Embed Size (px)
Citation preview
Nr. 1 - Februar 2015
REDDET AFTEGNSPROG
TEGNETUNDER LUP!
DDL & DDUFORTÆLLER
BAG OMSPROGPOLITIET
Se her, hvem ansigterne bag DanskTegnsprogsråd er - og hvad de hver
især har at sige om dansk tegnsprog.
SIDE 10
ANIMATORENSØREN BRO SPARREEn tegner med ben i næsen oghænderne skruet rigtigt på.
SIDE 20
Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
OLE JØRGENSENSMINDELEGAT
VELKOMMEN TILNY REDAKTØR
2 / DØVEBLADET
ANNONCER
Taarnvej 257200 GrindstedTlf. 79 72 59 63
www.DuPont-Danmark.com
DuPont Nutrition Biosciences
Studievej 5 • 9400 Nørresundby • Tlf. 98 17 76 77 • vuk-aalborg.skoleporten.dk
FEBRUAR 2015 / 3
Februar 2015125. årgangISSN 0908 – 9454
OFFICIELT ORGAN FORDanske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
PROTEKTOR FORDANSKE DØVES LANDSFORBUNDH.K.H. Kronprins Frederik
REDAKTIONDøvebladetBrohusgade 17, 4. sal2200 København [email protected]
ANSV. REDAKTØR Cathrine [email protected]
REDAKTIONSGRUPPE DDL’s sekretariat DDU’s sekretariat
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigerebreve og artikler, der optages ibladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkesikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.
HENVENDELSER VEDR. KONTINGENT OG ABONNEMENT AF DØ[email protected]
ALLE HENVENDELSER VEDR.ANNONCER RETTES [email protected]
NÆSTE UDGIVELSEDeadline: 6. marts 2015Udgivelse: 30. marts 2015 OPLAG3.000
ABONNEMENTER2.721 Kontrolleret af FagpressensMediekontrol (FMK)
TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 GlumsøTlf.: 5764 6085
LAYOUTChurchill’s ApSSimon Bak og Torsten Guhle
Fruebjergvej 32100 København Ø
FORSIDEFOTOCathrine Mejdal
FEBRUAR 2015 / 3
INDHOLD 4 LEDER DDU’s forkvinde fortæller 5 KORT NYT Kort nyt fra tegnsprogsmiljøet
7 SIDEN SIDST Ole Jørgensens mindelegat, DDU’s 20 års jubilæum og efterårets uddannelsesweekend
13 POST-IT! Læs mere om kommende arrangementer her
14 REDDET AF TEGNSROG En børnebog om tegnsprog
16 KALENDER Kalenderplakat - lige til at rive ud og hænge op
18 EN TEGNER MED BEN I NÆSEN ...og hænderne skruet rigtigt på!
23 TEGNET UNDER LUP! Hvordan dælen er det nu, man bruger dét tegn?!
27 FASTE SIDER Nyt om ældrevejledningen, legater og sæsonprogram m.m.
28 KIRKER Se, om der sker noget i dit sogn
31 HIGHLIGHTS FRA DDL OG DDU Få status over vores indsatser og projekter
8 SPROGPOLITIETSlår et slag for tegnsprog
JAGTEN PÅ TEGNSPROG Det er måske et spøjst udtryk, men jeg syn-es, at det fint opsummerer dette nummers indhold. Her kommer vi nemlig meget rundt omkring tegnsprog, og hvordan det som sprog har været – og stadig er – med til at forme mange skæbner og livsveje. Vi har med Dansk Tegnsprogsråd fået et sprog-politi, og det er om noget startskuddet til en grundfæstning af dansk tegnsprog - små 200 år efter, at tegnsprogsundervisningen blev indført i Danmark. Tegnsprog er en livs-betingelse for døve – på samme måde som talt dansk er det for de hørende, og det kan ikke understreges nok. Jagten på tegnsprog handler om, at vi altid har det sprog med i baghovedet (og i hjertet) overalt, hvor vi færdes. Vi taler tegnsprog, drømmer på tegnsprog og lever på tegnsprog. Tegnsprog er – for at koge det ind til knoglen – os. God læselyst!
Cathrine MejdalRedaktør
INDHOLD + REDAKTØRENS ORD
Taarnvej 257200 GrindstedTlf. 79 72 59 63
www.DuPont-Danmark.com
DuPont Nutrition Biosciences
Studievej 5 • 9400 Nørresundby • Tlf. 98 17 76 77 • vuk-aalborg.skoleporten.dk
4 / DØVEBLADET
SÅ ER VI TILBAGE PÅ SPORET! Efter en tid med større omvæltninger på DDU er vi ved at komme ind i rutinen igen med vores daglige opgaver. 2015 tegner sig til at blive et spændende år med mange arrangementer, som vi ser meget frem til.
Hos DDU er vi især glade for udgivelsen af den flotte og inspirerende børnebog ’Reddet af tegnsprog’, som allerede er blevet købt af mange forældre og børn. Børnebogen er ble-vet udgivet, fordi DDU gerne vil sætte mere fokus på tegnsprog og ad den vej mindske uvidenheden i samfundet. Mange hørende er fascineret af tegnsprog, men oplever at det er et svært sprog og kan være usikre i kommunikationen med os døve. Vi mener, at bogen kan være med til at øve tegn og øge interessen.
Bogen har også et andet fokus, nemlig at give de yngste tegnsprogbrugere nye muligheder for at lege med tegnsprog og udvikle glæden ved sproget. I dag kan det være svært for vores yngste tegnsprogbru-gere at holde sproget ved lige, fordi der ikke er mange legekammerater med samme sprogbaggrund. I dag tilbydes døvfødte børn ikke tegnsprog parallelt med talesproget, da det bliver frarådet af den medicinske verden. Det betyder, at tegnsprog og mulighederne for at bruge det er dalet kraftigt i Danmark, selvom vi ved, at et tidligt sprog (tegnsprog)er vigtigt for barnets udvikling samt at undersøgelser viser, at døvfødtes talesprog ikke ligger på samme niveau som det høren-defødte barns talesprog.
Set i lyset af denne udvikling så er det vigti-gere end nogensinde før, at der findes gode muligheder for at lære tegnsprog og gode netværk, hvor man kan møde andre med samme interesser. Det kan være svært, da tegnsprogmiljøerne er ved at forsvinde. Vi skal også huske på, at der stadig er forældre, der fravælger CI til deres børn, og udelukkende ønsker en tegnspro-glig opvækst.
Tina Boss Dideriksen Forkvinde, DDU
LEDER + KORT NYT
VELKOMMEN TIL NY REDAKTØR Cathrine Mejdal har sat sig i redaktørsto-len og har store visioner for Døvebladet.
- Mit mål er, at medlemmer af DDL vil tale om Døvebladet og vil føle, at bladet er nærværende, personligt, spændende og debatskabende for alle. Jeg glæder mig helt utroligt meget til at arbejde med døvestoffet og udvikle min journalistiske horisont sammen med mine andre dygtige kollegaer, siger hun.
Cathrine er uddannet cand. mag i Moderne Kultur og Kulturformidling. Hun har tid-
ligere skrevet for Visualis, arbejdet på Golden Days Festival og for Danske
Psykomotoriske Terapeuter og bestrider nu en stilling som kommunikationsmedarbejder på Nationalmuseet sideløbende med redaktørjobbet.
Du kan skrive til Cathrine på [email protected] med input til historier og nyheder, som du mener, er vigtige at belyse.
DET ER SLUT MED AT SPILLE TEATER FOR DØVE ØREREn ny app er undervejs, som gør det muligt for døve og hørehæmmede at få en god teateroplevelse.
Københavns Scenekunstudvalg støtter nu en app, der kan formidle tekstning af forestillinger på årets CPH STAGE teaterfestival i Køben-havn, der finder sted i juni. App’en THEA skal gøre teateroplevelser mere tilgængelige for døve og hørehæmme-de ved at tekste forestillingen på publikums smartphones eller tablets. THEA er en del af et stort svensk tilgængelighedsprojekt og er udviklet i et samarbejde med bl.a. Riksteat-ern. Der er tale om et færdigudviklet og gennemtestet produkt, som CPH STAGE har to års gode erfaringer med.
Danske Dramatikere, Høreforeningen og CPH STAGE vil tekste seks fores-tillinger på både dansk og engelsk i forbindelse med festivalen, som løber fra d. 10. – 21. juni 2015.
Derudover vil de igangsætte et pilot-projekt, så ét københavnsk teater kan gennemføre tekstning for høre-hæmmede på 2-4 danske forestill-inger i løbet af sæson 2015/2016.
Yderligere information om app’en THEA: Festivalleder Morten Krogh, CPH STAGE, tlf.: 51411466 og mail: [email protected]
Nr. 1 - Februar 2015
REDDET AFTEGNSPROG
TEGNETUNDER LUP!
DDL & DDUFORTÆLLER
BAG OMSPROGPOLITIETSe her, hvem ansigterne bag DanskTegnsprogsråd er - og hvad de hverisær har at sige om dansk tegnsprog.
SIDE 10
ANIMATORENSØREN BRO SPARREEn tegner med ben i næsen oghænderne skruet rigtigt på.
SIDE 20
Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Ungdomsforbund
OLE JØRGENSENSMINDELEGAT
VELKOMMEN TILNY REDAKTØR
ÅRSBERETNING 2014 - I ELEKTRONISK FORMDownload DDL’s Årsberetning 2014 til din iPad eller din computer. En trykt version sendes ud til alle døveforeninger og pensionistklubber. Ønsker du også en trykt version, så skriv til [email protected]
FORSIDENSøren Bro Sparre tegner på livet løs og drømmer om at skabe en animationsfilm på tegnsprog, så det kan blive sat på dagsor-denen i det tegnede univers. Derfor har vi designet forsiden til at afspejle Sørens talentfulde og inspirerende pennestrøg, der stræber efter at gøre en forskel for dansk tegnsprog som et sprog. God læselyst.
4 / DØVEBLADET
FEBRUAR 2015 / 5FEBRUAR 2015 / 5
KORT NYT
DDU HAR FÅET NY HJEMMESIDEDDU har, efter godt et år, endelig fået deres nye hjemmeside op at køre. Bestyrelsen er meget glad for resultatet. I er velkomne til at kigge på den, adressen er www.ddu.dk.
Evt. kommentarer er velkomne på vores Facebook-site eller på mail: [email protected].
