Efter 6 år udenmobning er LauraHinzt på vej tilbagetil virkelighedenLuka KristiansenMagnus engell

På Sporetmener

Stadig mærket trods mod på livet

''Jeg følte, jeg havde mistet alt''På SporetFortid, Fremtid, Avistid

hende inklusiv læreren. Det,hun troede, var en mailbox,var forenden på en traktor.Derefter gik det ned adbakke for Laura. Hun stodhelt alene, fordi ingen villevære sammen med hende.Det er nu 6 år siden, Lauragik ud af 9. klasse, og hun erstadig påvirket af mobbe-riet. Den dag i dag bryderhun sig ikke om at rækkehånden op i frygt for at sigenoget forkert. Hvordan kom-mer man videre efter grovmobberi? På Sporet harmødt Laura på Strøget iKøbenhavn for at høre, hvor-dan man får modet tilbage.

side 5, om hvordan han harfået modet tilbage .

Læs portræt af JonathanRichter,fodboldspilleren,der blev ramt af lynet. Læs

Små drillerierVi mødes med Laura foranLagkagehuset. Vi sætter osved et bord. Hun virker ner-vøs og piller ved sine ringe.På Sporet spørger:''Startede mobberiet da du togfejl af en mailbox og entraktor? '' Laura svarer: ”Altsådet er der jeg kan huske, atdet startede. Selvfølgelig harder sikkert været nogle små-drillerier, men det er den,jeg husker, som der startededet.” Laura fortæller, at hunhavde det så dårligt. Der varrigtig mange, der drilledehende.. Laura og hendes for-ældre gjorde alt, hvad de

kunne, for at få lærerne til atstoppe det, men det var lær-erne bestemt ikke gode til.Laura havde det ikke godt,og hun var også ked af detderhjemme.

Hvordan påvirkede dettimerne at du blev mob-bet?Laura er tæt på at græde, såfortæller hun: ”Jamen, altsådet betød jo jeg ikke raktehånden op, når der blevspurgt ud i klassen. Og tim-erne. Hmm jeg husker demikke sådan vildt godt, menjeg havde ikke lyst til at sigenoget.” En af de mange ting

Laura, blev mobbet med var:En af drengene fra klassensynes Laura lignede en fugl.Det medførte, at når folk gikforbi hende på skolen lavedede ”pip pip” lyde. I en hjem-kundskabstime skulle de sålave kylling. Klassekammer-aterne skal til at spise, og såer der en, der råber :”Lauraer kannibal. Hun spiser josig selv.” Det næste langestykke tid blev Laura kaldtkannibal af hele skolen. Lau-ra spiser stadig ikke kyllingden dag i dag.

Læs resten af interviewetpå side 3 .

Theresienstadt og Khalilmåtte flygte fra AfghanistanLæs hvordan de fik modettilbage

Saller Fishermann og KhalilKhan har begge været udsatfor krig, Salle blev sendt til

Laura Hintz på 22 år er detmeste af sin skolegang ble-vet mobbet. Laura gik på enskole på Midtsjælland. Mob-beriet startede i en engelsktime. Alle børnene fik ud-leveret et billede, og deskulle fortælle, hvad der varpå det. Laura rakte stolthånden op og fortalte, athun så en mailbox, hvorefter hele klassen grinede af

En verden i kaosI Afrika er flere tusindemennesker døde af ebola. ISyrien dør der menneskerhver dag. Det er forfærdeligt.Hvis bare vi kunne reddehele verden. Det kan vi bareikke. Men hvad kan vi sågøre? Vi kan støtte opomkring de mennesker, dergør noget aktivt for athjælpe. Som lægerne, dertager til Afrika. Soldater ,dertager til Syrien. Det erutrolig modigt, at de satserderes eget liv for at hjælpeandre. Mennesker der harværet udsat for sygdommesom ebola eller krige somden i Syrien, har svært ved atfå mod på livet igen. De måprøve at komme videre sågodt, de kan, selvom det ersvært. De fleste kender det atskulle komme videre. Detkan være efter mobning,ulykke eller tab. Du kanhjælpe dig selv ved at gørenoget for dem der stadig erofre for ulykken. Tale mednogen om dine problemer.Lave noget, der gør dig glad.Måske ikke skubbe detdårlige væk, men i stedetaccepterer det, der er sket.Det er i virkeligheden førstder, at du kan kommevidere. Ebola skal væk, mendet kommer den ikke ag sigselv. Derfor vil vi støttelængerne, der kæmper. Vi vilstøtte forskere der lavermedicin. VI vil hjælpe

Side 4

På spil

Side 5

På flugt

En lille fejl kan udvikle sig tilen skolegang i helvedeModelfotoFoto: Sofie WIllumsen

To mænd, to skæbner, samme mod

LEDER

7.c, Hareskov Skole

på vej

Nanna NielsenKaroline Jepsen

Alle ved, at det kan være svært at starte et nyt sted. Finde ud af, hvad man skal vælge. Hvad entendet er i folkeskolen, gymnasiet eller arbejdsmarkedet. Det kræver mod at træffe denne beslutning.

Hjælp, jeg skal vælge!

kommer på skolen ligesomkender nogle. ” Hanne nik-ker smilende, mens hunfisker en krukke frem ogbyder os på et bolsje. Vi sigerfarvel, og forlader hendeskontor.

En anderledes hverdagVi sætter kursen modChristianshavns gymnasi-um Klokken er lidt i et.Omkring os begynder eleverat strømme ud, fra den storerøde bygning. Smilende oggrinende. Vi spejder efterLaura. Pludselig dukker hunop bag os, smilende, ''Hej''siger hun. Bag hende kom-mer hendes veninde, somhun præsentere for os, hunsiger hendes navn er AndreaLaura viser os en vej ind ibygingen på den anden sideaf gaden, hvor de plejer atlave lektier. Der er megetstøj fra de mange men--nesker. Vi maser os ind gen-nem mennesker og bog-reoler, og vi finder en lillekrog, hvor vi alle fire ligeakkurat kan stå. Vi spørgerLaura hvad hun skal efter 3.g"Jeg skal studere i Tyskland,så det bliver svært det dermed at skulle lære et nytsprog. Også det at flytte."Laura kender ikke nogen detnye sted, så der er mangebump på hendes vej menhun glæder sig. Hun skalnemlig flytte ned til kære-sten.

