Årsberetning

2010

et kærligt hjem til alle børn

PÅ besøg i ensOs-børneby i Peru

Danske virksOm-heDer hjælPer haitis børn

histOrieningen kan

hjælPe alle, men alle

kan hjælPe nOgle

Det er mere end 60 år siden, at sOs børnebyerne blev stiftet som en reaktion på de mange forældreløse børn, anden verdenskrig efterlod. grundlæggeren hermann gmeiner ville give børnene en ny familie og trygge omgivelser, og på den baggrund opstod sOs-børnebyen. Den første sOs-børneby blev bygget i østrig i 1949, og de kommende årtier åbnede sOs-børnebyer i andre lande verden rundt. i 2010 åbnede sOs-børneby nummer 500, og den var dansk-finansieret.

sOs børnebyerne kan følge Pengene hele vejen. hjælPen er kOnkret, Og man kan se uDviklingen.

uanset om du støtter et barn, en sOs-børneby eller et projekt, er der mulighed for at følge, hvordan pengene gør gavn. sOs børnebyerne har kontrol i tre niveauer, både lokalt og internationalt. alle nationale sOs-organisationer er underlagt fælles politikker, blandt andet nul-tolerance over for korruption. i takt med at organisationen vokser, udvikles og forbedres kvalitetskontrol og systemer.

kOntrOllen

17 20

165 mio. 5,4% kr. i samleDe inDtægter i 2010

fOr hver krOne brugtPÅ inDsamling, støtteDe Danskerne meD

gik til aDministratiOn

6,9 kr.

DirektørensintrODuktiOn

Csr meD meDarbejDer-fOkus

DaniDa Og fOnD meD i ny uDvikling

Se onlineversionen af årsberetningen.

hvis Du har en smartPhOne, kan Du sCanne 2D-kODen Og se De fOrskel-lige film Og interviews. Det kOster alm. sms Og Datatrafik. hvis Du mangler en sCanner, senD sms tag2gO til 1220. sCanneren er gratis.

Årsberetning

2010

et kærligt hjem til alle børn

”alle børn skal have muligheD fOr at vOkse OP i en familie, sOm giver Dem kærligheD Og tryg-heD – i en verDen, Der resPekte-rer barnets rettigheDer.”

hos sOs børnebyerne tror vi på, at alle børn har brug for en tryg base og nogen, som holder af dem, for at kunne udvikle sig. Derfor giver vi forældreløse og sår-bare børn en familie og et kærligt hjem, så de selv kan skabe sig en fremtid, ligesom vi forebygger, at børn efterlades alene. sOs børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser.

visiOnen

vOres arbejDe er baseret PÅ fn’s børnekOnventiOn, fn’s retningslinjer fOr alternativ OmsOrg Og 2015-mÅlene

30.000 mennesker arbejder for sOs børnebyerne i 132 lande, og alle er del af den internationale paraplyorganisation sOs kinderdorf international. sOs børnebyerne Danmark er en ikke-erhvervsdrivende fond. På kontoret i københavn var der i 2010 26 ansatte og et stort antal frivillige, som arbejder med programmer, fundraising og information. mere end to millioner mennesker får hjælp gennem sOs børnebyernes arbejde.

hverDagen

tal Og fakta

134 15

Danskere er sOs-faDDere

35.000 100.000 78Danskere støtter sOs børnebyerne

PrOgrammer PÅfem kOntinenter

2 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 3Oversigt

behov. Presset på de over 2.000 projekter skærpedes især på grund af stigende fødevarepriser, men også som konsekvens af en international strategi om at hjælpe flere børn gennem forebyggende indsats, der kræver fortsat kapacitetsopbygning. en del af den internationale strategi er ligeledes at udvikle tredjeverdenslandes kapacitet ved at indsamle penge til indsatsen lokalt under det globale slogan ”et kærligt hjem til alle børn”. for uanset hvor i verden, sOs børnebyerne arbejder, er det dette, vi gennem seks årtier har arbejdet for.

et barn, der ikke har den nære omsorg og det faste holde-punkt, et kærligt hjem giver, har langt større risiko for at lide varig skade. i sagens natur er problemstillingen man-gedoblet for forældreløse børn i de lande, hvor de sociale strukturer er svage. alene i afrika syd for sahara har over 40 millioner børn mistet en eller begge forældre.

Ethvert barn har brug for kærligheduanset hvor i verden børn fødes, har de brug for voksne, som tager sig af dem, elsker dem og tror på dem. alt for mange børn over hele verden har ikke sådan en opvækst. De er alene, forældreløse eller uden forældre, som er i stand til at tage sig af dem. De børn hjælper sOs børne-byerne ved at give dem tryghed og mulighed for at vokse op og blive selvstændige, veluddannede og ansvarlige medlemmer af deres samfund. Og den bedste måde at gøre det for et barn, er at lade det vokse op i et kærligt hjem.

hvad der skal til for at sikre en sådan tryg opvækst, afhæn-ger af barnet, af familiens situation og det land, barnet bor i. i nogle tilfælde vil det være at sikre familien støtte, så

barnet kan blive sammen med sine biologiske forældre. i andre tilfælde må vi lade barnet flytte ind i en sOs-børneby, som dermed bliver et nyt og kærligt barndomshjem for det sårbare barn.

Det har angel oplevet, siden hun for fem år siden flyttede ind i sOs-børnebyen i botswana. Og det er mit håb, at sOs børnebyerne fremover kan give endnu flere børn kærlige hjem. vi skal fortsætte den positive udvikling, sOs børnebyerne har været igennem. ikke mindst gennem støtte, velvillighed og engagement fra frivillige, bidragydere og virksomheder. at samarbejde om og opbygge relationer for at give børn kærlige hjem har været sOs børnebyernes grundsten fra første færd og vil ikke blive mindre afgørende i de kom-mende år.

I 2010 kunne danskerne i SOS Børnebyernes kampagner møde et af børnene fra SOS-børnebyen i Tlokweng i Botswana. Hun fik et nyt kærligt hjem, da hendes biologiske mor døde.

Inden 2010 skulle organisationen indsamle dobbelt så meget og nå 150 mio. kr. i indsamlede midler. Det har vi nået. Indsatsen har betydet, at nye SOS-børnebyer er skudt op, og tusindvis af flere børn har fået hjælp fra Danmark

i 2005 flyttede 2-årige angel ind i en dansk finansieret børneby i botswana. hun var et af de børn, der hvert eneste år oplever at stå alene tilbage uden forældre, udsættes for ekstremt omsorgssvigt eller overlades til et liv på gaden. Den sOs-børneby, hun flyttede ind i, var den tredje, som sOs børnebyerne Danmark finansierede. behovet for hjælp til de børn, sOs børnebyerne hjælper, de forældre-løse og allermest sårbare, var i mange lande stigende, ikke mindst i afrika.

i samme år, på et helt andet kontinent, nemlig i den danske hovedstad, mødtes sOs børnebyernes bestyrelse med en række kapaciteter, der alle havde sagt ja til at gøre en indsats for at nå ud til flere børn. konsulenthuset mckinsey afsatte pro bono nogle af deres bedste folk til at lægge en

mag

nus

jønc

k / D

iego

s

intrODuktiOn veD Direktør hanne elisabeth rasmussen

et kærligt hjem til flere børn

strategi for, hvordan sOs børnebyerne Danmark i højere grad kunne understøtte arbejdet ude i verden. Også egon Zehnder international bidrog til udviklingen. Der skulle enga-geres flere danskere og samles flere penge ind. Det stærke netværk af engagerede mennesker og frivillige – med den danske bestyrelse i spidsen – satte i 2005 et nyt mål for sOs børnebyerne Danmark. inden 2010 skulle organi-sationen indsamle dobbelt så meget og nå 150 mio. kr. i indsamlede midler. Det har vi nået. Og mere til. med en høj vækstrate siden 2005 har sOs børnebyerne flyttet sig og er blevet blandt de danske organisationer, der modtager flest støttekroner fra danskerne. indsatsen har betydet, at nye sOs-børnebyer er skudt op og tusindvis af flere børn har fået hjælp fra Danmark.

men vækst kommer ikke af sig selv. sOs børnebyerne Dan-mark har været igennem en turn-around, hvor processer, kompetencer og arbejdsgange er blevet styrket. Organisa-tionen har ansat flere fundraisere og oprettet en afdeling for program og partnerskaber, der fokuserer på samarbejde med virksomheder, velhavere, fonde og offentlige institutio-ner, som står for en stadig større del af støtten. Derudover er også samarbejdet med vores partnere i syd, nemlig sOs-organisationer hovedsagelig i den tredje verden, der udfører programarbejdet, blevet styrket.

