1

Afrapportering afAfrapportering afAfrapportering afAfrapportering af pilotpilotpilotpilotprojektprojektprojektprojekt::::

Udvikling af Udvikling af Udvikling af Udvikling af Skoletjenesten NorddjursSkoletjenesten NorddjursSkoletjenesten NorddjursSkoletjenesten Norddjurs

En fremadrettet udvikling af uformelle læreprocesser/læringsmiljøer på museer og En fremadrettet udvikling af uformelle læreprocesser/læringsmiljøer på museer og En fremadrettet udvikling af uformelle læreprocesser/læringsmiljøer på museer og En fremadrettet udvikling af uformelle læreprocesser/læringsmiljøer på museer og oplevelsescentre på Norddjurslandoplevelsescentre på Norddjurslandoplevelsescentre på Norddjurslandoplevelsescentre på Norddjursland

MMMMarts arts arts arts 2009200920092009

2

0. Resumé........................................................................................................................3 1. Indledning.....................................................................................................................4 2. PROJEKTUDVIKLING .................................................................................................4 2.1. Konceptbeskrivelse af pilotprojekt: Skoletjenesten Norddjurs................................4 2.2. Formål og delmål med skoletjeneste- og formidlingsmaterialet .............................5 2.3. Undervisningstilbuddene .......................................................................................6

3. PROJEKTREALISERING.............................................................................................6 3.1. Hjemmeside og vejledning med ensartet layout ....................................................6 3.2. Planlægning af forløb og prøveperiode ..................................................................7 3.3. Budget og finansiering ...........................................................................................7

4. PROJEKTEVALUERING..............................................................................................7 4.1 Evaluering af konceptet i pilotprojektet: Skoletjenesten Norddjurs .........................7 4.1.1. Blandt de medvirkende parter i den fælles skoletjeneste....................................7 4.1.2. Blandt lærerne som brugere af den fælles skoletjeneste ....................................8 4.1.2. Elvernes udbytte .................................................................................................9

5. KONKLUSION..............................................................................................................9 6. FREMTIDIGE PERSPEKTIVER FOR SKOLETJENESTEN NORDDJURS ...............10 7. LITTERATUR .............................................................................................................11 8. BILAG.........................................................................................................................11 BILAG 1 ......................................................................................................................12 BILAG 2 ......................................................................................................................13 BILAG 3 ......................................................................................................................14 BILAG 4 ......................................................................................................................18

3

0. Resumé

Over en periode på tre år har fem vidensinstitutioner arbejdet sammen i et pilotprojekt, der har haft som mål at etablere en fælles skoletjeneste; Skoletjenesten NorddjursSkoletjenesten NorddjursSkoletjenesten NorddjursSkoletjenesten Norddjurs. Idéen med arbejdet har været at iværksætte samarbejde på tværs indenfor de alternative læringsmiljøer samt at skabe en fælles platform for de aktiviteter, der er de forskellige steders særkende. Tilbuddene har især henvendt sig til folkeskolen, og lærere har således medvirket i processen omkring udviklingen, således at indholdet er blevet tilpasset målgruppen bedst muligt. Hensigten med Skoletjenesten Norddjurs har været at skabe et tættere samarbejde mellem de formelle- og de uformelle læringsmiljøer, da undersøgelser viser, at et optimeret samarbejde vil kunne styrke elevernes læring, bidrage til deres almendannelse og give dem lyst til at lære mere – at videreuddanne sig. Derudover vil det kunne give lærere et løft, da mange lærere underviser i fag, som de ikke er linjefagsuddannet i. Pilotprojektet har udmøntet sig i en række undervisningstilbud, som kan ses på: www.skoletjenesten-norddjurs.dk En del af forløbene er blevet prøvet af og er efterfølgende evalueret af elever og lærere. Udbyttet hos eleverne viser sig at være stort, når der arbejdes i de uformelle læringsmiljøer. Lærere synes rigtig godt om tilbuddene i Skoletjenesten Norddjurs men finder, at de økonomiske udgifter til transport og formidler vil gøre det vanskeligt at komme af sted i praksis. Der er i projektets forløb ligeledes arbejdet med de enkelte skoletjenesters samarbejde omkring en fælles skoletjeneste. I slutningen af rapporten peges på en række forhold, som er mere eller mindre nødvendige for at gøre Skoletjenesten Norddjurs bæredygtig på sigt. Især er det essentielt med en central ressourceperson, som kan varetage de fælles interesser i Skoletjenesten Norddjurs.

