ARKEN Kunstens Ø Miljørapport byg, miljø/Arken_VVM... · R:\Projects\GLO\14\14996360\06_Output\VVM-redegørelse\Arken_VVM-redegørelse_af 3.12.13.doc 7 EKSISTERENDE FORHOLD 40

$Page 1: ARKEN Kunstens Ø Miljørapport byg, miljø/Arken_VVM... · R:\Projects\GLO\14\14996360\06_Output\VVM-redegørelse\Arken_VVM-redegørelse_af 3.12.13.doc 7 EKSISTERENDE FORHOLD 40$
Ishøj Kommune

ARKEN – Kunstens Ø – Miljørapport

3. december 2013

December 2013

ARKEN - Kunstens Ø VVM-redegørelse og miljøvurdering

Side 2

R:\Projects\GLO\14\14996360\06_Output\VVM-redegørelse\Arken_VVM-redegørelse_af 3.12.13.doc

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 INDLEDNING 6

1.1 VVM og miljøvurdering 6

1.2 Ideer og forslag fra første høringsperiode 6

1.3 Offentlig høring, beslutning om projektet samt klagevejledning 6

1.4 Læsevejledning 7

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 9

2.1 Projektet 9

2.2 Virkninger af anlægsarbejdet 11 2.2.1 Gener fra støj, vibrationer, støv mv.11 2.2.2 Trafiksikkerhed11 2.2.3 Offentlighedens adgang og rekreative forhold i anlægsperioden12

2.3 Virkninger af det færdige anlæg 12 2.3.1 Landskab og arealinddragelse12 2.3.2 Visuelle virkninger13 2.3.3 Vandkvalitet13 2.3.4 Offentlighedens adgang og rekreative forhold14 2.3.5 Plante- og dyreliv14

2.4 Internationale forpligtelser til at beskytte miljøet 14

3 LOVMÆSSIGE RAMMER- OG PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 15

3.1 Lovgivningsmæssige rammer for redegørelsen 15 3.1.1 VVM15 3.1.2 Miljøvurdering af planer og programmer15

3.2 Planforhold i projektområdet 15 3.2.1 Fingerplan15 3.2.2 Kommuneplan16 3.2.3 Lokalplaner16 3.2.4 Kystnærhedszone16 3.2.5 § 3-beskyttede områder17 3.2.6 Fredninger17 3.2.7 Bygge- og beskyttelseslinjer17

3.3 Myndighedsdispensationer og -tilladelser 18

4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 19

4.1 Formål og ide 20

4.2 Projektområdet 20


Side 3


4.3 Projektet 21 4.3.1 Bebyggelse21 4.3.2 Terræn21 4.3.3 Lagunen24 4.3.4 Beplantning25 4.3.5 Veje26 4.3.6 Parkering27 4.3.7 Stier28 4.3.8 Broer29 4.3.9 Belysning30 4.3.10 Ubebyggede arealer31

4.4 Anlægsaktiviteter og forventet tidsplan 31

4.5 Ressourceforbrug og affald mv. 31 4.5.1 Anlægsfasen31 4.5.2 Driftsfasen32

5 ALTERNATIVER 33 5.1.1 Alternativer33 5.1.2 Indkomne ideer og forslag33

6 AFGRÆNSNING OG METODE 35

6.1 Trafik 36

6.2 Støj og vibrationer 36

6.3 Luft og klima 36

6.4 Lys 37

6.5 Geologi og grundvand 37

6.6 Overfladevand 37

6.7 Natura 2000-områder 37

6.8 Natur, dyre- og planteliv 38

6.9 Landskabelige forhold og visualiseringer 38

6.10 Rekreative forhold 38

6.11 Kulturhistorie og arkæologi 38

6.12 Befolkning og sundhed 38

6.13 Forurenet jord 39

6.14 Miljøafledte socioøkonomiske virkninger 39

6.15 Kumulative virkninger 39


Side 4


7 EKSISTERENDE FORHOLD 40

7.1 Trafik 40

7.2 Geologi og grundvand 40

7.3 Overfladevand 41

7.4 Natura 2000-områder 41

7.5 Natur, dyre- og planteliv 42 7.5.1 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 342 7.5.2 Bilag IV-arter43 7.5.3 Fugle43 7.5.4 Øvrige naturforhold43

7.6 Landskabelige forhold 44

7.7 Rekreative forhold 44



8 VURDERING AF VIRKNINGER 46

8.1 Trafik 46 8.1.1 Anlægsaktiviteter46 8.1.2 Det færdige anlæg47

8.2 Støj og vibrationer 47 8.2.1 Anlægsaktiviteter47 8.2.2 Det færdige anlæg49

8.3 Luft og klima 49 8.3.1 Anlægsaktiviteter49 8.3.2 Det færdige anlæg49

8.4 Lys 50 8.4.1 Anlægsaktiviteter50 8.4.2 Det færdige anlæg50

8.5 Geologi og grundvand 50 8.5.1 Anlægsaktiviteter50 8.5.2 Det færdige anlæg50

8.6 Overfladevand 50 8.6.1 Anlægsaktiviteter50 8.6.2 Det færdige anlæg51

8.7 Natura 2000-forhold 52 8.7.1 Anlægsaktiviteter52 8.7.2 Det færdige anlæg53


Side 5


8.8 Natur, dyre- og planteliv 53 8.8.1 Anlægsaktiviteter53 8.8.2 Det færdige anlæg54

8.9 Landskabelige forhold og visualiseringer 56 8.9.1 Anlægsaktiviteter56 8.9.2 Det færdige anlæg56


8.11 Rekreative forhold 58 8.11.1 Anlægsaktiviteter58 8.11.2 Det færdige anlæg59

8.12 Befolkning og sundhed 59 8.12.1 Anlægsaktiviteter59 8.12.2 Det færdige anlæg60


8.14 Miljøafledte socioøkonomiske virkninger 60

8.15 Kumulative virkninger 61

9 RESUME AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 62

9.1 Design 62

9.2 Anlægsfase 62

9.3 Drift af det færdige anlæg 63

10 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM 65

10.1 Overvågning af anlægsaktiviteter 65

10.2 Overvågning af det færdige anlæg 65

11 EVENTUELLE MANGLER 66

12 REFERENCER 67 BILAG: KORTBILAG 1: Lokalplanafgrænsning KORTBILAG 2: Anvendelse og delområder KORTBILAG 3: Veje, stier og parkering KORTBILAG 4: Illustrationsplan


Side 6


1 INDLEDNING

ARKEN Museum for Moderne Kunst er oprindeligt tegnet til at ligge tættere på vandet som ”det tilsandede kunstskib”. Denne vision ønsker ARKEN nu at virkeliggøre ved i stedet at ”bringe vandet til museet” ved at anlægge en lagune rundt om museet og derved støtte arkitektens ide.

1.1 VVM1 og miljøvurdering

Ishøj Kommune har på baggrund af oplysninger om projektet vurderet, at projektet er omfattet af reglerne i VVM-bekendtgørelsen nr. 1510, og at der derfor skal udarbej-des VVM-redegørelse med vurdering af projektets væsentlige virkninger på miljøet samt udstedes VVM-tilladelse, før projektet kan realiseres. Det ansøgte projekt kan ikke rummes inden for den gældende lokalplan nr. 1.24 med tillæg 1.24.1 for området. Der er derfor udarbejdet forslag til ny lokalplan (forslag til lokalplan 1.67), som muliggør en realisering af projektet. Ishøj Kommune har vurde-ret, at lokalplanforslaget skal miljøvurderes i henhold til bestemmelserne i lov om mil-jøvurdering af planer og programmer, LBK 936 Som forudsætning for lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til kommuneplan-tillæg, som ændrer rammeområdets afgrænsning og fastholder retningslinier. De mil-jømæssige konsekvenser af kommuneplantillægget er sammenfaldende med de mil-jømæssige konsekvenser af lokalplanforslaget. Denne redegørelse er en kombineret VVM-redegørelse for projektet og miljøvurdering af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, i det følgende blot omtalt som ”miljørapport”.

1.2 Ideer og forslag fra den indledende høringsrunde

Høringsperioden for indkaldelse af ideer og forslag for miljørapporten blev gennem-ført i perioden 11. marts – 8. april 2013. Der er indkommet en række ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder. Disse er sammenfattet i to høringsnotater sammen med kommunens bemærkninger til de indkomne ideer og forslag (Ishøj Kommune 2013d og 213e). Ideer og forslag er i relevant omfang indarbejdet i VVM-redegørelsen.

1.3 Offentlig høring af lokalplanforslag, kommuneplantillæg og miljørapport

Lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering er i offentlig høring i perioden 28. juni – 23. august 2013. I denne periode har offentligheden mulighed for komme med bemærkninger til projektet. Be-mærkninger, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal være skriftlige. Du kan sende bemærkninger senest den 23. august 2013 til: [email protected] eller:

1 VVM: Vurdering af virkningen på miljøet

mailto:[email protected]


Side 7


Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Husk at angive navn og adresse. Ishøj Kommune vil udarbejde en hvidbog over indkomne bemærkninger samt kom-munens kommentarer hertil. På baggrund af miljørapporten og hvidbogen vil Byrådet tage endelig stilling til lokal-planforslaget og kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse og miljø-vurdering. Kommunens afgørelse om at vedtage planerne kan indklages til Natur og Miljøklage-nævnet med en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af kommunens afgørelse.

1.4 Læsevejledning

På baggrund af dispositionsforslaget for ARKEN - Kunstens (Møller og Grønborg 2013) er der udarbejdet følgende plandokumenter for projektet:

Forslag til lokalplan nr. 1.67 ARKEN – Kunstens Ø, med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 4 om ændring af kommuneplanens rammeområder. Offent-liggjort den 28. juni 2013

ARKEN – Kunstens Ø. Miljørapport. Offentliggjort den 28. juni 2013 Miljørapporten for projektet er struktureret som følger: Kapitel 2 indeholder et ikke-teknisk resumé af redegørelsen. Kapitel 3 beskriver de lovmæssige rammer for VVM-redegørelse og miljøvurdering samt relevante planforhold i projektområdet. Kapitel 4 beskriver projektets formål, udformning og ressourceforbrug samt relevante aktiviteter i anlægsfasen og under drift. Kapitel 5 redegør for undersøgte alternativer samt for hvordan ideer og forslag fra of-fentligheden og berørte myndigheder er inddraget i miljørapporten. Kapitel 6 beskriver fokusområderne og de anvendte metoder for miljørapporten. Kapitel 7 redegør for de eksisterende miljøforhold, fordelt på forskellige miljøtemaer: Geologi og grundvand, overfladevand, Natura 2000-forhold, natur, flora og fauna, landskabelige forhold, rekreative forhold, kulturhistorie, forurenet jord og trafik. Kapitel 8 indeholder en vurdering af projektets miljømæssige virkninger i anlægs- og driftsfasen. Konsekvenserne er vurderet under den forudsætning, at en række angiv-ne afværgeforanstaltninger er indarbejdet i projektet.


Side 8


Kapitel 9 resumerer kort de indarbejdede afværgeforanstaltninger. Dette kapitel for-ventes at danne baggrund for de miljømæssige krav, der vil blive stillet til projektet i en VVM-tilladelse. Kapitel 10 indeholder forslag til overvågning af projektets miljøeffekter. Kapitel 11 redegør for eventuelle mangler i videngrundlaget for vurderingerne i miljø-rapporten. Endelig er der følgende oversigtskort indsat som bilag:

1. Lokalplanafgrænsning samt strand- og søbeskyttelsesområder inden for lo-kalplanafgrænsningen

2. Anvendelse og delområder 3. Veje, stier og parkering 4. Illustrationsplan med sigtelinjer.


Side 9


2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Kunstmuseet ARKEN er oprindeligt tegnet til at ligge tættere på vandet som ”det til-sandede kunstskib”. Denne vision ønsker ARKEN nu at virkeliggøre ved i stedet at lave en lagune omkring ARKEN og derved ”bringe vandet til museet”. Miljørapporten er sendt i offentlig høring sammen med forslagene til ny lokalplan og kommuneplantillæg. Høringen foregår i perioden 28. juni – 23. august 2013. I denne periode har borgere, institutioner og berørte myndigheder mulighed for at indsende bemærkninger til miljørapporten og planforslagene. På baggrund af miljørapporten og de indkomne bemærkninger vil Byrådet træffe endelig afgørelse om projektet.

2.1 Projektet

Der vil blive anlagt en lagune rundt om kunstmuseet ARKEN, som herefter vil være placeret på en ø i lagunen – Kunstens Ø. Lagunen vil blive forbundet med Jægersø via to kanaler, se Figur 1. Herved vil der opstå endnu en lille ø – Holmen. Ved anlæg af Holmen vil et begrænset areal af Jægersø blive inddraget ved opfyldning.

Figur 1 Oversigt over projektet (Møller og Grønborg)

Adgangen til området sker fortsat fra Skovvej. Nye tilkørselsveje fordeler trafikken til tre parkeringsområder, der fungerer som parkeringsplads for både museet og strand-parken. Vejen mod Skovhuse vil blive flyttet mod vest, og den eksisterende sti langs Jægersø vil blive flyttet mod øst, så vej og sti i fremtiden forløber parallelt over Holmen. Vejen bliver asfalteret på strækningen fra Skovvej til den sydlige bro ved Holmen. Publi-kums fremtidige adgang til ARKEN vil blive via en gangbro fra Holmen til Kunstens Ø,


Side 10


se Figur 2. På Holmen etableres der to afsætningspladser for turistbusser, to afsæt-ningspladser for taxi og to afsætningspladser for handikapbiler eller handikapvogne.

Figur 2 Ankomstbro og ARKENs forplads på Kunstens Ø. Set fra Holmen (Møller og Grøn-borg 2013)

Ud for parkeringsområdet ved Stenhuse vil der blive lavet en minirundkørsel, og bus-holdepladsen vil i fremtiden blive placeret nær denne. Adgang for drift- og servicekørsel til ARKEN sker fra Skovvej via vejbro 1, se figur 1. De eksisterende stier udbygges, så der fortsat er adgang igennem området til Hol-men, Kunstens Ø samt klitterne og stranden ved Skovhuse og Stenhuse. En vejbro og to gangbroer vil forbinde Kunstens Ø med strandparken. På Kunstens Ø vil stierne blive anlagt med handikapvenlig belægning. Ved museets sydfacade ud for den eksisterende café kommer der et udendørs café-område, se Figur 3. Der vil blive tyndet ud i det eksisterende krat i klitterne, så der skabes et bedre kig og en bedre sammenhæng mellem ARKEN og klitområdet. I det nordlige parkeringsom-råde vil der blive plantet spredte egetræer. Der vil desuden flere steder blive plantet urter, buske og træer af arter, der naturligt hører hjemme i det danske kystlandskab, f.eks. hvidtjørn og slåen. Udviklingen af ny natur vil fortrinsvis ske ved indvandring af planter og dyr fra naboområder, og beplantningen vil kun ske i begrænset omfang med det formål at skubbe lidt på den naturlige udviklingsproces.


Side 11


Figur 3 Cafeområdet set mod vest fra Kunstens Ø (Møller og Grønborg 2013)

2.2 Virkninger af anlægsarbejdet

Anlægsarbejdet forventes at starte i efteråret 2013. Arbejdet vil vare ca. 1 år og for-ventes afsluttet i efteråret 2014. Arbejdet vil give midlertidige gener for områdets bru-gere i anlægsfasen.

2.2.1 Gener fra støj, vibrationer, støv mv.

I anlægsperioden vil der være støj og emissioner til luften fra entreprenørmaskiner og lastbiler, der kører til og fra arbejdsområdet med materialer og. affald. I tørre perioder kan der endvidere være en vis støvdannelse, som dog vil blive begrænset ved sprink-ling. Endelig kan der forekomme kortere perioder med vibrationer, hvis det bliver nødvendigt at etablere spuns og pilotere broer. Anlægsarbejdet vil blive udført ved støj- og vibrationssvage metoder og inden for normal arbejdstid, dvs. på hverdage fra kl. 7 – kl. 18. Kommunens forskrift for be-grænsning af gener fra støjende, støvende, og vibrerende anlægsarbejder vil så vidt muligt blive overholdt. Det kan ikke udelukkes, at der i anlægsfasen kan forekomme perioder, hvor kommu-nens støj- og vibrationsgrænser ikke kan overholdes, selv om der anvendes støj- og vibrationssvage anlægsmetoder. I sådanne tilfælde skal der gives dispensation fra kommunen, og der vil på forhånd blive informeret om det på ARKENs og kommunens hjemmesider. Naboer vil blive orienteret skriftligt.

2.2.2 Trafiksikkerhed

Det er beregnet, at anlægsarbejdet vil medføre en øget trafik på Skovvej med gen-nemsnitligt ca. 24 lastbiler om dagen ved bortkørsel af jord og tilkørsel af råmaterialer


Side 12


(beton, sten, stål, træ mv.). Det svarer til ca. 3 lastbiler i timen på en arbejdsdag. Samtidigt forudses det, at der vil være færre besøgende til strandparken og ARKEN i anlægsperioden på grund af de dårligere adgangsforhold samt generne fra anlægs-arbejdet. Det er sandsynligt, at der bliver mulighed for at anvende overskudsjord fra udgravnin-gen direkte til opfyldning ved en planlagt ny havneø – Vandhunden – i Ishøj Havn. Hvis denne mulighed realiseres, vil trafikken på Skovvej kun blive øget med gennem-snitligt ca. 4 lastbiler om dagen eller ca. 1 lastbil hver anden time på en arbejdsdag. Ådalens Privatskole har adgang fra såvel Skovvej som Tranegilde Strandvej. Skole-børn kan komme til skolen via Strandparkstien eller via en separat sti langs Skovvej. Lastbiltrafikken på Skovvej til og fra arbejdspladsen vurderes ikke at udgøre noget væsentligt sikkerhedsproblem i forhold til skolebørnene. Samlet vurderes det, at trafikken med lastbiler til og fra arbejdspladsen på ARKEN ik-ke udgør noget trafikalt eller sikkerhedsmæssigt problem. Dette gælder også i det til-fælde, at det ikke bliver muligt at genanvende overskudsjord til opfyld ved en planlagt ny havneø i Ishøj havn.