Den rette uddannelsePå de få kvadratmeter vi harat stå på mellem de mangebogreoler, får Laura og An-drea byttet plads efter lidtmasen. Andrea fortæller, athun er i tvivl om, hvad hunvil efter 3.g. Hun vil under-søge de forskellige uddan-nelsesmuligheder, så hun erhelt sikker på, hvad hun vil.Andrea tror, at det bliverovervældende at være fri,når de nu har gået i skole i såmange år og så pludselighave så mange muligheder.’’ Hvad er du mest nervøs forefter gymnasiet? ’’ ’’Jeg ernok mest nervøs for, at hvisjeg starter på en uddan-nelse, og at jeg finder ud af,det ikke er for mig. Jeg trorbare, man skal slappe af ogikke sætte for mange krav.Og bare tag dagen som dener’’

Det er en kold og klarefterårsdag. Solens lave strå-ler rammer os i ansigtet,mens vi traver afsted hen adØster Voldgade, København.Der er næsten ikke nogenmennesker på gaden. En rødvarevogn kører forbi os. Vi erpå vej mod Gefion gym-nasium. Benjamin Jakobsen,16 år, 1.G, om at komme fraden trygge folkeskole til detnye, ukendte gymnasie. Hanmøder os på parkerings-

pladsen. "Hvad var du nervøsfor inden dit skift til GefionGymnasium? ’’" '’Om jeg komi klasse med nogle sødemennesker”. Han hviler lidtpå venstre ben, mens hanfortsætter. ''Det var lidtskræmmende at starte mednogen man overhovedet ik-ke kendte” En stor sort bil,kommer kørende forbi os. Fåmeter længere hennestopper den op og begynderat bakke. Damen i bilenkigger på os. Så hurtigt vi nukan, rykker vi os lidt medkamera, tasker og det hele. Idet sekund vi er væk,parkerer hun bilen i båsen.Benjamins kasket ryger udaf lommen, og han bukker

sig ned for at samle den op.

Hvilken linje?Han fortæller, at han var itvivl om, han skulle vælgesamfundsfagslinje, men detendte med geovidenskab.Meget har ændret sig sidenfolkeskolen: nye venner, tid-ligt op og sent i seng. Ben-jamin viser os vej til lærer-værelset, hvor vi skal inter-viewe en lærer. Vi går ind iden store forhal på Gym-nasiet. Den er kuglerundmed mange etager. Enormestolper holder de forskelligeetager oppe. Vi drejer til høj-re og går op ad trapperne,hen ad en lang gang. Forenden af gangen ligger

lærerværelset, hvor lærerneer ved at spise frokost.Mange kigger op, da vikommer ind. Det er almenkendt, at elever ikke ervelkomne på lærerværelser.Benjamins lærer Uffe præ-senterer os for studievej-lederen Hanne Kromann-Larsen. Hanne vil gerne int-erviewes. Hun pakker sineting, og vi går ind på hendeskontor. Der er højt til loftetog tre store vinduer, hvorfralyset kommer. Hun sættersin kaffekop på bordet ogbeder os om at sidde ned.

Broforløb og mentorerVi er interessrede i at høre

om hendes syn på de nye1.g’eres mod, der har skiftetfra folkeskolen til gymna-siet. Hanne mener, at de nyeelever klarer sig godt. Hunforklarer, at Gefion har lavetnogle broforløb til 8. klasser,hvor de kan komme påbesøg, for at blive vist rundtog høre noget om netopdette gymnasium. Gør Inoget for at hjælpe de nyeelever? ” Hanne læner sigfrem i stolen og blinker engang. ”Vi laver blandt andetde her broforløb sammenmed folkeskolerne, og såtager vi i mod dem i et intro-forløb, hvor der er nogle2.g’ere som er deresmentorer, sådan at når de

Et venskab, to forskelligefremtider.Foto: Seline Rørbech

Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Anne-Mette Aalbæk Goldschmidt. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan ellerskal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen oganvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.Lærerens redaktion: Karoline Guldager Jepsen, Nanna Rye Nielsen. På bagsiden: Lea Mille Wong. På flugt: Lasse Jagd-Nygaard, Louise Josephine Amy Le, Sofie VristBech Willumsen. På hjemmebane: Absalon Isaac Jochum Laustsen, Charlie Hiort Wessel, Luca Løcke Myrup, Theodor Dornonville de la Cour. På kanten: Helena Bilde,Louise Sommer Dam, Luka Lund Kristansen, Magnus Albrecht Engel. På ny: Karoline Juul Szabo Hatvani, Katrine Sejersgård Fanø, Nicoline Monika Krabbe. På spil:Christian Jensen Fossing, Freja Reissig Marthin, Gustav Wadt Manthorpe, Ida-Marie Æbeløe-Knudsen. På vej: Malthe Vöge Bech, Oscar Junge Dyson.

FREDAG 31. OKTOBER 2014 POLITIKEN2

Lysten var min drivkraftMona Dam harfået mod på livet,men ar på sjælen

på kanten

"Jeg fik ikke noget hjælp"udtaler Laura, der stadigkæmper for modet på livet.

Flyet var fra England Detkom for at ,hjælpedanskerne af med tyskerne,som havde besat, dele afDanmark ”Jeg tror at det erved at styrte ned i søen, Jegråber højlydt: "Se ,der er etfly der styrter ned i søen.” Defire inde på kontoretskyndte sig hen til vinduets.flyet styrtede ikke ned, detdykkede og kom op igen.Flyvmaskinen kastede

flyet kaster bombe, folkspringer fra 2 etage

en bombe ind af et vinduepå 2.sal i Shellhuset. De villeikke kaste bomben oppe frafordi, at de danske fangerersad øverst. Tyskerne sad påde nederste etagere, hvorbomben blev kastet. ”Derlød et ordentlig brag, Det gikstærkt på vej ned til

kælderen, og da vi kom derned kom der sårede folk nedtil os. Det var så frygteligt”.Nogle måtte springe ned fra2.sal fordi, at trappen blevødelagt. Mange brækkedebåde ben og arme. Så sketedet uheldige. Da Mona sadnede i kælderen, skulleenglænde-rne kaste nogleflere bomber. Det var mørkt,så englænderne kunneingenting se, og bombenrøg ned på den franskeskole.” Det var ubehageligt, atskulle være på vagt, heletiden."

Fest og farver over freden iKøbenhavn

Mona fortæller at dadanskerne festede overfreden, var alle meget gladeog omfavnede hinanden.”Det er det største, jeg har

oplevet i mit liv” udtalerMona. Der var belysningover hele Køben-havn. Allefolk gik rundt med flag. ”Detkan ikke beskrives”. Dan-mark tjente mere, og alle fikdet bedre. ”Jeg fik modettilbage, da krigen sluttede”fortæller Mona. ”Jeg var ungog jeg fik en kæreste.” Monagik på en danseskole, dengjorde noget godt for deunge. Folk kunne pludseligkomme til Sverige og andredele af Danmark. Hendessøn Thomas Dam, fortæller:”Det har påvirket min morunder 2. Verdenskrig på denmåde, at hun i dag er bangefor tyskerne. Hun stoler ikkepå dem. Hun opfatter detsom en ubehageligoplevelse. Min mor er megetomsorgsfuld rar og imøde-kommende. hendes tid varsvær.