NY FORMAND FOR DANSKE HANDICAP- ORGANISATIONERThorkild Olesen fra Dansk Blinde-samfund er ny formand i Danske Handicaporganisationer efter Stig Langvad. DDL og DDU ønsker ham tillykke med posten og ser frem til et godt samarbejde.
EMMANUEL KWEKU SACKEY VALGT SOM FORMAND FOR GNAD – FOR ANDEN GANGEn spændende valgkamp i Ghanas Døves Landsforbund udmundede i, at Emmanuel Kweku Sackey fik yderligere fire år som formand. DDL og DDU ønsker ham tillykke med posten.
CFD RÅDGIVNING I KØBENHAVN FLYTTER!Døvekonsulenter, døveblindekonsulenter og familiekonsulenter flytter fra Jagtvej til nye lokaler på Carl Jacobsens Vej 33, 2500 Valby pr. 3. februar 2015.
DØVES NORDISKE UNGDOMS-RÅD FÅR EN NY FORMANDJulie Fabricius Faustrup blev i efteråret valgt ind som formand for DNUR, der repræsen-terer unge døve fra hele Norden og deres interesser. DDU og DDL ønsker Julie tillykke med posten, og ser frem til et godt samar-bejde.
WFD (World Federation of the Deaf) og FAD (The Finnish Asso-ciation of the Deaf) er i fælless-kab ved at udvikle en manual omkring tegnsprog og døves rettigheder til udviklingslande. Manualen skal vejlede alle, der arbejder med døve og tegnsprog, og er baseret på FN’s Handicap-konvention.
Vil du gerne vide mere om arbe-jdet omkring manualen, kan du kontakte Karin Hoyer fra FAD ([email protected]).
”Designet af studiet er lavet på baggrund af en grundig seerundersøgelse, kendskabet til formidling på tegnsprog samt efter grundig analyse af værdierne,” forklarer Mette Bergquist, leder af Døvefilm.
Tjek deres hjemmeside og det nye studie ud på deaftv.dk
ONLINEMANUAL OM TEGNSPROG OG DØVES RETTIGHEDER TIL UDVIKLINGSLANDE ER UNDERVEJS
NYT FRA DØVEFILMTidens Tegn og deaftv.dk har fået ny visuel identitet
Det er nøgleordene troværdighed, mangfoldighed og enkelhed, som har været rettesnor i arbejdet med den nye visuelle identitet, som seerne og brugerne af hjemme-siden har kunnet se på siden 6. december 2014.
6 / DØVEBLADET
ANNONCER
Park Allé 3732605 BrøndbyTlf. 43 22 11 00
www.bravida.dk
FEBRUAR 2015 / 7
20 ÅRS JUBILÆUMDDU holdt både reception og fest for at fejre at DDU fyldte rundt som selvstændig ungdomsorganisation den 15. november 2014. Vi modtog mange lykønsk-ninger og gaver, som vi er glade for. Der blev i anled-ningen lavet en jubilæumsvideo, hvor folk kunne give DDU en hilsen og gode ord med på vejen. Videoen kan ses på vores nye hjemmeside www.ddu.dk
KORT NYT
OLE JØRGENSENS MINDELEGATBørge Jason Olesen modtog Ole Jørgensens mindelegat for sin engagerede forening-sindsats ved en overrækkelse i Døvefore-ningen af 1866 den 19. januar 2015. Den nu 86-årige Børge startede som besty-relsesmedlem i Døvstummes Sygekasse i 1960, og i årene herefter holdt han sig aktiv i en række foreningsbestyrelser såsom Døves Old Boys, Døveforeningen af 1866, DDL’s hov-edbestyrelse, Nyborg Døveskoles Elevforen-ing og pensionistklubben Fynboerne. Børge Jason Olesen bor i dag i Odense, hvor han nyder pensionisttilværelsen med sin kone og sine børn, børnebørn og oldebørn.
DDL og DDU ønsker ham stort tillykke.
UDDANNELSESWEEKENDDen 8-9. november arrangerede DDU en uddannelsesweekend, hvor Chris MacDon-ald kom og holdt oplæg. Weekenden blev en kæmpe succes, og der vil blive arrangeret en lignende weekend i år – hold dig opdateret på vores hjemmeside www.ddu.dk
8 / DØVEBLADET
Samtlige partier i Folketinget vedtog i forlængelse af anerkend-elsen af dansk tegnsprog den 13. maj 2014, at der skulle oprettes et Dansk Tegnsprogsråd fra 1. januar 2015. Nu er rådet omsider blevet sammensat – og de 5 skal sætte det danske tegnsprogs syntaks, grammatik og udviklingshistorie under lup.
TEKST AF CATHRINE MEJDAL DER VAR ENGANG EN KONGE,…… der på sin dannelsesrejse faldt for en smuk bondepige og tog sig en munter tur i høet med hende. Ni måneder senere så den fineste lille pige dagens lys, men ak, bondepigen overlevede ikke fødslen. Kongen havde allerede en dronning og en prinsesse derhjemme, og der var bestemt ikke plads til endnu en prinsesse på slottet – og derfor måtte barnet vokse op hos en familie på gaden neden for slottet, hvor kongen fra sit vindue kunne holde øje med hende.
Tiden gik, og pigen voksede sig stor og smuk – ganske som sin søster, kro-nprinsessen oppe på slottet. Alle, der så hende, var ikke i tvivl om, hvem hen-des rigtige familie var, for hun var sin far og storesøster op ad dage. Kongen kunne dog ikke vedkende sig hende, for så ville han tabe ansigt over for sit folk og dronningen. Det gik ikke an – og hvad værre var, så var pigen jo fuldstændig ustyrlig. Hun gjorde, hvad der passede hende, og det ragede hende en høst-blomst, hvad andre mente om hende.
Kongen beundrede i al hemmelighed hendes gåpåmod, men frygt-ede, hvad folket ville tænke om ham, hvis han vedkendte sig et så viljestærkt barn, der ikke lod sig herse med. Han fik derfor den lyse idé at gifte hende bort til en rig hovskis-novskigreve, der boede derude, hvor kragerne vendte, så han kunne få sat skik på hende og samtidig gemme hende af vejen.
Han sendte sin rådgiver ned til hende med ægteskabsforslaget, men rådgiver-en kom tilbage med røde kinder og en uforettet sag, for pigen havde anet uråd om faderens rænkeværk, og var kom-met med et vovet modforslag. Hun ville være prinsesse – som sin søster. Det var nemlig kommet hende for øre, at der var et kongerige langt borte, hvor kongen
havde vedkendt sig sit uægte barn, og de alle havde levet lyk-keligt til deres dages ende. Kongen anede ikke sine levende råd. Hvad skulle han dog svare – og gøre?
Dette eventyr kunne meget vel have været endt med, at pigen blev lands-forvist – eller værre endnu, halshugget! – men kongen lod sig overbevise af pigens kloge hoved og hendes tilhæn-geres opbakning, og barnet flyttede op
på slottet hos sin familie, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det må vi i al fald håbe på, at de gjorde.
SPROGPOLITIET PÅ BANENDansk tegnsprog har i de sidste par århundreder været lidt af en løsgænger.
Det har levet en om-flakkende tilværelse uden fast bopæl, og det har bestemt fået en del knubs men også almisser gennem årene. Et uægte barn, som Danmark ikke ville vedkende sig og med alskens midler forsøgte at tugte. Med anerkendelsen af dansk tegnsprog er det dog omsider slut med det rodløse Askepot-liv, og dansk tegnsprog
kan flytte ind på slottet og være en ægte prinsesse – komplet med et styk sprogpoliti, der skal sikre ro og orden i de tegnsproglige rækker. Dansk Tegnsprogs-råd vil i den kommende tid gå grundigt til værks og gøre bondepigen til en rigtig prinsesse.
SPROGPOLITIET SLÅR ET SLAGFOR DANSK TEGNSPROG
Dansk tegnsprog har i de sidste par århundreder været lidt af en løsgænger. Det har levet en om-flakkende tilværelse uden fast bopæl, og det har bestemt fået
en del knubs men også almisser gennem årene. Et uægte barn, som Danmark ikke ville ved-
kende sig og med alskens midler forsøgte at tugte.
SPROGPOLITIET
DANSK TEGNSPROGSRÅD
Dansk Tegnsprogsråds medlemmer beskikkes af kulturministeren for fire år ad gangen. Dansk Sprognævn indstiller to medlemmer til rådet. Et medlem indstilles af Danske Døves Landsforbund, et medlem indstilles af Uddannelses- og Forskningsmin-isteriet og et medlem indstilles af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Kul-turministeren udpeger formanden for rådet blandt medlemmerne.
Dansk Tegnsprogsråds hovedopgaver bliver:
• at følge tegnsprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord
• at svare på spørgsmål om dansk tegnsprog og sprogbrug
• at fastlægge den danske (tegn)retskrivning og redigere og udg-ive den officielle danske (tegn)retskrivningsordbog.
Dansk tegnsprog brillerer ved ikke at have et skriftsprog,
hvilket har gjort, at vi gennem de sidste par århundreder især
har bygget vores tegnsprog på erfaringer fra andre
tegnsprogstalende og brugt sproget intuitivt.
FEBRUAR 2015 / 9
BAG OM SPROGPOLITIET Mød Elisabeth, Ole, Bo, Jette og Hanne, der er ansigterne bag det nylige sam-mensatte Dansk Tegnsprogsråd, som i de næste fire år skal sørge for at give dansk tegnsprog en faglig overhaling.
FORMAND FOR DANSK TEGNSPROGSRÅD ELISABETH ENGBERG-PEDERSEN62 år, hørende professor i anvendt lingvistik ved Københavns Univer-sitet. Elisabeth har forsket i dansk tegnsprog i en lang årrække, og i 1993 forsvarede hun sin disputats om, hvordan man bruger rummet i dansk tegnsprog. Hun skriver forsat artikler om dansk tegnsprog, der udgives i relevante tidsskrifter.
