K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

AFRAPPORTERING AFDIMITTENDUNDERSØGELSEN

Københavns UniversitetBachelor, Professionsbachelor, Kandidat

2

Indholdsfortegnelse1 Indledning 4

2 Datagrundlag 7

2.2 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? 8

2.3 Læsevejledning 9

3 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation 11

3.1 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde 11

3.2 Selvstændig (herunder freelance) 21

3.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat 26

4 Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked 29

4.1 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job 29

4.2 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet 29

5 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job 35

5.1 Kandidaternes/professionsbachelorernes første job 35

5.2 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job 40

5.3 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder 42

5.4 Udlandsophold 44

5.5 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik 46

6 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne

forventninger 48

7 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen 50

7.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag 50

7.2 Specifikke forhold om kandidatuddannelsen 52

7.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser 53

7.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 54

8 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen 55

8.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag 55

8.2 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen 56

8.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser 56

8.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 57

9 Bachelorernes nuværende jobsituation 59

9.1 Bachelorer i arbejde 59

9.2 Selvstændig (herunder freelance) 63

9.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat 66

9.4 Fuldtidsuddannelse 69

10 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten 70

11 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS 71

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 72

3

13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede

mål for læringsudbyttet 110

14 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for

læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer 122

1 Indledning

4

Denne rapport viser resultater fra uddannelserne Assyriologi, Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Biology, Biology-biotechnology, Engelsk, Film- og medievidenskab, Food Innovation and Health, FoodScience and Technology, Forhistorisk arkæologi, Fransk sprog og kultur, Fødevarer og ernæring, GlobalDevelopment, Global Health, Historie, Human Nutrition, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Informationsvidenskab ogkulturformidling, Islamiske studier, IT and Cognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Lingvistik,Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Psykologi, Pædagogik, SecurityRisk Management, Skov- og landskabsingeniør, Sociologi, Sundhed og informatik (it og sundhed), Teologi ogÆgyptologi, der indgår i dimittendundersøgelsen 2019. Københavns Universitet (KU) gennemfører årligt endimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet, så alleuddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode. Dimittendundersøgelsen2019 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober 2015 – 30. september2018, og som har været færdige i minimum et år.

Alle KU’s uddannelser, der omfatter:

• Bacheloruddannelser• Professionsbacheloruddannelser• Kandidatuddannelser• Masteruddannelser• Diplomuddannelser• Akademiuddannelser

indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs affakulteterne.

Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold ideres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilkengrad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endtuddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, dersikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kanforbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet.

De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flereuddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tretyper af generiske spørgeskemaer:

1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser3) Spørgeskema for akademiuddannelsen

Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og enafrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU,fakultet og uddannelse. Denne rapport er for Københavns Universitet.

Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skalsikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk iuddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser.

Denne rapport beskriver resultater fra uddannelserne Assyriologi, Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi,Biologi-bioteknologi, Biology, Biology-biotechnology, Engelsk, Film- og medievidenskab, Food Innovation and Health,Food Science and Technology, Forhistorisk arkæologi, Fransk sprog og kultur, Fødevarer og ernæring, GlobalDevelopment, Global Health, Historie, Human Nutrition, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Informationsvidenskab ogkulturformidling, Islamiske studier, IT and Cognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Lingvistik,Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Psykologi, Pædagogik, SecurityRisk Management, Skov- og landskabsingeniør, Sociologi, Sundhed og informatik (it og sundhed), Teologi ogÆgyptologi i dimittendundersøgelsen 2019. Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt at standardisereteksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledningertil læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets

5

uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen 2019. Rapporten er således blot én måde at få et overblik overundersøgelsens resultater.

6

2 Datagrundlag

2.1 Tabel: Oversigt over dataindsamling

Data til dimittendundersøgelsen 2019 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 4. november til 5. december2019. Denne rapport vedrører dimittender fra uddannelserne Assyriologi, Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi,Biologi, Biologi-bioteknologi, Biology, Biology-biotechnology, Engelsk, Film- og medievidenskab, Food Innovation andHealth, Food Science and Technology, Forhistorisk arkæologi, Fransk sprog og kultur, Fødevarer og ernæring, GlobalDevelopment, Global Health, Historie, Human Nutrition, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Informationsvidenskab ogkulturformidling, Islamiske studier, IT and Cognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Lingvistik,Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Psykologi, Pædagogik, SecurityRisk Management, Skov- og landskabsingeniør, Sociologi, Sundhed og informatik (it og sundhed), Teologi ogÆgyptologi, der har svaret på spørgeskemaet for bachelorer, professionsbachelorer og kandidater. Da allerespondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt i det følgende at bruge dette ord frem forrespondenter.

Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2019 for dimittender i perioden 1. oktober2015 - 30. september 2018 fra Københavns Universitet:

BA P.BA KA BA/KA Total

Inviteret 3.556 137 4.278 496 8.467

Gennemført 30% 30% 30% 34% 30%

Delvis besvarelse 4% 3% 4% 4% 4%

Antal svar 34% 33% 34% 38% 34%

Frafaldet 0% 0% 0% 0% 0%

Ej besvaret 66% 67% 66% 62% 66%

Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport.

7

2.2 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?

2.2.1 Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatus

De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (allebaggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtligedimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herveder det muligt at vurdere repræsentativiteten.

Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøgerepræsentativiteten:

• Køn • Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission • Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie • Karakterer for speciale/bacheloropgave • Dimittender med udenlandsk statsborgerskab • Kvote 1/2

Repræsentativiteten for Københavns Universitet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler i STADS fordeltagende dimittender med data for alle dimittender fra Københavns Universitet, som vist i den følgende tabel. FraSTADS er der udtrukket i alt 3.556 bachelorer og 4.774 kandidater, der er dimitteret fra uddannelserne Assyriologi,Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Biology, Biology-biotechnology, Engelsk, Film- ogmedievidenskab, Food Innovation and Health, Food Science and Technology, Forhistorisk arkæologi, Fransk sprog ogkultur, Fødevarer og ernæring, Global Development, Global Health, Historie, Human Nutrition, Humanbiologi,Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet,Informationsvidenskab og kulturformidling, Islamiske studier, IT and Cognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring,Lingvistik, Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Psykologi,Pædagogik, Security Risk Management, Skov- og landskabsingeniør, Sociologi, Sundhed og informatik (it ogsundhed), Teologi og Ægyptologi i perioden 1. oktober 2015 – 30. september 2018. De har alle, så vidt muligt, fåettilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen 2019. Blandt de 3.556 bachelorer er der 1.215, der har deltaget iundersøgelsen, og blandt de 4.774 kandidater er der 1.651, der har deltaget. Hvis baggrundsdata for de deltagendedimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagende dimittender, derendvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2019 for Københavns Universitet.

BA totalBAdeltaget

P.BAtotal

P.BAdeltaget

KA totalKAdeltaget

BA/KAtotal

BA/KAdeltaget

Antal 3.556 1.215 137 45 4.278 1.465 496 186

Andel kvinder 66% 68% 19% 27% 67% 68% 65% 69%

Udenlandske statsborgere 2% 2% 3% 4% 20% 19% 2% 1%

Gennemsnitsalder ved dimission 26 26 28,1 27,1 28,8 29 28,1 27,7

- yngste 20,5 20,6 22,8 23,3 21,6 23,1 23 23

- ældste 77,1 77,1 45,3 42,3 83,1 83,1 75 62,4

Gennemførelsestid (gennemsnit år) 3,2 3,2 4,1 4 2,6 2,6 2 2

- korteste gennemførselstid 0,2 0,8 3,8 3,8 0,5 0,9 0,5 0,7

- længste gennemførselstid 15,3 10 8,7 6,6 17 17 3,4 2,7

Kvote 2 ved BA-optag 11% 10% 30% 33% 4% 4% 9% 9%

Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart(gennemsnit)

2 2,2 2,3 2,1 0,1 0,1 0,1 0,1

- korteste tid fra adgangsgivende eksamen tilstudiestart

0 0 0 0 0 0 0 0

- længste tid fra adgangsgivende eksamen tilstudiestart

49 49 15,9 9 23 23 1 1

BA-uddannelse som første prioritet 94% 95% 99% 100% 64% 63% 94% 94%

Karakterer for bacheloropgave/speciale(gennemsnit)

9,3 9,4 8,6 8,8 9,8 10 10,1 10,3

8

2.3 Læsevejledning

2.3.1 Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?

- laveste karakter 2 2 2 2 2 2 2 2

- højeste karakter 12 12 12 12 12 12 12 12

Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også værenødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deresuddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet.

For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist idenne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer påfakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt atarbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn – både, hvad angår tabeller, figurerog selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten.For uddannelserne i denne rapport er anvendt forskellige rapportskabeloner, der omfatter professionsbachelorer,bachelorer og kandidater. På Københavns Universitet er overvejende bachelorer og kandidater. I skrivende stund harKøbenhavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut.

For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i sammekapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertidvære, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. Læseren bedesderfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv omdet ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport.Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samletoverblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deresjobstatus i spørgsmål Q.1.1., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt oversvarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel:

BA P.BA KA BA/KA

Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud,deltidsansættelser o.l.)

25% (308) 60% (27) 68% (991) 60% (110)

Jeg er selvstændig (herunder freelance) 1% (17) 9% (4) 3% (46) 2% (4)

Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 15% (184) 16% (7) 9% (137) 17% (32)

Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fxkandidatuddannelse)

50% (604) 13% (6) 0% (7) 2% (3)

Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 2% (28) 0% (0) 16% (236) 14% (26)

Andet 6% (70) 2% (1) 3% (44) 5% (9)

Antal svar 1.211 45 1.461 184

Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fxgå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der errapporteret i denne rapport.

For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har dimittenderne kun én svarmulighed. Hvis en dimittend har en deltidsansættelsemed supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien ”Jeg er i arbejde”. De enkelte spørgsmål ispørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med énsvarmulighed vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarkategorierne summe til 100 pct. som i en relativfordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor entydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier.

Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er ndet samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx dedimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i deenkelte kategorier.

9

Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvarespørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål med risiko for, at detikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultaterfor de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældendespørgsmål:

• Hvad er din månedsløn?• Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse?• Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed?• Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykkesig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til.

10

Jeg er i arbejde (herunder orlov, påbarsel, job med løntilskud,

deltidsansættelser o.l.)

Jeg er selvstændig (herunderfreelance)

Jeg er ledig (herunder på barseluden at være ansat)

Jeg er i gang med enfuldtidsuddannelse (fx

kandidatuddannelse)

Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse

Andet

0% 25% 50% 75% 100%

67%

3%

10%

1%

16%

3%

Antalsvar

1.128

54

176

16

262

54

3 Kandidater/professionsbachelorers nuværendejobsituation

3.1 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde

3.1.1 Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?

3.1.2 Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job?

Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling.Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. Iteksten i de enkelte underkapitler er kandidater/professionsbachelorer kaldt dimittender for enkelheds skyld.

Dimittenderne, der er kandidater/professionsbachelorer, i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov,barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Spørgsmål Q.1.1. er et spørgsmål om kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der ersvarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d.

Spørgsmål Q.1.1. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori mulig.

Spørgsmål Q.1.3. handler om ansættelsesforholdet for de kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, hvorder er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat medløntilskud.

11

Fastansat

Projektansat/tidsbegrænset ansat

Ansat i vikariat

Ansat med løntilskud

0% 25% 50% 75% 100%

71%

23%

5%

1%

Antalsvar

795

258

60

11

Ingen job 1 job 2 job 3 job 4 job eller flere

Antal job har du haft, før du begyndtepå dit nuværende job? - Inkl.

jobskifte inden for den sam...

0% 25% 50% 75% 100%

29 39 20 7 4

Antalsvar

1.128

Privat

Stat

Region

Kommune

Ikke-statsligorganisation/interesseorganisation

0% 25% 50% 75% 100%

43%

28%

7%

15%

7%

Antalsvar

464

304

80

164

72

3.1.3 Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndtepå dit nuværende job?

3.1.4 Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?

Spørgsmål Q.1.3. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori er mulig.

Mange dimittender har i spørgsmål Q.1.6. oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deresstillingsbetegnelse (se bilag 3).

Spørgsmål Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer i arbejde har haft, inden de påbegyndtederes nuværende job.

Spørgsmål Q.1.2. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun énsvarkategori er mulig.

Spørgsmål Q.1.8. viser, hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. Der er svarkategorierfor, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statsligorganisation/interesseorganisation.

Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori er mulig.

12

13

3.1.5 Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? fordelt på sektor

Spørgsmål Q.1.9. vedrører hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i, og spørgsmålQ.1.8. hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligtat se, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen.

Privat Stat RegionKommun

e

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fxplanteskole)

5% 3% 0% 1% 2% 3% 27

Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 1% 0% 0% 0% 0% 0% 4

Fremstillingsvirksomhed (fx industri,fødevareforarbejdning)

27% 1% 1% 0% 0% 10% 91

El-, gas-, fjernvarmeforsyning 1% 0% 0% 0% 2% 0% 3

Vandforsyning; kloakvæsen,affaldshåndtering mv.

1% 0% 0% 0% 0% 0% 2

Bygge- og anlægsvirksomhed 1% 0% 0% 0% 0% 0% 3

Engros- og detailhandel 6% 0% 0% 0% 0% 2% 21

Transport og godshåndtering (fx post) 2% 1% 0% 0% 0% 1% 10

Overnatningsfaciliteter ogrestaurationsvirksomhed

2% 0% 0% 0% 0% 1% 6

Information og kommunikation (fx forlag,filmproduktion, radio+tv)

18% 3% 0% 0% 2% 8% 67

Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fxforsikring og pension)

5% 0% 0% 0% 2% 2% 20

Fast ejendom (udlejningsadministration,ejendomsmægling)

1% 0% 0% 0% 0% 0% 4

Liberale, videnskabelige og teknisketjenesteydelser (fx videnskabeligmedarbejder på universitet, juridiskrådgivning, reklame, byplanlægning)

7% 19% 0% 0% 6% 9% 81

Offentlig forvaltning og forsvar 1% 30% 0% 40% 3% 16% 137

Undervisning (fx gymnasiale uddannelser ogvoksenuddannelse)

5% 24% 5% 13% 2% 12% 102

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger(fx hospitaler og rådgivning om rusmidler)

8% 8% 91% 23% 6% 17% 152

Kultur, forlystelser og sport (fx teater,biblioteker og museer)

6% 9% 3% 23% 14% 10% 85

Andre serviceydelser (fxerhvervsorganisationer ogforbrugerorganisationer)

4% 0% 0% 1% 51% 5% 48

Ekstraterritoriale organisationer og organer(fx FN og EU)

0% 1% 0% 0% 12% 1% 13

Antal svar 327 252 74 141 65 876 876

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samledeantal dimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimittender, der er for hversektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling på brancher inden for den enkelte sektor.

14

Ja Nej Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

1.14. Er dit job inden for enakademisk

overenskomst/stillingskategori?

0% 25% 50% 75% 100%

55 25 20

Antalsvar

1.075

3.1.6 Q.1.10./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? fordelt på sektor

3.1.7 Q.1.14. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori?

Spørgsmål Q.1.10 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsenligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering afkandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.

Privat Stat RegionKommun

e

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Region Hovedstaden 73% 69% 76% 50% 63% 68% 752

Region Sjælland 10% 10% 14% 25% 6% 12% 133

Region Syddanmark 2% 5% 3% 8% 1% 4% 41

Region Midtjylland 3% 3% 1% 6% 0% 3% 35

Region Nordjylland 1% 1% 1% 6% 3% 2% 20

Hele Danmark 1% 1% 0% 0% 0% 1% 9

Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 3% 7% 4% 5% 1% 4% 47

Europa (ikke Norden) 5% 2% 1% 1% 11% 4% 42

Nordamerika 1% 0% 0% 0% 0% 0% 4

Sydamerika 0% 0% 0% 0% 1% 0% 1

Asien 0% 1% 0% 0% 8% 1% 11

Afrika 0% 0% 0% 0% 4% 0% 5

Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Antal svar 459 304 79 163 71 1.101 1.101

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er entotalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række itabellen viser det samlede antal dimittender i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling af dengeografiske placering inden for den enkelte sektor.

Spørgsmål Q.1.14. om jobbet er inden for en akademisk/ikke akademisk overenskomst er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun énsvarkategori er mulig.

15

Professionsbachelorer Ikke-akademikere Akademikere Total

Under 20.000 kr.

20.000-24.999

25.000-29.999

30.000-39.999

40.000-49.999

50.000-54.999

> 55.000

0 100

0

16

4

7

4

14

3

7

11

21

19

20

67

28

56

47

7

15

13

14

0

1

1

1

0

2

2

2

Antal svar27

259

577

1.078

27

259

577

1.078

27

259

577

1.078

27

259

577

1.078

27

259

577

1.078

27

259

577

1.078

27

259

577

1.078

3.1.8 Q.1.11./Q.1.14 Hvad er din månedsløn? Er dit job inden for en akademiskoverenskomst/stillingskategori?

3.1.9 Q.1.16. Har du personaleansvar?

For hver stillingskategori: Ikke-akademikere eller akademikere samt ”ved ikke” i spørgsmål Q.1.14 om jobbet erinden for en akademisk overenskomst, viser figuren dimittendernes relative lønfordeling.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Tallene på bjælkerne angiver procentenaf det samlede antal dimittender i stillingskategorien angivet til højre i figuren, der ligger i det aktuelleindkomstinterval.

Baseret på spørgsmål Q.1.16 om personaleansvar, viser figuren, om dimittenderne har personaleansvar eller ej.

16

Ja Nej

1.16. Har du personaleansvar?

0% 25% 50% 75% 100%

13 87

Antalsvar

1.063

Ja Nej

Under 20.000 kr.

Mellem 20.000 kr. - 24.999 kr.

Mellem 25.000 kr. - 29.999 kr.

Mellem 30.000 kr. - 39.999 kr.

Mellem 40.000 kr. - 49.999 kr.

Mellem 50.000 kr. - 54.999 kr.

55.000 kr. eller derover

0% 25% 50% 75% 100%

12 88

16 84

13 87

10 90

13 87

14 86

50 50

Antalsvar

73

64

204

490

151

14

20

3.1.10 Q.1.16./Q.1.11. Har du personaleansvar? fordelt på månedsløn

3.1.11 Q.1.17./Q.1.11. Hvor mange medarbejdere er du leder for? fordelt påmånedsløn

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun énsvarkategori er mulig.

Spørgsmål Q.1.16 om personaleansvar er i figuren opdelt på det indkomstinterval bestemt af spørgsmål Q.1.11.,som dimittenderne befinder sig i. For hvert indkomstinterval er det således muligt at se den relative fordeling af, omdimittenderne har personaleansvar eller ej.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hvert indkomstinterval er vist til højre ifiguren. Der er kun én svarmulighed.

Hvor mange medarbejdere, dimittenderne med personaleansvar er ledere for, fremgår af den efterfølgende figur.

For de indkomstintervaller i den ovenstående figur, hvor dimittenderne har personaleansvar, er det i denne figuruddybet hvor mange medarbejdere, de har personaleansvar for. Figuren kobler dermed spørgsmål Q.1.11. om, hvadmånedslønnen er med Q.1.17. om, hvor mange medarbejdere dimittenden er leder for. Svarkategorierne for antalmedarbejdere, som dimittenden har personaleansvar for, er opdelt på intervallerne: 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, 51-100eller over 100 medarbejdere.

17

1-5 6-10 11-25 26 - 50 51 - 100 Over 100

Under 20.000 kr.

Mellem 20.000 kr. - 24.999 kr.

Mellem 25.000 kr. - 29.999 kr.

Mellem 30.000 kr. - 39.999 kr.

Mellem 40.000 kr. - 49.999 kr.

Mellem 50.000 kr. - 54.999 kr.

55.000 kr. eller derover

0% 25% 50% 75% 100%

38% 63%

80% 20%

85% 12%

63% 30% 7%

63% 26% 5% 5%

50% 50%

50% 10% 10% 20% 10%

Antalsvar

8

10

26

46

19

2

10

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun énsvarkategori er mulig.

18

Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid

Administration, sagsbehandling ogsekretariatsfunktioner

Analyse/evaluering

Anvendt forskning

Dokumentation/kvalitetssikring

Formidling og kommunikation

Grundforskning

HR/Personale

IT (projektledelse, support, udvikling,implementering mv.)

Klinisk arbejde

Kunde-/borgerservice

Ledelse og organisation

Markedsføring/reklame

0% 25% 50% 75% 100%

36 32 32

35 37 27

32 35 33

32 38 29

33 39 28

44 33 22

21 40 38

33 33 32

58 24 16

42 36 21

28 44 28

32 27 40

Antalsvar

485

619

192

518

717

153

106

239

136

165

213

165

Gns.

3,0

3,1

3,0

3,0

3,1

3,2

2,8

3,0

3,4

3,2

3,0

2,9

3.1.12 Q.1.18. Fordeling af dine jobfunktioner efter hvor megen tid dimittendenbruger på disse jobfunktioner - del 1

Samtlige jobfunktioner, dimittenderne bruger tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, ervist i figuren. Målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4svarer til 'Meget tid'. Antal svar samt gennemsnit er vist til højre for figuren.

19

Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid

Oversættelse og tolkning

Produktion

Produktudvikling/innovation

Projektledelse

Rådgivning/vejledning

Salg

Tekstproduktion

Udviklingsopgaver

Undervisningsopgaver

Økonomi- og regnskabsfunktioner

Andet:

0% 25% 50% 75% 100%

20 28 49 3

49 29 22

24 49 26

42 37 20

40 41 19

43 29 29

31 42 27

27 41 32

33 28 39

16 29 53

72 26 2

Antalsvar

120

120

151

410

349

77

233

323

319

117

43

Gns.

2,7

3,3

3,0

3,2

3,2

3,1

3,0

2,9

2,9

2,6

3,7

3.1.13 Q.1.18. Fordeling af dine jobfunktioner efter hvor megen tid dimittendenbruger på disse jobfunktioner - del 2

20

Fagblad

Dagblad

Jobportal

LinkedIn, Facebook etc.

Gennem studiejob

Gennem praktik, projektorienteretforløb og projektsamarbejde

Rekrutterings- eller vikarbureau

Via uopfordret henvendelse fraarbejdsgiveren

Via uopfordret henvendelse tilarbejdsgiveren

Via a-kasse

Via Jobcenter

Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.)

Gennem kontakter på uddannelsen

Gennem personlige kontakter udenfor uddannelsen

Via karriere-/jobmesse o.lign.

Andet, angiv hvilket

0% 25% 50% 75% 100%

1%

0%

42%

7%

10%

9%

2%

9%

8%

0%

2%

2%

9%

15%

1%

9%

Antalsvar

9

1

444

72

107

93

21

98

80

5

16

26

92

164

9

97

3.1.14 Q.1.19. Hvordan fandt du dit nuværende job?

3.2 Selvstændig (herunder freelance)

Hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job er vist i figuren, hvor det kan være viakilder som dagblade, job, arbejdsløshedssituation eller lignende.

Den enkelte barre i figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt denpågældende kilde til et job. De enkelte kilder summer ikke til 100, da dimittenden havde mulighed for at sætte flerekrydser. Det samlede antal dimittender for hver kilde til job er vist til højre i figuren.

21

Realisering af ambitioner/drømme

Bedre mulighed for at tilrettelæggeegen arbejdstid

Det var en betingelse for at fåarbejde inden for min branche

Jeg har ikke kunnet få beskæftigelse

Jeg havde en god idé til et nytprodukt/serviceydelse

Forventning om høj indtægt

Udsigt til et større ansvar

Ønskede ikke at have en chef

Andet, angiv hvilket

Flere/andre faglige og personligeudfordringer

Ved Ikke/Ønsker ikke at oplyse

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

61,1

57,4

29,6

27,8

27,8

16,7

16,7

14,8

14,8

13,0

0,0

3.2.1 Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de harvalgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

76 % startede virksomhed alene, mens 24 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

7 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 13 % af deselvstændige dimittender.16 dimittender supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 13 % modtager dagpenge, mens 17 % harandet lønnet arbejde.

Spørgsmål Q.1.23. viser hvilke årsager kandidaterne/professionsbachelorerne gav for at starte somselvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender der har angivet at de er selvstændige (herunder freelance). Det har væretmuligt at vælge flere svarkategorier.

22

Virksomheden ligger i direkteforlængelse af mit bachelorprojekt

Virksomheden ligger inden for dettraditionelle fagområde for min

uddannelse, men ikke i direk...

Virksomheden krævergenerelle/faglige kompetencer fra

min uddannelse, men ligger uden f...

Der er ingen faglig forbindelsemellem min uddannelse og min

nuværende virksomhed

0% 25% 50% 75% 100%

28%

34%

32%

6%

Antalsvar

15

18

17

3

3.2.2 Q.1.26./Q.1.27. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelseog din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.26./Q.1.27 viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellemderes studium og virksomhed.

Q.1.26/Q.1.27 er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kunværet muligt at vælge én svarkategori.

23

Fagblad

Dagblad

Jobportal

LinkedIn, Facebook etc.

Gennem studiejob

Gennem praktik, projektorienteretforløb og projektsamarbejde

Rekrutterings- eller vikarbureau

Via uopfordret henvendelse fraarbejdsgiveren

Via uopfordret henvendelse tilarbejdsgiveren

Via a-kasse

Via Jobcenter

Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.)

Gennem kontakter på uddannelsen

Gennem personlige kontakter udenfor uddannelsen

Via karriere-/jobmesse o.lign.

Andet, angiv hvilket

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

2%

0%

12%

14%

2%

10%

2%

0%

0%

0%

6%

34%

4%

36%

Antalsvar

0

0

1

0

6

7

1

5

1

0

0

0

3

17

2

18

3.2.3 Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.28. viser hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunnesættes flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

24

Ingen ansatte

1-5 ansatte

6-10 ansatte

11-25 ansatte

26-50 ansatte

51-100 ansatte

Over 100 ansatte

0% 25% 50% 75% 100%

77%

13%

9%

0%

0%

0%

0%

Antalsvar

41

7

5

0

0

0

0

3.2.4 Q.1.29. Hvor mange ansatte er der i din virksomhed ud over dig selv?

Spørgsmål Q.1.29. viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder.