2.2.3 Offentlighedens adgang og rekreative forhold i anlægsperioden

Området omkring ARKEN anvendes i dag til mange forskellige rekreative formål. Ud over besøgende til ARKEN, anvendes strandparken til gåture, badning, picnic, fugle-kigning, hundeluftning mv. samt diverse arrangementer. Der vil blive sikret adgang til ARKEN og strandparken i hele anlægsperioden. Adgan-gen vil dog blive reduceret, mens anlægsarbejdet foregår, ligesom arbejdsområder vil blive spærret af i anlægsperioden. Generne fra anlægsarbejdet samt de dårligere adgangsforhold vil betyde, at området vil være mindre attraktivt i den periode, hvor anlægsarbejdet foregår. Det gælder sær-ligt for besøgende til ARKEN og strandparken. Det får særligt betydning i sommerpe-rioden, hvor området i særlig grad er meget besøgt. Der vil i anlægsperioden blive opsat skiltning om alternative ruter og parkeringsmulig-heder i relevant omfang. Det vil blive sikret, at der i anlægsperioden som minimum vil være 250 tilgængelige parkeringspladser. Det må forudses, at der kan blive perioder i løbet af anlægsfasen, hvor adgang for bevægelseshandikappede kan blive vanskelig.

2.3 Virkninger af det færdige anlæg

Der vil ikke være væsentlige negative effekter på miljøet af det færdige anlæg. Tværtimod vil tilføjelsen af nye landskabselementer som lagune, øer og mere varieret terræn tilføre det lokale landskab øget værdi. På grund af det mere varierede land-skab med våde og tørre områder, vil der endvidere være mulighed for, at der udvikler sig en mere varieret natur.

2.3.1 Landskab og arealinddragelse

Et mindre landareal vil blive inddraget til ny lagune, mens et lille område af Jægersø vil blive inddraget til nyt landområde på øen Holmen. Derudover vil der kun ske ter-


Side 13


rænreguleringer i nødvendigt omfang, f.eks. ved det tidligere parkeringsområde syd for ARKEN, hvor der skal skabes nyt lavt klitlandskab. Terrænreguleringerne vil blive begrænsede – højest 1,5 m over havet, og de vil ikke kunne ses fra havet, da det yderste dige er 3,5 – 4 m højt.

2.3.2 Visuelle virkninger

Lokalt vil projektet skabe et mere varieret landskab med en bedre indpasning af AR-KEN i kystlandskabet. Lagunen bliver et nyt markant landskabselement i lokalmiljøet, se Figur 4. Beplantningen med træer i parkeringsområdet mellem ARKEN og Skovvej vil dels tilføre et naturligt præg over parkeringspladsen og dels synliggøre skellet mel-lem ARKEN/strandparken og Ishøj Havn uden dog at blive et dominerende land-skabselement.

Figur 4 Visualisering af landskabet omkring Arken, når projektet er gennemført. Set i fugle-perspektiv mod syd (Møller og Grønborg 2013)

Ændringerne i landskabet vil ikke kunne ses fra kysten, og ud over de tilsigtede lokale effekter på landskabet, vil anlægget ikke have væsentlige visuelle effekter.

2.3.3 Vandkvalitet

Lagunen omkring Kunstens Ø og ARKEN vil i blive en del af lagunesystemet Jæger-sø og Lille Vejlesø i Køge Bugt Strandpark. Vandskiftet i lagunesystemet er allerede i dag styret via et reguleret indløb i den nordlige del af Jægersø og et reguleret udløb i Lille Vejlesø. Der er lavet modelberegninger, som viser, at vandskiftet i søerne kan opretholdes. Lagunen vil ganske vist nedsætte vandskiftet med nogle få procent, men det kan modvirkes ved få justeringer i indløb og udløb til søerne. Det er på den bag-grund vurderet, at lagunen ikke påvirker vandkvaliteten i Jægersø eller Lille Vejlesø.


Side 14


Det vil blive bygget en barriere, f.eks. en stensætning, til 30 cm over vandfladen un-der adgangsbroen til ARKEN. Den vil betyde. at vandet vil blive tvunget rundt i lagu-nen nord om ARKEN, og sikre et godt vandskifte. Vandkvaliteten i lagunen vil herved blive den samme som i Jægersø. Der vil blive foretaget hydrauliske beregninger for det detailprojekterede projekt, inkl. eventuelle ændringer i reguleringsprocedurerne i ind- og udløbsbygværkerne, så det sikres, at der kan opretholdes god vandkvalitet i hele lagunesystemet.

2.3.4 Offentlighedens adgang og rekreative forhold

Veje og stier i lokalområdet vil blive genetableret og udbygget, og der vil blive sikret samlet ca. 700 parkeringspladser som i dag. Det er hensigten, at bussen i fremtiden vil få endestation ved den nye mini-rundkørsel ved Stenhuse. Offentlighedens adgang til området vil blive som i dag, og måske endda en smule forbedret, idet der vil blive sikret bedre adgang til ARKEN for handikappede.

2.3.5 Plante- og dyreliv

Et mindre område ved Stenhuse, hvor der i dag er forholdsvist god strandeng, vil bli-ve inddraget til ny parkeringsplads. Til gengæld vil udgravningen af lagune med lav-vandede områder, etablering af mere klit samt omdannelse af eksisterende parke-ringsområde syd for ARKEN betyde, at der opstår muligheder for ny og mere varieret natur i form af klitter, strandengsarealer og rørsump og lagune. Den nye natur vil for-trinsvis opstå ved indvandring af arter fra naboområder, ligesom det oprindeligt skete i Køge Bugt Strandpark. Samlet vurderes det, at naturen efter en periode på 5 – 10 år vil være af samme kvalitet eller bedre end i dag.

2.4 Internationale forpligtelser til at beskytte miljøet

Projektet vil ikke påvirke Natura 2000-områder. Lagunen vil blive designet, så vandkvaliteten i såvel den nye lagune som Jægersø og Lille Vejlesø opretholdes som den er i dag. Projektet vil således ikke medføre negati-ve virkninger på forhold, der er reguleret efter EU's vandrammedirektiv. Projektet vil ikke medføre negativ påvirkning af såkaldt bilag IV-arter, dvs. arter af dyr og planter, der er opført på EU habitatdirektivets bilag IV.


Side 15


3 LOVMÆSSIGE RAMMER- OG PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET

3.1 Lovgivningsmæssige rammer for redegørelsen

3.1.1 VVM

Det anmeldte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsen2 under planloven, idet pro-jektet er anført på Bilag 2, pkt. 11, litra a - Anlægsarbejder i byzone, m.v. Projekter, der er anført på bilag 2 er VVM-pligtige, hvis det vurderes, at de eventuelt kan medfø-re en væsentlig påvirkning af miljøet. På baggrund af en screening har Ishøj Kommu-ne afgjort, at projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen er begrundet i den ændrede areal-anvendelse fra strandpark til parkering og ændringen fra land til vand, lagune, der får forbindelse til Jægersø samt i påvirkninger fra anlægsarbejder, herunder store mængder jord, der skal håndteres, samt støj, støv og vibrationsgener fra jordarbejder mv. Ishøj Kommune kan stille vilkår til VVM-redegørelsen.

3.1.2 Miljøvurdering af planer og programmer

Der er udarbejdet forslag til lokalplan for projektet. Samtidigt skal rammeområdet for ARKEN udvides, og derfor er der også udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. For-slaget til lokalplan og forslaget til kommuneplantillæg skal miljøvurderes i henhold til bestemmelserne i lov om miljøvurdering af planer og programmer3. Der er stort overlap i kravene til miljøvurdering af lokalplanforslaget og til miljørappor-ten for projektet. De vigtigste forskelle består i, at berørte myndigheder skal høres di-rekte ved en miljøvurdering. I miljøvurderingen er der større fokus på at redegøre for, om planen har konsekvenser for internationale forpligtelser til at beskytte miljøet (især EU's habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og vandrammedirektiv). Endelig skal en miljøvurdering indeholde forslag til myndighedens overvågning af miljøkonsekvenser i relevant omfang. Det er derfor valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse af projektet og mil-jøvurdering af planforslagene. Miljørapporten er udformet på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i såvel VVM-bekendtgørelsen som loven om miljøvurdering af pla-ner og programmer.

3.2 Planforhold i projektområdet

3.2.1 Fingerplan 2007

I henhold til den gældende Fingerplan 2007 er der udpeget grønne kiler og kystkiler i hovedstadsområdet med det formå at tilgodese behovet for det almene friluftsliv. Projektområdet ligger i et område, der i Fingerplan 2007 er udpeget som en del af Køge Bugt kystkilen og en del af de indre (bynære) grønne kiler (Naturstyrelsen 2007). Det betyder, at området skal friholdes for bebyggelse og bymæssige fritidsan-læg.

2 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 3 Lovbekenddtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer.


Side 16


Der er ikke ændret i udpegningen for så vidt angår projektområdet og strandparken i forslaget til Fingerplan 2013 (Naturstyrelsen 2013), der er sendt i offentlig høring i april 2013. Projektet ændrer ikke på den eksisterende bebyggelse i projektområdet og vurderes ikke at være i konflikt med fingerplanen.

3.2.2 Kommuneplan

Ishøj Kommuneplan 2009-2021 Rammeområdet for ARKEN er i dag udlagt til offentlige formål som museum og re-kreativt område. Dette ændrer projektet ikke på. Til gengæld ønskes rammeområdet udvidet mod syd og vest, så det kan rumme det nye projekt. Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, som ændrer rammeområdets af-grænsning så det passer med det nye lokalplanområde (Ishøj Kommune 2013c). Skov- og skovrejsning Projektet berører ikke skov. Hele lokalplanområdet ligger i område, hvor skovrejsning er uønsket. Lokalt beskyttede områder Projektområdet er i Ishøj Kommunes Kommuneplan 2009 udpeget som biologisk og landskabelig beskyttelsesområde. Projektet forringer ikke værdien af områdets sam-menhængende helheder eller enkeltelementer, men sigter mod at styrke områdets natur- og landskabsværdi. Projektet tager hensyn til de særlig værdifulde helheder og enkelelementer. Projektet sikrer adgang til og mulighed for oplevelse af områdets na-tur- og landskabsværdier. Projektområdet er ikke udpeget til at rumme særlige kulturelle, arkæologiske, æsteti-ske eller geologiske landskabsværdier.

3.2.3 Lokalplaner

Projektet kan ikke rummes inden for den eksisterende lokalplans rammer (lokalplan 1.24 med lokalplantillæg 1.24.1) samt byplanvedtægt 20. Der er derfor udarbejdet forslag til ny lokalplan 1.67 (Ishøj Kommune 2013c), som beskriver områdets udform-ning og anvendelse inden for det udvidede kommuneplanrammeområder.

3.2.4 Kystnærhedszone

Projektområdet ligger i kystnærhedszone ca. 90-100 meter fra kysten og strækker sig ca. 250 m ind mod land. Da projektområdet samtidigt er udpeget som byzone, er kra-vene om hensyn i forhold til planlægning i kystnærhedszone begrænsede: Offentlig-hedens adgang skal sikres og der skal tages højde for naturværdier på omgivende arealer Projektet indebærer ikke bygningsmæssige ændringer. Projektet indebærer, at der fo-retages begrænsede terrænreguleringer. De yderste kystklitter ligger i op til kote 3,5 – 4 m. Terrænreguleringerne vil ske bag disse klitter op højest i op til kote ca. 1,5 m. Set fra havet vil projektet således ikke medføre en ændring af landskabet eller kystlin-jen i forhold til i dag.


Side 17


Projektet tager højde for at området er meget besøgt, og offentlighedens adgang sik-res gennem vej- og stisystem og broer. I anlægsfasen sikres offentlighedens adgang til både strandparken og ARKEN gennem hensigtsmæssig planlægning af anlægsar-bejdet i etaper. Planlægningen af anlægsarbejdets etaper tager udgangspunkt i årstid og enkeltområders brug og drift afhængig af denne. Herved sikres, at der i hele an-lægsperioden vil være adgang til såvel ARKENs faciliteter som strandparken og stranden. Det er hensigten med projektet at forskønne landskabet og tilføre området yderligere rekreativ værdi gennem skabelse af varierende natur i samspil med kysten, klitland-skabet og ARKEN.

3.2.5 § 3-beskyttede områder

Jægersø er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Opfyldning i søen til etable-ring af Holmen, samt udgravning af søens brinker til kanaler til den nye lagune kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

3.2.6 Fredninger

Projektområdet er ikke berørt af fredninger. Nærmeste fredning er Tranegilde, Køge bugt (DBIdent: 21973) og Vallensbæk strandeng (DBIdent: 21975), der begge er arealfredninger, der ligger ca. 500 m nord-vest for projektområdet. Fredningerne har til formål at friholde arealet for bebyggelse, beplantning eller andet der kan hindre det frie udsyn over arealerne. Projektet påvir-ker ikke de fredede områder.

3.2.7 Bygge- og beskyttelseslinjer

Strandbeskyttelseslinje Hele projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinje. Ændringer i tilstanden, herunder bl.a. anlæg af broer, belysning, terrænreguleringer og beplantning kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at en sådan dispensation kan forventes under forud-sætning af, at terrænreguleringer bliver begrænset mest muligt, at naturtyperne for-trinsvis får lov at udvikle sig ved naturlig indvandring, at der ikke beplantes i delområ-derne IVa, IVb og IVc (jf. kortbilag 2), at den beplantning, der etableres i andre delom-råder begrænser sig til de arter, der er opført på plantelisten i lokalplanforslaget, at der ikke skabes fysiske barrierer såsom bolværk mellem naturtyperne og at beplant-ning med træer i parkeringsområdet nord for ARKEN sker med naturligt hjemmehø-rende arter af træer i henhold til føromtalte planteliste. Søbeskyttelseslinje Den vestlige del af projektområdet er omfattet af 150 m søbeskyttelseslinje omkring Jægersø. Anlægsaktiviteter inden for denne beskyttelseslinje kræver dispensations efter naturbeskyttelseslovens § 16.


Side 18


Andre bygge- og beskyttelseslinjer Projektet berører ikke fortidsmindebeskyttelseslinjer, kirkebeskyttelseslinjer, klitfred-ningslinjer eller skovbyggelinjer.

3.3 Myndighedsdispensationer og -tilladelser

Tabel 1 giver en oversigt over nødvendige dispensationer for at gennemføre projek-tet.

Tabel 1 Oversigt over nødvendige myndighedsdispensationer og -tilladelser

Tilladelse Beskrivelse Myndighed

§3-dispensation Brud på Jægersøs brinker samt opfyld ved udvi-delse af ”Holmen” kræver dispensation fra na-turbeskyttelseslovens § 3.

Ishøj Kommune

§15-dispensation Terrænregulering inden for strandbeskyttelses-linjen kræver dispensation fra naturbeskyttelses-lovens § 15. Beplantning med træer på parke-ringsområdet nord for ARKEN kræver ligeledes dispensation fra § 15.

Der er opnået dispensation fra strandbeskyttel-seslinjen, som forudsætter en særskilt ansøg-ning om ”størrelse og udformning af broer og beplantning”

Naturstyrelsen

§16-dispensation Terrænregulering inden for søbeskyttelseslinjen om Jægersø kræver dispensation fra naturbe-skyttelseslovens § 16.

Ishøj Kommune

§ 8-tilladelse Hvis jord der skal flyttes uden for matriklen er forurenet kræver det er § 8 tilladelse efter jordlo-ven, ellers skal det blot anmeldes

Ishøj Kommune

Kloak/spildevand Omlægning af kloak og spildevandsledninger kræver tilladelse

Ishøj Kommune

Veje og overkørsler Ved nyanlæg af veje og overkørsler skal der tages højde for tilgængelighed, herunder handi-cappede

Ishøj Kommune og evt. politiet

Veje og kloakering Vandafledning og behandling af overfladevand kræver tilladelse

Ishøj Kommune

Opfyldningstilladelse*) Opfyldning af Vandhunden i Ishøj Havn kræver myndighedstilladelse.

Kystdirektoratet

*) En opfyldningstilladelse vil formelt set være en del af projektet for Vandhunden i Ishøj Havn; men vil være en forud-sætning for, at overskudsjord fra ARKEN kan anvendes til opfyldning af Vandhunden.


Side 19


4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET

ARKEN Museum for Moderne Kunst blev indviet i 1996 i det 7 km lange, kunstigt skabte natur- og friluftsområde – Køge Bugt Strandpark. Strandparken, der blev ind-viet i 1980, fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række offentlige friluftsaktiviteter. ARKEN er oprindeligt tegnet til at ligge tættere på vandet, som ”det tilsandede kunst-skib”. Denne vision ønsker ARKEN nu at virkeliggøre ved ”at bringe vandet til muse-et” ved at anlægge en lagune rundt om museet. Projektet indebærer en udgravning af en lagune (kanal) omkring ARKEN samt en vi-dereførelse af det eksisterende klitlandskab i strandparken. Det eksisterende klitland-skab vil blive udvidet ind mod landsiden og vil i mødet med lagunen overgå til et fladt åbent strandengslignende areal. En oversigt over projektet fremgår af Figur 5.