Magnus Engell og LukaKristiansen

Anja Vintov på 42 harstuderet mange år i frygt.Hun har bla. Skrevet bogenFlyt dig lidt – Små skridt tilstore forandringer. Der giverhun bla. Tips til at overvindesin frygt. Anja har selv haften stor frygt, ligesom mangeandre for ikke at være godnok og ikke blive respek-teret for den man er. Hunfortæller om den følelse athave en frygt: ”Det er nokden mest hæmmende føle-lse at have i kroppen, dengør man ikke kan bruge sinetalenter, det er frygten derstyrer ens handlinger.” Anjamener at frygt ikke kun ernoget negativt. Hun fortæl-ler at det ville være forfarligt at leve hvis ikke manvar bange for noget."Mennesket er lavet til atfrygte, frygten skal de skalkunne reagere på noget derer farligt, fx hvis derkommer en hurtig bilbagfra, så flytter man sig."Anja har overvundet sinfrygt ved at, tage det skridtfor skridt, og hver gang jegtager et nyt skridt mærkerjeg efter, kan jeg gøre dether i tillid til mig selv omdet hele nok skal gå.” så harhun besluttet sig for at hunikke ville spilde sit liv, på atgå rundt og være bange.”Anja udbryder: ”Det skaltrænes, ligesom vi får slappeballer og kedelige arme hvisvi ikke træner det, så skalman også trænes skridt forskridt at blive mere modig.”Den ting vi fortryderallermest når vi skal dø erhvis vi ikke har haft modettil at leve livet som detpassede os. Det ville jeg ikkefortryde, fortæller Anja.”Undersøgelsen viser: Defleste har ikke engangudlevet halvdelen af deresdrømme og skulle døvelvidende, at det var pågrund af de valg, de havdetruffet eller ikke havdetruffet, fordi de ikke har haftmodet til det.

På Sporet møder Mona Dami hendes lejlighed i Bud-dinge. Mona er en frisk ogmodebevidst dame på 87 år.Mona er enke. Hendes farvar frihedskæmper under 2.verdenskrig. 2. Verdenskrigstarter for Mona en tidligmorgen, ”Solen var næstenikke stået op. Vi hører nogetlignende af tordenvejr, vividste ingenting. Vi havdeslet ikke forestillet os, at derskulle komme krig i Dan-mark. Mona var bange førstegang, hun skulle i kælderen”Luftalarmen lød om natten.Hun gik ned med sin mor ogfar. ”Jeg var meget bange.

Hvad gjorde at du over-hovedet tog i skole?Laura piller ved sine ringe.Man kan se at hun er nervøs.Det skulle jeg. Det fik jeg atvide af mine forældre, at jegskulle i skole. Jeg havde,måneder hvor jeg ikke tog iskole. Og det fik jeg så ikkelov til længere. Men, jegskulle jo i skole, ellers kunnejeg jo heller ikke kommevidere på gymnasiet, og detville jeg gerne fortællerLaura.

Hvem fik du hjælp af?Jamen jeg fik ikke nogenhjælp da jeg gik i skolen. Deter først her bagefter, hvorjeg selv har opdaget, hvormeget det har påvirket mig.Så har jeg så fået nogethjælp, efterfølgende, afnogle personer jeg stoler på,i mit liv.

Laura fortæller at det degjorde for at hjælpe var atlytte, lytte og stille spørgs-mål. Og så var de der barefor hende. Laura fortæller ati hele den periode hun blevmobbet var hendes familiede eneste der var for hende,og de eneste hun stolte på.

Syntes du at det var pin-ligt atsøge hjælp?Ja, det syntes jeg. Det var josvært at stå ved, at man blevmobbet. Det var pinligt. Huntager sit hår væk fra ansigtetog fortæller videre. Dengangville jeg ikke sige noget tilnogen. Det er først nu hvorjeg er blevet voksen jeg vil

snakke om det. Laura smilerog tilskyder: "Jeg tror mangehar det sådan, det er lettereat snakke om noget der ersvært for en, efter det eroverstået i forhold til hvisman skal snakke om detmens man er nede i detsorte hul.

Videre i livet

Hvordan kan man mærke pådig den dag i dag at du varblevet mobbet i skolen?”Hmm. Det kan man på denmåde, at jeg stadig ikke ræk-ker hånden op, på univer-sitetet, hvor jeg går nu. Jeghar svært ved at stole påfolk. Dem der så ikke kendermig så godt, de ser jo bareen glad pige, sååå man skalkende mig godt, så kan mangodt mærke det.”

Hvordan tror du at depersoner der mobbede dendag har det i dag.?-Laura sukker. Jeg tror at dehar det fint, jeg har ikke taltmed dem siden, så jeg veddet faktisk ikke, det ved jegikke.

Ville du kunne tilgive dem hvisde kom med en undskyldning?Hun svarer seriøst: "Nej, dettror jeg ikke at jeg villekunne jeg har heller ikkebehov for at få en undskyld-ning. Jeg har ligesom lagtdet bag mig, jeg behøverikke at tale med dem igen.

Ville du have lyst til at snakkemed mobberne og lærene?

"Nej, nej det ville jeg ikke,siger Laura uden at tøve.

Hvordan har du fået mod pålivet i igen?"Jeg har fået mod på livetigen, fordi jeg har fået noglefantastiske venner ogveninder og fordi minfamilie, har været så gode tilat bakke mig op."

Lauras råd til andre ungeder står i samme situationer: ”De skal tale med envoksen om det, en voksen destoler på, det behøver ikke atvære sine forældre, det kanvære en pædagog, eller enkammerats forældre, enlærer, simpelthen få sagt dethøj.”Vi takker Laura for inter-viewet og siger farvel.

Snak om detPsykolog Tna Engelsgaardmener, at man skal snakkemed folk om det, foreksempel en psykolog. ”Mankan også snakke med sineforældre om det, men det erbare på en lidt anden mådenår det er en psykolog."Det bedste man kan gøre ien klasse mener psykologener at: "En psykolog eller AKT-lærer går ind og snakkermed klassen, eller hvor detnu sker, så ville man både gåind og snakke med heleklassen, og så også med detenkle barn der blivermobbet."

Det var frygteligt at væremagtesløs. I slutningen afkrigen blev det værre. Monablev færdig med skolen som16 årig og som 17 årig blevhun elev hos skattevæsnet.”En dag jeg står i skatte-væsnet og arkiverer ivindueskammen. Jeg serpludselig et fly”.

På kanten

hæmmetaf frygtLuka Kristiansen og Magnus Engell

Foto: Helena Bilde

Laura, 22 år, der blandt andet blev mobbet medhun lignede en fugl.

