1

Afrapportering for projektnummer 125812 Projektets titel: Ny skriftlighed og progression i Biologi Projektansvarlig: Foreningen af Danske Biologer Projektkoordinator: Svend Erik Nielsen, Foreningen af Danske Biologer Kontaktperson i UVM Claus Helmann Christensen, claus.christensen@uvm.dk

Projektets formål Efter reformen er skriftlighed mere end bare rapporter, journaler og prøverelaterede opgaver. Der er

derfor behov for at udvikle skriftlighed i biologi undervisningen på en ny måde. Fokus for dette

udviklingsarbejde har været at indkredse hvordan eleverne bevidstgøres omkring skrivning og

skriftlighed som centralt redskab for læring. Et vigtigt incitament for arbejdsgruppen har været at

erfaringsudveksle omkring planlægning, gennemførelse og refleksion af skriftligheds øvelser.

Med projektet er det formålet:

¤ at indtænke progression i det skriftlige arbejde i gennem hele det treårige gymnasieforløb

¤ at indtænke progression og variation ind i det skriftlige arbejde som et naturligt led i den enkelte

elevs læreproces

¤ at indtænke hvordan den nye skriftlighed kan inddrages i faget biologi og inddrages i de

samarbejdsflader hvori biologi indgår i forbindelse med forskellige studieretninger.

¤ at præsenterer resultaterne af projektsgruppens arbejde ved en landsdækkende konference.

Som en central del af udviklingsarbejde har gruppen arbejdet med sondringen mellem tænke

skrivning og formidlings skrivning og Science in inquiry.

Praktisk tilrettelæggelse Som forberedelse til udviklingsarbejdet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Anne Krarup,

Birgit Eliasson, Claudia Girnt-Diamba og Svend Erik Nielsen.

Der har været afholdt 9 møder i arbejdsgruppen, flere af disse møder har været afholdt fælles med

udviklingsprojektet Biologisk fagdidaktik – metode og teori (Projektnummer 125797). Desuden har

deltagere fra arbejdsgruppen deltaget i en fælles konferencer om ny skriftlighed, som er blevet

arrangeret af skrivekonsulenterne Bente Kristensen og Signe Skov, begge KUA.

Udviklingsarbejdet kan inddeles i tre faser.

En indledende fase hvor konkretisering af udviklingsarbejdet er udført, dele af denne fase er udført i

samarbejde med udviklingsprojekt i Biologisk fagdidaktik. Denne fase har båret præg af

konkretisering og fokusering af elementer i ny skriftlighed og dermed har der foregået en

uddelegering af fokuspunkter og en afprøvning af ideer med de forskellige skrive genre.

2

Mellemfasen har naturligt været fokuseret omkring arbejde med at tilrettelægge og afvikle den

landsdækkende konference, som blev afholdt i Svendborg den 20.-21. januar 2011.

Endelig en afsluttende fase hvor udviklingsarbejdets fokuspunkter er blevet konkretiseret efter

afprøvning og sat i en strukturel sammenhæng.

Arbejdet med skriftlighed er under hele udviklingsprocessen blev opdelt i tænkeskrivning /

læreproces og formidlingsskrivning / stilladsering.

Medvirkende og deres hovedopgaver Anne Krarup, Gladsaxe Gymnasium

Birgit Eliasson, Gefion Gymnasium

Claudia Girnt-Diamba, Solrød Gymnasium

Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF

Birgit og Anne har arbejdet med

inddragelse af tænkeskrivning i den daglige undervisning og i forbindelse med

små og større opgaver

stilladsering i arbejdet med formidlingsskrivning – eksamensopgaver, SRO > SRP

nye opgaveformer, andre måder at arbejde med fagsprog og skriftlig formidling,

herunder semantiske skemaer /kæder og posteropgaver

Claudia har arbejdet med

Videreudvikling af naturvidenskabeligt kompetencepapir (vedlægges)

Nye eksempler til kompetencepapiret

Visual litteracy

Kontaktperson til skrivekonsulenterne – deltaget i flere møder/konferencer

Svend Erik har arbejdet med

Hvordan skriveprocessen kan integreres i AT-forløb hvori biologi indgår som det

ene fag. Fokus på progression i det skriftlige arbejde gennem de tre år.

Tovholder på projektet, herunder ansvar for økonomi og rapportering til uvm.

