19
Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed – Sygeplejen December 2011 Afrapportering af projekt SOS Demens – Samspil om Sygdom Demens

Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

ÆÆllddrree-- oogg HHaannddiiccaappffoorrvvaallttnniinnggeenn SSuunnddhheedd –– SSyyggeepplleejjeenn

DDeecceemmbbeerr 22001111

Afrapportering af projekt SOS Demens –

Samspil om Sygdom Demens

Page 2: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

2

Rapporten er skrevet af:

Michael Sorgenfri H. Pedersen

Cand.scient. Idræt & Sundhed Projektleder på demensområdet i Odense Kommune

Page 3: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

3

1. Indledning ................................................................................................................ 4

1.1 Projektets fokusområder........................................................................................ 4 2. Resultater ................................................................................................................. 5 3. Uddybning af resultater .............................................................................................. 5

3.1 DemensCentrum................................................................................................... 5 3.2 Demensteam ....................................................................................................... 6 3.3 Hjemmevejleder ................................................................................................... 7 3.4 Marte Meo terapeuter ............................................................................................ 7

3.5 Marte Meo vejledere ............................................................................................. 7 3.6 www.odense.dk og medarbejderportalen OK! ........................................................... 8 3.7 Magtanvendelsesprocedure .................................................................................... 9 3.8 Arbejdsgangsanalyse på et borgerforløb .................................................................. 9 3.9 Samarbejde med frivillige organisationer ................................................................. 9

4. Arbejdsgangsanalysens anbefalinger .......................................................................... 10 4.1 Demenskoordinatorerne ...................................................................................... 10

4.2 Overlevering af oplysninger omkring en borger ...................................................... 11 4.3 Boligistandsættelse i plejebolig ............................................................................. 12

5. Generelle anbefalinger.............................................................................................. 13 5.1 Venteliste til hjemmevejlederfunktionen ................................................................ 13 5.2 Fleksible pladser i plejebolig ................................................................................. 13 5.3 Et centralt placeret aktivitetscenter for demensramte .............................................. 13 5.4 Optimering og udbredelse af nøglepersonsbegrebet ................................................ 14

6. Forslag til anvendelse af midlerne i 2012 .................................................................... 15 6.1 DemensCentrum................................................................................................. 15

6.1.1 Udbredelse af projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre” 15 6.1.2 Uddannelse af en demenskoordinator med speciale i demens hos udviklingshæmmede borgere ................................................................................. 16 6.1.3 Udbredelse af Marte Meo metoden .................................................................. 16

6.1.4 Støtte til Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej .................................... 16 6.1.5 Flexjob til yngre og/eller tidligt demensramte borgere ....................................... 17 6.1.6 Åben rådgivning for pårørende til demensramte borgere ................................... 17 6.1.7 Gang i lokalområdet – også for demensramte familier ....................................... 18

7. Litteraturliste .......................................................................................................... 19

Page 4: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

4

1. Indledning Den demografiske udvikling i antallet af demensramte borgere stiger kraftigt i løbet af de næste 30 år. Ifølge prognoser fra Nationalt Videnscenter for Demens, vil antallet af borgere med demens stige med 1000 frem til år 2020, og der vil ske mere end en fordobling i antallet demensramte borgere i Odense Kommune - fra ca. 2500 til 5300 - frem til år 2040. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger for én demensramt borger løber op i 100.000 kr. pr. år.1 Der vil således ske en voldsom vækst i både demografi og i de samfundsøkonomiske

omkostninger frem til år 2040. Disse prognoser bliver Odense Kommune nødt til at tage alvorlig, hvis der, også i fremtiden, skal være mulighed for at give demensramte borgere et tilfredsstillende serviceniveau. Som det vil fremgå af følgende rapport, så er Odense Kommune godt i gang med at tænke nye tanker i forhold til den fremtidige udfordring på demensområdet. I budgetforliget for 2009 og budgetoverslagsårerne frem afsatte Odense Byråd 1.000.000 kr. til videreudvikling af demensområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF). ÆHF indgik et samarbejde med Servicestyrelsen om at lave en analyse af demenskoordinatorfunktionen i kommunen (Rapport om Odense Kommunes demenskoordinatorfunktion) og ÆHF iværksatte en intern analyse af demensområdet i kommunen (Demensområdet i Odense Kommune). Rapporterne tilvejebragte flere anbefalinger for, hvorledes demensområdet fremover kunne styrkes. Nogle af disse anbefalinger ligger til grund for projekt Samspil Om Sygdom Demens (SOS Demens).

Rapporten vil søge at give et overblik over de resultater og anbefalinger projekt SOS Demens har bidraget til qua de sidste 1½ års arbejde. Rapporten vil yderlige rumme forslag til anvendelse af den bevilgede 1.000.000 kr. i 2012. Det er hensigten, at denne rapport skal danne grundlag for, at Odense Kommune fortsat

arbejder på at fremtidssikre demensområdet - både i forhold til demografi og økonomi.

1.1 Projektets fokusområder

Projektets hovedformål er ”At skabe en fremtidssikret og bæredygtig organisering af demensområdet i Odense Kommune”. For at opfylde projektets hovedformål, har følgende underpunkter været i fokus:

At bibeholde og øge det faglige niveau hos faggrupper der har med demensområdet at gøre.

1 ”World Alzheimer Report 2011 – The benefits of early diagnosis and intervention” – Prof. Price M., Dr. Bryce R., Dr.

Ferri C. – Institute of Psychiatry, King’s College London

Page 5: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

5

At optimere og synliggøre Odense Kommunes information vedrørende demenstilbud i kommunen.

At synliggøre, anbefale og optimere arbejdsgange på tværs af demensområdet i ÆHF. At bibeholde og øge samarbejdet omkring demensramte familier med frivillige

organisationer i Odense Kommune.

2. Resultater Demensområdet i Odense Kommune er et stort og kompliceret område, hvor der er mange interessenter og kulturer. Projekt SOS Demens har derfor bl.a. søgt at få skabt overblik over demensområdet, at få skabt et bedre og bredere samarbejde på tværs af afdelinger og funktioner i ÆHF samt udvikle og forbedre samarbejdet med frivillige organisationer. Projekt SOS Demens har opnået følgende resultater:

Demensområdet er blevet organiseret og samlet i et tværgående udviklings- og koordineringsforum. Dette forum skal fremover bl.a. fungere som et samlingssted for demensarbejdet i Odense Kommune samt være et forum, hvor medarbejdere og ledere kan søge information og inspiration i forhold til demensarbejdet i kommunen.

Demenskoordinatorfunktionen og hjemmevejlederfunktionen er blevet samlet i et fælles team. Teamet har udarbejdet en virksomheds- og værdiplan for deres funktion.