Figur 5 Oversigt over projektet (Grundkort: Møller og Grønborg)

De eksisterende parkeringspladser flyttes ud i tre nye parkeringsområder. De nye parkeringsområder vil fremstå i landskabet i samme stil som de eksisterende. Der vil blive etableret adgangsbroer til ARKEN og til stranden. Et vejsystem til parke-ringspladserne samt et net af stisystemer vil sikre offentlighedens adgang til strand-parkens og ARKENs faciliteter. Projektet for ARKEN – Kunstens Ø er beskrevet i forslag til lokalplan nr. 1.67 for AR-KEN – Kunstens Ø (Ishøj Kommune 2013c). Projektbeskrivelsen er sammenfattet nedenfor med hensyn til de forhold, der har betydning for vurderingen af virkningerne på miljøet.


Side 20


4.1 Formål og ide

Det er ARKENs ønske at udvikle landskabet umiddelbart omkring museet. Det er hensigten at forøge de oplevelsesmæssige kvaliteter i samspillet mellem ARKEN og naturen og skabe en visuel oplevelse ved ankomsten til ARKEN. Den centrale landskabsarkitektoniske idé bag ændringen af landskabet omkring AR-KEN er, at museet placeres på en ø. Man vil kunne stå på land og forestille sig, hvad der udfolder sig inde i bygningen på øen. Når man går over broen til museet, vil man opleve, at man bevæger sig fra den rå natur til den raffinerede kultur. Beplantnings-områder med træer koncentreres på nordsiden, mens der mod syd skabes et bølgen-de klitlandskab.

4.2 Projektområdet

Projektområdet udgør de ca. 179.000 m2, der er omfattet af forslag til lokalplan 1.67. Lokalplanområdet fremgår af Figur 6. Området afgrænses mod nord af Skovvej og havnelagunen i Ishøj Havn, mod øst af et strandengsområde og parkering ved Sten-huse. Mod syd afgrænses området af en lokalsti i klitterne og stranden ud til Køge Bugt, mens området mod vest afgrænses af strandengsområde ved Skovhuse og af Jægersø. Der henvises til Figur 5 for så vidt angår stedbetegnelser.

Figur 6 Lokalplanområdet

Den nye lokalplan viderefører bestemmelserne fra byplanvedtægt nr. 20, lokalplan 1.24 og lokalplan 1.24.1. Lokalplanområdet udvides, og lokalplanen suppleres med


Side 21


bestemmelser, der skaber mulighed for at etablere et nyt naturområde med en lagu-ne, der forbindes med Jægersø. Lokalplanområdet må anvendes til offentlige formål i form af rekreativt, grønt område, lagune forbundet med Jægersø, kreative og kulturelle formål i form af kunstmuseum, samt parkering.

4.3 Projektet

4.3.1 Bebyggelse

Bebyggelsesprocenten fastsættes til 20 for lokalplanområdet under ét og den maksi-male bygningshøjde til 18,5 m. Eventuel ny bebyggelse skal placeres inden for det eksisterende bebyggede areal til museumsbygningen. Ændringer skal udføres med en arkitektur og overfladebehandling, der er i overensstemmelse med den eksiste-rende museumsbygning. Ved museets sydfacade ud for den eksisterende café kan der i niveau med terræn etableres et udendørs serveringsområde på 300 m2.

4.3.2 Terræn

Landskabet i lokalplanområdet omlægges på en måde, der tilfører kvaliteter til sam-spillet mellem kyst, vand, klit og strand, se Figur 7 – Figur 9. Med etableringen af en lagune direkte forbundet med Jægersø skabes to øer, ”Kunstens Ø” og ”Holmen”. Kunstens Ø får et areal på ca. 25.500 m2 og Holmen ca. 9.000 m2. Et landareal på ca. 36.000 m2 vil overgå til vandområde ved udgravning til lagune og kanaler.


Side 22


Figur 7 Visualisering set mod syd af de fremtidige forhold med ARKEN placeret på en ø ”Kunstens Ø” sammen med ankomstøen ”Holmen” i en lagune, som er forbundet med Jægersø (Møller og Grønborg).

Figur 8 Tværsnit fra klitterne mod Køge Bugt til caféområdet ved ARKEN (Møller og Grøn-borg)

Figur 9 Tværsnit fra ARKEN til Skovvej (Møller og Grønborg)

Terrænet omkring ARKEN reguleres kun i det omfang, det er nødvendigt i forhold til naturlig afvanding og afgrænsning af lagunen. Terrænreguleringer vil ske med egnet opgravningsmateriale fra området. Den eksisterende parkeringsplads syd for ARKEN vil blive omorganiseret og delvist flyttet, og det eksisterende klitlandskab mellem ARKEN og stranden vil blive udvidet ind mod land. Mod lagunen vil klitlandskabet glide over i et åbent, fladt strandengslig-nende areal. Den eksisterende karakter af klitlandskab i terrænet syd for ARKEN og


Side 23


lagunen suppleres med nye klitter langs begge sider af den eksisterende sti langs klit-terne og inden for den sydlige lokalplanafgrænsning. Klitterne etableres på stræknin-gen mellem Skovhuse og Stenhuse. Herved forstærkes indtrykket af et samlet klit-landskab fra de eksisterende høje klitter ud mod havet og ind mod den sydlige lagu-ne. Klitterne vil også forstærke indtrykket af, at de nye parkeringspladser er indpasset i kanten af et større klitlandskab. Nye klitter vil blive anlagt med en højde over det eksisterende relativt flade terræn med klithøjder varierende mellem 0,5-1,5 meter. De nye klitter vil være lavere end de eksisterende høje klitter ud mod havet og vil ikke kunne ses fra stranden. Mellem lagunen og Stenhuse vil terrænet blive reguleret i forbindelse med udvidelse af den eksisterende parkering og blive hævet med ca. 0,5 m. Den eksisterende ad-gangsvej bevares, og der udvides med parkeringspladser omkring vejen. Der etable-res nye klitter på op til 1,5 m over terræn i parkeringsområdet. Græsarealet vest for Stenhuse bevares og omkranses af nye klitter på op til 1,5 m over terræn. De nye klit-ter omkring Stenhuse vil forstærke indtrykket af et klitlandskab, hvori bygninger, ad-gangsvej, parkering samt græsarealet med festivalaktiviteter er indpasset. Klitterne er lavere end de yderste klitter mod stranden og vil ikke kunne ses herfra. Terrænet omkring den eksisterende parkering nordøst for Stenhuse ud mod Ishøj Havn og Vandhunden bevares. På arealet mellem Skovvej og diget med den eksisterende sti vil terrænet blive hævet fra i dag mellem kote +0,75 og +1,5 til mellem kote +1,5 og +2,75, således at terræ-net får et naturligt fald fra diget mod Skovvej samtidig med, at afvanding fra parke-ringspladserne sikres. Ved etableringen af lagunen skabes der en ø kaldet Holmen på ca. 80 x 150 m på den østlige side af Jægersø. Holmen vil ligge ud til Jægersø og blive omgivet af to kanaler, der skal sikre vandgennemstrømningen i lagunen. Landområdet med Hol-men vil blive udvidet 50-60 m ud i Jægersø. Overfladen opbygges med en svag stig-ning fra kanten til midten af øen og hæves fra ca. kote +1 til +2.

Figur 10 Principsnit i lagunen nord for ARKEN, hvor der enten anvendes spuns eller grabsten (Møller og Grønborg)


Side 24


4.3.3 Lagunen

Lagunen bliver det overordnede landskabstræk, der skaber Kunstens Ø med ARKEN omgivet af vand. Lagunen udformes som en udvidelse af Jægersø i ”naturlige” for-mer. Vandspejlet får sin største udstrækning ved hovedindgangen til ARKEN samt ved caféområdet. På øens nordside bliver lagunen smallere. For at sikre den nødvendige vandkvalitet i lagunen skabes vandbevægelse med gen-nemstrømning af vand fra Store Vejleå og fra Ishøj Havn gennem den eksisterende sluse. Via en kanal med indløbsbygværk ledes vandet nord om den nye ø Holmen og ind i lagunen. Ved ankomst-broen til Kunstens Ø etableres eventuelt en vandspær-ring, der tvinger indstrømmende vand med uret rundt om Kunstens Ø. Vandet ledes herefter ud i Jægersø via en anden kanal syd om Holmen. Lagunen udformes med henblik på at optimere vandgennemstrømningen. Ved indløbet vil lagunen få en dyb-de på ca. 1,5 m og ved udløbet ca. 1,7 m. Tværsnittet udformes med en bredde på ca. 5 m ved bunden og jævne skråningsflader herfra. Der etableres en jævn bund uden lunker og med en form, der tilgodeser et jævnt flow uden hjørner med stillestå-ende vand. Herved opnås et tilstrækkeligt vandskifte til at sikre en god vandkvalitet samtidig med, at vandskiftet ikke bliver så stort, at der sker erosion af brinkerne. De smalle kanaler udformes om nødvendigt med uforankret lavt bolværk, spuns eller befæstes med ral og grabsten. Lagunen får samme variation i dybderne som Jægersø med største dybder på 1,5-2,0 m.

Figur 11 Principsnit i lagunebredden syd for ARKEN, hvor udeserveringsområde ved AR-KENs café aftrappes ned til lagunen (Møller og Grønborg)


Side 25


Figur 12 Principsnit i lagunebredden øst for ARKEN (Møller og Grønborg)

4.3.4 Beplantning

Beplantningen omkring ARKEN ændres i forhold til i dag. Der udtyndes i de eksiste-rende tætte krat mellem ARKEN og klitterne, så der skabes gode kig mod Køge Bugt, samt visuel forbindelse mellem museet, lagunen og havet. Tilførsel af nye plantearter vil fortrinsvis ske ved naturlig indvandring fra naboområderne. Etableringen af lagu-nen, terrænreguleringer og udtynding og rydning af krat vil sætte gang i en udvikling af mere varierede naturtyper. Det forventes, at områdernes naturindhold udvikler sig mod klitlandskab, strandeng, strandoverdrev og rørskov. I klitlandskabet syd for lagunen (delområderne IVa, IVb og IVc i lokalplanen, se kortbi-lag 2) vil der ikke blive beplantet. Her forventes ny natur udelukkende at udvikle sig ved naturlig indvandring af planter og dyr. Hvis det i dette område bliver nødvendigt at etablere sandflugtsbekæmpende beplantning, kan dette kun ske efter forudgående dispensation fra Naturstyrelsen. I de øvrige delområder i lokalplanen kan der indplantes naturligt hjemmehørende ar-ter i begrænset omfang. Naturstyrelsen har vurderet, hvilke arter af hjemmehørende urter, buske og træer, der må indplantes i hvilke naturtyper. Disse fremgår af planteli-ster i lokalplanforslaget. De plantearter, der er nævnt nedenfor, fremgår alle af plante-listen i lokalplanforslaget. Mod byen og havnen skærmes ved beplantning med naturligt hjemmehørende arter af træer, f.eks. vinter-eg, så ankomsten til ARKEN ikke blotlægges uhindret på en gang, men først åbnes gradvist. Ved beplantning af området skal der friholdes sigtelinjer mellem Skovvej, Ishøj Havn, Stenhuse og ARKEN og mellem ARKEN og Køge Bugt, som vist principielt på kortbi-lag 4. Jordbunden i det næringsfattige klitlandskab i parkeringsområderne ved Stenhuse og Skovhuse bygges op af de mindst næringsholdige partier af den deponerede jord, overlejret med sand. Et begrænset antal hjemmehørende sandflugtsdæmpende arter kan indplantes i området, f.eks. sandhjelme og marehalm.


Side 26


Strandengens planter tåler periodevis overskylning med saltvand, både ved flod og ebbe og ved lejlighedsvise oversvømmelser. Saltindholdet i jorden er betydende for plantearterne i vegetationen. I denne zone kan indplantes et begrænset antal hjem-mehørende og erosionshindrende urter, f.eks. engelskgræs, strandasters, harril, strand-vejbred og jordbær-kløver. Strandoverdrev med lysåben, kystnær bevoksning afgrænser øen mod øst og mod diget samt skærmer let for indkig til parkering og bebyggelse. Jordbunden kan bygges op af de lidt mere næringsholdige partier af den deponerede jord. Hjemmehørende træer og buske som vinter-eg, hvidtjørn, slåen og skovfyr. kan etableres her, vinter-eg dog kun i parkeringsområderne. Rørskoven gror i en jordbund, der ofte er gytjeholdig, dvs. indeholder meget organisk stof. Dette materiale optræder i en del af boreprøverne og kan genbruges fra den op-gravede, deponerede jord fra udgravningen af søen. Vegetationen breder sig kraftigt ned til vanddybder på omkring 0,5 m. Eksempler på karakterplanter er tagrør, alm sumpstrå, strandkogleaks og blågrøn kogleaks. Rørskoven vil indfinde sig af sig selv; men rørskovsdannelse kan hjælpes på vej ved beplantning med arter, der fremgår af plantelisten i lokalplanforslaget.

4.3.5 Veje

Vejadgangen til området vil fortsat være fra Skovvej. De eksisterende tilkørselsveje samt én ny tilkørselsvej fordeler trafikken til tre parkeringsområder, der betjener både museet og Strand-parken. Veje og parkeringsområder fremgår af Figur 13. Ved den nuværende indkørsel fra Skovvej til Stenhuse etableres en minirundkørsel, som også på sigt vil give adgang til det fremtidige havneområde på Vandhunden. Busser for den kollektive trafik, der i dag vender ved at køre gennem parkeringsom-rådet syd for ARKEN, vil fremover vende i den nye rundkørsel. Fra rundkørslen vil der være indkørsel til to parkeringspladser ved Stenhuse. Der etableres en ny asfalteret indkørselsvej til ARKEN fra Skovvej via Vejbro 1, jf. kortbilag 3, primært til brug for personale-, vare- og kunstleverancer samt rednings-vej. Den eksisterende indkørsel til ARKEN og Skovhuse bibeholdes som adgangsvej til Strandparken samt for lette trafikanter til ARKEN. Vejen omlægges mod vest og føres via Vejbro 2 over Holmen og via Vejbro 3 videre til parkeringspladsen ved Skovhuse, jf. kortbilag 3. Vejen vil blive asfalteret frem til Vejbro 3. Vejen skal fortsat anvendes til biler, taxier og turistbusser. På Holmen etableres et areal til af- og påstigning for tu-ristbusser, taxi og handicapbiler.


Side 27


Figur 13 Til- og frakørselsforhold samt parkering (Møller og Grønborg)

4.3.6 Parkering

Der etableres tre nye områder med parkering, et nyt ved Skovvej, et ved Stenhuse bestående af en udvidelse den eksisterende parkeringsplads samt et ved Skovhuse ved omlægning af den eksisterende, jf. Figur 13. Parkeringsområdet ved Skovvej er primært orienteret mod gæster til ARKEN, mens parkeringsområdet ved Stenhuse primært er orienteret mod gæster til Strandparken. Parkeringsområdet ved Skovhuse er både orienteret mod ARKENs og mod Strandparkens gæster. Der etableres i om-rådet parkeringsplads til i alt ca. 700 biler svarende til det nuværende antal. Mere end 500 af parkeringspladserne er placeret tæt på stranden, svarende til i dag. Parkeringsanlæg og stiforløb indpasses i landskabet. Parkeringsområdet ved Skovvej udformes med lette buer, der slynger sig gennem landskabet og adskilles i mindre enheder af beplantning. De eksisterende parkeringsområder ved Stenhuse og Skovhuse ændres og udvides. Der udformes et supplerende klitlandskab, hvor klitter opdeler parkeringen, så der parkeres mellem nye klitter, og hvor nye klitter afskærmer parkeringsområdet mod la-gunen.


Side 28


Der indrettes i alt 11 handicapparkeringspladser, 4 på parkeringsarealerne ved de to adgangsveje og 3 på Kunstens Ø. De eksisterende 4 handicapparkeringspladser ved Skovhuse opretholdes. Der indrettes cykelparkeringspladser ved de to adgangsveje til Holmen og Kunstens Ø.

Figur 14 Det fremtidige stisystem omkring ARKEN (Møller og Grønborg).

4.3.7 Stier

Der anlægges nye stier i området, der forbindes med de eksisterende stier i Strand-parken, se Figur 14. Det eksisterende stisystem bevares og udbygges, så der er ad-gang dels til Holmen og til Kunstens Ø med ARKEN og dels gennem området til Stenhuse, Skovhuse og Strandparken. Alle stier er offentligt tilgængelige. Den regionale sti forløber i dag vest om ARKEN i eget tracé fra Skovvej og gennem Strandparken mod vest. På strækningen vest for ARKEN omlægges denne sti, så den forløber langs med vejen mellem Skovvej og Skovhuse hen over den nye ø Hol-men. Det lokale stisystem suppleres med to nye stier. Stierne indpasses nøje i omgivelser-ne og i terræn og beplantning med forbindelse til trædestier, som slynger sig diskret gennem landskabet.


Side 29


Den ene sti forløber rundt om ARKEN uden for lagunen. Fra vest ved Skovvej løber den på diget og øst om lagunen tæt på vådområdet, langs klitterne med forbindelse mod Skovhuse og forbi en ny fodgængerbro til ARKEN og over Holmen med an-komstbroen til ARKEN og frem til stien langs Skovvej. Undervejs giver stien mulighed for forskellige oplevelser og kig mod ARKEN, lagunen, lavtvoksende vegetation, klit-landskab og udsigt til havet. Der er lukkede og åbne rum, og der passeres gennem meget forskellige vegetationsområder. Den anden sti forløber rundt om ARKEN på Kunstens Ø. Fra det befæstede an-komstområde fører et forgrenet stinet rundt om øen, udlagt med varierende overflade i naturlige materialer og handicapvenlig udformning. Undervejs passerer stien an-komst, opholdsarealer ved café, udkigsområder samt varierende vegetationsområder med rørsump, strandkrat osv.

