345det - Januar 2013 - 2 udgave.DOC) · tik for dagtilbud, skoler/SFO og Ungdomsskolen, og skal danne grundlag for, at personale og forældre- og skolebe-styrelser har fokus på at

MASTERPLAN

Folkeskoleområdet 2012

December 2012 2. udgave

2

Indholdsfortegnelse Side

1. Indledning 3 1.1. Formål

1.1.1. Baggrund og udarbejdelse 3 3

1.2. Politikker 3 1.3. Vision for Folkeskolen 4 1.4. Digitalisering 4

2. Resumé 6 3. Statusanalyse af Folkeskoleområdet

8

3.1. Analyse på elevtalsudvikling, skolestørrelser og klassekvotienter 9 3.2. Analyse af renoverings- og vedligeholdelsesbehov 10 3.3. Analyse på digitaliseringsstrategi 11 3.4. Analyse på specialtilbud 12 3.5. Analyse af skolens ressourcetildeling og – fordeling 13

4. Udviklingsperspektiver 15

4.1. Udviklingsperspektiver i de fysiske anlæg 15 4.2. Udviklingsperspektiver i indholdsdelen 16

5. Forslag til ”Fremtidens skole” i Brønderslev Kommune 19

5.1. Indledning 19 5.2. Fra nuværende skolestruktur til ’Fremtidens skole’ 19 5.3. Større enheder med ungemiljøer 20

5.3.1. ’Fremtidens skole’ har fire skoledistrikter med ungemiljøer 5.3.1.1. Skoledistrikt Dronninglund 5.3.1.2. Skoledistrikt Hjallerup 5.3.1.3. Skoledistrikt Brønderslev 5.3.1.3.1. Alternativ 1 5.3.1.3.2. Alternativ 2

20 22 23 24 24 28

5.4. Politiske fokuspunkter ved etablering af større enheder 32 5.4.1. Fleksible læringsmiljøer 5.4.2. Inklusion 5.4.3. Ungemiljøer

32 33 34

5.5. Bemærkninger ift. implementering af større enheder 5.6. Afslutning

6. Bilag

35 36

38

6.1. Faktuelle oplysninger om kommunens skoler 39 6.2. Oversigt over AKT-klasser, erhvervsklasser, modtageklasser og specialklasser

56

6.3. Elevtalsudvikling i skoledistrikter og i Brønderslev Kommune 61 6.4. Skolestørrelser 62 6.5. Klassekvotienter 63 6.6. Beregning af besparelse ved etablering af overbygningsskoler 64 6.7. Køb af specialtilbud i andre kommuner 65 6.8. Notat vedr. besparelser ved nedlæggelse af skoler 6.9. Oversigt over skolernes udgifter pr. elev 6.10. Bekendtgørelse om procedurer ved skolenedlæggelse (BEK nr. 615 af 19/7 1993)

66 68 69

3

1. Indledning 1.1. Formål Masterplanen er udarbejdet på politisk initiativ, og er et resultat af budgetaftalen for 2012. For at give et optimalt grundlag for fastsættelse af politiske mål beskriver Masterplanen sta-tus i forhold til kommunens folkeskoler, men den peger også på udviklingsperspektiver og kan derfor også anvendes til at sætte scenen i forhold til mulige, fremtidige og bæredygtige scenarier for skoleområdet. 1.1.1. Baggrund og udarbejdelse Masterplanen er udarbejdet af skolechef Jakob Ryttersgaard i samarbejde med udviklings-konsulent for skoleområdet Lone Bojesen, økonomikonsulent Ann Toft og udviklingskonsu-lent i Udvikling og Planlægning Hanne Jakobsen. Desuden har skoleledergruppen været inddraget i processen og bidraget til afsnittene om skolens udviklingsperspektiver. Første udgave af Masterplan for Folkeskoleområdet 2012 blev præsenteret for Byrådet på et temamøde den 25. april 2012. Efterfølgende har Børne- og Skoleudvalget arbejdet med ma-sterplanen bl.a. på et udvalgsseminar den 22. – 23. august 2012, og senest har udvalg, sko-leledere og bestyrelsesrepræsentanter drøftet masterplanen. Processen har resulteret i en 2. udgave, hvor vægten er lagt på at indfri målet om fleksible læringsmiljøer og inklusion med motivation og læring for den enkelte. Masterplanen 2. udga-ve indeholder således også et konkret forslag til ’Fremtidens skole’ for Brønderslev Kommu-ne. 1.2. Politikker På børne- og ungeområdet er Den Sammenhængende Børnepolitik den overordnede og fæl-les politik, som skal medvirke til at spinde en rød tråd gennem alle tilbud til børn og unge. Visionen er at skabe rammerne for det gode børne- og ung-domsliv, og de politiske målsætninger i børnepolitikken skal derfor ses som en paraply for alle områder indenfor kommu-nens børne- og ungeområde. Politiske målsætninger:

• Alle børn og unge har ret til en god udvikling og et rigt livsindhold

• Familien er fundamentet i børn og unges liv • Brønderslev Kommune arbejder for at sikre et godt

børne- og ungdomsliv med høj kvalitet i kommunens tilbud

Sammen med et fælles børne- og familiesyn skal børnepoli-tikken tegne det billede, som Brønderslev Kommune ønsker, skal præge de enkelte afdelingers/ enheders handlinger og service i forhold til børn og unge.