Fra 5 til 12 børnebyersom direktør i størstedelen af perioden har det været en spændende udfordring, som har krævet en del mod, også fra den danske bestyrelse. for der skulle investeres for at nå så langt. men indsatsen har båret frugt, og sOs børnebyerne Danmark har øget den del, der går til formåls-bestemt arbejde over årene. i 2010 var den på 82 pct. Det allervigtigste er, at sOs børnebyerne har været i stand til at starte langt flere projekter. i 2005 havde sOs børne-byerne bygget 5 børnebyer. i 2010 var tallet mere end fordoblet til 12 sOs-børnebyer, og danskerne finansierede næsten 80 programmer i alt, såsom skoler, børnehaver og socialcentre.

Danmarks bidrag til børnebyerne er af stigende betydning for det internationale arbejde, som i 2010 oplevede et øget

Uanset hvor i verden børn fødes, har de brug for voksne, der tager sig af dem, elsker dem og tror på dem, skriver SOS Børnebyernes direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, der er gift og har to drenge.

foto

: jul

ie h

elqu

ist

sOs børnebyerne giver børn en kærlig OPvækst meD OmsOrg, uDvikling Og uDDannelse. jeg har

selv OPlevet flere sOs-børnebyer, Og jO flere børn, Der kan fÅ hjælP, jO beDre. DerfOr var Det en fOr-nøjelse fOr Os at biDrage til et strategisk skift, Der nu har fÅet sÅ stOr betyDning fOr sÅ mange børn.

Direktør michael halbye, mckinsey

VIDEO: Partner i Egon Zehnder International Fred O. Jacobsen om samarbejdet med SOS Børnebyerne

jeg OPlever sOs sOm en lyDhør OrganisatiOn, Der

er villig til at Omstille sig Og tænke nyt, men hele tiDen meD børnene i tankerne.

Partner fred O. jacobsen

4 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 5intrODuktiOn

vOres arbejDe

sOCialarbejDerenZAMBIA: sOs-socialarbejder walker er på arbejde i livingstone, i det sydlige Zambia. han kører rundt og besøger særligt udsatte mødre og børn. i livingstone er mere end 30 procent af befolkningen hiv-smittet. walker uddeler aids-medicin, som forlænger og forbedrer livet for de smittede. sådan bliver de i stand til at give deres børn omsorg, og børnene kan beholde deres forældre længere.

fordi livingstone ligger tæt på Zambezi-floden og viktoria-vandfaldene, er byen et populært turistmål. bortset fra turisme findes der stort set intet at tjene penge på, og estimeret 85 pct. lever under fattigdomsgrænsen. Prostitution er udbredt blandt kvinder og unge piger, og det er med til at forklare den høje aids-rate. sOs-familie- programmet i livingstone hjælper familier, der er ramt af hiv og aids. målet er at dække børnenes grundlæggende behov og give dem en stabil opvækst.

Det fOrsømte barnPERU: maribel er fire år og bor i en lille hytte hos sin næsten blinde bedstemor og psykisk syge mor i et af Perus fat-tigste områder, ayacucho. maribel har aldrig kendt sin far, og moderen for-svinder ofte i flere uger.

Den lille pige får ikke tilstrækkelig mad, og hendes udvikling er i fare. Derfor kommer hun hver dag i sOs børne-byernes socialcenter og børnehave, hvor hun kan lege og spise et ordent-ligt måltid mad. sOs børnebyernes socialcenter rådgiver og støtter kvinder som maribels mor – både ved at sikre dem deres rettigheder til behandling og medicin, men også ved at sætte dem i gang med indtægtsgenererende akti-viteter, så de får bedre mulighed for at varetage forældrerollen.

bevisetEtiopien: tesfaye mistede hele sin familie under en af etio-piens hungerkatastrofer, da han var barn, og flyttede som femårig ind i børnebyen harare.

”en af mine venner uden for sOs-børnebyen sagde engang til mig: jeg ville ønske, jeg også havde mistet mine forældre, så jeg kunne bo i en børneby ligesom dig. Der forstod jeg virkelig, hvor heldig jeg har været”, fortæller tesfaye, som i dag er 31 år gammel.

”i sOs-børnebyen havde jeg min base og min familie. jeg kunne koncentrere mig om at gøre det godt i skolen og få en god uddannelse. Det tror jeg, er den væsentligste grund til, at jeg er nået så langt i dag”, siger tesfaye, der i dag er lærer og underviser i kemi.

foto: bjørn-O

we h

olmberg

foto: line g. hermansen

foto

: sO

s a

rkiv

sOs-mODerenMALAWI: ”Der er ikke noget bedre, end når børnene kom-mer hjem fra skole og kalder på mig. hver dag føler jeg, at børnene er som en gave til mig”, siger eunice Chaima på 54 år, som er sOs-mor i børnebyen lilongwe i malawi. for mange år siden mistede hun sin mand og tre børn, som døde af malaria. nu er det fem forældreløse i børnebyen, der får hendes kærlighed, heriblandt thereza på 9 år. På væggen i det lille familiehus hænger der billeder fra hele verden. De er fra børnenes sOs-faddere. ”Det betyder rigtig meget for børnene at have faddere. De er som venner i et andet land. for børnene er det noget helt særligt, at nogen der bor så langt væk, tænker på dem”, siger eunice.

bilde: malawi_euniceChaima_bOholmberg

vOres arbejDeansigterne bag

sOs børnebyerne hjælPer fOrælDreløse børn Og børn, hvis fOrælDreikke kan tage sig af Dem. sOs-børnebyen har i mere enD 60 År været uDgangsPunktet Og fungerer sOm kraftCenter i lOkalsamfunDet.

hittebarnetMALAWI: bare nogle få uger gammel blev Deliya efterladt på trappen til en butik, kun indhyllet i en sarong. Den lille pige var udmagret og helt alene. hun blev fundet og fik en ny familie i en sOs-børneby. hendes sOs-mor rose giver hende al den omsorg og kærlighed, hun har brug for, og hun får mad og en god skolegang. statistikken viser, at sOs-børnene i malawi klarer sig rigtig godt i skolen. 90 procent består deres eksamen, når de afslutter grundskolen i mod-sætning til 35 procent i resten af landet. Deliya har gode muligheder for at blive en ressource for det samfund, hun bor i og dermed selv bidrage til den videre udvikling.