Spørgsmål Q.1.29. er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunnekun sættes ét kryds. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

25

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

67%

33%

Antalsvar

117

57

Under 6 måneder

7 - 12 måneder

12 måneder eller mere

0% 25% 50% 75% 100%

35%

18%

47%

Antalsvar

61

32

83

3.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat

3.3.1 Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov,barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)?

3.3.2 Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret,at de er ledige.

Om de ledige kandidater/professionsbachelorer har prøvet at have et eller flere jobs eller ej siden de afsluttede deresstudier er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og det samlede antal dimittender for hhv. ja og nej er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af, om dimittenderne har prøvet athave job eller ej.

Kandidaterne/professionsbachelorerne er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværendeledighedsperiode. Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 månedereller mere.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategorier mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af dimittendernes varighed af ledigheden.

26

Ja Nej

1.35. Modtager du dagpenge ellerkontanthjælp i forbindelse med din

ledighed?

0% 25% 50% 75% 100%

89% 11%

Antalsvar

175

Ja Nej

Under 6 måneder

7 - 12 måneder

12 måneder eller mere

0% 25% 50% 75% 100%

89% 11%

87% 13%

90% 10%

Antalsvar

61

31

83

3.3.3 Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med dinledighed?

3.3.4 Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse meddin ledighed? fordelt på ledighedsperiode

3.3.5 Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

Fordelingen af ledige kandidater/professionsbachelorer, der hhv. modtager og ikke modtager dagpenge/kontanthjælpi forbindelse med deres ledighed er vist i figuren.

Det samlede antal ledige dimittender er vist til højre i figuren, og figuren viser den procentuelle fordeling af, om demodtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Spørgsmålet om de ledige dimittender modtager dagpenge eller kontanthjælp i spørgsmål Q.1.35. er kombineretmed spørgsmål Q.1.34. om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet i den viste figur.

Det samlede antal dimittender for hver ledighedsperiode er vist til højre i figuren, hvor barren i figuren viserfordelingen af, om de ledige dimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne selv mener, at de er ledige.

27

Der er stor konkurrence om de jobs,jeg søger

Jeg mangler erhvervserfaring

Min uddannelse har ikke givet migde efterspurgte kompetencer

Andet, angiv hvilket

Der bliver ikke opslået job inden formit uddannelsesområde

Jeg er ikke god nok til at skriveansøgninger og gå til samtale

Graviditet/barsel eller manglendebørnepasningsmuligheder

Jeg ønsker ikke at flytte geografiskefter jobbene

Der har ikke været et job, jeg harværet interesseret i at søge

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

75,0

65,9

28,4

24,4

18,8

14,2

12,5

5,1

4,5

Ligger i direkte forlængelse af mitafsluttende projekt

Ligger inden for det traditionellefagområde for min uddannelse

Kræver generelle/fagligekompetencer fra min uddannelse

Ingen faglig forbindelse

0% 25% 50% 75% 100%

34%

44%

21%

1%

Antalsvar

89

116

54

2

3.3.6 Q.1.42. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dinph.d.?

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent afkandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deresledighed.

Sammenhængen mellem kandidaters/professionsbachelorers adgangsgivende uddannelse og den ph.d.-uddannelse,de er indskrevet på, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed, og det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.Den procentvise fordeling på svarkategorierne er angivet.

28

Ligger i direkte forlængelse af mit afsluttende projekt

Ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse

Kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse

Ingen faglig forbindelse

Professionsbachelor

Kandidat

0% 25% 50% 75% 100%

48% 44%

16% 42% 32% 9%

Antal svar

27

1.071

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

26%

49%

20%

5%

Antalsvar

405

775

317

72

4 Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked

4.1 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job4.1.1 Q.1.12./Q.1.13. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelseog dit job?

4.2 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet4.2.1 Q.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godttil dit arbejdsliv?

Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved atgive dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelserkan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad, uddannelsen har rustet dem tilarbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelsemellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig påderes uddannelse på Københavns Universitet.

Hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres jober vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antaldimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

I hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deresarbejdsliv er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke.

Der er kun én svarmulighed, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad, af hvor godtuddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimittender vist til højre i figuren.

29

4.2.2 Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at rustestuderende til arbejdsmarkedets krav?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener universitetet kangøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav.

30

Mere/bedre muligheder for praktik,projektorienterede forløb eller

projektsamarbejde

Opgaveløsning i samarbejde medprivate og offentlige

virksomheder/organisationer

Flere konkrete cases iundervisningen

Flere valgfag, der retter sig direktemod private og offentlige

virksomheder/organisationer

Flere praktiske opgaver og kurser (fxsprog, regnskab, formidling, IT,

projektstyring)

Bedre vejledning om private ogoffentlige

virksomheders/organisatione...

Flere gæsteundervisere fra privateog offentlige

virksomheder/organisationer

Mere/bedre studie- ogkarrierevejledning

Erhvervsorienteret undervisning (fx ivirksomhedskendskab)

En højere grad af tværfaglighed iuddannelsen

Flere metode/redskabsfag

Flere virksomhedspræsentationer påuniversitetet

Flere/bedre karrieremesser påuniversitetet

Mere/bedre mulighed forudlandsophold

Andet

Mere teori i uddannelsen

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100% %

79,9

67,6

46,8

45,1

43,3

38,5

38,3

37,7

36,8

34,5

30,5

26,6

21,8

20,0

11,4

4,2

31

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent afkandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste destuderende til arbejdsmarkedets krav.

32

Evne til at arbejde selvstændigt

Evne til at tilegne mig ny viden

Evne til at formidle skriftligt

Evne til at reflektere kritisk overkomplekse problemstillinger

Evne til at formidle mundtligt

1 2 3 4Slet ikke I høj grad

3,5

3,5

3,4

3,4

3,0

4.2.3 Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse ogkompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet

4.2.3.1 Top 5 kompetencer

4.2.3.2 Bund 5 kompetencer

Figuren viser sammenhængen mellem dimittendernes vurdering af kompetencer tilegnet gennem uddannelsen og dekompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Top 5 kompetencerne er de kompetencer, som dimittenderne i høj grad har tilegnet sig, og som arbejdsmarkedet ihøj grad efterspørger. Her er en overensstemmelse imellem det tilegnede og det efterspurgte.Bund 5 kompetencer er de kompetencer, som dimittenderne i lav grad har tilegnet sig, og som arbejdsmarkedet i højgrad efterspørger. Her er en uoverensstemmelse imellem det tilegnede og det efterspurgte.

Højtilegnelse

TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnitpå tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lavtilegnelse

BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnitpå tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lavefterspørgsel

Højefterspørgsel

En uddybning af TOP 5 kompetencerne er vist i figur 1 og af BUND 5 kompetencerne i figur 2. Tallene på barren forde enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for dimittendernes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sigfølgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er ’I mindre grad’3 er ’I nogen grad’ og 4 er 'I høj grad'.

Figur 1 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højestgrad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernesgennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

Figur 2 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavestgrad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernesgennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

33

Generel forretningsforståelse

Kombinere faglig viden med videnom økonomi, ledelse og organisation

IT-færdigheder

Andet

Evne til at samarbejde på tværs affaggrupper

1 2 3 4Slet ikke I høj grad

1,5

1,7

2,1

2,1

2,5

34

5 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job

5.1 Kandidaternes/professionsbachelorernes første job5.1.1 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job medløntilskud)?

5.1.2 Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?

Dette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flereinteressante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktivejobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet?

Hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job, er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 41% 32%

0 - 3 måneder 14% 27%

4 - 6 måneder 31% 17%

7 - 12 måneder 14% 15%

Mere end 12 måneder 0% 8%

Antal svar 29 1.364

Der er kun én svarmulighed. Den procentuelle fordeling af varigheden før det første job, og det samlede antaldimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist.

Hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekteller eksamen

35% 11%

Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekteller eksamen

44% 37%

Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 3% 21%

Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt ellereksamen

18% 31%

Antal svar 34 1.345

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling af, hvornår dimittenderne begyndte den aktive jobsøgning ervist. Endvidere er det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, vist.

35

Inden påbegyndelsen af ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

eller eksamen

Inden afleveringen af ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

eller eksamen

Efter afleveringen af ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

Efter at du bestod ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

eller eksamen

0 1 2 3 4 5

1,6

2,0

2,9

3,1

Antal svar

152

495

269

391

5.1.3 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job medløntilskud)? fordelt på Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?

Sammenhængen mellem hvornår dimittenderne begyndte aktivt at søge job og hvornår de fik det første job er vist ifiguren. Svarkategorierne for hver barre viser, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning. For hver svarkategorier der angivet en gennemsnitlig score for, hvornår de fik det første job.

Gennemsnitsscores på de enkelte barrer er udregnet på en skala fra 1 til 5 på basis af spørgsmål Q.3.1., hvor

- 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen',- 2 svarer til '0 - 3 måneder',- 3 svarer til '4 - 6 måneder',- 4 svarer til '7 - 12 måneder' og- 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'.

Det faktiske antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig.

36

5.1.4 Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job(herunder job med løntilskud)?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvad der ifølge kandidaterne/professionsbachelorerne var afgørende for, at defik deres første job.

37

Jeg havde de rette personligekompetencer

Jeg havde de efterspurgtefagspecifikke kompetencer

Jeg havde de efterspurgteakademiske kompetencer (metode,

overblik, analytisk sans, etc.)

Jeg gjorde et godt indtryk vedansættelsessamtalen

Jeg havde de rette kontakter

Jeg havde de rette erfaringer frastudiejob

Jeg havde de rette erfaringer fra fxpraktik eller projektsamarbejde

Jeg skrev en god ansøgning

Jeg havde skrevetspeciale/afgangsprojekt om

arbejdsområdet

Jeg havde gode karakterer

Andet

Jeg havde de rette erfaringer frafrivilligt/organisatorisk arbejde

Jeg var villig til at flytte efter jobbet

Jeg havde erfaring fra udlandsophold

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

59,7

53,0

47,9

41,1

38,1

35,9

35,6

26,0

23,2

16,5

14,6

13,9

11,5

8,4

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent afkandidaterne/professionsbachelorerne, der mener, at den enkelte kategori var afgørende for, at de fik deres førstejob.

38

39

5.2 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for detførste job5.2.1 Q.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse?

5.2.2 Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvordu havde studiejob?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deresuddannelse er vist i tabellen.

Professionsbachelor Kandidat

Ja 71% 83%

Nej 29% 17%

Antal svar 35 1.425

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammenmed det samlede antal dimittender, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deresuddannelse og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob, er vist itabellen.

Professionsbachelor Kandidat

Ja 13% 29%

Nej 88% 71%

Antal svar 24 1.155

Der er én svarkategori. Dimittenderne med studiejob under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deresstudiejob førte til, at de fik arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Den procentvisefordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

40

Studiejob gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Studiejob var relevant i forhold til mitfremtidige arbejdsliv

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i studiejob

Jeg valgte studiejob for at forbedremine job- og uddannelsesmuligheder

Studiejob gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Studiejob betød, at jeg var bedre tilat sætte ord på mine kompetencer i

den efterfølgende jobsøgning

Jeg har anvendt netværk frastudiejob i min efterfølgende

jobsøgning

Studiejob gav mig inspiration til atsøge jobs, som jeg ellers ikke ville

være blevet opmærksom på

Erfaringerne fra studiejob har haftindflydelse på sammensætningen af

min uddannelse

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

82,3

71,4

61,4

61,4

60,0

56,1

44,2

39,1

36,6

5.2.3 Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbethar haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for hvilken betydning studiejobbet har haft. Procenterne i figuren viser, hvormange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogengrad' eller 'I høj grad'.

41

5.3 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentligevirksomheder5.3.1 Q.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb ellerprojektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbetaf din uddannelse?

5.3.2 Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentligevirksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb ellerprojektsamarbejde?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik,projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet afderes uddannelse, er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Ja 40% 34%

Nej 60% 66%

Antal svar 35 1.393

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har haft samarbejde medvirksomheder/organisationer. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik,projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet afderes uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik,projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Ja 14% 32%

Nej 86% 68%

Antal svar 14 458

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de efterfølgende har fået arbejde. Denprocentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

42

Samarbejdet gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i samarbejdet

Jeg valgte samarbejdet for atforbedre mine job- og

uddannelsesmuligheder

Samarbejdet var relevant i forhold tilmit fremtidige arbejdsliv

Samarbejdet gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Samarbejdet betød, at jeg var bedretil at sætte ord på mine kompetencer

i den efterfølgende jobsøgning

Jeg har anvendt netværk frasamarbejdet i min efterfølgende

jobsøgning

Erfaringerne fra samarbejdet harhaft indflydelse på

sammensætningen af m...

Samarbejdet gav mig inspiration tilat søge jobs, som jeg ellers ikke ville

være blevet opmærksom på

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

86,4

85,8

81,4

76,0

73,4

69,5

53,2

51,5

50,2

5.3.3 Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentligvirksomhed/organisation?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, atsamarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad samarbejdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mangeprocent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller'I høj grad'.

43

5.4 Udlandsophold5.4.1 Q.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse?

5.4.2 Q.3.11. Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spilleten væsentlig rolle for din jobsituation?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deresuddannelse, er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Ja 23% 30%

Nej 77% 70%

Antal svar 35 1.417

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har været på udlandsophold eller ej underuddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udlandsophold under deresuddannelse, og som vurderer, at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation,er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Ja 25% 44%

Nej 75% 56%

Antal svar 8 389

Der er én svarkategori. Dimittenderne med udlandsophold under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, omderes udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammenmed det samlede antal dimittender, der har svaret.

44

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i udlandsophold

Udlandsophold gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Jeg valgte udlandsophold for atforbedre mine job- og

uddannelsesmuligheder

Erfaringerne fra udlandsophold harhaft indflydelse på

sammensætningen af m...

Udlandsophold var relevant i forholdtil mit fremtidige arbejdsliv

Udlandsophold betød, at jeg varbedre til at sætte ord på mine

kompetencer i den efterfølgen...

Udlandsophold gav mig inspirationtil at søge jobs, som jeg ellers ikke

ville være blevet opmærksom på

Udlandsophold gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Jeg har anvendt netværk fraudlandsophold i min efterfølgende

jobsøgning

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

86,9

82,8

65,6

58,8

57,8

46,2

36,5

27,0

20,5

5.4.3 Q.3.10. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, atudlandsopholdet har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad udlandsopholdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvormange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogengrad' eller 'I høj grad'.

45

5.5 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik5.5.1 Q.3.12. Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik,alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på dinuddannelse?

5.5.2 Q.3.14. Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spilleten væsentlig rolle for din jobsituation?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter somstudenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, er vist ifiguren.

Professionsbachelor Kandidat

Ja 57% 35%

Nej 43% 65%

Antal svar 35 1.412

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har deltaget i frivillige aktiviteter eller ejunder uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter somstudenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, og somvurderer at dette efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation.

Professionsbachelor Kandidat

Ja 11% 29%

Nej 89% 71%

Antal svar 18 474

Der er én svarkategori. Dimittender, der har haft frivilligt arbejde under deres uddannelse, har svaret ja eller nej til,om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vistsammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

46

Frivillig aktivitet gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Frivillig aktivitet var relevant i forholdtil mit fremtidige arbejdsliv

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i frivillig aktivitet

Jeg valgte frivillig aktivitet for atforbedre mine job- og

uddannelsesmuligheder

Frivillig aktivitet betød, at jeg varbedre til at sætte ord på mine

kompetencer i den efterfølgen...

Jeg har anvendt netværk fra frivilligaktivitet i min efterfølgende

jobsøgning

Frivillig aktivitet gav mig inspirationtil at søge jobs, som jeg ellers ikke

ville være blevet opmærksom på

Frivillig aktivitet gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Erfaringerne fra frivillig aktivitet harhaft indflydelse på

sammensætningen af m...

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

59,1

44,8

39,8

37,3

36,5

32,4

28,4

26,0

21,0

5.5.3 Q.3.13. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen?

I prioriteret rækkefølge viser figuren hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deresdeltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af socialeaktiviteter på deres uddannelse har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad de frivillige aktiviteter har betydet. Procenterne i figuren viser, hvormange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogengrad' eller 'I høj grad'.

47

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

42%

36%

14%

9%

Antalsvar

513

438

169

108

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Før uddannelsens start

Undervejs i uddannelsen

Umiddelbart før jeg dimitterede

Umiddelbart efter jeg dimitterede

0% 25% 50% 75% 100%

28 28 28 16

45 37 13 5

59 23 10 8

64 16 10 10

Antal svar

1.282

1.281

1.269

1.255

6 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering afuddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger6.1 Q.3.15. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til dekarriereforventninger, som du havde under uddannelsen?

6.2 Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om,hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til?

6.3 Q.3.17. Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen?

I hvilken grad kandidater/professionsbachelorer oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til dekarriereforventninger, som de havde under uddannelsen er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelseskulle føre til, er vist i figuren.

Der er én svarkategori for hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor dimittenden svarer på i hvilken graddimittenderne gør sig overvejelser om job efter deres uddannelse. For hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet er denprocentvise fordeling vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Om de dimitterede kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deresuddannelse er vist i tabellen.

Professionsbachelor Kandidat

Ja, en enkelt gang 11% 17%

Ja, flere gange 61% 48%

Nej 29% 35%

Antal svar 28 980

48

Det har kun været muligt at vælge ét svar. Fordelingen af om dimittenderne har ændret jobmål og hvis ja en ellerflere gange undervejs i uddannelsen er vist. Endvidere er det samlede antal kandidater/professionsbachelorer, derhar svaret, vist.

49

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

62%

31%

5%

2%

Antalsvar

890

451

71

23

7 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen 7.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag7.1.1 Q.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på dinkandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til ditadgangsgrundlag?

7.1.2 Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til dinkandidatuddannelse?

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i etpassende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad undervisningen på kandidatuddannelsen vartilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget er vist. Endvidere er det samlede antal dimitteredekandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist.

En oversigt over hvilken uddannelse, de dimitterede kandidater brugte som adgangsgrundlag for dereskandidatuddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat

Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 71%

Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet 2%

Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet 2%

Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School 0%

Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet 0%

Bacheloruddannelse fra IT-universitetet 0%

Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet 1%

Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet 2%

Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet 14%

En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0%

En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC 0%

En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol 2%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt 0%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland 0%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland 0%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark 0%

En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College 0%

Andet 4%

Antal svar 1.477

Antallet af dimittender med en adgangsgivende bacheloreksamen fra Københavns Universitet er specificeret itabellen:

50

7.1.3 Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementerbidrager til det samlede mål for læringsudbyttet?

% n

Antropologi 0% 3

Arabisk (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 2

Assyriologi (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 4

Biokemi 5% 54

Biologi 12% 121

Biologi-bioteknologi 4% 42

Dansk 1% 6

Engelsk 7% 70

Europæisk etnologi 0% 2

Filosofi 0% 2

Filmvidenskab- og medievidenskab 5% 51

Folkesundhedsvidenskab 0% 4

Forhistorisk arkæologi 1% 15

Fransk 1% 9

Fødevarer og ernæring/fødevarevidenskab/levnedsmiddelvidenskab 3% 35

Historie 8% 81

Husdyrvidenskab 3% 33

Idræt 5% 47

Indoeuropæisk 0% 5

Informationsvidenskab og kulturformidling (IVA) 3% 32

It og sundhed 3% 27

Klassisk arkæologi 1% 6

Kommunikation og it 0% 4

Lingvistik 1% 15

Litteraturvidenskab 3% 28

Medicin 0% 2

Molekylær biomedicin 3% 34

Nanoscience/nanoteknologi 0% 2

Nærorientalsk arkæologi (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 3

Psykologi 11% 115

Pædagogik 2% 22

Religionsvidenskab 0% 3

Sociologi 10% 98

Statskundskab 0% 5

Teologi 3% 26

Number of replies 1.020

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål forlæringsudbyttet, er vist i figuren.

51

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

36%

53%

10%

1%

Antalsvar

437

650

127

15

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

4.3.1. I hvilken grad oplevede du atarbejdsbelastningen (bortset fra

eksamensperioder) på d...

4.6.X. I hvilken grad vurderer du, atkandidatuddannelsens struktur

understøttede det samlede mål f...

4.4.1. I hvilken grad har du oplevet atuddannelseselementer på din

kandidatuddannelse, var realisti...

4.5.1. I hvilken grad vurderer du, atelementer i din kandidatuddannelse

har fremmet et normer...

0% 25% 50% 75% 100%

32 54 12

35 53 10

29 42 19 10

37 47 11 5

Antal svar

1.432

1.249

1.337

970

7.2 Specifikke forhold om kandidatuddannelsen

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad kandidatuddannelsens elementer bidrager til detsamlede mål for læringsudbyttet er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret forhver af de mulige grader, vist.Kandidaterne er opfordret til at give eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til det samlede mål forlæringsudbyttet. Fritekstsvarene er gengivet i bilag 5.

I spørgsmål Q.4.2.X., Q.4.3.X., Q.4.6.X., Q.4.4.X., Q.4.5.X. er dimittenderne spurgt om, hvor enige de er iforskellige forhold under deres uddannelse. For hvert af spørgsmålene viser figuren, hvor enige de dimitteredekandidater er.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser fordelingenaf, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Tilhøjre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede kandidater, der har svaret på spørgsmålet.

52

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...

4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...

4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...

4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...

4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...

4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...

0% 25% 50% 75% 100%

27 26 27 20

36 39 20 6

41 38 18 3

25 27 28 19

28 39 26 6

9 24 38 29

Antal svar

1.083

1.317

1.358

1.238

1.283

1.143

7.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold,praktik m.v. uden forsinkelser7.3.1 Q.4.8.X. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du udenstudietidsforlængelse havde mulighed for…

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tageudlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og havevirksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke ifiguren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige de dimitterede kandidater er målt ved graderne”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mangedimittendkandidater, der har svaret på spørgsmålet.

53

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

35%

49%

15%

2%

Antalsvar

504

694

207

22

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

79%

19%

2%

0%

Antalsvar

1.127

267

33

7

7.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

7.4.1 Q.4.9.X. Pædagogiske kompetencer

7.4.2 Q.4.9.X. Faglige kompetencer

Hvordan kandidaterne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer er vist ide to figurer:

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, dedimitterede kandidater vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antaldimitterede kandidater for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren.

54

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

0% 25% 50% 75% 100%

44%

42%

8%

2%

4%

Antalsvar

607

577

109

27

55

8 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering afuddannelsen8.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag8.1.1 Q.4.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på dinbacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passendeniveau i forhold til dit adgangsgrundlag?

8.1.2 Q.4.7. I hvilken grad vurderer du, at allebacheloruddannelsens/professionsbacheloruddannelsens elementer bidrager til detsamlede mål for læringsudbyttet?

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at undervisningen på uddannelsen vartilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Dimittenderne har tagetudgangspunkt i, om de oplevede, at deres adgangsgivende eksamen (fx studentereksamen eller hf) og evt. krav ombestemte kurser blev brugt som afsæt for den videre undervisning.

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt undervisningen var tilrettelagt i et passendeniveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hvermulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren.

Nogle af bachelorerne har også nået at bestå en kandidatuddannelse i perioden 1. oktober 2015 til 30. september2018 også er dimitterede fra deres bacheloruddannelse ved Københavns Universitet. Bachelorerne, der også harbestået en kandidatuddannelse, har kun besvaret en del af bachelorskemaet vedrørende kvaliteten af deresuddannelse.

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager tildet samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren.

55

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

0% 25% 50% 75% 100%

33%

47%

8%

1%

11%

Antalsvar

435

632

110

8

149

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

I hvilken grad oplevede du atarbejdsbelastningen (bortset fra

eksamensperioder) på d...

I hvilken grad vurderer du, atbacheloruddannelsens/professionsb

acheloruddannelsens strukt...

I hvilken grad har du oplevet atuddannelseselementer på din

bacheloruddannelse/professions...

I hvilken grad vurderer du, atelementer i

bacheloruddannelsen/profession...

0% 25% 50% 75% 100%

25 56 15

35 46 8 9

32 51 8 2 7

29 33 9 3 26

Antal svar

1.365

1.335

1.361

1.350

8.2 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen

8.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold,praktik m.v. uden forsinkelser

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt uddannelsens elementer bidrager til det samledemål for læringsudbyttet, er vist. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver muligsvarkategori for graden er vist til højre i figuren.

De eksempler i fritekstsvar på elementer, de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer ikke mener bidrog til detsamlede mål for læringsudbyttet, er gengivet i bilag 4 og bilag 5.

I spørgsmål Q.4.2., Q.4.3., Q.4.6., Q.4.4. og Q.4.5. er dimittenderne bedt om at vurdere forskellige forhold underderes uddannelse, som er vist for bachelorerne/professionsbachelorerne i figuren.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser Denprocentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad”eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer,der har svaret på spørgsmålet.

56

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

?udlandsophold?

...specialisering?

...valgfag?

...praktikophold?

...vejledning fra underviser?

...virksomhedssamarbejde?

0% 25% 50% 75% 100%

32 24 19 8 17

20 32 28 9 10

38 38 18 2 3

18 21 21 25 15

23 35 28 5 8

7 17 30 26 20

Antal svar

1.327

1.327

1.327

1.327

1.327

1.327

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

0% 25% 50% 75% 100%

20%

56%

20%

2%

1%

Antalsvar

264

733

256

32

14

8.3.1 Q.4.8. I hvilken grad var dinbacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse tilrettelagt, så du udenstudietidsforlængelse havde mulighed for…

8.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

8.4.1 Q.4.9. Pædagogiske kompetencer

8.4.2 Q.4.9. Faglige kompetencer

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så dekunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og havevirksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke ifiguren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”,”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitteredebachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet.

Hvordan de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligepædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer:

57

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

0% 25% 50% 75% 100%

80%

18%

1%

0%

1%

Antalsvar

1.040

230

19

3

7

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad,bachelorerne/professionsbachelorerne vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Detsamlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre ifiguren.

58

Ligger i direkte forlængelse af mit afsluttende projekt

Ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse

Kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse

Ingen faglig forbindelse

1.12. Hvordan er den fagligesammenhæng mellem din

uddannelse og dit job?

