Årsberetning 2015-2016

ARBEJDSGIVERNE

ÅRSBERETNING 2015/2016 Generalforsamling den 3.-4. juni 2016

Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

Året der gik ............................................................................................................................................................... 2

Priser og medaljer ................................................................................................................................................... 7

Det regionale arbejde ............................................................................................................................................. 8

Arbejdsmarked ........................................................................................................................................................ 9

Uddannelse .............................................................................................................................................................. 9

Byggeri .................................................................................................................................................................... 12

Industri ................................................................................................................................................................... 14

Beslagsmede .......................................................................................................................................................... 16

Kommunikation ..................................................................................................................................................... 17

Forsikring ................................................................................................................................................................ 18

Q-kontrol ................................................................................................................................................................ 19

Håndværkets Ankenævn ...................................................................................................................................... 20

Fakta og nøgletal ................................................................................................................................................... 21

Ekstern repræsentation ....................................................................................................................................... 22


ÅRET DER GIK

Endnu et år er gået i Arbejdsgiverne, og det har

været et år, hvor nye døre har åbnet sig, mens

andre pænt er lukkede i. Vi har naturligvis haft

fokus på vores mærkesager, hvor nogle har ført

til sejre, mens der kæmpes videre med andre.

Vores politiske arbejde betaler sig, og vi bliver

hørt, når der træffes beslutninger, som vedrø-

rer vores brancher.

Vi har længe arbejdet for at højne prestigen ved

erhvervsuddannelserne. Derfor var det også

glædeligt, at det nye karakterkrav på mindst 2 i

dansk og matematik fra folkeskolen har ført til

et mindre frafald efter grundforløbene. Gymna-

siereformen er der i skrivende stund ikke ind-

gået forlig om. Her er vi bekymrede for, om en

mindstekarakter på 7 eller 4 endnu engang vil

betyde en niveaudeling mellem erhvervsskoler-

ne og gymnasierne. Vi har naturligvis været i

dialog med relevante politikere om sagen.

Mobildækning i yderområderne har også væ-

ret én af de sager, som vi har arbejdet politisk

med gennem årene. Derfor var vi som ud-

gangspunkt tilfredse med, at regeringen i deres

vækstudspil fra november 2015, ”Vækst og ud-

vikling i hele Danmark”, satte penge af til at

forbedre dette område. Der er netop indgået

en bred politisk aftale om puljen. Puljen er dog

ikke stor nok til at give bredbånd til alle, der har

behov for det, hvilket energi-, forsynings- og

klimaminister, Lars Christian Lilleholt, også har

erkendt. Derfor vil vi arbejde på at holde mini-

steren op på hans udtalelse om, at denne pulje

ikke bliver den sidste af sin slags.

Det helt store økonomiske opsving lader stadig

vente på sig – generelt oplever brancherne

svingende tider. Hjulene er dog så småt be-

gyndt at dreje rundt igen, men vi oplever, at

mange stadig er tilbageholdene med eksempel-

vis at ansætte fast arbejdskraft. Det er en udvik-

ling, som vi naturligvis håber på snart vender.

Internt i Arbejdsgiverne er der sket en sammen-

lægning af udvalg. Drift- og strategiudvalget og

Industri- og smedeudvalget er lagt sammen til

Industriudvalget. På samme måde er Energiud-

valget, Vvs-udvalget og El-udvalget nu lagt

sammen til Byggeriudvalget. Sammenlægnin-

gerne sker for at imødekomme den udvikling,

Hovedbestyrelse:

Fleming Frederiksen (formand)

Martin Frederiksen (næstformand)

Hanne Nylev

Anders Mortensen

Brian B. Jensen

Lars Knudsen

Leif Frisk

Leif Kjeldahl

Benny Johansen

Lars Lynge Maach

Christian Frandsen

Torben Smidstrup

Aslak Skjøth

Claus Lund Nielsen

Jan Michaelsen

Direktør:

Jani Lykke Methmann


som vores medlemsvirksomheder går igennem.

Mange beskæftiger sig med flere fagområder,

hvorfor deres interesser bedst varetages under

ét udvalg.

Politikker og mærkesager

Derfor er det vigtigt både at få defineret og

opdateret udvalgenes politikker og mærkesa-

ger, da det er disse, der sætter rammerne for

arbejdet hen over året. Samtidig er de med til

at give andre et indblik i udvalgenes arbejde.

De forskellige udvalg har også i år arbejdet

med deres politikker og mærkesager. Særligt

sammenlægningen af fagudvalgene til de nye

Byggeriudvalg og Industriudvalg har givet an-

ledning til at kigge politikker og mærkesager

igennem på disse områder.

Politikkerne er udvalgenes samlede holdnin-

ger på de enkelte fagområder. Mærkesagerne

er de konkrete sager, som udvalgene tillægger

en særlig betydning i deres arbejde. Begge dele

er samlet i Arbejdsgivernes Holdningskatalog.

Derudover er det ved hjælp af politikker og

mærkesager, at Arbejdsgiverne sætter sin

dagsorden i den offentlige debat. Vi arbejder

både med dem i eget navn og i samarbejde

med Håndværksrådet i forhold til det erhvervs-

politiske arbejde på Christiansborg og i de for-

skellige ministerier.

Politikker og mærkesager hjælper os med at

holde en skarp linje i det politiske arbejde. Både

dér, hvor vi formelt er til stede, men også i det

arbejde der foregår bag kulissen sammen med

andre organisationer. Desuden er det politikker

og mærkesager, der sætter rammerne for, hvad

vi går i pressen med, når vi skal tale vores med-

lemmers sag.

10% lærlinge

På generalforsamlingen i 2015 blev der vedta-

get et manifest omhandlende, at Arbejdsgiver-

ne i 2020 skal arbejde for at have mindst 10%

lærlinge blandt de ansatte i medlemsvirksom-

hederne. I løbet af året har der derfor været

igangsat initiativer rettet både mod medlems-

virksomheder, samarbejdspartnere og pressen

– alt sammen for at skabe opmærksomhed om

projektet og manglen på praktikpladser.

Arbejdsgiverne har mødt positive tilkendegi-

velser og anerkendelse for projektet fra vores

samarbejdspartnere og øvrige omgivelser. Pro-

jektet kører indtil år 2020 med forskellige initia-

tiver i løbet af årene.

Projektet skal ses i den større sammenhæng, at

der mangler praktikpladser for de unge, som

ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Det gør,

at der ikke uddannes nok faglærte til at fylde

det hul af manglende arbejdskraft, som bran-

cherne står overfor. I 2020 kommer vi til at

mangle 30.000 faglærte.

Problematikken skal løses fra forskellige vink-

ler, og flere praktikpladser er naturligvis kun en

del af løsningen. Derfor arbejder Arbejdsgiver-

ne sammen med andre organisationer, skoler

og kommuner om forskellige initiativer, der alle

har til formål at gøre erhvervsuddannelserne

mere attraktive for de unge. Og når de unge er

kommet ind på en erhvervsuddannelse, skal de

også have optimale vilkår; såsom en praktik-

plads inden for deres fag.

Modernisering af lokalafdelingerne

Igen i år har Modernisering af lokalafdelinger

været et emne, som har været drøftet både på

formandsmødet og ude i lokalafdelingerne.

Lokalafdelingerne er grundstenen i Arbejdsgi-

verne. Alle afdelingerne er selvstændige, og alle

bidrager med delegerede til Arbejdsgivernes

øverste myndighed, generalforsamlingen. På

generalforsamlingen i 2014 blev det besluttet,

at en arbejdsgruppe skulle komme med et kon-

kret forslag til, hvordan det videre arbejde med

Moderniseringen af lokalafdelinger kunne forlø-

be. På generalforsamlingen i 2015 fremsatte

arbejdsgruppen et forslag til en modernise-

ringsplan frem mod 2020. Denne blev vedtaget

med stort flertal. Arbejdsgruppen blev på op-


fordring suppleret, således at der er repræsen-

tanter fra alle fem regioner. Deres opgave var

at fremkomme med konkrete forslag til ensar-

tet administration, implementering af de fem

fagpolitiske spor samt ensartet kontingent. På

formandsmødet i år blev et foreløbigt forslag

fremlagt og derefter diskuteret i mindre grup-

per. Efter formandsmødet er forslaget blevet

diskuteret yderligere ude i lokalafdelingerne, og

besvarelserne herfra har været taget med i det

videre arbejde.

