Embed Size (px)
Citation preview
Udarbejdet af Silkeborg Kommune, AAB (afd. 18, 22 og 25) og AB (afd. 16) | Projektleder: Mia Butler
2015-2019
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN SILKEBORG –
ARENDALSVEJ, LUPINVEJ OG RESEDAVEJ
S i d e | 1
Indhold Forord ................................................................................................................................................... 3
Resumé ................................................................................................................................................. 3
Baggrund .............................................................................................................................................. 5
Vision og overordnede mål for helhedsplanen ................................................................................... 8
Helhedsplanens værdigrundlag ..................................................................................................... 8
Helhedsplanens opbygning ......................................................................................................... 10
Helhedsplanes 4 overordnede mål ............................................................................................. 10
Indsatserne ......................................................................................................................................... 13
Indsatsområde 1: Børn, unge og familier ....................................................................................... 14
Aktivitet 1.1: Familieindsats – overgang og integration ............................................................. 15
Aktivitet 1.2: Aktiv Fritid .............................................................................................................. 17
Aktivitet 1.3: Unge stemmer ....................................................................................................... 18
Aktivitet 1.4: Musik/Rap-værksted ............................................................................................. 19
Aktivitet 1.5: Bydelsmødre .......................................................................................................... 21
Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv ............................................................. 23
Aktivitet 2.1: Opsøgende jobkonsulenter ................................................................................... 24
Aktivitet 2.2: Unge i job ............................................................................................................... 25
Aktivitet 2.3: Unges vej til uddannelse ........................................................................................ 27
Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati ...................................................... 29
Aktivitet 3.1: Social vicevært (herunder økonomisk rådgivning) ................................................ 31
Aktivitet 3.2: Fællesskaber og netværk for voksne ..................................................................... 32
Aktivitet 3.3: Kurser og inspirationsdage for beboere og medarbejdere ................................... 34
Aktivitet 3.4: Opgangsambassadører .......................................................................................... 36
Aktivitet 3.5: Nyhedsbrev ............................................................................................................ 37
Indsatsområde 4: Sundhed ............................................................................................................. 39
Aktivitet 4.1: Sundhedstjek, vejledning og fysisk aktivitet .......................................................... 40
Aktivitet 4.2: Sundhed, kost og trivsel ........................................................................................ 42
Aktivitet 4.3: Patientuddannelse i nærmiljøet ............................................................................ 43
S i d e | 2
Organisering og evaluering ................................................................................................................ 46
Organiseringsstruktur .................................................................................................................. 46
Evaluering .................................................................................................................................... 48
S i d e | 3
Forord Boligsocial helhedsplan Silkeborg omfatter to forskellige og geografisk adskilte boligområder:
Arendalsvej (afd. 22 og 25) lokaliseret ca. 5 km fra byen samt Lupinvej (afd. 16) og Resedavej (afd.
18) i Alderslystområdet tæt på Silkeborg by. Begge områder har gennem de seneste år været in-
volveret i kommunale udviklingsprojekter, og det er med afsæt i en lang række positive erfaringer
og gode historier herfra, at denne boligsociale helhedsplan er blevet til.
Det er helhedsplanens styrke, at alle parter har et stort ønske om i fællesskab at gøre en forskel
ved at skabe nye muligheder for områdets beboere. De fire afdelingsbestyrelser har således taget
ejerskab til planen, givet værdifuld feedback og været med til at sikre, at indsatserne giver mening
set fra et beboerperspektiv. De to boligorganisationer og de kommunale aktører bidrager ligeledes
ved at være med til at tænke nyt, afprøve metoder og tilgange og indgå i processer, hvor samska-
belse, empowerment og lokal forankring står øverst på dagsordenen.
Denne helhedsplan er sin første af slagsen i Silkeborg. Det er håbet, at den kan være et godt red-
skab til at skabe sammenhænge og udvikling på tværs af sektorer, samle viden og kompetencer,
og derved skabe det bedste grundlag for en helhedsorienteret indsats i boligområderne.
Resumé Boligforeningerne AB, AAB og Silkeborg Kommune har indgået et samarbejde omkring udarbejdel-
se og gennemførelse af den boligsociale helhedsplan, der omfatter to forskellige og geografisk
adskilte boligområder i Silkeborg, hhv. Arendalsvej samt Lupin- og Resedavej.
Denne rapport indledes med et baggrundsafsnit, hvori beboersammensætningen i de to områder
beskrives. Hernæst gennemgås vision, værdigrundlag og overordnede mål for helhedsplanen.
Den resterende del af rapporten er bygget op omkring nedstående fire indsatsområder, som over-
ordnede fokuspunkter i denne boligsociale indsats:
Børn, unge og familie
Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Sundhed
Til hvert af de fire indsatsområder hører en række aktiviteter, der samlet set skal bidrage til opfyl-
delsen af helhedsplanens overordnede målsætning, jf. s. 10-11.
Til indsatsområde 1: Børn, unge og familie hører følgende aktiviteter; ”Familieindsats”, ”Aktiv
fritid”, ”Unge stemmer”, ”Musikværksted”, og ”Bydelsmødre”.
S i d e | 4
Under indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv er følgende aktiviteter beskrevet;
”Opsøgende jobkonsulenter”, ”Unge i job”, og ”Unges vej til uddannelse”.
Under indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati er følgende aktiviteter bekre-
vet; ”Social vicevært”, ”Fællesskaber og netværk for voksne”, ”Kurser og inspirationsdage”, ”Op-
gangsambassadører” samt ”Beboerblad”.
Afslutningsvis introduceres indsatsområde 4: Sundhed indeholdende aktiviteterne ”Sundheds-
tjek”, ”Kost og trivsel” samt ”Patientuddannelse”.
Derudover følger en beskrivelse af hhv. organisering og evaluering af projektet.
S i d e | 5
Baggrund De to boligområder, som denne helhedsplan retter sig imod, adskiller sig fra hinanden på flere
punkter, hvilket kan give udfordringer i udformningen og driften af en fælles helhedsplan. Dette
søges dog løst ved at have øje for områdernes forskelligheder og deraf tilpasse eller prioritere ind-
satserne forskelligt i de to områder.
Primo 2015 bor der i alt 2.603 personer i de to boligområder fordelt på 1.229 husstande. Den gen-
nemsnitlige årlige fraflytningsprocent på Arendalsvej er i perioden fra år 2006 til 2014 dalet med
ca. 12 procentpoint til det aktuelle niveau på 15 %, mens fraflytningsprocenten for Lupinvej og
Resedavej i samme periode har haft et stabilt leje på omkring 13 % årligt.
Helt konkret er der tale om husstande på følgende adresser:
- Lupinvej 18-96
- Resedavej 1-97
- Arendalvej 4-262
I nedenstående tabeller ses udvalgte nøgletal for beboersammensætningen for de to boligområ-
der – hhv. hvert område for sig og de to områder tilsammen. Data stammer fra hhv. interne kom-
munale opgørelser, borger-undersøgelser mv. samt fra Danmarks Statistik.
Tabel 1 Beboersammensætning og landsgennemsnit
Arendalsvej Lupinvej/Resedavej Begge bolig-områder
Danmark
Andel beboere > 65 år (år 2015)
6,3 % 5,9 % 6,0 % 15,2 %
Andel beboere < 11 år (år 2015)
20,5 % 14,7 %
20,5 %
14,2 %
Andel indvandre-re/efterkommere
20,0 % 46,0 % 33,0 % 11,1 %
Andel børnefamilier med eneforsørger (år 2015)
11,60 % 27,0 % 21,0 % 4,8 %
Andel enlige beboere 74,7 % 66,4 % 69,6 %
51,8 %
Andel over 15 år uden for arbejdsstyrken
28,0 % (2010-11)
32,0 %
30,0 % 6,4 % (år 2011)1
Andel over 15 år i arbejds-styrken
46,0 % (2010-11)
48,0 % 47,0 % 73 % (år 2011)2
1 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 (Lokaliseret d. 20.05.15)
S i d e | 6
Andel over 15 år med en indkomst under 200.000 kr
63,0 % 56,0 %
59,5 %
20 %3
Fraflytningsprocent (år 2014)
15,0 % 13,5 %
14,3 %
Husstande i alt 477 752 1229 Beboere i alt 872 1731 2603
Tabel 2 Beboersammensætning og gennemsnit for indbyggere i Silkeborg
Arendalsvej Lupinvej/Resedavej Begge boligområ-der
Silkeborg
Andel kun med grundskole
58,0 % (2010-11) 58,0 %
58,0 % 34,0 %
Andel kun med gymnasial uddan-nelse
7,0 % (2010-11) 8,0 % 7,5 % 6,0 %
Erhverv og kort videregående uddannelse
27,0 % (2010-11) 28,0 % 27,5 % 40 %
Mellemlang eller lang videregåen-de uddannelse
6,0 % (2010-11)
8,0 % 7,0 % 20,0 %
Som nøgletallene i de to tabeller indikerer, afviger beboersammensætningen i de to boligområder
fra hhv. landsgennemsnittet og de resterende indbyggere i Silkeborg på flere parametre. I det føl-
gende foretages et kort oprids af nogle af de forhold, der på baggrund af ovenstående demografi-
ske oplysninger og erfaringer fra tidligere projektarbejde i området, vurderes at være særligt vigti-
ge at have opmærksomhed på i udvælgelsen og tilrettelæggelsen af boligsociale aktiviteter.
En stor andel af beboerne i de to boligområder har anden etnisk baggrund end dansk, og på Lupin-
vej og Resedavej tæller denne andel næsten halvdelen af alle beboere. Beboernes forskellige etni-
citet udgør ikke et problem, men den boligsociale indsats kan dog blive udfordret i forhold til at
skabe beboernetværk på tværs af beboernes kulturelle og sproglige forskelligheder. Derfor udfor-
mes helhedsplanens aktiviteter under hensyntagen til den multikulturelle beboersammensætning,
således ingen beboere ekskluderes fra deltagelse i helhedsplanens aktiviteter grundet deres etni-
ske baggrund.
Der er mange børn og unge i boligområderne, og en stor andel af disse er børn af enlige forsørge-
re. Faktisk er der 4 gange så mange børnefamilier med eneforsørgere i boligområderne i forhold til
landsgennemsnittet. For nogle af disse familiers vedkommende er der udfordringer økonomisk,
2 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 (Lokaliseret d. 20.05.15)
3 Obs. Landsgennemsnitstallet er ikke aldersreguleret.
S i d e | 7
uddannelsesmæssigt eller socialt, hvorfor indsatser rettet mod områdernes børn og unge synes
væsentlig.
Det fremgår endvidere, at andelen af enlige beboere i boligområderne er høj. Dette berettiger
eksistensen af en lang række af de fællesskabsfremmende aktiviteter i helhedsplanen, hvor en
væsentlig afledt effekt kan være reducering af ensomhed og isolation blandt beboerne.
Derudover fremgår det, at en stor andel af beboerne i boligområderne tilhører en lavere ind-
tægtsgruppe end den gennemsnitlige dansker, hvorfor en del beboere lever med få midler, hvilket
kan virke som en naturlig forhindring i forhold til deltagelse i aktiviteter, medlemskab i foreninger
mv.
Andelen af borgere med lavt uddannelsesniveau og andelen af arbejdsledige er ligeledes betyde-
ligt højere i boligområderne end i resten af landet, hvorfor fokus på uddannelse, erfaringer med
arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen er en ganske væsentlig del af det boligsociale arbej-
de i områderne.
S i d e | 8
Vision og overordnede mål for helhedsplanen Den Boligsociale Helhedsplan har til formål at opbygge og udvikle aktivt medborgerskab og hand-
lekraft på både område- og individniveau. Tværgående og lokalt forankrede indsatser skal skabe
grundlag for, at fællesskabets behov imødekommes, men i særdeleshed også for at den enkelte
beboer kan indgå i både individuelle og fællesskabsorienterede udviklingsforløb. Der vil være fo-
kus på empowerment og social kapital som bærende principper, hvormed de centrale omdrej-
ningspunkter er den lokale læring, sammenhængskraft og livskvalitet.
Helhedsplanens vision er,
Helhedsplanens værdigrundlag
Vi fokuserer på sammenhængskraft – set fra både lokalsamfundsniveau, individuelt niveau
og fra et strategisk og organisatorisk niveau.
Vi møder det hele menneske og dets fulde livsgrundlag – dvs. at vi respekterer forskellig-
hed og den enkeltes udgangspunkt og valg i forhold til at arbejde med forandring.
