Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats · Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Vangkvarteret (afd. 123-0 Havevang/Agervang og afd. 166-0

1

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:Vangkvarteret (afd. 123-0 Havevang/Agervang og afd. 166-0 Agervang/Engvang)

Aftalens parter:Lejerbo Holbæk & Holbæk Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra 1. januar 2020 til 31. december 2023

Underskrifter:

Forretningsfører Mariane Toft-Dallgaard, Lejerbo Holbæk

______________________________________________________________Dato Navn

Direktør Erik Kjærgaard Andersen, Holbæk Kommune

______________________________________________________________Dato Navn

Aftaledokumenter

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder formulering og opfyldelse af fælles mål for indsatsen.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hveren tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades påhttp://driftsstoette.lbf.dk:

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder udarbejdet i skabelonerne fra


http://driftsstoette.lbf.dk/

2

http://driftsstoette.lbf.dk

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk

- Et organisationsdiagram

- Et kommissorium for bestyrelsen

- Et bilag med Boligsociale Data for boligområdet på tilsagnstidspunktet hentet fra https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6 udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk

- En milepælsplan

- Aktivitetsskemaer udarbejdet i http://driftsstoette.lbf.dk

1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats

Den boligsociale indsats i helhedsplanerne i Ladegårdsparken og i Vangkvarteret har en helt særlig mulighed for at bidrage yderligere til udvikling, endnu større tryghed og flere muligheder for beboerne i de to bebyggelser - og for Holbæk by som sådan.

Det skyldes blandt andet det nære samarbejde mellem Holbæk Kommune, civilsamfundeti kommunen, Lejerbo Holbæk og Holbæk Boligselskab samt den offensive lokale medfinansiering fra såvel boligorganisationer som kommune.

På samme måde har det organisatoriske setup, det fremherskende engagement og den stærke koordinering afstedkommet et virkelig spændende afsæt for sammen at skabe en videre proces for arbejdet.

Skal dette potentiale udnyttes til fulde kræver det imidlertid fortsat gode rammer fra alle parter i hele helhedsplansperioden.

Til trods for det nære samarbejde mellem Ladegårdsparken og Vangkvarteret og det koordinerede approach i relation til helhedsplanernes udarbejdelse og sammensætning, er bebyggelserne ikke ens.

Vangkvarteret er eksempelvis en såkaldt hård ghetto, mens Ladegårdsparken hverken opfylder kriterierne for at være en ghetto eller et udsat boligområde. Dette påvirker såvelsammensætningen af aktiviteter som Landsbyggefondens finansieringsniveau.

Uagtet at Ladegårdsparken ikke opfylder de ovennævnte kriterier, oplever beboerne i bebyggelsen imidlertid til stadighed markante udfordringer, og der er derfor grundlag for en fortsat boligsocial indsats samt et tæt samarbejde med boligorganisation, kommune og helhedsplanen i Vangkvarteret.

Overordnet vil den boligsociale indsats i de to bebyggelser tage udgangspunkt i tre indsatsområder:

Tryghed og trivsel

Formålet er at sikre boligområder, hvor trygheden og rummeligheden er høj, hvor de




https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/



3

mange forskellige beboere trives og hvor de på baggrund af dette deltager som aktive medborgere i inkluderende fællesskaber både på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.

Uddannelse og beskæftigelse

Formålet er at bryde den negative sociale arv og øge beboernes deltagelse i uddannelse, arbejdsmarked og civilsamfund.

Forebyggelse og forældreansvar

Gennem en helhedsorienteret tilgang er indsatsens formål at understøtte familiers læringsmiljøer på en måde, der øger børnenes livschancer og derigennem øger den socialmobilitet (bryder den sociale arv)

Erfaringer fra boligsociale indsatser og disses betydning for helhedsplanen for 2020-2023

I helhedsplan for 2014-2019 er beboervejledningen blevet drevet som et opsøgende og anonymt, åbent tilbud om økonomisk rådgivning, såvel forebyggende som ved akut udsættelse). Dette er sket med meget stor succes og i tæt samarbejde med Holbæk Kommunes forsorgshjem. I de sager, beboervejlederen har været involveret i, er det lykkedes at afværge 85 % af de truende udsættelser, i alt 30 over 4 år.

I den nuværende helhedsplans tre første år lykkedes det endvidere, i meget tæt samarbejde med den opsøgende medarbejder fra kommunens akutteam, at reducere antallet af naboklager over psykisk sårbare med 85 %. Tallet er dog steget igen i 2018.

I den nuværende helhedsplan har et stort og vigtigt fokus været på at forbedre trivsel og generel sundhedstilstand gennem et fremskudt sundhedstilbud med åben anonym rådgivning, opsøgende indsats samt diverse sundhedstilbud tilpasset målgruppen med udgangspunkt i deres behov, ønsker og kompetencer. Sundhed er i denne sammenhæng tolket bredt, så det inkluderer såvel mental som fysisk sundhed.

Samlet har Holbæk Kommune mere end 5 års erfaring fra arbejdet i Vangkvarteret, hvor indsatsen har været støttet af landsbyggefondsmidler. Tiden er derfor moden til at tage næste skridt, og i denne helhedsplan vil aktiviteterne Beboervejledning, Sundhedsindsatsen og Beskæftigelsesindsatsen blive betragtet som fremskudte, kommunale indsatser.

Det boligsociale ansvar i aktiviteterne vil alene omhandle koordinering og facilitering af samarbejde mellem kommunale samarbejdspartnere, drift og beboere. Desuden rekruttering til tilbuddet, samt støtte til udførende kommunal medarbejder. De resterendeaktiviteter i indsatsen vil fortsat være landsbyggefondsstøttede.

2. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) følgegrupper.


4

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives i kommissoriet, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Bestyrelsen for de to boligsociale helhedsplaner

Der nedsættes en fælles bestyrelse for de to helhedsplaner bestående af:

• Direktør i Holbæk Kommune

• Chef for Kerneområdet Læring og Trivsel

• Chef for Kerneområdet Uddannelse til alle Unge

• Chef for Kerneområdet Alle kan Bidrage

• Chef for Kerneområdet Aktiv Hele Livet

• Forretningsfører for Lejerbo Holbæk

• Administrationschef for Holbæk Boligselskab

• Leder fra Midt- og Vestsjællands Politi

Bestyrelsen skal sikre, at de vedtagne helhedsplaner i de to afdelinger bliver gennemført som planlagt, herunder at både boligorganisation og kommune bidrager på den aftalte


5

måde. Bestyrelsen har endvidere ansvaret for helhedsplanens fremdrift og for at sikre en effektiv koordinering og styring af de boligsociale indsatser på strategisk og økonomisk niveau.

Bestyrelsen holder to årlige ordinære møder. I helt særlige tilfælde kan formanden indkalde til ekstraordinære møder.

Samarbejdsforum

For at skabe et fælles forum i Holbæk, hvor kommune og de almene boligorganisationer sammen kan diskutere udfordringer og udviklingsmuligheder – også selvom man ikke er en del af en boligsocial helhedsplan - nedsættes et samarbejdsforum.

Dette forum vil bestå af den fælles bestyrelse for de to boligsociale helhedsplaner samt administrative repræsentanter fra de tre andre boligorganisationer, der ejede almene familieboliger i Holbæk by ved helhedsplanens begyndelse:

• Boligselskabet Sjælland

• Byggeforeningen af 1933

• Vestsjællands Almene Boligselskab

Forummet mødes umiddelbart før hvert enkelt bestyrelsesmøde med henblik på at drøfte mulige udfordringer og strategiske overvejelser på byniveau. Dette kunne eksempelvis være i relation til psykisk syge, kriminalitet, udsatte beboere og udviklingen i beboersammensætningen i de enkelte afdelinger og bebyggelser.

Samarbejdsforummet har ingen beslutningskompetence, ej heller noget ansvar i forhold til de boligsociale helhedsplaner.