0% 25% 50% 75% 100%

7 46 35 12

Antal svar

286

Privat

Stat

Region

Kommune

Ikke-statsligorganisation/interesseorganisation

0% 25% 50% 75% 100%

43%

29%

9%

15%

4%

Antalsvar

121

82

26

42

12

9 Bachelorernes nuværende jobsituation

9.1 Bachelorer i arbejde

9.1.1 Q.1.12. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og ditjob?

9.1.2 Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?

Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der ikke senere i dimittendperioden har beståeten kandidatuddannelse. Kapitlet er opdelt i tre afsnit efter, om de er i arbejde, ledige eller under fuldtidsuddannelse.

Kapitlet omhandler alene bachelorer og ikke professionsbachelorer, da beskæftigelsesperspektivet for dimitteredebachelorer ikke er det samme som for dimitterede professionsbachelorer, der vil være mere at sammenligne medkandidaterne. I denne rapport er professionsbachelorernes jobsituation derfor afrapporteret sammen medkandidaterne i et andet kapitel.

Bachelorer i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Hvordan, de dimitterede bachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job, er vist ifiguren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antaldimitterede bachelorer, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

Hvilke sektorer, de dimitterede bachelorer er beskæftiget i, dvs. om de er ansat i den private sektor, i staten, i enregion, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation, er vist i figuren.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling på sektor er vist, og det samlede antal dimitterede bachelorerfor hver mulig sektor er vist til højre i figuren.

59

60

9.1.3 Q.1.8./Q.1.9. Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor)

Hvilken branche de dimitterede bachelorer er beskæftiget i fordelt på sektor er vist i tabellen. I spørgsmål Q.1.8. erdimittenderne spurgt om, hvilken sektor de arbejder i og i spørgsmål Q.1.9. er de spurgt om, hvilken branchearbejdspladsen tilhører.

Privat Stat RegionKommun

e

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fxplanteskole)

1% 1% 0% 0% 0% 1% 2

Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Fremstillingsvirksomhed (fx industri,fødevareforarbejdning)

18% 0% 0% 0% 0% 7% 17

El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Vandforsyning; kloakvæsen,affaldshåndtering mv.

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Bygge- og anlægsvirksomhed 2% 0% 0% 0% 0% 1% 2

Engros- og detailhandel 8% 0% 0% 0% 0% 3% 8

Transport og godshåndtering (fx post) 0% 1% 0% 0% 0% 0% 1

Overnatningsfaciliteter ogrestaurationsvirksomhed

1% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Information og kommunikation (fx forlag,filmproduktion, radio+tv)

29% 5% 0% 0% 0% 13% 32

Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fxforsikring og pension)

5% 0% 0% 0% 0% 2% 5

Fast ejendom (udlejningsadministration,ejendomsmægling)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Liberale, videnskabelige og teknisketjenesteydelser (fx videnskabeligmedarbejder på universitet, juridiskrådgivning, reklame, byplanlægning)

7% 27% 0% 0% 9% 12% 30

Offentlig forvaltning og forsvar 2% 33% 0% 14% 0% 13% 31

Undervisning (fx gymnasiale uddannelser ogvoksenuddannelse)

5% 14% 0% 20% 0% 9% 23

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger(fx hospitaler og rådgivning om rusmidler)

3% 1% 100% 26% 0% 16% 39

Kultur, forlystelser og sport (fx teater,biblioteker og museer)

9% 15% 0% 40% 9% 15% 37

Andre serviceydelser (fxerhvervsorganisationer ogforbrugerorganisationer)

7% 0% 0% 0% 82% 7% 16

Ekstraterritoriale organisationer og organer(fx FN og EU)

0% 1% 0% 0% 0% 0% 1

Antal svar 95 73 25 35 11 245 245

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender, her bachelorer i arbejde. Til højre i tabellen er en totalkolonnemed det samlede antal dimitterede bachelorer for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mangedimitterede bachelorer, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling på brancherinden for den enkelte sektor.

61

9.1.4 Q.1.8./Q.1.10. Hvor ligger arbejdspladsen?

Spørgsmål Q.1.10 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsenligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af bachelorernesarbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.

Privat Stat RegionKommun

e

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Region Hovedstaden 74% 83% 80% 56% 92% 75% 216

Region Sjælland 7% 9% 12% 27% 0% 11% 31

Region Syddanmark 2% 1% 0% 2% 0% 2% 5

Region Midtjylland 2% 3% 0% 10% 0% 3% 9

Region Nordjylland 2% 0% 8% 5% 0% 2% 6

Hele Danmark 2% 1% 0% 0% 0% 1% 4

Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 2% 3% 0% 0% 0% 2% 5

Europa (ikke Norden) 7% 1% 0% 0% 8% 4% 12

Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Australien/Oceanien 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Antal svar 121 80 25 41 12 289 289

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er entotalkolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver af de mulige geografiske placeringer. Dennederste række i tabellen viser det samlede antal dimitterede bachelorer i hver sektor. Procenterne i tabellen viserden procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor.

62

Bedre mulighed for at tilrettelæggeegen arbejdstid

Realisering af ambitioner/drømme

Jeg har ikke kunnet få beskæftigelse

Ønskede ikke at have en chef

Jeg havde en god idé til et nytprodukt/serviceydelse

Flere/andre faglige og personligeudfordringer

Det var en betingelse for at fåarbejde inden for min branche

Udsigt til et større ansvar

Forventning om høj indtægt

Andet, angiv hvilket

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

52,9

47,1

29,4

29,4

23,5

23,5

17,6

11,8

5,9

5,9

9.2 Selvstændig (herunder freelance)

9.2.1 Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der har svaret, at de har valgt at bliveselvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

53% startede virksomhed alene, mens 35% startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

1 har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 6% af de selvstændigebachelordimittender.

3 supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 6% modtager dagpenge, mens 13% har andet lønnetarbejde.

Spørgsmål Q.1.23. viser hvilke årsager bachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender der har angivet at de er selvstændige (herunder freelance). Det har væretmuligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling.

63

Virksomheden ligger i direkteforlængelse af mit bachelorprojekt

Virksomheden ligger inden for dettraditionelle fagområde for min

uddannelse, men ikke i direk...

Virksomheden krævergenerelle/faglige kompetencer fra

min uddannelse, men ligger uden f...

Der er ingen faglig forbindelsemellem min uddannelse og min

nuværende virksomhed

0% 25% 50% 75% 100%

0%

33%

47%

20%

Antalsvar

0

5

7

3

9.2.2 Q.1.26. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem dinbacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.26. viser, hvordan bachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed.

Q.1.26 er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligtat vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling.

64

Fagblad

Dagblad

Jobportal

LinkedIn, Facebook etc.

Gennem studiejob

Gennem praktik, projektorienteretforløb og projektsamarbejde

Rekrutterings- eller vikarbureau

Via uopfordret henvendelse fraarbejdsgiveren

Via uopfordret henvendelse tilarbejdsgiveren

Via a-kasse

Via Jobcenter

Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.)

Gennem kontakter på uddannelsen

Gennem personlige kontakter udenfor uddannelsen

Via karriere-/jobmesse o.lign.

Andet, angiv hvilket

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

0%

7%

0%

0%

14%

0%

7%

7%

7%

7%

36%

7%

43%

Antalsvar

0

0

0

0

1

0

0

2

0

1

1

1

1

5

1

6

9.2.3 Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.28. viser hvordan bachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunnesættes flere krydser. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori ervist til højre i figuren.

65

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

34%

66%

Antalsvar

61

120

Under 6 måneder

7 - 12 måneder

12 måneder eller mere

0% 25% 50% 75% 100%

77%

17%

6%

Antalsvar

138

31

10

9.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat

9.3.1 Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov,barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? - Jobskifte inden for den sammeorganisation regnes også som jobskifte

9.3.2 Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret,at de er ledige.

Hvor stor en andel af de ledige bachelorer, der har haft et eller flere jobs siden de afsluttede deres studier, er vist ifiguren. Dimittenderne vælger med andre ord mellem ja eller nej til jobskifte. Hvis dimittenden har skiftet job indenfor den samme organisation, er det også regnet som et jobskifte.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling af, om dimittenderne har haft jobskifte eller ej, er vist.Endvidere er det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret enten ja eller nej vist til højre i figuren.

De ledige dimittender er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværende ledighedsperiode. Varighedenaf ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere. Den procentvisefordeling af varigheden af ledigheden for de dimitterede bachelorer er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af ledige dimitterede bachelorer er vist til højre i figuren. Kunén svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af de ledige dimitterede bachelorers varighed afledigheden.

66

Ja Nej

1.35. Modtager du dagpenge ellerkontanthjælp i forbindelse med din

ledighed?

0% 25% 50% 75% 100%

97 3

Antal svar

183

Ja Nej

Under 6 måneder

7 - 12 måneder

12 måneder eller mere

0% 25% 50% 75% 100%

97 3

97 3

100

Antal svar

138

31

10

9.3.3 Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med dinledighed?

9.3.4 Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse meddin ledighed? fordelt på ledighedsperiode

Fordelingen, af om ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse medderes ledighed, er vist i figuren.

Det samlede antal ledige bachelordimittender er vist til højre i figuren, der viser den procentvise fordeling af, om demodtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Om de ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge/kontanthjælp fra spørgsmål Q.1.35, er kombineretmed spørgsmål Q.1.34 om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet.

Det samlede antal bachelordimittender for hver ledighedsperiode (repræsenteret ved de enkelte bjælker) er vist tilhøjre i figuren. Hver bjælke viser fordelingen af, om de ledige bachelordimittender modtager dagpenge/kontanthjælpeller ej. Der er kun én svarmulighed.

67

Der er stor konkurrence om de jobs,jeg søger

Jeg mangler erhvervserfaring

Min uddannelse har ikke givet migde efterspurgte kompetencer

Andet, angiv hvilket

Jeg er ikke god nok til at skriveansøgninger og gå til samtale

Der bliver ikke opslået job inden formit uddannelsesområde

Graviditet/barsel eller manglendebørnepasningsmuligheder

Jeg ønsker ikke at flytte geografiskefter jobbene

Der har ikke været et job, jeg harværet interesseret i at søge

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

71,0

68,9

21,9

15,3

14,2

14,2

9,8

9,3

8,7

9.3.5 Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor de ledige dimitterede bachelorer selv mener, de er ledige:

Bachelordimittender har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent afbachelordimittenderne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed.

68

9.4 Fuldtidsuddannelse

9.4.1 Q.1.38. Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Fordelt på institution.

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret,at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse.

Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Erde dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. Forkandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum.

Hvilke uddannelser bachelordimittenderne i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen, der også er krydsetmed institutionen, de er indskrevet på:

ph.d.Pædago

gikum

Kandidatuddannelse

Bacheloruddan

nelse

Professionsbac

helor

Andenuddann

elseTotal % Total n

Aalborg Universitet 0% 0% 2% 0% 0% 0% 2% 13

Aarhus Universitet 4% 0% 2% 0% 0% 0% 2% 15

Copenhagen Business School 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 5

Danmark Tekniske Universitet 11% 0% 2% 0% 0% 0% 2% 13

IT-universitetet 0% 0% 2% 0% 0% 0% 2% 11

Københavns Universitet 61% 0% 86% 83% 0% 0% 84% 531

Roskilde Universitet 7% 0% 1% 0% 0% 0% 2% 10

Syddansk Universitet 0% 0% 1% 17% 0% 0% 1% 6

Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 2

Et universitet i udlandet. angiv hvilket 14% 0% 2% 0% 0% 50% 3% 20

Anden, angiv hvilken 4% 0% 0% 0% 0% 50% 1% 6

Antal svar 28 0 590 6 2 6 632 632

Spørgsmål Q.1.38 handler om, hvilken uddannelse den dimitterede bachelor er indskrevet på. Uddannelsen dendimitterede bachelor har valgt er i tabellen krydset med hvilken institution, den dimitterede bachelor er indskrevetpå. Det bliver dimittenderne spurgt om i spørgsmål Q.1.39, hvis de ikke er ph.d.-studerende, der bliver spurgt omdet i spørgsmål Q.1.40.

Bachelordimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne meddet samlede antal bachelordimittender for hver af de mulige institutioner, de kan være indskrevet på. Den nedersterække i tabellen viser det samlede antal bachelordimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type affuldtidsuddannelse viser procenterne den procentvise fordeling af institutioner, de kan være indskrevet på.

69

10 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten

BeskæftigelseRelevans og sammenhængmellem uddannelse ogarbejdsmarked

Overgang fra uddannelse tilarbejdsmarked

Kvalitet i uddannelsen

Q.1.1. Q.2.1. Q.3.1. Q.4.1.

Q.1.2. Q.2.2. Q.3.2. Q.4.1.X.

Q.1.3. Q.2.3. Q.3.3. Q.4.1.Z.

Q.1.7. Q.2.4. Q.3.4. Q.4.2.

Q.1.8. Q.3.5. Q.4.2.X.

Q.1.9. Q.3.6. Q.4.3.

Q.1.10. Q.3.7. Q.4.3.X.

Q.1.11. Q.3.8. Q.4.4.

Q.1.12. Q.3.9. Q.4.4.X.

Q.1.13. Q.3.10. Q.4.5.

Q.1.14. Q.3.11. Q.4.5.X.

Q.1.15. Q.3.12. Q.4.6.

Q.1.16. Q.3.13. Q.4.7.

Q.1.17 Q.3.14 Q.4.6.X.

Q.1.18.1. Q.3.15. Q.4.7.X.

Q.1.19. Q.3.16. Q.4.8.

Q.1.21. Q.3.16.X. Q.4.8.X.

Q.1.23. Q.3.17. Q.4.9.

Q.1.26. Q.3.19. Q.4.9.X.

Q.1.27

Q.1.28.

Q.1.29.

Q.1.30.

Q.1.31.

Q.1.32.

Q.1.34.

Q.1.35.

Q.1.36.

Q.1.38.

Q.1.39.

Q.1.40.

Q.1.42.

70

11 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS

CPR-nummer CPR

Fornavn FORNAVN

Efternavn EFTERNAVN

Adresse ADRESSE

Postnummer POSTNR

BY BY

Land LAND

KU-brugernavn STUDIENR

Telefon TELEFON

E-mail EMAIL

Alumne-mailadresse ALUMNIEMAIL

Køn KOEN

Statsborgerskab NATIONALITET

Udenlandsk studerende (J/N) UDL_STUD

Uddannelse UDDANNELSE

Fakultet UDD_FAKULTET

Årstal for dimission fra adgangsgivendeeksamen/uddannelse

ADGANG_DIM_ÅR

Adgangsgivende eksamen/uddannelse ADGANG_EKSAMEN

Prioritet som BA-uddannelse er søgt med PRIO_NR

BA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat medsamme BA-uddannelse)

BA_OPT_KVOTE

Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse ogstudiestart

SABBAT_ÅR

Dato for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART

Årstal for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART_ÅR

Dimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt DIMITTENDALDER

Slutår SLUTÅR

Antal år fra studiestart til bestået uddannelse STUDIETID_ÅR

Fødselsdato FØDSELSDAG

Beregnet alder på studiestartdato ALDER_STUDIESTART

Alder ved dimission ALDER_DIMISSION

Speciale/Bachelorprojekt AFHANDLING_TYPE

Karakter for Speciale/Bachelorprojekt KARAKTER1

Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når derafholdes både skriftlig og mundligt prøve)

KARAKTER2

71

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder ogstillingsbetegnelser

1) Barista, 2) Personal trainer/nutritionistAC FuldmægtigAC KonsulentAC KonsulentAC fuldmægtigAC medarbejder (Kommunikation)AC teknikerAC teknikkerAC-FuldmægtigAC-fuldmægtigAC-medarbejderAC-medarbejderAML AdvisorAML SpecialistAML-RådgiverAX Asset & Business Relationship ManagerAc-medarbejderAcademic Research OfficerAcademic employeeAdfærdsrådgiverAdjunctAdjunctAdjunkAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunktAdjunkt i historieAdjunkt/underviserAdjunktvikarAdjunktvikarAdmin AssistantAdministrativ markedssupporterAdministrativ medarbejderAdministrativ medarbejderAdministrativ medarbejderAdministrative AssociateAdministrative SpecialistAdvanced Business ConsultantAdviser (Fuldmægtig)AfdelingslederAfdelingspsykologAffaldsplanlæggerAfsnitspsykologAkademikerAkademiker

Stillingsbetegnelse

72

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Akademisk MedarbejderAkademisk administrativ medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAkkrediteringskonsulentAml konsulentAnalyse - og adfærdskonsulentAnalyse og udviklingskonsulentAnalysekonsulentAnalysekonsulentAnalysekonsulentAnalysemedarbejderAnalystAnalystAnalystAnalystAnalystAnalytikerAnalytikerAnalytikerAnalytikerAnalytikerAnalytikerAnalytiker og kommunikationsmedarbejderAnsvarlig for Sociale MedierApplication specialistApplikations KoordinatorApplikationskoordinatorArbejdsmiljøkonsulentArkivarArkivarArkivarArkivmedarbejderArkæologArkæologArkæologArkæologArkæologArkæologArkæologAssociate LinguistAssociate Medical SpecialistAssociate Political Affairs OfficerAssociate ScientistAssosciante Information Management OfficerAwards officer, west africaBI ForretningskonsulentBI udviklerBI-CosultantBarselBehandler/rådgiver/konsulent

73

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Bestyrer i helsekostBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekarBibliotekar/kulturformidlerBibliotekskonsulentBiologBiologBiologBiologBiolog (AC tekniker)Bogansvarlig salgsassistentBogholderiassistentBookingassistentBrand & Channel ManagerBreeding consultantBreeding managerBrewmasterBusiness AnalystBusiness Operations and Support Project ManagerBusiness Support SpecialistBusiness Support SpecialistBusiness analystButik- og PublikumansvarligButiksmedarbejderCand. Scient.Cand.psychCand.psych. i PPR funktionCand.scient.bibl.Cell bank ScientistCellar managerCenterchefCenterchef, ÆldrecenterChefkonsulentChemistChemometricianChemometricianCivil servantClinical Process Administrator/CoordinatorClinical Trial AdministratorClinical Trial AdministratorCommunication StrategistCommunication and project coordinatorCommunications SpecialistCompliance OfficerConcept Development specialistConsultantConsultant

74

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

ConsultantConsultantConsultantConsultantConsultantConsultantConsultantConsultant, ComplianceConsultantsConsumer Science Junior ManagerContent DeveloperContent EditorContent ExecutiveContent Management SpecialistContent ManagerContent ManagerContent RådgiverContent management specialistContent managerContent og event managerCookCreative AssistantDanish TranslatorData Privacy ManagerData ScientistData ScientistData analystDataanalytiker og Scrum masterDelprojektlederDeputy DirectorDesign EngineerDestination developerDigital Account ManagerDigital RedaktionsassistentDigital RedaktionsassistentDigital arkivarDigital assistentDigital assistentDigital content manager for Danish marketDigital projektkoordinator og UX'erDigital redaktørDigital teamchefDirektionsassistent/AC-konsulentDirektionssupporterDogtrainerDokumentteknikerDownstream Manufacturing ScientistDriftskoordinatorDriftslederDriftsplanlæggerE-arkivarEU project consultantEditerings- og analyseassistentEditorEfterskolelærerEfterskolelærerEfterskoleærerEkstern lektorEkstern lektor

75

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Electrician apprenticeEnvironmental SupporterEpidemiologistEpidemiologistErhvervs phdErhvervspsykolog og PsykometrikerErnæringskonsulentEuropapolitisk rådgiverEvalueringsmedarbejderEvent managerEventafviklerEvidence and Learning Support OfficerExecutive Assistent to SVP Head of Global HRFacility AdministratorFagredaktørFeltarkæologFeltassistentFermentation ScientistFilm producerFilmfotograf - medejerFinancial controllerFolkeskolelærerFolkeskolelærerFolkeskolelærerFolkeskolelærerForensic ChemistForensic geneticistForksningsassistentForksningsassistentForlagsredaktørFormidlerFormidlingsinspektørFormidlingsinspektørFormidlingsmedarbejderFormidlingsmedarbejderForsknings assistentForsknings-og undervisningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistent/NeurofysiologiassistentForskningsmedarbejderForskningsmedarbejderFotograf/klipperFreight ForwarderFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtig

76

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

FuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtig (porteføljestyringsfunktion)Fuldmægtig / KommunikationsmedarbejderFuldmægtig / Project officerFuldmægtig/ Head of SectionFuldmægtig/diplomatFuldmægtig/head of sectionFull Stack Web DeveloperFunktionærFysisk træner

77

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

GMP ingeniørGame Design and Development InternGastro scientist and ConsultantGlobal Pricing ManagerGlobal Product and Market ManagerGlobal Project ManagerGlobal event managerGraduateGuest relation & CoordinatorGuideGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærer (adjunkt)Gymnasielærer i mediefag og historieGymnasielærer og tillidsrepræsentantHR KonsulentHR KoordinatorHR Technology Process SpecialistHR UdviklingskonsulentHR-KonsulentHandicaphjælperHandikaphjælperHavbiologHead of Brand & MarketingHead of Campaign and EventsHead of Customer SupportHead of DataHead of Research and DevelopmentHead of sectionHead of sectionHealth OfficerHealth OfficerHealth Promotion Activity ManagerHigh school teacherHr- og rekrutteringskonsulentHumanfysiologHøjskolelærerIT KonsulentIT ProjektlederIT konsulentIT konsulentIT konsulentIT-SupportkonsulentIdrætskonsulentIdrætskonsulentIdrætskonsulentIdrætslærerIdrætspædagogIdrætsunderviser

78

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Information OfficerInformation Security Risk AnalystInformation scientistInformationsarkitektInformationssikkerhedsmedarbejdeInformationsspecialistInformationsspecialistInformationsspecialistInnovation Process SpecialistInnovation and technology transfer managerInside Sales SpecialistInstruktørassistentInternInternational CoordinatorInternational Policy AdvisorInternational koordinatorIt konsulentIt-arkitektIt-arkivarJobkonsulentJordbrugskontrollørJordbrugskontrollørJr. Data EngineerJuletræsskovfogedJunior ConsultantJunior CopywriterJunior Quality EngineerJunior ScientistJunior researcherJunior-Consultant CommunicationJuniorkonsulentKFS-sekretærKampagnemedarbejderKampagnemedarbejderKemikerKemikerKemiker i QC afdelingKirkebogsførende sognepræstKirketjenerKirketjenerKliniksekretærKlinisk (metakognitiv) psykologKlinisk ErnæringsfysiologKlinisk PsykologKlinisk assistentKlinisk assistent/ ForskningsassistentKlinisk diætistKlinisk diætistKlinisk diætistKlinisk diætistKlinisk ernæringsfysiologKlinisk psykologKlippeassistentKlipper og coloristKommunikationKommunikations- og SoMe-medarbejderKommunikations- og markedsføringsansvarligKommunikations- og projektkoordinatorKommunikations- og uvkiklingsmedarbejder

79

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

KommunikationskonsulentKommunikationskonsulentKommunikationskonsulentKommunikationsmedarbejderKommunikationsmedarbejderKommunikationsmedarbejderKommunikationsmedarbejderKommunikationsmedarbejderKommunikationsmedarbejderKommunikationsmedarbejderKommunikationsrådgiverKommunikationsspecialistKonfirmandunderviserKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulentKonsulent / databaseansvarligKonsulent i bryggeribranchenKonsulent og uddannelsesansvarligKoordinatorKoordinatorKoordinator for internationale spillefilmKorrekturlæserKorrekturlæserKostkonsulentKultur- og idrætsmedarbejderKulturfacilitatorKulturformidlerKulturformidler/bibliotekarKvalitetskonsulentKvalitetsmedarbejder (QA/RA)Laboratory technicianLanguage and localization specialistLead Auditor - Food SectorLead Software EngineerLearning engineerLedelseskonsulentLedelseskonsulentLedelseskonsulentLedende klinisk diætistLegacy manager

80

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

LektorLektorLektor/gymnasielærerLingvistLingvist med ansvar for korpusLogistikmedarbejderLægesekretærLærerLærerLærerLærerLærer og børnehaveklasselederManagement ConsultantManagement ConsultantManagement consultantManagement consultantManaging podcast editorManufacturing AssociateManufacturing associate IIIMarkedsføringskoordinatorMarketing ExecutiveMedical WriterMedlemskonsulentMedlemskonsulentMikrobiologMiljømedarbejderMiljømedarbejderMiljøsagsbehandlerMix department managerModersmålslærerMolecular BiologistMolekylærbiologMonitoring, evaluation and learning/program quality specialistMotions og sundhedskonsulentMotions- og sundhedskonsulentMuseumsformidlerMuseumsinspektør / samlingsmedarbejderMuseumsinspektør, arkæologMusikregistratorNatural Language Understanding Capsule LeadNaturfagslærerNaturforvalterNaturmedarbejder, sagsbehandlerNatursagsbehandlerNeuropsykologNeuropsykologNeuropsykologNeuropsykologNeuropsykologNeuropsykologNeuropsykologNordic Sales Representative and AdministratorNurseOffice Manager/HROnline marketing specialistOperatørOrganisationspsykologOrganisationspsykologOrganisationspsykolog & konsulent

81

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

OverassistentPA for klinikledelsen og kommunikationsmedarbejderPMOPPR PsykologPPR PsykologPPR psykologPPR psykologPPR psykologPPR psykologPPR-psykologPPR-psykologPPR-psykologPR & eventkoordinatorPR og SoMe MedarbejderParamedic - Medical CoordinatorPartnerPartnerPatent AttorneyPatent ParalegalPensionsmedarbejderPeople ConsultantPersonlig trænerPerspectives ConsultantPhD studerendePhdPhd studentPhd studerendePhd-studerendePilot ScientistPilot ScientistPilot ScientistPilot scientistPlanning, Monitoring & Evaluation officerPlanning, Monitoring, Evaluation and Reporting AdvisorPodcastredaktørPolicy OfficerPolitibetjentPolitical OfficerPolitisk konsulentPost DocPost ProducerPost tilrettelæggerPost-docPostdocPostdocPostproducerPosttilrettelæggerPrivate TutorProces SepcialistProces ingeniørProces operatørProcesejerProcesspecialistProcessupporterProcessupporterProcessupporterProducerassistentProduct & Application developerProduct concent copywriter

