22
Nørgaards Højskole 1. maj 2015 NØRGAARDS HØJSKOLE Elevbestyrelsens årsberetning Kære NH’ere Vi er i elevbestyrelsen stolte af at kunne sende denne årsberetning ud til jer. Det er anden gang vi har taget dette initiativ og planen er at sende en årsberetning ud én gang om året. Årsberetningen er et sammensurium af nyt fra elevbestyrelsen, nyt fra lærergruppen, nye initiativer, billeder og lidt fra de nuværende elever. Denne gang har vi også et manuskript med som en nuværende elev fra skrivholdet har skrevet. Det er super godt - vi vil varmt anbefale jer at fordybe jer i det. Elevbestyrelsens årsberetning 2014 / 2015

Årsberetning 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Elevbestyrelsens årsberetning 2014 / 2015

Citation preview

Page 1: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

NØRGAARDS HØJSKOLE

Elevbestyrelsens årsberetning

Kære NH’ere

Vi er i elevbestyrelsen stolte af at kunne sende denne årsberetning ud til jer. Det er anden gang vi har taget dette initiativ og planen er at sende en årsberetning ud én gang om året. Årsberetningen er et sammensurium af nyt fra elevbestyrelsen, nyt fra lærergruppen, nye initiativer, billeder og lidt fra de nuværende elever. Denne gang har vi også et manuskript med som en nuværende elev fra skrivholdet har skrevet. Det er super godt - vi vil varmt anbefale jer at fordybe jer i det.

Elevbestyrelsens årsberetning 2014 / 2015

Page 2: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Elevbestyrelsen består af:

Elevbestyrelsens årsberetning

Caroline FomsgaardJeg er 24 år og gik på NH i foråret og efteråret 2011. Jeg har en bachelor i musikvidenskab og er netop blevet optaget på musikkonservatoriet.

Anja SøgaardJeg er 22 år og gik på NH i foråret 2013. Jeg bor i København og er kokkeelev på Zentropa.

Næstformand Formand Kasserer

Kristinna Bruun NiikanoffJeg er 22 år og gik på NH i foråret 2013. Jeg bor i København og er pædagogmedhjælper.

Mads Falbe-HansenJeg er 22 år og gik på NH i foråret 2013. Jeg bor på amager og arbejder som tjener.

Herdis Lystbæk AndersenJeg er 21 år og gik på NH i efteråret 2013 og foråret 2014. Jeg bor i Ry og arbejder i Summerbird i Århus.

Natascha Skovbak Eltved

Jeg er 21 år og gik på NH i foråret 2014. Jeg bor i København og går på Det Danske Filmskuespiller-akademi.

Jonatan NothlevJeg er 20 år og gik på NH i efteråret 2013. Jeg bor i Aalborg og læser Anvendt Filosofi.

Page 3: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Formandens beretning

Jeg vil endnu engang på vegne af elevbestyrelsen sige mange tak for sidste elevtræf i oktober. Vi havde en kanon weekend, der emmede af den velkendte NH stemning! Igen tak for opbakningen og for en FED weekend!

Til generalforsamlingen blev der valgt nye ansigter ind i elevbestyrelsen. Velkommen til Herdis, Jonatan og Natascha. En stor tak skal lyde til David, Susanne og Daniel, der efter to år trådte ud af bestyrelsen. Tak for jeres store arbejde.

Vi har det seneste år haft mange ting på tegnebrættet. Årsberetningen, der udkom første gang sidste år, er vi meget stolte af. Det giver alle en chance for at følge med i, hvad der foregår i elevbestyrelsen, og ikke mindst hvad der rør sig på højskolen.