Sammenhængende Børnepolitik

• en rød tråd gennem al-

le tilbud til børn og un-ge

• rammer for det gode

børne- og ungdomsliv

4

Kommunens politik for Kost & Bevægelse er en fælles poli-tik for dagtilbud, skoler/SFO og Ungdomsskolen, og skal danne grundlag for, at personale og forældre- og skolebe-styrelser har fokus på at integrere kost og bevægelse aktivt i hverdagen. Målet er, at kommunens børn og unge får et sundt funda-ment at bygge videre på i livet, og at sund kost og bevæ-gelse bliver en naturlig del af hverdagen. 1.3. Vision for Folkeskolen Folkeskoleområdet står overfor store udfordringer de kommende år. Et stort antal lærere og ledere går på pension, mange af skolebygningerne trænger til et løft, og samlet set har kommunen en tværfaglig, fælles udfordring i at få flere unge gennem en ungdomsuddannel-se1. Men også den pædagogiske og samfundsmæssige opgave flytter sig i disse år mod en in-kluderende skole med fleksible læringsmiljøer. Skal denne opgave løses forudsætter det nye organiseringsformer og metoder, ny teknologi og nye kompetencer i skolen. Med henblik på at forberede og udvikle kommunens skoler til fremtiden blev der over efteråret/vinteren 2011/2012 gen-nemført en visionsproces. En proces som var kendetegnet ved høj grad af medinddragelse af både børn og voksne og med et stort engagement til følge. Resultatet er visionen: ’FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden’. Visionen blev godkendt af Byrådet i juni 2012, og det er By-rådets ønske, at visionen skal fungere som en fælles og overordnet ramme for de fremtidige initiativer, der skal ud-vikles og implementeres på Folkeskoleområdet. 1.4. Digitalisering Hele Børne- og Kulturområdet står over for store udfordringer. Udfordringer, som kræver ny-tænkning og forandring, og som bl.a. forventes imødekommet ved en øget digitalisering. KL udsendte i 2010 et udspil om Nysyn på folkeskolen. I dette udspil var der fokus på it-baseret undervisning, lærernes it-kompetencer samt it-baserede læremidler og læringsmål, som skal fremme elevernes læring og it-kompetencer. Med dette initiativ forventes danske børn i fremtiden at være i stand til at klare sig i konkurrencen blandt verdens bedste. Initiativerne er videreført i Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015, og for Folkeskoleområdet er der udarbejdet tre projektbeskrivelser.

1 Seneste tal viser, at 91 % af de unge i Brønderslev Kommune forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse (Kilde: Profil-tal, Undervisningsministeriet hjemmeside).

Vision

Kost & Bevægelse • Et sundt fundament i

livet • Sund kost og bevæ-

gelse som en naturlig del af hverdagen

5

De tre projekter er Folkeskoleområdet og Brønderslev Kommune forpligtet på at arbejde med. De er derfor også indarbejdet i visionen, og skolerne arbejder med projekter-ne via skoleplanerne.

Digitale projekter på Folkeskoleområdet 1. Den Digitale Folkesko-

le – digitale læremidler, digitalisering af læ-ringsmål og digitale læ-ringsformer

2. It-infrastruktur i folke-

skolen 3. Digital kommunikation

og vidensdeling i folke-skolen

6

2. Resumé Masterplanen er delt op i tre dele, og første del er en analyse, som forholder sig til status på følgende udvalgte områder:

• Elevtalsudvikling i skoledistriktet • Skolernes renoverings- og vedligeholdelsesbehov • Digitalisering • Specialundervisning • Ressourcetildeling

Efter analysedelen beskrives potentielle udviklingsperspek-tiver på Folkeskoleområdet, og Masterplanen afsluttes med et forslag til, hvorledes Brønderslev Kommune i fremtiden kan sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen til glæde for kommunens børn og unge. Sidst i masterplanen findes en række uddybende bilag, herunder bilag med fak-tuelle oplysninger om den enkelte skole. Generelt vidner Masterplanen om, at kommunens skoler står over for væsentlige og spændende udfordringer såvel i den nærmeste fremtid som på længere sigt. Analysen af Folkeskoleområdet viser: Der er meget store forskelle på skolernes gennemsnitlige klassekvotienter. Dette bør imødekommes med en bedre kapacitetsudnyttelse, som vil kunne frigøre økonomiske ressourcer til mere undervisning, it og kompetenceudvik-ling. På det bygningsmæssige og digitale område venter der be-tydelige investeringsudgifter. Opgørelsen fra kommunens bygningsafdeling viser et renoverings- og vedligeholdel-sesbehov på ca. 86 mio. kr. KLK har foretaget en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning. Analysen peger på, at der er behov for at arbejde i retning af en øget inklusionskultur på skolerne. Men det vil også være relevant at lave en økonomisk om-fordeling fra specialområdet til normalundervisningen. En sådan omfordeling vil gøre det muligt for skolerne at opti-mere deres specialpædagogiske tiltag, og så er der i højere grad end i dag behov for at kunne inddrage den special-pædagogiske viden fra specialtilbuddene i almenskolen. Overordnet set er det nødvendigt at se på, hvorledes vi skaber et økonomisk robust skole-væsen ud fra en tildelingsmodel, der skaber bæredygtighed – økonomisk og fagligt - på alle skoler. Forslaget til ’Fremtidens skole’ i Brønderslev Kommune indeholder:

• Nedlæggelse af nuværende skoledistrikter og etablering af fire store enheder a. Skoledistrikt Dronninglund (Dronninglund, Asaa og Agersted) b. Skoledistrikt Hjallerup (Hjallerup, Klokkerholm og Flauenskjold) c. To skoledistrikter i Brønderslev (2 alternativer)

Analysen sam-menholdt med beskrivelse af udviklingsper-

spektiver

- giver baggrund for følgende anbefalin-

ger til masterplan for Folkeskoleområdet:

• Skolerne får en størrel-

se, som gør dem fagligt robuste, og som sikrer en effektiv ressource-udnyttelse

• Skolestrukturen ænd-

res således, at alle kommunens special-klasser tilknyttes al-menskoler

• Den nuværende tilde-

lingsmodel ændres • En eventuel ressource-

optimering bør anven-des til et kvalitetsløft – bl.a. i form af efterud-dannelse, it-optimering og fleksible læringsmil-jøer

7

Alternativ 1 • Skoledistrikt Hedegårdsskolen (Hedegårdsskolen, Thise, Skolegade og

Serritslev) • Skoledistrikt Søndergade (Søndergade, Ø. Brønderslev og Toftegårds-

skolen) Alternativ 2

• Skoledistrikt Søndergade (Søndergade, Thise og Ø. Brønderslev) • Skoledistrikt Skolegade (Skolegade, Serritslev, Toftegårdsskolen) • Skoledistrikt Hedegårdsskolen 7.-10. klasse