82

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Product managerProducts developerProduktionslederProduktionslederProduktionslederProduktionslederProduktspecialistProduktspecialistProduktspecialistProduktspecialist/KonsulentProgram Coordinator, European Humanities (vikariat frem til efteråret 2020: Assistant Program Director i samme afdeling)Program Officer in Public Health, Labor, & Social WelfareProgramme AdministratorProgramme AnalystProgramme analystProgramme asisstantProgramveilederProject EngineerProject LeadProject ManagerProject coordinatorProject managerProject managerProjekt lederProjektkonsulentProjektkonsulentProjektkoordinatorProjektkoordinatorProjektkoordinatorProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektleder og NaturvejlederProjektleder og implementeringskonsulentProjektleder, ForskningProjektleder/ fuldmægtigProjektmedarbejderProjektmedarbejderProjektmedarbejderProjektmedarbejder/ernæringskonsulentProjektmedarbejder/research assistantProjektmedrbejderProjektudviklerProsjektlederProvst

83

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

PræstPræstPræstPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykolog

84

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

PsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykologPsykolog (PPR)Psykolog / Ph.D. studerendePsykolog / RusmiddelbehandlerPsykolog i PPRPsykolog og faglig koordinatorPsykolog og familiebehandlerPsykolog og projektlederPsykologisk konsulentPsykologisk rådgiverPublic Relations OfficerPædagogisk koordinatorPædagogmedhjælperPædagogmedhjælperPædagogmedhjælperPædagogvikarQAQA Academic, delegated qualified personQA ProfessionalQA SpecialistQA SupervisorQA Validation SpecialistQA specialistQC AcademicQC ScientistQuality & Food Safety CoordinatorQuality AssuranceQuality Assurance Process DeveloperQuality Assurance ProfessionalQuality Assurance ScientistQuality CoordinatorQualitycoordinatorR&D in bakery productsRA ProfessionalRSU SpecialistRadioværtRadioværtReceptionistRecovery ScientistRecruitment & employer branding specialistRedaktørRedaktørRedaktør, presse- og kommunikationsansvarligRegistratorRegulatory Affairs DirectorRegulatory SpecialistRegulatory affairs professionalRegulatory science & advocacy professionalRekrutteringsmedarbejder

85

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Remote Site MonitorResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistentResearch ConsultantResearch CoordinatorResearch ProgrammerResearch ScientistResearch ScientistResearch TraineeResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistentResearch associateResearch scientistResearch technicianResearcherRespiratorisk HandikaphjælperRetsgenetikerRetsgenetikerRådgiverRådgiver, psykologRådgiver/klinisk ernæringsfysiologSAP SpecialistSRHR policy advisorSafety ScientistSagsbehandlerSales advisorSales agentSales and Customer Service Representative for the UK MarketSalgsassistentScientific ProgrammerScientific assistantScientistScientistScientistScientist associatedSecretarySecretary and translatorSecurity ConsultantSecurity Consulting AnalystSecurity consultant

86

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

SekretariatsmedarbejderSekretariatsmedarbejderSekretærSenior Digital SpecialistSenior HR Business PartnerSenior Safety ScientistSenior tekstforfatter og projektlederService Delivery AssistantServiceansvarligServicedesk medarbejderSkov- og LandskabsingeniørSkov- og landskabsingeniørSkov- og landskabsingeniørSkovfogedSkovfogedSkovfogedSocial Media & Content ManagerSocial Media Content Creator and ModeratorSocial Media EditorSocial Media ManagerSocial Media SpecialistSocial MentorSocial development and partnership advisorSoftware developerSognepræstSognepræstSognepræstSognepræstSognepræstSognepræstSognepræstSognepræstSognepræstSpecialistSpecialist (fast sagsbehandler)Specialist in Global Process ManagementSpecialist/ akademikerSpecialkonsulentSpecialkonsulentStagehandStatistisk programmørStudent AssistantStudent AssistantStudentermedhjælperStudentermedhjælperStudentermedhjælper i DieselHouseStudie- og KarrierevejlederStudie- og karrierevejlederStudie- og karrierevejlederStudy and career guidance counsellorStøttekontaktpersonSundhedsfaglig konsulentSundhedskonsulentSundhedskonsulentSundhedskoordinatorSvinerådgiverSystemadministratorSystemadministrator og IT konsulentSystemkonsulent

87

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

TV tilrettelæggerTV-tilrettelæggerTaktisk officer i HærenTalent Acquisition PartnerTalent AgentTalent CoordinatorTaleskriver og eventkoordinatorTeach First GraduateTeacherTeacherTeacherTeam LeadTeamlederTechnical Consultant, Swine FeedTechnical ManagerTechnician for Downstream manufacturingTechnology and security graduateTilkaldevikarTilrettelæggerTilrettelægger og KommunikationskoordinatorTimelærerTimelønnet lærerTjener/bartender/floor managerToksikologTraineeTranslatorUddannelsesansvarlig JordemoderUddannelseskonsulentUddannelseskonsulentUddannelseslederUdgravningslederUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUfaglært OperatørUnderviserUnderviserUnderviserUnderviserUnderviser i dansk som andetsprogUnderviser i science og matematik 10. kl.Underviser og faglærerUnderviser, mentor og elevansvarligUngdomskonsulentUngerådgiverUniversitetsbibliotekarVagtholdsførerValiderings specialistVandløbs- og naturmedarbejderVandløbsmedarbejderVandløbssagsbehandler

88

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

VejlederVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AsssistentVidenskabelig LederVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistent/forsknings koordinatorVidenskabelig medarbejderVidenskonsulentVideo DirectorVinmand/salgsassistentWeb developerWeb managerWebmedarbejderWebredaktørWebspecialistWildlife manageracademicanalysemedarbejderapplication managerapplikationskoordinatorcand scient klinisk ernæringcand.scient.communication officer, fuldmægtigcompliance Consultantcookcopywriter/projektlederfaglærerforsknings assistentfuldmægtigfuldmægtigfuldmægtigfuldmægtiggymnasielærergymnasielærer og koordinator

89

••••••••••••••••••••••••••••••••••••

••••••••••••••••••••

handicaphjelperidrætskonsulentkampagnekoordinatorkemikerkommunikationskonsulent, projeketlderkonsulentledermuseumsinspektørnaturmedarbejderoverenskomstansat sognepræstpostdocprogram coordinatorproject managerprojektlederpsykologpsykologpsykologpsykologpsykologpædagogisk projektmedarbejderredaktionsassistentredaktørresearch assistantresearch assistantresearch assistantresearch assistantresearch assistentresearch coordinatorsalgskonsulent/ foderkonsulentsognepræststagehandteachervidenskabelig assistentØkologisk Kvægbrugs rådgiverØkonomikonsulentårsvikar

1) Cafe, 2) Local gymAAK ABAAK Denmark a/sACT.GlobalAGC BiologicsAGC BiologicsAGC BiologicsAGC BiologicsAGC BiologicsAJ VaccinesAJ VaccinesAJ VaccinesAJ vaccinesAJ vaccinesALKALK-AbelloAP PensionAP PensionAS3 Work&CareATP

Ansættelsessted

90

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Aabenraa KommuneAabenraa KommuneAalborg BibliotekerneAalborg UniversitetAalborg UniversitetAalborg UniversitetshospitalAalborg UniversitetshospitalAalborg UniversityAarhusAarhus BibliotekerneAarhus KommuneAarhus KommuneAarhus UniversitetAarhus UniversitetAarhus universitetAccentureAccentureAccentureAccentureAccentureAct Church of SwedenAdaptAdviceAdviceAdvice A/SAl Quds SkoleAlbertslund UngecenterAller mediaAllerød GymnasiumAlm brand bankAmbuAmbulante tjenester, Helse Møre & Romsdal, NorgeAmsterdamAnalyse & TalAnalyse & TalAnkestyrelsenAnkestyrelsenAnkiroAnonymous for the VoicelessAnti Doping DanmarkAntvorskov SkoleAquilo ConsultingArbeitsgemeinschaft Literarischer Gesellschaften und Gedenkstätten e. V. (Berlin)Arbejdsmiljø KøbenhavnArea9 LyceumArktisk StationArla foodsArla foodsArnold BusckArtofficial Agency CPH I/SAtosAtriumAustralian GovernmentAvedøre SkoleBATZER & CO, Roskilde BogcaféBECBOMIBUPBWSC

91

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

BaconBad DinosaurBagsværd kostskole og gymnasiunBanedanmarkBarne og Ungdomspsykiatrisk Avdeling, StavangerBarne og ungdomspsykiatrisk poliklinikkBarne- og ungdomspsykiatrien, NorgeBarselBavarian NordicBavarian NordicBejstrup Maskinstation A/SBerin (Børn, unge og sorg på Færøerne)BerlinBeskæftigelsesministerietBifrost ProductionsBilkaBilkaBiogen/Fujifilm DiosynthBiomedicinsk Institut, Københavns UniversitetBiomedicinsk institutBioportoBiotech Research & Innovation Centre (BRIC)Biotech Research and Innovation CentreBispebjerg HospitalBispebjerg-Frederiksberg HospitalBoard AssureBoehringer IngelheimBookingabus.comBorgercenter Handicap, Social forvaltningen i Københavns kommuneBreweryBrøndby kommuneBrønderslev KommuneBureau Veritas CertificationBørn, uddannelse og sundhed i Sønderborg kommuneBørne- og UndervisningsministerietBørne- og UngdomsforvaltningenBørne- og Ungdomsforvaltningen Brønshøj/VanløseBørne- og Ungdomsforvaltningen, Købenahavns KommuneBørne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns KommuneBørne- og UngdomspsykiatrienBørne- og ungdomspsykiatriBørne- og ungdomspsykiatrien, BispebjergBørne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region HovedstadenBørnehuset BaunegårdBørnehuset FengersvejBørnehuset RegnskovenBørnemuseetCBRE GWSCBSCIMTCIMTCIMTCIMTCIMTCIMTCIMT - Region HCIMT SP AnvendelseCLEANCPkelco

92

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Caldic Ingredienst DenmarkCambodiaCana Elite education centreCapgeminiCapgeminiCarlsbergCatalan Institute of Oncology (ICO) / Bellvitge Biomedical Research Institute (IDIBELL)CektosCenter for BørnelivCenter for Clinical Research and Prevention, The Capital Region of DenmarkCenter for Familiepleje, Socialforvaltningen, Københavns KomnuneCenter for HjerneskadeCenter for Selvejende Dagtilbud Lavuk StjernenCenter for Sundhed og HoldspilCenter for cancer immune therapy, Herlev HospitalCenter for skole og dagtilbud, Fredensborg KommuneCenter for translational neuromedicine, UCPHChampost ApSChinese University of Hong KongChr Hansen A/SChr. HansenChr. HansenChr. Hansen A/SChr. Hansen A/SChr.HansenChristiansborg SlotCladonian wildlife manament LTDCloudeonColoplast A/SColoplast A/SColoplast, kommunikationsafdelingCommunity care, ToulouseCompass GroupCook MedicalCoopCoop Danmark A/SCopenhagenCopenhagen Business AcademyCopenhagen Business SchoolCopenhagen Business School (CBS)Copenhagen PrideCopenhagen UniversityDFDSDGI NordsjællandDGI StorkøbenhavnDHI GRASDIS - Study Abroad in ScandinaviaDLGDMIDMIDPS Aust-Agder NorgeDRDRDRDR - Danmarks RadioDTUDTUDTUDTU

93

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

DTUDTU AquaDTU AquaDTU BiosustainDTU FødevareinstituttetDTU SKYLABDTU Sundhedsteknologi, Institut for SundhedsteknologiDUOS A/SDahua Technology Denmark ApSDalberg MediaDanish DefenceDanish Emergency Management AgencyDanish Family Planning AssociationDanish Health AuthorityzDanish Institute for Human RightsDanish Medicines AgencyDanish Ministry of Foreign AffairsDanish Veterinary and Food AdministrationDanish crownDanmarks AkkrediteringsinstitutionDanmarks AkkrediteringsinstitutionDanmarks Ambassade i AnkaraDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks EvalueringsinstitutDanmarks LærerforeningDanmarks RadioDanoneDansac A/SDansk Dart UnionDansk FlygtningehjælpDansk Forening for RosportDansk Hovedpine CenterDansk IndustriDansk Kiropraktor ForeningDansk KlatreforbundDansk Tennis ForbundDanske BankDanske BankDanske BankDanske BankDanske BankDanske BankDanske bankDar es Salaam, TanzaniaDeloitte ConsultingDen Danske FolkekirkeDen Danske ScenekunstskoleDen Kongelige LivgardeDepardment of Forensic MedicineDet Kongelige TeaterDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøDet Nationalhistoriske Museum på FrederikborgDet Naturvidenskabelige Gymnasium i ValbyDet Sundhedsvidenskabelige FakultetDet Teologiske Fakultet, Københavns UniversitetDet kongelige BibliotekDgi Nordjylland

94

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

DiabetesforeningenDialog mod voldDie Gute FabrikDigital MediaDigitaliseringsstyrelsenDigitaliseringsstyrelsenDignityDignityDistriktspsykiatrien NæstvedDiætisthusetDoctors without Borders, NigeriaDokk1, AarhusDonkey RepublicDragsholm slotDuPont Nutrition & Biosciences ApSDyrevelfærdsorganisationDyrevennerne (Dyrehandler)Døves kirkeEUFIC - European Food Information CouncilEVA danmarks EvalueringsinstitutEcolabEdition Wilhelm HansenEkstern aktør i Vordingborg kommuneEkstra BladetElementary schoolsElsinoreEndokrinologisk forskningsenhed Hvidovre HospitalEpilepsihospitalet FiladelfiaEpinionEqusana / Land & FritidErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsenEsbjerg KommuneEspergærde Gymnasium og HFEstonian National Institute for Health DevelopmentEt projekt, der udvikler færøsk talegenkendelse (ingen fast arbejdsplads)Eurac Research, Bolzano, ItalyEuropean Food Safety AuthorityEuropean Parliament Liaison Office DenmarkEvaxion BiotechFGU midt- og østsjællandFOFFOSSFOSS A/SFSR - danske revisorerFTFaFTFaFalck A/SFalck HealthcareFalck HealthcareFamiliecenter KøgeFamiliecenter KøgeFerm LivingFerring Pharmaceuticals A/SFerring pharmaceuticalsFerrosan Medical DevicesFinansministerietFinansministeriet

95

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Flyhjælp ApSFolkekirkenFolkekirkenFolkekirkenFolkekirkenFolkekirkenFolkekirken i GrønlandFolkeskolenFolket SthlmFolketingetFonden de Københavnske FilmfestivalerFood organisation of denmarkForeign embassyForeningForeningen FISKENForeningen NydanskerForskningsenheden PCKForsvaretForsvaretForsvarets PersonalestyrelseForsvarsministerietForsvarsministeriets PersonalestyrelseForsvarsministeriets PersonalestyrelseFossFrederiksberg VUC& STXFrederiksborg gymnasiumFrederiksborg gymnasiumFrederikssundFrikirken København VineyardFriluftsrådetFugleværnsfondenFujifilmFujifilm diosynth biotechnologiesFødevarestyrelsenGEAGEODISGUX SisimiutGUX SisimiutGammel Hellerup GymnasiumGarvan Institute of Medical Research, SydneyGenius GmbHGentofteGentofte KommuneGentofte KommuneGeronimoWebGhostGiGGladsaxeGladsaxe FamiliecenterGladsaxe GymnasiumGladsaxe KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGlostrup skoleGolden Days SekretariatGood MondayGreve kommuneGuangzhouGuldborgsund Kommune

96

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

GyldendalGyldendalGymDanmarkGymnasiumGymnasiumH. LundbeckH. Lundbeck A/SH15HERAXHF & VUC NordsjællandHF og VUC RoskildeHOFOR A/SHTX Nykøbing FalsterHackYourFutureHalkær Kro og KulturhusHamlet Protein A/SHandikapformidlingenHaukeland universitetssykehus, BergenHeadspace DanmarkHealth GroupHeartbeatsHeartland tvHedeDanmarkHedehusene SkoleHedensted KommuneHelgstrand DressageHelsamHelsingør KommuneHelsingør StiftHelsingør UngdomskoleHelsingør ungdomsskoleHerlev HospitalHerlev HospitalHerlev HospitalHerstedvester FængselHessellund A/SHhx zbcHiddenfjordHillerød BibliotekHillerød ForsyningHillerød Kommunes bocenter for unge og voksne med særlige behovHistorie & Kunst (Københavns Museum og Thorvaldsens Museum)Hjørring BibliotekerneHjørring GymnasiumHjørring bibliotekHoffmann Dragsted A/SHolbæk KommuneHolbæk KommuneHolbæk KommuneHolbæk Kommune, PPRHolstebro BibliotekHorsens KommuneHorslunde- Nøbbet-Nordlunde pastoratHospitalHospitalHospital Sant Pau, BarcelonaHoulkærskolen ViborgHouse of RealHumanistisk Fakultet ved Københavns Universitet

97

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Husum Bibliotek - Københavns BibliotekerHvidovre KommuneHvidovre KommuneHvidovre Kommune- Hvidovre sundhedscenterHvidovre hospitalHøgskulen på Vestlandet, NorgeHøje-Taastrup KommuneIFRO, SCIENCE KUIKASIQVIAISIM, Copenhagen universityIT-UniversitetetIT-Universitetet i KøbenhavnIWA consultingIdrætsakademietIdrættens Analyseinstitut/Play the GameIkeaImmudexImplement Consulting GroupImplement Consulting GroupInProTherInfomediaInfomedia A/SIngrid Jespersens GymnasieskoleInstitut for IngeniørvidenskabInstitut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus UniversitetInstitut for MenneskerettighederInstitut for menneskerettighederIntroduksjonsprogrammet for flyktninger, Oslo kommuneIrmaIsaac productionIshøj KommuneIshøj KommuneIsobar DenmarkJapan International Cooperation Agency (JICA) Indonesia OfficeJeudan A/SJobindexJobindexJohan Borups HøjskoleJoint Research Centre of the European Commission, Ispra, ItalyJuridisk Fakultet, Københavns UniversitetJustitiaJustitsministerietJyllands-PostenJyllinge Sogn (Den Danske Folkekirke)KIT Royal Tropical InstituteKLKLKMDKMD A/SKUKUKUKUKUKU FOODKVUCKagshusetKalundborg kommune

98

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

KarmaklubbenKarnov GroupKarnov Group A/SKarnov groupKindred GroupKingsmoor PetfoodKino.dkKirkebjerg SkoleKirkeministerietKirkeministerietKiropraktisk KlinikKirsebærhavens SkoleKlarnaKlinisk Forskningscenter Hvidovre HospitalKommuneKommuneKommuneKommunikationsafdelingen i 3FKommunikationscentret Region HKompetencecenter for PatientoplevelserKompetencecenter for Transkulturel PsykiatriKompetenceenheden (PPR)Koncern ITKoncern TVKongernes SamlingKonkurrence og forbrugerstyrelsenKonsulenthuset SubstansKostkbhKristeligt Forbund for StuderendeKræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKræftens BekæmpelseKubb&CoKulturministerietKunde & Co. (Filmafdeling)KøbenhavnKøbenhavn StadsarkivKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns Kommune, Teknik- og MiljøforvaltningenKøbenhavns MuseumKøbenhavns MuseumKøbenhavns MuseumKøbenhavns PolitiKøbenhavns ProfessionshøjskoleKøbenhavns ProfessionshøjskoleKøbenhavns ProfessionshøjskoleKøbenhavns ProfessionshøjskoleKøbenhavns ProfessionshøjskoleKøbenhavns Professionshøjskole, læreruddannelsenKøbenhavns SprogcenterKøbenhavns StadsarkivKøbenhavns Stadsarkiv

99

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Københavns UngdomsskoleKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns Universitet (Center for makroøkologi, evolution og klima)Københavns Universitet - FOODKøbenhavns Universitet, Institut for PsykologiKøbenhavns Universitet, SUNDKøbenhavns Universitet, sociologiKøbenhavns Universitet-FOODKøbenhavns kommuneKøbenhavns kommuneKøbenhavns kommuneKøbenhavns kommuneKøbenhavns universitetKøbenhavns universitetKøbenhavns universitetKøbenhavns åbne gymnasiumKøbstædernes ForsikringKøge BibliotekKøge HandelsgymnasiumLEAD AgencyLEGOLEO PharmaLOKKLUNDMANNLagkagehusetLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsen, Miljø- og FødevareministerietLandbrugsstyrelsen, regional kontrol i RandersLandsbiblioteket på FærøerneLandsbókasavnið (Det Færøske Landsbibliotek)Landsforeningen SIND lok.afd. NørrebroLanghøjskolen, HvidovreLantmannen SchulstadLedøje-Smørum PastoratLegal DeskLekolar SISLenus eHealth

100

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Leo PharmaLeuteLev Uden VoldLindhardt & RinghofLionbridgeLiva HealthcareLoop UXLyngbyLørenskog kommune - NorgeMAN Energy Solutions SEMSFMalmö stadMariagerfjord KommuneMarketingvirksomhedMastiff A/SMax Manus A/SMediLink A/SMedicinsk Bibliotek, Aalborg UniversitetshospitalMedicinsk Museion (Københavns Universitet)MediebureauMediqMerck FranceMetro ServiceMetronome ProductionsMiljø- og FødevarerministerietMiljøpunkt ØsterbroMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsen FynMinisteriumMinistry of Foreign Affairs of DenmarkMinistry of Government Legislation of Republic of KoreaMinlæring (August & Hemmingsen Aps)MoDMoos-Bjerre A/SMorsø FolkebibliotekMotilityCount ApsMunichMuseum Lolland FalsterMuseum SydøstdanmarkMuseum SydøstdanmarkMuseum SydøstdanmarkMuseum SydøstdanmarkMuseum SydøstdanmarkMuseum VestsjællandMuseum VestsjællandMuseum VestsjællandMuseum VestsjællandMystery MakersNIRASNIRASNNE A/SNNITNNITNNIT A/SNaalakkersuisut - Grønlands SelvstyreNational Food Institute, Technical University of Denmark

101

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

National policeNationalmuseetNationalmuseetNaturpark ÅmosenNaviairNestléNetcompanyNewNordicNext SydkystenNiels BrockNiels BrockNiels BrockNiels Steensens GymnasiumNimbus FilmNiras UKNissan DanmarkNnitNordea-fondenNordisk FilmNordisk FilmNordisk Film BiograferNordlandssykehuset HF - Bodø,NorgeNordsjællands HospitalNordsjællands grundskole og gymnasiumNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo Nordisk A/SNovo Nordisk Center for Basic Metabolic ResearchNovo Nordisk Foundation - Center for Protein ResearchNovo Nordisk Foundation Center for Protein ResearchNovo Nordisk Foundation's Center for Basic Metabolic ResearchNovo Nordisk Foundation, Center for Basic Metabolic ResearchNovo Nordisk.A/SNovo NordiskeNovo nordiskNovozymesNovozymes A/S

102

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Novozymes A/SNutriciaNutricia A/SNuuday A/SNyborg KommuneNám / Próvstovan (Færøerne)Nærum GymnasiumNæstved GymnasiumNæstved Gymnasium og HFNæstved kommuneOFF - Odense International Film FestivalOdense KommuneOnline marketing bureauOperate A/SOplevelsescenter Vestvolden, Rødovre kommuneOpstarts-firma , TIBA, der laver CBT via app (blandt andet) til behandling af uønskede vanerOrbiconOrbicon | WSPOrchestra A/SOrdrup GymnasiumOslo universitetssykehusOsted Fri- og EfterskoleOxfam NovibOxford ResearchP86, FaxePA ConsultingPC BallerupPFA PensionPPDPPRPPRPPRPPRPPR BallerupPPR Ballerup kommunePPR FrederiksbergPPR HerlevPPR HerlevPPR NyborgPPR RoskildePPR og FamiliehusPPclinicPR-bureauPanservePanum, Copenhagen UniversityPearsonPegasus ProductionPensionDanmarkPeople Test SystemsPeople´sPressPer Aarsleff A/SPharma IT, experienced consultantsPharma industryPineapple EntertainmentPineapple EntertainmentPlesnerPolicePolitikenPolitikens Forlag

103

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Politikens forlagPolitiskolenPostnordPprPrecis DigitalPrescribaPrivatPrivat bostedProfessionshøjskolen AbsalonProfessionshøjskolen AbsalonProfessionshøjskolen AbsalonProjektlederPsykatrisk Center GlostrupPsykiatrien Vest, Region SjællandPsykiatrien vestPsykiatrisk CenterPsykiatrisk Center BallerupPsykiatrisk Center Ballerup - Region H PsykiatriPsykiatrisk Center GlostrupPsykiatrisk Center KøbenhavnPsykiatrisk Center Sct. HansPsykiatrisk center Sct HansPsykiatrisk center Sct. Hans afd rPsykiatrisk center ballerupPsykiatrisk center kbhPublic Health EnglandPædagogisk Psykologisk RådgivningPædagoguddannelsen IkastROMU Roskilde MuseumRadio4, før Radio24syvRadiometerRadiometerRambøllRambøllReD AssociatesRed Bee MediaRefLab ApSRegion HRegion HovedstadenRegion Hovedstaden PsykiatriRegion Hovedstaden, Center for Økonomi, DataenhedenRegion Hovedstadens PsykiatriRegion Hovedstadens PsykiatriRegion Hovedstadens PsykiatriRegion Hovedstadens PsykiatriRegion Hovedstadens Psykiatri, Børn og Ungdomspsykiatrisk Center, ForskningsenhedenRegion Hovedstadens psykiatriRegion SyddanmarkRegion hovedstadenRegion hovedstadens psykiatriRegion hovedstadens psykiatriRegionHRemote Medical International - Seattle, WAResMedRetsmedicinsk InstitutRetsmedicinsk Institut, KURighospitalet, GlostrupRigsarkivetRigsarkivet