Vores andet hjertebarn er gensynsugen SNUS (Sjov Nørgaards Uge om Sommeren), som jo bekendt fandt sted for første gang i uge 32 sidste år. Det var skønt at se 40 super engagerede og glade gamle elever, der hyggede sig med hinanden på kryds og tværs af årgange. Det var super fedt og lettende, at det blev en succes. Elevbestyrelsen vil virkelig arbejde for, at det bliver en fastforankret NH-tradition. Vi er så glade for den opbakning, vi har mødt det sidste års tid - både fra gamle elever, men også fra skolen og lærerstaben. Det er virkelig et unikt samarbejde, som jeg er stolt af.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 4: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Vi forsøger også at følge med i, hvad der rør sig i andre elevforeninger. Vi brainstormer med andre elevbestyrelser for at finde ny inspiration til nye tiltag eller forbedringer. I forbindelse med sidste års SNUS hentede vi inspiration fra bl.a. Ry Højskole, som i mange år har afholdt deres tilsvarende ”RUF” (Ry uden filter). Det er utrolig rart, at der er god stemning mellem elevbestyrelserne landet over. Der er f.eks. blevet oprettet en ”idé-bank” som alle elevbestyrelser har tilgang til. Vi er selvfølgelig også altid interesseret i jeres mening eller ideer. Hvis man har noget på hjertet, er man velkommen til at kontakte mig eller en anden fra elevbestyrelsen.

Til sidst i bladet er der igen i år et manuskript, som en skriveelev har lavet i forbindelse med et samarbejde mellem Skriv!, Filmskuespil og Foto. Meget velskrevet!

Jeg vil ønske jer alle sammen god læsning. Jeg håber vi ses til SNUS i uge 32, og til elevtræffet den sidste weekend i oktober,- d. 23 - 25/10.

Caroline Fomsgaard

Elevbestyrelsens årsberetning

3D installation af Rimvydas Ivoskis

Page 5: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Kom til SNUS ! I samarbejde med lærerne planlægger vi selvfølgelig at gentage succesen fra sidste år, nemlig ”SNUS” - smart forkortet af Sjov Nørgaards Uge om Sommeren. Vi havde sidste år fem dejlige dage i august, hvor som sagt godt 40 gamle elever på kryds og tværs af årgangene nød gensynet med alt det bedste, vi kender fra højskolelivet! Vi har allerede nu strikket programmet til den perfekte sammenpresning af et højskoleophold sammen med alt fra morgensang, linjefag og bålrøg til Voldbys kæmpegynge, ølsmagning, kanoroning og overraskelseskoncert i Café Farmor. Det går løs i uge 32 fra mandag den 3/8 til fredag den 7/8. I år tilbyder vi fem linjefag; Dans, Musik, Elektronisk Musik, Filmskuespil og Cross Fitness. Følgende er en kort beskrivelse af hvert fag.

Elevbestyrelsens årsberetning

Dans

Vi skal arbejde med forskellige hip hop stilarter, som f.eks ”New Jack Swing”, og ”New Style”. Underviseren Mia Vad har været flittigt brugt som gæsteunderviser på NH og underviser til daglig på VM dans i Århus og mange andre steder.

Musik

Vi skal have musiklokalerne op at koge med funky grooves og vintage instrumenter. Vi spiller anderledes covernumre og laver dem om til noget som er ultrameget federe end originalerne.

Page 6: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Elevbestyrelsens årsberetning

Filmskuespil

Vi skal arbejde med scener fra det kommende filmprojekt, som Trier laver med Steen Herdel, og det kommer alt sammen til at foregå i skolens nye filmskuespilsafdeling nede ved Beach Banen.

Elektronisk musik

Under Darius' kyndige vejledning skal der laves elektronisk musik. Der skal optages reallyde, som transformeres til funky beats og meget meget mere. Der arbejdes i programmet Ableton live.

Cross fitnessVi skal afsted til "Cold Hawaii" / Klitmøller, hvor vi skal kajaksurfe!! (merpris på 180 kr.) Derudover skal vi lave en massiv træning, som ender ud i en stærk-mands-konkurrence, hvor der skal trækkes pickup trucks, flippes dæk og meget mere.

Page 7: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Ambitionen med SNUS er at samle livslystne gamle elever, hvor langtfra alle kender hinanden, men alle har dog tilfælles at have minder fra samme sted, at have haft mere eller mindre de samme lærere og kender samme gode stemning fra Nørgaarden. Rigtig mange mennesker husker deres højskoleophold som en særlig tid i deres liv, og nogle kan til tider blive vemodige ved tanken om, at den tid ikke kommer igen. Vi vil gerne samles om det bedste fra minderne og skabe nye højskoleoplevelser med kendte og nye mennesker! SÅ - til dig, der ligesom os, husker fem fede sommerdage og bare må have en runde til, og til dig der i år må gribe chancen for at se gamle venner, få nye, gense lærerne og bare mærke det hele igen!- Riv fem sommerdage ud af kalenderen, det koster kun 1500 kroner alt betalt og kom på højskole igen!