Kontakt: [email protected]
HVORFOR ER DANSK TEGNSPROG VIGTIGT FOR DIG?I 1976 var jeg en ung studerende med ling-vistik som hovedfag. Det år mødte jeg Inger Ahlgren, en svensk lingvist ansat ved Stock-holm Universitet, og hun arbejdede med børn og svensk tegnsprog. Det blev jeg så fascineret af, at jeg skrev til Britta Hansen på KC og spurgte, om jeg kunne komme til at lave noget med dansk tegnsprog. Jeg endte med at være del af et projekt, der skulle undersøge voksne døves tegnsprog. Der mødte jeg Asger Bergmann, der var med som konsulent – og han var den første døve, hvis tegnsprog jeg så. Siden da har jeg på den ene eller anden måde været involveret i forskningen i dansk tegnsprog, og jeg glæder mig til arbejdet i Dansk Tegnsprogs-råd, hvor jeg skal arbejde sammen med døve og hørende, der brænder for sagen
HVORFOR SYNES DU, DET ER VIG-TIGT MED ET TEGNSPROGSRÅD?Jeg tror, at mange mennesker umiddel-bart er fascineret af tegnsprog. Når man er hørende og vant til lydsprog, er det fantas-tisk at opleve at man kan kommunikere lige så let og nuanceret med gestik og mimik som med lyde. For en lingvist er det spæn-dende at se, hvordan et sprog som bruger et helt andet udtryksmiddel, både ligner og er forskelligt fra lydsprog. Da jeg begyndte at forske i tegnsprog, var der en pionerånd. Vi skulle næsten opfinde alt fra grunden, og man kunne ikke se en døv kommunikere på tegnsprog uden at opdage noget nyt.
Når man er hørende og vant til lydsprog, er det fantastisk at opleve, at man kan
kommunikere lige så let og nuanceret med gestik og mimik som med lyde.
SPROGPOLITIET
TEGNSPROG SOM ET DANSK MINORITETSSPROGFor første gang siden danskerne blev dan-ske, og dansk blev danskernes officielle sprog, har Danmark fået sit eget danske minoritetssprog.
Danske Døves Landsforbunds formand, Janne Boye Niemelä ser det som et stort skridt for dansk tegnsprog, at der nu er blevet konstitueret et Dansk Tegnsprogs-råd, som skal varetage og følge sprogets udvikling:”Sprognævnets retningslinjer for det danske sprog sætter rammerne for, hvordan vi taler og skriver dansk. Dansk tegnsprog brillerer ved ikke at have et skriftsprog, hvilket har gjort, at vi gennem de sidste par århundreder især har bygget vores tegnsprog på erfaringer fra andre tegnsprogstalende og brugt sproget intuitivt.”
Der skal arbejdes med at kortlægge dansk tegnsprog, et selvstæn-digt sprog med egen syntaks, grammatik og udviklingshistorie, i Dansk Tegnsprogs-råd. Tegnsprogsrådet kommer til at bo hos Dansk Sprog-nævn, og rådets fem medlemmer skal i de kommende år mødes for at udar-bejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og doku-mentere det danske tegnsprog samt give råd og oplysninger om dansk tegnsprog.
10 / DØVEBLADET
MEDLEM AF DANSK TEGNSPROGSRÅD
BO HÅRDELL 34 år, skuespiller og døv tegnsprogstolk med BA i lingvistik fra Københavns Universitet. Har været del af en række initiativer, der blandt andet tæller Ordbogen over Dansk Tegnsprog, Tegnbiblen og døvetegnsprogs- tolkeprojektet. Kontakt: [email protected]
HVORFOR ER DANSK TEGNSPROG VIGTIGT FOR DIG?Det giver måske sig selv, da jeg er døv, og min familie såvel som mange af mine venner er døve. Men min indgangsvinkel til tegnsprog er også præget af, at min mor i mange år arbejdede på KC, der lå ved siden af Skolen på Kastelsvej. Jeg gik tit derhen
efter skoletid, og oplevede derigennem den faglige side af sproget. Når man
er barn og taler tegnsprog til daglig, tænker man ikke så meget over, hvorfor det enkelte tegn opfører sig på den måde, det gør. Mens jeg ventede på min mor, der underv-iste i tegnsprog, fik jeg lov til at se videoer eller læse tekster,
hvor jeg stødte på sjove og sære
tegnord og formuleringer, og det gjorde mig endnu mere nysgerrig efter at vide mere om tegnsprog som sprog.
HVORFOR SYNES DU, DET ER VIG-TIGT MED ET TEGNSPROGSRÅD?Min interesse for tegnsprog er forankret i både det lingvistiske gennem min uddan-nelse og i formidling via min baggrund som døv skuespiller og tegnsprogstolk. Dansk Tegnsprogsråd gør, at vi får en formel vidensbank, hvor forskningen i dansk tegnsprog kan få et samlingssted, og hvor omverdenen – døve såvel som hørende – kan henvende sig, når de har spørgsmål om alt fra a til z inden for dansk tegnsprog. Det er sejt – og enormt spændende at kunne være del af den proces.
MEDLEM AF DANSK TEGNSPROGSRÅD JETTE HEDEGAARD KRISTOFFERSEN57 år, hørende pædagog med en tegnsprogstolkeuddannelse og en BA i sprogvidenskab fra Københavns Universitet. Jette har været projek-tleder på projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog siden 1999.
HVORFOR ER DANSK TEGNSPROG VIGTIGT FOR DIG? Tegnsprog har altid haft en plads i mit liv. Da jeg var helt lille havde min mor en døv veninde. Min mors veninde og min mor talte sammen ved hjælp af tegn, mundaflæsning og skrift. Min mor forklare-de mig, at hendes veninde brugte tegnsprog, og at tegnsprog var de døves sprog.
Det gjorde et indtryk på mig at sprog kunne være så forskellige, og måske var det dér kimen til min interesse for sprog opstod. Som pædagog brugte jeg Tegn til Tale, og da jeg i midten af firserne søgte nye udfordringer, havde jeg en klar idé om, at det skulle være noget med sprog og sprogvidenskab. Jeg blev færdiguddannet tegnsprogstolk i 91’, og efter at jeg fik en bachelor i sprogvidenskab i 1999, har jeg kunnet arbejde fuldtids med at undersøge dansk tegnsprog – ikke mindst gennem
projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog, som jeg har været en del af siden dets
spæde begyndelse.
HVORFOR SYNES DU, DET ER VIG-TIGT MED ET TEGNSPROGSRÅD?Mange ved ikke at tegnsprog er et sprog – nøjagtig som alle andre sprog. Jeg håber at det nye råd kan medvirke til få flere til at opdage at tegnsprog ikke er et hjælpemid-del og at det heller ikke er et fattigt sprog, men at tegnsprog har alle de nødvendige tegn, som døve har brug for til at tale om alt muligt. Når de døves behov ændrer sig, vil der naturligt opstå nye tegn – det er et egenskab, alle sprog i hele verden har til fælles. Dansk Tegnsprogsråd giver en fantastisk mulighed for at kunne følge med i og kortlægge sprogets udvikling – og det er en dejlig følelse at kunne være med til at grundfæste tegnsproget som et dansk minoritetssprog.
Dansk Tegnsprogsråd gør, at vi får en formel vi-densbank, hvor forskningen i dansk tegnsprog
kan få et samlingssted, og hvor omverdenen – døve såvel som hørende – kan henvende sig, når de har spørgsmål om alt fra a til z
inden for dansk tegnsprog.
Dansk Tegnsprogsråd giver en fantastisk mulighed for at kunne følge med i og kortlægge sprogets
udvikling – og det er en dejlig følelse at kunne være med til at grundfæste tegnsproget som et
dansk minoritetssprog.
Kontakt: [email protected]
SPROGPOLITIET
10 / DØVEBLADET
FEBRUAR 2015 / 11
MEDLEM AF DANSK TEGNSPROGSRÅD OLE RAVNHOLT 66 år, hørende seniorforsker og ph.d. ved Dansk Sprognævn med KA i dansk og sprogpsykologi fra Københavns Universitet. Kontakt: [email protected]
HVORFOR ER DANSK TEGNSPROG VIGTIGT FOR DIG?Det var faktisk via tegnsprogrådets for-mand, Elisabeth Engberg-Pedersen, at tegnsprog kom mig for øre, da vi var ansat på det samme institut på Københavns Uni-versitet i begyndelsen af 80’erne. Vi skrev en artikel sammen om døve og hørende børns
tilegnelse af ord for du og jeg, og Elisabeth inviterede mig med til et møde, hvor
jeg for første gang for alvor oplevede tegnsprog i brug. I de seneste år har jeg været med i DDL’s tegnsprogsud-valg som repræsentant for Dansk Sprognævn, og der har jeg mødt mange tegnsprogstalende – jeg var vist den eneste af udvalgets medlem-
mer, der havde brug for tolkning.
HVORFOR SYNES DU, DET ER VIG-TIGT MED ET TEGNSPROGSRÅD?Dansk tegnsprog er vokset op af den danske muld, så at sige. Så dansk tegnsprog er en del af den danske kulturarv, ligesom dansk er det. Det er vigtigt at dansk tegnsprog bliver ordentligt dokumenteret, fx ved at arbejdet med ordbogen bliver fortsat, og jeg ser meget frem til at være med til at opbygge tegnsprogsrådets rådgivning og oplysnings-virksomhed. Og for en sprogpsykolog som mig er det fascinerende, at sprog kan have andre medier end det lydlige. Især syn-es jeg, at den måde tegnsproget bruger rummet mellem dem, der taler sammen, er interessant. Så det bliver en anderledes og spændende udfordring at være medlem af tegnsprogsrådet.
MEDLEM AF DANSK TEGNSPROGSRÅD HANNE LANGELAND 50 år, hørende faglig konsulent hos Socialstyrelsen i Kontor for Kommu-nikationshandicap, Sjældne Handicap og Specialundervisning. Hanne er ud-dannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet, og har gennem sit virke hos Socialstyrelsen arbejdet med aktuel viden og metoder inden for hørehandicap ud fra en socialfaglig vinkel. Kontakt: [email protected]
HVORFOR ER DANSK TEGNSPROG VIGTIGT FOR DIG?Jeg sad i Videnscenter for Hørehandicap for år tilbage, inden jeg kom til Social-styrelsen, og her havde jeg kolleger, der kunne tegnsprog. Jeg fik også lært nogle få støttetegn – og kan stadig spørge, om man gerne vil have en kop kaffe. I Videnscentret
fik vi også lavet en spændende folder, der handlede om unge
døve og deres uddannelse og fremtidsdrømme i forhold
til deres muligheder i sam-fundet. Jeg fik lejlighed
til at hilse på flere unge, der talte tegnsprog, og
høre deres forskellige livshistorier. Det var
virkelig inspirerende at møde døve og opleve tegnsprog i virkeligheden.