Sekretariatet for bestyrelsen

Der nedsættes et sekretariat for den fælles bestyrelse bestående af:

• Projektlederen for helhedsplanen i Vangkvarteret

• Den boligpolitiske medarbejder fra Vækst og Bæredygtighed i Holbæk Kommune

• Projektlederen for for helhedsplanen i Ladegårdsparken

Sekretariatets opgave bliver at betjene bestyrelsen, samarbejdsforum, og den politiske følgegruppe. Sekretariatet skal ligeledes koordinere indsatserne og hver især sikre opbakning, udmøntning og fremdrift i egne organisationer.

Politisk følgegruppe

Der nedsættes en politisk følgegruppe bestående af:

• To repræsentanter fra organisationsbestyrelsen i Holbæk Boligselskab

• To repræsentanter fra organisationsbestyrelsen i Lejerbo Holbæk


6

• To repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune

Den politiske følgegruppe skal være et forum, hvor de politisk valgte har mulighed for at drøfte forskellige emner i forhold til det boligsociale arbejde.

Gruppen orienteres løbende, og kan komme med input til det boligsociale arbejde, men har ingen direkte beslutningskompetence eller ansvar ift. helhedsplanen. Den politiske følgegruppe vil bestå af beboerdemokrater fra de to boligorganisationer, og byrådspolitikere fra Holbæk.

Gruppen afholder to årlige møder i kølvandet på bestyrelsesmøderne.

Lokale følgegrupper

Der nedsættes 3 fælles, professionelle følgegrupper (én for hvert indsatsområde i de to helhedsplaner) samt 2 beboerdemokratiske følgegrupper (én for hver bebyggelse).

De professionelle følgegrupper består af repræsentanter fra de boligsociale helhedsplaner samt centrale samarbejdspartnere fra Holbæk Kommune. Følgegrupperne skal fungere som lokal sparring i forhold til det konkrete arbejde i helhedsplanerne.

Følgegruppen for indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar består af:



• Leder af Børneindsatsen, Læring og Trivsel, Holbæk Kommune

• Leder, Læring og Trivsel, Holbæk Kommune

• Overtandlæge, Holbæk kommune tandpleje, Læring og Trivsel, Holbæk Kommune

• Områdeleder for Holbæk By Dagtilbud, Læring og trivsel, Holbæk Kommune

• Leder af SFO i afd. Absalon og Bjergmarken, Holbæk By Skole, Læring og Trivsel, Holbæk Kommune

Følgegruppen for indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse består af:



• Afdelingsleder for integrationsindsatsen, Alle kan bidrage, Holbæk Kommune

• Områdeleder for Holbæk By Skole, Læring og trivsel, Holbæk Kommune

• Afdelingsleder fra UU, Uddannelse til alle unge, Holbæk Kommune

• Områdeleder for Undervisnings og forebyggelse, Uddannelse til alle unge, Holbæk Kommune

Følgegruppen for indsatsområdet Tryghed og Trivsel består af:



7


• Leder af Sundhedscentret, Aktiv hele livet, Holbæk Kommune

• Leder af Rusmidler, forsorg og Akuttilbud, Aktiv hele livet, Holbæk Kommune

• Leder af Fagsekretariatet, Aktiv hele livet, Holbæk Kommune

De 2 beboerdemokratiske følgegrupper vil bestå af medlemmer af afdelingsbestyrelserne.

Formålet med de beboerdemokratiske følgegrupper er at skabe lokalt ejerskab til helhedsplanen, give medlemmerne en løbende orientering om arbejdet og aktiviteterne i området samt fortælle om samarbejde vedrørende relevante aktiviteter.

Det tilstræbes, at det beboerdemokratiske medlem af de politiske følgegrupper deltager på følgegruppemøderne, idet vedkommende så kan bringe emner og spørgsmål videre.

De 2 beboerdemokratiske følgegrupper har ingen direkte beslutningskompetence eller ansvar ift. helhedsplanen.

3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet

Sideløbende med gennemførelsen af den boligsociale helhedsplan for Vangkvarteret har bebyggelsens status som ”hårdt ghettoområde” betydet, at der er blevet udfærdiget en udviklingsplan for årene 2019-2030.

Udviklingsplanen skal tilgodese såvel hensynet til de nuværende beboere samt behovet for at omdanne Vangkvarteret til et endnu mere blandet og bæredygtigt byområde; integreret med naboområderne og resten af Holbæk by.

Planen omfatter derfor tiltag til både at nedbringe andelen af almene familieboliger, etablere nye grønne uderum, foreslå nye forbindelser på tværs af boligområdet og tilvejebringe nye attraktioner i nærområderne.

Udviklingsplanen er opdelt i 3 spor, hvor det 3. spor er de sideløbende initiativer iværksataf Holbæk Kommune og Lejerbo Holbæk for at understøtte udviklingen. I det 3. spor (gen)finder man ligeledes den boligsociale indsats, der således fra begyndelsen er blevet integreret med udviklingsplanens tiltag:

Spor 1:

Nedbringelse af antallet af almene familieboliger samt omdannelse af boligområdet til et sammenhængende bæredygtigt bykvarter

• Ommærkning, fortætning med nybyggeri/ salg af eksisterende boligblokke samt evt. etablering af nye erhvervsenheder/offentlige institutioner.

• Udvikling af Vangkvarteret til en ny grøn bydel.

• Etablering og styrkelse af flere forbindelser på tværs

Spor 2:

En ny fortælling om Vang: Visionen for den fremtidige udvikling af Vangkvarteret som en


8

katalysator for et attraktivt by- og boligområde for flere målgrupper af ressourcestærke boligsøgende.

Spor 3:

De sideløbende initiativer:

• Den boligsociale indsats

• Særlig beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

• Repatriering

• Samarbejdsaftale vedr. udlejning

Der er således en stor opbakning til, at udviklingsplanen og den boligsociale helhedsplan skal understøtte og inspirere hinanden.

Udover den boligsociale indsats ses i spor 3 ligeledes en særlig, kommunal beskæftigelsesindsats i bebyggelsen samt en samarbejdsaftale vedrørende udlejningen afboliger.

Sidstnævnte er et fælles initiativ mellem alle boligorganisationer i Holbæk Kommune, BL og Holbæk Kommune og er blandt andet iværksat i kølvandet på udspillet om parallelsamfund samt de nye udlejningsregler for Vangkvarteret.

Udlejningsaftalen hidrører fra et lokalpolitisk ønske om at skabe større sammenhængskraft i kommunen ved at kunne tilbyde boliger til folk, der arbejder lokalt og derved være en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet. Samtidig er det en målsætning, at Holbæk Kommune i 2021 ikke længere skal have boligområder på eller i nærheden af regeringens lister over udsatte boligområder.

En målsætning som denne kræver, at der arbejdes med en social balance og en afbalanceret boligtildeling i kommunen, strategiske udlejningskriterier afstemt i forhold tilboligområde og beboersammensætning samt strategisk udvikling af boligområderne i kommunen både socialt og fysisk.

4. Boligsociale Data – Tværgående målinger (centralt genererede målinger)

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante indikatorer for hvert enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/.

Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området og således et redskab til den løbende monitorering.

Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af resultatmål for indsatsen.


https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/

9

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

5. Indsatsområder

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal problemkomplekset for indsatsområdet, det overordnede formål samt de konkrete mål for indsatsområdet beskrives. Herudover skaldet angives, hvilke succeskriterier (lokalt opstillede målinger) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Mål og succeskriterier skal primært vedrøre forandringer for boligområdet/udvalgte målgrupper, men kan også inkludere fx styrket samarbejde og metodeudvikling. Succeskriterier kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art.

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på mål og succeskriterier inden for de valgte indsatsområder samt de Boligsociale Data. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på dette (jf. vejledningen side 7, ad.1).

Den konkrete beskrivelse af indsatsområderne med aktiviteter fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen.