NB: Der er kun et begrænset antal værelser til rådighed for SNUS-deltagere. De uddeles ifølge først til mølle-princippet, hvorefter de senest tilmeldte overnatter i klasselokaler. Tilmeldingsfristen er den 15. juni, og du kan ligeså godt tilmelde dig med det samme lige her:

http://www.nrgaard.dk/kalender/snus-2015.aspx

VI SES!

Følgende er programmet, med forbehold for ændringer.

S.N.U.S - mandag d. 3/8 – fredag d. 7/8 2015

Mandag

Kl. 10 -12.00 Ankomst og indkvartering

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Velkomst i foredragssalen efterfulgt af den store NH quiz

Kl. 15.00 Linjefag: Cross fitness, Filmskuespil, Musik, Elektronisk musik, Dans

Kl. 18.00 Aftensmad

Kl. 20.00 Bålaften med klatring, kæmpegynge, snobrød, guitar og masser af NH historier Tirsdag

Kl. 08.00 Morgensamling med Martin Damgaard

Kl. 09.15 Linjefag: Cross fitness, Filmskuespil, Musik, Elektronisk musik, Dans

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.30 Linjefag fortsat – Kl 18.00 Aftensmad

Kl. 19.30 ”Udenfor boblen” med Søren Mehlsen

Kl. 21.00 Intimkoncert i Cafe Farmor (TBA)

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 8: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Onsdag

Kl. 08.00 Morgensamling med Jesper Voldby

Kl. 09.15 Linjefag: Cross fitness, Filmskuespil, Musik, Elektronisk musik, Dans

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 14.00 Kanotur med overnatning

Vi sejler til Kællinghøl, hvor vi skal grille, og Voldby vil lave en ølsmagning, hvor han fortæller om alt lige fra ølwellness i Tjekkiet til spontangæret øl og verdens ældste bryggeri. Der bliver også rig mulighed for at bade fra broen derude og meget mere.

Torsdag

Kl. 08.00 Afgang mod Nørgaarden, hvor vi får morgenmad og opnår et vist hygiejneniveau igen.

Kl. 10.30 Kor med Line Thylander

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.30 Valgfag – Yoga/ Mountainbike/ Ukulele (medbring selv ukulele)

Kl. 16.00 Mulighed for Krolf, Beachvolley etc. + generalprøve med musikere.

Kl. 18.00 Festmiddag med efterfølgende koncert med musikholdene og Elektronisk Musik.

Herefter fest i Cafe Farmor.

Fredag

Kl. 09.30 Morgensamling - ”Rundt i højskolesangbogen”

Kl. 10.30 ”Tvangsfodbold”

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Fælles farvel til alle

Elevbestyrelsens årsberetning

Velkommen til en forrygende uge på Nørgaards Højskole

Page 9: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Siden sidst fra lærerne Der er, som altid på NH, løbet meget vand i åen siden sidste årsberetning. Lærerstaben ligner dog overordnet set stadig sig selv. Vi har i år sagt farvel til Jesper Brixen, som har søgt nye udfordringer som selvstændig, og vi har sagt velkommen til Darius Vaikas, som underviser i det nye linjefag Elektronisk Musik.

Derudover har vi efterhånden en lang række af tidligere studerende, som vi kan begynde at trække på i undervisnings- og kursuslederregi. Det er virkelig fedt at hilse på så mange kompetente folk, som selv har været igennem NH-maskinen, kender tonen, humoren og filosofien, og som også kender hele skolen ud og ind. Det gør os stolte når folk kommer ”hjem” og bidrager med deres gode og høje faglighed, og der bliver vendt nye og gamle løgnehistorier på lærerværelset, som de så pludselig er en del af.

På bygningsfronten er vi godt i gang med at give huset en opgradering indefra. Linjefaget Skriv! har fået et nyt lokale, som er plastret til med gamle karlekammerskabe, læssevis af bøger og retro-skrivemaskiner. Pejsestuen er blevet vandskuret og hvidmalet, og toiletterne udenfor lærerværelset og foredragssalen er blevet renoveret.

Filmskuespil har fået deres egen afdeling i det gamle smykkeværksted/keramikværksted/EO (kært barn har mange navne), da de således kan gøre brug af både Gudenåstuen og lokale 135.