Vi har en ressourceorienteret tilgang, fordi alle besidder ressourcer, der kan bringes i spil.
Vi tager afsæt i engagement og relevans i arbejdet med forandring og handlekompetence
for at sikre ejerskab og bæredygtighed.
Vi kommunikerer respektfuldt og anerkendende i forhold til de mennesker, der har deres
daglige liv og virke i områderne, og i forhold til områderne som sådan, således at der ska-
bes nye fortællinger i og omkring disse.
Vi tænker på tværs, således at viden deles og skaber nye muligheder og helheder.
Værdigrundlaget kommer i praksis blandt andet til udtryk ved, at vi i mange sammenhænge søger
at Lupinvej, Resedavej og Arendalsvej, via de ressourcer der er i områderne,
har et positivt omdømme, og er gode og trygge steder at leve og vokse op
S i d e | 9
at arbejde borgerinddragende og participatorisk, således at beboernes initiativ og ejerskab bliver
det bærende princip for aktiviteter og indsatser. Effekten af det boligsociale arbejde skal på denne
måde i stor grad opfattes som noget, der skabes sammen med beboere, frivillige, foreninger og
andre aktører og ikke for nogen af disse.
Metodisk arbejdes der med en anerkendende og relationsbåret tilgang. Etablering af gode relatio-
ner er afgørende for succes, derfor vil medarbejderne fx være tilgængelige i lokalområdet, og vil
arbejde proaktivt for at møde beboere ved fx at gennemføre besøgsrunder.
I begge boligområder tages der afsæt i de tidligere års projektindsatser - både for at videreføre
den viden og de erfaringer, der allerede er til stede, og i allerhøjeste grad for at sikre sammen-
hæng for beboere og andre aktører. Derudover har beboere, medarbejdere og andre interessen-
ter været inddraget i idégenereringen og skabelsen af nærværende helhedsplan for at sikre det
rette ejerskab.
Alt dette sagt, så er beboerne i de to boligområder lige så forskellige, som i alle andre kvarterer –
og baggrunde og ønsker lige så, hvorfor der uvægerligt vil opstå uenighed og konflikt i forbindelse
med gennemførelsen af helhedsplanen. Dette skal medarbejderne kunne håndtere, fx ved at
mægle. De skal også kunne håndtere, at ikke alle beboere er enige i, at der overhovedet skal være
en boligsocial helhedsplan – eller at ikke alle beboere vil opleve, at deres ønsker bliver imøde-
kommet. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at forventninger bliver afstemt, både indlednings-
vist og løbende – og her vil tilstedeværelsen i lokalområderne være afgørende.
S i d e | 10
Helhedsplanens opbygning
Helhedsplanen er bygget op omkring mål i tre niveauer:
De 4 overordnede planmål skitseres her. De øvrige mål findes i de afsnit, der omhandler indsatser
og aktiviteter.
Helhedsplanes 4 overordnede mål
1. Beboerne styrker deres trivsel og mestringsevne
Indikatorer:
at beboerne benytter de tilbud om uddannelse, kompetenceudvikling, støtte og rådgivning, der
tilbydes i helhedsplanen (registrering af deltagere).
at beboerne via deltagelse i sundhedsfremmende og forebyggende tilbud får indarbejdet nye og
sundere vaner i deres hverdag (der evalueres på hver aktivitet).
De 4 overordnede mål fungerer som pejlemærke og målsætning for
helhedsplanens 4-årige virke overordnet set.
De 4 udvalgte indsatsområder: målene er knyttet til det enkelte
indsatsområde og udstikker retningen for de enkelte områder.
Mål for de enkelte aktiviteter: konkretiserer hvad de enkelte
aktiviteter skal opnå.
S i d e | 11
2. Flere beboere er i uddannelse eller job
Indikatorer:
at arbejdsstyrken blandt beboere over 15 år øges til min. 50 % (baseline= 47 %)4.
at andelen af beboere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse øges med 5 % fra 2015-
2019 (baseline = 83,7 %).
at flere børn og unge i boligområderne har et fritidsjob (vi kan ikke lave en nulpunktsmåling,
men registrere hvor mange, der hjælpes i gang, baseline=0).
3. Der er fællesskaber, netværk og samarbejdsrelationer, der understøtter trivsel og positiv udvikling
Indikatorer:
at der oprettes beboerdrevne aktiviteter i boligområderne (registrering).
at der er 250 beboere, der er engageret som frivillige (registrering).
at der er igangsat aktiviteter, der støtter børn og familier i forhold til både skole, uddannelse og
fritidsliv (registrering af aktiviteter).
4. Boligområderne er trygge og eftertragtede at bo og færdes i
Indikatorer:
at bibeholde eller øge de nuværende niveauer for tillid og naboskab blandt beboerne (base-
line= hhv. 69 % af beboerne på Arendalsvej og 51 % af beboerne på Lupinvej/Resedavej har ”i høj”
eller i ”nogen grad” tillid til beboerne i deres boligområde).
at bibeholde eller sænke fraflytningsprocenten i boligområderne (baseline= 14,3 % (2014))
at kendskab og ansvarlighed for at bo alment øges ved at introducere nye beboere til lokalom-
rådet (min. 95 % af nytilflyttede).
Derudover vil der blive målt på følgende punkter som en del af monitoreringen med helhedspla-
nen, samt som pejlemærker for det fremtidige arbejde i helhedsplanen:
4 Prækvalifikationsansøgning. En boligsocial helhedsplan for boligområderne Lupinvej/Resedavej og Arendalsvej 2014-
2019. Arbejdernes Byggeforening, Arbejdernes Andelsboligforening, Silkeborg Kommune
S i d e | 12
- skolefravær (skoleniveau)
- andel elever der har aflagt alle prøver til eksamen i 9. klasse (skoleniveau)
- andel elever der får mindst 2 i dansk og matematik til afgangsprøven (skoleniveau)
- antal elever med dansk som andetsprog (skoleniveau)
- antal elever med dansk som andetsprog, der har behov for supplerende undervisning i dansk
(skoleniveau)
- antal underretninger/sociale sager med foranstaltninger i Børne- og Familieafdelingen (skoleni-
veau)
- antal anmeldelser og sigtelser (vejniveau)
Målingerne foretages én gang årligt, og skal bruges til at kvalificere styregruppens arbejde. Data
leveres af kommune og boligorganisationer.
Derudover vil der én gang årligt blive indhentet BL-tal fra Danmarks Statistik (data for hver af de to
geografisk områder)
Endelig vil der, i forbindelse med gennemførelse af Naboskabsundersøgelsen, blive tilføjet
spørgsmål om sundhed og trivsel, der skal følge op på, om indsatser rettet mod disse områder, har
haft en effekt.
Helhedsplanens konkrete bidrag til realisering af vision og mål fremgår af de valgte indsatsområ-
der og aktiviteter.
S i d e | 13
Indsatserne I helhedsplanen for de to boligområder ønsker samarbejdsparterne at arbejde med følgende ind-
satsområder og aktiviteter:
De 4 indsatsområder og aktiviteter er beskrevet hver for sig, men skal ses i sammenhæng. Således
vil der være overlap på tværs af såvel indsatsområder som aktiviteter. De sociale viceværter vil fx
være involveret i flere aktiviteter og sikre sammenhæng og overførsel af viden, mens arbejdsmar-
kedsindsatsen kan bruge andre aktiviteter i helhedsplanen i forbindelse med at give beboere ar-
bejdsrettede kompetencer og sundhedsindsatsen kan eksempelvis kobles med uddannelse og ind-
dragelse i et kursusforløb for Fællesskabs- eller sundhedsagenter.
Børn, unge og familier
Familieindsats
Aktiv Fritid
Unge stemmer
Rap/Musik-værksted
Bydelsmødre
Uddannelse, beskæftigelse og
erhverv
Opsøgende jobkonsulenter
Unge i job
Unges vej til uddannelse
Beboernetværk, inddragelse og
demokrati
Netværk for voksne
Kurser for beboere og
medarbejdere
Opgangs-ambassadører
Nyhedsbrev
Sundhed
Sundhedstjek, vejledning og fysisk aktivitet
Sundhed, kost og trivsel
Patient-
uddannelse
Social vicevært
S i d e | 14
Indsatsområde 1: Børn, unge og familier
Baggrund
Generelt set tegner der sig et billede af, at børn, unge og familier i udsatte boligområder, ikke i så
høj grad som den resterende del af befolkningen har tilknytning til foreningslivet. Derudover
kommer en del af boligområdernes børn og unge fra hjem, hvor forældrene af forskellige årsager
kun i begrænset omfang har den fornødne viden og de fornødne ressourcer til at støtte deres børn
i at få samfundsmæssigt fodfæste, herunder i at indgå i positive sociale fællesskaber uden for
hjemmet5. Den negative sociale arv har dermed bedre forudsætninger for at slå igennem i de ud-
satte boligområder. Dette billede forstærkes af, at 25 % af beboerne i udsatte boligområder i 2013
var under 18 år mod 20 % af Danmarks samlede befolkning6.
Målsætning
I denne helhedsplan er der fokus på de af boligområdernes børn, unge og familier, der måtte have
behov for støtte, vejledning og udvikling af handlekompetencer. Indsatser vil primært være rettet
mod de målgrupper, der har behov, men det er vigtigt, at undgå stigmatisering af enkeltpersoner
eller grupper.
Med denne boligsociale helhedsplan ønsker vi at yde en tidlig indsats med fokus på at øge trivslen
blandt børn og unge samt skabe gode muligheder for, at de kan deltage i positive aktiviteter i de-
res lokalområde, herunder lære at yde et aktivt bidrag som borgere, der hvor de bor. Hensigten
med sidstnævnte er bl.a. at målgruppen i højere grad bliver bekendt med deres muligheder for
medindflydelse i samfundet samt at deres demokratiske forståelse fremmes.
Mål
Der skal være attraktive og relevante tilbud og aktiviteter for børn og unge i de to lokalom-råder, særligt med henblik på at engagere børn og unge uden tilknytning til foreninger el. lign.
Indikatorer: 300 børn/unge deltager i fritidsaktiviteter (via Aktiv Fritid (deltagelse mindst 5 gange), Unge i job og Musikværkstedet (registrering af deltagere).
5 Dalskov et al.: Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 2011
6 Majken Rohd et al.: Boligsocialt overblik. Strategier, metoder og aktiviteter i Landsbyggefondens 2006-2010 midler,
2014
2006-2010 midler
S i d e | 15
Der skal være lokale vejledningsmuligheder og tidlig indsats af forebyggende karakter og brobygning til eksisterende kommunale tilbud.
Indikatorer:
At der udvikles et koncept for vejledning af unge, der vurderes ”uegnede” til en ungdoms-uddannelse At der gennemføres tidlig indsats for kommende skoleelever og deres forældre At der i samarbejde med sundhedspleje og Bydelsmødre oprettes aktiviteter for områdernes kvinder med henblik på at øge integration mellem etnisk danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk At Helhedsplanens medarbejdere fungerer som bindeled mellem indsatser i Silkeborg Kom-mune og de familier, der har behov for støtte fra fx Familiecentret
Aktivitet 1.1: Familieindsats – overgang og integration
Baggrundsviden En undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling viser, at 35 % af
børn og unge under 18 år i de udsatte boligområder – mod 5 % på
landsplan - er i særlig risiko for at komme ind i en negativ udvikling,
hvoraf nedsat trivsel, frafald på uddannelse, kriminalitet mv. kan blive
yderste konsekvens.7 Derfor arbejdes der i en del udsatte boligområder
med familieindsatser - særligt indsatser rettet mod sårbare familier,
eksempelvis familier med eneforsørgere, familier af anden etnisk bag-
grund end dansk eller blot familier, som er præget af mangel på res-
sourcer, overskud og opmærksomhed fra forældrenes side. Det modvir-
ker at børnene kommer ind i ovennævnte negative udvikling, og fore-
bygger på længere sigt problemer i de udsatte boligområder.
Formål Formålet er at:
Styrke integrationsindsatsen, ved at invitere til og understøtte
mødregrupper med blandet etnicitet
Formidle kommunale familietilbud og rekruttere særligt udsatte
familier til forløb i Familiecentret
Styrke samarbejdet mellem skoler og familier med henblik på at
flere børn og unge trives og er glade for at gå i skole
Styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og
forældre.