5.1 Tryghed og trivsel

Problemkompleks for indsatsområdet

En trygheds- og trivselsmåling, foretaget af VIVE i 2018, indikerer, at flere beboere i Vangønsker at flytte væk fra boligområdet, end gennemsnittet i de øvrige boligområder (58 % iVang svarer ja på spørgsmålet, om de vil flytte væk fra området, når de kan/får mulighed for det, mod 49 % i gennemsnit fra de øvrige områder)1. Dette kan læses som en utilfredshed/utryghed i området, men samme undersøgelse viser, at trygheden er den samme i Vang, som den er i de øvrige områder, den sammenligner med. Vangkvarteret har de seneste år haft en lavere fraflytningsprocent, end den almene sektor generelt (10,1% i gennemsnit over de seneste 5 år, mod 13,2 % i den almene boligsektor)2, og også dette indikerer, at beboerne i Vang overordnet set er trygge og tilfredse med deres boligområde. Generelt opleves beboerne som glade for, og meget stolte af, deres boligområde, og de har været meget uforstående overfor omtalen som en ”hård ghetto”.

Den generelle tryghed i Vang er dog under pres, og har været det gennem det seneste år.Grupperinger af unge fra ikke bare resten af Holbæk Kommune, men også fra omegnskommunerne, er i konflikt med Bandidos, og en del af deres konfrontationer

1Tryghed og trivsel, resultat af lokal førmåling, Vangkvarteret; foretaget af Danmarks statistik og Vive2Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal


10

henlægges til Vang. Der har således fundet voldelige overfald med økser, knive og lignende sted i området, der har været en skudepisode, ligesom indtil flere masseslagsmåler foregået i boligområdet. Det har krævet mange ressourcer fra alle at sikre den fornødnetryghed omkring områdets beboere, og boligsocialt team har arbejdet meget tæt sammen med Midt- og Vestsjællands politi, SSP, Ung Holbæk, Lejerbos drift og den frivillige organisation Natteravnene, der har etableret en gruppe kun i Vang, bestående af beboere fra området. Fælles kommunikation og tryghedsskabende tilstedeværelse ved eksempelvisbemanding af den mobile politistation, beboermøder med tilstedeværelse af politi, SSP og UngHolbæk, samt faste træffetider for den lokale områdebetjent har været de ”værktøjer”der er blevet bragt i anvendelse.

Psykisk sårbare skaber ligeledes utryghed i Vang, og her er forskellen på Vang og de øvrige områder signifikant: 27 % angiver utryghed ved psykisk sårbare beboere i Vang, mod alene 18 % i de øvrige områder3. Den subjektive oplevelse blandt ansatte i boligområdet understøtter dette, ligesom det høje antal af førtidspensionister kunne vidne om, at flere med psykisk sårbarhed er bosiddende i Vang, end andre steder i kommunen (21 % af de, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, er på førtidspension i Vang, mod0,1 % i resten af Holbæk Kommune)4.

Beboerne i Vangkvarteret skiller sig endvidere signifikant ud i trygheds- og trivselsmålingen ift. hvor mange der anvender fritidstilbud i boligområdet, idet kun 34 % angiver at de anvender fritidstilbud i området, mod 44 % i de resterende områder, der sammenlignes med5. Naboskabsundersøgelsen fra 2015 viser, at mange er ensomme (8 %angiver, at de ikke har haft et eneste besøg de seneste 6 måneder), samt at mange gernevil lære flere at kende i området (53 % svarer ja til dette). Endvidere angiver 39 % at de ofte eller meget ofte føler sig ude af stand til at kontrollere de vigtige ting i deres liv, og de to vigtigste ting de føler sig belastet af, er: økonomi (45 %) og sygdom hos dem selv (41 %)6.

Holbæk Kommunes egne tal viser, at udsatte borgere kan være mere belastede af deres sygdomme, idet beboere fra Vang, med lavt uddannelsesniveau, har en højere forekomst af multisygdomme (42,5 %, mod 20,3 % blandt personer med en lang videregående uddannelse). Desuden har beboerne i Vang oftere kontakt til vagtlægen (18 %), end resten af kommunens borgere (12 %)7. Dette understøtter den subjektive oplevelse blandtsundhedsmedarbejderne i Holbæk Kommune, der oplever manglende viden om, og forståelse for, hvordan sundhedssystemet fungerer som en væsentlig barriere for beboerne.

En opgørelse fra Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats viser, at kun 61 ud af i alt 300 på overførselsindkomst i alle aldersgrupper er enten dagpengemodtagere, job- eller uddannelsesparate. De resterende ca. 80 procent har således andre udfordringer end manglende beskæftigelse eller uddannelse8.

Forskning på området

I rapporten Tryghed i udsatte boligområder, angiver CFBU fire overordnede faktorer, der

3Tryghed og trivsel, resultat af lokal førmåling, Vangkvarteret; foretaget af Danmarks statistik og Vive4Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel5Tryghed og trivsel, resultat af lokal førmåling, Vangkvarteret; foretaget af Danmarks statistik og Vive6Naboskabsundersøgelsen i Vangkvarteret, 20157Udarbejdet af Holbæk Kommunes sundhedskonsulent Anne Kousted Mauritzen på baggrund af data fra KØS, april 20198Oplyst af Holbæk Kommunes leder i AKBI, Ole Søbæk Christiansen, i mail den 3.4.2019.


11

hver i sær påvirker den oplevede tryghed: nabolagsproblemer (kriminalitet og normbrydende adfærd); netværk (kendskab og tillid til naboer; uformel social kontrol, fælles handlekraft); fysiske rammer (symboler på normbrud, muligheder for uformel socialkontrol) samt individfaktorer(køn, alder, social udsathed, etnicitet)9. Der er således god grund til fortsat at arbejde med netværk og fællesskab i boligområdet, idet det fremmer ikke alene trygheden, men også trivselen.

Tryghed og trivsel, psykisk såvel som fysisk, går forud for mulighederne for at deltage aktivt i fællesskaber, på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Forskning viser, at frivillighed øger chancen for god trivsel, idet der kan påvises en klar sammenhæng mellemfrivillighed og en bedre mental sundhed. Frivillighed giver mening i livet, adgang til positive fællesskaber og en chance for at udvikle sig som menneske, og kombinationen af disse tre faktorer øger den enkeltes mentale trivsel.10

I forhold til fysisk sundhed er det velkendt fra forskning, at nogle af de faktorer, der har betydning for ulighed i sundhed er uddannelseslængde, indkomst, netværk, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. 11

Samtidig viser undersøgelser, at udsættelser grundet dårlig økonomi i særlig grad rammerde mest sårbare grupper af beboere, blandt andet enlige forsørgere, lavt uddannede og kontanthjælpsmodtagere12. Endelig påviser en nyligt udgivet rapport fra Vive: Socialt udsatte gruppers brug af velfærdssystemet”, at de mest udsatte borgere, med de mest komplekse problemstillinger omhandlende misbrug og psykiske lidelser, modtager en særligt lav andel af sociale indsatser.13

Vejen til aktiv deltagelse i fællesskaberne på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet kan således være lang for de mest udsatte, og den kræver en helhedsorienteret indsats. Nordisk Ministerråd har netop udgivet guiden Veje til beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder14. I denne beskrives best practice fra de nordiske lande, og perspektiveter helhedsorienteret. Udgangspunktet er, at skal der arbejde uddannelses- eller beskæftigelsesrettet med borgere, der er ramt af et samspil af flere udfordringer, er det nødvendigt at indsatsen adresserer alle relevante aspekter af den enkeltes situation, f.eks.det familiemæssige, det sociale, sundhedsaspektet mv. Det understreges, at den helhedsorienterede tilgang er virksom for alle typer af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. At arbejde helhedsorienteret og uddannelses- og beskæftigelsesrettet defineres i guiden på s. 11 som: (…) at der helt overordnet og løbende skal være fokus påat få beboerne i uddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud eller ordinært arbejde. Samtidigt skal den samlede indsats ses som et forløb, hvor beboernes kompetencer, netværk og konkrete erfaring og berøring med arbejdsmarkedet styrkes trin for trin – ofteover en længere periode.