Ellers ser lærerværelset for de ”lange” elever således ud:

Vibeke Hundborg - Forstander

Martin Damgaard – Viceforstander og musiklærer

Jesper Trier – Filmskuespil

Line Thylander – Musiklærer

Jesper Voldby – Outdoor- og idrætslærer

Kristian Næsby – Skrivelærer

Søren Mehlsen – Musiklærer

Iben Tiufkjær – Kunstlærer

Mikkel Fischer – Sportslærer

Morten Rygaard – Fotolærer

Darius Vaikas – Elektronisk musiklærer

Helene Brøndsted – Danselærer

Jan Bo Rasmussen - PR mand og fodboldfreak

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 10: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Ift. fagene er vi begyndt at vægte de lidt tungere ”hjernefag”. Alle eleverne har 1,5 times ”Udenfor Boblen”, hvor lærerne på skift tager dagsaktuelle ting op og introducerer og debatterer med elevgruppen. Morgensamlingerne varierer nu fra 45-75 minutter, så der er tid til høj faglighed.

Vi har derudover styrket musikprofilen med linjefaget Elektronisk Musik og udbyder nye valgfag som; I gang med musik, Musik med Damgaard og Musikforståelse, som alle er godt besøgt.

Vind i håret og gerontorock – af Martin Damgaard

Her i foråret 2015 har vi på NH indgået aftale med det lokale plejehjem om at samarbejde om projektet ”Cykling Uden Alder” (www.cyklingudenalder.dk), som går ud på at få de ældre mennesker ud af deres huler og give dem vind i håret. Viborg kommune er med i ordningen, og det går i al sin enkelhed ud på, at kommunen stiller en rickshaw til rådighed, hvor der kan sidde to ældre mennesker foran, og så skal man ellers have nogle ”piloter” til at trampe i pedalerne og få kørt støvet af Bjerringbros ældre borgere.

NH’s elever laver så ruter af forskellige længder, får dem tegnet ind på kort og stiller op som piloter, når de ellers lige har fået et lynkursus i brugen af cyklerne.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 11: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Inspireret af dokumentaren Alive inside, som omhandler en enkelt mands arbejde med at levere musik til demente, spurgte vi, om vi ikke fra NH’s side skulle hjælpe plejehjemmets medarbejdere med at få sådan en mulighed op at stå.

I dokumentaren ser man, hvordan folk som er sunket hen i demens liver op, når de hører musik, som de kan huske og genkende. De bliver for en stund ”sig selv” og kan fortælle historier, som de associerer til pga. musikken, f.eks. deres første forelskelse eller andre store eller små livsbegivenheder.

NH’s musikelever skal så udarbejde et musikbibliotek med hits fra 40’erne til 60’erne, som består af spillelister med klassisk, folkemusik, højskolesange og salmer. Ud fra disse overordnede lister skal der laves personlige spillelister, som gerne skulle ramme ind i den pågældende person. For at ramme så præcist som muligt skal de pårørende også kontaktes for at se, om de kan bidrage med viden omkring, hvad deres familiemedlem lyttede til i bestemte perioder af sit liv.

Når først musikbiblioteket og listerne er lavet, skal der laves manualer til, hvordan man bruger det og får oprettet flere personlige lister, og så skal personalet undervises af vores elever i brugen af iTunes, iPods etc.

Jeg tror, der kommer til at ligge mange gode oplevelser i dette arbejde, og jeg glæder mig til at komme i gang sammen med de aldeles aktive og engagerede elever på forårsholdet 2015!

/Martin Damgaard

Forstanderkontoret til låns – af Martin Damgaard

Til et ellers udmærket personalearrangement i januar opstår der pludseligt en mindre uoverensstemmelse mellem vores allesammens yndlingsforstanderinde, Vibeke Hundborg og en Segway. Dette resulterede i en brækket overarm til Vibeke og knap 3 måneder som konstitueret forstander til mig. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg syntes, det var belejligt. Jeg havde netop haft julekursus på NH, skulle på messe i Oslo og glædede mig til at komme i gang med dagligdagen med musikundervisning etc.