HVORFOR SYNES DU, DET ER VIG-TIGT MED ET TEGNSPROGSRÅD?Tegnsprog er jo et sprog. Det kan det hele, og det er spændende, at det nu er et sprog, der er anerkendt på lige fod med dansk. Jeg ser frem til at være med til løfte Dansk Tegnsprogsråds opgave med at dokumentere tegnsprog i Danmark. Som fagkonsulent på hørehandicapområdet har jeg indsigt i, at tegnsprog er et sprog for en gruppe med be-tydning for socialt tilhørsforhold, kultur og identitet. Det bliver spændende at være med at forme fremtidens viden om tegnsprog i Danmark.
Dansk tegnsprog er vokset op af den danske muld, så at sige. Så dansk tegnsprog er en del af
den danske kulturarv, ligesom dansk er det.
Tegnsprog er jo et sprog. Det kan det hele, og det er spændende, at det nu er et sprog, der er
anerkendt på lige fod med dansk.
SPROGPOLITIET
FEBRUAR 2015 / 11
12 / DØVEBLADET
Miniferie i charmerende, idylliske og historiske Ribe.
Pris fra kr. 595,00 pr. person pr. dag (højsæson og weekend kr. 795,-)
Inkl. 2-retters aftenmenu, overnatning i delt dobbeltværelseog morgenbu�et. Min. 2 døgn.
Torvet 1 • 6760 Ribe • Tlf. 75 42 00 33www.hoteldagmar.dk
ANNONCER
FEBRUAR 2015 / 13
I 2015 arrangerer DDL og DDU to stand-up shows, og det første finder allerede sted i februar, hvor den kendte britiske stand-up komiker John Smith kommer på besøg. Det er første gang, han op-træder i Danmark, og DDL og DDU har planlagt, at han kommer til Døvefore-ningen af 1866, Aarhus Døveforening og til Fredericia Tegnsprogsforening.
Tilmeldingerne til arrangementet er lukket, men du kan stadig nå at tilmel-de dig det næste stand-up-show, som er med den verdensberømte britiske komiker Gavin Lilley.
Gavin starter mandag d. 9. november i København, herefter optræder han tirsdag d. 10. november i Fyns Døveforening og slutter onsdag d. 11. november i Aalborg Tegnsprogsforening.
MEDLEMMER AF DDU/DDL: 150 DKK pr. person
IKKE-MEDLEMMER: 300 DKK pr. person
Du kan finde tilmeldingslinket på både DDL’s og DDU’s hjemmeside senere på året.
2015 ER ÅRET FOR DDL OG DDU’S STAND-UP TURNÉ
GLÆD DIG! INTERESSERER DU DIG FOR DØVEKULTUREN?Sæt kryds 13.-17. juli 2015
DDL og Aarhus Universitet udbyder Sum-mer School 2015, hvor du kan blive klogere på døves ligestilling, kultur og tegnsprog. Underviserne er de anerkendte forskere Goedele A. M. De Clerck (Belgien) og John Bosco Conama (Irland).
NB: Der er ansøgningsfrist 15. marts, og du kan finde linket på deaf.dk. Hvis du støder på problemer i tilmeldingen, så kon-takt os på [email protected].
Uddannelsen giver 5 ETCS point.
DDU’S GENERALFORSAMLINGDDU’s årlige generalforsamling løber af stablen den 21. marts 2015 i Døveforeningen af 1866’s lokaler. I år er det ungdomsklubben LadyLike, der står for arrangementet. Find flere informationer på DDU’s hjemmeside - vi håber på at se så mange af jer som muligt til generalforsamlingen.
TILMELD DIG WFD- KONGRESSEN I ISTANBULFra den 16. februar 2015 til og med den 15. maj 2015 kan du tilmelde dig WFD-kon-gressen, der i år foregår fra 28. juli til 1. au-gust i Istanbul, Tyrkiet. Efter den 15. maj kan du forsat deltage i kongressen mod et ekstra gebyr på mellem 50 og 100 euro.
Se mere på http://www.wfdcongress2015.org.
JOHN SMITH
GAVIN LILLEY
POST-IT!
21. februar Horsens DøveforeningKolding Døveforening
4. marts Fleur
7. martsVestsjællands Døveforening
13. marts Døveforeningen Midt-Vest
14. marts Midtjysk Døveforening
21. marts Fredericia Tegnsprogsforening Aalborg Tegnsprogsforening Aarhus Døveforening
28. marts Esbjerg Døveforening
11. marts Døveforeningen af 1866
Kommende generalforsamlinger – hold øje med din døveforenings hjemmeside:
Fyns Døveforening Nordsjællands Døveforening, Sydhavsøernes Døveforening, Sønderjydsk Døveforening, Vejle Døveforening Tegnbuen Færøernes Døveforening
DØVEFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGER I 2015
Har du en lille politiker gemt i maven? Kom til generalforsamling i din lokale døveforening, og giv din mening til kende.
14 / DØVEBLADET
REDDET AF TEGNSPROG
REDDET AF TEGNSPROG
En børnebog fortalt på tegnsprog!
TEKST AF MICHAEL WEBER STEENBERG OG FOTO AF RENÉ SOMMER LINDSAY
Bogen udkom i november 2014 efter godt et års planlægning og forarbejde af DDU og Filip Bergmann Verhelst, der er en af forfatterne til bogen.
Bogen handler om en drengeløven Noah, der skal ud og prøve at dykke i svømme- hallen. En oplevelse, han glæder sig meget til! Men da Noah er døv, gør han sig nogle tanker om, hvordan det hele nu skal fungere, da der ikke er nogen af de andre, der kan tegnsprog. Det viser sig dog hurtigt, at der er fordele ved tegnsprog - og at tegnsprog også kan redde liv.
Med bogen følger der en QR-kode, som man kan scanne via sin tablet eller smartphone, så man kan se historien blive fortalt på tegnsprog.
Bogen blev udgivet første gang i Belgien, hvor søskend-eparret Filip Bergmann Ver-helst og Hilde
Verhelst fik den ide at lave en bønebog på tegnsprog. Filip kom på ideen, da han var ked af ikke at kunne finde en bog, der var fortalt på hans modersmål, der samtidigt var rettet mod børn. Så han kontaktede sin søster, der arbejder som lærer for døve børn – sammen udviklede de bogen, i samarbejde med den døve animator, Filip Heyninck. Efterfølgende blev bogen også udgivet i Tyskland og nu også i Danmark.
DDU har valgt at interviewe et søskend-epar omkring bogen for at høre, hvad de synes om den.
Siri og Milton, der er henholdsvis syv og fire år gammel, er vokset op med
tegnsprog. Mette og René Sommer
Lindsay taler tegnsprog i
hjemmet, da Mette er døv.
Begge har fået historien fortalt et par gange, og Mette fortæller, at at den yngste ikke har villet slippe bogen i godt en uges tid. Han havde den med sig konstant og ville have historien fortalt hver aften i en uges tid. Han ville også puttes med bogen, så den ikke blev væk.
Siri og Milton sidder med bogen i skødet, og midt i en scene med løveungen Noah, der taler med sin zebra-ven, bliver der drillende spurgt:
TAK TIL
Bogprojektet blev gennemført med stor støtte fra følgende fonde:
Døvefonden
Jascha Fonden
Schioldanns Fond
Danfoss via. Fabrikant Mads Clausens Fond
14 / DØVEBLADET
FEBRUAR 2015 / 15
- Der er en løve og en zebra i bogen – spiste løven zebraen?
Milton griner bredt og siger hovedryst-ende: - Neeeej da!
- Nå, ikke? Hvad handler bogen så om?, vil vi gerne vide.
Siri er hurtig til at svare, og fortæller ivrigt: - Den handler om at lære nogle tegn. Her kan du se, hvordan man siger ’fint’, ’op’, ’ned’ og ’problem’.
Milton indskyder med store armbevægel-ser: Den handler også om at svømme! Efter lidt bladren, fnisen og børnesty-ret højtlæsning, er vi ved vejs ende - og dog mangler vi lige at høre, om Siri og Milton har bemærket, at det er noget anderledes ved “Reddet af tegnsprog”:
- Er bogen ander-ledes i forhold til andre børnebøger?
Siri nikker og uddyber: - Der er tegnsprog med i billederne, så jeg kan se hvad de siger uden at kunne læse ordene. Og i bogen er der en løve, der svømmer. Det kan løver jo ikke i virkeligheden..! Børnene fniser ved tanken om, at der skulle findes en ægte, svømmende løve på de afrikanske savanner.
Vi læser bogen færdig, og børnene sidder og vrider sig i sofaen, da vi lukker bogen. Nysgerrigt spørger vi dem:
- Har I lært noget af historien fra bogen?
Milton hopper lidt op og ned i sofaen og ivrer: - Ja, man kan bruge tegnsprog under vandet! Han lader til at mene, at det at kunne tale sammen under vandet er et praktisk egenskab at besidde - og det synes vi egentlig også, at det er.
Det er snart spisetid for børnene, og før vi overdøves af deres knurrende maver, vil vi gerne høre, hvad børnene egentlig synes om historien om den tegnsprog-skyndige dykkerløve.
- Er det en god bog? Vil I gerne have at jeres venner også skal læse den?
Siri nikker bestemt: - Ja, vi har givet farmor den i gave, og vores venner får historien fortalt, når de overnatter hos os.
Milton tilføjer eftertænksomt: - Jeg kunne tænke mig, at min børnehave også fik en bog, så vi kunne læse den der.
Vi når knap at få overtøjet på og takket Siri og Milton for deres tid, før de ener-
gisk vinker farvel og piler ind i spis-estuen, hvor der venter dem et lækkert måltid. Nogle ting vil nok altid være det samme. Så som børns begejstring for dyr og eventyr og deres fascination af hver-dagens små begivenheder. Men den verden, børnene selv er en del af, er under forandring. Og lige præcis de ændringer favner børnebøgerne bedst, og gør dem lette at begribe. Gennem løveungen Noah kan tegnsprog blive en del af børnenes verdensbillede.
REDDET AF TEGNSPROG
Det læses højt på tegnsprog for de to opmærksomme børn, som gerne vil være med til at fortælle historien om løveungen Noah.
”Det er DDU’s beskedne ønske, at denne bog kan være med til at give mange timer med hyggelig leg og samtale baseret på vores smukke
og levende sprog, tegnsprog,” siger DDU’s forkvinde, Tina Boss Dideriksen.