Sammenfatning

Udfordringerne for beboerne i Vang er mangefacetterede og komplekse, og kommer

9https://www.cfbu.dk/udgivelser/tryghed-i-udsatte-boligomrader 10https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/48_2018 11https://www.vive.dk/da/udgivelser/ulighed-i-sundhed-aarsager-og-indsatser-9267/ 12https://www.cfbu.dk/udgivelser/sociale-vicevaerter/ 13https://pure.vive.dk/ws/files/1720335/Socialt_udsatte_gruppers_brug_af_velf_rdssystemet_A_SIKRET.pdf 14https://www.norden.org/da/publication/veje-til-beskaeftigelse-flygtninge-og-indvandrerkvinder


https://www.norden.org/da/publication/veje-til-beskaeftigelse-flygtninge-og-indvandrerkvinder

https://pure.vive.dk/ws/files/1720335/Socialt_udsatte_gruppers_brug_af_velf_rdssystemet_A_SIKRET.pdf

https://www.cfbu.dk/udgivelser/sociale-vicevaerter/

https://www.vive.dk/da/udgivelser/ulighed-i-sundhed-aarsager-og-indsatser-9267/

https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/48_2018

https://www.cfbu.dk/udgivelser/tryghed-i-udsatte-boligomrader

12

blandt andet til udtryk ved stigende utryghed, mange der står udenfor fællesskaberne i såvel civilsamfundet som på arbejdsmarkedet og den øgede risiko for nedsat fysisk og mental trivsel og sundhed. De mange udfordringer hos den enkelte beboer, kan optræde som barrierer for hans/hendes muligheder for at ændre på egen situation, ligesom de nævnte faktorer er gensidigt afhængige af, og påvirker, hinanden.

Indenfor rammerne at dette indsatsområde, sættes der derfor et helhedsorienteret fokus på at styrke beboernes tryghed og trivsel, således at:

➔ Beboernes generelle oplevelse af tryghed bevares, trods utryghedsskabende hændelser i boligområdet

➔ Fællesskaberne og netværk styrkes, så færre er ensomme, flere er aktive og dialogen og tilliden kan vokse

➔ Beboernes generelle trivsel styrkes, så sundhedsmæssige, økonomiske og sociale barrierer for aktiv deltagelse i såvel civilsamfund som uddannelses- og arbejdsliv mindskes

Fælles forståelsesramme

Med udgangspunkt i guiden Veje til beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder, vil vi, indenfor dette indsatsområde, arbejde helhedsorienteret med følgende 3 ud af de i alt 5 aspekter, som guiden er bygget op omkring15:

➔ Tidlig, opsøgende kontakt og brobygning. Begrænset kendskab til, eller manglende tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked kan udgøre en væsentlig barriere for såvel unges som voksnes muligheder og livschancer.

➔ Sundhed og sygdomsforståelse. Manglende forståelse af sygdom og sundhed generelt og i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet, samt manglende viden om, og forståelse for, hvordan sundhedssystemet fungerer, kan udgøre barrierer for alle uanset alder, køn og etnicitet.

➔ Dialog, tillid og forventningsafstemning. Tillidsbaseret dialog er hele forudsætningen for at en indsats kan lykkes, idet manglende tillid til myndighedspersoner/det offentlige kan udgøre en væsentlig barriere for nogle. Desuden er tillid, dialog og forventningsafstemning imellem de involverede professionelle aktører af afgørende betydning, da koordination af den samlede indsats er uhyre vigtig.

I bilag 2 findes et grafisk overblik over, hvilke aktiviteter i den boligsociale helhedsplan, der bidrager til at understøtte arbejdet med ovenstående fem aspekter, der tilsammen udgør den helhedsorienteret beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats.

Under hver af de følgende aktivitetsbeskrivelser findes en uddybning af, hvilke af de fem aspekter netop denne aktivitet understøtter.

Formål og mål15De to, der ikke arbejdes med i dette indsatsområde er hhv. familieforhold og børnepasning, samt opkvalificeret og virksomhedsrettet indsats. Disse adresseres i de øvrige indsatsområder i den samlede boligsociale helhedsplan


13

Formålet med indsatsen Tryghed og trivsel er, gennem styrkelse af tryghed og trivsel, herunder sundhed, at øge beboernes deltagelse i fællesskaber, såvel på arbejdsmarkedet som i civilsamfundet.

Det gør vi gennem:

➔ At arbejde med at sikre og bevare trygheden i området➔ At understøtte fællesskaber og netværk i boligområdet med henblik på at øge

mental og fysisk trivsel➔ At understøtte beboernes forudsætninger for at være aktive på arbejdsmarkedet

Målsætningerne for indsatsen over hele projektperioden er, at:

➔ Andelen af beboere, der generelt oplever tryghed i hhv. boligområdet/omkring egenbolig skal fastholdes eller stige

➔ Andelen af beboere, der oplever utryghed i forbindelse med psykisk sårbare skal falde

➔ Andelen af beboere, der anvender fritidstilbud i området skal stige

Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Datakilde:

Andelen af beboere, der anvender fritidstilbud skal henover projektperioden stige, så den er på niveau med gennemsnittet for alle boligområder med boligsociale helhedsplaner.

Trygheds- og trivselsdata fra Danmarks statistik i samarbejde med LBF og VIVE.

Eftermåling foretages i 2022.

Baseline 2018:Procentdel der anvender fritidstilbud i området, Vang: 34 %

Gennemsnit i alle boligområder medboligsociale helhedsplaner: 44 %

Andelen af beboere, der oplever utryghed i relation til psykisk sårbare skal i løbet af projektperioden være på niveau med gennemsnittet i alle boligområder med boligsociale helhedsplaner.



Baseline 2018:Andel, der oplever utryghed ift. til psykisk sårbare beboere, Vang: 27 %


Andelen af beboere, der generelt føler sig trygge iboligområdet, skal fastholdes hen over projektperioden.




14

Baseline 2018:Andel, der oplever generel tryghed i boligområdet, Vang: 73 %


Andelen af beboere, der oplever generel tryghed omkring egen bolig skal stige over projektperioden, så den er på niveau med gennemsnittet i alle boligområder med boligsociale helhedsplaner

Trygheds- og trivselsdata fra Danmarks statistik i samarbejde med LBF og VIVE

Eftermåling foretages i 2022

Baseline 2018:

Andel, der oplever generel tryghed omkring egen bolig, Vang: 70 %

Gennemsnit i alle boligområder med boligsociale helhedsplaner: 75 %

5.3 Uddannelse og beskæftigelse


Tal og viden

Vangkvarteret er karakteriseret som en af de hårde ghettoer, idet andelen af beboere, derstår udenfor arbejdsmarkedet er for høj (43,7 %), uddannelsesniveauet er for lavt (70,4 % har alene grunduddannelse) og andelen af beboere med anden etnisk baggrund er over50 % (56,8 %)16.

En opgørelse fra Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats viser, at kun 61 ud af i alt 300 på overførselsindkomst i alle aldersgrupper er enten dagpengemodtagere, job- eller uddannelsesparate. De resterende ca. 80 procent har således andre udfordringer end manglende beskæftigelse eller uddannelse17.

Problemstillingen influerer på alle aldersgrupper – børnene kommer ud af skolen med væsentligt lavere karakterer end resten af de unge i Holbæk kommune, flere unge får ingen kompetencegivende uddannelse og alt for mange voksne har lavt uddannelsesniveau og intet arbejde, og alt for mange forældre har derfor vanskeligt ved at vejlede deres børn og unge ift. uddannelsessystemet.

Under 18:

Karaktergennemsnittet i dansk og matematik har, for de unge fra Vangkvarteret, udviklet sig negativt de seneste tre år. Sammenlignes karaktergennemsnittet for 2017, ses det, at unge i Holbæk opnår gennemsnittet 6,6; unge på landsplan opnår gennemsnittet 6,9 og unge fra Vang opnår gennemsnittet 5,218. Vores unge placerer sig således sidst i 16Liste over ghettoområder pr. 1. december 2018, Transport, bygnings- og boligministeriet17Oplyst af Holbæk Kommunes leder i AKBI, Ole Søbæk Christiansen, i mail den 3.4.2019.