• Etablering af ungemiljøer

a. Dronninglund Skole 0.-10. klasse (øvrige skoler i distriktet 0.-6. klasse) b. Hjallerup Skole 0.-9. klasse (øvrige skoler i distriktet 0.-6. klasse) c. Brønderslev

• Alternativ 1 – Hedegårdsskolen 0.-10. klasse og Søndergades Skole 0.-9. klasse (øvrige skoler i distriktet 0.-6. klasse)

• Alternativ 2 – Hedegårdsskolen 7.-10. klasse (øvrige skoler 0.-6. klas-se)

• Tilknytning af alle specialklasser til almenskoler

Når endelig beslutning omkring distriktsstrukturen foreligger placeres specialklasser-ne i hht. den nye distriktsstruktur.

8

3. Statusanalyse af Folkeskoleområdet En analyse af udviklingen i elevtallet, skolernes renove-rings- og vedligeholdelsesbehov, digitalisering, specialun-dervisningen og ressourcetildelingen peger på en række udfordringer på Folkeskoleområdet. De enkelte analysepunkter er beskrevet i nedenstående af-snit 3.1.-3.5, men sammenfattende set peger analysen på følgende udfordringer: 1. Nedgangen i elevtal i de mindre bysamfund medfører ikke færre klasser, da en stor del af disse skoler i forvejen er en-keltsporede (dvs. én klasse på hver årgang). Hertil kommer at klasseoptimering på tværs af skoler ikke er muligt med eksisterende skoledistrikter. Etablering af større skoledi-strikter vil give en bedre kapacitetsudnyttelse, hvorved der vil kunne frigøres økonomiske ressourcer til bl.a. mere un-dervisning, kompetenceudvikling og it. 2. Ud over et samlet renoveringsbehov på ca. 86 mio. kr. er der på Folkeskoleområdet også behov for opbygning af fleksible læringsmiljøer og forberedelsesmuligheder for læ-rerne på skolerne. En strukturændring vil give mulighed for bedre kapacitetsudnyttelse, ligesom der vil være mulighed for frigørelse af bygninger til andet formål. 3. De kommende år forudses en større digitalisering af folke-skolen. Der er mulighed for at søge om økonomiske støtte gennem Velfærdsfonden for teknologi. Det forventes ikke, at støtte-mulighederne vil kunne dække det fulde investeringsbehov, hvorfor det også vil kræve betydelige investeringer både på den enkelte skole og fælleskommunalt. 4. Det er hensigtsmæssigt at revurdere den fysiske placering af specialundervisningen, så alle specialundervisningstilbud er placeret på en distriktsskole. Dette vil medføre en større udbredelse af de specialpædagogiske kompetencer i al-menundervisningen, og vil styrke elevernes mulighed for at have nær tilknytning til kammerater i almenområdet. Det er også aktuelt at kigge på en omfordeling af ressour-cerne fra specialområdet til almenområdet. En omfordeling vil gøre det muligt for skolerne at iværksætte specialpæda-gogiske tiltag og støtte for eleverne, som understøtter op-bygningen af en inklusionskultur. 5. De mindste skoler er i særlig grad udfordret af at skulle lave samlæsninger på tværs af klassetrin. Den nuværende res-sourcetildelingsmodel skal derfor revurderes, så der skabes den nødvendige bæredygtighed.

Udfordringer og løsninger på

Folkeskoleom-rådet

Analysen viser:

1. Udfordring: Ingen mulig-hed for klasseoptimering på skoler med få spor Løsning: Større skoledistrikter 2. Udfordring: Betydelige in-vesteringer på det byg-ningsmæssige område Løsning: Strukturændring med an-vendelse af færre bygnin-ger 3. Udfordring: Betydelige in-vesteringer til digitalisering Delvis løsning: Støttemuligheder hos Vel-færdsfonden for teknologi, men kræver medfinansie-ring 4. Udfordring: Forbedre sko-lernes inkluderende læ-ringsmiljøer Løsning: • Vurdere placering af

specialtilbud • Opbygge en inklusions-

kultur • Økonomisk omfordeling 5. Udfordring: Nuværende ressourcetildelingsmodel sætter de mindste skoler under pres Løsning: • Større enheder (skole-

distrikter) • Ny tildelingsmodel • Genforhandling af læ-

rernes arbejdstidsaftale

9

3.1. Analyse på elevtalsudvikling, skolestørrelser og klassekvotienter Elevtalsudviklingen generelt Datamaterialet som ligger til grund for analysen af elevtalsudviklingen har udgangspunkt i Danmarks Statistik2, og viser, at elevtallet de næste 10 år er status quo – men med en svagt stigende tendens. Elevtallet vil svinge fra år til år, og forventes at toppe i 2016. Elevtalsudviklingen i nuværende skoledistrikter Udviklingstendenserne peger særligt på faldende elevtal på skoler omkring de mindre by-samfund – Agersted, Flauenskjold, Klokkerholm, Serritslev, Thise, Jerslev og Øster Brøn-derslev. En undtagelse er dog Asaa, som her og nu har et svagt stigende elevtal. Den for-ventede nedgang i elevtallet i de nævnte byer er forskellig fra skoledistrikt til skoledistrikt, og spænder fra et fald på 0,5 % til 12,9 %. Omkring de større byer peger udviklingstendenserne på både stigning og nedgang i elevtal-let. I skoledistriktet tilhørende Dronninglund Skole forventes en stigning i elevtallet, mens elevtallet i skoledistriktet tilhørende Hjallerup Skole, forventes en mindre nedgang. I Brøn-derslev by synes elevtalsudviklingen samlet set at stige, men der tegner sig store forskelle skoledistrikterne imellem. I skoledistrikterne tilhørende Hedegårdsskolen og Søndergades Skole forventes en nedgang i elevtallet, mens der for skoledistriktet tilhørende Skolegades Skole synes at være en positiv fremgang. Skolestørrelser og antal spor I Brønderslev Kommune er der meget store forskelle i skolernes størrelser (se bilag 6.4.). Således spænder skolerne fra 78 elever til 730 elever3. I denne sammenhæng bør det næv-nes, at kommunens 10. klassecentre er placeret på henholdsvis Dronninglund Skole og He-degårdsskolen, som er de to største skoler. På Dronninglund Skole er der 55 elever i 10. klasserne, mens 83 elever går i 10. klasse på Hedegårdsskolen. Ud over skolestørrelse vidner den nuværende skolestruktur også om store variationer i antal-let af spor (antal klasser) på de enkelte klassetrin.