Indhold og praksis Aktiviteten er sammensat af flere forskellige konkrete tiltag, der alle
kredser om boligområdernes sårbare børn og unge samt deres familier:
- Mødregruppe for flergangsfødende – med fokus på at integrere etnisk
7 http://www.cfbu.dk/udgivelser/fokus-pa-sarbare-familier-i-udsatte-boligomrader (Lokaliseret d. 21.05.15)
S i d e | 16
danske og mødre med anden etnisk baggrund end dansk. I dette tiltag
rummes alle flergangsfødende mødre uanset etnicitet. Mødregrupper-
ne mødes 5 gange og etableringen af første og andet møde initieres af
Sundhedsplejen Silkeborg.
- Brobyggende og koordinerende tiltag i samarbejde med familiecenter
Silkeborg. Boligsociale medarbejdere, eksempelvis sociale viceværter,
opsporer og rekrutterer sårbare familier fra boligområderne til familie-
centerets tilbud.
- Hjemmebesøg hos de nye årgange af 0-klasses elever med henblik på
at fremme den gode kontakt mellem skole og familie, styrke forældre-
nes viden om skolernes arbejde, give forældrene mulighed for at stille
spørgsmål, informere om formålet med skole-hjem-samtaler mv., såle-
des forældrene bedre kan støtte deres børn.
Målgruppe - Boligområdernes familier med før-skolebørn, som vurderes at have
behov for støtte inden skolegang påbegyndes
- andensgangs-mødre med behov for at være i en mødregruppe – blan-
det etnicitet
- børn, der har behov for voksenstøtte
Succeskriterier 1. år At der etableres 6 mødregrupper med blandet etnicitet
At 4 familier rekrutteres til forløb i Familiecenter Silkeborg
At 75 % af de børn og deres familier, der vurderes at have behov for et
før-skole-hjemmebesøg tager imod tilbuddet (=22 familier) (der er afsat
ressourcer til 30 besøg)
Samarbejdsrelationer Familiecenter Silkeborg, Sundhedsplejen Silkeborg, Frivilligcenter Silke-
borg
Målemetode Registrering forestås af de boligsociale medarbejdere
Ressourcer Sundhedsplejerske: 48 timer/år (2016-18)
Medarbejder Familiecenter: 1 t/hver anden uge
0. klasses lærere: 60 timer/år (2016 og 2017)
Leder af helhedsplan: 4 timer/uge
Boligsociale medarbejdere: 7 timer/uge
Forankring De sociale viceværter arbejder fortsat med at have opmærksomhed på
områdernes udsatte familier, således der bibeholdes en god kontakt
mellem boligområdernes familier og familiecenter Silkeborg. Der er
endvidere muligvis etableret et fast forankret korps af voksenvenner,
som kan fortsætte arbejdet med boligområdernes børn og unge efter
helhedsplanens afslutning.
S i d e | 17
Aktivitet 1.2: Aktiv Fritid
Baggrundsviden Konsekvenserne af fravær af aktivt fritidsliv, og herunder foreningsdel-
tagelse, kan vise sig i form af ensomhed, manglende kompetencer i for-
hold til at indgå i fællesskaber og føle ansvar for fællesskaber, samt
manglende viden om, hvad foreningslivet kan bidrage med i børn og
unges liv. Et aktivt fritidsliv og foreningsdeltagelse kan bidrage til, at
den unge får udvidet sit netværk på tværs af kultur og sociale fælles-
skaber8. Derfor er det også målsætningen i flere helhedsplaner landet
over, at der skabes gode muligheder for fritidsaktiviteter for de børn og
unge, der vokser op i boligområderne9.
Formål Med afsæt i erfaringerne fra fritidspas-projektet ”Aktiv Fritid” skal akti-
viteten:
Støtte børn og unge, uden foreningstilknytning, i deltagelse i det
nære foreningsliv eller anden lokal fritidsaktivitet
Udbrede viden om aktivitetsmuligheder til målgruppen
Styrke relationer og netværk mellem professionelle og frivillige
Indhold og praksis Opsporing af målgruppen forestås af hhv. boligsociale medarbejdere,
fritidskontaktpersoner og lærere i skolerne, pædagoger i SFO og klub
samt sundhedsplejersker. Fritidskontaktpersonerne har i øvrigt til opga-
ve at vejlede i forhold til valg af fritidsaktivitet og fastholdelse i denne.
Ud over den personlige vejledning ydes der hjælp til at søge praktisk og
økonomisk støtte til deltagelse i aktiviteter. Dette vurderes fra sag til
sag på baggrund af erfaringerne i det tidligere projekt.
Målgruppe Børn og unge, der ikke har et aktivt og socialt fritidsliv eller tilknytning
til et foreningsliv.
Succeskriterier 1. år At 40 børn og unge kommer i gang med en fritidsaktivitet.
At 20 børn bliver meldt ind i forening eller klub
Samarbejdsrelationer Lokale idrætsforeninger og andre foreninger, der understøtter et aktivt
fritidsliv, institutioner, skoler, forældre og de sociale viceværter.
Målemetode Løbende registrering af antal deltagere.
Ressourcer Fritidskontaktpersoner i SFO/skoler: 4 timer/uge (2016-17) (2 timer/uge
i 2018-19)
Leder af helhedsplan: 3 time/uge
Boligsociale medarbejdere: 6 time/uge
8 http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Helhedsplaner/134.pdf (Lokaliseret 21.04.15)
9 Boligsocial helhedsplan Randers, Viborg, Thisted, Struer, Grønnegården og Skelagergården Aalborg m.fl.:
http://boligsocialnet.dk/om-os/boligsocialt-danmarkskort (Lokaliseret 21.04.15)
S i d e | 18
Forankring Der er på både Dybkærskolen og Sølystskolen afsat ressourcer til at ha-
ve opmærksomhed på inaktive børn.
Aktivitet 1.3: Unge stemmer
Baggrundsviden Inddragelsen af beboere i de udsatte boligområder spiller en væsentlig
rolle for gennemførelsen af en helhedsplan. Dels er beboerne målgrup-
pen for helhedsplanens indsatser, og dels udgør de en afgørende res-
source i forhold til at kunne skabe en langsigtet positiv udvikling i bolig-
området10. I kraft af de udfordringer, der jf. ovenstående er kendeteg-
nende for boligsocialområdernes beboere, er der behov for, at der i
helhedsplans regi arbejdes på at sikre forløb og processer, der kan bi-
drage til udvikling af en mere positiv selvforståelse hos særligt de unge,
som ligeværdige medborgere med samme rettigheder og muligheder
som andre unge i Silkeborg Kommune. Aktiviteten ”Unge stemmer”
dækker derfor over et ønske om at give boligområdernes unge mulig-
hed for medindflydelse og engagement i konkrete udviklingstiltag i de
to boligområder.
Formål Aktiviteten har dermed til formål at:
Styrke de unges indflydelse på deres eget kvarter
Øge de unges tilhørsforhold til deres lokalområde
Opbygge kompetencer og erfaringer hos målgruppen
Omsætte det abstrakte begreb ”demokrati” til praksis.
Indhold og praksis ”Unge stemmer” igangsættes i samarbejde med klubpersonale fra de to
Fritids- og ungdomsklubber, men fungerer uafhængigt af det øvrige
klubarbejde. Man behøver således ikke være medlem i klubben for at
deltage.
Arbejdet i ”Unge Stemmer” følges af en voksen fra klub-regi, som delta-
ger på sidelinjen, men i høj grad overlader processen til de unge. Alle
deltager i en forberedende workshop, hvor der arbejdes med formål,
ideer, kommunikation og spilleregler for gruppen.
Deltagere i ”Unge Stemmer” vil blive introduceret til arbejdet i de lokale
afdelingsbestyrelser og kan evt. indgå i et konkret samarbejdsprojekt,
så deltagelse også giver viden om, hvad et boligområde er samt hvor-
dan der træffes beslutninger, der har indflydelse på deres hverdag.
10
http://boligsocialnet.dk/helhedsplanens-abc/beboerinddragelse (Lokaliseret 21.04.15)
S i d e | 19
Eksempler på konkrete projekter for ”Unge Stemmer” kunne være
sportsarrangementer, aktivitetsdage, musikarrangementer el. lign.
Målgruppe Målgruppen er unge i alderen 12-18 år, der bor i de implicerede bolig-
områder.
Succeskriterier 1. år At der rekrutteres min. 6 unge til aktiviteten i hvert boligområde.
At deltagerne i ”Unge Stemmer” deltager i 1 byrådsmøde/besøg på
rådhuset, hvor de møder borgmesteren.
At ”Unge Stemmer” afholder min. 1 arrangement for områdets børn og
unge inden for det første år.
Samarbejdsrelationer Fritids- og ungdomsklubberne, lokale foreninger og institutioner, Ung-
dommens Røde Kors, afdelingsbestyrelserne, Frivilligcenter Silkeborg
Målemetode Registrering af antal deltagere i hhv. workshops og til diverse arrange-
menter foretages af de personer, der er ansvarlige for afholdelsen af
ovenstående.
Ressourcer Medarbejdere i ungdomsklubber: 60 timer/år (i 2016 og 17)
Leder af helhedsplan: 1 time/uge.
Boligsociale medarbejdere: 3 timer/uge
Forankring Forankring sikres gennem borgerinvolvering samt involvering af lokalt-ansatte klubmedarbejdere.
Aktivitet 1.4: Musik/Rap-værksted
Baggrundsviden Musik/Rap-værkstedet udgør et tilbud til de mange børn og unge fra de
udsatte boligområder, der jf. litteraturen, ikke indgår i det etablerede
foreningsliv, og derfor ofte ikke er en del af et socialt fællesskab11. Det
videre arbejde med Musik/Rap-værkstedet som aktivitet i den boligso-
ciale helhedsplan sker på foranledning af de unge selv, hvorfor der er
god opbakning til dette initiativ i lokalområderne.
Formål Formålet med at etablere et Musik/Rap-værksted er at:
Skabe rammerne for et musikalsk tilbud i begge boligområder
At give unge mulighed for at bruge musikken som udtryksform
At skabe grundlag for møder mellem forskellige kulturer og kul-
turelle udtryksformer
At arbejde videre med de gode erfaringer omkring Rapværkste-
11
Dalskov et al.: Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 2011
S i d e | 20
det i det ene boligområde og evt. i samarbejde med Silkeborg
Ungdomsskole oprette et lignende tilbud for unge i det andet
boligområde.
Indhold og praksis Der skal skabes rammer for at gennemføre musikaktiviteter i begge bo-
ligområder. På Resedavej/Lupinvej foregår aktiviteten i beboerhuset, på
Arendalsvej foregår aktiviteten i Fritids- og ungdomsklubben.
Rapværkstedet har en leder og dertil kan ansættes en producer/lønnet
mentor. Værkstedet er åbent en aften ugentligt. Aktiviteten kræver at
der kan etableres teknikrum/vokalbox og undervisningslokale (udstyr
kan pakkes væk mellem mødegange). Deltagerne kan bruge udstyret ud
over den ene mødegang, hvis de laver en aftale om dette med en tov-
holder. Lederen understøtter den musikalske produktion – og der er
ingen begrænsninger på genrer - men erfaringer viser, at rap-genren
appellerer til drenge/unge mænd.
Det er oplagt at samarbejde om musikproduktion på tværs af boligom-
råderne, og med andre musik/rap-værksteder i landet, og der er også
mulighed for at indgå i internationale netværk.
Aktiviteter for aldersgruppen 13-25 år tilbydes i samarbejde med Silke-
borg Ungdomsskole.
Hvis der er efterspørgsel fra voksengruppen vil der blive etableret et
samarbejde med enten Seminariet, Den Kreative Skole eller anden ak-
tør, der udbyder et lokalt musiktilbud. Det kunne fx være kor eller sam-
spil.
Målgruppe Målgruppen er i udgangspunktet beboere i alderen 13-25 år. Såfremt
voksengruppen viser interesse i aktiviteten igangsættes et tilsvarende
tiltag for denne gruppe.
Succeskriterier 1. år At der er 1 musiktilbud i hvert af de to lokalområder
At der i ungegruppen findes 1 mentor eller tovholder til Musik/Rap-
værkstedet på Arendalsvej til at køre værkstedet i gang.
At mindst 10 unge deltager i aktiviteten i hvert område.
Samarbejdsrelationer Silkeborg Ungdomsskole, Fritids- og ungdomsklubberne, afdelingsbesty-
relserne, frivillige.
Målemetode Tilknyttede mentorer/tovholdere forestår registrering af deltagende
unge.