4.3.8 Broer

Der etableres i alt 5 nye broer over lagune og kanaler, heraf tre vejbroer og to stibroer jf. kortbilag 3. Vejbro 1 fører til Kunstens Ø og Vejbro 2 og 3 via Holmen til parke-ringsområdet ved Skovhuse. Bro 4 er en ankomstbro for fodgængere fra Holmen til Kunstens Ø, eventuelt med en vandspærring indbygget. Bro 5 er en fodgængerbro fra parkeringsområdet ved Skov-huse til Kunstens Ø. Der skal være en frihøjde på 1,2 m under alle broer af hensyn til sejlads i f.eks. kajak.

Figur 15 Principsnit i vejbro (Møller og Grønborg). De to vejbroer via Holmen udføres som let-te konstruktioner, selvbærende eller med fritstående bropiller og med åbent/trans-parent rækværk. Vejbroen til Kunstens Ø kan udføres med massive indfatninger i beton.


Side 30


Figur 16 Principsnit i ankomstbro (Møller og Grønborg). Broen udføres med fritstående bropil-ler og med åbent/transparent rækværk. Under broen etableres om nødvendigt en vandspærring af beton eller stål.

Figur 17 Principsnit i fodgængerbro (Møller og Grønborg). Broen udføres delvist i azobé-træ og med åbent/transparent rækværk.

4.3.9 Belysning

Belysning af veje, broer, stier og parkeringspladser og andre færdselsarealer vil blive etableret, så der sikres den fornødne sikkerhed og tryghed, og samtidig tages hensyn til kystlandskab og natur ved brug af lysarmaturer med sideværts afskærmning. På veje, stier og vejbroer nord for lagunen sikres der god belysning indtil personhøjde. I parkeringsområdet langs Skovvej samt i afsætningsområdet på øen Holmen kan der opsættes 2,7 m høje lysmaster. Langs adgangsveje til vejbro 1 til ARKEN og fra Skovvej over vejbro 2 til Holmen kan der opsættes 2,7 m høje lysmaster. På Kun-stens Ø kan der nord og syd for ARKENs forplads opsættes 7 m høje lysmaster. Der kan benyttes lysmaster med spots, som skal være retningsbestemte nedad, og som kan suppleres med ekstra spots i forbindelse med særarrangementer. Lav pullertbelysning kan bruges som supplerende belysning langs stier fra parke-ringsareal I.a og afsætningspladser og frem til ARKEN via ankomstbroen bro 4. Der


Side 31


kan etableres udvendig vægbelysning på ARKEN samt lav pullertbelysning langs sti-en rundt om ARKEN på Kunstens Ø. På ankomstbroen bro 4 kan der monteres nedadrettet belysning under håndlisten. Der må ikke etableres belysning syd for lagunen mod stranden.

4.3.10 Ubebyggede arealer

På Kunstens Ø kan der placeres skulpturer og installationer midlertidigt i forbindelse med udstillinger. I lagunen og i landskabs- og naturområder kan der i særlige tilfælde gives tilladelse fra naturmyndigheden og fra ejeren I/S Strandparken til midlertidig op-sætning af skulpturer og installationer i forbindelse med udstillinger. Der må ikke skiltes eller etableres udendørs oplag inden for lokalplanområdet.

4.4 Anlægsaktiviteter og forventet tidsplan

De væsentligste anlægsaktiviteter for etablering af Kunstens Ø omfatter:

Forberedende arbejder (byggepladsindretning, rydning af befæstede arealer mv. fjernelse af eksisterende beplantning, ledningsomlægninger mv.)

Jordarbejder (muldafrømning, udgravning af lagune, landvinding (Holmen), terræn-regulering og genudlægning af muld)

Etablering af 5 broer

Etablering af nye veje og stier samt belægninger på Kunstens Ø

Etablering af cafeområde

Efterbehandling af området (beplantning, tilsåning, opsætning af belysning, af-faldsspande, skilte mv.).

Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med Ishøjs Kommunes forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbej-der (Ishøj Kommune 2010) og vil som hovedregel foregå inden for normal arbejdstid, dvs. på hverdage mellem kl. 07 og kl. 18. Anlægsarbejdet forventes igangsat i efteråret 2013 og forventes at stå færdigt i efter-året 2014. Den samlede anlægsperiode forventes at være ca. 1 år. Der vil være adgang til både ARKEN og strandparken via Skovvej i hele anlægsperi-oden, selv om den vil være reduceret i forhold til i dag. Der vil således blive sikret mi-nimum ca. 250 parkeringspladser i anlægsperioden.

4.5 Ressourceforbrug og affald mv.

4.5.1 Anlægsfasen

Forbruget af betydende råstoffer til anlæg af kunstens Ø er på baggrund af oplysnin-ger i dispositionsforslaget (Møller og Grønborg 2013) skønnet til:


Side 32


Ca. 14.000 tons (8.000 m3) mekanisk stabilgrus og bundsikringsgrus og lignende til veje, parkeringspladser og stier

Ca. 300 tons småskærver (grabsten) til sikring af brinker i lagunen

Ca. 550 tons beton til broer

Ca. 150 tons stål til broer og spuns

Ca. 20 tons træ til broer

60 - 70 tons asfalt til vej- og stibelægning. Derudover anvendes mindre mængder af andre materialer til etablering af cafeområ-de, belysning mv. Det er ikke behov for væsentlige mængder vand til anlægsaktiviteterne, og anlægsak-tiviteterne vil ikke generere væsentlige mængder spildevand. Projektet indebærer afrømning af ca. 8.000 m3 muld. Den afrømmede muld vil blive genudlagt i projektområdet, når terrænreguleringerne er gennemført. Projektet indebærer bortgravning af ca. 72.000 m3 jord i anlægsfasen. Det forventes, at i alt ca. 34.000 m3 af den bortgravede jord genbruges inden for matriklen til at ska-be nye klitlandskaber samt til landvinding og landhævning på øen Holmen. De reste-rende ca. 38.000 m3 vil blive søgt genanvendt i andre projekter, f.eks. som opfyld til en planlagt ny havneø i Ishøj Havn, hvorved de bortgravede mængder kun skal transporteres en meget kort afstand. Alternativt, vil det blive deponeret i henhold til gældende lovgivning. Projektet generer ikke farligt affald, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

4.5.2 Driftsfasen

Projektet indebærer ikke behov for råstoffer i driftsfasen. Projektet ændrer ikke væsentligt ved ARKENs nuværende behov for vand i driftsfa-sen, og medfører heller ikke ændrede spildevandsforhold. Projektet vil ikke give anledning til væsentligt ændrede mængder affald i driftsfasen, og projektet vil ikke generere farligt affald.


Side 33


5 ALTERNATIVER

5.1.1 Alternativer

0-alternativet er den situation, at projektet ikke gennemføres, og at situationen i dag opretholdes. Vurderingen af projektets virkninger på miljøet er foretaget i forhold til virkningerne af 0-alternativet. Ud over 0-alternativet er der ikke vurderet andre alternativer i denne miljørapport.

5.1.2 Indkomne ideer og forslag

Beplantning mv. Naturstyrelsen ønsker ikke, at der skal udsås eller beplantes med manglende arter. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at den naturlige strandengs-, rørsump-, klit- og strandkratsvegetation skal indvandre af sig selv. Det er endvidere Naturstyrelsens op-fattelse, at der skal være en naturlig, fri overvang mellem de forskellige naturtyper (Naturstyrelsen 2013). Naturstyrelsens synspunkt er indarbejdet i projektets udformning. Indvandring af arter (planter og dyr) vil ske ad naturlig vej. Eneste undtagelser er, at a) der muligvis vil bli-ve indplantet sandflugtsdæmpende arter (naturligt hjemmehørende) i bare klitområder til bekæmpelse af sandflugt, og b) at der i området nord for ARKEN vil blive indplantet naturligt hjemmehørende arter af træer efter nærmere dispensation fra Naturstyrel-sen. Der vil ikke blive skabt barrierer (f.eks. træbolværk) mellem naturtyperne. Fisk Ishøj Sportsfiskerklub samt to biologistuderende fra Københavns Universitet har fore-slået, at lagunen designes, så den er egnet som yngle- og opvækstområde for abor-rer og andre fisk (Ishøj Kommune 2013e). Der nævnes, at aborrer i stor stil benytter rørskov i bl.a. Jægersø som ynglested, og at der kræves vanddybder på over 1 m så langt ind mod bredden som muligt. Styrende for design af lagunen omkring Kunstens Ø er at sikre en god vandgennem-strømning gennem lagunen samt sikre, at det vandskiftet i det samlede lagunesystem med Jægersø og Lille Vejlesø opretholdes, som det er i dag. Den nye lagune vil få en bunddybde på 1,5 – 1,7 m, og der vil blive etableret lavvandede områder, hvor der forventes dannet rørsump ved naturlig indvandring. Umiddelbart vurderes det, at det nye område vil komme til at opfylde betingelserne for, at aborrer og andre fisk kan anvende det som gyde- og opvækstområde. Indvandring kan ske fra Jægersø, som står i direkte hydraulisk forbindelse med den nye lagune. Der vil ikke i projektet blive taget initiativ til udsætning af fisk eller fiskeyngel. Ligesom for plantearter, må en eventuel indvandring ske ad naturlig vej. Terrænregulering Naturstyrelsen forudsætter, at der forekommer mindst mulig ændring af det nuværen-de terræn, hvorved overskudsjord så vidt muligt fjernes fra området omfattet af strandbeskyttelseslinjen (Naturstyrelsen 2013). Det er indbygges i detailprojekteringen, at terrænregulering kun vil blive foretaget i det omfang, det er nødvendigt i forhold til en naturlig afvanding og afgrænsning til lagu-nen.


Side 34


Klimasikring Greve og Vallensbæk kommuner ønsker en redegørelse for klimatilpasning af områ-det, herunder klimasikring og risiko mod oversvømmelser fra såvel land som vand (Ishøj Kommune 2013d). Den fremtidige højvandssikring af ARKEN er ikke behandlet som en del af denne VVM-redegørelse, idet den skal ses i sammenhæng med en generel klimasikring for Køge Bugt. Køge Bugt er udpeget som 1 af 9 risikoområder i Danmark med væsentlig risiko for oversvømmelse. Kommunerne langs Køge Bugt og Kystdirektoratet og Na-turstyrelsen arbejder med kortlægning af højvandsbeskyttelsen i Køge Bugt med henblik på forslag til risikostyringsplaner og klimasikring af højvandsbeskyttelsen. Fortidsminder Kroppedal Museum oplyser, at der på havbunden i umiddelbar nærhed af projektom-rådet er fundet skibsvrag og flint fra stenalderbopladser (Kroppedal Museum 2013, Ishøj Kommune 2013d). Museet vurderer i forlængelse heraf, at eventuelle fortids-minder under ARKEN er blevet ødelagt, da strandparken blev etableret. Skulle der mod forventning dukke jordfaste fortidsminder op i forbindelse med an-lægsarbejdet, vil arbejdet blive stoppet i det omfang, det berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum vil blive adviseret i overensstemmelse med bestemmelserne i museumslovens4 § 27.

4 Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006


Side 35


6 AFGRÆNSNING OG METODE

På baggrund af vurderingerne i VVM-screeningen for projektet (Ishøj Kommune 2013a) og afgrænsningsrapporten for miljøvurderingen af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg (Ishøj Kommune 2013b) er projektets mulige væsentlige påvirk-ninger sammenfattet i Tabel 2.

Tabel 2 Mulige væsentlige påvirkninger ved etablering af Kunstens Ø

Aktivitet/arealanvendelse Forhold, der kan påvirkes

Anlægsarbejder Reduceret adgang og reducerede parke-ringsforhold i anlægsfasen. Støj, vibrationer, støv, luftforurening fra ent-reprenørmaskiner og lastbiltransporter i anlægsfasen. Visuelle virkninger i anlægsfasen

› Befolkningen

› Rekreative forhold

› Landskab

Lagune

Ændret arealanvendelse fra land til vand › Befolkningen

› Landskab

› Vand

› Dyre- og planteliv

Holmen

Ændret arealanvendelse fra vand til land › Landskab

› Vand


Parkeringspladser Reetablering af cirka 700 parkeringspladser ud i tre nye områder, hvoraf et mindre antal eksisterende pladser genbruges

› Befolkningen

› Landskabet


Terrænregulering

Terrænregulering i området nord for Arken hvor der etableres parkering, etablering af klitter ved de nye parkeringsplads Skovhuse og Stenhuse, samt opfyld ved etablering af en ny holm.

› Befolkningen

› Landskabet


› Jordbund

Beplantning

Ændret beplantning med fokus på naturty-perne klit, strandeng, græsningslandskab og rørskov samt etablering af træbeplant-ning mellem Skovvej og Ishøj Havn.

› Landskabet


Miljørapporten vil særligt fokusere på de miljøforhold, der muligvis kan blive væsent-ligt påvirket af projektet samt på årsagerne til de mulige påvirkninger. De miljøforhold, der ikke forventes at blive påvirket væsentligt, bliver belyst til samme overordnede de-taljeringsniveau som i VVM-screeningen og afgrænsningsrapporten for miljøvurderin-gen. For hvert miljøtema, beskrives de eksisterende forhold i relevant omfang, og projek-tets virkninger i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen vurderes. Virkningerne er vurderet for projektet, inklusive de afværgeforanstaltninger, der er indbygget i projek-tet. Afværgeforanstaltningerne er resumeret i et selvstændigt kapitel, så de kan ind-


Side 36


arbejdes i en VVM-tilladelse for projektet. Der er endvidere foreslået overvågning af miljøeffekter i relevant omfang. Endelig er det vurderet, om videngrundlaget er til-strækkeligt, eller om der er mangler i dette. De anvendte metoder er beskrevet nærmere nedenfor for de enkelte miljøtemaer.

6.1 Trafik

For anlægsaktiviteterne er lastbiltrafikken til og fra arbejdsområdet omkring ARKEN vurderet på baggrund af de skønnede mængder af jord og materialer, der i henhold til dispositionsforslaget skal håndteres, idet det er forudsat, at en lastbil med anhænger kan rumme 30 tons jord/materiale. Der er regnet med en samlet anlægstid på 250 arbejdsdage, og den gennemsnitlige lastbiltrafik på hverdage til og fra anlægsområdet er beregnet på denne baggrund. Lastbiltrafikken til og fra anlægsområdet er vurderet i forhold til oplysninger om den eksisterende trafik fra Vejdirektoratets Mastra-database med trafikregistreringer (Vej-direktoratet 2013). Det færdige anlæg forventes ikke at påvirke trafikken til og fra ARKEN og Køge Bugt Strandpark i forhold til den eksisterende situation.

6.2 Støj og vibrationer

Anlægsarbejderne vil give anledning til støj i anlægsfasen. Kørsel med entreprenør-maskiner, intern lastbilkørsel på arbejdspladsen, evt. anvendelse af kompressorer mv. vil medføre støj, og nedramning af spuns vil medføre anledning til vibrationer. Det er et krav, at støj og vibrationer fra anlægsaktiviteter skal over holde Ishøj Kom-munes forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende byg-ge- og anlægsarbejder (Ishøj Kommune 2010). Idet der således forudsættes overhol-delse af denne forskrift er støj og vibrationer fra anlægsaktiviteter vurderet kvalitativt på baggrund af erfaringer fra lignende anlægsarbejder. Bidraget til trafikstøj fra lastbiltrafik til og fra anlægsområdet er vurderet kvalitativt i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænser på baggrund af den estimerede lastbil-trafik til og fra anlægsområdet samt oplysninger om den øvrige trafik på Skovvej. Det færdige anlæg vil ikke ændre på støj og vibrationer i området i forhold til i dag.

6.3 Luft og klima

Anlægsarbejderne vil give anledning til støvdannelse og emissioner til luften i anlægs-fasen. Det er et krav, at støv anlægsaktiviteter skal over holde Ishøj Kommunes forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbej-der (Ishøj Kommune 2010). Idet der således forudsættes overholdelse af denne for-skrift er støv og luftforurening fra anlægsaktiviteter vurderet kvalitativt på baggrund af erfaringer fra lignende anlægsarbejder.


Side 37


Det færdige anlæg vil ikke ændre på emissioner til luft i området i forhold til i dag..

6.4 Lys

Lys fra anlægsaktiviteter er vurderet kvalitativt på baggrund af erfaringer fra tilsvaren-de aktiviteter. Virkningerne af refleksioner fra lagunen samt opsat belysning er vurderet kvalitativt på baggrund af erfaringer fra lignende områder.

6.5 Geologi og grundvand

Oplysninger om geologi, råstofinteresseområder og drikkevandsinteresser er indhen-tet på Danmarks Miljøportal og i GEUS Jupiter Danabase Det er vurderet i VVM-screeningen samt i afgrænsningsrapporten for miljøvurdering af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, at projektets potentielle virkning på grundvandsforhold er ubetydelig.