Der er blevet igangsat uddannelse af to Marte Meo terapeuter til internt brug i Odense Kommune. Terapeuternes opgave vil bl.a. være at udbrede metoden til relevante

afdelinger og funktioner i ÆHF. Der er blevet uddannet tyve Marte Meo vejledere på hhv. plejecenter Svovlhatten og

plejecenter Havebæk. Vejledernes opgaver vil fremover bl.a. være at sparre med kollegaer samt videreformidle erfaringer med implementeringen og brugen af metoden på de nævnte plejecentre.

Demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside er blevet opdateret og gjort mere

brugervenlige igennem en brugerinnoveret proces. Der er oprettet en videnbank vedrørende demens på medarbejderportalen. Her vil

medarbejdere og ledere i Odense Kommune kunne finde opdateret og relevant materiale omkring demens.

Magtanvendelsesprocedurerne er blevet gjort elektroniske via Rambøll Care. Ved at procedurerne er blevet gjort elektroniske, har projektet bl.a. sikret en mindsket behandlingstid pr. borger samt at medarbejderne ansøger, registrerer og indberetter

korrekt efter de gældende love og regler. Der er blevet lavet en arbejdsgangsanalyse på et borgerforløb for en borger med

demens. Analysen har udmøntet sig i en række anbefalinger til optimering af arbejdsgange og procedurer hos forskellige funktioner og afdelinger i ÆHF.

Der er blevet skab to projekter i samarbejde med frivillige organisationer i Odense Kommune – ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier” og ”Demensgæst”. Disse projekter er skabt på bagrund af den rehabiliterende tankegang, hvor der i høj grad er blevet taget hensyn til den enkelte borgers ønsker og behov.

3. Uddybning af resultater

3.1 DemensCentrum I Servicestyrelsens rapport vedrørende demenskoordinatorfunktionen i Odense Kommune, påpegede Servicestyrelsen, at en mere hensigtsmæssig deling af opgaver og ledelsesansvar var at foretrække.2 Med oprettelsen af DemensCentrum, har projektet sikret, at der i fremtiden er et tværfagligt udviklende og koordinerende forum, hvor demensindsatsen i kommunen

2 ”Rapport om Odense Kommunes demenskoordinatorfunktion” - Servicestyrelsen, september 2009

Page 6: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

6

bliver samlet. Alle afdelinger i ÆHF er repræsenteret i DemensCentrum, og der kan ydermere indkaldes ad hoc medlemmer fra andre forvaltninger samt fra frivillige organisationer. Med denne organisering af demensområdet forventer projektet en mere ensartet og koordineret indsats, hvor opgaveglidningen mellem funktioner og afdelinger bliver gjort mindre problematiske og at ressourcerne bliver anvendt på bedst mulig vis til glæde for såvel borgerne som ansatte i Odense kommune. DemensCentrums primære opgaver: DemensCentrum skal sikre sammenhæng, være samlende og koordinerende for indsatser

på demensområdet i ÆHF. DemensCentrum skal derfor via de forskellige afdelingers ledelse og deres repræsentanter i DemensCentrum informeres om, hvorledes demensområdet forvaltes i de forskellige afdelinger i ÆHF. DemensCentrum informerer ÆHF om deres arbejde via referater til Fagligt Forum og funktionernes repræsentanter.

DemensCentrum er tværfunktionelt sammensat og medlemmerne udpeges af ledelsen i funktionerne.

Hjemmeplejen, Plejebolig og Aktivitet & Træning har hver to pladser. Handicap- og psykiatri og Sygeplejen med hver en plads. En demenskoordinator som har en koordinerende sekretærfunktion. Formand for DemensCentrum er Souschef i sygeplejen. Projektleder i SOS Demens (tidsbegrænset). A hoc centerleder på Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej (modtager

referater fra alle møder).

DemensCentrum er en beslutningsdygtig instans som ud fra et tildelt budget planlægger og

afholder tema- og undervisningsdage. DemensCentrum planlægger og afholder selv deres møder alt efter behov. Større organisatoriske eller økonomiske tiltag behandles i Fagligt Forum.

DemensCentrum er en ”tænketank” der drøfter, af egen drift eller på opfordring, relevant ny viden på demensområdet. DemensCentrum designer forslag til nye projekter og tiltag på området, og er herunder opmærksomme på videndeling og koordination på tværs af forvaltningerne.

DemensCentrum har især fokus på, at der i samarbejde med ÆHF’s uddannelses- og

udviklingskoordinatorer samt Demensteamet, udvikles tværfaglige undervisningsprogrammer, korte kurser og temadage til personalet i ÆHF.

DemensCentrum har i løbet af 2011 bl.a. afholdt flere temadage indenfor alkohol og demens, neuropædagogik og demens, temadage for nøglepersoner i hjemmeplejen, adfærdsændringer ved frontotemporal demens m.m.

3.2 Demensteam Der er blevet oprettet et Demensteam bestående af otte personer - syv demenskoordinatorer (hvoraf én er ansat 10 timer i flexjob) samt én hjemmevejleder. Teamet er et specialistteam som har følgende kerneområder:

1. Rådgivning, vejledning og støtte til demensramte borgere og deres pårørende. 2. Koordinere, understøtte og iværksætte demensindsats i forhold til borgere og deres

pårørende. Herunder være primær kontaktperson, hvis andre tilbud ikke modtages. 3. Vejledning og supervision til fagpersoner på baggrund af et tværfagligt fokus og

rehabiliterende sigte. 4. Understøtte og medvirke ved sagsbehandling med demensfaglig vurdering. 5. Være ansvarlig for videndeling med relevante faglige samarbejdspartnere, herunder være

opdateret på den nyeste demensfaglige viden.

Page 7: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

7

6. Deltage i og understøtte udvikling på demensområdet bl.a. ved at deltage i udviklingsprojekter og demensfaglige netværk.