4

1. Indledning

Der har i de seneste år været stigende fokus på de alternative læringsrum, eksempelvis i form af museer, oplevelsescentre og naturvejledere. De har hver især deres særkende og bruges på forskellig vis af skoler. Museer og oplevelsescentre omtales også som de alternative læringsrum – eller det uformelle læringsrum i kontrast til skolen som et formelt læringsrum. Hvorvidt den opdeling gælder, afhænger dog af, hvilken formidling, der foregår de pågældende steder (Busch 2001). Måden hvorpå samarbejdet mellem skoler og museer o.a. foregår, er påvirket af mange forskellige forhold og et optimeret samarbejde vil kunne skabe en win-win situation hos elever, lærere og formidlingssteder baseret på en synergieffekt parterne imellem (UVM 2005). Naturfagene er i fokus i disse år. Det skyldes især det paradoks, at vi lever i et land, der har hårdt brug for unge, som er beskæftiget indenfor naturfagene, men at vores unge kun har meget ringe interesse indenfor det naturfaglige felt (Roseundersøgelsen 2007 m.fl.). Mange undersøgelser peger på forhold, som skal medtænkes for at fange og fastholde børn og unges interesse for naturfagene. For at fange de unges interesse er det især vigtigt, at undervisningen er elevcentreret og relevant, samt at man anerkender, at eleverne skal være medbestemmende. Det er således vigtigt, at man inddrager en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen (Troelsen, 2005). Her vil de uformelle læringsmiljøer kunne bidrage til at gøre naturfagene og de øvrige fag i skolen nærværende og interessante, hvilket vil kunne virke motiverende på eleverne. Undervisningsministeriets rapport: ”Vild med viden” (2005) understreger ligeledes kvaliteterne ved et styrket samarbejde mellem de formelle og de uformelle læringsrum. Det er tydeligt, at forskellige former for vidensinstitutioner i kraft af deres uformelle læring og autentiske miljø har mange kvaliteter, der kan supplere de oplevelser og den læring, der foregår i det danske skolesystem. Med projektet Skoletjenesten Norddjurs ønsker en række vidensinstitutioner at arbejde sammen med det sigte at skabe et tættere samarbejde mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer, hvilket ligeledes ligger i forlængelse af anbefalingerne i rapporten ”Vild med viden” (2005).

2. PROJEKTUDVIKLING

2.1. Konceptbeskrivelse af pilotprojekt: Skoletjenesten Norddjurs

Fem vidensinstitutioner i Norddjurs, institutioner fra det uformelle læringsmiljø er gået sammen om at skabe en fælles skoletjenesteen fælles skoletjenesteen fælles skoletjenesteen fælles skoletjeneste som en samlende formidlingsenhed på tværs af institutionerne. . . . I projektets startfase, var seks institutioner fra de uformelle læringsrum involveret, og antallet er nu reduceret til fem og omfatter Kattegatcentret, Fjordcentret, Djurslands Museum, Dansk Landbrugsmuseum og Naturcenter Norddjurs – også kaldet vidensinstitutioner. Projektet startede ved den nye kommunesammenlægning i starten af januar 2006 og er i starten af 2009 ved sin afslutning. Arbejdet er delt mellem en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra samtlige medvirkende skoletjenester samt en styregruppe, hvori tre skoletjenester er repræsenteret. En repræsentant fra kommunen indgår i arbejdsgruppe såvel som i styregruppe. Lissy

5

Nørgaard afløste sommeren 2008 Hanne Wellendorf, hvor disse har fungeret som tovholdere og bindeled mellem styregruppe og Norddjurs Kommune. Styregruppen står for det overordnede arbejde med udvikling af Skoletjenesten Norddjurs. Denne informerer arbejdsgruppen og indbyder til stormøder efter behov, således at arbejdet så vidt muligt foregår i fællesskab. Kommunens repræsentant fungerer som tovholder mellem skoletjenesten og kommunen. Tidsplan i grove træk 2006 Januar Formulering af projektet

Projektet opstartes November Gruppearbejde og cafédebat omkring indhold i

undervisningsforløb – samarbejde mellem skoletjenesterne og lærere

2007 Januar-juni Udarbejdelse af undervisningsforløb

August Afprøvning af undervisningsforløb opstartes

2008 April Nytænkning af samarbejdet mellem vidensinstitutionerne

Justering af undervisningsforløb 2008 Maj VIAuc på projektet m.h.p. evaluering Sept-okt. Evaluering i skoletjenesterne på vidensinstitutionerne November Spørgeskemaer til lærere 2009 Januar Opsamling på erfaringerne på projektet

Marts Formulering af projektbeskrivelse: Skoletjenesten Norddjurs på baggrund af erfaringer fra pilotprojekt

2.2. Formål og delmål med skoletjeneste- og formidlingsmaterialet

Samtlige skoletjenester i de implicerede institutioner formidler i forvejen deres viden til skoleelever, så spørgsmålet lyder, hvad en samlet skoletjeneste i Norddjurs vil kunne bidrage med? Nærværende pilotprojekt har til formål at afdække kvaliteterne og eventuelle faldgruber ved at arbejde tværinstitutionelt. Forventningerne i form af formulerede mål er skitseret nedenfor:

• Afdække hvorvidt der opleves en merværdi ved at indgå i tværinstitutionelle samarbejdsrelationer. Her tænkes både på skolernes udbytte ved at benytte flere institutioner i.f.m. samme undervisningstilbud og institutionernes indbyrdes samarbejde

6

• Bidrage til et større indblik i samarbejdsrelationer mellem skoler og skoletjeneste og hermed styrke det fremtidige samarbejde

• Værdien i de æstetiske læreprocesser i de uformelle læringsrum og disses samspil med skolen klarlægges og styrkes

• Elevernes læring kan optimeres ved en sammenhængende brug mellem skoler og skoletjeneste og ved netop at vægte læring i autentiske miljøer og tilgodese forskellige læringsstile. Her udvikles identitetsprægede undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i en praksiskultur på vidensinstitutionerne.