Internationalt og nationalt samarbejde

Arbejdsgiverne ønsker at følge den løbende

udvikling inden for vores brancher – både nati-

onalt og internationalt. En del af de danske

standarder og lovgivning, som påvirker vores

medlemsvirksomheder, udspringer fra EU-

initiativer. Ved at følge denne udvikling kan

Arbejdsgiverne sikre varetagelse af vores med-

lemsvirksomheders interesser.

I 2015 indledte Arbejdsgiverne et nyt samarbej-

de med interesseorganisationen Landbrug &

Fødevarer. Organisationen varetager fælles

opgaver og erhvervsmæssige interesser for

danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Samarbejdet giver os mulighed for at få et øget

fokus på det arbejde, vores medlemmer udfø-

rer inden for agro- og fødevareindustrien, og

sammen med Landbrug & Fødevarer har vi

allerede besøgt nogle af vores medlemmer, der

arbejder inden for brancherne. Desuden har

samarbejdet medført, at Arbejdsgiverne er re-

præsenteret i Landbrug & Fødevarers vækstpa-

nel for agroindustrien.

Arbejdsgiverne er aktiv i to internationale orga-

nisationer, som repræsenterer hver deres fag-

område. Fælles er, at de arbejder for at fremme

rammevilkår og muligheder for de respektive

brancher, særligt i forhold til EU. Derudover

fungerer organisationerne som fora, hvor der

foregår oplysning og sammenligning landene

imellem. Dette er vigtigt i det daglige arbejde

med politikker og mærkesager.

EMU – Den Europæiske Metalunion – er en

sammenslutning af organisationer inden for

metalindustrien i EU. Medlemsorganisationerne

kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgi-

en, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn og repræ-

senterer tilsammen 70.000 virksomheder. Te-

maerne, der for tiden drøftes i dette regi, er

sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, uddannelse

og lønforhold i de pågældende lande. Til sep-

tember foregår årsmødet i Odense, når Ar-

bejdsgiverne er vært for organisationens gene-

ralforsamling. Dermed samles formænd og

direktører for de europæiske brancheorganisa-

tioner i Odense, hvor de blandt andet skal se

nærmere på robotteknologi.

Ligeledes er Arbejdsgiverne repræsenteret i

GCP-Europes, som er en international sam-

menslutning af brancheorganisationer for vvs

og ventilation. Organisationen er repræsenteret

i 23 europæiske lande samt Australien, Canada

og USA.

Arbejdsgiverne er via Håndværksrådet også

repræsenteret i UEAPME, der er en europæisk

paraplyorganisation for brancheorganisationer,

der repræsenterer små og mellemstore virk-

somheder. UEAPME har omkring 80 medlems-

organisationer.

Arbejdsgiverne er naturligvis også repræsente-

ret i en række nationale organisationer, styre-

grupper og lignende, hvor vi kan gøre vores

indflydelse gældende. Vi er den største med-

lemsorganisation i Håndværksrådet, og vi sid-

der med i styregruppen, som skal rådgive Sik-

kerhedsstyrelsen om formidling af den nye el-

sikkerhedslov. Til sidst i Årsberetningen findes

en oversigt over Arbejdsgivernes eksterne re-

præsentationer.


Håndværkergaranti

Håndværkergaranti er Arbejdsgivernes nye

garantiordning, som blev lanceret den 1. okto-

ber 2015. Den nye garantiordning er et led i

navneskiftet fra DS Håndværk & Industri til Ar-

bejdsgiverne, og den er blevet til i et samarbej-

de mellem Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgi-

verforening og Dansk Håndværk. Ankenævn for

ordningen er Håndværkets Ankenævn.

Håndværkergaranti er for medlemsvirksom-

heder, der arbejder med private kunder. Sker

der fejl eller mangler ved arbejdet, er kunden

sikret udbedring af fejlene for op til 100.000

kroner og inden for 30 dage, efter sagen er

afgjort – også selvom virksomheden skulle være

gået konkurs.

Med garantiordningen gør vores medlems-

virksomheder deres private kunder trygge.

Både medlemmer og medlemmernes kunder

har taget godt imod garantien. Navnet ”Hånd-

værkergaranti” bliver af mange virksomheder

brugt som en aktiv del af deres markedsføring,

og på vvs-branchemøderne i efteråret 2015 var

der positiv feedback til både navn og logo. En

generel undersøgelse har vist, at garantiord-

ninger vægtes højt, når kunder skal vælge

håndværker, hvilket også er vores opfattelse.

Endvidere er også el-området fuldt integreret i

ordningen.

Bladet Arbejdsgiverne

Pr. 1. januar 2016 overgik Bladet Arbejdsgiver-

ne til at være en del af organisationen Arbejds-

giverne. Dette skete i henhold til beslutningen

om sammenlægning på generalforsamlingen i

2015. Bladet er dermed ikke længere en selv-

stændig enhed, og bladets bestyrelse er i stedet

erstattet af et Kommunikationsråd, som skal

arbejde med kommunikationen generelt i Ar-

bejdsgiverne.

Det nye Kommunikationsråd har indledt deres

arbejde med input fra en medlemsundersøgel-

se foretaget af analysebureauet Wilke. Emnet

var medlemmernes tilfredshed med og for-

ventninger til kommunikationen fra Arbejdsgi-

verne. Overordnet viste undersøgelsen, at med-

lemmerne var tilfredse, dog stadig med områ-

der, hvor der er mulighed for forbedringer.

Vi kæmper for bedre vilkår

I løbet af et år sker der mange andre tiltag, end

der kan listes op i en årsberetning. Fælles for

dem alle er, at de er en del af Arbejdsgivernes

arbejde for fair konkurrence, kvalitet og høj

faglighed hos vores medlemmer.

De små og mellemstore virksomheder er

grundstenen i det danske erhvervsliv. De er

innovative, udviklingsparate og tager ansvar.

Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for

vores medlemsvirksomheder, for vi skal også i

fremtiden have konkurrencedygtige produce-

rende virksomheder i Danmark.


PRISER OG MEDALJER

Arbejdsgivernes Erhvervspris

Det blev Carsten Lauridsen fra Ringkøbing

Maskinværksted A/S, der sidste år modtog

Arbejdsgivernes Erhvervspris – tidligere Den

Gyldne Ambolt. Han har på kort tid opbygget

en solid virksomhed, der i dag beskæftiger 75

medarbejdere.

Det hele tog sin begyndelse i 2003, da Car-

sten Lauridsen købte det daværende Konge-

vejens Smede- og Maskinværksted.

De første år gik det hurtigt, og virksomhe-

den blev udvidet flere gange og tog navne-

skifte til det nuværende navn. Men efter den

seneste udvidelse i 2008 kom finanskrisen.

Og den ramte virksomheden hårdt.

Carsten Lauridsen fandt dog en ny vej ud af

krisen. Han gearede udviklingsafdelingen op

og ansatte nogle ingeniører. I dag har virk-

somheden stort set ikke serieproduktion

mere ud over sine egne produkter, men laver

i høj grad udviklings- og enkeltstyksopgaver.

Samtidig er der også etableret en ny virk-

somhed til inden for vindmølleproduktion.

Carsten Lauridsen er desuden aktiv i lokal-

området, og virksomheden uddanner for

tiden tre lærlinge.

Årets Guldmedalje

Guldmedaljen for årets lærling gik i 2015 til

Jonas Madsen, som på det tidspunkt netop

var blevet udlært industritekniker. Jonas’ læ-

retid foregik hos Ålsrode Smede og Maskin-

fabrik, hvor mester var yderst tilfreds med

ham. Han beskriver Jonas Madsen som fag-

ligt dygtig, pligtopfyldende og initiativrig samt

vellidt i virksomheden.

Og der er ingen tvivl om, at Jonas Madsen

brænder for sit fag. Svendeprøven blev af-

sluttet med et flot 12-tal, og i 2014 var Jonas

Madsen med til DM i Skills, hvor der var tæt

løb mellem finalisterne.

I dag arbejder Jonas Madsen som tekniker i

en virksomhed, der forhandler CNC-løsninger

og maskiner.

Med Jonas Madsens flotte resultater inden

for sin uddannelse, er han et godt eksempel

på, hvad industriteknikeruddannelsen kan

føre til. Han er derfor også en god rollemodel

over for andre unge, som enten overvejer

eller er i gang med en erhvervsuddannelse.


DET REGIONALE ARBEJDE

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Ar-

bejdsgivernes overordnede regionspolitiske

arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Ud-

gangspunktet er, at Arbejdsgiverne skal være

kendt og anerkendt blandt relevante regionale,

relevante erhvervsaktører.

Møder i regionerne

Der afholdes årligt omkring fire møder i hver af

de fem regioner, hvor relationen mellem Ar-

bejdsgivernes hovedbestyrelse, lokalafdelings-

formænd og -bestyrelselsesmedlemmer samt

medlemsvirksomhederne bliver styrket.