Foto: Thomas Dam

modet er tilbage efter 2.Verdenskrig

Bogen Flyt dig lidt erskrevet for Gods for-lag. Bogen er en E-bogog det foregår på denmåde at man får sendtet afsnit hver måned.Bogen blev udgivet i2011. Det en kur til atovervinde det Anjakalder hverdags modKilder: Anja Vintovshjemmeside

Louise Sommer Dam ogHelena Bilde

På kantenFortsat fra forsiden Snak om det med nogen

FREDAG 31. OKTOBER 2014POLITIKEN 3

To mænd, to skæbner, samme mod.På Flugt

Salle Fishermann blev i1943 fanget af tyskerne,og sendt til There-sienstadt. Khalil Khanflygtede fra Ahganistansom 10-årig. De erbegge to kommetvidere i livet.

Fakta

Foto: Sofie Vrist Bech Willumsen

- Der var omkring 6500jøder i Danmark i 1943 og ca.455 blev fanget af tyskerne ioktober.- Theresienstadt ligger i detnuværende Tjekkiet- Theresienstadt var enmønsterlejr, det vil sige atden skulle vises frem tilomverden, så alle kunne se,at jøderne havde det godt.- Af de danske fanger døde 51voksne og to spædbørn, somvar født i lejren.- Af lejrens ca. 140.000fanger døde ca. 35.000mennesker i Theresienstadt.- I dag findes der et stortmuseum med flereafdelinger i Theresienstadt.

gav dem husly og mad.Næste dag tog de videre tilStockholm hvor Franciskasfar, som var rejst til Sverigefør dem, ventede dem. ” Detværste for mig var at alleveninderne boede iDanmark og jeg måtte førstfå nye veninder i Sverige, ogefter krigen tog vi hjem igenmen nu skulle vi bo i Lyngbyi stedet for Frederiksberg.Det var der ingen af os somsynes var sjovt, ” fortællerFranciska. Franciskaforklarer at hvis tyskernehavde fået fat i hende og sinfamilie var de kommet ikoncentrationlejr. 'Der har altså været nogle derundslap fra tyskerne.Franciska og hendes familiehavde det hårdt med atkomme til nyt et nyt land,og lærer et nyt sprog, mende er alligevel taknem-melige for at de nåede atslippe væk.

fortæller Salle. En månedefter var der fyldt med lus oglopper igen.

Kom videre i livetSalle fortæller, at manhurtigt vænnede sig til at semennesker dø hver dag, ogat der var folk der ikkekunne overleve, og sådan erdet. Selvom Salle så rigtigmange mennesker og folkder blev sendt til gaskamre,var han ikke bange for at dø.Danskerne og tyskernehavde lavet en aftale om, atdanskerne ikke måtte bliveslået ihjel, men bare skulleblive i lejren.På sporet undrer sig over,hvordan et menneske kankomme videre efter sådan

en oplevelse. Salle har fåetsit mod tilbage. ” Du har kunet liv og så må du gøre opmed dig selv: Hvad vil dumed det? Vil du sætte dighen i et hjørne og græde? Såkan du da godt gøre det,men du får ikke noget ud afdet. Der er ikke nogle dertakker dig for det, ” fortællerSalle.”Jeg mistede min søster på21, min bror på 18 og min farpå 46, ” siger Salle ” Jamenhvordan kommer manvidere? Man bærer på densorg i en vis tid, og så bliverman nødt til at gøre op medsig selv: Hvad vil du med ditliv? Vil du videre eller hvad?”Salle lever med minder omsin familie der døde under

krigen.Salle forklarer, at man kunkunne holde modet oppe iTheresienstadt ved at håbe.”Altså jeg havde det på denmåde, at jeg nok skullekomme hjem. Før ellersiden. ”Salle kendte mennesker fraTheresienstadt, som ikkehavde modet til at kommevidere i livet. ”De begikselvmord, og det kan jegogså godt forstå, ” fortællerhan.

Nogle jøder slap vækDer var mange danskere, derslap væk fra tyskerne ogflygtede til Sverige. En afdem var Franciska Kann.”Jeg var 13 år, da tyskerne

fandt på, at de gerne villehave fat i de jødiske familier,som boede i Danmark, ”fortæller Franciska.Franciska og hendessøskende skulle gemme sigalle mulige steder, for attyskerne ikke fik fat i dem.For eksempel skulleFranciska bo hos sin venindei Frederiksberg. ” Jeg var ikkepå noget tidspunkt bange -det tror jeg heller ikke minebrødre var, ” siger Franciska.Franciska og hendes brødremåtte heller ikke gå i skole,for så var det nemmere fortyskerne at finde dem.Franciska og hendes familieflygtede til Mølle i Sverige.De blev modtaget afsvenskerne ,der

Flygtet fra Aghanistan

Khalil Khan flygtede, da hanvar ti år, og skulle til at gå ifjerde klasse. Han flygtedepå grund af krigen iAfghanistan for 22 år siden.Det var decideret ikke fordiKhalil var bange for nået,som 10 årig så har man ikkeså meget indsigt i hvordanverden er. Og hvordantingene ser ud rundtomkring, og hvor han skulleende. Khalils forældre vistejo heller ikke at de skulle tilDanmark så det er jotilfældigt at de landede iDanmark. "Jeg mistede ikkemodet, det har jeg aldriggjort" fortæller Khalil. De

første 4-5 måneder iDanmark var rigtig hårdt.Khalil savnede sine venner,han følte sig lidt ensomselvom at han havde femsøskende. Det var hanssøskende, Khalil knyttedesig mest til. Men da Khalil såstartede i skole efter et halvtår, begyndte hans liv atforme sig. "Jeg var spændtog nervøs måske lidt bange,men bange for det uvisse ".Da Khalil tog ned tilAfghanistan senere i hansliv, opdagede han hvorheldig og privilegeret, hanhavde været ved at kommetil Danmark. "Jeg syntes at

”Om natten bankede det pådøren, og det var politiet, ”fortæller Salle. Salle og hansbror var klar over attyskerne tog mændene, såde tog alle de lagner dehavde, bandt dem sammen,og firrede deres far ned. Sååbnede de døren. Der stoden dansk SS-mand og nogletyske soldater, som tog Salleog hans familie til fange.Salle og hans familie blevkørt til Theresienstadt ikreaturvogne. ”Jøderne blevsimpelthen behandlet somdyr, ” fortæller Salle.

Sult i TheresienstadtSalle forklarer, at det enesteman havde i tankerne, nårman havde fået mad var:Hvornår får man det næstemåltid. 50 ud af de 455danskere der var iTheresienstadt døde på ethalvt år. For det meste afsult. Salle og nogle af deandre danskere klarede sigpå de pakker, de fik afdanske Røde Kors. Noglegange kunne danskerne givenoget af deres mad væk tilældre mennesker, hvis dehavde lidt til overs. Sallefortæller, at folk altid gikrundt med en ske og en lillekrukke i hånden. Danskernetømte nogle gange deresrester ned i en stor tønde,alle kunne tage af. De andrefangere kradsede alt detmad de kunne få op aftønden. ”Se det er sult, ”siger Salle.