Demensteamet har udarbejdet et virksomheds- og værdigrundlag, hvilket har bidraget til en fælles teamforståelse, en fælles forståelse for demensarbejdet i kommunen samt givet teamets deltagere en større indsigt i hinandens arbejde - både mht. drifts- og udviklingsopgaver. Projektet forventer således, at teamet fremover i højere grad inddrager alle teamets ressourcer til glæde og gavn for både den enkelte borger, i form af en mere koordineret indsats, og for medarbejderne i form af en bedre rådgivning, støtte og vejledning i

forhold til demens. Virksomheds- og værdiplanen er tiltænkt som et redskab til at illustrere vigtigheden af Demensteamets arbejde og indsats på demensområdet i kommunen.3

3.3 Hjemmevejleder Hjemmevejlederfunktionen indgår i Demensteamet og er, ifølge de adspurgte borgere med

demens, en stor succes. Hjemmevejlederfunktionen er et godt eksempel på et tværfagligt samarbejde mellem Aktivitet & Træning og Sygeplejen, idet funktionen ligger hos Aktivitet & Træning, men er frikøbt af Sygeplejen i 20 timer i ugen. SOS Demens har medvirket til at øge kendskabet til funktionen, idet funktionen er blevet mere tydelig på såvel demenssiderne på www.odense.dk samt på medarbejderportalen OK!. Projektet har desuden, via SOS Demens avisen, videreformidlet demensramte borgeres brug af funktionen samt, hvilke positive effekter funktionen har bragt de demensramte.4

3.4 Marte Meo terapeuter Det faglige niveau hos faggrupperne i kommunen er generelt rigtigt godt, men udviklingen inden for demensområdet – både demografisk og økonomisk, gør at medarbejdere og andre fagpersoner, der har med demensramte borgere at gøre, bliver nødt til at udvikle og videreudvikle deres kompetencer så kvaliteten, i det fremtidige demensarbejde, sikres. Med tilskudsmidler fra Socialministeriets pulje ”Udvikling af bedre ældrepleje”, har projektet sikret, at der bliver uddannet to Marte Meo terapeuter internt i kommunen. Det forventes, at terapeuterne bliver færdige med deres uddannelse i starten af september 2012. De kommende Marte Meo terapeuter har i deres daglige virke, som demenskoordinatorer, en stor faglig og praktisk viden indenfor demensområdet, hvilket er en stor fordel i forhold til en Marte Meo terapeuts fremtidige virke. Terapeuterne bliver uddannet til at kunne undervise plejepersonale

i Marte Meo metoden samt uddanne plejepersonalet til at blive Marte Meo vejledere. Terapeuterne kan ydermere råde og vejlede såvel ledere, medarbejdere og kollegaer i forhold til særligt krævende demensramte borgere. Der er således, via projektet, blevet skabt et grundlag for at udbrede metoden til de kommunale plejecentre samt i hjemmeplejen uden brug af dyre eksterne terapeuter.

3.5 Marte Meo vejledere Med tilskudsmidler fra Socialministeriets pulje ”Udvikling af bedre ældrepleje”, har projektet sikret, at Marte Meo metoden allerede er blevet udbredt til 20 medarbejdere fra hhv. plejecenter Svovlhatten og plejecenter Havebæk. Medarbejderne har været på 5 kursusdage á 6 timer, hvor de har fået indsigt i brugen af metoden i plejen af demensramte borgere. Medarbejderne er i løbet af de 5 kursusdage blevet uddannet til Marte Meo vejledere og har

opnået viden og kompetencer indenfor Marte Meo metodens grundprincipper:

3 Se under ESDH (Projektsager – Sagsbehandler Michael Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 –

Afrapportering SOS Demens – Virksomheds- og værdiplan for Demensteam) 4 http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Demens.aspx

Page 8: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

8

1. Se borgerens initiativ og bekræfte dette positivt 2. Sætte ord på borgerens initiativ 3. Sætte ord på egne initiativer 4. Turtagning (bl.a. at dele fælles opmærksomhed, at skiftes til at tage turer som giver og

modtager af positiv ledelse) 5. Positiv ledelse.

Projektet har sikret at medarbejderne på de to plejecentre har fået redskaber til at møde borgeren, der hvor borgeren er samt at kunne imødekomme borgerens ønsker og behov, hvilket er i god overensstemmelse med den rehabiliterende tankegang. Medarbejderne

deltager desuden i netværksgrupper, hvor de sparrer med kollegaer og videreformidler deres erfaringer med metoden. Metoden har endvidere haft en positiv indvirkning på forholdet mellem plejepersonalet og den demensramte, idet metoden har vist sig yderst effektiv i forhold til at mindske og forebygge udadreagerende adfærd hos de demensramte beboere.

3.6 www.odense.dk og medarbejderportalen OK! Demensramte borgere og pårørende har ofte et stort behov for at få informationer vedrørende demenssygdommen samt hvilke muligheder de har for at få støtte fra det offentlige. Det er derfor essentielt, at de tilgængelige informationskanaler, så som internettet og hjemmesider, er tydelige, strukturerede, opdaterede og nemme at navigere i. Hvis de ikke er det, mister brugeren hurtigt overblikket og dermed også interessen for selv at finde frem til relevant viden. Projektet har sikret at information vedrørende demens i Odense Kommune er blevet gjort mere tilgængelig for både demensramte borgere og fagpersonale.

ww.odense.dk Demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside er, ved hjælp af en høj grad af brugerinnovation, fra såvel faggrupper som fra demensramte familier, blevet gjort mere brugervenlige. Siderne er under hele projektperioden løbende blevet opdateret i forhold til tiltag, tilbud og almen information som har relevans for demensramte familier. Projektgruppen har i flere tilfælde høstet mange roser for arbejdet, og der har været en bred tilkendegivelse

af, at siderne er blevet gjort mere ”appetitlige”, eftersom der er brugt flere billeder og tekstmaterialet er blevet gjort mere kort og præcist.

DemensInfo – en videnbank på medarbejderportalen OK! På medarbejderportalen OK! er der blevet oprettet et sted specielt til fagpersonale, der har interesse i eller arbejder med demensramte familier. Stedet hedder DemensInfo og rummer

følgende informationsområder: DemensCentrum. Demensteam. Eksterne samarbejdspartnere. Frivillige organisationer. Hjælpemidler og velfærdsteknologi. Jura og lovgivning. Kompetenceprofiler og funktionsbeskrivelser. Kurser og kompetenceudvikling. Pleje og omsorg. Trænings- og aktivitetstilbud. Vidensøgning og videnbank.

DemensInfo har vist sig at være en stor succes. Siderne står for en tredjedel af alt trafik under området ”På tværs af ÆHF”. Der er således mange ledere og medarbejdere, der finder det relevant at søge på siderne. Det har bl.a. resulteret i, at de kurser og temadage, der er blevet udbudt på portalen, hurtigt er blevet fyldt op.