BØRN ISOS-FAMILIER

BØRN HOSDERES EGNE

FAMILIER

Uanset hvor man er barn, er familien helt afgørende. I FN’s Retnings-linjer for alternativ børneomsorg, som SOS Børnebyerne har været med til at udvikle, står, at det at placere et barn uden for den biologi-ske familie derfor er den næstbedste løsning. SOS Børnebyerne arbejder derfor både med at understøtte sårbare familier, såvel som at give børn et nyt kærligt hjem i SOS-familier.

foto: bjørn-Owe holmberg

foto: bjørn-Owe holmberg

VIDEO: Tesfaye fortæller historien om sin opvækst i en SOS-børneby.

jeg ville have haft et anDerleDes liv eller mÅske være DøD sOm

resten af min familie. tesfaye

6 7sOs børnebyerne Årsberetning 2010

flygtningen CHAD: tæt på grænsen til sudan ligger flygtningelejren Oure Cas-soni. her bor 28.000 mennesker, hvoraf de fleste er flygtet fra Darfur.

mange af børnene er forældre-løse – f.eks. 12-årige housna. indtil 2004 boede hun i en fredelig landsby i Darfur., som en dag plud-selig blev angrebet af oprørere på heste. housnas far forsvandt, flere af hendes søskende blev skudt, og naboer blev brændt levende, da oprørerne satte ild på landsbyen.

housna kom til Oure Cassoni sam-men med sin mor og fire søskende. De var udmattede og syge efter at have gået 400 kilometer. moderen døde samme dag, de ankom.

i sOs-børnebyernes telt bliver der taget hånd om housna og hendes søskende. Der er bl.a. startet et projekt, som skal hjælpe traumati-serede børn. Psykologer og social-arbejdere snakker med børnene, leger med dem og lytter til dem. sOs børnebyerne træner også kvinder i lejren i at hjælpe de for-ældreløse børn.

børnene går også i skole i lejren. i dag går housna i en klasse med 40 andre elever. hendes yndlings-fag er matematik, og hun vil gerne være læge, når hun bliver voksen.

teenagerenZAMBIA: moses på 14 år er en af afrikas mange forældre-løse. han husker den dag, da hans mor bad ham hente et glas vand. Da han kom tilbage med glasset, var hun død. Det gør ondt at tænke på, siger han.

moses var fire år, da hans mor døde, og han var helt alene. heldigvis var han en af de heldige, der fik en plads i sOs-børnebyen i lusaka. her fik han en sOs-mor, 11 nye sOs-søskende, en seng og et trygt og kærligt hjem. ud over en ny familie får han også en uddannelse. i dag er moses en aktiv teenager, som elsker musik og at spille på trommer. han har livet og en masse muligheder foran sig.

KONKRET HJÆLP TIL FOR EKSEMPEL SUNDHED

BØRNE-RETTIGHEDER

UDDANNELSE

Børn skal vide, at de har rettigheder, og forældre kende til, hvordan man bedst muligt tager sig af børn. SOS Børnebyernes arbejde er derfor bygget op om både børnerettigheder og uddannelse – både i og udenfor selve SOS-børnebyen. I de tilfælde, hvor sårbare børn og deres familier har brug for konkret støtte, mad eller medicin, tilbyder vi også det som en del af indsatsen.

foto: bjørn-Owe holmberg

foto: benno n

eeleman

katastrOfeOfretHAITI: marevie var et år gammel, da jordskæl-vet ramte haiti. landets to sOs-børnebyer stod endnu, og snart var sOs-ansatte på gaden for at hjælpe. under en maduddeling opdagede en sOs-medarbejder marevie. hun var næsten livløs af sult.

”marevie havde ikke engang kræfter til at græde eller holde øjnene åbne, da jeg fandt hende. lægerne på hospitalet brugte to timer, før de fandt en blodåre, de kunne sætte en sprøjte i – så underernæret var hun,” fortæller han.

mens marevie lå på hospitalet, fandt sOs-med-arbejderne ud af, at marevies biologiske mor var død, og efter tre måneders behandling var mare-vie stærk nok til at flytte ind i sOs-børnebyen i santo. her er hun blevet en del af en stor familie på i alt 19 børn, en sOs-mor og to sOs-tanter, hvor hun trives og får det bedre dag for dag.

sOs børnebyerne arbejder for langsigtet at genopbygge efter katastrofer og tilbyder blandt andet et hjem til forældreløse børn som marevie.

alenemODerenZIMBABWE: som 16-årig blev lindy på 22 gravid og droppede ud af skolen. nu er hun alene med to børn, en dreng på fem og en pige på et. De bor sammenmed lindys søster, hendes to børn og flere stedsøskende – alle i et rum. De sover på måtter, som bliver rullet til side om dagen.

lindy drømmer om at blive frisør. håbet er, at hun kan tjene penge nok til at finde sit eget sted senere og give børnene en god opvækst og skolegang. i mellemtiden får familien støtte til at klare sig igennem et sOs-familieprogram.

foto: synne rønning

foto

mirc

o lo

mot

h

VIDEO: Et-årige Marevie var offer for jordskælvet i Haiti. Mød hende her.

marevie var meget syg, Da hun kOm, Og alle

trOeDe, hun ville Dø.

8 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 9vOres arbejDe

her arbejder sOs børnebyerne internationalt

her ligger projekter og sOs-børnebyer, som Danmark har finansieringsansvar for

her ligger projekter, der i 2010 fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 procent af fadderskabsbidraget, som går til særligt trængende projekter

sOs børnebyerne Danmark har forpligtet sig til at sikre driften af en række projekter, ofte sOs-børnebyer eller tilhørende program-mer, som er bygget med dansk støtte. i 2010 havde sOs børnebyerne Danmark således det finansielle ansvar for 76 projekter i 28 lande. når man støtter sOs børnebyerne, har man mulighed for frit at vælge, hvor i verden pengene skal gå hen, og danskerne yder derfor stor støtte også til mange andre

sOs-lande. i 2010 var cirka 35.000 danskere eksempelvis faddere for børn i 109 lande, og både virksomheder samt private valgte at yde direkte driftsstøtte til projekter i så forskellige lande som nepal, kina, Polen og Portugal. Driftsstøtten sendes direkte fra Danmark til landet, med global og lokal kontrol. interna-tionalt havde sOs børnebyerne indtægter på 865 mio. euro i 2010. Det er en stigning på 8 procent i forhold til 2009.

vi støtter staDig flere børn

internatiOnalt

2.116 PrOjekter i 132 lanDe

Tallene er opgjort pr. januar 2011 og dækker over en samlet fordobling i forhold til året før, hvor omkring en million mennesker fik hjælp. Den store stigning skyldes dels SOS Børne-byernes strategi om at nå ud til flere mennesker, dels at verden i 2010 blev ramt af flere naturkatastrofer, som krævede en massiv indsats i form af nødhjælp.

børn og unge bor i sOs-børnebyer og ungdomshuse

børn og unge går i sOs-børnehaver, skoler og værkstedsskoler

mennesker får støtte fra sOs-klinikker, socialcentre og familieprogrammer

får nødhjælp fra sOs børnebyerne

mennesker får et bedre liv

80.237

148.538

886.054

1.137.733

2.252.562

internatiOnalt

10 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 11

botswana

Cambodia

indonesien

laos

letland

rumænien

bulgarien

estland

etiopien

rwanda

burundi

liberiakenya

tanzania og Zanzibar

jordan

somaliland

bangladesh

sierra leone ghana

elfenbenskysten

Den Centralafrikanske republik

De Palæstinensiske selvstyreområderCypern

indien

Colombia

Peru

brasilien

nicaragua

haiti

Csr Og Partnerskaber

en staDig vigtigere Del af sOs børnebyernes støtte kOmmer fra Danske virksOmheDer Og fOnDe. i 2010 samarbejDeDe sOs børnebyerne meD en lang række Partnere, virksOmheDer Og fOnDe samt følgenDe hOveDsPOnsOrer:

hemPel fOnDen villum fOnDen tOP-tOy a/s ODD fellOw krOmann reumert

Kunsten at samarbejde med en NGOkulturen i private virksomheder og ngO’er er væsentligt for-skellig, men begge parter har noget at vinde ved at udnytte hinandens styrker. sådan lød en af pointerne fra sOs børnebyernes direktør hanne elisabeth rasmussen under foredrag blandt andet for Di og på Copenhagen business school i løbet af 2010.