Lus og lopperInde i de store kaserner varder fuldt med lus og lopper.Salle fortæller, at folk blevbidt af lusene og loppernehele tiden, og at de ogsådøde af det . Man havde ikkenoget modstandskraft. Detvar så slemt, at til sidstmåtte tyskerne tømmekasernerne og gasseindvendigt. Der måtte gånogle uger , før folk kunnekomme ind i igen. Der stankfrygteligt inde i kasernerne." Når man så kom ind, så varder som et tæppe på gulvet.Sort af døde lus og lopper, "

Skandinavien, altså Dan-mark, Sverige og Norge ernogle af de bedste lande,man kan bo i, " fortællerKhalil.,som er rigtig glad forat bo her.

Eksperten:"Det kan være rigtig svært atindvandre fra Afghanistan,fordi at man ikke kansproget og fordi at man skalopholde sig på et asylcenterhvor man bor i et stykke tidfør, man får opholdstil-ladelse og får lov til at blive iDanmark," sigerantropologen ChristIna Jagd

Sofie Williumsen, Lasse Nygaard,Lea Wong, Louise Le

Salle er i dag 80 år gammel og kan stadig tydelig huske oplevelsen.

FREDAG 31. OKTOBER 2014 POLITIKEN4

"Jeg følte, at jeg havde mistet alt"For fem år sidenblev JonathanRichter ramt af etlyn på HvidovreStadion, og hansliv blev ændret påfå sekunder.

1864Kan du godtlide at selemlæstelseog vold og krigi fjernsynet?

"Nogle mennesker har aldrig prøvet at få et kram"Dårlig opvækst erdet størsteproblem fornutidens unge

Faktaboks

på spil

på spil Emneord

Freja Marthin og Ida-Marie Æbeløe

Vi var i chok

ligere forskellen mellemselvværd og selvtillid, “medselvværd følger også selv-tillid, men du kan sagtenshave selvtillid uden at haveselvværd”. Mar-tin fortællerdertil også, at de unge typiskbliver tilknyttet dem pågrund af mistrivsel i fami-

lien. “Det kan være, at fareller mor er demente, og i ethalvt år ikke kan huske,hvem deres børn er”. Hanberetter også, at han noglegange får unge ind, derallerede er så knæk-ket afderes opvækst, at det kun ermuligt at lappe lidt på deres

Tvillingbroderen Simonog lillesøsteren Cecilia

Lige nu, imens du sidder oglæser det her, er der nogen,der flygter fra Syrien ellerbliver dræbt. Herhjemmefølger hele familienDanmark hver søndag aftenmed i en krig, der foregik150 år siden. Og vi føler osdejligt underholdt ved at sesoldater drage i krig. Men vived det jo alle sammen,gennem historie bøgerne, atslaget ved Slesvig var etslagtehus. Ja, det kan godtvære, at vores soldater i 1864var modige. De satte deresliv på spil for fædrelandet.De blev skudt, de døde på deværste og mest grusommemåder. Og det skal viunderholdes med. Men baretænk på, at i Syrien er alt dether virkelighed. Vi kenderikke til det - det gør de. Vilever i et land, hvor vi fårmad hver dag, har et sted atsove og vi mangler i dengrad ikke noget. Hvis der ernogen der har lov til atbrokke sig, er det dem fraSyrien. De dør, de bliverhængt, skudt, kun fordi degør oprør. Det er ikke fair.Man kan ikke beskrive deresmod. Op mod 200.000mennesker er ifølge FNallerede blevet dræbt underden syriske borgerkrig. Vibliver selv nødt til at tagemod til os, og gøre noget,ligesom i 1864, da de danskesoldater satte livet på spil.

selvværd, men de får aldrigmod på livet.Mod på livet igenDem der så får modet til-bage har været igennem enlang proces, nogen har væ-ret tilknyttet en rådgiver ifem år, og andre i en måned,det er en indivi-duel sag.Fælles for alle er processenom at komme videre. Det af-hænger meget af den ungesudfordring. Hvis han ellerhun er kriminel, handler detmeget om at klippe de kri-minelle for-bindelser og fåstyr på for-tiden og fokuserepå fremtiden. Hvis den ungeer han-dicappet, eller hardet dårligt rent mentalt,gælder det om at få snakketom deres tanker og fåopbygget noget selvværd,som de kan arbejde på.Ingen KærlighedDen dårlige opvækst er det

største problem. Den er fordet meste præget af vold,stoffer og svigt, og det gør,at de unge i nogle tilfældealdrig har oplevet leg oghygge. Det er det, der knæk-ker et ungt menneske. "Hvormå det være forfærdeligt,ikke at føle sig elsket af sineforældre" udtaler socialråd-giver Martin Hvass medføl-ende.En helt anden verdenImens snakken går inde i detlille lokale, begynder social-rådgiverne samtalerne medde unge rundt omkring i debeige farvede lænestole. He-le komplekset er blevet ind-rettet så fint så muligt. Udenfor vinduerne kan man hørede små børn, der løberrundt og leger på Hede-gårdsskolen, helt ufor-styr-ret af den verden der foregårfå meter væk

Solen oplyser det hvidtmal-ede lokale, og socialrådgiverMartin Hvass folder hæn-derne og sætter sig tilbage iden knirkende stol, ligesomhvis hans skulle snakke meden af sine unge. Martins jobsom socialråd-giver er atmotivere de enten krim-inelle eller på anden mådeudfordrede unge til at fåmod på livet, igen.Selvværd er vejen fremHan kigger med øjenbryn-ene højt hævet over briller-ne, imens han fortæller, omde ting de kigger efter hosde unge “Selvværdet er vir-kelig noget, vi prøver at gåind og arbejde med” udtalerMartin og uddyber yder-

"Jeg kan huske at vejret vardårligt, og at jeg ikkespillede særlig godt."svaredeJonas.Men det var ikke alt hvad derskete .. “ Jeg ser, at Jonas bliver heltstiv i kroppen og armenefalder ind til siden, og så gårhan bare forover med hovedfrontalt i jorden, “ udtalerJesper Skak Nielsen sig,modspilleren fra hvidovre.Lynet var . 3 spillere var slåetud, men kun en person blevliggende. Jesper SkakNielsens hurtige reaktion,var med til at redde Jonas´liv. Han gav hjertemassage iover 30 min, også selvomhjertestarten afslog togange.Jonas var død i 41 min.