Page 9: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

9

3.7 Magtanvendelsesprocedure Magtanvendelse må som grundregel aldrig finde sted, men hvis plejepersonale bliver nødsaget til at anvende magt, for at udføre deres omsorgspligt, skal magtanvendelse ansøges, registreres og/eller indberettes. Procedurerne i forhold til ansøgning, registrering og indberetning af magtanvendelse har førhen fundet sted via papirblanketter, der cirkulerede mellem medarbejdere, ledere, demenskoordinatorer og funktionschefer – og tilbage igen. Dette resulterede ofte i en omstændelig og langvarig proces og i, at procedurerne ofte ikke blev overholdt. Processen er, via projektet, blevet gjort elektronisk, hvilket har resulteret i en hurtigere behandlingsproces. De nye procedurer illustrerer tydeligt, hvilke funktioner der har ansvaret i de forskellige dele af processen. Tiltaget har yderligere sikret at plejepersonale får ansøgt, registreret og indberettet magtanvendelserne i henhold til de gældende love og regler.

3.8 Arbejdsgangsanalyse på et borgerforløb Der er rigtigt mange processer og snitflader på tværs af de forskellige funktioner på demensområdet i ÆHF. Flere af disse snitflader bliver vanskeliggjort af besværlige og omstændelige procedure. Projektet har således søgt at gøre nogle af disse procedurer enklere samt at give bud på, hvorledes arbejdsgange kan optimeres og/eller ændres i forhold til et borgerforløb. Der er blevet analyseret på arbejdsgange i forhold til et borgerforløb på demensområdet. Resultater fra analysen giver flere forslag til forbedringer af arbejdsgange, der i sidste ende kan have en positiv effekt på en mere sammenhængende indsats for borgere

med demens. Se alle anbefalingerne samt en uddybning af disse i kapitel 4.

3.9 Samarbejde med frivillige organisationer

Som tidligere nævnt i indledningen så står samfundet overfor udfordringer i forhold til økonomi og demografi. Der bliver flere og flere ældre med en demenssygdom samtidig med at der sker en nedgang i den samlede arbejdsstyrke. Der er således færre til at tage sig af fx

plejeopgaver. Det er derfor nødvendigt at se på alternativer og i den forbindelse har projektet søgt at styrke og øge samarbejdet med frivillige organisationer gennem projekter, der kommer demensramte familier til gode. Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej Projektet har udbygget samarbejdet med Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej via delprojekt ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier”. Delprojektet har oprettet et aktivitetsteam (A-team), der hjælper med at oprette og udvikle fleksible lokale aktiviteter samt at yde støtte og sparring til de lokale aktivitetsgrupper. Aktivitetsgrupperne knyttes til Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej. A-teamet rummer ligeledes en kontaktordning, som de lokale aktivitetsgrupper kan søge råd og vejledning hos. Lederen for A-teamet indgår desuden i en mentorordning på centerlederfunktionen på Rådgivningscentret. Dette bidrager bl.a. til, at værdifuld viden og kulturel forståelse fra centerlederen på Rådgivningscentret kan videreføres, når/hvis centerlederen vælger at stoppe.

Tiltag er godt i gang i Fangel/Bellinge området, hvor en lokal gruppe frivillige, bestående af demensramte og pårørende, tager på kulturelle besøg, laver forskellige former for fysiske og sociale aktiviteter og bruger hinanden som samtale- og sparringspartnere i forhold til det at have demens tæt inde på livet. Gruppen er stort set selvkørende og gør kun ganske lidt brug af A-teamet. A-teamet har således mulighed for at hjælpe andre lokale grupper i gang i

Odense, hvilket vil være til gavn for den videre udbredelse af projektet. Ældre Sagen Projekt SOS Demens har tillige haft det delmål at udbygge samarbejdet med frivillige organisationer i kommunen. I den forbindelse er der, i et samarbejde med Ældre Sagen, frivillighedskoordinator i hjemmeplejen og projektlederen på demensområdet skabt et tilbud

Page 10: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

10

om en demensgæst til demensramte familier. Formålet med tilbuddet er at øge indsatser og støtte til demensramte familier igennem fleksible aflastningstilbud til omsorgsgiveren til en demensramt. Det har hidtil været svært at få frivillige til at udbyde deres hjælp om aftenen og i weekenderne. Det har dette tilbud, som noget helt nyt, kunne give de demensramte familier. Omsorgsgiveren får derved mulighed for at få et pusterum, hvor omsorgsgiveren kan deltage i sociale sammenhænge e.l. på egen hånd. Tilbuddet er allerede en stor succes og Ældre Sagen har, bl.a. via Demensteamet, fået kontakt til flere potentielle brugere af tilbuddet. Frivilligehedskoordinator i hjemmeplejen er i færd med at få udbredt kendskabet og erfaringerne med projektet via Servicestyrelsen. Tilbuddet er desuden blevet lagt på

www.demenssyd.dk (En underside på Region Syddanmarks hjemmeside).

4. Arbejdsgangsanalysens anbefalinger

I foråret 2011 arbejdede en tværfagligt sammensat gruppe med arbejdsgange i forhold til et borgerforløb for en demensramt borger. Gruppen blev vejledt af to

arbejdsgangsanalysekonsulenter. Efter en grundig analyse kom arbejdsgruppen frem til flere anbefalinger, der har til hensigt at optimere de eksisterende arbejdsgange. Anbefalingerne kan med rette efterfølgende drøftes, behandles og/eller uddelegeres af DemensCentrum, hvis Ældre- og Handicapudvalget finder det relevant.

4.1 Demenskoordinatorerne Demenskoordinatorernes arbejdsgange vedr. en borger er, som det fremgår af arbejdsgangsanalysen, en kompliceret størrelse.5 Funktionen kræver en høj grad af koordinering mellem mange parter for at sikre et godt borgerforløb. Det er vanskeligt at gøre så meget ved de forskellige arbejdsgange, da sagerne i høj grad er præget af en løbende vurderinger og individuelle sagsforløb. Der foregår dog en del ”kalendergymnastik” – dvs. at demenskoordinatorerne skal koordinere og tage højde for alle interessenters kalendere. De ”professionelles” kalenderfunktion ligger elektronisk tilgængelig i ”Notes”, men det er vanskeligt at koordinere med borgerens og de pårørendes kalender. Det er ligeledes tidskrævende for demenskoordinatorerne at sende breve ud til borgerne og deres pårørende og demenskoordinatorerne bruger meget tid på at besvare telefonopkald fra både borgere og pårørende. Arbejdsgangsanalysen viste desuden, at demenskoordinatorerne af og til ikke bliver inddraget fra starten i borgersager. Det viste sig, at visitationskontoret ofte startede borgersager uden om demenskoordinatorerne. I flere af disse tilfælde skete der et tilbageløb i arbejdsgangene, hvilket resulterer i en øget behandlingstid. Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:

Koordinering af hjemmebesøg Standardbrev Telefontid Demenskoordinatorerne inddrages fra starten af et borgerforløb

Koordinering af hjemmebesøg

5 Se under ESDH (Projektsager – Sagsbehandler Michael Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 –

Afrapportering SOS Demens – Arbejdsgangsanalyse A3 format)

Page 11: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

11

Demenskoordinatorerne har førhen taget meget hensyn til alle interessenter i forbindelse med et borgerbesøg. Det anbefales, at der fremover ”kun” koordineres med ”professionelle” interessenter, hvorefter der sendes et brev til borgeren og til en eventuel kontaktperson om, hvornår de kan forvente at få besøg. Standardbrev Det anbefales, at der indføres et standardbrev, når en demenskoordinator skal på borgerbesøg. I brevet fremgår det hvornår en borger får besøg samt hvem der vil være tilstede ved besøget. Der sendes en kopi af brevet til en eventuel kontaktperson.

