Organisatorisk beretning 2009 2012 - Dansk Metal Petersen, Midtsjælland 41. Ejvind Heinecke, Lolland-Falster 42. Poul Erik Christensen, Kalundborg 43. Mathias Melchior Skov, Ungdomsudvalget,

Organisatorisk beretning

Organisatorisk beretning

2009 -2012

2009-2012

SBS TV. M

ARTIN

JØRG

ENSEN

OG

MA

RLENE V

IBE UTZ

ON

.

Organisatorisk beretning . Omslag_Layout 1 29/06/12 15.00 Side 1

.

organisatorisk_beretning_2012_bog.indb 1organisatorisk_beretning_2012_bog.indb 1 03/07/12 12.2403/07/12 12.24ProcessortProcessort

2 VESTFORBRÆNDING. TIM HANSEN, THEIS HEMMING LIME, KENNETH QVOTRUP OG SVEND NIELSEN.


3

2009-2012

ORGANISATORISK BERETNING


4

Udgiver: Dansk MetalarbejderforbundOplag: 800 stk.Redaktion og layout: KommunikationsafdelingenFoto: Michael Bo RasmussenTryk: Centraltrykkeriet SkiveRedaktionen er afsluttet april 2012


5

INDHOLD

Det organisatoriske arbejde .......................................... 6Hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets møder .......................6Sammensætning af forretningsudvalg og hovedbestyrelseefter kongressen 2009 og ændringer i perioden ..........................6Dansk Metals hovedbestyrelse pr. 1. juli 2012 .............................8Omfattende udvalgsrepræsentation ........................................9Konstituering af forskellige udvalg – konstitueret umiddelbart efter kongressen: ..............................9Forbundsudvalgenes kommissorium ...................................... 46Omstruktureringer på hovedkontoret .................................... 52Personskifter i forbundet .................................................... 52Organisatoriske ændringer ................................................. 56Nye afdelingsformænd og afdelingskasserere ........................... 57Udbetalinger fra 1959-ydelser (tidl. Fonden af 1959) for perioden januar 2009 til december 2011. ............................ 58Regler for 1959-ydelser ..................................................... 59Fritidsulykkesforsikring ...................................................... 61Gruppelivsforsikringssum ................................................... 61Forbundsdagpenge (FODA) ............................................... 61Dødsfald ...................................................................... 62Udtalelser fra forbundet .................................................... 66Medlemmer og partistøtte ................................................. 68Urafstemning i forbindelse med overenskomster ........................ 68

De faglige erhvervsuddannelser ................................. 69Eksterne til- og frafl ytninger i perioden 1. januar – 31. december, 2009, 2010 og 2011 ......................... 70Faglige udvalgsmedlemmer................................................ 74SP-Sekretariatet .............................................................. 75

Lønstatistik ..................................................................77

Kursusaktiviteter ......................................................... 80

Forbundet i tal.............................................................. 80Medlemstal .................................................................. 80Kontingentindbetalingerne ................................................ 82

Afskedigelsesnævnet .................................................. 86

Arbejdsretten ............................................................... 92

Faglig voldgift ..............................................................111


6 ORGANISATORISK BERETNING 2009-2012

Det organisatoriske arbejde

Hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets møderForbundets hovedbestyrelse holdt i kongresperioden møder således:2009: (2. halvår): 29. september og 24. november.2010: 13. april, 17. juni, 7. september og 7. december.2011: 16. marts, 16. juni, 25. august, 7. september og 7. december.2012: (1. halvår): 13. februar, 21. marts og 7. juni.

Forretningsudvalget holdt efter kongressen 4 møder i 2009, 11 møder i 2010, 9 møder i 2011 og 5 møder i 2012.

Sammensætning af forretningsudvalg og hovedbestyrelseefter kongressen 2009 og ændringer i perioden

Personændringer træder i kraft ved kongressens afslutning.Lovændringer vedrørende forbundsformand og næstformand/næstfor-mænd træder i kraft ved vedtagelsen.

Forretningsudvalget: Thorkild E. Jensen, Claus Jensen, Torben Poulsen, Kenneth Bergen, Per H. Madsen (fratrådt 31/5 2011), Keld Bækkelund Hansen, Per På-skesen, Kurt T. Nielsen, Metal Aalborg (fratrådt 31/5 2010), Jørn Erik Larsen, Metal Vendsyssel (tiltrådt 1/6 2010), Aage Madsen, Metal Aar-hus (fratrådt 24/10 2011), Erik Falck Damborg, Metal Nordvestjylland (tiltrådt 25/10 2011), Tonny Find Nielsen, Metal Esbjerg (fratrådt 5/10 2009), Jørn Jensen, Metal Sydfyn (tiltrådt 6/10 2009), Steffen Hansen, Metal Sydøstsjælland, René Nielsen, Metal Hovedstaden.

Følgende er tilforordnet i forretningsudvalget: John Schwartzbach, Metal Tele Øst (tiltrådt 29/10 2010), Steen Jacob-sen, Metal Tele Fyn (tiltrådt 6/4 2010), Lotte Broder Jørgensen, Metal Tele 11 (fratrådt 11/3 2010), Leif Illum Hartmann, Metal Tele Øst (fra-trådt 28/10 2010).

Hovedbestyrelsen: Region Nordjylland: Jan Overgaard Gregersen, Metal Aalborg (tiltrådt 1/6 2010), Ole Madsen, Metal Himmerland, Karl Johan Christensen, Metal Aalborg.

Region Midtjylland: Henrik Leth, Metal Randers, Svend Skov Jensen, Metal Bjerringbro Silkeborg, Kaj Flemming Pedersen, Metal Bjer-ringbro Silkeborg (fratrådt 2/3 2011), Egon Nykjær, Metal Herning, Helge Albertsen, Metal Skjern-Ringkøbing, Bjarne K. Sørensen, Metal


7ORGANISATORISK BERETNING 2009-2012

Horsens (indtrådt 3/3 2011), Henning Thyrring, Metal Tele Vest (fra-trådt 29/2 2012), Christian Andersen Christensen, Metal Tele Vest (indtrådt 1/3 2012), Lotte Broder Jørgensen, Metal Tele 11 (fratrådt 11/3 2010), Karl Høst, Metal Tele 11 (indtrådt 6/4 2010, fratrådt 31/12 2011), Mogens Jensen, Metal Tele Vest (indtrådt 1/1 2012), Palle Lang-kjær, Metal Skanderborg-Odder (indtrådt 24/10 2011).

Region Syddanmark: Jørgen Christoffersen, Metal Lillebælt, Lars H. Hansen, Metal Odense, Kent Madsen, Metal Odense (tiltrådt 10/2 2011), Dan H. Rasmussen, Metal Vest (tiltrådt 17/9 2009), Kim Hauborg, Metal Sønderjylland (tiltrådt 7/2 2011), Jesper Lund, Metal Sønderborg, Steen Jacobsen, Metal Tele Fyn, Eigil Foged, Metal Søn-derjylland, Aksel Hansen, Metal Vojens (fratrådt 17/9 2009, tiltrådt 26/3 2011), Leif Christensen, Metal Sønderjylland (fratrådt 25/3 2011), Henning Jensen, Metal Odense (fratrådt 9/2 2011), Frank Grevelund, Metal Kolding-Vejen (tiltrådt 17/9 2009, fratrådt 7/2 2011).

Region Hovedstaden: Allan Thomsen, Metal Nordsjælland, Lars An-dersen, Metal Hovedstaden Offentlig (indtrådt 17/9 2009), Anders Laubjerg, Metal Hovedstaden Industri & Byg, Jan Rasmussen, Metal Hovedstaden Transport (fratrådt 8/5 2012), Klaus Lambrecht Holm, Metal Bornholm (indtrådt 8/5 2012), Preben Christensen, Metal Ho-vedstaden Teknologi & Kommunikation, Leif Illum Hartmann, Metal Tele Øst (fratrådt 28/10 2010), John Schwartzbach, Metal Tele Øst (indtrådt 29/10 2010), Carsten D. Nielsen, Metal Tele Øst, Ole Philip-sen, Metal Maritime (tiltrådt 17/9 2009).

Region Sjælland: Arne Petersen, Metal Midtsjælland, Ejvind Heinecke, Metal Lolland Falster (tiltrådt 17/9 2009), Poul Erik Christensen, Metal Kalundborg (indtrådt 17/9 2009), Frederik Christiansen, Metal Lolland Falster (fratrådt 17/9 2009), Ebbe Hansen, Metal Sydøstsjælland (fra-trådt 17/9 2009).

Ungdomsudvalget: Thomas Bruun Nielsen, Metal Kalundborg (fra-trådt 7/11 2009), Torben Ørvad Jensen, Metal Odense (tiltrådt 11/9 2009, fratrådt 6/11 2010), Mikkel S. Clausen, Metal Sønderborg (til-trådt 7/11 2010, fratrådt 18/2 2012), Mathias Melchior Skov (tiltrådt 19/2 2012).

Hovedbestyrelsesansatte ledere: Sekretariatschef Jørgen Elikofer (fratrådt 31/10 2009), sekretariatschef Mikael Bay Hansen (indtrådt 1/11 2009), Kommunikationschef Marina Hoffmann (fratrådt 31/7 2011), kommunikationschef Anders F. Gjesing (indtrådt 19/9 2011), forstander Jens Boe Andersen.



Dansk Metals hovedbestyrelse pr. 1. juli 2012

01. Thorkild E. Jensen02. Claus Jensen03. Torben Poulsen04. Kenneth Bergen05. Keld Bækkelund Hansen06. Per Påskesen07. Jørn Erik Larsen, Vendsyssel08. Erik Falck Damborg, Nordvestjylland09. Jørn Jensen, Sydfyn10. Steffen Hansen, Sydøstsjælland11. René Nielsen, Hovedstaden

Region 1 – Nordjylland12. Jan Overgaard Gregersen, Aalborg13. Ole Madsen, Himmerland14. Karl Johan Christensen, Aalborg

Region 2 – Midtjylland15. Henrik Leth, Randers16. Svend Skov Jensen, Bjerringbro Silkeborg17. Egon Nykjær, Herning18. Helge Albertsen, Skjern-Ringkøbing19. Bjarne K. Sørensen, Horsens20. Christian Andersen Christensen, Tele Vest21. Mogens Jensen, Tele Vest22. Palle Langkjær, Skanderborg-Odder

Region 3 – Syddanmark23. Jørgen Christoffersen, Lillebælt24. Lars H. Hansen, Odense25. Kent Madsen, Odense26. Dan H. Rasmussen, Vest27. Kim Hauborg, Sønderjylland28. Jesper Lund, Sønderborg29. Steen Jacobsen, Tele Fyn30. Ejgil Foged, Sønderjylland31. Aksel Hansen, Vojens

Region 4 – Hovedstaden32. Allan Thomsen, Nordsjælland33. Lars Andersen, Hovedstaden Offentlige34. Anders Laubjerg, Hovedstaden Industri & Byg35. Klaus Lambrecht Holm, Metal Bornholm36. Preben Christensen, Hovedstaden Teknologi & Kommunikation37. John Schwartzbach, Tele Øst



38. Carsten D. Nielsen, Tele Øst39. Ole Philipsen, Maritime

Region 5 – Sjælland40. Arne Petersen, Midtsjælland41. Ejvind Heinecke, Lolland-Falster42. Poul Erik Christensen, Kalundborg43. Mathias Melchior Skov, Ungdomsudvalget, Vendsyssel

Omfattende udvalgsrepræsentation

Forbundet har i kongresperioden været repræsenteret i en række ud-valg, nævn og kommissioner. Forbundet har generelt ført sine syns-punkter og holdninger frem og herigennem sat sit præg på de beslut-ninger og de politikker, der på forskellig måde berører vore medlem-mer.

Konstituering af forskellige udvalg – konstitueret umiddelbart efter kongressen:LO’s kongres:Som delegerede til LO’s kongres deltager Dansk Metalarbejderforbunds hovedbestyrelse. Ud over hovedbestyrelsen suppleres op (ifølge LO’s love § 8, stk. 2 og 3) til antallet af delegerede med afdelingsformænd, som udpeges af hovedbestyrelsen.

Metals skolestyrelse:Forbundsformand Thorkild E. Jensen, næstformand Claus Jensen (ind-trådt den 17/9 2009), Hovedkasserer Torben Poulsen, Jørn Erik Larsen, Metal Vendsyssel (tiltrådt 1/6 2010), Kurt T. Nielsen, Metal Aalborg (fratrådt 31/5 2010), Erik Falck Damborg, Metal Nordvestjylland (til-trådt 25/10 2011), Aage Madsen, Metal Aarhus (fratrådt 24/10 2011), Jørn Jensen, Metal Sydfyn (tiltrådt 6/10 2009), Tonny Find Nielsen, Metal Esbjerg (fratrådt 5/10 2009), René Nielsen, Metal Hovedstaden, Steffen Hansen, Metal Sydøstsjælland.

Metals Lov- og Organisationsudvalg:Næstformand Claus Jensen som formand (indtrådt den 17/9 2009), næstformand Ole Ibsen (fratrådt 17/9 2009), hovedkasserer Torben Poulsen, forbundssekretær Per Påskesen (fratrådt 30/9 2009), for-bundssekretær Per H. Madsen (indtrådt 1/10 2009, fratrådt 31/5 2011).Regionsformændene: Jørn Erik Larsen, Metal Vendsyssel (indtrådt 1/6 2010), Kurt T. Nielsen, Metal Aalborg (fratrådt 31/5 2010), Erik Falck Damborg, Metal Nordvestjylland, (indtrådt 25/10 2011),



Aage Madsen, Metal Aarhus (fratrådt 24/10 2011), Jørn Jensen, Metal Sydfyn (indtrådt 5/10 2009), Tonny Find Nielsen, Metal Esbjerg (fra-trådt 5/10 2009), René Nielsen, Metal Hovedstaden, Steffen Hansen, Metal Sydøstsjælland, souschef Carl Mahler, sekretær Torben Svens-son (fratrådt 30/9 2009).

Det fagretlige Organisationsudvalg (Ti-mandsudvalget):Næstformand Claus Jensen, formand, forbundssekretær Keld Bæk-kelund Hansen, regionsformændene Erik Falck Damborg (indtrådt 1/6 2011), Kurt T. Nielsen, Aalborg (fratrådt 1/1 2010), Aage Madsen, Århus (fratrådt 1/6 2010), Tonny Find Nielsen, Esbjerg (fratrådt 1/10 2009), Steffen Hansen, Næstved, René Nielsen, Metal Hovedstaden, Jørn Vagn Jensen (indtrådt 17/9 2009) og Jørn Erik Larsen (indtrådt 17/9 2009), afdelingsformand Allan Thomsen, Nordsjælland, samt se-kretær Henrik Jensen.

Edb ad-hoc udvalget:Hovedkasserer Torben Poulsen som formand, næstformændene Ole Ibsen (fratrådt 17/9 2009) og Claus Jensen, kommunikationschef An-ders Frederik Gjesing (indtrådt 1/8 2011), regnskabschef Kurt Johansen (indtrådt 30/9 2009), regnskabschef Flemming Petersen (fratrådt 29/9 2009), it-chef Henrik Oppenhejm (indtrådt 1/5 2012), It-chef Søren Olsen (indtrådt 1/2 2010, fratrådt 31/7 2011), regionsformændene, Kurt T. Nielsen, Aalborg (fratrådt 31/12 2010), Steffen Hansen, Næst-ved, René Nielsen, Metal Hovedstaden og Jørn Erik Larsen, Vendsyssel (indtrådt 1/11 2011) samt informatikchef Helge Jensen som sekretær for udvalget (fratrådt 31/1 2010).

Formænd for forbundsudvalgene:Arbejdsmarkedsudvalget: Hovedkasserer Torben Poulsen.Udvalget for rejsearbejde og kontraktforhold: Forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen.Ungdomsudvalget: Ungdomskonsulent Rune Albertsen (tiltrådt 15/11 2009), ungdomskonsulent Morten Skov Christiansen (fratrådt 31/1 2010).Miljø- og Socialudvalget: Forbundssekretær Kenneth Bergen (indtrådt 1/10 2009), forbundssekretær Jørgen Bernbom (fratrådt 17/9 2009).Seniorudvalget: Tidligere forbundssekretær Ole Ibsen (indtrådt 1/1 2010), Wilhelm Jørgensen (fratrådt 31/12 2009).Uddannelsesudvalget: Forbundssekretær Per Påskesen (indtrådt den 1/10 2009), forbundssekretær Per H. Madsen (fratrådt 30/9 2009).Oplysningsudvalget: Souschef Carl Mahler.Ligebehandlings- og Familiepolitisk udvalg: Sekretær Anne-Lise Ny-egaard.Autoudvalget: Næstformand Claus Jensen (indtrådt 1/10 2009), næst-formand Ole Ibsen (fratrådt 17/9 2009).Udvalget for offentligt Ansatte: Forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen (indtrådt 1/10 2010).



Brancheudvalget for rørsmede og rørkonsulenter: Sekretær Kjeld Husted.Guld- og Sølvudvalget: Sekretær Michael Antonsen (indtrådt 1/10 2011), sekretær Kaj Thybo (fratrådt 31/1 2012).IT, Tele og Elektronikudvalget: Forbundssekretær Per Påskesen.

CO, Centralledelsen:Forbundsformand Thorkild E. Jensen, næstformand Ole Ibsen (fratrådt 17/9 2009), næstformand Claus Jensen, forbundssekretærerne Jørgen Bernbom (fratrådt 17/9 2009), Per H. Madsen (indtrådt 30/9 2009, fra-trådt 31/12 2010), Keld Bækkelund Hansen, Per Påskesen og Kenneth Bergen, regionsformændene Kurt T. Nielsen, Aalborg (fratrådt 31/5 2010), Aage Madsen, Århus (fratrådt 24/10 2011), Tonny Find Nielsen, Esbjerg (fratrådt 29/9 2009), Steffen Hansen, Næstved, René Nielsen, Metal Hovedstaden og Jørn Larsen, Vendsyssel (indtrådt 30/9 2009) samt afdelingsformændene Allan Thomsen, Nordsjælland, Erik Falck Damborg, Nordvestjylland, Jørn Jensen, Lars Henning Hansen (indtrådt 30/9 2009) og Jan Gregersen, Aalborg (indtrådt 1/6 2010).

CO - Organisationsudvalg:Næstformand Claus Jensen.

A/S Karat – BestyrelsenTorben Poulsen FormandKaj Thybo Mortensen Sekretær

AE-RådetThorkild E. Jensen Medlem

AE-Rådet – BestyrelsenThorkild E. Jensen Medlem

AE-Rådet – Udvalget om dobbeltarbejdeMikael Bay Hansen Medlem

AES – BestyrelsenKenneth Markfoged Bergen Medlem

A-kasse gruppe – OrganisatorLeif Jensen Medlem

A-kassens ForretningsudvalgThorkild E. Jensen FormandTorben Poulsen MedlemMichael Ole Olsen Sekretær



A-kassens HovedbestyrelseThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen NæstformandTorben Poulsen MedlemPer Påskesen MedlemKaj Erdmann Nielsen MedlemKarsten Sørensen MedlemPoul Verner Nielsen MedlemSøren Steen Larsen MedlemJørgen Hansen MedlemMichael Ole Olsen Sekretær

A-kassernes Samvirke – FUTorben Poulsen Medlem

ALKA Forsikring – BestyrelsenTorben Poulsen Medlem

ALKA KoordinationsudvalgKenneth Markfoged Bergen Medlem

AMR’s AMO-udvalgJan Toft Rasmussen Medlem

Ankenævnet (lære- & praktikpladser)Torben Andresen Politisk ansvarlig

Ankenævnet for erhvervsuddannelserBendt Egelund Medlem

Ankenævnet for søfartsforholdOle Philipsen Medlem

AOF – RepræsentantskabetClaus Jensen MedlemCarl Mahler Medlem

Arbejdermuseets bestyrelseOle Ibsen Medlem

Arbejdernes Landsbank – BestyrelsenThorkild E. Jensen Medlem

Arbejdernes Landsbank – RepræsentantskabetThorkild E. Jensen FormandTorben Poulsen MedlemClaus Jensen Suppleant



Arbejds- og ansættelsesretligt udvalgClaus Jensen MedlemKeld Bækkelund Hansen Suppleant

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)Per Påskesen Medlem

Arbejdsmarkedets TillægspensionThorkild E. Jensen Medlem

ArbejdsmiljørådetKenneth Markfoged Bergen Medlem

Arbejdsmiljøudvalget for DM-ArbejdsgiverUlrik Rasmussen Medlem

Arbejdsmiljøudvalget for DS Håndværk og IndustriUlrik Rasmussen Medlem

Arbejdsmiljøudvalget for elektronikindustrienUlrik Rasmussen Medlem

Arbejdsmiljøudvalget for IT-områdetJan Toft Rasmussen Medlem

Arbejdsretten – dommerThorkild E. Jensen Medlem

Arbejdstilsynets KræftrevisionsudvalgJan Toft Rasmussen Medlem

Arbejdstilsynets Revisionsudvalg for grænseværdierJan Toft Rasmussen Medlem

Arbejdstilsynets TrykbeholderudvalgJørgen Moltzen Medlem

Arbejdstilsynets Udvalg epoxyharpiks dispensationerJørgen Moltzen Medlem

Arbejdstilsynet – Kemiske stoffer leverandørerJan Toft Rasmussen Medlem

ATV – TænketankenThorkild E. Jensen Medlem



Autobranchens arbejdsmiljøudvalgPeter Bjørn Poulsen NæstformandJørgen Moltzen MedlemUlrik Rasmussen Medlem

AvidenZJørgen Moltzen NæstformandUlrik Rasmussen Medlem

BAT – AMUKjeld Husted MedlemUlrik Rasmussen Medlem

BAT – BestyrelseKjeld Husted Medlem

BAT – Erhvervs- og Arbejdsmarkedspolitisk udvalgHenrik Keinicke Medlem

BAT – GrønlandsudvalgetKjeld Husted Medlem

BAT – OverenskomstudvalgKjeld Husted Medlem

BAT – UdlandsudvalgKjeld Husted Formand

BERJens Frank Medlem

Bestyrelsen – Bornholms ErhvervsskoleKlaus Lambrecht Holm Medlem

Bestyrelsen – CELFEjvind Johan Demuth Heinecke Medlem

Bestyrelsen – CPH WestHenrik Stilling Formand

Bestyrelsen – Den Jyske Håndværkerskole i HadstenPalle Langkjær Medlem

Bestyrelsen – Erhvervsskolen NordsjællandHugo Krabbe Nielsen Medlem



Bestyrelsen – Erhvervsskolerne i ÅrsKarsten Nielsen MedlemLeon Klysner Sørensen Medlem

Bestyrelsen – EUC LillebæltJørgen Gregersen Christoffersen FormandKaj Thybo Mortensen Medlem

Bestyrelsen – EUC VestTonny Find Nielsen Formand

Bestyrelsen – EUC-NordJørn Erik Larsen Medlem

Bestyrelsen – EUC-NordvestErik Bjerre Kristensen Medlem

Bestyrelsen – EUC-SjællandSteffen Jesper Egger Hansen Medlem

Bestyrelsen – EUC-SydJesper Lund Medlem

Bestyrelsen – Fredericia MaskinmesterskoleJens Jørgensen Medlem

Bestyrelsen – HansenbergJens Peter Nielsen Medlem

Bestyrelsen – HerningsholmEgon Nykjær Medlem

Bestyrelsen – Industriens UddannelserPer Påskesen Formand

Bestyrelsen – Københavns MaskinmesterskoleErling Jensen Medlem

Bestyrelsen – Københavns Tekniske SkoleRené Nielsen Medlem

Bestyrelsen – Medieskolerne, ViborgSteen Allan Nielsen Medlem

Bestyrelsen – MercantecKnud Kjærgaard Jensen Medlem



Bestyrelsen – Randers Tekniske SkoleHenrik Leth Medlem

Bestyrelsen – Roskilde Tekniske SkoleJacob Birch Laursen Medlem

Bestyrelsen – Selandia – Center for ErhvervsuddannelserArne Eskild Petersen Medlem

Bestyrelsen – Silkeborg Tekniske SkoleSvend Skov Jensen Medlem

Bestyrelsen – Skive Tekniske SkoleBjarne Jensen Medlem

Bestyrelsen – Svendborg Tekniske SkoleJørn Vagn Jensen Medlem

Bestyrelsen – Syddansk Erhvervsskole, VejleJohn Rasmussen Formand

Bestyrelsen – Syddansk Erhvervsskole, OdenseLars Henning Hansen Medlem

Bestyrelsen – TECPer Påskesen FormandPreben Christensen Medlem

Bestyrelsen – Uddannelsescenter HolstebroMogens Davidsen Medlem

Bestyrelsen – Uddannelsescenter Skjern-RingkøbingHelge Albertsen MedlemKim Hvid Thomsen Medlem

Bestyrelsen – VIA ErhvervsuddannelserBjarne Kvist Sørensen Forbundsansvarlig

Bestyrelsen – ZBCGert Herner Svendsen Næstformand

Bestyrelsen – Aalborg Tech CollegeKurt Tinus Nielsen Medlem

Bestyrelsen – Århus MaskinmesterskoleLasse Bøttcher Medlem



Bestyrelsen – Århus TECHAage Rohr Søby Madsen Formand

Besætningsnævnet (søfarende)Ole Philipsen Politisk ansvarlig

Billedmediernes Faglige UdvalgErling Jensen Medlem

Brancheudvalg for rørsmede og rørkonsulenterKjeld Husted FormandFinn Sørensen MedlemJan Rousseau Kelgren MedlemSteen Gransgaard MedlemHans Chr. Lund Medlem

Brancheudvalgets ArbejdsudvalgKjeld Husted Formand

Bygge og Anlæg – BARUlrik Rasmussen Medlem

Center for Industriel ProduktionMikael Bay Hansen Medlem

Center for UngdomsforskningMichael Antonsen Politisk ansvarligRune Albertsen Suppleant

Certifi ceringsudvalg for plastsvejsere – P 17Torben Andresen Lindhardt Medlem

CFU – FællesudvalgKeld Bækkelund Hansen Medlem

COThorkild E. Jensen Formand

CO – BarselsudvalgPeter Faber Politisk ansvarlig

CO – CentralledelsenThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen MedlemKenneth Markfoged Bergen MedlemPer Påskesen MedlemKeld Bækkelund Hansen Medlem



Erik Falck Damborg MedlemJørn Erik Larsen MedlemJørn Vagn Jensen MedlemAllan Thomsen MedlemRené Nielsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemLars Henning Hansen MedlemJan Overgaard Gregersen Medlem

CO – ESU-udvalgErik Back Wiberg Medlem

CO – ForretningsudvalgThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen MedlemKeld Bækkelund Hansen Medlem

CO – Hjemme/distancearbejdeMichael Antonsen Medlem

CO – Industriens Ligestillings- og FamiliepolitiskAnne-Lise Nyegaard Medlem

CO – Internationalt udvalgJens Boe Andersen Medlem

CO – Lønsystemudvalg – det permanenteHenrik Jensen Medlem

CO – Maritime UdvalgClaus Jensen MedlemMikael Bay Hansen MedlemJørgen Gregersen Christoffersen MedlemJørn Erik Larsen MedlemAnders Laubjerg MedlemLars Henning Hansen Medlem

CO – MiljøudvalgKenneth Markfoged Bergen FormandJan Toft Rasmussen Medlem

CO – OrganisationsudvalgClaus Jensen MedlemKeld Bækkelund Hansen Suppleant

CO – OverenskomstudvalgetKeld Bækkelund Hansen Medlem



CO – PensionsudvalgKasper Palm Medlem

CO – StøberiudvalgTorben Andresen Lindhardt MedlemArne Eskild Petersen Medlem

CO – TimeudvalgPer Påskesen Medlem

CO – UddannelsesudvalgPer Påskesen Formand

CO – Udvalget for Energiproduktion og -DistributionKeld Bækkelund Hansen Medlem

CO – ØresundsudvalgKjeld Husted Medlem

CO/DI – EU-koordinationsudvalgetThorkild E. Jensen MedlemJens Boe Andersen Medlem

CO/DI – Fælles MiljøudvalgKenneth Markfoged Bergen FormandJan Toft Rasmussen Medlem

CO/DI – Industripolitisk udvalgThorkild E. Jensen MedlemMikael Bay Hansen Medlem

CO/DI – Udvalget vedr. Social DimensionJens Boe Andersen Medlem

Coop Danmarks forhandlingsudvalg, HandelskartelletPeter Faber Medlem

Coop Danmarks forhandlingsudvalg, LO, HovedaftalePeter Faber Medlem

Copydan, 3 foreninger og Samrådet for ophavsretMichael Antonsen Medlem

CP Inspection Certifi ceringsudvalgErling Jensen Formand



DANISKA – KoordinationsudvalgetNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Danmarks SmykkemuseumKaj Thybo Mortensen FormandJørgen Møller Revisor

Danmarks VækstrådThorkild E. Jensen MedlemHenrik Keinicke Medlem

Dansk Erhvervsinvestering A/SThorkild E. Jensen Formand

Dansk MaskinhandlerforeningPer Påskesen Medlem

Dansk RobotforeningMikael Bay Hansen Medlem

Dansk Robotforening – Lokale uddannelsesudvalgMikael Bay Hansen Medlem

Den Danske Europabevægelse – FUJens Boe Andersen Medlem

Den Danske Europabevægelse – HBJens Boe Andersen Medlem

Det Faglige Udvalg for Digital MediaErling Jensen MedlemPreben Christensen Medlem

Det faglige udvalg for EventteknikeruddannelsenErling Jensen Medlem

Det Faglige Udvalg for IndustrioperatøruddannelsenTorben Andresen Lindhardt Medlem

Det Landsparitetiske udvalgKjeld Husted NæstformandClaus Jensen MedlemKeld Bækkelund Hansen MedlemErik Falck Damborg Medlem

Det Permanente Udvalg (Rørprislisten)Kjeld Husted Medlem



Det Økonomiske RådThorkild E. Jensen Medlem

DIS KontaktudvalgetOle Philipsen Formand

DRAJørgen Hansen FormandIda Kastberg MedlemOle Mølgaard Andersen MedlemMargit Lund MedlemEigil Foged Medlem

Driftsudvalget for MedlemskontaktAnders Frederik Gjesing FormandHenrik W. Olsen MedlemSteffen Stripp MedlemAase Nielsen Sekretær

DS EfteruddannelseKeld Bækkelund Hansen Medlem

DS Håndværk & Industri kontaktudvalgetThorkild E. Jensen MedlemClaus Jensen MedlemKeld Bækkelund Hansen MedlemPer Påskesen MedlemKenneth Markfoged Bergen Medlem

DSU – MorgenkaffemøderRune Albertsen Medlem

EEO – Erhvervsskolernes ElevorganisationRune Albertsen Medlem

Efterskolen Bisnapgård – BestyrelsenKurt Tinus Nielsen MedlemKarl Johan W. Christensen Medlem

eIndkomst – AK SamvirkeCamilla Sander Medlem

eIndkomst – PensionsstyrelsenCamilla Sander Medlem

EMF – Arbejdsgruppe vedr. forsvarsmaterielMikael Bay Hansen Medlem



EMF – EksekutivkomiteenThorkild E. Jensen MedlemJens Boe Andersen Tilforordnet

EMF – IndustripolitikHenrik Keinicke Medlem

EMF – SkibsværftsgruppenAllan Lyngsø Madsen Medlem

EMF – Social Dialog – skibsværfterAllan Lyngsø Madsen Medlem

EMF – StyrekomitéThorkild E. Jensen Medlem

EMF – Udvalg for informations- og kommunikationsteknologiTorben Andresen Medlem

EMF – VirksomhedskomitéClaus Jensen Medlem

EMF Committee Equal OpportunityAnne-Lise Nyegaard Medlem

EnergiklagenævnetJørgen Moltzen Medlem

ENS Offshore sikkerhedsrådetJan Toft Rasmussen Suppleant

EPSU – Standing Committee On Public Utilities Niels Erik Ingerslev Jeppesen Suppleant

ErhvervssygdomsudvalgetPeter Bjørn Poulsen Medlem

EU – Specialudvalg for klima- og energiMikael Bay Hansen Medlem

EU-Specialudvalget for IT- og TelekommunikationMichael Antonsen MedlemTorben Andresen Lindhardt Medlem

Evalueringsgruppe – TR-uddannelserPer Påskesen Medlem



EWPF, Board of TrusteesThorkild E. Jensen Medlem

Fagbevægelsens Erhvervsinvestering FEASThorkild E. Jensen Formand

Faglig følgegruppe Benchmarking – PensionsstyrelsenLeif Jensen Medlem

Faglig udvalg for maritime metaluddannelserKeld Bækkelund Hansen MedlemTorben Andresen Lindhardt Medlem

Falck-pensionsudvalgErik Back Wiberg Medlem

FO – sygdomsramte erhvervsaktive borgereJørgen Bernbom Medlem

FolkeferieBo Stenør Larsen Medlem

Fonden af 1959Thorkild E. Jensen FormandTorben Poulsen Medlem

Fonden Bangsbo Fort, FrederikshavnKenneth Markfoged Bergen Medlem

Forbrugsforeningen – RepræsentantskabetKeld Bækkelund Hansen Medlem

Forbundets ArbejdsmarkedsudvalgTorben Poulsen FormandJens Frank MedlemMads A. Engelbrecht MedlemEjvind Johan Demuth Heinecke MedlemHelge Albertsen MedlemHenrik Leth MedlemJørn Erik Larsen MedlemKurt Nissen MedlemRené Nielsen MedlemJohn Larsen MedlemTommy Nielsen Ahrensberg Medlem



Forbundets AutoudvalgClaus Jensen FormandJan Paag Rasmussen MedlemLasse Bøttcher MedlemKurt Nielson MedlemThorkil Greve MedlemHans W Vestergaard MedlemJohn Schmidt Jeppesen Sekretær

Forbundets Edb-ad hoc-udvalgTorben Poulsen Politisk ansvarligClaus Jensen NæstformandAnders Frederik Gjesing MedlemHenrik Oppenhejm MedlemJørn Erik Larsen MedlemKurt Johansen MedlemRené Nielsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen Medlem

Forbundets Edb-udvalgTorben Poulsen FormandHenrik Oppenhjem MedlemLeif Andersen MedlemDorthe Lindhardt MedlemRikke Høgh Darmer Medlem

Forbundets Edb-udvalg (politisk)Torben Poulsen FormandClaus Jensen MedlemHenrik Oppenhejm MedlemKurt Johansen MedlemAnders Frederik Gjesing Medlem

Forbundets ForretningsudvalgThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen NæstformandTorben Poulsen MedlemKenneth Markfoged Bergen MedlemKeld Bækkelund Hansen MedlemPer Påskesen MedlemErik Falck Damborg MedlemJørn Erik Larsen MedlemJørn Vagn Jensen MedlemRené Nielsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemJens Boe Andersen TilforordnetMikael Bay Hansen Tilforordnet



Anders Frederik Gjesing TilforordnetJohn Schwartzbach TilforordnetSteen Jacobsen Tilforordnet

Forbundets Guld- & SølvudvalgMichael Antonsen FormandAnnette S. Odgaard MedlemBritta Andreasen MedlemSonja Jytte Juul Smith-Sivertsen MedlemLine H. Thomsen MedlemAnne Hjort MedlemMads Teglbjærg MedlemMaj-Britt G. Kristoffersen Medlem

Forbundets HovedbestyrelseThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen NæstformandTorben Poulsen MedlemKenneth Markfoged Bergen MedlemKeld Bækkelund Hansen MedlemPer Påskesen MedlemAllan Thomsen MedlemAnders Laubjerg MedlemBjarne Kvist Sørensen MedlemCarsten Nielsen MedlemEgon Nykjær MedlemEjvind Johan Demuth Heinecke MedlemErik Falck Damborg MedlemHelge Albertsen MedlemHenrik Leth MedlemJohn Schwartzbach MedlemJørgen Gregersen Christoffersen MedlemJørn Erik Larsen MedlemJørn Vagn Jensen MedlemKlaus Lambrecht Holm MedlemMogens Jensen MedlemOle Madsen MedlemRené Nielsen MedlemSteen Jacobsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemSvend Skov Jensen MedlemPalle Langkjær MedlemJesper Lund MedlemLars Andersen MedlemPoul Erik W. Christensen MedlemLars Henning Hansen MedlemPreben Christensen Medlem



Eigil Foged MedlemArne Eskild Petersen MedlemJan Overgaard Gregersen MedlemDan Holmgaard Rasmussen MedlemAksel Hansen MedlemChristian Andersen Christensen MedlemKarl Johan W. Christensen MedlemMathias Melchior Skov MedlemOle Philipsen MedlemKim Hauborg MedlemKent Madsen MedlemJens Boe Andersen TilforordnetMikael Bay Hansen TilforordnetAnders Frederik Gjesing Tilforordnet

Forbundets Ligebehandlings- og Familiepolitiske UdvalgAnne-Lise Nyegaard FormandPia Haandbæk MedlemIda Kastberg MedlemUlla Puck MedlemOle Mølgaard Andersen MedlemJohn Larsen MedlemLars Bundgaard Jensen MedlemTommy Nielsen Ahrensberg MedlemKatrine Tinghus Kristensen MedlemJens Collitz Hansen Medlem

Forbundets lille kongresudvalgThorkild E. Jensen Politisk ansvarligClaus Jensen NæstformandTorben Poulsen MedlemMikael Bay Hansen MedlemJens Boe Andersen MedlemAnders Frederik Gjesing MedlemCarl Kain Mahler Sekretær

Forbundets Lov- og OrganisationsudvalgClaus Jensen Politisk ansvarligTorben Poulsen MedlemErik Falck Damborg MedlemJørn Erik Larsen MedlemJørn Vagn Jensen MedlemRené Nielsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemCarl Kain Mahler Sekretær



Forbundets Miljø- og SocialudvalgKenneth Markfoged Bergen FormandJohn Haagen Nielsen MedlemHans Jørgen Petersen MedlemPalle Steen Jensen MedlemHans Flemming Christiansen MedlemJan Stourup MedlemJørgen Moltzen TilforordnetPeter Bjørn Poulsen TilforordnetUlrik Rasmussen Tilforordnet

Forbundets OplysningsudvalgCarl Kain Mahler FormandFlemming Jørgen Petersen MedlemHans Jørn Nielsen MedlemKlaus Lambrecht Holm MedlemTage Nielsen MedlemFinn Andersen MedlemHenrik William Olsen Sekretær

Forbundets Samarbejdsudvalg (personale)Torben Poulsen FormandLotte Gudmandsen NæstformandClaus Jensen MedlemHenrik Jensen MedlemPia Ibsen MedlemKirsten Rasmussen MedlemAlan Parnes MedlemPer Ohlsen MedlemAnne Grethe Thygesen MedlemBerit Larsen Sekretær

Forbundets SeniorudvalgOle Ibsen FormandJohn Erling Jensen MedlemMogens Christensen MedlemPoul Verner Hansen MedlemErik Jensen MedlemHenning Blok Madsen Sekretær

Forbundets SkolestyrelseThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen MedlemTorben Poulsen MedlemJens Boe Andersen MedlemJørn Erik Larsen MedlemJørn Vagn Jensen Medlem



René Nielsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemErik Falck Damborg Medlem

Forbundets TLU – Tele LigebehandlingsudvalgIda Kastberg FormandUlla Puck MedlemOle Mølgaard Andersen MedlemKirsten Dall MedlemAnne-Lise Nyegaard Tilforordnet

Forbundets UddannelsesudvalgPer Påskesen FormandErling Jensen MedlemJohn Schwartzbach MedlemKarsten Nielsen MedlemRune Albertsen MedlemTrine Rasmussen MedlemSvend Skov Jensen MedlemTommy Dalgaard Nielsen MedlemJeana Jørgensen MedlemArne Eskild Petersen MedlemJan Hendriksen Medlem

Forbundets udvalg for Offentligt AnsatteKeld Bækkelund Hansen FormandNiels Erik Ingerslev Jeppesen MedlemOle Rosschou MedlemFlemming Rasmussen MedlemHolger Maskov MedlemNiels M. Jakobsen MedlemLars Andersen MedlemPer Knudsen MedlemJan Mortensen MedlemAllan Jensen MedlemBjørk Vestergaard Poulsen MedlemErik Møller Bendsen MedlemArne Staun Sørensen MedlemKasper Palm Suppleant

Forbundets Udvalg om hjemmesideTorben Poulsen MedlemMikael Bay Hansen MedlemCarl Kain Mahler MedlemRune Albertsen MedlemTorben Andresen Lindhardt MedlemMajken Baarstrøm Kidmose Medlem



Kasper Hyllested MedlemHenrik Strassmann MedlemPenti Spangsberg Medlem

Forbundets UngdomsudvalgRune Albertsen FormandJesper Clausen MedlemMathias Melchior Skov MedlemRobert Henning Larsson MedlemMads Holm MedlemPer Schantz Andersen MedlemPoul René Jørgensen MedlemAnders Kris Sten MedlemPer Weberg MedlemJørgen Nielsen MedlemFrederik Andersen SuppleantTheis Jensen SuppleantAnne-Kathrine Nielsen SuppleantChristian Torp Lauritsen Suppleant

FORCE – inst. Certifi ceringskomitéTorben Andresen Medlem

ForebyggelsesfondenKenneth Markfoged Bergen SuppleantJan Toft Rasmussen Suppleant

Foreningen Knivholt Hovedgaard, FrederikshavnKenneth Markfoged Bergen Medlem

Forhandlingsudvalget for KL´s arbejdstidsaftaleNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudvalget for KL´s assistenter, mester, driftlederNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudvalget for KL´s OK for håndværkereNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudv. for KL´s værkstedsoverenskomstNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudvalg. for KL’s fællesaftale om Ny LønNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudvalg. for RLTN`s arbejdstidsudvalgNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem



Forhandlingsudvalg. for RLTN´s OK håndværkereNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudvalg. for RLTN´s værksteds OKNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forhandlingsudvalg. For RLTN’s fællesaftale om Ny LønNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Forsvarets følgegruppe for industrisamarbejdskontr.Mikael Bay Hansen Medlem

Forsvarets MaterielnævnMikael Bay Hansen Medlem

Fuldmagtshavere, D.M.s check m.v.Thorkild E. Jensen FormandClaus Jensen NæstformandTorben Poulsen HovedkassererKurt Johansen MedlemRené Nielsen Medlem

Fællesfonden af 1961Kjeld Husted Medlem

Fællesklagenævnet ALKA/Metal vedr. F-U-forsikringPeter Bjørn Poulsen Medlem

Fællessekretariatet m/Blik & RørKjeld Husted Næstformand

Fællesudvalget – Dansk MaskinhandlerforeningKeld Bækkelund Hansen Medlem

GIMK – Grafi sk Kartel – FUMichael Antonsen Medlem

GIMK – Grafi sk Kartel – HBMichael Antonsen MedlemErling Jensen Medlem

GIMK MiljøudvalgJørgen Moltzen Medlem

Grænseudvalg – Blik & RørClaus Jensen ForbundsansvarligPer Påskesen Medlem



Grænseudvalg – Dansk El-ForbundClaus Jensen ForbundsansvarligPer Påskesen Medlem

Grænseudvalg – Ledernes HovedorganisationClaus Jensen ForbundsansvarligPer Påskesen Medlem

Grænseudvalg – 3FClaus Jensen ForbundsansvarligPer Påskesen Medlem

Grænseudvalg – Teknisk LandsforbundClaus Jensen ForbundsansvarligPer Påskesen Medlem

Handelsfl ådens VelfærdsrådOle Philipsen Formand

Handelskartellet – HovedbestyrelsenPeter Faber Medlem

Helbredsnævnet for SøfartenOle Philipsen Medlem

Håndværker-, Arbejder- og IndustrimuseetOle Ibsen Medlem

Håndværkerskolehjemmet af 1973Trine Rasmussen Næstformand

I-BAR (Industriens Branchearbejdsmiljøråd)Kenneth Markfoged Bergen FormandJan Toft Rasmussen Medlem

I-BAR FUKenneth Markfoged Bergen MedlemJan Toft Rasmussen Medlem

IKUF, Industriens Kompetence- og UdviklingsfondThorkild E. Jensen Medlem

IMF – SkibsværftsektionenClaus Jensen Medlem

IMF’s arbejdsgruppe om handel og udviklingJens Boe Andersen Medlem



IN´s MiljønetværkKenneth Markfoged Bergen Medlem

Industriansatte i NordenPer Påskesen Medlem

Industrianställda i Norden – IN – StyrelsenThorkild E. Jensen MedlemJens Boe Andersen Suppleant

Industrianställda i Norden – IN Industripol. NetværkHenrik Keinicke Medlem

Industriens Pension Service A/SThorkild E. Jensen Medlem

Industriens Pensionsforsikring A/SThorkild E. Jensen MedlemClaus Jensen Medlem

IndustriPension Holding A/SThorkild E. Jensen MedlemClaus Jensen Medlem

InterforcekomiteenThorkild E. Jensen Medlem

ITF`s Off Shore Task Force (Danmarks repr.)Ole Philipsen Delegeret

ITF’s Fair Practice Committee (Danmarks repr.)Ole Philipsen Delegeret

IUS, Industriens Udviklings- og SamarbejdsfondThorkild E. Jensen Medlem

Kampagneforum – AK-SamvirkeLeif Jensen Medlem

Kontaktudvalget for regioner og kommunerNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

KTO – BestyrelsenKeld Bækkelund Hansen MedlemNiels Erik Ingerslev Jeppesen Suppleant



KTO – Bestyrelsens sekretariatNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

KTO – ForhandlingsudvalgetKeld Bækkelund Hansen Suppleant

KTO – RepræsentantskabetKeld Bækkelund Hansen MedlemNiels Erik Ingerslev Jeppesen MedlemLars Andersen Medlem

Københavns Forskerpark – SymbionMikael Bay Hansen Medlem

LG – RepræsentantskabetThorkild E. Jensen Medlem

LO – 37. ordinære kongres 2011Thorkild E. Jensen DelegeretClaus Jensen DelegeretTorben Poulsen DelegeretKenneth Markfoged Bergen DelegeretKeld Bækkelund Hansen DelegeretPer Påskesen DelegeretAnne-Lise Nyegaard DelegeretAllan Thomsen DelegeretAnders Laubjerg DelegeretArne Eskild Petersen DelegeretBjarne Kvist Sørensen DelegeretDan Holmgaard Rasmussen DelegeretEgon Nykjær DelegeretEjvind Johan Demuth Heinecke DelegeretErik Falck Damborg DelegeretHelge Albertsen DelegeretHenrik Leth DelegeretJan Overgaard Gregersen DelegeretJan Paag Rasmussen DelegeretJesper Lund DelegeretJohn Schwartzbach DelegeretJørgen Gregersen Christoffersen DelegeretJørn Erik Larsen DelegeretJørn Vagn Jensen DelegeretKarl Kristian Høst Sørensen DelegeretKim Hauborg DelegeretLars Andersen DelegeretLars Henning Hansen DelegeretOle Madsen Delegeret



Poul Erik W. Christensen DelegeretPreben Christensen DelegeretRené Nielsen DelegeretSteen Jacobsen DelegeretSteffen Jesper Egger Hansen DelegeretSvend Skov Jensen DelegeretAage Rohr Søby Madsen Delegeret