Fra det ene øjeblik til det andet stod den pludselig på møder i kulturministeriet, opstart af forårsholdet med alt hvad det indebærer af lav-praktikaliteter og andre sysler.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 12: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Jeg havde heldigvis prøvet det før, da jeg passede butikken i seks måneder i 2010, mens Vibeke havde orlov, så situationen var ikke ny - blot en kende uventet.

Med Vibeke sat ud af spillet, undertegnede taget ud af en del af undervisningen og vagtplanen, Jesper Trier på skriveorlov og Jesper Voldby på HPU, blev der pludselig en del at lave for alle lærere.

Når man sidder og roder på Vibekes kontor, spiser hendes slik og drikker hendes rødvinsflasker, som hun har fået i gaver, så er det tydeligt at Nørgaards Højskole anno 2015 er en meget velsmurt mekanisme med en meget kompetent medarbejderstab med stor arbejdsglæde og ansvarlighed!

Alle lærere og andre medarbejdere har rykket sig sammen, fået det hele til at køre og givet det den ekstra skalle, som kræves når tingene klumper sig lidt sammen.

Og som I kan se på hendes hilsen til eleverne i dette blad, så er både Vibeke og hendes gode humør tilbage, så nu kan vi nok godt snart begynde at drille hende med at have givet nyt liv til myten om at køre som en brækket arm.

/Martin

Ny hjemmeside I skrivende stund arbejder Jan Bo, Tommas og Mette hårdt på at få den nye hjemmeside i luften. Siden får et stort fokus på billedsiden og er samtidig lavet i et responsivt design der automatisk tilpasser sig skærmstørrelser og forskellige enheder. Vi glæder os!

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 13: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Skolens historie på tryk I mange år, har det været sådan, at vi har haft en masse løse historier om skolen og dens historie. I efteråret 2014 gik Martin Damgaard i gang med at samle det hele sammen, få nedskrevet de ting der manglede og få transskriberet et længere foredrag om skolens begyndelse, som Jørgen Nørgaard (søn af Arne og Johanne Nørgaard) holdt for skolens personale etc.

Det blev til en længere tekstsamling, som skolens kursister og elever nu kan købe, og som nyansatte lærere kan dykke ned i for at læse sig til, hvad det er for en tradition, de bærer videre.

Teksterne omhandler alt lige fra skolens start i Hadsten i 1955, om vores ”huskunstner” Svend Havsteen Mikkelsen, om idealisten Arne Nørgaard, Gudar, Fiskers Have, skolens omfattende kunstsamling, skolens gamle logo, baggrunden for at skolen havnede i Bjerringbro, skolens arkitektur, dufthaven foran Foredragssalen, de nye ansigter foran skolen, det nye kunstværk i Multisalen, skolen i dag og meget mere.

Har man lyst til at erhverve sig et eksemplar, kan det gøres for 25 kr. ved at sende en mail til [email protected]

HPU - af Jesper Voldby

Jeg er i indeværende år i gang med en videreuddannelse under FFD kaldet HPU, hvilket står for Højskole Pædagogisk Uddannelse. Forløbet strækker sig over 5 uger fordelt over året og finder sted på forskellige danske højskoler. Kurset omhandler pædagogik, didaktik, højskolehistorie samt ideologi og politik og er tænkt som en mulig opkvalificering inden for disse områder for højskolernes ansatte, der ofte ikke har pædagogisk uddannelse. Samtidig er det en god måde at få dyrket netværket mellem skolerne, da man jo sidder sammen med højskolelærere fra andre skoler.

Tidligere har Næsby, Iben og Line deltaget i samme uddannelse.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 14: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Orlov til Gamle Mennesker – af Jesper Trier