Telefontid Det anbefales, at hver enkelt demenskoordinator opretter telefontider, hvor borgere og pårørende kan træffe koordinatorerne. Hvis dette ikke er muligt, anbefales det, at demenskoordinatorerne indbyrdes aftaler en dag, hvor de har telefonvagt – dvs. én koordinator har vagt mandag fra fx 08.00 – 12.00 og en anden har tirsdag fra 08.00 – 12.00 osv. Dette kan give de resterende koordinatorer arbejdsro til at fuldføre nogle af de andre

arbejdsopgaver. Telefonvagten skal dog have mulighed for at kontakte de øvrige koordinatorer, hvis der skulle opstå situationer, der kræver en hurtig indsats. Demenskoordinatorerne inddrages fra starten af et borgerforløb Det anbefales, at demenskoordinatorerne, så vidt det er muligt, skal være med i en borgersag fra start. Dette vil mindske demenskoordinatorernes researcharbejde længere fremme i processen. Det anbefales ligeledes, at demenskoordinatorerne skal have

beslutningskompetence i forhold til sager vedr. demensramte familier. Dog skal demenskoordinatorerne rådføre sig hos visitationskontoret, hvis der skulle opstå særligt vanskelige situationer eller problemstillinger. Visitationskontoret skal stadig godkende den endelige handleplan for den demensramte familie. Ved at sikre, at demenskoordinatorerne inddrages fra en sags start, kan sagsgangen hos visitationskontoret blive reduceret. Dette forventes at hindre tilbageløb i en sag og derved

nedbringe den generelle behandlingstid. Ved at nedbringe den generelle behandlingstid hos visitationskontoret og hos demenskoordinatorerne, giver tiltagene, udover en økonomisk gevinst, borgeren en oplevelse af et mere sammenhængende forløb.

4.2 Overlevering af oplysninger omkring en borger Arbejdsgangsanalysen viste, at der var problemer med overdragelse af informationer vedr. en

borger, når borgeren gik fra et tilbud i hjemmeplejen og til et tilbud i plejebolig og visa versa. Plejebolig oplever, at de ikke får tilfredsstillende med oplysninger om en borger, der flytter fra eget hjem og til plejebolig.6 Hjemmeplejen noterer vigtige oplysninger i en bog hos borgeren, men disse informationer går ofte tabt, når borgeren flytter i plejebolig. Disse bøger er dog ved at blive udfaset til fordel for Rambøll Care. Hjemmeplejen oplever ligeledes en mangelfuld overdragelse af information vedr. en borger, når en borger har været på en aflastningsplads i plejebolig. Plejebolig oplever ydermere at det er svært at komme i kontakt med hjemmeplejen grundet deres telefontid (mellem 08.00 og 09.00). Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:

Øget brug af Rambøll Care Akutnummer til hjemmeplejegrupperne

6 ”Fremtidens plejebolig” – Ældre- og Handicapforvaltningen, juni 2008.

”Demensområdet i Odense Kommune” – Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundhed, november 2009.

Page 12: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

12

Øget brug af Rambøll Care Det anbefales, at hjemmeplejen i højere grad anvender Rambøll Care til at journalisere vigtige informationer vedr. en borger. Hjemmeplejen er i færd med at implementere Rambøll Care, men ønsker mere uddannelse i at anvende systemets mangfoldige muligheder. Det anbefales således, at der bliver uddannet flere så kaldte ”superbrugere” i hjemmeplejen, som kan hjælpe deres kollegaer i dagligdagen. Plejebolig skal ligeledes journalisere informationer vedr. en borger, når denne har været på en aflastningstilbud i plejebolig og overdrages til hjemmeplejen.

Akut nummer til hjemmeplejegrupper Det anbefales, at der oprettes et akutnummer til hjemmeplejegrupperne, hvor fagpersonale kan indhente vigtige akutte oplysninger omhandlende en borger. Alternativt anbefales det at hjemmeplejen udvider deres telefontid. Mulige effekter Plejebolig og hjemmeplejen har mulighed for at kommunikere i Rambøll vedr. borgersager.

Begge parter kan trække væsentlige og relevante oplysninger om en borger. Plejebolig har mulighed for at kontakte hjemmeplejen enten i form af et akutnummer eller via en udvidelse af telefontiden. Dette ville formegentlig mindske frustrationer og misforståelser hos såvel medarbejderene som hos borgerne.

4.3 Boligistandsættelse i plejebolig Arbejdsgangsanalysen viste, at der ofte er ventetid på plejeboliger i Odense Kommune. Omsætningshastigheden i plejebolig giver kommunen mulighed for at udbyde ca. 500 plejeboliger om året. Der er pt. ca. 95 personer på venteliste.7 Odense Kommune har en pladsgaranti på maks. 2 måneder på en uspecificeret plejeboligplads – dvs. hvis en borger ikke har et ønske om en plads på ét bestemt plejecenter. Arbejdsgangsanalysen viste, at der generelt var en lang behandlingstid i forhold til istandsættelse og klargøring af plejeboliger, når en borger døde. Der er to plejeboligudbydere i kommunen – kommunale og boligselskaber.

I de kommunale plejeboliger går det forholdsvist hurtigere med at få en afdød borgers indbo flyttet ud, få synet lejligheden og få den klargjort til en ny borger. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at boligselskaberne er noget længere tid om denne proces. Det anslås, at det tager boligselskaberne godt 3 måneder at få gjort lejemålet klar til ny beboer. Arbejdsgruppen påpeger dog at denne hypotese kræver en grundigere analyse.

Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen: Hurtigere udflytning Hurtigere syn af lejemål Hurtigere klargøring af lejemål Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og boligselskaberne

Hurtigere udflytning Det anbefales, at der er en maks. grænse for hvor langt tid det må tage en pårørende at få tømt lejemålet. Hvis en pårørende ikke har mulighed for at få flyttet boet ud indenfor 14 dage, vil møbler m.m. blive opmagasineret på et lager a la Box It til afhentning. Regning for flytning og opmagasinering påhviler den pårørende. Hurtigere syn af lejemål. Det anbefales at lejemålet bliver synet inden for 5 arbejdsdage efter indboet er fjernet.