104

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

RigsarkivetRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigspolitietRigspolitietRigspolitietRigspolitiet, PolitiskolenRigspolitiet/Danish National PoliceRockwool FondenRoskilde BibliotekerneRoskilde HandelsskoleRoskilde KatedralskoleRoskilde KommuneRoskilde StiftRoskilde kommuneRudersdal BibliotekerneRudersdal KommuneRudersdal KommuneRudersdal MuseerRudolf Steiner skolen KvistgårdRysensteen GymnasiumRøde KorsRødovre GymnasiumSATSSCIENCE, UCPHSDI MediaSEGESSEGES SvineproduktionSF ChristiansborgSIGNAL ArkitekterSIGNAL ArkitekterSMKSOS InternationalSOSU HSSI Diagnostica A/SSTRUER kommuneSamsø EfterskoleSankt Stefans KirkeSatairSave the Children DenmarkSave the children denmarkSct. Thomas KirkeSex & SamfundShoot HappensSiigur RestaurantsSjællands Universitetshospital - RoskildeSjællands Universitetshospital KøgeSjællands Universitetshospital, RoskildeSkatSkattestyrelsenSkattestyrelsen

105

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Skleroseklinikken, Rigshospitalet GlostrupSkovdyrkerneSkovdyrkerneSkovdyrkerne ØerneSlagelse GymnasiumSlagelse HospitalSlagelse KommuneSlagelse Kommune, EntreprenørserviceSlangerup skole afd. KingoSlots- og KulturstyrelsenSlots- og KulturstyrelsenSlots- og KulturstyrelsenSocial- og IndenrigsministerietSocial- og IndenrigsministerietSocialforvaltningenSocialforvaltningen, KKSocialpsykiatrienSocialpædagogisk Center TofteparkenSocialstyrelsenSognepræst i Brøndbyvester KirkeSolrød Bibliotek og KulturhusSorø KommuneSplay OneSporetSprachenatelier Berlin - Institut für Sprachen, Kunst und KulturStandoutmediaStatens Institut for FolkesundhedStatens Naturhistoriske MuseumStatens Serum InstitutSteno Diabetes Center CopenhagenStudievalg Danmark, Center Hovedstaden og BornholmStudievalg Danmark, Uddannelses- og ForskningsministerietStyrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringStyrelsen for Forskning og UddannelseStyrelsen for Institutioner og UddannelsesstøtteStyrelsen for International Rekruttering og IntegrationStyrelsen for It og LæringStyrelsen for It og LæringStyrelsen for PatientsikkerhedStyrelsen for Undervisning og KvalitetStyrelsen for dataforsyning og effektiviseringStyrelsen for international rekruttering og IntegrationStyrelsen for patientsikkerhedSukkertoppen (High School)Sundhedscenter Espens VængeSundhedsdatastyrelsenSundhedshuset VanløseSundhedsstyrelsen / Danish Health AuthoritySvensborg BibliotekSydsjælland og Lolland-Falsters PolitiSykehuset i VestfoldSykehuset i Vestfold, Avdeling for rusbehandlingSøfartsstyrelsenSøikTAXA 4x35TIA TechnologyTUBATUITV 2

106

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

TV 2TV2 DanmarkTaarbæk skoleTeatergradTeatre/festival/conference/opstilingTeknologisk institutTelmoreThe Danish Cancer Society Research CenterThisted KommuneThisted KommuneTimm Vladimirs BryghusTolkdanmarkTommerup EfterskoleTonica Elektronik A/STrafik- Bygge- og BoligstyrelsenTrafik-, Bygge- og BoligstyrelsenTrafik-, bygge- og boligstyrelsenTransform LearningTrap DanmarkTrap DanmarkTårnby KommuneTårnby kommunebibliotekerTænketanken DEATænketanken DEAU-turn, Københavns KommuneU/Nord (HTX)UC SYDUC Syd - læreruddannelsenUNDPUNFPA KenyaUNHCRUNICEFUNICEF DanmarkUNICEF SUPPLY DIVISIONUNIQLOUdbudsvagten A/SUddannelses- og ForskningsministerietUddannelses- og ForskningsministerietUdenrigsministerietUdenrigsministerietUdlændinge- og Integrationsministeriets departement, Koncern ItUdlændingestyrelsenUdviklings- og ForenklingsstyrelsenUdviklings- og ForenklingsstyrelsenUdviklings- og ForenklingsstyrelsenUdviklings- og forenklingsstyrelsenUlandssekretariatet (DTDA)Uldum højskoleUllevål sykehus, OsloUndervisningsministerietUnited Nations DPPA/UNSCOLUnited Nations Population Fund (UNFPA)Unity TechnologiesUniversitetssykehuset i Troms, NorgeUniversity College NordjyllandUniversity of Cambridge, UKUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of Copenhagen

107

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

University of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of Copenhagen, Faculty of HumanitiesUniversity of copenhagenVIA University CollegeVICEVIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdVUC Klar, RingstedVan Leijen srlVardemuseerne, ArkVestVejdirektoratetVejle BibliotekerneVejle KommuneVejlebroskolenVesterbro UngdomsgårdVestsjællands museumVisit TorshavnVisitDenmarkVismaVordingborg KommuneVordingborg KommuneVordingborg KommuneVordingborg KommuneVordingborg kommuneVurderingsstyrelsenVurderingsstyrelsenVæksthusetWHO EURO, Division of Health Systems and Public HealthWWFWaterAidWattar GruppenWeb-Koncept A/SWilkeWired RelationsWorlds Best NewsWunderman NordicWunderman NordicXelliaXellia PharmaceuticalsYouseeZebra A/SZoologisk Have Københavnaarhus kommuneadidasbørn/unge psykiatri, Region Hovedstadencompetence centre for transcultural psychiatry, PC Ballerupcopenhagen universityduos.dkfolkekirkenfrederiksværk gymnasiumiversen stagecrewperfer not to say

108

••••••••

traels.itudlændinge- og integrationsministerietÆrø KommuneØkologiRådgivning DanmarkØre-, Næse- og HalsklinikØrstedØrsted wind powerårhus kunstakademi

109

••

•

•••

•

••

••

••

••

•

•

••••••

13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer iuddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål forlæringsudbyttet

-- Friluftsliv var på for lavt akademisk niveau- Generelt var det faglige niveau alt for lavt!- Jeg mener, at der helt generelt skal strammes op på statistik-elementerne, da disse står meget for sig selv og sletikke i tilstrækkelig grad bliver gjort relevant og forståeligt for de studerende (lidt det samme kan siges som testningpå KA-uddannelsen)- Generelt måtte fagelementerne for min skyld gerne være mere rettet mod virkeligheden, så teorien også i nogetomfang relateres til praksis og/eller den virkelighed, den har til hensigt at skulle skildre..2 timer af gangen i stedet for længere dageAdskillige litteraturfag med ingen vejledning eller sans for hvilke elementer af undervisningen man kunne tage medud af klasselokalet.Akademisk Formidling / Videnskabsteori. selvom det var tydeligt hvad det var meningen dette fag skulle bidragemed, gjorde det, det simpelthen ikke.Alle de mange skriftelige eksaminer uden hjælpemidler.Alt for meget af pensum skulle læses på engelsk og det vanskeliggjorde den faglige samtale mellem de studerendepå dansk. En af underviserne havde helt åbenlyst favoritter og det modsatte blandt de studerende, det var megetubehageligt. De fleste af underviserne havde meget ringe pædagogiske evner og tit virkede det, som om de ikkebrød sig om at undervise og at de studerende mest var et irriterende element i deres arbejdsliv.Alt for stort eksamensfokus, alt for lidt feedback.At blande kulturformidling og informationsvidenskab. Det er to helt forskellige felter og fungerede ikke godt atblande det sammen på én bacheloruddannelseAt der er så meget fokus på statistikAt lægge statistik på de to første semestre er uhensigtsmæssigt, da man først for alvor får brug for de egenskaberlangt senere på uddannelsen, hvor de så ligger utroligt langt væk i erindringen. Alle fagene er organiseret meget rettet mod eksamen og med meget bundne opgaver og eksaminationer -læringsudbyttet kunne efter min mening forbedres ved opfordring til mere fri reflektion, selvstændig udformning afproblemstillinger og opgaverBlokstrukturenDa biologi er en bred uddannelse, ender man med at have en del fag, som ikke er direkte relevante for det mankommer ud og skal lave bagefter. Dette ser jeg dog ikke nødvendigvis som en dårlig ting, da man kan få afsøgt althvad feltet har at byde på og man derfor opnår en bedre generel forståelse for alle aspekter af biologi.De elementer der ikke bidrog til det samlede læringsudbytte blev jeg ikke bevidst om før jeg startede på minkandidatuddannelse og især da jeg skulle i praktik. Mit praktiksted var yderst relevant for min uddannelsesmæssigebaggrund, men alligevel oplevede jeg, at meget få af mine faglige komoetencer kunne anvendes. Jeg ville nemligønske at jeg havde fået mere "praksis undervisning" eller viden på min BA uddannelse, fordi det var under mitpraktikforløb på KA at jeg lærte mest.De gange vi havde praktisk undervisning, eller feltundervisning var læringsudbyttet særlig højt. Undervisningstimer,med relativt små hold, gav også bedre udbytte end forelæsninger, som må siges at have givet det ringeste udbytte,men som dog er bedre end bare at læse i en bog...De her to spørgsmål bør omskrives. De giver ikke mening, og betyder rent ud sagt intet.De opnåede deres læringsudbytte, jeg syntes bare at det var det forkerte valg af læring.De samme som tidligere.De underliggende metodiske eller teoretiske mål med fagne gik ofte lidt tabt i den historiske del af faget.Den praktiske undervisning i sportsgrene burde være mere nutidige i stedet for alle de forenings sportsgreneDer er alt for meget fokus på egen praksis i praksisfagene frem for at optimere koblingen mellem teori og praksis.Man kunne i denne sammenhæng få meget ud af at kigge på de andre universiteter i Danmark, hvor praksisfagene

110

•

••

•

•

•

••

•

••

•

er bygget op ud fra de teorifag der undervises i. Dette konsoliderer den teoretiske viden, da de studerende får lov atopleve/udleve den i praksis.Der er et betydeligt overlap mellem humanbiologi og komparativ anatomi. Man burde i stedet strukturere første år således: Blok 1+2:HumanbiologiAlmen Kemi Blok 3:BiokemiEn blanding mellem data science og matematik (i stedet for eksamen bør det være løbende afleveringer) Blok 4:Proteinkemi og enzymologi teori+labDer er for meget fokus på udenadslære og al for lidt fokus på højere taksonomiske niveauer, samt kritisk tænkning.Der er positive og negative sider af blokstrukturen - der er positivt, at der kan fokuseres mere på enkelte fag, da mankun har to samtidigt. Det er negativt, at man har meget kort tid til at fordybe sig i hvert fag.Der var også kun en uge i mellem kurser (hvis ikke man skulle til reekamen), så man følte aldrig man havde tid til atslappe af før sommerferien - som tilgengæld var umådelig lang, selv med sommerkursusDer har til tider været for mange og for lange forelæsninger. Deruover været for meget "oplæg" på hold, samt for"lavuddannede" ansatte (da de ofte var ældre studerende). På CBS oplevede jeg alle undervisere havdekandidatuddanelse eller derover, og var derfor i stand til andre typer af refleksioner, kunne sætte indholdet i enstørre sammenhæng og evt. også trække på erfaringer og cases.Jeg mener klart af mere og bedre uddannet undervisnings personale ville forbedre kvaliteten.Hvis samme mængde forlæsninger skal finde sted, kunne man godt gøre mere ud af at inddrage de studerendemere.Der kunne på min uddannelse være forelæsninger, hvoraf læringsudbyttet var minimalt. Årsagen hertil var somregel teknikken, men i høj grad manglende håndhævelse af en afvisning af forstyrrende elementer. Eks.Svingdørsprincippet, indtag af diverse fødevare og sågar faglige uenigheder mellem fakultetets repræsentanter.Ved vejledningsmøder kunne der opstå en fornemmelse af, at elevens tid ikke blev vurderet efter samme skala somundervisers. Således kunne man finde sig selv sidde og vente på en underviser, for hvem tid var et plastisk begreb.Den tid kunne selvfølgelig have været brugt med henblik på større læringsudbytte.Der manglede til tider, at man blev informeret bedre om, hvad det enkelte fag kunne bidrage med til det samledeforløbDer mangler som sagt mere praktisk.Der meget læsning og diskussion, men hvert semester afsluttes kun med én stor opgave. Man får altså ikkemulighed for at afprøve metoder og teorier inden eksamensopgaven. Det kunne være godt med et par"prøveopgaver" inden endelig eksamen, så man løbende kan lære i sine fejl, inden man går videre til næste fagligeområde i et nyt semesterDer var en del af de førnævnte mindre, obligatoriske fag som virkede som spild af tid (statestik feks). Vi bliveruddannet til at skulle være forskere og det synes jeg at de sidste 4 semestere afspejlede fint.Der var en del overlap af pensum, særligt komparativ anatomi og basal Human biologiDer var enkelte fag, der bare ikke var helt så kvalificeret tilrettelagt som andre - hvilke der jo er mange grunde til(ressourcer, prioritering osv.). Jeg mener f.eks. ikke, at A&O eller pædagogisk var et specielt veltilrettelagt fag, fordiman formåede ikke helt at gøre det praksisnært nok (det er jo ellers såkaldte "anvendte fag"), at nuancere fagenesellers store og spændende bredde og generelt var niveauet i undervisningen lavere end på de resterende moduler(det var i hvert fald min oplevelse). På samme måde synes bio-neuro lidt klemt ved kun at være 5 point og skulledrives med en multiple-choice eksamen som prøve - det kunne godt gøres mere krævende.Der var enkelte kurser, som jeg personligt gerne så ændret. Da jeg kan se, at nogen af disse kurser allerede erfjernet fra nuværende ordning.Personligt ville jeg dog gerne have haft et større fokus på kurser der gav et "værktøj", efter kurset og ikke bare en

111

•

•

•

•

••

••

•

•

•

•

••••••

•

•••

•

•

teoretisk, i nogle tilfælde begrænset indsigt, i et emne.Der var for lidt rødtråd mellem fagene. Min bedste oplevelse på studiet var sidste år hvor du slev kunne vælgevalgfag og skrive bachelorprojekt. Det eneste jeg husker fra de fastlagte fag og rammer, er reference søgning,forskellige på videnskabeligt perspektiver og kildekritik. Alt andet læring kom fra projekter med virksomheder jegselv måtte findeDer var ikke altid så mange kurser at vælge imellem. Der var ikke altid kurser udbudt der svarede til det jeg gerneville specialisere min viden i.Der var kurser i starten, som virker knap så relevante for de videre kurser. Hvorfor fx så meget kemi? Matematikhavde også ubrugelige elementer.Der var lidt for mange introduktionsfag, og der var ikke altid sammenhæng mellem disse. Det kunne være rart atarbejde lidt mere fokuseret på lidt færre elementer.Der var nogle undervisere, der ikke var gode til at formidle, hvilket gav et lavt læringsudbytte i det pågældende fag.Det absurde politiske pres for at alle skal gennemføre på normeret tid, gør at fordybelsen i dit studie går tabt oglæringsudbyttet bliver mindre. Desuden er der de altid større nedskæringer, der betyder færre fag at vælge imellem.Dette semester har kandidatstuderende på historie kun haft 1 område at vælge, hvis de skulle have HK3, ogmængden af fag at vælge imellem forsvandt også ligeså stille på bacheloren. Dette giver følelsen af at dinuddannelse ikke bliver taget seriøs, og at man bare skal have presset nogle færdiguddannede mennesker ud isamfundet.Det er 4 år siden jeg gik på uddannelsen...Det er den samme opsang som tidligere. Underviserne er fantastiske, og de enkelte elementer giver på papiretmening. Men det hele er så forjaget, at disse elementer ikke kommer til deres ret. Dette forringer læringsudbyttetradikalt.Det er et svært spørgsmål, da jeg nu læser immunologi og ikke kandidaten i biologi.Nogle forelæsninger var lidt for specifikke f.eks. en frø art osv.Der ville jeg hellere have lidt metodeDet er individuelt og kommer an på hvor man ender i slutningen. Det er jo en ret bred uddannelse, så derfor vil deruundgåeligt være elementer der ikke viser sig at have været relevante.Det er meget forskelliget, hvad vi skulle bruge til noget, men nogle fag var ikke relevante for mig (statistik,bioinformatik)Det er problematisk, at bacheloruddannelsen i idræt lagde så meget vægt på de praktiske fag, og at der blev givetkarakter i hver enkelt af disse fag! (i stedet for bestået/ikke bestået) Disse fag blev oftest givet på baggrund ielevens egenfærdighed i det praktiske, i stedet for hvorvidt eleven havde lært at undervise i det praktiske fag. Detpraktiske fag fylder ALT for meget på BA uddannelsen i idræt, når man, som jeg ikke ønsker at arbejde somidrætsunderviser.Jeg synes desuden at je manglede et generelt fag med fokus på sundshedssystemet og sundhedspolitik. Nogetsom kan bruges, når man kommer ud på den anden side.Det er svært for mig at kommentere på, da jeg tog uddannelsen hjemmefra pga. kronisk sygdom.Det er svært helt at sige, hvad det samlede mål for læringsudbyttet er på bachelorstudiet i psykologi ved KU.Det kunne til tider være svært at se præcis hvordan enkelte fag stemte overens med studieordningen.Det praktiske audiovisuelle fag på 3. semester var overfladiske og irrelevanteDet samme som før. Man kunne jo sagtens skrive en teoretisk opgave i IAS, men savnede den praktiske anvendelseDet store uoverskuelige pensum, som ofte var var noget tørt og svært at komme igennem og svært at koble tilpraksis samt den manglende praksiserfaringDet var først senere i uddannelsen elementernes indhold begyndte at give mening. Det betød at der var forvirringover hvorfor og hvad indholdet i uddannelsen førte til.Det var helt klart ikke alle tekster, opgaver m.m. der gav lige god meningDet var meget teoretisk tungt. Ofte har jeg savnet større kobling til den virkelige verdenEksamensformer der kræver udenadslære. Forsvar af speciale og bachelorprojekt havde givet mig større udbytte ifttil arbejdsopgaverne i mit nuværende arbejdslivEksamensformerne er ikke specielt lærerige. Man får sjældent feedback, som er med til at udvikle en, ogunderviserne giver for generelle kommentarer, når de læser ens tekster.Eksaminer er lagt sammen, KA specialet starter før andre fag er afsluttet (så man i praksis har 4,5 måned, ikke 6),vejledertimer bliver skåret ned, undervisningstimer skåret ned.

112

•

••

••

•

••

•

•

••

•

••

•

•

Elementerne gav mening, men var for mange. Der var presset for meget ind på de tre år, og det gør, at der ikke ermeget nu her tre år efter, som sidder fast.En stor del af kurserne på DTUEnkelte obligatoriske fag i starten virkede - set i bakspejlet - ret irrelevante, og jeg ved at det fik en del fra minårgang til at falde fra. Det var først på 3 eller 4 semester at meget begyndte at give mening fordi man kunne vælgefag af interesse - hvis ellers man fik sine prioriteter opfyldt.Et fag var overflødigt og kunne have været erstattet af et mere relevant fag.F.eks med to vidt forskellige kurser i samme blok. Der er bare for meget forskellig information og læring til at mankan gennemføre begge kurser godt. Der synes jeg personligt at 15 ects. kurser fungere bedre, da du kankoncentrere dig om lige præcis det ene kursus.Fag som personlighedspsykologi og pædagogisk psykologi fyldte for meget i forhold til det reelle læringsudbytte.De fremstod meget overfladiske og virkelighedsfjerne, men måske er der tale om en smagssagFagene på SundFakta- og fiktionsteori. Begge fag var meget vage i, hvad de egentlig handlede om. Jeg fandt i hvert fald aldrig rigtigud af, hvad jeg skulle bruge dem til, eller hvad de helt præcist skulle lære mig.Film- og medievidenskab favner rigtigt bredt.Du har mediehistorie, filmhistorie, web-produktion, film-produktion og AP? (hvad hedder det fag, indførsel iakademisk proces?) Som enkelt elementer, så fungerer de rigtigt fint, og hvilke fag man kan lide, afhænger i høj grad af den studerendessubjektive smag. Dog synes jeg, at man burde strømline uddannelsen. Jeg så jo gerne, at det blev mere "film". Som det var engang?En filmvidenskab og en medievidenskab. Dette, da medie-delen lidt kommer ind fra højre og virker mere som om,det er blevet påduttet filmvidenskab, også at undervise i alle andre medier.Det er synd for medievidenskaben, at så mange andre medier (pressen, internettet etc.) skal barberes ned.Dog er jeg personligt glad for at film-delen fyldte så meget som den gjorde.Fokuset på opgaveskrivning gennem store dele af semesteret, frem for at bruge nok tid på at sikre at studerendekunne opnå det læringsudbytte, der var formålet.Fonetik og nogle valgfag var ikke super relevante for noget.For bredt fag (biologi) giver ringere muligheder for at fordybe sig i de discipliner i biologi, man er interesseret i(f.eks. mikrobiologi)For eksempel i to fag, hvor der var powerpoint slider med rigtig meget tekst, som underviseren nærmest læser op.Det ville være bedre, hvis underviseren have mindre tekst, men hellere formidlere pointerne på en entusiastisk ogmotiverende måde. Man kan meget hurtigt mærke, om underviseren brænder for det der bliver undervist. Hvismotivationen ikke er til stede, er der høj sandsynlighed for at den heller ikke er til stede hos de studerende. Derfor erder nok færre der gør en stor indsats. Det at undervisningen er dynamisk og varieret, burde være noget alleundervisere tager til sig, efter min mening. Man kan gå ned i flere detaljer selvfølgelig, men jeg tror i ved hvad jegmener. Det er måske noget man kunne tage op med ledelsen. Der var dog især to, der var rigtig gode til at formidlestoffet og vise enthusiasme, fordi de brænder meget for faget: Ulla Rahbek, Kim Ebensgaard Jensen og StuartJames Ward (jeg har glemt navnet på nogle andre, der også var gode, desværre). Jeg tror at andre undervisere villehave godt af at lære noget fra deres pædagogiske tilgange til komplekse ting. Virkelig højt niveau. Hvispædagogikken ikke er til stede, så er der lille sandsynlighed for at man får særlig meget ud af undervisningen. Eftermin mening, synes jeg det burde være obligatorisk for alle undervisere at få et mini-kursus i pædagogik. Det villeforhøje niveauet for alle parter.For lav belastningFor mange elementer der kun lige bliver kradset i. Det praktiske 3. semester var utroligt givende ift. at forstå denteori man havde dyrket, og derfor kan det undre at det har- og er blevet så underprioriteret.For mange forelæsninger, for få debatter, for lidt praktik - sociologi har fx praktik under bachelor. Det erdemotiverende for de studerende at lytte og læse uden at prøve ting af, og der sker et videnstab såfremt man ikkeselv har et studiejob af relevant karakterFor meget der handlede om bibliotek. Det skal nedtones til fordel for IT. Danmarks behov for IT-kompente er højereend nogensinde og vi kan ikke følge med. Vægten på bibliotek skal lægges på kandidaten i informationsvidenskab

113

•

•

••

•

•••

•

•

•••

•

•

•

•

••

•

•

og kulturformidling eller overbygningenFor mig personligt, så var indføringen i filosofi ikke et fag, der gjorde meget godt for mig. Jeg forstår såmænd godtpointen i, at det skal være der pga kirkehistoriens/dogmatikkens brug af filosofi i forskellige argumenter. Men sidenhen har jeg ikke rigtig gjort brug af det; måske også fordi mange af de filosofiske argumenter var meget flyvske ogukonkrete - dvs svært for mig at forholde mig til. Derfor mistede jeg interessen for at lære i det fag. Og har kun tagetelementer af Platon og Aristoteles til mig - dem, der f.eks. vedrører gudsbeviser og dogmatiske pointer.Forelæsninger der gentager læring vi allerede har haft.Forelæsninger der er irrelevante.Formidlingskurset bidrog ikke med noget som helst.Forslag: Mangler flere praktiske/tekniske fag udover det teoretiske.Værktøjer til tekstanalyse og programmer. Læren om SQL eller lidt programmering til at få ide om hvordan man kanorganisere information/viden/data på uddannelsen Informationsvidenskab og kulturformidling. Savner merebibliometriFx. at der manglede en form for "læse-vejledning" til filmvisninger på første semester, da vi endnu ikke havdefilmhistorie før andet semester. Dvs. at man ikke vidste begrundelsen for at se de film vi så på første semester.Få timerFørnævnte fag, hvor kurset skulle være praksisnært.Generelt blev der ofte antaget niveau ud for laveste fællesnævner. Giver ikke mening for en universitetsuddannelse.Nogle fag var pinligt redegørende uden analytisk dybde eller diskussionselementer.Generelt er der mange lektorer, der ikke griber teoritimerne super godt an.På kanditaten har ejg virkelig mærket forskel og vil egentlig gerne bruge Morten Pedersen (arbejder medarabidopsisplanter) som eksempel på en, som virkelig lærer eleverne rigtig meget. Han bryder fuldstændigtforventningen om at man skal kunne alt og fokuserer på at man skal blive bedre fra sit startpunkt.Generelt var niveauet lavt for en BA, og underviserne tog stort hensyn til de studerende, som i virkeligheden ikke varakademisk egnede. Desuden var der alt for lidt fokus på tekniske metoder inden for vores BA; jeg blev dygtig til detteoretiske omkring databaser og søgning, men utroligt få fag inkorporerede de tekniske fagtermer og metoder iundervisningen, og når de gjorde var det på amatørniveau.Gruppe-gennemgang af akademiske artikler.Har ikke noget.Har oplevet flere gange at de ældre lektorer og undervisere ikke følger med tiden. De bruger dybt forældedeprogrammer til at undervise os selvom alle der er færdige bruger mere moderne løsninger. Vi lærte fx aldrig atbruge R på nogen af de obligatoriske kurser, heller ikke nogen form for GIS begge dele skal mange bruge i en elleranden form i et videre forløb men man holder fast i at bruge fx SAS eller bare excel til at undervise os i statistik.Underviserne har også i nogle fag virkede som om det var en straf at skulle undervise os. Gad ikke rigtig svare påspørgsmål eller virkede nedladende i deres besvarelser i timerne. Dette var kun tilfældet i klasserne på 2 år af deobligatoriske timer.Hvem har defineret målet for udbyttet? Jeg læste fransk for at lære fransk og få indsigt i en holistisk forståelse affransk kultur.I et fag som udviklingspsykologi var der i høj grad fokus på oplæg fra de studerende, hvilket var helt fint, men et paroverbliksgennemgange af teorierne fra underviseren ville også have været rigtig rart.Idrætsuddannelsen er enormt bred, og forsøger at favne både fysiologisk, samfundsfaglig, praktisk og teoretiskindhold. Det betyder at om end man ikke uddanner sig imod en profession som gymnasielærer er langt størstedelenaf det praktiske indhold mere eller mindre irrelevant.Igen tror jeg at tidspres og stor arbejdsbyrde ikke ligefrem fremmer læringsudbytte. Nogle gange handler det omkvalitet frem for kvantitet. Mere holdundervisning og mere feedback tror jeg vil gavne læringsudbyttet frem for etstort pensum.Igen ville jeg gerne have haft mere undervisning med fokus på kæledyr og adfærd.Igen, alt alt alt for lidt undervisning, for lidt feedback på opgaver, for mange opgaver efter bestået/ikke bestået, forkorte eksamensopgaver og semesteropgaver.Informationsarkitekturkurserne var meget irrelevante for mig. Synes jeg spildte det hele 1. år. Det kunne have væretbedre at have mere valgfrihed.Jeg er fortsat på kandidat i klinisk ernæring, så kunne godt have tænkt mig flere sygdomslærefag