LO – Alliance for lige muligheder – tværfagligAnne-Lise Nyegaard Medlem

LO – Arbejdsgruppe – Organisationspol. vedr. SkolekontaktHenning Blok Madsen Medlem

LO – Arbejdsgruppe for klima- og energiMikael Bay Hansen Medlem

LO – Arbejdsgruppe vedr. erhvervspolitikHenrik Keinicke Medlem

LO – ASU, arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgetKenneth Markfoged Bergen MedlemJan Toft Rasmussen Medlem

LO – Daglig LedelseThorkild E. Jensen Medlem

LO – DagpengegruppenTorben Poulsen Politisk ansvarlig

LO – Det koordinerende SkolekontaktudvalgHenning Blok Madsen Medlem

LO – Det kønsopdelte arbejdsmarkedAnne-Lise Nyegaard Medlem

LO – Det permanente vejledningsudvalgJørgen Moltzen Medlem

LO – Det Ungdomspolitiske UdvalgRune Albertsen Medlem

LO – Dokumentation og analyseKai Nordhald Bloch Medlem

LO – Erhvervssygdomsudvalgs KoordinationsgruppePeter Bjørn Poulsen Medlem



LO – Etnisk ligestillingAnne-Lise Nyegaard Medlem

LO – Faglige SeniorerOle Ibsen Næstformand

LO – ForhandlingsudvalgThorkild E. Jensen Medlem

LO – Forhandlingsudvalg (SALA)Keld Bækkelund Hansen Medlem

LO – GlobaliseringsudvalgJens Boe Andersen Medlem

LO – HovedbestyrelsenThorkild E. Jensen MedlemClaus Jensen MedlemAnne-Lise Nyegaard Medlem

LO – Hvidbog om ulighedMikael Bay Hansen Suppleant

LO – Internationale netværkJens Boe Andersen Medlem

LO – Ligestillingspolitisk UdvalgClaus Jensen Politisk ansvarligAnne-Lise Nyegaard Medlem

LO – MedlemsorganiseringJohn Schmidt Jeppesen Medlem

LO – Netværksgruppe om medlemsorganiseringHenrik William Olsen Medlem

LO – Nordisk Samarbejdskomité (SAMAK)Thorkild E. Jensen Medlem

LO – Organisationspolitisk udvalg Claus Jensen MedlemCarl Kain Mahler Suppleant

LO – Pensionspolitisk NetværkThorkild E. Jensen Medlem



LO – Plus StrategiudviklingsgruppenHenning Blok Madsen Medlem

LO – RevisionskomitéTorben Poulsen Hovedkasserer

LO – Styregruppe for FIU-LigestillingsindsatsAnne-Lise Nyegaard Formand

LO – TrepartsforumThorkild E. Jensen Medlem

LO – Uddannelsespolitisk udvalgPer Påskesen MedlemTrine Rasmussen Medlem

LO – Udvalg vedr. økonomisk politik og overenskomstforholdThorkild E. Jensen Medlem

LO – Udvalg om arbejdsskaderPeter Bjørn Poulsen Medlem

LO – Velfærds- og Fordelingspolitisk UdvalgThorkild E. Jensen MedlemHenrik Keinicke Medlem

LO – Arbejdsmarkedspolitisk UdvalgTorben Poulsen Politisk ansvarligJens Frank Medlem

LO – Koordinationsgruppe vedr. lokal og regional beskæftigelseJens Frank MedlemMads A. Engelbrecht Medlem

LO – PartnerskabsstrategiJens Frank MedlemMads A. Engelbrecht Medlem

Lønmodtagernes DyrtidsfondThorkild E. Jensen Medlem

Lønmodtagernes Garantifond – AnkenævnetThorkild E. Jensen Medlem

Mainstreamingsnetværk – tværfagligt foraAnne-Lise Nyegaard Medlem



Medie-arbejdsgruppe under IT-udvalgetMichael Antonsen FormandBrian Pedersen MedlemFinn Christensen MedlemJørgen Krusaa Møller MedlemMichael Walther Borup MedlemDan Aagaard Monrad MedlemPreben Christensen Medlem

Metal- og maskinbranchens arbejdsmiljøudvalgJørgen Moltzen MedlemUlrik Rasmussen Medlem

Metalindustriens Lærlingeudvalgs JubilæumslegatPer Påskesen Formand

Metals ArbejdsmiljøgruppeCarl Kain Mahler MedlemHenrik Jacoby MedlemJørgen Moltzen MedlemRikke Høgh Darmer MedlemCamilla Sander MedlemIsabel Kyrel MedlemMette Aagaard MedlemJane Christiansen MedlemKirsten E. Hansen MedlemOve Hjort Olsen MedlemHans M. Nielsen MedlemRie Wulff MedlemLotte Hougaard Nielsen Medlem

Metals ArbejdsmiljøudvalgClaus Jensen FormandKenneth Markfoged Bergen MedlemCarl Kain Mahler MedlemCamilla Sander MedlemIsabel Kyrel Medlem



MI UdvalgetPer Påskesen FormandClaus Jensen MedlemRune Albertsen MedlemTrine Rasmussen MedlemAnders Laubjerg MedlemJørn Vagn Jensen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemSvend Skov Jensen MedlemJan Overgaard Gregersen Medlem

Mænds sundhed – tværfaglig foraJørgen Moltzen MedlemAnne-Lise Nyegaard Medlem

National center for kompetenceudviklingPer Påskesen Medlem

Nationale ligelønsnetværk – tværfaglig foraAnne-Lise Nyegaard Medlem

NOFS – Nordisk Ekspert- og ReferencegruppeNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Nordisk IN – samordningsgruppenJens Boe Andersen Medlem

Nordisk Metal – Forhandler arbejdsgruppeClaus Jensen Medlem

Nordisk Metalsekretariat – RevisorTorben Poulsen Medlem

Nordisk Transport Federations (bestyrelsen)Keld Bækkelund Hansen Medlem

NTF-Nordisk Transport Federation (jernbanedrift)Ole Rosschou Medlem

NTO (Nordisk Tele Union)Per Påskesen FormandMichael Antonsen Sekretær

OAO – EU-udvalgNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem



OAO – ForsvarOle Rosschou Medlem

OAO – RepræsentantskabetKeld Bækkelund Hansen MedlemEigil Foged Medlem

OAO-K – SekretariatsudvalgetNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

OAO-S – SekretariatsudvalgetOle Rosschou Medlem

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), FUKeld Bækkelund Hansen Medlem

Offshore partssamarbejdeJørgen Moltzen Medlem

Operation RingmærkningTorben Poulsen ForbundsansvarligJohn Schmidt Jeppesen MedlemKaj Thybo Mortensen MedlemLeif Jensen Medlem

OPU – OAO og Personalestyrelsens udvalgKeld Bækkelund Hansen Medlem

Organisationsudvalg – (Timandsudvalg)Claus Jensen FormandKeld Bækkelund Hansen MedlemAllan Thomsen MedlemErik Falck Damborg MedlemJørn Erik Larsen MedlemJørn Vagn Jensen MedlemRené Nielsen MedlemSteffen Jesper Egger Hansen MedlemHenrik Jensen Sekretær

Organisationsudvalg (VVS)Kjeld Husted Medlem

Organisator – medlemsgruppeCamilla Sander Medlem

Overenskomstnævnet af 1939Thorkild E. Jensen Medlem



Papirfabrikkerne – Ferie- og rekreationsforeningenBendt Egelund Medlem

PensionDanmark – Branchebestyrelse ByggeriKasper Palm Medlem

PensionDanmark – Grønne områdeKasper Palm Medlem

PensionDanmark – OrganisationsansatteKasper Palm Medlem

PensionDanmark – PensionsforsikringsaktieselskabKasper Palm Medlem

Politisk-økonomisk sekretariatsgruppe om OAO-strategiNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Post- og Telepersonalets underst. (PTU)Michael Antonsen Medlem

Præsidiet for Folk & ForsvarThorkild E. Jensen Medlem

PSI/ISKA – Public Services InternationalNiels Erik Ingerslev Jeppesen Medlem

Reach implementeringsudvalgJan Toft Rasmussen Medlem

Regionale Industripolitiske udvalg – Midt-Vest JyllandAllan Lyngsø Madsen Medlem

Regionale Industripolitiske Udvalg – BornholmRasmus Stoklund Holm-Nielsen Medlem

Regionale Industripolitiske Udvalg – NordjyllandRasmus Stoklund Holm-Nielsen Medlem

Regionale Industripolitiske Udvalg – Sydvest JyllandMads A. Engelbrecht Medlem

Regionale Industripolitiske Udvalg – SønderjyllandErling Jensen Medlem

Rejse- & KontraktudvalgetKeld Bækkelund Hansen Formand



Kjeld Husted MedlemErik Back Wiberg MedlemAnders Laubjerg MedlemErik Bjerre Kristensen MedlemJørgen Gregersen Christoffersen MedlemPoul Erik W. Christensen Medlem

REU – Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelserPer Påskesen MedlemTrine Rasmussen Medlem

Revisorer – HB-valgteSteffen Jesper Egger Hansen Medlem

RTI – Rådet for Teknologi og InnovationClaus Jensen Medlem

RørudvalgKjeld Husted Næstformand

Rådet for Internationalt UdviklingssamarbejdeThorkild E. Jensen MedlemJens Boe Andersen Suppleant

Sagkyndig dommer i Østre LandsretOle Philipsen Medlem

Samarbejdsnævnet LO/DAClaus Jensen Medlem

SamPension Administrationsselskab – BestyrelsenThorkild E. Jensen MedlemNiels Erik Ingerslev Jeppesen Suppleant

SamPension KP livsforsikring – RepræsentantskabetNiels Erik Ingerslev Jeppesen MedlemBenny Pedersen MedlemOle Rosschou SuppleantHolger Maskov SuppleantLars Andersen SuppleantKasper Palm Suppleant

SamPension KP livsforsikring – BestyrelsenThorkild E. Jensen Medlem

SamPension kundegruppebestyrelsen for StatsansatteKeld Bækkelund Hansen Medlem



Scandinavian LinkHenrik Keinicke Medlem

SCK BestyrelseKeld Bækkelund Hansen Medlem

Sector Committee LiftsJan Toft Rasmussen Medlem

SkibsfartsnævnetKeld Bækkelund Hansen Politisk ansvarlig

SkibstilsynsnævnetOle Philipsen Medlem

Store NordMichael Antonsen Sekretær

Styregruppen for AgitationsprojektetThorkild E. Jensen FormandClaus Jensen MedlemMikael Bay Hansen MedlemAnders Frederik Gjesing MedlemJohn Schmidt Jeppesen Sekretær

Sundhedsprojekt „Friske forsyninger“Anne-Lise Nyegaard MedlemJørgen Moltzen Medlem

Sundhedsprojekt „Stiholt“Anne-Lise Nyegaard MedlemJørgen Moltzen Medlem

Svejsecertifi ceringsudvalg – P 16Torben Andresen Lindhardt Medlem

Svejsepassekretariatet – styregruppen (SP)Torben Andresen Lindhardt Medlem

Sø- & HandelsrettenKeld Bækkelund Hansen Medlem

Søfartens BibliotekOle Philipsen Formand

Søfartens FerieboligerOle Philipsen Næstformand



Sølvrådet ved museet på KoldinghusKaj Thybo Mortensen Medlem

TekniqKjeld Husted MedlemUlrik Rasmussen Medlem

Teknologisk Institut – BestyrelsenThorkild E. Jensen Medlem

Teknologisk Institut – RepræsentantskabetThorkild E. Jensen Medlem

TEKSAMClaus Jensen Medlem

Teleudvalg (TLU)Per Påskesen FormandCarsten Nielsen MedlemIda Kastberg MedlemJohn Schwartzbach MedlemMichael Antonsen MedlemSteen Jacobsen MedlemSteen Friestrup Kristensen MedlemMogens Jensen MedlemEigil Foged MedlemChristian Andersen Christensen MedlemKirsten Dall Medlem

Tid til børnAllan Petersen MedlemHenning Blok Madsen MedlemMajken Baarstrøm Kidmose MedlemAnne-Lise Nyegaard Medlem

Trainee-kampagneTorben Andresen Lindhardt Medlem

TvistighedsnævnetBendt Egelund Pedersen Medlem

Uddannelsesfonden for SøfarendeOle Philipsen Medlem

Uddannelsesforbundet – KontaktudvalgetPer Påskesen Medlem



Uddannelsesrådet for Maritime UddannelserOle Philipsen Medlem

Udvalget for IT, Tele, Medie og ElektronikPer Påskesen FormandMichael Antonsen MedlemTorben Andresen Lindhardt MedlemBjarne Olsen MedlemGert Rothemeyer Sørensen MedlemLars Nyholm MedlemSteen Allan Nielsen MedlemTorben Hansen MedlemMichael Walther Borup MedlemPreben Christensen MedlemJohnny Witte Klarskov Medlem

Udviklingsfonden for regionale/kommunale HåndværkereNiels Erik Ingerslev Jeppesen NæstformandKeld Bækkelund Hansen Medlem

UG 1 – Industri og værktøjsteknikTorben Andresen Politisk ansvarligKai Bendixen MedlemBjarne Jensen Medlem

UG 2 – Smede og svejseteknikTorben Andresen Politisk ansvarligVagn Mogensen MedlemBrian Mikkelstrup Medlem

UG 3 – MekanikerområdetErling Jensen Politisk ansvarligJan Paag Rasmussen MedlemLasse Bøttcher MedlemHenrik Nipper Medlem

UG 4 – Automatik og elektronikTrine Rasmussen Politisk ansvarligHenrik Jensen MedlemKarl-Erik Rasmussen Medlem

UG 5 – Kommunikations- og informationsteknologiMichael Antonsen Politisk ansvarligTorben Hansen MedlemIvan Oht Medlem



UG 6 – Guld- og sølvsmedeteknikMichael Antonsen Politisk ansvarligAnnette S. Odgaard MedlemMichael Birkefeldt MedlemTine Raahauge Heeager Medlem

UG 7 – Det maritime områdeTorben Andresen Lindhardt Politisk ansvarligHenrik Kragh Medlem

UHT RepræsentantskabNiels Erik Ingerslev Jeppesen FormandKeld Bækkelund Hansen Medlem

U-landssekretariatet – BestyrelseThorkild E. Jensen MedlemClaus Jensen Suppleant

U-landssekretariatet – OplysningsudvalgJens Boe Andersen Medlem

UNI – EuropaPer Påskesen MedlemMichael Antonsen Medlem

UNI – VerdenMichael Antonsen Medlem

UNI Europa WomenAnne-Lise Nyegaard Medlem

UNI Norden KvinderAnne-Lise Nyegaard Medlem

VEU-rådetPer Påskesen Medlem

VEU-rådet – ØkonomigruppenPer Påskesen Medlem

Working group on regulation and competition (UNI)Per Påskesen Formand

Young Enterprise/Fonden for Entreprenørskab – Supervisory CommiteeThorkild E. Jensen MedlemHenrik Keinicke Medlem



Forbundsudvalgenes kommissorium1. Oplysningsudvalget:Oplysningsudvalget skal – ud fra de midler, der bliver stillet til rådighed – organisere og koordinere forbundets oplysningsarbejde gennem et samarbejde mellem regionerne ved:• At være mellemled mellem forbund, regioner og afdelinger.• At gennemføre centralt besluttede aktiviteter så ensartet som muligt.• At medvirke ved planlægning af forbundets forskellige medlemsakti-

viteter på regionsplan.• At foranledige udarbejdelse af materialer og gennemgå disse, herun-

der også kulturelle aktiviteter.• At være så aktuelle som muligt.• At arbejde for tværfagligt oplysningsarbejde.

Der etableres oplysningsudvalg i hver region.

2. Uddannelsesudvalget:Uddannelsesudvalget tager udgangspunkt i, at kernen i udvalget udgø-res af Metals Uddannelsessekretariat og én repræsentant fra hver af de fem regioner samt én person (ungdom) fra Organisationssekretariatet.

Udvalgets overordnede formål er at bidrage til Dansk Metals målsæt-ning om højnelse af de faglige uddannelser, herunder etablering af relevante efteruddannelser.Udvalgets primære opgaver er at understøtte regional uddannelsespo-litisk strategi ved at bidrage til koordinering og udvikling af aktiviteter og stimulere til yderligere indsats på uddannelsesområdet. Udvalget har herunder til opgave at medvirke til formulering af uddannelsespoli-tiske indstillinger til hovedbestyrelsen.

Med udgangspunkt i behovene er det bl.a. udvalgets opgave at:• Medvirke til afdækning af initiativer der som følge af samfunds- og

markedsudviklingen er nødvendige for at sikre udviklingen i regio-nens brancher og dens virksomheder.

• Medvirke til at afdække og fremme de former og værktøjer der bedst understøtter vidensdeling i regionerne.

• Varetage relationer til relevante myndigheder og organisationer, her-under uddannelsesinstitutioner.

• Forestå kommunikation i forhold til medlemmer og omverdenen om relevante emner, holdninger og resultater.

• Der etableres uddannelsesudvalg i hver region.

3. Miljø- og Socialudvalget:Miljø- og Socialudvalget har til formål at fremme og videreføre fagbe-vægelsens målsætning for et bedre arbejdsmiljø, herunder at arbejde for udbygning af lovgivningen på området.



Miljø- og Socialudvalget skal i nært samarbejde med de enkelte for-bundsudvalg, regionsudvalg og afdelinger arbejde for opfyldelse af lov-givningens bestemmelser, samt arbejde for at medlemmerne orienteres om sociale spørgsmål og arbejdsmiljøproblemer.

Miljø- og Socialudvalgets opgave er ligeledes at bistå afdelingen og/el-ler afdelingernes medlemmer, når problemer på udvalgets område gør dette påkrævet.

Der etableres miljøudvalg i hver region.

4. Ungdomsudvalget:Ungdomsudvalget har til formål at rådgive og medvirke til en styrkelse af det organisatoriske ungdomsarbejde.

Udvalget skal endvidere danne grundlag for aktiviteter og initiativer som:• Fremmer bestræbelserne på størst mulig integrering (ligestilling) af

lærlingene og elever, der gennemfører deres praktik på erhvervssko-lerne, i forbundsorganisationen, herunder oprettelse af ungdomsud-valg i alle afdelinger.

• Fremmer forbundets arbejde for sikring af de bedst mulige uddannel-ser til industriens unge, og varetagelse af lærlingenes og praktikele-vernes interesser i forbedring af løn-, uddannelses- og arbejdsforhold.

• Fremmer forbundets placering i et tværfagligt ungdomsfællesskab, der inden for arbejderbevægelsens rammer har til formål at samle og engagere fl est mulige af fagbevægelsens unge omkring aktiviteter, der kan medvirke til løsning af fælles organisatoriske, faglige, uddan-nelsesmæssige og politiske problemer.

Der etableres ungdomsudvalg i hver region.

5. Arbejdsmarkedsudvalget:Arbejdsmarkedsudvalget er rådgivende for forbundet og skal gennem afdelingernes regioner, LO’s sektioner samt det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og de regionale Beskæftigelsesråd (RBR) fremme forbundets ar-bejdsmarkedspolitik.

Medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget skal med baggrund i det lokale arbejdsmarked informere forbundet om den målsætning, man lokalt udmelder i de 4 arbejdsmarkedsregioner og i de lokale Beskæfti-gelsesråd.

Endvidere skal udvalgsmedlemmerne i videst mulig omfang opsamle erfaringer og resultater, som er opnået gennem det lokale Beskæftigel-sesråd samt det regionale Beskæftigelsesråd med henblik på at udveksle resultater med andre af udvalgets medlemmer.



Arbejdsmarkedssekretariatet fungerer som serviceorgan for forbundets medlemmer som er valgt i LBR og RBR.

Erfaringer og resultater kan være inden for de indsatsområder man lo-kalt har prioriteret.Indsatsområderne kan f.eks. være følgende:• Unge• Seniorpolitik• Indvandrere/fl ygtninge/nydanskere• A-kasseforhold/-lovgivning• Efteruddannelse/aktivering• Jobrotation• Fleksjob• Projekter• Løntilskud• Det rummelige arbejdsmarkedArbejdsmarkedsudvalget skal ud fra forbundets arbejdsmarkedspolitiske holdninger og med skyldig hensyntagen til de lokale mål og resultatkrav vejlede og rådgive afdelingerne i forhold til ovennævnte indsatsområder.

Der etableres forbundsudvalg.

6. Autoudvalget:Autoudvalget er rådgivende over for forbundets kompetente forsam-linger om branchens forhold.Udvalget skal medvirke til at koordinere og formidle arbejdet inden for følgende områder:• Information om forbundets målsætning og faglig politik.• Løn- og øvrige arbejdsforhold (herunder oprettelse af overenskomst-

dækning af autobranchen).• Trivsels- og miljøspørgsmål, herunder arbejdsmiljøspørgsmål (dog

med skyldig hensyntagen til det arbejde, der foregår inden for for-bundets miljøudvalg).

• Beskæftigelsesspørgsmål. – Udvalget skal nøje følge udviklingen in-den for autobranchen og sætte ind med forslag over for hovedledel-sen, såfremt dette skulle vise sig påkrævet.

• Udarbejdelse af rapporter og andet materiale til brug for forbundets automekanikere, pladesmede m.v.

Der etableres autoudvalg i hver region.

7. Guld- og Sølvudvalget:Guld- og Sølvudvalgets opgave er at følge den arbejdsorganisatoriske, samt den håndværkstekniske og designmæssige udvikling inden for Guld-, Sølv- og Metalsmedenes faglige område samt andre brancherelaterede områder.

Dette sker igennem regionsklubber og afdelingsklubber.



Udvalget skal sammen med regionsklubberne arrangere lokale temamøder, hvor hele branchens udøvere kan deltage. Disse temamø-der kan udarbejdes sammen med arbejdsgiverne.Indholdet i temamøderne skal indeholde fælles udviklingsmuligheder for den samlede branche.

Udvalget skal arbejde for, at medlemmerne inden for dette design- og håndværksmæssige område til enhver tid kan tilbydes relevante og ajourførte efteruddannelseskurser i forhold til de krav, som stilles i den globale verden, hvor branchen udvikler sig hen.

Udvalget skal endvidere følge udviklingen inden for de virksomheder, som har godkendelse til at uddanne lærlinge inden for Guld-, Sølv- og Metalsmedenes faglige område og sætte ind med forslag til den faglige udviklingsgruppe (UG) inden for Guld- og Sølvområdet, såfremt dette skulle være påkrævet. Udvalget skal sammen med UG deltage i fælles arrangementer, som synliggør den samlede branche.

Det etableres forbundsudvalg.

8. Udvalget for IT, Tele, Medie og Elektronik:Forbundsudvalget er rådgivende og refererer til hovedbestyrelsen.Udvalget er organisatorisk placeret under IT-Sekretariatet.Forbundssekretæren for IT-Sekretariatet er formand for udvalget.

Udvalgets generelle formål er at understøtte udbygningen af ydelser og tilbud til medlemmerne indenfor udvalgets ressortområde. Udvalget skal ligeledes bistå afdelinger, regioner og forbund indenfor ressort-området.

Udvalgets hovedopgave er at understøtte IT-Sekretariatets strategiske hovedområder på synlighed, organisering og overenskomster.

Udvalget skal således medvirke til at:• Udvikle forbundets politik og strategier indenfor IT-sekretariatets res-

sortområde.• Sikre at forbundets synspunkter bliver kendt.• Arbejde for en optimal organisering.• Understøtte initiativer såvel lokalt som centralt for større overens-

komstdækning af branchen.• Indsamle og videreformidle uddannelses- og efteruddannelsesbehov.• Udvikle relevante brancheanalyser.• Udarbejde relevante guidelines og Q&A. • Udbygning og formidling af medlemstilbud, herunder danskmetal.

dk/it samt IT2U.

IT-udvalget er et forbundsudvalg med repræsentation fra hver region (Region 2, 3 og 5 sikres en ekstra repræsentant fra telesiden i henhold



til den fagpolitiske aftale fra fusionen mellem Dansk Metal og Telekom-munikationsforbundet).

Der etableres IT-udvalg i hver region.

9. Ligebehandlings- og Familiepolitisk udvalg:Forbundsudvalget er rådgivende for hovedbestyrelsen.

For at sikre ligebehandling på alle relevante områder i Dansk Metal er der nedsat et forbundsudvalg til at beskæftige sig med ligebehandling og familiepolitik.

Udvalget har til formål at sikre, at Dansk Metal er et foregangsforbund inden for familiepolitik og ligebehandling, herunder etniske minorite-ter, køn, alder, handicap samt seksuel orientering.

Udvalget vil koordinere og igangsætte aktiviteter til fremme af ligebe-handlingen i Dansk Metal.

Udvalget vil endvidere udøve informationsvirksomhed for at øge kend-skab og viden til området.

Udarbejde politiske oplæg til diskussion og beslutning i forbundets be-sluttende organer.

Der etableres ligebehandlings- og familiepolitisk udvalg i hver region.

10. Forbundsudvalg for rejsearbejde og kontraktforhold:Udvalget for rejse- og kontraktforhold har til opgave at arbejde med:• Ajourføring af kontrakter og aftaler, såsom enkeltmandskontrakter,

der indgås inden for området.• Udvalget er rådgivende i forbindelse med indgåelse af aftaler f.eks. mel-

lem CO-industri og Dansk Industri samt i forbindelse med forslag til over-enskomstændringer, herunder en standardisering af indgåede aftaler.

Der etableres forbundsudvalg.

11. Brancheudvalget for rørsmede:Brancheudvalget for rørsmede har til formål i samarbejde med regions- og landsudvalget at fremme fagets interesser både løn-, arbejds-, miljø- og uddannelsesmæssigt. Dette skal ske i samarbejde med Blik- og Rørarbejderforbundet på baggrund af den mellem forbundene aftalte grænse- og samarbejdsaftale:• Medvirke til, at forbundets konsulent og opmålerordning kommer til

at virke efter intentionerne.• Skabe kontakt ud til alle afdelinger, således at så mange afdelinger

som muligt kommer i aktiv berøring med Rørprislisten.



• Søge, så vidt muligt, at få oprettet fælles rørklubber i alle afdelinger, eventuelt sammen med Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer.

• Deltage aktivt og positivt i de paritetiske udvalg både lokalt og på landsplan med Blik- og Rørarbejderforbundet.

• Søge at skabe et konstruktivt samarbejde med de øvrige byggefags-forbund om alle relevante problemer inden for bygge- og anlægs-området.

• Medvirke til på alle led at fremme beskæftigelsessituationen inden for bygge- og anlægsområdet.

• I forbindelse med fagretlig sagsbehandling, jf. fagretlige regler i Rørprislisten og VVS-overenskomsten, skal udvalgets medlemmer deltage i det omfang, de bliver udpeget hertil.

• Udvalget skal, i den udstrækning det er forbundets politik, medvirke ak-tivt til at fastholde og udbygge erhvervsuddannelsen for Vvs-rørsmede.

Der etableres brancheudvalg for rørsmede i hver region.

12. Seniorudvalget:Seniorudvalgets arbejde er at rådgive og på anden måde bistå for-bundsledelsen i forbindelse med de særlige aktiviteter, som forbundet på forskellig vis er engageret i overfor denne medlemsgruppe.

Det er Seniorudvalgets formål at medvirke til oprettelse af én seniorklub i hver afdeling, samt koordinere disse klubbers aktiviteter med henblik på bevarelse af et personligt og aktivt forhold mellem seniormedlem-merne og Dansk Metal.

I seniorudvalgene kan deltage såvel kontingentfrie pensionerede med-lemmer samt efterlønsmodtagere.

Der etableres seniorudvalg i hver region.

13. Udvalget for Offentligt Ansatte:Udvalget for statsansatte har til opgave at bistå Forhandlingssekretaria-tet med medlems- og organisationskontakt inden for det kommunale, regionale og statslige område. Udvalget kan med baggrund heri udvi-des med mere end 1 repræsentant fra hver region, når det påkræves, for at sikre en tilstrækkelig repræsentation fra såvel det kommunale og statslige område. Udvalget skal inden for sit område medvirke til formidling af Dansk Metals formål og politik for herigennem at styrke medlemmernes tilknytningsforhold.Brancheudvalget skal i særlig grad rådgive i forhold vedrørende de landsdækkende overenskomster og tilhørende organisationsaftaler. Herudover kan udvalget rådgive og diskutere spørgsmål af generel fag-lig og politisk betydning for kommunalt, regionalt og statslige ansatte.

Der etableres et udvalg for statsansatte i hver region.



Omstruktureringer på hovedkontoretÆndringer i forbundsledelsen:Efter indstilling fra daglig ledelse har hovedbestyrelsen den 29/9 2009 godkendt følgende organisatoriske ændringer: • Det Offentlige sekretariat og Forhandlingssekretariatet lægges sam-

men til Forhandlingssekretariatet med forbundssekretær Keld Bæk-kelund Hansen som leder.

• Forbundssekretær Kenneth Bergen bliver leder af Miljø- og Socialse-kretariatet.

• Uddannelsessekretariatet samt IT, Tele, Data og Kommunikationsse-kretariatet lægges sammen til Uddannelses- og IKT-sekretariatet med forbundssekretær Per Påskesen som leder.

• Forbundssekretær Per H. Madsen bliver leder af Organisationssekre-tariatet.

Ovenstående ændringer træder i kraft med virkning fra 30/9 2009.

Forbundssekretær Per H. Madsen fratrådte pr. 30/5 2011 og pr. 1/6 2011 er næstformand Claus Jensen leder af Organisationssekretariatet.

Personskifter i forbundet

I kongresperioden er følgende personer tiltrådt/afgået:

Formandssekretariatet:Michael Schreiber tiltrådt som konsulent pr. 17/8 2009 og fratrådt pr. 30/9 2011, for at tiltræde en stilling som sekretariatschef i Overborg-mesterens sekretariat i Københavns Kommune.Sekretariatschef Jørgen Elikofer fratrådt pr. 31/10 2009 for at gå på pension.Mikael Bay Hansen udpeget som ny sekretariatschef pr. 1/11 2009 og i samme forbindelse fl yttes ansvaret for Statistikafdelingen til Mikael Bay Hansen.Allan Lyngsø Madsen, afdelingsleder i Arbejdsmarkedsafdelingen over-fl yttes pr. 1/10 2011 til Formandssekretariatet og udnævnes som chef-økonom.Konsulent Thomas Gyldal Petersen fratrådt pr. 30/11 2011, da han er valgt som borgmester i Herlev Kommune med virkning fra 1/12 2011. Henrik Keinicke tiltrådt som konsulent pr. 7/11 2011. Henrik kommer fra Dansk Byggeri.

Næstformandssekretariatet:Anders Frederik Gjesing tiltrådt som konsulent pr. 1/3 2011 og overfl yt-tes pr. 19/9 2011 til Kommunikationsafdelingen, som kommunikati-onschef.Rasmus Stoklund Holm-Nielsen tiltrådt som konsulent pr. 1/12 2011.



Kommunikationsafdelingen:Michael Stuhr tiltrådt som journalist pr. 11/8 2009 og fratrådt pr. 30/9 2010 for at tiltræde en stilling på TV2.Kommunikationschef Marina Hoffmann fratrådt pr. 31/7 2011, for at tiltræde en stilling som sekretariatschef i Region Hovedstaden. Mikael Bay Hansen overtog midlertidig ansvaret for afdelingen indtil den 18/9 2011.Simon Oxby tiltrådt pr. 1/10 2010 som journalist og webarbejder og fratrådt pr. 25/8 2011.Anders Frederik Gjesing overfl yttes pr. 19/9 2011 fra næstformandsse-kretariatet, for at tiltræde som kommunikationschef.

Organisationssekretariatet:Næstformand Ole Ibsen fratrådt 17/9 2009 og overgået til forbunds-rådgiverordningen.Ungdomskonsulent Rune Albertsen tiltrådt pr. 15/11 2009. Sekretær Torben Svensson fratrådt pr. 26/11 2009 for at gå på pension.Lasse Trolle Rohde tiltrådt pr. 1/12 2009 som ungdomsagitator og pr. 1/6 2011 overfl yttes til Uddannelses- og IKT-sekretariatet.Andreas Sunding tiltrådt pr. 5/9 2009 som ungdomsagitator og pr. 1/6 2011 overfl yttes til Uddannelses- og IKT-sekretariatet.Aase Hupfeldt Nielsen tiltrådt pr. 18/1 2010 som konsulent og pr. 1/6 2011 udnævnt som ansvarlig for den daglige drift af Medlemskontakt.Ungdomskonsulent Morten Skov Christiansen fratrådt pr. 31/1 2010.Jan Helbo tiltrådt pr. 1/2 2010 som konsulent og senere udnævnt til re-gionssekretær i Region Midtjylland med virkning fra 1/7 2010. Jesper Uno Brix Clausen tiltrådt pr. 1/2 2010 som konsulent.Regionssekretær Peter Olesen fratrådt pr. 4/6 2010 for at gå på pension.Sekretær John Jeppesen overfl yttes fra Forhandlingssekretariatet pr. 7/6 2010.Sekretær Henrik W. Olsen overfl yttes til Uddannelses- og IKT-sekretaria-tet pr. 7/6 2010, og pr. 25/8 2011 overfl yttes tilbage til Organisations-sekretariatet. Ungdomsagitator Jesper Trolle Rohde fratrådt pr. 31/12 2010.Kampagnemedarbejder Thomas G. Jensen fratrådt pr. 31/12 2010.Kampagnemedarbejder Klaus Hansen fratrådt 31/12 2010.Jesper Mikkelsen tiltrådt pr. 3/1 2011 som ungdomsagitator og pr. 1/6 2011 overfl yttes til Uddannelses- og IKT-sekretariatet.Ungdomsagitator Michael Møller fratrådt pr. 31/3 2011.Dorthe Egevang Steensen tiltrådt pr. 1/5 2011 og fratrådt pr. 14/7 2011.Forbundssekretær Per H. Madsen fratrådt pr. 31/5 2011 og overgået til forbundsrådgiverordningen den 1/6 2011.Regionssekretær Sonny Hansen fratrådt pr. 31/10 2011 for at gå på pension.Allan Givskov tiltrådt som projektansat konsulent pr. 15/3 2012.



Uddannelses- og IKT-sekretariatet:Sekretær Erik Mosegaard fratrådt pr. 1/11 2009 for at tiltræde en stil-ling i CO-industri.Erling Jensen, samarbejdskonsulent i CO-industri tiltrådt pr. 1/11 2009 som konsulent og pr. 1/12 2009 udnævnt som sekretær. Sekretær Daniel F. Threms overfl yttes til Forhandlingssekretariatet pr. 7/6 2010.Ungdomsagitator Lasse Trolle Rohde overfl yttes fra Organisationssekre-tariatet pr. 1/6 2011.Ungdomsagitator Andreas Sunding overfl yttes fra Organisationssekre-tariatet pr. 1/6 2011.Ungdomsagitator Jesper Mikkelsen overfl yttes fra Organisationssekreta-riatet pr. 1/6 2011.Sekretær Gert Svendsen fratrådt pr. 25/8 2011.Sekretær John Nim fratrådt pr. 25/8 2011.Sekretær Henrik W. Olsen overfl yttes til Organisationssekretariatet pr. 25/8 2011. Konsulent Susanne Ottesen fratrådt pr. 31/1 2012, for at tiltræde en stilling i HK.Trine J. Rasmussen tiltrådt pr. 1/4 2012 som konsulent.

Arbejdsmarkedsafdelingen:Kim Them Serup fratrådt pr. 28/2 2010 for at tiltræde en stilling i Vor-dingborg Kommune. Allan Lyngsø Madsen fra LO tiltrådt pr. 1/6 2010 som afdelingsleder og pr. 1/10 2011 overfl yttes til Formandssekretariatet som cheføkonom.Jens Frank, tidligere ansvarlig for arbejdsmarkedspolitikken i hovedorgani-sationen FTF tiltrådt pr. 1/11 2011 som leder af Arbejdsmarkedsafdelingen. Mads Axeltoft Engelbrecht tiltrådt pr. 1/11 2011 som konsulent. Mads kommer fra Undervisningsministeriet.Souschef Kaj Thybo fratrådt pr. 31/1 2012 for at gå på pension.

Forhandlingssekretariatet:Konsulent Peter Faber udnævnes til sekretær pr. 30/9 2009.Konsulent Kasper Palm udnævnes til sekretær pr. 1/12 2009.Sekretær Karl-Erik Nyegaard fratrådt pr. 31/12 2009 for at gå på efterløn. Sekretær John Jeppesen overfl yttes til Organisationssekretariatet pr. 7/6 2010.Sekretær Daniel F. Threms fratrådt pr. 25/8 2011.Rørkonsulent Hardy Jensen fratrådt pr. 1/2 2011 for at gå på pension.

Miljø- og Socialsekretariatet:Konsulent Ulrik Rasmussen er pr. 30/9 2009 udnævnt til sekretær.Sekretær Peter Poulsen er pr. 1/6 2011 udnævnt til souschef.Sekretær Arne Jensen fratrådt pr. 25/8 2011.Forbundssekretær Jørgen Bernbom fratrådt pr. 17/9 2009 og overgik til forbundsrådgiverordningen.



Sekretariatet for offentligt ansatte:Sekretariatet er pr. 30/9 2009 lagt sammen med Forhandlingssekreta-riatet med forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen som leder.Sekretær Niels Jeppesen er pr. 30/9 2009 udnævnt som souschef i For-handlingssekretariatet med opgaver i forhold til det offentlige område. Efter organisationstilpasninger indgår Niels Jeppesen pr. 25/8 2011 på lige fod med de øvrige faglige medarbejdere.

Hoved- og arbejdsløshedskassen:John Nielsen tiltrådt pr. 14/4 2009 som a-kassekonsulent på Centralsta-tion Fyn-Sydjylland.Ida Nielsen tiltrådt pr. 1/7 2009 som konsulent og fratrådt pr. 26/5 2011. Kurt Johansen udnævnt pr. 28/9 2009 til ny regnskabschef.Brigitte Kølle Juul tiltrådt pr. 1/1 2010 som konsulent i Winnie-koordi-nationsgruppen.Sekretær Per Dalum fratrådt pr. 31/1 2010 for at gå på efterløn.Centralstationsleder Lars Fogh Sørensen, Centralstation Nord-Midtjyl-land fratrådt pr. 28/2 2010 for at gå på pension.Konsulent Lotte Hougaard Nielsen udnævnes til ny Centralstationsleder Nord-Midtjylland pr. 1/3 2010.Susanne Astrid Holmblad tiltrådt pr. 1/4 2010 som a-kassekonsulent i Metal Maritime.Regnskabschef Flemming Petersen fratrådt den 30/4 2010 for at gå på pension. Revisor Bo Poulsen tiltrådt pr. 1/6 2010 som konsulent i økonomiafde-lingen.Kontorassistent Kirsten E. Hansen, Centralstation Syddanmark udnæv-nes til konsulent pr. 1/2 2011.Kontorassistent Irene Pedersen, Centralstation Syddanmark udnævnes til konsulent pr. 1/3 2011.Kontorassistent Tina Arendt Sørensen, Centralstation Nord-Midtjylland udnævnes til konsulent pr. 1/3 2011.Tine Høxbro Hansen tiltrådt pr. 1/5 2011 som konsulent på Centralsta-tion Fyn-Sydjylland.

Forsendelsen:Konsulent Per Hartwich fratrådt pr. 31/1 2011.Henrik Strassmann tiltrådt pr. 1/4 2012.

IT-afdelingen:Informatikchef Helge Jensen fratrådt 31/10 2010 for at gå på pension.Søren Olsen tiltrådt pr. 1/2 2010 som IT-chef og fratrådt pr. 31/7 2011.Konsulent Keith Harry Jacobsen fratrådt pr. 31/12 2011.Henrik Oppenhejm tiltrådt pr. 1/5 2012 som IT-chef.



Metalskolen:Instruktør Preben Risom fratrådt pr. 31/7 2009 for at gå på efterløn.Tonny Hulvej Jensen tiltrådt pr. 1/8 2009 som instruktør.Instruktør Jesper Christensen fratrådt pr. 31/7 2010 for at tiltræde en stilling på LO-skolen.Instruktør Peder Bruun fratrådt pr. 30/5 2011.Per Andersen tiltrådt pr. 1/3 2012 som instruktør.Instruktør Henrik Strassmann overfl yttes pr. 1/4 2012 til forsendelsen i Forbundshuset.

Organisatoriske ændringer

Efter indstilling fra Lov- og Organisationsudvalget har hovedbestyrelsen jf. forbundslovens § 19 stk. 3, godkendt følgende afdelingssammen-lægninger:

Følgende afdelinger blev sammenlagt med virkning fra den 1. januar 2010:Metal Skagen og Metal Frederikshavn sammenlagt til en ny afdeling: Metal Frederikshavn.Metal Nyborg og Metal Odense sammenlagt til en ny afdeling: Metal Odense.Metal Rudkøbing og Metal Sydfyn sammenlagt til en ny afdeling: Metal Sydfyn.Metal Faxe, Metal Køge og Metal Næstved sammenlagt til en ny afde-ling: Metal Sydøstsjælland.Metal Tele Sønderjylland og Metal Sønderjylland sammenlagt til en ny afdeling: Metal Sønderjylland.

Følgende afdelinger blev sammenlagt med virkning fra den 1. januar 2011:Metal Bjerringbro og Metal Silkeborg sammenlagt til en ny afdeling: Metal Bjerringbro Silkeborg.Metal Løgstør og Metal Mariagerfjord sammenlagt til en ny afdeling: Metal Himmerland.Metal Nykøbing Mors og Metal Thisted sammenlagt til en ny afdeling: Metal Thy-Mors.Dansk Metal og Dansk Sø-Restaurations Forening sammenlagt til en ny afdeling: Metal Maritime.

Følgende afdelinger blev sammenlagt med virkning fra den 1. maj 2011Metal Faaborg og Metal Sydfyn sammenlagt til en ny afdeling: Metal Sydfyn.Metal Holstebro og Metal Lemvig-Struer sammenlagt til en ny afdeling: Metal Nordvestjylland.



Følgende afdelinger blev sammenlagt med virkning fra den 1. juli 2011:Metal Frederikshavn og Metal Hjørring sammenlagt til en ny afdeling: Metal Vendsyssel.Metal Nørresundby og Metal Aalborg sammenlagt til en ny afdeling: Metal Aalborg.

Følgende afdelinger blev sammenlagt med virkning fra den 1. januar 2012Metal Esbjerg og Metal Ribe sammenlagt til en ny afdeling: Metal Vest.Metal Tele 8 og Metal Tele 11 er sammenlagt til en ny afdeling: Metal Tele Vest.

Til de nærmere enkeltheder i sammenlægningerne kan der henvises til næstformand Claus Jensens rapport i den skriftlige beretning.

Nye afdelingsformænd og afdelingskasserereNye afdelingsformænd:

2010 2/3 Jytte Retha Andersen Haderslev 29/3 Klaus Dahl Christensen Midt Skive/Viborg 19/4 John Rasmussen Vejle 1/6 Jan Overgaard Gregersen Aalborg 24/6 Mads T. Kofoed Nordvestsjælland 29/10 John Schwartzbach Tele Øst 16/11 John Overgaard Nielsen Holstebro (30/4 2011)

2011 1/1 Ole Philipsen Maritime 24/3 Kim Hauborg Sønderjylland 30/3 Hardy Høll Nielsen Kolding-Vejen 1/5 Per Wiggo Larsen Ribe (31/12 2011)

2012 1/3 Christian Andersen Christensen Tele 8 19/4 Mogens Jensen Tele Vest



Nye afdelingskasserere:

2009 1/5 Carsten Løvendahl Kjeldgaard Skjern-Ringkøbing 13/10 Klaus Juul Poulsen Århus

2010 2/3 Nis Hørlyk Schmidt Haderslev 27/4 Steen Jørgensen Herning 3/5 Lars Mathiasen Bjørnhardt Vest 25/5 Knud Kjærgaard Jensen Midt Skive/Viborg 26/5 John Larsen Lolland Falster 28/10 Ulla Puck Tele Øst 2011 1/8 Lars Olsen Skanderborg-Odder 1/12 Kent Madsen Odense

Udbetalinger fra 1959-ydelser (tidl. Fonden af 1959) for perioden januar 2009 til december 2011.

Fhv. formand Henning Nielsen, Midtsjælland. Fhv. kasserer Jens Aage Andersen, Nordvest Sjælland. Fhv. kasserer Poul Sørensen, Silkeborg. Fhv. formand Mogens Christensen, Hovedstaden. Fhv. formand Poul Erik Henriksen, Sønderborg. Fhv. kasserer Asmus Petersen, Haderslev. Fhv. formand Stig Gringer, Hovedstaden. Fhv. kasserer Povl Svejgaard, Skive. Fhv. formand Arne Bendixen, Kerteminde. Fhv. kasserer Herluf Christensen, Sønderborg. Fhv. kasserer Tom Månsson, Midtsjælland. Fhv. formand John Knudsen, Skagen. Fhv. kasserer Preben Deleuran, Midtsjælland. Fhv. formand Elo Møller, Grenå. Fhv. kasserer Gert Sø-rensen, Nyborg. Fhv. formand John B. Rasmussen, Nordsjælland. Fhv. formand Bjarne Hansen, Ringe. Fhv. formand/kasserer Ebbe Hansen, Sydøstsjælland. Fhv. formand Ole Lynnerup, Haderslev. Fhv. kasserer Egon Kristensen, Kolding-Vejen. Fhv. formand Finn Christensen, Vejle. Fhv. formand Svend Aage Jensen, Hjørring. Fhv. kasserer Ole Rasmus-sen, Nakskov. Fhv. formand Günthe Sørensen, Hovedstaden. Fhv. kas-serer Finn Cilleborg, Hadsund-Assens. Fhv. formand Kurt T. Nielsen, Aalborg. Fhv. formand Ole Bundgaard, Hovedstaden. Fhv. formand Kurt Baskjær, Nordsjælland. Fhv. formand/kasserer Søren Svendsen, Sydøstsjælland. Fhv. formand Bendt Pedersen, Sorø. Fhv. formand Poul Verner Jensen, Midt Skive-Viborg. Fhv. kasserer Bruno Pedersen, Es-bjerg. Fhv. formand Keld Westring, Odense. Fhv. formand Kurt Kniep, Faaborg. Fhv. formand Tonny Find Nielsen, Esbjerg. Fhv. formand Leif Illum Hartmann, Tele Øst. Fhv. kasserer Finn Larsen, Frederikshavn. Fhv. kasserer Ernst Olsen, Horsens. Fhv. formand Bent Fris, Ribe. Fhv. for-mand/kasserer Jørgen Møller, Storstrøm. Fhv. kasserer Preben Nielsen, Brønderslev. Fhv. formand Finn Frandsen, Hadsund-Assens.



Regler for 1959-ydelserFastlønnede afdelingsformænd og -kasserere• Der kræves 10 års anciennitet som valgt afdelingsformand eller afde-

lingskasserer for at komme i betragtning samt uafbrudt medlemskab af forbundet.

• Der vil tidligst kunne udbetales for 1959-ydelser (supplement til folke- el-ler førtidspension) til en ansøger, når man er overgået til folke- eller før-tidspension og defi nitivt har tilkendegivet, at man ophører med sit tillids-hverv som formand eller kasserer inden for Dansk Metalarbejderforbund.