• Skolerne Agersted, Flauenskjold, Serritslev og Thise har 1 spor • Klokkerholm Skole, Toftegårdsskolen og Asaa Skole har 1-2 spor • Skolegades Skole og Øster Brønderslev Skole er organiseret med 2 spor • Dronninglund Skole, Hedegårdsskolen, Hjallerup Skole og Søndergades Skole har 2-

3 spor Klassekvotienter og ressourcetildelingsmodel I forhold til klassekvotienten (se bilag 6.5.) er der også meget store variationer skolerne imel-lem. Den gennemsnitlige klassekvotient spænder fra 11,14 (Serritslev Skole) til 22,97 (Dron-ninglund Skole). Dette giver for kommunen som helhed en gennemsnitlig klassekvotient på 18,24 i Brønderslev Kommune. Til sammenligning var den gennemsnitlige klassekvotient i 2010 på landsplan 19,8 elever5. Den nuværende ressourcetildelingsmodel bygger i væsentlig grad på antallet af klasser. For skoler med de højeste klassekvotienter betyder dette færre omkostninger pr. elev end på skoler med lavere klassekvotienter. Faktuelt vidner de opgjorte gennemsnitsudgifter pr. elev inkl. indtægter fra andre kommuner om væsentlige forskelle mellem kommunens skoler. Ud-

2 Danmarks Statistik beregner på baggrund af faktuelle tal, og fremskriver en prognose på baggrund af foregående års faktuelle oplysninger og tal. Talmaterialet for elever i folkeskolen bygger på elever i alderen 6-16 år, men det totale tal vil ikke stemme overens med de fak-tuelle tal i kommunens skoler, da nogle af de 16 årige kan være indskrevet på en ungdomsuddannelse, efterskole eller privat-skole, eller der kan være elever, som benytter et skoletilbud udenfor kommunen. 3 Elevtallene er fra skoleåret 2011/12. 4 Udregnet med udgangspunkt i grundskolens almenklasser. Tallene er fra skoleåret 2011/12. 5 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR111.pdf

10

giften pr. elev varierer i 2011 fra 35.096,00 kr. til 51.305,00 kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) (se bilag 6.9.). Skolernes Rejsehold vurderer, at en bæredygtig og optimal skoledrift – såvel fagligt som økonomisk – i dag forudsætter minimum 3 spor (klasser) på hver årgang. Masterplanens af-snit 5 beskriver, hvordan øgede klassekvotienter kan give en mere effektiv ressourceudnyt-telse ved etablering af større skoledistrikter med ungemiljøer. 3.2. Analyse af renoverings- og vedligeholdelsesbehov Kommunens bygningsafdeling har i 2011 foretaget en opfølgning og ajourføring af tidligere bygningsgennemgang vedrørende nødvendig renovering og vedligeholdelse på folkeskole-området. På anlægssiden er væsentlige aktiviteter medtaget og overslagsmæssigt prissat i rapporten med udgangspunkt i den tidligere skolechefs vurdering fra 2009. Bygningsafdelingen har opgjort følgende Prioritering 1 Kritisk tilstand, der medfører væsentlige følge-

skader på andre bygningsdele, eller som er til fare for personer. Bygningsdelen skal genoprettes el-ler fornys.

1.200.000,00

Prioritering 2 Meget slidt tilstand med risiko for følgeskader på andre bygningsdele. Bygningsdelen bør genopret-tes eller fornys.

8.227.000,00

Prioritering 3 Noget slidt med begyndende skader. Der kan fo-retages vedligeholdelse.

17.980.000,00

Prioritering 4 Almindelig slidt med mindre betydende skader af æstetisk eller komfortmæssig art.

1.100.000,00

Prioritering 5 Nyt eller istandsat. 860.000,00 Prioritering M Myndighedskrav eller lovliggørelse. 115.000,00 Prioritering S Disponeret – Servicekontrakter og aftaler. 6.747.111,00 Prioritering UN Det anbefales, at der foretages en nøjere under-

søgelse. 50.290.000,00

Samlet renoverings- og vedligeholdelsesbehov 86.519.117,00 kr. Undtaget i Bygningsafdelingens gennemgang/opgørelse

• Skolernes ventilationsanlæg ikke er gennemgået, men er dog registreret i et begræn-set omfang. Derfor bør der foretages en nærmere registrering og prissætning af sko-lernes ventilationsanlæg

• Tekniske installationer og belysningsarmaturer ikke er medtaget og prissat • Ny-anlæg og opdatering af it-anlæg er ikke medtaget

Øvrige opmærksomhedspunkter ift. renoverings- og vedligeholdelsesbehov

• På Klokkerholm Skole er opført en række midlertidige pavilloner til en af kommunens specialklasserækker (K-klasser). Senest 29. august 2014 skal pavillonerne være fjer-net og terrænet reetableret. Såfremt K-klasserne fortsat skal være placeret på Klok-kerholm Skole, skal der etableres nye lokaler.

• Landsbyordningen i Flauenskjold kunne med fordel samles på én matrikel, hvorved stordriftsfordele kan udnyttes.

• Udbygningen og renoveringen af Skolegades Skole forventes at imødekomme de tid-ligere beskrevne vedligeholdelseskrav.

11

• Siden Bygningsafdelingens opfølgning er der på nogle skoler påbegyndt vedligehol-delsesarbejder – bl.a. udskiftning af vinduer.