114

•

•••

•

••

••••

•

•

••

•

•

•

•

•

•

•

•

Jeg er heldigvis ikke selv en af de studrende, der er kommet igennem SUI med en utrolig lav karakter(grundlæggende er jeg i mod karakterer), men altså hvis vi satsede mere på fagelementer hvor videnskabsteori ogfilosofi, filosofikum og forskellige subjektteorier kom på banen, så ville vi som studerende måske ikke have såsvært ved at tænke komplekst? Det er i hvertfald en nødvendighed i det her samfund, at vi kan tænke komplekst.Jeg har fået en forsker uddannelse, der ikke forstår det arbejdsmarked, jeg er kommet ud påJeg har savnet praktisk erfaring, som for mit vedkommende har givet mig et mindre læringsudbytte.Jeg havde en underviser på tysk, i oversættelse, der kunne finde på at opdele os i grupper, efter niveau. Det varmeget demotiverende at blive sat i den dårlige kategori.Jeg havde i perioder meget lidt undervisning. Og jeg synes at uddannelsen ville have godt af at man havde nogleøvelses/mentor timer med phd-studerende som de gør i den angelsaksiske verdenJeg havde på første semester et fag om notat-teknik til 1 ECTS-point. Der var spild af alles tid.Jeg husker det ikke konkret, men jeg husker vi havde et par valgfag på tredje eller fjerde semester, der i destuderendes øjne lå, var vanskeligt at placerer i forhold til relevans for studiets læringsudbyttet.Jeg mangler bare mere praksisorienteret erfaring.Jeg mener at de fag vi havde med teori manglende en praktisk anvendelses dimensionJeg mener læringsudbyttet ville være bedre, hvis uddannelsen var mere praktisk og ikke kun teoretiskJeg mener, at der er alt for lidt praktisk læring på bacheloruddannelsen. Teori er såklart væsentlig, men jegmanglede læring i hvorledes den teoretiske viden kan oversættes til praktisk kunnen.Jeg mener, at der mangler merre fokus på sprogindlæring. Der kan sidde studerende på Engelsk som ikke taler etord engelsk før de skal til mundtlig eksamen. Det er uholdbart og resulterer i ekstra stress og bekymring for denstuderende.Jeg oplevede at de forskellige kurser havde forskellige faglige retninger, og det var svært helt at gennemskue,hvilken profil de e det med at give samletJeg savnede noget mere praktik - eller i det mindste noget mere øvelse, fx som i samtaletræning.Jeg studerede bachelor i engelsk. Jeg ville gerne have læst valgfag på tysk for at forbedre min sproglige profil, damit mål var at læse en kandidat med specialisering i oversættelse, men det kunne ikke lade sig gøre, fordistudieordningen foreskrev, at valgfag skulle tages udenfor Engerom. Den regel virkede både rigid, hæmmende oguhensigtsmæssig, eftersom jeg så måtte tage fag, som jeg ikke havde interesse i, og jeg følte, at kvaliteten af minbachelor blev forringet, og at jeg misbrugte ressourcer, som kunne have været brugt bedre indenfor systemet.Jeg synes at idéen med uddannelsesstrukturen var rigtig god og gav god mening. Og i mange tilfælde byggedeelementerne fint oven på hinanden.Jeg var rigtig glad for de store blokke videnskabsteori vi havde, men der snakkede underviserne bare ikke rigtigsammen mellem politologi, økonomi og sociologi. Der kunne godt have vært gjort mere ud af at skabe meresammenhæng og få os til at tænke lidt mere 'kombinerende'Jeg synes der var for mange biologiske fag på DTU som ikke havde relevans for den samlede uddannelse ogderved læringsudbytteJeg synes det er ekstremt ærgerligt, at valgfagene er så låste og der er så få at vælge imellem. Det gør det rigtigsvært at finde sin vej og finde det man synes er spændende. Der er DTU helt anderledes, for eksempel. Derudoverigen, introfaget på Fødevarer og Ernæring var som gymnasiet, og eksamenen var alt for nem.Jeg synes det gymnasierettede fylder alt for lidt på bachelorniveau. Der trænger virkelig til nogle valgfag der kanunderstøtte de der ønsker at beskæftige sig med undervisning.Så på den måde har der manglet et samlet læringsudbytte, da det ofte er endt med tilfældige valgfag fremfor erundervisningfokus i slutningen af bacheloren når man fastlægger tilvalgJeg synes ikke at det giver mening at kombinere ernæringsvidenskab og fødevareteknologi. Det er to megetforskellige retninger/uddannelser.Jeg synes vi mangler mere praktisk erfaring. Evt. mere tid til praktik eller mulighed for at tage flere forskelligepraksishold i stedet for kun det ene. eventuelt også mere samtaletræning. Vi mangler desuden meget viden omPPR-arbejdet. Det er problematisk, da de fleste færdiguddannede kommer i PPR som det første jobJeg synes, at der er mange fag med samme eksamensform, dvs. en skriftlig hjemmeopgave. Vi kunne godt blivetrænet mere i mundtlige eksamen. Derudover synes jeg, at der burde være mere praktik på uddannelsen generelt.Jeg synes, der er alt for meget af undervisningen, som er forelæsninger. Opgaverne i løbet af semestret var ofteogså ens for alle, og dermed med til at fremme en ensretning (læs: ingen plads til krøllede hjerner) af destuderende. Der burde i stedet være mere mulighed for fordybelse og bedre holdundervisning. Der burde ligeledes

115

•

•••

•

•

••

•

•••

•

•

••

•

••••

være bedre mulighed for at få første prioriteter af valgfag + et mere spændende udvalg. På kandidaten har holdenedesuden været helt absurd store.Jeg syntes generelt der er for meget fokus på den akademiske fremtid vi kan få. Jeg følte i hvert fald ikke at jeg blevmeget klogere undervejs i uddannelsen på hvad jeg kan med en uddannelse i biologi hvis jeg ikke ønsker atfortsætte med at arbejde på universitetet.Jeg ved ikke, hvad i mener med det samlede mål. Hvis det er at få job, har det ikke bidraget meget.Kan ikke huskeKarakter til eksamen skal afskaffes. Hele fokus i et læringsforløb bliver aldrig til "hvor meget har jeg lært?" når manbliver bedømt på resultatet og ikke læringsprocessen. Jeg fik altid de laveste karakter i de fa jeg var interreseret i ogvalgte noget nyt at skrive eksamen om. Jeg fik gode karakter i fag jeg syntes var kedelige, og hvor jeg blev tvungettil at skrive en nem eksamen jeg aldrig ville huske igen efter aflevering. Og undskyld sproget, men fuck dem somsiger karakter ikke betyder noget. Det gør det i samfundet, det gør det for mange arbejdsgivere, og det gør detsocialt. Min uddannelse ville have været så meget mere interesant og mindre stressfyldt hvis bedømmelser hedbestå/ikke bestå, med mulighed for detaljeret feedback fra underviseren om ens præstation.Kemi for husdyrvidenskab var under al kritik. Men kan forstå dette fag er ændret nu, så tænker den ansvarlige erklar over problemet.De mere matematiske/økonomiske fag er rigtige relevante og vigtige at have med i uddannelsen, men de af fagene,der ligger efter første år kunne godt være mere retningsspecifikt, når det kun er husdyrvidenskabs-studerende, derundervises.Komparativ anatomi bidrager ikke synderligt meget, da andre kurser giver større indsigt ind i fysiologisk funktion.Hvis man vil insistere på vigtigheden af faget, så bør det komme efter en generel indføring i organfunktion, da derså kan fokuseres på de egentlige forskelle. Videnskabsteorikurset burde laves om (hvilket det vist også er blevet efter min årgang havde det).Komparativ anatomi kunne godt sløjfes for noget statistikKomparativ anatomi var spild af alles tid. Cellevævsbiologi kan koges ned til færre ECTS med samme udbytte ogderved er der rig plads til et eller to matematikkurser på bacheloren.Komparativ anatomi. Det var et sjovt kursus, og det er fint at det ligger sideløbende med biokemi som et lillepusterum - men det behøvede i min optik ikke udgøre 7,5 ECTS - i forhold til fx Medicinsk Genetik som jeg føler ermere relevant men kun var 2,5 ECTS så vidt jeg husker.Kravene til studietiden bidrager ikke til læringsudbyttetKurser sammenlagt med andre fag havde ofte indhold, som ikke var relevant.Kurser som "Den moderne idræts udviklingsproces" virker ikke særlig relevant for 90% af de studerendesfremtidsplaner. Emnet kunne koges ned og ligges ind i et andet fag.Kvaliteten i uddannelsen er desværre påvirket af laveste fællesnævner af de studerende. Det er ikke fakultetetsskyld, men det gennemsnitlige faglige niveau for de studerende på bacheloren i Engelsk på KU er simpelthen for lav.Læringsniveauet var godt på de første 4 semestre, derefter har det været for lavt. Der er for få krav til eleverne. Flereopgaver og oplæg i løbet af semesteret ville give en helt anden følelse af at have reel undervisning. Dette harmanglet efter de første 4 semestre på universitetet.MERE PARKTIK!!!!Man har selvfølgelig et stort personligt ansvar. Jeg mener, at forventningen til niveauet til eksaminerne er for lave.Dette er sikkert for ikke at skræmme folk væk, men det nytter desværre ikke noget i længden. Jeg har talt med flere,der mener, at uddannelsen på BA niveau ikke giver et tilstrækkeligt niveau i det franske sprog. Man skal huske deter BA og ikke en kandidat. Adgangskravene er fine (jeg mener ikke de skal være en hindring). Krav og forventningertil de studerende er for lave.Mange elementer blev fremskyndet, uden man havde tid til at gå i dybden med flere emner. Derfor blev nogle tingmeget overfladiske, hvilket ikke hjalp nogen overhovedet.Mangel på undervisningstimerManglende praktik.Manglende praktisk erfaring og introduktion.Manglende øvelsestimer.For meget at læse.At man ikke har “klasse”, som man følges med igennem uddannelsen - det sociale har stor betydning for om det

116

•

••

••

•

••

•

••••

•

•

•

•

••

faglige fungererMatematik intro: brugbart men burde have mere forkus på de aspekter der bliver brugt Biokemi.Statestik har jeg aldrig brugt siden. Det kunne man måske omstrukture, eller lægge senere i forløbet.Matematik og BiokemiMeget stor vægt på teoretisk indhold, især kulturteori og -forskning, men til gengæld manglede en ordenligformidling af metodisk og videnskabsteoretisk bevidsthed. Eksempelvis diskuterede vi lige pludselig, på samme tid, spillefilm, litteratur og maleri, uden vi i den forbindelse,eller forinden, blev hjulpet til at tænke over, hvordan man på en hensigtsmæssig måde (og en måde der tog hensyntil den faglige viden som allerede findes på områderne!) arbejdede med disse forskellige medier. Efter min meninggjorde det det meget sværere at finde rundt i et mangeartet teoretisk felt ("kulturforskning") og gav anledning til, atdet arbejde, vi foretog, ikke var ordenligt fagligt kvalificeret.Mere socialfilosofi, tak.Mængden af undervisningstimer gjorde, at jeg ofte ikke havde forstået en tekst før vi mødtes. Og kun netop havdeforstået den når vi gik. Hvilket betyder at jeg sjældent fik lov at arbejde med teksten efter at have forstået den.Naturstofkemi. Det var sådan lidt overfladisk. Cellebiologi var også meget omfattende, med en masse informationsom jeg længe har glemt og aldrig brugt i min uddannelse.Nedskærninger på feltarbejde og laberatorietimerNoget af den teori vi havde og blev undervist i, synes jeg ikke bidrog til den virkelighed, vi kommer ud i - men kun tildem, der skulle forske efterfølgende.Nogle af kursene var ekstremt ustruktureret og gjorde det vært at se en rød tråd og hvad som var de vigtigeelementer.Nogle fag var lidt svære at se hvordan de skulle gavne os i den virkelige verden.Nogle kurser så som komparativ anatomi var gode men måske ikke meget relevanteNogle obligatoriske fag var mindre relevante for min videre vejNu er det jo efterhånden længe siden... Men i 2013-15 var der et par enkelte kurser, der var alt for lette at kommeigennem eller for "off-topic" på en måde. Her taler jeg om Råvarekvalitet, Intro til menneskets ernæring, ogfødevareproduktionsprocesser på DTU. Men det er pt ikke ret relevant, for IME og FPP er jo lavet helt op siden.Nu er spørgsmålene formuleret lidt vagt og snørklet, men mit bedste bud er at modellen med at have næsten ingenundervisning og i stedet give de studerende en 60 sider lang, 70 år gammel tekst af Louis Hjelmslev for, IKKEbidrager til det samlede mål for læringsudbyttet. Nu tager jeg min kandidat på RUC hvor der er meget mere fokus pågruppearbejde, øvelser, dialog og at give de studerende værktøjer til at opnå forståelse for stoffet og forfaget/uddannelsen.Nu ved jeg ikke, hvad der menes med "det samlede mål for læringsudbyttet" - om det er et officielt mål eller mineegne mål. Men ud fra mine egne mål med uddannelsen, så synes jeg ikke, det giver mening at have så meget teoriog skriftlighed og så lidt praksis.Når det hele bare "skal overståes så hurtigt som muligt" så lærer man vel bare ikke så meget?Manglende kontakt mellem undervisere (lektor/adjunk/prof) og studerende. Der er ingen plads til dummespørgsmål og diskussioner til en forelæsning med 200 personer, ligemeget hvor meget en underviser måske gernevil have det. Læringsudbyttet bliver på den måde begrænset til en powerpoint præsentation og holdundervisningsom er primært drevet af andre studerende eller VIP'er.Når man giver sig i kast med valgfag, kan man ikke være garanteret, at det kaster viden af sig, der fremståressentiel i forhold til fagets overordnede mål og hensigter.Når man havde fag, som kun foregik som forelæsninger uden holdundervisning. Holdundervisning er altafgørende.Områdefagene på uddannelsen var spændende fordi de gav mulighed for valgfrihed og personlig indflydelse påuddannelsen. Men samtidigt var valgmulighederne/udbuddet af fag lidt for specialiserede. For mig skal en BA-uddannelse give den studerende en mere generel fagligværktøjskasse, hvorfor jeg synes uddannelsens kunne havehaft en bredere indføring i metodologi, og hvordan læringsudbyttet kunne omsættes i praksis/erhvervslivet. Jegsynes undervisningsstrukturen på KU (særligt humaniora), er for gammeldags; med den primære formidlingsformbestående af forelæsninger. Denne undervisningsstruktur belaster de studerende med omstændige og teoritungepensummer/læsebyrder. Studerende har brug for at lære at tænke analytisk og kritisk ud fra teori, men vi har ogsåbrug for indføring i hvordan vi omsætter den teori i vores fremtidige praksis/erhvervsliv. Det kunne være fedt medflere casebaserede øvelser, måske i samarbejde med erhvervslivet. Det kunne være fedt med mere tværfaglighed

117

••

•

•••

•

•

•

••

•

•

•

•

og indføring i fx statestik og kvantitative metoder, som jeg fornemmer efterspørges af erhvervslivet. Det kunnevære fedt hvis universitetet understøttede at der er flere forskellige læringsprocesser for studerende, og atselvstudie/forelæsning ikke kan stå alene. Vi lærer alle forskelligt, og kan have gavn af også at arbejde merepraktisk og øvelsesbaseret med undervisningsindholdet/pensum.Overlap mellem fag, uvillighed fra studieledere til at ændre strukturen.Pensumlisterne der skal laves og optælles på hvert fag, har ikke gjort ret meget for mit udbytte af uddannelsen. Dethar ofte været en tidskrævende stressfaktor at få den lavet og det er meget begrænset hvad jeg har lært af at siddeog tælle tekster op.Pointene var sådan fordelt, at jeg ofte bruge meget tid på de praktiske fag, for ikke at "tabe ansigt", og såledesmindre tid på de teoretiske fag, hvorfor jeg ikke har fået det udbytte, som jeg nu kunne have drømt om.Powerpoint oplæsninger og meget få mundtlige formidlinger fra studerendeProjektkurset på andet år bidrog ikke med særlig meget.På grund af fremdriftreformen fik jeg tvangsmerit for kurset "matematik og databehandling". Det erstattede kurset"Matematik og statistik".På trods af talrige klager har jeg stadig ikke haft mulighed for at tage et kursus i statistik. Jeg er nu cand.scient. icellebiologi .. uden nogen statistisk viden.På min bachelorordning for informationsvidenskab og kulturformidling(2012-2013) ble teori og metoder førstintrodusert på 4 semester. Hvilket gir ingen mening når vi begynner å skrive oppgaver og rapporter allerede påførste semester. Det hadde vært en fordel med flere praktiske kurser, da det teoretiske stoff er ganske tungt, og det er fordelsaktig åyte det ut i praksis.Rusturen - fordi det sociale er så vigtigt for din indlæring, så er det vigtigt, at der bliver taget endnu bedre hånd omde nye studerende og ikke kun om dem, der falder ind i faste rammer om, hvordan rusvejledere mener, at en "rigtig"biokemi-russer er. Fx var der et stigma om, at det eneste "rigtige" var proteinvidenskab som overbygning påbacheloren fremfor en anden overbygning. Selvom dette kan virke simpelt, så skaber det en stor usikkerhed om ikkeat passe ind.En opfølgning på de studerende, flere tutor ordninger måske. Igen; for mange eksaminer, hvor man skulle lære pensum uden ad. Ja, der er basale ting du skal kunne, men i noglefag overskyggede det for selve forståelse bag, det du lærte uden ad. Efter eksamen var det hele glemt, så selvomkarakteren var fin, så var indlæringen ikke god.Rækkefølgen af obligatoriske fag gav meget god mening på Biologi. De tidlige fag gav os et godt grundlag for atforstå de senere fag.Savnede feedback og mere konkret brug af sociologi i organisationerSom bemærket tidligere er der ofte for lidt tid i seminartimerne til at fuldbringe diskussionen, så der er ofte løseender, hvor man havde brug for en opsamlende, evt. konkluderende, afrunding, der lod alting falde på plads iforståelsen.Som klinisk psykolog i region eller kommune skal man kunne teste, lave terapi og samarbejde tværfagligt ogtværsektorielt... det lærer man ikke ved at læse om videnskabsteori... krøllet hjerne eller ejSom studerende fik vi ikke nok praktisk erfaring for at kunne varetage udgravningsopgaver efter endt studietid, tiltrods for at dette var nogle kompetencer, som blev efterspurgt af museerne. Studerende, der havde formået at opnåudgravningserfaring på egen hånd, havde bedre muligheder for ansættelse. En række studiekrav (bl.a. reglen omtab af retskrav til kandidatuddannelse i Forhistorisk arkæologi hvis man holdt et års eller mere pause mellembachelor og kandidatuddannelse) gjorde det svært for os som studerende at opnå praktisk erhvervserfaring understudietiden, hvilket kunne have givet os bedre mulighed for visse ansættelser indenfor museumsverdenen. Jeg vedikke, hvordan lovgivningen er på dette område i 2019. I løbet af studietiden fik vi masser af teoretisk viden, menknapt så meget praktisk erfaring.Som tidligere beskrevet var valgfagene interessante men ikke rettet mod anvendelse i jobbet. Hvor megen værdibringer fx studier i feministisk litteratur, postkolonialisme o.l. til et jobmarked, hvor årtiers evidensbaseredemangfoldighedsstudier sætter dagsordenen for diversitet på arbejdspladsen?Specifikke fag kom alt for tidligt. Jeg havde alt for mange obligatoriske kurser omkring fødevarefremstilling når jegvidste at det ikke var den vej jeg ville gå

118

•

•

•

•

•

••

••

•

•

•

••

Spørgsmålet er meget abstrakt formuleret og derfor svært at besvare. Jeg ved ikke hvad det samlede mål forlæringsudbyttet af hele min uddannelse er nødvendigvis. Men jeg oplever, at jeg er blevet en reflekteret sociolog, ogdet mener jeg, er det vigtigste læringsudbytte.Statistik kurset er for lille i forhold til hvad der forventes af os senere på uddannelsen. Derudover ligger det lidt fortidligt, man kan ikke huske noget når man når til fagprojekt eller bachelor.Struktur: dumt med blokke, i forhold til at kunne bruge fagene på tværs. hvilket gjorde praksisfagene ligegyldige ogoverflødige.Synes alle fagene byggede videre på ting vi havde lært i andre fag - så strukturen var god. Kan ikke komme på nogetder ikke bidrog til det samlede mål, men der var klart fag, som var mindre relevante for mig end andre. Jegstuderede Film- og medievidenskab, og var mest interesseret i filmfagene, så disse var klart dem jeg tager mestviden med mig fra. Derimod var der tydeligt andre, som mest gik op i de mere medierettede fag.Synes jeg mangler redskaber inden for projektplanlægning, som jeg synes er en stor del af det resterende indholdpå studiet. Ydermere havde jeg set det relevant, hvis der havde været undervisning i SQL, nu hvor en stor del afuddannelses fundament bygger på databaser.Synes måske vi lærer meget om forskning, men det kan du jo kun bruge hvis du er så heldig at få en phdSærligt for tilvalgsstuderende: Jeg havde tilvalg på staskundskab. Der var MEGET undervisning, som vi havde haftfør, eller ikke var relevant for en kommende gymnasielærer. Man kan godt arbejde på at blive skarpere på hvadtilvalgsstuderende skal kunne, så de ikke gør dobbeltarbejde eller bliver sat til irrelevant arbejde. Konkret eksempel: Min ven er gymnasielærer med KANDIDAT i et sprogfag og bestået metode 1 og 2 mm. Han skalgudhjælpemig have førstesemestersfaget videnskabsteori på statskundskab. Resultatet blev, at han ikke fulgtemed, fordi han havde haft en stor del af pensum før. Det føltes som om KU gjorde grin med ham. Men det kan manselvfølgelig ikke, så han dumpede sin første øvelsesopgave, fordi den var "for indforstået" (læs: for kompliceret,skrevet på kandidatniveau). Selvfølgelig skulle han bare have fulgt bedre med i undervisningen, men det er svært at finde motivationen, når manhar haft stoffet før på højere niveau. Det er dobbeltarbejde.Tempoet, manglende metode og relativering til den virkelige verden/erhvervslivetUddannelsen er bygget meget op omkring forskningsverdenen og de kontekster og eksempler vi blev pæsenteretfor ofte meget forskningsbaseret. Da det er meget få af os som skal være forskere finder jeg dette problematisk.Jeg har derfor oplevet nogle situationer i mit arbejdsliv (studiejob), hvor jeg mener at kunne have været bedreforberedt. Vores undervisere er forskere og dette skaber den prægning. Ydermere mener jeg at mange af forskerneer dårlige undervisere. Jeg finder det mere fordelagtigt at bliver undervist af en god formidler en af en førendeforsker, som er så dybt nede i et emne, som jeg ikke mener er nødvendigt til det niveau man er på på bacheloren.Dertil vil jeg dog sige at den struktur sociologi har med de mange større, tværfaglige projekter har været en god ting,som forbereder en på at kombinere tankegange fra metode og teori og arbejde projektorienteret. Dette mener jeghar forberedt mig godt til arbejdslivet og ligeledes specialeskrivning.Uddannelsen har efterfølgende givet studerende muligheder for at tage specialiseringer indenfor Information og IT,den del af uddannelsen fandt jeg langt mere relevant, på min bachelor. Desværre var der også fag med fokus påmuseer og biblioteker, som jeg fandt irrelevante for mig.Uddannelsen har ændret sig radikalt siden jeg selv tog den. Dog er det et gennemgående tema at der fag som ermere eller mindre ens med forskellige navne. Det er mit indtryk at pga. de mange fyringer på faget at de resterendeundervisere ikke har kompentencerne eller tiden til at stå for så mange forskelligartede fag. Derfor bliver deoverordnede temaer gentaget og det er demotiverende for de studerende at føle at uddannelsen gentager sig selv.Udenads-læring til mundtlige eksamener, hvor faktabaseret/paratviden vurderes højere end faglig forståelse. Dethar ingen nyttefunktion for mig (og generelt ser jeg også) at kunne de rette årstal på fx film indenfor en visgenre/periode, det er mere læringen, resultaterne og forståelsen for hvilke virkemidler, der blev brugt i nævntperiode, der er relevant. Det andet har udfra mine erfaringer ingen værdi udover blær: jeg kan nævne nok så mangefilmtitler, men det er forståelsen for hvordan de er lavet, og de virkemidler, de bruger, som giver mig den egentligelæring. Nu nævner jeg film, men jeg mener, det er generelt for flere af studiets fag.Underviserne er ikke interesserede i at undervise.Undervisningen i mundtlig eksamen.