7 Tal fra Visitationskontoret, 15. september 2011

Page 13: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

13

Hurtigere klargøring af lejemål. Det anbefales at klargøring af lejemålet bliver iværksat så snart lejemålet er blevet synet, dog senest 5 arbejdsdage efter syn af lejemålet. Klargøring af et lejemål må maks. tage 5 arbejdsdage. Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og boligselskaberne Det anbefales at der udarbejdes en samarbejdsaftale med boligselskaberne, hvor det præciseres, at for at udbyde plejeboliger i Odense Kommune, så skal boligselskaberne overholde ovenstående anbefalinger.

5. Generelle anbefalinger Projekt SOS Demens har tillige arbejdet med at komme med nogle generelle anbefalinger til, hvorledes de tilbud Odense Kommune udbyder, kan optimeres eller ændres. I efteråret 2010 blev der således nedsat en gruppe bestående af repræsentanter fra alle afdelinger i ÆHF. Anbefalingerne kan med rette efterfølgende drøftes, behandles og/eller uddelegeres af DemensCentrum, hvis Ældre- og Handicapudvalget finder det relevant. Følgende anbefalinger blev fremstillet af arbejdsgruppen:

Venteliste til hjemmevejlederfunktionen Fleksible pladser i plejebolig Et centralt placeret aktivitetscenter for demensramte

Optimering og udbredelse af nøgelpersonsbegrebet

5.1 Venteliste til hjemmevejlederfunktionen Som nævnt i afsnit 3.3, er hjemmevejlederfunktionen en stor succes hos demensramte borgere. Det har dog været vanskeligt at måle på efterspørgslen på funktionen, da der ikke sker en registrering af, hvor mange borgere, der ønsker at gøre brug af funktionen.

Demenskoordinatorerne henviser først til funktionen, når de ved at hjemmevejlederen har mulighed for at tage en ny borger ind. Det anbefales således at oprette en ”venteliste” således, at der skabes et overblik over, i hvor stort et omfang funktionen har mulighed for at honorere efterspørgslen.

5.2 Fleksible pladser i plejebolig Projektet anbefaler, at der arbejdes hen imod en mere fleksibel løsning i plejebolig. Et eksempel kan være en opdeling af boligerne i tre forskellige tilbud - dag, aften og nat plads. Ved at skabe fleksible pladser i plejebolig, har flere borger mulighed for at gøre brug af tilbuddet. Dvs. hvis en borger ”kun” har brug for en plads i dagtimerne, så kan den pågældende plads bruges af en anden borger enten om aftenen eller om natten. Tilbuddet om en fleksibel plejeboligplads, kan gøre overgangen til et permanent tilbud mere glidende.

5.3 Et centralt placeret aktivitetscenter for demensramte Der er i øjeblikket 20 personer på venteliste til aktivitetstilbud for demensramte.8 Der var d. 11. august 2011 119 borgere, der benyttede 360 pladser på demenstilbuddene (I gennemsnit 3 dage pr. borger).9 De borgere der benytter tilbuddene er demensramte borgere med enten let til middel demens, men der indgår også borgere med svær demens (meget fremskreden demenssygdom).

8 Tal fra Aktivitet & Træning, 5. december 2011 9 Tal fra Aktivitet & Træning, 11. august 2011

Page 14: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

14

Konsekvenser af ventetiden Almindelige aktivitetstilbud og træningshold bliver hæmmet i deres

aktivitetsmuligheder, hvis demente borgere er på disse hold i ventetiden til en

plejeboligplads. Hvis borgeren er i hjemmet med hjælp fra hjemmeplejen, ligger opgaven og udgiften

hos hjemmeplejen. Flere undersøgelser dokumenterer at omsorgsgiveren til en demensramt ofte har

forringet livskvalitet, har en væsentligt højere risiko for at udvikle depression og demens samt øget risiko for tidlig død.10 Det vil sige, at hvis der ikke sættes ind med hjælp til de pårørende, så kan kommunen stå med to borgere, der har brug for hjælp i stedet for en.

Det er ofte svært at motivere demensramte til at deltage i et tilbud på et dagcenter, men når de bliver motiveret, så kan de ikke starte pga. ventetid. Når ventetiden er ovre, så er motivationen væk. Dvs. alt det forudgående arbejde har været spildt og de demensramte familier mister tillid til, at Odense Kommune kan hjælpe. Familierne bliver endnu sværere at motivere til et andet tilbud.

Projektet anbefaler således at samle dagcentrene i et centralt placeret aktivitetscenter, hvilket kan have følgende effekter: Effekter af et centralt placeret aktivitetscenter med mindre enheder

Fleksibilitet i forhold til at flytte borgerne imellem tilbuddene uden at borgerne oplever

at blive flyttet. Antallet af borgere ville kunne variere, fordi den demensramte kunne flytte med

medarbejderne derhen i huset, hvor der var størst behov. At tilgodese de små og trygge rammer for de borgere, der har brug for det. Der vil kunne støttes op af frivillige med interesse på området, fordi enkelte borgere

kunne samles om særlige interesseaktiviteter. Personalet bliver mere fleksibelt ved eventuel sygdom. Medarbejderne får muligheden

for at hjælpe hinanden, når medarbejderne er samlet i ét hus. Give et godt fagligt miljø, hvor medarbejderne får mulighed for at dele viden og sparre

med hinanden. Variationen i de mulige aktiviteter, der sættes i værk bliver større, da der kan laves

interessesamarbejder på tværs af ”husene”.

5.4 Optimering og udbredelse af nøglepersonsbegrebet Nøglepersonsbegrebet på demensområdet opstod i hjemmeplejen i september 2009. Hjemmeplejen ønskede at udvikle og ruste deres medarbejdere til at kunne varetage plejen af borgere med let til moderat demens. Der blev udpeget 2 nøglepersoner i hver hjemmeplejegruppe. Nøglepersonerne deltog i AMU kurser, hvor de bl.a. opnåede viden og kompetencer indenfor:

Omsorg og pleje af demensramte.

Sygdomskendskab. Demens, aktivitet og livskvalitet.

Nøglepersonerne skulle bl.a. hjælpe, råde og vejlede deres kollegaer i demensproblematikker, indgå i netværksgrupper, hvor viden og erfaringer blev delt med andre nøglepersoner i hjemmeplejedistriktet. Flere nøglepersoner oplever imidlertid, at deres kompetencer ikke bliver anvendt. Nøglepersonerne føler ikke, at de bliver inddraget i relevante problematikker

10 ”Differences between caregivers and noncaregivers in psychological health and physical health: a meta-analysis.” -

Pinquart M, Sorensen S. - Psychol Aging 2003.