"Jeg var ikke stærk nok tilselv at motivere, så jeg togligesom bare et ansigt på, ogkæmpede for dem”. Fortæl-ler Jonas “Det gik fremadmed helbredet, men ikkemed min psyke“Som månederne gik, star-tede processen og kampenmed, at komme videre. Jo-nas fortæller, at det var enrigtig, rigtig hård kamp,

som han endnu ikke er fær-dig med.Fx hver gang han er ude vedFCN stadion, må han styrefølelserne. Han for-tæller, atde stadig ser ham som endel af holdet og det gørondt, fordi det er han ikke.Det, der ud over hans fami-lies støtte hjalp ham rigtigmeget, var turen til Afrikamed BS og de 9 andre handi-

cappede. På turen skulle detil fods gå fra Namibia, tilVictoriavand-faldet og vid-ere til Zambia. Her lærteJonas, om det at have et målog det at have noget at kæm-pe for. Jonas fortalte os, athan under rejsen fik en mas-se redskaber til, at kommevidere og det har hjulpetham en hel del.

Syrien borgerkrig

•Danmark har sidenkonfliktens start ydet mereend 460 mio. kr.•Ni millioner syrere erdrevet på flugt, sidenkonflikten brød ud i foråret2011. Af dem har seks en halvmillion søgt tilflugt i Syrien,og 2,6 millioner er flygtet tilnabolande.

“Kan jeg bede om nogetjuice og en fjernbetjening “var Jonas´ første tanker efterat være vågnet fra koma,men ikke alle hans tankervar lige harmløse. Efter athan fik at vide, at han aldrigkom til at spille fodboldigen. Følte Jonas sig helt tomog fandt ikke nogen grundtil at være her

Jonathan Richter er i dag 29år i lykkeligt forhold ogpraktiserende pædagog påBrøndby Strand. Men det erførst fornyligt, at det erbegyndt at gå Jonas godt.Da Jonas rystet vendertilbage til livet, efter 11 dage ikoma, er hele familienDanmark selvfølgeligopdateret, men først ogfremmest er hans familie ogvenner lettet over, at deresJonas er tilbage hos dem. Oglige præcis Jonas´ familie ogvenner er en vigtig del afhans historie, de er hansmotivation til livet.

HG 4 life - her hænger de unge ud og slapper af fra hverdagen

Freja R. Marthin

Jonathan fik amputeret sit ben to til tre uger efter ulykken

Gustav ManthorpeIda- Marie Æbeløe

Foto: Christian Fossing

FREDAG 31. OKTOBER 2014POLITIKEN 5

Farvel til fast indtægtpå ny

Karoline Juul og NicolineMonika Krabbe

Herre i eget hus

Katrine Sejersgård ogNicoline Monika Krabbe

Helle har valgt atstarte helt forfra ,selvom hun førhavde fuld indtægt,og har fire børn hunskal forsørge. Hunhar arbejdet somdesigner i ti år , mennu har hun valgt atstarte forfra.

på ny

Anders Fanø stårbag det nyåbnedegalleri 'Designvvorks Gallery',i København Ø.Anders Fanøstidligere arbejdeblev nedlagt,og han stod der-efter uden jobog valgte så atgå den usikrevej og starte som selvstændig

Mod er at turde gøreting som ikke læggernaturligt for en

hvor det hele er startet?"Mod og frygt hænger jo påen eller anden mådesammen. Det er joselvfølgelig en anden frygt,end hvis man står oppe påen ti meter vippe. Og det eren anden frygt ,end hvisman står i en mørk kælder.Der kan man sige det er enfysisk følelse. Og der kanman jo så sige at når manførst er sprunget ud i det, såved jeg ikke om man blivermere modig, det gør man jomåske nok, jo mere manprøver og jo mere det lykkes,det gør måske også man tørkaste sig ud i det. Jo så detgør jeg jo nok lidt."Føler du at du har opnåetdet du ville med at startedin egen butik?"Jeg er jo kun lige gået igang. Så altså det er jo stadig

lige i begyndelsen,så detkræver lidt mere tid indenjeg kan sige, at jeg har nåetdet jeg gerne ville. "Har du på nogettidspunkt mistet modet?"Nej det syntes jeg ikkeendnu, altså jeg flyver stadigpå den lysegrønne sky.Selvom der er nogle op ogned ture så har jeg ikkemistet modet endnu"

Anders Fanø har valgt atsatse med en ny forretningda han godt kunne tænkesig at være herre i eget hus,og selv have indflydelse påtingene og selv tage kampenop som selvstændig.Anders Fanø har holdt enmasse forskellige arrange-menter. Der er nogle afarrangementerne der ergået godt og nogle der ergået mindre godt., i forholdtil hvad Anders Fanø havdeforventet.Føler du dig mere modignu,

Hvorfor har du valgt atstarte fuldstændig forframed jobbet?

"Hele familien må jo leve afmin inkomst , indtil Andersbegynder at få en højereindkomst." En af de vigtigsteting Tina Fanø har gjort forat støtte Anders Fanøgennem hele forløbet er athjælpe ham op om alt detnye han har laver. Selvomder er nogle tider hvor detgår ned af bakke for galleriet, prøver de bare at tage ethalvt år ad gangen.Har du på nogettidspunkt tvivlet påAnders?"Anders er rigtig god tilsådan noget, så jeg haraldrig tvivlet på ham. Detder kan være svært erhvordan man for enforretning op at køre, det erikke fordi at jeg har tvivletpå Anders om at det er detrigtige koncept. Så jeg harikke tvivlet på Anders."

havde nogle udfordringer idet job jeg havde før. Jeg harlavet det arbejde i ti år. Nårman kan det hele pårygraden, og man ikke rigtigføler sig udfordret, såtænkte jeg, at nu var det påtide at starte med noget nyt,.Så valgte jeg at sige mit jobop, og starte forfra.Syntes du selv det varmodigt at starte forfra?Jeg synes det var modigt iden forbindelse, at jeg skullesige mit arbejde op. Jegskulle stoppe alting,velvidende at jeg stadighavde en familie jeg skulleforsørge, og faktisk ikkevidste om jeg kom ind.Hvad er mod for dig?” Mod er at turde gøre nogleting som ikke ligger

naturligt for en, Fald-skærmsudspring for mig ermod.”Det værste, Helle kan fores-tille sig, ville helt klart væreat komme ud til en ulykke,hvor der ligger et barn, somer afgået ved døden.Føler du dig mere modignu, hvor du er startet påudannelsen?”Jeg får lige pludselig enanden rolle i samfundet. Jegkan godt mærke at jeg skalpasse på hvad jeg siger ting.