15

uddannelseskøen med mere end 1 karakter under de øvrige unge lokalt, og 1,7 karakter under de unge i hele landet.

Valg af uddannelse er desuden generelt en vanskelig størrelse, og mange unge ved for lidtom de forskellige muligheder. Forældrenes, ind i mellem for høje, andre gange for lave, ambitioner på børnenes vegne, er vanskelige at udfordre, og de unge efterlades med uddannelsesvalg, der ikke passer til dem, med øget risiko for frafald.

18-29 årige:

I 2018 boede der i alt 259 unge mellem 18 og 29 år i Vang. De udgør 18 % af den samlede beboergruppe, og Vangkvarteret er således beriget med knapt 1/3 flere unge i aldersgruppen, end resten af Holbæk19.

Uddannelse:

Andelen af unge mellem 18 og 29 år i Vangkvarteret, der alene har en grunduddannelse som højeste uddannelsesniveau, er faldet de seneste 5 år (fra 36,9 % i 2014, til 30,9 % i 2018 (mindre stigning fra året før)), men er fortsat ca. 1/3 højere end i samme gruppe i resten af kommunen.

Beskæftigelse:

Andelen af offentligt forsørgede fuldtidspersoner i aldersgruppen 18-29 år er igennem de seneste 5 år bragt væsentligt ned (fra 33,5 % i 2014 til 21,2 % i 2017), om end den fortsat er højere en andelen i aldersgruppen i resten af Holbæk (13,4 %). Andelen af førtidspensionister svinger, men placerer sig over de seneste 5 år på niveau med andelen iresten af kommunen20.

Helt nye tal fra Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats, Alle kan bidrage (AKBI), viser en generelt bekymrende udvikling: et øjebliksbillede trukket 1.4.2019, sammenlignet medsamme øjebliksbillede trukket 1.1.2017 viser tæt på en fordobling af antallet af unge mellem 20 og 29 der modtager offentlige ydelser. I 2017 er antallet 26, mens det i 2019 er 4821.

30-64 årige:

I 2018 boede der i alt 629 mellem 30 og 64 år i Vangkvarteret. De udgør 43,8 % af den samlede beboergruppe, og denne fordeling adskiller sig ikke væsentligt fra fordelingen i resten af Holbæk22

De i alt 629 voksne fordeler sig med 247 af dansk oprindelse, og 382 registreret som indvandrere og efterkommere. Det betyder, at der i Vang, sammenlignet med resten af Holbæk, bor færre etnisk danske voksne og flere indvandrere og efterkommere i også denne aldersgruppe23

Uddannelse:

18Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal19Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel20Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel21Oplyst af Holbæk Kommunes leder i AKBI, Ole Søbæk Christiansen, i mail den 3.4.2019. ”Modtager offentlige ydelser” er defineret som: beboere, der modtager følgende ydelser: rehabilitering, uddannelseshjælp, sygedagpenge/jobafklaring, KTH jobparate, KTH aktivitetsparate, revalidering, ledighedsydelse, integrationsydelse.22Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel23Vang: dansk oprindelse 17,2 %, efterkommere og indvandrere: 26,6 %; Holbæk: dansk oprindelse 41,1 %, efterkommere og indvandrere 4,8 %.


16

70,4 % har alene grunduddannelse som højeste uddannelsesniveau.

Andelen i Vang med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er steget over de seneste tre år24.

Beskæftigelse:

Andelen af offentligt forsørgede fuldtidspersoner i aldersgruppen 30-64 år er igennem de seneste 5 år bragt ned (fra 60,2 % i 2013 til 54,4 % i 2017). Den er dog fortsat væsentligt højere end andelen i samme aldersgruppe i resten af Holbæk (17,1 %). Andelen af førtidspensionister er voldsomt højere i Vangkvarteret, end i resten af Holbæk Kommune, idet der i aldersgruppen er 21 % førtidspensionister i Vang, mod 0,1 % i resten af kommunen25

Snævres ind på de 30-34 årige, ses det, at i Vangkvarteret er 40,4 % på offentlig forsørgelse, mens tallet for samme aldersgruppe i resten af Holbæk er 17,4 %26.

Helt nye tal fra Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats, Alle kan bidrage (AKBI), viser en generelt bekymrende udvikling: et øjebliksbillede trukket 1.4.2019, sammenlignet medsamme øjebliksbillede trukket 1.1.2017 viser en meget lille ændring i antallet af personer ialdersgruppen, der står udenfor arbejdsstyrken: I 2017 er antallet 211, mens det i 2019 er 20127.


Børn og unge fra udsatte boligområder deltager i mindre grad i fritidsinteresser, end børn fra ikke-udsatte boligområder. Det har flere årsager, eksempelvis manglende økonomisk råderum til at betale for kontingent og udstyr, manglende overskud og overblik hos forældrene, eller manglende kultur i familien for et aktivt fritidsliv28. I SFI´s rapport Udsatte børns fritid, påpeges, at et aktivt fritidsliv er særligt vigtigt for børn og unge fra udsatte boligområder, idet det giver dem en mulighed for at mødes på lige fod med andre;blive bedømt på hvad de kan, frem for hvad deres baggrund er; giver dem mulighed for atmøde positive rollemodeller; og endelig giver det dem et netværk af voksne frivillige, de kan søge hjælp hos29.

VIVEs evaluering af lommepengeprojekter og fritidsjobsindsatser viser, at unge fra udsatteboligområder, der deltager i et boligsocialt tilbud omkring en af delene, dels har større sandsynlighed for efterfølgende at få, og fastholde, et ordinært fritidsjob, dels får styrket deres selvtillid og selvværd, samt opnår værdifulde kompetencer som større ansvarlighed,positive vaner og styrkede sociale kompetencer30

EVA har, med rapporten Uddannelsesvalg i 8. klasse, Unges vej mod ungdomsuddannelse undersøgt unges tanker og forestillinger i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Deunge ved, at det er vigtigt at være afklaret, men mange oplever det som et rigtigt stort pres, og en del (25 %) føler ikke de har fået hjælp nok til at tage et valg. I undersøgelsen peger de unge selv på, at familien spiller en stor rolle ift. de valg, de skal tage. De unge søger inspiration og vejledning hos deres forældre og mange bliver inspirerede af 24Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal25Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel26Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal27Oplyst af Holbæk Kommunes leder i AKBI, Ole Søbæk Christiansen, i mail den 3.4.2019. ”Modtager offentlige ydelser” er defineret som: beboere, der modtager følgende ydelser: rehabilitering, uddannelseshjælp, sygedagpenge/jobafklaring, KTH jobparate, KTH aktivitetsparate, revalidering, ledighedsydelse, integrationsydelse.28Inspirations- og videnskatalog til nye helhedsplaner, CFBU (2016)29https://pure.vive.dk/ws/files/257577/0716_Udsatte_boerns_fritid.pdf 30https://pure.vive.dk/ws/files/1845565/VIVE_besk_ftigelse_e_pub.pdf


https://pure.vive.dk/ws/files/1845565/VIVE_besk_ftigelse_e_pub.pdf

https://pure.vive.dk/ws/files/257577/0716_Udsatte_boerns_fritid.pdf

17

forældrenes egen uddannelsesmæssige baggrund31

Beskæftigelsestal indikerer, at der er en stor reserve af arbejdskraft i udsatte boligområder. VIVE beskriver i rapporten En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser hvordan der eksisterer væsentlige barrierer, der forhindrer at denne reserve kanaktiveres: beboerne kan have en række udfordringer ud over manglende beskæftigelse, der kræver håndtering, før de kan komme i beskæftigelse; beboerne indgår ikke i netværk, hvor der er viden om jobmuligheder, eller hvor de kan gøre sig selv aktuelle ift mulige jobs; og endelig kan beboerne mangle de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet32.