6.6 Overfladevand

Den planlagte lagune vil indgå som en integreret del af lagunesystemet Jægersø og Lille Vejlesø i Køge Bugt Strandpark. Med udgangspunkt i vandplanen5 for hoved-vandopland Køge Bugt (Naturstyrelsen 2011) er vandkvalitet og biologisk kvalitet af de eksisterende lagunesøer Jægersø og Lille Vejlesø beskrevet. Oplysningerne fra vandplanen suppleres med oplysninger fra andre kilder, herunder bl.a. Ishøj Kommu-ne og Danmarks Miljøportal. Der er foretaget MIKE21-modelberegninger over de eksisterende hydrauliske forhold i lagunesystemet og de fremtidige forhold, når lagunen omkring ARKEN er etableret (NIRAS 2013). Modelberegningerne er anvendt til at eftervise, at det med den fremti-dige lagune og under givne designmæssige forudsætninger er muligt at opretholde samme vandskifte i lagunesystemet som i dag. Vurdering af spredning af opslemmet materiale fra grave- og opfyldningsaktiviteter i anlægsfasen er foretaget kvalitativt på baggrund af erfaringer fra lignende typer an-lægsarbejder. Der er antaget en dumperkapacitet på 10 – 15 m3 og en kapacitet af gravemaskine på 2 – 3 m3.

6.7 Natura 2000-områder

Oplysninger om Natura 2000-områder er hentet på Danmarks Miljøportal, og oplys-ninger om udpegningsgrundlag for relevante Natura 2000-områder er hentet i natur-planerne for områderne med de opdateringer, der fremgår af Naturstyrelsens hjem-meside. Det er vurderet i VVM-screeningen samt i afgrænsningsrapporten for miljøvurdering af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, at projektets potentielle virkning på Natura 2000-områder er ubetydelig. Vurderingen af projektets virkning på udpeg-ningsgrundlagene i natura 2000-områder er derfor foretaget på et overordnet niveau.

5 Det skal bemærkes, at planen i øjeblikket ikke er juridisk gældende.


Side 38


6.8 Natur, dyre- og planteliv

Vurderingen af natur, flora og fauna er foretaget på grundlag af oplysninger fra føl-gende kilder:

Danmarks Miljøportal

Fugle og natur - naturdatabase

DOFbasen – database over observationer af fugle i Danmark

”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” DMU rapport nr. 635, 2007

Den danske rødliste

Danmarks Svampeatlas – database over fund af danske svampe

Rapporter over naturbesigtigelser i området i perioden 2009 og 2011

Besigtigelser foretaget af Grontmij i 2012 – 2013.

6.9 Landskabelige forhold og visualiseringer

I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget for ARKEN – Kunstens Ø har arkitektfirmaet Møller og Grønborg udarbejdet visualiseringer af projektet (Møller og Grønborg 2013). Projektets virkninger på landskabet er vurderet ud fra disse visuali-seringer samt orthofotos ved sammenligning med den eksisterende situation, og un-der henvisning til retningslinjer i kommuneplanen for Ishøj (Ishøj Kommune 2009).

6.10 Rekreative forhold

Rekreative forhold i anlægsfasen er vurderet på baggrund af tilgængelige oplysninger om anlægsperioden, adgangsforhold i anlægsperioden samt oplysningerne om last-biltrafik, støj, vibrationer, støv, luftkvalitet mv. i anlægsfasen. Rekreative forhold i forbindelse med det færdige anlæg er vurderet på baggrund af oplysninger om den ændrede arealanvendelse i delområder, ændrede adgangsfor-hold og stisystemer samt forventede ændringer i naturforholdene som følge af etable-ring af lagunen omkring ARKEN.

6.11 Kulturhistorie og arkæologi

Kulturhistoriske og arkæologiske interesser er beskrevet på baggrund af oplysninger fra Kulturstyrelsens funddatabase (Kulturstyrelsen 2013) samt fra kommuneplanen for Ishøj Kommune (Ishøj Kommune 2009). Oplysninger om eksisterende fredninger og byggelinjer er indhentet fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal 2013).

6.12 Befolkning og sundhed

Virkningen af projektet på befolkning og sundhed er vurderet kvalitativt på baggrund af vurderinger af relevante miljøeffekter. De miljøeffekter, der er fundet potentielt rele-vante i denne sammenhæng er: Anlægsfasen:

Lastbiltrafik

Støj og vibrationer

Støv


Side 39


Rekreative forhold, herunder adgangsforhold til ARKEN og til strandparken ud for ARKEN.

Det færdige anlæg:

Rekreative forhold, herunder visuelle forhold, landskab og naturindhold samt ad-gangsforhold til ARKEN og strandparken.

6.13 Forurenet jord

På baggrund af oplysninger om kortlagte jordforureninger i Danmarks Miljøportal samt oplysninger fra Ishøj Kommune er eventuel forekomst af forurenet jord i projekt-området vurderet.

6.14 Miljøafledte socioøkonomiske virkninger

Relevante erhvervs- og samfundsgrupper er identificeret, og socioøkonomiske for konsekvenser af projektets miljøeffekter på disse er vurderet kvalitativt på baggrund af relevante miljøeffekter. De miljøeffekter, der er fundet potentielt relevante i denne sammenhæng er: Anlægsfasen:

Adgangsforhold til ARKEN og strandparken

Påvirkninger (støj, vibrationer, støv mv.) fra anlægsarbejder Det færdige anlæg:

Adgangsforhold

Rekreative forhold

Landskab, natur og visuelle forhold.

6.15 Kumulative virkninger

Det er vurderet, om projektet medfører væsentlige kumulative virkninger. Kumulative effekter er et udtryk for den samlede effekt på miljøet af projektets påvirkninger og andre aktiviteters påvirkninger.


Side 40


7 EKSISTERENDE FORHOLD

Dette kapitel beskriver de eksisterende forhold, dvs. en basisbeskrivelse af forholde-ne med hensyn til relevante miljøparametre i området i dag uden etablering af en la-gune, flytning af parkeringspladser, klitter, mm. Herved udredes det nødvendige grundlag for en vurdering af eventuelle konsekvenser af projektet på omgivelserne. Endvidere udredes et grundlag for at vurdere behovet og muligheden for afværgefor-anstaltninger samt behovet for overvågningsprogram i anlægsfasen samt for det fær-dige anlæg. Basisbeskrivelsen er baseret på eksisterende viden, der i relevant omfang er supple-ret med undersøgelser udført i projektområdet. Beskrivelsen af de eksisterende forhold dækker:

Trafik

Geologi og grundvand

Overfladevand

Natura 2000-områder

Natur, flora og fauna

Landskabelige forhold

Rekreative forhold

Kulturhistorie og arkæologi

Forurenet jord

7.1 Trafik

Adgangen til ARKEN sker via Skovvej fra Ishøj Stationsvej eller Ishøj Strandvej. Både Køge Bugt Motorvejen og Ring 4 har afkørsler til Ishøj Stationsvej. Trafikken på Skovvej var i 2012 i gennemsnit 3.250 køretøjer pr. dag på hverdage, og den gennemsnitlige hastighed var 47,8 km/t (Vejdirektoratet 2013) Trafikken på Ishøj Strandvej på strækningen mellem Lille Vejleå og Strandparkstien mod Vallensbæk lå i 2012 mellem 9.800 og 11.500 køretøjer pr. dag på hverdage. Den gennemsnitlige hastighed på strækningen lå på omkring 60 – 70 km/t (Vejdirek-toratet 2013). Der foreligger ikke nyere data for trafikken på Ishøj Stationsvej.


Projektet ligger i Køge Bugt Strandpark, der er kunstigt anlagt og blev indviet i 1980. Projektet ligger ikke i et råstofinteresseområde. Der er ikke kortlagte råstofgrave eller interesseområder nær anlægget (Region Ho-vedstaden 2007 og 2012). Projektet ligger i område med drikkevandsinteresser (OD), og der ligger ikke vandbo-ringer i nærheden af projektområdet.


Side 41


Det sekundære grundvandsspejl ligger højt pga. områdets kystnære beliggenhed. I en nu sløjfet boring i det opfyldte område ud for Jægersø ligger grundvandsspejlet 1 – 2 meter under terræn (GEUS boring nr. 207.2827). I boringer i det oprindelige kyst-område mellem strandparken og Ishøj Strandvej er ligger grundvandsspejlet ligeledes ca. 1 – 2 meter under terræn.

7.3 Overfladevand

Jægersø og Lille Vejlesø udgør i dag et hydraulisk forbundet lavvandet, brakvandet lagunesystem mellem Ishøj Havn og Hundige Havn. Lagunesystemet er kunstigt an-lagt som en del af Køge Bugt Strandpark i 1980. Mellem Ishøj Havn og Avedøre Hol-me er der et tilsvarende kunstigt anlagt lagunesystem, og længere mod syd, nær Kø-ge, findes det naturlige lagunesystem ved Ølsemagle Revle og Staunings Ø. Vandkvaliteten i Jægersø og Lille Vejlesø sikres i dag af en til- og afledning af hav-vand til lagunerne. De daglige vandstandsvariationer bruges til at regulere en gen-nemstrømning, der udskifter vandet i lagunerne ca. hver 14. dag. Det sker ved hjælp af et indløbsbygværk, der regulerer indløbet af vand til lagunen i Ishøj Havn, og et ud-løbsbygværk fra Lille Vejlesø til Hundige Havn. Disse bygningskonstruktioner lukker samtidig for vandtilstrømningen ved ekstreme højvander. I vandplanen6 for hovedvandopland Køge Bugt (Naturstyrelsen 2011) er Jægersø og Lille Vejlesø sammen med de andre kunstigt anlagte søer i Køge Bugt foreløbigt klassificeret som stærkt modificerede vandområder. Søerne skal som udgangspunkt opfylde et miljømål om godt økologisk potentiale. Både Jægersø og Lille Vejlesø er målsat med et klorofylmål svarende til det nuværende indhold i søerne, da tilstanden ikke må forringes. Søerne opfylder i dag de gældende mål. Ifølge beregninger er der en meget stor fosfortilførsel fra regnvandsbetingede udløb. Der planlægges ingen indsats, men tilstanden må ikke forringes. Det skal således sikres, at der ikke ved ak-tiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.

7.4 Natura 2000-områder

De Natura 2000-områder, der ligger nærmest projektområdet er:

Nr. 143 Vestamager og havet syd for. Området er EF-fuglebeskyttelsesområde (F111) og EF-habitatområde (H127). Området ligger ca. 7 km øst for projektområ-det

Nr. 140 Vasby Mose og Sengeløse Mose. Området er EF-habitatområde (H124) og ligger ca. 12 km nordvest for projektområdet

Nr. 150 Gammel Havdrup Mose. Området er EF-fuglebeskyttelsesområde (F103) og ligger ca. 15 km vest-sydvest for projektområdet

Nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Området er EF-habitatområde (H130) og ligger ca. 13 km sydvest for projektområdet.



Side 42



De eksisterende forhold vedrørende natur, flora og fauna i projektområdet gennem-gås i afsnittene:

Natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3

Bilag IV-arter

Fugleliv

Øvrige naturforhold.

7.5.1 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er søer, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge, overdrev og udpegede vandløb beskyttet mod tilstands-ændringer. Undtaget fra denne beskyttelse er områder udlagt til byzone før 1992. For områder udlagt til byzone før 1992 er det kun vandhuller og søer, moser og lignende samt vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Projektområdet blev udlagt til byzone før 1992 og er derfor delvist undtaget for bestemmelserne om § 3-beskyttet natur i naturbeskyttelsesloven. På baggrund af feltundersøgelser på de ubenyttede arealer, der berøres af projektet, kunne det konstateres, at flere af arealerne har karakter af eng og strandeng, dog uden særlige botaniske værdier (Agalaja 2011, Naturdata.dk, Fugleognatur.dk). Ifølge undtagelsesreglen for byzoner udlagt før 1992 er enge og strandenge i dette tilfælde ikke omfattet § 3-beskyttelsen. Jægersø er som det eneste i projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, se Figur 18.


Side 43


Figur 18 Områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (kilde: Danmarks Miljø-portal 2013)

7.5.2 Bilag IV-arter

Padder Der forekommer muligvis en lille bestand af grønbroget tudse i lokalområdet. Således er grønbroget tudse hørt ved Jægersø senest i 2009 (Amphi Consult 2009), og af ny-ere observationer i området er den observeret ved Hundige Strand i 2012 (Fugle og Natur 2013). Arten er sjælden. Den er fredet efter dansk lovgivning og desuden strengt beskyttet i henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV. Gentagne eftersøgninger af arten i forbindelse med udarbejdelse af denne miljørapport (Agalaja 2011), har vist at den i dag ikke forekommer i det afgrænsede område, hvor projektet realiseres, og der er ikke umiddelbart egnet habitat for arten inden for projektområdet. Spidssnudet frø er observeret ved Ishøj Strand i 2008 (Fugleognatur.dk). Den blev ik-ke genfundet i området omkring Ishøj Strand, Jægersø eller projektområdet i 2009 el-ler 2011, men kan ikke udelukkes at være i nærområdet i et eller andet omfang. De konkrete områder af Jægersøs bred, der indgår i projektområdet, er besigtiget af Grontmij i 2012 og vurderes ikke at udgøre egnet habitat for de nævnte arter. Gront-mijs feltbesigtigelser i 2012 og 2013 bekræfter, at der i projektområdet heller ikke i dag forekommer habitater, der er velegnede for grønbroget tudse eller spidssnudet frø. Flagermus Der er kendskab til mindst fem arter flagermus der fouragerer i projektområdet, her-under brunflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og vandfla-germus (Agalaja 2011, pers. komm. N. Bell). På baggrund af undersøgelser foretaget i nærliggende områder, kunne sydflagermus eventuelt også forekomme i projektom-rådet. De observerede flagermus har alle været fouragerende, og der er ikke fundet tegn på arter der yngler inden for projektområdet. Træerne i projektområdet vurderes ikke at være egnede som yngle- eller rasteområde for flagermus. Nærliggende træer, bygninger og ARKEN kan udgøre yngle/rastehabitater for flagermus.

7.5.3 Fugle

Området er leve- og ynglested for en række gængse fuglearter (Fugleognatur.dk, DOFbasen.dk). Der er tilknyttet en del arter småfugle og sangfugle til de tætte krat af blandt andet havtorn, der præger strandparken og parkeringsområderne inden for projektområdet. I Lille Vejlesø og Jægersø findes en del gængse ande- og mågefugle samt skarven. Der er ikke kendskab til, eller forventning om, forekomster af sjældne eller sårbare fugle inden for projektområdet.

7.5.4 Øvrige naturforhold

Rødlistede og sjældne arter Seksplettet køllesværmer, som er rødlistevurderet som NT(Nær Truet), er fundet i lo-kalområdet, men uden for projektområdet (Agalaja 2011). Der findes potentielle leve-steder for arten inden for projektområdet, men arten er ikke fundet her.


Side 44


Der er tidligere fundet maj-gøgeurt i nærheden af projektområdet (Amphi Consult 2009). Maj-gøgeurt er fredet efter dansk lovgivning og må ikke beskadiges hvis tilste-de. Arten er dog ikke blevet konstateret inden for selve projektområdet, efter gentag-ne besøg (Amphi Consult 2009, Agalaja 2011). Den østlige del af projektområdet rummer de største botaniske værdier. Her veksler de ubenyttede arealer mellem mere og mindre fugtige græsområder. Af særlige botaniske fund inden for projektområdet kan nævnes spredte forekomster af strand-kvan langs Jægersøs bred og voldtimian i klitrækkerne. Ud over græsarealer og klitarealer med relativt lav vækst, er der områder omkring parkeringsområderne med tæt krat og mindre træer. I den vestlige del af ARKEN fin-des en klynge større poppeler. Spredningskorridor Området omkring strandparken og Store- og Lille Vejleå er i Ishøjs Kommuneplan 2009 udpeget som vigtige biologiske områder blandt andet i kraft af deres funktion som spredningskorridor.

7.6 Landskabelige forhold

Køge Bugt Strandpark mellem Greve og Avedøre er et kunstigt skabt 7 km langt om-råde langs kysten. Området er skabt ved landhævning og omfatter hovedsagligt strand, klit, lagunesøer samt lystbådehavne. Området fremstår som et åbent kyst-landskab med udsyn over strand og klit, græs og strandenge og søer. Store dele af landskabet holdes lysåbent gennem forskellige former naturpleje. Med mellemrum er disse afbrudt af områder tæt krat og ung skov. Projektområdet ligger i et beskyttel-sesområde udpeget i Ishøj Kommunes Kommuneplan 2009, der har til formål at be-skytte biologiske- og landskabelige interesser. Der må således ikke foretages æn-dringer i arealanvendelsen, hvis den forringer områdets natur- og landskabsværdi.


Køge Bugt Strandpark, herunder også Ishøj Strand, Jægersø og Ishøj Havn, er et område af stor rekreativ interesse. Strandparken modtager i sin helhed op mod 1 mil-lion besøgende årligt. De mange gæster benytter områdets grønne områder til bl.a. at bade, sejle, ro kajak, surfe, fiske, løbe, cykle, lufte hunde, gå ture, kigge fugle og ny-de naturen og stilheden. Derudover er der flere steder, som ved ARKEN og Ishøj Strand, etableret grillområder med bord-bænke sæt og legeplads som benyttes hyp-pigt. Parkeringspladser, busholdepladser og et godt stisystem til gående og cyklister sikrer en nem og hurtig adgang til Ishøj Strand, ARKEN og de grønne områder. Des-uden har området betydning som naboområde til andre rekreative områder, herunder Ishøj Havn og campingpladsen Tangloppen.


Hele området er ungt (fra 1980), og er der ikke registreret fund eller fortidsminder i området (Danmarks Miljøportal 2013). Projektområdet har ikke arkæologiske interes-ser, og der forekommer heller ikke elementer af kulturhistorisk interesse ud over, at Køge Bugt Strandpark i sig selv udgør et stykke nyere kulturhistorie.