Kjeld stoppede i politiet forseks år siden og siger:"Efter jeg har været ipolitietforstår jeg at

bedømme ting. Jeg kanbedre overskue vandskeligesituationer.""Det værste jeg har væretudefor er at jeg skullefortælle et ungt forældre parat deres datter var død. Detglemmer jeg aldrig." SvarerKjeld ligeså stille”Det bedste råd til en nypolitibetjent ville være: paspå dig selv og brug dinsunde fornuft. "

På ny

Foto: Karoline Juul

Helle har bedt os om ikke atfå sit efternavn i avisen.

Helle forbereder sig påopgaverne til imorgen.

Foto: Karoline Juul

Helle

Anders Fanø

Hvad sigerægtefællen?

"Altså hvad jeg laver tilerhverv, det har jeg valgtfordi at jeg ikke rigtig

Jeg flyver stadig på denlysegrønne sky.

Anders Fanø står i butikken og kikker på de nyestevarer.

Betjentens goderåd.

FREDAG 31. OKTOBER 2014 POLITIKEN6

Sport eller fest

Ekstreme sport derkræver mod:Adventure race ,Bungyjump , BASE jump ,Faldskærmsudspring ,Hanggliding ,skateboard,Paragliding ,Marathon,Triatlon og Dakar Rally

kilder: wikipedia

Thedor Dornonville de la CourAbsalon Laustsen

Mod, holdånd, dedikation ogglæde er de fire holdværdier i FCNordsjælland, som de går megetop i.

Charlie WesselLuca Myrup

Mod, holdånd, dedikation og glædeGamlemenneskerhader minsport

Anne Cecilie Dornonville la Cour jubler, hun har lige scoretmod København Håndbold.

spille igen. Jeg kan ikke rig-tig se, hvad jeg skulle brugemine dage på, hvis jeg ikkespillede håndbold”. Hunskriver, at hun tit er nervøsinden en vigtig kamp, mennår vi spørger, hvad hun gørfor at finde modet, svarer

hun ”Jeg har altid modet.Det at være nervøs er heltanderledes. Jeg tror, manspiller bedst, hvis man erlidt nervøs, for så er man og-så tændt”. Det er en attitude,der har bragt hende langt,allerede som 21-årig har hun

Solen står højt og skinnerned på de rødgule sæder. FCNordsjælland er i gang medat varme op. Det lader til, atmoralen er høj, selvom detabte dagen inden. Mensspillerne går og løber ogsparker lidt til bolden, gørtrænerne klar til træning.Presseansvarlig Tobias Skan-ning kommer over til os ogsiger, at vi godt kan få lov atsnakke med Kasper Lorent-zen og Ólafur Kristjáns-son,men Kasper Lorentzen skallige blive færdig med attræne. Vi siger tak og gårover og hilser på Ólafur.Ólafur KristjánsonHan kigger lidt omkring,men virker stadig afslappet.Han sidder og kigger påstadion, hvor de fire klub-værdier står. Han kører hån-den over sin skaldede isse,holder sig for munden ogkigger tænkende rundt.Mens vi sidder og snakkermed Ólafur, er første holdeti gang med at spille en lillekamp foran os på to tre-mands mål. Der virker til, atstemingen er god. Spillerneer glade og vilje fejler ikkenoget. Andet holdet liggerog i den anden ligger i denanden ende af banen og

styrketræner.I FC Nordsjælland gør deikke noget specielt for atholde de fire klubværdier,de prøver bare at gøre det tilen ting, de har liggende ibaghovedet. Det virker somom at spillerne har det sjovtog er glade men stadig enge-geret.Hos Ólafur Kristjánsson erdet vigtigt for ham, at nårhan kommer på arbejde, vi-ser han et overskud på glæ-de og mod. I FC Nord-sjælland elsker de glæde forat spille og glæde for demugeligheder, de har.”Holdånd er det, at være ethold. Det er ikke holdet, derfår succes gennem en spil-ler, det er en spiller, der fårsucces gennem sit hold.”FC Nordsjælland går megetop i at, man tænker over de4 klubværdier.”Hvordan kan du mærke, atspillerne har tabt en kamp?””Det er jo verbalt og fysik, dukan se det på deres krop-sprog og deres måde at kom-me ind om morgen. Manskal have modet til at tacklemodgang.”Når FC Nordsjælland er i endårlige periode, kommer deop igen ved at vise de 4 klub-

værdier og det værste mankan gøre, er at vise nega-tivitet. ”Glasset er jo ikkehalvt tomt, men halvt fyldt.”Ólafur Kristjánsson prøverat holde modet oppe og ikkelade sig påvirke, hvis nogetgår ham på, og prøver atvære fokuseret under kamp-ene.Første holdet som spillededagen inden går i omklæd-ningsrummet men de andrebliver stadig fordi de stadighar kræfter tilbage, menKasper Lorentzen kommerover til os, og vi gør os klartil, at stille ham noglespørgsmål.Kasper Lorentzen” Hvordan kan du mærke, atholdet har de fire hold-værdier: holdånd, mod, de-dikation og glæde?

I FC Nordsjælland er de ikketilfredse, med det de er nåettil. De vil altid udvikle sigikke bare som spiller, menogså som hold. I FC Nord-sjælland synes de, at det ikkeer så svært at vinde efter etnederlag, fordi så er du baresulten efter en sejrer. Selv-om de prøver, at glemmefodboldlivet derhjemme, såkan de ikke.

nemlig spillet for både ud-viklingslandsholdet, lands-holdet og i den bedste dan-ske kvinde-liga.

Ikke altid lige sjovtMen det er ikke altid ligesjovt at være håndboldspil-ler. Vi har skrevet med AnneCecilies far, Kreesten Meld-gaard Madsen, og vi spurgte,om han synes, at det var mo-digt af hende at bruge såmeget tid og energi påhåndbold. "Det har naturlig-vis betydet, at der er tinghun har måttet vælge fra"svarer Kreesten, og uddyber:"Hun har valgt mange festerfra, fordi hun skulle træneel-ler spille kamp dagenefter. Hun har også boet i Vi-borg, mens vi boede i Køben-havn, da hun kun var 16 år."I sin tid på Viborg håndbold-college kom hun på Viborgs1.hold, og spillede noglekampe. Men efter noget tidbegyndte hun at få mindrespilletid og side over gangpå gang til de vigtige kampe

i. Derfor besluttede hun sigfor at prøve noget nyt, hunblev lejet ud til Silkeborg-Voel KFUM. I Silkeborg blevhun hurtigt en bærendespiller, og da lejekontraktenløb ud, skyndte hun sig atskrive en 2-årig kontrakt.Men ligesom alle andre pro-fessionelle sportsudøverehar Anne Cecilie også døjetmed skader. Hun har i sinetidligere dage haft bøvl medsit ene knæ, og har måttettakke nej til landsholdslejrpå grund af et træthedsbrudi foden. For nogle uger sidenringede Jan Pytlick (lands-holdstræneren), og hun fikigen tilbuddet om trænings-lejr den sjette oktober. Huntog til træningslejr, og træ-nede ifølge Jan Pytlick rigtiggodt. Derfor blev hun ud-taget til 3 kampe, og fik spill-etid i en af dem. Hun sco-rede sit første landsholdsm-ål cirka 10 meter ude fra,med et skud som Jan Pytlickkalder ”sindssygt hårdt”.