Ressourcer Leder/producer: 8 timer/uge (udgift afholdes af Ungdomsskolen)
S i d e | 21
Lønnede mentorer: 6 timer/uge udgift afholdes af Ungdomsskolen, dog
afholdes 3 timer/uge af helhedsplanen i 2016 til at køre tilbud i gang på
Arendalsvej)
Leder af helhedsplan: 1 time/uge
Forankring Musik/Rap-værkstedet fungerer allerede som et etableret tilbud på
Lupin- og Resedavej. Etablering af et nyt værksted skal ske i tilknyttede
lokaler. Engagement fra lokale frivillige skal endvidere sikre, at indsat-
sen forsat kan forløbe, etableres og udvikles.
Aktivitet 1.5: Bydelsmødre
Baggrundsviden Ifølge center for Boligsocial Udvikling lever mange kvinder – herunder særligt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, et isoleret liv i de udsat-te boligområder. En stor del af kvinderne er udfordrede i forhold til at integrere sig i lokalsamfundet og i forhold til at få deres ressourcer i spil, hvilket eksempelvis skyldes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, ingen uddannelse, mangelfulde danskkundskaber og begrænsede socia-le netværk og viden om det samfund, de lever i. Som konsekvens heraf kan disse kvinder ofte have svært ved at støtte og opdrage deres børn i et land og en kultur, der føles fremmed, og eftersom kvinderne ofte er den primære forælder i barnets tidlige leveår, kan det få konsekvenser for barnets udvikling og skolegang. Projekt Bydelsmødre er en populær indsatsform, og bydelsmødrene var i 2013 aktive i 37 udsatte boligom-råder i Danmark, hvorfor der er rigeligt med inspiration at hente fra andre boligsociale helhedsplaner12.
Formål Med denne indsats søges det sundheds- og samfundsfremmende arbej-
de med børnefamilierne i boligområderne øget gennem uddannelse af
boligområdernes mødre – som udgangspunkt mødre med anden etnisk
baggrund end dansk, men mødre med dansk etnisk oprindelse kan også
deltage.
Aktiviteten har til formål at:
Styrke selvværdet blandt mødrene
Udbrede viden om forældres roller i forhold til børns udvikling i
det danske samfund
Styrke fællesskabet på tværs af grupperinger.
Hermed søges isolation blandt boligområdernes kvinder mindsket og
12
http://www.cfbu.dk/loesninger/bydelsmoedre (Lokaliseret 21.04.15)
S i d e | 22
familiernes integration i hhv. boligområderne og i det omkringliggende
samfund styrkes.
Indhold og praksis Konsolidering af nuværende gruppe, som endnu ikke er selvkørende. De
skal understøttes i udviklingen af Bydelsmødre som forening, herunder
afholdelse af generalforsamling og bestyrelsesmøder. Derudover skal
gruppen understøttes i at drive både faste og enkeltstående aktiviteter
samt i at indgå i samarbejde med andre foreninger, fx Sølyst Gymnastik
– som gerne vil indgå i samarbejde om at uddanne instruktører og kost-
vejledere.
Aktiviteten har som målsætning, at kvinder med forskellig bag-
grund/kultur/sprog mødes og tilegner sig ny viden, hvor dansk er kom-
munikationssproget. Hermed bliver kvinderne fortrolige med det om-
kringliggende samfund, kender deres pligter og rettigheder, og tager
aktivt del i samfundet, f.eks. via skole- og foreningsliv.
Målgruppe Alle kvindelige beboere i de to boligområder (herunder særligt kvinder
med etnisk minoritets-baggrund). Deltagerne forventes at have overskud til
at spille en aktiv rolle i lokalsamfundet efter endt uddannelse.
Succeskriterier 1. år At der gennemføres 1 uddannelsesforløb for et nyt hold Bydelsmødre (i 2016). At der rekrutteres 8 nye bydelsmødre
Samarbejdsrelationer Boligforeningerne, Sundhedsplejen, Familieafdelingen, Kompetence-
center for Integration, Bibliotek, Sølystskolen, Dybkærskolen, Alderslyst
Gymnastikforening, Frivilligcenter Silkeborg
Målemetode Deltagerregistrering i forbindelse med møder, ekskursioner mv.
Ressourcer Koordinator for uddannelsesforløb i 2016: 4 timer/uge Leder af helhedsplan: 2 timer/uge Boligsociale medarbejdere: 3 timer/uge
Forankring Det forventes, at Bydelsmødre efter helhedsplanens afslutning er en
selvkørende forening, som fortsat vil udbyde arrangementer af oply-
sende og undervisende karakter samt yde andre former for støtte og
netværksarbejde i boligområderne til gavn for områdets kvinder, børn
og familier.
S i d e | 23
Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Baggrund Gruppen af beboere i de udsatte boligområder landet over er karakteriseret af en voksenpopulati-on med et uddannelsesniveau, der ligger under gennemsnittet og en population af unge, som i mindre grad end gennemsnittet søger og gennemfører uddannelse. Ledigheden i landets udsatte boligområder er derfor væsentligt højere end landsplansgennemsnittet. Den høje andel af beboe-re, der ikke er i beskæftigelse kan have negative konsekvenser for både voksne og børns trivsel og tryghed, og det fremgår da også af Sundhedsprofilen for Region Midtjylland 2013, at borgere, der ikke er i beskæftigelse har et markant ringere selvvurderet helbred end borgere, der er i beskæfti-gelse13,14. Der er derfor mange gode argumenter for at sætte ind på netop dette område i det bo-ligsociale arbejde. Mange af de børn og unge, der vokser op i de udsatte boligområder, er vokset op med forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er netop børn og unge i disse boligområder i ud-gangspunktet ringere stillet end øvrige børn og unge landet over i forhold til at gennemføre en uddannelse og/eller komme ind på arbejdsmarkedet, da de ikke har de fornødne positive rollemo-deller at læne sig op ad samt søge støtte hos. Derfor er den tidlige indsats overfor denne sårbare gruppe af unge et særligt fokus i den boligsociale helhedsplan. Målsætning
Aktiviteter under dette indsatsområde skal ske i samspil med de øvrige indsatsområder og kerne-driften i Silkeborg Kommune således, der skabes rammer og mulighed for, at beboere tilhørende forskellige målgrupper kan komme i uddannelse eller beskæftigelse. Hermed skal aktiviteterne under dette indsatsområde, såvel som de øvrige aktiviteter i denne plan, bidrage til, at den over-ordnede målsætning nås (jf. s. 10-11).
Mål
Antallet af beboere i boligområderne, der er kommet tættere på uddannelses- og ar-
bejdsmarkedet er øget fra 2015-2019
Indikatorer:
At 30 beboere har gennemført et forløb, der gør dem jobparate At 20 beboere enten anvises et job, selv finder et job eller kommer i uddannelse At der etableres mindst 1 tilbud til forældre i hvert område, med det mål at støtte unges vej
til uddannelse.
13
Rikke Mygind et al.: Små skridt mod beskæftigelse – En undersøgelse af boligsociale job- og uddannelsesvejlednin-gers arbejde med udsatte ledige, 2014 14
Breinholt et al. Hvordan har du det? 2013. Sundhedsprofil for region og kommuner – bind 1. Se bl.a. s. 11, 390-391
S i d e | 24
Aktivitet 2.1: Opsøgende jobkonsulenter
Baggrundsviden Beboerne på Arendalsvej, Lupinvej og Resedavej oplever ofte, som mange øvrige beboere i landets udsatte boligområder, en række for-skellige barrierer i forhold til at komme i beskæftigelse - eksempelvis sociale og familiemæssige udfordringer samt problemer med at mestre hverdagen15. Den forholdsvis store andel af beboere, der har anden etnisk baggrund end dansk, er tillige udfordret af sproglige og kulturelle forhold, der begrænser beboernes muligheder for at komme i beskæfti-gelse. Derfor synes det meningsfuldt, at der i det boligsociale arbejde rettes fokus mod den ledige beboers situation og de eventuelle pro-blemer, der forhindrer den enkelte beboer i at komme i job.
Den opsøgende beskæftigelsesindsats indgår som et veletableret tiltag i
den boligsociale indsats landet over, og er desuden opstartet som pilot-
projekt i Sølystområdet primo 201516.
Formål Den lokalt funderede og opsøgende beskæftigelsesindsats har til formål
at:
Støtte den enkelte borger til at deltage i indsatser der rækker
frem mod beskæftigelse, således at borgeren overgår fra offent-
lig forsørgelse til egen-forsørgelse.
Indhold og praksis
Med base i beboerhuset på Kejlstrupvej udfører tre jobkonsulenter op-
søgende arbejde i forhold til målgruppen. Alle beboere i målgruppen
tilbydes at modtage vejledning i beboerhuset. Tilbuddet er valgfrit, så
den enkelte beboer kan også vælge at fortsætte sin gang i Jobcenteret.
Af konkrete aktiviteter, vil der bl.a. være:
Åben rådgivning
Walk and talks (som kan kobles til gåturene i helhedsplanen)
Netværkscafé for ledige (evt. også åbent for ikke-ledige beboe-
re)
Undervisning, bl.a. i samfunds- og arbejdsmarkedsforståelse.
Der vil være fokus på:
Tættere opfølgning
Alternative måder til aktivering og kontakt til arbejdsmarkedet
Fokus på frivillighed, som en vej til at blive klar til job (kan kobles
15
Rikke Mygind et al.: Små skridt mod beskæftigelse – En undersøgelse af boligsociale job- og uddannelsesvejlednin-gers arbejde med udsatte ledige, 2014 16
Boligsocial helhedsplan Randers, Holstebro, Aarhus, Varde m.fl. http://boligsocialnet.dk/om-os/boligsocialt-danmarkskort (Lokaliseret d. 08.04.15)
S i d e | 25
til andre aktiviteter i helhedsplanen).
Derudover skal der etableres samarbejde med Jobcenter Erhverv og
andre aktører med henblik på at koordinere den virksomhedsrettede
indsats, fx etablere virksomhedspraktikker.
Det vil blive vurderet senere i forløbet, hvorvidt - og i så fald hvordan -
en lignende indsats skal gennemføres for borgere på Arendalsvej.
Målgruppe Målgruppen er 18-60 årige beboere fra boligområderne, der modtager
uddannelses- eller kontanthjælp. I særlige tilfælde ned til 16 år, hvis de
ikke er i gang med uddannelse eller er frafaldstruede.
Der er pr. januar 2014 126 beboere i målgruppen på Lupinvej og Rese-
davej (Arendalsvej indgår ikke i indsatsen fra start).
Succeskriterier for hele
perioden
At 30 beboere har gennemført et forløb, der gør dem jobparate At 20 beboere enten anvises et job, selv finder et job eller kommer i uddannelse
Samarbejdsrelationer Boligforeninger, afdelingsbestyrelser, Jobcenter Erhverv, UU, lokale
virksomheder, frivillige mentorer.
Målemetode Det monitoreres løbende hvor mange borgere, der kommer i uddannel-
se eller arbejde. Data findes i Jobcentrets sagsbehandlingssystem.
Ressourcer Jobkonsulenter: 3x37 timer/uge til og med 2016
Leder af helhedsplan: 3 timer/uge
Forankring Indsatsen løber foreløbigt over to år, hvorefter det, på baggrund af en
evaluering af konceptet, vil blive besluttet, om det skal videreføres og i
hvilken form.
Aktivitet 2.2: Unge i job
Baggrundsviden Undersøgelser viser, at dét at have et fritidsjob øger sandsynligheden for, at unge gennemfører uddannelse og kommer i beskæftigelse sene-re i livet. Derudover er sandsynligheden for at få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet 2 ½ gange større for personer, der har haft et fritids-job17. Derfor er en tidlig indsats i form af lommepenge- og fritidsjob-projekter udbredte boligsociale aktiviteter landet over18.
17
Rambøll (2009): Fra fritid til job – Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrer og efterkommeres beskæftigel-ses- og uddannelsessituation, Rambøll Management Consulting og Arbejdsmarkedsstyrelsen
S i d e | 26
Når man er opvokset og lever i et udsat boligområde kan det være sær-
lig svært for den enkelte unge at finde et fritidsjob. I boligområder, så-
som Lupinvej, Resedavej og Arendalsvej, er der i forvejen typisk en hø-
jere koncentration af arbejdsløse og ufaglærte og deraf et manglende
kendskab til rekrutteringsveje og lokale netværk. Derfor oplever flere
forældre måske også, at de ikke er i stand til at yde den rette støtte i
forhold til at hjælpe den unge med at skrive ansøgninger, udarbejde et
CV mv.