BESTILLING
Er du interesseret i at købe bogen, kan du sende en mail til DDU på [email protected]. Bogen koster 150 kr, hvis du selv afhenter den på DDU’s sekretariat på adressen Brohusgade 17, 4. sal. Ønsker du at få bogen tilsendt, koster det 200 kr. inklusive porto og forsendelse.
16 / DØVEBLADET
KALENDER
24 FEBRUAREtnisk aften med indlæg af Özlem Cekic. Hør om inklusion og bliv inspireret af andres oplevelser – og vær med til at bestemme indholdet af fremtidige arrangementer.
FEBRUARDøvetegnsprogstolkene turner-er i Danmark. Hils på de døve tegnsprogstolke, og oplev dem i aktion.
4 MARTSGeneralforsamling i Fleur
7 MARTSGeneralforsamling i Vestsjællands Døveforening
- 26. FEBRUARStand-up show. Mød den britiske komiker, John Smith i København, Aarhus og i Fredericia og få trænet smilemusklerne.
13 MARTSGeneralforsamling i Døveforeningen Midt-Vest
21 FEBRUARGeneralforsamling i Kolding Døveforening
21 FEBRUARGeneralforsamling i Horsens Døveforening
14 MARTSGeneralforsamling i Midtjysk Døveforening
21 MARTSGeneralforsamling i Fredericia Tegnsprogsforening
28 MARTSGeneralforsamling i Esbjerg Døveforening
11 APRILGeneralforsamling i Døveforeningen af 1866
17 APRILPsykiatri-turneen lander i Horsens. Få en vejledning i, hvordan du som ven og/eller pårørende bedst muligt kan støtte døve, der står i en svær livssituation.
17 APRILPsykiatri-turneen lander i Sydhavsøerne.
18 APRILFormandsnetværk. Bliv klogere på, hvordan døve- og tegnsprogsfore-ninger kan gøre en forskel for loka-lområdets tegnsprogsbrugere.
24 - 26. APRILLørdagsskole med samvær for forældre med børn med høretab.
APRILPolitisk debataften. Kom og få sat de emner, du brænder for, på vores politiske dagsorden. Diskutér din politik med andre unge.
29 APRILPsykiatri-turneen lander i Aalborg.
30 APRILPsykiatri-turneen lander i Aarhus.
16 / DØVEBLADET
21 MARTSGeneralforsamling i Aalborg Tegnsprogsforening
21 MARTSGeneralforsamling i Aarhus Tegnsprogsforening
13 MAJKom til dimissionen for Danmarks første færdiguddannede døve tegnsprogstolke.
13 MAJLancering af Asger Bergmanns bog om et langt og begivenhedsrigt liv med tegnsprog og døv kultur på dagsordenen.
22 - 23. MAJDDL’s 80 års jubilæum og Ole Munk Plums 100 års dag byder på mange spændende og vedkommende kul-turaktiviteter for alle.
27 MAJPsykiatri-turneen lander i Fredericia.
1 JUNIPsykiatri-turneen lander i København.
11 - 14. JUNIFolkemødet på Bornholm. Mød politikerne og hør om, hvad deres politik betyder for danske døve, hørehæmmede og tegnsprogsbru-gere.
6 - 19. JULIFamiliehøjskole på Castberggård. Mød andre familier, der også bruger tegnsprog i hverdagen, og vær med til at skabe et fællesskab for jeres børn.
13 - 17. JULIDeaf Studies på Aarhus Universitet. Vil du gerne studere døv kultur og tegnsprog på et dansk universi-tet og opleve gæsteoplæg om døv kultur og tegnsprog? Så har du chancen her.
2 MAJPsykiatri-turneen lander i Vestsjælland.
13 MAJDansk Tegnsprogsdag. Vær med til at fejre årsdagen for anerkendels-en af dansk tegnsprog og nyd et program med masser af kultur og sprog.
25 JULI - 1. AUGUSTWFD’s kongres i Istanbul. Hør om initiativer og projekter, der stiler mod at gøre en forskel for døve tegnsprogsbrugere, og mød nye venner fra hele verden.
AKTIVITETSKALENDER FOR 2015
DDL & DDU
23
FEBRUAR 2015 / 17
KALENDER
AKTIVITETSKALENDER FOR 2015
DDL & DDU
MAJForedrag om sundhed og kost. Du bliver, hvad du spiser – og det er noget om snakken! Kom og få alternative inspiration til at leve sundt.
6 - 12. JULINordisk Børnelejr på Island for børn mellem 9-12 år. Som noget nyt er CODA-børn også velkomne til at deltage i børnelejren.
MARTSFilmworkshop. Lær selv at lave gode film til web og bliv klogere på, hvordan man optager, klipper og lægger effekter på film.
21 MARTSDDU Generalforsamling
13 - 19. JULISprogrejse. Få en uge, du sent vil glemme. Her kan du lære et helt nyt sprog og møde nye venner fra hele verden.
JULIRidelejr. Er du glad for tegnsprog, heste og friluftsliv og vil du gerne møde andre unge, som du har de tre ting til fælles med, er DDU’s ridelejr helt sikkert noget for dig.
9 - 17. AUGUSTEuropæisk Børnelejr for børn i alderen 9-12 år i Bad Malente i Tyskland. Mød andre jævnaldrende døve børn, og deltag i en masse sjove aktiviteter.
SEPTEMBERInternational Døves Uge. Mød andre døve fra andre lande og organisa-tioner og bliv opdateret omkring de forskellige landes tiltag omkring døves vilkår.
FEBRUAR 2015 / 17
AUGUSTTemadag om tosproget arbejd-splads. Lær mere om, hvordan man viser gensidig respekt og tager fælles ansvar for at udvikle arbejdspladsen til en tosproget kultur.
AUGUST/SEPTEMBERFagligt seminar om døvepsyki-atriens fremtid. Hvordan kan samfundet sikre sig, at tegnsprogs-brugere får den bedste hjælp på deres eget sprog?
18 - 20. SEPTEMBERDøves Kulturdage på Castberggård. Kom og bliv rig på en masse kultur-oplevelser sammen med dine ven-ner og andre tegnsprogsbrugere.
SEPTEMBERDebataften.
23 - 25. OKTOBERDøves Nordiske Råd i København.
9 - 11. NOVEMBERStand-up workshop med Gavin Lilley. Mød den britiske komiker, Gavin Lilley i København, Odense og Aalborg, og få trænet dine smilemuskler.
20 - 22. NOVEMBERForeningsseminar og DDL’s repræsentantskabsmøde. Udveksl erfaringer med andre døvefore-ninger og hør, om hvordan I som en forening kan udføre lokalpolitisk arbejde, der gør en forskel for andre.
OKTOBERForedrag af Ádám Kósa. Ádám Kósa er fra Ungarn og den første døve tegnsprogsbruger, der blev valgt ind i EU – måske kan din indre politik-er få et par fifs af ham?
NOVEMBERUddannelsesweekend. En weekend for alle unge, der vil lære noget nyt – og lære fra sig.
Det tages forbehold for ændringer og trykfejl. Hold dig orienteret på DDL og DDU’s Facebook-side og hjemmeside.
DDL: www.deaf.dk DDU: www.ddu.dk
18 / DØVEBLADET
SØREN BRO SPARRE
18 / DØVEBLADET
EN TEGNER MED BENI NÆSEN OG HÆNDERNE
SKRUET RIGTIGT PÅ
FEBRUAR 2015 / 19
Søren Bro Sparre har altid tegnet frit fra leveren. Når tankerne fik lov til at vandre i livets mere stille øjeblikke, blev tegneblokken hevet frem, og tankerne fik liv på papiret. Søren er også ambitiøs. Han vil gerne uddanne sig til animator og tegne på fuld tid, og øverst på listen over drømmetegneprojekter er en animationsfilm på tegnsprog.
TEKST OG FOTO: CATHRINE MEJDAL
EN ANIMATIONSFILM TIL ALLE OM DØVE, TEGNSPROG OG POLITIKDanske Døves Landsforbund har i et stykke tid puslet med ideen om at lave en lille viral fim om døve og tegnsprog samt om DDL’s politiske arbejde. Formålet er at vise, hvordan en almin-delig hverdag ville se ud for de døve, hvis DDL ikke fandtes.
”Forestil dig en verden, hvor DDL ikke eksisterede. Hvor der ikke har været en politisk kamp for døves rettigheder og tilgængelighed – og for dansk tegnsprog. Det var noget af det, vi syntes ville være interessant at fortælle om i en viral film, for vi har en fornemmelse af, at medlemmerne har svært ved at se, hvor DDL’s indflydelse har gjort sig gældende i samfundet,” forklarer DDL’s kommunika-tionsansvarlige, Birgitte Oppermann.
I efteråret i 2014 kom det Birgitte Opper-mann for øre, at der var en knalddygtig tegner, som måske kunne hjælpe med at realisere DDL’s film. Og han var endda døv. Hun opsøgte ham på Facebook og
en forsigtig mailforespørgsel fra DDL udmundede i en fire måneder lang
projektansættelse på DDL. Nu skulle Søren Bro Sparre sætte sin spidskompetence som animator i spil – og tegne frit
fra leveren.
ANIMATOREN BAG TEGNINGERNESøren Bro Sparre er ikke en lille spirre-vip. Han fylder godt i interviewstolen med sin brede, firskårne figur og virker med sit rolige og lige-fremme væsen som en, der har begge fødder solidt plantet på jorden. Han er født med Pendred syndrom, men det var først for et par år siden, at han fik diagnosen:
”Det gik først op for mine forældre, at jeg kunne være døv, da jeg var halvandet år gammel. Min mor brugte det klassiske trick med at slå to grydelåg sammen lige bag ved mig, og da jeg ikke reagerede på det øresønderrivende brag, jamen så var det jo ligesom sådan landet lå, ” fortæller Søren med et smil.
Sørens forældre boede i Taastrup, og den første tid af hans liv gik med at lære at tale. Da han var 2 år gammel i 1989, faldt hans mor over tegnsprog, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få introduc-eret Søren for det. Søren begyndte på Skolen på Kastelsvej og havde allerede
på det tidspunkt fattet interesse for tegneværktøjet.