Side 45


7.9 Forurenet jord

Der er ikke registreret forurenet jord i projektområdet, og området er ikke ”område-klassificeret”, dvs. der heller ikke mistanke om forekomst af forurenet jord på bag-grund af tidligere arealanvendelse. Området er opfyldt landområde (færdigt i 1980), og det vurderes ikke sandsynligt, at der forekommer jordforurening i området.


Side 46


8 VURDERING AF VIRKNINGER

Dette kapitel indeholder en beskrivelse og vurdering af de forventede påvirkninger og konsekvenser af projektet. Dels vurderes virkningerne af anlægsaktiviteterne, idet det forventes, at anlægsarbejdet starter i efteråret 2013 og afsluttes i efteråret 2014. Dels vurderes virkningerne af det færdige anlæg. Vurderingerne foretages ved sammen-ligning med de eksisterende forhold (0-alternativet) for de enkelte miljøtemaer. Vurderingerne er baseret på, at en række afværgeforanstaltninger er indbygget i pro-jektet, jf. dispositionsforslaget (Møller og Grønborg 2013) samt det hydrauliske mo-delberegninger for det nye lagunesystem (NIRAS 2013). De indbyggede afværgefor-anstaltninger er kort resumeret i kapitel 8.

8.1 Trafik

8.1.1 Anlægsaktiviteter

Det er på baggrund af opgørelserne over jordmængder og råmaterialer overslags-mæssigt beregnet, at projektet vil medføre en øget lastbiltrafik på Skovvej med gen-nemsnitligt ca. 24 lastbilture om dagen (12 indkørende og 12 udkørende) i anlægspe-rioden. Det svarer til gennemsnitligt ca. lastbiler i timen på hverdage mellem kl. 7 og kl. 18. På hverdage er trafikken på Skovvej i dag ca. 3.250 køretøjer pr. døgn. Den ekstra lastbiltrafik i anlægsperioden svarer således til en stigning i trafikken på mindre end 1 % i gennemsnit. Det største bidrag til den øgede lastbiltrafik er bortkørsel af overskudsjord fra udgrav-ning til lagune. I den periode, hvor lagunen udgraves, kan den aktuelle lastbiltrafik så-ledes være noget større. Det er sandsynligt, at der bliver mulighed for at anvende overskudsjord direkte til op-fyld ved et planlagt projekt for etablering af en ny havneø i Ishøj Havn. Hvis dette pro-jekt realiseres, vil overskudsjorden blive transporteret den meget korte vej fra projekt-området til havnen, og vil ikke skulle køres bort via Skovvej. Hvis al overskudsjord kan anvendes i Ishøj Havn vil den øgede lastbiltrafik på Skovvej i gennemsnit udgøre ca. 4 lastbilture om dagen, svarende til ca. 1 lastbil hver anden time. Ådalens Privatskole har adgang fra såvel Skovvej som Tranegilde Strandvej. Lette trafikanter (skolebørn) kan komme til skolen via Strandparksstien og via en separat sti langs Skovvej. Lastbiltrafikken på Skovvej som følge af anlægsarbejderne vurderes ikke at udgøre noget væsentligt problem i forhold til skolebørnene. På Ishøj Strandvej og Ishøj Stationsvej vurderes lastbiltrafikken som følge kørsel til og fra arbejdspladsen ved ARKEN at udgøre en ubetydelig del af den samlede trafik i forhold til trafiksikkerhed. Samlet vurderes det, at trafikken med lastbiler til og fra arbejdspladsen på ARKEN ik-ke udgør noget trafikalt eller sikkerhedsmæssigt problem. Dette gælder også i det til-fælde, at det ikke bliver muligt at genanvende overskudsjord til opfyld ved en planlagt ny havneø i Ishøj havn.


Side 47


8.1.2 Det færdige anlæg

Projektet medfører ikke en øget trafikbelastning i for det færdige anlæg, da projektet i sig selv ikke forventes at medføre flere gæster til området.

8.2 Støj og vibrationer


I anlægsperioden vil entreprenørmaskiner og til- og frakørende lastbiler give anled-ning til støj. Der er krav om, at Ishøj Kommunes forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder (Ishøj Kommune 2010) skal overholdes. I henhold til forskriften må støjende, støvende og vibrerende arbejder kun udføres på hverdag i tidsrummet kl. 7 – 18. Særligt støjende aktiviteter, såsom etablering af spunsvægge, må kun foregå på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 16. Bygningen ARKEN er selv nærmeste nabo til anlægsaktiviteterne, og de vibrations-fremkaldende aktiviteter kan komme til at foregå så tæt som ca. 20 m fra bygningen. Derudover ligger ARKEN og projektområdet i strandparken, der er et vigtigt rekreativt område, som benyttes flittigt – ikke mindst i sommerperioden. Nærmeste boligområde ligger ca. 900 m fra projektområdet. De nærmeste bygninger, hvor der opholder sig mennesker i Ishøj Havn ligger ca. 125 m nord for projektområdet. Campingpladsen Tangloppen ligger omkring 300 fra projektområdet. Figur 19 giver en oversigt over arealanvendelser i omegnen af ARKEN.


Side 48


Figur 19 Oversigt over arealanvendelser i omegnen af ARKEN

Støj Støj fra anlægsaktiviteter må ikke overstige 70 dB(A) i henhold til forskriften. Det sva-rer omtrentligt til støjen fra en personbil, der kører forbi i 10 m afstand. Der forudses støjende aktiviteter gennem store dele af anlægsperioden, i form af gra-vearbejder, af- og pålæsning af materialer på lastbiler, ramning af spuns mv. På det foreliggende grundlag, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme overskridelser af støjgrænsen for anlægsarbejder. En eventuel overskridelse af støjgrænsen kræver dispensation fra Ishøj Kommune. Den vejledende grænse for vejstøj ved boliger og skoler, Lden, er 59 dB (Miljøstyrelsen 2007). Lastbiltrafikken til og fra arbejdsområdet i anlægsfasen vil ikke give anledning til overskridelse af denne værdi. Da anlægsarbejdet foregår i et rekreativt område, der ud over ARKENS egne rekrea-tive formål rummer strandpark, Ishøj Havn og campingplads, anbefales det at over-våge støjniveauerne ved kontrolmålinger til dokumentation af anlægsstøjen. Vibrationer Vibrationer fra anlægsaktiviteter må ikke overstige 80 dB(KB) i henhold til forskriften. Der er tale om en grænseværdi for komfortvibrationer, det vil sige vibrationsniveauer der virker generende for mennesker, dog uden at være sundhedsskadelig. Følegræn-sen for mennesker ligger omkring 71 – 72 dB(KB); men oplevelsen af gene vil variere fra menneske til menneske. Ved en vibrationsgrænse på 80 dB(KB) vil de fleste men-nesker ikke føle sig generede, men nogle vil. Der skal foretages piloteringsarbejder til anlæg af broer (få ugers varighed), og der skal muligvis også etableres spuns for at regulere vandstrømmen rundt i lagunen (få ugers varighed). Begge typer aktiviteter kan medføre vibrationsgener. Der skal derfor anvendes vibrationssvage metoder. På det foreliggende grundlag kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme overskri-delser af grænsen for komfortvibrationer, selv ikke ved anvendelse af vibrationssvage metoder. Eventuel overskridelse af komfortvibrationsgrænsen vil være kortvarig og vil samlet begrænse sig til mindre end ca. 2 måneder. En eventuel overskridelse kræver dispensation fra Ishøj Kommune. Hvis det bliver nødvendigt at udføre vibrerende aktiviteter (pilotering af broer, spuns-ning), vil nogle af disse aktiviteter muligvis foregå tæt på bygningen ARKEN. På det foreliggende grundlag kan det ikke udelukkes, at der i den forbindelse kan forekomme generende støjniveauer udendørs og/eller opstå strukturlyd i ARKEN. Ved vibrerende arbejder anbefales det derfor at opsætte vibrationsfølere og løbende at overvå-ge/kontrollere vibrationsniveauer med henblik på at kunne sætte ind i tilfælde af, at der opstår kritiske vibrationsniveauer. Anlægsarbejdet vil ikke medføre risiko for bygningsskadelige vibrationer i ARKEN el-ler nærliggende bygninger i Ishøj Havn. Information I tilfælde af forventede overskridelser af støj- og vibrationsgrænseværdierne er der


Side 49


krav om at orientere naboer og andre berørte parter om de tidspunkter og perioder, hvor der formodes at medføre væsentlige gener for beboere og brugere. Naboer vil blive orienteret skriftligt, og brugere vil blive orienteret via ARKENs og kommunens hjemmesider.


Drift af det færdige anlæg vil ikke give anledning til støj ud over trafikstøj fra til- og frakørende biler. Trafikstøjen vil være på samme niveau som ved det eksisterende anlæg. Drift af det færdige anlæg vil ikke give anledning til vibrationer.

8.3 Luft og klima


I anlægsperioden vil der være øgede emissioner til luften fra entreprenørmaskiner og til- og frakørende lastbiler. Området ligger åbent og med gode spredningsforhold, og emissionerne fra anlægsaktiviteterne vil være af forholdsvist begrænset omfang. Der er vurderet, at emissionerne ikke vil give anledning til forringet luftkvalitet i naboområ-der til projektområdet. Der stilles krav om, at der på tørre blæsende dage sprinkles med vand under jordar-bejde for at minimere eventuelle støvgener, jf. Ishøj Kommunes forskrift for begræns-ning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder (Ishøj Kommune 2010). Projektet vurderes ikke at give anledning til lugtgener i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil ikke medføre øgede emissioner i forhold til i dag, da projektet ikke forventes at ændre på antallet af besøgende til området. Forbruget af råstoffer i form af beton, stål, asfalt og træ til gennemførelse af projektet vil medføre et marginalt forøget CO2-udslip, som i praksis vil være uden betydning i forhold til klimaeffekter.


Projektet medfører ikke øgede emissioner eller øget støvdannelse i området, da pro-jektet ikke forventes at medføre flere besøgende til området. Projektet forventes heller ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Vandkvalite-ten i den nye lagune sikres gennem en dimensionering, der sikrer lave opholdstider for vandet i lagunen. Derved undgås lugtgener fra råddent vand, se også afsnit 7.6 om overfladevand. Det færdige anlæg forventes ikke at medføre øgede CO2-emissioner i forhold til i dag.


Side 50


8.4 Lys


I anlægsperioden vil arbejdspladsen blive indrettet med sikkerhedslys efter Arbejdstil-synets retningslinjer. Arbejdslys på pladsen vil kun være tændt inden for normal ar-bejdstid, og vil ikke give anledning til permanente gener.


Der vil blive etableret begrænset belysning af veje, broer, stier, parkeringspladser og andre færdselsarealer. Belysningen etableres, så den ikke bliver af generende karak-ter for områdets beboer og gæster eller for områdets dyreliv. Belysningen vurderes ikke at medføre nogen væsentlig, negativ miljøeffekt. Etablering af spots på Holmen og forpladsen ved ARKEN vil virke tiltrækkende på in-sekter. Ud over den rødlistede seksplettet køllesværmer er der ikke registreret beskyt-tede, truede eller sjældne insektarter i området. Seksplettet køllesværmer er ikke ak-tiv om natten. Det vurderes, at nye spots på Holmen og forpladsen ikke vil medføre nogen væsentlig effekt på insektlivet omkring ARKEN Udvidelsen af vandspejlet omkring ARKEN, vil i nogle situationer kunne medføre re-fleksioner af sollys på ARKENs facade. Dette vurderes ikke at være af væsentlig ka-rakter.



Anlægget af lagunen vil ikke medføre behov for midlertidig sænkning af grundvands-standen i anlægsperioden. Ud over den tilsigtede bortgravning af sand/jord for at etablere lagunen, vil anlægsaktiviteterne ikke medføre påvirkninger af geologi og grundvand


Det færdige anlæg vil ikke påvirke geologi eller grundvand og udgør ikke nogen hin-dring for eventuel fremtidig anvendelse af områdets grundvand.

8.6 Overfladevand


I anlægsfasen kan vandkvaliteten i Jægersø potentielt blive påvirket af sediment-spredning fra grave- og opfyldningsaktiviteter. Først når lagunen er udgravet, vil kanalerne til Jægersø blive åbnet. Kanalerne skal åbnes i en situation, hvor der ikke forekommer synligt sediment i vandet i lagunen. Herved vil spredningen af sediment fra graveaktiviteterne blive minimal og uden be-tydning for miljøet i Jægersø.


Side 51


En del af det opgravede materiale fra lagunen vil blive anvendt til landvinding til Hol-men. Opfyldningen ved Holmen vil ske ved dumpning af opgravet materiale. Opfyld-ningen af søområdet op til kote 0 m vil skønsmæssigt tage ca. 2 uger. Der skal an-vendes 2.600 – 2.800 m3 til opfyldning ved Holmen op til kote 0 m. Når det antages, at 5 % af denne mængde opslemmes og sedimenterer i Jægersø, svarer det til en gennemsnitlig sedimentationsrate på 0,025 mm/dag eller en samlet gennemsnitlig sedimentation i Jægersø på ca. 0,35 cm. Hovedparten af det opslemmede materiale vil sedimentere på de nye ø-skråninger, og der vil ske resuspension og sedimentation på skråningen, til den finder sit naturlige leje. Det vurderes ikke sandsynligt, at sedi-mentationen vil medføre væsentlige varige effekter på bundfauna eller planter; men en effekt kan ikke udelukkes på det foreliggende grundlag. Hvis der opsættes siltgar-diner umiddelbart uden for øens afgrænsning i opfyldningsperioden, vurderes opfyld-ningen ikke at medføre væsentlige virkninger på dyre- og plantelivet i Jægersø.


Vandskifte og vandkvalitet Den planlagte lagune omkring Kunstens Ø og ARKEN vil indgå som en integreret del af lagunesystemet Jægersø og Lille Vejlesø i Køge Bugt Strandpark. I henhold til vandplanen7 for hovedvandopland Køge Bugt (Naturstyrelsen 2011) skal Jægersø og Lille Vejlesø som udgangspunkt opfylde et miljømål om godt økologisk potentiale. Både Jægersø og Lille Vejlesø er målsat med et klorofylmål svarende til det nuvæ-rende indhold i søerne, da tilstanden ikke må forringes. Søerne opfylder i dag de gældende mål. Opretholdelse af vandskiftet er en forudsætning for en fortsat god vandkvalitet og en fortsat god biologisk kvalitet af lagunesystemet. Der er foretaget MIKE21-beregninger af de hydrauliske forhold i lagunesystemet på baggrund af dispositionsforslaget (NIRAS 2013). Beregningerne viser, at vinden og indstrømningen af vand fra Ishøj Havn til Jægersø skaber vandstandsvariationer, der driver en vandcirkulation i lagunen rundt om ARKEN, således at vandet om somme-ren udskifter i løbet af 1 – 2 uger med vand fra Jægersø. Det er en forudsætning, at der etableres en barriere (f.eks. spuns eller stensætning) med en topkote i +0,30 m (DVR90) under adgangsbroen til ARKEN for at tvinge vandet helt rundt om ARKEN. De hydrauliske beregninger viser, at lagunen reducerer vandskiftet i søerne med nog-le få procent svarende til den forøgelse af vandvolumen, der sker af det samlede sy-stem, når lagunen tilsluttes søerne. Vandskiftet i lagunesystemet er allerede i dag re-guleret via et indløbsbygværk i den nordlige del af Jægersø og et udløbsbygværk i Lille Vejlesø. Ved at ændre en lille smule på reguleringsprocedurerne kan et uændret vandskifte sikres. De hydrauliske modelberegninger viser, at mindre justeringer af bygværkernes operation, som øger den maksimale vandstand i søerne med nogle få centimeter, sandsynligvis kan kompensere fuldt ud for en eventuel uønsket reduktion i vandskiftet som følge af lagunen. Samtidigt viser beregningerne, at der også kan opnås et godt vandskifte i selve den nye lagune, så der sikres god vandkvalitet i den nye lagune. Det sker ved, at vandet tvinges rundt den nye lagune, dels hjulpet af vinden og muligvis også understøttet af en eller to undervandsspunsvægge, der tvinger vandet ind i kanalen og mod uret rundt i kanalen.



Side 52


Der stilles krav om at foretage hydrauliske beregninger for det detailprojekterede pro-jekt, inkl. eventuelle ændringer i reguleringsprocedurerne i ind- og udløbsbygværker-ne, så det sikres, at der sikres god vandkvalitet i den nye lagune, samt at vandkvalite-ten i Jægersø eller Lille Vejlesø ikke forringes. Spildevand Projektet medfører ikke ændringer i udledningen af spildevand. Projektet medfører omlægning af rørføring. Klimaskabte vandstandsstigninger ARKEN er i dag højvandsbeskyttet mod en ca. ”300 års stormflod”. Den fremtidige højvandssikring af ARKEN er ikke behandlet som en del af denne VVM-redegørelse, idet den skal ses i sammenhæng med en generel klimasikring for Køge Bugt. Som en del af EU’s oversvømmelsesdirektiv har Naturstyrelsen og Kystdirektoratet udpeget Køge Bugt som 1 af 9 risikoområder i Danmark med potentiel væsentlig risi-ko for oversvømmelse. Kommunerne langs Køge Bugt og Kystdirektoratet og Natur-styrelsen arbejder med kortlægning af højvandsbeskyttelsen i Køge Bugt med henblik på forslag til risikostyringsplaner og klimasikring af højvandsbeskyttelsen. Den maksimale tilladte vandstand i søerne må forventes at øge i takt med den gene-relle klimaskabte havvandsstigning, som om 50 og 100 år forventes at være hen-holdsvis 0,3 m og 1 m. Det indebærer maksimale vandstande på +0,6 m og +1,3 m (DVR90) i lagunen om henholdsvis 50 og 100 år. Vandstandsstigninger i lagunen betyder, at frihøjder under broer vil blive reduceret svarende til vandstandsstigningen. For at sikre fortsat godt vandskifte i lagunen skal topkoten på barrieren under ad-gangsbroen til ARKEN øges i takt med øgningen i den generelle vandstand i søerne.