Formål Indsatsen har følgende mål:
At de unge får et indblik i jobsøgning, arbejdspladsregler, skatte-
forhold, bankkonto m.m.
At øge sandsynligheden for at de unge på sigt får et ordinært fri-
tidsjob, uddannelse og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
At de lokale erhvervsdrivende har flere lokale ansat i fritidsjob,
og oplever, at der er kvalificerede unge i lokalområdet til at be-
sætte fritidsjobs.
Indhold og praksis Unge i job-indsatsen skal hjælpe og understøtte unges vej til at få et
fritidsjob.
Den primære indsats er, at hjælpe unge i gang med søgning af fritidsjob
via et formidlingskatalog, der præsenterer den enkelte unge med foto
og en beskrivelse. Kataloget udarbejdes af helhedsplanens medarbejde-
re, og bringes med ud til lokalområdernes erhvervsdrivende. Det opsø-
gende arbejde har til formål dels at præsentere de erhvervsdrivende for
potentielle fritidsjobbere fra lokalområdet.
Helhedsplanens medarbejder kan være behjælpelig i forhold til at lave
aftaler for samtaler eller besøg i virksomheden. De kan også lave op-
følgning, hvis der er problemer forbundet med ansættelse.
Indsatsen er en forstærket opsøgende indsats, hvor der rekrutteres i
lokalområdet, i klubber, på skoler og andre arenaer, hvor de unge fær-
des.
Sekundært bygger helhedsplanen bro mellem unge, der ikke kan vare-
tage et fritidsjob på almindelige vilkår, og Ungevejledningen, der i sam-
arbejde med den lokale Rotary, giver denne målgruppe mulighed for at
få et lommepengejob, der i en prøveperiode er støttet af LAB-midler.
18
Boligsocial helhedsplan Gellerup/Toveshøj, Trigeparken, Højvangen og Tilst i Aarhus, Herning, Vejle, Esbjerg m.fl. http://boligsocialnet.dk/om-os/boligsocialt-danmarkskort (Lokaliseret d. 08.04.15)
S i d e | 27
Det opsøgende arbejde rummer også, at tage kontakt til områdernes
virksomheder og gøre de erhvervsdrivende opmærksomme på, at de
kan gøre en forskel i lokalområdet ved at ansætte unge, der har svært
ved selv at finde et fritidsjob.
Målgruppe 15-17-årige i de to lokalområder.
Der er ca. 400 børn og unge i denne aldersgruppe i de to områder.
Mange er i uddannelse eller i job, men det anslås, at ca. ¼ er i målgrup-
pen ift. ikke at komme i uddannelse eller beskæftigelse.
Målgruppen er også kendetegnet ved at de faktisk er i stand til at vare-
tage et fritidsjob på ordinære vilkår, men ikke kan skaffe sig et sådant
pga. fx navn, etnicitet, svær skolegang, fravær eller andet.
Succeskriterier 1. år At 80 unge bliver hjulpet i gang til at få fritidsjob, dvs. kommer i katalo-
get
At 60 unge kommer til samtale
At 30 unge får et fritidsjob
Samarbejdsrelationer Lokale virksomheder og kommunale institutioner, forældre, Familieaf-
delingen, ungdomsklubber, UU.
Målemetode Registrering af hvor mange, der får henh. et lommepengejob og et fri-
tidsjob.
Ressourcer Leder af helhedsplan: 2 timer/uge
Boligsociale medarbejdere: 15 timer/uge
Aktivitet 2.3: Unges vej til uddannelse
Baggrundsviden Med udgangspunkt i erfaringer fra udsatte boligområder i hhv. Aarhus,
Randers, og Esbjerg tegner der sig et billede af, at unge bosat i disse
områder er væsentligt dårligere klædt på i forhold til at træffe kvalifice-
rede valg vedrørende uddannelsesmuligheder, end unge bosat uden for
de udsatte områder. Dette kan eks. tilskrives ringe sprogkundskaber,
problematisk skolegang, forældre med begrænset eller ingen tilknytning
S i d e | 28
til samfundet og arbejdsmarkedet, manglende viden omkring uddannel-
sesmuligheder mv.19
Derfor synes det væsentligt, at den boligsociale indsats retter særlig
fokus på at støtte unge, og deres forældre, på Arendalsvej, Lupinvej,
Resedavej der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, eller i øvrigt
har svært ved at finde ”den rette hylde”.
Formål Det er formålet med denne indsats:
Metodeudvikle på forskellige tilgange i vejledningen af både un-
ge og deres forældre.
At inddrage forældre og klæde dem på til at støtte deres børn
ift. uddannelsesvalg
Indhold og praksis Denne aktivitet kan indeholde følgende konkrete tiltag:
- Aktiviteter, der understøtter uddannelsesvalg
- Unge-netværksgrupper
- Forældre-netværksgrupper
- Temaaftener
- Foredrag: Fx med andre unge eller forældre, der har været igennem
lignende proces.
Målgruppe Forældre til unge i aldersgruppen 14-18 år, der enten går i grundskole
eller ikke er kommet i gang med et uddannelsesforløb efterfølgende.
Succeskriterier 1. år At 50 forældre benytter tilbuddet om støtte og vejledning.
Samarbejdsrelationer UU-vejledere, beskæftigelsesrådgivere, unge rollemodeller, skoler, de
unge og deres forældre.
Målemetode Registrering af hvor mange forældre, der skabes kontakt til i målgrup-
pen, og hvor mange forældre, der indgår aktivt i støtte og vejledning.
Ressourcer UU-vejledere: 6 timer/måned (i 2016 og 17)
Leder af helhedsplan: 3 timer/uge
Boligsociale medarbejdere: 10 timer/uge
Forankring Nye tilgange og metoder forankres i UU-vejledningens tilbud, hvis de
viser sig at have en positiv effekt.
19
Boligsocialhelhedsplan Gellerup/Toveshøj i Aarhus, Randers, Esbjerg m.fl. http://boligsocialnet.dk/om-os/boligsocialt-danmarkskort (Lokaliseret d. 08.04.15)
S i d e | 29
Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Baggrund
Frivilligkorps og inddragelse af beboere er en stor ressource i det sociale arbejde i udsatte bolig-
områder – både i kraft af de aktiviteter der kan sættes i gang, men også i kraft af deres solide loka-
le kendskab og netværk. Gennem aktivt medborgskab og frivillig indsats fra beboernes side styrkes
de sociale fællesskaber og naboskabet i lokalområdet, hvilket bidrager til at øge beboernes trivsel
og følelse af tryghed20.
I den senest gennemførte naboskabsundersøgelse fra november 2013 samt på et efterfølgende
beboermøde efterlyser mange beboere på Lupinvej og Resedavej et styrket netværk og naboskab.
Selvom der grundet en systematisk tværfaglig indsats de seneste år er sket forbedringer på dette
område, fremgår det af undersøgelsen, at boligområdet fx er præget af lav valgdeltagelse blandt
beboerne og relativ lav grad af tillid beboerne imellem. Derudover fremgår det, at det ofte er de
samme beboere, der deltager i fælles aktiviteter i lokalområdet. I naboskabsundersøgelsen fra
september 2014 gives der blandt beboerne udtryk for stor tilfredshed med at bo i området og høj
grad af tillid beboerne imellem, men undersøgelsen peger samtidig i retning af, at ensomhed også
forekommer.
Målsætning
Der er altså flere gode grunde til at arbejde målrettet med at styrke beboernetværk, deltagelse og
demokrati i det boligsociale arbejde i de to områder. Foruden at øge tryghed og tillid beboerne
imellem, og derigennem også øge beboernes generelle trivsel, skal dette indsatsområde danne
fundament for, at beboerne i højere grad bliver i stand til at handle på deres egen livssituation og
selv igangsætte og drive aktiviteter i området. Det at indgå i demokratiske fora skaber desuden
rammerne for debat, dialog og samarbejde, og giver den enkelte mulighed for at sætte sit præg på
aktiviteterne og herigennem føle sig værdsat for sit personlige bidrag21. Erfaringer fra helhedspla-
ner landet over viser desuden, at sandsynligheden for, at aktiviteter forankres eller videreudvikles
efter helhedsplanens afslutning, er større, når beboerne netop undervejs har haft indflydelse på
og fået ejerskab over aktiviteterne22.
20
Frederik M. Sigurd et al.: Frivillige i det boligsociale arbejde, Center for Boligsocial Udvikling, 2012 21
Tine Sønderby (red). I: Bag Facaderne – En antologi om boligsocial arbejde i udsatte by- og boligområder, 2014 22
http://boligsocialnet.dk/helhedsplanens-abc/beboerinddragelse/formaal-og-fordele-ved-beboerinddragelse (Lokali-seret d. 06.05.15)
S i d e | 30
Mål
Flere beboere tager aktivt del i lokalsamfundet
Indikatorer:
Antallet af beboere, der er engageret i frivilligt arbejde er øget med 100 beboere på Aren-
dalsvej og 150 på Resedavej/Lupinvej (registrering af beboerne).
40 % af de voksne beboere skal have haft kontakt med helhedsplanens medarbejdere (regi-
strering af beboerne).
Beboerne oplever, at de har mere netværk i boligområderne
Indikatorer:
Andelen af voksne beboere, der oplever, at det er let eller meget let at komme i kontakt med
andre beboere i boligområdet, er steget med 10 % (fra henholdsvis 37 % på Arendalsvej og 43 %
på Lupinvej/Resedavej i naboskabsundersøgelserne)
Andelen af voksne beboere, der synes, at områdets beboere er gode eller meget gode til at vise
åbenhed over for nye naboer, er steget med 20 % (fra henholdsvis 44 % på Arendalsvej og 35 % på
Lupinvej/Resedavej i naboskabsundersøgelserne).
Den generelle tilfredshed med at bo i boligområderne og tilliden/tryghed fastholdes eller
øges
Indikatorer:
Andelen af beboere, der angiver, at de er glade eller meget glade for at bo i boligområderne
fastholdes eller øges (henholdsvis 87 % på Arendalsvej og 79 % på Lupinvej/Resedavej i nabo-
skabsundersøgelserne).
Andelen af voksne beboere, der angiver at have tillid i nogen grad eller i høj grad øges med 10 %
(fra henholdsvis 69 % på Arendalsvej og 51 % på Lupinvej/Resedavej i naboskabsundersøgelserne).
Andelen af voksne beboere, der angiver at de er trygge eller meget trygge ved at bo i boligom-
råderne fastholdes eller øges (henholdsvis 80 % på Arendalsvej og 46 % på Lupinvej/Resedavej) i
naboskabsundersøgelsen).
S i d e | 31
Aktivitet 3.1: Social vicevært (herunder økonomisk rådgivning)
Baggrundsviden Ifølge Center for Boligsocial Udvikling er en betydelig andel af beboerne
i de udsatte boligområder ikke i kontakt med systemet eller ønsker ikke
kontakt med kommunen - dette på trods af, at beboerne ofte mistrives,
og har en uhensigtsmæssig levevis23. De udsatte beboere kan bl.a. have
svært ved at udføre praktiske gøremål såsom vedligehold af lejemål,
disponere over egen økonomi eller på eget initiativ at opsøge og delta-
ge i helhedsplanens sociale samt sundheds- og trivselsfremmende akti-
viteter24. De sociale viceværter, der efterhånden indgår som en alment
etableret aktivitet i en lang række boligsociale helhedsplaner landet
over25, opsøger og hjælper de beboere og familier, der har brug for
støtte, så tidligt som muligt. Denne indsats er blevet så udbredt i det
boligsociale arbejde, at KAB har udformet en guide for de sociale vice-
værters praksis, hvoraf det fremgår, at de sociale viceværters indsats
bl.a. kan bidrage til, at nabokonflikter reduceres, trivsel og tryghed i
boligområderne øges samt at der skabes sammenhæng i helhedspla-
nens lokale aktiviteter26. Derudover viser erfaringer fra tidligere projek-
ter i områderne, at det er til stor gavn for beboere og for udviklingen af
aktiviteter i lokalområderne, at der arbejdes opsøgende, koordinerende
og understøttende.