Gennemførte aktiviteter i form af møder, konferencer mv. Møde 23.02.10 Hvad er skriftlighed i biologi? Opstartsmøde

3

Møde 03.03.10 Deltagelse i skriftlighedskonference uvm

Møde 16.04.10 Udarbejdelse af Claudias foto (bilag 1) – fælles forståelse af skriftlighed i

biologi – hvor og hvordan arbejdes med skriftlighed i biologi – herunder

genrebevidsthed

Uddelegering af opgaver

Møde 25.05.10 Præsentation af materialer, der er og kan arbejdes med i forbindelse med

de uddelegerede opgaver

Møde 17.08.10 Møde hos Claudia – hvor oplæg diskuteres og elaboreres.

Møde 22.09.10 Netværksmøde på KUA

Møde 24.11.10 Ordrup Gymnasium – forberedelse af konference

Møde 11.01.11 Gladsaxe Gymnasium – forberedelse af konference

Kursus 20.-21.01.11 2-dageskursus i Svendborg

Evaluering vedlagt.

Møde 14.04.11 Gefion Gymnasium: Arbejde med udarbejdelse af postervejledning til

odderopgaven.

Møde 09.06.11 Gladsaxe Gymnasium - Afsluttende møde

Projektets hovedresultater - udviklet efteruddannelsestilbud og formidling heraf Der er udviklet og præsenteret diskussionsoplæg og korte forløb om alle de nævnte opgaver i

forbindelse med det fælles todages kursus – herunder forskellige små praktiske kursusøvelser -

Flyum, elevbesvarelser.

Indsæt program for kursus og evaluering her??

Af bilag 5 Evaluering fra Svendborg kursus, kan der på den positive side fremdrages følgende:

¤ Gode øvelser i studieforberedende skrivekompetence.

¤ Kurset var på en og samme tid meget lavpraktisk, men samtidig på et meget fint/højt

didaktisk/teoretisk niveau

¤ Godt at oplægsholderne stillede spørgsmål ved egen praksis.

¤ Oplægsholderne kom med mange fine eksempler, der kan inpsirere og anvendes hjemme på

gymnasiet.

4

Evaluering af projektet og forslag til evt. opfølgninger.

Skriftlighed og fagdidaktik er uløseligt forbundet og konkretisering af dette samspil har været et

vindue til fremtidigt arbejde med ny skriftlighed. På den måde kan man sige at dette udviklingsarbejde

kun er i sin vordende vugge. Ny skriftlighed kan være med til at konkretisere de naturvidenskabelige

kompetencers forskellige dele, således at skrivegenrerne bliver tydelige for eleverne. (bilag 1,2,3 og 4)

Skriftlighed er vigtigt element i læreprocessen og bevidstgørelse om biologifagets forskellige genrer

kan opøve en større skarphed og dybde i den skriftlige dimension.

Der kan med fordel arbejdes videre med genrebevidsthed og arbejdet med forskellige typer af

skriftlighed. Udviklingsprojektet kan på den måde ikke siges at være færdigsluttet, dele af

udviklingsgruppens arbejde kan forsat stilles for udvikling og afprøvning. Erfaringerne fra svendborg

kurset viser med al tydelighed at der er behov for at fortsætte udviklingsarbejder indenfor ny

skriftlighed i biologi.

Bilag 1)

5

Bilag 2

Faglige mål og kompetencer i progression (CG, Solrød Gym januar 2010)

Niveau 1 - almene kompetencer i naturvidenskab (at kunne gengive, referere, skelne)

Identifikation o Anvende videnskabeligt fagsprog, kunne skelne fra hverdagsbegreber/sprog

1.1 o Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som

skriftligt, dvs. opgaver, journaler, rapporter

1.2 o Bruge symbolsprog i kemi, bio, geo – eks. kemiske ligninger, læse kort, bruge latinske navne

1.3 Niveau 2 - at beskrive (redegøre) …… ved at bruge niveau 1´s sprog o At beskrive figurer og grafer, samt redegøre hvad det handler om (emnetilhørighed –

problemstilling identificeres), samt læsning af kort i geografi

2.1 o At kunne beskrive modeller og identificere de enkelte faktorer, processer og strukturer i

modellen

2.2 o Udføre eksperimentelt arbejde (sikkerhed + kemikaliekendskab) og beskrive eksperimenter

2.3 o Foretage systematiske observationer og dataindsamling både under feltarbejde og i

laboratoriet

2.4 o Opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg

2.5 o Opsamle data og bearbejde resultater – både kvalitative og kvantitative

2.6 Niveau 3 - at forstå, at anvende viden …… og sætte ord på dette o Relatere observationer, modeller og symbolsprog til hinanden - sammenhæng