”Jeg tegnede ret meget som lille, men det var ikke ligefrem noget, jeg blev opmuntret til at gøre. Hver-ken i skolen eller hjemme. For hvad skulle det egentlig
gøre godt for? At tegne var en hobby og ikke en karrierevej, og jeg skulle bruge tiden fornuftigt – på lektier, taletræning og kammeraterne, så jeg kunne komme frem i livet,” fortæller Søren med et skuldertræk.
At tegne blev derfor noget privat for ham. Han tegnede, når det var noget, han havde på hjertet, når han lod tankerne vandre i sine stille stunder. Og dem var der mange af.
”Jeg havde det ikke specielt godt i skolen, hverken fagligt eller socialt. Jeg skilte
mig ud og tænkte i andre baner end de andre børn. Det lagde alle hurtigt mærke til. Jeg klarede mig ikke specielt godt i de klassiske fag, fordi jeg vendte tingene på hovedet. Lærerne havde en temmelig klar holdning om at jeg var dum som en dør, og da jeg startede på Nyborg var mit selvværd blevet banket så meget i bund, at jeg ikke overvejede andet end at være murer. De sagde jo alle sammen, at det var, hvad jeg duede til. Jeg hadede hvert
sekund af det. For mig var pauserne det bedste ved arbejdet – dér kunne jeg nemlig hive tegneblokken frem og forsvinde ind i de små blyantsstreger.”
FARVEL OG TAK FOR DENNE GANGSå kradsede finan-skrisen, og Søren blev fyret. Der stod
han så med en stak fyldte tegneblokke og havde ikke en idé om, hvad han så skulle.
”Jeg fik tit komplimenter og ’wow’-be-mærkninger for mine tegninger, når mine kolleger så mig tegne i pauserne, og det fik mig til at lege med tanken om at satse på at tegne. Sådan for alvor.”
Animatoruddannelsen krævede dog en studentereksamen, og det havde Søren ikke – og hvordan kunne han overhovedet klare en hel HF, når han ikke havde anlæg for det boglige? Så var det, at han hørte om en ny slags HF – en visuel HF, der var et projekt mellem Viborg Gymnasium og The Animation Workshop, Viborg. Her skulle de studerende i langt højere grad bruge tid på at udfolde deres kreative side. Hagen ved det var, at uddannelsen lå i Viborg – godt 310 kilometer fra Taastrup og i den anden ende af landet.
SØREN BRO SPARRE
Lærerne havde en temmelig klar holdning om at jeg var dum som en dør, og da jeg startede på Nyborg, var mit selvværd blevet banket så
meget i bund, at jeg ikke overvejede andet end at være murer.
Det var i de tre år, jeg tilbragte i Viborg, at jeg rigtig blev afklaret
med, at jeg er døv og føler mig mest hjemme med tegnsprog. EN TEGNER MED BEN
I NÆSEN OG HÆNDERNESKRUET RIGTIGT PÅ
FAKTA
En animator er en person, der står for at lave animationer, der i bund og grund er tegninger. Animation er en teknik, som især anvendes i tegnefilm, dukkefilm, computeranimationsfilm og model-lervoksfilm. Disse film hører under fællesbetegnelsen animationsfilm. Animatoren er også en slags skuespiller, da han skal spille den figur, han tegner eller former. Derfor sidder han ofte foran et spejl for at kunne se sine udtryk, som han skal overføre til den tegnede figur.
20 / DØVEBLADET
SØREN BRO SPARRE
”Så var det, at jeg begyndte at tænke lidt. Jeg havde ikke haft de allerbedste erfaringer med døve, og måske kunne det være fint med en pause fra dén verden. Måske kunne jeg få strakt mine vinger lidt og se, om jeg ikke kunne flyve alligevel,” klukker Søren.
Det viste sig at være Sørens livs bedste beslutning. Han klarede sig godt i skolen, og fik et klokkerent 12-tal i sin afsluttende eksamensopgave, og glæden ved at tegne havde bidt sig fast. Det gik op for familien og vennerne, at det at tegne godt kunne være en levevej – især for én med så stort gåpåmod som Søren.
DANSK TEGNSPROG OG ANIMERET TEGNSPROGUnder uddannelsen var tegnsprogstolken Sørens eneste forbindelsesled til tegnsprog, og det gik hurtigt op for ham, at han savnede tegnsprog.
”Det skete tit, at jeg hægtede mig på min tegnsprog-stolk, fordi jeg havde ’rastløse fingre’, og dér tænkte jeg meget
over, hvilken betydning tegnsprog skulle have i min fremtid. Det var i de tre år, jeg tilbragte i Viborg, at jeg rigtig blev afklaret med, at jeg er døv og føler mig
mest hjemme med tegnsprog.”
Søren søgte ind på animatoruddan-nelsen The Ani-mator Workshop i Viborg, og kom til optagelsesprøve. Han fik dog ikke en plads på uddannelsen, men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget.
”Jeg er faktisk noget lettet over, at jeg ikke
kom ind dengang. Jeg kunne godt mærke på mig selv, at jeg savnede tegnsprog-smiljøet, så afslaget var et signal om, at jeg skulle søge tilbage til mine tegnspro-
glige rødder og arbejde videre med mine tegneevner. Jeg vil især gerne
bruge tid på at bringe tegnsprog ind i animationen. Det er tit blevet sagt, at det er en noget nær umulig opgave at illustrere tegnsprog, da det er et sprog i konstant bevægelse, men den
tese har jeg tænkt mig at modbevise. Når jeg har
fået et par års erfaring som tegner, giver jeg The Animator Workshop endnu en chance – og måske er anden gang lykkens
gang, ” tilføjer Søren med et smørret grin.
Jeg vil især gerne bruge tid på at bringe tegnsprog ind i anima-
tionen. Det er tit blevet sagt, at det er en noget nær umulig opgave at illustrere tegnsprog, da det er
et sprog i konstant bevægelse, men den tese har jeg tænkt mig at
modbevise.
SØREN BRO SPARRE 26 år, København
Ansat hos DDL frem til ultimo marts
2015. Uddannet murer med stude-nereksamen fra Viborg Visuel HF.
Han har tegnet for Døvefilm, Danske Døves Landsforbund og flere andre
virksomheder.
Kontakt: [email protected]
DDL’s virale film om livet uden Danske Døves Landsforbunds utallige kampe for døves rettigheder i samfundet forventes at blive fær-digproduceret i løbet af foråret 2015. Glæd dig til at opleve den døve mand i en verden uden DDL. Filmen vil blive offentliggjort på deaf.dk og på diverse sociale medier som YouTube og Facebook.
DDL’s VIRALE FILM
20 / DØVEBLADET
FEBRUAR 2015 / 21
ANNONCER
Holkebjergvej 48 • DK-5250 Odense SVTlf. 63 17 42 17 • www.nielsen-nielsen.dk
8730 2000
MØDESTEDETSPARTO ApS
v/ Erik Højgaard
Søndergade 15 • 6520 ToftlundTlf. 74 83 00 13
DUPONT Nutrition Biosciences ApsLangkær 22
DK-6100 Haderslev
22 / DØVEBLADET
ANNONCER
87 78 63 00
Nytorv/Algade • 9000 AalborgTelefon 87 78 63 00
Vil du have dit hjem eller firma absolut rent, så ring til os og få et uforpligtende tilbud
21 37 77 70
Muslingevej 37 • 6710 Esbjerg • www.absolut-rent.dk
FEBRUAR 2015 / 23
Går det godt? Det går fint. Alt er i orden. Har du det godt? Jeg har det fint. Ingen problemer. [bi; bi-bi]
Kært barn har mange navne, og det tegn er ingen undtagelse. Det er sådan et herligt tegn med mange nuancer, og jeg bruger det rigtigt meget selv, og for mig kan det både være en personlig forespørgsel (har du det godt?), en forbipasserende hilsen (går det godt?) eller en bekræftelse på, at alt er i den skønneste orden.
Slår man op i Ordbog over Dansk Tegnsprog under I-ORDEN, er det også den oversæt-telse, man får serveret. Det er et tegn med positive konnotationer.
Og dog. Jeg – og flere af mine venner og bekendte bruger også det tegn i negativ be-tydning. For eksempel kan jeg også finde på at sige noget i retning af: Det går ikke godt, og bruge dét tegn. Knaldet! For ifølge Ordbog over Dansk Tegnsprog – og mange døve – ser det ud til, at man ikke bruger det tegn i en negerende sætning.
Nogle af jer derude vil måske nikke bekræf-tende til ovenstående påstand. Andre vil sidde med løftede øjenbryn og med en sund portion skepsis. Pointen med at fremhæve modsætningen er den, at sproget en gang i mellem løber fra os - og gerne i flere forskel-lige retninger samtidig. Og hvis vi ikke hold-er det i ave, kan det ende med en omgang bunkepul i bedste Paradise Hotel-stil.
Nu til noget andet. Flere døve mener desuden, at det for dem er en optakt til en akavet situation, når en fra deres perifere omgangskreds ud af det blå spørger, om det går godt ved at bruge dette tegn. For dem er det nemlig et intimt tegn, som spørger ind til noget privat. Noget, man kun taler om med ens venner. Inden for hjemmets fire vægge. Jeg skylder i så fald et par stykker en undskyldning (akkompagneret af en buket blomster, måske?), for jeg har været rigtig god til at snige det tegn med i min rituelle ’Længe siden! Går det godt?’-hilsen.
Hvordan bruger du selv det tegn? Smid en kommentar på redaktørens profil på Face-book, og vær med til at diskutere, hvordan vi egentlig bruger det tegn!
TEGNET UNDER LUP!
Med nedsættelsen af Dansk Tegnsprogsråd bliver hvert et ordi det danske tegnsprogsordforråd undersøgt fra alle vinkler. Detvil Døvebladet gerne følge op med en lille føljeton, hvor vi tager et tegnsprogsord op og sætter det under lup.
I dette nummer er det følgende tegn, der er kommet under luppen:
TEGNET UNDER
24 / DØVEBLADET
www.dreamparty.dk
Papirsugerør, 39,95Cupcake sæt, 99,95
Magiske fe kagestand, 119,95
Mælke�asker, 125,95Snack holdere, 49,95
Pink Party, 8 stk
Pirat borddekoration, 149,95
Cupcake sæt, 99,95 Piratballoner, 19,95
Invitationer, 49,95 Pirat papkrus, 34,95
24 stk. cupcake forme & 24 stk. prinesse kagepynt 25 stk. i forskellige farver
24 stk. cupcake forme & 24 stk. pirat kagepynt
6 stk. glas, kassen med sløjfe er inkluderet
9 stk. balloner
12 stk. papkrus10 stk., kuverter er inkluderet
Dream Party er en webshop med fede festartikler og pynt til børnefødselsdage, barnedåb, bryllup og alle højtider. Her �nder du altid et godt udvalg af det sidste nye pynt og festartikler til børnefødselsdagen og Wilton bageartikler.