• På flere af de mindste skoler er der faglokaler, som kun bruges i et mindre omfang i løbet af ugen. Dette gør dog ikke renoveringsbehovet på disse skoler mindre, da fag-lokalerne anvendes fleksibelt og bruges til andre undervisningsformål.

• Etablering af fleksible læringsmiljøer bliver et nøglebegreb i fremtidens skole. De fysi-ske rammer skal inspirere og underbygge læringsprocesser, der stimulerer elevernes særlige forudsætninger og forskellige talenter. Det betyder, at der på alle skoler skal være forskellige undervisningsmiljøer og organiseringsmuligheder til stede. Fremad-rettet skal skolerne udnytte, at skolens læringsrum både er at finde inden døre som udendørs.

• I KL’s oplæg ”Nysyn på folkeskolen” forventes lærerne i højere grad fremover at for-berede sig på skolen og have flere læringssamtaler med eleverne. Denne tendens ses allerede på kommunens skoler i dag. Der er således behov for, at sætte fokus på etableringen af gode forberedelses- og mødefaciliteter på de enkelte skoler.

3.3. Analyse på Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsindsatsen skal intensiveres de kommende år Digitalisering skal give en bedre og mere rationel arbejdsgang i hele den kommunale organi-sationen – også på Folkeskoleområdet. Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi I indledningen er det beskrevet, hvordan skolerne skal arbejde med tre fælleskommunale di-gitaliseringsprojekter:

1. Digital kommunikation og vidensdeling i folkeskolen 2. It-infrastruktur i folkeskolen 3. Den Digitale Folkeskole – digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale

læringsformer Ad 1. Alle grundskoler i kommunen har implementeret Skoleintra som kommunikations- og infor-mationsplatform. Skoleintra udgør en samlet intranetløsning og indeholder 5 enheder:

• Personaleintra • Elevintra • Forældreintra • Skoleporten • Fællesnettet

Personaleintra og Forældreintra er et vigtigt element i skolernes digitale kommunikation og videndeling, og en undersøgelse6 viser, at 97,3 % af elevernes hjem har benyttet Forældrein-tra i indeværende skoleår. Samme analyse viser, at Elevintra og Fællesnettet bliver brugt i et mindre omfang. Det bety-der, at der her er et væsentligt udviklingspotentiale både ift. elevernes undervisning og den fælleskommunale kommunikation og videndeling generelt. Ad 2. I 2012 afsatte Byrådet 3 mio. kr. til it-infrastruktur og yderligere 3 mio. kr. i 2013. Det betyder, at alle skoler senest i 2013 har et velfungerende trådløst netværk, som også vil understøtte:

• Nye undervisningsformer, ny undervisningskultur og nye læringsformer ved brug af it

6 Foretaget af fagenheden i januar 2011.

12

• Undervisningsdifferentiering så flere børn inkluderes i almenundervisningen, hvor alle udfordres maksimalt

Det nye netværk skal understøtte både det udstyr, som skolen stiller til rådighed, og elever-nes egne computere, Smartphones, tavlecomputere (iPads), e-bøger m.m. Ad 3. Digitale læremidler og teknologi forventes i højere grad integreret i den daglige undervisning i fremtidens skole. Det forventes bl.a., at digitale læremidler kvalificerer undervisningsdifferen-tieringen i klasserne, men skal også understøtte, at læreprocesser ikke nødvendigvis er knyt-tet til konkrete klasselokaler, fællesskaber eller fastlagte tidsforløb. De digitale læremidler betyder også, at undervisningen kan finde sted i samarbejde med sko-ler og elever i andre lande. Med andre ord – en større og mere naturlig inddragelse af digita-le læremidler forventes at give et kvalitetsløft til undervisningen. I det hele taget må det for-ventes, at de digitale læremidler vil udvikle skolerne generelt. Digitaliseringsbehov og skolernes økonomi Af Kvalitetsrapporten 2011 fremgår det, at skolerne er økonomisk udfordret mht. indkøb af computere bl.a. på grund af, at de tidligere centrale it-puljer (3. klasses puljen) ophørte for et par år siden. På trods af at en del elever i dag selv medbringer computere, og også forventes at gøre det efter udbygningen af den nye it-infrastrukturen (2013), vil der fortsat være store investeringer for skolerne til indkøb af computere og digitale tavler. I dag tilskrives skolerne 75,- kr. pr. elev7 til it og inventar.

Eksempler: • Skole med 100 elever 7.500,- kr. årligt • Skole med 250 elever 18.750,- kr. årligt

• Skole med 500 elever 37.500,- kr. årligt • Skole med 700 elever 52.500,- kr. årligt

Eksemplerne viser, at alle skoler er udfordret økonomisk ift. indkøb af it og inventar, og at de små skoler er særligt udfordret. Der findes dog en række muligheder for at søge økonomisk støtte til digitale læremidler8 fra fonde mv. Bl.a. har Velfærdsfonden for Teknologi afsat 500 mio. kr. til udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Brønderslev Kommune har således mulighed for at søge om økonomisk støtte hos fonden, men det forventes, at støtten forudsætter en kommu-nal medfinansiering svarende til det statslige støttebeløb. 3.4. Analyse på specialtilbud Analyse af kommunens vidtgående specialundervisning Børne- og Skoleudvalget besluttede i 2011, at der skulle gennemføres en analyse af den vidtgående specialundervisning. Formålet var at styrke indsatsen og inkludere flere børn i almenmiljøet på Folkeskoleområdet. KLK9 gennemførte undersøgelsen og vurderede, at Folkeskoleområdet i Brønderslev Kom-mune har en forholdsvis lav eksklusionsgrad til specialundervisningstilbud sammenlignet med andre kommuner. I Brønderslev Kommune er antallet af børn med behov for special-pædagogisk bistand i specialklasserækker og specialskoler nogenlunde konstant, og etable-

7 Beløbet er taksten for skoleåret 2011/12. 8 Støtten gives kun til programmer, licenser m.m. – ikke til computere. 9 KL’s Konsulentvirksomhed