”jeg hører rigtig ofte, at højdepunktet ved et samarbejde bli-ver underskrivelsen af aftalen. forud bliver der brugt meget lang tid på at forhandle kontrakten og afklare spørgsmål som: hvad skal du gøre for mig? eller hvordan må vi bruge jeres logo? men man glemmer at lave en fælles plan for aktiveringen, og det betyder, at energien forsvinder, så snart blækket på aftalen er tørt, fordi man ikke har fastlagt, hvad man egentlig skal bruge hinanden til,” siger hanne elisa-beth rasmussen, der i 2010 afsluttede sin mba på henley business school. i sin afsluttende opgave sammenlignede hanne elisabeth rasmussen performance og effektivitet

fOr virksOmheDerne biDrager sOCial ansvarligheD til at uDvikle fOrretningen, øge meDarbejDer- Og kunDelOyalitet Og styrke

anseelsen PÅ nye markeDer. fOr sOs børnebyerne betyDer sam-arbejDet, at flere fOrælDreløse fÅr en tryg OPvækst. inDsatsen i Og Omkring en sOs-børneby er kOnkret Og nem at sætte OrD PÅ. vi kenDer alle betyDningen af et kærligt hjem.

på tværs af brancher, og påviste blandt andet, at ngO’er har styrker i en høj grad af fleksibilitet og ved at give positiv kunde- og medarbejdertilfredshed.

”helt overordnet skal man som virksomhed overveje, hvorfor man vil danne partnerskab med en ngO, og hvad man vil have ud af det, for man kan nemlig få vidt forskellige ting ud af et samarbejde. er det et spørgsmål om at få tilført nogle nye vinkler eller idéer, har man brug for at samarbejde om et konkret projekt, eller skal ngO’en hjælpe med at engagere virksomhedens stakeholders i Csr-arbejdet? Det er spørgs-mål, der bør afklares allerede i startfasen,” siger hanne elisabeth rasmussen.

16 pct. af sOs børnebyernes indtægter kom i 2010 fra fonde, virksomheder og øvrige gaver. langt de fleste sam-arbejder er skræddersyede, og pengene går øremærket til et konkret, særligt udvalgt projekt i områder, hvor virksom-heden eksempelvis har produktion.

tak! jeres gaver skal ikke byttes

foto: j. lugtigheit

13Csr Og Partnerskaber

støtte fra Danida og villum fOnDen udvikler modtagere og partnere

”kunder vil have mening”I april og november inviterede SOS Børnebyerne CSR-ansvarlige og interesserede til ”Morgenmad med mening”, hvor blandt andet netværksekspert Soulaima Gourani holdt oplæg

Csr er i vækst, men mange virksomheder forsøger stadig at finde den rigtige måde at udøve corporate social responsability og aktivere ind-satsen både over for kunder og medarbejdere.

”hos sOs børnebyerne deler vi gerne vores erfaringer, ligesom sam-spillet med private virksomheder og vores øvrige netværk er vigtigt, for at vi også hele tiden udvikler os,” siger kasper kanstrup om tanken bag møderne, der afholdes over en kop morgenkaffe.

sOs børnebyernes eget netværk kommer også i spil til møderne, hvor partnere lagde hus til, og mange af de mennesker, som på den ene eller anden måde støtter organisationen, stillede op. netværksekspert soulaima gourani gav deltagerne sit bud på, hvorfor netværk og ægthed spiller så stor en rolle, ikke mindst for virksomhedernes Csr-indsats.

”anbefalinger er vigtigere end markedsføring. Og derfor er jeres net-værk også vigtigt, når i skal kommunikere om Csr-initiativer. kunderne vil have mening – og høj troværdighed. kun hver 12. kunde mener, at prisen er vigtig,” sagde soulaima gourani blandt andet. ud over gourani holdt også social business ekspert tania ellis samt partner i kromann reumert Christian lundgren oplæg.

25 virksomheder deltog på møderne, som fortsat afholdes to gange om året.

I 2010 indledte SOS Børnebyerne samarbejdet som Pri-vileged Partner med VILLUM FONDEN (Velux Fondene) samt modtog to Danida-bevillinger

med støtten fra villum fOnDen har sOs børnebyerne i samarbejde med sOs-bulgarien og sOs-rumænien iværk-sat mikrotilskudsprojekter rettet mod de mest udsatte grup-per i de to lande.

Danida-bevillingerne går til henholdsvis et rettighedsprojekt samt et hiv-/aids-projekt i forbindelse med den dansk finan-sierede sOs-børneby i kayonza, rwanda.

De projekter, der med støtten har kunnet sættes i gang, når ud til nye, meget sårbare målgrupper – ikke bare i rwanda, men i høj grad også i rumænien og bulgarien, som trods eu-medlemskabet har mange børn og unge, der lever under kummerlige forhold og med få muligheder for selv at løfte sig ud af fattigdommen.

Projekterne er tilrettelagt i tæt samarbejde mellem sOs bør-nebyerne Danmark og de nationale sOs-partnere, hvilket har givet læring begge veje. for sOs-partnerne har fokus særligt været på at udvikle kompetencer, når det gælder bæredygtighed og kapacitetsopbygning, hvorimod samarbej-det for sOs børnebyerne Danmark har givet en særlig ind-sigt i de problemer og løsninger, projekterne retter sig imod.

foto: k. ilievka

fem medarbejdere byggede legepladsHempel Fonden er en af SOS Børnebyernes hoved- samarbejdspartnere. Som en del af samarbejdet besøgte medarbejdere fra fem kontinenter SOS-børne-byen i Battambang, Cambodja

”Csr-samarbejde skal forankres, og man skal møde med-arbejderne, hvor de er,” fortæller hempels Csr-direktør bente mølgaard om baggrunden for, at hempel i samar-bejde med sOs børnebyerne arrangerede et medarbejder-besøg i Cambodja. De fem ansatte, der deltog, repræsen-terede hempels fem regioner og skulle selv investere en uges ferie og frivillig arbejdskraft for at være med.

besøget gav sOs-børnene et indblik i fremmede kulturer og en ny legeplads. for medarbejderne, der skulle lægge fri-dage og arbejdskraft til, blev opholdet en øjenåbner.

”familierne her har virkelig hårde livsbetingelser. men de havde på trods af alt også håb. Og det var rart at opleve”, siger sofia mauropoulou fra hempel grækenland. sammen med kolleger fra usa, saudi-arabien, sydkorea og Dan-mark holdt hun oplæg på sOs-skolen om deres lande og lavede lokale retter til elever fra de fattige familier, der går på skolen, hvis indskoling finansieres af hempel. inden medarbejderne rejste tilbage til deres arbejdspladser, byggede og malede de en legeplads til eleverne på skolen. for sådan én havde børnene nemlig ikke før.

medarbejdernes indsats og besøg har i høj grad været med til at få hempels støtte bredt ud og integreret i virksomheden. ud over at støtte i Cambodja har hempel tidligere engageret med-arbejdere i en sOs-børneby i kina og planlægger nu at lade medarbejdere i argentina arbejde for en lokal sOs-børneby der.

fra estland til kinaTOP-TOY A/S (bl.a. Fætter BR) har i en årrække støttet SOS Børnebyernes arbejde i Estland. I 2010 blev børne-haven i Keila selvfinansierende, og TOY-TOY hjælper nu forældreløse børn i Kina

i 2010 købte 35.419 danskere tøjbamserne lulu og lucky, der også kan fås i butikker i norden samt i tyskland. halv-delen af pengene fra salget går til sOs børnebyernes arbej-

de, og frem til 2010 var det sOs-børnehaven i keila, estland, som modtog pengene.

”uanset hvor i verden, sOs børnebyerne arbejder, er det en af vores målsætninger at sikre projektet langsigtet – helst gennem støtte fra landet selv. i mange lande, særligt de vestlige, betaler myndighederne hele eller dele af driften. Det er nu lykkedes at få de estiske myndigheder til at over- tage sOs-børnehaven i keila,” fortæller sOs børnebyernes programchef kasper kanstrup.

sOs-børnehaven i keila var især kendt for sin indsats for børn med særlige behov; en gruppe børn, der tidligere var gemt væk i det estiske samfund.

tOP-tOy a/s har en del af sin produktion i kina og valgte derfor en kinesisk sOs-børneby som modtager af pengene, da keila blev selvfinansieret. i kina bor der 1,3 milliarder mennesker; det svarer til en femtedel af verdens befolkning. De 342 millioner er børn. fremover får børnene i sOs-børne-byen i nanchang hjælp gennem sOs børnebyernes sam- arbejde med tOP-tOy a/s.

foto: joris lugtigheid

foto

: hem

pel a

/s

Det er vigtigt at finDe en seriøs Partner til

at uDføre virksOmheDens Csr-initiativer

soulaima gourani

VIDEO: Mød Soulaima Gourani og hør hendes bud på, hvordan CSR når ud til stakeholderne.