Som mange af jer ved, så sidder jeg i disse uger på orlov for at skrive bog. Ideen har ligget der længe, og det er vildt fedt endelig at sætte sig ned og samle sin hårdt tilarbejdede visdom på skrift. Ideen er ganske enkelt at lave en bog om min undervisning i filmskuespil. Som en del af jer ved, så tager det, jeg laver udgangspunkt i Harold Guskins arbejde, men da han ikke har øvelser for grupper, har jeg selv måttet komme op med en måde, hvorpå jeg kan håndtere hans filosofi med mange elever af gangen. Og det er fedt og lærerigt at sidde med god tid til refleksion (og uden at være tvunget til henvisninger og fodnoter..) og sætte form og ord på det hele. Derudover er jeg også i den sidste fase af et samarbejde med producenten Steen Herdel om et filmprojekt, som vi snart skal til at søge penge til. Og det betyder også at jeg har en ”lille” opgave med at forfatte det grundlag, som gerne skulle give nogen lyst til at smide penge efter os. Men det er faktisk også ved at være godt på vej, så hvis jeg spænder hjelmen de sidste uger, er der en chance for, at jeg når begge dele. Sådan en orlov får man jo ikke bare. Eller det vil sige, når man har været højskolelærer længe nok, så har man muligheden for at søge med løn betalt af FFD. Jeg har nu været højskolelærer i ti år, hvilket faktisk er vildt lang tid, - f.eks. har jeg tidligere elever som er gymnasielærere! Det betyder også, at man begynder at overveje sin karriere. Skal det bare fortsætte sådan her? Skal jeg være på NH til jeg ikke kan gå, høre eller forstå mere? Jeg skal ærligt erkende, at man godt kan blive træt. Det er et vildt sjovt, men også til tider hårdt arbejde, og det er uundgåeligt, at man begynder at tænke over tingene, når man sådan har flere måneder med sig selv derhjemme.  Men én ting kan jeg sige med sikkerhed; jeg savner elever, og jeg savner at undervise. Jeg er først blevet for alvor klar over, hvor stor en del selve undervisningen er af mig, efter den er blevet væk for en tid. Jeg gik herhjemme og var rigtig glad for roen og pladsen til at tænke og reflektere over alt fra liv, karriere og bog til størrelse af vores kat. Men da jeg lige kort var oppe for at have filmskuespillereleverne i 1,5 time, gik det op for mig, hvor meget det manglede. Hvor meget I, elever manglede. Der er ikke noget bedre end at sidde foran en bunke skideskønne unge mennesker, som er ivrige efter at tage imod. Jeg blev helt høj bagefter, og jeg er bange for, at jeg måske talte endnu hurtigere, end jeg plejer. Men det var lige der, det gik op for mig, at den del af mit liv tror jeg ikke, jeg kan undvære. Tak til jer alle der læser det her, for I har alle været med til at gøre det her job så sindssygt fantastisk, som det er.  Vi ses til træf i oktober!     

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 15: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Fotokunst på beboelsesgangene Som et nyt tiltag besluttede Morten Rygaard sig for at udsmykke de lidt triste beboelsesgange med diverse elevværker. I efteråret ferniserede vi således Giggen og Jumben, og nu står Hjulbøren og Kareten så for skud. Værkerne udvælges af eleverne selv, og når de ferniseres er Morten og fotoeleverne naturligvis værter ved et urimeligt surt glas hvidvin og nogle bløde chips.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 16: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Gymnasiespot lukker og slukker Efter en årrække med mange gode musikalske oplevelser og megen anerkendelse fra musikbranchen har et enigt lærerværelse og ledelse valgt at lukke for Gymnasiespot i NH regi. Ideen opstod oprindeligt kl. ca. 03.00 på en altan på Hadsten højskole, og da de pågældende lærere gik i seng, var ideen nærmest verdensomspændende. Næste morgen blev den pejlet ind på primært at henholde sig til gymnasiebands i Danmark. Herefter blev konceptet finpudset, det blev holdt på skolen og på spillestedet Atlas i Århus. Mange forskellige bands af høj kvalitet refererer stadig festivalen som et skub til deres karrierer (Kirsten og Marie, Quick Quick Obey og mange flere), og folk i musikmiljøet vil huske dette non profit idealistiske projekt i mange år endnu. Al udvikling er sket af og med elever i førersædet. Vi er stolte over at have været med til at afvikle så mange gode koncerter sammen med jer, og vi glæder os allerede til at se, hvilke nye ideer der pludselig finder grobund på Nørgaards Højskole.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 17: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Til elevernes årsskrift – af Vibeke Hundborg

Til alle jer elever.

Jeg begynder med at skrive mit indlæg til bladet på årets første forårsdag. Solen skinner fra en skyfri himmel, fuglene kvidrer, folk finder læpladser rundt omkring for at nyde solens livgivende stråler og samtidig undgå den lidt kølige vind. Foråret har hurtigt sit tag i os danskere.