Vejen til aktiv deltagelse i fællesskaberne på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet kan være lang for de mest udsatte, og den kræver en helhedsorienteret indsats. Nordisk Ministerråd har netop udgivet guiden Veje til beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder33. I denne beskrives best practice fra de nordiske lande, og perspektiveter helhedsorienteret. Udgangspunktet er, at skal der arbejdes uddannelses- eller beskæftigelsesrettet med borgere, der er ramt af et samspil af flere udfordringer, er det nødvendigt at indsatsen adresserer alle relevante aspekter af den enkeltes situation, f.eks.den opkvalificerende indsats, den tidlige opsøgende kontakt og brobygning mv. Det understreges, at den helhedsorienterede tilgang er virksom for alle typer af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. At arbejde helhedsorienteret og uddannelses- og beskæftigelsesrettet defineres i guiden på s. 11 som: (…) at der helt overordnet og løbende skal være fokus på at få beboerne i uddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud ellerordinært arbejde. Samtidigt skal den samlede indsats ses som et forløb, hvor beboernes kompetencer, netværk og konkrete erfaring og berøring med arbejdsmarkedet styrkes trinfor trin – ofte over en længere periode.

Sammenfatning

Udfordringerne for beboerne i Vang er mangefacetterede og komplekse, og kommer blandt andet til udtryk ved de mange, der står udenfor arbejdsmarkedet, og som ikke får den nødvendige, kompetencegivende uddannelse. Børn og unge vokser op i uddannelsesfremmede hjem, og konsekvenserne af den sociale arv slår igennem, når forældrene ikke har mulighed for at støtte deres børn og unge i deres valg, og ikke kan være positive rollemodeller for dem.

Indenfor rammerne at dette indsatsområde, sættes der derfor et helhedsorienteret fokus på at understøtte beboernes muligheder for deltagelse i uddannelse og beskæftigelse, således at:

Børn og unge inkluderes i sunde, aktive fællesskaber, får styrket deres tro på egne muligheder og tidligt får grundlagt en arbejdsidentitet

Unge træffer mere sikre uddannelsesvalg, og støttes af deres forældre i dette Beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet og/eller uddannelse får den nødvendige

støtte til at overvinde barrierer for aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdsliv

31https://www.eva.dk/grundskole/uddannelsesvalg-8-klasse 32https://pure.vive.dk/ws/files/1845565/VIVE_besk_ftigelse_e_pub.pdf 33https://www.norden.org/da/publication/veje-til-beskaeftigelse-flygtninge-og-indvandrerkvinder


https://www.norden.org/da/publication/veje-til-beskaeftigelse-flygtninge-og-indvandrerkvinder

https://pure.vive.dk/ws/files/1845565/VIVE_besk_ftigelse_e_pub.pdf

https://www.eva.dk/grundskole/uddannelsesvalg-8-klasse

18


Med udgangspunkt i guiden Veje til beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder, vil vi arbejde helhedsorienteret med følgende 5 aspekter, som guiden er bygget op omkring:

➔ Tidlig, opsøgende kontakt og brobygning. Begrænset kendskab til, eller manglende tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked kan udgøre en væsentlig barriere for såvel unges som voksnes muligheder og livschancer.

➔ Familieforhold og børnepasning. Såvel kulturelle forskelligheder og forventninger, eks. vis til kvindens rolle i familien, eller børns og unges aktive deltagelse i civilsamfundets fællesskaber, som helt praktiske udfordringer som f.eks. manglende netværk eller manglende brug af pasningstilbud kan udgøre barrierer.

➔ Sundhed og sygdomsforståelse. Manglende forståelse af sygdom og sundhed generelt og i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet, samt manglende viden om, og forståelse for, hvordan sundhedssystemet fungerer, kan udgøre barrierer for alle uanset alder, køn og etnicitet.

➔ Opkvalificering og virksomhedsrettet indsats. Færre faglige, personlige og evt sproglige kompetencer, mindre erhvervserfaring og svagere arbejdsidentitet er centrale barrierer for de mange, der har andre udfordringer end blot ledighed.

➔ Dialog, tillid og forventningsafstemning. Tillidsbaseret dialog er hele forudsætningen for at en indsats kan lykkes, idet manglende tillid til myndighedspersoner/det offentlige kan udgøre en væsentlig barriere for nogle. Desuden er tillid, dialog og forventningsafstemning imellem de involverede professionelle aktører af afgørende betydning, da koordination af den samlede indsats er uhyre vigtig.

I bilag 2 findes et grafisk overblik over, hvilke aktiviteter i den boligsociale helhedsplan, der bidrager til at understøtte arbejdet med ovenstående fem aspekter, der tilsammen udgør den helhedsorienterede beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats:

Under hver af de følgende aktivitetsbeskrivelser findes en uddybning af, hvilke af de fem aspekter netop denne aktivitet understøtter.

Formål og mål

Formålet med indsatsen Uddannelse og beskæftigelse er, gennem en helhedsorienteret beskæftigelses- og uddannelsesrettet tilgang, at øge beboernes deltagelse i uddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud, ordinær beskæftigelse samt civilsamfund.

Det gør vi gennem:➔ at arbejde med at understøtte, at flere unge erklæres uddannelsesparate, herunder

opnår højere karakterer➔ at styrke børns og unges kendskab til, og kontakt med, uddannelsessystemet og

arbejdsmarkedet➔ at understøtte beboernes aktive deltagelse i uddannelse, beskæftigelsesrettede

tilbud, samt ordinær beskæftigelse

Målsætningerne for indsatsen over hele projektperioden er således:➔ at flere unge skal have højere gennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen➔ at uddannelsesniveauet skal stige➔ at flere skal i beskæftigelse


19


Karaktergennemsnittet, målt ved folkeskolens afgangsprøve, skal stige så det er på niveau med resten af Holbæk.

Tal fra LBFs dataportal.

Baseline 2018:Vangkvarteret: 4,6Holbæk: 6,6

Antallet af unge (20-24 år) der alene har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse og som ikke er i gang med en uddannelse skal stabiliseres, så det er på niveau med resten af Holbæk.

Tal fra LBFs dataprotal

Baseline 2018:Vangkvarteret: 25,8 %Holbæk: 23,8%

Antallet af fuldtidsforsørgede i aldersgruppen 20 24 år skal over projektperioden holdes stabilt.


Baseline 2018:Vangkvarteret:13,6 %Holbæk: 13,3 %

Antallet af fuldtidsforsørgede i aldersgruppen 30 34 år skal over projektperioden falde med 15 %.


Baseline 2018:Vangkvarteret: 39,8 % Holbæk: 15,8 %

5.4 Forebyggelse og forældreansvar


Tal og viden

I 2018 boede der i alt 426 børn og unge under 17 år i Vangkvarteret. De udgør 29,7 % af den samlede beboergruppe, og Vangkvarteret er således beriget med knapt 1/3 flere børn og unge under 17, end resten af Holbæk34

En væsentlig del af dem vokser op med enlige forsørgere, idet andelen af enlige forsørgere i Vang i 2018 udgør 31,9 %. I resten af Holbæk udgør andelen 18,2 % i sammeår35.