• Eleverne kan blive dannelsesmæssigt berigede og udvikler sig i højere grad til handlekompetente voksne, hvis viden hentes fra flere områder

2.3. Undervisningstilbuddene

Tanken bag undervisningstilbuddene i Skoletjenesten Norddjurs er, at skoletjenesterne hver for sig har meget at byde på, og at de i samarbejde kan berige eleverne yderlige i den synergi, der vil kunne opstå i spændingsfeltet mellem forskellige vidensmiljøer. Stederne har hver især deres særkende, men ser man på de forskellige skoletjenester, at der både er ligheder og forskelle. Disse overlap og forskelligheder kan udnyttes til at skabe merviden hos eleverne og til at pirre deres nysgerrighed. De udviklede undervisningstilbud er derfor udviklet i samarbejde mellem to institutioner og har faglig viden og/eller sociale elementer som fokusområder. Indholdsmæssigt dækker tilbuddene fagene: Natur/teknik, biologi, geografi og historie. Der er i alt udviklet 7 undervisningstilbud med hvert to besøg, som har overskrifterne:

• Tilpas dig eller overlev ikke (Kattegatcentret og Fjordcentret)

• Find historien (Djurslands Museum og Dansk Landbrugsmuseum)

• Kano og kajaktons (Fjordcentret og Norddjurs naturcenter)

• Mob not (Kattegatcentret og Fjordcentret)

• Fotosafari (Fjordcentret og Norddjurs naturcenter)

• Aktive oplevelser ved havet (Kattegatcentret og Norddjurs naturcenter)

• Kolindsund – Djurslands vandvej (Djurslands Museum og Norddjurs naturcenter) De udarbejdede tilbud kan findes på hjemmesiden: www.skoletjenesten-norddjurs.dk

3. PROJEKTREALISERING

3.1. Hjemmeside og vejledning med ensartet layout

Der er udarbejdet en hjemmeside, hvor idéen bag Skoletjenesten Norddjurs er beskrevet, og hvor de udarbejdede undervisningsforløb er præsenteret og kan bestilles. Indtil videre rummer Fjordcentrets hjemmeside undervisningstilbudene for den fælles skoletjeneste. Samtidig er der lavet et logo for Skoletjenesten Norddjurs.

7

3.2. Planlægning af forløb og prøveperiode

Som opstart til udvikling af undervisningsforløbene blev iværksat et cafémøde mellem skoletjenester fra de medvirkende institutioner samt udvalgte lærere. Her blev idéer til muligt indhold i undervisningsforløb og rammerne herfor skitseret. Efterfølgende arbejdede de pågældende institutioner videre med disse idéer og formede med tiden forløbene i den form, de nu ligger. Forløbene er nu færdigudviklede og er i gang med afprøvningen. Kommunen har bevilget penge til afprøvning af 7 tilbud, hvilket betyder at entré og formidling på stederne er gratis. Bevillingen omfatter ikke udgifter til transport. Der er p.t. afprøvet 5 forløb. Det gælder:

• Tilpas dig eller overlev ikke (afprøvet to gange)

• Mob not (to gange)

• Kolindsund (en gang) Flere afprøvninger er planlagt i foråret 2009

3.3. Budget og finansiering

Der blev ved projektets opstart januar 2006 bevilget 50.000 kr. fra Norddjurs Kommune. Disse er brugt til etablering af hjemmeside, udarbejdelse af logo og markedsføring. I august 2007 blev der afsat en merbevilling på 30.000 kr. til afprøvning af 14 forløb. VIAuc afsatte i 2008 100 a.t. til evaluering og afrapportering af forløbet med det mulige sigte at etablere en platform for videre arbejde med Skoletjenesten Norddjurs. I perioden 2006-2009 har institutionerne bidraget med mange timer i projektet: Projektdel (samlet)Projektdel (samlet)Projektdel (samlet)Projektdel (samlet) Antal arbejdstimer (a.t.)Antal arbejdstimer (a.t.)Antal arbejdstimer (a.t.)Antal arbejdstimer (a.t.) Fællesmøder i arbejdsgruppe 200 a.t. Styregruppemøder 200 a.t. Udvikling af forløb 490 a.t. I altI altI altI alt 1290 a.t.1290 a.t.1290 a.t.1290 a.t.

4. PROJEKTEVALUERING

4.1 Evaluering af konceptet i pilotprojektet: Skoletjenesten Norddjurs

Der er lavet evaluering på flere niveauer. I første omgang fandt vi det relevant at kigge på skoletjenestens medvirkende deltagere for at afdække, hvilke kvaliteter institutionerne selv kunne se i nærværende projekt. Samtidig var det nærliggende også at lade elever og lærere evaluere undervisningsforløbene efter afprøvning.