119

•

•

••••

•

•

•

•

•

•

••

•

•••••

••

••

•

•

•

Undervisningen i videnskabsteori var meget abstrakt - det var svært at se, hvordan det kunne bruge i praksis.Undervisningen kunne have meget mere konkret for vores uddannelse, så videnskaben blev mere anvendelig ogbrugbarUniversitetet er generelt blevet for oldschool. Teorierne og metoderne er virkelig spændende, men det bliversimpelthen for tungt i længden, og koblingen med erhvervsliv skal man selv opfinde.Det skyldes også fremdriftsreformen. Man presses, og derved er det vanskeligt at fx tage 15 ECTS og have etstudiejob bagefter.Universitetet vil bare have dig igennem uddannelsen. Hvad man lærer er ikke så vigtigt.Ved ikkeVed ikkeVed ikke helt hvad I mener med elementer, men hvis det er fag så var statistik meget afkoblet fra den samledehelhedVerden og Danmark kurset. Peter Christensen som metodeunderviser (for mig).Vi har haft flere fag som ikke nødvendigvis var særlig godt valgt udfra hvilken specialisering vi var skrevet ind på.Her har man godt kunne føle af man spildte ECTS point fra tid til andenVi havde ekstremt meget statistik, hvilket synes meget overflødigt i forhold til hvad der blev brugt på resten af BA,samt senere på KAVi havde et fag, hvor underviseren ikke havde sat sig ind i stoffet og kravene, da kurset var blevet overdraget tilpersonen med kort varsel.Vi havde især 2 fag - fiktionsteori og faktateori. De var simpelthen bare for vage, hvilket igen nok skyldesundervisernes mangel kompetencer og lyst til at være der.Videnskabs teori kunne gøres bedre og målrettet. Bioinformatik kunne være bredere og give plads til mere protein(især da uddannelsen indeholder meget proteinkemi, bonus for mig der valgte proteinkemi på kandidaten, mensikkert irriterende for en genetiker)VidenskabsteoriVidenskabsteori faldt for sent, i forhold til at skulle forstå det store billede.Derudover så var det rigtig svært at specialisere sig - Udvalget af valgfag var outdatet, og der var INGEN praksis.Virkelig en skam at KKT lå på første semester af film og medievidenskab.At skulle sætte sig ind i videnskabsteori så tidligt, uden at have en større referenceramme at kunne sætte det ind i,gjorde det hele meget abstrakt, og svært at anvende senere på studiet.Visse elementer fra undervisningen, som fx udflugter eller museumbesøg, fremkom ofte ligegyldig fra fagets kerne.Visse fag var spild af tid. I nogle tilfælde fordi flere fag overlappede lidt for meget.Vores erhvervsøkonomi fag og det udvidede zoologi.de praktiske fag ift jobs efter endt uddannelse.for mange obligatoriske kurser, som kunne have været valgfag. Man skal igennem virkelig mange fag, der erirrelevante på biologi. Man kunne have fået bedre kompetancer fra valgfag, der er emner i ens specialiseringfor meget fokus på samlæsning, der udvandede dele af kernefagligheden på min bachelorfor meget teori - for lidt praksis. tror udbyttet ville være større, hvis vi i højere grad lærte at omsætte teori til praksisog ikke kun til forskning/lange skriftlige afhandlingerholdundervisning var generelt MEGET mere givende end forlæsninger.jeg mener f.eks. ikke at min kamp med flikflak og håndstand gør mig til en bedre sundhedskonsulent i fremtiden..man kunne ikke bare sige "jeg tør ikke".. men det udviklede os alle alligevel..jeg synes at overgangen fra praktiske undervisningstimer med "hands on" ikke overføre særlig godt til den reeleverden. Dette skyldes at arbejdslivet kræver en større mængde selvstændighed og kreativitet, som du ikke får underøvelsestimer som får dig til at følge en opskrift.nogle valgfag havde ikke hovedfokus på biotek, også selvom de var begrænsede valgfag. fx sygdomslære ogfarmakologi, et forfærdeligt kursus jeg ellers havde glædet mig til fordi jeg synes det lød spændende. men sådan erdet. måske kunne der være færre valgfag med større fokus på biotek, og så var de valgfag bare super gode i stedetfor 15 middelmådige.overvægt af forelæsninger og begrænset feedback/vejledning

120

••

strukturen for tilvalgsfag var lidt vagt, så jeg endte med at tage et irrelevant sidefagundervisning hvor underviserer ikke var engagerede eller ikke imødekom de studerende, fx det organiske kemikursus, hvor underviseren nægtede at lytte til de studerende, der tydeligt ønskede en anden undervisningsform.

121

•

•

••

••

•

•••

•

••••••

•

•••

14 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer iuddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål forlæringsudbyttet opdelt på kandidater ogprofessionsbachelorer

Kandidat: Kandidaten dræbte gejst og motivation for studiet. Glæden til at skulle specialisere sig, blev mødt afskuffelsen over en nærmest gentagelse af Ba fagene, blot mere nørdede. Ingen mulighed for egentlig selv at kunnevælge retning af interesse. Ingen mulighed for at overskue hvilke fag/kurser man gerne ville have, da der kun varudbud for de kommende to semestre (ES og FS; FS og ES).Det ville gavne at målrette kandidaten mig i spor. Et til dem der satser på en fremtid som forsker/akademiskarbejde; og et til dem der satser på en fremtid som præst - her mangler meget mere fokus på fag som sjælesorg ogpraktisk teologi.Kandidat: Bortset fra at selve spørgsmålet er håbløst formuleret, så bidrager det ikke, at de studerende igen, igen fxskal bevise, at de har lært græsk. Enten har vi lært det, eller også har vi narret jer til at tro vi har lært det over fireeksaminer på bacheloruddannelsen - så kan vi nok godt narre jer igen. Øget fokus på indhold og anvendelse ogmindre fokus på at kunne oversætte fra bladet og på tid.Derudover er det ligegyldigt, at vi skal igennem samtlige faggrupper igen, når kandidaten burde anvendes tilspecialisering og ikke på at endnu en undervisers obskure projekt.Kandidat: There was a lack of Epidemiology and Health Research elementsKandidat: Lack of red tread in the structure of the programme. The learnings of one course did not alwayscorrespond to the other courses.Kandidat: Jeg kan ikke huske hvad det samlede mål for læringsudbyttet varKandidat: Elementerne på uddannelsen var for spredte - nogle var systembiologisk, andre IT-tunge, andresundhedsvidenskabelige og epidemiologiske. Man nåede nærmest kun at få en introduktion til alle af delene før detvar videre til noget nyt.Kandidat: Uddannelsen fokuserer meget på hospitalsvæsenet. Men det er ikke kun hospitaler der ersundhedsvæsenet, hvad med IT virksomheder og styrelser osv? Der er slet ikke fokus på dem som leverer IT ogsystemer til hospitalerne.Kandidat: Ocassional content overlap; thesis timing, length and lack of support/supervisionKandidat: .Kandidat: Som sagt savnede jeg et mere business/økonomisk perspektiv på sundhedssektoren. Da det er en megetstor del af beslutningerne om en teknologi skal implementeres. Her ville det være rart at kunne være med i snakken.Jeg synes kandidaten gav gode muligheder for at forme, hvorhen man ønskede at ende med uddannelsen. på de toår kandidaten tog, havde vi reelt kun 1 års samlet planlagt undervisning, resten var valgfag og speciale.Kandidat: det kliniske ophold (det skal enten vaere meget laengere og bedre planlagt eller mener jeg det eroverfloedigt), kurset /certifikat til at arbejde med dyrKandidat: Similar elements of courses organization and timelineKandidat: Many lectures in the pathophysiology course were redundant and not relevant for the examKandidat: Der var meget stor forskel i kvaliteten af det faglige og undervisningsmæssige indhold på de fag jeg tog.Kandidat: KlyngevejledningKandidat: Jeg kan ikke give et uddybende svar, da jeg ikke helt forstår de foregående spørgsmål.Kandidat: Sociologistudiet er meget fremmende for forskningskompetencer og solid teoretisk viden, men mindrefremmende for konkrete, faglige kompetencer der nemt kan omsættes til jobkvalifikationer.Kandidat: Det kommer an på hvilket læringsudbytte man ønsker. Jeg er blevet teoretisk klogere, og det ville værebrugbart hvis jeg var gået forskervejen. Jeg synes der skal mere fokus på at ruste de studerende til de opgaver derventer på den anden side af uddannelsen ude på arbejdsmarkedet. Men det synes jeg ikke jeg har fået på studietKandidat: Der var ingen progression i fagene, der var ingen opfølgning på praktik og valgfag andre stederKandidat: for lidt undervisning og sparring med medstuderendeKandidat: Jeg synes ikke det var helt klart hvilket mål der var for læringsudbyttet af kandidatuddannelsen. Det varmeget løst på godt og ondt og man kunne sammensætte uddannelsen på et utal af måder. For mig står minbachelor i sociologi langt mere klart end kandidaten, hvor jeg både var i udlandet, havde valgfag på andre institutterosv. Det gælder både fagligt og socialt.

122

•

•

•

••

•

•

••

•

•

•

•

Kandidat: Det varierede meget fra efterårssemester til forårssemester hvilke relevante fag for min specialisiseringder blev udbudt. Det gjorde at jeg valgte fag i mangel på bedre, mens jeg der i et andet semester var ene relevantefag at vælge imellem.Kandidat: En stor frihed til selv at sammensætte sin kandidat, med god mulighed for alsidige valgfag (dog indenforrammen fx "metodiske valgfag").Kandidat: Det var som sagt den meget frie struktur for uddannelsen på det tidspunkt, der gjorde at man kunnevælge fag i øst og vest. For mit vedkommende resulterede det nok i, at jeg ikke endte ud med en særligt tydelig ellerfokuseret sociologisk profil, hvis man kigger på det faglige isoleret set. Det skyldtes dog også samtidig, at jeg varmeget i tvivl undervejs.Kandidat: Mange forelæsninger, lidt gruppearbejde. Ofte man ikke slev arbejder med teksterne.Kandidat: Meget svære spørgsmål at svare på uden at have læringsudbyttet foran sig - og især halvandet år efterendt uddannelse.Kandidat: Kravene til point inde for hver fagtype; metode, metode og praksis , tema og "valgfag" var utroligt rigidt oghåblåst. Jeg endte med at føle mig tvunget til at vælge mindst tre fag som jeg ikke fandt hverken givende ellerinteressante. Jeg ville gerne have haft flere metodefag, men det måtte jeg ikke. I sterdet endte jeg med at vælgenogle i min optik ligegyldige fag på sommerschoool, , fordi det var "bestået/ikke bestået" og derfor kunne jeg lavemindst muligt på faget.Kandidat: Hvis det man skal have ud af de teoretiske fag er en grundlæggende analuytisk tænkning over hvordansamfundet og relationer er bygget sammen - så skal der være bedre tid og rum til at få det udbytte - så det ikkebliver til en facitliste man skal prøve at gætte sig frem tilKandidat: Der var ikke nogen struktur, da vi i 2016 selv sammensatte vores fag på overbygningen på Sociologi.Kandidat: Spørgsmålene "I hvilken grad vurderer du, at (alle) kandidatuddannelsens struktur/elementerunderstøttede det samlede mål for læringsudbyttet?"Er desværre ret uforståelige. Man skal analysere sig frem til, hvad I mener med det. Dette spørgsmål, "Giv gerne eteller flere eksempler på elementer du ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet" er også mærkeligt.Hvad mener I med elementer? Jeg må gætte mig frem:Det bidrog fx ikke til det samlede mål for mit læringsudbytte, at eksamensformen næsten var den samme hvergang. Det havde måske rustet mig bedre til mit fremtidige arbejdsliv, hvis eksamensformen havde været merecasebaseret og konkret. Fx ville det være fedt, hvis vi skulle lave nogle produkter, der lagde mere vægt påformidling, og som nogen kunne få gavn af, frem for hele tiden at skrive opgaver om en problemstilling, vi selvskulle finde på (selvom det da også giver et eller andet). Formidlingskompetencer har jeg fået gennem valgfag påandre studier, og jeg oplever stor efterspørgsel på det. Men jeg føler ikke, det er noget, sociologi har givet mig.Overhovedet. Så her kunne I godt justere lidt.Kandidat: Som sagt synes jeg for meget af undervisningen var fokuseret på overordnede teoretiskeproblemstillinger.Det ville have været godt, hvis flere af fagene havde fokus på praktiske udfordringer i velfærdsstaten. I stedet for atfokusere på meget niche-orienteret forskningsområder indenfor sociologien - og store teoretiske debatter.Det skal også være der - men der skal lidt mere fokus på det andet.Kandidat: Da der var strenge krav om, hvordan ens kandidat skulle bygges op - og der ikke var et stort fagudbud, sågjorde det det svært at specialiserer sig. Jeg har måtte have dybt irrelevant temafag om teorikonstruktion, istedetfor f.eks. at kunne dygtiggøre mig inden for metode.Kandidat: Vi havde et obligatorisk valgfag 'sociologisk projektdesign', hvis eneste formål var at forberede os på atskrive et speciale. Det var ikke 7.5 ECTS værd, og med andre ord spild af tid. Jeg læste måske 5% af pensum og fikalligevel 7 ud fra en uovervejet eksamen om et tænkt specialeprojekt jeg overhovedet ikke endte i nærheden af.Kandidat: Jeg oplevede ikke fagkategorierne (metode, teori og metode, teori og tema, valgfag) som meningsfulde,og de virkede derfor begrænsende ift. valg af fag. Fx oplevede jeg fagkategorien "Teori og metode" somskraldespandskategorien, hvor restfagene blev placeret. De fag, jeg tog under denne kategori, havde ingenting medmetode at gøre. Andre fag, der var under metodekategorien hørte bedre under teori og metode, fx evalueringsfageteller kriminologi-faget. Og så synes jeg vægtningen mellem metode- og teorifag var helt forkert. Der burde væremere plads til at tage metodefag, da det tydeligvis er det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Dette gjorde samletset,at mit metodiske udbytte på uddannelsen var begrænset, selvom de metodiske fag, var de fag, jeg oplevedesom de bedste og mest lærerige.

123

•••

•

••

•

•

••

••

••

•

•

••

••

•

Derudover synes jeg portføljeeksaminerne begrænser muligheden for at lære noget, når der ikke følges op medordentlig feedback. Jeg oplevede flere gange at aflevere en portføljeopgave, som fik fin feedback undervejs iforløbet, men som blev vurderet dårligt i den endelige eksamen, selvom opgaven stod næsten identisk med deafleverede portføljeopgaver.Kandidat: Uddannelsen var for teoretisk og behandler få kunstige reelle problemstillinger.Kandidat: De pædagogiske metoder ved skriftlige eksamener er mangelfuldeKandidat: for lidt perspektivering / der kunne være mere debat og refleksion i uddannelsen / mere filosofi/tværfaglighedKandidat: Jeg oplevede et par semestre at være nødt til at vælge fag som hverken interessede mig eller somunderstøttede mit læringsudbytte samlet set, fordi udbudet ikke var tilstrækkelig stort. Der havde det hjulpet hvisman havde haft større mulighed for at vælge fag uden for den pågældende uddannelse eller at der havde væretmulighed for individuelt tilrettelagt læsefag. Det tænker jeg særligt er relevant for studerende som jeg selv, der harhavde planer om at søge videre på Ph.D.-niveau.Kandidat: De til tider lidt rigide fagpakker og manglende udvalg af eksempelvis metodefag.Kandidat: Generally the teachers were overworked, and did not have any interest in actually teaching us anything.The presentations were many years old, and not relevant.Kandidat: was supposed to approach issued from a transdisciplinary angle. Instead, taught and emphasized thedifferences between the disciplines and let them compete instead of working together. Too much emphasis onquantitative research and economicsKandidat: Mainstream development theories and current development models have not been challenged enoughduring classes. Research-based programme - not enough practical skills to be applied in development jobs.Kandidat: .Kandidat: Jeg havde stort set ingen undervisning på kandidatuddannelsen. Dette hænger ikke sammen med et målom at skabe dygtige og kompetente dimittender med en skarp profil for arbejdstagerne.Kandidat: Almen arkæologisk kundskab gave mig ikke noget.Kandidat: Der var ingen eller meget lidt hold undervisning. næsten alt var selvstudie med vejledning. Det gørlæringen sværere efter min mening.Kandidat: for lidt undervisning. Kandidatuddannelsen var langt hen af vejen selvstudieKandidat: Arbejdsgiverpraktik...Avanceret feltkursus...Kandidat: Jeg modtog stort ikke undervisning på min kandidat. Ingen udbudte fag passede til den retning jeg ville i.Igen var det egen indsats med hjælp fra min daværende arbejdsplads, men vejledt af undervisere på fagetnaturligvis.Kandidat: Again: theory. If you want employers to hire our background, they need to see results FIRST. Just talking about national securityand sociology does not qualify students to perform. I've learned it the hard way. I found out I was interested in tech, but had absolutely NO support from the university. It's great to learn about it,but can someone ACTUALLY show students how it is applied in the real world? For example: how to perform a riskassessment on a cloud security project. If you don't know tech, but it is a booming industry that WANTS ourprofiles, the university should show how it prepares students with cybersecurity skills by offering a partnershipcourse with DTU, for instance.Kandidat: The process of assigning masters thesis advisors was felt as arbitraryKandidat: Jeg kunne godt have tænkt mig at have flere skemalagte timer og mindre selvstudie, hvilket kunne havehjulpet mig med at få en mere intensiv læring af stoffet.Kandidat: Mængden af videnskabsteori var overdrevet.Kandidat: For lidt undervisning.For lidt kobling til virkelighedenKandidat: Flere praktiskorienterede valgfag. Eller mere casearbejde i undervisningen. Fx:Didaktik/undervisningstilrettelæggelse. (Hvordan omsætter man læringsteorier til praksis. (Jeg ved godt det ikke er

124

••

•

•

•

••

••••

•

•

•

•

•

•

en direkte del af læringsudbyttet for pædagogik på et akademisk niveau, men alligevel)Kandidat: Alle fag, bortsettfra hovedfaget om psykologisk testing (forelesning og eksamen), var gode.Kandidat: Spørgsmålene er ikke helt klare nok.Men jeg savnede helt sikkert mere kobling mellem teori og praksis. Det behøver ikke involvere klienter i live terapi,men kan ligeså godt være cases eller videooptagelser eller lignende.Der måtte også gerne være mere fokus på intervention ift. forskellige problemstilling. Der er meget fokus påudredning, analyse eller forståelse af en given psykologisk problemstilling, men der mangler fokus på interventions-delen. Her tænker jeg ikke kun på terapi, men ligeså meget - hvordan arbejder man så med barnet med autisme ift.inklusion i folkeskolen, eller hvad skal man gøre for at afhjælpe barn med epilepsis kognitive vanskeligheder,hvordan kan man intervenere i en familie hvor en far har ptsd etc.Kandidat: undervisningkvaliteten på uddannelse var generelt svingende. Overordnet set var kvaliteten ringets på BAog bedst på KA. Jeg mener, at udbyttet havde været større, hvis man skruede ned for forelæsningsdelen og op forklasseundervisningen. Det er ifm. sidstnævnte, at jeg har opnået det største læringsmæssige udbytte.Kandidat: Nærmest ingen praksiserfaring. Meget teoritungt. Kan du analysere, og diskutere så er den skid slået.Men det siger ikke noget om, du kan overføre det til praksisarbejde.Kandidat: Psykologistudiet efterlader i høj grad dimittanter uden de faglige/kliniske kompetencer der forventes afen professionsuddannelse og de faglige krav de møder på arbejdsmarkedet. I modsætning til fx læger hvisuddannelse er kombineret teori og praksis, så er psykologiuddannelsen udelukkende teoretisk. Den enesteundtagelse er praktikforløbet som den studerende selv skal få i stand og som ikke nødvendigvis behøver væreklinisk (fx tæller forskningpraktik også). Der er ingen obligatorisk undervisning i terapeutisk virke eller supervision afandre faggrupper hvilket er de to mest udbredte arbejdsopgaver for psykologer. Som en konsekvens arbejdernæsten alle psykologistuderende gratis som frivillige under deres uddannelse for at få klinisk relevant erfaring; sagtpå anden vis er de nødsaget til at søge uden for studiet for at få de basale færdigheder som uddannelse burde havegivet dem.Kandidat: Når timerne lå oven i hinanden så det fysisk ikke var muligt at deltage i sine hold.Kandidat: Det er så lang tid siden nu. Mere end generel fornemmelse af at være utrolig dårligt klædt på tilarbejdslivet. Stor vægt på teori, forsvindende lille vægt på praksis.Der skulle også være et fag, der gjorde nyuddannede mere rustede til ikke at brænde ud, jeg tror ca.50% af minerelativt nyuddannede psykologbekendte (omkring 40-50psykologer) har været sygemeldt med stress ellerudbrændthed. Det er kritisabelt, at uddannelsen ikke ruster studerende bedre til virkeligheden, men blot sejler rundt ihøjtsvævende teorier, der primært er relevante for forskereKandidat: Det skulle været mer praktisk anlagt i for eksempel seminarer.Kandidat: Alt bidrog, men der kunne godt være behov for mere sideløbende praktik.Kandidat: Det teoretiske element bidrager ikke nødvendigvis til en bedre kvalificeret funktion som psykolog.Kandidat: Det er i høj grad styret af den enkelte underviser på holdene og i mindre grad udtryk for en samletstrategi. Der kunne være større fokus på integrerende indsatser med bl.a. forskningsafdelinger eller arbejdspladser,hvor man fx arbejder med ægte cases og bliver præsenteret for forskellige tværfaglige vinkler. I praksis er detteoretiske grundlag jo alene et fundament for ens metode.Kandidat: For meget eksamen med underviseres kæpheste. En lærer havde en censor, hvor vi fik at vide, at detskulle vi vide noget om uanset hvad vi kom op i. Lidt underligt ikke at fokusere på emnet og gå ud derfra.Kandidat: At være psykolog er en praktisk profession og et slags håndværk, og på KU blev jeg uddannet teoretiker/forsker. Flere fag der var målrettet virkeligheden ville være godt.Kandidat: Det er nok snarere manglen på elementer, som ikke bidrog til det samlede mål. Det ville have været langtmere brugbart med en længere praktik eller muligheden for flere praktikperioder, da man ved endt uddannelsesavnede konkrete erfaringer med anvendelsen af psykologifaget.Kandidat: Jeg synes det var et meget ustruktureret praktikforløb. Der skal meget mere styr på hvem I anvender sompraktiksted. Der var kæmpe stor forskel på læringsudbyttet. Nogle blev nærmest behandlet som "praktisk hjælp" ogpå ingen måde psykolog.Kandidat: Eksamensformer. Det kunne have været rart at arbejde med portfoliobaserede / synopsisbaseredeeksamensformer, der er mere projektorienterede. Eksaminerne (og de mange specifikke regler om formalia medhenvisning mv) tog generelt fokus fra selve læringsprocessen.Kandidat: Metodefaget var i mindre grad relevant for mig.Kravene til specialet var for omfattende - 120 sider når man er to personer. Ingen mennesker udenfor universitet

125

••••

•

••

•

•

•

•

•

••

•

••

læser 120 siders akamiske tekster. Jeg ville hellere have skrevet noget halvt så langt og så have haft topraktikperioder eller lavet en undersøgelse for en virksomhed udenfor universitetet.Det var heller ikke nødvendigt at have to store fag (klinisk og neuro). Jeg kunne have nøjedes med et, da begge fag,bortset fra klinisk praksishold, var teoretisk orienterede og var "mere af det samme" som på bacheloren.Jeg kunne også snildt have brugt mere tid på valgfag end de 10 ECTS der var til rådighed.Kandidat: For lidt praksis-nærhed og mulighed for praktik eller samarbejder med relevante organisationerKandidat: Jeg lærte også noget på min bachelor ?Kandidat: 4,5 års teori og 14 ugers praktik skaber ikke gode psykologer IMO.Kandidat: Jeg havde et par fag, hvor jeg ikke følte at undervisningen fik gjort klart, hvad vi skulle bruge det til ogheller ikke klædte os godt nok på til eksamen - så det var uklart hvordan og i hvilket omfang, man skulle læremetoden - og også uklart, hvordan denne viden skulle anvendes i praksis. Det gjorde det for mg sværere at lære det.Kandidat: I det kliniske fag kunne vi have haft flere eksempler fra klinisk psykologarbejde og flere timer, der kædedeteorier sammen med praktik - der er et teoretisk fundament - men det kan med fordel kædes sammen med derreelle psykolog kliniske arbejdsfelt og eksempler herfraKandidat: Se forrige svar.Kandidat: Specialekontrakterne.mangel på fleksibilitet til at tage på udgravninger eller lign. i løbet af året.Kandidat: For at vaere helt aerlig ved jeg ikke hvad 'laeringsudbyttet' var - det tror jeg aldrig at jeg har set endefinition paa.Kandidat: Som allerede nævnt mine semestre med latin og den manglende gymnasieretning i mit gymnasierettedetilvalgsfag. På samme tilvalgsfag havde vi næsten kun undervisning med hovedfagsstuderende, hvorfor at niveauet ogindholdet af undervisningen ofte var langt over og ved siden af det relevante for os sidefagsstuderende. Skåret indtil benet var det to forskeruddannelser, frem for en forskeruddannelse (hovedfag) og en gymnasielæreruddannelse(sidefag). Jeg har på ingen måde erhvervet mig undervisningskompetencer under min uddannelsen tilgymnasielærer.Kandidat: Eksempelvis fremdriftsreformen med krav om 30 ects. per semester, hvilket kunne tvinge en til at gå op iet fag man ikke følte sig klar til. Hvor man tidligere ku vælge at skippe/ udskyde hvis man fandt ud af at det var formeget.Kandidat: Det bureaukratiske bagland. Det er, fra egen erfaring og medstuderendes erfaring, vanskeligt at gåigennem en uddannelse uden at blive konfronteret af et uddannelseskontor eller den faglige linjes administration.Jeg er personligt blevet ringet op af min linjes administrationskontor efter et års studietid på min kandidat, mensjeg sidder til undervisningen, for at få at vide, at mine bachelorresultater ikke var dem i hænde og at jeg derfor ikkeville være studerende mandagen efter. Jeg havde derfor 3 dage til at bevise, at jeg rent faktisk var bachelor (hvorafde ikke kunne modtage dem i 2 af dagene pga. kursus). Det viste sig, at de selv havde mistet mine resultater. Detmå ganske enkelt bare ikke ske. Flere af mine medstuderende har lignende historier.Kandidat: De her to spørgsmål er grænsende til volapyk. Men hvis jeg har tolket det korrekt, er det vel her at jeg kanoplyse at petitum er et fantastisk tidsspilde.Kandidat: Jeg mener ikke at tvungne områder (historiske perioder) bidrager positivt til en specialisering.Kandidat: Områdefagene var alle mere eller mindre ens opbygget både på BA og KA - det ville være godt med merefokus på fx mundtlig formidling, fremlæggelse af stof for eksterne parter etc.Kandidat: Jeg var på en gymnasierettet profil.Det didaktiske fag var ikke helt så teoretisk stærkt, som flere af os havde håbet på.Det bar præg af at være en god idé - men udførelsen haltede lidt. Det var dog ikke underviser skyld. Han kæmpedeen brav kamp med kurset, og vi lærte enormt meget. Men for at være nyttig på "den anden side", er det min erfaring,at man skal have nogen teoretiske knager at hænge sin didaktik op på. Eks. dialogbaseret undervisning,Cooperative Learning, m.m.Konkrete teoretiske knager, som man kan slå på i eventuelle ansøgninger, samtaler, m.m. - og som selvfølgeligogså hjælper, NÅR man så endelig står i undervisningssituationen.Kandidat: Ved ikke.Kandidat: hjg