I efteråret 2015 deltog formand Fleming Frede-

riksen og direktør Jani Lykke Methmann på

årsmøderne – de såkaldte dialogmøder. Her var

der blandt andet fokus på Arbejdsgivernes nye

organisations- og udvalgsstruktur, modernise-

ring af lokalafdelingerne samt udviklingen in-

den for brancherne.

Et centralt emne var tiltrækningen af ny ar-

bejdskraft. Herunder projektet ”Tag en lærling –

det gør vi”, opkvalificering af ufaglærte samt

kompentenceafklaring af flygtninge.

Faglige aktiviteter

I årets løb har der været afholdt en række fagli-

ge aktiviteter i alle regioner; blandt andet bran-

chemøder på vvs-området, overenskomstkur-

ser samt kurser i KLS og el-entrepriser. På kon-

ferencen ”Vækst og Ledelse”, som blev afholdt i

region Nord i april 2016 med 1000 deltagere,

deltog blandt andre statsminister Lars Løkke

Rasmussen.

Derudover er der sat yderligere fokus på

medlemmers brug af faglige aktiviteter inden

for AL Efteruddannelse.

Politiske mærkesager

I regionernes arbejde har der været særligt

fokus på bedre mobildækning og bedre mulig-

heder for finansiering i landområderne. Der har

blandt andet været afholdt møder med relevan-

te ministre samt dækning i medierne. Derfor er

der også tilfredshed med, at emnerne fandt vej

til regeringens vækstudspil for 2015, hvorefter

der nu arbejdes med at fastholde politikernes

opmærksomhed.

Udvalgets mærkesager

Den kommunale erhvervspolitik og er-

hvervsservice skal udformes, så den skaber

optimale vilkår for at drive virksomhed i

kommunen.

Kommunale udbud skal udformes, så de

tilgodeser små og mellemstore virksomhe-

ders muligheder for at byde på opgaver. Det

kan blandt andet ske ved øget brug af fagen-

trepriser på de kommunale udbud.

Rammevilkårene for at starte og drive en

virksomhed i landområderne skal være bed-

re – herunder adgangen til finansiering i for-

hold til virksomheder og boliger

Den fysiske infrastruktur skal være bedre, og

brotaksten på Storebælt skal nedsættes, så

den udelukkende dækker løbende vedlige-

holdelse af broen.

God digitaldækning i hele Danmark for både

bredbånd og mobildækning.

Det fælles regionsudvalg:

Hanne Nylev (udvalgsformand)

Leif Kjeldahl

Torben Smidstrup

Benny Johansen

Brian B. Jensen

Fra sekretariatet:

Steen Hoeck Klausen


ARBEJDSMARKED

Arbejdsmarkedsudvalget varetager det ar-

bejdsmarkedspolitiske område samt forhandler

overenskomster med vores respektive lønmod-

tagerorganisationer.

Overenskomster

Udvalget har drøftet aktuelle udfordringer på

overenskomstområdet. Overenskomstforhand-

lingerne går i gang i det tidlige forår 2017, og

forberedelserne til disse er så småt begyndt.

Arbejdsgiverne ønsker i endnu højere grad at

inddrage vores medlemmer ved de kommende

forhandlinger.

Den danske model

Arbejdsgiverne har sammen med lønmodta-

gerorganisationerne et fælles ønske om konti-

nuerligt at styrke den danske model. Det skal vi,

fordi det fortsat skal være attraktivt for medar-

bejdere og virksomheder at være medlem af en

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation.

Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkel-

se af den danske model, herunder til dækning

af omkostninger forbundet med at overens-

komstdække virksomheder.

Den danske model giver den nødvendige flek-

sibilitet for en arbejdsgiver til at ansætte og

afskedige. Den indeholder også en indkomst-

sikkerhed for medarbejderen i form af dagpen-

ge eller kontanthjælp, hvis vedkommende opsi-

ges. Og så sikrer den en aktiv beskæftigelsespo-

litik.


Vi skal have en ansvarlig lønpolitik.

G-dage og karensdage skal afskaffes.

Flexicurity-modellen er et fundament for det

danske arbejdsmarked, og den skal fungere

og bevares.

Arbejdsgiverne går ind for trepartsforhand-

linger – lovgiverne skal også tage ansvar.

Der skal være fokus på en aktiv beskæftigel-

sespolitik med en indbygget nødvendig flek-

sibilitet.

I forhold til barselsreglerne skal der være en

balance i fravær og arbejde, således at ar-

bejdskapaciteten er til stede.

Udvalget:

Fleming Frederiksen (udvalgsformand)

Benny Johansen

Martin Frederiksen

Fra sekretariatet:

Anne Vibeke Gregersen

Jani Lykke Methmann


UDDANNELSE

Uddannelse er et centralt område i Arbejdsgi-

vernes politiske arbejde. I Uddannelsesudvalget

bliver der arbejdet for, at Arbejdsgivernes med-

lemmer har de bedst mulige betingelser for at

uddanne dygtige unge til fremtidens behov for

arbejdskraft. Derudover arbejder udvalget også

for at sikre, at der sker en fortsat vedligeholdel-

se og udvikling af kompetencer hos de allerede

faglærte.

Erhvervspraktik med udbytte

Sammen med Dansk Metal, Syddansk Erhvervs-

skole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og

Odense Skolevæsen er Arbejdsgiverne i gang

med at udarbejde en guide til folkeskoleelever,

folkeskolelærere og virksomheder om hen-

holdsvis erhvervspraktik og virksomhedsbesøg.

Guiden skal være med til at understøtte og kva-

lificere praktikforløbene i håndværks- og indu-

strivirksomheder, så elever, lærere og praktik-

værter får langt mere udbytte af erhvervsprak-

tikopholdene.

Det vil give de unge et mere kvalificeret

grundlag at vælge en ungdomsuddannelse på,

og ligeledes kan det bevirke, at flere unge væl-

ger en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne i udbud

Erhvervsuddannelserne er i udbud i 2016. Der-

for skal de forskellige uddannelsesinstitutioner

sende ansøgninger om, hvilke uddannelser de

fremover ønsker at udbyde. I den forbindelse

har Arbejdsgiverne sammen med vores samar-

bejdspartnere, Dansk Industri og Dansk Metal,

besøgt uddannelsesinstitutionerne, før de skal

indsende deres ansøgninger.

Grundlæggende ønsker Arbejdsgiverne sam-

men med en række andre organisationer, at

grundforløb 1 og 2 udbydes så mange steder i

landet som muligt. Derimod skal hovedforløbet

samles og udbydes færre steder. Dette for at

sikre, at kvaliteten og kompetencerne til ud-

dannelserne er til stede.

Besøg i regionerne

I løbet af efteråret 2015 fik regionerne besøg af

formand for Uddannelsesudvalget Hanne Nylev

og udviklingschef Finn Kyed. Her gav de besty-

relsesmedlemmerne og repræsentanterne for

det lokale undervisningsudvalg status på blandt

andet erhvervsuddannelsesreformen og den

kommende udbudsrunde. Derudover blev den

nye flygtningepolitik drøftet. Der blev også in-

formeret om pligt og rettigheder til repræsen-

tanterne i de lokale uddannelsesudvalg. Ligele-

des blev politikker og mærkesager gennemgået.

Dog sås der gerne et større fremmøde af del-

tagere.

Møde med politikere

I løbet af året har der været afholdt møder på

Christiansborg med partiernes undervisnings-

ordførere. Formålet er at opnå en tættere dia-

log med politikerne og sætte dem ind i udval-

gets mærkesager. Derudover bliver der også

drøftet aktuelle politiske emner.

Erhvervsuddannelsesreformen

Erhvervsuddannelsesreformen har virket siden

skolestart i august 2015. Det kan konstateres,

at karakterkravet på minimum 2 i dansk og

matematik har bevirket, at færre unge falder fra

på grundforløbet.

Udvalget:

Hanne Nylev (udvalgsformand)

Torben Smidstrup

Lars Knudsen

Jens Andersen

Bethina S. Hansen

Fra sekretariatet:

Finn Kyed

Frank Erhardt Andersen


Dog følger der med karakterkravet også en

gruppe af unge, som ikke kan komme ind på

erhvervsuddannelserne. Det giver en ny udfor-

dring med hensyn til at få disse unge gjort sko-

leklar og hjulpet videre til den ønskede uddan-

nelse.

Ny mærkesag

Udvalget har vedtaget en flygtningepolitik for

Arbejdsgiverne, som optages i Holdningskata-

loget på linje med organisationens øvrige poli-

tikker og mærkesager.