13

ring af egne specialundervisningstilbud har betydet mindre behov for køb af pladser i andre kommuner (se bilag 6.7.). KLK’s anbefalinger til Brønderslev Kommune Til trods for en lav eksklusionsgrad peger KLK på en række forbedringsmuligheder, som kan sikre bedre ressourceudnyttelse og en styrket inklusionsindsats:

• Fælles forståelse og sprog ift. begrebet inklusion så der opbygges en stærk inklusi-onskultur

• Tydelige politiske og administrative mål for inklusion • En ressourcetildelingsmodel der understøtter skolernes arbejde med inklusion • Opbygning af ressourcecentre på alle skoler, som kan vejlede lærerne mht. opbyg-

ning af inkluderende læringsmiljøer og lærernes undervisning • Alle specialtilbud i kommunen skal tilknyttes en lokal folkeskole • Udvikling af PPR’s metodiske tilgang så skolernes medarbejdere får nemmere ad-

gang til sparring og vejledning • Opbygning af en systematisk kompetenceudviklingsindsats mhp. at styrke opbygnin-

gen af inkluderende læringsmiljøer For at styrke inklusionskulturen på kommunens skoler og arbejdet med klare målsætninger, har Kommunen indgået et samarbejde med Ministeriets Inklusionsrådgivning om et projekt omkring inklusionsudvikling på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. Projektet er under opstart, og Inklusionsrådgivningens rolle/bidrag vil være at understøtte kommunens arbejde med at styrke etableringen af inkluderende læringsmiljøer. 3.5. Analyse af skolernes ressourcetildeling og -fordeling Nuværende ressourcetildeling

1. Vejledende timetal Ressourcefordelingen til distriktsskolerne bygger i væsentlig grad på en klassetildelingsmo-del. Det betyder, at det tildeles det vejledende timetal til alle klasser. Modellen tilgodeser den nuværende skolestruktur, da den giver skolerne lige muligheder uanset klassekvotient.

2. Holdtimer Ud over det vejledende timetal tildeles skolerne også holdtimer til klasser med over 19 ele-ver. Holdtimerne anvendes til mange formål, og skal bl.a. dække tid/timer til:

• Supplerende og forebyggende undervisning • Tolærerordninger i store klasser • Delehold, hvis de fysiske rammer påkræver det (sløjd m.m.) • Øvrige aktiviteter ud over den ordinære undervisning

Modellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, men udfordrer skoler med lavere kla-sekvotienter. Skoler med lavere klassekvotienter har bl.a. vanskeligt ved at give eleverne supplerende og forebyggende undervisning eller at iværksætte andre inkluderende tiltag. Jf. styrelsesvedtægten har skolerne mulighed for at ”flytte timer” fra vejledende timetal til holdtimer.

3. Behovstimer Skolerne tildeles endvidere behovstimer – bl.a. til elever med massive specialundervis-ningsmæssige behov. Disse timer fordeles af PPR. Erfaringen er, at antallet af timer til forde-

14

ling ikke står mål med behovet på skolerne (antallet af ansøgninger fra skolerne), hvilket har medført flere visitationsansøgninger til den vidtgående specialundervisning.

4. Dansk som andet sprog Der gives timer til undervisning af elever med dansk som andet sprog. Beregningsmodel for den samlede lønsum Skolerne tildeles vejledende timetal, holdtimer og behovstimer. Men skolerne tildeles også tid til øvrige opgaver, som ligger ud over den egentlige undervisning10, og derfor ganges det samlede timetal med en omregningsfaktor på 2,47.

5. Tillægsbevillinger Hvert år gives tillægsbevillinger til skoler, som med den samlede timetildeling ikke kan leve op til lovgivningen eller politiske mål. I indeværende skoleår er der givet en tillægsbevilling til Agersted og Flauenskjold skoler. Til-lægsbevillinger til disse skoler blev givet, da deres klassestørrelser ikke gav mulighed for at lave samlæsninger på tværs af klassetrin, som Folkeskolelovens § 25 ellers giver små skoler mulighed for på 1.-7. klassetrin.

6. Tildeling af øvrige midler Ud over nævnte tildelinger tildeles skolernes også midler til:

• Undervisningsmaterialer11 • Elevaktiviteter • It og inventar12 • Administration

Tildelingen hertil sker på baggrund af skolens elevtal.

• Efteruddannelse af lærerne Tildelingen tager udgangspunkt i antallet af lærere. Skoler med de færreste antal elever (op til 300) oplever bl.a., at det er meget vanskeligt at give lærerne den fornødne efteruddannel-se pga. manglende ressourcer.

10 F.eks. lærernes forberedelse, udviklingsarbejde, mødevirksomhed, forældresamarbejde, TR-funktion, etablering af vejled-ningsfunktioner, pædagogisk læringscenter (bibliotek) m.m. 11 Beløbet til undervisningsmaterialer er differentieret i henhold til elevernes alder. En børnehaveklasseelev udløser 616,- kr., mens en elev i overbygningen giver 1.640,-kr. 12 75,- pr. elev.

15

Udviklingsperspektiver Efter en analyse af udvalgte områder på Folkeskoleområdet, beskrives i de følgende to afsnit udviklingsperspektiver ift. de fysiske rammer og indholdsdelen (det faglige). 4.1. Udviklingsperspektiver i de fysiske anlæg Det er vigtigt, at de fysiske anlæg understøtter elevernes og lærernes trivsel og engagement, og at de inspirerer til vækst, kreativitet og læring. Derfor skal der i fremtidens skole skabes:

1. Fleksible læringsmiljøer (fysisk) Analysen af renoverings- og vedligeholdelsesbehov peger på, at det er nødvendigt, at hver enkelt skole gennemgås mhp. at skabe fleksible læringsmiljøer. Fleksible læringsmiljøer fordi:

• De tilgodeser mangfoldigheden af elever og forskel-lige faglige læreprocesser

• De giver mulighed for samarbejde i klassen, på tværs af klasser og individuelt

I planlægningsfasen og ved etableringen af fleksible læ-ringsmiljøer, er det vigtigt at have øje for både arkitektur og indretning, da det er vigtigt at kunne matche elevernes al-der og udvikling.