Vores elevhold forår og efterår er ofte forskellige. Lidt færre elever i efteråret betyder mere ro, mere tid til faglig fordybelse, mere tid til at lære alle godt at kende. Det betyder ikke mindst et stort nærvær - både eleverne imellem, men også elever og lærere imellem. Det praktiske personale nyder også de mindre hold, fordi det er lidt nemmere at overskue, lære navne m.m. Efteråret går fra den dejlige september, hvor der stadig er mulighed for lidt udeliv omkring klatretårnet - til den mørke, men meget hyggelige december med julehygge, julesalmer, nisselege og kæmpestort juletræ i spisesalen. Stort forårshold betyder meget energi, mere uro på skolen, flere muligheder for at finde andre elever at knytte venskaber med, flere at forelske sig i, flere fag at vælge. Det betyder ofte en ret fyldt kalender med mange arrangementer både på højskolen og ude af huset. Foråret starter i den mørke januar/februar og fortsætter henover det smukke forår til den begyndende sommer. Fra indendørs-aktiviteter i Cafè Farmor, Motionssalen eller Multisalen - til beachvolley, soldyrkning på græsset, grillaftener, sang omkring bålet, klatring, mountainbike, kano- og kajakture, eller en løbetur i skoven.

Vi er på højskolen opmærksomme på at pleje vores gamle traditioner, men også på at skabe nye traditioner. Af gamle traditioner kan jeg nævne vores intro- og outrouger, som uden at være ens, alligevel har de samme kvaliteter i sig. Gallafesten holder vi stadig meget af, familie/vennedag er en fantastisk dag, som alle i huset glæder sig til, - ikke mindst er elevernes stolthed ved at vise skolen frem ret rørende. Højskoleaftener, internationale aftener, åben scene i Cafè Farmor, KAOS projektet, studieture til Berlin og New York. Masser af gode traditioner, som vi holder liv i og hele tiden fornyer. Nu hører SNUS jo også med til traditionerne, og jeg glæder mig til den dag, hvor folk står i kø for at komme med på dette spændende kursus.

Jeg vil slutte af med at sige mange tak til elevforeningens medlemmer for et godt samarbejde, og fordi I yder en stor indsats for jeres gamle højskole.

Forårshilsner - Vibeke

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 18: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Skriv!, Filmskuespil og Foto

I dette forårssemester er samarbejdet mellem Skriv!, Filmskuespil og Foto taget til hidtil ukendte højder. I februar skrev skriveeleverne scener, som skulle spilles af filmskuespileleverne. Dette sætter naturligvis nogle grænser for de vilde idéer, der ellers normalt får frit løb i skrivelokalet. Her var ingen vilde biljagter, ingen rumrejser og marsmænd, ingen western shoot-outs. I stedet var der korte nærværende scener mellem unge mennesker, som ikke lå alt for langt fra de unge skuespilleres egne erfaringshorisonter. Scenerne skulle også meget gerne have et vendepunkt, som kunne overraske publikum og give noget interessant at spille på. Efter skriveeleverne har skrevet, og filmskuespillerne spillet, har fotoeleverne filmet scenerne og de bliver vist til en morgensamling i den kommende uge. Alle er meget spændte og glæder sig til at se det færdige resultat. Her skal du læse Frederiks scene, som udspiller sig et sted I alle kender. Pejsestuen!

Skrevet af Frederik Præstgaard

Screenplay

PEJSESTUEN - AF FREDERIK PRÆSTGAARD

Christian kommer fløjtende gående på gangen med en bog ihånden og får øje på Marie, som ligger i en af sofaerne ipejsestuen og læser. CHRISTIAN Hey. Hva’ læser du?Marie kigger op fra sin bog og får øje på Christian, somstår bag ved sofaen og kigger ned på hende. Hun smiler optil ham. CHRISTIAN Hvad læser du? MARIE Øh.. "Ringenes Herre" CHRISTIAN Nice. Er den ikke svær? MARIE Hm... Tjo - men det er heller ikke

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 19: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

alt, man får med. CHRISTIAN Det ku’ jeg godt forestille mig .. Er det i orden, hvis jeg joiner dig? MARIE Ja, selvfølgelig.Christian sætter sig i en kurvestol ved siden af Marie. MARIE Hva’ med dig? Hvilken bog er du igang med?