• Formænd og kasserere i afdelingerne valgt efter 1. januar 2005 ind-går ikke i ordningen.

• Formænd og kasserere valgt før den 1. januar 2005, der på grund af en afdelingsfusion mellem to eller fl ere afdelinger ikke fortsætter som valgt formand eller kasserer, men fortsætter sit virke som ansat eller valgt faglig medarbejder i den nye fusionerede afdeling, optjener fortsat anciennitet i forhold til 1959-ydelser.

• Udbetalingens størrelse afhænger af ansøgerens anciennitet som af-delingstillidsmand og ydes i henhold til nedenstående skala.

• Udbetalinger af 1959-ydelser har ingen indfl ydelse på vedkommen-des ret til at søge forbundets legathjælp.

• Afdelingsformænd/-kasserere, der bliver ansat i forbundet er ikke berettiget til udbetaling fra 1959-ydelser, de får udbetalt pension i følge deres ansættelsesforhold.

Skala II – Fastlønnede tillidsmændAnciennitet Årlig udbetaling til afgåede afdelingsformænd og -kasserere.Fra 10 - 12 år 8.750 kr. pr. årover 12 - 14 år 10.500 kr. pr. år 14 - 16 år 12.250 kr. pr. år 16 - 18 år 14.000 kr. pr. år 18 - 20 år 15.750 kr. pr. år 20 - 22 år 17.500 kr. pr. år 22 - 24 år 19.250 kr. pr. år 24 - 26 år 21.000 kr. pr. år 26 - 28 år 22.750 kr. pr. år 28 - 30 år 24.500 kr. pr. år 30 år maksimum 26.250 kr. pr. år

Samtlige ansøgninger om udbetaling skal indsendes gennem den lo-kale afdeling.Under hensyn til særlige individuelle forhold, såsom overgang fra honorarlønnet til fastlønnet tillidsmand og lignende, gælder, at oven-nævnte regler og skalaer bliver retningsgivende, men at det er hoved-bestyrelsen, der tager stilling til de indkomne ansøgninger.



På Dansk Metals hovedbestyrelsesmøde den 26.-27. november 1996 vedtoges det enstemmigt, at ovennævnte udbetalingssatser er gæl-dende fra 1. januar 1997.På Dansk Metals hovedbestyrelsesmøde den 7. december 2004 vedto-ges enstemmigt punkterne 3 og 4 gældende fra 1. januar 2005.

Honorarlønnede afdelingsformænd og -kasserere• Der kræves 10 års anciennitet som valgt afdelingsformand eller -kasserer

for at komme i betragtning samt uafbrudt medlemskab af forbundet.• Der vil tidligst kunne udbetales engangsbeløb (se pkt. 4) til en an-

søger, når han er overgået til folke-, førtids- eller selvpension og defi nitivt har tilkendegivet, at han ophører med sit tillidshverv som formand eller kasserer inden for Dansk Metalarbejderforbund.

• Formænd og kasserere i afdelingerne valgt efter 1. januar 2005 ind-går ikke i ordningen.

• Formænd og kasserere valgt før den 1. januar 2005, der på grund af en afdelingsfusion mellem to eller fl ere afdelinger ikke fortsætter som valgt formand eller kasserer, men fortsætter sit virke som ansat eller valgt faglig medarbejder i den nye fusionerede afdeling, optjener fortsat anciennitet i forhold til 1959-ydelser.

• Afdelingsformænd/-kasserere, der bliver ansat i forbundet er ikke berettiget til udbetaling fra 1959-ydelser, de får udbetalt pension i følge deres ansættelsesforhold.

• Engangsbeløbets størrelse afhænger af ansøgerens anciennitet som afdelingstillidsmand og ydes i henhold til nedenstående skala:

Skala I – Honorarlønnede tillidsmændAnciennitet Kr. pr. påbegyndt tjenesteårFra 10 - 12 år 875 kr.over 12 - 14 år 962 kr. 14 - 16 år 1.050 kr. 16 - 18 år 1.137 kr. 18 - 20 år 1.225 kr. 20 - 22 år 1.312 kr. 22 - 24 år 1.487 kr. 24 - 26 år 1.650 kr. 26 - 28 år 1.837 kr. 28 - 30 år 2.012 kr. 30 år maksimum 2.187 kr.

• Ovennævnte engangsbeløb kan eventuelt udbetales over en år-række, dog ikke over 5 år. Ved dødsfald tilfalder eventuelle restbeløb fonden af 1959, såfremt der ikke fi ndes direkte arvinger (enke).

• Under hensyn til de københavnske afdelingskassereres funktioner i for-hold til afdelingskassererne i provinsen er de københavnske afdelings-kasserere kun berettiget til halvdelen af de i skalaen nævnte beløb.



Fritidsulykkesforsikring

Den gennemsnitlige medlemstilslutning til forbundets fritidsulykkesfor-sikring var i foregående kongresperiode på 91,7 pct.I denne kongresperiode har tilslutningen gennemsnitligt udgjort 94,1 pct.I 2009 var 96.150 medlemmer dækket af ordningen.I 2010 var tallet 92.945 medlemmer og i 2011 var tallet faldet til 89.767 medlemmer.Prisen for forsikringen har i kongresperioden været kr. 41,50 pr. måned.Den totale præmie har i perioden været 142.580.170 kr. og der er ud-betalt erstatninger for i alt 101.073.634 kr., hvilket giver en erstatnings-procent på 70,9.

GruppelivsforsikringssumForsikringssummerne i Metals gruppelivsforsikring udgør pr. 1. januar 2012:Alder Hoved- Børnesum pr. barn i alderen:ved død sum kr. 0-16 år 17 år 18 år 19 år 20 årtil og med 54 73.345 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 55 67.232 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 56 61.119 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 57 55.008 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 58 48.895 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 59 42.783 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 60 36.670 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752til og med 61 30.558 20.131 17.255 14.380 11.506 5.752fra 62 – 66 24.445 20.131 17.255 14.380 11.506 5.75267 og derover 6.113 0 0 0 0 0

Som børn regnes også stedbørn og adoptivbørn. Stedbørn dog kun, hvis de er optaget i husstanden. Dvs. at de er registreret i folkeregistret på medlemmets adresse. I samlivsforhold med over to års varighed sidestilles samleverens børn med stedbørn. Dette gælder dog kun, så-fremt samleverens børn har samme adresse som medlemmet.

Forbundsdagpenge (FODA)

Lærlinge optages normalt i a-kassen i forbindelse med uddannelsens af-slutning. Dagpengeretten indtræder en måned efter uddannelsens af-slutning. Forbundet betaler denne måned eller en del af denne måned til de ledige svende efter samme retningslinjer, som hvis de havde væ-ret berettiget til dagpenge. Retten til forbundsdagpenge er endvidere afhængig af hvor lang tid, de har været organiseret som lærlinge.



Forbundsdagpenge udgør 82 pct. af maksimal dagpengesats. Pr. 1. ja-nuar 2012 udgør satsen kr. 646.FODA-ordningen fi nansieres udelukkende af det faglige kontingent.Pr. 1. januar 2010 indførte Dansk Metal gratis a-kasse til unge under 30 år, der er i gang med en erhvervsuddannelse, der giver ret til medlem-skab af a-kassen som nyuddannet. Dette giver mulighed for dagpenge fra første ledighedsdag efter endt uddannelse.Indførelse af den gratis a-kasse har betydet, at FODA-udbetalingerne fra 2009 til 2011 er faldet med ca. 44 pct.

Oversigt over antallet af udbetalinger 2009 – 2011FODA udbetales som skattepligtig indtægt. Tabellen viser den samlede udgift for forbundet. Kvartal Antal udbetalte uger Maksimum udbetaling1. kvartal 2009 485 1.443.9572. kvartal 2009 509 1.512.5583. kvartal 2009 901 2.680.7074. kvartal 2009 734 2.184.4932009 2.629 7.821.715 1. kvartal 2010 783 2.416.9532. kvartal 2010 466 1.437.4523. kvartal 2010 691 2.130.9054. kvartal 2010 698 2.154.4102010 2.638 8.139.720 1. kvartal 2011 525 1.647.6012. kvartal 2011 254 798.3013. kvartal 2011 345 1.084.3924. kvartal 2011 273 858.0872011 1.397 4.388.381

Der er fl ere nyudlærte i januar og august end de øvrige måneder, hvor-for tallene for 1. og 3. kvartal er større end de andre kvartaler.

Dødsfald

I kongresperioden er en række forhenværende tillidsrepræsentanter afgået ved døden.Personligheder, som gennem et langt liv har sat deres præg på Metal og i den øvrige fagbevægelse. Gennem deres indsats er der blevet skabt mange resultater til gavn for medlemmerne.



Svend Børge BorgForhenværende søfyrbøder og faglig sekretær Svend Børge Borg døde den 24. august 2009.I 1955 var han i søfyrbødernes forhandlingsudvalg, og i 1957 blev han valgt ind iSøfyrbødernes hovedbestyrelse og forretningsudvalg.Svend var næstformand fra 1966 til marts 1984 i Søfyrbødernes Fagfor-ening/Metal Søfart.Svend blev pensioneret med udgangen af marts 1984, og dermed mistede Dansk Metal sin (vistnok) eneste Ridder af Dannebrog – en dekoration Svend blev tildelt for lang tjeneste som lægdommer i Sø- og Handelsretten.Da Svend gik på pension stiftede han efterfølgende Metal Søfarts se-niorklub. Her sad han som formand indtil 2000, hvor han nedlagde hvervet af helbredsgrunde.Svend Borg skrev livet igennem en lang række bøger og hæfter. Her kan nævnes:• Søfyrbødere gav deres liv for demokratiet – mindeskrift om den

spanske borgerkrig.• Hvem torpederede „Hilma Lau“• Fra Fyrplads til Forbundskontor.

Svend FønsskovForhenværende søfyrbøder og faglig sekretær Svend Fønsskov døde den 31. august 2009.I 1951 blev Svend indvalgt i søfyrbødernes hovedbestyrelse og forret-ningsudvalg og i 1960 valgt som næstformand.Svend var formand fra 1966 til 1984 i Søfyrbødernes Fagforening/Me-tal Søfart. Svend blev pensioneret i 1986 og slog sig ned i Nysted på Lolland, hvor han blev formand for den lokale sejlklub og stoppede med at være fag-lig aktiv.

Erik JensenForhenværende statistikfører Erik Jensen døde den 6. april 2010. Erik blev 83 år gammel.Erik var uddannet smed og maskinarbejder på B&W, senere blev han formand for afdeling 13, og i 1969 blev han valgt til sekretær i forbun-det. Han har siden været instruktør på Metalskolen og senest statistikfø-rer og leder af statistikafdelingen.I alle sine hverv har Erik været en meget værdsat og dygtig medarbejder og leder. Der har aldrig været tvivl om, at det var medlemmernes inte-resser, der var i centrum. Erik har været medlem af både forbundets for-retningsudvalg og hovedbestyrelse, inden han blev ansat i forbundet. Erik huskes som den kompetente kammerat, han var, men også som ham, der ved sociale sammenkomster kunne synge for og skabe god stemning, ligesom han også kunne skrive en sang til enhver lejlighed.



Erik SchmidtForhenværende afdelingsformand for Nordborg afdeling og sekretær i forbundet Erik Schmidt døde den 19. juli 2010. Erik kom efter en periode ved landbruget på søfartsskole og sejlede her-efter i 5 år i blandt andet Marinen. Han gik i land og arbejdede 5 år hos KFK i Augustenborg, før han i 1968 kom på Danfoss som ufaglært. Han blev senere uddannet maskinarbejder og blev tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant, før han i 1976 blev den første fastlønnede formand for Nordborg afdeling. En stilling han bestred i knapt 18 år, hvor han samtidig sad i forbundets hovedbestyrelse og en kort tid i for-retningsudvalget.Erik var både faglig og politisk aktiv, og det politisk arbejde kronede han med at blive valgt til borgmester i 1997. Efter interne stridigheder i partiet lykkedes det ikke ved næste valg at genvinde borgmesterpo-sten, og Erik kom tilbage til et job i Metal.Erik fratrådte 30. juni 2006 for at gå på pension.Erik huskes som et stærkt engageret menneske og en rigtig god kam-merat. Han satte altid medlemmernes ve og vel højest og var meget engageret i alle facetter af det faglige arbejde.

Valther AndersenForhenværende forbundssekretær og formand for Nakskov afdeling Valther Andersen døde den 13. oktober 2010. Valther var uddannet på Nakskov Skibsværft. Helt fra sin læretid var han fagligt interesseret. Senere kom også det politiske med, i nogle år sad han i byrådet blandt andet som socialudvalgsformand. Han blev formand for Metal Nakskov i 1983, og her arbejdede han meget med de unges vilkår. I 1998 blev Valther forstander for Metalskolerne, hvor han var indtil 2001, hvor han blev forbundssekretær for forbundets Arbejdsmarkedssekretariat.Valther huskes som en kammerat med et godt og til tider drillende humør.

H.C. HansenForhenværende forbundsformand og æresmedlem H.C. Hansen døde den 29. december 2010. H.C. Hansen blev ansat som aspirant hos KTAS på Bornholm i 1947. Al-lerede i 1950 blev han næstformand og i 1951 formand for den davæ-rende afdeling 25.I 1971 blev han valgt som forretningsfører, og i 1983 ændrede man den stilling til betegnelsen forbundsformand.H.C. havde mange langsigtede mål, som han fi k opfyldt, ikke mindst var han glad for, at forbundet i 1982 ved en urafstemning tilsluttede sig medlemskab af LO, og i det hele taget lagde H.C. et stort arbejde i det faglige og politiske.Han var også manden, der var med til at fusionere en række af de for-skellige organisationer, der til sidst blev til den organisation, Metal fu-sionerede med, nemlig Telekommunikationsforbundet.



Hele H.C. ’s liv var præget af det faglige og politiske arbejde, hvilket til en vis grad smittede af på familielivet.Lige til sin død var han dybt engageret i både det faglige og politiske arbejde og fulgte med i, hvad der skete på disse områder.H.C. huskes som en levende debattør, der forsvarede sine synspunkter.

Erik NielsenForhenværende konsulent Erik Nielsen døde 17. marts 2011. Erik Niel-sen kom fra skibstømrerne som blev sammenlagt med Dansk Metalar-bejderforbund den 1. april 1976.I sin tid som konsulent har Erik tidligere haft virke som mødeplanlæg-ger, men ved kongressen 1981 kom han i Organisationssekretariatet og i 1992 blev han overfl yttet til hovedkassen. Erik Nielsen gik på pension den 18. oktober 2007.

Uffe RiberForhenværende a-kassekonsulent Uffe Riber Centralstation Fyn-Sydjyl-land døde den 17. juli 2011.Uffe Riber blev først i 70’erne ansat som medhjælper i a-kassen i Odense, for senere at blive fastansat.I 1989 blev Uffe forbundsansat og var med til opstart af centralstatio-nerne. Her var han en vigtig person i hele decentraliseringen af a-kassen. Uffe blev leder af centralstationen i det daværende distrikt 5, indtil man startede centraliseringen med nedlæggelse af distrikterne, og ved fl yt-ning af centralstationen til Jylland tog Uffe med som konsulent.Uffe havde en stor ekspertise, som var til gavn for både medlemmer, afdelinger og forbundet.Uffe huskes som en utrolig dygtig og god kammerat.

Knud Harry NielsenForhenværende distriktssekretær i daværende distrikt 1 (Region Nord-jylland) er afgået ved døden den 1. januar 2012 i en alder af 86 år.

Knud Nielsen var født og opvokset i Brønderslev og efter endt uddan-nelse, som maskinarbejder blev han gift med Mona. De fl yttede til Aalborg, hvor Knud fi k job på De Smithske Jernstøberier og Maskin-værksteder.

I 1958 blev han valgt som tillidsrepræsentant, og derefter gik det stærkt. Han blev valgt som fællestillidsrepræsentant i 1960 for 100 mand og valgt ind i afdelingsbestyrelsen i Metal Aalborg i 1963. I 1965 blev han valgt som næstformand i Metal Aalborg, og i 1974 blev han så valgt som afdelingsformand, hvor han også blev valgt ind i forbun-dets forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Jobbene bestred han indtil 1976, hvor han tiltrådte en nyoprettet stilling som distriktssekretær i Nordjylland. Knud Nielsen var distriktssekretær, indtil han gik på pen-sion i 1990 som 65 årig.



I perioden som distriktssekretær var Knud Nielsen en aktiv mand, og mange vil huske ham som underviser på grundkurserne, hvor han var en dygtig underviser på alle områder og altid parat til en god dis-kussion – særligt når det drejede sig om Socialdemokratiet, som han brændte for hele sit liv, men ikke altid var enig med.Jobbet indebar bl.a. også mange mæglingsmøder, hvor han fi k god kontakt til rigtig mange Metal-medlemmer/tillidsrepræsentanter i hele Nordjylland. Derudover var han medvirkende til, at mange virksomhe-der blev overenskomstdækket til fordel for vores medlemmer.Efter Knud Nielsen gik på pension, deltog han stadigvæk aktivt på mange fronter, bl.a. blev han formand for andelsboligforeningen, som han selv var med til at starte op.Når han jævnligt mødte op på Regionskontoret kunne vi høre, at han fulgte godt med i forbundets politik, samt hvad der rørte sig i de en-kelte afdelinger og i region Nordjylland i særdeleshed.Knud huskes ligeledes som en god kollega, en ildsjæl og en god kam-merat.

Udtalelser fra forbundetDansk Metals hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomst-forligetDansk Metals hovedbestyrelse har på et møde mandag formiddag besluttet at anbefale et ja til overenskomstforliget, når det kommer til urafstemning blandt medlemmerne.

Det nye 2-årige forlig sikrer bedre vilkår for efteruddannelse og mu-ligheden for seniorjob. Midt i en økonomisk krisetid giver forliget nye muligheder og bedre vilkår på en række områder. Samtidig er der stadig plads til gode resultater ved de kommende lokale lønfor-handlinger.

Hovedbestyrelsen anbefaler på den baggrund Metals medlemmer at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Bedre muligheder for efteruddannelseMed forliget bliver der ændret på mulighederne for „selvvalgt uddan-nelse“, hvor der tidligere har været ret til 2 uger uddannelse pr. år. Fremover kan lønmodtagerne opspare retten til selvvalgt uddannelse over tre år for derved få mulighed for længerevarende uddannelsesfor-løb på op til 6 uger.

Samtidig bliver der åbnet op for, at der i forbindelse med arbejdsforde-ling på en virksomhed kan aftales uddannelse med fuld løn for medar-bejdere, der bliver omfattet af arbejdsfordeling.



Frivillig seniorordningSom en nyskabelse får medarbejdere med maksimalt 5 år til den aktu-elle folkepensionsalder mulighed for at gå på nedsat tid til fuld løn. Den enkelte medarbejder kan vælge at få pensionsbidraget udbetalt som løn og derved opveje den reducerede løn ved nedsat arbejdstid. Der skal ligge en lokalaftale til grund for ordningen på den enkelte virksomhed.

Retten til løn under sygdom forbedresSom en del af forliget forbedres retten til løn under sygdom. Fremover får medarbejdere ret til løn under sygdom allerede efter seks måneders ansættelses mod de nugældende ni måneder.

Forhøjelser af mindstebetalingen, tillæg og satserMindstebetalingen, der i dag er på 106,00 kr. pr. time, forhøjes pr. 1. marts 2012 med 1,35 kr. og pr. 1. marts 2013 med 1,35 kr. Genetillæg forhøjes med 1,4 % pr. 1. marts 2012 og igen med 1,4 % pr. 1. marts 2013. Endvidere forhøjes lærlinge- og elevsatserne med 2,25 % pr. 1. marts 2012 og med 2,25 % et år senere.

Hovedbestyrelsen fi nder, at forliget er fornuftigt i betragtning af den økonomiske situation. Samtidig vurderer hovedbestyrelsen, at resultatet kan være et godt fun-dament for de kommende lokale lønforhandlinger, hvor der på baggrund af forliget vil være plads til lønstigninger. Endelig er det forventningen, at forliget kan være med til at understøtte en positiv udvikling i beskæftigel-sen på industriens område. Derfor anbefaler hovedbestyrelsen forliget.

Formands- og kasserermødet 23. februar 2010 udtaler:Dansk Metals formands- og kasserermøde udtrykker tilfredshed med, at det er lykkedes at lave et toårigt overenskomstforlig, som – den øko-nomiske krise til trods – levner plads til forbedringer og sikrer realløn og beskæftigelse for Metals medlemmer.Forliget mellem CO-industri og DI indfører en række nye elementer, der øger trygheden, giver mere tid til familien og skaber god plads til lokale lønforhandlinger:• Ny fratrædelsesgodtgørelse i Industrioverenskomsten sikrer bedre

økonomisk dækning ved ledighed.• Lærlinge bliver omfattet af pensionsordningens forsikringsdel, og

lærlingelønnen forhøjes.• Alle ansatte omfattes af arbejdsmarkedspensionen efter to måneders

ansættelse mod i dag ni måneder.• Perioden med løn under forældreorlov forlænges med en uge ekstra

til hver af forældrene.• 40 pct. af skifteholdstillægget kan veksles til frihed, hvis der er lokal

enighed.• Der oprettes et ligelønsnævn og ligelønsloven implementeres i over-

enskomsten.



• Ansatte med natarbejde får ret til helbredsundersøgelse hvert andet år, og såfremt det er muligt ret til andet arbejde, hvis lægen fraråder natarbejde af helbredsmæssige årsager.

• Samtlige tillæg for arbejde på skiftehold, forskudt arbejdstid og over-arbejdet forhøjes med 1,5 pct. i 2010 og 2 pct. i 2011.

Formands- og kasserermødet noterer sig med tilfredshed, at arbejdsgi-vernes krav om forringelser blev fejet af bordet.Formands- og kasserermødet noterer sig, at forliget, i lyset af den øko-nomiske krise, bidrager til at sikre medlemmernes realløn og fastholde medlemmernes beskæftigelse.Og at forliget giver god plads til lønforhøjelser ved de lokale lønfor-handlinger.Samtlige tilstedeværende afdelingsformænd og kasserer, anbefaler derfor Dansk Metals medlemmer at stemme ja til forliget ved den kom-mende urafstemning.

Medlemmer og partistøtte

Hvert år indrykker forbundet i det første nummer af Metal Magasinet en kupon, som medlemmer, der ønsker sig fritaget for at bidrage til politiske partier, kan udfylde og sende til Revisionsinstituttet. De admi-nistrerer ordningen og meddeler forbundet, hvor mange medlemmer der har taget forbehold. I kongresperioden er antallet opgjort således:2009 8.4122010 7.9562011 7.495

Tallene for alle år er akkumulerede og viser dermed, hvor mange der i alt har taget forbehold. Det bidrag, som dette antal medlemmer re-præsenterer, anvendes af hovedbestyrelsen til støtte for humanitære og kulturelle formål.

Urafstemning i forbindelse med overenskomster

I kongresperioden har der i forbindelse med fornyelsen af overenskom-sten mellem CO-industri og DI været gennemført urafstemning:

2010 – Afstemningsresultatet for Metal blev 26.007 JA-stemmer og 4.930 NEJ-stemmer. Overenskomstforslaget blev således – af Metals medlemmer – vedtaget med 83,2 pct. af de afgivne stemmer. Stemme-procenten var 33,7 pct.

2012 – Afstemningsresultatet for Metal blev 18.329 JA-stemmer og 4.485 NEJ-stemmer. Overenskomstforslaget blev således – af Metals



medlemmer – vedtaget med 80,3 pct. af de afgivne stemmer. Stemme-procenten var 27,6 pct.

Inden for det offentlige område har der – jf. forbundslovenes § 8, stk. 3 – i kongresperioden været gennemført urafstemning i 2011 om over-enskomstforslagene for såvel det statslige og det offentlige område.På det statslige område blev der afgivet 771 JA-stemmer og 269 NEJ-stemmer. Forslaget blev således vedtaget med 74,1 pct. af de afgivne stemmer. Stemmeprocenten var 35,4 pct.På det offentlige område blev der afgivet 978 JA-stemmer og 179 NEJ-stemmer. Forslaget blev således vedtaget med 84,5 pct. af de afgivne stemmer. Stemmeprocenten var 36,6 pct.

De faglige erhvervsuddannelser

Der er i kongresperioden 2009 – 2011 godkendt faglige anerkendelser, der fordeler sig på følgende måde:

Årstal Dansk Metal DI DS Håndværk & Industri I alt2009 85 14 1 1002010 107 5 2 1142011 96 1 2 99

Statistik vedrørende personer, der har fået udstedt supplerende uddannelsesbevis siden sidste kongres:

Årstal Automatik- Data- IT- Køle- Smed I alt tekniker tekniker supporter tekniker (rustfast) 2009 20 9 1 1 1 322010 24 4 0 0 0 282011 14 0 0 0 0 14



Eksterne til- og frafl ytninger i perioden 1. januar – 31. december, 2009, 2010 og 2011

Eksterne til- og frafl ytninger i perioden 01/01 2009 – 31/12 2009A-kasse navn Til- Fra- Plus/Minus fl ytninger fl ytninger modregnetAkademikernes A-kasse 1 1 0A-kasse for Journalistik, Kommunikation og Sprog 1 3 -2ASE 116 391 -275A-kasse STA 37 75 -38Blik og Rørarbejdernes A-kasse 0 3 -3Business Danmarks A-kasse 12 42 -30Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 26 34 -8Børne-og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse 3 11 -8C3, A-kasse for Ledelse og Økonomi 0 0 0Dana, A-kasse For Selvstændige 26 114 -88Danmarks Læreres Fælles A-kasse 3 12 -9Danske Lønmodtageres A-kasse 170 533 -363Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 0 0 0Danske Sælgeres A-kasse 0 0 0El-Fagets A-kasse 34 44 -10Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse 19 107 -88Faglig Fælles A-kasse 376 432 -56Frie Funktionærers A-kasse Tværfaglig 6 174 -168Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 19 45 -26Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse 30 131 -101Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse 24 36 -12HK/Danmarks A-kasse 55 102 -47Ingeniørernes A-kasse 4 19 -15Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 6 42 -36Kristelig A-kasse 211 463 -252Ledernes A-kasse 79 475 -396Magistrenes A-kasse 1 3 -2Malerfagets og Maritim A-kasse 0 0 0Pædagogiske Medarbejderes Fælles A-kasse 0 1 -1Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse 6 29 -23Teknikernes A-kasse 32 84 -52Træ-Industri-Bygs A-kasse 55 17 38Tilfl yttet uden FBNAVN 1 0 1Udland 10 82 -72Frafl yttet uden FBNAVN 2 -2I alt 1.363 3.507 -2.144



Eksterne til- og frafl ytninger i perioden 01/01 2010 – 31/12 2010A-kasse navn Til- Fra- Plus/Minus fl ytninger fl ytninger modregnetAkademikernes A-kasse 1 2 -1A-kasse For Journalistik, Kommunikation og Sprog 0 7 -7ASE 137 323 -186Blik og Rørarbejdernes A-kasse 0 1 -1Business Danmarks A-kasse 9 26 -17Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 23 32 -9Børne-og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse 1 4 -3C3, A-kasse For Ledelse og Økonomi 1 2 -1Dana A-kasse For Selvstændige 25 106 -81Danmarks Læreres Fælles A-kasse 2 20 -18Danske Lønmodtageres A-kasse 166 462 -296Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 0 1 -1Danske Sælgeres A-kasse 0 0 0El-Fagets A-kasse 31 33 -2Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse 16 130 -114Faglig Fælles A-kasse 310 555 -245Frie Funktionærers A-kasse Tværfaglig 20 123 -103Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 17 56 -39Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse 20 87 -67Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse 20 49 -29HK/Danmarks A-kasse 51 96 -45Ingeniørernes A-kasse 10 32 -22It-Fagets og Merkonomernes A-kasse 0 0 0Kristelig A-kasse 195 694 -499Ledernes A-kasse 64 371 -307Magistrenes A-kasse 1 0 1Malerfagets og Maritim A-kasse 0 0 0Min A-kasse 35 71 -36Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 5 23 -18Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse 2 20 -18Teknikernes A-kasse 27 78 -51Træ-Industri-Bygs A-kasse 40 29 11Tilfl yttet uden FBNAVN 1 0 1Udland 7 76 -69Frafl yttet uden FBNAVN 0 8 -8I alt 1.237 3.517 -2.280



Eksterne til- og frafl ytninger i perioden 01/01 2011 – 31/12 2011A-kasse navn Til- Fra- Plus/Minus fl ytninger fl ytninger modregnetAkademikernes A-kasse 2 1 1A-kasse For Journalistik, Kommunikation og Sprog 3 3 0ASE 128 481 -353Blik og Rørarbejdernes A-kasse 0 1 -1Business Danmarks A-kasse 12 35 -23Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 42 49 -7Børne-og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse 2 4 -2C3, A-kasse For Ledelse og Økonomi 0 3 -3Dana A-kasse For Selvstændige 29 121 -92Danmarks Læreres Fælles A-kasse 1 10 -9Det Faglige Hus A-kasse 135 813 -678Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 1 3 -2Danske Sælgeres A-kasse 0 0 0El-Fagets A-kasse 26 18 8Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse 29 134 -105Faglig Fælles A-kasse 445 468 -23Frie Funktionærers A-kasse Tværfaglig 12 102 -90Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 14 45 -31Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse 24 97 -73Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse 24 34 -10HK/Danmarks A-kasse 50 110 -60Ingeniørernes A-kasse 1 25 -24It-Fagets og Merkonomernes A-kasse 0 0 0Kristelig A-kasse 229 926 -697Ledernes A-kasse 72 426 -354Magistrenes A-kasse 0 1 -1Malerfagets og Maritim A-kasse 0 0 0Min A-kasse 45 124 -79Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 0 6 -6Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse 8 19 -11Teknikernes A-kasse 17 95 -78Træ-Industri-Bygs A-kasse 4 1 3(Sammenlagt med Faglig Fælles A-kasse i 2011)Tilfl yttet uden FBNAVN 0 0 0Udland 30 62 -32Frafl yttet uden FBNAVN 0 22 -22I alt 1.385 4.239 -2.854



Eksterne til- og frafl ytninger i perioden 01/01 2009 – 31/12 2011A-kasse navn Til- Fra- Plus/Minus fl ytninger fl ytninger modregnetAkademikernes A-kasse 4 4 0A-kasse For Journalistik, Kommunikation og Sprog 4 13 -9ASE 381 1.195 -814Blik og Rørarbejdernes A-kasse 0 4 -4Business Danmarks A-kasse 23 103 -80Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 91 115 -24Børne-og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse 6 19 -13C3, A-kasse For Ledelse og Økonomi 1 5 -4Dana A-kasse For Selvstændige 80 341 -261Danmarks Læreres Fælles A-kasse 6 42 -36Det Faglige Hus A-kasse 471 1.808 -1.337Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 1 4 -3Danske Sælgeres A-kasse 0 0 0El-Fagets A-kasse 91 95 -4Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse 64 371 -307Faglig Fælles A-kasse 1.131 1.455 -324Frie Funktionærers A-kasse Tværfaglig 38 399 -361Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 50 146 -96Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse 74 315 -241Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse 68 119 -51HK/Danmarks A-kasse 156 308 -152Ingeniørernes A-kasse 15 76 -61It-Fagets og Merkonomernes A-kasse 0 0 0Kristelig A-kasse 635 2.083 -1.448Ledernes A-kasse 215 1.272 -1.057Magistrenes A-kasse 2 4 -2Malerfagets og Maritim A-kasse 0 0 0Min A-kasse (tidligere A-kassen STA) 89 241 -152Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 11 71 -60Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse 16 68 -52Teknikernes A-kasse 76 257 -181Træ-Industri-Bygs A-kasse 99 47 52Tilfl yttet uden FBNAVN 2 0 2Udland 47 220 -173Frafl yttet uden FBNAVN 0 32 -32I alt 3.985 11.263 -7.278



Faglige udvalgsmedlemmerStilling Navn Afdeling Region

Billedmediernes Faglige UdvalgSekretær Erik Bruno Mosegaard Metal Tele Øst Hovedstaden Udtrådt den 31. oktober 2009Sekretær Michael Antonsen Metal Tele Øst HovedstadenIndtrådt den 1. november 2009 – udtrådt den 22. september 2010Sekretær Erling Jensen Kolding-Vejen SyddanmarkIndtrådt den 23. september 2010

Det Faglige Udvalg for Digital MediaSekretær Erik Bruno Mosegaard Metal Tele Øst HovedstadenUdtrådt den 31. oktober 2009Sekretær Preben Christensen Metal Hovedstaden 133 HovedstadenSekretær John Vilhelm Nim Metal Tele Vest MidtIndtrådt den 1. november 2009 – udtrådt den 31. oktober 2011Sekretær Erling Jensen Kolding-Vejen SyddanmarkIndtrådt den 1. november 2011

Udviklingsudvalget for IndustrioperatøruddannelseSekretær Gert Herner Svendsen Sydøstsjælland SjællandUdtrådt den 31. oktober 2011Sekretær Torben A. Lindhardt Hovedstaden HovedstadenIndtrådt den 1. november 2011 (Teknologi og kommunikation)

Det Faglige Udvalg for Maritime MetaluddannelserForbundssekretær Keld B. Hansen Metal Maritime HovedstadenIndtrådt den 31. december 2007Konsulent Susanne Ottesen Hovedstaden HovedstadenUdtrådt den 31. januar 2012 (Industrisekretariatet)Sekretær Torben A. Lindhardt Hovedstaden HovedstadenIndtrådt den 1. februar 2012 (Teknologi og kommunikation)

Det Faglige Udvalg for Teater, Udstilling og EventSekretær Erik Bruno Mosegaard Metal Tele Øst HovedstadenUdtrådt den 31. oktober 2009Sekretær Erling Jensen Kolding-Vejen MidtIndtrådt den 1. november 2009



SP-SekretariatetStålOpgørelse over antal udstedte certifi kater og recertifi ceringer fordelt på svejseprocesser for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009:Svejseproces Nycertifi cering Recertifi cering Total111 Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 474 154 628131 MIG-svejsning 0 0 0135 MAG-svejsning 380 57 437136 MAG-svejsning 584 94 678138 MAG-svejsning 0 0 0141 TIG-svejsning 3.380 1.486 4.866311 Gassvejsning 206 145 351I alt 5.024 1.936 6.960Nye udstedte pas i denne periode stk. 1241.

StålOpgørelse over antal udstedte certifi kater og recertifi ceringer fordelt på svejseprocesser for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010:Svejseproces Nycertifi cering Recertifi cering Total111 Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 382 169 551131 MIG-svejsning 0 0 0135 MAG-svejsning 285 63 348136 MAG-svejsning 627 122 749138 MAG-svejsning 0 0 0141 TIG-svejsning 2.734 1.621 4.355311 Gassvejsning 193 152 345I alt 4.221 2.127 6.348Nye udstedte pas i denne periode stk. 1015.

StålOpgørelse over antal udstedte certifi kater og recertifi ceringer fordelt på svejseprocesser for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011:Svejseproces Nycertifi cering Recertifi cering Total111 Lysbuesvejsning med beklædt elektrode 419 218 637131 MIG-svejsning 0 0 0135 MAG-svejsning 291 171 462136 MAG-svejsning 443 188 631138 MAG-svejsning 63 21 84141 TIG-svejsning 2.224 1.924 4.148311 Gassvejsning 180 147 327I alt 3.620 2.669 6.289Nye udstedte pas i denne periode stk. 739.



PlastOpgørelse over antal udstedte certifi kater og recertifi ceringer fordelt på svejseprocesser for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009:Svejseproces Nycertifi cering Recertifi cering TotalBasis 64 22 86UVE 29 21 50USME 205 366 571Rør 76 4 80Gas 16 0 16Membran 3 4 7Plade 2 0 2I alt 395 417 812Nye udstedte pas i denne periode stk. 224.





Lønstatistik

Blandt de værktøjer, Metal tilbyder, er lønstatistikken et af dem, der bruges mest i det daglige af medlemmer og tillidsrepræsentanter. I kongresperioden har forbundet arbejdet med at forbedre lønstatistik-ken. Dette arbejde har resulteret i en mere moderne og overskuelig lønstatistik.

For at underbygge lønstatistikken har forbundet i kongresperioden udbygget TR-delen på forbundets hjemmeside. Bl.a. kan tillidsrepræ-sentanterne nu følge udviklingen i de lokale lønforhandlinger over hele landet. Det er vigtige informationer i den enkelte tillidsrepræsentants forhandlingssituation.

Derudover er der også arbejdet med lærlingestatistikken. Denne er således ændret fra en branchestatistik til en lønstatistik baseret på ud-dannelsesområder. Det har betydet, at den er blevet mere forståelig og brugbar for de unge. Samtidig er det lykkedes at vende en faldende afl everingsprocent. Det giver en stærk og troværdig lærlingestatistik.

Forbundet har endvidere udarbejdet analyser, der kan skabe bedre overblik over afdelingernes medlemsudvikling samt de virksomheder, hvor der potentielt er mulighed for at hverve medlemmer og indgå overenskomst. Det er målet, at disse analyser kan være med til at un-derstøtte afdelingernes arbejde med hverve og fastholde medlemmer.



Reg

ion

ern

es lø

nud

vikl

ing

i ko

ng

resp

erio

den

:

Pens

ion

i kr./

t.

Regi

oner

N

ord-

M

idt-

Sy

ddan

- H

oved

- Sj

æl-

Land

et

Årli

g Eg

en

Arb

.-

jylla

nd

jylla

nd

mar

k st

aden

la

nd

i alt

pct

.

giv.

Jan.

08

159,

02

163,

68

163,

03

183,

36

166,

68

166,

45

5,1

5,98

12

,08

Ap

r. 08

16

3,22

16

6,58

16

6,14

18

5,48

16

8,00

16

9,32

4,

4 6,

09

12,3

2Ju

l. 08

16

4,05

16

7,16

16

6,97

18

6,33

16

8,62

17

0,09

4,

1 6,

31

12,7

3O

kt. 0

8 16

5,82

16

7,59

16

7,24

18

7,28

17

0,03

17

0,93

4,

0 6,

37

12,7

9Ja

n. 0

9 16

6,12

16

8,45

16

8,28

18

8,37

17

0,91

17

1,86

3,

3 6,

38

12,8

7A

pr.

09

167,

72

169,

96

169,

97

189,

82

171,

61

173,

42

2,4

6,47

13

,07

Jul.

09

168,

54

170,

40

170,

16

190,

84

172,

72

174,

08

2,3

6,90

13

,94

Okt

. 09

169,

19

170,

60

171,

18

191,

74

172,

81

174,

93

2,3

6,94

14

,02

Jan.

10

169,

76

171,

01

170,

24

192,

58

173,

40

174,

94

1,8

6,94

14

,02

Ap

r. 10

17

0,06

17

2,75

17

1,08

19

3,61

17

3,53

17

6,00

1,

5 6,

98

14,1

0Ju

l. 10

17

0,16

17

3,54

17

1,58

19

5,03

17

4,96

17

6,85

1,

6 7,

01

14,1

9O

kt. 1

0 17

0,57

17

2,92

17

3,23

19

5,52

17

5,54

17

7,28

1,

3 7,

02

14,2

1Ja

n. 1

1 17

0,57

17

2,92

17

3,23

19

5,52

17

5,54

17

7,28

1,

3 7,

02

14,2

1A

pr.

11

171,

76

173,

68

172,

75

196,

50

176,

63

177,

82

1,0

7,02

14

,21

Jul.

11

171,

86

175,

59

172,

46

197,

12

177,

86

178,

63

1,0

7,07

14

,33

Okt

. 11

172,

60

175,

70

172,

65

197,

48

178,

23

178,

99

1,0

7,08

14

,36



Fra oktober kvartal 2008 til oktober kvartal 2011 er det Region Hoved-staden, der har haft den største lønstigning, nemlig på 10,20 kr. pr. time svarende til 5,4 pct. Region Syddanmark har haft den mindste stigning på 5,41 kr. pr. time, svarende til 3,2 pct.

Løntallene er ekskl. overtids- og skifteholdstillæg, diverse tillæg (f. eks. smudstillæg, udetillæg, værktøjspenge, vejpenge o.l.), betaling for søgnehelligdage, feriepenge og arbejdsgiverbetalt pension.

Vi har i denne kongresperiode haft en negativ vækst i reallønnen i 2010 og 2011 på henholdsvis -0,8 og -1,7. Samlet for perioden er det et mi-nus på 0,2 pct.

Løn og prisudvikling fra 2008 til 2011 (i pct.): Prisudvikling Lønudvikling ForskelOktober 2008 3,4 4,4 1,0Oktober 2009 1,3 2,6 1,3Oktober 2010 2,3 1,6 -0,8Oktober 2011 2,8 1,1 -1,7

Vi har haft en lønudvikling på 8,06 kr. fra oktober kvartal 2008 til okto-ber kvartal 2011, svarende til 4,7 pct. på det samlede løngennemsnit på landsplan.

For at fastholde lønstatistikkens troværdighed, er det vigtigt, at vi arbej-der for at fastholde en høj afl everingsprocent. Vi har i kongresperioden haft en gennemsnitlig afl everingsprocent på 68,1.

Regionernes lønudvikling i kr./t. Okt. 2008 Okt. 2011 Stigning kr. Stigning %Region Nordjylland 165,82 172,60 6,78 4,1Region Midtjylland 167,59 175,70 8,11 4,8Region Syddanmark 167,24 172,65 5,41 3,2Region Hovedstaden 187,28 197,48 10,20 5,4Region Sjælland 170,03 178,23 8,20 4,8Landet 170,93 178,99 8,06 4,7

Afdelingstotaler for lærlinge: Sats 1 Sats 2 Sats 3 Sats 4 Sats 5 Voksenlærlinge Løn Løn Løn Løn Løn Løn2008 61,90 68,90 74,79 88,53 104,51 120,062009 63,82 70,29 77,80 90,11 107,99 125,532010 62,15 70,09 76,23 88,76 110,59 118,712011 62,93 71,86 75,67 89,17 110,48 115,36



KursusaktiviteterOversigt over aktiviteter på Jørlunde, fordelt på deltagereAktivitet: Antal 2009 Antal 2010 Antal 2011FIU Kursister 1986 1778 1447Metalferie 763 566 410Weekend 1196 1093 1035Forbundsuge 486 562 368Konference/møde 3879 5787 4174Ungdom Weekend (FIU) 99 42 25Eksterne kunder 5036 3904 3820Total 13455 13732 11279

Oversigt over kursister på fremmede skoler 2009-2010-2011Sted: Antal 2009 Antal 2010 Antal 2011LO-Skolen 138 130 76Esbjerg højskole 6 0 0FIU-Ligestilling 331 436 342DS efteruddannelse 319 279 3I alt 794 845 421

Forbundet i tal

Medlemstal

Pr. 1. januar 2009 havde forbundet et samlet medlemstal på 128.886 medlemmer.Pr. 1. januar 2010 var medlemstallet 125.756, pr 1. januar 2011 var medlemstallet 122.032, og pr. 31. december 2011 udgjorde medlems-tallet 118.595.Udviklingen i medlemstallet kan sammenfattes således:

Ændringer i det samlede medlemstal: 2009 - 3.1302010 - 3.7242011 - 3.437Netto tilbagegang - 10.291

Der har således været en tilbagegang i medlemstallet på 10.291 med-lemmer.I forrige kongresperiode var der en tilbagegang på 10.062 medlemmer.Det samlede medlemstal består af fuldt betalende medlemmer, vedva-rende kontingentfrie medlemmer og lærlinge.



Ændringerne i de enkelte medlemsgrupper:

Fuldt betalende medlemmer pr. 31/12:2009 91.612 - 3.9162010 88.891 - 2.7212011 86.462 - 2.429Netto tilbagegang - 9.066

Vedvarende kontingentfrie medlemmer pr. 31/12:2009 26.031 + 8202010 25.181 - 8502011 24.361 - 820Netto tilbagegang - 850

Lærlinge pr. 31/12:2009 8.113 - 342010 7.960 - 1532011 7.772 - 188Netto tilbagegang - 375

Dansk Metalarbejderforbunds samlede medlemstal pr. 31. december i de 3 år, fordelt efter antal og procentandel på Metal København og provinsen, kan specifi ceres således:

Antal i alt Metal København Provinsen2009 125.756 22.224 (18 %) 103.532 (82 %) 2010 122.032 21.369 (18 %) 100.663 (82 %)2011 118.595 20.321 (17 %) 98.274 (83 %)

Medlemmer fordelt efter alderForbundet udarbejder hvert år aldersmæssig fordeling af medlem-merne. Gennemsnitsalderen var følgende pr. 31/12:2009 48,72010 49,12011 49,7

For hele kongresperioden var den gennemsnitlige alder for medlem-merne på 49,2 år. I forrige kongresperiode var gennemsnitsalderen ca. 47 år.



Fordelingen pr. 31/12 2011 var:Under 20 år 2.868 2 Pct.20-29 år 16.103 14 Pct.30-39 år 17.757 15 Pct.40-49 år 24.075 20 Pct.50-59 år 22.374 19 Pct.over 59 år 35.418 30 Pct.I alt 118.595 100 Pct.

Kontingentindbetalingerne Kontingent for fuldt betalende medlemmerJf. forbundslovenes § 56 reguleres kontingentet procentuelt hvert år pr. 1. januar i henhold til den efter forbundets statistik for april kvartal for akkord og timeløn tilsammen stedfundne lønudvikling i hele landet rundet til nærmeste med 25 delelige beløb.Fra 1. januar 1998 er procentreguleringen nedsat til ¾.Denne reguleringsform har i kongresperioden betydet, at kontingentet pr. 1. januar 2009 blev forhøjet med 3,3 pct., hvilket betød en stigning på kr. 7,50 pr. måned, der tillagt kontingentet for 2008 steg til kr. 280,50.Kontingentet for 2010 blev forhøjet med 1,8 pct., hvilket betød en stigning på kr. 13,25 pr. måned, så kontingentet pr. 1. januar 2010 steg til kr. 293,75.Kontingentet for 2011 blev forhøjet med 1,1 pct., hvilket betød en stigning på kr. 11,25 pr. måned, så kontingentet pr. 1. januar 2011 steg til kr. 305,00

Kontingent for unge under uddannelseKontingentet for unge under uddannelse har i denne kongresperiode været fastsat uændret til kr. 150,75 pr. måned.

I medlemstallet er indbefattet kontingentfrie medlemmer, og det samlede antal har fra og med 1912 været følgende: 256, 301, 305, 329, 366, 443, 450, 562, 681, 610, 621, 481, 442, 444, 432, 447, 393, 391, 391, ca. 500, 663, 569, 605, 605, 619, 705, 681, 716, ca. 700, 847, 888, 978, 885, 1.653, 1.841, 2.067, 2.078, 1.963, 1.962, 2.011, 2.268, 2.471, 2.677, 2.750, 3.356, 3.753, 3.955, 4.384, 4.567, 4.827, 5.082, 5.362, 5.660, 5.290, 5.792, 6.275, 6.365, 6.501, 6.917, 7.132, 8.711, 8.982, 9.197, 9.373, 9.438, 10.263, 10.503, 10.891, 11.068, 10.938, 10.839, 11.116, 11.720, 11.742, 12.025, 13.244, 13.331, 12.730, 14.138, 14.587, 14.828, 15.033, 15.207, 15.494, 15.630, 15.982, 16.218, 16.467, 16.747, 17.095, 17.419, 19.970, 21.029, 22.997, 24.225, 24.850, 25.211, 26.031 og 25.181.