Mød Tobias. Han er døv og arbejder hos dreamparty
som lageransvarlig.
ANNONCER
FEBRUAR 2015 / 25
NYT OM NAVNE
FØDSELSDAGE
jUNI 2014 / 25
50 år
16. FEBRUARJANET ANDERSEN
Taastrup
18. FEBRUARGERTRUD MAGNUSSON
Frederiksberg
1. MARTSLENA HAULRIG LORENTZEN
København S
6. MARTSANNEMETTE JUNKER
Aalborg
18. MARTSHELLE NICOLAISEN
Haderslev
19. MARTSTINA ABELGREN ULRIKSEN
Skjern
25. MARTSGINNE JOHANSEN
Fredericia
26. MARTSLISA VOGEL
Vanløse
60 år
16. FEBRUARLOLA TØMMING
Herning
23. FEBRUARBENT HJERRILD
København
23. FEBRUARPIA ROSLYNG
Brønshøj
26. FEBRUAR
HANNE BRANDBORGAalborg
28. FEBRUARBJARNE HALD SØRENSEN
Ballerup
9. MARTSJENS PALLE SØVSØ NIELSEN
Gentofte
14. MARTSPREBEN S. JØRGENSEN
-
22. MARTSGUNHILD KRISTENSEN
Glebjerg
65 år
16. FEBRUARJETTE PIDSTRELA
Søborg
3. MARTSLISBET AMMENTORP
Højbjerg
3. MARTSVIOLA THORINE LIND
Aarhus
8. OKTOBERELSEBETH PETERSEN
Brønshøj
70 år
21. FEBRUARANNE BIRTHE THORSEN
Herning
21. MARTSKARIN HOVEJ
Ballerup
23. MARTSMANNY MØLLER
Frederiksberg
24. MARTSHUGO KRISTENSEN
Aalborg
26. MARTSERIK NØRREGAARD
Fredericia
28. MARTSOLAF SUVIRANTA
Værløse
75 år
4. MARTSMARY JEPPESEN
Næstved
8. MARTSELMANN NØRHOLM
Kolding
80 år
23. FEBRUARNIELS EJVIND CLEMMESEN
Hvidovre
90 år
7. MARTSHILDEGARD AUGUSTA NIELSEN
Viby J.
26 / DØVEBLADET
Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder
Høje Tåstrup Boulevard 392630 Høje Tåstrup • Tlf.: 36 46 19 60
[email protected] • [email protected]
Bygaden 1, kastbjerg • 8970 Havndal Tlf. 86 47 06 25
Dansk Autohjælp Kastbjerg
Arkitekt�rmaGudnitz & Partnere A/S
86 17 12 22www.gudnitz-tegnestue.dk
Ole Rønne-ChristensenLupinvej 174690 HaslevCVR nr.: 1598 5593
Mobil: 30 33 67 [email protected]
RevisorCarlo Andreasen
Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J
Tlf. 86 11 27 16
Bus til 74 personer
A/S J. PetersensBeslagfabrik, NibeJ Petersens Vej 9 – 9240 Nibe
Telefon 98 35 15 00
ANNONCER
FEBRUAR 2015 / 27
Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder
Høje Tåstrup Boulevard 392630 Høje Tåstrup • Tlf.: 36 46 19 60
[email protected] • [email protected]
Bygaden 1, kastbjerg • 8970 Havndal Tlf. 86 47 06 25
Dansk Autohjælp Kastbjerg
Arkitekt�rmaGudnitz & Partnere A/S
86 17 12 22www.gudnitz-tegnestue.dk
Ole Rønne-ChristensenLupinvej 174690 HaslevCVR nr.: 1598 5593
Mobil: 30 33 67 [email protected]
RevisorCarlo Andreasen
Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J
Tlf. 86 11 27 16
Bus til 74 personer
A/S J. PetersensBeslagfabrik, NibeJ Petersens Vej 9 – 9240 Nibe
Telefon 98 35 15 00
SÆSONPROGRAM FOR AARHUS DØVES PENSIONISTKLUB ‘ÅKANDEN’ Sted: Folkestedet, Carl Blocks Gade 28Tid: kl. 9.30 - 14.00
25. februar Mervin Povlsens foredrag om butikstyveri
11. marts Rødtop fortæller om dansk tegnsprog gennem 100 år.
25. marts Påskebanko
8. april Frit samvær
22. april Hør om Kirsten Malmbaks oplevelser i New Zealand
6. maj Frit samvær
20. maj Besøg i Den Gamle By og Traktørstedet Simonsens Have
3. juni Frit samvær
10. juni Sommertræf i Horsens
17. juni Sommerafslutning
ÆLDREVEJLEDNINGEN
Har du en psykisk lidelse, som du modtager behandling for, kan du søge et legat hos Foundation JUCHUM
Danske Døves Landsforbund (DDL) har modtaget et beløb på kr. 70.000 fra den schweiziske fond Foundation JUCHUM for året 2015, og det er fondsbestyrels-ens ønske, at pengene skal uddeles som legater til enkeltpersoner blandt vores døve medlemmer (dvs. at du skal være døv og medlem af DDL, og kontingentet skal være betalt for 2014+2015).
Legatet gives kun til folk, som har en psy-kisk lidelse, og som modtager behandling
herfor (det kan være psykologhjælp eller psykiatrisk behandling). Du kan søge om et legat op til 10.000 kr.
Send en skriftlig ansøgning med doku-mentation for behandling pr. post eller mail ([email protected]), hvori du beskriver din situation og dit behov for at modtage et legat samt din bankkonto og cpr.nr.
Ansøgningen skal være DDL i hænde senest den 1. marts 2015 på neden-nævnte adresse:
Danske Døves Landsforbund Brohusgade 17, 4. 2200 København N. Att.: Lisa Vogel ([email protected])
ÆLDREVEJLEDERNES TRÆFFETIDER
JOSEPHINE ANKER
PENSIONISTKLUBBERFrecia, Fredericia kl. 13.00 - 15.00
Torsdag den 15. januar.
Heden, Herning kl. 13.00 - 16.00Torsdag den 22. januar
Torsdag den 19. februar
Torsdag den 19. marts
Svanereden, Horsens kl. 9.00 - 11.00Torsdag den 15. januar
Torsdag den 12. marts
Torsdag den 9. april.
Åkanden, Aarhus kl. 09.30 - 11.30Onsdag den 14. januar
Onsdag den 25. februar
Onsdag den 11. marts
ANNE MARGRETHE PHILIPSEN
PENSIONISTKLUBBERBrohusklubben, KøbenhavnTorsdag den 5. februar 2015 kl. 09.30-10.30
Torsdag den 12. marts 2015 kl. 09.30 – 10.30
Valdemar Sejr, RingstedTorsdag den 12. marts 2015 kl. 13.00 – 15.00
PLEJEHJEM Solterrasserne, ValbyTirsdag den 10. februar 2015 kl. 10.00 – 10.30
Tirsdag den 14. april 2015 kl. 10.00 – 10.30
KIRKEDøves Kirke, FrederiksbergOnsdag den 18. februar 2015 kl. 10.00 – 11.30
Onsdag den 18. marts 2015 kl. 10.00 – 11.30
HAR DU EN PSYKISK LIDELSE, OG HAR DU BRUG FOR ØKONOMISK STØTTE?
DDL har valgt at ansætte Josephine Anker som ny ældrevejleder i Region Syddanmark. Josephine er en meget erfaren ældreve-jleder, som siden 2009 har været ældrevejleder i Region Midt- og Nord-jylland. Josephine vil i resten af 2015 være ældrevejleder for begge regioner.
Josephine glæder sig til at komme ud og hilse på ældre døve i Re-gion Syd, men hun er allerede tyvstartet lidt, da hun siden jul har fungeret som vikar i området. Hvis du som ældre døv ønsker at få besøg af Josephine, kan hun kontaktes via mail:
[email protected] eller sms: 29 29 39 74
NY ÆLDREVEJLEDER I REGION SYDDANMARK
28 / DØVEBLADET
KIRKER
19KØBENHAVN / SJÆLLAND
MENIGHEDSRÅDETS FORMANDRITVA BERGMANNE-mail: [email protected]
PRÆSTERLISE LOTTE KJÆR, kbf.Døves Kirke og KøbenhavnHjortespringvej 107, 2730 HerlevMobil/SMS: 31 79 99 57Fax 44 53 42 33E-mail: [email protected]æffes i Døves Kirke efter aftale.Mandag fri.
MARIE-LOUISE BORK WINTHERNord-, Vest- Syd-Sjælland,Lolland Falster og BornholmHøjsgårds Allé 67, 2900 HellerupMobil/SMS: 30 222 199E-mail: [email protected]æffes efter aftale. Mandag fri.
DØVES KIRKEFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg CSMS: 51 44 28 66E-mail: [email protected]: www.doeveskirke.dkFacebook: Døves Kirke
Kirkekontorets åbningstid:Mandag, tirsdag og onsdag 9.30-13.30.Indgang fra p-pladsen.
Kirken er åben med indgang fra Ågade tirsdag, onsdag og torsdag 10-12.
Åbent Hus hver onsdag 10-13
DAGLIG LEDER, KORDEGN OG SOGNEMEDHJÆLPERHEIDI NISSENSMS: 51 44 28 66E-mail: [email protected]: doeveskirke Træffetid: Se kirkekontorets åbningstider. Fredag fri
KIRKETJENERMAJBRITT H. HØLLEDIGMobil/SMS: 50 66 24 66E-mail: [email protected]æffes i Døves Kirke tirsdag-fredagkl. 9.00-13.00. Mandag fri.
ORGANISTDøves KirkeULLA THILO SCHMIDTMobil/SMS: 26 22 23 95E-mail: [email protected]
FEBRUAR KL. 10.00 PlejehjemsgudstjenesteEgebækshus, Egebækvej 159, Nærum, ML.
FEBRUAR KL. 14.001. søndag i fastenVejlå Kirke, Ishøj Boulevard 1, Ishøj, ML.
FEBRUAR KL. 14.00PlejehjemsgudstjenesteFælledgården, Drejøgade 3, København, LL.