Politikken udspringer af den aktuelle flygtnin-

gesituation og behovet for at få de ankommen-

de flygtninge integreret og i arbejde hurtigst

muligt.

Prisuddelinger

Der var rigtig god tilslutning, da DM i Skills blev

afholdt i februar 2016. I alt lagde 62.000 men-

nesker vejen forbi i løbet af de tre dage, me-

sterskabet varede. Arbejdsgiverne havde to

deltagende lærlinge i konkurrencefaget Klejn-

smede. Derudover blev der også dystet inden

for konkurrencefagene industritekniker, auto-

matiktekniker og personvognsmekaniker.

Deltagerne fra Arbejdsgiverne fik, som traditi-

onen foreskriver, overrakt et ur som tak for

deres indsats. Bladet Arbejdsgiverne gav 1.500

kroner fra bladets jubilæumskonto til hver af de

to deltagere.

Ved Metalindustriens Lærlingepris havde tre ud

af de 25 modtagere været i lære hos en virk-

somhed, der er medlem hos Arbejdsgiverne.

For at komme i betragtning til prisen, skal en

lærling blandt andet have bestået sin svende-

prøve med karakteren 12.

Prisuddelinger som disse er vigtige i arbejdet

med kvalificeret arbejdskraft. De dygtige lærlin-

ge er ambassadører for både brancherne og

virksomheden, men også for uddannelserne og

arbejdet med at få flere til at tage en erhvervs-

uddannelse og skabe flere praktikpladser.

Kursusaktiviteter

Der har været god tilslutning til kurserne i det

forløbne år, og ganske få kurser er blevet aflyst.

Kursuskataloget for AL Efteruddannelse er

blevet opdelt i to programmer for henholdsvis

byggeri og industri. Dette sker for i højere grad

at tilgodese de to grupper og deres individuelle

behov for kursusindhold.

Vi har desuden arbejdet for at styrke de stør-

re virksomheders brug af interne virksomheds-

kurser, hvor kurset bliver afholdt på virksom-

heden.


Erhvervsuddannelserne er attraktive – også

for de bogligt stærke. Alle unge i folkesko-

lens afgangsklasser skal have information

om alle erhvervsuddannelsesmuligheder.

Der skal stilles større teoretiske krav til nogle

uddannelser end andre, og der skal derfor

indføres differentierede adgangskrav til de

forskellige erhvervsuddannelser.

Der skal være flere praktikpladser i ordinære

virksomheder.

Praktikpladscentrene skal være en midlerti-

dig løsning. Virksomhedspræmien skal gen-

indføres og udbetales automatisk.


BYGGERI

Byggeriudvalget er en sammenlægning af vvs-,

energi- og eludvalgene.

Udvalget arbejder med politiske rammevilkår

og interessevaretagelse for Arbejdsgivernes

medlemsvirksomheder i forhold til blandt andet

byggelovgivning, autorisation, garantier, entre-

priser og sociale klausuler. For at underbygge

dette arbejde deltager udvalget også i arbejds-

grupper hos relevante myndigheder som

blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energisty-

relsen.

Arbejdsgivernes byggepolitik

Byggeriudvalget har i efteråret 2015 vedtaget

en samlet byggepolitik. Politikken sætter ram-

merne for Arbejdsgivernes politiske holdninger

inden for eksempelvis kædeansvar i byggeriet,

social dumping og offentlig sagsbehandling.

Arbejdsgiverne har også vedtaget at støtte ak-

tivt op omkring brugen af lærlingeklausuler i

forbindelse med offentlige udbud. Det er væ-

sentligt, at lærlingekravene alene knytter sig til

virksomheden og ikke et bestemt antal lærlinge

i forhold til kontraktsummen.

Offentligt udbud

Der er kommet øget fokus på offentlige udbud.

Flere kommuner er begyndt at udbyde større

projekter i fagentrepriser frem for totalentre-

priser. Der kan dog stadig være udfordringer,

selv i de kommuner som udbyder i fagentrepri-

ser. Oftest i den måde, hvorpå udbuddene er

udformet.

Arbejdsgiverne ser stadig gerne flere fagen-

trepriser og arbejder for, at disse bliver så gen-

nemskuelige som muligt i alle kommuner.

Kommunerne udbyder ofte serviceopgaverne i

store klumper med store konsekvenser for vo-

res mange installatører. Arbejdsgiverne har

blandt andet lavet en installatørundersøgelse i

Odense Kommune, som viser stor utilfredshed

med den nye udbudsform.

InstallatørAkademiet

Et nyt tiltag er InstallatørAkademiet, som skal

understøtte installatørernes udvikling og ind-

tjening. Det er blandt andet sket ved en række

seminarer i hele landet, hvor deltagerne bliver

inspireret til, hvordan de optimerer drift og

indtjening. I forlængelse heraf arbejder Ar-

bejdsgiverne sammen med en række andre

aktører om blandt andet at kunne tilbyde med-

lemsvirksomheder et gratis 360 graders indtje-

ningstjek. Der har været god opbakning til In-

stallatørAkademiet.

Delautorisation og deltidsuddannelse

Delautorisation: Siden den 2. juni 2014 har det

været muligt at blive delautoriseret boliginstal-

latør på både vvs- og el-området. Det var for-

ventet, at skolerne ville udbyde uddannelserne

til efteråret 2015, men indtil videre er der kun

én skole, som tilbyder uddannelserne.

Udvalget:

Leif Kjeldahl (udvalgsformand)

Leif Frisk

Claus Lund Nielsen

Jørn Sminge

Allan Skarby

Lars Møllerhøj

Fra sekretariatet:

Steen Hoeck Klausen

Carsten Essler Helmer

Jan Hvidholm

Lars Christian Jensen

Michael Niemann Mortensen


Ny deltidsautorisationsuddannelse: Arbejdsgi-

verne har sammen med Tekniq og en række

skoler udviklet en ny deltidsautorisationsud-

dannelse, som kan føre til autorisationer inden

for el og vvs, hvor det er muligt at arbejde ved

siden af uddannelsen. Det er tanken, at uddan-

nelsen skal føre frem til samme autorisations-

prøve, som der findes på fuldtidsuddannelser-

ne.

Energipolitisk Åbningsdebat

Arbejdsgiverne var inviteret til at deltage på

Energipolitisk Åbningsdebat, hvor direktør Jani

Lykke Methmann holdt et oplæg om energief-

fektivisering i kommuner. Også erhvervs- og

vækstminister Troels Lund Poulsen og EU-

kommissær Margrethe Vestager deltog ved

åbningsdebatten.

Godkendt til Drikkevand og VA-godkendelse

Godkendt til Drikkevand – GDV – er en obligato-

risk ordning, som indebærer, at byggevarer, der

er i kontakt med drikkevand, skal testes, god-

kendes og mærkes, inden det er lovligt at mar-

kedsføre og sælge byggevaren i Danmark. GDV-

ordningen kører dog ikke optimalt for tiden, da

en række producenter ikke har fået godkendt

deres produkter ved sekretariatet for GDV. Ar-

bejdsgiverne arbejder aktivt på at få ordningen

ændret til gavn for vores mange installatører.

El-sikkerhedsloven

El-sikkerhedsloven blev vedtaget den 16. april

2015. Oprindeligt skulle loven være trådt i kraft

den 1. januar 2016, men Sikkerhedsstyrelsen

arbejder på udformningen af seks bekendtgø-

relser, som skal implementeres i loven.

Arbejdsgiverne har haft en aktiv rolle i udar-

bejdelsen af bekendtgørelserne, og på bag-

grund af dette arbejde har Sikkerhedsstyrelsen

udpeget Arbejdsgiverne til at rådgive styrelsen i

implementeringen af de helt nye el-

sikkerhedsregler for landets mange el-

installatører.

Håndværkergaranti

Arbejdsgivernes nye garantiordning, Håndvær-

kergaranti, blev lanceret den 1. oktober 2015. I

den forbindelse blev der iværksat en markeds-

føringskampagne på Facebook og i branche-

medier samt lavet visitkort og streamers, som

medlemmer kan bruge til at synliggøre, at de er

en del af garantiordningen. Der blev prioriteret

at markedsføre Håndværkergaranti på de me-

dier, hvor målgruppen – de private kunder – er

til stede.


Bevarelse af BoligJobordningen eller etable-

ring af en tilsvarende permanent ordning,

der nedbringer sort arbejde og fremmer

husejernes incitament til energirenoverin-

ger.

Flere SMV-venlige offentlige udbud.