2. Forbedret mulighed for lærernes forberedelse For at sikre en højere kvalitet i arbejdet med elevernes ud-vikling og læringsmål forventes lærerne i højere grad fælles og individuelt at skulle forberede sig på skolen og at være i dialog med eleverne efter undervisningstidens ophør. Dette kræver forandringer på en række skoler, da der er meget store forskelle på lærernes forberedelsesmuligheder.

3. Specialenheder tilknyttes distriktsskolerne Som tidligere beskrevet har KLK foretaget en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning, og anbefaler, at alle specialenheder tilknyttes en distriktsskole. I den nuværende organisering af specialundervisningen er Brønderslev Heldagsskole og Ungdomsklassen ikke tilknyt-tet en distriktsskole. I forbindelse med en ny struktur skal der tages stilling til dette. Det bemærkes, at Brønderslev Heldagsskoles nuværende bygninger vil kunne benyttes til andre kommunale formål, eller vil kunne sælges. Derimod bør nuværende lokalerne til Ungdomsklassen bibeholdes, da de har ideelle lokaler placeret i værkstedslokalerne ved Ungdomsskolen.

Udviklings-perspektiver

En fremtidssikring af nuværende fysiske

anlæg kræver: 1. Opbygningen af fleksib-

le læringsmiljøer 2. Forberedelsespladser til

lærerne 3. Brønderslev Heldags-

skole og Ungdomsklas-se skal tilknyttes en di-striktsskole

Opmærksomheds- punkter

• Udviklingsmæssige

perspektiver i de fysiske anlæg er afhængig af, hvorvidt den nuværen-de skolestruktur fast-holdes eller forandres.

• Skolernes indretning og

muligheder er meget forskellige. Der er behov for en nærmere vurdering af hver enkelt skole ift. etablering af fleksible læringsmiljøer og forbe-redelsesmuligheder for lærerne.

16

4.2. Udviklingsperspektiver i indholdsdelen Skolens ledelse I bestræbelserne på at skabe bæredygtige og udviklende skoleenheder bør skolernes ledelse have en bred vifte af lederkompetencer i ledelsesteamet, men de bør også have de fornødne ledelsesmæssige kompetencer, som gør, at de tør gå nye veje i udviklingen af skolerne. Det er derfor væsentligt at styrke ledernes kompetencer inden for:

• Økonomisk ledelse med fokus på effektiv ressour-ceudnyttelse

• Strategisk ledelse og organisationsudvikling • Kompetencer inden for analyse og udvikling af sko-

lens didaktiske og pædagogiske niveau Mangfoldigheden af kompetencer og vigtigheden af ledel-sesmæssig sparring kan imødekommes gennem etable-ring af fælles ledelse mellem flere skoler 13 eller ved at ha-ve enheder af en vis størrelse, hvorved der kan opbygges solide og kompetente ledelsesteam. Lærerne Lærerne er den enkeltfaktor i skolesystemet, som har den største betydning for elevernes læring. Det er derfor væ-sentligt, at lærerne underviser i fag, som de er kompetente i, sådan at undervisningens faglige niveau er højt og til gavn for den enkelte elev. Alle lærere bør fremover være linjefagsuddannede i de fag, som de underviser i. Lærernes teamsamarbejde skal fortsat udvikles. I teamet er det muligt for lærerne at drøfte og reflektere over under-visningen, klasserne læringsmiljø etc. Det er væsentligt, at lærerne har mulighed for fagfaglig sparring, og har mulig-hed for at drøfte udviklingstendenser i fagene, ny litteratur og forskning. Det betyder, at det er essentielt, at lærer-sammensætningen er så komplementær, at der er flere lærere, som underviser i de samme fag. Herud over skal der skal gøres forsøg med ”tolærerordninger”, og samar-bejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Lærerne skal også gives gode og målrettet efteruddannel-sesmuligheder – gerne gennem fælles kompetenceudvik-lingsforløb på egen skole med nær sammenhæng til egen praksis. Ressourcecentre I forhold til fremtidens skole er det meget vigtigt, at der ud-dannes en række ressourcepersoner, som kan vejlede kol-legerne. Positive effekter af læsevejledernes arbejde be-gynder at kunne aflæses i børnenes faglige niveau. Derfor bør der suppleres med matematikvejledere, engelskvejle-dere og naturfagsvejledere. Men der skal også uddannes ressourcepersoner med særlig viden om specialpædago-gik, og så bør lærernes it-kompetencer styrkes.

13 I den nuværende skolestruktur er der i dag fælles ledelse følgende steder: Hedegårdsskolen og Thise Skole, Klokkerhold og Flauenskjold skoler, Asaa og Agersted skoler.

Udviklings- perspektiver

En fremtidssikring af den faglige bære-dygtighed sikres

ved: 1. Høje lærer- og ledel-

seskompetencer 2. Linjefagsuddannede

lærer og mulighed for vejledning hos kolleger med spidskompetencer

3. Videreudvikling af

teamsamarbejdet 4. Opbygning af ressour-

cecentre, hvor medar-bejderne har særlig vi-den om undervisning af elever med særlige be-hov, og som kan vejle-de i optimering af klas-sens læringsmiljø, så færre elever udskilles til specialundervisning