Forbundets medlemsantal siden 1888De første 3 års medlemstal er baseret på udregninger efter kontingen-tet, mens tallene fra 1891 til 1907 inkl. stammer fra optællinger pr. 31. december. Efter 1907 er optællingerne foretaget pr. 31. marts og fra 1978 pr. 31. december.



År Antal medl. År Antal medl. År Antal medl.1888 1.008 1930 28.088 1972 98.2961889 1.010 1931 29.349 1973 99.6991890 1.106 1932 ca. 29.800 1974 104.0371891 1.067 1933 30.903 1975 111.5391892 1.162 1934 31.763 1976 116.1771893 1.204 1935 32.881 1977 120.1851894 1.883 1936 34.155 1978 121.2731895 2.995 1937 34.723 1979 122.6771896 4.657 1938 36.653 1980 127.9831897 5.028 1939 38.595 1981 131.8561898 6.728 1940 40.651 1982 134.6451899 7.342 1941 41.632 1983 136.1591900 7.444 1942 43.851 1984 138.6261901 7.225 1943 45.675 1985 136.3191902 7.243 1943 46.844 1986 136.7941903 7.471 1945 47.152 1987 137.5321904 7.576 1946 46.314 1988 136.0211905 8.018 1947 46.850 1989 135.9161906 8.908 1948 47.945 1990 138.4111907 9.990 1949 49.919 1991 140.3691908 10.216 1950 51.795 1992 142.6081909 10.186 1951 53.886 1993 143.7451910 10.215 1952 55.985 1994 144.3261911 10.433 1953 58.425 1995 143.8081912 11.382 1954 59.923 1996 143.3621913 12.219 1955 61.871 1997 142.4561914 13.219 1956 63.310 1998 140.0151915 13.808 1957 64.964 1999 138.6741916 15.342 1958 68.777 2000 136.5751917 17.032 1959 70.817 2001 135.0431918 18.071 1960 72.876 2002 132.9161919 20.446 1961 75.277 2003 142.7741920 20.894 1962 77.668 2004 140.6181921 22.604 1963 79.461 2005 138.9481922 22.028 1964 81.278 2006 135.1131923 22.083 1965 83.185 2007 132.1131924 21.954 1966 86.005 2008 128.8861925 23.918 1967 86.671 2009 125.7561926 24.977 1968 88.576 2010 122.0321927 25.466 1969 91.919 2011 118.5951928 26.042 1970 92.108 1929 26.454 1971 94.597



Afdelingernes medlemstal pr. 31/12 2011(ekskl. lærlinge og kontingentfrie). Antal medl.Bjerringbro-Silkeborg 2.162Bornholm 792Brønderslev 525Esbjerg 2.150Grenå 765Grindsted 642Haderslev 651Herning 1.720Himmerland 2.087Horsens 2.103Kalundborg 1.110Kolding-Vejen 2.451Lillebælt 1.481Lolland Falster 1.690Midt Skive-Viborg 2.212Midtsjælland 2.131Nordsjælland 2.531Nordvest Sjælland 982Nordvestjylland 1.761Odense 6.179Randers 2.133Ribe 293Roskilde 1.629Skanderborg-Odder 1.073Skjern-Ringkøbing 1.634Storstrøm 641Sydfyn 2.463Sydøstsjælland 2.291Sæby 423Sønderborg 1.552Sønderjylland 1.925Thy-Mors 1.572Varde 541Vejle 1.032Vendsyssel 3.019Vojens 602Aalborg 4.671Århus 4.974Provinsen i alt 68.593



Antal medl.Hovedstaden 9.987København afd. 16 (luftfart) 850I alt 10.837

Maritime i alt 1.166

Tele afd. Øst 2.785Tele afd. Fyn 653Tele afd. 8 951Tele afd. 11 1.477I alt 5.866

Samlet medlemstal Provinsen 68.593København 10.837Metal Maritime 1.166Metal Teleafd. 5.866Kontingentfrie 24.361Lærlinge/elever 7.772I alt 118.595



Afskedigelsesnævnet

Urimelig afskedigelse grundet krav om pensionsbidrag .................... 87Urimelig afskedigelse grundet højt sygefravær .................................. 90



Urimelig afskedigelse grundet krav om pensionsbidrag

Afskedigelsesnævnets kendelse af 26. juni 2009

Sag 20090111Dansk Metal for A mod Dansk Byggeri for KLU Materiel Nord A/S

Afsagt af opmand:Poul SørensenSagen blev mundtligt forhandlet den 22. juni 2009 med højesterets-dommer Poul Sørensen som nævnsformand og opmand.Der blev afgivet forklaring af A og direktør i KLU Materiel Nord A/S Ulrik Knudsen.

Parternes påstandeKlager har nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed skal be-tale en efter Afskedigelsesnævnets skøn fastsat godtgørelse til A.Indklagede har taget bekræftende til genmæle.

Sagen angårSagen angår herefter størrelsen af den godtgørelse, der tilkommer A som følge af afskedigelsen.A blev ansat i virksomheden som montør den 1. januar 2007. Ifølge hans ansættelseskontrakt udgjorde lønnen 155 kr. i timen. Kontrakten oplyste ikke om pensions- og overenskomstforhold. Den 9. juni 2008 blev A opsagt med henvisning til lav tilgang i eks-tern service.Til brug for sagens behandling i Afskedigelsesnævnet har klager fremlagt retsformandsafgørelse af 12. januar 2009 i Arbejdsrettens sag A2008.613, hvorved der blev taget stilling til, om opsigelsen af A var sket i strid med Hovedaftalens § 1 og dermed i forhold til Dansk Metal udgjorde en organisationsfjendtlig handling. Det hed-der i afgørelsen:„Retsformanden tilkendegav, at det på baggrund af bevisførelsen i sagen, herunder navnlig bilag J og As forklaring, måtte lægges til grund, at der ... i virksomheden gjaldt en praksis, hvorefter de ansatte som et personalegode vederlagsfrit kunne låne virksomhedens materiel, såfremt det var ledigt, og at A i overensstemmelse hermed lånte forskelligt materiel ...Det må endvidere lægges til grund, at baggrunden for at afskedige ham var, at han efter besøg hos Dansk Metals afdeling i Aalborg, hvor han var blevet vejledt om, at virksomheden ikke indbetalte pensionsbidrag for ham, fastholdt sit krav om, at virksomheden skulle indbetale overenskomstmæs-sige pensionsbidrag, og at direktør Ulrik Knudsen under samtalen den 9. juni 2008, der indledtes med, at A fi k udleveret en fyreseddel, truede denne med at rejse krav for leje af materiel og miskreditere ham inden for bran-chen, såfremt han fastholdt, at virksomheden skulle indbetale de skyldige pensionsbidrag.



På denne baggrund fandt retsformanden, at virksomheden – foruden det erkendte brud på overenskomsten – havde begået et alvorligt brud på Hovedaftalens § 1. Retsformanden fastsatte boden herfor til 50.000 kr. til Dansk Metal.“Det nævnte bilag J er en afskrift af en samtale den 9. juni 2008 mellem A og Ulrik Knudsen. Det fremgår heraf, at direktør Ulrik Knudsen under samtalen udtalte bl.a.:„men det er også lige meget, hvis reglerne er sådan, at du skal have din pension og du vil have din pension, så skal du prøve på det. Men jeg kan love dig en ting, det bliver dyrere for dig, men du skal bare sige det, for så er det sådan vi gør det“ og videre „ lad os nu sige at vi går i retten med det her. Hvis vi gør det, så skal du have at vide, det får alle andre at vide, alle andre, den her branche den er lille, så alle andre får det at vide, så hvor mange tror du der er interesseret i at få sådan en mand?“ og videre „men det er jo ikke sådan altså fordi vi har jo masser af arbejde“.

ForklaringerA har forklaret, at han i foråret 2008 kontaktede fagforeningen, som oplyste, at virksomheden havde overenskomst med Dansk Metal, og at han derfor efter overenskomsten havde krav på pensionsbidrag. Han kontaktede derefter Ulrik Knudsen og forelagde ham de oplysninger, han havde fået af fagforeningen. Ulrik Knudsen bad ham i første om-gang medbringe en lønseddel, men under de efterfølgende drøftelser afviste Ulrik Knudsen, at A havde krav på pensionsbidrag. Den 9. juni indkaldte Ulrik Knudsen ham til et møde med henblik på at drøfte pen-sionsspørgsmålet. A medbragte en skjult diktafon og optog samtalen på bånd. Under ansættelsen havde han lånt en del maskinel, fordi han var ved at bygge sit hus om. Der blev ikke talt om pensionsbidrag, da han blev ansat.Ulrik Knudsen har forklaret, at fi nanskrisen har påvirket virksomheden negativt, og at han i juni 2008 så sig nødsaget til at reducere antallet af medarbejdere. Opsigelsen af A var således begrundet i arbejdsmangel. Han tilbød A fortsat beskæftigelse til en lavere timeløn, hvilket var en nød-vendigt, hvis der fremover skulle indbetales pensionsbidrag. Ved ansæt-telsen var det blevet aftalt, at lønnen skulle være inklusive pensionsbidrag.

Parternes argumenterKlager har til støtte for sin påstand gjort gældende, at baggrunden for afskedigelsen af A ikke var arbejdsmangel, sådan som det er anført i opsigelsesbrevet, men alene det forhold, at han havde rejst krav om indbetaling af de pensionsbidrag, han i henhold til overenskomsten var berettiget til. A blev opsagt på et aldeles usagligt grundlag, og virksom-hedens direktør truede ham ydermere med at ville kræve betaling for lån af maskinel og med at ville miskreditere ham, så han ikke kunne få anden ansættelse i branchen. Afskedigelsen er således så usaglig, som man overhovedet kan tænke sig, og at der skal derfor udmåles en godt-gørelse i den højeste ende af skalaen.



Indklagede har anført, at A kun har været ansat i virksomheden i knap halvandet år, og at godtgørelsen skal udmåles under hensyntagen her-til. Virksomheden er allerede af Arbejdsretten blevet dømt til at betale en bod på 50.000 kr. til forbundet, og det skyldige pensionsbidrag er blevet indbetalt. Den aktuelle sag bør derfor ikke resultere i et godtgø-relsesbeløb, der afviger fra det sædvanlige niveau i sager for Afskedigel-sesnævnet.Der har ikke mellem de af organisationerne udpegede medlemmer af Afskedigelsesnævnet kunnet opnås fl ertal for en afgørelse af sagen. Af-gørelsen træffes derfor af nævnets formand som opmand.

Begrundelse og konklusionEfter de forklaringer, der er afgivet for Afskedigelsesnævnet, sammen-holdt med retsformandsafgørelsen af 12. januar 2009 og udskriften af samtalen mellem A og Ulrik Knudsen den 9. juni 2008, fi nder opman-den i overensstemmelse med Arbejdsrettens bevisresultat, at virksom-hedens oplysning om, at afskedigelsen af A skyldtes arbejdsmangel, i det hele kan tilsidesættes. Det kan således også i afskedigelsessagen lægges til grund, at opsigelsen af A alene skyldtes hans krav om beta-ling af pensionsbidrag i henhold til den gældende overenskomst, og at virksomhedens direktør under samtalen den 9. juni 2008 ydermere truede A dels med et søgsmål til betaling for lånt materiel, dels med at ville miskreditere ham, så han ikke fremover kunne få beskæftigelse inden for branchen.Opsigelse af en medarbejder alene begrundet i dennes krav om be-taling i henhold til gældende overenskomst udgør et særdeles groft brud på Hovedaftalens § 4, stk.3, og grovheden forstærkes af truslen om miskreditering og det uberettigede betalingskrav. Disse forhold taler for at tilkende A en betydelig godtgørelse, og opmanden fi nder det uden betydning for størrelsen af den godtgørelse, der tilkommer A, at virksomheden i Arbejdsretten for det i det væsentlige samme forhold er blevet pålagt en bod til forbundet for brud på Hovedafta-lens § 1 m.v.Ifølge Hovedaftalens § 4, stk. 3, skal størrelsen af godtgørelsen foruden af sagens omstændigheder afhænge af arbejdstagerens anciennitet. As anciennitet udgjorde på opsigelsestidspunktet knap 1 1/2 år.Forholdet er så groft, at godtgørelsen til A uanset anciennitet og virk-somhedsstørrelse fastsættes til 100.000 kr. ca. svarende til 13 ugers løn m.v.

Thi bestemmes:KLU Materiel A/S skal inden 14 dage til Dansk Metal for A betale en godtgørelse på 100.000 kr.Indklagede skal betale opmandens honorar.København, den 26. juni 2009Poul Sørensen



Urimelig afskedigelse grundet højt sygefravær

Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 7. december 2010

Sag 20100512Dansk Metal for A mod DS Håndværk & Industri for Crocus v/Ejvind Møller

Afsagt af opmand:Poul SøgaardSagen blev mundtligt forhandlet den 7. december 2010 med højeste-retsdommer Poul Søgaard som nævnsformand og opmand.Der blev afgivet forklaring af A, direktør Ejvind Møller, tidligere sik-kerhedsrepræsentant Jason Stuart Edwards, tidligere produktionschef Hans Larsen og salgsingeniør Lars Christensen.Klager har nedlagt påstand om, at virksomheden skal betale en efter Afskedigelsesnævnets skøn fastsat godtgørelse for usaglig afskedigelse, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 3.

Parternes påstandeIndklagede har nedlagt påstand om frifi ndelse.Sagen angår afskedigelsen af A, der er faglært autolakerer. A, som tid-ligere havde været ansat i virksomheden i ca. 3½ år (2003-2006), blev ansat som industrimaler i den indklagede virksomhed i oktober 2008 og havde således en anciennitet i virksomheden på 1 år og 5 måneder, da han blev opsagt den 19. marts 2010. Opsigelsen blev begrundet med, at virksomheden ikke kunne planlægge og gennemføre malerar-bejdet på grund af As store sygefravær. Ifølge virksomhedens opgørelse havde A i perioden fra den 2. februar 2009 og frem til afskedigelsen den 19. marts 2010 i alt 41 sygedage, hvoraf 12 dage efter As oplys-ning var begrundet i arbejdsskader.Klager har gjort gældende, at As sygefravær – når der ses bort fra fra-vær som følge af arbejdsskader – ikke oversteg det gennemsnitlige sygefravær på virksomheden. Klager har i bestridt, at As sygefravær har haft betydning for udførelsen af malerarbejdet, idet nødvendigt malerarbejde i As fravær var blevet varetaget af andre medarbejdere.Indklagede har gjort gældende, at opsigelsen var sagligt begrundet i As store sygefravær, et fravær, som – når man så bort fra to langtidssyge-meldte medarbejdere – klart oversteg det gennemsnitlige sygefravær i virksomheden. A var den eneste i virksomheden, som kunne udføre malerarbejdet, og han var derfor i relation til dette arbejde en nøgle-medarbejder, hvis fravær var af afgørende betydning for malerafdelin-gens og dermed virksomhedens produktion.Der har ikke mellem de af organisationerne udpegede medlemmer af Afskedigelsesnævnet kunnet opnås fl ertal for en afgørelse af sagen, og afgørelsen træffes derfor af Nævnets formand som opmand. Parterne erklærede sig enige i, at sagen kan afgøres – uden kendelse – i overens-stemmelse med opmandens tilkendegivelse.



Opmanden udtalte:Opsigelsen af A blev begrundet med, at virksomheden på grund af hans store fravær ikke kunne planlægge og gennemføre malerarbejdet. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at i hvert fald en del af As syge-fravær skyldtes tilskadekomst i forbindelse med arbejdet. Når der ses bort herfra, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hans sygefravær væsentligt oversteg det gennemsnitlige sygefravær på virksomheden. Der er ikke under bevisførelsen for nævnet påvist konkrete eksempler på, at As fravær skulle have haft afgørende betydning for udførelsen af malerarbej-det. Det bemærkes i øvrigt, at det beror på virksomhedens egen beslut-ning, at A reelt skulle være eneansvarlig for udførelse af malerarbejdet. Til-rettelæggelsen af arbejdet indebar således i sig selv en risiko for forsinkelse med arbejdets udførelse ved As fravær på grund af sygdom eller af andre årsager.På møder afholdt på virksomheden i december 2009 og januar 2010 tilkendegav virksomhedens ledelse over for medarbejderne, at sygefra-været generelt var for stort, og at det skulle nedbringes. Tilkendegivel-sen var rettet generelt til medarbejderne og ikke konkret til A, og der ses da heller ikke at være givet ham advarsel eller påtale vedrørende hans sygefravær.Opmanden fi nder herefter, at As fravær på opsigelsestidspunktet ikke havde et sådan omfang, at det kunne berettige til en afskedigelse af ham med den anførte begrundelse. Opsigelsen var således ikke sagligt begrundet, og virksomheden skal derfor betale A en godtgørelse, jf. Hovedaftalens § 4 stk. 3. Godtgørelsen fastsættes under de forelig-gende omstændigheder, herunder As korte anciennitet i virksomheden, skønsmæssigt til kr. 25.000,-.Indklagede skal betale opmandens honorar.København, den 3. januar 2011Poul Søgaard



Arbejdsretten

Organisationsfjendtlig adfærd og manglende indbetaling af pension ................................................... 93Organisationsansvar ......................................................................... 94Opsigelse under sygdom .................................................................. 97Manglende indbetaling af pension ................................................... 98Manglende orientering tiltillidsrepræsentant ved afskedigelser .............................................. 100Manglende orientering tiltillidsrepræsentant om overarbejdets omfang ................................. 102Erstatning af retsudgifter ................................................................ 103Brud på regler om afskedigelse af tillidsrepræsentant ...................... 106Manglende medvirken i organisations- og fællesmøder .................. 108Videreførelse af overenskomst og manglendepensionsindbetaling ved virksomhedsoverdragelse ......................... 109



Organisationsfjendtlig adfærd og manglendeindbetaling af pension

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog 12. januar 2009

Den 12. januar 2009 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K i sag nr. A2008.613: Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Dansk Arbejdsgi-verforening for Dansk Byggeri for KLU Materiel Nord A/S,Ollerupvej, 9220 Aalborg i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 28. august 2008. Retten beklædtes af næstformand, højesteretsdommer Per Sørensen. Som retsskriver fungerede Anders Levy. For klagerne mødte: Landsorganisationen i Danmark ved advokat Ste-phan Agger, Dansk Metal ved faglig sekretær Jan Gregersen og sous-chef Henrik Jensen samt Michael Møller Sørensen. For indklagede mødte: Dansk Arbejdsgiverforening ved advokat Per-nille Knudsen, Dansk Byggeri ved Søren Hoffmann og KLU Materiel Nord A/S ved Ulrik Knudsen. Klageren fastholdt sine påstande som nedlagt i replik af 22. oktober 2008, dvs. betaling af bod til Dansk Metal og betaling til Pension Danmark af procesrenter af de indbetalte pensionsbidrag på i alt 54.527,12 kr. Desuden nedlagde LO påstand om, at virksomheden til Pension Dan-mark skal indbetale pensionsbidrag for juli 2008 for Michael Møller Sørensen med tillæg af procesrente fra forfaldsdato. Indklagede tog bekræftende til genmæle over for påstandene om ind-betaling til Pension Danmark, men fastholdt sin påstand om frifi ndelse for betaling at bod. Inden afhøringerne af vidnerne indskærpede retsformanden strafansva-ret for falsk forklaring for retten. Michael Møller Sørensen afgav behørigt formanet forklaring. Han vedstod indholdet af bilag J, der indeholder en nøje gengivelse af samtalen mel-lem ham og direktør Ulrik Knudsen på dennes kontor den 9. juni 2008. Jan Gregersen afgav behørigt formanet forklaring. Ulrik Knudsen afgav behørigt formanet forklaring. Han kunne ikke genkende indholdet af bilag J, idet han bestred, at der havde fundet en samtale af denne længde sted mellem ham og Michael Sørensen. Efter fornyet indskærpelse af strafansvaret ville Ulrik Knudsen ikke fragå, at der under den pågældende samtale den 9. juni 2008 var blevet sagt det, der fremgår af bilag J. Sagen procederedes. Parterne var enige om, at sagen kunne afsluttes ved retsformandens afgørelse, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 3. Retsformanden tilkendegav, at det på baggrund af bevisførelsen i sagen, herunder navnlig bilag J og Michael Møller Sørensens forkla-ring, måtte lægges til grund, at der ved ansættelsen af Michael Møller



Sørensen i virksomheden gjaldt en praksis, hvorefter de ansatte som et personalegode vederlagsfrit kunne låne virksomhedens materiel, såfremt det var ledigt, og at han i overensstemmelse hermed lånte for-skelligt materiel i den periode, han var ansat. Det måtte endvidere lægges til grund, at baggrunden for afskedigelsen af ham var, at han efter besøg hos Dansk Metals afdeling i Aalborg, hvor han var blevet vejledt om, at virksomheden ikke indbetalte pensi-onsbidrag for ham, fastholdt sit krav om, at virksomheden skulle indbe-tale overenskomstmæssige pensionsbidrag, og direktør Ulrik Knudsen under samtalen den 9. juni 2008, der indledtes med, at Michael Møller Sørensen fi k udleveret en fyreseddel, truede denne med at rejse krav for leje af materiel og at miskreditere ham inden for branchen, såfremt han fastholdt, at virksomheden skulle indbetale de skyldige pensionsbidrag. På denne baggrund fandt retsformanden, at virksomheden — foruden det erkendte brud på overenskomsten — havde begået et alvorligt brud på Hovedaftalens § 1. Retsformanden fastsatte boden herfor til 50.000 kr., der inden 14 dage skal betales til Dansk Metal. Sagen sluttet ved Arbejdsretten. Retten hævet. Per Sørensen / Anders Levy

Organisationsansvar

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog 26. maj 2009

Den 26. maj 2009 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K i sag nr. A2009.0135: Landsorga-nisationen i Danmark for Dansk Metal mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri på egne vegne og for KLU Materiel A/S, Ollerupvej 6, 9220 Aalborg Ø i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 2. april 2009. Retten beklædtes af formanden, højesteretsdommer Børge Dahl. Som retsskriver fungerede Anders Levy. For klagerne mødte: Landsorganisationen i Danmark ved Martin Juul Christensen og Dansk Metal ved Kjeld Husted, Henrik Jensen og Keld Brødsgaard. For indklagede mødte: Dansk Arbejdsgiverforening ved advokat Per-nille Knudsen, Dansk Byggeri ved Marie Fynsk og KLU Materiel A/S ved Ulrik Knudsen. Klager nedlagde påstand om, at såvel KLU Materiel A/S som Dansk Byg-geri skal betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Dansk Metal. lndklagede påstod frifi ndelse. Ulrik Knudsen afgav behørigt formanet forklaring. Marie Fynsk afgav behørigt formanet forklaring. Sagen procederedes. Parterne var enige om sagens afgørelse ved retsformanden, jf. arbejds-retslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.



Retsformandens bemærkninger Det hedder i Arbejdsrettens afgørelse af 12. januar 2009 i sag A2008.613, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Dansk Arbejdsgi-verforening for Dansk Byggeri for KLU Materiel Nord A/S, bl.a.: „Retsformanden tilkendegav, at det på baggrund af bevisførelsen i sagen, herunder navnlig bilag J og Michael Møller Sørensens forklaring, måtte lægges til grund, at der ved ansættelsen af Michael Møller Sørensen i virk-somheden gjaldt en praksis, hvorefter de ansatte som et personalegode vederlagsfrit kunne låne virksomhedens materiel, såfremt det var ledigt, og at han i overensstemmelse hermed lånte forskelligt materiel i den periode, han var ansat. Det måtte endvidere lægges til grund, at baggrunden for afskedigelsen af ham var, at han efter besøg hos Dansk Metals afdeling i Aalborg, hvor han var blevet vejledt om, at virksomheden ikke indbetalte pensionsbidrag for ham, fastholdt sit krav om, at virksomheden skulle indbetale overens-komstmæssige pensionsbidrag, og at direktør Ulrik Knudsen under sam-talen den 9. juni 2008, der indledtes med, at Michael Møller Sørensen fi k udleveret en fyreseddel, truede denne med at rejse krav for leje af materiel og at miskreditere ham inden for branchen, såfremt han fastholdt, at virk-somheden skulle indbetale de skyldige pensionsbidrag. På denne baggrund fandt retsformanden, at virksomheden — foruden det erkendte brud på overenskomsten — havde begået et alvorligt brud på Ho-vedaftalens § 1. Retsformanden fastsatte boden herfor til 50.000 kr., der inden 14 dage skal betales til Dansk Metal.“ Det er oplyst, at virksomheden den 18. juni 2008 — samme dag, som der blev begæret fællesmøde i pensionssagen — sendte en faktura for leje af materiel på 141.257 kr. til Michael Møller Sørensen og den 25. august 2008 indgav stævning på dette krav til Retten i Aalborg. Under retssagen var Michael Møller Sørensen repræsenteret af advokat Chri-stian Bentz, Dansk Metal, der indgav svarskrift den 23. oktober 2008. Der er under sagen indgivet replik af 11. november 2008 og duplik af 28. november 2008. Arbejdsretten skal på denne baggrund bemærke, at retssagens fortsæt-telse efter Arbejdsrettens afgørelse af 12. januar 2009 må anses for et fortsat brud på Hovedaftalens § 1, som kan udløse selvstændig bod. I et processkrift af 20. januar 2009 indgivet til Retten i Aalborg af advo-kat Christian Bentz, Dansk Metal, hedder det bl.a.: „Som bilag L fremlægges udskrift af Arbejdsrettens retsbog af 12. januar 2009, med afgørelse af sagen om brud på hovedaftalens § 1. Som det fremgår, blev sagsøger idømt en bod, stor kr. 50.000, for et alvorligt brud på hovedaftalens § 1, idet retsformanden: for Arbejdsretten fandt, at det måtte lægges til grund, at der ved Michael Møller Sørensens ansættelse i virksomheden gjaldt en praksis, hvorefter de ansatte, som et personale gode, vederlagsfrit kunne låne virksom-hedens materiel såfremt det var ledigt, og da kravet for leje af materiel fremkom som en trussel mod Michael Møller Sørensen, såfremt denne fastholdt at virk-somheden skulle betale de skyldige, overenskomstmæssige pensionsbidrag.“



I et supplerende processkrift af 4. februar 2009 bemærkede virksomhe-dens advokat, at processkriftet af 20. januar 2009 har „ikke givet anled-ning til ændring af sagsøgerens påstand og anbringender“. Efter bevisførelsen lægger Arbejdsretten til grund, at Dansk Byggeri efter Arbejdsrettens afgørelse på retsmødet den 12. januar 2009 under en opfølgende samtale med KLU Materiels direktør ikke vejledte virk-somheden om, at retssagens fortsættelse måtte anses for fortsat organi-sationsforfølgelse, og heller ikke pålagde virksomheden at afstå derfra. Dette skete heller ikke ved udsendelse af retsbogen fra retsmødet eller i forbindelse med et forberedende møde i Afskedigelsesnævnet i den der verserende sag om afskedigelsen af Michael Møller Sørensen. Det er herom forklaret, at Dansk Byggeri ikke har kompetence til at pålægge en virksomhed at hæve en civil retssag. I LO’s fællesmødebegæring af 27. februar 2009 hedder det bl.a.: „Vi har fra vor medlemsorganisation, Dansk Metal, modtaget indberetning om en opstået uoverensstemmelse mellem forbundet og medlem af Dansk Byggeri, KLU Materiel A/S, vedrørende brud på Hovedaftalens § 1. Sagen omhandler, at virksomheden har begået brud på Hovedaftalens § 1, idet virksomheden har stævnet forbundets medlem Michael Møller Sørensen ved retten i Aalborg for betaling af en faktura, som er uberet-tiget og fremsendt i strid med Hovedaftalens § 1, idet fakturaen blev brugt som pression mod medlemmet for at få ham til at opgive krav om over-enskomstmæssig pension. En opfattelse Arbejdsretten ved afgørelse af 12. januar2009 tilsluttede sig. Det er forbundets opfattelse, at stævningen af medlemmet samt især fast-holdelsen af sagen efter Arbejdsrettens afgørelse udgør et kvalifi ceret brud på Hovedaftalens § 1. Der henvises i den forbindelse i det hele til Arbejds-rettens sag nr. 2008.613.“ I referatet af fællesmødet afholdt den 5. marts 2009 hedder det bl.a.: „Fra arbejdstagersiden fastholdt man klagen og henviste til fællesmødebe-gæringen. Arbejdstagersiden præciserede, at Dansk Byggeri skal pålægge virksomheden straks at trække den civile sag om betaling af en faktura på leje af materiel, og at virksomheden i øvrigt pålægges en bod for at have gjort sig skyldig i et fortsættende brud på Hovedaftalens §. Fra arbejdsgiversiden anførte man, at Dansk Byggeri ikke har kompetence til at pålægge en virksomhed at trække en civil retssag. Arbejdsgiversiden oplyste imidlertid, at man har gjort virksomheden op-mærksom på, at når Arbejdsretten i en dom tilkendegiver, at „... det på baggrund af bevisførelsen i sagen, herunder navnlig bilag J og Michael Møller Sørensens forklaring, måtte lægges til grund, at der ved ansættel-sen af Michael Møller Sørensen i virksomheden gjaldt en praksis, hvorefter de ansatte som et personalegode vederlagsfrit kunne låne virksomhedens materiel i den periode, han var ansat“, så er der — på det grundlag, som arbejdsgiversiden er oplyst om den civile retssag — taget stilling til ind-holdet af den civile retssag. På denne baggrund har Dansk Byggeri pålagt virksomheden at anerkende Arbejdsrettens dom af 12. januar2009 og så-ledes klart rådet og anbefalet virksomheden til at trække den civile retssag.



Fra arbejdstagersiden forbeholdt man sig at gøre organisationsansvar gæl-dende overfor Dansk Byggeri, ligesom man krævede bod af virksomheden for fortsat brud på Hovedaftalens § 1. Der kunne ikke opnås enighed.“ Virksomheden deltog ikke i fællesmødet, men blev i forbindelse med fællesmødet telefonisk pålagt at anerkende Arbejdsrettens afgørelse af 12. januar 2009 som beskrevet i fællesmødereferatet, hvorefter virk-somhedens advokat i brev samme dag (den 5. marts 2009) til Retten i Aalborg meddelte, at retssagen mod Michael Møller Sørensen hæves. På denne baggrund fi nder Arbejdsretten, at Dansk Byggeri i forbindelse med fællesmødet har foretaget det fornødne for at få bragt det lø-bende brud til ophør. Dansk Byggeri burde imidlertid have gjort det i så henseende fornødne allerede i forlængelse af retsmødet den 12. januar 2009. Ved undladelse heraf har Dansk Byggeri et sådant medansvar for det fortsatte brud, at der pålægges Dansk Byggeri en bod, som pas-sende kan fastsættes til 50.000 kr. Boden skal inden 14 dage betales til Dansk Metal. På den anførte baggrund fi nder Arbejdsretten endvidere, at virksom-heden — hvis den var blevet behørigt vejledt af Dansk Byggeri — ville have rettet for sig, så fortsat brud ville være undgået. Arbejdsretten la-der derfor virksomhedens bodsansvar for det fortsatte brud falde bort. Sagen sluttet ved Arbejdsretten. Retten hævet. Børge Dahl

Opsigelse under sygdom

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog 2. november 2010

Den 2. november 2010 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i sag nr.: AR2010.0496 Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Dansk Arbejds-giverforening for Dansk Industri for Nordic Sugar A/S i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 5. august 2010.Retten beklædtes af formand, højesteretsdommer Poul Søgaard Som retsskriver fungerede dommerfuldmægtig David Bar-Shalom. For klagerne mødte: Landsorganisationen i Danmark ved advokat Stephan Agger samt Dansk Metal ved Ejvind Heinecke, Claus Hansen, Henrik Jensen og Karsten Jensen. For indklagede mødte: Dansk Arbejdsgiverforening ved advokat Linda Nordstrøm Nissen, Dansk Industri ved fagleder Jane Hedegaard samt Nordic Sugar A/S ved HR-manager Danmark Jens s. Nielsen, HR-mana-ger Nakskov/Nykøbing Jens Okkels samt teamleder Claus Hviid Poulsen. Der fremlagdes replik af 2. september 2010 med bilag J. Parterne fastholdt de i klageskrift af 23. juni 2010 og svarskrift af 30. juli 2010 nedlagte påstande.



Karsten Jensen, Claus Hansen, Claus Hviid Poulsen og Jens Okkels afgav behørigt formanet forklaringer. Sagen procederedes. Parterne overlod det til retsformanden at træffe afgørelse i henhold til arbejdsretslovens § 16, stk. 3.

Retsformandens afgørelse Efter bevisførelsen, herunder Karsten Jensens og Carsten Hviid Poulsens forklaringer, lægges det til grund, at Karsten Jensen den 28. oktober 2009 om formiddagen meddelte, at han på grund af rygsmerter blev nødt til at gå hjem. Det kan endvidere lægges til grund, at han på Claus Hviid Poulsens anmodning forblev på virksomheden, så han kunne del-tage i et møde kl. 13.00, hvor også tillidsrepræsentanten deltog. Under dette møde blev Karsten Jensen opsagt. Opsigelsen skete således efter, at Karsten Jensen havde sygemeldt sig, og mens han stadig måtte anses for at være syg i strid med opsigelsesforbuddet i Industriens Overens-komst § 38, stk. 1, nr. 1. Det ændrer ikke noget herved, at Karsten Jen-sen mødte op den følgende morgen, hvor han fi k en omskrevet skriftlig opsigelse udleveret. Efterbetalingskravet, der beløbsmæssigt er ubestridt, tages herefter til følge. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fastsættes boden for overenskomstbruddet til 10.000 kr.

Herefter bestemmes: Nordic Sugar A/S skal til Dansk Metal inden 14 dage betale 13.587,99 kr. i manglende løn til forbundets medlem Karsten Jensen. Beløbet til-lægges procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Nordic Sugar A/S skal inden samme frist endvidere til Dansk Metal betale en bod på 10.000 kr. Sagen sluttet. Retten hævet. Poul Søgaard / David Bar-Shalom

Manglende indbetaling af pension


Den 2. november 2010 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmar-kedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K i sag nr. A2009.0246: Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Dansk Arbejdsgiverforening for Den Selvejende Institution World Cup Hallen i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 24. juni 2010. Retten beklædtes af næstformand, fhv. retspræsident Niels Waage. Som retsskriver fungerede Anders Levy.



For klagerne mødte: Landsorganisationen i Danmark ved advokat Martin Juul Christensen, Dansk Metal ved Gorm Christiansen og Erik B. Nyborg samt Niels Hjorth. For indklagede mødte: Dansk Arbejdsgiverforening ved advokat Tine B. Skyum, Dansk Erhverv ved juridisk konsulent Jesper Bøgh Christen-sen samt Den Selvejende Institution World Cup Hallen ved forretnings-fører Gert Nielsen. Klageren nedlagde følgende endelige påstande: Indklagede tilpligtes at betale såvel arbejdsgiverandelen som arbejdsta-gerandelen af pensionsbidrag for Niels R. Hjorth for perioden fra marts 2005 til og med maj 2008 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato til betaling sker. Indklagede tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Dansk Metal. lndklagede tog bekræftende til genmæle over for påstanden om, at indklagede skal betale arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget, men påstod frifi ndelse for påstanden om betaling af arbejdstagerandelen af pensionsbidraget og for bodspåstanden. Niels Hjorth afgav behørigt formanet forklaring. Gert Nielsen afgav behørigt formanet forklaring. Sagen procederedes. Parterne var enige om, at sagen kunne afsluttes ved retsformandens beslutning, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 3. Retsformanden bemærkede følgende: Parterne har under sagen opnået enighed om, at Niels R. Hjorts ansæt-telsesforhold er dækket af overenskomsten mellem HTS og Dansk Me-tal og Dansk El-forbund for faglærte, og at dette indebærer, at Niels R. Hjorth har haft krav på arbejdsmarkedspension efter overenskomstens bestemmelser. Herefter skulle der for Niels R. Hjorts vedkommende have været indbe-talt såvel arbejdsgiverandel som arbejdstagerandel af pensionsbidrag for den periode, der er anført i klagerens endelige påstand. I overensstemmelse med indklagedes egen påstand skal indklagede derfor i hvert fald indbetale arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget for den nævnte periode. Det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at Niels Hjort to gange henvendte sig til forretningsfører Gert Nielsen som repræsen-tant for ledelsen af den indklagede virksomhed med anmodning krav om, at han blev omfattet af overenskomstens pensionsordning, men at han begge gange blev afvist med den begrundelse, at han ikke havde krav herpå. Jeg fi nder, at Niels Hjort herefter har været berettiget til at gå ud fra, at han ikke havde krav på pension, og at det derfor ikke kan bebrejdes ham eller klageren, at der hengik nogle år, inden nærværende sag blev rejst. Under disse omstændigheder må indklagede, hvem det påhvilede at sørge for, at der blev etableret en pensionsordning for Niels Hjort, og at



Niels Hjorts eget bidrag blev trukket af hans løn og indbetalt til pensions-selskabet, bære risikoen for, at dette ikke skete og derfor også nu også indbetale arbejdstagerandelen af pensionsbidrag som påstået af klageren. Det bemærkes herved, at jeg ikke fi nder, at størrelsen af Niels R. Hjorts løn indicerer, at han ikke var omfattet af overenskomstens pensionsord-ning. Den omstændighed, at indklagede på Niels Hjort foranledning gik med til at omdanne en privat pensionsordning til en pensionsordning, hvor arbejdsgiveren formel foretog indbetalingen, men hvor denne blev trukket 100 pct. af Niels R. Hjorts løn, kan ikke føre til andet resultat. Forretningsfører Gert Nielsen har forklaret, at han i anledning af Niels R. Hjorts krav om at været omfattet af overenskomstens pensionsord-ning rettede henvendelse til virksomhedens daværende arbejdsgiver-forening (Horesta A), hvor han fi k at vide, at Niels R. Hjort ikke var om-fattet af pensionsordningen. Under henvisning hertil, og da der må gives indklagede medhold i, at overenskomstens karakter af en områdeoverenskomst ikke fremgår særlig klart af overenskomstens afsnit om dens gyldighedsområde, fi n-der jeg ikke tilstrækkelig anledning at pålægge virksomheden at betale bod.

Som følge heraf bestemmes: Indklagede skal betale såvel arbejdsgiverandelen som arbejdstageran-delen af pensionsbidrag for Niels R. Hjorth for perioden fra marts 2005 til og med maj 2008 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato til betaling sker. Indklagede frifi ndes for klagerens bodspåstand. Sagen sluttet ved Arbejdsretten. Retten hævet. Niels Waage / Anders Levy

Manglende orientering til tillidsrepræsentant ved afskedigelser


Arbejdsrettens retsformandsafgørelse af 17. november 2010Sag AR2010.184Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund og for Dansk Metal mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Nissens A/S

Afsagt af retsformand:Jytte ScharlingSagen drejer sig om, hvorvidt den indklagede virksomhed har begået brud på § 4, stk. 5, i Industriens Overenskomst.



Bestemmelsen lyder således:„Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter ved eventu-elle forekommende urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser.“I et mødereferat fra et møde den 9. december 1996 mellem Dansk In-dustri og CO-industri hedder det bl.a.:„Orientering af tillidsrepræsentanten ved forestående antagelser og afske-digelser - Fortolkning af IO § 2, stk. 6Der var enighed om, at orientering af tillidsrepræsentanten skal ske, før afskedigelserne fi nder sted, og at orienteringen skal inkludere navne på de medarbejdere, der påtænkes afskediget.“Formålet med bestemmelsen er dermed at sikre, at tillidsrepræsentan-ten får en reel mulighed for at varetage medarbejdernes interesser i forbindelse med afskedigelser.Efter bevisførelsen lægges det til grund, at ledelsen i den indklagede virk-somhed i løbet af søndagen – den 30. august 2009 – besluttede at afskedige 14 timelønnede medarbejdere og 13 funktionærer, og herunder besluttede hvilke medarbejdere, der skulle afskediges. På et møde i virksomheden man-dag morgen den 31. august 2009 kl. 8.00 blev tillidsrepræsentanterne – to fra virksomhedens afdeling i Lund og to fra afdelingen Lokes Allé – orienteret om afskedigelserne. Mødet sluttede kl. 08.25, idet virksomheden kl. 08.30 holdt et orienteringsmøde for virksomhedens ansatte. Tillidsrepræsentan-terne var ikke forinden mødet orienteret om baggrunden for dette. Der blev på mødet med tillidsrepræsentanterne ikke givet oplysning om navnene på de medarbejdere, der skulle afskediges, og tillidsrepræsentanterne bad ikke om oplysning herom. Afskedigelserne blev herefter gennemført samme dag om formiddagen. Tillidsrepræsentanterne Hanne Øvlisen og Frank Nielsen, der var tilknyttet afdelingen på Lokes Allé, fi k først i umiddelbar tilknytning til afskedigelserne oplyst navnene på de berørte medarbejdere.Det lægges endvidere til grund, at ledelsen i virksomheden ikke var bekendt med pligten til, at orienteringen efter overenskomstens § 4, stk. 5, skulle inkludere navnene, og at det også fra medarbejderside var et ønske, at afskedigelserne skulle foretages hurtigt. Uanset disse omstændigheder fi nder retsformanden under hensyn til formålet med orienteringspligten, at den indklagede virksomhed har begået brud på overenskomstens § 4, stk. 5, ved ikke på mødet den 31. august 2009 om morgenen at have orienteret tillidsrepræsentanterne om hvilke medarbejdere, der påtænktes afskediget.Boden fi ndes passende at kunne fastsættes til 25.000 kr.Beløbet skal betales inden 14 dage fra Arbejdsrettens afgørelse.Sagen sluttet ved Arbejdsretten.Retten hævet.



Manglende orientering til tillidsrepræsentant om overarbejdets omfang


Arbejdsrettens retsformandsafgørelse af 6. januar 2011Sag AR2010.0204Landsorganisationen i Danmark for 3F og Dansk Metal mod Dansk Ar-bejdsgiverforening for Dansk Industri for Højbjerg Maskinfabrik A/S

Afsagt af retsformand:Thomas RørdamFor klagerne mødte: Landsorganisationen i Danmark ved advokat Ane K. Lorentzen, 3F ved Connie Sørensen og Jesper Frid, Dansk Metal ved Peter Faber og Lasse Bøttcher samt Tonny Grøn og Jens Møller.For indklagede mødte: Dansk Arbejdsgiverforening ved advokat Linda Nordstrøm Nissen og student Ole Knudsen, Dansk Industri ved konsulent Hans Madsen Sørensen samt Højbjerg Maskinfabrik A/S ved fabrikschef Per Klose og værkfører Mikael Pedersen.

Parternes påstandeKlager fastholdt sin påstand om betaling af bod til 3F og Dansk Metal.Indklagede fastholdt sin påstand om frifi ndelse.Jens Møller afgav behørigt formanet forklaring.Per Klose afgav behørigt formanet forklaring.Mikael Pedersen afgav behørigt formanet forklaring.Sagen procederedes.Parterne overlod til retsformanden at afgøre sagen i henhold til arbejds-retslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.Sagen angår manglende underretning om overarbejde i strid med § 13, stk. 1, i Industriens Overenskomst 2007-2010, hvorefter tillidsre-præsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang. Der er mellem parterne enighed om, at § 13, stk. 1, skal forstås således, at ori-entering om overarbejde så vidt muligt skal gives inden overarbejdets udførelse og ellers umiddelbart derefter.Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der på virksomheden fredag den 11. december 2009 opstod et akut behov for, at en medarbejder påtog sig overarbejde i forbindelse med udvikling af en ny krantype. Den pågældende medarbejders normale arbejdstid ophørte den på-gældende dag på et tidspunkt mellem kl. 12.00 og kl. 12.30, og det var først kort inden den normale arbejdstids ophør, at man på virksom-heden blev klar over behovet for overarbejde. Det er praksis i virksom-heden, at værkføreren i den afdeling, hvor overarbejdet skal udføres, står for orienteringen af tillidsrepræsentanten, men der er ikke noget i vejen for, at orienteringen foretages af andre. Som udgangspunkt skal orienteringen gives til den af virksomhedens tre tillidsrepræsentanter,



som medarbejderen henhører under, i dette tilfælde Jens Møller, men det accepteres, at orienteringen gives til en af de andre tillidsrepræsen-tanter.Da den ansvarlige vagtfører ikke var til stede i virksomheden, da aftalen om overarbejde blev indgået, blev han først kontaktet senere i løbet af eftermiddagen, nok ved 14.00-14.30 tiden, hvorefter han uden held forsøgte at komme i telefonisk forbindelse med en af de tre tillidsrepræ-sentanter. Herefter foretog værkføreren ikke videre, før han mandag morgen den 14. december 2009 blev kontaktet af tillidsrepræsentan-terne, som samme morgen fra anden side havde hørt, at medarbejde-ren havde udført overarbejde den 11. og 12. december.Retsformanden bemærkede, at arbejdsgiveren har ansvaret for at ind-rette virksomheden således, at overenskomstens regler om orientering om overarbejde kan overholdes. På det tidspunkt, hvor aftalen om overarbejde blev indgået den 11. december 2009 ved 12-tiden, var tillidsrepræsentant Jens Møller til stede i virksomheden, og han kunne være blevet kontaktet og orienteret af den produktudvikler, som tog initiativ til aftalen om overarbejde (eller evt. af en anden repræsentant for arbejdsgiveren). Det var således muligt at give den fornødne orien-tering inden arbejdets udførelse.

Begrundelse og konklusionEfter det anførte fi nder retsformanden, at virksomheden har overtrådt overenskomstens § 13, stk. 1, og at bod er forskyldt. Boden fastsæt-tes til 25.000 kr., der skal betales til 3F og Dansk Metal inden 14 dage. Ved fastsættelsen af bodens størrelse er det i skærpende retning tillagt betydning, at virksomheden i november 2009 har overtrådt overens-komstens § 13, stk. 1, i et lignende tilfælde vedrørende den samme medarbejder, og at denne overtrædelse førte til indskærpelse af over-enskomstens regler. I formildende retning er det tillagt betydning, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.Sagen sluttet ved Arbejdsretten.Retten hævet.

Erstatning af retsudgifter


Den 13. januar 2011 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i sag nr.: A2005.273 Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Abtek Internatio-nal ApS, Chr. X vej 205, 8270 Højberg. Retten beklædtes af sekretariatslederen, dommer Jørn Andersen Sagens akter var til stede, herunder parternes indlæg om sagsomkost-ninger, efter klager havde hævet den. Ingen var mødt eller indkaldt, da sekretariatslederen traf følgende afgørelse:



Påstande Indklagede, Abtek International ApS, har krævet, at det pålægges kla-ger, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal, at erstatte virk-somheden de udgifter, retssagen har påført den. Klager har nedlagt påstand om frifi ndelse.