Kortere sagsbehandlingstider på byggesa-

ger.

Fair konkurrence fra forsynings- og forsik-

ringsvirksomheder.

Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurren-

ce, kvalitet, sikkerhed og høj faglighed.

Fagentrepriser frem for totalentrepriser.


INDUSTRI

Industriudvalget er en sammenlægning af Indu-

stri- og Smedeudvalget samt Drift- og Strategi-

udvalget.

I udvalget er der fokus på at varetage med-

lemmernes interesser. Derudover arbejder

udvalget med at motivere medlemsvirksomhe-

derne til udvikling både internt i egen virksom-

hed og eksternt ud over landets grænser samt

at informere om nye regler og lovgivning. Der-

ved sikres det, at Arbejdsgiverne er på forkant

med de områder, hvor virksomhederne kan

have brug for støtte. Udvalget har også fokus

på det administrative område, der går på tværs

af brancherne.

Bygningsstål

Efter lang tids pres fra blandt andet Arbejdsgi-

verne igangsætter Trafik- og Byggestyrelsen

endelig den varslede markedskontrol på byg-

gepladser eller ved stikprøver. CE-mærket på

komponenter har nu været et lovkrav i næsten

to år, men styrelsen har ment, der var behov

for yderligere oplysninger. Markedskontrollen

vil tage rundt på byggepladser, og desuden vil

de udpege en række virksomheder til kontrol.

Derudover vil byggemarkeder og importhavne

få besøg. Findes der stålkomponenter, som ikke

er CE-mærkede, vil virksomheden i visse tilfæl-

de blive anmeldt.

Hvis man er registreret på den eneste liste over

EN 1090-1-certificerede virksomheder, der fin-

des, er risikoen for kontrol væsentlig mindre.

Denne liste er oprettet og ajourføres af Ar-

bejdsgiverne, og den viser både medlemmer og

andre certificerede virksomheder rundt om i

landet, som har ladet sig registrere. Udvalget

opfordrer til, at man lader sig registrere, så-

fremt man er certificeret. Listen er et godt red-

skab til rådgivere, bygherrer og lignende. Desu-

den bruger Metal Supply listen til ajourføring af

deres kort over certificerede virksomheder. Der

er for tiden omkring 300 virksomheder på li-

sten.

Der er dog stadig knaster på vejen, og spørgs-

målet omkring brugen af eksterne beregnere er

endnu ikke afklaret. Hvis kravet bliver, at be-

regneren skal certificeres sammen med virk-

somheden, vil det betyde, dels at virksomheden

vil blive ”bundet” til en bestemt rådgiver, dels at

rådgiverens uafhængighed forsvinder. Spørgs-

målet er i starten af maj til udtalelse ved kom-

missionen. Hvis svaret fra kommissionen er

”negativt”, vil Arbejdsgiverne arbejde for, at

reglerne bliver overholdt i de andre EU-lande

Udvalget:

Aslak Skjøth (udvalgsformand)

Brian B. Jensen

Claus Eskildsen

Lasse Døssing

Christian Frandsen

Bo Ulsøe

Fra sekretariatet:

Mikael Tipsmark

Lise Daldorph

Jens Krogsgaard


samt finde en løsning, hvor det stadig kan lade

sig gøre at benytte sig af en ekstern rådgiver.

Industriforum+

Industriforum+ er blevet etableret som en ef-

terfølger til pilotprojektet Industriforum. Fo-

rummet er et samarbejde mellem Arbejdsgi-

verne og Håndværksrådet og har til formål at

skabe et samarbejde mellem de to organisatio-

ner på industriområdet. Håndværksrådet kan

bistå Arbejdsgiverne i forbindelse med de poli-

tiske sager inden for området, mens Arbejdsgi-

verne kan rådgive Håndværksrådet i sager, der

drejer sig om industri. Det er alene Arbejdsgi-

verne, som udgør forummet og derfor sætter

dagsordenen, hvor både politiske og erhvervs-

mæssige emner tages op, drøftes og gives vide-

re til Håndværksrådet.

Yderligere fokusområder

Der er øget fokus på salg af eller ejerskifte i

virksomheder. Det understøttes af en række

artikler fra Arbejdsgiverne om emnet, hvor virk-

somhedsejere opfordres til at komme i gang så

tidligt som muligt, da salgs- eller ejerskiftepro-

cessen ofte tager længere tid end først tænkt.

Der har været afholdt en række kurser gennem

året blandt andet med emner omhandlende lån

og opsparing, fagudtryk på tysk og motivation

til virksomhedsstrategi. Alle kurser har været

med stor tilfredshed fra deltagerne.

Særligt kan nævnes udspringeren af ”Er du

flue eller ørn” som havde stor opbakning under

overskrifterne ”Biler og business” og ”Motorbrøl

og motivation”. Dagene foregik henholdsvis hos

Strøjer Samlingen i Assens og Audi i Gladsaxe,

og på begge møder blev der talt strategi og

muligheder for at få den sparring fra Arbejdsgi-

verne, som passede til det enkelte medlem.

I 2015 blev nyhedsbrevet Industri-Updaten lan-

ceret. Nyhedsbrevet er et tilbud til de største

virksomheder i Arbejdsgiverne samt dem, som

har en stor kompleksitet i deres produktion.

Tilbuddet til disse virksomheder skal udvides,

hvilket der arbejdes på.

Derudover har udvalget arbejdet med et pro-

jekt om kvalificeret arbejdskraft. Projektet

iværksættes, når der er mere erfaring fra igang-

værende aktiviteter rundt om i landets kom-

muner. Ved igangsætning skal projektet gen-

nemføres i samarbejde med Udviklingsafdelin-

gen.


Nuværende og nye administrative regler og

procedurer fra det offentlige skal give me-

ning og værdi for virksomhederne – ellers

skal de afskaffes.

De danske virksomheder skal automatisere

og effektivisere.

Lovkrav om byggeri-/byggekomponenter

skal være gratis og på dansk – dette gæl-

der også for de standarder, lovgivningen

henviser til.

Rådgiverne skal være i stand til at define-

re udførelsesklassen, og udbudsmateria-

le skal være tilgængeligt og tilstrækkeligt.

Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er

omfattende. De bør kun udbygges yderlige-

re, hvis der er et konkret behov.

Tilskudsordninger fra det offentlige skal gå

til operative tiltag, som skaber værdi og vi-

den og som resulterer i vækst i de små og

mellemstore virksomheder. Samtidig skal de

være administrativt håndterbare og være

mere langsigtede, end ordningerne er i dag.


BESLAGSMEDE

I Beslagsmedeudvalget arbejder man blandt

andet for, at beslagsmedeuddannelsen lever op

til branchens krav og er derfor med, når den

revideres. Derudover er de årlige mesterskaber

i Herning gennem de sidste 25 år blevet arran-

geret.

Dansk/europæisk mesterskab for beslag-

smede 2016

I år var Arbejdsgiverne arrangør for det

dansk/europæiske mesterskab for beslagsme-

de. Der deltog i alt 120 beslagsmede fordelt på

15 nationer. Arrangementet blev afholdt i Mes-

secenter Herning sammen med messen ”Hest &

Rytter” og blev besøgt af cirka 60.000 gæster.

Ud af de 20 finaledeltagere var fem af dem

danskere. Bedste dansker og dermed dansk

mester i 2016 blev Mads Piepenbrink. Han blev

nummer ni ved det europæiske mesterskab.

Trådene samles i sekretariatet med god hjælp

fra stævneudvalget.

Lov om hestehold skal revideres

Der er endnu ikke kommet en afslutning på

indførelse af lovkrav til uddannelse for perso-

ner, som beskærer og anlægger beslag på he-

ste. Sagen ligger hos Fødevarestyrelsen.

Hos samme styrelse ligger Lov om Hestehold.

Denne lov skal revideres i løbet af 2016, og her

vil Arbejdsgiverne arbejde for, at der indføres

uddannelseskrav til beslagsmede. En uddan-

nelse er med til at sikre den nødvendige kvali-

tet. Samtidig sikrer en uddannelse, at beslag-

smeden har rutinen til at opdage eventuelle fejl,

inden der gøres skade på hesten.

Beslagsmedeuddannelsen i udbud

Sammen med de øvrige erhvervsuddannelser

er beslagsmedeuddannelsen i udbud i 2016. KU

SUND har meddelt, at de ikke ønsker at byde

ind på uddannelsen denne gang. Derfor er der

mulighed for, at andre uddannelsessteder med

de rette rammer og kompetencer kan byde ind,

og uddannelsen dermed flyttes. Arbejdsgiverne

forventer, at en sådan flytning vil ske uden sto-

re forhindringer.