3.1 o Skelne mellem teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge

mellem teori og praksis

3.2 o At kunne identificere problemstillingen, opstille en hypotese og komme med løsningsforslag

3.3 Niveau 4 - at forklare … at kunne analysere … at fortolke o Identificere fejlkilder og diskutere fejlkilder og data ved vurdering af resultater fra

eksperimentelt arbejde – egne data samt fra litteraturen

4.1 o Vurdere naturvidenskabelig information - kildekritik (hentet fra forskellige kilder – aviser,

opgaver, lærebøger, artikler og internet)

4.2 o At forstå at relatere et eksperiment til teoretiske problemstillinger og omvendt finde

eksperimentelt hypotese til testning af en teoretisk problemstilling

4.3 Niveau 5 - at vurdere … se tingene i større sammenhæng: perspektivering o Diskutere figurer og data ved at sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller/teori

5.1 o Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og den

aktuelle debat

6

5.2 o Bedømme fællesfaglige problemstillinger (lære at opstille problemformuleringer)

5.3 o Sætte lokale forhold (natur, samfund) ind i en regional og i globale sammenhæng

5.4 o Forstå globale processers lokale konsekvenser (f.eks. i klimadebat)

5.5 Forandret efter ”At Lære”, B.A. Andersen m.fl., Samfundslitteratur 2004, side 100 og 107

Bilag 3

Skriftlige eksamensopgaver i biologi

Hvilke problemer ses hyppigt, og hvordan kan man arbejde med denne genre?

Problemer

Flere elever har svært ved at finde ud af, hvad der helt konkret spørges til. Årsagen kan være

manglende fortrolighed med typeordene, der anvendes i opgaveformuleringerne. (Se boksen

nedenfor).

Nogle elever mister fokus i besvarelsen og skriver noget biologi, som de er blevet inspireret til ved

læsning af opgaven.

Nogle elever slår delspørgsmål sammen. Dermed mister de nuanceforskellene i de enkelte spørgsmål.

Anvendelsen af fagsprog er usikker. Ofte ses en forståelse for problemstillingerne, men formidlingen

er præget af talesprog.

Typeord

En kort forklaring på typeord, der benyttes i skriftlige biologiopgaver

Afbild:

Grafisk fremstilling af data. Enheder angives.

Analyser:

En grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. Afslut gerne med en

7

konklusion, hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig.

Angiv:

Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi.

Baggrund, på baggrund af:

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der

henvises til.

Begrund:

Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser,

der ligger bag dit svar.

Beregn:

De i opgaven angivne værdier (tal) skal bruges til at beregne resultater.

Delresultater og enheder angives.

Diskuter:

Fremdrag fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger. Argumenter for

og imod, inddrag forskellige betragtninger fx miljømæssige, medicinske eller

politiske. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt.

Forklar:

Besvarelsen skal bygge på biologisk viden og forståelse. De konkrete resultater

eller figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan

forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling.

8

Forsøg/eksperiment, giv forslag til:

Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af en metode og dens princip og evt.

en forsøgsopstilling.

Forslag, giv forslag til:

Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkelige. Begrund dit eller dine forslag.

Hypotese, opstil en hypotese:

Fagligt begrundede forventede udfald af et forsøg/eksperiment. Hypotesens

holdbarhed kan afprøves eksperimentelt.

Inddrag:

I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur anvendes.

Redegør, for:

En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en

biologisk problemstilling.

Skitser:

Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser, et forsøg, en

forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser.

Tegn:

En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en celle

eller analyseresultater. Der er krav om præcise angivelser.

Vurder:

På baggrund af biologisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og

9

imod en problemstilling. Konkluder, når det er muligt.

Bilag 4

Hvordan løser jeg bedst de skriftlige opgaver til eksamen?

1. ”Læs og forstå”

- hvad får vi at vide i opgaven?

- hvad spørges der om i hvert enkelt delspørgsmål?

2. Hvad ved jeg i forvejen om dette?

– skriv stikord ud for hvert enkelt delspørgsmål

3. Hvordan skal jeg bygge mit svar op?

- tag udgangspunkt i opgavens informationer ikke i lærebogens

- vær præcis i angivelse af formler, reaktionsligninger, nedarvningsskemaer mv

- overvej, hvad der skal medtages af baggrundsviden for at svare fyldestgørende på

delspørgsmålene

- list de nødvendige fagudtryk, der skal indgå i besvarelsen

4. Kontroller, at det nedskrevne svar rent faktisk besvarer det stillede spørgsmål.

5. Bedømmelseskriterierne fra læreplanen er eleven bekendt med.

10

Forslag til at arbejde med skriftlige opgaver i undervisningsforløbet

(forsøg på indbygget progression)

1.