Formål Formålet med at ansætte en social vicevært i de to områder er at:
Opsøge og hjælpe beboere, fx med rådgivning om økonomi, vej-
ledning om at bo alment, formulering af ansøgninger, støtte og
kontakt til læge og hospital – overordnet set at støtte beboere,
der har behov, i deres handlemuligheder
Have tæt kontakt med afdelingsbestyrelser, lokale driftsmedar-
bejdere og administrationerne og understøtte deres virke i om-
råderne, fx ved at bistå beboere omkring aftaler med huslejere-
stancer, mægle i nabokonflikter og følge op på beboerkontakt
og aftaler indgået mellem drift og beboere
Fungere som brobygger til kommunen, fx ved at vejlede ved an-
søgninger om boligstøtte, være tovholder ved hjælp til børne-
familier, have kontakt til jobcenter/jobkonsulenter, etablere
23
Boligsociale sundhedsindsatser - Baggrund og kortlægning af sundhedsfremmende indsatser i udsatte boligområder, Center for Boligsocial Udvikling, s. 6 samt http://www.sab-bolig.net/fileadmin/root/dokumenter/LangAnsoegninglille.pdf (Lokaliseret d. 23.02.15) 24
http://sammenomsydhavnen.dk/socialevicevaerter (Lokaliseret d. 23.03.15) 25
Boligsocial helhedsplan Struer, Holstebro, Sønderborg, Nyborg, Frederiksværk, Hundested, Helsingør, Brønshøj, København SV m.fl. http://boligsocialnet.dk/om-os/boligsocialt-danmarkskort (Lokaliseret d. 02.03.15) 26
http://boligsocialnet.dk/media/125286/Guidelines%20for%20sociale%20viceværter%20i%20KAB%20-%20til%20tryk%20ny.pdf (Lokaliseret d. 25.03.15)
S i d e | 32
netværksstøtte, have kontakt til hjemmehjælp/bostøtte
Have særligt fokus på beboere, der har brug for støtte, fx være
tovholder ved hjælp til beboere med psykiske lidelser eller mis-
brug, eller støtte for borgere med anden etnisk baggrund end
dansk i forhold til integration
Skabe sammenhæng mellem helhedsplanens indsatser og lokale
aktiviteter
Indhold og praksis Den sociale vicevært skal være til stede i lokalområderne, være tilgæn-
gelige for beboere og indgå i samarbejdsrelationer med øvrige aktører i
helhedsplanen.
Den sociale vicevært skal arbejde opsøgende i forhold til den enkelte
beboer og fungere som brobygger mellem beboere, det offentlige sy-
stem og boligselskaberne. Det opsøgende arbejde vil ofte være kombi-
neret med sociale aktiviteter, der kan bidrage til at bryde isolation og
styrke sociale relationer.
Den sociale vicevært er ikke myndighedsperson, men nærmere ”isbry-
der” og tillidsskaber, der gennem sin opsøgende praksis kan være med
til at afdække behov og koordinere hjælp til beboere, der ellers ikke
ville få denne hjælp.
Målgruppe Målgruppen for indsatsen er især beboere i særligt udsatte livssituatio-
ner, med komplekse sociale eller helbredsmæssige problemer.
Succeskriterier 1. år At 10 beboere har fået økonomisk rådgivning
At de boligsociale viceværter igangsætter 10 nye initiativer
At de sociale viceværter i 20 tilfælde bygger bro mellem beboere og det
offentlige (fx som bisidder i fht. jobcenter og skole, kontakt til alkohol-
rådgivning, rekruttering til Familiecenter)
Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelser, ejendomsfunktionærer, administrative medarbej-
dere, tværfagligt netværk, det kommunale system, Frivilligcenter Silke-
borg og andre aktører i helhedsplanen.
Målemetode Registrering
Ressourcer Boligsocial medarbejder: 37 timer/uge
Forankring Skal der tages stilling hertil efter endt projektperiode.
Aktivitet 3.2: Fællesskaber og netværk for voksne
S i d e | 33
Baggrundsviden Ifølge en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling er manglende posi-tive sociale fællesskaber samt manglende lokalt ejerskab og ansvar overfor lokalområdet et udbredt problem blandt beboere i udsatte bo-ligområder. Derfor anbefales det, at de boligsociale medarbejdere ar-bejder målrettet med at sikre de bedst mulige forhold for frivillige akti-viteter i områderne, således beboerne herigennem kan få et større kendskab til hinanden, og der kan skabes sociale fællesskaber i og uden-for boligområderne27.
Som tidligere nævnt efterlyser beboerne på Lupinvej og Resedavej fæl-
lesskaber i form af solide sociale netværk, mens de nyligt etablerede
grupper af frivillige på Arendalsvej er pressede fordi de er få til at dæk-
ke aktiviteterne. Dette understreger et behov for en understøttende og
koordinerende indsats i forhold til netop beboerdrevne netværksfrem-
mende initiativer, der skal fremme den sociale sammenhængskraft i
boligområderne28. På Arendalsvej har man oplevet stor tilslutning til
frivillige initiativer i området, såsom fællesspisning, læseklub, cykelhold
mv., hvorfor det vurderes, at der er et stort potentiale i at arbejde vide-
re med denne type indsatser i helhedsplanen, som det også er set i an-
dre boligsociale helhedsplaner.
Formål Formålet med denne indsats er således at:
Styrke beboernes sociale samvær og kendskab til hinanden på
tværs af afdelinger
Skabe netværk, der inkluderer mange slags beboere, behov og
interesser
Styrke beboernes tilhørsforhold til deres boligområde
Koordinere aktiviteter via en fælles informationskanal
Indhold og praksis Indsatsen tager afsæt i allerede igangværende aktiviteter, understøtter
disse og igangsætter nye afhængigt af behov og efterspørgsel. Af alle-
rede etablerede fællesskaber og netværk for voksne kan bl.a. nævnes;
stolegymnastik, fællesspisning, kreative værksteder, mandeklub, læse-
klub, Bydelsmødre m.fl. Hermed er der hele året rundt mulighed for at
deltage i sociale aktiviteter.
Ud over de løbende ugentlige aktiviteter, skal der arbejdes med større
tilbagevendende begivenheder, som kan danne grundlaget for at arbej-
de med ”fælles traditioner” i boligområderne, eksempelvis i form af
sommerture eller aktivitetsdage, hvor man samler større grupper af
beboere.
27
Frederik M. Sigurd et al.: Frivillige i det boligsociale arbejde, Center for Boligsocial Udvikling, 2012
S i d e | 34
Endelig kan der arbejdes med enkeltstående kampagner ala ”Tag din
nabo med” – hvor der sættes fokus på at hjælpe de naboer til deltagel-
se i aktiviteter, som oplever en barriere i forhold til deltagelse.
Det er afgørende at inddrage så mange beboere som muligt i denne
indsats, så aktiviteterne fra start bliver beboernes egne og ikke ”hel-
hedsplanens”. Derfor er aktiviteterne i høj grad baseret på korpset af
frivillige.
Aktiviteter og kampagner noteres i et nyhedsbrev, der distribueres til
beboerne i begge boligområder.
Målgruppe Alle beboere i de to lokalområder.
Succeskriterier 1. år At der gennemføres 4 aktiviteter med tilskud fra aktivitetspuljen
At der afholdes 4 arrangementer i hvert område om året med hjælp fra
frivillige
At der er 100 beboere, der er engagerede i at drive aktiviteter og net-
værk.
Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelser, lokale kommunale institutioner, lokale foreninger,
eksisterende aktiviteter i områderne.
Målemetode Registrering af antal frivillige samt aktiviteter i aktivitetskalenderen
Ressourcer Leder af helhedsplanen: 5 timer/uge
Boligsociale medarbejdere: 12 timer/uge
Forankring Aktiviteter forankres fra start i boligområderne via involvering af frivilli-
ge, som på sigt selv driver aktiviteterne.
Aktivitet 3.3: Kurser og inspirationsdage for beboere og medarbejdere
Baggrundsviden Ifølge Center for Boligsocial Udvikling ville syv ud af ti boligsociale aktivi-
teter i udsatte boligområder ikke være blevet til noget, hvis ikke de fri-
villige beboere lagde de nødvendige arbejdstimer. Frivillige indsatser
skaber fællesskaber på tværs af beboergrupper, og kan bidrage til, at
aktiviteterne i boligområderne i højere grad bygger på beboernes øn-
sker og behov og derved med større sandsynlighed forankres fremad-
rettet. Derudover styrkes de frivillige beboeres kompetencer, mens
nogle af de spændinger, der kan opstå i de udsatte boligområder, mod-
virkes29. Derfor synes det meningsfuldt, at der i helhedsplanen er fokus
29
http://www.cfbu.dk/udgivelser/frivillige-i-det-boligsociale-arbejde (Lokaliseret d. 04.03.15)
S i d e | 35
på ruste de frivillige med de fornødne redskaber og kompetencer i for-
hold til at udvikle og afvikle arrangementer til glæde for lokalområdets
beboere, hvilket man bl.a. har gjort sig erfaringer med i det boligsociale
arbejde i Ikast-Brande30. Derudover ved vi fra Nærmiljøprojektet på
Arendalsvej, at frivillige beboere kan drage nytte af aktiviteterne, og at
kompetenceudvikling vil kunne afhjælpe nogle af de problematikker,
som de frivillige beboere af og til står i.
Formål Formålet med at lave kurser og inspirationsdage er at:
Uddanne frivillige, så de føler sig rustet til at igangsætte og drive
aktiviteter i lokalområderne – det kan fx handle om, hvordan
man organiserer sig, økonomi, kommunikation, ledelse af frivilli-
ge, konflikthåndtering, førstehjælp osv. Inspiration kan komme
fra Sund By Netværkets uddannelse af ”Fællesskabsagenter”
Styrke sammenholdet mellem frivillige
Gøre det attraktivt at være frivillig
Skabe fælles forståelsesgrundlag mellem beboere, driftsperso-
nale og medarbejdere i helhedsplanen – det kan fx handle om
kulturforståelse, kommunikation og konflikthåndtering samt
Psykisk 1. hjælp (udviklet af Psykiatrifonden)
Støtte op om beboerdemokratiet
Indhold og praksis Der skal arrangeres en række kurser og inspirationsdage i samarbejde
med beboere og medarbejdere af helhedsplanen.
En inspirationsdag kan også bestå i besøg fra boligsociale medarbejdere
fra andre boligområder eller studieture med henblik på udveksling af
viden og erfaringer på tværs af helhedsplaner.
Målgruppe Beboere og medarbejdere i henholdsvis driften og helhedsplanen.
Succeskriterier 1. år At der afholdes 1 kursusforløb for frivillige a la ”Fællesskabsagenter”
At der afholdes 1-2 kurser/inspirationsdage for beboere og medarbej-
dere
At min. 50 beboere deltager i udbudte kurser og inspirationsdage
Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelser, driftspersonale, administrationer, medarbejdere i
helhedsplan, Frivilligcenter Silkeborg, Center for frivilligt socialt arbejde,
Ungdommens Røde Kors, andre foreninger i Silkeborg.
Målemetode Registrering af deltagere på kurser og inspirationsdage
Ressourcer Leder af helhedsplan: 2 timer/uge
30
http://www.bsmidtvest.dk/media/82590/Den-boligsociale-helhedsplan-i-Ikast-med-metoder-og-indsatser.pdf (Lo-kaliseret d. 05.03.15)
S i d e | 36
Boligsociale medarbejdere: 5 timer/uge.
Aktivitet 3.4: Opgangsambassadører
Baggrundsviden Den store udskiftning af beboere i de udsatte boligområder samt den
manglende sociale sammenhængskraft beboerne imellem er en stor
udfordring i forhold til at fremme fællesskabsfølelsen i boligområder-
ne31. Derfor synes det oplagt, at der gøres en særlig indsats i forhold til
at byde nye beboere velkommen og få dem integreret i fællesskabet. I
flere boligområder har man i denne forbindelse gjort sig gode erfarin-
ger med at udnævne opgangsambassadører, der byder nye beboere
velkommen. Herigennem øges forudsætningerne for at få etableret et
godt naboskab så hurtigt som muligt og øge de nye beboeres kend-
skab til de mange ressourcer, der findes i området32,33.
Det er forskelligt hvordan beboerne i de to boligområder i Silkeborg
beskriver sammenhængskraften eller manglen på samme i deres lokal-
områder. Fælles for de to områder er dog, at beboerne har behov for
hjælp til at oprette, understøtte og koordinere aktiviteter, der netop
kan fremme bredt funderede beboernetværk. Derudover kan opgangs-
ambassadøren yde en værdifuld indsats overfor beboere med anden
etnisk baggrund end dansk, der kan være særligt udfordrede i forhold til
social isolation grundet eks. sproglige barrierer.