VIDEO: Medarbejdere fra virksomheden Hempel brugte en uge af deres

ferie i en SOS-børneby.

vi føler, vi har et ansvar, sOm rækker

længere enD vOres fOr-retning. et af reDska-berne er uDDannelse.

bente mølgaard, hempel

14 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 15Csr Og Partnerskaber

fremtidsperspektiv på mindst 10 århalvandet år efter jordskælvet er behovet for hjælp til haiti stadig stort, men indsatsen for genopbygning går langsommere end forventet. alene det at finde et stykke jord, overtage det og få en byggetilladelse tager månedsvis. Den langsigtede indsats ret-ter sig mod at skabe et nyt livsgrundlag for 5.000 til 6.000 børn og deres familier samt bygge en ny sOs-børneby og sOs-skole i les Cayes, haitis tredjestørste by. 14.000 børn får fortsat et varmt måltid mad hver mad, sOs-børnebyen har fået 500 nye bebo-ere, og sOs-skolen i santo underviser dobbelt så mange elever som før jordskælvet. sOs børnebyerne har desuden ansøgt haitis undervisningsministerium om at få lov til at bygge yderligere ti skoler samt uddanne lærere, hvilket er en af de vigtigste faktorer for at kunne forbedre undervisningssystemet drastisk. haitis børn har nu brug for mere end noget til deres maver. De har også brug for noget til deres hjerner.

foto: george willeit

foto

: sop

hie

Pre

isch

33 børn vendte tilbage til deres familieri slutningen af januar forsøgte en gruppe amerikanere at smugle 33 tilsyneladende forældreløse børn ud af haiti. amerikanerne blev arresteret, og myndighederne placerede børnene i sikkerhed hos sOs børnebyerne.

”Det viste sig, at alle 33 børn faktisk havde forældre. sOs børnebyerne har den holdning, at familien er det bedste sted for et barn at vokse op, og under alle omstændigheder må fattigdom og mangel på ressourcer ikke være årsagen til, at en familie splittes,” sagde fungerende direktør for sOs børnebyerne haiti Celigny Darius, da børnene igen blev genforenet med deres forældre.

under børnenes ophold i sOs-børnebyen i Port-au-Prince havde de 33 børn en hverdag i børnebyen.

”jeg har fået nogle gode venner her, og jeg syntes, det var sjovt at spille fodbold, men nu vil jeg gerne hjem til min mor,” fortalte niårige michael.

i alt har sOs børnebyerne genforenet over 160 børn med deres nærmeste slægtninge efter jordskælvet.

Den 12. januar 2010 ramte et tæt PÅ alt-øDelæggenDe jOrDskælv haiti. sOs børnebyerne, Der har arbejDet i Det ekstremt fattige lanD i 30 År, trÅDte hurtigt til meD nøDhjælP. sOs-børnebyen santO, i uDkanten af hOveDstaDen POrt au PrinCe, stOD stOrt set uskaDt efter jOrDskælvet Og blev hurtigt Centrum fOr hjælPearbejDet. OP mOD 100 maDuDDelingssteDer gav i løbet af Året mellem 12.000 Og 24.000 børn maD hver Dag, Og flere hunDreDe uleDsageDe eller fOrælDreløse børn fik i kOrtere eller længere tiD en ny tryg base i børnebyen.

Det lange trækefter katastrOfen

hjælp direkte fra Danmarki ugerne efter jordskælvet, hvor behovet var enormt, meldte flere danske virksomheder sig med vilje til at donere, hvad haitianerne måtte mangle. sOs børnebyerne opgjorde, hvad der var akut behov for, og i løbet af kort tid lettede trans-portfly med de første sendinger. jysk donerede tæpper og soveposer, Coloplast sårbehandling, Carlsberg vandflasker, og krea legetøj og bamser. for sOs børnebyerne var leveringen af ”donations in kind” en usædvanlig opgave, da indkøb normalt af princip foretages lokalt. men i den ekstra-ordinære situation var hjælpen kærkommen. inden længe fandt de traumatiserede børn tryghed med Dr’s bamse og kylling. leg er en fast bestanddel i indsatsen for at bringe børn videre efter voldsomme oplevelser, såsom krig eller naturkatastrofer.

Prominente besøg i sOs-børnebyensOs børnebyernes indsats for haitis værst ramte børn til-trak sig både dansk og international opmærksomhed, og i tiden efter jordskælvet besøgte først tv-avisens kim bildsøe lassen sOs-børnebyen, og senere lagde skuespilleren angelina jolie vejen forbi. Pressetalsmand for sOs børne-byerne i haiti var i en længere periode den danske journalist line wolf nielsen, der blandt andet beskrev ødelæggelserne som ”nærmest ufattelige”.

På kort tid fordobledes antallet af børn i SOS-børnebyen i udkanten af hovedstaden Port au Prince. De voldsomme oplevelser kom på afstand med leg og omsorg.

foto: sofie Preisch

foto: line wolf n

ielsenVIDEO: Nødhjælps-programmet er blevet et perma-nent holdepunkt for mange børn. Se videoen fra Haiti her.

nÅr Det gælDer sunDheD, har vi

staDig mange PrOblemer, sPeCielt meD aiDs.

16 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 17haiti Det lange træk

foto: jens honoré

Pigen her bor i SOS-børnebyen i Gode i Etiopien. Billedet er taget af den danske fotograf Jens Honoré, der i 2010 modtog særlig anerkendelse fra det internationalt anerkendte magasin Creative Quarterly for motivet.

Der, hvor andre må opgive

Mogadishu er mest kendt for, at uden-landske hjælpearbejdere bliver slået ihjel eller flygter. Flere områder af både Etiopien og Kenya rammes konstant af tørke, og kun få hjælpearbejdere vælger at bosætte sig de værst ramte steder. Men SOS Børnebyerne arbejder der, hvor andre må opgive, ikke mindst i Øst-afrika, som er et dansk fokusområde.

aster asfaw er direktør for sOs børne-byerne i etiopien. hun ved, hvad hun vil, og hun har allerede gjort sit til, at hundredvis af etiopiske unge, opvokset i sOs-børne-byer, får en videregående uddannelse. mange på prestigefyldte universiteter.

etiopien er et af de østafrikanske lande, som sOs børnebyerne Danmark sam-arbejder tæt med. i såvel etiopien som andre sOs-lande er medarbejderne lokale, ligesom organisationen selv. Det giver en stærk lokal forankring og betyder, at sOs børnebyerne eksempelvis i mogadishu i somalia har fortsat indsatsen, når andre internationale hjælpeorganisationer må opgive. Overalt er det lokale sOs-ansatte, som med ukuelighed hjælper deres landsmænd. Det er også tilfældet i et af etiopiens værste områder, gode, tæt ved grænsen til somalia. Omgivet af ørken og rivaliserende bander, der ind imellem angri-ber byen i jagten på indkomst, arbejder sOs børnebyerne og driver både børneby, skole og socialcenter. i burundi ved den nye dansk finansierede børneby i Cibitoke holder man sig inden for bygrænsen efter mørkets frembrud, for området lider stadig under følgerne af den borgerkrig, der – ligesom i nabolandet rwanda – har udslet-tet store dele af befolkningen.

Der vil altid være forældreløse og sårbare børn, som har brug for hjælp. Og især på steder som disse.