FEBRUAR KL. 13.00Dagen før 2. søndag i fasten. Fælles gudstjeneste og bankoJakobskirken, Astersvej 11, Roskilde, ML.
MARTS KL. 14.00 Seksagesima (på TSK)Klosterkirken, Kirkepladsen 1, Nykøbing Falster, ML
MARTS KL. 14.00. MidfasteKøbenhavns Domkirke (Vor Frue Kirke), Nørregade 8, Kbh. K, LL og Birthe Petersen
NB! Foredrag og tur til Thorvaldsens Museum. Husk tilmelding!
MARTS KL. 10.00Plejehjemsgudstjeneste.Egebækhus, Egebækvej 159, Nærum, ML
MARTS KL. 16.00*Børnegudstjeneste.Døves Kirke, København, LL og Anne-Mette Riis.
MARTS KL. 14.00Fortælleeftermiddag v. Asger BergmannFælledgården, Drejøgade 3
MARTS KL. 10.30*KonfirmationPalmesøndag. Døves Kirke, København, LL
BRUGER DU TEGNBIBELEN?
Brug Tegnbibelen online: www.tegnbibel.schwung.dk
19
22
26
28
7
15
22
26
29
FEBRUAR 2015 / 29
KIRKER
SYDJYLLAND OG FYN
DØVEPRÆSTERULRICH THIIM (UT) Steppingvej 32, 6580 VamdrupTlf./SMS: 2991 6545E-mail: [email protected]
CHRISTINA EBBESEN (CE) Kildeskoven 74, 7000 FredericiaTlf./SMS: 2987 5758E-mail: [email protected]
Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdag eftermiddag, samt efter aftale.
Læs mere om arrangementerne i Effata eller på: www.dmsyd.dk
Find os på Facebook-gruppen: Døvemenigheden i Syddanmark
MIDT- O G NORDJYLLAND
DØVEPRÆSTERERIK LUNDAGER (EL) Humlestien 2, 9230 SvenstrupTlf/teksttlf: 9831 8889Fax: 9831 8885Tlf./SMS: 2927 1018E-mail: [email protected]
IRENE SCHJØDT (IS) Banevej 13, Hansted, 8700 HorsensTlf.: 7565 6458SMS: 3024 6458Fax: 7565 6459E-mail: [email protected]
FEBRUAR KL. 14.30Gudstjeneste for alle – også udefra.Foredrag ved Henning Møller: ”Mit liv som døv”.Kirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. UT
MARTS KL. 14.00 Foredrag: Friskoleleder Ann Charlott Enøes yndlingsfortællinger.Højby kirke, Højbyvej 37, 5260 Odense S. UT
MARTS KL. 10.00Foredrag ved Marianne ”Den gamle Latinskole” ved siden af Domkirken.Bus fra UIlleruphus kl. 9.00GUDSTJENESTE MED BISKOP MARIANNE CHRISTIANSENHaderslev Domkirke, Domkirkepladsen 2, 6100 Haderslev
MARTS KL. 10.30Gudstjeneste ved hørende præst + tolk.For beboerne på plejeafdelingenKirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28,7000 Fredericia.
MARTS KL. 13.30PALMESØNDAG Michaelis kirke, Jyllandsgade 8, 7000 Fredericia. CEBanko og kaffe i tegnsprogshuset Egeskovvej 3, 7000 Fredericia
FEBRUAR KL. 14.00Sct. Johannes Kirke, Boulevarden 7B, 7100 Vejle, ISKaffe i Vejle Døveforenings lokaler, Spinderihallerne, Spinderigade 11B, Vejle. Foredrag ved Rosmarie Olesen.
MARTS KL. 14.00Hans Egedes Kirke, Aalborg, ISKaffe i kirkens lokaler. Irene Schjødt holder foredrag om heksejagt i Danmark.
MARTS KL. 14.00Skive Gl. Kirke, Frederiksdal Allé 1B, 7800 Skive, ELVi drikker kaffe på restaurant Strandtangen, Strandvejen 24, 7800 Skive.
MARTS KL. 14.00Torsted Kirke, Ørnstrupvej 23, 8700 Horsens, ISKaffe i Sognegården. Foredrag om døve/hørende familier.
MARTS KL. 14.00Bistrupkirken, Hjørring, Christina Ebbesen.Kaffe i kirkens lokaler. Foredrag om ”skjulte sprog”.
MARTS KL. 14.00Sct. Pauls Kirke, Kirkevej 7, 8370 Hadsten, ISKaffe i Sognegården. Foredrag ved Jens Førgaard.
APRIL KL. 11.00Skt. Johannes Kirke, Herning, IS Påskefrokost i Døvehuset. Tilmelding til Midtjysk Døveforening.
APRIL KL. 12.00Hans Egedes Kirke, Aalborg, EL Påskefrokost i kirkens lokaler. Pris: 50 kr. Tilmelding til Erik Lundager senest mandag den 1. april.
APRIL KL. 11.00Vor Frue Kirke, Vestergade 21, 8000 Aarhus C. Fællesgudstjeneste med Sydjylland-Fyn.Derefter besøg på Moesgaard Museum.
Læs mere om foredrag m.m. på www.doeveskirke.dk og på Facebook.
16
1
8
15
22
29
2
6
25
25
1
15
25
29
30 / DØVEBLADET
ANNONCER
FEBRUAR 2015 / 31
• 89 % var mere tilfredse, fordi der var døv tegnsprogstolk til stede
• 77 % følte sig mere trygge, fordi der var døv tegnsprogstolk til stede
• 66 % svarede, at de bedre kunne gøre sig forståelig via den døve tegnsprog-stolk
• Med hensyn til at forstå den døve tegnsprogstolk, svarede 88 % af bru-gerne, at det var enten meget nemt eller nemt at forstå den døve tolk, og ingen svarede, at det var svært.
• Til sammenligning hermed svarede 24 % af brugerne, at de oplever problemer med at forstå en hørende tegnsprog-stolk. 56 % af brugerne mener dog ikke, at de har svært ved at forstå den hørende tolk.
• 82 % angiver, at det er nemt for den døve tegnsprogstolk at aflæse/forstå dem
• Omvendt svarede 36 % af dem, at det var svært for den hørende tegnsprog-stolk at forstå dem.
• Næsten alle oplevede at samarbejdet mellem den døve og den hørende tegnsprogstolk fungerede.
• 50 % af brugerne svarer ja til, at de vil foretrække, at der er en døv tolk med næste gang, de skal bruge tolk, 29 % svarede både og (fx afhængigt af situ-ationen), 12 % vil ikke bruge døv tolk næste gang.
DDL arbejder videre med projektet og holder dig løbende orienteret på både deaf.dk og Facebook.
HIGHLIGHTS FRA DDL OG DDU
STOR TILFREDSHED MED AT BRUGE DØVETOLK
Lige før jul underskrev Kulturministeren og DR den nye public service kontrakt for de kommende fire år 2015 – 2018. Den nye aftale har sat både tekstede og tegnsprogstolkede programmer på dagsordenen.
DANSKE PROGRAMMER SKAL TEKSTES ENDNU MEREDR skal fra 2016 tilstræbe at tekste 90 procent af alle ikke-direkte programmer og 65 procent af DR’s direkte udsendelser. Samtlige nyhedsudsendelser i sendefladens bedste tider (primetime tv) skal tekstes. Desuden skal DR tekste alle transmissioner af stor samfundsmæssig værdi, heriblandt valg-relaterede nyheder. Programmer med tekster skal efterfølgende kunne ses på dr.dk.
TEGNSPROGSTOLKNING I FJERNSYNET OG PÅ DR.DKDR skal på tegnsprogskanalen tilbyde to tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser på hverdage og en i weekenden. Valg og vigtige begivenheder skal tolkes, hvis det bliver udsendt i tidsrummet 17-21.
Tolkede dokumentarprogrammer, som tidligere har været et forsøg, bliver nu permanent. Som noget nyt er det tanken, at også tegnsprogstolkede programmer skal kunne ses på dr.dk.
DR PLANLÆGGER EN BRUGERBE-HOVSUNDERSØGELSE I løbet af 2015 skal DR desuden lave en analyse af brugernes behov og nye tekniske muligheder. Undersøgelsen skal danne grundlag for DR’s forslag til Kulturminister-en om evt. omlægninger af indsatsen.
DDL mener, at den nye public service kon-trakt er lidt bedre end den tidligere, og vi følger udviklingen tæt.
ENDNU MERE TEKSTNING TIL DØVE OG HØREHÆMMEDE
DDL har gennemført en evaluering af brugernes oplevelse af at bruge døve tegnsprogstolke. Der er i alt 35 besvarelser fra døve brugere i evalueringen, heraf er 15 af dem døvblinde.
Udvalgte highlights fra midtvejsevalueringen:
DDL har igangsat arbejdet med at udvikle en nødhjælps-app til døve Når du i dag står i en nødsituation, bruger du det særlige nummer og sender en sms til alarmcentralen, hvor du beskriv-er nødsituationen, adressen og andre vigtige ting. Men processen er langsom og besværlig. Forestil dig, at du skal skaffe en ambulance, og at det er hjertestop. Ingen mennesker uanset hørelse kan skrive sms’er i den situation, hvor det sandsyn-ligvis også handler om at redde liv med mund-til-mund-metoden. Det betyder, at kostbare minutter går tabt, og at det i
sidste ende koster menneskeliv.- DDL vil gerne ændre på dette og har der-for søgt og modtaget penge fra TrygFond-en til udvikling af en brugervenlig app til døve. Den kommer til at ligne 112-app’en til hørende og muliggør, at alarmcentralen kan modtage GPS-koordinator fra din telefon uden så meget besvær, forklarer Lars Knudsen som er projektleder på udviklingen.
DDL vil arbejde for, at app’ens brugerven-lighed er helt i top, sådan at alarmeringen i forbindelse med både brand, politi og sygdom kan ske hurtigt og sikkert.
FØLER DU DIG TRYG I KRISESITUATIONER?
Døvebladet udkommer 8 gange om året. Glæd
dig til næste nummer, der lander 30. marts.
Kontakt redaktøren, hvis du har noget på hjerte
eller en rigtig god idé til en artikel.
FEBRUAR 2015 / 31
32 / DØVEBLADET
SMPID NR: 42656
Al henvendelse til:Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N, Tlf.: 3524 0910
ANNONCE