Sagsfremstilling Baggrunden for sagen var, at 2 af medlemmer af Dansk Metal siden 2000 havde været ansat i Abtek Food Processing Equipment ApS, som var eller havde været medlem af Dansk Smedemesterforening og dermed var omfattet af arbejdsgiverforenin-gens overenskomst med bl.a. forbundet. Da virksomheden gik konkurs i efteråret 2004, blev de 2 ansat hos ind-klagede. Forbundet anmeldte medlemmerne lønkrav mv. i konkursboet og hos Lønmodtagernes Garantifond; men både kurator og garantifonden afviste at honorere dem under påberåbelse af, at en række aktiviteter inden konkursen var blevet overført til indklagede som led i en virksom-hedsoverdragelse. Herefter nedlagde klager den 5. april 2005 med samme anbringende og henvisning til, at indklagede ikke havde frasagt sig overenskomsten, i et klageskrift til Arbejdsretten påstand om, at virksomheden skulle betale en bod for overenskomstbrud og brud på de fagretlige regler indeholdende dels efterbetaling af løn til to medlemmer for deres sidste 5 arbejdsdage i den konkursramte virksomhed samt ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse og 5 feriefridage vedrørende 2004 og dels fremadrettede pensionsbidrag. Indklagede nedlagde i sit svarskrift påstand om frifi ndelse; og der blev udvekslet yderligere to processkrifter fra hver side, før det den 24. maj 2006 blev oplyst, at indklagede havde fået advokatbistand. Herefter afgav klager et processkrift, hvori man yderligere gjorde gældende, at der var arbejdsretlig identitet mellem det konkursramte selskab og indklagede, og indklagedes advokat tre processkrifter. I sit andet processkrift af 12. december præciserede advokaten, foranledi-get af en provokation fra klager, at der ved Retten i Århus verserede en af kurator anlagt sag mod indklagede om betaling af knap 1,7 mio. kr., som konkursboet bl.a. krævede med henvisning til, at der havde været tale om en virksomhedsoverdragelse, ligesom hun, foranlediget af to andre provokationer, fremkom med en række oplysninger det konkursramte og det indklagede selskabs regnskabs- og ledelsesmæssige forhold. Samme dag blev sagen i det eneste retsmøde, hvor indklagede selv var repræsenteret, udsat på afgørelsen af den civile sag. Dommen i denne sag, der var anlagt den 23. august 2005, blev frem-lagt ved indklagedes sidste processkrift af 17. april 2007, hvoraf frem-gik, virksomheden havde fået medhold i, at der havde været tale om et sale and lease back arrangement og ikke en virksomhedsoverdragelse. Arbejdsretssagen var herefter udsat uden retsmøder eller udveksling af proces skrifter, indtil indklagedes advokat ved et brev af 16. november



2009 meddelte klager, at Vestre Landsret havde stadfæstet byrettens dom for så vidt angår spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse, og at kurator, efter virksomheden med tredjeinstansbevilling havde anket andre spørgs-mål til Højesteret, havde frafaldet virksomhedsoverdragelsessynspunktet. Klager hævede efterfølgende sagen.

Parternes argumenter Indklagede har til støtte for kravet om betaling af sagsomkostninger bl.a. anført,• at man stedse har afvist, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, • at klagers krav nu i det hele har vist sig at savne grundlag, • at sagen har resulteret i et ikke uvæsentligt tidsforbrug, herunder ca.

27 juristtimer hos advokaten, • at indklagede ikke er overenskomstpart og dermed ikke bør være

underlagt de for udenforstående byrdefulde regler om, at Arbejds-retten ikke tilkender den vindende part et beløb til dækning af nød-vendig repræsentation,

• at klager har påtaget sig en standpunktsrisiko, og • at retten da også har tilkendt omkostninger i nogle lignende sager,

jf. A1999.465 (Arbejdsretligt Tidsskrift 2000 side 100) og A2005.398 (Arbejdsretligt Tidsskrift 2005 side 398) samt Ole Hasselbalch: Ar-bejdsprocesret (2008) side 363.

Klager har til støtte for sin frifi ndelsespåstand bl.a. gjort gældende, • at det er Arbejdsrettens faste praksis ikke at tillægge den vindende

part sagsomkostninger, • at denne praksis kun er fraveget i enkelte helt særlige tilfælde, og • at den foreliggende sag ikke ses at have haft en sådan karakter, at prak-

sis bør fravises, da sagen blev anlagt som følge af Lønmodtagernes Ga-rantifonds afslag på at dække tilgodehavende løn med henvisning til, at der var sket en virksomhedsoverdragelse, da indklagede først frem-kom med konkrete oplysninger om den civile sag ca. l½ år efter sagens indbringelse for Arbejdsretten, hvor størstedelen af arbejdet var udført, da klager efter at have modtaget disse oplysninger straks erklærede sig indforstået med at sætte arbejdsretssagen i bero på den civile sag.

Rettens bemærkninger Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, blev henlagt til Arbejdsretten ved lov nr. 317 af 13. juni 1973 § 9, stk. 1, nr. 4 uden at dette gav anledning til særlige overvejelser om sagsomkost-ningsspørgsmål; og den omstændighed, at lovens § 19 bl.a. henviste til retsplejelovens kapitel om sagsomkostninger mv., fandtes ikke at være udtryk for et ønske om at ændre Arbejdsrettens hidtidige faste praksis om ikke at pålægge den tabende part at betale den vindende beløb til dækning af bl.a. udgifter til advokatbistand, jf. herved Niels Waage: Ar-bejdsretsloven (1994) side 227f med kommentarer og henvisninger. Der er heller ikke indsat regler om sagsomkostninger i sædvanlig for-stand i de senere arbejdsretslove, men i betænkning 13 18/1996 om



revision af lov om Arbejdsretten side 43 anføres dog, at det rent und-tagelsesvis vil kunne forekomme, at det pålægges en tabende part at betale sagsomkostninger til modparten. Af retsformandens tilkendegivelse i A1995.056 (Arbejdsretligt Tids-skrift 1995 side 120, omtalt i Arbejdsrettens årsberetning 1995 side 33f og Niels Waage: Arbejdsretten (1997) side 1940 kan udledes, at noget sådan bl.a. kan komme på tale i tilfælde, hvor det viser sig, at indklagede ikke som påstået er omfattet af en overenskomst. Henset til at behandlingen af den foreliggende sag, som ikke kan siges at være indbragt tiden grund, må antages i hvert fald at ville have kun-net være sat i bero på udfaldet af den civile sag, som var anlagt i august 2005, straks efter advokatens indtræden i maj 2006, fi ndes der dog ikke i hér, at være helt tilstrækkelig grund til at fravige Arbejdsrettens faste praksis.

Konklusion Hver part bærer egne omkostninger. Sagen sluttet ved Arbejdsretten. Retten hævet. Jørn Andersen

Brud på regler om afskedigelse af tillidsrepræsentant

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 18. marts 2011

I sag nr.: AR2010.0358 Landsorganisationen i Danmark for Dansk Me-tal mod Kaj Larsen VVS ApS, Egevej 60, 9480 Løkken, CVRnr.: 12075634 Sagen drejer sig om påstået brud på den overenskomst mellem Dansk Metal og Tekniq, som virksomheden hævdes at være bundet af.

Påstande Landsorganisationen i Danmark har som klagere krævet, at indkla-gede, Kaj Larsen VVS ApS, skal medvirke til afholdelse af organisa-tionsmøde i Dansk Metals sag nr. 2009-0074 12 om afskedigelse af tillidsrepræsentant i VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn, Peter Sørensen, samt at indklagede skal betale en efter retten skøn fastsat bod til for-bundet. Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning og subsidiært om frifi ndelse. Overfor afvisningspåstanden har klager krævet sagen fremmet i realiteten.

Sagsfremstilling Det er oplyst, at alle de ca. 60 medarbejdere i VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn A/S, som var medlem af Tekniq og dermed omfattet af en over-enskomst med Dansk Metal, blev opsagt og fritstillet ved breve af 2. december 2009, hvorefter virksomheden den 3. december anmeldte



betalingsstandsning, og den 7. december indgik en aftale om salg af aktiver til indklagede (ifølge en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 3. december), som efter forelæggelse for kreditorerne blev effektueret den 14. december. Samme dag ændrede VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn AIS navn til Klogs af 14.12.2009 A/S og blev efterfølgende (ifølge en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen den 13. januar 2010) erklæret konkurs. På et ikke nærmere oplyst tidspunkt ansatte indklagede ca. 25 af de tidligere medarbejdere i VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn AIS, nu Klogs af 14.12.2009 A/S under konkurs, dog ikke den omhandlede tillidsrepræsentant.

I marts/april 2010 fi k indklagede overenskomst med Dansk Metal.

Parternes argumenter Til støtte for afvisningspåstanden, som i overensstemmelse med virk-somhedens ønske er udskilt, har indklagede under forberedelsen bl.a. anført, • at man ikke på det tidspunkt, hvor Peter Sørensen blev afskediget var

omfattet af nogen overenskomst og heller ikke har overtaget over-enskomstmæssige forpligtelser fra andre,

• at retten derfor ikke har kompetence i sagen, jf. arbejdsretslovens § 9. Klager har bl.a. gjort gældende, • at der foreligger identitet i arbejdsretlig forstand mellem VVS-

fi rmaet Kaj Larsen & Søn A/S og indklagede, jf. herved f.eks. Mette Klingsten: Ansættelsesretlige aspekter ved virksomhedsoverdragelse (2002) side 204,

• at overenskomsten mellem Dansk Metal og Tekniq følgelig stadig gælder, samt

• at der skete en overdragelse af virksomheden fra VVS-fi rmaet Kaj Lar-sen & Søn A/S til indklagede,

• at opsigelsesreglerne for beskyttede medarbejdere ikke blev iagtta-get ved opsigelsen af Peter Sørensen,

• at dette medfører en opsættende virkning for opsigelsen, jf. Ole Has-selbalch Tillidsmandsret (2. udg.) side 242,

• at Peter Sørensens ansættelsesforhold derfor bestod ved overdragelsen, • at overenskomsten ikke blev frasagt i forbindelse ved denne, • at indklagede derfor i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven er

bundet af de forpligtelser VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn AIS havde i forhold til såvel Peter Sørensen klagers som Dansk Metal, samt

• at sagen også af den grund derfor hører under Arbejdsrettens kom-petence.

Rettens bemærkninger Den indklagede virksomhed har undladt at lade sig repræsentere ved da-gens retsmøde, uden at dette har været begrundet med lovligt forfald. Som sagen herefter er oplyst, fi nder retten at måtte lægge til grund, at VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn A/S reelt blev omdannet til det indklagede



selskab, som efter det foreliggende bl.a. har en ejerkreds, der er helt eller delvis sammenfaldende med det gamle selskabs. Da der således i arbejdsretlig forstand er identitet mellem de to selska-ber, gælder overenskomsten mellem Dansk Metal og Tekniq for indkla-gede. Sagen er allerede af den grund omfattet af rettens kompetence.

Thi kendes for ret Behandlingen af sagen fortsætter ved Arbejdsretten. Jørn Andersen

Manglende medvirken i organisations- og fællesmøder

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 16. maj 2011

I sag nr.: AR2010.0358 Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Kaj Larsen VVS ApS, Egevej 60, 9480 Løkken, CVRnr.: 12075634 Denne del af sagen drejer sig om påstået brud på den overenskomst mellem Dansk Metal og Tekniq, som retten tidligere har fastslået, ind-klagede er bundet af. Klageren har nedlagt følgende påstand: Landsorganisationen i Danmark har som klager krævet, at indklagede, Kaj Larsen VVS ApS, skal medvirke til afholdelse af organisationsmøde i Dansk Metals sag nr. 2009-0074 12 om afskedigelse af tillidsrepræ-sentant i VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn, Peter Sørensen, samt betale en efter rettens skøn fastsat bod til forbundet. Indklagede har under forberedelsen nedlagt påstand om frifi ndelse.

Sagsfremstilling Det er ubestridt, at indklagede ikke har medvirket til de organisati-ons- og fællesmøder, lønmodtagersiden indkaldte til i forbindelse med afskedigelsen af tillidsrepræsentant Peter Sørensen; og retten har ved dom af 18. marts 2011 fastslået, at der er identitet mellem VVS-fi rmaet Kaj Larsen & Søn A/S og indklagede. Uden at dette har været begrundet med lovligt forfald, har indklagede undladt at lade sig repræsentere ved et retsmøde den 5. maj 2011.

Rettens bemærkninger Der afsiges herefter dom i overensstemmelse med klagers påstand, som fi ndes at være tilstrækkeligt begrundet i det fremkomne.

Thi kendes for ret Indklagede, Kaj Larsen VVS ApS, skal medvirke til afholdelse af organi-sationsmøde i Dansk Metals sag nr. 2009-0074 12 om afskedigelse af tillidsrepræsentant Peter Sørensen.



Indklagede skal endvidere inden 14 dage betale en bod på 7.000 kr. til Dansk Metal. Inden samme frist skal indklagede betale 500 kr. i omkostninger til Ar-bejdsretten. Beløbet bedes anvist til Danske Bank 0216 4069068723. Jørn Andersen

Videreførelse af overenskomst og manglende pensionsindbetaling ved virksomhedsoverdragelse

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog 8. september 2011

Den 8. september 2011 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i sag nr.: AR2010.0515 Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Dollerup Auto v/ Claus Dollerup og Dollerup Auto ApS, Frederiksborgvej 169, 2400 København NV, CVR nr.: 17963449 / 32839029 i hvilken sag der sidst blev holdt retsmøde den 10. juni 2011 Retten beklædtes af sekretariatslederen, dommer Jørn Andersen Sagens akter var til stede. For klager mødte: Advokat Stephan Agger, Landsorganisationen i Dan-mark, samt Eyvind Nielsen, Martin H. Nielsen og Erik B. Wiberg, Dansk Metal. For indklagede mødte: Advokatfuldmægtig Dan Kaagaard. Klager tog bekræftende til genmæle i relation til frifi ndelsespåstanden fra indklagede 2, Dollerup Auto ApS, men fastholdt påstandene i rela-tion til indklagede 1, Dollerup Auto v/ Claus Dollerup. Indklagede 1 nedlagde påstand om frifi ndelse. Sagsakterne blev gennemgået og Eyvind Nielsen gennemgik opgørel-sen i bilag D. Parterne redegjorde for deres standpunkter, i det omfang de er opret-holdt, i overensstemmelse med klage- og svarskrifterne og overlod i hen-hold til arbejdsretslovens § 16, stk. 3, afgørelsen til sekretariatslederen. Sekretariatslederen bemærkede, at Dollerup Auto v/ Carina Dol-lerup ubestridt i 1998 tiltrådte overenskomsten for autobranchen, at der i 2005 skete overdragelse af virksomheden til indklagede 1, at overenskomsten ikke blev frasagt i den forbindelse, at det må lægges til grund, at indklagede i 2008-2009 betalte Niels Sigurd H. Kallehauge 75.052,85 kr. mindre end overenskomstmæssig løn og pensionsbidrag mv. ville have andraget, at eventuelle aftaler med den pågældende herom ikke kan fritage indklagede 1 for hans overens-komstmæssige forpligter over for forbundet, at det er fast antaget i arbejdsretlig praksis, at arbejdsgiveren i en situation som den forelig-gende skal efterbetale det fulde pensionsbidrag, at det af indklagede 1 anførte hverken fi ndes at kunne føre til en reduktion af efterbe-talingskravet eller udmåling af mildere bod, end hvad der følger af sædvanlig praksis.



På den baggrund bestemte sekretariatslederen, at indklagede 1, Dol-lerup Auto v/ Claus Dollerup, inden 14 dage til Dansk Metal skal betale en bod på 90.000 kr. indeholdende efterbetaling af 75.052,85 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af sidstnævnte beløb fra de enkelte de-lydelsers forfaldstid. at indklagede 2, Dollerup Auto ApS, frifi ndes. Sagen sluttet. Retten hævet. Jørn An dersen



Faglig voldgift

Kutyme for betaling af telefontilskud .......................................... 112Rådighedsforpligtelsen i selvbetaltespisepauser og arbejdstidens begyndelse og ophør ................... 117Sikkerhedsbonus til offshore-medarbejdere ............................... 125Tillidsrepræsentanters opsigelsesvarsler ..................................... 127Opsigelsesvarsel til medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ......... 129Bortvisning og passivitet .............................................................. 130Ej krav om anciennitet for løn ved tilskadekomst ........................ 132Programteknikere omfattet af freelanceoverenskomst .............. 135Afskedigelse i strid med tryghedsaftale ....................................... 145Vagter på søgnehelligdage .......................................................... 148Betaling af fratrædelsesgodtgørelse ved virksomhedsoverdragelse ..................................................... 151Uberettiget bortvisning ............................................................... 157Omfattet af overenskomst på trods af anden aftale .................... 158Kutyme for overenskomstaftalte forhøjelser af timelønnen ....... 162Ansatte på funktionærlignende vilkår ikke forpligtet til at indgå i arbejdsfordeling iht. ansættelseskontrakter ........... 168



Kutyme for betaling af telefontilskud

Kendelse af 9. februar 2009Dansk Metal (advokat Stephan Agger) mod DI Overenskomst II v/DI (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for Falck Danmark A/S (advokat Eva Skov Jensen)

Afsagt af opmand:Jens KristiansenDenne sag vedrører spørgsmålet, om der er etableret en kutyme for betaling af telefontilskud, og om kutymen i givet fald skal opsiges efter reglerne om lokale aftaler i parternes overenskomst.Tvisten blev indbragt for Arbejdsretten, som den 25. oktober 2007 har henvist den til Faglig Voldgift. Til at behandle sagen er herefter nedsat en faglig voldgiftsret med faglig sekretær Erik B. Wiberg og faglig sekretær John Jeppesen (valgt af forbundet) og personaledirektør Steen Hjorth-Larsen og underdirektør Peter Stenholm (Arbejdsgiverforeningen) som medlemmer. Og med professor, dr.jur. Jens Kristiansen som opmand.Voldgiftsforhandlingen er afholdt den 6. januar 2009.

1. Parternes påstandeKlager, Dansk Metal, har nedlagt følgende endelige påstande:• Indklagede tilpligtes at anerkende, at der er/har været etableret en

lokal kutyme vedr. betaling af telefontilskud for teleteknikere i indkla-gede selskab.

• Indklagede tilpligtes at anerkende at HTS-overenskomstens bestem-melser om lokale aftaler (nu § 22, daværende § 20) fi nder anven-delse ved opsigelsen af denne kutyme.

Indklagede, DI Overenskomst II for Falck Danmark A/S, har påstået sig frifundet for de nedlagte påstande.

2. Sagen angårTeleteknikere hos Falck har en døgndækkende vagtforpligtelse. Denne vagtforpligtelse har medført udgifter til telefon under rådighedstjenesten. Som kompensation herfor har Falck udbetalt et månedligt tilskud på 267 kr.Den 8. marts 1999 udsendte personaledirektøren et cirkulære om bortfald af telefontilskud i de situationer, hvor man i stedet stiller mobil-telefon til rådighed til tjenstligt brug. Følgende fremgår bl.a. af cirkulæ-reskrivelsen:

„3. Mobiltelefon.I stedet for ydelse af telefontilskud til stationsledere kan stilles mobiltelefon til rådighed til udelukkende tjenstlig brug. I forbindelse hermed kan det be-sluttes, at telefontilskud til privat telefon ikke ydes eller bortfalder.For at der kan stilles mobiltelefon til rådighed til udelukkende tjenstlig brug er det en forudsætning, at den enkelte leder underskriver en erklæring om, at mobiltelefonen er stillet til rådighed på dette vilkår. Paradigme for sådan erklæring er bilagt denne cirkulæreskrivelse.“



Parterne er enige om, at cirkulæreskrivelsen ikke omfatter teletekniker-gruppen.Ved brev af 31. august 1999 anmodede det daværende Region Øst hovedkontoret om at fjerne telefontilskuddet for 3 teleteknikere. Brevet har følgende indhold:„Vedr.: Telefontillæg Pr. 01.09.99 bedes telefontilskuddet til nedenstående teleteknikere fjernet.Claus Jensen lønnr. 16 61 15Leif Johannesen lønnr. 16 65 72Michael Hansen lønnr. 15 15 37“Ved brev af 13. oktober 2006 begærede LO afholdt fællesmøde på vegne af Dansk Metal, idet man havde konstateret, at Falck i august 1999 havde opsagt en kutyme for betaling af telefontilskud på 267 kr. om måneden i forbindelse med, at nogle medarbejdere fi k arbejds-mobiltelefon. Det fremgår af brevet, at Claus Juhl efterfølgende har konstateret, at 4 kolleger i Jylland samt nyansatte på Sjælland fortsat får telefontillægget udbetalt.Ved breve af 25. oktober 2006 opsagde Falck det månedlige telefontil-skud på 267 kr. over for en række teleteknikere. Brevene er enslydende, bortset fra det afgivne varsel, som varierer med den enkeltes overens-komstmæssige opsigelsesvarsel. Brevene har følgende ordlyd:

„Vedr.: Varsling om bortfald af telefontilskud IT-ledelsen i Falck er blevet opmærksom på, at du fortsat oppebærer et må-nedligt telefontilskud på kr. 267,-. Dette telefontilskud burde rettelig være bortvarslet i forbindelse med, at du fi k udleveret en mobiltelefon til tjenstlig brug.En sådan varsling skal ske med det i overenskomsten foreskrevne varsel, i dit tilfælde med 6 måneders varsel, således at telefontilskuddet bortfalder med virkning fra den 1. maj 2007.Såfremt du ikke ønsker at acceptere ændringen og vil betragte denne vars-ling som en opsigelse, bedes du snarest, og inden udgangen af november 2006, meddele dette skriftligt til afdelingsleder Tore Heide Villund.Dette brev fremsendes for god ordens skyld med såvel anbefalet som al-mindelig post.“Det fremgår af det fremlagte materiale, at brevene er sendt til teletekni-kere i både det vestlige og østlige Danmark.Ved et fællesmøde den 8. november 2006 var det ikke muligt for parterne at forlige sagen. Lønmodtagersiden indbragte sagen for Ar-bejdsretten med påstand om, at Falck tilpligtes at betale en bod for overenskomstbrud og at foretage efterbetaling af for lidt udbetalt tele-fontilskud til Claus Juhl samt de øvrige medarbejdere på virksomheden. Arbejdsretten henviste sagen til faglig voldgift.Som det fremgår af de nedlagte påstande, er parterne under denne voldgiftssag uenige om, hvorvidt der er eller har været etableret en kutyme for betaling af det omhandlede telefontilskud, og om telefontil-skuddet i givet fald er omfattet af HTS-overenskomstens bestemmelser



om lokale aftaler. Denne bestemmelse fi ndes nu som § 22 i overens-komsten for 2007-10 og har følgende ordlyd:

„§ 22. Lokale aftaler Stk. 1Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler. Disse kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre der er truffet aftale om længere varsel.Stk. 2I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhandling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæg-lingsmøde, eventuelt organisationsmøde.Stk. 3Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i stk. 2 anførte regler er iagttaget.“Parterne er enige om, at bestemmelsen havde samme ordlyd i 1999 (dengang § 20) som i den gældende bestemmelse (§ 22). Parterne har ikke oplyst nærmere om bestemmelsens baggrund eller dens praktise-ring, herunder fremlagt afgørelser om dens forståelse.

3. ForklaringerClaus Juhl har forklaret, at han blev ansat i Falck i 1984 som redder. Han overgik til en stilling som teletekniker i 1990. I forbindelse hermed fi k han rådighedsvagt fra hjemmet. Han kunne tilkaldes til akutte fejl, som havde indfl ydelse på driften. Han fi k et telefontilskud fra det tids-punkt, hvor han indgik i vagtordningen. Han drøftede ikke dette tele-fontilskud med ledelsen, men det fulgte blot automatisk med den nye vagtforpligtelse. Han fi k en mobil telefon i slutningen af 1990. Det var ikke alle steder, denne telefon havde dækning. Han beholdt telefontil-skuddet og bemærkede ikke umiddelbart, at det var bortfaldet i 1999. Der kom en anden post på lønsedlen, der hed „telefonopkaldstillæg“. Han opdagede først i 2006, at han som en af de få ikke længere fi k te-lefontilskud. Han var tillidsrepræsentant på det pågældende tidspunkt og henvendte sig derfor til ledelsen om det manglende telefontilskud. Ham bekendt var det kun de daværende teleteknikere i Region Øst, men ikke i Region Vest, der fi k fjernet deres telefontilskud. Alle nyan-satte efter 1999 – både i Region Vest og Øst – har ham bekendt fået telefontilskud.Afdelingschef Michael Holck Andersen har forklaret, at han har været ansat siden 1982, nu som afdelingschef i personaleafdelin-gen. Teleteknikergruppen var organiseret i hhv. en vestlig og østlig region. Cirkulæreskrivelsen fra marts 1999 er udsendt af personale-direktøren for begge regioner. Den rettede sig ikke til teletekniker-gruppen, men man besluttede at inddrage telefontilskuddet også for denne gruppe, fordi de overgik til at få udleveret mobile telefoner. Det er en fejl, at teleteknikerne i Region Vest har bibeholdt deres tele-fontilskud, og at nyansatte efter 1999 har fået udbetalt telefontilskud.



Han ved ikke, om det er alle nyansatte efter 1999, der har fået udbetalt tilskuddet. Man bliver først opmærksom på problemet med telefontil-skuddet i 2006. På det tidspunkt var teleteknikergruppen under it-om-rådet, men stadig i 2 forskellige regioner. Man opsagde telefontilskud-det i 2006, fordi det var udbetalt ved en fejl. Man valgte at opsige det med den enkelte medarbejders individuelle opsigelsesvarsel.

4. Parternes argumenterKlager har anført, at betingelserne for en kutyme er opfyldt i dette til-fælde. Falck har således udbetalt det samme telefontilskud med et fast månedligt beløb til alle relevante medarbejdere i en længere årrække. Der kan ikke lægges vægt på, at 3 teleteknikere, herunder Claus Juhl, ikke fi k udbetalt telefontilskuddet efter 1999, da det ophørte uden iagttagelse af de nødvendige formalia. Den foreliggende kutyme for at udbetale telefontilskud har samme karakter som en lokalaftale, og den er derfor omfattet af HTS-overenskomstens regler om opsigelse af lokal-aftaler. Denne overenskomstbestemmelse stiller ikke bestemte formkrav til lokalaftalen. En stiltiende aftale af den foreliggende karakter – der i sit indhold svarer til en lokalaftales indhold – er derfor omfattet af bestem-melsen.Indklagede har anført, at den udsendte cirkulæreskrivelse fra marts 1999 er udtryk for ledelsens generelle syn på spørgsmålet om telefon-tilskud, og at teleteknikerne var bekendt hermed. I forlængelse heraf fi k bl.a. Claus Juhl frataget sit telefontilskud i efteråret 1999. Det beroede udelukkende på en fejl, at kun teleteknikere i Region Øst fi k frataget tilskuddet. Det var ligeledes en fejl, at der efterfølgende blev udbetalt tilskud til nogle nyansatte. Det er ikke udtryk for en retlig forpligtelse, at der er udbetalt telefontilskud til teleteknikerne. Det er udelukkende sket for at kompensere dem for en faktuel udgift i forbindelse med vagttje-nesten. Da man opdagede fejlen i 2006, valgte man at bortvarsle det for alle resterende medarbejdere med et rimeligt varsel. Bestemmelsen i overenskomstens § 22 omfatter efter sin ordlyd alene lokalaftaler. En kutyme kan ikke sidestilles med en lokalaftale.

5. Begrundelse og konklusionDa der efter votering ikke blandt de partsudpegede medlemmer af Voldgiftsretten har været fl ertal for en afgørelse, træffes denne af op-manden, der udtaler følgende:Det må efter den foretagne bevisførelse, herunder de afgivne for-klaringer lægges til grund, at indklagede har ydet teleteknikerne et særligt telefonskud siden etableringen af tilkaldevagtordningen. Telefontilskuddet er frem til 1999 ydet som et fast månedligt beløb til alle de teleteknikere, der indgik i tilkaldevagtordningen. I 1999 blev tilskuddet fjernet for 3 medarbejdere (i Region Øst), men ikke for de øvrige medarbejdere i Region Vest. På baggrund af de afgivne forklaringer, især forklaringen fra tillidsrepræsentant Martin Kylling, lægges det til grund, at alle teleteknikere, der er ansat efter 1999



og som indgik i tilkalde-vagtordningen, har modtaget et månedligt telefontilskud på 267 kr.Det ydede telefontilskud må anses for en bindende kutyme, da det er ydet gennem en længere årrække, uden forhandlinger med den enkelte medarbejder, med et fast månedligt beløb og uden nævnevær-dige afvigelser. De ansatte har derfor med føje kunne opfatte telefon-tilskuddet som en del af de arbejdsvilkår, der automatisk fulgte med ansættelsen.Telefontilskuddet havde allerede i 1999 karakter af en kutyme, som alene kunne bringes til ophør ved opsigelse. Det kan derfor heller ikke tillægges særskilt betydning, at tillægget efter 1999 ikke er blevet ud-betalt for 3 medarbejderes vedkommende (teknikere i Region Øst), da der var tale om, at indklagede – uden formel opsigelse af kutymen – fjernede tillægget for de 3 medarbejderes vedkommende. Det kan af samme grund heller ikke tillægges særskilt betydning, at telefontilskud-det efter Michael Holck Andersens forklaring rettelig skulle have været inddraget for alle medarbejdere, fordi de nu fi k udleveret mobiltelefon, og at det derfor er udbetalt ved en fejl til de resterende medarbejdere (Region Vest) og efterfølgende også til nye medarbejdere (både Region Vest og Øst).Det generelle udgangspunkt er, at en bindende kutyme på en virksom-hed må sidestilles med en (stiltiende) lokalaftale i relation til opsigelse, jf. herved f.eks. kendelse af 14. maj 2001 i en sag mellem Lager og Handelsarbejdernes Forbund og Danske Dagblades Forenings Forhand-lingsorganisation. Den foreliggende kutyme om betaling af telefontil-skud må derfor anses for omfattet af HTS-overenskomstens § 22 – der er en sædvanlig og generelt formuleret bestemmelse om lokale aftaler – medmindre der er konkrete holdepunkter for et andet resultat. Ind-klagede har ikke fremlagt bevismateriale eller i øvrigt oplyst omstæn-digheder som giver grundlag for at antage, at en kutyme af den forelig-gende karakter skulle falde uden for bestemmelsen.

På baggrund af det anførte bestemmes:Indklagede tilpligtes at anerkende• at der er/har været etableret en lokal kutyme vedr. betaling af tele-

fontilskud for teleteknikere i indklagede selskab, og• at HTS-overenskomstens bestemmelser om lokale aftaler (nu § 22,

daværende § 20) fi nder anvendelse ved opsigelsen af denne kutyme.Hver part bærer egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af udgif-terne til opmanden.



Rådighedsforpligtelsen i selvbetaltespisepauser og arbejdstidens begyndelse og ophør

Kendelse af 9. februar 2009Dansk Metal (advokat Stephan Agger) mod DI Overenskomst II v/DI (Den Særlige Arbejdsgiverforening) for Falck Danmark A/S (advokat Eva Skov Jensen)

Afsagt af opmand:Jens KristiansenDenne sag vedrører to spørgsmål, dels om der foreligger en kutyme for, at mekanikere skal stå til rådighed for brandudrykning i selvbetalte spisepauser uden særskilt honorering af rådighedsforpligtelsen, dels om arbejdsgiveren har pligt til i medfør af overenskomstgrundlaget at ind-drage organisationerne, hvis ledelsen og medarbejderne ikke kan blive enige om at fastsætte tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør.Tvisten blev indbragt for Arbejdsretten, der den 6. september 2007 hen-viste den til Faglig Voldgift. Til at behandle sagen er herefter nedsat en faglig voldgiftsret med faglig sekretær Erik B. Wiberg og faglig sekretær John Jeppesen (valgt af forbundet) og personaledirektør Steen Hjorth-Larsen og underdirektør Peter Stenholm (Arbejdsgiverforeningen) som medlemmer. Og med professor, dr.jur. Jens Kristiansen som opmand.Voldgiftsforhandlingen er afholdt den 9. januar 2009.

1. Parternes påstandeKlager, Dansk Metal, har nedlagt følgende påstande:• Indklagede tilpligtes at anerkende, at der ikke foreligger en kutyme i

indklagede virksomhed, hvorefter de ansatte mekanikere skulle være forpligtet til at indgå i brandberedskabet i selvbetalte spisepauser uden at modtage honorering herfor.

• Indklagede tilpligtes at anerkende, at § 1, stk. 4 i overenskomsten mellem AHTS og Dansk Metal skal forstås således, at såfremt en lokal aftale om fastsættelse af tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør ikke kan opnås, skal organisationerne inddrages med hen-blik på opnåelse af en aftale, og at det således er i strid med overens-komsten om arbejdsgiver udensådan inddragelse ensidigt fastsætter arbejdstiden.

Indklagede, DI Overenskomst II for Falck Danmark A/S, har påstået sig frifundet for de nedlagte påstande.

2. Sagen angår2.1. Brandberedskab i selvbetalte spisepauser Parterne har under voldgiftsforhandlingen oplyst, at de er enige om, at en mekaniker har pligt til at indgå i det akutte brandberedskab uden sær-skilt honorering af rådighedsforpligtelsen, hvis vedkommende har mod-taget uddannelse hertil. Uenigheden i denne tvist vedrører derfor ude-lukkende spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte mekaniker også har pligt



til at stå til rådighed for brandberedskabet i selvbetalte spisepauser uden at modtage særskilt honorering for rådighedsforpligtelsen som sådan.I den tidligere særoverenskomst for mekanikerarbejde mellem Dansk Metal og Falck var overenskomstens område fastlagt i § 1. Overens-komsten indeholdt følgende bestemmelse i § 1, stk. 3:„Stk. 3. Herudover er medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund forpligtet til at deltage i de aktiviteter inden for korpset, som de har modtaget speciel undervisning i, og som løbende vedligeholdes gennem øvelser.“I overenskomstens § 2 var fastlagt månedslønninger for mekanikere. I § 2, stk. 1, litra b, var følgende bestemmelse:„b) I de anførte lønninger er indbefattet alle tillæg herunder således også tillæg for beredskab og eventuel forskydning af arbejdstid inden for tids-rummet kl. 06.00 - 17.00.“Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 1997 fremsatte Dansk Me-tal bl.a. følgende krav:„8. § 2b: Mekanikere, der omfattes af beredskab på arbejdspladen, får til-skrevet 1/2 time pr. dag.“I en kommentar udarbejdet af Falck til overenskomstforslaget fra Dansk Metal er anført følgende til kravet i pkt. 8:„Krav om ekstra kompensation for opretholdelse af beredskab.Tillæg for opretholdelse af beredskab er allerede indeholdt i lønnen.“Parterne er enige om, at forslaget ikke blev gennemført ved overens-komstforhandlingerne i 1997.Det fremgik af overenskomstens § 9, stk. 1, at der ydes sædvanlig over-tidsbetaling ved arbejde i spisepauser.I forbindelse med, at Falck indmeldte sig i det daværende AHTS, overgik mekanikerne til organisationsoverenskomsten mellem bl.a. Dansk Metal og AHTS med virkning fra 1. marts 1998. Dansk Metal, AHTS og Falck aftalte en række særskilte vilkår for overenskomstforholdet i tilpasningsprotokollat af 2. februar 1998. Protokollatet indeholder bl.a. følgende bestemmelse:„Bestemmelse om forpligtelse til andet arbejde Medlemmer af Dansk Metal er forpligtet til at deltage i de aktiviteter inden for Falck Danmark A/S, som de har modtaget speciel undervisning i, og som løbende vedligeholdes gennem øvelser.“Protokollatet gengiver ikke § 2, stk. 1. litra b, i den tidligere særoverens-komst.Parterne er enige om, at mekanikere alene kan pålægges at indgå i brand-beredskabet i det omfang, redderoverenskomsten med 3F giver Falck lov til at benytte mekanikere til øjeblikkelig brand. Det fremgår af redderover-enskomstens protokollat IV, at mekanikere kan indgå i brandudrykning på en række nærmere opregnede stationer, der har centralværksted.I 2003 blev 3 medlemmer af Dansk Metal overfl yttet fra ét værksted i År-hus til et andet værksted i Århus. Samtidig hermed blev de pålagt at stå til rådighed for brandudrykning, herunder i deres selvbetalte spisepauser. Forbundet mente, at dette var i strid med overenskomsten, og indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om, at Falck skulle foretage efterbeta-ling i henhold til gældende overarbejdsbestemmelser, som kompensation



for, at forbundets medlemmer har stået til rådighed og i visse tilfælde ud-ført arbejde i deres frokostpause. Sagen blev forligt mellem parterne, der i et „protokollat“ af 7. januar 2005 anførte følgende herom:„Sagen forhandledes og begge parter tilkendegav en vilje til at afslutte denne sag. Der blev herefter opnået enighed om, at Falck Danmark A/S uden præjudice og til fuld og endelig afgørelse indsætter 200 timers af-spadsering til hver af de 3 mekanikere og 50 timers afspadsering til afl ø-seren som kompensation for, at de uden klar aftale og fornødent varsel i perioden 1. juli 2003 - 30. september 2004 har stået til rådighed i spise-pauserne. Afspadseringstimerne kan ikke konverteres til penge, og afspad-seringen skal aftales med ledelsen.Sagen er herefter afsluttet, idet parterne ikke herved har fraveget de tidli-gere anførte synspunkter vedrørende overenskomstens fortolkning. Lokale aftaler berøres ikke af dette forlig.“Parterne har under sagen fremlagt forskellige lokalaftaler til illustration af den praksis, der har været rundt omkring på de enkelte centralværksteder.I en lokalaftale af 23. januar 2007 er det aftalt, at mekaniker Jan Robert Eriksen har betalt spisepause i perioden 22. januar - 31. juli 2007 (den overenskomstmæssige varslingsperiode). Det fremgår af aftalen, at der ikke fi nder yderligere betaling sted for udkald i pauserne.I en lokalaftale af 24. september 2007 vedrørende mekanikernes del-tagelse som brandmænd på Aalborg Beredskabscenter er det aftalt, at mekanikere der bliver pålagt beredskabsvagt i spisepauser får tillagt 15 minutter til arbejdstiden, der tilskrives afspadseringssaldoen.Den aktuelle tvist mellem parterne er opstået i forbindelse med, at Falck ved stort set enslydende breve af 31. januar 2007 pålagde en række mekanikere en ændret arbejdstid (se herom i afsnit 2.2) og en beredskabsforpligtelse som brandmand i spisepausen. Brevet til Martin Kylling har følgende indhold:„Vedr.: Varsling til beredskab i spisepausen samt ændring af din arbejdstid Regionsledelsen har i forbindelse med nedlæggelsen af Centralværkstedet i Århus Nord pr. 15. januar 2007, og din overfl ytning til Centralværkstedet på Falck-Gården, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C besluttet at ændre to for-hold i dit ansættelsesforhold.Som drøftet med dig og Lasse Bøttcher, Dansk Metal den 15. januar 2007 nødsages vi af driftsmæssige hensyn til at ændre din arbejdstid således, at din arbejdstid fremover vil blive fra kl. 8.30 til 16.30 dog fredag 8.30 til 16.00. Endvidere pålægges du en beredskabsforpligtelse som brandmand i din spise-pause. Dette er ifølge overenskomsten en del af din arbejdsforpligtelse, når du er uddannet som brandmand, og beredskabsforpligtelsen er derfor indeholdt i din løn. Du vil som aftalt naturligvis blive branduddannet.Da der er tale om dels en ændring i din arbejdstid og dels en ny arbejdsop-gave skal en sådan varsling ske med det i overenskomsten foreskrevne var-sel, i dit tilfælde med 6 måneders varsel, således at du pålægges de ovenfor anførte ændringer med virkning fra den 1. august 2007.Såfremt du måtte være af den opfattelse, at denne varsling medfører en så væsentlig ændring af dit ansættelsesforhold, at du vil betragte det som en



opsigelse, bedes du snarest, og inden udgangen af februar måned 2007, meddele dette til Redningschef Lars Holm Sørensen. For god ordens skyld bedes du kvittere for modtagelsen af dette brev på vedlagte kopi.“Ved et fællesmøde af 26. februar 2007 oplyste Falck, at 2 af varslings-skrivelserne, der rettede sig til henholdsvis en tillids- og sikkerhedsre-præsentant, ville blive trukket tilbage med henblik på gennemførelse af den overenskomstmæssige procedure for tillidsrepræsentanter. Arbejdsgiversiden fastholdt de øvrige varslinger og bestred, at der var begået brud på overenskomstens regler, idet man henviste til, at der på en række af virksomhedens centralværksteder er en fast praksis for, at mekanikere i dagtiden indgår i brandberedskabet uden særskilt hono-rering herfor.Falck har under sagen oplyst, at en mekaniker gennemsnitligt kører ud-rykning 5-6 gange årligt, og at virksomheden yder overarbejdsbetaling for den ikke afholdte spisepause i de tilfælde, hvor en mekaniker kører udrykning.

2.2. Ændring af arbejdstid HTS-overenskomsten indeholder følgende bestemmelser i § 1, stk. 1 - 4, om arbejdstid:„§ 1. Arbejdstid Stk. 1 Den normale, effektive, ugentlige arbejdstid er 37 timerStk. 2 Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 6 timer.Stk. 3 Den daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00Stk. 4 Tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør inden for de nævnte klokkeslæt fastsættes efter aftale mellem den pågældende arbejdsgiver og arbejderne lokalt, om fornødent under organisationernes medvirken.“Parterne har ikke under sagen oplyst nærmere om baggrunden el-ler forudsætningerne for bestemmelsen i § 1, stk. 4. Der er heller ikke fremlagt nærmere oplysninger om dens praktisering, herunder afgørel-ser om dens forståelse.Den aktuelle tvist er opstået i forbindelse med, at Falck ved en række breve af 31. januar 2007 har varslet ændringer i arbejdstiden for en række mekanikere. Ændringen blev foretaget med et varsel svarende til den enkelte mekanikers overenskomstmæssige opsigelsesvarsel (bre-vets indhold er gengivet i afsnit 2.1).Dansk Metal var af den opfattelse, at den skete varsling var i strid med overenskomstens § 1, stk. 4. På et fællesmøde den 26. februar 2007 fastholdt arbejdsgiversiden imidlertid, at varslingen var foretaget i over-ensstemmelse med de overenskomstmæssige regler.Den 24. april 2007 indgik værkstedsledelsen og tillidsrepræsentant Martin Kylling en lokalaftale i medfør af overenskomstens § 1, stk. 4,



om mødetiden for mekanikerne ved Falck-Gården. Ifølge aftalen er mø-detiden med virkning fra 1. maj 2007 7.30-15.30 mandag-torsdag og 7.30-15.00 fredag.

3. ForklaringerTillidsrepræsentant Martin Kylling har forklaret, at han har været ansat som mekaniker i Falck i Århus siden 1988, og at han har fungeret som tillidsrepræsentant i ca. 15 år. Han begyndte først at køre brand-udrykning efter fl ytningen fra Århus Nord til Falck-Gården.Nedlæggelsen af værkstedet i Århus Nord skete for, at mekanikerne kunne køre med til brandudrykning. I den tidligere sag fra Århus påtalte han, at Falck ville have mekanikere til at stå til rådighed i pauserne uden at give særskilt honorering herfor. Ved indgåelsen af forliget den 7. januar 2005 opgjorde man den manglende hono-rering på baggrund af et skønnet tidsforbrug til beredskabsvagter i spisepauserne. Mekanikernes tidligere arbejdstid lå mellem 7 og 15. Med den varslede ændring af arbejdstiden skulle mekanikerne først begynde deres arbejde kl. 8.30, hvilket svarede til reddernes mødetid. De kunne ikke nå til enighed med ledelsen om de varslede ændringer. Han mener, at han drøftede spørgsmålet med ledelsen på et møde den 8. januar 2007. Derefter havde han yderligere et møde med le-delsen, hvori Lasse Bøttcher fra den lokale afdeling af Dansk Metal også deltog.Redningschef Lars Holm Sørensen har forklaret, at han har været ansat i Falck siden 1998, nu som redningschef. Falck har en aftale med kommunen om at skulle kunne foretage øjeblikkelig brandudrykning (med 1 minuts varsel). Det er derfor nødvendigt at have det nødven-dige personale til rådighed for øjeblikkelig udrykning. Det beror på redderoverenskomsten med 3F, om mekanikere kan indgå i øjeblikkelig brand. Det var en konkret voldgiftsafgørelse fra 2004 i en sag mellem Falck og 3F, der lå til grund for den forligsmæssige løsning, som Falck valgte at indgå den 7. januar 2005. Ifølge afgørelsen havde Falck kun været berettiget til at anse ét af værkstederne i Århus (Århus Nord) som centralværksted og dermed kun benytte mekanikere fra dette værksted til øjeblikkelig brand. Det var også denne afgørelse, der i januar 2007 førte til nedlæggelsen af Århus Nord og overfl ytning af medarbejdere til Falck-Gården, som herefter fungerede som centralværksted. Meka-niker Jan Robert Eriksen (lokalaftale af 23. januar 2007) fi k kun betalt spisepause i varslingsperioden, idet han derefter overgik til at indgå i brandberedskabet i spisepauserne uden særskilt honorering herfor. De valgte ligeledes at varsle brandberedskabsforpligtelsen i spisepauserne i den aktuelle sag. Det skete i lyset af den tidligere sag, som blev forligt i januar 2005, hvor det var et problem, at Falck ikke havde varslet de pågældende mekanikere på behørig måde. Med hensyn til arbejdstids-ændringen var der i januar 2007 en drøftelse med tillidsrepræsentant Martin Kylling og efterfølgende også med Lasse Bøttcher fra afdelingen med sigte på at få en fælles mødetid med redderne.



Afdelingschef Michael Holck Andersen har forklaret, at han har været ansat i Falck siden 1982, nu som afdelingschef i personaleafdelingen. Han deltog i overenskomstforhandlingerne i 1997. Bestemmelsen i § 2, stk. 1 b, omfatter også brandberedskab i pauser. Metals forslag om 1/2 times kompensation (overenskomstforslag pkt. 8) blev derfor også afvist, da mekanikerne allerede havde pligt til at stå til rådighed i spise-pauserne uden særskilt honorering. Den nye overenskomst videreførte reglerne i uændret form. Ved tilpasningsforhandlingerne i 1998 vide-reførte man den eksisterende lønstruktur i uændret form, selv om den ikke blev gengivet i tiltrædelsesprotokollatet. Man drøftede ikke særskilt beredskabsforpligtelsen i spisepauser ved tilpasningsforhandlingerne, men bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra b, i den tidligere særoverenskomst er fortsat udtryk for gældende praksis. De fremlagte lokalaftaler fra forskellige Falckstationer viser ikke noget om mekanikernes pligt til at stå til rådighed for brandudrykning i spisepauserne. Lokalaftalen vedrø-rende Aalborg Beredskabscenter (lokalaftale af 4. september 2007) har ikke betydning for den konkrete sag, da der ikke er „øjeblikkelig brand“ dette sted. Lokalaftalen er således også indgået i henhold til den sær-lige deltidsbrandmandsoverenskomst.