8.7 Natura 2000-forhold

De Natura 2000-omrder, der ligger nærmest projektområdet er:

Nr. 143 Vestamager og havet syd for, der ligger ca. 7 km øst for ARKEN

Nr. 140 Vasby Mose og Sengeløse Mose, der ligger ca. 12 km nordvest for AR-KEN

Nr. 150 Gammel Havdrup Mose, der ligger ca. 15 km vest-sydvest for ARKEN

Nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø, der ligger ca. 13 km sydvest for AR-KEN


De Natura 2000-omrder, der ligger nærmest projektområdet er: Natura 2000-området Vestamager og havet syd for omfatter to internationale natur-beskyttelsesområder, nemlig habitatområde H127 og fuglebeskyttelsesområde F111. Natura 2000-området har international betydning som fuglelokalitet og er udpeget som et nationalt, biologisk interesseområde. I udpegningsgrundlaget indgår såvel ter-restriske som marine naturtyper samt en lang række ynglefugle og trækfugle.


Side 53


Anlægsaktiviteterne for Kunstens Ø vil ikke adskille sig væsentligt fra andre tidligere og igangværende aktiviteter langs Køge Bugt og vurderes ikke at påvirke fuglene i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Sedimentation som følge af sedimentspild fra udgravning af lagune og landvinding til Holmen vil næppe kunne registreres ved udløbet fra lagunesystemet Lille Vejlesø, Jægersø og den ny lagune omkring ARKEN. Anlægsaktiviteterne vurderes ikke at gi-ve anledning til øget sedimentation i eller anden påvirkning af de marine naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Natura 2000-området Vasby Mose og Sengeløse Mose omfatter habitatområde H124 og er en vigtig botanisk lokalitet med mange rigkærssamfund og arter, der i dag er truet af kvælstofdeposition (Naturstyrelsen 2011c). Projektet vil ikke påvirke dette om-råde. Natura 2000-området Gammel Havdrup Mose omfatter fuglebeskyttelsesområde F103 og er udpeget for at værne om rørhøg, der yngler i området, og sortterne, der har ynglet i området (Naturstyrelsen 2011d). Projektet vil ikke påvirke område. Natura 2000-området Ølsemagle Strand og Staunings Ø omfatter internationalt be-skyttet habitatområde H130, og der indgår såvel marine som terrestriske habitattyper i udpegningsgrundlaget Naturstyrelsen 2011e). Projektet vurderes ikke at give anled-ning til øget sedimentation eller anden påvirkning af de marine naturtyper, der indgår i områdets udpegningsgrundlag.


Det færdige anlæg vil ikke have nogen virkning på Natura 2000-områder.



Udgravning, arbejdskørsel mv. vil berøre områder, der i dag rummer en vis naturvær-di. Anlægsaktiviteterne vurderes dog ikke at medføre en væsentlig påvirkning på om-rådets plante og dyreliv, da der i forvejen er en meget høj menneskelig aktivitet i pro-jektområdet grundet dets store rekreative værdi og nærhed til byen. Ud over den ændrede arealanvendelse, der gennemføres i anlægsfasen (se neden-stående afsnit om det færdige anlæg), vurderes der ikke være væsentlige påvirknin-ger af dyre- og plantelivet som følge af anlægsaktiviteter. Bilag IV-arter Hvis der forekommer grønbroget tudse i lokalområdet, er det sandsynligt, at den vil til-trækkes af gravearbejder ved ARKEN. Den har ikke store krav til ynglesteder og kan f.eks. finde på at yngle i midlertidige, vandfyldte pytter eller hjulspor. Hvis der ligger større ubrugte jord- eller grusbunker om vinteren, kan arten finde på at anvende disse til vinterhi. Risikoen for trafikdrab af arten er ubetydelig, idet anlægsarbejdet foregår i dagtimerne, mens grønbroget tudse er aktiv om aftenen og natten. Ved anlægsarbejdet vil midlertidige vandansamlinger så vidt muligt blive undgået i grønbroget tudses yngleperiode (1. maj – 15. juni), og det vil så vidt muligt blive und-


Side 54


gået af have ubrugte jord- og grusbunker liggende i projektområdet i oktober, der er den periode, hvor grønbroget tudse går i vinterhi. Med disse afværgeforanstaltninger vurderes det, at grønbroget tudse ikke vil blive påvirket væsentligt at anlægsarbejdet for Kunstens Ø. Anlægsaktiviteterne vurderes ikke at medføre konsekvenser for øvrige bilag IV-arter.


Natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 Jægersø er beskyttet som sø efter naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover er der ik-ke § 3-beskyttet natur inden for projektområdet. Umiddelbart nord for projektområdet er der mod Ishøj Havn en bræmme med strandeng, som er § 3-beskyttet.

Figur 20 Områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (kilde: Danmarks Miljø-portal 2013. Grundkort: Møller og Grønborg)

Det vurderes, at projektet ikke vil medføre tilstandsændringer på § 3-beskyttede na-turarealer ud over, at et areal på ca. 4.000 m2 sø vil overgå til landområde ved etable-ring af øen Holmen. Bilag IV arter Padder Der er ikke fundet egnet habitat for grønbroget tudse eller spidssnudet frø inden for projektområdet, ligesom arterne heller ikke er fundet ved gentagne besigtigelser af projektområdet. Etableringen af en lagune med lavvandede partier og arealer i bred-zonen udlagt til strandengslignende natur og klitter vil skabe egnet ynglehabitat, og have en generel positiv påvirkning, for padder.


Side 55


Lagunen med sit lavvandede område syd for ARKEN vurderes at kunne udvikle sig til en potentiel god lokalitet for især grønbroget tudse. Lagunen vurderes således at ha-ve en potentiel positiv virkning på den lokale gunstige bevaringsstatur for grønbroget tudse. Flagermus Projektet medfører rydning af en del krat og enkelte poppeltræer. Disse er besigtiget og vurderes uegnet som raste/ynglehabitat for flagermus, grundet deres relative unge alder og glatte overflade med mangel på hulheder og sprækker til følge. Ændringen af tør natur til våd natur påvirker overordnet set ikke flagermusenes fourageringsmulig-heder, men kan gavne vandflagermus. Fugle Undervejs i projektet fjernes en del krat i forbindelse med flytning af de eksisterende parkeringsområder. Der vil dog blive etableret krat igen omkring de nye parkerings-områder, der vurderes at gøre det ud for det fjernede. Det er en relativ lille ændring i forhold til det øvrige krat i Strandparken der ikke berøres af projektet. Det vurderes ikke at få en væsentlig negativ påvirkning på områdets småfugle. Den del af Jægersø der berøres af projektet, vurderes ikke at være af stor betydning for det øvrige områdes andefugle. Etableringen af en ny lagune med lavvandede par-tier og strandengslignende arealer vurderes at være en positiv påvirkning for ande-fugle, og de øvrige fugle tilknyttet Jægersø og Lille Vejlesø. Øvrige naturforhold I klitter, der i øvrigt har en rig urte- og mosvegeation, er tilgroning med rynket rose og havtorn et problem. Udtynding i denne kratvegetation vil potentielt give mulighed for en forbedring af den i forvejen varierede urtevegetation i klitterne. Det vil dog kræve en fortsat plejeindsats med fjernelse af kratvegetation for på lang sigt at forbedre na-turindholdet i klitterne, og det foreslås derfor, at tiltag til at holde kratvegetationen ne-de indarbejdes i plejeplanen for Køge Bugt Strandpark. Bag klitterne er mindre partier, der har karakter af våd eller tør strandeng (Aglaja 2011). Det gælder således et område vest for Stenhuse, området øst for ARKEN samt et område mellem Jægersø og Skovvej. Disse områder vil blive delvist berørt af projektet. Ved Stenhuse vil dele af området blive omdannet til nye parkeringspladser. Øst for ARKEN samt ved Jægersø vil noget af området blive bortgravet til lagune. De arter, der forekommer i de strandengsprægede partier er almindeligt forekommende i disse naturtyper. Ved at grave ud og anlægge en lagune med lavvandede partier skabes der mulighed for en fugtighedsgradient mellem lagunesøen og de resterende græsarealer. De får mulighed for at udvikle sig mere i retning af reel strandeng og strandsump, og bedre egnede habitat til f.eks. padder, fisk, strand-kvan og maj-gøgeurt. Der bliver ydermere skabt mere klit, som vil give mere habitat til voldtimian og anden klitvegetation. For størstedelen af projektets vedkommende går man udenom botanisk interessante arealer. Dog vil noget af bredden langs Jægersø hvor der findes strand-kvan blive gravet væk. Strand-kvan findes jævnt fordelt langs store stræk af bredden langs Jæ-gersø og Ishøj Havn, og vil kunne spredes herfra til de nyetablerede bredområder. Projektet får således ikke en negativ påvirkning på bestanden af strand-kvan.


Side 56


Noget af det egnede habitat for seksplettet køllesværmer graves bort for at give plads til den nye lagune sø. Der vil stadig være en del egnet habitat for seksplettet kølle-sværmer efter etableringen af lagunesøen. Arten er dog ikke fundet inden for projekt-området, men vil efter projektets udførelse stadig have mulighed for at etablere sig og vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. Generelt for naturområderne er, at de karakteristiske plantearter findes på de tilstø-dende arealer. De vurderes, at de relativt nemt og hurtigt vil kunne indvandre til de nye arealer, så de kan udvikle sig til naturlige plantesamfund. Projektet vil medføre en begrænset effekt på plante- og dyrelivet i form af fjernelse og forstyrrelse af mindre områder med naturværdier. Samlet vurderes det, at de langsig-tede positive effekter i form af muligheder for udvikling af ny natur er væsentlige i den lokale sammenhæng og opvejer og overstiger projektets negative virkninger på plan-te- og dyrelivet.

8.9 Landskabelige forhold og visualiseringer


I anlægsperioden, der forventes at vare ca. 1 år (efterår 2013 – efterår 2014), vil landskabet være forstyrret af anlægsaktiviteter, se beskrivelsen i afsnit 4.4. Denne forstyrrelse er af midlertidig karakter og vurderes ikke at være væsentlig.


Projektet indebærer en ændret arealanvendelse i form af eksisterende landområde, der graves ud til lagune samt eksisterende søområde, der fyldes op som en del af den nye ø Holmen. Lagunen og de to nye øer tilføjer nye væsentlige karakterer til det eksisterende lokale landskab. Sammen med begrænsede terrænreguleringer samt omlægning af parke-ringsområder, veje og stier betyder det, at det lokale landskab vil ændre karakter og tilføre området øget landskabelig og rekreativ værdi. Dette vil blive understøttet af, at området vil få lov til at udvikle sig til natur ved naturlig indvandring af arter, bortset fra, at der vil blive udtyndet i kratvegetationen i klitterne og at der vil blive plantet træer ved parkeringspladsen nord for ARKEN. De planlagte terrænreguleringer foretages under niveau af det eksisterende klitland-skab og påvirker derfor ikke oplevelsen af landskabet fra kysten. Projektet er med til at fuldende det arkitektoniske udtryk, som oprindeligt var tiltænkt ARKEN. Det søger at styrke museets sammenspil med den omkringliggende natur og med vandet, samt styrke bygningens metafor som et strandet skib, og integrerer mu-seet og gæsten i landskabet. Projektet vil i sin helhed tilpasses det eksisterende landskab i strandparken og have en positiv indvirkning på denne. Figur 21 viser den eksisterende udsigt fra Strandvejen mod ARKEN, og Figur 22 viser den fremtidige udsigt. Spredt beplantning med egetræer i parkeringsområdet nord for


Side 57


ARKEN skal markere områdets afgrænsning samtidigt med, at det fortsat skal være muligt at se ARKEN fra Strandvejen.

Figur 21 Visualisering set fra Ishøj Strandvej – eksisterende forhold (Schul Landskabsarkitek-ter).


Side 58


Figur 22 Visualisering set fra Ishøj Strandvej – fremtidige forhold (Schul Landskabsarkitekter). Hensigten er at sikre at ny beplantning ikke lukker for udsigten fra Ishøj Strandvej til ARKEN.


Det vurderes, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af kulturhistorie eller arkæologi. Der ligger hverken kirker eller fredede- eller bevaringsværdige bygninger i nærhed af projektområdet. Der er ikke kendskab til kulturhistoriske værdier i projektområdet. Der vurderes ikke at ske nogen påvirkning af kulturhistoriske eller arkæologiske interes-ser. Kroppedal Museum oplyser, at der på havbunden i umiddelbar nærhed af projektom-rådet er fundet skibsvrag og flint fra stenalderbopladser (Kroppedal Museum 2013, Ishøj Kommune 2013d). Museet vurderer i forlængelse heraf, at eventuelle fortids-minder under ARKEN er blevet ødelagt, da strandparken blev etableret. Skulle der mod forventning dukke jordfaste fortidsminder op i forbindelse med an-lægsarbejdet, vil arbejdet blive stoppet i det omfang, det berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum vil blive adviseret i overensstemmelse med bestemmelserne i museumslovens8 § 27.



Områdets rekreative værdi vil være nedsat i anlægsperioden på grund af gener fra anlægsarbejdet samt de reducerede adgangsforhold. Det gælder særligt for besø-gende til ARKEN og strandparken. Det får særligt betydning i sommerperioden, hvor området i særlig grad anvendes rekreativt. Der vil blive sikret adgang til ARKEN og strandparken i hele anlægsperioden. Adgan-gen vil dog blive reduceret, mens anlægsarbejdet foregår, ligesom arbejdsområder vil blive spærret af i anlægsperioden. Der vil i anlægsperioden blive opsat skiltning om alternative ruter og parkeringsmuligheder i relevant omfang. Det vil blive sikret, at der i anlægsperioden som minimum vil være 250 tilgængelige parkeringspladser. Det må forudses, at der kan blive perioder i løbet af anlægsfasen, hvor adgang for bevægelseshandikappede kan blive vanskelig. Området langs Jægersø, der er populært som picnic-areal vil blive mere eller mindre afspærret i store dele af anlægsperioden, da her skal graves kanaler, anlægges den nye ø Holmen samt bygges broer og omlægges veje og stier. Da varigheden af anlægsarbejdet begrænser sig til ca. 1 år, og da der i hele anlægs-perioden vil blive sikret adgang til stranden og ARKEN, vurderes det samlet, at an-lægsarbejdets påvirkning af rekreative forhold vil være begrænset.

8 Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006


Side 59



Når anlægget er etableret, vil der være et lettilgængeligt vej- og stisystem, der sikrer nem adgang til både stranden, ARKEN og de grønne arealer. Ændringen stisystemet og parkeringspladserne harmonerer med hensigten i udpegningen til ”Den Indre Grønne Kile” hvor det skal søges at forbedre adgangs- og opholdsmuligheder til grønne områder, især i bynære områder. Projektet ændrer ikke på de muligheder for rekreative udfoldelser der tilbydes strandparkens gæster. Der vil blive sikret ca. 700 parkeringspladser som i dag. Adgangsforholdene til ARKEN for handikappede og svagt gående bliver forbedret i forhold til i dag. Der vil blive afsætningspladser for handikapvogne på Holmen ved hovedindgangen til ARKEN, og stisystemet på Kunstens Ø vil blive belagt med handi-kapvenlige materialer. Oplevelsen af landskabet og sammenhængen mellem ARKEN og omgivelserne for-ventes at blive forbedret i forhold til i dag med lagunen som en karakterskabende og understøttende for bygningsværket ARKEN. I årene umiddelbart efter færdiggørelse af anlægget, vil omgivelserne opleves som ”bare”, da vegetationen i høj grad skal skabes ved naturlig indvandring. Udviklingen i naturindhold mod en mere varieret natur med flere arter end i dag forventes gradvist at ville øge den rekreative værdi af området.