4.1.1. Blandt de medvirkende parter i den fælles skoletjeneste

Der er lavet SWOT-analyser (Zwisler 2005) på alle involverede institutioner, hvor skoletjenesterne hver for sig har forholdt sig til styrker, svagheder, trusler og muligheder indenfor hhv. egen skole skoletjeneste og for Skoletjenesten Norddjurs (se skemaerne i

8

bilag). Styrker og svagheder knytter sig primært til interne forhold mens trusler og muligheder fortrinsvist berører eksterne forhold. Stederne har hver især mange styrker og fælles for dem er, at de formidler noget unikt, er fastforankrede og har politisk tække. De finder deres placering god, hvilket styrker det autentiske men som samtidig har en geografisk barriere implicit, hvilket bevirker at klasserne ofte må transportere sig langt for at besøge disse steder. Skoletjenesterne har mange besøgende, en bred målgruppe og finder selv, at de er gode formidlere og har en god tilpasningsevne. På flere steder savnes en større sparring i forhold til udvikling af nye idéer. Samtidig kan det være svært at få markedsføringen gjort optimal med de relativt få ressourcer, der er til stede på de enkelte steder. En vurdering af Skoletjenesten Norddjurs blandt de medvirkende skoletjenester viser, at det har været særdeles udbytterigt at være flere om at udvikle undervisningstilbud og at sparring mellem institutioner med både ligheder og forskelle indenfor et formidlingsfelt er meget berigende. En fælles skoletjeneste vil ligeledes have en større gennemslagskraft overfor skoler og vil også have mulighed for at trække midler fra andre puljer ved at stå sammen og herved, som på andre punkter, vil skoletjenesterne blive samarbejdsparter frem for konkurrenter. Ved at gå ind i et samarbejde vil stederne også i højere grad end nu kunne yde bistand til lærere i folkeskolen ved at kunne målrette deres formidling hertil og kunne tilbyde en bredde udover, hvad de normalt kan. En evaluering af samarbejdet viste en uhensigtsmæssighed i form af hierarki mellem styre- og arbejdsgruppe, og det blev besluttet at lave en stor samlet styregruppe med det sigte at sikre samme engagement hos alle medvirkende skoletjenester. Samtidig har der i forløbet været fokus på interessenter i projektet Skoletjenesten Norddjurs. Interessenter er defineret som Personer eller persongrupper, som har en interesse i projektet, bliver påvirket af det eller som kan have indflydelse på dets resultat (Zwisler 2005). En bevidsthed om, hvem der kan have interesse i projektet, og på hvilken måde projektet kan påvirkes af disse personer eller persongrupper, vil kunne optimere projektets forløb og mulighed for succes. Samlet konklusion på SWOTanalyserne viser, at der er interesse for arbejdet i Skoletjenesten Norddjurs, men at der også er øje for de udfordringer projektet afføder (se pkt. 6).

4.1.2. Blandt lærerne som brugere af den fælles skoletjeneste

Der er uddelt spørgeskema til de lærere, som har haft en klasse med til et af de udviklede undervisningsforløb (se bilag). Indtil videre er er der blevet lavet skriftlig evaluering i form af spørgeskema på to forløb ”Tilpas dig eller overlev ikke”, to forløb ”Mob not” samt et forløb: Kolindsund, hvilket har givet følgende konklusioner:

� God kombination af faglighed og ”ryste sammen aktiviteter” � Sætter det selv ind i en faglig sammenhæng � Påskønner stedernes fagligt kyndige personer � Transportudgifter + udgifter til forløbene er begrænsende faktorer � Svært at samle timer nok til at komme ud

9

Lærerne ser altså flere positive sider ved at benytte sig af tilbuddene i den fælles skoletjeneste og tager godt imod den faglighed stederne byder på og som kan supplere deres egen viden – eller mangel på samme. Dog er der en række problemer, som viser sig at gøre det vanskeligt for alvor at lade Skoletjenesten Norddjurs være en fast integreret del af den formidling, skolerne kan trække på, og som kan være med til at understøtte elevernes læring. Mange fag er pressede i timer, og det kan være vanskeligt at ”samle timer nok” til at komme ud af huset. Dette er ikke et nyt fænomen og netop flerfagligheden i disse tværinstitutionelle forløb reducerer dette problem. Økonomien udgør den største barriere i forhold til at benytte Skoletjenesten Norddjurs til fulde. Blot det forhold, at transportudgifterne ikke har været dækket i afprøvning af de gratis forløb i pilotprojektfasen har vist sig at være udgøre et reelt problem. Tænker vi os frem til tiden efter den gratis afprøvningsperiode, hvor både undervisningstilbuddet (beliggende på to institutioner) + transporten til to steder skal betales, kan projektet virkelig møde udfordringer.