Er der ikke andre uddannelsessteder, som

vælger at byde ind på uddannelsen, er det op til

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

ling at udpege en passende uddannelsesinstitu-

tion, som kan varetage uddannelsen. Uddan-

nelsen vil altså ikke blive nedlagt, men eventu-

elt blot flyttes til en ny lokation.

Forløbet følges nøje, således at Arbejdsgiver-

ne kan sikre, at standarden på uddannelsen

opretholdes.


Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for

personer, der udfører skoning og beskæring.

Etablering af mesterkurser for at vedligehol-

de det faglige niveau blandt andet i forbin-

delse med uddannelse af lærlinge.

Udvalget:

Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand)

Brian B. Jensen

Peter Kristiansen

Tom Nørgaard

Fra sekretariatet:

Steffen Mose


KOMMUNIKATION

Kommunikationsrådet blev vedtaget på gene-

ralforsamlingen i 2015 som et led i sammen-

lægningen af Bladet Arbejdsgiverne og Arbejds-

giverne. Rådet blev derfor etableret, da sam-

menlægningen skete den 1. januar 2016. Det er

den overordnede kommunikation fra Arbejds-

giverne til medlemmerne og den øvrige omver-

den, der er fokusområdet for rådet.

Medlemsundersøgelse

Som et led i sammenlægningen af Arbejdsgi-

verne og Bladet Arbejdsgiverne blev der igang-

sat en medlemsundersøgelse blandt Arbejdsgi-

vernes medlemmer om deres syn på kommu-

nikationen fra Arbejdsgiverne. Pengene til un-

dersøgelsen blev afsat af den daværende be-

styrelse for Bladet Arbejdsgiverne.

I alt valgte 407 medlemmer at svare på spør-

geskemaet, hvilket danner validt grundlag for

undersøgelsens resultater. Undersøgelsen om-

fattede primært kommunikationen til med-

lemmerne, men omhandlede også øvrigt me-

dieforbrug samt medlemmernes tilfredshed

med Arbejdsgivernes eksterne politiske debat.

Undersøgelsen viste generelt stor tilfredshed

med Arbejdsgivernes kommunikation og særligt

med de interne kommunikationskanaler. Det

gælder såvel Bladet Arbejdsgiverne, nyheds-

brevet som hjemmesiden. Disse områder inde-

holder også udviklingspotentiale, og mest væ-

sentligt er det at skabe en mere synlig differen-

tiering af indholdet i de forskellige medier.

Samtidig skal der skabes et bedre link mellem

de tre.

Et vigtigt resultat er også, at medlemmerne i

meget høj grad forventer, at Arbejdsgiverne

blander sig i den politiske og branchemæssige

debat og derigennem varetager deres interes-

ser. Medlemmerne var også i overvejende grad

tilfredse med det nuværende niveau.

Resultaterne skal implementeres i arbejdet

med kommunikation i organisationen frem-

over. Der arbejdes derfor på nuværende tids-

punkt på en overordnet plan for, hvordan Ar-

bejdsgivernes kommunikationsplatform skal

tilrettelægges, så den bedst muligt opfylder de

behov og ønsker, som medlemmerne har for

kommunikation fra Arbejdsgiverne.

Udvalget:

Fleming Frederiksen (formand for rådet)

Martin Frederiksen

Jørgen Hansen

Svend Aage Kusk

Fra sekretariatet:

Jani Lykke Methmann

Jens Holme

Jesper Burgdorff Johansen

Morten Ravn

Maria Duerlund Bergholm


FORSIKRING

Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en for-

delagtig forsikringsaftale til sine medlemmer.

På grund af Arbejdsgivernes unikke branche-

kendskab imødeser aftalen de særlige forsik-

ringsbehov, som vores medlemsvirksomheder

har. Den har en dækning, som ikke ses andre

steder.

I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet

Willis Towers Watson – tidligere Willis – arbej-

der Forsikringsrådet løbende med at optimere

forsikringerne; herunder nye forsikringstyper

eller andre dækninger, som kan være relevante.

Rådet har ligeledes fokus på skadestatistikken

og brancherne generelt.

Forsikringsaftalen

I januar 2015 fik Arbejdsgiverne en ny forsik-

ringsaftale. Med den fulgte en billigere forsik-

ringspræmie samt en bedre dækning. Det har

givet en øget tilgang til forsikringsaftalen, så der

nu er mere end 800 medlemsvirksomheder,

der benytter sig af den.

I forbindelse med forsikringsaftalen skal det

understreges, at Willis Towers Watson også er

garant for den rigtige behandling af en virk-

somheds forsikringsskader.

I forbindelse med den nye forsikringsaftale blev

udsendelsen af forsikringsfakturaer overdraget

til Willis Towers Watson. Det er Arbejdsgivernes

opfattelse, at dette er sket uden problemer, og

at udsendelserne i dag fungerer fint.

Undersøgelsesfuldmagt

Som medlem af Arbejdsgiverne er det altid mu-

ligt at få et uforpligtende forsikringstilbud.

Det gøres ved at underskrive en såkaldt ”Un-

dersøgelsesfuldmagt”. Med den får Willis To-

wers Watson lov til at undersøge virksomhe-

dens nuværende forsikringer og bagefter for-

tælle, om der kan spares penge eller gives en

bedre dækning ved at skifte til Arbejdsgivernes

forsikringsaftale. I langt de fleste tilfælde er der

både penge at spare og en bedre dækning at

komme efter.

Undersøgelsesfuldmagten kan udleveres i se-

kretariatet eller findes på Arbejdsgivernes

hjemmeside under ”Medlemsservice” og ”For-

sikring”.

Udvalget:

Martin Frederiksen (formand for rådet)

Claus Lund Nielsen

Jan Michaelsen

Fra sekretariatet:

Christian H. M. Mikaelsen

Anette Jensen

Jani Lykke Methmann


Q-KONTROL APS

Q-kontrol ApS er et datterselskab under Ar-

bejdsgiverne og er én af Danmarks største kon-

trolinstanser på vvs- og el-området.

Selskabet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen

som kontrolinstans med ret til at godkende og

overvåge de lovpligtige kvalitetsledelsessyste-

mer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-

installatører. Derudover kan Q-kontrol ApS og-

så godkende og overvåge kvalitetsledelsessy-

stemer hos godkendte og kompetente virk-

somheder på vvs- og gasområdet.

Q-kontrol ApS er også godkendt af Energisty-

relsen som kontrolinstans til BedreBolig-

ordningen og til VE-godkendelsesordningen.

Som én af de eneste kontrolinstanser fører Q-

kontrol ApS tilsyn med konkret udførte installa-

tioner i henhold til den særlige tilsynsordning

på vand- og afløbsområdet. STO-ordningen

ophører dog den 2. juni 2016

Q-kontrol tilbyder også certificeringsaftaler til:

Fabrikanter af bygningsstål efter stålstan-

dard EN 1090-1.

Kølevirksomheder, der opstiller, monterer,

idriftsætter, reparerer, vedligeholder, ned-

lukker og laver årligt eftersyn af anlæg med

en fyldning, der er større end 2,5 kilo køle-

middel.

Virksomheder, der sælger, projekterer, in-

stallerer, servicerer og vedligeholder tv-

overvågningsanlæg og mekaniske indbruds-

sikringer.

Salg af WPS’er

Q-kontrol ApS har stået for gennemførelsen af

en række af de mest almindelige svejseprøver,

der er nødvendige i forbindelse med certifice-

ringen af fabrikanter af bygningssstål, senest i

december 2015. Der er opbygget en database,

og svejseprøvecertifikaterne – de såkaldte

WPS’er – kan købes til en fordelagtig pris. I 2015

indledte Q-kontrol et samarbejde med Oerlikon

– én af verdens største producenter af svejse-

materiale – og udvidede derfor denne database

betragteligt.

Bestyrelse:

Anders Dam Mortensen (bestyrelsesformand)

John Rasmussen

Leif Frisk

Direktør:

Ole Have Büchert

Anpartshaver:

Jani Lykke Methmann

Resultat

2013 2014 2015

Bruttofortjeneste 2.658 2.890 2.740

Personaleomkostninger (1.979) (2.101) (1.962)

Afskrivninger (336) (446) (364)

Driftsresultat 343 343 414

Finansielle indtægter 50 158 74

Finansielle omkostninger (22) 0 (80)

Resultat før skat 371 501 408

Skat af årets resultater 159 (135) (132)

Årets resultat 530 366 276

Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.


HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN

Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt

ankenævn, som behandler klager fra forbruge-

re – blandt andet i forbindelse med Håndvær-

kergaranti.