De i alt 426 børn og unge fordeler sig med 129 med dansk oprindelse, og 297 registreret som indvandrere og efterkommere. Det betyder, at der i Vang, sammenlignet med resten af Holbæk, bor færre danske og flere indvandrere og efterkommere i denne aldersgruppe36

Forældregenerationen er generelt udfordret af et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. I aldersgruppen 18-64 år i Vangkvarteret står i alt 43,7 % udenfor arbejdsmarkedet, og 70,4 % har alene grundskole som højeste uddannelsesniveau37. Ser 34Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel35Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, tabel 436Vang: dansk oprindelse 9 %, efterkommere og indvandrere 20,7 %; Holbæk: dansk oprindelse: 18,9 %, efterkommere og indvandrere 2,1%. Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, tabel 137Liste over ghettoområder pr. 1. december 2018, Transport, bygnings- og boligministeriet


20

man særskilt på aldersgruppen 30-64 år i 2017, ses det at i alt 54,4 % af denne gruppe eroffentligt forsørgede, hvorfor en stor del af forældrene er uden for arbejdsmarkedet og lavt uddannede38. Dertil kommer at 21 % i 2017 er førtidspensionister, til sammenligning er denne procentsats i resten af Holbæk 0,1 %39

I skoledistriktet tilhørende Bjergmarkskolen, hvor børn fra Vangkvarteret udgør omkring 20 % af det samlede elevgrundlag40, sprogscreenes eleverne inden skolestart i 3 års- alderen og resultaterne er bekymrende: Eleverne deles op i tre grupper: de, der kræver en særlig indsats; de, der kræver en fokuseret indsats; og endelig de, der ingen indsats kræver. Normtallet på landsplan er 5 % for de, der kræver en særlig indsats. På Bjergmarkskolen placerer 26 % sig i denne kategori. For de, der kræver en fokuseret indsats, er normtallet på landsplan 10 %, og her placerer 12 % af eleverne på Bjergmarkskolen sig41. Desuden oplever skole og SFO store udfordringer med at få forældrene til at engagere sig og deltage aktivt i deres børns skolegang og fritidsliv, samt manglende viden om og forståelse for brug af forældreintra, tilmeldinger til ture, indmeldelser i SFO osv. Billedet genkendes i de omkringliggende daginstitutioner, hos sundhedsplejen, generelt i kommunale tilbud og det ses i tandplejen, hvor udeblivelser er et stort problem, og større end i resten af Holbæk, idet ca. 15 % fra Vang er udeblevet fraen aftale i tandplejen i første halvdel af 2019, mod knapt 9 % i resten af kommunen42.

Endelig har eleverne fra Vang et højere fravær end resten af eleverne på skolen, idet de i skoleåret 2018/2019 i gennemsnit havde 3 % ulovligt fravær, mens gennemsnittet for densamlede gruppe af elevers fravær på Bjergmarkskolen var 2,5 %. Til sammenligning er det kommunale gennemsnit i samme år for alle skoler ca. 1,5 %43

Holbæk Kommune oplyser dertil, at der i Vang er en overrepræsentation af myndighedssager, idet antallet i 2018 er på i alt 127 sager. Opgøres tallet i procent er det tæt på dobbelt så mange som i resten af Holbæk44.


Vive definerer, i rapporten Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder, en central samfundsmæssig udfordring i de udsatte boligområder, som den chanceulighed der opstår, når alle, der har kvalifikationerne, ikke har lige stor chance for på sigt at få en uddannelse og et job, uafhængigt af forældrenes uddannelse og øvrige baggrund. Chanceuligheden skyldes social marginalisering i samfundet generelt, og at denne sociale stratifikation manifesterer sig på boligmarkedet, hvor andelen af de, der harmindst og er dårligt uddannede, bor sammen (boligplaceres) i de udsatte boligområder45. Skal chanceuligheden bekæmpes, er det veldokumenteret, at en tidlig opsporing og indsats, kan have afgørende betydning. På s. 7 i ovenstående rapport står der således: ”Forventningen er, at når forældrenes kompetencer forbedres, således at de bliver bedre istand til at drage omsorg, støtte, vejlede og hjælpe deres børn, så øges børnenes trivsel, og bedre trivsel er vigtigt for indlæring, selvværd og udvikling.”

I rapporten Læringsmiljøer i danske familier understreges det, at særligt forældrenes skoleinvolvering har en stærk sammenhæng med børnenes faglige udvikling46. Forskning 38Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel39Boligstatistiske nøgletal fra Danmarks statistik, oversigtstabel40Oplyst af Holbæk Kommunes boligpolitiske medarbejder, Rasmus Tyrri Nielsen, ved besigtigelse af LBF d.30.5.201841Oplyst af Holbæk Kommunes boligpolitiske medarbejder, Rasmus Tyrri Nielsen, i mail den 28.5.201842Oplyst af leder af tandplejen, Hanne Kroman, ved mail den 24.6.201943Oplyst af Holbæk Kommunes datakonsulent i Læring og trivsel, Niels Kristian Dyrelund, i mail den 30.8.201944Oplyst af Holbæk Kommunes boligpolitiske medarbejder, Rasmus Tyrri Nielsen, i mail den 13.12.201845https://www.vive.dk/da/udgivelser/boligsociale-indsatser-til-smaaboernsfamilier-i-udsatte-boligomraader-10828/ 46https://www.vive.dk/da/udgivelser/laeringsmiljoeer-i-danske-familier-13600/ , s. 14


https://www.vive.dk/da/udgivelser/laeringsmiljoeer-i-danske-familier-13600/

https://www.vive.dk/da/udgivelser/boligsociale-indsatser-til-smaaboernsfamilier-i-udsatte-boligomraader-10828/

21

peger på, at læringsmiljøet i hjemmet sandsynligvis er den vigtigste mekanisme, igennem hvilken forældre påvirker deres børns udvikling og muligheder senere i livet. Familier er forskelligt stillet når det gælder deres muligheder for at etablere læringsmiljøer der understøtter barnets udvikling, ligesom de har forskellige muligheder for at trække på deres netværk i hverdagen. Forskning viser endvidere, at det ofte er de langtuddannede og vellønnede, der har relativt mange økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer at trække på, der har muligheden for at understøtte og stimulere barnets tilegnelse af viden og udvikling af såvel kognitive kompetencer (f.eks. færdigheder og evner) som ikke-kognitive kompetencer (f.eks. følelsesmæssig modenhed, empati, disciplin og vedholdenhed) . Centralt i læringsmiljøbegrebet finder vi familiens aktivitetsniveau: et højtaktivitetsniveau i familien, hvor børnene tilbydes mange og forskelligartede aktiviteter, tilbringer meget tid med forældrene, også på læringsrettede aktiviteter, forældrene involverer sig aktivt i deres børns daginstitution/skole og barnet rammesættes tydeligt, understøtter et godt læringsmiljø, mens et lavt aktivitetsniveau, med fravær af ovenstående, kan udgøre en barriere for samme.47 Særligt for børn af enlige forsørgere har dette en altafgørende betydning, idet forskning viser, at det er børn af eneforsørgere med en inaktiv familiekultur, der klarer sig dårligst i skolen48

I føromtalte rapport fra Vive kortlægges det endvidere hvordan etnisk danske familier, derbor i et udsat boligområde, udover at kæmpe med fattigdom, lav uddannelse og svag beskæftigelsestilknytning, også slås med yderligere risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet.

Forældrenes problemstillinger omkring udsathed, herunder lav uddannelse, lav tilknytning til arbejdsmarkedet, fravær af netværk, nedsat psykisk og fysisk sundhed osv., har således afgørende betydning for børnenes livschancer, og et vigtigt ”greb” i arbejdet med at støtte familierne, bliver at arbejde med læringsmiljøets fem dimensioner.49

SammenfatningUdfordringerne for børnefamilierne i Vang er mangefacetterede og komplekse og kommer blandt andet til udtryk ved de markant flere børnesager, udeblivelserne fra eksempelvis tandplejen, den høje fraværsprocent og de bekymrende dårlige sprogkundskaber. De mange enlige, lavt-uddannede og uden for arbejdsmarkedet i forældregenerationen medfører, i mange tilfælde, et manglende overskud hos forældrene til at være de aktive og engagerede forældre, som de selv ønsker, og som det i høj grad kræves af omverdenen, i forhold til børnenes trivsel, udvikling og indlæring, og det kan have store konsekvenser for børnene.

Den boligsociale indsats skal derfor arbejder bredt med forældrekompetencer ud fra et medborgerskabsperspektiv og med fokus på at styrke viden om og mulighed for at kunne skabe et aktivt og udviklende læringsmiljø i familien.

Det er af afgørende betydning, at det foregår på familiernes præmisser og med udgangspunkt i deres behov. Deltagelse i de tilbudte aktiviteter i helhedsplanen vil altid være frivilligt og uden myndighed. Dette ses som en stor styrke og en mulighed for at opbygge den nødvendige tillid i målgruppen.