4.1.2. Elvernes udbytte

Efter at have besøgt Kattegatcentret og Fjordcentret i forbindelse med forløbet: ”Mob not”, har elever fra tre 8.klasser fået udleveret ark med spørgsmål, som dels vurderer forløbet overordnet set og dels vurderer deres faglige udbytte. Evalueringen viser, at det er godt at skifte mellem de formelle og de uformelle læringsrum: ”Det er godt at komme væk fra skolen og lære noget om havet”. Eleverne får meget ud af at få oplevelser, som adskiller sig fra de, der foregår i skolen: Gå i waders, fange fisk m.m. Deres udtalelser bekræfter, at det netop er de konkrete aktiviteter, hvor de selv er i gang, der huskes. Fagligt er udbyttet generelt stort. De husker mange af de informationer, de har fået at vide – nok især fordi de er knyttet til dyr, de selv har fanget og haft i fingrene. Eleverne husker, hvordan søstjernen spiser muslingen, hvordan rurer se ud, og hvor de lever etc.

5. KONKLUSION

Der er helt klart interesse for de muligheder, der ligger i Skoletjenesten Norddjurs. Det vedrører såvel de faglige mål indenfor skolens fagrække som mål af social karakter. De uformelle læringsmiljøer i form af nærværende vidensinstitutioner kan helt tydeligt supplere den undervisning, der foregår på skolerne og bidrage til en bredere dannelse hos eleverne. Dog er der en række barrierer, som gør det vanskeligt umiddelbart at se en bæredygtig fremtid for Skoletjenesten Norddjurs, men som kan håndteres, hvis de kommer i de rigtige hænder. Størst er udfordringerne omkring økonomien. Skolerne står til at skulle betale klassens udgifter til undervisningsforløbet på to vidensinstitutioner samt to gange transport. Transporten vil, i det mindste til det ene sted, bestå af lejet bus, da de geografiske

10

afstande på Norddjursland er relativt store. Projektet har altså ikke umiddelbart udsigt til at blive økonomisk bæredygtigt i sig selv, hvis finansieringen skal bero på de enkelte skoletjenester og skolerne.

6. FREMTIDIGE PERSPEKTIVER FOR SKOLETJENESTEN NORDDJURS

Som skitseret er der en række problemer, der skal håndteres, før Skoletjenesten Norddjurs kan blive en realitet. De altoverskyggende udfordringer er af økonomisk karakter, hvilket har afstedkommet en række løsningsforløb af visionær karakter:

• Gratis bustransport i kommunen/ fælles bus For at et større udbytte af de mange spændende undervisningstilbud, der er i Norddjurs kommune, vil det gøres til en realistisk mulighed for skolerne at komme af sted, hvis der er en bus til rådighed i kommunen. Denne skulle kunne booket af lærerne og kunne køre i rutefart mellem kommunens folkeskoler og de forskellige vidensinstitutioner.

• Lejrskolekoncept Skoler har tradition for at tage på lejrskole en eller flere gange i eleverne tid i folkeskolen. Ofte handler det om at tage langt væk – til et ”ukendt” område af landet. Med skolernes pressede økonomi og med bevidstheden om de kvaliteter, som ligger indenfor kommunegrænsen, vil det være nærliggende at gøre det attraktivt at afholde lejrskolen indenfor kommunen. Der kunne derfor arbejdes i retning af at udvikle et lejrskolekoncept omfattende flere skoletjenester i kommunen. Konceptet skal naturligvis også tilbydes skoler udenfor kommunens grænse for på den måde at udvide den eksisterende besøgsskare på vidensinstituionerne og øvrige attraktioner på Norddjursland.

• Ansættelse af ressourceperson i Skoletjenesten Norddjurs Der er meget praktisk vedrørende booking af undervisningsforløb, markedsføring og søgning om midler til Skoletjenesten Norddjurs. Derfor vil det være en fordel med en ressourceperson, evt. en deltidsansættelse, som vil kunne varetage disse funktioner.

• Større fleksibilitet i konceptet Det kan være svært for skolerne, rent tidsmæssigt og økonomisk, at besøge to institutioner i.f.m. et undervisningsforløb. En mulighed kunne være at de medvirkende skoletjenester i nogle tilfælde i højere grad arbejdede sammen om temaer, som ikke nødvendigvis blev afholdt to steder, men som kunne afholdes ét af flere steder. I det hele taget vil en større fleksibilitet i konceptet kunne sikre en større grad af bæredygtighed i fremtiden. Inddragelse af flere vidensinstitutioner og øvrige samarbejdsparterInddragelse af flere vidensinstitutioner og øvrige samarbejdsparterInddragelse af flere vidensinstitutioner og øvrige samarbejdsparterInddragelse af flere vidensinstitutioner og øvrige samarbejdsparter For at Skoletjenesten Norddjurs til fulde skal komme til sin ret og kunne bidrage til faglig læring hos eleverne og opkvalificering af lærerne i kommunen, er det en selvfølgelighed, at de øvrige vidensinstitutioner skal integreres i Skoletjenesten Norddjurs. Her tænkes især på Herregårdsmuseet, Det historiske værksted/ Produktionsskolen og ”Djursland for fuld damp”. På sigt kunne der også ligge perspektiver i at invitere erhvervslivet til et samarbejde, hvor virksomhedernes interesse i samarbejde kunne ligge i den fremtidige beskæftigelsessituation hos de kommende erhvervsaktive i kommunen.