CHRISTIAN (viser hende forsiden af bogen, hvor står "Udviklingspsykologi") Den er faktisk rimelig spændende. MARIE Ej, hvor nice. Vil du da gerne værepsykolog?

CHRISTIAN Måske. Hvad med dig? Hvad er dineplaner?

2.

MARIE Hm. Enten noget engelsk eller litteraturhistorie. CHRISTIAN Fedt nok. Hvor henne? MARIE Århus Uni. Men jeg er ikke helt sikker på, hvad for én af dem det blir’. CHRISTIAN De lyder begge to mega fede.Marie smiler og kører sine fingre gennem sit blonde hår. CHRISTIAN (efter et stykke tid) Kunne du tænke dig noget kaffe? MARIE Øhm .. Jo, tak.Christian rejser sig op og går hen til kaffeautomaten ogfylder to kopper med kaffe. Man kan høre lyden afkaffeautomaten, der brygger kaffe. CHRISTIAN (rækker Marie en kop)Here you go.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 20: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

MARIE (smiler) Tak ska’ du ha’. CHRISTIAN Det var så meget.Christian giver hende et blink og smiler, og hun grinerforsigtigt. CHRISTIAN Rykker du ik’ lige?Marie gør plads til Christian i sofaen, og hun lægger benenepå hans skød. MARIE Er det i orden?Christian nikker.(CONTINUED)

3.

MARIE Gør det noget, hvis jeg lægger mig op ad dig? Jeg er bare helt smadret. CHRISTIAN (smiler) Nej, overhovedet ikke.Marie lægger sit hoved tilrette på Christians skulder. Hanskæver diskret til hendes lyse hår, mens Marie drikker sinkaffe. Han begynder langsomt at stryge hendes hår. CHRISTIAN Dit hår lugter virkelig godt. MARIE (griner) Tak. Det’ bare virkelig filtret. CHRISTIAN Det’ synes jeg ikke. Det helt vildtblødt.

Marie smiler, og hun sætter sin kop fra sig og lukkerøjnene. CHRISTIAN Ska’ du egentlig med til festen heri weekenden?

MARIE (svarer med lukkede øjne) Nej, jeg tager hjem i weekenden. Jeg skal besøge min kæreste.Christian stopper med at stryge hendes hår og sætter siglidt mere op, så Marie glider lidt ned fra hans skulder CHRISTIAN Nå, okay.. Hvor bor din kæreste?Elevbestyrelsens årsberetning

Page 21: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

MARIE I en lejlighed i Århus. CHRISTIAN Okay... Læser han, eller? MARIE Louise er lige begyndt på medicin.(CONTINUED)

CONTINUED:

4.

CHRISTIAN (rynker øjenbrynene)Øhm.. Hedder din kæreste Louise? MARIEJa. Vi har været kærester i noglemåneder.

Øh, okay.

CHRISTIAN

Der bliver stille. Christian kigger rundt i pejsestuen, mensMarie fortsat sidder lænet op ad Christian uden at bemærkeubekvemligheden, som er opstået. CHRISTIAN Nå, men .. Jeg må også hellere ned på værelset. Jeg skal lige ordne noget.Christian rejser sig fra sofaen og tager sin bog og kopkaffe med sig. Marie falder med et sæt tilbage i sofaen. MARIE (fortumlet, men smilende) Øhm, ja - det er i orden. Det var hyggeligt lige at snakke.. Men god weekend, hvis vi ikke lige ses inden. CHRISTIAN Yes. Tak og i lige måde. Hej, hej.Christian forlader pejsestuen og forsvinder ned af gangenmed et nedtrykt og forvirret ansigtsudtryk.

Elevbestyrelsens årsberetning

Page 22: Årsberetning 2015

Nørgaards Højskole 1. maj 2015

Vigtige datoer 2015:

15 juni: Tilmeldingsfrist SNUS 3 - 7: august: SNUS 23 - 25 oktober: Gammel elevweekenden (altid sidste hele weekend i oktober)

Kontakt

Elevforeningen Mail: [email protected] Tlf: 27135519

Nørgaards Højskole Vestre Ringvej 9 DK-8850 Bjerringbro Tlf (+45) 86 68 23 00 Mail: [email protected] www.nrgaard.dk

Forårsholdet 2015

Elevbestyrelsens årsberetning