Anne Cecilie Dornonville de laCour har spillet håndbold,siden hun var 6 år gammel. DaAnne Cecilie gik ud af folke-skolen, flyttede hun med detsamme til Viborg håndbold-college. Der spillede hun i nog-le år, blandt andet for Viborgs1.hold.

Det modige ved skateboarder, når man laver stunts. Nårdu laver tricks på skate-board, skal du have megetmod. Du skal kunne klareknobs både fysik og psykisk.Fx når du skal lave tricks udover store trapper, ellergelændere skal du altid kun-ne lave en god ollie .En ollieer, hvor du trykker ned meddin bagerste fod i tailen påboardet, og slider din for-reste fod op af boardet. Såudfører du et hop, og det eren ollie. Du får blå mærker,hudafskrabninger,forstuvede arme eller ben ogi værste fald, falde og bræk-ke dem. Du bliver noglegange sur, irriteret, gal ellertrist, når tingene ikkelykkedes. Til gengæld kanman blive stolt, glad ogtilfreds når det til sidstlykkes at hoppe ud overtrapperne eller hoppe op pågelænderet og udfører tric-ket.Desværre oplever jeg ofte, atgamle mennesker svinermig til med fordomsfuldekommentarer. For eksempelsiger de: ”Få dig et liv”, ”kandu ikke finde et andet stedog lave din åndsvage ting”Sådan nogle ord bliver jegrigtig sur og ked af over. Jegkan ikke se nogen grund tilat sige det, fordi jeg gør demikke noget. Jeg tror de gørdet, fordi de har en dårligdag. Der skal være plads tilalle, der vil dyrke den sport,de vil, uden det bliver kri-tiseret. Så jeg vil gerne have,at man får et nyt synspunktpå skateboarding i Danmarkog ikke har fordomme overfor skatere.

Motivationen svigter ikkeVi spurgte Anne Cecilie, omhun undervejs har mistetmodet på håndbold, hunsvarede: " Jeg tror aldrig, jegfor alvor har mistet motiva-tionen. Jeg har altid elsket atspille håndbold. Jeg havdeto uger, hvor jeg ikke villetræne, fordi jeg havde slåetop med en kæreste, men såsnart jeg kom over det, såhavde jeg meget lyst til at

Fotograf: Silkeborg-Voel Fotograf

på hjemmebanepå hjemmebane

PÅ HJEMMEBANE

Læserbrev Absalon Laustsen

LIlle kamp fra FC Nordsjællandtræning på Farum park den 28oktober.

Foto: Luca Løcke Myrup

Det er ik` holdet der fårsucces gennem enspiller, det er en spillerder skal få succesgennem sit hold.

FREDAG 31. OKTOBER 2014POLITIKEN 7

På den sjove sidePå bagsiden

Hvad får manud af livet, hvisman ikke tagernogle chancer?

Lea Wong, Louise Le

Kræver det mod at

I hvilken situation i dit liv manglede dumod?

Vox pop

Sigrid, 14 år, skoleelev.”Sige nej til gruppepres.”

En bangebuks errædselslagen for sin egenskygge. Det værste er at hanikke kan løbe fra den.Bangebuksen tør ikke se enfilm, fordi den er foruhyggelig. Han vil ikke værepå de sociale medier, fordihan er bange for popopreklamer, de er nemlig altfor skræmmende. Når haner sulten spiser han aldrigdåsetun, fordi han tror denvil springe på ham, når hanåbner den. Derudover tørhan ikke spise mad der erunder 15 grader, han ernemlig bange for at fåhjernefrys. Han drikker altidvand. Aldrig sodavand, fortænk hvis han blev ramt afboble bruset. Bangebuksentør heller ikke gå udenfor,fordi han har angst for sortekatte. Han er megetovertroisk, så der er ingenspejle i hans hus. Tænk hvishan kom til at smadre dem,det ville betyde syv årsulykke. Selv når dørklokkenringer, lader han som omder ikke er nogen hjemme.Han er ikke modig nok til atåbne. På hans værelse harhan ingen vinduer, han tørikke at nærme sig solen, forhan er bange for at blivesolbrændt. Bangebuksen tøraldrig at være sig selv, såderfor efterligner hanGrisling. Grisling er han fanaf og han beundrer især deflotte pink og lyserødefarver. Bangebuksen villeønske at han selv kunnehave de samme farver.Derudover har han aldrigsko på, han er bange atsnørebåndene går op, så hansnubler. Når bangebuksener rigtig bange går hanrundt med krydsede, fingrerfor han tror at det ophæveruheld.For at være sikker går hanogså rundt med en firkløveri lommen, for han håber atdet vil bringe held.

Kort sagt… Hvis man er enbangebuks, har man intetmod på livet.

1: Hvad har man når man ermodig ?

2: Hvad er en superhelt?

3: Et andet ord for bange?

4: Man er på _____ når manflygter.

5: Hvad kan man dyrke?

6: Jeg elsker mit___ fordi jegtjener mange penge.

7: Jeg har fået min_____ pågymnasiet.

8: Man kan sætte livet på ___

9: Jeg er foran altså på ____af avisen.

10: Jeg er bag på altså på____ af avisen.

11: Det bedste på en ____ erbagsiden og forsiden.

12: Jeg elsker ____ fordi vilaver avis.

- få bank?- sægle hash?- tage stoffer?- være pyroman?- være racist?- ryge?- være alkoholiker?- mobbe andre?- lyve?- være pinlig?- være barnlig?

Nej, det er bare for dumt

Axel, 12 år, skoleelev.”Det var nok da jeg skulle spillemin første koncert på guitar.”

Mille, 26 år, studerende.”Føde ham her.”

Rasmus, 14 år, tennistræner.”Spørge hende her omkærester.”

Anna, 14 år, skoleelev.”Når man skal fremlægge.”

Hanne, 70 år, husmor.”Når jeg kører bil og ikke kanfinde vej.”

Michael, 70 år, sælger ,Politiken. ”Det var nok dengang, hvor jegvar spejder og skulle overnatte itelt uden lys.”

Dagens vejrmelding:

Klassens temperaturryger i vejret. Svedenløber ned ad dehårdt arbejdendesyvende klasseselever. Modet topperop over skalaen! Deter deadline i dag ,ogbare tanken omkonkurrencen,fylderdem med mod!

Bangebuksen.er bange for sin egen skygge. Af Lea Wong

Krydsord af Oscar Dyson

FREDAG 31. OKTOBER 2014 POLITIKEN8