8.12 Befolkning og sundhed

I anlægs- og driftsfasen kan der potentielt være en række miljøeffekter, der kan påvir-ke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter der er fundet væsentlige i denne sammenhæng er:

Gener fra støj, vibrationer, støv mv. i anlægsfasen

Trafiksikkerhed i anlægsfasen

Offentlighedens adgang og rekreative forhold i anlægsfasen

Offentlighedens adgang og rekreative forhold i driftsfasen


Samlet vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af befolknin-gen eller befolkningens sundhedstilstand i anlægsfasen. Gener fra anlægsaktiviteter Der er ca. 900 m fra projektområdet til nærmeste boligområde ca. 1 km til nærmeste skole (Ådalens Privatskole) og ca. 1,1 km til Ishøj Vandrerhjem. Det vurderes, at dis-se områder ikke vil blive berørt væsentligt af støj, vibration, støv mv. fra anlægsaktivi-teterne. Projektområdet ligger i et rekreativt område og grænser op til andre områder, der an-vendes rekreativt. Området er således nabo til Jægersø, stranden og Ishøj Havn, og Campingpladsen Tangloppen ligger ca. 200. m fra projektområdet. Det kan ikke und-gås, at disse områder vil blive påvirket af anlægsaktiviteterne. Da Ishøj Kommunes forskrift støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder vil blive fulgt, og


Side 60


da arbejdet vil foregå inden for normal arbejdstid, vurderes påvirkningerne at blive begrænsede. Trafiksikkerhed Det er vurderet, at trafikken med lastbiler til og fra arbejdspladsen på ARKEN ikke udgør noget trafikalt eller sikkerhedsmæssigt problem, da der ikke bliver tale om no-gen væsentlig trafikforøgelse på Skovvej i anlægsperioden. Det gælder også for sko-lebørn, der cykler eller går til og fra Ådalens Privatskole, idet de fortrinsvis færdes ad et separat stisystem. Offentlighedens adgang og rekreative forhold Befolkningens mulighed for at udnytte projektområdet i anlægsperioden vil være be-grænset. Dels afspærres en del af området som byggeplads, dels vil veje og stier væ-re under omlægning, og dels vil anlægsstøj, landskabelige forstyrrelser mv. reducere områdets attraktive værdi i anlægsperioden. Dette får særligt betydning i sommerpe-rioden 2014, hvor anlægsarbejdet forventes at være i fuld gang. Området modtager op mod 1 million gæster årligt. Det forventes, at en del af disse vil vælge andre mu-ligheder i den periode, hvor anlægsarbejdet foregår. Der vil være reducerede parkeringsmuligheder i anlægsfasen. Der vil dog blive sikret minimum 250 parkeringspladser i hele anlægsperioden. Det forventes ikke at blive praktisk muligt at etablere særlige foranstaltninger, der for-hindrer dårligere adgang for bevægelseshandikappede og svagt gående i anlægspe-rioden. Der forventes derfor reducerede adgangsmuligheder for disse befolknings-grupper i anlægsfasen.


Handikappede og svagt gående vil få forbedrede muligheder for at opleve ARKEN og dens omgivelser, idet adgangsforholdene vil blive forbedret i forhold til i dag. Befolkningens adgang til områdets grønne arealer og stranden sikres mindst på nu-værende niveau gennem lokalplanen. Stier og broer vil forbedre forbindelsen i områ-det. Besøgende til området vil muligvis få forbedrede oplevelser af besøgene som følge af bedre landskabelig sammenhæng mellem ARKEN og omgivelserne samt for-bedret naturindhold... Derudover vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige virkninger for befolk-ningen eller befolkningens sundhedstilstand.

8.13 Forurenet jord

Der er ikke registreret forurenet jord i projektområdet, og der er heller ikke mistanke om forekomst af forurenet jord på baggrund af tidligere arealanvendelse. Der vurde-res ikke at være risiko for at træffe på jordforurening ved gennemførelse af projektet.

8.14 Miljøafledte socioøkonomiske virkninger

De socioøkonomiske konsekvenser beskrives i det omfang, at projektets miljøkonse-kvenser kan påvirke andre igangværende eller for området naturlige erhvervsmæssi-ge eller rekreative aktiviteter.


Side 61


I forhold til dette projekt er de mulige erhvervsmæssige aktører vurderet at være de erhvervsmæssige interesser i Ishøj Havn samt den nærliggende campingplads Tang-loppen. De rekreative aktører er vurderet at være henholdsvis aktiviteter på vandet for roere og lystsejlere m.fl. og aktiviteter på land for strandgæster, vandrere, cyklister og naturinteresserede m.fl. Projektet har ikke påvirkning på sociale forhold. Projektet har ikke påvirkning på erhvervslivet.

8.15 Kumulative virkninger

Den synergi, der kan skabes ved at anvende overskudsjord fra projektet som opfyld-ningsmateriale i et havneprojekt i Ishøj Havn (se afsnit 8.1.1 om trafikale forhold i an-lægsfasen) vil være en positiv kumulativ effekt, hvis det gennemføres. Projektets miljømæssige virkninger er i det væsentlige afgrænset til midlertidige virk-ninger i anlægsfasen samt ændret arealanvendelse (land-til-vand og vand-til-land) og terrænregulering i beskedent omfang. Projektet vurderes på den baggrund ikke at medføre væsentlige, negative kumulative effekter.


Side 62


9 RESUME AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Dette afsnit indeholder en kort opsummering af afværgeforanstaltninger for de væ-sentligste identificerede miljøpåvirkninger. Der henvises til de foregående afsnit for en mere detaljeret gennemgang af påvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger. Nærværende afsnit indeholder tillige de projekttilpasninger, der gennemføres for at minimere påvirkninger på miljøet mest muligt.

9.1 Design

Den nye lagune Den nye lagune skal designes, så projektet ikke medfører negativ påvirkning af vand-kvaliteten i Jægersø eller Lille Vejlesø. Vandkvaliteten i den nye lagune skal sikres ved at sikre en tilstrækkelig gennemstrømning af vand, og vandkvaliteten i det samle-de lagunesystem bestående af den nye lagune, Jægersø og Lille Vejlesø skal sikres, ved at sikre et uændret vandskifte i forhold til i dag. Det skal dokumenteres ved hydrauliske modelberegninger, at designet opfylder disse designkriterier. Natur, dyre- og planteliv Landskabsændringer designes, så der skabes fri overgange mellem naturtyper. Der etableres ikke fysiske barrierer mellem naturtyper i form af bolværk eller lignende.

9.2 Anlægsfase

Trafik, støj og vibrationer Arbejdet skal følge Ishøjs Kommunes forskrift for støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder, herunder at arbejdet skal foregå inden for normal arbejds-tid, dvs. på hverdag mellem kl. 7 og kl. 18. Afvigelser fra forskriften kræver dispensa-tion fra kommunen. Støv Arbejdsområder og veje til arbejdskørsel sprinkles i nødvendigt omfang for at minime-re støvdannelsen ved anlægsarbejder. Overfladevand Udgravning af lagune skal ske, så sedimentspild i Jægersø reduceres til et minimum. Dvs. der er krav om, at forbindelsen til Jægersø via to kanaler først sker, når lagunen i øvrigt er udgravet. Der er desuden krav om, at forbindelsen fra kanalerne til Jæger-sø åbnes i en situation, hvor der ikke er synligt opslemmet materiale i lagunens vand. Der skal opsættes siltgardiner umiddelbart uden for øen Holmens afgrænsning i den periode, hvor der sker landvinding ved opfyldning ud i Jægersø. Siltgardinerne skal begrænse spredning af sediment i Jægersø. Der skal etableres en barriere (f.eks. spuns eller stensætning) med en topkote i +0,30 m (DVR90) under adgangsbroen til ARKEN for at tvinge vandet helt rundt om AR-KEN. Natur, dyre- og planteliv Arbejdspladsen skal holdes fri for midlertidige pytter, herunder pytter i hjulspor, i den


Side 63


grønbrogede tudses yngleperiode 1. maj – 15. juni. Hvis der under anlægsarbejdet træffes på padder, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, skal Ishøj Kom-mune kontaktes. Kommune vil i et sådant tilfælde vurdere i hvilket omfang, der er be-hov for yderligere afværgeforanstaltninger i form af f.eks. indfangning af padder og udsættelse andre steder, eller opsætning af paddehegn. Landskab og jordbund Terrænreguleringer må kun ske i det omfang, det er nødvendigt i forhold til en naturlig afvanding og afgrænsning til lagunen. Overskudsjord skal bortskaffes i henhold til gældende regler. Det anbefales at undersøge muligheden for at genanvende overskudsjord til opfyld-ning i forbindelse med etablering af en planlagt ny havneø i Ishøj Havn. Herved kan transportbehovet i forbindelse med anlægsaktiviteterne reduceres væsentligt. Kulturhistorie og arkæologi Hvis der under anlægsarbejdet træffes på jordfaste fortidsminder, skal arbejdet stop-pes i det omfang, det berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum skal kontaktes i henhold til museumslovens bestemmelser. Rekreative forhold Der skal sikres vej- og stiadgang til ARKEN og til Strandparken i hele anlægsperio-den. Der skal sikres minimum 250 parkeringspladser til rådighed i projektområdet i hele anlægsperioden.

9.3 Drift af det færdige anlæg

Overfladevand For at sikre fortsat godt vandskifte i lagunen skal topkoten på barrieren under ad-gangsbroen til ARKEN øges i takt med øgningen i den generelle vandstand i søerne. Natur, dyre- og planteliv Indvandring af planter skal ske ved naturlig indvandring. Området må ikke beplantes, bortset fra, at der må plantes hjemmehørende arter af træer i parkeringsområdet nord for ARKEN, og at der må plantes hjemmehørende arter af sandflugtsbekæmpende arter i klitområder i begrænset omfang. Det anbefales, at tiltag til at holde uønsket kratvegetation med rynket rose og havtorn i klitterne nede indarbejdes i en revideret plejeplan for Køge Bugt Strandpark. Herved vil den initiale udtynding i kratvegetationen, som bliver gennemføret i forbindelse med projektet, kunne blive varig og få en gavnlig effekt på en i forvejen god artsrigdom i klitterne. Landskabelige forhold Eventuelle terrænreguleringer må ikke være synlige set fra havet. Rekreative forhold Der skal indarbejdes hensyn til bevægelseshandikappede og svagt gående ved at


Side 64


etablere afsætningspladser for handikapvogne på Holmen og ved at anvende handi-kapvenlige materialer til stibelægning på Kunstens Ø.


Side 65


10 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM

10.1 Overvågning af anlægsaktiviteter

Da anlægsarbejdet foregår i et rekreativt område, der ud over ARKENS egne rekrea-tive formål rummer strandpark, Ishøj Havn og campingplads, anbefales det at over-våge støjniveauerne ved kontrolmålinger til dokumentation af anlægsstøjen. Hvis det bliver nødvendigt at udføre vibrerende aktiviteter (pilotering af broer, spuns-ning), vil nogle af disse aktiviteter muligvis foregå tæt på bygningen ARKEN. På det foreliggende grundlag kan det ikke udelukkes, at der i den forbindelse kan forekomme generende støjniveauer udendørs og/eller opstå strukturlyd i ARKEN. Ved vibrerende arbejder anbefales det derfor at opsætte vibrationsfølere og løbende at overvå-ge/kontrollere vibrationsniveauer med henblik på at kunne sætte ind i tilfælde af, at der opstår kritiske vibrationsniveauer. Det vurderes, at de derudover ikke er behov for overvågning af miljøeffekter af an-lægsaktiviteter.

10.2 Overvågning af det færdige anlæg

Der vurderes, at der ikke vil være strikt behov for overvågning af miljøeffekter ved drift af det færdige anlæg. På den anden side vil det være en god ide at følge udviklingen i naturindholdet i projektområdet ved årlige botaniske undersøgelser de første ca. 5 år. Hvis der mod forventning etablerer sig en uønsket ensartet vegetation (f.eks. mono-kulturel bevoksning af tagrør i rørsumpen), vil det være muligt ved plejetiltag at hjæl-pe udviklingen i en retning mod mere varieret naturindhold. Med de indbyggede afværgeforanstaltninger for kontrol af vandskiftet i lagunen og Jægersø vurderes der ikke at være behov for overvågning af miljøeffekter af projektet i drift.


Side 66


11 EVENTUELLE MANGLER

Videngrundlaget vurderes samlet at være tilstrækkelig til at kunne vurdere projektets virkninger på miljøet. Den endelige udformning af lagunen vil blive besluttet i detailprojekteringen. Det er ved hydrauliske modelberegninger for dispositionsforslaget vist, at det vil kunne lade sig gøre at opretholde det eksisterende vandskifte i lagunesystemet Lille Vejlesø, Jægersø og ny lagune omkring Kunstens Ø, og at der kan skabes tilstrækkelig vand-gennemstrømning i den nye lagune til at sikre vandkvaliteten. Der stilles krav om, at det endelige projekt ikke må medføre en reduktion af opholdstiden for vand i det sam-lede lagunesystem skal opretholdes på samme niveau som i dag, og at overholdelse af dette skal verificeres ved hydrauliske modelberegninger for det endelige projekt. Det vurderes på den baggrund at være uden betydning for konklusionerne i miljørap-porten, at vurderingerne af de hydrauliske forhold er foretaget på et foreløbigt pro-jektgrundlag. Der er ikke foretaget modelberegninger af spredning og sedimentation af opslemmet materiale i Jægersø i forbindelse med opfyldning til øen Holmen, og det kan på det foreliggende grundlag ikke helt at udelukkes, at der kan være konsekvenser af sedi-mentspredning. Når der stilles krav om opsætning af siltgardiner umiddelbart uden for øens afgrænsning i anlægsfasen, vurderes sedimentspredning fra opfyldningen ikke at give anledning til væsentlige miljøkonsekvenser.


Side 67


12 REFERENCER

Aglaja 2011. Arken – naturregistrering. Notat. Udarbejdet for Ishøj Kommune 2011. Amphi Consult 2009. Undersøgelse af § 3-registrerede områder i Ishøj og Vallens-bæk kommuner 2009. Udarbejdet for Ishøj og Vallensbæk kommuner. 2. udgave. 18. december 2009. Danmarks Miljøportal 2013. Miljøministeriets natur- og miljødatabase http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Danmarks svampeatlas 2013. Database med oplysninger om forekomst af svampe: www.svampeatlas.dk DCE 2013. Den danske rødliste. http://bios.au.dk/videnudveksling/fagligt/dyrplanter/redlistframe/soegart/ DOFbasen 2013. Dansk Ornitologisk Forenings database med oplysninger om obser-vationer af fugle: www.DOFbasen.dk Fugle og Natur 2013. Privat database. http://www.fugleognatur.dk/ GEUS Jupiter Database 2013. http://www.geus.dk/jupiter/data-dk.htm Grontmij 2013. Referat af møde afholdt den 30 maj. 2013 mellem Naturstyrelsen, Is-høj Kommune, ARKEN og ARKENS rådgivere. Ishøj Kommune 2013a. Miljøvurdering af lokalplan for Kunstens Ø samt kommune-plantillæg nr. 5 og 6. Afgrænsningsnotat Ishøj Kommune 2013b. Afgørelse om VVM-pligt på projektet Kunstens Ø. 6. februar 2013 Ishøj Kommune 2013c. Lokalplan 1.67 ARKEN – Kunstens Ø. Forslag, inkl. Forslag til kommuneplan nr. 5. Udkast, dateret 8. april 2013 Ishøj Kommune 2013d. Høring – Arken – Kunstens Ø. Afgrænsningsrapport for miljø-vurdering, høring af berørte myndigheder. Notat. Udateret Ishøh Kommune 2013e. Høring – Arken – Kunstens Ø. Indkaldelse af ideer til VVM. Notat. Udateret Ishøj Kommune 2010. Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Ishøj Kommune. 17. august 2010 Ishøj Kommune 2009. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for Strandparken: http://ishoej.odeum.com/dk/vand_og_land/strandparken/strandparken.htm Ishøj Kommune 2005. Lokalplan 1.24.1. Tillæg til lokalplan 1.24. Udvidelse af kunst-museet Arken Ishøj Kommune 2003. Lokalplan 1.24. Arken

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

http://www.svampeatlas.dk/

http://bios.au.dk/videnudveksling/fagligt/dyrplanter/redlistframe/soegart/

http://www.dofbasen.dk/

http://www.fugleognatur.dk/

http://www.geus.dk/jupiter/data-dk.htm

http://ishoej.odeum.com/dk/vand_og_land/strandparken/strandparken.htm


Side 68


Kroppedal Museum 2013. Brev vedr. lokalplan for Kunstens Ø – ARKEN. 10. april 2013 Kulturstyrelsen 2013. Funddatabase: http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/ Miljøstyrelsen 2007. Vejledning 6/2007. Støj fra veje Naturstyrelsen 2013a. Fingerplan 2013. Forslag sendt i høring 19. april – 14. juni 2013. Naturstyrelsen 2013b. Brev med Naturstyrelsens bemærkninger vedrørende projekt-beskrivelsen af Kunstens Ø. 8. januar 2013. Naturstyrelsen 2011a. Vandplan 2010 – 2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland (p.t. ikke gældende) Naturstyrelsen 2011b. Natura 2000-plan 2010-2015. Vestamager og havet syd for. Natura 2000-område nr. 143. Habitatområde H127. Fuglebeskyttelsesområde F111 Naturstyrelsen 2011c. Natura 2000-plan 2010-2015. Vasby Mose og Sengeløse Mo-se. Natura 2000-område nr. 140. Habitatområde H124 Naturstyrelsen 2011d. Natura 2000-plan 2010-2015. Gammel Havdrup Mose. Natura 2000-område nr. 150. Fuglebeskyttelsesområde F103 Naturstyrelsen 2011e. Natura 2000-plan 2010-2015. Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Natura 2000-område nr. 147. Habitatområde H130 Naturstyrelsen 2007. Fingerplan 2007 Miljøstyrelsen 2009. Vejledning om VVM i planloven. 12. marts 2009 Møller og Grønborg 2013. Dispositionsforslag for ARKEN – Kunstens Ø. I samarbej-de med Schul Landskabsarkitekter. NIRAS 2013. Notat om vandskifte og vandkvalitetsforhold. Notat udarbejdet for Møller & Grønborg. 20. maj 2013 Region Hovedstaden 2012. Råstofplan 2012. Forslag Region Hovedstaden 2007. Råstofplan 2007. Søgaard, B., og T. Asferg (red.) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635 Vejdirektoratet 2013. Mastra. Vejdirektoratets database med trafikregistreringer. Ud-træk fra databasen foretaget af Ishøj Kommune 19. april 2013

http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/

Documents

ARKEN Kunstens Ø Miljørapport byg, miljø/Arken_VVM... · R:\Projects\GLO\14\14996360\06_Output\VVM-redegørelse\Arken_VVM-redegørelse_af 3.12.13.doc 7 EKSISTERENDE FORHOLD 40