4. Parternes argumenter4.1. Brandberedskab i selvbetalte spisepauser Klager har anført, at det er indklagede, som har bevisbyrden for, at der foreligger en kutyme med det påståede indhold. Den bevisbyrde er ikke løftet af indklagede under sagen. Der er således ikke nogen konsekvent praksis for at lade mekanikere indgå i brandberedskab i selvbetalte spisepauser uden særskilt honorering. Tillidsrepræsentant Martin Kylling har på linje hermed forklaret, at han aldrig er indgået i brandberedskabet. Dansk Metal har heller ikke accepteret nogen ku-tyme, men har tværtimod i 2003 påtalt brandberedskab i selvbetalte spisepauser som værende et overenskomstbrud. I det indgåede forlig mellem parterne kompenserer Falck både den manglende aftale om brandberedskab i spisepauserne og manglende varsling af de berørte medarbejdere. Der kan ikke udledes nogen forpligtelse af det overens-komstmæssige grundlag til at stå til rådighed i selvbetalte spisepauser. Den tidligere bestemmelse i § 2, stk. 1, litra b, er ikke medtaget i tilpas-ningsprotokollatet. Bestemmelsen om at deltage i særlige aktiviteter vedrører ikke afl ønningsforhold. Det frafaldne overenskomstkrav i 1997 kan ikke tages til indtægt for, at kravet om beredskabspligt i pauserne er accepteret.Indklagede har heroverfor anført, at beredskabspligten i selvbetalte spisepauser var en del af arbejdsforpligtelsen i henhold til særover-enskomsten for mekanikere i Falck. Det er ikke afgørende, at bestem-melsen i § 2, stk. 1, litra b, i det tidligere overenskomstgrundlag ikke er gengivet direkte i tilpasningsprotokollatet. Men det fremgår i øvrigt af protokollatet, at mekanikere fortsat har pligt til at indgå i brandbe-redskabet. Mekanikerne er generelt kompenserede via lønnen for at



stå til rådighed for brandberedskab, herunder i selvbetalte pauser. De indgåede lokalaftaler ændrer ikke herved. De siger ikke noget nærmere om honoreringen af beredskabspligten, og de er tillige udtryk for rent lokale forhold og en praktisk måde at tilrettelægge forholdene på. Lo-kalaftalen for Aalborg Beredskabscenter har ikke betydning for denne sag, da der ikke er „øjeblikkelig brand“ på denne station. Ved det ind-gåede forlig i januar 2005 giver man ikke afkald på beredskabspligten, men fi nder udelukkende en forligsmæssig løsning på en konkret sag uden præjudice for efterfølgende sager. Den tidligere regel i § 2, stk. 1, litra b, er derfor videreført som en overenskomstkutyme.

4.2. Ændring af arbejdstid Klager har anført, at der må tages udgangspunkt i den klare ordlyd af overenskomstens § 1, stk. 4. Efter bestemmelsen er der ingen tvivl om, at arbejdsgiveren skal forsøge at nå en aftale med bistand fra organisationerne, hvis det ikke er muligt at nå en sådan aftale med medarbejderne selv. I både arbejdsretlig teori og praksis tillægges klare bestemmelser af denne karakter betydelig vægt. Med den foreliggende affattelse af § 1, stk. 4, er der derfor ikke tvivl om, at indklagede burde have forsøgt at nå en aftalemæssig løsning med bistand fra organisatio-nerne frem for ensidigt at varsle ændringerne som sket ved brevene af 31. januar 2007. Drøftelserne på fællesmødet i februar 2007 opfylder ikke pligten i § 1, stk. 4.Indklagede har heroverfor anført, at arbejdstidsomlægningen blev gennemført efter en forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten og efterfølgende også med afdelingen. Der er ydermere foretaget en drøftelse af omlægningen på fællesmødet i februar. Bestemmelsen i overenskomstens § 1, stk. 4, pålægger alene arbejdsgiveren en pligt til at forhandle med medarbejderne, og det har indklagede gjort. En arbejdsgiver er berettiget til at anvende den sædvanlige ansættelsesret-lige fremgangsmåde, når spørgsmålet har været drøftet forgæves med medarbejderne. Med det lange varsel var der i øvrigt tillige mulighed for at drøfte omlægningen i varslingsperioden.

5. Begrundelse og konklusionDa der efter votering ikke blandt de partsudpegede medlemmer af Voldgiftsretten har været fl ertal for en afgørelse, træffes denne af op-manden, der udtaler følgende:Ad brandberedskab i selvbetalte pauser Det fremgår af bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra b, i det tidligere overenskomst-grundlag mellem Dansk Metal og Falck, at mekanikernes lønninger indbefat-tede et tillæg for at indgå i brandberedskabet. Det fremgår ikke direkte af hver-ken denne bestemmelse eller § 1, stk. 3, om beredskabspligten kun omfatter arbejdstiden eller tillige den selvbetalte spisepause. På baggrund af Michael Holck Andersens forklaring, herunder det passerede i forbindelse med over-enskomstforhandlingerne i 1997, der ikke modsiges af andre forklaringer eller det fremlagte bevismateriale, må det lægges til grund, at bestemmelserne i §



1, stk. 3, og § 2, stk. 1, litra b, omfattede beredskabspligt i selvbetalte pauser.Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra b, blev ikke gengivet i tilpasningspro-tokollatet af 2. februar 1998. Derimod fremgår det af tilpasningsproto-kollatet, at mekanikere fortsat har pligt til at deltage i alle de aktiviteter, de er uddannede til af Falck (den tidligere § 1, stk. 3). Der er enighed mellem parterne om, at mekanikere fortsat har pligt til at stå til rådig-hed for brandberedskab, men uenighed om, hvorvidt pligten også gælder for selvbetalte spisepauser uden særskilt honorering for rådig-hedsforpligtelsen.Det er mest nærliggende at forstå tiltrædelsesprotokollatet således, at parterne har videreført den hidtidige beredskabspligt med samme indhold som hidtil. Der kan på denne baggrund ikke lægges afgørende vægt på, at den tidligere § 2, stk. 1, litra b, ikke er nævnt i protokollatet. Forklaringen fra Michael Holck Andersen støtter også den antagelse, at protokollatet videreførte pligten til at indgå i brandberedskabet i selvbetalte spisepauser uden særskilt honorering af beredskabspligten. Det taler ikke afgørende mod denne forståelse, at Falck ved den forligs-mæssige afgørelse den 7. januar 2005 af en tidligere sag accepterede at kompensere en række mekanikere for deltagelse i brandberedskab i spisepauser. Dette forlig er indgået uden præjudice for de principielle standpunkter, og parterne er ikke enige om, hvad der rent faktisk blev kompenseret for ved det pågældende forlig.Indklagede kan på denne baggrund pålægge mekanikere, der er ud-dannet hertil, at indgå i brandberedskabet i selvbetalte pauser uden særskilt honorering for selve beredskabspligten.Ad ændring af arbejdstid Udgangspunktet efter teori og praksis er, at arbejdsgiveren kan om-lægge arbejdstiden inden for de ydre rammer, som overenskomsten fastsætter, her mellem kl. 6 og 18, jf. overenskomstens § 1, stk. 3. Der er imidlertid intet til hinder for, at overenskomsten begrænser arbejds-giverens adgang til ensidigt at fastlægge og omlægge arbejdstiden inden for de ydre overenskomstmæssige rammer. Ifølge overenskom-stens § 1, stk. 4, skal tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør„fastsættes efter aftale mellem den pågældende arbejdsgiver og arbej-derne lokalt, om fornødent under organisationernes medvirken“.Ved fortolkningen af bestemmelsen må der lægges afgørende vægt på ordlyden, da ingen af parterne har oplyst nærmere om dens forudsæt-ninger og praktisering. Efter en naturlig sproglig forståelse indebærer bestemmelsen, at arbejdsgiveren skal aftale arbejdstidens begyndelse og ophør med medarbejderne. Hvis det ikke er muligt for ledelsen at opnå en aftale med medarbejderne, skal organisationerne inddrages med sigte på at indgå en aftale. Med „organisationerne“ må naturligt sigtes til overenskomstens parter.Under denne sag har Falck ikke godtgjort, at man har iagttaget be-stemmelsen i § 1, stk. 4, i forbindelse med omlægningen af mekaniker-nes arbejdstid. Ledelsen valgte at varsle omlægningen efter forgæves møder med henholdsvis tillidsrepræsentant Martin Kylling og Lasse



Bøttcher fra den lokale afdeling. Pligten til om fornødent at inddrage organisationerne kan ikke anses for opfyldt ved de drøftelser, der måtte være forgået på fællesmødet i februar 2007, dels fordi omlægningen af arbejdstiden allerede var varslet på dette tidspunkt, dels fordi formålet med fællesmødet var et andet.Der må på denne baggrund gives Dansk Metal medhold i, at Falck ikke har efterlevet pligten til at inddrage organisationerne i overenskom-stens § 1, stk. 4. Der er ikke herved taget stilling til, hvor langt bestem-melsen rækker, herunder om Falck kunne have valgt at varsle omlæg-ningen ensidigt med de berørte medarbejderes opsigelsesvarsel som sket efter forgæves drøftelser under organisationernes medvirken.På baggrund af det anførte bestemmes:Indklagede frifi ndes for klagers påstand 1.Indklagede tilpligtes at anerkende, at § 1, stk. 4, i overenskomsten mel-lem AHTS og Dansk Metal skal forstås således, at såfremt en lokal aftale om fastsættelse af tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør ikke kan opnås, skal organisationerne inddrages med henblik på opnå-elsen af en aftale, og at det således er i strid med overenskomsten om arbejdsgiver uden sådan inddragelse ensidigt fastsætter arbejdstiden.Hver part bærer egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af udgif-terne til opmanden.

Sikkerhedsbonus til offshore-medarbejdere

Tilkendegivelse af 7. september 2009Sag FV2009.0174 Dansk Metal (forbundsformand Max Meyer) mod Tekniq Instal-latørernes Organisation for Promecon A/S (advokat Tina Lind Larsen)

Afsagt af opmand:Thomas Rørdam

TvistenTvisten vedrører spørgsmålet, efter hvilke retningslinjer ansatte, der er beskæftiget offshore hos Promecon A/S, skal have udbetalt sikkerheds-bonus.

PåstandeDansk Metal har nedlagt påstand om, at Promecon A/S skal anerkende, at sikkerhedsbonus for offshore afdelingen i Esbjerg udbetales efter „in-dustri service“ i hændelsesstatistikken.Tekniq har påstået frifi ndelse.

Sagens behandlingSagen blev behandlet mundtligt den 1. september 2009 med høje-steretsdommer Thomas Rørdam som opmand. Som sidedommere udpeget af klager fungerede faglig sekretær Stig Søllested og sekretær



Kjeld Husted, og som sidedommere udpeget af indklagede fungerede advokat Charlotte Ketelsen og konsulent Preben Larsen.Der blev under forhandlingen afgivet forklaringer af Lars Junker Jacob-sen og Clavs Elmann.Efter bevisførelse, procedure og votering, hvorunder der ikke blandt side-dommerne kunne opnås fl ertal for noget resultat, fremkom opmanden med følgende tilkendegivelse, som parterne accepterede, således at ken-delse frafaldes:

Begrundelse og konklusionI lokalaftale nr. 5 af marts 2007 (underskrevet den 10. september 2007) mellem Promecon A/S og Klub 95 hed det om sikkerhedsbonus bl.a.:„Det er aftalt, at der indføres en sikkerhedsbonus, som knyttes op mod den samlede ulykkesfrekvens i offshore afdelingen. Formålet er at fremme sikkerhedsbevidstheden yderligere samt at belønne en sikkerhedsbevidst holdning til arbejdet.“I lokalaftalen var der endvidere fastsat nærmere satser, som var gæl-dende til marts 2008.I foråret 2008 blev der indledt forhandlinger mellem aftaleparterne om en ny lokalaftale. Forhandlingerne førte til underskrift af „offshore lokal-aftale i Promecon A/S om arbejde på mobile og stationære platforme“ den 10. april 2008. I aftalen, der trådte i kraft den 1. marts 2008, hed-der det bl.a.:„Sikkerhedsbonus følger lokalaftalen for industri“.Lokalaftalen for industri er ikke fremlagt under sagen, men det er op-lyst, at aftalen bl.a. indeholder satser for beregning af sikkerhedsbonus.Der blev endvidere pr. 1. marts 2008 indgået en særskilt lokalaftale for værkstedet i Esbjerg.Satserne for sikkerhedsbonus er opbygget således, at medarbejderne belønnes for en lav ulykkesfrekvens.Under 2007-lokalaftalen udgjorde offshore sammen med et værksted i Esbjerg ét område, således at dette områdes medarbejdere fi k udbetalt sikkerhedsbonus efter ulykkesfrekvensen offshore og på værkstedet i Esbjerg. Dette var en fordel for områdets medarbejdere, da ulykkes-frekvensen offshore og på værkstedet i Esbjerg var lavere end andre steder.Forud for indgåelsen af 2008-lokalafaftalen var der hos Promecon A/S med virkning fra den 1. januar 2008 gennemført en organisationsæn-dring, der bl.a. indebar, at offshore (og værkstedet i Esbjerg) ikke læn-gere udgjorde et selvstændigt område, men henhørte under „industri“. I Promecon A/S' hændelsesstatistik pr. 30. juni 2008 er der – i overens-stemmelse med organisationsændringen – gennemført en opdeling mellem områderne „entreprise“ og „industri“, og under „industri“ henhører underområderne „industri produktion“, „industri service“ og „industri projekter“. Tvisten mellem parterne består i, om sikkerheds-bonus for offshore-medarbejderne efter den 1. april 2008 skal beregnes på grundlag af hændelsesstatistikken for hele området „industri“ eller



alene for underområdet „industri service“, der har en lavere ulykkesfre-kvens end hele området „industri“.2008-lokalaftalen, der trådte i kraft den 1. marts 2008, har virkning for offshore-arbejde på mobile og stationære platforme. Jeg fin-der, at det ikke med tilstrækkelig klarhed fremgår af denne aftale, at den gennemfører den af Tekniq påberåbte markante ændring i forhold til 2007-lokalaftalen, at sikkerhedsbonus til offshore-med-arbejderne fremover ikke skal beregnes på grundlag af ulykkesfre-kvensen offshore, men på grundlag af ulykkesfrekvensen inden for hele Promecon A/S' industriområde til skade for offshore-medarbej-derne.Jeg fi nder derfor, at det er mest nærliggende, at sikkerhedsbonus til offshore-medarbejderne under 2008-lokalaftalen beregnes efter hæn-delsesstatistikken for „industri service“ og ikke efter statistikken for „industri“, idet jeg lægger til grund, at „industri service“ efter organi-sationsændringen er det område, som nærmest svarer til det tidligere område omfattende offshore og værkstedet i Esbjerg.Jeg tager herefter Dansk Metals påstand til følge.Hver part betaler halvdelen af opmandens honorar.

Tillidsrepræsentanters opsigelsesvarsler

Tilkendegivelse af 7. september 2009Sag FV2009.0175 Dansk Metal (forbundsformand Max Meyer) mod Tekniq Instal-latørernes Organisation for Promecon A/S (advokat Tina Lind Larsen)


TvistenTvisten vedrører fortolkningen af tilpasningsaftaler i relation til tillids- og sikkerhedsrepræsentanters opsigelsesvarsler.

PåstandeDansk Metal har nedlagt påstand om, at Promecon A/S skal anerkende, at opsigelsesvarsel for tillidsmand Kim Dissing, sikkerhedsrepræsentant A og tillidsmand B skal afgives i henhold til § 6, stk. 1, i Industriens Overenskomst.Tekniq har påstået frifi ndelse.

Sagens behandlingSagen blev behandlet mundtligt den 1. september 2009 med høje-steretsdommer Thomas Rørdam som opmand. Som sidedommere udpeget af klager fungerede faglig sekretær Stig Søllested og sekretær Kjeld Husted, og som sidedommere udpeget af indklagede fungerede advokat Charlotte Ketelsen og konsulent Preben Larsen.



Der blev under forhandlingen afgivet forklaringer af Kim Dissing, Lars Junker Jacobsen og Clavs Elmann.Efter bevisførelse, procedure og votering, hvorunder der ikke blandt sidedommerne kunne opnås fl ertal for noget resultat, fremkom opmanden med følgende tilkendegivelse, som parterne accepterede, således at kendelse frafaldes:

Begrundelse og konklusionI mødereferat vedrørende tilpasningsforhandlinger afholdt den 6. juni 2005 mellem Tekniq og Dansk Metal i forbindelse med Promecon A/S' overgang fra medlemskab af Dansk Industri til Dansk VVS (DVVS/Tekniq) for så vidt angår afdelingerne i Fredericia og Aalborg er det bl.a. anført, at DVVS overenskomsten er gældende pr. 1. juli 2005, og at „optjente opsi-gelsesvarsler fastfryses pr. 1. juli 2005 til ansættelsesforholdet ophører“.I mødereferatet vedrørende tilpasningsforhandlinger afholdt den 25. marts 2007 mellem Tekniq og Dansk Metal i forbindelse med Prome-con A/S' overgang fra medlemskab af Dansk Industri til Dansk VVS (DVVS/Tekniq) for så vidt angår afdelingen i Esbjerg er det bl.a. anført, at DVVS overenskomsten er gældende pr. 1. april 2008, og at „opsigel-sesvarsler for nuværende ansatte fastfryses pr. 1/4-2008“.Der er enighed mellem parterne om, at tilpasningsaftalerne indebærer, at de ansatte medarbejdere i tilfælde af opsigelse fra arbejdsgivers side skal have et opsigelsesvarsel beregnet efter reglerne i den tidligere gæl-dende overenskomst indgået med Dansk Industri, således at medarbej-dernes anciennitet fastfryses pr. henholdsvis 1. juli 2005 (Fredericia og Aalborg) og 1. april 2008 (Esbjerg). Der er derimod ikke enighed om, hvorvidt dette også gælder for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.Den tidligere gældende § 6, stk. 1, i overenskomsten med Dansk Indu-stri har følgende ordlyd:Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsa-ger, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder.Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhæn-gende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måne-ders varsel.“Efter bevisførelsen fi nder jeg det ikke godtgjort, at der er grundlag for en indskrænkende fortolkning af tilpasningsaftalerne, således at disse i relation til det anførte om fastfrysning af opsigelsesvarsler ikke omfatter tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.Jeg tager herefter Dansk Metals påstand til følge.Hver part betaler halvdelen af opmandens honorar.



Opsigelsesvarsel til medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Tilkendegivelse af 22. september 2009 Som opmand i den faglige voldgiftssag: Dansk Metal for Bjarne Søren-sen (advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Byggeri for Amber-con A/S (konsulent Peter Krogh) bekræfter jeg hermed som aftalt forlø-bet af den mundtlige forhandling mv. den 22. september 2009:

Uoverensstemmelsen angik, om forbundets medlem, da han blev opsagt med sædvanligt overenskomstmæssigt varsel, var medarbej-dervalgt bestyrelsesmedlem og som følge heraf har krav på længere opsigelsesvarsel og godtgørelse. Klager nedlagde påstand om, at indklagede, Ambercon A/S, skal 1) betale godtgørelse for usaglig opsigelse af klagers medlem, medar-bejdervalgt bestyrelsesmedlem Bjarne Sørensen, og 2) anerkende, at klagers medlem, medarbejdervalgt bestyrelsesmed-lem Bjarne Sørensen, skal opsiges med 5 måneders varsel. Indklagede påstod frifi ndelse.

2 Der blev afgivet forklaring af Bjarne Sørensen og tillidsrepræsentant Jes-per Krag samt økonomidirektør Allan Thyrrestrup. Efter bevisførelse, procedure og votering var parterne enige om at af-slutte sagen i overensstemmelse med min tilkendegivelse:

Min begrundelse for afgørelsen: Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Bjarne Sørensen i 2004 var blevet medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, at hans valgperiode dermed udløb ultimo september 2008, at det ikke var meningen, at han ikke skulle fortsætte som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem efter generalforsamlingen i september 2008, men at der mod sædvane ikke inden generalforsamlingen var sket nyvalg af de medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer. Det fremgår, at Bjarne Sørensen som led i en større afskedigelsesrunde, omfattet af reglerne om kollektive afskedigelser, blev opsagt pga. ar-bejdsmangel den 16. marts 2009 med overenskomstmæssigt varsel til fratræden den 26. juni 2009. Det kan herved lægges til grund, at der ikke var blevet afholdt bestyrelsesmøder i tiden efter generalforsam-lingen i september 2008, og at virksomheden ikke ved opsigelsen af Bjarne Sørensen var opmærksom på hans mulige fortsatte status som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Ifølge bekendtgørelse nr. 942 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer § 32, stk. 1, er disse selskabsrepræsen-tanter beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræ-sentanter inden for vedkommende faglige område. Det følger end-videre af bekendtgørelsens § 30, stk. 1, 2. pkt., at nyvalgte selskabs-repræsentanter indtræder i bestyrelsen umiddelbart efter selskabets



ordinære generalforsamling, men at selskabsrepræsentanter vedbliver at fungere, indtil de nyvalgte kan indtræde i bestyrelsen. På denne baggrund fi ndes Bjarne Sørensen fortsat at være omfattet af opsigelsesbeskyttelsen efter bekendtgørelsens § 32. På opsigelses-tidspunktet forelå der en alvorlig arbejdsmangel, men bevisførelsen har ikke givet grundlag for at antage, at der var tvingende grund til at opsige ham frem for enhver anden af fortsat beskæftigede arbejdskol-leger. Bjarne Sørensen har herefter krav på opsigelsesvarsel svarende til varslet for en tillidsrepræsentant, dvs. 5 måneder som påstået, jf. Overenskomst 2007 for metal- og blik- og rørarbejde mellem Dansk Byggeri, Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark § 40, stk. 21.

3 Dansk Metal har under den faglige voldgiftssag tilkendegivet at ville rejse krav med påstand om bod i anledning af virksomhedens over-trædelse af tillidsrepræsentantreglerne. Overenskomstens § 40 ses ikke at indeholde nogen særskilt bestemmelse om godtgørelse i tilfælde af overtrædelse af reglerne om tillidsrepræsentantbeskyttelse. I hvert fald under de i denne sag foreliggende omstændigheder fi ndes der heref-ter ikke at være det fornødne grundlag for ved siden af bodskravet at pålægge virksomheden at betale en godtgørelse til Bjarne Sørensen. Klagers påstand 1 kan derfor ikke tages til følge. Hver part skal bære egne omkostninger og skal efter regning betale halvdelen af opmandens honorar mv. København 29. september 2009 Poul Sørensen

Bortvisning og passivitet

Kendelse af 12. november 2009Sag FV20090112 Dansk Metal for A (advokat Martin Juul Christensen) mod DIO II /DI (DSA)4 for Dansk Bilglas A/S (advokat Henrik Legarth)

Afsagt af opmand:Poul Sørensen

Sagen angårUoverensstemmelsen angik bortvisningen af klagers medlem pga. grov misligholdelse ved, at han under sit arbejde hos virksomheden gen-nemførte en reparation uden regning.

Parternes påstandeKlager nedlagde påstand om, at indklagede til klagers medlem A skal betale erstatning for manglende opsigelsesvarsel (70 dage) samt godt-gørelse.



Indklagede påstod frifi ndelse.Sagen blev mundtligt forhandlet den 10. november 2009 med under-tegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

ForklaringerDer blev afgivet forklaring af A, indkøbsdirektør Vagn Mølbjerg Larsen, specialagent Flemming Jensen og reparatør Keld Hermann.Efter bevisførelse, procedure og votering tilkendegav jeg med mundtligt meddelt begrundelse, at klagers påstand om erstatning for manglende opsigelsesvarsel ville blive taget til følge, mens virksom-heden ville blive frifundet for påstanden om godtgørelse.Parterne var herefter enige om at afslutte sagen i overensstemmelse med min skriftlige tilkendegivelse.

Begrundelse og konklusionA, der ellers var tilknyttet virksomhedens afdeling i Vanløse, havde i et par dage vikarieret for en sygemeldt kollega på afdelingen i Ishøj, da han den 5. november 2008 for en kunde, der indfandt på værkstedet, reparerede kundens bilrude, der var blevet skadet ved et stenslag. En sådan reparation koster 350 kr. inkl. moms. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A efter reparationen tilbød kunden, at denne kunne betale 200 kr. kontant og uden kvittering for det udførte arbejde, og at A, da kunden havde betalt, stak pengene i lommen.Den pågældende kunde var specialagent i et selskab, der for den ind-klagede virksomhed foretog en række kontrolbesøg i virksomhedens afdelinger, efter at ledergruppen bl.a. havde konstateret betydeligt svind og fået mistanke om ulovligheder. Agenten optog samtalen med A på bånd.Den 7. samme måned bortviste virksomheden syv andre medarbejdere ansat på forskellige af virksomhedens afdelinger i København og omlig-gende byer.Få dage efter disse bortvisninger blev indkøbsdirektøren telefonisk gjort bekendt med betalingen til A den 5. november. Han fi k imidlertid først den 18. november selve lydoptagelsen, og den følgende dag bortviste han A, efter at han, som det må lægges til grund, havde afspillet lydop-tagelsen for A, der erkendte at have „dummet sig“.A har under sagen erkendt at have modtaget betaling som foran an-ført, men har forklaret, at han aldrig tidligere har modtaget betaling på denne nåde, og at han umiddelbart efter kundebesøget udfærdi-gede en reparationsseddel, som han efterlod i værkstedet sammen med det fra kunden modtagne beløb. Beløbet ses ikke at være blevet bogført m.v.Indkøbsdirektøren har forklaret, at han ikke ønskede A politianmeldt, at det beroede på en fejl fra virksomhedens advokat, at A desuagtet blev politianmeldt, og at han efterfølgende har medvirket til, at efterforsknin-gen mod A blev opgivet. Det beror ligeledes på en fejl, at virksomheden har søgt at tilbageholde As feriepenge, jf. herved ferielovens § 39, stk. 2.



Ved at modtage betaling for det udførte arbejde som foran beskrevet har A gjort sig skyldig i et alvorligt tillidsbrud og således klart mislig-holdt ansættelsesforholdet. Allerede som følge af indkøbsdirektørens forklaring om ledelsens holdning til politianmeldelsen og til modreg-ningen i As feriepenge er der imidlertid ikke anledning til at tage stilling til, om A selv har tilegnet sig det omhandlede beløb.Virksomheden havde 2 dage efter den omhandlede betaling til A bortvist syv medarbejdere som følge af disses mislige forhold og blev et par dage senere telefonisk gjort bekendt med, hvad der var passeret i forbindelse med betalingen til A. Virksomheden foreholdt imidlertid først den 19. november det passerede for A, som derefter blev bortvist. Selv om der må indrømmes ledelsen en vis tid til at søge et alvorligt tillidsbrud som det omhandlede verifi ceret, fi ndes virksomheden dog efter en samlet vurde-ring af sagens omstændigheder at have fortabt sin ret til at bortvise A.Virksomheden skal derfor betale erstatning til A svarende til lønnen i det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel, der efter det oplyste udgør 70 dage.As alvorlige tillidsbrud ville utvivlsomt have berettiget virksomheden til at opsige ham med overenskomstmæssigt varsel, og virksomheden vil derfor skulle frifi ndes på påstanden om godtgørelse.Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opman-dens honorar m.v.

Ej krav om anciennitet for løn ved tilskadekomst

Kendelse af 28. april 2010Sag FV2010.0054 Dansk Metal (advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Byg-geri for GSV Materieludlejning (Mogens Rold Sørensen)


TvistenTvisten vedrører spørgsmålet, om § 24, stk. 5, i overenskomst 2007 for metal- og blik- og rørarbejde mellem Dansk Byggeri, Dansk Metal og Blik- og Rørforbundet i Danmark skal fortolkes således, at det kun er det overenskomstmæssige anciennitetskrav, men ikke sygedagpengelovens anciennitetskrav, der fraviges ved tilskadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.

Parternes påstandeKlager har nedlagt påstand om, at indklagede til klagers medlem, Allan Hviid Baastrup, skal betale overenskomstmæssig løn med procesrente fra de enkelte beløbs forfaldstid under sygdom i forlængelse af en ar-bejdsulykke den 3. juli 2009.Indklagede har påstået frifi ndelse.



Sagens behandlingSagen blev behandlet mundtligt den 27. april 2010 med højesterets-dommer Thomas Rørdam som opmand. Som sidedommere udpeget af klager fungerede John Jeppesen og Erik B. Wiberg, og som sidedommere udpeget af indklagede fungerede Thorsten Wilstrup og Henrik Olsen.Der blev under forhandlingen afgivet forklaring af Kjeld Husted.Efter bevisførelse og procedure voterede rettens medlemmer. Der kunne ikke blandt sidedommerne opnås fl ertal for noget resultat. Efter aftale blev sagen herefter optaget til opmandens afgørelse i form af skriftlig tilkendegivelse.

Begrundelse og konklusionAllan Hviid Baastrup blev ansat som mekaniker hos GSV Materielud-lejning A/S den 2. juni 2009. Den 3. juli 2009 blev han udsat for en arbejdsulykke under udførelse af arbejde i virksomheden, og han blev i den forbindelse sygemeldt.I overenskomst 2007 for metal- og blik- og rørarbejde mellem Dansk Byggeri, Dansk Metal og Blik- og Rørforbundet i Danmark hedder det i § 24 om sygdom og tilskadekomst bl.a.:„Varighed1. Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom (og tilskadekomst) indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.Arbejdsgiveren betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag....Betingelser for sygeløn3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 6 måneder, og at medarbejderen opfylder sygedag-pengelovens betingelser for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.Opgørelse af anciennitet4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder.Tilskadekomst i arbejdstiden5. Kravet om anciennitet gælder ikke ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet....Betaling8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn...“Klager har anført, at der skal ses bort fra de ord, der er sat i skarp pa-rentes, idet ordene er medtaget ved en fejl. Indklagede har ikke haft bemærkninger hertil.§ 24, stk. 1, omtaler to forskellige situationer, som giver medarbejde-ren ret til sygeløn: Dels „sygdom“ og dels „fravær på grund af tilska-dekomst“. Med hensyn til den sidstnævnte situation må udtrykket „fravær på grund af tilskadekomst“ forstås således, at der skal være tale



om, at medarbejderen bliver syg på grund af tilskadekomsten og derfor må være fraværende fra arbejdspladsen. Af § 24, stk. 5, fremgår, at der skal være tale om tilskadekomst i virksomheden under udførelsen af ar-bejdet. § 24 sondrer således mellem sygdom på grund af tilskadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet og sygdom, der skyldes andre forhold.I begge situationer er medarbejderen – om end på til dels forskellige vilkår – berettiget til sygeløn, og på den baggrund må det antages, at sygelønsbegrebet i § 24, stk. 3, og § 24, stk. 8, omfatter både sygdom på grund af tilskadekomst og anden sygdom. Bedømt isoleret efter stk. 3 indebærer dette, at det også i tilskadekomstsituationen er en betin-gelse for sygeløn fra arbejdsgiveren, at medarbejderen opfylder syge-dagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, jf. herved lovens § 30, stk. 2, stk. 1, hvorefter ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågæl-dende arbejdsgiver.Spørgsmålet er herefter, om § 24, stk. 5, hvorefter „kravet om ancien-nitet“ ikke gælder i tilskadekomstsituationen, skal forstås således, at det er både overenskomstens 6 måneders krav og sygedagpengelovens 8 ugers krav eller det kun er overenskomstens 6 måneders krav der ikke skal gælde i tilskadekomstsituationen.Der er intet til hinder for, at det i en overenskomst kan vedtages, at medarbejderne skal stilles bedre, end hvad der følger af sygedagpen-geloven, og ud fra en ordlydsfortolkning er det mest nærliggende at fortolke § 24, stk. 5, således, at det er såvel overenskomstens som syge-dagpengelovens anciennitetskrav der fraviges, når sygdommen skyldes tilskadekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.Det kan ikke heroverfor tillægges væsentlig betydning, at Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, 3 F og Dansk Byggeri ved protokollat af 23. maj 2005 fortolkede bl.a. de tilsvarende bestemmelser i § 48 i bygge- og anlægsoverenskomst 2004 mellem Dansk Byggeri og Spe-cialarbejderforbundet i Danmark således, at det kun er overenskom-stens 6 måneders krav der ikke skulle gælde i tilskadekomstsituationen. Det bemærkes herved, at Dansk Metal ikke var part i protokollatet, og at bygge- og anlægsoverenskomsten ved overenskomstforhandlin-gerne i 2007 fi k en anden ordlyd end overenskomsten for metal- og blik- og rørarbejde mellem Dansk Byggeri, Dansk Metal og Blik- og Rørforbundet i Danmark. Således hedder det i § 50, stk. 5, i bygge- og anlægsoverenskomst 2007:„Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilskade-komst i virksomheden under udførelsen af arbejdet. Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.“På baggrund af det anførte, og da der ikke i øvrigt foreligger væsentlige fortolkningsbidrag til forståelsen af § 24, stk. 5, i overenskomst 2007 for metal- og blik- og rørarbejde, tager opmanden klagers påstand til følge.



Opmanden bestemte, at hver part skal bære sine omkostninger for voldgiftsretten, og at parterne skal betale opmandens honorar med halvdelen hver.

Programteknikere omfattet af freelanceoverenskomst

Kendelse afsagt fredag den 21. januar 2011 Faglig voldgiftssag 2010.0141 Dansk Metal (advokat Nicolai Westerga-ard) mod Danmarks Radio (advokat Niels Banke)

Tvisten Tvisten vedrører spørgsmålet, om fotograferne Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimar er omfattet af overenskomsten mellem DR og Dansk Metal om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser m.v., når de udfører arbejde for Danmarks Radio.

Påstande Klager, Dansk Metal, har nedlagt påstand om, at indklagede, Dan-marks Radio, skal anerkende i et eller fl ere tilfælde at have antaget Jes-per Hvenegaard, Krister Stub og/eller Mikkel Reimar til efter regning i regi af enkeltmandsvirksomhed for indklagede at udføre arbejde, som efter sin art er omfattet af den mellem Dansk Metal og Danmarks Radio gældende overenskomst om freelanceopgaver i forbindelse med pro-duktion af TV- og radioudsendelser m.v. Indklagede, Danmarks Radio, har påstået frifi ndelse.

Sagens behandling Sagen, der er henvist til faglig voldgift af Arbejdsretten, blev behandlet mundtligt den 11. januar 2011 med højesteretsdommer Thomas Rør-dam som opmand. Som sidedommere udpeget af klager fungerede souschef Henrik Jensen og souschef Michael Antonsen, og som side-dommere udpeget af indklagede fungerede konsulent Anne Merete Rasmussen og konsulent Iben Puls. Der blev under forhandlingen afgivet forklaringer af fotograf Krister Stub, TV-tekniker Tom Ludvigsen, tillidsrepræsentant og TV-tekniker Ole Buus, klubformand Jørgen Møller og souschef Marie Breyen Gröning. Efter bevisførelse og procedure voterede rettens medlemmer. Der kunne ikke blandt sidedommerne opnås fl ertal for noget resultat. Sa-gen blev herefter optaget til opmandens kendelse.

Sagsfremstilling Ved Arbejdsrettens dom af 8. maj 2000 i sag ARD 1999.600, Lands-organisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (DMF) mod Danmarks Radio (DR) blev det fastslået, at DR havde brudt den



dagældende overenskomst med DMF ved at indgå overenskomst med Dansk Journalistforbund (DJ) omfattende programteknikere. Det hed-der bl.a. i Arbejdsrettens begrundelse: „Det kan lægges til grund, at DRs overenskomster forud for 1999- overens-komstforhandlingerne blev praktiseret som områdeoverenskomster uden overlapning, således at et arbejde kun var dækket af én overenskomst, og at programteknikerne i en lang årrække har henhørt under DMFs overenskomst. På denne baggrund fi nder Arbejdsretten, at DMF har haft føje til at forstå 1999- overenskomsten, hvis faglige område dækker programteknikere, som en områdeoverenskomst, der ligesom de tidligere overenskomster dækker alle medarbejdere inden for deres faglige område. DR har derfor ved efterfølgende at indgå overenskomsten med DI om udvidelsen af DJs overenskomst til at omfatte programteknikere, der var eller blev medlem-mer af DI, begået brud på overenskomsten med DMF.“ På baggrund af denne sag blev der opnået enighed om en ændring af dækningsområdet for teknikeroverenskomsten (DM-teknikerover-enskomsten) mellem DR og DMF, nu Dansk Metal (DM), således at bestemmelsen om dækningsområdet fik følgende formulering: „Overenskomsten omfatter medarbejdere, der udfører teknikerarbejde i DR, bortset fra teknikere, som udfører en selvstændig bearbejdning af programstoffet, som har direkte indfl ydelse på programindholdet, samt teknikere, der er beskæftiget i nyhedsproduktion, medmindre de arbejder i studie/kontrolrum.“ Denne formulering af dækningsområdet for DM-teknikeroverenskom-sten er gentaget i senere overenskomster, senest overenskomsten for 2007-2010, der vedrører fast og midlertidig ansættelse af teknikere. Der blev endvidere omkring det tidspunkt, hvor arbejdsretssagen blev afgjort, som noget nyt indgået en særlig freelanceoverenskomst mel-lem DR og DMF. Dækningsområdet for denne overenskomst har været uændret gennem tiden og er formuleret således i 2007-overenskom-sten mellem DR og DM om freelanceopgaver i forbindelse med pro-duktion af TV- og radioudsendelser m.v.: „ § 1 Overenskomstens anvendelse Overenskomsten anvendes til honorering af enkeltopgaver eller special-opgaver i forbindelse med DRs TV- og radioproduktions- og udsendelses-virksomhed, når overenskomsten mellem DR og Dansk Metal for fast- og midlertidig ansættelse ikke rummer mulighed for det. § 2 Ansættelse Aftalen skal indeholde en klar beskrivelse af opgavens art, tidsfrister, og om ansættelse sker i henhold til Afsnit 1 eller Afsnit 2. Afsnit 1 Løsning af arbejdsopgaver, hvor den enkelte medarbejder selv er ansvarlig for planlægning og udførelse af den endelige løsning af opgaven, og hvor faste arbejdstider kun undtagelsesvis vil indgå. Stk. 2. Honoraret fastsættes på grundlag af et skøn over tidsforbrug til gen-nemførelse af opgaven og baseres på et vederlag pr. time. Afsnit 2



Løsning af arbejdsopgaver, hvor freelancerne skal indgå i arbejdsgrupper med andre medarbejdere i DR om løsning af en opgave, eller hvor opgaven skal udføres på tidspunkter fastlagt af DR. Stk. 2. Lønnen fastsættes på grundlag af opgavens art og freelancerens personlige og faglige kvalifi kationer til et vederlag pr. time. …“ Om anvendelsesområdet for freelanceoverenskomsten foreligger der et notat udarbejdet af DR ressourcedirektør Bent Fjord den 17. okto-ber 2003 til DR’s chefer. Det hedder heri bl.a.: „Vedr.: DR’s brug af enkeltmandsvirksomheder Jeg er blevet bekendt med, at der i nogle situationer opstår tvivl om DRs freelanceoverenskomster med DJ og DMF skal anvendes, når DR indgår af-taler med personer, der har eget fi rma. Det korte svar er, at freelanceoverenskomsterne skal anvendes, når der er tale om lønmodtagerforhold. Hvis DR indgår aftale med et fi rma, men hvor der reelt er tale om et lønmodtagerforhold, er det ikke alene omgåelse af skattereglerne, hvor DR hæfter for A-skat og moms og kan ifalde bødestraf, men tillige et brud på overenskomsterne, med risiko for, at DR skal betale bod. Det er derfor meget vigtigt, at alle chefer og planlæggere ved, at der er tale om et lønmodtagerforhold, når: • DR har instruktionsbeføjelsen (DR bestemmer hvor og hvornår arbejdet

udføres og har en kontrolfunktion m.h.t. arbejdets udførelse), og • DR bærer den økonomiske risiko (DR skal betale det aftalte vederlag uan-

set kvaliteten af det udførte arbejde). Der er således tale om lønmodtagerforhold, når DR bruger fotografer, lydteknikere, billedmixere og producere til en opgave, hvor DR har instruk-tionsbeføjelse over for den pågældende og bærer den økonomiske risiko. Dette gælder også selv om den pågældende selv medbringer udstyr til løs-ning af opgaven. Hvis DR derimod lægger en opgave ud til et produktionsselskab, f.eks. Nor-disk Film, er der tale om en fi rmaaftale, idet Nordisk Film bærer den økono-miske risiko og har instruktionsbeføjelsen over for deres ansatte.“ Der er tillige indgået overenskomst mellem DR og DJ (DJ-overenskom-sten), og det fremgår af tilkendegivelse af 17. oktober 2006 i en faglig voldgiftssag mellem DR og DJ, at overenskomsten indeholder følgende bestemmelse om dens anvendelsesområde: „ 1. Overenskomstens område Overenskomsten angår journalistisk arbejde udført af ikke-tjenestemandsan-satte journalister (herunder billedjournalister, fi lm- og pressefotografer samt tekstere og versionister) i det følgende betegnet som medarbejdere. Stk. 2. Teknikere, som udfører en selvstændig bearbejdning af program-stoffet, som har direkte indfl ydelse på programindholdet. Stk. 3. Teknikere beskæftiget i nyhedsproduktion (dog undtaget teknikere som arbejder i studie/kontrolrum).“ I protokollat af 11. september 2002 hedder det om afgrænsningen mellem DM-teknikeroverenskomsten (i protokollatet betegnet DMF-overenskomsten) og DJ-overenskomsten bl.a.:



„Den nye afgrænsning mellem DJ- og DFM-overenskomsten indebærer, at DJ-overenskomstens dækningsområde udvides, og at DMF-overenskom-stens dækningsområde indskrænkes tilsvarende. I den forbindelse er der enighed om, at punkt 1-3 udgør fortolkningsbidrag til den ændrede formulering af § 1 i de to overenskomster. 1. Afgrænsning mellem DJ- og DFM-overenskomsten Almindelig programproduktion (DJ-overenskomstens § 1 stk. 2) Omfatter teknikere som udfører en selvstændig bearbejdning af program-stoffet som har direkte indfl ydelse på programindholdet. Denne defi nition beskriver teknikere som udfører selvstændige bearbejd-ninger af stoffet i den journalistiske arbejdsproces enten i hele processen eller i delprocesser. Selvstændige delprocesser kan eksempelvis være EFP-optagelse (billedbæ-rende sekvenser), redigering (valg af anslag, medfortællende lydelementer, coaching, sortering og opbygning af programstoffet). Defi nitionen dækker ikke teknikere som arbejder efter bundne koncepter el-ler efter anvisning fra en programmedarbejder. Nyhedsproduktion (DJ-overenskomstens § 1 stk. 3) Nyhedsproduktion udføres også andre steder end i DR-Nyheder (inkl. Spor-ten) f.eks. i distrikterne. I takt med digitaliseringen af nyhedsproduktionen bliver funktionsopdelin-gen mellem program og teknik udvisket. Det er således ikke muligt at udskille den selvstændige bearbejdning i pro-cessen, idet teknikerens indsats i den nyhedsjournalistiske arbejdsproces løbende vil få indfl ydelse på programindholdet, og defi nitionen omfatter stort set alle teknikere, der i dag arbejder i DR-Nyheder. Defi nitionen dækker dog ikke teknikere, som arbejder i studie/kontrolrum, idet de ikke i den løbende arbejdsproces har indfl ydelse på programindhol-det.“DR har udarbejdet en oversigt pr. 19. november 2008 over for-skellige personer, der har udført arbejde for DR. Det hedder heri bl.a.: „Jesper Hvenegaard Har arbejdet både med lønmodtageropgaver og ikke-lønmodtageropgaver. Jesper Hvenegaard kører bl.a. 50-fodskranen, som en af de eneste i Dan-mark. Ingen personalesag: Firma. Krister Stub Har arbejdet både med lønmodtageropgaver og ikke-lønmodtageropgaver. Krister Stub har helt unikke kompetencer inden for sit område. Ingen perso-nalesag: Firma. Hyret via Freecam Production ApS. Mikkel Reimar Har arbejdet både med lønmodtageropgaver og ikke-lønmodtageropgaver. Mikkel Stub har helt unikke kompetencer inden for sit område. Ingen perso-nalesag: Firma. DR går ud fra, at der er tale om Reimar Broadcast, Reimar Music ved Mik-kel Reimar. …“



Freecam Production ApS er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister et selskab, der drives fra Krister Stubs private adresse. Efter det oplyste er han eneejer af selskabet. Reimar Broadcast/Reimar Music ved Mikkel Reimar er ifølge Det Centrale Virk-somhedsregister en enkeltmandsvirksomhed. Der foreligger ikke nær-mere oplysninger om Jesper Hvenegaards fi rma.