11

Med tiden vil Skoletjenesten Norddjurs med en implementering af vidensinstitutionerne i Syddjurs Kommune kunne udvikle sig til Skoletjenesten Djursland. Sammenskrevet i samråd med de medvirkende skoletjenester Ulla Hjøllund Linderoth, seminarieadjunkt i biologi og natur/teknik Læreruddannelsen i Silkeborg, cand.scient i biologi

7. LITTERATUR

• Busch, H. (2001). Teknik-og Naturvidenskabscentrenes rolle i naturfaglig undervisning: Danmarks Pædagogiske Universitet.

• Troelsen, Rie: ”Unges interesse for naturfag – hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til?”. MONA, december 2005 – 2.

• Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet: Vild med viden – rapport fra arbejdsgruppen vedrørerende forskningskommunikation til børn og unge. 2005.

• Zwisler, Lars: Projektledelse og projektstyring – light. Forlaget Globe – kortere vej til viden. 2005.

8. BILAG

BILAG 1: SWOT Analyse skema, egen skoletjeneste, Norddjurs Kommune BILAG 2: SWOT Analyse skema, fælles skoletjeneste, Norddjurs Kommune BILAG 3: Spørgeskema uddelt til lærere efter afprøvning af forløb BILAG 4: Artikel om undervisningsforløb, bragt i lokalavis

12

BILAG 1

BILAG 4

MobNot

Styrker (der skal opretholdes)

Svagheder (der skal tilrettes)

Muligheder (som kan udnyttes)

Trusler (som må undviges eller

håndteres)

Eksempler

Udviklin

g a

f “m

arke

d”/

nye

“k

under

”?

Konku

rren

ters

sår

bar

hed

?

Indust

ri e

ller liv

sstils tre

nds?

Tek

nologi, u

dviklin

g o

g innova

tion?

Nat

ionale

påv

irkn

inger

?

Sæ

rlig

niche?

Udviklin

g a

f nye

pro

dukt

er/

konce

pte

r?

Sam

arbej

dsr

elat

ioner

? Volu

men

? Øko

nom

i?

Sæ

son- og v

ejrm

æss

ige

variat

ioner

? m

.m.

Eksempler

Ulem

per

ved

konce

pt?

Man

gler i ka

pac

itet

?

Man

gel p

å st

yrke

i k

onku

rren

ce?

Om

døm

me,

næ

rvæ

r og

opnåe

lighed

?

Øko

nom

i og p

enges

trøm

?

Egen

ken

dte

sår

bar

hed

?

Tid

shoriso

nt, d

eadlin

es o

g

arbej

dsp

res?

Kontinuitet,

Sam

men

hæ

ng, logistik,

robust

hed

?Effet

er p

å in

dre

akt

ivitet

er?

Fors

tyrrelse

r?

Mora

l, e

ngag

emen

t, rolle

ford

elin

g?

Ledelse

? Pro

cess

er o

g sys

tem

er e

tc?

Hiera

ki?

m.m

.

Eksempler

Polit

iske

påv

irkn

inger

?

Lovg

ivnin

gsm

æss

ige

effe

kter?

Miljøm

æss

ige

påv

irkn

inger

?

IT u

dviklin

g?

Konku

rren

ter?

Efter

spørg

sel på

ydelse

r?

Ny

tekn

ologi, n

ye k

rav?

Opre

thold

else

af in

tern

e ev

ner?

Konfronte

rede

hin

dringer

?

Uove

rkom

melig

e sv

aghed

er?

Tab

af m

edar

bej

der

e?

Bæ

redyg

tig ø

konom

isk

støtte?

Øko

nom

i – e

gen

, st

aten

m.m

.?

Sæ

son- og v

ejrm

æss

ige

variat

ioner

? m

.m.

Eksempler

Ford

ele

i.f.t. k

once

pt?

Sæ

rlig

e ev

ner

? Konku

rren

cem

æss

ige

ford

ele?

Res

sourc

eper

soner

? Øko

nom

i?

Mar

kedsføring?

Innova

tive

asp

ekte

r?

Place

ring g

eogra

fisk

?

Pris, v

ærd

i, k

valit

et?

Cer

tifice

ringer

? Sys

tem

er, IT

, ko

mm

unikat

ion?

Væ

rdisæ

tnin

ger

? m

.m.

SWOT Analyse skema

Em

ne: Egen sko

letjenes

te, Nord

dju

rs K

om

mune

13

BILAG 2

Styrker (der skal opretholdes)

Svagheder (der skal tilrettes)

Muligheder (som kan udnyttes)

Trusler (som må undviges eller

håndteres)

Eksempler

Udviklin

g a

f “m

arke

d”/

nye

“k

under

”?