Indenfor rammerne af dette indsatsområde, sættes der derfor fokus på at styrke forældrenes forståelse for, og viden om, betydningen af hjemmets læringsmiljø for deres 47https://www.vive.dk/da/udgivelser/laeringsmiljoeer-i-danske-familier-13600/ . 48http://larso.dk/familiekulturen-er-afgoerende-for-enliges-boern/ 49Læringsmiljøets fem dimensioner består af: familiens aktiviteter, det følelsesmæssige klima i hjemmet, hverdag og opdragelse, mål og idealer i familien, foældre og opdragelsesstile. For uddybning og grafisk fremstilling: se bilag 1


http://larso.dk/familiekulturen-er-afgoerende-for-enliges-boern/


22

børns faglige og sociale udvikling, ligesom forældrenes aktive deltagelse i offentlige tilbud understøttes, således at:

➔ børnenes generelle trivsel øges, og deres udvikling på alle områder understøttes➔ sundheden, herunder tandsundheden, forbedres➔ familierne aktivt benytter kommunale tilbud, herunder sundhedstilbud og daginstitution/skole➔ forældrenes engagement og aktive deltagelse i hjem/daginstitutions/skole samarbejdet understøttes og styrkes➔ netværk blandt familierne etableres og støttes


Kommunalt har der været et stort ønske om at styrke arbejdet med hjemmets læringsmiljø, og VIVEs føromtalte rapport Læringsmiljøer i danske familier50, vil udgøre det fælles omdrejningspunkt for begge helhedsplaner51.

I bilag 1 findes et grafisk overblik over, hvilke aktiviteter i den boligsociale helhedsplan, der bidrager til at understøtte følgende fem dimensioner:

➔ Aktiviteter i familien har fokus på såvel fritidsaktiviteter udenfor hjemmet, som læringsrettede aktiviteter, lege mv. i hjemmet

➔ Det følelsesmæssige klima i hjemmet har fokus på forældrenes følelsesmæssige involvering i deres børn: at forældrene taler med og om deres børn, at deer opmærksomme på børnenes signaler og behov, at de handler på disse, at de er engagerede og støttede samt at de stiller alderssvarende krav og støtter barnet til selvstændighed

➔ Tilgange til barnets institutions/skoleliv omhandler dels valg af hhv. skole og institution, dels interaktion og engagement i barnets institutions/skoleliv

➔ Mål og idealer i familien omhandler forældrenes mål og værdier for opdragelsen af deres barn, samt deres forventninger til barnets uddannelse og job

➔ Forældre- og opdragelsesstile omhandler tryghed, i form af nærvær og struktur,som vigtig forudsætning for trivsel og for etableringen af et godt læringsmiljø

Under hver af de følgende aktivitetsbeskivelser findes en uddybning af, hvilke af de fem dimensioner netop denne aktivitet understøtter.

Formål og mål

Formålet med indsatsen Forebyggelse og forældreansvar er, gennem en helhedsorienterettilgang, at understøtte familiernes læringsmiljø på en måde, der øger børnenes livschancerog der igennem øge den sociale mobilitet.

Det gør vi gennem:

➔ at styrke forældrenes forståelse for, og viden om, betydningen af hjemmets

50https://www.vive.dk/da/udgivelser/laeringsmiljoeer-i-danske-familier-13600/ 51I perioden frem til 2022 vil VIVE udgive yderligere to rapporter der omhandler læringsmiljøets sammenhæng med børns faglige og sociale udvikling. Rapporterne vil kontinuerligt danne grundlag for løbende udvikling og implementering af viden og metode på området i alle aktiviteterne i dette indsatsområde.



23

læringsmiljø for deres børns faglige og sociale udvikling.

➔ at understøtte forældrenes aktive deltagelse i de offentlige tilbud som feks sundhedsydelser, daginstitutioner, skole, SFO mv

Målsætningerne for indsatsen over hele projektperioden er, at:

➔ Sprogscreeninger ved skolestart skal bedres

➔ Udeblivelser i tandplejen skal bringes ned

➔ Fraværsprocenten i skolen skal bringes ned


Sprogscreeningerne ved 3 års alderen, fordelt på skoledistrikter, skal forbedres så andelen af børn, hvor en særlig indsats er påkrævet, over projektperioden nærmer sig tallene for resten af Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune v/læring og trivsel

Udviklingen følges årligt

Baseline 2018:Bjergmarkskolen: 26 %Holbæk: 16,2 %

Udeblivelser i tandplejen skal nedbringes, så det i løbet af projektperioden er på niveau med resten af Holbæk

Holbæk Kommune v/tandplejen


Baseline 1. halvdel af 2019:Vangkvarteret: 14,6 %Holbæk: 9,1 %

Fraværsprocenten på Bjergmarkskolen blandt elever, bosiddende i Vang, skal over projektperioden nedbringes så den er på niveau med den gennemsnitlige fraværsprocent i HolbækKommunes skoler

Holbæk Kommune v/læring og trivsel


Baseline skoleåret 2018/2019Vangkvarteret: 3 %Holbæk: 1,5 %

6. Lokal evaluering og løbende opfølgning

Hvert år udarbejdes en fremdriftsrapport (ledelsesberetning) med opfølgning på budget, indikatorer samt lokalt udarbejdet forløbsevaluering på indsats- og aktivitetsniveau.

Rapporten præsenteres for den fælles bestyrelse på årets første Bestyrelsesmøde og lægges ind i Landsbyggefondens driftsstøttesystem. Rapporten fremlægges ligeledes for den politiske følgegruppe.

Fremdriftsrapportens hovedspørgsmål er som følger:

➔ Hvordan er det gået med succeskriterierne

➔ Hvordan er det gået med målopfyldelsen


24

➔ Hvordan er det gået med økonomien?

➔ Hvordan ser det ud med beboerdata

Derudover gennemfører Vive (det tidligere SFi) og Danmarks Statistik i slutningen af 2020 en trivsels- og tryghedsmåling for på den måde at evaluere på udviklingen i beboernes oplevede trivsel og tryghed i de to bebyggelser. Der er tidligere udarbejdet trivselsundersøgelser i såvel Ladegårdsparken som Vangkvarteret i 2009, 2012 og 2016.

Sekretariatet udarbejder ydermere årlige tilbagemeldinger til Landsbyggefonden via aktivitetsskemaet samt reguleringskontoafregningen.

Jævnfør § 6 stk. 4,6 i Regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte boligområder skal helhedsplanerne for Ladegårdsparken og Vangkvarteret tillige deltage i den evaluering, Vive foretager af 2015-2018-midlerne.

Alle udførte evalueringer og afrapporteringer vil være koordinerede og arbejde for fælles erfaringsopsamling. Samtidig vil evalueringsarbejdet have sit hovedfokus på og tage udgangspunkt i læringspotentialer og anvendelig viden, der kan praktiseres fremadrettet.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats

I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats.

Organisation Finansiering

Landsbyggefonden 8.500.000

Lokal medfinansiering 9.432.000

Samlet budget for den boligsociale indsats 17.932.000

8. Underretning

De aktivitetsansvarlige og de lokale følgegrupper har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne, blandt andet i form af statusnotater til sekretariatet (eller de enkelte projektledere), følgegrupperne og helhedsplanernes fælles bestyrelse.

Her skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen.

9. Konflikthåndtering

Alle aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne,

blandt andet i form af statusnotater til den boligsociale projektleder og bestyrelsen forhelhedsplanerne. Af disse notater skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der udgøren barriere i forhold til målopfyldelsen.


25

Såfremt der opstår konflikt imellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsenaf indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau.

Er der herefter stadig uenighed/konflikt, eller er konflikten af mere principiel eller politiskkarakter, er det den boligsociale projektleders ansvar at forelægge den givneproblemstilling for bestyrelsen, der så træffer afgørelse i sagen, og har det overordnedeansvar for at eksekvere beslutningen i egne organisationer.

10. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden


Documents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats · Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Vangkvarteret (afd. 123-0 Havevang/Agervang og afd. 166-0