Forklaringer Krister Stub har forklaret, at han arbejder som freelance-fotograf med opgaver for bl.a. DR. Han driver freelance-virksomheden fra sit eget selskab, Freecam Production ApS, hvorfra der udstedes fakturaer med moms. Arbejdet for DR består primært i at fotografere ved store events som f.eks. Kongehusets mærkedage, sportsbegivenheder, Melodi Grand Prix m.v. Når han arbejder for DR, sker det sammen med DR’s egne fotografer under den for eventen ansvarlige producers overord-nede ledelsesansvar og instruktion. Der er ikke afgørende forskelle mel-lem hans og DR’s egne fotografers arbejde for DR i relation til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse og producerens instruktion, men han kan i modsætning til DR’s egne fotografer sige nej til at påtage sig en opgave. Selv om han arbejder under producerens instruktion og aftaler opgavens forløb med denne, er han i høj grad med til at påvirke, hvad der bliver fi lmet og bragt. Når der er bud efter ham, skyldes det, at han kan arbejde selvstændigt, og at han har et godt blik for, hvornår og hvad der skal fi lmes. Produceren er til stede ved de events, der skal fi l-mes. Fotograferne er under disse events i forbindelse med produceren og dennes assistent via headsets og modtager på denne måde løbende information om, hvad der skal ske. Han har også opgaver for TV2 og vil tro, at han i alt arbejder for ca. 50 kunder om året. Han udfører aldrig A-indkomst arbejde, men udsteder altid gennem sit fi rma fakturaer med moms. Han er ikke i noget kundeforhold ansat på overenskomster. Tom Ludvigsen har forklaret, at han har været ansat i DR i 33 år. Han arbejder som billedtekniker og er ansat under DM-teknikeroverenskom-sten. Han har bl.a. udført opgaver i forbindelse med events, herunder Melodi Grand Prix. Hans opgave er i samarbejde med navnlig lystek-nikeren at sørge for, at den tekniske kvalitet af billederne er i orden. Under arbejdets udførelse har han mulighed for at følge med i samtlige tilstedeværende kameraers optagelser. Han er i forbindelse med produ-ceren via en højtaler i det rum, hvor han udfører sit arbejde. Producen-ten har det overordnede ansvar for tilrettelæggelse og bearbejdning af fi lmoptagelser. Alle fotografer — både DR’s egne og freelancere — by-der ind med forslag under optagelserne, herunder til ønskelige ændrin-ger m.v. Der er tale om en løbende proces, hvor det oprindelige oplæg bliver tilpasset og korrigeret i lyset af eventens forløb. Produceren har den endelige afgørelse med hensyn til, hvilke tilpasninger og korrektio-ner der skal foretages. Fotograferne er klart styret under optagelserne. De har f.eks. ofte „skudlister“ og „autopiloter“ med instruktioner og anvisninger. Under selve eventen har producerens kommunikation



med fotograferne mest karakter af informationsvirksomhed, da planen er lagt på forhånd. Det arbejde, som de tre fotografer, sagen vedrører, udfører for DR, adskiller sig ikke fra det arbejde, som DR’s egne foto-grafer udfører. Krister Stub byder måske mere ind med forslag end de fl este andre, men det er nok et spørgsmål om personlighed. Ole Buus har forklaret, at han har været ansat i DR i 33 år. Han arbejder som lydtekniker og er ansat under DM-teknikeroverenskomsten. Han er tillidsrepræsentant for produktionsteknikerne i Århus. Han har bl.a. udført opgaver i forbindelse med events, herunder Melodi Grand Prix. Han arbejder i et særligt lydrum ved siden af producerrummet. Han kan bekræfte Tom Ludvigsens forklaring om forløbet under optagelser. Han har arbejdet med de tre fotografer, sagen vedrører. Fotografer (kamera-folk) har forskellige opgaver under en optagelse og er placeret forskel-lige steder. Der kan være f.eks. 10 kameraer, som skal fungere sammen. Jesper Hvenegaard er en af de eneste i Danmark, der kan betjene en 50 fods kamera-kran. Kranen kan køres op og svinges ud, f.eks. hen over publikum. En af DR’s egne fotografer, Kurt Rasmussen, kan dog også betjene 50 fods kranen. Der anvendes også mindre kraner. Det er efter hans opfattelse ikke retvisende, når det i indklagedes svar-skrift anføres: „Det arbejde, der udføres af de tre nævnte fotografer, er for dem alle ken-detegnet ved at være helt selvstændigt arbejde, hvor de pågældende under optagelse af typisk store begivenheder selvstændigt leverer billeder til brug for produktionen af udsendelser. De tre fotografer er at sammenligne med selvstændige kunstnere, der selv fastlægger, hvad de fi lmer, og ikke med fotografer underlagt en streng in-struktionsbeføjelse.“ Der er ingen væsentlig forskel mellem det arbejde, de tre nævnte foto-grafer udfører, og det arbejde, der udføres af DR’s egne fotografer. Jørgen Møller har forklaret, at han siden 1982 har været formand for DM-Klubben på DR. DM har 2 overenskomster med DR, teknikerover-enskomsten for fast og midlertidigt ansatte (DM-teknikeroverenskom-sten) og freelanceoverenskomsten. Den primære indholdsmæssige forskel mellem de to overenskomster er, at freelancerne ansættes på andre lønvilkår. Før arbejdsretsafgørelsen i 2000 omfattede DM’s overenskomst med DR alt teknisk arbejde, herunder kamerafolkenes arbejde. Modifi katio-nen til dækningsområdet for DM-teknikeroverenskomsten (jf. tilføjel-sen: „bortset fra teknikere, som udfører en selvstændig bearbejdning af programstoffet, som har direkte indfl ydelse på programindholdet, samt teknikere, der er beskæftiget i nyhedsproduktion, medmindre de arbej-der i studie/kontrolrum“) kom ind, fordi nogle af fotograferne fandt sig mere naturligt organiseret under DJ-overenskomsten. Efter ændringen var det i en overgangsperiode muligt for fotografer at vælge, om de øn-skede at blive organiseret under DM-teknikeroverenskomsten eller un-der DJ-overenskomsten. Modifi kationen til dækningsområdet for DM-teknikeroverenskomsten er ikke gentaget i freelanceoverenskomsten.



Marie Breyen Gröning har forklaret, at hun er event- og produk-tionschef hos DR. Hun har arbejdet med dette område i 20 år. Hun har det overordnede ansvar for produktionernes forløb og økonomi. Hun er chef for det område, som dækker events. Når en event — f.eks. en mærkedag for Kongehuset — skal dækkes, har hun først indledende møder. Hun vurderer økonomien og indgår evt., aftale med f.eks. TV2 om at dele nogle af arbejdsopgaverne. Hun taler med den ansvarlige producer om, hvilke folk — herunder fotogra-fer — der skal vælges til at udføre opgaven med at dække eventen. Hun er med på stedet, når eventen skal dækkes, og befi nder sig over det hele for at bevare overblikket og for at sikre sig, at alt går, som det skal. Der er typisk ca. 20 kameraer i funktion ved større events. Produceren sørger for, at optagelserne klippes sammen til den ud-sendelse, der skal bringes. Fotograferne (kamerafolkene) skal kunne tænke selv, og de skal kunne byde ind med forslag og have blik for, hvad og hvordan der skal optages — fange det rigtige. Det er en selvstændig funktion. Det gælder for alle de tre fotografer, sagen angår. Jesper Hvenegaard har desuden særlig indsigt i at kunne be-tjene kamera-kraner. De fotografer, der vælges til at dække en event, placeres under eventen efter de kompetencer, de hver især har. En fotograf, der — som f.eks. Krister Stub – er god til at opdage og op-tage eventens hovedperson på lang afstand og før alle andre, place-res således et sted, hvor hans særlige evner bedst kan udnyttes. Der er stor forskel på kameraopgaverne og fotografernes kompetencer. Hun bruger ikke selv autopilot, da det kan være svært på forhånd at forudse, hvad der sker under en event. Derimod bruges skudlister på en del events. I dag er ca. 20 DR-fotografer ansat under DM-teknikeroverenskomsten og ca. 65 under DJ-overenskomsten. De DR-fotografer, der er ansat under DM-teknikeroverenskomsten, er navnlig fotografer, som udeluk-kende arbejder i studier, f.eks. med optagelse af TV Avisen. Det er helt sædvanligt i branchen, at fotografer som de tre, sagen angår, ansættes opgavebestemt på den måde, at de afregner deres ar-bejde med en faktura med moms. Denne afregningsform er i praksis en forudsætning for, at DR kan få dem.

Parternes argumenter Klager har anført, at Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimar i hvert fald i et antal tilfælde har været engageret af DR til efter reg-ning og i regi af deres enkeltmandsvirksomheder at udføre arbejdsop-gaver, som hører under freelanceoverenskomstens faglige dæknings-område. Indklagede har anført, at det arbejde, der udføres af de tre fotografer for DR, ikke er omfattet af DM’s fagretlige interesse, da de tre i høj grad udfører en selvstændig bearbejdning af programstof, der har direkte ind-fl ydelse på programindholdet, jf. forbeholdet i DM-teknikeroverenskom-stens § 1, stk. 1. Det arbejde, der udføres af de tre nævnte fotografer, er



for dem alle kendetegnet ved at være helt selvstændigt arbejde, hvor de pågældende under optagelse af typisk store begivenheder selvstændigt leverer billeder til brug for produktionen af udsendelser. De tre fotogra-fer er at sammenligne med selvstændige kunstnere, der selv fastlægger, hvad de ulmer, og ikke med fotografer underlagt en streng instruktions-beføjelse.

Opmandens begrundelse og resultat De tre DR-fotografer, sagen omhandler (Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimar), udfører ikke deres arbejde i studier, men ved events som f.eks. Kongehusets mærkedage, Melodi Grand Prix og sportsbegivenheder m.v. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at de — på samme måde som de til eventen knyttede DR-fotografer, der er ansat under fast eller midlertidig ansættelse arbejder under in-struktion fra den for eventen ansvarlige producer. Denne instruktion kan være mere eller mindre detaljeret. Det forventes, at alle fotografer tilknyttet eventen arbejder selvstændigt i den forstand, at de byder ind med forslag til, hvordan billedoptagelsen bedst kan foregå i lyset af, hvordan eventen skrider frem, og at de til enhver tid har blik for, hvad der skal optages billeder af og på hvilken måde. Denne kreative proces foregår under producerens overordnede ledelse. Der er efter bevisfø-relsen ikke grundlag for at fastslå, at Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimar har fl ere selvstændige beføjelser i forhold til produceren end de fastansatte og midlertidigt ansatte fotografer, de arbejder med under events. Det fremgår af forklaringerne, at der i en overgangsperiode blev prakti-seret valgfrihed for DRs fotografer under fast og midlertidig ansættelse med hensyn til, om de ville organiseres under DM-teknikeroverens-komsten eller under DJ-overenskomsten, og at der i dag er ca. 20 DR-fotografer ansat under DM-teknikeroverenskomsten og ca. 65 under DJ-overenskomsten. De DR-fotografer, der er ansat under DM-teknikeroverenskomsten, er navnlig fotografer, som udelukkende arbejder i studier, f.eks. med op-tagelse af TV Avisen, eller som i øvrigt arbejder efter et bundet koncept, jf. herved den ovennævnte tilkendegivelse af 17. oktober 2006, hvori det bl.a. hedder: „Journalistoverenskomstens § 1, stk. 3, hvorefter teknikere beskæftiget i nyhedsproduktion – med undtagelse af teknikere, som arbejder i studie/kontrolrum — er omfattet af denne overenskomst, må forstås i overens-stemmelse med protokollatet af 11. september 2002, som er baseret på den da — ved de da anvendte medarbejdere — faktisk anvendte nyheds-journalistiske arbejdsproces med en sådan selvstændig indsats, hvorefter defi nitionen i §, stk. 2, „omfatter stort set alle teknikere, der i dag arbejder i DR-Nyheder“. Bestemmelsen omfatter derfor ikke teknikere, som gan-ske vist medvirker i nyhedsproduktionen, men efter et bundet koncept, som ikke da blev anvendt, og som klart adskiller sig fra den forudsatte nyhedsjournalistiske arbejdsproces med en væsentlig grad af selvstændig



bearbejdning fra den medvirkende teknikers side – i hvert fald ikke uden en sådan individuel bedømmelse som overenskomstovergang tidligere har været baseret på.“ Blandt de ca. 20 DR-fotografer, som er ansat under DM-teknikerover-enskomsten, er der også fotografer, som under overgangsordningen foretrak DM-teknikeroverenskomsten, selv om de efter afgrænsnings-retningslinjerne henhørte under DJ-overenskomsten. På baggrund af det anførte om Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimars arbejde med væsentlige selvstændige funktioner og om afgrænsningen mellem DM-teknikeroverenskomsten og DJ-over-enskomsten fi nder opmanden, at de mest naturligt ville have henhørt under DJ-overenskomsten og ikke DM-teknikeroverenskomsten, hvis de havde været fastansat eller midlertidigt ansat af DR. De ville i givet fald formentlig have været omfattet af DJ-overenskomstens § 1, stk. 3, og ikke § 1, stk. 2, jf. protokollatet af 11. september 2002, da de arbejder efter anvisning fra en programmedarbejder (producer). De tre fotogra-fer ville med andre ord have været omfattet af modifi kationen til dæk-ningsområdet for DM-teknikeroverenskomsten („bortset fra teknikere, ... der er beskæftiget i nyhedsproduktion, medmindre de arbejder i studie/kontrolrum“). Freelanceoverenskomsten fi nder anvendelse på „enkeltopgaver eller specialopgaver i forbindelse med DR’s TV- og radioproduktions- og ud-sendelsesvirksomhed“ (§ 1) og angår bl.a. „løsning af arbejdsopgaver, hvor freelancerne skal indgå i arbejdsgrupper med andre medarbejdere i DR om løsning af en opgave, eller hvor opgaven skal udføres på tids-punkter fastlagt af DR“ (§ 2, afsnit 2). Der er ikke — som for DM-tekni-keroverenskomsten — gjort undtagelse fra dækningsområdet for„teknikere, som udfører en selvstændig bearbejdning af programstoffet, som har direkte indfl ydelse på programindholdet, samt teknikere, der er beskæftiget i nyhedsproduktion, medmindre de arbejder i studie/kontrol-rum“. Da der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for en indskræn-kende fortolkning af freelanceoverenskomstens bestemmelser om dens dækningsområde, fi nder opmanden efter det oven for anførte om ka-rakteren af Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimars arbejde for DR, at arbejdet er omfattet af overenskomstens § 1 og § 2, afsnit 2, medmindre det har en så selvstændig karakter, at der slet ikke forelig-ger et lønmodtagerforhold, jf. herved opmandskendelse af 29. decem-ber 2006 i faglig voldgift mellem DJ og DR, hvori det bl.a. hedder: „Journalistoverenskomsten omfatter journalistisk arbejde m.v., som udføres af journalister og visse teknikere, der er fast eller tidsbegrænset ansat i Danmarks Radio. Freelanceoverenskomsten gælder for opgavebegrænsede ansættelses-forhold hos DR. Det er en almen overenskomstforudsætning, at en kollektiv overenskomst angår forholdet mellem en virksomhed og dennes lønmodta-gere, og der er hverken i DR’s Journalistoverenskomst eller Freelanceoverens-komst angivet begrænsninger i DR’s adgang til at indleje arbejdskraft ansat i en anden virksomhed, herunder i form af vikarbureauvikarer. Der er endvidere



ikke i ordlyden af nogen af disse overenskomster eller sammenhængen mel-lem dem grundlag for at anse dem for anvendelige på arbejde, der udføres af Studio 1-2’s medarbejdere, selv om det sker for DR og under instruktion af DR. Det bemærkes herved, at DR’s notits af 17. oktober 2003 om brug af en-keltmandsvirksomheder angår en ganske anden problemstilling ... Selv om ansatte hos Studio 1-2 faktisk udfører arbejde, som var de ansat hos DR, er den indlejedes arbejde uanet dets faglige karakter i almindelighed ikke omfattet af DR’s overenskomster.“ Den nævnte faglige voldgiftssag angik indleje af arbejdskraft ansat i en anden virksomhed. Afgørelsen af, om der reelt er tale om et lønmodtagerforhold i tilfælde, hvor DR indgår aftale med en person, der har sit eget fi rma eller sel-skab, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Opman-den er enig i, at der herved kan lægges vægt på de kriterier, der er re-degjort for i Bent Fjords notat af 17. oktober 2003, jf. herved også f.eks. Ligningsvejledningen for 2010, pkt. E.A.4. Efter bevisførelsen lægger opmanden til grund, at Jesper Hvenegaard, Krister Stub og Mikkel Reimar i et antal tilfælde har udført arbejde for DR under omstændigheder, hvor de er indgået i løsningen af opgaven på lige fod med DR’s egne fotografer og har været underlagt produce-rens instruktion på en sådan måde, at der efter en samlet vurdering har været tale om lønmodtagerforhold. Dette understøttes af DR’s oversigt af 19. november 2008, hvoraf de fremgår, at de tre fotografer har ar-bejdet både med lønmodtageropgaver og ikke-lønmodtageropgaver. Opmanden tager herefter klagers påstand til følge. Bent Fjords notat af 17. oktober 2003 skal muligvis forstås således, at DR har indgået freelanceoverenskomster med såvel DM som DJ. Der er ikke under sagen fremkommet nærmere oplysninger om indholdet af en eventuel freelanceoverenskomst mellem DJ og DR og afgrænsnin-gen mellem denne overenskomst og freelanceoverenskomsten med DM, og der er derfor ikke taget stilling til den eventuelle anvendelse af en mulig freelanceoverenskomst med DJ på de tre fotografer, sagen omhandler.

Thi bestemmes: Indklagede, Danmarks Radio, skal anerkende i et eller flere tilfælde at have antaget Jesper Hvenegaard, Krister Stub og/eller Mikkel Reimar til efter regning i regi af enkeltmandsvirksomhed for indkla-gede at udføre arbejde, som efter sin art er omfattet af den mellem Dansk Metal og Danmarks Radio gældende overenskomst om free-lanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsen-delser m.v. Hver part bærer sine omkostninger for voldgiftsretten. Parterne betaler opmandens honorar med halvdelen hver. Thomas Rørdam



Afskedigelse i strid med tryghedsaftale

Protokollat med tilkendegivelse af 5. april 2011 i faglig voldgift: CO-industri for Dansk Metal for Kurt Graff Jensen mod DI overenskomst I ved DI for TDC A/S

Tvisten Sagen vedrører spørgsmålet, om TDC A/S’ afskedigelse af Kurt Graff Jensen er sket i strid med en tryghedsaftale, hvorefter afskedigelse på grund af arbejdsmangel skal ske i anciennitetsorden inden for de på-gældendes tjenestegrene.

Påstande Klager, CO-industri for Dansk Metal for Kurt Graff Jensen, har ned-lagt følgende påstande: 1. Indklagede, DI Overenskomst I ved DI for TDC A/S skal anerkende, at samtlige medarbejdere, herunder tjenestemænd og PFA’ere (må-nedslønnede tjenestemandslignende ansatte) ansat i teknik tjeneste ved Fyns Telefon A/S senest den 20. januar 1994 er omfattet af SIFU-princippet. 2. TDC A/S skal principalt trække opsigelsen tilbage, subsidiært betale Kurt Graff Jensen en efter voldgiftsrettens skøn fastsat godtgørelse for usaglig afskedigelse. Indklagede, DI Overenskomst I ved DI for TDC A/S, har påstået frifi n-delse, og har nedlagt følgende selvstændig påstand: Kurt Graff Jensen skal tilbagebetale løn oppebåret fra TDC for perioden efter den 28. februar 2011. Klager har påstået frifi ndelse over for indklagedes selvstændige på-stand.

Sagens behandling Sagen forhandledes den 5. april 2011. Parterne har været enige om at anmode voldgiftsretten om at tage stil-ling til fortolkningstvisten vedrørende overenskomsten og opsigelsens saglighed. Voldgiftsretten bestod af Erik Bjørlik Hansen og Henrik Jensen, begge udpeget af klager, Niels Grøn Fabech og Peer Schaumburg-Møller, begge udpeget af indklagede, samt — som opmand — undertegnede højesteretsdommer Jytte Scharling. Som procedør for klager mødte juridisk konsulent Azad Cakmak. Som procedør for indklagede mødte chefkonsulent, advokat Annette Fæster Petersen. Der blev under forhandlingen afgivet forklaringer af Kurt Graff Jensen, afdelingsformand i Dansk Metal Teleafdeling Fyn Steen Jacobsen, juri-disk konsulent Oluf Emborg, tidligere forhandlingschef Henning Boe, juridisk konsulent Niels Møller Petersen, HR-partner Torben Holde Sand og afdelingsdirektør Ove Nicholaisen Ernst.



Efter bevisførelse og procedure voterede voldgiftsrettens medlemmer. Der kunne ikke opnås fl ertal for en afgørelse blandt de af parterne udpegede medlemmer. Afgørelsen skulle derfor træffes af opmanden, der udtalte:

Sagen Personer ansat i henhold til reglementet har ret til tjenestemandspen-sion og betegnes i virksomheden som tjenestemænd, mens de „må-nedslønnede tjenestemandslignende ansatte“ omtales som PFA’er, idet de har deres pensionsopsparing i PFA. Der er enighed mellem parterne om, at såvel „tjenestemænd“ som „PFA’er“ var omfattet af SIFU-princippet i overenskomsten indtil en overførselsaftale mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikationsfor-bundet trådte i kraft ved indgåelsen af landsoverenskomsten af 5. no-vember 1996 mellem Tele Danmark A/S (nu TDC A/S) og daværende Telekommunikationsforbundet (nu Dansk Metal). Det hedder i indledningen til overførselsaftalen: „Med henblik på at sikre såvel individuelle rettigheder som rettigheder i henhold til kollektive overenskomster og aftaler for de ansatte i Tele Dan-mark A/S i forbindelse med alle fremtidige struktur- og organisationsæn-dringer har Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet indgået nærværende aftale ... Med henblik på at sikre ovenstående, har parterne derfor konkret aftalt de nedenfor anførte omfattede rettigheder. Parterne er enige om, at aftalen alene gælder for medarbejdere, der har været ansat i Tele Danmark-koncer-nen på tidspunktet for indgåelsen af aftalen af 20. januar 1994 om organi-sering og udnyttelse af vækstmuligheder for Tele Danmark-koncernen..“ I aftalens punkt 2 om tryghed hedder det bla.: „Nuværende bestemmelser om tryghed (SIFU, genansættelsesret- og pligt), jf. bilag 2a, opretholdes for de medarbejdere, der på overførselstids-punktet er omfattet af disse bestemmelser.“ Bilag 2a til overførselsaftalen indeholder en oversigt over de opret-holdte bestemmelser om tryghed. Af oversigten fremgår bl.a.: „5. Teknisk tjeneste og servicetelefonen, tidligere Fyns Telefon: Tjenestemænd og aspiranter, der afskediges på grund af arbejdsmangel, vil blive afskediget i anciennitetsorden inden for den pågældende tjeneste-gren... 6. Tele Danmark Erhverv, tidligere Fyns Telefon Erhverv: I tilfælde af arbejdsmangel optages forhandling mellem selskabet og TKF om løsning af problemerne vedrørende afskedigelser af medarbejdere omfattet af overenskomsten. Såfremt intet andet taler imod, afskediges i anciennitetsorden“. Det fremgår af præamblen til 1987-overenskomsten bl.a.: „Månedslønnede tjenestemandslignende ansatte er omfattet af nærvæ-rende overenskomst bestemmelser vedrørende tjenestemænd, medmindre andet udtrykkeligt er anført.“ Denne bestemmelse er ikke videreført efter overførselsaftalen af 5. no-vember 1996.



Det er klagers opfattelse, at såvel tjenestemænd som PFA’er, ansat ved Fyns Telefon senest den 20. januar 1994, er omfattet af SIFU-princippet. Det er indklagedes opfattelse, at PFA’er ikke, efter at overførselsaftalen er trådt i kraft, er omfattet af SIFU-princippet. Parterne er enige om, at Kurt Graff Jensen er omfattet af SIFU-princip-pet, men er uenige om, hvorvidt han er den senest ansatte i teknisk tje-neste på Fyn omfattet af princippet, idet der i afdelingen er ansat PFA’er med lavere anciennitet end Kurt Graff Jensen.

Begrundelse og resultat Det er ubestridt, at såvel tjenestemænd som PFA’er i det tidligere Fyns Telefon A/S var omfattet af SIFU-princippet, indtil overførselsaftalen af 5. november 1996 mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikations-forbundet trådte i kraft. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tele Danmark A/S (nu TDC A/S) siden vedtagelsen af overførselsaftalen har forstået den således, at SIFU-princippet efter aftalens ikrafttræden kun har været gældende for tjenestemandsansatte, og at dette har været gældende for alle de tidligere regionale telefonselskaber. Det lægges endvidere til grund, at Dansk Metal ikke har rejst indsigelser vedrørende afskedigelser af PFA’er under henvisning til SIFU-princippet. Det kan imidlertid efter de afgivne forklaringer ikke anses for godtgjort med den fornødne sikkerhed, at der mellem det daværende Tele Danmark og det daværende Telekom-munikationsforbund var en fælles forståelse om fortolkningen af aftalen for så vidt angår det tidligere Fyns Telefon, Det bemærkes herved, at det af forklaringerne fra Steen Jacobsen og Torben Holde Sand frem-går, at der ved det tidligere Fyns Telefon Erhverv, der er omfattet af punkt 6 i bilag 2a til overførselsaftalen, er ansat såvel tjenestemænd som PFA ‘er, og at man ved administrationen af SIFU-princippet her også har taget hensyn til PFA-ansatte. Det fremgår af indledningen til overførselsaftalen, at den er indgået med henblik på at sikre rettighederne i henhold til kollektive overenskomster for de ansatte, og af afsnit 2 om tryghed fremgår, at nuværende bestem-melser om tryghed, bl.a. SIFU, opretholdes, jf. bilag 2a, for de medarbej-dere, der på overførselstidspunktet er omfattet af disse bestemmelser. I bilag 2a er om Kurt Graff Jensens ansættelsesområde „teknisk tjene-ste, tidligere Fyns Telefon“, anført, at tjenestemænd, der afskediges på grund af arbejdsmangel, vil blive afskediget i anciennitetsorden. Den overenskomst, der indtil overførselsaftalen havde reguleret ansættelses-området, indeholdt en tilkendegivelse om, at PFA’er var omfattet af over-enskomstens bestemmelser, medmindre andet udtrykkeligt var anført. På denne baggrund fi ndes aftalegrundlaget efter sit indhold mest nærlig-gende at måtte forstås således, at såvel tjenestemænd som PFA’er, ansat ved teknisk tjeneste ved det tidligere Fyns Telefon inden den 20. januar 1994, fortsat skulle være omfattet af SIFU-princippet. Dette fi ndes tillige at være bedst stemmende med formålet om at bevare medarbejdernes tryghed i ansættelsen. Jeg vil derfor give klager medhold i påstand 1.



Afskedigelsen af Kurt Graff Jensen er efter det foran anførte sket i strid med SIFU-princippet og har derfor været usaglig. Efter de afgivne forklaringer lægger jeg til grund, at Kurt Graff Jensens hidtidige job ikke længere fi ndes, og at en omskoling af ham fra de tidli-gere arbejdsopgaver som installationstekniker til de arbejdsopgaver som kabeltekniker, som de senere ansatte PFA’er varetager, vil være af et så-dant omfang, at det ikke bør pålægges indklagede at genansætte ham. Da afskedigelsen af Kurt Graff Jensen har været usaglig, har han krav på en godtgørelse herfor. Under hensyn til hans betydelige ancienni-tet i virksomheden fi ndes godtgørelsen passende at kunne fastsættes således, at han skal stilles, som om han på opsigelsestidspunktet havde valgt frivillig fratræden med virkning pr. den 1. september 2010, og at han herudover skal tillægges et godtgørelsesbeløb på 100.000 kr.

Konklusion 1. TDC A/S skal anerkende, at samtlige medarbejdere, herunder „tjene-stemænd“ og „PFA’er“, ansat i teknisk tjeneste ved Fyns Telefon A/S før den 20. januar 1994, er omfattet af SIFU-princippet. 2. TDC A/S skal i godtgørelse til Kurt Graff Jensen betale 100.000 kr. samt stille ham, som om han havde valgt frivillig fratræden pr. den 1. september 2010, De partsudpegede medlemmer erklærede sig indforstået med, at sagen afsluttes med denne tilkendegivelse, og kendelse blev frafaldet. Opmanden bestemte, at hver part bærer egne omkostninger ved sa-gens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden. Sagen sluttet. København, den 3. juni 2011 Jytte Scharling

Vagter på søgnehelligdage

Opmandskendelse af 8. april 2011Faglig voldgiftssag FV201 1.0017, afsagt den 8. april 2011 Dansk Metal for Metal Søfart (advokat Stephan Agger) mod Mols-Linien A/S v/ Bilfærgernes Rederifor-ening (advokat Anne Louise Wulff) .

Uoverensstemmelsen angår adgangen til efter overenskomsten mel-lem Mols-Linien A/S og Metal Søfart/Dansk El-Forbund at pålægge reparatører vagter på søgnehelligdage. Sagen blev mundtligt forhandlet den 4. april 2011.

Påstande mv. Klager har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at ind-klagede i strid med overenskomstens § 3, stk. 10, pålagde reparatø-rerne vagter på søgnehelligdage i påsken 2009 og 2010. Indklagede har påstået frifi ndelse.



Baggrunden for sagen: I overenskomsten 2004-2007 blev der indsat følgende bestemmelse i § 3, stk. 10: Vagt på søgnehelligdage kan alene pålægges, når dette er nødvendigt af hensyn til rederiets drift og sikkerhed, jf. princippet i den tidligere sømands-lovs § 57, stk. 2. Den tidligere sømandslovs § 57, stk. 2, var sålydende: På søn- og helligdage må der ikke pålægges en sømand arbejde, som kan udsættes. Denne bestemmelse er i det væsentlige enslydende med § 4, stk. 6, i den nugældende bekendtgørelse nr. 515 af 21. juni 2002 om søfaren-des hviletid mv. § 3, stk. 10, i overenskomsten 2007-20 10 er sålydende: Vagt på søgnehelligdage kan alene pålægges, når dette er nødvendigt af hensyn til rederiets drift og sikkerhed.

Forklaringer Reparatør Flemming Callesen har forklaret, at han har været ansat ved Mols-Linien A/S i 4 år. Han er tillidsrepræsentant for 9-10 medar-bejdere i Reparationsafdelingen, nu Teknisk afdeling. Selv arbejder han på natholdet, hvor der foretages løbende vedligeholdelse og repara-tioner. Færgerne sejler ikke om natten. I Århus og Ebeltoft er der på natholdet ansat i alt 4 reparatører, der i en 4 ugers rullende turnus hver bl.a. arbejder obligatorisk hver fjerde hele uge. De går i alternativ vagt med en skibsassistent hvert sted, således at der om natten både i Århus og i Ebeltoft altid foruden en maskinmester er enten en reparatør eller en skibsassistent på vagt. Det er af hensyn til sikkerheden ombord, at der altid er to på vagt, dvs. en maskinmester samt enten en reparatør eller en skibsassistent. Langt de fl este vedligeholdelsesarbejder og repa-rationer kan foretages både af reparatørerne og skibsassistenterne sam-men med maskinmesteren. I 2007 fi k reparatørerne overtidsbetaling for natarbejdet i påsken. I 2008 blev reparatørerne ikke slet ikke vagtplaneret til at arbejde i påsken. I 2009 blev reparatørerne imidlertid igen vagtplaneret i påsken. De skrev som tidligere vagterne på som overtid, men det blev slettet af lønnings-kontoret. Teknisk chef Flemming Kristensen har forklaret, at han deltog i overens-komstforhandlingerne, da den omtvistede bestemmelse i 2004 blev ind-sat i overenskomsten. Sømandsloven gælder ikke for reparatørerne, der ville have vagtarbejdet på søgnehelligdage begrænset. Mange af skibsas-sistenterne er uddannet smede eller maskinarbejdere, og i princippet kan nattevagterne planlægges således, at reparatørerne ikke vagtplaneres på søgnehelligdage. I stedet kan man anvende skibsassistenter, der ikke har en tilsvarende overenskomstbestemmelse. Virksomheden har imidlertid haft et stærkt ønske om, at vagterne på søgnehelligdagene så vidt muligt fordeles lige mellem medarbejderne. Af sikkerhedsmæssige grunde er det nødvendigt, at der altid er mindst to mand på vagt om natten.



Procedure Klager har gjort gældende, at der efter overenskomstens § 3, stk. 10, skal være tale om uopsætteligt arbejde, hvis reparatørerne skal kunne vagtplaneres på søgnehelligdage. I almindelighed er det imidlertid ikke nødvendigt for færgedriften, at reparatørerne vagtplaneres på søgnehelligdage, allerede fordi skibsassistenterne ikke har tilsvarende overenskomstmæssig begrænsning for arbejde på søgnehelligdage og derfor kan tage nattevagterne disse dage. I akutte situationer kan reparatørerne indkaldes mod særskilt betaling. Og om nødvendigt kan eksterne håndværkere tilkaldes. Indklagede har gjort gældende, at arbejdet på færgerne skal tilrette-lægges efter fartplanen. Det er nødvendigt, at der er mindst to mand om bord om natten, og det er derfor nødvendigt, at reparatørerne deltager i disse vagter på søgnehelligdage, som det er sket i 2009 og 2010. Det er nu den almindelige vagtpraksis, at arbejdet om natten fordeles mellem reparatørerne, skibsassistenterne og maskinmestrene således, at der altid er en maskinmester til stede og som den anden medarbejder enten en reparatør eller en skibsassistent. Da det er nød-vendigt for færgedriften, at der er to mand om bord om natten, må det være omfattet af arbejdsgivers ledelsesret at afgøre, hvorledes arbejdet skal fordeles mellem de forskellige personalegrupper. Reparatørerne pålægges kun at udføre det nødvendige arbejde på søgnehelligdage. Hvis der ikke kan vagtplaneres på søgnehelligdage med deltagelse af reparatører som sket, bliver overenskomstens § 3, stk. 10, uden indhold og mening, idet reparatørerne i så fald slet ikke vil kunne vagtplaneres på disse dage. Der har ikke mellem de af hver af parterne valgte medlemmer af vold-giftsretten kunnet opnås enighed eller fl ertal for en afgørelse, der der-for træffes af opmanden.

Opmandens begrundelse og resultat Det må efter de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt lægges til grund, at det af hensyn til rederiets og drift og sikkerhed er nødven-digt, at der om natten, når færgerne ligger i havn, er mindst to medar-bejdere ombord. I så henseende er der endvidere intet grundlag for at anfægte rederiets vurdering og praksis, hvorefter de to medarbejdere om bord skal være en maskinmester samt enten en reparatør eller en skibsassistent. Den dagældende sømandslovs § 57, stk. 2, jf. nu bekendtgørelsens § 4, stk. 5, må efter sin formulering forstås som en bestemmelse om, hvilke begrænsninger der gælder for det arbejde, den søfarende kan udføre på søn- og helligdage. Til sammenligning hermed angår overenskomstens § 3, stk. 10, efter sin formulering klart vagtplaneringen i almindelighed og siger herom, at reparatørerne kun kan pålægges vagter på søgnehelligdage, når det af hensyn til rederiets drift og sikkerhed er nødvendigt, men bestemmel-sen udtaler i øvrigt intet om, hvilket arbejde den således vagtplanerede



reparatør i givet fald i øvrigt kan pålægges at udføre på vagten. I denne forbindelse må henvisningen i 2004-overenskomsten til den tidligere sømandslovs § 57, stk. 2, umiddelbart forstås som en vejledning for, hvilke arbejder der kan, hhv. ikke kan begrunde, at vagten for en repa-ratør lægges på en søgnehelligdag. Mod bestemmelsens klare ordlyd er der således ikke grundlag for at forstå bestemmelsen som en blot beskri-velse af, hvilke arbejder reparatørerne må udføre på søgnehelligdage. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at både reparatørerne og skibsassistenterne er kvalifi cerede til at udføre det løbende reparati-ons- og vedligeholdelsesarbejde på færgerne om natten. Rederiet har da også for så vidt vagtplaneret reparatørerne og skibsassistenterne på lige fod. Det må endvidere lægges til grund, at der hverken er overens-komstmæssige eller andre hindringer for, at alene skibsassistenterne vagtplaneres på søgnehelligdage sammen med maskinmestrene. Efter det således anførte fi ndes det ikke af hensyn til rederiets drift og sikkerhed nødvendigt, at reparatørerne om natten generelt vagtpla-neres på søgnehelligdage alternativt med skibsassistenterne som sket. Herefter, og da der ikke er oplyst forhold, der gjorde vagtplaneringen for reparatørerne nødvendig i påsken 2009 og 2010, må klagers på-stand tages til følge.

Herefter bestemmes: Mols-Linien A/S skal anerkende, at rederiet i strid med overenskom-stens § 3, stk. 10, pålagde reparatørerne vagter på søgnehelligdage i påsken 2009 og 2010. Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opman-dens honorar og omkostninger. Poul Sørensen fhv. højesteretsdommer

Betaling af fratrædelsesgodtgørelse ved virksomhedsoverdragelse

Opmandskendelse af 5. maj 2011Faglig voldgift (FV 2011.0002) Dansk Metal mod Tokheim Scandinavia A/S. Afsagt den 5. maj 2011

1. Tvisten og dens behandling Uoverensstemmelsen vedrører et krav om betaling af fratrædelsesgodt-gørelse i overensstemmelse med reglen i funktionærlovens § 2 a. Til at behandle sagen har der været nedsat en faglig voldgiftsret med faglig sekretær Erik B. Wiberg (valgt af forbundet) og administrerende direktør Susanne Svarre (valgt af virksomheden) som medlemmer og med professor, dr.jur. Jens Kristiansen som opmand. Parterne var enige om at dispensere fra overenskomstens krav om, at hver part skal ud-pege to medlemmer af voldgiftsretten.



Voldgiftsforhandlingen er afholdt den 6. april 2011 i Arbejdsmarkedets Hus. Der blev afgivet forklaringer af John Larsen, Niels Korsgaard og Anders Horneby. Efter bevisførelse og procedure voterede rettens med-lemmer uden at der kunne opnås enighed blandt de partsudpegede medlemmer. Sagen blev herefter optaget til opmandens kendelse.

2. Påstande Klager, Dansk Metal, nedlagde påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 83.476,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. oktober 2010 til betaling sker til Dansk Metal. Indklagede, Tokheim Scandinavia A/S, påstod sig frifundet for den nedlagte påstand. Den beløbsmæssige opgørelse af kravet var ikke bestridt af indklagede.

3. Sagsfremstilling John Larsen blev ansat i OK a.m.b.a. den 1. februar 1976. Ved brev af 29. juni 2007 forelagde OK a.m.b.a. John Larsen et tilbud om overførsel af ansættelsesforholdet til Tokheim Scandinavia A/S på nærmere anførte vilkår. Brevet indeholder bl.a. følgende: „Med henvisning til møde d.d. om OK’s overdragelse af serviceopgaver til Tokheim og samtidig overførsel af dit ansættelsesforhold til samme, be-kræftes hermed indgået aftale om videreførelse af dit ansættelsesforhold hos Tokheim pr. 1. september 2007 og fratrædelse hos OK pr. 31. august 2007. Baggrunden for ovennævnte er alene, at OK har indgået aftale med Tok-heim om udførelse af opgaverne omkring oliefyrsservice m.v. for OK’s kun-der på Fyn pr. 1. september 2007. For dit ansættelsesforhold er aftalt følgende: Fratrædelsesgodtgørelse Under hensyntagen til din lange anciennitet i OK udbetales en fratrædel-sesgodtgørelse på 120.000,-. Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i lønudbetalingen pr. 28/8 2007. Fratrædelsesgodtgørelsen kompenserer dig samtidig for eventuelle øvrige krav som du måtte have mod OK i anledning af overdragelsen.“ I brevet anmoder OK a.m.b.a. John Larsen om at acceptere aftalen ved sin underskrift, men John Larsen har ikke underskrevet brevet. Ved brev af 26. september 2007 bekræftede Tokheim Scandinavia A/S, at John Larsen var ansat som varmetekniker. Ansættelsesbrevet anfører følgende om ansættelsestidspunktet: „Din ansættelse er per 1.10.2007, dog med anciennitet fra 1.2.1976.“ Derudover anfører ansættelsesbrevet bl.a. følgende om ansættelses-grundlaget: „Ansættelsen sker i henhold til funktionærloven. Eventuelt opsigelsesvarsel følger de i funktionærloven fastsatte regler.“ Det fremgår ydermere af ansættelsesbrevet, at ansættelsesforholdet følger overenskomsten mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiver-forening og Dansk Metal.



Lønnen androg ifølge ansættelsesbrevet 25.000 kr. månedligt Til ansættelsesbrevet knyttede sig en allonge af samme dato. I allongen bekræftede selskabet, at John Larsen ikke skulle udføre en række spe-cielle arbejdsfunktioner, og at der ville blive etableret en særlig vagtord-ning for ham. Ved brev af 26. april 2010 opsagde Tokheim Scandinavia A/S John Lar-sen med 6 måneders varsel i henhold til funktionærloven. Opsigelsen var begrundet i „din lange sygeperiode, som gør det umuligt for os at planlægge vor pro-duktion“. Ved brev af 30. juni 2010 meddelte selskabet, at John Larsen ikke ville få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, da „du (har) fået denne godtgørelse ved din fratræden fra OK, hvorfor den ikke kommer til udbetaling fra Tokheim“. I et brev af 5. august 2010 fremsatte Metal Odense på vegne af John Larsen krav om betaling af fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre må-neders løn med tillæg af 8 % arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, i alt 83.476 kr., svarende til beløbet i den nedlagte påstand. Ved brev af 25. august 2010 begærede Dansk Metal mæglingsmøde med virksomheden om spørgsmålet om betaling af fratrædelsesgodt-gørelse. På mæglingsmødet den 13. september 2009 kunne parterne ikke opnå enighed om spørgsmålet. Herefter indbragte klager ved klageskrift af 28. februar 2011 sagen for denne faglige voldgiftsret.

4. Forklaringer John Larsen har forklaret, at han er uddannet som smed, og at han har været ansat i OK a.m.b.a. siden 1. februar 1976. Han var meget glad for sit arbejde og modtog heller aldrig nogen form for klager eller påta-ler. Han var ansat i afdelingen i Odense. I juni 2007 blev han ringet op af Anders Horneby, som orienterede ham om en forestående lukning af kontoret i Odense. Anders Horneby beroligede ham dog med, at lukningen kun ville omfatte kontorfunktionerne og ikke selve oliefyrs-servicen, som bl.a. han udførte. På et møde sidst i juni med Anders Horneby og Niels Korsgaard fi k han og de to andre serviceteknikere imidlertid oplyst, at hele afdelingen skulle nedlægges og oliefyrsservi-cen overgå til Tokheim. De blev forelagt et brev med et tilbud om beta-ling af 120.000 kr. for at overgå til Tokheim, men hverken han eller de andre tog imod tilbuddet, da de ikke ønskede at arbejde for Tokheim, som ikke havde det bedste ry i branchen. De var også utilfredse med, at OK tidligere havde stillet i udsigt, at de ville bevare deres arbejde. Umiddelbart efter dette møde deltog de i et møde med Tokheim, hvori bl.a. Susanne Svane deltog. Her fi k de forelagt et ansættelsesbrev uden bevarelse af deres hidtidige anciennitet. De afviste alle tre at skrive un-der på ansættelsesbrevet. Efter at være vendt tilbage fra sommerferie fi k han tilbudt ansættelse i et andet fi rma med 5.000 kr. mere i må-nedsløn, end det Tokheim havde tilbudt. Han tog imidlertid ikke imod



tilbuddet, da Tokheim nu tilbød ham, at han kunne få overført hele sin anciennitet fra OK. Det var vigtigt for ham at få sin fulde ancien-nitet med, da han på grund af sin alder lagde vægt på den tryghed, som et langt opsigelsesvarsel og en fratrædelsesgodtgørelse ville give. Derudover accepterede Tokheim nogle specielle arbejdsvilkår for hans vedkommende. Det blev ikke oplyst over for ham, at de 120.000 kr. var en substitut for en fratrædelsesgodtgørelse ved en eventuel opsigelse hos Tokheim og han har heller ikke på anden vis fraskrevet sig en fratrædelsesgodtgørelse, hvis Tokheim skulle opsige ham. Re-servedelslageret i Odense blev pakket sammen og taget med over til Tokheim. Dets værdi androg op imod 100.000 kr. Interiøret fra reser-vedelslageret kom også med over til Tokheim. Bilerne blev afl everet til OK’s kørselsafdeling i Fredericia. Niels Korsgaard har forklaret, at han har været ansat i OK a.m.b.a. i 30 år, siden 2003 som personalechef. OK besluttede i 2007 at nedlægge 7 salgskontorer, hvilket man informerede medarbejderne om omkring 8. - 9. maj. På Fyn havde selskabet benyttet egne montører modsat andre steder i landet. Driftsøkonomiske hensyn tilsagde imidlertid at udskifte virksomhedens egne montører med selvstændige fi rmaer. Det var også tilfældet med Fyn og man ville gerne hjælpe de tre montører her med at overgå til det fi rma, som fremover skulle stå for oliefyrsservicen, Tokheim Scandinavia A/S. På et møde i juni orienterede han og Anders Horneby de tre montører om beslutningen og fremtidsudsigterne. Her fi k montørerne forelagt tilbuddet om at overgå til Tokheim. OK og Tokheim havde aftalt, at OK skulle indestå for betalingen af fratrædel-sesgodtgørelse, mens Tokheim skulle indestå for det øvrige. Det blev udtrykkeligt sagt til alle tre montører, at beløbet blev givet efter funk-tionærlovens § 2 a. Montørerne ønskede imidlertid ikke at skrive under på aftalen. Den ene montør fi k et andet arbejde, mens de to andre montører efterfølgende tog imod et tilbud om ansættelse i Tokheim. OK forhandlede spørgsmålet om anciennitet med Tokheim. De blev enige om, at OK havde taget fratrædelsesgodtgørelsen, og at Tokheim måtte tage opsigelsesvarslet. Det var også OK der sørgede for at få løst de spørgsmål, der knyttede sig til allongen. De to montørers sidste ar-bejdsdag i OK var den 30. september 2007 og de begyndte i Tokheim den 1. oktober 2007. Anders Horneby har forklaret, at han har været ansat i OK a.m.b.a. i perioden 1992-2008. På det aktuelle tidspunkt var han ansat som salgschef med ansvar for bl.a. de lokale salgskontorer. Den oprindelige organisationsændring omfattede ikke serviceenheder, men alene salgs-kontorer. Han orienterede derfor også montørerne på Fyn om, at de ikke var omfattet af den planlagte organisationsændring. De havde 17 servicepartnere til at udføre servicearbejde, og det var kun på Fyn man benyttede egne montører. Beslutningen om at nedlægge serviceenhe-den på Fyn blev formentlig truffet i juni. OK skulle stå for kundekontak-ten, mens Tokheim skulle udføre selve arbejdet. Tokheim fi k udleveret en række forskellige papirer til brug for udførelsen af servicearbejdet.



Tokheim betalte ikke noget for overdragelsen. Reservedelslageret fra Odense blev vist nok kørt til Århus. Han husker dog ikke præcist, hvad der skete med det. OK ville gerne sikre de tre montører nyt arbejde hos Tokheim, men montøreme ville ikke tage imod det fremsatte tilbud. Tokheim ønskede ikke at overtage ancienniteten. OK skulle derfor afregne fratrædelsesgodtgørelsen med det samme, mens Tokheim så kunne overtage opsigelsesvarslet. Montørerne fi k oplyst, at beløbet udgjorde en fratrædelsesgodtgørelse. Han deltog ikke i ansættelses-samtalerne mellem Tokheim og montørerne.

5. Parternes argumenter Klager har til støtte for den nedlagte påstand anført, at overdragelsen af oliefyrsservicearbejdet på Fyn fra OK a.m.b.a. til Tokheim Scan-dinavia A/S er en virksomhedsoverdragelse og dermed omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler. Der kan ikke lægges vægt på, at indklagede bestrider dette, da det først er sket under proceduren ved den mundtlige forhandling. Tokheim var derfor forpligtet til at respektere den anciennitet, som John Larsen havde opsparet hos OK. Det fremgår ydermere af ansættelsesaftale af 26. september 2007, at ansættelsesforholdet hos Tokheim var omfattet af funktionærlovens regler. Der er ingen støtte i ansættelsesbrevet for, at henvisningen til funktionærloven ikke skulle omfatte § 2 a eller at John Larsen i øvrigt skulle have givet afkald på § 2 a-godtgørelse. John Larsen har derfor efter virksomhedsoverdragelseslovens regler og ansættelsesaftalen krav på at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens § 2 a. Det spiller ingen rolle, at OK har valgt at udbetale John Larsen en fratrædelsesgodtgørelse på et an-det grundlag. Indklagede har til støtte for den nedlagte frifi ndelsespåstand anført, at der ikke er tale om en virksomhedsoverdragelse. Der er både nominelt og relativt tale om overførsel af en meget lille enhed fra OK a.m.b.a. til Tokheim Scandinavia A/S. Hertil kommer, at det tydeligt blev under-streget for bl.a. John Larsen, at betalingen af 120.000 kr. var afregning af et eventuelt senere krav på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær-lovens § 2 a. Det er ikke muligt at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse to gange for samme forhold.

6. Opmandens bemærkninger og afgørelse Opmanden lægger til grund for sagens afgørelse, at overførslen af olie-fyrsservicearbejdet fra OK a.m.b.a. til Tokheim Scandinavia A/S var en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. Indklagede har først under sin procedure ved den mundtlige forhand-ling bestridt, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse. Mod klagers protest kan der ikke lægges vægt på denne bestridelse, da den burde være fremsat på et tidligere tidspunkt og da klager ikke på dette sene tidspunkt har haft mulighed for at foretage en mere omfattende bevisførelse om dette forhold.