”Når demensen flytter ind - de pårörendes helbred og behov” - Birk-Olsen M; Horsted C (2008) - Demens &

Alderspsykiatri 2008;12(1)16-9

Page 15: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

15

vedrørende demens. De føler ikke, at ledelsen prioriterer tid til, at nøglepersonerne kan støtte deres kollegaer eventuelle problematikker vedrørende borgere med demens. Projektet anbefaler, at lederne i de forskellige hjemmeplejedistrikter prioriterer at anvende nøglepersonernes kompetencer til gavn for både borgerne med demens samt kollegaerne. Der skal med andre ord udvikles på rammerne for nøglepersonsbegrebet således, at funktionen får mulighed for at udfolde sit fulde potentiale. Projektet anbefaler tillige at nøglepersonsbegrebet bliver udbredt til andre funktioner i kommunen fx plejebolig. Det kunne være i et samarbejde med Marte Meo vejlederne på plejecenter Svovlhatten og Havebæk samt de to kommende Marte Meo terapeuter. Effekterne ved at udbrede begrebet til andre funktioner, er en mere

sammenhængende indsats på demensområdet samt at øge medarbejdernes kompetencer og give medarbejderne værktøjer til at imødekomme kravene om kvalificeret pleje fra såvel borgere med demens samt deres pårørende.

6. Forslag til anvendelse af midlerne i 2012

6.1 DemensCentrum DemensCentrum er, som tidligere nævnt, et samlende forum for alt demensarbejde i Odense Kommune. Projektet foreslår således, at de 1.000.000 kr., der er afsat i 2012, forvaltes af DemensCentrum ud fra de nedenstående forslag til tiltag. Der må påregnes økonomi til udvikling og afholdelse af temadage, uddannelsesforløb, mødeaktivitet, frikøb af personale

samt til igangsættelse af relevante tiltag, der kan styrke demensområdet i Odense Kommune. Desuden har DemensCentrum til opgave at vedligeholde informationsmedierne DemensInfo og demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside. Forventet budgetudgift til DemensCentrum:

Kr. 640.000 (Udvikling og afholdelse af temadage, kurser og uddannelse, frikøb af personale, udbredelse af Marte Meo metoden).

Kr. 360.000 (Igangsætning af projekter, udbredelse af projekter, støtte til Rådgivnings-

og Kontaktcentret). Projektet foreslår at DemensCentrum arbejder videre med følgende tiltag:

Udbredelse af projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre” Uddannelse af en demenskoordinator med speciale i demens hos udviklingshæmmede Udbredelse af Marte Meo metoden Støtte til Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej

Flexjob til yngre/tidligt demensramte Åbenrådgivning til pårørende til demensramte Udbredelse af projekt ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier”

6.1.1 Udbredelse af projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre”

Projekt ”Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre” blev sat i gang i november 2009 i ét af Odense Kommunes hjemmesygeplejedistrikter. Grundlaget for at starte projektet op var, at der blev registreret et stigende antal henvendelser til kommunens demenskoordinatorer, hvor plejepersonale forvekslede delir med demens.11 Projektet havde til formål at:

Forebygge hospitalsindlæggelser

Forebygge plejebolig Forebygge yderligere svækkelse af grundlæggende kronisk sygdom Forebygge fejlmedicinering Kortere sygdomsperiode

11 ”Evaluering af projekt: Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre 2009 – 2010” – Kjærgaard E.

Page 16: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

16

Plejepersonalet blev, i projektperioden, uddannet i at skelne delir12 fra demens samt at kunne opsamle og videreformidle en borgers vitale værdier til sygeplejersker og læger ved brug af udstyr i Delirtasken. Projektet foreslår at følge anbefalingerne fra evalueringen af projektet, som går ud på at implementere projektet i de resterende fire hjemmesygeplejedistrikter. Forventet budgetudgift:

Kr. 80.000

6.1.2 Uddannelse af en demenskoordinator med speciale i

demens hos udviklingshæmmede borgere

Handicap & Psykiatri har i de forgangne år oplevet en markant stigning i antallet af udviklingshæmmede, der udvikler demens. Årsagen til at flere udviklingshæmmede udvikler demens er, at de lever længere end de hidtil har gjort. Det har hidtil været vanskeligt for de eksisterende demenskoordinatorer at råde og vejlede personale i Handicap og Psykiatri overfor netop denne målgruppe, idet demenskoordinatorerne har en meget begrænset eller ingen viden om og/eller erfaring med adfærdsproblematikker som følge af demens hos udviklingshæmmede. Ved at uddanne en demenskoordinator med speciale i demens hos udviklingshæmmede, får Odense Kommune bedre mulighed for at varetage netop denne gruppe menneskers ønsker og behov. Projektet foreslår, at der afsættes økonomi til at få uddannet en person med særlige

kompetencer inden for håndteringen demens hos udviklingshæmmede borgere. Den primære udgift er til frikøb af en medarbejder samt til uddannelses-/kursusudgifter i forbindelse med en diplomuddannelse. Forventet budgetudgift:

Kr. 130.000

6.1.3 Udbredelse af Marte Meo metoden

Når Marte Meo terapeuterne er færdiguddannet i september 2012, foreslår projektet at terapeuterne hurtigst muligt kommer i gang med at bruge deres nyerhvervede kompetencer. Terapeuterne skal således medvirke til at udbrede metoden i kommunen. Det indebærer bl.a. at uddanne plejepersonale til Marte Meo vejledere samt rådgive og vejlede både kollegaer, ledere og plejepersonale i forhold til vanskelige plejeopgaver som følge af demenssygdommen. Man må derfor påregne, at der kommer udgifter til ”frikøb” af personale fra deres driftsopgaver – her tænkes både på de to terapeuter samt det plejepersonale, der skal uddannes. Andre opgaver for terapeuterne

At uddanne nøglepersonerne i hjemmeplejen i Marte Meo metoden. At implementere Marte Meo metoden på dagcentrene. At oprette temaaftner for pårørende med det formål at give de pårørende simple

metoder til at afhjælpe forskellige hverdagskonflikter. Forventet budgetudgift:

Kr. 50.000

6.1.4 Støtte til Rådgivnings- og kontaktcentret på Kallerupvej

Rådgivningscentret gør et stort stykke arbejde i at styrke den frivillige indsats og engagement

hos demensramte og deres pårørende. Centret har siden 2009 fået et økonomisk tilskud fra Odense Kommune. Projektet foreslår således, at der også i 2012 gives økonomisk støtte til

12 Delir kaldes også delirium og er en pludselig, alvorlig forvirring og ændring af hjernefunktionerne, der forekommer

ved fysisk og/eller mentalt ildebefindende. Kilde: Sundhedslex.dk

Page 17: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

17

arbejdet på Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej. Støtten går primært til udviklingsprojekter der igangsættes af centerlederen. Forventet udgift:

Kr. 200.000 Udgifterne dækker økonomi til:

Teknologibibliotekets testbase (Demensramte borgere og pårørende arbejder innovativt sammen med Teknologisk Institut samt med andre relevante samarbejdspartnere og virksomheder om at udvikle og afprøve teknologiske løsninger til yngre og/eller tidligt demensramte familier).