Formål Formålet med at have opgangsambassadører eller alternativt gårdam-
bassadører er at:
Nye beboere introduceres til stedet med det samme, så de ken-
der til fælles normer og værdier
Nye beboere føler sig velkomne, får hilst på en nabo og hører
om fællesskabet i området
Nye beboere får en positiv oplevelse
Skabe godt naboskab og øge engagementet for lokalområdet og
dets udvikling
Indhold og praksis Der skal rekrutteres frivillige ambassadører i begge lokalområder, dette
hjælper bestyrelser og sociale viceværter hinanden med.
31
http://boligsocialnet.dk/media/81918/Tryghed%20Fyraftensm%C3%B8de%20NAV%20CFBU.pdf (Lokaliseret d. 03.02.15) 32
http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Helhedsplaner/105.pdf (Lokaliseret d. 02.03.15) 33
Boligsocial helhedsplan Vollsmose, Finlandsparken i Vejle, Nørremarken i Vejle, Horsens, Korsløkken i Odense m.fl. http://boligsocialnet.dk/om-os/boligsocialt-danmarkskort (Lokaliseret d. 02.03.15)
S i d e | 37
Opgangsambassadørerne får besked fra områdernes sociale viceværter
om en indflytning, henter en blomst/pose kaffe hos denne, og kontak-
ter indenfor den første uge efter indflytningen den nye nabo.
Opgangsambassadøren byder nye tilflyttere velkommen, fortæller lidt
om området, ret og pligter i boligforeningen (eller har noget materiale
med herom). Ambassadøren kan evt. ringe op inden besøget.
Korpset af opgangsambassadører mødes 3 gange årligt og udveksler
erfaringer.
Vigtigt! Opgangsambassadører er hverken politimænd eller viceværter.
Målgruppe Alle nye tilflyttere i de to områder.
Succeskriterier 1. år At der er 5 opgangsambassadører i hvert område
At 95 % af alle nytilflyttede beboere bydes velkommen af en ambassa-
dør.
Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelser, driftspersonale og social vicevært. Evt. andre aktø-
rer i helhedsplanen så som Bydelsmødre.
Målemetode Registrering af hhv. antal opgangsambassadører, antal nye tilflyttere til
de to lokalområder, samt registrering af hvorvidt tilflyttere er blevet
budt velkomne til området.
Ressourcer Korps af frivillige ambassadører
Leder af helhedsplan: 1 time/uge
Boligsocial medarbejder: 1 time/uge
Forankring Vurderes efter endt projektperiode.
Aktivitet 3.5: Nyhedsbrev
Baggrundsviden Et øget aktivitetsudbud kan til dels formidles fra mund til mund, men for at sikre at alle beboere, får adgang til den samme information om mulighederne i områderne skal disse formidles på husstandsniveau. Derudover kan et nyhedsbrev formidle positive fortællinger fra områ-derne internt, øge beboernes kendskab til hinanden og skabe en fælles fortælling om helhedsplanen på tværs af de to geografisk adskilte bolig-områder.
Formål Formålet med denne aktivitet er:
S i d e | 38
At få en formidlingskanal til at fortælle de ”gode historier”
Flere beboere får kendskab til muligheder for aktivitetstilbud samt et øget kendskab til andre beboergrupper med en anden kulturel, sundhedsmæssig, politisk, religiøs eller social baggrund med henblik på at mindske fordomme og negative selvfortællin-ger blandt beboergrupper
Indhold og praksis 4-6 gange årligt udgives et nyhedsbrev skrevet af borgerjournalister, projektmedarbejdere og andre professionelle i lokalområderne. Ny-hedsbrevet indeholder elementer for forskellige målgrupper, såsom unge og voksne. Herudover søges et udvidet samarbejde med lokale aviser omkring trykning af længere artikler, der ikke kan rummes i ny-hedsbrevet.
Målgruppe Den primære målgruppe er alle beboere og professionelle, der hhv. bor og arbejder i boligområderne.
Succeskriterier 1. år At 2 borgerjournalister er tilknyttet udviklingen og driften af beboerbla-det.
At 4 nyhedsbreve er udgivet inden for helhedsplanens 1. år
At beboerjournalisterne har deltaget i et introduktionskursus
Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelserne, evt. lokale aviser.
Målemetode Registrering af hhv. involverede borgerjournalister, udgivelser og delta-
gelse i undervisning/kurser foretages efter helhedsplanens 1. år.
Ressourcer Beboerjournalister
Kommunikationsmedarbejder i boligorganisation: 14 timer/nyhedsbrev
Leder af helhedsplan: 2 time/uge
Boligsociale medarbejdere: 2 timer/uge
Forankring Forankring vurderes efter helhedsplanens afslutning.
S i d e | 39
Indsatsområde 4: Sundhed
Baggrund
Det er veldokumenteret, at sundhed har en social slagside, der viser sig ved en direkte sammen-
hæng mellem forringet sundhedstilstand og lav socioøkonomisk status i form af bl.a. lavt uddan-
nelses- og indkomstniveau samt ringe arbejdsmarkedstilknytning34. Gruppen af borgere med lav
socioøkonomisk status er ofte stærkt repræsenteret i de udsatte boligområder, hvilket er ensbe-
tydende med en høj forekomst af - eller risiko for - at udvikle diverse livsstilssygdomme blandt
beboerne i boligområderne35. En stor andel af disse beboere udviser såkaldt risikoadfærd i form af
rygning, misbrug af rusmidler, overvægt og lav mental sundhed, og samtidig hermed ses en ten-
dens til, at beboerne i mindre grad end resten af landets befolkning er opsøgende over for de
kommunale sundhedstilbud, der udbydes. Gennem tværgående samarbejde og ved at fremme
aktivt medborgerskab gennem sundhedsfremmende indsatser i boligsocialområderne, kan vi
modarbejde denne skævvridning i befolkningens sundhedstilstand, jf. bestemmelserne i sund-
hedsaftalen for Region Midtjylland36. Sundhedsfremmende aktiviteter i nærmiljøerne kan desuden
være et middel til at styrke beboernes sociale netværk og derigennem deres generelle trivsel. Der-
for er sundhed ét af flere centrale indsatsområder i denne helhedsplan.
Målsætning
Aktiviteter under dette indsatsområde skal ske i samspil med de øvrige indsatsområder og kerne-
driften i Silkeborg kommune således, der skabes rammer og mulighed for, at beboere tilhørende
forskellige målgrupper kan tilegne sig viden og kompetencer til at tage vare på egen og andres
sundhed og trivsel. Beboerne skal motiveres til både individuelt og i fællesskab at arbejde med at
skabe forandring, herunder få erfaringer med at ændre livsstil. Fastholdelse af de positive ændrin-
ger skal sikres gennem aktivt medborgerskab og gode lokale netværk. Hermed skal aktiviteterne
under dette indsatsområde bidrage til, at helhedsplanens overordnede målsætning nås (jf. s. 10-
11).
34
Breinholt et al. Hvordan har du det? 2013. Sundhedsprofil for region og kommuner – bind 1. Se bl.a. s. 66, 169, 199, 221, 277 35
Boligsociale sundhedsindsatser - Baggrund og kortlægning af sundhedsfremmende indsatser i udsatte boligområder, Center for Boligsocial Udvikling, s. 6 36
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Sundhed/Sundhedsstaben/Regionalt%20Sundhedssamarbejde/SAMARBEJDE%20MED%20KOMMUNERNE/Aftale%202015-2018/Sundhedsaftale_enkeltsider_korr15.pdf (Lokaliseret d. 18.02.15)
S i d e | 40
Mål
Sundhed og trivsel sættes på dagsordenen i lokalmiljøet
Indikatorer:
100 beboere på Arendalsvej og 200 på Lupinvej/Resedavej får et sundhedstjek
50 beboere gennemgår og fastholder et rygestop
200 voksne beboere deltager i fysisk aktivitet
Der er gennemført 1 patientuddannelsesforløb i begge områder Der er rekrutteret mindst én beboer til at varetage disse forløb
Aktivitet 4.1: Sundhedstjek, vejledning og fysisk aktivitet
Baggrundsviden I de udsatte boligområder landet over ses helbreds- og trivselsmæssige problematikker hos beboerne, der relaterer sig til risikofaktorer så som rygning og overvægt samt en øget forekomst af bl.a. KOL, diabetes ty-pe-2 og hjertekarsygdom37. Derfor tilbydes beboerne på Arendalsvej, Lupinvej og Resedavej et gratis individuelt sundhedstjek og vejledning med en sundhedsprofessionel, således sundhed kan komme på dagsor-denen hos den enkelte. Sundhedstjek, vejledning og fysisk aktivitet er en indsats, der foregår i nærmiljøet, og dels kommer i stand grundet efterspørgsel blandt boligområdernes beboere og dels grundet en kommunal satsning om at mindske social ulighed inden for sundheds-området.
Lignende sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter ses imple-
menteret flere steder i det boligsociale arbejde landet over, hvorfra
denne aktivitet også er inspireret.38
Formål Formålet er at:
Øge tilgængeligheden af sundhedstjek og vejledning omkring
vaner og livsstil ved at tilbyde disse i lokalområderne
Øge sundhed og trivsel og forebygge livsstilsrelateret sygdom
Skabe en tryg og anonym ramme for en snak om sundhed og
trivsel
37
Boligsociale sundhedsindsatser – Baggrund og kortlægning af sundhedsfremmende indsatser i udsatte boligområ-der, Center for Boligsocial Udvikling, 2013, s. 8 38
Boligsocial helhedsplan Ikast-Brande, Roskilde, Søndergien i Horsens og Sundhedscafeerne i hhv. Trige-Parken, Her-redsvang, Bispehaven og Gjellerup-Toveshøj i Aarhus
S i d e | 41
Øge den enkeltes kendskab til aktivitetsmuligheder lokalt og i
kommunen som helhed
Motivere til at tage vare på egen og andres sundhed og trivsel
Indhold og praksis Sundhedstjek, snak om sundhed og vejledninger tilbydes i begge lokal-
områder på bestemte ugedage, hvor beboerne både kan komme forbi
til en uformel snak eller bestille tid til vejledning. Derudover vil der blive
igangsat aktiviteter til fremme af fysisk aktivitet, fx gågrupper, stole-
gymnastik el. lign.
Sundhedstjek består i måling af vægt, bodyage, konditionstest – og evt.
blodtryksmåling og lungefunktionstest.
Vejledning tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Målgruppe Alle beboere i de to boligområder.
Succeskriterier 1. år At der tilbydes sundhedstjek og vejledning 1 gang ugentligt i hvert af de
to boligområder.
At der gennemføres min. 10 tjek, vejledninger eller snakke pr. måned i
hvert af de to boligområder.
At der gennemføres 2 fysiske aktivitetstilbud i hvert boligområde.
At trivselsindekset WHO5 afprøves til at screene og monitorere triv-
sel/mental sundhed (se forklaring under ’metode’)
Samarbejdsrelationer Sundhedshuset i Silkeborg, lokale idrætsforeninger, Idræt om dagen,
frivillige i de to boligområder.
Målemetode Registrering af antallet af sundhedstjek, vejledninger og snakke.
WHO5 er et mål for trivsel. Det består af fem spørgsmål om, hvordan
testpersonen har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO5 måler gra-
den af positive oplevelser, og kan anvendes som et mål for personers
generelle trivsel eller velbefindende. Det kan bruges i forbindelse med
før- og eftermålinger af sundheds- og sociale indsatser, der helt eller
delvist har til formål at forbedre borgernes trivsel/mentale sundhed.
Metoden er testet og valideret af WHO.
Ressourcer Sundhedsvejleder: 8 timer/uge (2015-2017 – derefter 4 timer/uge)
Rygestopintruktør: 264 timer/år (=6 hold) i 2016 og 2017 (derefter 2
hold årligt i 2018 og 2019)
Fysioterapeut til skånsom træning: 2 timer/uge (i 2015-2017 – derefter
2 timer/hver anden uge)
Motoriklærer: 20 timer/modul x tre institutioner i 2016-2018
S i d e | 42
Leder af helhedsplan: 4 timer/uge
Boligsocial medarbejder: 5 timer/uge
Forankring Erfaringer forankres i Sundhedshuset i Silkeborg, som evaluerer på ind-
satsen og efterfølgende vurderer om lignende indsats skal videreføres.