”tracking footprints” viser resultaterne

Virker det? Bliver børnenes liv bedre? I 2010 lagde SOS Børne-byerne sidste hånd på et flerårigt analyse-arbejde, hvor 2.400 tidligere SOS-børn fra 41 lande blev opsøgt og interviewet.

samlet set viste undersøgelsen, som blev gennemført af et eksternt analysebureau, at sOs-voksne er veluddannede og fuldt ud i stand til at etablere relationer og familier. Piger og drenge har haft stort set lige uddannelsesmuligheder, hvilket er væsentligt set i lyset af de forskel-lige kulturer, sOs-børnene vokser op i – hvor ligestilling mellem køn-nene ikke nødvendigvis er almindeligt.

et af de lande, som deltog, var etiopien. resultaterne viste blandt andet, at samtlige respondenter har gennemført en uddannelse; heraf har 20 pct. fået en universitetsuddannelse. til sammenligning gennem-fører omkring halvdelen af etiopiens børn end ikke grundskoleuddan-nelsen (primary) – et skoleniveau, som 8 pct. af sOs-børnene måtte ”nøjes” med. udover de universitetsuddannede har 35 pct. af de tid-ligere sOs-børn en videregående (tertiær) uddannelse.

undersøgelsen pegede også på flere udfordringer på internationalt niveau. blandt andet oplevede mange unge overgangen til at klare sig selv som svær og også, at kontakten til den biologiske familie kunne være bedre. sOs børnebyerne bruger nu konklusionerne til at forbedre indsatsen.

SOS Børnebyerne har arbejdet i Østafrika siden 1971 og hjælper alene i Somalia, Kenya og

Etiopien 250.000 mennesker – blandt andet gennem familieprogrammer til udsatte familier

som denne i byen Gode.

et kærligt hjemtil alle børn

foto: jens honoré

VIDEO: Mød nogle af de børn, der i 2010 fik et nyt hjem i en

danskfinansieret børneby.

i CibitOke er hvert 10. barn fOrælDreløs Og

hvert treDje barn sulter

19afrika Det lange træk

bangladesh får ny sOs-børnebySOS Børnebyerne Danmark fokuserer på at hjælpe de steder i verden, hvor behovet er størst

bangladesh er et af verdens fattigste lande. mere end en tredjedel af landets 160 millioner indbygge-re lever under eksistensminimum, og landet bliver jævnligt ramt af oversvømmelser og orkaner. Det går ud over mange børn, og antallet af efterladte eller forældreløse børn er højt. bangladesh er også et af de lande, hvor færrest kan læse og skrive. Omkring 62 pct. er analfabeter, og en tredjedel af børnene kommer ikke i skole.

sOs børnebyerne har arbejdet i bangladesh siden 1973, hvor den første børneby åbnede i landets hovedstad Dhaka. i dag har landet fem børnebyer foruden en række andre projekter som skoler og socialcentre. for at give endnu flere børn i bang-ladesh muligheden for en tryg og kærlig opvækst, finansierer sOs børnebyerne Danmark en børneby og et familieprogram i det nordøstlige bangladesh. i børnebyens 14 huse bliver der plads til 140 børn. i tilknytning til børnebyen er det planen også at opføre et socialcenter og en lægeklinik, som også lokalområdet kan bruge, ligesom der iværksættes et familieprogram. familieprogrammet skal hjælpe de familier i området omkring børnebyen, som har allermest brug for hjælp på grund af fattigdom og naturkatastrofer. når familieprogrammet er helt oppe at køre, vil det hjælpe 280 udsatte familier.

Oversvømmelser i PakistanSOS Børnebyerne trådte til, da Pakistan i juli måned 2010 blev ramt af voldsomme oversvømmelser

hele landsbyer blev skyllet væk af de enorme vandmasser, høsten blev ødelagt, og der var akut mangel på vand, mad, husly og medicin. ifølge fn blev 20 millioner mennesker berørt af katastrofen og mindst fire millioner hjemløse.

sOs børnebyerne driver otte børnebyer, adskillige skoler, lægeklinikker og socialcen-tre i Pakistan og den nationale organisation blev hurtigt involveret i nødhjælpsarbejdet. normalt er sOs børnebyerne Pakistan selv-finansierende; det vil sige, at organisationen kan dække udgifter til arbejdet gennem na-tional støtte, men katastrofens omfang taget i betragtning blev også andre lande bedt om hjælp, hvorfor sOs børnebyerne Danmark også deltog i indsamlingen.

sOs børnebyerne uddelte telte, madpakker og medicin til de mange ramte familier.

Inden for kort tid kunne SOS Børnebyerne i Pakistan distribuere, hvad der svarer til 744.000 måltider til ofrene for oversvømmelserne.

foto: lotte ladegaard

foto: reuters/a

drees latif, courtesy ww

w.alertnet.org

Perus børn i nyt ”dansk” hjemI flere år har frivillige og lokalgrupper i hele Danmark samlet ind til en ny SOS-børneby til Perus børn. Den nye SOS-børneby med plads til 117 børn blev officielt indviet i 2010, og 22 danske frivillige rejste med for at opleve forholdene i det peruvianske højland

familiehusene i sOs-børnebyen i ayacucho ligger på en vej i et nybygget kvarter i udkanten af byen. her løber sårbare og forældreløse børn ud og ind af døren i ”Casa jutlan-dia”, ”Casa guldborgsund”, ”Casa selandia” og ”Casa islas Danesas". husene er nemlig opkaldt efter de områder, hvor frivillige har samlet ind til opførelsen – og det gav besøget et helt særligt lokalt præg, da sjællænderne spiste frokost i ”det sjællandske hus”.

”jeg talte med den sOs-mor, som var i det hus, hvor jeg spiste. stemningen var bare så god; det er utroligt, at en kvinde kan give de børn så meget. Og da vi takkede hende for det store arbejde, sagde hun bare, at hun jo også selv havde fået en familie,” fortæller bente jacobsen, sOs-frivil-lig fra gribskov.

udover selve sOs-børnebyen arbejder sOs børnebyerne i ayacucho også med at forebygge, at børn bliver forældre-løse. i 22 små socialcentre rundt om i byen støtter sOs bør-nebyerne sårbare familier, så de bedre kan tage sig af deres børn. nancy martinez er leder af hele indsatsen – både socialcentre og børneby. for med socialcentrene som det

ene ben i arbejdet, og sOs-børnebyen som det andet, kan sOs børnebyerne tage udgangspunkt i det enkelte barns behov.

”Der er rigtig god sammenhæng mellem de forskellige områ-der, vi arbejder med. f.eks. kan sOs-mødrene fra børne-byen holde oplæg i socialcentrene om børns rettigheder og god ernæring,” fortæller nancy martinez. fokus er hele tiden på at forbedre vilkårene for familierne, så de kan tage sig af deres egne børn.

både sOs-børnebyen og socialcentrene er fuldt finansie-rede fra Danmark.

Peru har 28 mio. indbyggere og har de senere år oplevet stor fremgang og vækst. Men i nogle regioner, og særligt for de mest udsatte børn, er situationen fortsat kritisk. FN estimerer, at omkring 3,8 mio. peruanere lever i ekstrem fattigdom, heraf er 2,1 mio. børn. Ayacucho, hvor den nye SOS-børneby ligger, er en af Perus fattigste regioner.

foto: line grove hermansen

VIDEO: SOS Børnebyerne har mere end 40 års erfaring med større byggerier i nogle af verdens mest udsatte lande. I 2010 byggede vi blandt andet i Bangladesh.

sOm regel gÅr Der ikke ret lang tiD,

før børnene falDer til i børnebyen, siger en af De kOmmenDe sOs-møDre.

VIDEO: Næsten 20 SOS-frivillige rejste til Peru for at åbne den børneby, de havde samlet ind til.

Det beDste var at være runDt

i De enkelte huse Og se, hvOrDan børnene trives.