126

•

•

•

••

••

•

•••

••

•

•

•

•

•

•

Kandidat: Som tidligere angivet, så burde man se didaktikken efter i sømmene og tilrettelægge fagenes indhold ogeksaminer, så de står mål med den virkelighed, som de studerende skal ud og møde.Kandidat: Jeg tror, at problemet er, at "det samlede mål for læringsudbyttet" er meget vagt formuleret på Historie.ex. "Du bliver dygtig til at håndtere store mængder informationer og tænke kritisk".Kandidat: Når man vælger en kandidatuddannelse med et gymnasierettet fokus, er det under al kritik, at der påingen måde er tænkt praktik, didaktik eller pædagogik ind. På det parameter var jeg overhovedet ikke rustet ogmåtte selv ud og opgsøge frivilligt arbejde på uddannelsessteder, for at få den læring. Det er for sent, at man førstfår den viden og læring i pædagogikummet, da der jo kan gå mange år, før man bliver tilbudt et sådan.Kandidat: Manglende udbud af fagemnerKandidat: Jeg kan desværre ikke helt huske de specifikke detaljer om de elementer jeg gennemgik, og mine svar pådette område er derfor baseret på den generelle fornemmelse, jeg har haft efter min afsluttede kandidat.Kandidat: Niveauet var til tider for lavt ligesom forventningerne og kravene til de studerendeKandidat: Jeg kan ikke huske og har ikke tænkt mig at genlæse studieordningen. Men de bidrog ikke synderligt tilmit læringsudbytte eller flere af de kompetencer, jeg har i mit nuværende job. Selv hvis jeg arbejdede medforskning, ville jeg mene, at der mangler fokus på at formidle forskningen bredt (populært) samt at retfærdiggøredets relevans for samtiden og for levende mennesker.Kandidat: Eksamen i Modul 1: Historisk forsknings-diskussion og akademisk skriftlighed. Den ene del fraseptember til december skulle foreberede til den ene del af eksamen som var ren nakkeskudsform; træk etspørgsmål svar med det samme uden hjælpemidler. Der var intern censur, hvilket gjorde sig gældende lidt for oftepå KA-delen af min uddannelse, og klart en fornemmelse af, at vi bare skulle køres igennem på samlebåndet.Kandidat: Det er for længe siden, så jeg kan ikke komme med en decideret titel på "elementer".Kandidat: Sidefag ved siden af specialeforberedende semester. Samt næsten ingen undervisning!!!Kandidat: Alt for mange fag endte med kun at handle om den afsluttende eksamensopgave. Ny viden ogspændende og kreativ arbejde med emnerne blev tilsidesatKandidat: der manglede i høj grd praktisk erfarng med at bruge den tilegnede viden.Kandidat: Hvis ikke man vil være gymnasielærer eller forsker, er det meget svært at konkurrere med andre ansøgeretil langt de fleste jobs med en kandidatuddannelse i historie i rygsækken og uden relevant erhvervserfaring.Kandidat: På historie er det svært at få fag der er relevante for det område du specialiserer dig indenfor. Derforender du nogen gange med at tage fag indenfor perioder som du ikke ved nok om, flere projektorienteredefagelementer som kunne forberede en på specialet kunne være en god idé.Kandidat: I forhold til et mål om at blive en uafhængig professionel indenfor faget, kunne man måske ønske sigmere fleksibilitet - der var ret rigide emne-rammer for de fag, man skulle tage.Kandidat: Tekst-kontekst kurset var simpelthen for ustruktureret sat sammen. Jeg havde et kursus i Paris på 1ECTS point, hvor der i sammenligning var en benhård amerikansk kvinde som underviste os i akademisk skrivning,og hvor hun bare rykkede mit vidensniveau flere lysår, i forhold til hvordan forskning konstrueres i en skriftlig artikel.Jeg ville gerne have haft den samme følelse ved tekst-kontekst kurset i forhold til hvordan forskning konstrueres førartiklen. Tanken bag ved tekst-kontekst var rigtig nok - i forhold til netop at træne vores evne til at lokalisereoplysninger, som måske ligger lidt uden for vores felt. Men det var for ustruktureret og for løst sat op, efter minmening.Kandidat: Kandidatkurser med undervisning på lavt niveau, der virkede ustrukturerede/rodede og hvor undervisernevar uerfarne og derfor ikke specielt dygtige til at vejlede eller kritisere opgaver, diskussioner og oplæg på akademiskniveau.Valgfriheden på kandidaten er meget begrænset, fordi man ikke på forhånd kan vide, hvilke kurser der udbydes påde kommende semestre, men man skal vælge tre forskellige typer af kurser. Derfor lukker man semester forsemester sine valgmuligheder, og ender med at være tvunget til at tage ret tilfældige kurser for at kunne leve op tilbåde at have haft et historisk kursus, et samtidslitterært kursus og et teoretisk kursus. For at øge udbuddet synesjeg godt, man kunne åbne op for højere grad af samarbejde mellem fagene - så det fx var lettere at tage flere kurserpå dansk.Kandidat: På alle uddannelser er der nogle få undervisere som simpelthen ikke lever op til niveauet. På CBs måttejeg skifte fag fordi underviseren var elendig.Kandidat: Det mønter sig mere specifikt på en række undervisere. Nogle undervisere er bedre til at organisere ogstrukturere undervisningen, så man som studerende får det bedste pædagogiske og metodiske udbytte.

127

•

•

•

••

•

•

••

•

•••

•

•

•••

•••

•••

•

•

Kandidat: Oplæg fra studerende. Jeg kommer ikke på universitetet for at blive undervist af andre studerende, menaf lektorer og professorer.Kandidat: Elementer der er samlæst med andre fag (især dansk), hvor de studerende har en anden slags (sproglig)specialisering. Når alle skal være med, bliver det svært at tilgodese alle fags læringsmål/-behov.Kandidat: Der var meget få lingvistiske kurser, så de lingvistiske mål skulle man i høj grad selv opsøge - udenmegen støtte.Kandidat: Jeg kan ikke komme i tanke på nogen.Kandidat: På kandidatuddannelsen var mange elementer valgfrie og bestod af valgfrie kurser, så det er svært atvurdere, hvordan de hver især eller samlet har bidraget til læringsudbyttet. Men ingen tvivl om at jeg har lært noget:)Kandidat: Der var mere at der manglede fokus på hvordan man gør sin viden relevant på arbejdsmarkedet - specieltden viden man får på en humanistisk uddannelse. Man skal have lov til at udfolde sin nysgerrighed og sin viden,men der må meget gerne opfordres til hvordan man vil kunne bruge det på arbejdsmarkedet også - det er ikkenødvendigvis KUs ansvar, men det kan være godt at starte tankeprocessen om at forklare hvorfor det man ved ergod viden, istedet for at ende med at synes ens viden evt. er ubetydelig på arbejdsmarkedet.Kandidat: Not enough variety of courses. I had to pick a few classes outside my area of focus to be able to fill mycourse load every semester. I preferred to finish on time rather than extend my degree with a semester or two totake courses offered later that might have been more relevant/interesting to me.Kandidat: For få undervisningstimer vil altid hindre det samlede læringsudbyttemål.Kandidat: På min studieordning var der mange små kurser a 7,5 point, hvilket betød at det var svært at opnå denfaglige dybde der var forventet i specialet.Kandidat: That there was often no participation requirement, that our meetings about our master's thesis weremostly focused on job prospects of our masters, as apposed to the actual process of writing the thesis, that tostudy abroad on your master's you must basically have started the process before starting the master's (so only forstudents who did the bachelor at Copenhagen University). In general the programme is geared very heavily towardsstudents who do both their bachelor and master's degree at the University.Kandidat: "gruppearbejde"Kandidat: NAKandidat: Enkelte værktøjsfag der var der for syns skyld. For få undervisningstimer.Kandidat: Samme eksempel som før, praktik bør ligge efter teori, så man som praktikant har noget at byde ind med.Ellers er man en belastning for virksomhedenKandidat: Hard to take the courses you want, because they are put at the same times. - focus is on the dairy master,hard to work around when you are on the general profileKandidat: Temakurset på kandidaten manglede klar retning/kurs for læringsmålKandidat: noKandidat: Jeg kan ikke give eksempler på elementer, der ikke bidrog. Jeg vil dog sige, at det praktiske på film ogmedievidenskab burde fylde omtrent lige så meget som det teoretiske.Kandidat: For uambitiøse fag i forhold til læringsbeskrivelsenKandidat: Manglende progression i semestrene. Få timer.Kandidat: Jeg synes ikke nødvendigvis, jeg lærte noget af undervisningen. Det mere egen-læsning, der fungeredegodt. Jeg kunne godt have savnet lidt mere inddragelse af ‘virkeligheden’ og ægte eksempler.Kandidat: Selvstudie, manglende vejledning,Kandidat: Praktikforelæsningerne....Kandidat: For få undervisnings timer. Manglende udvalg af relevante fag. Overordnet vejledning stort set ikkeeksisterende. Meget få fag der reflektere det moderne arbejdsmarked.Kandidat: Som nævnt følte jeg mig ikke ordentligt klædt på i forhold til arbejdsmarkedet. Jeg valgtegymnasielærerprofil på kandidaten, men hele vores pædagogik-forløb var sparet væk, og det er nærmest umuligt atlande en gymnasielærer-stilling medmindre man har erfaring. Og for at få erfaring, kræves et pædagogikum, menhar man ikke erfaring er det svært at få et pædagogikum = en ond cirkel.Kandidat: Irrelevant undervisning ift jobmarkedets efterspørgsel

128

••

••

•••

••

•••

••

••

•

•

•••

•

•••

Kandidat: Det var ikke muligt at kombinere udlandsophold og projektorienteret forløb.Kandidat: Der var alt for megen teori og for lidt praktik. Men især i visse fag, var underviserne simpelthen ikkekompetente nok. Til at udføre parktiske øvelser, mener jeg.Kandidat: Ved ikke.Kandidat: Der er for få undervisningstimer og visse moduler/fag føles løsrevede og til tider irrelevante foruddannelsens egentlige slutmålKandidat: Praktiske fag. Niveauet var ikke højt nok - ville hellere have de kompetencer gennem studiejob.Kandidat: Der var for meget gruppearbejde på for kort tid på mit 2.semester.Kandidat: min udd. kombinerede to fagfelter, Informationsvidenskab og Kulturformidling, som til tider stak i toforskellige retninger. Der var dele af især Kulturformidlingsdelen jeg ønskede ville havde fyldt mere, så det blevtydeligere hvad fordelen var i udd. kombinerede netop de to fagfelterKandidat: Mangel på udvalg i fag inden for valgt specialiseringKandidat: I de tilfælde hvor undervisere redefinerede indholdet af et fag, til at være noget andet og en politiskagenda om at udskamme bl.a. Dansk Folkeparti som nationalistisk – eller i andre fag og tilfælde hvor undervisereundveg kapitler i litteraturen som omhandlede 'Social kontrol' da man tydeligt ønskede at give de studerende etfordrejet og unuanceret positivt syn på 'mangfoldighed'.Kandidat: Havde tvunget fag, som jeg ikke kunne se formålet medKandidat: Nogle underviserer underviste på et alt for lavt niveau. Det var ikke acceptabeltKandidat: Der mangler mere praktiske opgaver ift. Uddannelsen. Fx hvordan agerer du, når dinekunder/borgere/lånere er vrede.Ligesom med referenceinterviewet vil det være rart med andre forskellige teknikker ift. Mødet medkunden/borgeren/låneren.Kandidat: Der var for få valgfag at vælge imellem som var relevante for min specialisering/ linje på kandidaten.Kandidat: Der var for småt et udbud af valgfag. Det var for snævret og der var samtidig ikke nok information,oplysning og vejledning ift. udbuddet af valgfag på andre uddannelser.Kandidat: At jeg ikke havde mulighed for at vælge mellem flere valgfag, da jeg gik på IVA Vest og den skulle lukkes.Kandidat: Som nævnt tidligere synes jeg, at undervisningen burde have fokus på læring og det arbejde vi skal laveefterfølgende, og ikke på eksamen.Kandidat: Pratikforløb var næsten umuligt med et andet fag og studiejob ved siden af. Mange af de medstuderende,der var i praktik, endte med at skulle til reeksamen.Kandidat: I found that my master's focused mostly on theory, and without practical skills. It would have been ideal ifteachers or professor acknowledged what technical skills could be necessary for our potential future jobs, and gavean introduction to them. I am happy to seek the skills out on my own, and practice them in my own time. However,there was no technical foundation whatsoever, which was misleading from the course descriptions for the programonline.Kandidat: -Kandidat: Vi havde fag som blev undervist af dårlige lærereKandidat: I thought part of it was about learning to think for yourself but what I found was that the important partwas to learn to copy the thoughts of your teachers and follow protocol. In no way do I believe this is useful inrelation to having a real job and I have interviewed enough people from my own background to see that the degreein Human Nutrition actually fosters that kind of behaviour.Kandidat: I only had one course to chose from when writing my Master's Thesis. I would have preferred anothercourse within my interest field.Kandidat: xxKandidat: kan ikke huske.Kandidat: Jeg synes personligt at der mangler meget mere metode på uddannelse. Ikke teori metode men praktiskmetode, det er det som virksomhederne efter stræber. Så synes jeg at det er et stort problem at hele uddannelsen arbejder hen mod man skal være forsker. Men da derkun er en eller to phd stillinger om året giver det ikke mening at man har Så stort fokus på forsker delen. Der mangler Case opgaverne med medicinalvirksomheder fodboldklubber time Danmark it virksomheder og såvidere

129

•

•

•

•

•

••

•

••

•

••••

••

•

•

•

•

•

•

•

•••

Mindre hvad står der en bog!mere hvordan måler, undersøger og tester fysiologienKandidat: En del af fagene bestod i høj grad af forelæsninger, hvilket ikke bidrager til at øge kompetencer inden forprojektarbejde, case-baseret læring mm.Kandidat: Hvis underviserene ikke var forberedt eller opdaterede og leverer præcis samme præsentation 10 år itræk. Hvis beskrivelsen for faget ikke lever op til indhold.Kandidat: What is "teaching offer"? If you want international students' opinion then you have to stop googletranslate or properly translate what the fuck you're trying to communicateKandidat: Mit mål med uddannelsen var at blive løftet i forhold til klinisk ernæring og sygdomsrelateretunderernæring. Jeg synes der var for meget human ernæring på 1. semester.Kandidat: De første to blokke havde vi sammen med to andre kandidatuddannelser. De fag vi havde var ikkesynderlig klinisk orienteret, hvilket ville have været mere relevant for os der læste klinisk ernæring.Kandidat: Hån/mobning fra underviser rettet mod svagere elever.Kandidat: Blokstrukturen. Alt for presset en måde at arbejde på og især det faktum at der ikke var tid til studiejobosv. Det blev endnu mere vanskeliggjort af fremdriftsreformen da udlandsophold eller fag på andre universiteter,som havde semestre ikke var muligt da disse individuelle studieplaner ofte ikke opfyldte datidens fremdriftsreformskrav om 60 ECTS om året.Kandidat: Some of the taught modules could have been better integrated, since they taught skills or knowledge thatseemed isolated and weren't used later, even if they were mental exercises.Kandidat: Offer more courses relevant for the direction you choose in every blokKandidat: An inadequate main course teacher who focused mainly on own personal interest rather than providing abroad knowledge within the field of studyKandidat: The generic courses in Genetics. 3 Modules of 7,5 ETCS points. I would much rather have spend thepoints on something else. Did not feel that I learned what I was meant to.Kandidat: Mangel på relevante og målrettede valgfag.Kandidat: I would have liked Even more Practical product development coursesKandidat: entrepreneurship course, spent lots of time in useless discussionKandidat: A large focus on psychology of people accepting foods, whereas a larger portion should have beenfocused on product development and innovation.Kandidat: The course - Nutrition Physiology and nutrition related diseases (not structured properly)Kandidat: The master program was very rigid. The number of elective courses was to low and restricted me intaking course relevant for my studiesKandidat: More relevant courses to choose between would be great. Less plants and private industry --> Morehuman health.Kandidat: with so many points to choose your own courses, there was not a feeling that you had to do it in one way,there was room for you to choose and create your own combination of skills that fitted youKandidat: The patent course was a waste of time, yes I learned some thing about patent and innovation but thatcould EASY be part of an other course, like a course about preparing you for the real work worldKandidat: I thinks some of the questions in the survey are hard to understand, and i fear that my responses are notalways representative of my real thoughts.Kandidat: De obligatoriske valgfag var uheldigt fordelt.Hvis man for eksempel var interesseret i et obligatorisk valgfag der lå i blok 3, kunne man ikke vælge det føruddannelsen var næsten slut på grund af specialeprojektet og obligatoriske kurser, så man var tvunget til at tageobligatoriske valgfag som man ikke havde nogen interesse i.Kandidat: Overall, the courses felt like advanced undergraduate courses where one could get fair grade by puttingminimal effort. The graduate level courses, for instance, at the University of Chicago are aggressive.Kandidat: The master was very research/phd-oriented, which meant that after graduating we didn't know what otherjob options existed - especially jobs in the private industry was (and still is) a mystery!Kandidat: Udenadslære.Kandidat: Manglende formidlingskurserKandidat: Som beskrevet tidligere endte jeg med fag der ikke udviklede min molekylærbiologiske/genetiske viden,men der imod spredte den mere ud og på diverse forskellige niveauer. Dette ville måske have været bedre på

130

•

•

••

••

•

••••

•

••

••

••

•

•

••

•

bacheloren hvor jeg gik meget struktureret efter molekylærbiologi og genetik. Dog var udvalget begrænset for"andre" kurser en de obligatoriske på kandidaten som jeg så måtte vælge mellem. Dette resulterede også at jegnåede at blive at smidt ud af kandidaten midt i, da jeg ikke havde de "obligatoriske kurser" og derfor ikke måtte gå tileksamen i de kurser jeg havde. Det var mildt sagt noget værre rod papir mæssigt og fag mæssigt. Men det er velbare uheldigheder med tiden.Kandidat: Mig klare mål for uddannelsen var at blive gymnasielærer. Derfor synes jeg ikke, at der var nok fag, derunderstøttede dette mål.Kandidat: Der var dele af læringsudbyttet som jeg ikke helt ville kunne skrive under på at jeg (med min portefølje afkurser) ville kunne stå inde for. Til gengæld kunne jeg noget andet, som jeg har mere brug for i mit nuværendearbejde...Kandidat: Opdelingen af kandidatuddannelsen med specialiseringKandidat: Det her er et uklart formuleret spørgsmål; i mangler at definere hvad i forventer jeg skal forstå"læringsudbyttet" som.Fx var det muligt at tage bachelorfag på andre fakulteter i emner der var kendte dvs effektivt nulbelastningsfag.Ideen om at al undervisning skulle være på engelsk når der så ikke sidder nogen der taler engelsk og underviserensengelske sprog faktisk ikke er godt nok til at undervise på engelsk.Kandidat: Nogle blokke skulle blot udfyldes med ects-points selv om der ikke var interessant fagKandidat: In my area of study, more emphasis should be placed on practical work, project oriented work thantheoretical exerciseKandidat: Vi har nogle få obligatoriske fag, som ikke havde den rette kvalitet. Valgfrihed havde måske været enløsning.Kandidat: theis kraghKandidat: xKandidat: Manglende mulighed for fordybelse i visse kurserKandidat: Efter det første valgfag, var der ikke udbudt flere relevante kurser, så jeg var nødsaget til at tage kurser,som var irrelevanteKandidat: At man ikke var nødsaget til at vælge en studieretning under min tid på Biologi kandidaten gjorde at mankunne komme ud med en meget broget profil som jeg tror kunne være svær at sælge sig selv på. Men jeg ved atman nu både vælgerretning på bachelor og kadidaten og det mener jeg er den helt rigtige vej at gå.Kandidat: Der var ikke rigtig nogen rød tråd i uddannelsen. Fag stak til tider lidt i øst og vestKandidat: Det er et kringlet spørgsmål. Jeg er ikke helt sikker på hvad der menes?Jeg mener at min studie ordning (jeg startede i 2008) var god og at fokuset på tværfaglighed den gang var vigtigt,samt fleksibiliteten og mulighed for at studere deltid i perioder. Der er mange elementer jeg har været glad for ogsom jeg synes det er enormt trist at de yngre generationer ikke bliver stærke i og ikke for mulighed for.Kandidat: BlokstrukturKandidat: Jeg var nødt til at tage "tilfældige" valgfag undervejs i kandidaten fordi jeg manglede ECTS inden jegkunne gå i gang med det relevante speciale. Men det er vel okay i det store billede.Kandidat: psykisk stressKandidat: Som sagt var der valgfag der brugte interessante undervisningensmetoder. Desuden synes jeg jereseksamenssystem er helt grotesk. Vi er i 2019 og jeg var til en eksamen i hånden... når man kom fra SDU varkvaliteten her på KU meget lav.Kandidat: man skulle have haft information om hvad virksomheder efterspørge - så man kunne have valgt kurserder var mere passende til efterspørgslen, end at vælge de kurser man synes kunne være spændende (men somfaktisk ikke kan bruges på arbejdsmarkedet)Kandidat: Jeg synes jeg lærte mest ved og have fag.Selvfølgelig lære man at fordybe sig under sit master projekt men ikke meget mere end da man skrev BSc. Det varbare trukket i voldsomt langdrag.Kandidat: Gentagelser i undervisningKandidat: kandidaten bestod meget af valgfag hvilket betyder at det hele gik meget op i at få planagt skemaet såman kunne få de fag man ønskede.Kandidat: I haven’t really learned a lot about the Omics technologies, as it was said at the outcomes of the Master’sdegree, while there was very little IT.

131

•

•

•

•

••

••

•

•

Kandidat: Strukturen for selve kandidatuddannelsen!At man skal vælge størstedelen af sine dag fra listen med "begrænsede valgfrie fag" gjorde det umuligt for minårgang at komme på udvekslingsophold på kandidaten, da man kun havde 2 valgfag a 7.5 point - altså ikke nok til etsemester fuldtid et andet sted. Derfor var der mange som gik glip af muligheden for et semester i udlandet. Listenmed begrænsede valgfrie fag kom også først frem lige inden man skulle starte, hvilket betød at jeg allerede havdetaget 2 af fagene på listen på min bacheloruddannelse - dette begrænsede mine valg af fag på kandidaten endnumere.Kandidat: Jeg valgte en linje (Marin Bioloigi) men valgfag var dengang ikke strømlinet til at man kunne tage de fagman fandt interessante.Men jeg forventer at alle kandidater har "udfyldnings"fag.Kandidat: Det kommer jo lidt an på ens mål. Men helt grundlæggende er jeg ikke overbevist om, at eksaminer ogkarakterer er den bedste måde at lære nogen noget på.Til faget invasionsbiologi var der ikke plads nok i debatten til at man kunne være uenig i præmissen om, atmennesker skal forvalte problemet som vi gør. Der eksisterer gode argumenter for en tilgang til invasive arter, hvorvi træder tilbage og lader det biologiske system løse problemet selv, men det var ikke en del af undervisningen.Kandidat: Eksamen som afslutning på en læringsproces er, efter min mening, ikke er element, der bidrager til detsamlede mål for læringsudbyttet. Eksamen er et værktøj for kursusleder til at vurdere på få enkeltudvalgtespecifikke pointer, som ikke fremmer forståelse og den gode læringsproces.Professionsbachelor: Irrelevante fagProfessionsbachelor: Som jeg har skrevet før. så syntes jeg at der er elementer i uddannelsen, som burde skilles fraog enten gøres til en special linje, eller en overbygning for dem som gerne vil være selvstændige. Og så burde dentid bruges på at fylde noget mere faglighed og dybde på uddannelsen. Blandt andet burde der være et fag omjordbundslære i stedet for de 3-4 uger under faget økologi som beskæftiger sig med det. Der burde også være merefokus på vand helt overordnet. Her tænker jeg på fag som går i dybden med fx. vandløb og vandløbskemi. Vand ermed i uddannelsen, men det ligger spred ud over de andre fag, og det fremgår ikke rigtig på diplomet at man harhaft fag og undervisning om vand.Kemi er et andet overordnet emne som der burde være meget mere af, fx ville det være oplagt i de to kategorier (jordbund og vand ) som jeg lige har efterspurgt mere af.Professionsbachelor: gode lærerProfessionsbachelor: Jeg forstår ikke, hvad der menes med "elementer" i denne sammenhæng - deraf de mangeved-ikke-svar.Professionsbachelor: Mængden og størrelsen (ECTS) af de fag, der har med organisation og ledelse er for meget iforhold til den skovbrugsfaglige undervisning.Professionsbachelor: Vi havde f.eks. et tvunget fag om byens grønne områder som for flere ikke var relevant.

132