I klassen gennemgås hele opgaven/delopgaven inkl. alle svarene. Omfanget af svarene diskuteres og

aftales.

Elevernes opgave (hjemme eller i timerne) bliver at formulere svaret/svarene.

Denne træningsform kan anvendes til at skrive en figurtekst, forklare en graf … osv.

Ved den efterfølgende evaluering vurderes:

anvendelsen af korrekte fagudtryk præcision i anvendelse af fagsprog opbygning af svaret

2.

Parvis (eller gruppevis) arbejde med en opgave/delopgave. Denne arbejdsform kræver, at eleverne

har tillid til hinanden.

Parrene/grupperne gennemarbejder ”læs og forstå” – punkterne 1, 2 og 3.

Derefter skriver eleverne individuelt deres svar ned.

Makkeren/gruppen kommenterer og retter.

Eleverne forholder sig til makkeren/gruppens rettelser. Efter indarbejdelse af rettelser afleveres til

læreren.

3.

Som 2, men den individuelle aflevering gives til læreren, som retter og kommenterer.

11

4.

Eleverne stiller konkrete afklarende spørgsmål til opgaven i timen inden afleveringsfrist.

Skrivearbejdet foregår hjemme.

5.

Grupper vurderer afleveringer, som findes på nettet i evalueringshæftet fra eksamen.

I klassen diskuteres, hvad der er godt og hvad der kan forbedres.

Mangler

- om gen-afleveringer

- om karaktergivning

- om copy-paste

Bilag 5

Evaluering fra Svendborg kursus 2011-05-03

3 gode ”ting” 3 mindre gode ”ting”

Alle oplæg var relevante og gode – godt med en

opdatering.

Kan ikke finde på!

IBSE

- Meget tydeligt præsenterede idéer - Herligt og inspirerende - Det vil være guld værd med eksempler fra A

niveau Ny Skriftlighed

-

12

- Noget flot gennemarbejdet materiale til skriftlighed

- Godt at prøve selv God stemning og fokuserede oplæg.

Meget spændende med ”visuel litteracy”,

tankevækkende.

Studieforberedende skrivekompetence – gode øvelser.

I det hele taget et rigtig dejligt kursus – skønt at møde

fagkolleger – god tid til udveksling af faget.

Mindre godt: eksperimentelt arbejde, da her ikke

var noget nyt.

Gode oplæg.

Tilpas kontant indhold.

God stemning.

-

Snak om figurer/symboler.

Progression i kompetencer – skema.

Studieforberedende skrivekompetencer.

Fra kogebog til forskning.

Det har været et helt igennem godt kursus – program og

det hele.

På en gang meget lavpraktiskt, men også meget fint/højt

didaktisk/teoretisk.

Og vældig godt, at det er lokalt forankret, så det lokale

netværkeri styrkes.

-

”Videnskabelige” undersøgelser som baggrund for

foredrag er helt godt.

USB-stik med materiale var beroligende for

noteskrivning.

Skuespiller var en positiv overraskelse.

De systematiske oversigter som belæg for ”visual

litteracy” var godt.

Én ”walk and talk” var for kort til andet end

smalltalk.

Teknisk assistance savnes lidt, ventetid p.g.a.

pc-problemer.

Generelt gode ting:

- Var især oplæggene fra Claudia - Meget inspirerende og rigtig mange gode

materialer

Jeg har ikke rigtigt noget dårligt/mindre godt om

kurset.

Måske lidt – det var den sidste del af oplægget

af Kresten, hvor vi diskuterede fagets fremtid,

der blev noget ufokuseret/vag.

13

Meget inspiration at hente.

Godt at snakke sammen med fagkolleger.

Godt at stille spørgsmålstegn ved egen praksis.

Svært at se hvordan man skal finde tid til at

implementere de mange gode forslag.

Delene med gruppearbejde, walk and talk,

erfaringsudveksling blev lidt tynde. Det kunne

være fint at gøre lidt mere ud af det.

Det var sent at komme hjem fredag eftermiddag.

Indlæg af høj faglig og pædagogisk indhold.

Meget relevant målgruppe.

Mange fine eksempler, der kan inspirere og anvendes

hjemme på gymnasiet.

Meget velforberedte indlægsholdere.

Ingen (+ smiley)