20 21asien Det lange trækDet lange træk syDamerika

eCCO walkathon over landegrænsersOs børnebyerne i tre lande har gennem et samarbejde mellem eCCO og sOs børnebyerne Danmark engageret sig i at få deres borgere ud af gå. således blev der gået penge ind til sOs børnebyerne i Danmark, tyskland og Polen.

i Danmark blev eCCO walkathon i 2010 afviklet i aarhus, Ålborg, horsens, kolding, Odense og københavn og i alt cirka 26.000 danskere brugte et par timer på at gå en tur og støtte velgørenhed gennem gå-arrangementet. Deltagerne går 6 eller 10 km, og for hver kilometer, deltageren går, donerer eCCO 7,50 kroner til et støtteprojekt, som delta-gerne udvælger blandt tre organisationer. Cirka hver tredje valgte sOs børnebyerne, og det gav på tværs af landene godt en million kroner til sOs børnebyernes arbejde. sOs børnebyernes andel af donationerne går til den nye sOs-børneby i Cibitoke i burundi – et af verdens fattigste lande, hvor de første børn er flyttet ind i eCCO-huset.

børn hjælper børnvelvilligheden blandt danskerne til ikke bare at støtte med penge, men også at engagere sig på andre måder, viste sig gentagne gange i 2010. i juli måned samlede sOs bør-nebyerne sammen med tv 2 og Dgi brugte fodboldstøvler ind til sårbare og forældreløse børn i forbindelse med vm i sydafrika. i alt 2.340 par støvler blev samlet ind over hele landet, og de gør nu glæde på fodboldbaner i sydafrika. støvlerne er blevet uddelt til børn og unge i sOs-børnebyer og gennem sOs børnebyernes familieprojekter i landet. indsamlingen blev dækket af tv 2’s vm-studie under hele slutrunden, og tv2’s journalister var med, da støvlerne blev uddelt i sOs-børnebyerne.

foto: ida mørck

børnene var også på banen, da sOs børnebyerne sammen med tv-kanalen nickelodeon indbød danske børn til at sende en tegning ind. for hver tegning donerede nickelodeon 10 kr. til sOs børnebyernes arbejde, og det blev til omkring 3.000 tegninger. vinderen af tegnekonkurrencen vandt en børnefest med besøg af figuren Dora.

”Det er vigtigt at lære, at det ikke er alle børn i verden, der har det lige så godt som i Danmark, men at man kan hjælpe til at gøre verden til et bedre sted for alle. børn har ikke mulighed for at hjælpe til med penge, men de kan hjælpe til med teg-ninger eller brugte sko,” siger programchef kasper kanstrup.

foto: Patrick w

itmann

sOs børnebyerne har de senere år oplevet stor vækst i antallet af frivillige. i 2005 var der 35 lokalgrupper med frivil-lige, hvor tallet i 2010 var vokset til 49 grupper. Derudover er også nye typer af frivillige kommet til; såkaldte fagfrivillige, der med deres faglige baggrund tilfører nye kompetencer på kontoret i københavn samt eventfrivillige – særligt men-nesker, der ikke har tid til et fast engagement, men gerne stiller op til enkelte aktiviteter eller indsamlinger. i alt 600 mennesker var i 2010 fast engagerede i sOs børnebyerne som frivillige.

Omkring 100 af de mange frivillige mødtes i november til det årlige sOs-seminar, hvor der er mulighed for at udveksle ideer samt lære nyt om arbejdet i de mange sOs-børnebyer. foredrag og besøg fra etiopien samt workshopper med inspiration til indsatsen som frivillige var på programmet, ud over det traditionelle repræsentantskabsmøde med valg til bestyrelsen. fire frivillige fra lokalgrupperne sidder i sOs børnebyernes bestyrelse, der er ulønnet. bredt netværk sikrer læring

sOs børnebyerne indgår i flere netværk både med private virksomheder og ngO’er. i kredsen af internationale huma-nitære organisationer er sOs børnebyerne blandt andet medlem af Projektrådgivningen og ngO-forum. begge sam-menslutninger giver mulighed for, at sOs-medarbejdere kan dele erfaringer og holde sig ajour – både med udviklingsom-rådet, men også med mere teknisk viden om f.eks. rapporte-ring. under ngO-forum deltager sOs børnebyerne i børne- og ungenetværket, hiv-/aids-netværket og Dansk forum for mikrofinans. særligt mikrofinans var til diskussion i 2010, og her har sOs børnebyerne erfaringer med mikrolån som del af familieprogrammer, der er uden renter og ikke skaber en ond cirkel for modtageren.

frivilligheD i vækst

12 organisationer bag indsamling i 2010 samlede Dr og Danmarks 12 største internationale humanitære organisationer ind til ofrene i haiti samt afrikas kvinder gennem Danmarks indsamling. sOs børnebyerne fik med indsamlingen mulighed for at udvide en ny sOs-børneby i jimma, etiopien, med et socialcenter, som skal støtte særligt enlige mødre. selve sOs-børnebyen i jimma er finansieret af kirk kaPital a/s og kirkbi invest a/s. Opførelsen af socialcenteret, en lægeklinik og planlægnin-gen af et tilhørende familieprogram iværksattes i 2010. både opførelse samt drift forventes dækket af de 16,9 mio. kr., sOs børnebyerne modtog gennem Danmarks indsamling.

SOS Børnebyernes kommunikationschef Line Grove Hermansen blev i 2010 valgt som talsmand for Danmarks Indsamling.

”Jeg er frivillig, fordi SOS Børnebyerne er en

troværdig organisation, der hjælper forældreløse børn, helt

til de kan stå på egne ben. Og så har vi det sjovt,” forklarede

frivillig Kirsten Danielsen blandt andet om sit engagement.

foto: sO

s-arkiv

foto

: Per

fol

kvar

VIDEO: Charlotte er 22 år gammel og stillede op til bestyrelsen

jeg trOr, Det er en fOrDel

at fÅ nOgle nye kræfter Og nOgle nye inDsPark inD.

Charlotte nielsen, bestyrelsesmedlem

22 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 23frivillige Og netværk

mio. kr. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

nøgletal

alt, hvad vi gør, har til formål at give så mange forældreløse og sårbare børn som muligt en tryg opvækst og et kærligt hjem.

vi har konstant fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede ind-tægter må bruges på administration. administrationsprocen-ten var i 2010 på 5,4 procent. administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

sOs børnebyerne gennemfører hvert år kampagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. Det er der også omkostninger forbundet med. når vi bruger penge på ind-

sÅDan bruger vi Pengene

10 lande, der har modtaget flest penge, inkl. fadderskaber

støtten fordelt på projekttyper

sOs børnebyerne har ikke tilladelse til at

foretage landsindsamlinger og modtager kun

i begrænset omfang offentlig støtte. Derfor er

sOs børnebyerne helt afhængig af støtten

fra faddere, bidragydere og virksomheder.

børnebyer 52% ungdomshuse 4% børnehaver 3% skoler 6% socialcentre, lægeklinikker og familieprogrammer 26%

uddannelsescentre 1% nødhjælp 6%

6%

6%

3%

52%

1%

4%

26%

bangladesh 13.429.828 kr. rwanda 11.301.240 kr. Peru 8.470.415 kr. etiopien 7.809.140 kr. indien 6.773.270 kr. botswana 6.026.938 kr. Columbia 4.541.289 kr. kenya 4.220.417 kr. haiti 3.955.566 kr. Central african rep. 3.369.961 kr.

bangladesh

rwanda

Peruetiopien

indien

botswana

Columbia

kenya

haitiCentral african rep.

indsamling 2004-2010

her kom støtten fra

resultatOPgørelse 2010

Det gik pengene til

2010 2009Dkk Dkk'000

indsamlede midler mv. 156.398.942 138.601finansielle poster 8.642.510 6.743

Samlede indtægter 165.041.452 145.344

Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter 22.552.813 20.394

internationalt kontingent 3.140.604 3.409administrationsomkostninger 8.836.635 10.850Samlede omkostninger 34.530.052 34.653

Resultat før uddelinger til formålsbestemt arbejde 130.511.400 110.691

formålsbestemt arbejde i Danmark 5.246.080 3.246uddelinger, fadderskabsstøtte 57.146.025 49.770uddelinger, drifts- og projektstøtte 67.133.296 57.041Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde 129.525.401 110.057

Resultat efter uddelinger til formålsbestemt arbejde 985.999 634

skat af årets resultat 0 0Årets resultat 985.999 634

Forslag til resultatdisponering 985.999Overført til rådighedskapital 985.999

Omkostninger til indsamlingsaktiviteter 14% internationalt kontingent 2% administration 5% formålsbestemt arbejde i Danmark 3% fadderskabsstøtte 35% Drifts- og projektstøtte 41%

fadderskabsbidrag 46% kampagner 25% arv og testamenter 7% Offentlig støtte 1% virksomheder, sponsorater samt øvrige gaver og bidrag 16%

finansielle indtægter 5%

14%

46%

25%

7%

1%

16%

5%

2%

5%

3%

35%

41%

samling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner ind, når vi bruger en krone.

i 2010 var der 26 lønnede medarbejdere på kontoret i køben-havn. stort set alle medarbejdere i sOs-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. Det garanterer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede.