Nævnet er oprettet af Håndværksrådet på veg-

ne af Arbejdsgiverne, Danske Malermestre,

Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og

Kristelig Arbejdsgiverforening. Organisationer-

ne er sammen om driften af nævnet. Forbru-

gerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er

medstiftere, så begge sider af en eventuel kon-

flikt er repræsenteret.

Formålet med nævnet er at sikre en god, effek-

tiv og billig behandling af sager vedrørende

klager fra forbrugere over håndværk. I forhold

til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, be-

handler nævnet klager over vvs-, kloak- og byg-

ningssmedearbejde hos private kunder.

Nævnet består af en landsdommer som for-

mand, en byretsdommer som næstformand, to

repræsentanter fra forbrugersiden og to fag-

dommere. I sager, der involverer vvs-, kloak-

eller bygningssmedearbejde vedrørende med-

lemmer hos Arbejdsgiverne, deltager to fag-

dommere udpeget af Arbejdsgivernes hoved-

bestyrelse.

Håndværkergaranti

Håndværkergaranti er en ny garantiordning,

som trådte i kraft den 1. oktober 2015. Den er

et samarbejde mellem de tre arbejdsgiverorga-

nisationer Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgi-

verforening og Dansk Håndværk.

Garantien dækker fejl og mangler for op til

100.000 kroner, når medlemsvirksomheder hos

én af de tre organisationer udfører arbejde hos

private kunder.

Håndværkets Ankenævn benyttes som uvildig

instans, når sager under Håndværkergaranti

skal afgøres.

Ændring i forbrugerklageloven

Fra den 1. oktober 2015 blev forbrugerklagelo-

ven ændret. Ændringen betyder, at virksomhe-

der, der arbejder for private kunder, nu skal

oplyse kunderne om, hvor de kan klage, hvis

der skulle opstå en tvist. Det betyder, at Ar-

bejdsgivernes medlemsvirksomheder skal oply-

se kunden om Håndværkets Ankenævn.

Indtil videre har denne ændring dog ikke re-

sulteret i en stigning i antallet af henvendelser

fra private kunder til ankenævnet.

Tal for 2015

2015

Sager forelagt nævnet vedrørende medlemsvirk-

somheder hos Arbejdsgiverne 34

Heraf frifindelse af medlemmet 9

Heraf medhold til klager 19

Heraf afvist 6

Forretningsudvalgsrepræsentant fra

Arbejdsgiverne:

Jani Lykke Methmann

Fagdommere fra Arbejdsgiverne:

Leif Frisk

Leif Kjeldahl


FAKTA OG NØGLETAL

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og branche-

organisation med medlemmer inden for indu-

stri-, maskin-, smede-, el- og vvs-branchen.

Medlemsvirksomhederne tilbydes en række

ydelser såsom juridisk rådgivning, fagspecifikke

kurser og konsulentrådgivning omkring øko-

nomi, administration, eksport, medarbejderud-

dannelse, brancheudvikling og lignende.

Med overenskomster indgået med Dansk

Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet,

HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-

Forbund og Lederne er vores medlemsvirk-

somheder overenskomstdækket for langt stør-

stedelen af deres medarbejdere.

Arbejdsgiverne er den største medlemsorgani-

sation i Håndværksrådet. Derudover er vi re-

præsenteret i en række udvalg, styregrupper og

bestyrelser, som kan ses på de følgende sider.

Lokalafdelinger

Arbejdsgiverne er opdelt i 19 lokalafdelinger,

som med hvert deres geografiske område dæk-

ker hele landet. Lokalafdelingerne er selvstæn-

dige foreninger med selvstændig økonomi og

bestyrelse. De er alle repræsenteret i Arbejdsgi-

vernes hovedbestyrelse og deltager på general-

forsamlingen – den højeste myndighed i orga-

nisationen Arbejdsgiverne – med det antal de-

legerede, de er berettiget til ud fra antallet af

medlemsvirksomheder i den pågældende lo-

kalafdeling.

Medlemsvirksomhederne

Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er først

og fremmest inden for metalindustri og ma-

skinfremstilling samt smede-, el- og vvs-

virksomheder. Hertil kommer medlemsvirk-

somheder, som fremstiller, servicerer eller for-

arbejder emner i materialer, der erstatter me-

tal. Arbejdsgiverne organiserer også virksom-

heder i energisektoren.

Arbejdsgiverne har en række brancheområder

tilknyttet: Hele grupper af virksomheder, der

har deres egen forening, men som har valgt at

købe sig til et ”delvist” medlemskab med service

inden for et bestemt fagligt område som for

eksempel juridisk bistand.

Hoved- og nøgletal

2011 2012 2013 2014 2015

Kontingentindtægter – netto 22.621 22.270 22.793 21.936 21.856

Administrationsgodtgørelse, bonus

og royalty 4.646 5.614 4.826 5.111 4.746

Mødeudgifter (1.534) (1.797) (1.529) (1.359) (1.122)

Udgifter til faglige udvalg (908) (778) (741) (853) (674)

Faglige kontingenter og tilskud (3.625) (3.731) (3.787) (3.664) (3.703)

Lønninger, solgte timer mv. inklusiv

bestyrelsesudgifter (15.826) (13.471) (15.362) (16.251) (14.944)

Årets resultat (361) 2.964 (36) (1.198) 1.192

Egenkapital 30.774 32.653 32.617 31.419 32.611

Egen beskæftigede pr. 31.12 31 30 34 31 33

Aktive medlemmer 2.179 2.141 2.088 2.037 1.960

Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.


EKSTERN REPRÆSENTATION

For at kunne give vores medlemmer de bed-

ste betingelser for at drive virksomhed, er

Arbejdsgiverne repræsenterede i en række

eksterne organisationer, styregrupper, fonde

med videre. Alle inden for områder, som er

centrale for vores medlemmer og vigtige for

Arbejdsgivernes arbejde som brancheorgani-

sation. I alt har Arbejdsgiverne 55 eksterne

repræsentationer.

1. Branche

Organisation Aktiviteter Arbejdsgivernes repræsentant

BYGGERI

Håndværkets Ankenævns

forretningsudvalg

Sikrer Håndværkets Ankenævns overord-

nede sekretariats opgaver, herunder

økonomi og drift.

Jani Lykke Methmann


nævnsmedlemmer

Behandler klager over Arbejdsgivernes

udvalgte fagområder.

Leif Kjeldahl

Leif Frisk

Tom Johansen (suppleant)


sagkyndige

Bistår sekretariatet (Håndværkets Anke-

nævn) under sagers forberedelse eller

ved sagers behandling i nævnet.

HVA har listen over Arbejdsgivernes

repræsentanter

Syn- og skønsmænd Optræder som syn- og skønsmænd i

retsager, hvor Arbejdsgiverne, efter ind-

stilling fra retten, udpeger syn- og

skønsmænd.

Anne Vibeke Gregersen er kontakt-

person i sekretariatet.

INDUSTRI

Brancheforening for Bio-

gas

Suppleant til bestyrelsen (indgår dog i

arbejdet).


Dansk Solvarme Forening Medlem af bestyrelsen. Carsten Essler Helmer

Stålcentrum

Forening/netværk for virksomheder in-

den for procesudstyrsindustrien.

Mikael Tipsmark

Rådet for hovpleje og

hestebeslag

Medlem af rådet. Tom Nørgaard

Center for bygninger Proaktiv markedsovervågningsindsats

(EN 1090-1) – stål- og aluminiumskompo-

nenter.

Jens Krogsgaard


2. Rammevilkår


HÅNDVÆRKSRÅDET

Håndværksrådet Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er

de bedste betingelser for at drive virksomhed.

Fleming Frederiksen

Repræsentantskab Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er

de bedste betingelser for at drive virksomhed.

Hovedbestyrelsen

Bygge- og anlægsudval-

get

Lægger den politiske linje for Håndværksrå-

dets byggepolitik, herunder fokus på ram-

merne og de generelle forhold for medlem-

merne.

Benny Johansen

(formand)

Steen Klausen

Internationalt udvalg Aktiviteterne skal udvides til også at omfatte

fokus på industriens vilkår og udfordringer i

Danmark.

Aslak Skjøth

Lise Daldorph

Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget diskuterer generelle

uddannelsespolitiske problemstillinger, især

på erhvervsuddannelsesområdet. At fremme

og styrke de danske erhvervsuddannelser er

et af udvalgets vigtigste arbejdsområder.

Hanne Nylev

Finn Kyed

Industriforum+ Sætter fokus på metalindustrien og reagerer

proaktivt, når vilkårene for branchen udfor-

dres eller kunne forbedres til gavn for kon-

kurrenceevnen.