Livet med demens - nye veje (Udvikling af informationsmateriale til udenlandske gæster samt til tidligt og/eller yngre demensramte familier).

Fotoinformationsbog der illustrer 5-7 demensramte borgeres punktvise oplevelse af det gode liv med demens.

Pilotprojekt Demens - lærings- og hjælpeprofil (At omsætte teoretisk viden om læringsstile til en lærings- og hjælpeprofil til praktisk og brugbart værktøj for demensramte familier og fagpersonale).

Åben Netværkscafe for Pårørende til demensramte borgere på Seniorhuset (erfaringsudveksling, netværksdannelse og rådgivning i samarbejde med Alzheimerforeningen og Odense Kommune)

Struktureret afprøvning af Afspændings- og Zoneterapi til demensramte borgere og pårørende.

Demens og kunst (Udstilling af demensramte borgeres kunst, installationer m.m. på Kunstbygningen i Filosofgangen)

6.1.5 Flexjob til yngre og/eller tidligt demensramte borgere

Flere yngre13 og/eller tidligt14 demensramte oplever, at de bliver stigmatiseret af bl.a. deres kollegaer og arbejdsgivere, når de får en demensdiagnose. De oplever at deres kollegaer ikke har tiltro til de demensramtes professionelle virke og dømmekraft. Det gælder således om at få manet fordommene og stigmatiseringerne i jorden ved at informere arbejdsgiverne og

kollegaerne om sygdommens forskellige stadier og karakteristika. De yngre og/eller tidligt demensramte har brug for stadig at indgå i samfundet på lige fod med andre samfundsborgere og det gør de bl.a. ved at opretholde deres status som kollega og arbejdsmodtager længst muligt. Projektet foreslår således, at der bliver kigget nærmere på muligheden for at skabe flexjob til

denne målgruppe. Det kan bl.a. gøres i et samarbejde med Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen og andre relevante samarbejdspartnere så som virksomheder og organisationer – både de virksomheder og organisationer som de demensramte arbejder på ved sygdommens start, men også i forhold til andre relevante arbejdspladser. Forventet budgetudgift:

Kr. 50.000

6.1.6 Åben rådgivning for pårørende til demensramte borgere

Flere og flere pårørende til demensramte ønsker at få kontakt til andre pårørende, hvor der er rum til at dele oplevelser og erfaringer med ligesindede. Det er derfor essentielt at inddrage flere interessenter i at hjælpe de pårørende og i den forbindelse ville det være nærliggende at gøre brug af de frivillige kræfter i det nye Seniorhus. Seniorhuset rummer mange forskellige frivillige sociale foreninger som det ville være oplagt at opbygge og udbygge et samarbejde med – fx Alzheimerforeningen. Projektet foreslår, at der oprettes en åben rådgivning for pårørende i et samarbejde med bl.a. Alzheimerforeningen og Rådgivnings- og Kontaktcentret på Kallerupvej, hvor de pårørende kan komme ”ind fra gaden”, og hører nærmere om

13 Definition: 40-70 år 14 Definition: Demens i et tidligt stadie – ikke så fremskreden.

Page 18: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

18

demenssygdommen, at indgå i pårørendegrupper og få simple redskaber til at klare en hverdag med et demensramt familiemedlem. Rådgivnings- og Kontaktcentret har allerede oprettet pårørendecaféer i Seniorhuset og disse caféer kunne blive inddraget i den åbne rådgivning. Forventet budgetudgift:

Kr. 0,00 idet noget af støtten til Rådgivnings- og Kontaktcentret går til dette projekt.

6.1.7 Gang i lokalområdet – også for demensramte familier

Projektet foreslår at udbrede projektet ”Gang i lokalområdet – også for demensramte familier” til andre lokalområder i Odense Kommune, udover det der er i gang i Fangel/Bellinge området. Det kræver, at der bliver afsat midler til bl.a. at bruge A-teamet i forbindelse med opstartsaktiviteter og som sparringspartner og tovholder i opstartsfasen. Der skal tillige afsættes midler til mødeaktiviteter og eventuel lokaleleje. Forventet budgetudgift:

Kr. 30.000

Page 19: Afrapportering af projekt SOS Demens.ashx

19

7. Litteraturliste Artikler og rapporter:

”Demensområdet i Odense Kommune” – Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundhed,

november 2009 ”Differences between caregivers and noncaregivers in psychological health and physical

health: a meta-analysis.” - Pinquart M, Sorensen S. - Psychol Aging 2003, ”Evaluering af projekt: Tværfaglig indsats ved delir hos demente og svage ældre 2009

– 2010” – Kjærgaard E. ”Fremtidens plejebolig” – Ældre- og Handicapforvaltningen, juni 2008 ”Når demensen flytter ind - de pårörendes helbred og behov” - Birk-Olsen M; Horsted

C(2008) - Demens & Alderspsykiatri 2008;12(1)16-9 ”Rapport om Odense Kommunes demenskoordinatorfunktion” Servicestyrelsen,

september 2009 ”World Alzheimer Report 2011 – The benefits of early diagnosis and intervention” –

Prof. Price M., Dr. Bryce R., Dr. Ferri C. – Institute of Psychiatry, King’s College London

Hjemmesider:

Demenssiderne på Odense Kommunes hjemmeside - www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Demens.aspx

Demenssiderne på Region Syddanmarks hjemmeside - www.demenssyd.dk Nationalt Videnscenter for Demens - www.videnscenterfordemens.dk Sundhedslex - www.sundhedslex.dk/delir.htm

Bilag:

1. Virksomheds- og værdiplan for Demensteamet (For elektronisk udgave se under ESDH – Projektsager – Sagsbehandler Michael Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 – Afrapportering SOS Demens)

2. Arbejdsgangsanalyse for borgerforløb hos demensramte borgere i Odense Kommune (For elektronisk udgave se under ESDH – Projektsager – Sagsbehandler Michael

Sorgenfri Hausting Pedersen – Sagsnummer 2010/078899 – Arbejdsgangsanalyse A3)