Aktivitet 4.2: Sundhed, kost og trivsel
Baggrundsviden Ifølge den nationale sundhedsprofil fra 2013 har 13,9 % af den voksne danske befolkning et usundt kostmønster, dvs. et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af mættet fedt i kosten. Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, og uhensigtsmæssige kostvaner kan være en medvirkende årsag til udviklingen af særligt hjer-tekarsygdom, diabetes type-2, kræft og knogleskørhed samt føre til overvægt og dårlig tandsundhed. Andelen af borgere, der klassificeres til at have et usundt kostmønster, er større blandt mænd (18,6 %) end blandt kvinder (9,5 %), hvilket gælder for alle aldersgrupper39.
Mange beboere i de udsatte boligområder har usunde kostmønstre40.
Dog ved vi af erfaring, bl.a. med succesfulde arrangementer i form af
fællesspisning for beboerne på Arendalsvej, at der er en interesse
blandt beboerne i forhold til at indgå i en social sammenhæng, hvor
fokus er på madlavning og spisning.
Både beboere af anden etnisk herkomst end dansk og beboere med
dansk herkomst kan profitere af deltagelse i oplæg omkring sund kost,
da bl.a. forhøjet sukkerindhold i kosten er en problematik, der gør sig
gældende hos begge grupper. Den brede målgruppe kan endvidere
danne udgangspunkt for, at beboerne kan lære nye spændende retter
at kende.
Formål Med udgangspunkt i det fælles nødvendige - at vi alle skal spise - søges
det at kombinere indsatser omkring fællesskab og sund og god mad.
Det kan fx være ”madklub for mænd”, ”mad på tværs af kulturer” eller
”mad på tværs af generationer”.
Formålet er at:
Give beboere mulighed for at møde hinanden inden for en dag-
39
Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2013, s. 76, 79 40
Boligsociale sundhedsindsatser - Baggrund og kortlægning af sundhedsfremmende indsatser i udsatte boligområder, Center for Boligsocial Udvikling, s. 8
S i d e | 43
ligdagsramme, hvor måltidet er i centrum
Give både børn og voksne nye madkundskaber, som gør det mu-
ligt at træffe sundere valg
Give inspiration til at lave nemme, sunde og billige retter.
Indhold og praksis Præcis hvordan aktiviteten skal gennemføres i de to lokalområder skal
besluttes i samarbejde med beboerne. Men forslag kunne være; fælles-
spisning, madværksteder, madklubber, oplæg om kostråd og mærknin-
ger af fødevarer, tips og tricks til billig mad og brug af rester.
Målgruppe Alle beboere i de to boligområder.
Succeskriterier 1. år At der gennemføres fællesspisning i begge boligområder, min. 3 gange
om året – hvor der er fokus på sund og billig mad - evt. i samarbejde
med børn og unge fra Fritids- og ungdomsklubberne.
At der igangsættes min. 1 madklub i hvert boligområde – drevet af be-
boere – evt. med input udefra.
At der gennemføres 3 madværksteder i hvert boligområde med mindst
8 deltagere på hvert hold.
Samarbejdsrelationer Sundhedshuset i Silkeborg, Fritids- og ungdomsklubber, frivillige i bolig-
områderne.
Målemetode Registrering af antal fællesspisninger, madklubber og madværksteder.
Ressourcer Madværkstedsleder: 30 timer/år (6 værksteder á 5 timer)
Leder af helhedsplan: 3 timer/uge
Boligsocial medarbejder: 4 timer/uge
Forankring Vurderes efter endt projektperiode.
Aktivitet 4.3: Patientuddannelse i nærmiljøet
Baggrundsviden I de udsatte boligområder ses oftere grupper der har et dårligere hel-bred end den øvrige befolkning, hvorfor der i helhedsplanen vil være fokus på muligheden for at få de fornødne redskaber til at håndtere evt. symptomer og udfordringer, der følger med diverse sygdomme samt inspiration til at føre en sundere og mere aktiv hverdag, hvoraf bibehol-delse af job er en væsentlig del af målsætningen.
Vi ved, som tidligere nævnt også, at beboerne i de udsatte boligområ-
der i mindre grad end resten af befolkningen opsøger de eksisterende
kommunale sundhedstilbud. Derfor synes der at være belæg for at rette
fokus mod at få gjort patientuddannelsesforløbene og lign. tiltag i regi
af Sundhedshuset i Silkeborg synlige og tilgængelige for beboerne på
S i d e | 44
Arendalsvej, Lupinvej og Resedavej.
Patientuddannelseskurserne har til formål at hjælpe mennesker med
kroniske lidelser med at tackle hverdagen, så det ikke er sygdom og
smerter, der styrer livet. Kurserne bygger på tanken om empowerment
som et instrument til at forbedre borgernes helbred og sundhedsad-
færd. I forbindelse med kurserne etableres der netværksgrupper, som
er med til at sikre erfaringsudveksling og gensidig støtte beboerne imel-
lem.
Instruktørerne er mennesker, der selv har erfaring med kronisk sygdom,
og underviser på frivillig basis. Det vil blive forsøgt at rekruttere instruk-
tører i lokalområdet.
Formål Det er formålet med denne aktivitet at:
Tilbyde patientuddannelsesforløbet ”Lær at tackle kroniske
smerter” samt ”Lær at tackle Job og sygdom” lokalt i boligområ-
derne
Kunne rekruttere områdernes beboere til disse forløb
Indhold og praksis ”Lær at tackle kroniske smerter”
Deltagerne lærer en række metoder til at tackle kroniske smerter, så de
kan komme videre med at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv. ”Lær at tackle Job og sygdom” Formålet med kurset er, at ruste den enkelte til at styre sin sygdom og ikke lade sygdomme styre den enkelte. På kurset lærer deltagerne for-uden at tackle sygdom også at overkomme de forhindringer, der evt. kunne være i forhold til at komme tilbage i arbejde. Fælles for begge kurser: Kurserne består af 6 mødegange á 2,5 time pr. gang. Programmet for hver kursusgang ligger helt fast. Der er typisk 12-16 deltagere på kurset. Kurset er praktisk orienteret og veksler mellem oplag fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Der er fokus på, at deltagerne får nogle værktøjer til selvhjælp, som de kan bruge efter kurset.
Målgruppe ”Lær at tackle kroniske smerter”:
Beboere der lever med kronisk smerte, som oplever, at det er forstyr-
rende for hverdagen, og har brug for inspiration til at håndtere hverda-
gen.
”Job og sygdom”: Beboere der grundet en langvarig lidelse er sygemeldte fra job, flexjob, er ledige eller sygedagpengemodtagere, og gerne vil have inspiration til, hvordan man kan arbejde på trods af sygdom.
S i d e | 45
Succeskriterier 1. år At der er gennemført patientuddannelsesforløb i begge områder og
rekrutteret mindst én beboer til at varetage forløbene (ingen forløb
først år)
At holddeltagerne oplever - efter endt forløb - at være blevet inspirere-
de til at håndtere en hverdag med sygdom, herunder også evt. arbejds-
liv (evaluering af forløb)
Samarbejdsrelationer Sundhedshus Silkeborg, Selvhjælp Silkeborg
Målemetode Registrering af antal afholdte forløb
Evaluering af deltagerudbytte efter endt forløb på alle igangsatte hold.
Ressourcer Koordinator: 27 timer/forløb (2 forløb i 2016, 2 forløb i 2018)
Frivillig kursusleder
Leder af helhedsplan: 1 time/uge
Boligsocial medarbejder: 1 time/uge
Forankring Erfaringer forankres i Sundhedshus Silkeborg, som evaluerer på indsat-
sen og efterfølgende vurderer, om lignende indsats skal videreføres.
S i d e | 46
Organisering og evaluering Der er tre niveauer i organisationen i denne boligsociale helhedsplan, hhv.; et besluttende, et ud-
førende og et koordinerende niveau.
På det besluttende niveau træffes alle beslutninger angående projektets fremdrift, udvikling, eva-
luering og ramme. Dette niveau består af styregruppen, og medlemmerne repræsenterer boligsel-
skaberne og kommunen.
Sekretariatet og de forskellige indsatser (samt deres organiseringer) udgør det udførende niveau –
dvs. herudfra igangsættes, drives og afsluttes delprojekter. På dette niveau sikres en høj grad af
borgerinddragelse.
Det koordinerende niveau skal sikre høj kvalitet, ejerskab og dermed forankring af indsatserne i
helhedsplanen. For at skabe sammenhæng er det koordinerende repræsenteret på det beslutten-
de niveau, og derudover er sekretariatet bindeled mellem de forskellige fora.
Organiseringsstruktur
Det besluttende niveau:
Styregruppen
Er helhedsplanens øverste myndighed og varetager den daglige ledelse i samarbejde med sekretariatet/helhedsplansleder/projektleder.
Sikrer fremdriften i helhedsplanen og laver de overordnede økonomiske og indholdsmæssige prioriteringer.
Har forpligtelse til at evaluere indsatsområderne.
Skal sikre synliggørelsen af helhedsplanen samt informere og koordinere med det respektive bagland.
Skal sikre forankring af projektets resultater og erfaringer.
Styregruppen skal gribe ind, hvis de øvrige organer ikke fungerer optimalt.
Projektlederen er sekretær for styregruppen og koordinerer indkaldelse. Der kan inviteres beboe-
re, ejendomsfunktionærer eller andre relevante personer til møderne. Styregruppen mødes 4-6
gange årligt.
Styregruppens medlemmer: Direktør for AAB, direktør for AB, ledere for fire kommunale afdelin-
ger, og projektleder.
Beboerrepræsentanter og projektmedarbejdere kan inviteres med ad hoc.
S i d e | 47
Det udførende niveau:
Sekretariatet
Der er ansat en leder af helhedsplanen og to projektmedarbejdere i sekretariatet.
Lederen af helhedsplanen har ansvar for:
Den daglige ledelse af sekretariatet
Den daglige ledelse af projektet og fremdriften inden for hvert indsatsområde
At varetage kontakten til projektets samarbejdspartnere
At lave det nødvendige materiale til beslutningsprocesserne
Kan deltage i øvrige arbejds- og styregrupper, der fremmer projektets arbejde
Lederen refererer til styregruppen.
Projektmedarbejderne:
Har ansvar for udførelsen af en række delprojekter
Bidrager med sine faglige og erfaringsmæssige viden til diverse beslutningsprocesser
Deltagerne i sparring og erfaringsudveksling med hinanden og projektleder
Indgår i tæt samarbejde med projektleder omkring detailplanlægning af diverse opgaver
Fungerer som lokale koordinatorer i de to boligområder, med særligt ansvar for ét område hver, men så godt kendskab til det andet område, at de kan afløse hinanden
Projektmedarbejderne refererer til lederen af helhedsplanen.
Lederen af helhedsplanen og projektmedarbejdere varetager i fællesskab kontakt til og samarbej-
de med de kommunale medarbejdere, der er tilknyttet forskellige delprojekter.
Det koordinerende niveau:
Arbejdsgruppen: Består af de 4 formænd fra afdelingsbestyrelserne, driftspersonale i de to områ-
der, 1 repræsentant fra administrationen i hver boligorganisation (på lederniveau), boligsociale
medarbejdere og leder af helhedsplanen. Mødes kvartalsvist, fællesmøde for begge områder
Lokale koordinationsgrupper/Faglige netværk: Der nedsættes et fagligt netværk/følgegruppe i
hvert område, som mødes 3-4 gange om året og koordinerer aktiviteter og indsatser. Derudover
mødes de to netværk én gang årligt til et fællesmøde.
Fællesmøder med driftsområderne: leder af helhedsplan og boligsociale medarbejdere mødes
S i d e | 48
hver anden måned med ejendomsfunktionærgruppen i begge områder. Og ellers efter behov.
Kaffe-møder med beboere afholdes én gang ugentligt – i hvert boligområde.
Møder med afdelingsbestyrelser: Enkeltvist, 2 gange om året.
Tænketank - årsmøder: sammensættes af relevante kommunale medarbejdere, repræsentanter
fra erhvervs- og foreningsliv, Frivilligcenter Silkeborg, boligsociale medarbejdere og andre der har
interesser i udviklingen af de to boligområder. Mødes 1-2 gange årligt.
Evaluering
Der foretages kvartalsvis evaluering og monitorering i styregruppen samt årlig evaluering i det fag-
lige netværk/følgegruppe.
Der vil blive foretaget baseline-, midtvejs- og slutevalueringer, herunder opfølgninger på effektmål
jf. årlig afrapportering til Landsbyggefonden.
Metodisk vil evalueringerne bero på hhv. kvalitative interviews, opfølgning på naboskabsundersø-
gelserne og kvantitative registreringer i forbindelse med de enkelte aktiviteter.
Der følges op på Naboskabsundersøgelserne i slutningen af perioden.