Omkring 600 frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i københavn arbejdede ulønnet for sOs børnebyerne.

både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer sOs børnebyernes regnskaber. revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk.

24 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 25

De stÅr bag

Charlotte nielsensOs-frivillig i bramming

Peter völker vicegeneralsekretær, sOs kinderdorf international

Charlotte gøtzsche Programmør, sOs-frivillig i silkeborg

inge lise kjeldsen wilhjelm lærer, sOs-frivillig i ledøje-smørum

lars munch adm. dir. jP/Politikens hus

Direktør:

fotocollage

fotocollage

foto: les karner

foto: les karner

foto: les karner

fotocollage

hanne elisabeth rasmussen

resultatet af fondens finansielle poster udgjorde 8,6 mio. kr. i 2009 udgjorde det tilsvarende investeringsafkast 6,7 mio. kr. Det er fondens politik til enhver tid at minimere finansiel risiko, hvorfor langt den overvejende del af de finansielle aktiver er placeret i danske stats- og realkreditobligationer.

Årets indsamlingsresultat anses for særdeles tilfredsstillende.

i 2010 steg omkostningerne vedrørende indsamlingsaktivite-ter med ca. 2,2 mio. kr. til 22,6 mio. kr. som følge af fondens løbende investeringer i fremtidige vækstmuligheder, fasthol-delse og fokus på de strategiske investeringer for 2009-2012. Det er med årets omkostninger til indsamling på 22,6 mio. kr. således lykkedes igen i år at realisere målsætningen om at indsamle midler for mere end fem gange årets omkostninger til indsamlingsaktiviteter. Omkostninger til internationalt kon-tingent ligger på 3,1 mio. kr. i 2010, og dermed lidt lavere end i 2009.

Omkostninger til fondens administration er nedbragt med 2,0 mio. kr. i 2010 til 8,8 mio. kr. en del af nedbringelsen relate-rer sig til en omallokering af ressourcer til programarbejde, der henføres under formålsbestemt arbejde i Danmark. i fon-dens omkostninger modregnes momskompensation. i 2010

hanne høiberg journalist og forfatter

esther jensen restauratør, sOs-frivillig i holstebro

lars Ole kornum Direktør

Protektor:

Bestyrelse:

formand bjørn bogason fhv. vicedirektør

næstformand jess myrthu seniorpartner, kommunikationsrådgiver

foto: b. lindem

annfoto: les k

arner

foto: les karner

foto: les karner

foto: les karner

foto: les karner

sOs-børnebyerne Danmark opnåede i 2010 samlede ind-tægter på 165,0 mio. kr. mod 145,3 mio. kr. i 2009. De samlede indtægter indeholder indsamlede midler for 156,4 mio. kr. og finansielle poster på 8,6 mio. kr.

stigningen i de indsamlede midler med 12,8 pct. relaterer sig primært til øgede indsamlede midler fra fadderskabsbidrag, Danmarks indsamling, virksomheder og fonde.

Der er i løbet af året gennemført en række nye, større mar-kedsføringskampagner med fokus på hvervning af faddere, medlemmer og nye bidragydere. Den samlede effekt af disse kampagner, specielt kampagner gennemført i 4. kvar-tal, forventes først at vise sig i det følgende regnskabsår.

Årets samlede fadderbidrag steg fra knap 65 mio. kr. i 2009 til 75,3 mio. kr. i 2010. stigningen kan henføres til flere teg-nede fadderskaber.

Årets indtægter fra gaver, bidrag og arv steg med 2,6 mio. kr. til 38,0 mio. kr. i 2010. stigningen relaterer sig til øgede ind-tægter fra virksomheder og fonde efter en målrettet indsats på dette område, samtidig med at arveindtægterne er faldet. indtægterne fra aktiviteter steg fra 36,2 mio. kr. i 2009 til 40,8 mio. kr. i 2010. stigningen relaterer sig primært til en næsten en fordobling af indtægterne fra Danmarks indsamling fra 8,6 mio. kr. i 2009 til 16,9 mio. kr. i 2010. Danmarks indsam-ling inkluderede katastrofeindsamlingen til haiti, og indsam-lingen var ekstraordinær. bidrag fra tips- og lotto-midler er steget til 2,3 mio. kr. i 2010 fra et niveau på omkring 2,0 mio.kr. i 2008 og 2009.

sOs børnebyerne i Danmark uDviklingen i regnskabsÅret 2010

sOs børnebyerne trOr ikke, at verDens PrOblem meD milliOner af fOrælDre-

løse Og fOrsømte børn kan løses veD blOt at bygge flere børnebyer. Det er en vigtig strategi at integrere arbejDet i lOkalsamfunDet Og fOrhinDre børn i at blive fOrælDreløse.

formand bjørn bogason

jeg har møDt gaDebørn i mexiCO

City, bangkOk, nairObi – Overalt, hvOr jeg har rejst i treDjeverDens-lanDe. hver gang er jeg blevet ramt af en fOrnemmelse af afmagt, vel viDenDe, at uanset Om jeg stak Dem 50 DOllars, ville jeg alDrig kunne give Dem et nyt Og beDre liv. Det kan jeg nu …

hanne høiberg

hendes kongelige højhed Prinsesse benedikte

indgår to års momskompensation mod et års momskompensation i 2009.

uddelinger til formålsbestemt arbejde steg i 2010 til 129,5 mio. kr. fra 110,1 mio. kr. i 2009. formålsbestemt arbejde i Danmark er en smule over niveau for 2009. Dette kan henføres til en øget indsats i programarbejdet fra dansk side.

Der er ikke fra regnskabsårets afslutning og frem til dato indtrådt begivenheder, der kan forrykke vurderingen af årsrapporten for 2010 væsentligt.

sOs børnebyerne Danmarks udvikling i 2010 er forløbet som forventet. Der er ikke forhold eller særlige risici, der væsentligt ændrer grundlaget for sOs børnebyerne Danmarks strategi fra 2009-2012. Der forventes en fortsat organisk vækst i ind- samlingen i niveauet 10-15 pct. og deraf øgede uddelinger efter omkostninger. De samlede indsamlingsomkostninger forventes fortsat holdt omkring 15 pct. af de indsamlede midler. administrationsomkostninger forventes fortsat holdt under 10 pct. af de indsamlede midler.

Den revisorpåtegnede årsrapport findes på www.sosbornebyerne.dk.

jeg tager Det nOk mÅske enDnu mere alvOrligt, enD hvis Det

var lønnet. Der ligger en særlig fOrPligtelse, nÅr Det er ulønnet.

lars munch, adm. direktør i jP/Politikens hus

VIDEO: Hør hvorfor adm. direktør i JP/Politikens hus er bestyrelses-

medlem i SOS Børnebyerne

26 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 27

SOS Børnebyerneamerikavej 15C, 2. sal1756 københavn vtlf.: 33 73 02 33fax: 33 73 02 30

e-mail: info@sosbornebyerne.dkwww.sosbornebyerne.dkkl. 9:00 – 16:30 mandag til torsdagkl. 9:00 – 15:00 fredag

redaktion og tekst:line grove hermansen,Ditte kofoed (video) og Christian blomgreen

Design & produktion: helene ingerslev, wet DesignerDog

forsidefoto: jens honoré fra gode, etiopien

foto: bo h

olmberg

sOs børnebyerne Årsberetning 2010