Konku

rren

ters

sår

bar

hed

?

Indust

ri e

ller liv

sstils tre

nds?

Tek

nologi, u

dviklin

g o

g innova

tion?

Nat

ionale

påv

irkn

inger

?

Sæ

rlig

niche?

Udviklin

g a

f nye

pro

dukt

er/

konce

pte

r?

Sam

arbej

dsr

elat

ioner

? Volu

men

? Øko

nom

i?

Sæ

son- og v

ejrm

æss

ige

variat

ioner

? m

.m.

Eksempler

Ulem

per

ved

konce

pt?

Man

gler i ka

pac

itet

?

Man

gel p

å st

yrke

i k

onku

rren

ce?

Om

døm

me,

næ

rvæ

r og

opnåe

lighed

?

Øko

nom

i og p

enges

trøm

?

Egen

ken

dte

sår

bar

hed

?

Tid

shoriso

nt, d

eadlin

es o

g

arbej

dsp

res?

Kontinuitet,

Sam

men

hæ

ng, logistik,

robust

hed

?Effet

er p

å in

dre

akt

ivitet

er?

Fors

tyrrelse

r?

Mora

l, e

ngag

emen

t, rolle

ford

elin

g?

Ledelse

? Pro

cess

er o

g sys

tem

er e

tc?

Hiera

ki?

m.m

.

Eksempler

Polit

iske

påv

irkn

inger

?

Lovg

ivnin

gsm

æss

ige

effe

kter?

Miljøm

æss

ige

påv

irkn

inger

?

IT u

dviklin

g?

Konku

rren

ter?

Efter

spørg

sel på

ydelse

r?

Ny

tekn

ologi, n

ye k

rav?

Opre

thold

else

af in

tern

e ev

ner?

Konfronte

rede

hin

dringer

?

Uove

rkom

melig

e sv

aghed

er?

Tab

af m

edar

bej

der

e?

Bæ

redyg

tig ø

konom

isk

støtte?

Øko

nom

i – e

gen

, st

aten

m.m

.?

Sæ

son- og v

ejrm

æss

ige

variat

ioner

? m

.m.

Eksempler

Ford

ele

i.f.t. k

once

pt?

Sæ

rlig

e ev

ner

? Konku

rren

cem

æss

ige

ford

ele?

Res

sourc

eper

soner

? Øko

nom

i?

Mar

kedsføring?

Innova

tive

asp

ekte

r?

Place

ring g

eogra

fisk

?

Pris, v

ærd

i, k

valit

et?

Cer

tifice

ringer

? Sys

tem

er, IT

, ko

mm

unikat

ion?

Væ

rdisæ

tnin

ger

? m

.m.

SWOT Analyse skema

Em

ne: Fæ

lles sk

oletjen

est

e, Nord

dju

rs K

om

mune

14

BILAG 3

Spørgsmål vedrørende jeres brug af temaforløb i Skoletjenesten Norddjurs

Som led i et projekt omkring opbygningen af en fælles skoletjeneste: Skoletjenesten Norddjurs, håber vi, at du som lærer vil hjælpe os ved at udfylde dette spørgeskema. Projektet er et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, en række vidensinstitutioner (Dansk Landbrugsmuseum Gl.Estrup, Fjordcentret – Voer Færgested, Djurslands Museum, Kattegatmuseet og Naturcenter Norddjurs) og VIAuc (læreruddannelsen i Silkeborg).

1. Læreren Køn (sæt X) ________mand _______kvinde Underviser i følgende fag: ____________________________ Er uddannet i følgende fag: _____________________________ Jeg er ansat på ______________________skole Skolens postnummer ______________________

2. Klassen Klassetrin på den klasse som benyttede temaforløbet ___________ Fag som var medtænkt i forløbet _______________________________

3. Hvilket temaforløb har I benyttet jer af? ________________________________________

4. Hvilke besøgssteder har I besøgt i forbindelse med temaforløbet? 1. besøgssted _______________________ tidspunkt ___________ 2. besøgssted _______________________ tidspunkt ___________

Hvis 2. besøg ikke er afviklet så angiv det forventede tidspunkt

15

5. Hvordan har I transporteret jer til de forskellige besøgssteder? (evt. flere X´er) 1. besøgssted:____________

Gået Cyklet Bybus Lejet bus Egen bus Tog

2. besøgssted:____________

Gået Cyklet Bybus Lejet bus Egen bus Tog

6. Hvordan bruger du i forhold til klassen dette temaforløb? (sæt evt. flere X´er) Som et par spændende dage, som primært har et socialt mål

Som nogle dage, som primært har et fagligt mål

Som optakt til et undervisningsforløb på skolen

Som afslutning på et undervisningsforløb på skolen

Uddyb ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________

7. Hvordan bruger du som lærer dette temaforløb? (sæt evt. flere X´er)

Som en oplagt mulighed for at blive inspireret fagligt

Som en mulighed for at prøve noget anderledes

Det giver mig en chance for at iagttage mine elever i en anden sammenhæng

Min faglige kompetencer er begrænsede på dette felt, så derfor er det en gave at gennemføre dette temaforløb

Uddyb ___________________________________________________________________________

16

8. Hvilke krav har du som lærer til faglige mål i temaforløbene? Sæt dernæst 1 kryds i det felt, der passer bedst til hvert af følgende udsagn.