Michael Knudsen

Bo Ulsøe

Jens Krogsgaard

Lise Daldorph

Mikael Tipsmark

Sagkyndige til Østre og

Vestre Landsret

De sagkyndige indkaldes direkte fra Østre

eller Vestre Landsret, når der er brug for dem.

Vvs-området:

Erik Normand Nielsen

Benny Johansen

Smedeområdet:

Bjarne Jacobsen

Fonden Håndværkets

Hus

Fleming Frederiksen

Ejerforeningen af Hånd-

værkets hus

Jani Lykke Methmann

BRANCHEOPDELT - BYGGERI

Det Tekniske Sikkerheds-

råd

Rådet er nedsat af den daværende økonomi-

og erhvervsminister. Rådgiver om forhold

vedrørende el, vvs, fyrværkeri- og produktsik-

kerhed.

Jani Lykke Methmann

Brancheudvalget Brancheudvalget skal informere og rådgive

Sikkerhedsstyrelsen og Det Tekniske Sikker-

hedsråd om el-, gas- og kloakforhold, herun-

der autorisationer samt teknisk sikkerhed ved

net, installationer og produkter inden for

disse områder.

Steen Klausen

OR-ordningen Tværorganisatorisk udvalg, oprindeligt nedsat

af Energistyrelsen. Teknologisk Institut har

sekretariatsopgaven.

Leif Kjeldahl (næstformand)

OSS-ordningen Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk

Institut har sekretariatsopgaven.

Jim Stjerne Hansen (formand)


FJR-ordningen Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk

Institut har sekretariatsopgaven.


Byggefagenes Fælles Garan-

tiselskab

Byggefagenes Fælles Garantiselskabs

formål er udelukkende at sikre de delta-

gende virksomheder bedre vilkår og pri-

ser, end de enkeltvis selv kan opnå, når

de skal stille arbejdsgarantier efter AB92.


INBIOM (Innovationsnetvær-

ket for Biomasse)

Medlem af styregruppen. Carsten Essler Helmer

Robo-Cluster Forening for robotter og automatisering. Bestyrelsesmedlem

Mikael Tipsmark

Dansk Materiale Netværk Fokus på materiale i industrien – alu,

rustfrit stål, plast.

Bestyrelsesmedlem

Mikael Tipsmark

BRANCHEOPDELT - INDUSTRI

Organisationsfølgegruppen

for svejspas-ordningen

Jens Krogsgaard

P16 udvalg svejsestandarder

og normer

Jens Krogsgaard

UDDANNELSE

Metalindustriens uddannel-

sesudvalg

Det faglige udvalg for jern og metalindu-

striens uddannelser.

Hanne Nylev

Finn Kyed

Udviklingsgruppen for sme-

de- og svejseteknik

Underudvalg under det faglige udvalg. Torben Smidstrup

Finn Kyed

Udviklingsgruppen for indu-

stri- og værktøjsteknik

Underudvalg under det faglige udvalg. Lars Knudsen

Finn Kyed

TVÆRGÅENDE

Branchearbejdsmiljø

Samarbejde med Blik & Rør,

3F og Dansk Metal

Jens Krogsgaard

Frederik Sauerberg

Branchearbejdsmiljørådet for

bygge og anlæg

Post gennem Håndværksrådet. Jens Krogsgaard

Erhvervs- og arbejdsmar-

kedsudvalget under Det Kri-

minalpræventive Råd

Forebyggelse af kriminalitet i erhvervsli-

vet.

Christian Mikaelsen

Revisornævnet under Er-

hvervsstyrelsen

Behandler klager over, at en statsautori-

seret eller registreret revisor ved udøvel-

sen af sin virksomhed har tilsidesat de

pligter, som stillingen medfører.


Christian Mikaelsen

REGIONALT ERHVERVSFREMME

Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjælland er den instans i

Region Sjælland, der har til opgave at

skabe og udvikle rammerne for erhvervs-

udvikling i regionen.

Jim Stjerne Hansen

Vækstforum Hovedstaden I Vækstforum mødes regionens centrale

aktører fra erhvervsliv, forsknings- og

uddannelsessteder, arbejdsmarked,

kommuner og regionsråd. Sammen ar-

bejder de på at gøre Region Hovedstaden

til Nordeuropas mest globale og konkur-

rencedygtige metropol.

Benny Johansen

Væksthus Sjælland Organisation til erhvervsfremme med

rådgivning i vækst, ledelse, eksport mv.

Jim Stjerne Hansen (tilforordnet)


3. Virksomhed

Organisation Aktivteter Arbejdsgivernes repræsentant

VIRKSOMHEDENS INTERNE FORHOLD

Fonden for arbejdsmiljø og

miljø i industri, håndværk og

handel

Fondens formål er at besidde en be-

stemmende aktiepost i Avidenz A/S.


Henning Nielsen

Peter Lambæk

Jørn Brink Nielsen

Finn Kyed


NATIONALE UDVIKLINGSPROJEKTER

Nordisk folkecenter for ved-

varende energi

Gennem forskning og udvikling skaber

Folkecenteret innovation inden for

vedvarende energiteknologier.

Per Poulsen (med dispensation)

Repræsentantskabet for

Entreprenørskabsfon-

den/Young Enterprise

Finn Kyed


4. Organisationsverdenen


OVERENSKOMSTPARTER

Fællesfonden af 1961 Fremmer oplysning af faglig og almen

karakter ved afholdelse af kurser og

konferencer for arbejdsgivere og løn-

modtagere.

Jani Lykke Methmann

UDDANNELSE

AL Efteruddannelse Bestyrelsen varetager aktiviteter under

AL Efteruddannelse for medarbejdere

under industri- og vvs-overenskomsten

samt kompetenceudviklingskonto.


Benny Johansen

Hanne Nylev

Jani Lykke Methmann

Finn Kyed

AL Efteruddannelse - Ar-

bejdsgiverne + HK Privat

Bestyrelsen varetager aktiviteter under

AL Efteruddannelse for HK-området

samt kompetence-

udviklingskonto.

Fleming Frederiksen

Jani Lykke Methmann

Finn Kyed

AL Efteruddannelse – Ar-

bejdsgiverne + Teknisk

Landsforbund


AL Efteruddannelse for TL-området

samt kompetenceudviklingskonto.

Fleming Frederiksen

Jani Lykke Methmann

Finn Kyed

Arbejdsgivernes og Dansk El-

Forbund -Oplysnings-, Ud-

dannelses- og Samarbejds-

fond

Bestyrelsen varetager aktiviteter inden

for el-overenskomsten.

Fleming Frederiksen

Jani Lykke Methmann

Finn Kyed

Arbejdsgivernes og Dansk El-

Forbund –

Kompetenceudviklingsfond


kompetenceudviklingskonto inden for

el-overenskomsten.

Fleming Frederiksen

Jani Lykke Methmann

Finn Kyed

Bestyrelsen for Foreningen

til uddeling af Arbejdsgiver-

nes uddannelsesaktiviteter

Bestyrelsen varetager fordeling af le-

gatmidler.

Fleming Frederiksen

Hanne Nylev

Bethina S. Hansen

INTERNATIONALT

UEAPME Paraplyorganisation, der varetager

interesser for små og mellemstore

håndværksvirksomheder i Europa.

Niels Techen (Håndværksrådet)

GCP Europe International brancheorganisation for

vvs-brancheorganisationer

i Europa.

Jani Lykke Methmann/Steen Klausen,

samt udvalgsformand, som typisk

inddrages ved et årligt møde.

EMU International brancheorganisation for

metal-brancheorganisationer

i Europa.

Jani Lykke Methmann samt for-

mand/næstformand inddrages typisk

ved et årligt møde.


5. Andet


NÆRE RELATIONER

Q-kontrol Udfører trepartskontrol af virksomheder, der

udfører autorisationskrævende arbejde.

Anders Mortensen (formand)

John Rasmussen

Leif Frisk

Steen Klausen

Jani Lykke Methmann tegner anparts-

haver/Arbejdsgiverne

Avidenz A/S Avidenz A/S er en landsdækkende autoriseret

arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed, der leverer

professionel rådgivning og løsninger inden for

arbejdsmiljø og miljø.


Jani Lykke Methmann

Jørn Brink Nielsen

Henning Nielsen

Peter Lambæk

FONDE

Tønder Energi- og

miljøfond

Fonden er almennyttig/velgørende og har blandt

andet til formål at bidrage til bevarelsen og for-

bedringer af den danske natur og naturmiljø.

Jim Stjerne Hansen (formand)


Documents

Årsberetning 2015-2016