Det følger herefter af virksomhedsoverdragelseslovens § 2, at Tokheim Scandinavia A/S skulle respektere John Larsens optjente anciennitet hos OK a.m.b.a., og at den samlede anciennitet derfor skal lægges til grund ved beregning af anciennitetsafhængige pligter og rettigheder i ansæt-telsesforholdet. Det fremgår af ansættelsesbrevet af 26. september 2007 fra Tokheim Scandinavia A/S, at John Larsen blev ansat „i henhold til funktionær-loven“, og at han havde anciennitet tilbage til 1. februar 1976. Det fremgår specifi kt af ansættelsesbrevet, at „opsigelsesvarsel følger de i funktionærlovens fastsatte regler“, mens spørgsmålet om fratrædelses-godtgørelse ikke er omtalt. Der kan efter opmandens opfattelse ikke sluttes modsætningsvist fra, at ansættelsesbrevet kun udtrykkeligt om-taler opsigelsesvarsel og ikke tillige fratrædelsesgodtgørelse. Det måtte have været nærliggende for indklagede at overveje et udtrykkeligt forbehold for § 2 a i betragtning af ansættelsesbrevets generelle henvis-ning til funktionærlovens regler og den forudgående uenighed mellem parterne om bl.a. beregning af anciennitet. Indklagede, der selv udfor-mede ansættelsesbrevet, kunne tillige nemt have indsat et udtrykkeligt forbehold for funktionærlovens § 2 a, dersom det skulle gælde. Det må på denne baggrund påhvile indklagede at godtgøre, at John Larsen på anden vis skulle have givet afkald på godtgørelse efter § 2 a ved en eventuel opsigelse. Efter bevisførelsen henstår det som noget usikkert, hvad parterne har aftalt og forudsat i forbindelse med, at OK a.m.b.a. udbetalte et beløb på 120.000 kr. til John Larsen ved skiftet til Tokheim Scandinavia A/S. John Larsen har forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har givet afkald på fratrædelsesgodtgørelse efter funk-tionærlovens § 2 a. Mod John Larsens udtrykkelige forklaring kan det ikke anses for godtgjort, at betalingen af de 120.000 kr. fra OK a.m.b.a. skulle kompensere John Larsen for et afkald på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a ved en eventuel efterfølgende opsigelse fra Tokheim Scandinavia A/S. John Larsen har på denne baggrund ret til at få udbetalt fratrædelses-godtgørelse svarende til 3 måneders løn i forbindelse med opsigelsen. Da der ikke har været indsigelser mod den beløbsmæssige opgørelse af klagers påstand tages den nedlagte påstand derfor til følge.

Thi bestemmes: Indklagede tilpligtes at betale 83.476,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. oktober 2010 til betaling sker til Dansk Metal. Hver part bærer egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af udgif-terne til opmanden. København, den 5. maj 2011 Jens Kristiansen



Uberettiget bortvisning

Tilkendegivelse af 15. april 2011Sag FV2010.0137 Dansk Metal for A (Stephan Agger) mod DI for Dansk Bilglas A/S (Lotte Gaarn Johansen)

På nævnets vegneThomas Rørdam

TvistenTvisten vedrører spørgsmålet, om A med rette er blevet bortvist som følge af medvirken til indgåelse af aftale om udførelse af arbejde, der blev udført på arbejdspladsen og med Dansk Bilglas' materialer, men afregnet uden om virksomheden.

PåstandeKlager har nedlagt påstand om, at Dansk Bilglas A/S til A skal betale løn i en periode svarende til opsigelsesperioden med principalt 23.205,79 kr., subsi-diært 22.379,84 kr., og med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdag.Klager har endvidere nedlagt påstand om, at Dansk Bilglas A/S skal be-tale en godtgørelse til A.Indklagede har taget påstået frifi ndelse.For det tilfælde, at der tilkommer A løn i en opsigelsesperiode har ind-klagede anført, at beløbet i så fald udgør 11.791,68 kr.

Sagens behandlingSagen blev behandlet mundtligt den 15. april 2011 med højesteretsdom-mer Thomas Rørdam som opmand. Som sidedommere udpeget af klager fungerede Erik Wiberg og Kasper Palm, og som sidedommere udpeget af indklagede fungerede Niels Grøn Fabech og Hans Henrik Mortensen.Der blev under forhandlingen afgivet forklaringer af A, B, Vagn Møl-bjerg Larsen og Søren Rune Andersen.Efter bevisførelse og procedure voterede rettens medlemmer. Der kunne ikke blandt sidedommerne opnås fl ertal for noget resultat. Op-manden tilkendegav herefter sin opfattelse af sagen. Tilkendegivelsen blev taget til efterretning og kendelse blev frafaldet.

Opmandens tilkendegivelseB og A arbejdede sammen i Dansk Bilglas' kontor og værksted i Kastrup.Dansk Bilglas havde over en periode oplevet et stort svind af bilruder i virksomhedens forskellige afdelinger og besluttede i efteråret 2008 at kontakte A/S Solution med henblik på at få forholdet nærmere under-søgt. Den 18. september 2008 indfandt C fra A/S Solution sig på konto-ret i Kastrup og udgav sig for at være en kunde, som var interesseret i at få „et godt tilbud“ på udskiftning af en bilrude. C talte med B, som gik med til, at C kunne få arbejdet udført for 3.500 kr. uden regning. Der er under den mundtlige forhandling forevist en videooptagelse optaget



med skjult kamera vedrørende samtalen mellem C og B. På optagelsen ses A gå ind og ud af lokalet, hvor samtalen fandt sted. A var til stede i lokalet, da der blev talt om, at arbejdet skulle udføres uden regning.Efter bevisførelsen er der intet grundlag for at antage, at A har været med til at indgå aftalen med C om udførelse af det pågældende ar-bejde for 3.500 kr. uden regning. Selv om A var til stede i lokalet, da der blev talt om at udføre arbejdet uden regning, kan det efter bevisførel-sen – herunder videooptagelsen – ikke fastslås, at A, som ikke tog del i samtalen mellem C og B og som tænkeligt ikke havde anledning til at interessere sig for, hvad der blev talt om, hørte, at der blev talt om at udføre arbejdet uden regning.Efter det anførte har der ikke været grundlag for at bortvise As, og der ville heller ikke have været grundlag for at fastslå, at en afskedigelse af ham ville være rimeligt begrundet i hans forhold.Der tilkommer herefter A erstatning svarende til mistet løn i opsigelses-perioden. Efter aftale med sidedommerne nøjes opmanden om den be-løbsmæssige opgørelse at udtale, at virksomheden ikke kunne forlange, at A afholdt ferie i opsigelsesperioden samtidig med, at han i opsigel-sesperioden havde anden ansættelse, hvorfra lønnen er blevet fratruk-ket i hans krav mod virksomheden for mistet løn i opsigelsesperioden.Der tilkommer endvidere A en godtgørelse for urimelig afskedigelse. Godtgørelsen fastsættes navnlig under hensyn til As anciennitet (ca. 5 år) og efter karakteren af den beskyldning, som begrundede bortvisnin-gen, til 75.000 kr., svarende til ca. 3 måneders løn.Opmanden bestemte, at hver part skal bære sine omkostninger for voldgiftsretten, og at parterne skal betale opmandens honorar med halvdelen hver.

Omfattet af overenskomst på trods af anden aftale

Tilkendegivelse af 18. maj 2011CO-industri for Dansk Metal for A mod DI-Organisation for erhvervslivet for Skare Meat Packers K/S

Afsagt af opmand:Jytte Scharling

TvistenSagen angår spørgsmålet, om indklagede Skare Meat Packers K/S har begået brud på Industriens Overenskomst, og herunder om klager, A, har et efterbetalingskrav vedrørende løn m.v., samt krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

PåstandeKlager, CO-industri for Dansk Metal for A, har nedlagt følgende på-stande:



1. Indklagede skal anerkende at have begået brud på Industriens Over-enskomst.

2. Indklagede skal til A efterbetale 385.548 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid.

3. Indklagede skal til A betale en efter voldgiftsrettens skøn fastsat godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis med procesrente fra sagens anlæg.

4. Indklagede skal for brud på Industriens Overenskomst betale en efter voldgiftsrettens skøn fastsat betydelig bod.

Indklagede, DI-organisation for erhvervslivet for Skare Meat Pack-ers K/S, har principalt påstået frifi ndelse, subsidiært betaling af et min-dre beløb.Parterne har aftalt, at bodspørgsmålet behandles under den faglige voldgift.

Sagens behandlingSagen forhandledes den 18. maj 2011.Voldgiftsretten bestod af Jesper Schmidt Sørensen og Henrik Jensen, begge udpeget af klager, Michael Nordahl Heyde og Harry Hansen, begge udpeget af indklagede, samt – som opmand – undertegnede højesteretsdommer Jytte Scharling.Som procedør for klager mødte juridisk konsulent Azad Cakmak.Som procedør for indklagede mødte Jane Hedegaard.Der blev under forhandlingen afgivet forklaring af A, Ala Adel Al-Masni, John Rasmussen, Gitte Skare og Lars F. Andersen.Efter bevisførelse og procedure voterede voldgiftsretten. Der kunne ikke opnås fl ertal for en afgørelse blandt de af parterne udpegede med-lemmer. Afgørelsen skulle derfor træffes af opmanden, der udtalte:Det er et hovedspørgsmål under sagen, om A under sin ansættelse har udført arbejde, der er omfattet af Industriens Overenskomst, eller om han var ansat i en særlig betroet stilling omfattet af funktio-nærloven.A blev ansat ved Skare Meat Packers den 3. september 2007. Det frem-går af ansættelsesaftalen, at han blev ansat „som tekniker med et ind-hold som beskrevet under personlig samtale med Lars F. Andersen og Per Bromerholm“. Om lønforholdene var anført bl.a.:„For ansættelsen gælder ingen overenskomst. Ansættelsen har grundlag i denne aftale samt Funktionærlovens- og Ferielovens bestemmelser.Gagen er aftalt til DKK 35.000 kr. pr. måned, som udbetales bagud med 12/26 hver 14. dag til medarbejderens bankkonto. Gagen er at betragte som jobløn, hvor almindeligt overarbejde må påregnes, og hvor der ved fastsæt-telsen af gagen er taget højde herfor, hvorfor almindeligt forekommende overarbejde ikke honoreres særskilt. For ansættelsen gælder ingen højeste ugentlig arbejdstid, men det er aftalt, at arbejdstimer ud over 40 timer pr. uge vil blive honoreret med timelønssatsen samt et tillæg...“A rettede i efteråret 2008 henvendelse til Dansk Metals afdeling i Vejen, idet han mente at have krav på at blive stillet som de øvrige teknikere



bl.a. for så vidt angår feriefridage. De øvrige teknikere er ansat under Industriens Overenskomst.Der opstod herefter strid mellem parterne om, hvorvidt A var omfattet af Industriens Overenskomst. Der blev afholdt møde mellem parterne den 2. marts 2010, hvor enighed ikke blev opnået. Den følgende dag opsagde indklagede funktionæransættelsesaftalen over for A. Det hed-der i brevet af 3. marts 2010 herom:„I forlængelse af mødet i går d. 2101.03.02 skal det hermed meddeles, at du fra d. 2010.08.01 vil være omfattet af Industriens Overenskomst. Inden denne måneds udgang vil du modtage en ny ansættelsesaftale på de nye vilkår.“Indklagede har som begrundelse herfor anført, at A på et tidspunkt af egen drift ophørte med at fungere som betroet medarbejder uden, at dette gav indklagede anledning til at ændre ansættelsesforholdets ret-lige karakter. Stillingsændringen blev varslet efter mødet den 2. marts 2010 i erkendelse af, at stillingsindholdet havde ændret sig.A fratrådte sin stilling den 4. maj 2010.Om overenskomstforholdetEfter bevisførelsen fi nder jeg, at klager har løftet sin bevisbyrde for, at hans stillingsindhold under hele ansættelsen var af en sådan karakter, at hans ansættelse er omfattet af Industriens Overenskomst.Jeg har herved lagt vægt på, at han er uddannet maskinarbejder, at hans arbejde under hans tidligere ansættelser havde været omfattet af Industriens Overenskomst, at han i ansættelsesaftalen blev ansat som tekniker, og at indholdet af hans arbejdsopgaver er upræcist beskrevet. Jeg har yderligere tillagt det vægt, at A har forklaret, at han ikke udø-vede ledelsesbeføjelser, og at han og de øvrige teknikere i afdelingen var sidestillede, samt at hans arbejdsopgaver ikke ændrede sig under ansættelsen. Heroverfor er der ikke afgivet nærmere forklaringer fra As umiddelbart foresatte om hans daglige arbejde, herunder om ka-rakteren af de opgaver, hvormed han afl astede den tekniske chef Per Bromerholm, ligesom der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvordan og i hvilket omfang hans arbejdsopgaver måtte have ændret sig i løbet af ansættelsesperioden.A har herefter i hele sin ansættelsestid haft krav på at modtage løn m.v. i henhold til Industriens Overenskomst.As krav omfatter krav på betaling af yderligere løn for 3 timer pr. uge, idet det gøres gældende, at den aftalte løn dækker en ugentlig arbejds-tid på 37 timer, samt krav på overtidsbetaling, feriefridage, kørepenge, barnets første sygedag og pensionsindbetaling. Opmanden udtaler herom:Yderligere lønA har forklaret, at det ved ansættelsen blev aftalt, at månedslønnen på 35.000 kr. dækkede en arbejdsuge på 40 timer, og at han skulle have overtidsbetaling for timer ud over 40 pr. uge. Herefter og efter ind-holdet af ansættelsesaftalen lægger jeg til grund, at månedslønnen på 35.000 kr. udgjorde betaling for en ugentlig arbejdstid på 40 timer.Virksomheden registrerer ifølge det oplyste medarbejdernes arbejdstid



ved elektronisk tidsregistrering. A har forklaret, at han over for Per Bromer-holm gjorde opmærksom på, at han havde haft fl ere overarbejdstimer end de, der fremgik af hans lønsedler, men at han ikke før efteråret 2008 for-fulgte kravet over for virksomheden. På denne baggrund er det ikke alene ved As optegnelser i en lommebog tilstrækkeligt godtgjort, at han har arbejdet ud over de timer, der fremgår af virksomhedens tidsregistrering.As krav om betaling for yderligere arbejdstid tages herefter ikke til følge, bortset fra et skønsmæssigt fastsat beløb vedrørende indbetaling til fritvalgslønkonto.FritvalgslønkontoPå grundlag af de foreliggende lønoplysninger m.v. fi ndes A at have krav på et yderligere beløb til fritvalgslønkonto. I mangel af nærmere oplysninger fastsættes beløbet skønsmæssigt til 10.000 kr.OvertidsbetalingEfter Industriens Overenskomst skal arbejde ud over 37 timer om ugen tillige honoreres med overtidsbetaling, jf. § 13, stk. 5.A har derfor krav på overtidsbetaling for de ugentlige 3 timer, han har arbejdet ud over 37 timer. Der er ikke godtgjort grundlag for at anfægte indklagedes opgørelse, fremlagt som bilag C. Det mang-lende overtidstillæg for ansættelsesperioden kan herefter opgøres til 16.141,20 kr.FeriefridageEfter overenskomstens § 18 har A haft krav på feriefridage i 2008 og 2009. Kompensation herfor kan opgøres til 16.154 kr.KørepengeDet kan ikke alene ved As opgørelse efter ansættelsesforholdets ophør lægges til grund, at han har yderligere krav på kørepenge.Barnets første sygedagEfter bevisførelsen lægges det til grund, at A burde have haft betaling af 703 kr. for barnets første sygedag den 15. januar 2008.PensionDet er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der ikke løbende er indbe-talt pensionsbidrag, svarende til kravet i henhold til overenskomsten.KonklusionIndklagede har efter det anførte begået brud på Industriens Overens-komst. Indklagede fi ndes at skulle betale en bod herfor, der tillige om-fatter den manglende lønbetaling m.v., på i alt 50.000 kr.Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevisSom ovenfor fastslået var As ansættelse omfattet af Industriens Over-enskomst. Det anføres imidlertid i ansættelsesbeviset, at der ingen overenskomst gælder for ansættelsen. Ansættelsesbeviset er herefter behæftet med en mangel. Denne mangel har medført tvist om ansæt-telsesforholdet, som en korrekt opfyldelse af oplysningspligten kunne have afværget. Da vilkåret har været vildledende i forhold til As rets-stilling efter overenskomsten, fi ndes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 10.000 kr. Det bemærkes herved, at der ikke fi ndes at fore-ligge skærpende omstændigheder.



KonklusionIndklagede skal betale en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis på 10.000 kr.En eventuel kendelse vil på denne baggrund falde ud til fordel for klager, således at indklagede, Skare Meat Packers K/S skal betale en bod på 50.000 kr. og en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis på 10.000 kr.De partsudpegede medlemmer erklærede sig indforstået med, at sagen afsluttes med denne tilkendegivelse, og kendelse blev frafaldet.

Begrundelse og konklusionOpmanden bestemte, at hver part bærer egne omkostninger ved sa-gens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden.Sagen sluttet.

Kutyme for overenskomstaftalte forhøjelser af timelønnen

Opmandskendelse af 8. december 2011 Faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal (advokat Stefan Agger) mod DI for Arriva Skandinavien A/S (advokat Jacob Gården Larsen) Afsagt den 8. december 2011

Tvisten Sagen angår, om Arriva Skandinavien A/S er forpligtet til at regulere de ansatte mekanikeres samlede timeløn med stigningen i overenskom-stens timelønssats.

Påstande mv. Klager, Dansk Metal, har påstået indklagede tilpligtet at efterbetale 1,10 kr. pr. præsteret arbejdstime i perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. fe-bruar 2011 for ansatte hos indklagede, der er omfattet af overenskomsten. Efterbetalingsbeløbet påstås tillagt procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt til betaling sker. Indklagede, DI for Arriva Skandinavien AIS, har påstået frifi ndelse. Subsidiært påstås, at efterbetaling alen skal foretages for virksomhe-dens SM-værksteder samt CDK-værkstederne i Arriva øst. Parterne er enige om, at der ikke under denne faglige voldgift skal ta-ges stilling til, om parternes overenskomst er en mindstebetalingsover-enskomst eller en normallønsoverenskomst.

Sagens behandling Sagen forhandledes den 26. oktober 2011. Voldgiftsretten bestod af Erik B. Wiberg og Kjeld Husted, begge udpe-get af klager, og Hans Henrik Mortensen og Christoffer Thomas Skov, begge udpeget af indklagede, samt — som opmand — højesterets-dommer Jytte Scharling. Der blev under forhandlingen afgivet forklaring af fællestillidsrepræsen-tant Finn Andersen og personalechef Henning Nellemann.



Efter bevisførelse og procedure voterede voldgiftsretten. Der kunne ikke opnås fl ertal for en afgørelse blandt de af parterne udpegede med-lemmer. Afgørelsen træffes derfor af opmanden.

Sagens oplysninger Overenskomstgrundlaget Den mellem parterne gældende overenskomst er Overenskomst 2010-2012 mellem DI Overenskomst I for Arbejdsgiverforeningen for Kollek-tiv Trafi k m.fl . og Dansk Metal. Overenskomsten indeholder i § 4 med overskriften „timelønninger“ bl.a. følgende bestemmelser: „Stk. 1 Den normale timeløn andrager: pr. 1. marts 2010 kr. 106,70 pr. 1. marts 2011 kr. 108,45 …Stk. 4 Til den i stk. 1 anførte timeløn ydes et tillæg, der aftales lokalt mellem virk-somheden og medarbejderen. Tillægget fastsættes under hensyn til den pågældendes kvalifi kationer, anciennitet samt efter arbejdets karakter.“ Lokallønsforhandlingerne I henhold til overenskomsten blev der årligt afholdt lokallønsforhand-linger mellem Dansk Metal og Arriva. Der er fremlagt lokallønsaftaler pr. 1. marts 2004, pr. 1. april 2005, pr. 1. april 2006, pr. 1. marts 2007, pr. 1. marts 2008 og pr. 1. april 2009 mellem Dansk Metal ved tillidsrepræsentanterne for mekanikerne og Arriva Øst. Lokallønsaftalen pr. 1. marts 2004 indeholder bl.a. følgende bestem-melse: „Der udløses en generel lønstigning til alle mekanikere jf. overenskomsten på 2,25 kr. i timen, som er indeholdt i nedennævnte samlede lønstignin-ger.“ De øvrige lokallønsaftaler indeholder tilsvarende bestemmelser. I de af-taler, der er gældende fra en 1. april, er det i bestemmelse tilføjet:“ Den samlede lønstigning er aftalt gældende fra den 1. april“. Der er endvidere fremlagt aftale om lokal forhandling af løn pr. 1. marts 2009 for Arriva Vest. I Arriva Vest blev der aftalt en lønstigning med dif-ferentiering mellem mekanikere fra de tidligere selskaber SBM og CDK. Det hedder i aftalen bl.a.: „Den generelle overenskomstmæssige lønstigning, jf. § 4 er indlagt i den aftalte lønstigning. Der udløses en generel lønstigning til alle mekanikere, jf. overenskomsten på kr. 2,50 i timen. Denne stigning er indlagt i den samlede lønstigning ne-denfor. Den samlede lønstigning er aftalt gældende fra 1. marts 2009. Der udløses en samlet lønstigning på kr. 8,29 pr. time for mekanikerne på de gamle CDK-værksteder og en samlet lønstigning på kr. 7,00 for meka-nikerne på de gamle SBM-værksteder. Den her nævnte forskel udlignes ved de kommende forhandlinger pr. 1. marts 2010.“



I 2009 besluttede Arriva at nedlægge en række værksteder og samle værkstedsfunktionerne i et centralværkssted i Holbæk. I forbindelse her-med indgik mekanikerne og Arriva „Aftale i forbindelse med etablering af centralværksted i Holbæk“. Det hedder i aftalen bl.a.: „Pr. 15. juli 2009 (med effektuering snarest muligt herefter) etableres centralværksted på adressen Tækkemandsvej 1, 4300 Holbæk. På denne adresse samles de nuværende centralværksteder i Gladsaxe, Maribo og Amager. Der er mellem Dansk Metal v/fællesrepræsentanten for mekanikerne og Arriva (SBM og CDK) indgået fi g. aftale i anledning af etablering af central-værksted i Holbæk (SBM): Alle medarbejdere på centralværkstedet ansættes fra startdatoen i Holbæk under SBM ApS uanset nuværende selskab. Den aftalte afl ønning for mekanikere på Sjælland uden for hovedstadsom-rådet er gældende. Denne betaling udgør pr. 1. april 2009 kr. 186,00 pr. time svarende til kr. 29.822,00 pr. måned. Medarbejdere, der fl yttes fra hovedstadsområdet til centralværkstedet op-pebærer forskellen mellem nuværende løn og ovennævnte løn, som et per-sonligt tillæg, der aftrappes i forbindelse med kommende lønstigninger. Der aftrappes ikke i de overenskomstmæssige aftalte minimumsstigninger.“Ved lokallønsforhandlingerne i 2010 opstod der uenighed mellem par-terne om forståelsen af overenskomsten. Det hedder i referat fra lokal-forhandling af løn pr. 1. marts 2010 bl.a.: „Ledelsen mener, som udgangspunkt ikke der er plads til lønstigninger, men tilbød en stigning på 1.10 kr. i timen, svarende til den overenskomst-mæssige stigning i minimalkronen. Dog med den aftalte modregning fra 2009. Tillidsrepræsentanterne mente at stigningen i minimallønnen er obligatorisk, uanset hvilken løn man i forvejen har forhandlet sig frem til. Ledelsen mener at enhver stigning skal forhandles og at der som udgangs-punkt ikke eksisterer noget krav på en stigning. Forhandlingsmødet afsluttedes uden enighed om lønforhandlingen.“

Forklaringer Finn Andersen har forklaret bl.a., at han siden 1993 har været fællestil-lidsmand for mekanikerne i Arriva Øst. Han har været ansat ved busdrif-ten i 36 år og har været tillidsmand siden først i 1980-erne. Han blev oprindeligt ansat i HT. Mekanikerne var dengang offentligt ansatte, og der var ikke lokale lønforhandlinger. Busdriften blev udliciteret sidst i 1990-erne. Den første lønforhandling under den private overenskomst var 1999-2000, hvor der blev aftalt et overgangsprotokollat. Den første rigtige lokallønsforhandling fandt sted i 2000-2001. Han mødtes herefter hvert år i marts/april med repræsentanter for virk-somheden for at drøfte løn og andre forhold, der kunne forbedres. Fra virksomheden deltog personalechef Henning Nellemann og skiftende direktører. Det har aldrig før 2010 været til diskussion, at den generelle lønstigning i henhold til overenskomsten skulle lægges oven i den eksisterende timeløn. Såfremt man ikke nåede at blive færdige med



lokallønsforhandlingerne til en 1. marts spurgte Nellemann, om de ville have overenskomststigningen pr. den 1. marts udbetalt. Mekanikerne ville imidlertid helst have hele lønstigningen på én gang. Ved lokallønsforhandlingen i 2010 var virksomheden repræsenteret af en ny forhandler, Peter Junge, der var direktør for Arriva Vest. Under forhandlingerne blev det pludseligt sagt til dem, at de ikke var beret-tiget til den generelle stigning på 1,10 kr. Det stejlede de over, idet de aldrig tidligere havde hørt dette. Om aftalen i forbindelse med etableringen i 2009 af centralværkste-det i Holbæk har Finn Andersen forklaret, at mekanikerne uden for København dengang havde 10 kr. mindre i timen end mekanikerne i København. I forbindelse med, at mekanikerne fra værkstedet på Ama-ger skulle fl ytte til Holbæk-værkstedet, blev det aftalt, at de ikke skulle gå ned i løn. De fi k derfor et personligt tillæg, der skulle reguleres ned stille og roligt i forbindelse med fremtidige lønstigninger. Det var et led i aftalen, at der ikke skulle reguleres, hvis de kun fi k minimumstignin-gen i henhold til den generelle overenskomst. Aftalen blev formuleret af Nellemann. Henning Nellemann har forklaret bl.a., at han er personalechef i Ar-riva. Han har været ansat ved busdriften i 43 år. Han blev oprindeligt ansat ved Københavns Sporveje, der senere blev til det offentligt ejede Bus Danmark, og herefter til et aktieselskab ejet af fem kommuner. Dette aktieselskab blev efterfølgende solgt til Arriva. Busdriften havde været under det offentlige arbejdsområde indtil 1999. Indtil da blev lønnen fastsat efter aftale mellem Dansk Metal og Amtsrådsforeningen. Lønnen var fastsat som skalaløntrin, der blev forhandlet centralt, og der var ingen lokallønsforhandling. Ved overgangsprotokollat blev det af-talt, at parterne skulle overgå til den private overenskomst pr. 1. marts 2001. Fra 2001 har der herefter været ført årlige lønforhandlinger, som der er pligt til efter overenskomsten. Det var usædvanligt for dem, da de kom fra en normallønsordning. Virksomheden blev rådgivet af ar-bejdsgiverorganisationen, dengang AHTS, der oplyste, at der var tale om en minimallønsoverenskomst med indbygget pligt til at forhandle tillæg til minimallønnen. AHTS anbefalede, at de i lokallønsaftalerne udtrykkeligt skrev, at lønnen omfattede krav efter både § 4, stk. 1, og § 4, stk. 4, for at undgå, at medarbejderne efterfølgende skulle kræve de generelle lønstigninger i henhold til overenskomsten. Virksomheden afsatte et årligt budget i forbindelse med lokallønsfor-handlingerne. Før forhandlingerne i 2010 havde de ikke budgetteret med stigninger, der lå under de generelle lønstigninger. Hvis forhand-lingerne trak ud i løbet af foråret, spurgte han som regel, om mekani-kerne ville have minimallønsstigningen udbetalt fra den 1. marts. Han har skrevet referaterne af lokallønsforhandlingerne. Han mener ikke, at det under forhandlingerne blev drøftet, om mekanikerne havde krav på at få de generelle lønstigninger i overenskomsten. I ansættelsesbevi-serne er lønnen kun angivet som månedsløn og timeløn. Der er således ikke anført noget om personlige tillæg.



Overenskomsten 2007-2010 var meget dyr for Arriva, der er et stort normallønsområde, idet buschaufførerne er normallønnede. Direktio-nen besluttede i efteråret 2009, at der skulle indføres løn- og ansættel-sesstop, hvor det var muligt. 2010 lokallønsforhandlingerne skulle der-for gennemføres så vidt muligt uden lønstigninger. Fra virksomhedens side deltog han og direktør Peter Junge, der deltog for første gang. Han deltog i forhandlingerne om aftalen i forbindelse med etablerin-gen af centralværkstedet i Holbæk. Han har været inde over teksten i aftalen. Det var et led i aftalen, at hvis der kun blev givet mindsteløns-stigningen, skulle der ikke reduceres i timelønnen ved modregning.

Parternes argumentation Klager har til støtte for sin påstand om, at de ansatte har krav på at få en lønstigning mindst svarende til den overenskomstmæssige regule-ring af timelønnen, navnlig anført, at parterne i lokallønsaftalerne har handlet ud fra en fælles forståelse af overenskomsten. Overenskom-stens karakter er derfor af mindre betydning, men det gøres gældende, at der ikke er tale om en mindstelønsoverenskomst. Overenskomstens § 4 indeholder således formuleringen „Den normale timeløn“. Forpligtelsen for Arriva Skandinavien A/S følger af parternes kutyme, idet praksis, der er klar og entydig, er fulgt uden afvigelse mellem par-terne i en længere periode. Dette er efter en naturlig forståelse af par-ternes lokale aftaler sket ud fra en følelse af retlig forpligtelse. Indholdet af lokallønsreferaterne frem til 2010 taler således afgørende til støtte for, at det har været parternes fælles forståelse, at arbejdsta-gerne havde krav på at få udbetalt den generelle lønstigning. Der var således ingen grund til at dække sig ind med bemærkningerne i refe-raterne om, at den generelle lønstigning var indeholdt i den samlede lønstigning, medmindre man var af den opfattelse, at medarbejderne havde krav på denne lønstigning. Også bestemmelsen om modregning i aftalen om centralværkstedet i Holbæk er udtryk for denne fælles forståelse. Det er en konsekvens af denne forståelse, at udjævningen mellem me-kanikerne fra de tidligere CDK- og SBM-værksteder i Arriva Vest skal ske i den del af lønstigningerne, der måtte blive aftalt ud over minimums-stigningen, således som dette var tilfældet ved aftalen om centralværk-stedet i Holbæk. Indklagede har til støtte for frifi ndelsespåstanden navnlig anført, at overenskomsten må forstås i overensstemmelse med praksis vedrørende mindstebetalingsoverenskomster. Hele opbygningen af overenskom-sten er i overensstemmelse hermed. Overenskomstens § 4, stk. 4, er så-ledes en løfteparagraf og ikke udtryk for en normallønsaftale. Det er ikke sædvanligt, at der forhandles for en større gruppe ved lokallønsforhand-linger. Udgangspunktet er således, at der kan nul-reguleres, idet der ikke er krav om, at timelønnen reguleres op efter mindstebetalingssatserne. Mindstebetalingssatserne skal blot kunne rummes i den samlede time-løn.



Det bestrides, at der er ved lokallønaftalerne er opstået en kutyme, hvorefter virksomheden er forpligtet til at regulere medarbejdernes samlede timeløn med mindstebetalingssatsen. Aftalerne om lokalløn er alene udtryk for, at medarbejderne har fået en højere lønregulering end de stigninger, der ligger på timelønnen. Der er kun tale om en kortere årrække, og en sådan regulering i gode år skaber ingen retlig forplig-telse. Man har ikke forhandlet en lønsats, men en lønstigning. Der har ikke været anledning til at tage forbehold i aftalerne om, at man var be-rettiget til at modregne den overenskomstmæssige stigning i den del af lønnen, der overstiger mindstebetalingen, da den aftalte timeløn altid har været højere end mindstebetalingen. Aftalen om centralværkstedet i Holbæk er heller ikke udtryk for en ku-tyme, men blot resultatet af en konkret forhandling. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at differen-cen på lønstigningen i 2009 for SBM- og CDK-værkstederne på kr. 1,29 pr. time blev aftalt udlignet ved forhandlingerne i 2010. Der er herved blevet kompenseret for lønstigningen på kr. 1,10. Der skal derfor, såfremt klager måtte få medhold i sin forståelse af parternes aftale, kun ske efterbetaling for mekanikerne ansat på SBM-værkste-derne og CDK-værkstederne i Arriva øst.

Opmandens begrundelse og konklusion Ordlyden af bestemmelserne om timelønninger i § 4, stk. 1 og stk. 4, i overenskomsten mellem DI Overenskomst I for bl.a. Arbejdsgiverfor-eningen for Kollektiv Trafi k og Dansk Metal taler for, at arbejdsgiveren har adgang til modregne de overenskomstmæssigt aftalte stigninger i lønnen efter § 4, stk. i, i den ved lokallønsforhandlingerne aftalte løn, såfremt denne overstiger mindstebetalingssatsen. Efter bevisførelsen lægger jeg imidlertid til grund, at Arriva Skandinavien A/S og mekanikerne siden overenskomsten blev gældende mellem dem, og indtil tvisten opstod i 2010, har handlet ud fra en fælles forståelse af, at virksomheden var forpligtet til at regulere medarbejdernes samlede timeløn med stigningen i mindstebetalingssatsen. Jeg lægger herved vægt på, at lønfastsættelsen for mekanikerne, før overenskomsten på det private arbejdsmarked blev gældende for dem, var sket efter princip-perne på normallønsområdet, hvilket virksomhedens repræsentanter var bekendt med, samt på den udtrykkelige tilkendegivelse i lokallønsaf-talerne om, at der ved overenskomsten udløses en generel lønstigning, der er indeholdt i den i aftalen anførte samlede lønstigning. At der har foreligget en sådan fælles forståelse støttes endvidere af bestemmelsen i aftalen om centralværkstedet i Holbæk, hvorefter der ikke aftrappes i de „overenskomstmæssige aftalte minimumsstigninger“ samt af, at virksomheden under lokalforhandlingerne tilbød at udbetale mindstebe-talingsstigningen ved dennes ikrafttræden uden at afvente forhandlin-gernes afslutning. Der er ikke i oplysningerne om lokallønsforhandlingerne i 2009 i Ar-riva Vest holdepunkter for at antage, at udligningsbestemmelsen skal



forstås på anden måde end udligningsbestemmelsen ved aftalen om etableringen af centralværkstedet i Holbæk. Under disse omstændigheder fi ndes Arriva ikke uden videre ved for-handlingerne om lønregulering i 2010 at kunne kræve modregning gen-nemført. Som følge af det anførte tages Dansk Metals påstand til følge.

Thi bestemmes Arriva Skandinavien AIS skal efterbetale kr. 1,10 pr. præsteret arbejds-time i perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. februar 2011 for an-satte, der er omfattet af overenskomsten. Efterbetalingsbeløbene skal forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt Hver part skal bære egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden. København, den 8. december 2011 Jytte Scharling

Ansatte på funktionærlignende vilkår ikke forpligtet til at indgå i arbejdsfordeling iht. ansættelseskontrakter

Kendelse af 14. december 2011CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/DI for Styropack A/S (advokat Karsten Almosetoft)

Afsagt af opmand:Jytte ScharlingDer er mellem parterne uenighed om, hvorvidt medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår før 1993, hvor Industriens Overens-komst blev etableret, kan deltage i arbejdsfordeling.

PåstandeKlager, CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D, har nedlagt på-stand om, at indklagede skal anerkende, at de i sagen omhandlede medarbejdere ikke kan deltage i arbejdsfordeling, samt at indklagede skal efterbetale fuld løn til de pågældende for de uger, de har været le-dige under arbejdsfordelingen.Indklagede, DI Overenskomst I v/ DI for Styropack A/S, har påstået fri-fi ndelse.

Sagens behandlingSagen forhandledes den 8. november 2011.Voldgiftsretten bestod af områdeleder Jørn Larsen og souschef Henrik Jensen, begge udpeget af klager, og chefkonsulent Jesper Madsen og chefkonsulent Tina Lambert Andersen, begge udpeget af indklagede, samt – som opmand – højesteretsdommer Jytte Scharling.Der blev ikke afgivet forklaringer under voldgiftsforhandlingen.



Efter bevisførelse og procedure voterede voldgiftsretten. Der kunne ikke opnås fl ertal for en afgørelse blandt de af parterne udpegede med-lemmer. Afgørelsen skulle derfor træffes af opmanden.

Sagens oplysningerStyropack A/S meddelte den 15. oktober 2010, at der med virkning fra den 25. oktober 2010 og 13 uger frem ville blive etableret arbejdsfor-deling, således at 2 ugers arbejde blev afl øst af en uges ledighed.Arbejdsfordelingen omfattede i alt 13 medarbejdere, hvoraf 4 – A, B, C og D – var ansat før 1993 med funktionærlignende ansættelse.Dansk Metal protesterede imod, at de, der var ansat før 1993, kunne indgå i arbejdsfordeling. Virksomheden fastholdt imidlertid, at de på-gældende kunne indgå i arbejdsfordeling.Der er enighed om, at A, B, C og D ikke tidligere har deltaget i arbejdsfordeling.Klager har opgjort de pågældendes samlede efterbetalingskrav til i alt 85.680,16 kr.Det fremgår af ansættelseskontrakterne for A, B, C og D, at de er ansat på funktionærlignende vilkår i overensstemmelse med den mellem virk-somheden og Dansk Metalarbejderforbund indgåede rammeaftale, og at parterne er underkastet bestemmelserne i rammeaftalen.

Om rammeaftalerneI Rammeaftalen, der er udarbejdet af Dansk Metalarbejderforbund, hedder det bl.a.:„AFTALEFORHOLD§1, stk. 1. Nærværende aftale om funktionærlignende ansættelse er et supple-ment til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Dansk Metalarbej-derforbund og Jernets Arbejdsgiverforening eller anden gældende overenskomst.I alle forhold, der ikke er omtalt i aftalen, gælder bestemmelserne i overens-komsten og andre for hovedorganisationerne gældende aftaler.Stk. 2. Funktionærloven gælder kun i aftalt omfang.KONTRAKT§ 2, stk.1. Aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår efter nær-værende retningslinier træffes i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen.Stk. 2. Aftalen bekræftes ved underskrift på en af organisationerne udar-bejdet standardkontrakt.Stk. 3. En hel eller delvis opsigelse af den enkelte medarbejders funktionær-rettigheder ifølge nærværende aftale betragtes og behandles som en opsi-gelse af ansættelsesforholdet....ANSÆTTELSESVILKÅR...§ 5, stk. 3. Ved opsigelse m.v. gælder de til enhver tid p.t. gældende regler, der indeholdes i funktionærlovens §2, 2 a og b samt §§ 16, 17 og 17 a....“



Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbej-dere i Danmark indgik den 10. juni 1987 en aftale om retningslinier for funktionærlignende ansættelsesforhold.Det hedder heri bl.a.:„I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.“Om overenskomsterne før etableringen af Industriens Overenskomst i 1993, 1987 og 1991 overenskomsterne mellem Jernets Arbejdsgiverfor-ening og CO Metal havde ingen regler om funktionærlignende ansæt-telse men henviste til den oven for nævnte Rammeaftale. Overenskom-sternes bilag 5 om retningslinier for etablering af arbejdsfordelingsordnin-ger inden for jern- og metalindustrien indeholdt heller ikke bemærkninger om funktionærlignende medarbejderes deltagelse i arbejdsfordeling.1991-1993 overenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere for Procesindustriens Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderfor-bund og Dansk El-Forbund samt 1991-1993 Fællesoverenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark indeholdt begge følgende be-stemmelse:„Såfremt arbejdere undtagelsesvis har fået tillagt funktionærstatus, kan disse omfattes af arbejdsfordelingsordninger i overensstemmelse med ovennævnte retningslinier“.Om Industriens OverenskomstVed etableringen af Industriens Overenskomst i 1993 blev der indgået Protokollat vedr. funktionærlignende ansættelse. Det hedder i protokol-latet bl.a.:„Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse arbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlig-nende ansættelsesforhold fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i nærværende bilag.Følgende bestemmelser kan fremover ikke afviges ved aftale:...2) ansatte på funktionærlignende vilkår kan ikke indgå i arbejdsfordelings-ordninger.“Industriens Overenskomst indeholder for perioden indtil 2004 tilsva-rende bestemmelser om forbud mod arbejdsfordeling for ansatte på funktionærlignende vilkår.I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2004 fremsatte DI ønske om, at funktionærlignende ansatte skulle kunne indgå i arbejds-fordeling. Der blev opnået enighed om dette krav, og Industriens Overenskomst 2004 fi k følgende bestemmelse i Protokollat vedr. funk-tionærlignende ansættelse:„Følgende bestemmelser om kan fremover ikke fraviges ved aftale....2) ansatte på funktionærlignende vilkår kan indgå i arbejdsfordelingsord-ninger, medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejde-ren.“



Også ved de senere overenskomster har der været mulighed for, at medarbejdere på funktionærlignende vilkår kan deltage i en arbejdsfor-delingsordning.På baggrund af tilkendegivelse af 29. november 2005 i en faglig vold-gift om forståelsen af Industriens Overenskomst, protokollat 5 vedrø-rende funktionærlignende ansættelse, udsendte DI den 27. marts 2006 en orientering om, at virksomhederne under overenskomsten skal bruge standardaftalen i Industriens Overenskomst, når den ansætter medarbejdere på funktionærlignende vilkår, og at kravet gælder både nye og eksisterende ansættelsesaftaler. I orienteringen hedder det bl.a.:„Særligt om arbejdsfordelingMellem marts 1993 og marts 2004 kunne en funktionærlignende ansat ikke indgå i arbejdsfordeling. Fra 2004 er dette igen blevet muligt.Hvis aftalen er indgået mellem 1993 og 2004 skal virksomheden derfor krydse af under punkt 5 på standardaftalen, at medarbejderen ikke kan deltage i arbejdsfordeling.“

Parternes argumentationKlager har navnlig anført, at Rammeaftalen ikke indeholder hjemmel til, at de funktionærlignende ansatte kunne deltage i arbejdsfordeling. An-sættelseskontrakterne indeholder heller ikke bestemmelser herom. Det følger heraf, at medarbejderne på tidspunktet for indgåelsen af ansæt-telseskontrakterne ikke kunne indgå i arbejdsfordeling.Ved indførelsen af Industriens Overenskomst i 1973 blev denne retsstil-ling videreført med den udtrykkelige bestemmelse i Protokollatet ved-rørende funktionærlignende ansatte.Først ved overenskomsten i 2004 blev der skabt hjemmel til, at ansatte på funktionærlignende vilkår kan indgå i arbejdsfordeling.Det udgør således et individuelt vilkår for de i sagen omhandlede medarbejderes ansættelse ved Styropack, at de ikke er forpligtet til at deltage i arbejdsfordeling. Virksomheden har ikke ændret eller varslet ændring af dette vilkår. Virksomheden er derfor forpligtet til at efterbe-tale medarbejderne løn for de perioder, hvor de har været ledige under arbejdsfordelingen.Klager har yderligere anført, at selv om det måtte antages, at de oprin-delige ansættelseskontrakter og Rammeaftalen indeholder hjemmel til arbejdsfordeling, er dette uden betydning, idet Rammeaftalen er afl øst af Industriens Overenskomst af 1973, der indeholder forbud mod ar-bejdsfordeling. Dette vilkår fortsætter uforandret – også efter 2004 Over-enskomsten – medmindre det opsiges af virksomheden. Det har formod-ningen imod sig, at nyordningen skulle have tilbagevirkende kraft.Indklagede har til støtte for frifi ndelsespåstanden navnlig anført, at der hverken i Dansk Metals rammeaftale eller den senere aftale fra 1987 mellem CO Metal og Jernets Arbejdsgiverforening er holdepunkter for, at aftalerne skulle indeholde forbud mod, at funktionærlignende med-arbejdere deltager i arbejdsfordeling. Medarbejderne har derfor kunnet deltage i sådanne ordninger.



Dette støttes af, at der i overenskomsten 1991-1993 mellem Industri-ens Arbejdsgivere for Procesindustriens Arbejdsgiverforening og bl.a. Dansk Metalarbejderforbund og i 1991-1993 Fællesoverenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og bl.a. Specialarbejderforbundet var adgang for funktionærlignende ansatte til at deltage i arbejdsfordeling. Det var således muligt for funktionærlignende medarbejdere at indgå i arbejdsfordeling før 1993.Det var først ved indgåelsen af Industriens Overenskomst 1993, at der blev indført forbud for funktionærlignende ansatte mod at deltage i ar-bejdsfordeling. Det blev imidlertid ved overenskomstfornyelsen i 2004 og de senere overenskomstfornyelser på ny muligt for funktionærlig-nende ansatte at deltage i arbejdsfordeling.Da den aktuelle arbejdsfordeling fandt sted i efteråret 2010, hvor det ubestridt igen var muligt for funktionærlignende ansatte at deltage i arbejdsfordeling, medfører dette, at de 4 medarbejdere kunne deltage i den konkrete arbejdsfordeling. Det bestrides, at det skulle kræve indi-viduel varsling.

Opmandens begrundelse og konklusionAnsættelseskontrakterne og Rammeaftalen, der var gældende på tids-punktet for ansættelsesaftalernes indgåelse, indeholder en række gensi-digt forpligtende bestemmelser. De indeholder ikke bestemmelser om adgang til arbejdsfordeling, men indeholder derimod en henvisning til funktionærlovens bestemmelser om opsigelse, herunder opsigelsesvarsler.I mangel af en udtrykkelig bestemmelse om adgang til arbejdsforde-ling, således som dette eksempelvis var tilfældet med overenskom-sterne 1991-1993 mellem Industriens Arbejdsgivere for Procesindu-striens Arbejdsgiverforening og bl.a. Dansk Metalarbejderforbund og Fællesoverenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og bl.a. Spe-cialarbejderforbundet i Danmark, fi nder opmanden, at ansættelsesaf-talerne må forstås således, at de ikke indeholder adgang til at pålægge medarbejderen at deltage i arbejdsfordeling.Det forhold, at Industriens Overenskomst 2004 indeholder en bestem-melse om, at ansatte på funktionærlignende vilkår fremover kan indgå i arbejdsfordeling, medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejderen, kan ikke føre til, at de omhandlede medarbejdere herved er blevet forpligtet til at tåle en ændring af deres ansættelsesvil-kår vedrørende adgangen til arbejdsfordeling. Det bemærkes herved, at denne forståelse støttes af, at det fremgår af DIs orientering af 27. marts 2006, at DI har forstået overenskomsten 2004 således, at den ikke ændrede vilkårene på dette punkt for så vidt angår de medarbej-dere, der var ansat på funktionærlignende vilkår i perioden fra overens-komstens etablering i 1993 til 2004.På den anførte baggrund tages klagers påstand til følge som nedenfor bestemt.



Thi bestemmesStyropack A/S skal anerkende, at A, B, C og D ikke kan deltage i ar-bejdsfordeling.Styropack A/S skal efterbetale fuld løn til A, B, C og D for de uger, de har været ledige under arbejdsfordelingen.Hver part skal bære egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden.


.


Documents

Organisatorisk beretning 2009 2012 - Dansk Metal Petersen, Midtsjælland 41. Ejvind Heinecke, Lolland-Falster 42. Poul Erik Christensen, Kalundborg 43. Mathias Melchior Skov, Ungdomsudvalget,