Det er vigtigt at fagligheden er tydelig

Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Uenig

Ved ikke

Trinmålene skal være centrale Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Uenig

Ved ikke

Det er ikke vidensinstitutionernes opgave at integrere faglige mål i deres formidling

Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Uenig

Ved ikke

9. Hvad er den mest begrænsende faktor i forhold til at benytte temaforløbene med en klasse fremover (herunder det forhold at skulle besøge to vidensinstitutioner) ? Prioriter fra 1-4, hvor 1 er den faktor, der afholder dig mest fra at bruge temaforløbene

Tiden

Prisen på forløbet (efter gratisperioden)

Udgifter til transport

Det faglige indhold

At skulle besøge to institutioner

Uddyb _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________

10. Hvad synes du om skoletjenestens hjemmeside? Gå ind på www.skoletjenesten-norddjurs.dk og orienter dig. Sæt dernæst 1 kryds i det felt, der passer bedst til hvert af følgende udsagn. Hjemmesiden er indbydende Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Uenig

Ved ikke

Hjemmesiden er informativ Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Uenig

Ved ikke

17

Hjemmesiden er overskuelig Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Uenig

Ved ikke

11. Hvilke kvaliteter har de fælles temaforløb i Skoletjenesten Norddjurs? _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________

12. Hvilke ulemper er der forbundet ved at benytte de fælles temaforløb i Skoletjenesten Norddjurs? _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________

13. Kan du finde på at benytte et temaforløb i Skoletjenesten Norddjurs en anden gang? (sæt X) Ja ________ Nej ________ Hvorfor/ hvorfor ikke? _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________

Kommentarer og uddybning af svarene: _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________

Tak for hjælpen!

18

BILAG 4

MobNot af Anne O. Kristensen, Søndre skole i Grenaa

Hvad gør man, når man står med 22 elever i 13-14års alderen fra 3 forskellige skoler og 4

forskellige klasser, der pludselig skal gå i klasse sammen som konsekvens af en ny skolestruktur,

når man ved, at social trivsel er afgørende for læring?

For 8.y på Søndre Skole var svaret ryste-sammen-aktiviteter og teambuilding lidt ud over det

sædvanlige.

Fysisk aktivitet, praktiske opgaver, frisk luft og grænseoverskridende udfordringer er der nok af i

det forløb kaldet MobNot, som Skoletjenesten Norddjurs udbyder i samarbejde med Kattegatcentret

og Fjordcentret.

Tanken om at iføre sig våddragt og snorkeludstyr og springe i Kattegatcentrets udendørs lagune i

efteråret, fik de fleste til at skælve lidt, men med en kompetent underviser, der har fortalt om udstyr

og snorkleteknik og en ”body”, der holder øje med dig hele tiden, lykkes det for de fleste at komme

i det kolde vand. Og selvom vandet var koldt og grumset pga. vind og vejr, og dragterne fik en til at

ligne … var der smil på læberne, da snorkleopgaverne var løst og man igen sad indendørs i sit

varme tøj. En udfordring og oplevelse rigere.

På Fjordcentret gjaldt det også samarbejde, kommunikation og tillid til, at alle havde gjort deres

arbejde godt nok. To tømmerflåder skulle bygges af reb og olietønder og derefter skulle de stå deres

prøve på Fjorden. Begge flåder holdt, men ikke nok med det. På åben fjord skulle der byttes til

kanoer og modsat. Ingen faldt i, næsten alle fik ny plads – og en grænse var rykket.

Som afslutning på dagen og som en ekstraoplevelse blev der skudt med ”vandraket”. Hvor meget

vand skal der i en halvanden liters flaske og med hvilken affyringsvinkel og hvilket tryk kommer

den længst? Newtons lov blev her repeteret og omsat til praksis, og fysikkens love blev pludselig

forståelige for flere.

Når eleverne i nye omgivelser og situationer oplever hinandens styrker og svagheder og samtidig

har fællesoplevelser, der er sjove, mens de foregår, som man mindes med glæde og som man kan

drage nytte af i hverdagen fremover, så er der taget et pænt skridt i den retning, der skaber grobund

for læring.

Det er godt at komme ud til kompetente undervisere og institutioner, der har faciliteter, materialer

og muligheder vi ikke har i/på skolerne, og det er en oplagt mulighed for som lærer at opleve og

iagttage eleverne i en helt anden sammenhæng end hverdagen på skolen.

Det eneste, der afholder en fra at bruge dette og Skoletjenestens øvrige tilbud i endnu højere grad er

prisen. Skolerne fattes penge, så det er afgørende, at de forskellige tilbud støttes i så høj grad som

muligt af kommunale tilskud, hvis eleverne skal drage nytte af de mange fine undervisningsforløb.