5. Fokus på it i undervis-

ningen og læringsmiljø-et i overbygningen

17

På alle skoler bør der således etableres et ressourcecenter med mangfoldige og specialpæ-dagogiske kompetencer, som kan støtte lærerne i forhold til elever med særlige behov. Res-sourcecenteret bør have en naturlig og tæt sammenhæng med de PPR-medarbejdere, der er tilknyttet skolen. Det er væsentligt, at lærerne har et sted de kan søge sparring omkring de udfordringer, de oplever ift. elevernes læring og trivsel – herunder læringsmiljøet i klassen. Men det er også relevant at etablere en række ekspertteam med tilknytning til PPR, som kan konsultere skolerne med råd og vejledning i forhold til den daglige undervisning. Ressource-centrene vil også få en særlig rolle ift. at understøtte arbejdet med f.eks. systemiske koncep-ter som ICDP14, LP15 eller andre. Elever i overbygningen Udviklingen fordrer en særlig fokusering på elever i overbygningen, så de rustes optimalt til en kommende ungdomsuddannelse. Eleverne skal motiveres, og deres engagement skal fastholdes i nye ungemiljøer. De unge elever i overbygningen skal i højere grad gives mang-foldige læringstilbud og mulighed for at vælge forskellige fag efter interesse og særlige for-udsætninger. Derudover skal ungdomsuddannelserne i højere grad inddrages i skolens dag-ligdag, hvilket stiller krav om skoler med flere klasser på hver årgang. It-redskaber og anden teknologi It-redskaber skal i højere grad integreres i den daglige undervisning til gavn for elevernes læ-reprocesser. Udover at udvikle elevernes it-færdigheder og kompetencer, skal de digitale læ-rermidler kvalificere undervisningsdifferentieringen i klasserne og understøtte, at lærepro-cesserne ikke nødvendigvis er tilknyttet konkrete klasseværelser og fællesskaber eller fast-lagte tidsforløb. Eleverne skal opleve, at undervisningen også kan finde sted i samarbejde med skoler og elever i andre lande.

14 International Child Development Program 15 Læringsmiljø og Pædagogisk analyse

18

Større enheder

Ungemiljøer

Fleksible læringsmiljøer

Inklusion

Ledelse

19

5. Forslag til ”Fremtidens skole” i Brønderslev Kommune 5.1. Indledning I forbindelse med skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 er der implementeret en ny ledelses-struktur (fællesledelse) på nogle af kommunens skoler. Fællesledelse betyder, at to selv-stændige skoler (organisatoriske enheder) deler ledelse. De foreløbige erfaringer er, at fæl-lesledelse understøtter det pædagogiske samarbejde skolerne imellem, og styrker ledelses-området. Trods gode erfaringer ift. ledelsesdelen giver fællesledelse ikke egentlige stordriftsfordele i dagligdagen, idet skoler med fællesledelse fortsat er selvstændige skoler med eget skoledi-strikt og egen økonomi. Det betyder, at der ikke er mulighed for at klasseoptimere på tværs af skolerne, ligesom der ikke kan flyttes ressourcer eller økonomi mellem de selvstændige skoler. Konstruktionen giver således ikke det økonomisk rationale, der kan give skolerne den økonomiske og faglige robusthed, som efterlyses. 5.2. Fra nuværende skolestruktur til ’Fremtidens skole’ I Masterplanen er der analyseret på status ift. udvalgte områder på Folkeskoleområdet samt peget på udviklingsperspektiver både ift. fysiske rammer og indholdsdelen (det faglige). Den efterfølgende beskrivelse er et konkret forslag til, hvordan Brønderslev Kommune i fremtiden kan sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen til gavn for kommunens børn og unge. Forslaget til ’Fremtidens skole’ tager naturligt afsæt i Masterplanens analysedel og udvik-lingsperspektiver, men har også afsæt i Folkeskoleområdets nye vision ’FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden’, som er det fælles fremtidsbillede for folkeskolen, som alle stræber efter at nå. - En folkeskole hvor grundpillerne er samarbejde, udvikling og mangfoldighed. Både visionen og masterplanens afsnit om udviklingsperspektiver peger på en række væ-sentlige faktorer for skabelse af fremtidens skole – bl.a. fleksible læringsmiljøer, som skal styrke kvaliteten og understøtte mangfoldigheden i folkeskolen, og ikke mindst bliver arbejdet med inklusion centralt i fremtidens skole. Forslaget lyder på etablering af større organisatoriske enheder med reelle ungemiljøer,16 og bygger på følgende model: I det følgende beskrives et konkret forslag til, hvordan der kan skabes større enheder i Brøn-derslev Kommune. Forslaget har afsæt i arbejdet med masterplanen og forskellige processer afviklet i tilknytning hertil, og to faste holdepunkter har været; folkeskolens nye vision og an-

16 Reelle ungemiljøer = overbygningsskoler samles på lange færre skoler – 3-4 skoler.

MÅL


FORUDSÆTNINGER Økonomisk og faglig robusthed Professionel ledelse Kompetente medarbejdere Inklusion Motivation og læring for alle Investering i fysiske rammer og it

LØSNING

Større enheder (skoledistrikter)

20

befalingerne fra Skolernes Rejsehold, som vurderer, at en bæredygtig og optimal skoledrift – såvel fagligt som økonomisk – i dag forudsætter minimum 3 spor (klasser) på hver årgang.

5.3. Større enheder med ungemiljøer ’Fremtidens skole’ skal være nytænkende, eksperimenterende, inkluderende og kompetent17. Dette forudsætter forandring og fleksibilitet, og kræver, at der skabes rammer og vilkår, som både giver skolerne råderum og bæredygtighed. Løsningen er at skabe større organisatoriske enheder i form af større skoledistrikter, og føl-gende forudsætninger skal være gældende:

1. Der skal skabes fleksible og inkluderende læringsmiljøer og reelle ungemiljøer i over-bygningen

2. Folkeskoleområdets udvikling beror på, at der undervises på alle matrikler18 3. Rationalet ved større enheder skal anvendes til at styrke Folkeskoleområdet, så det

enkelte distrikt får faglig og økonomisk robusthed med kvalitet til følge 5.3.1. ’Fremtidens skole’ har fire store skoledistrikter med ungemiljøer Større enheder med undervisning på flere matrikler giver mulighed for at styrke en mere rati-onel og bæredygtig drift – både økonomisk og fagligt.

• Økonomisk fordi der bliver mulighed for klasseoptimering og dermed optimal udnyt-telse af lærerressourcerne.

• Fagligt fordi der bliver mulighed for at etablere ressourcecentre med medarbejdere, som besidder særlige spidskomptentencer og bedre mulighed for, at alle klasser un-dervises af linjefagsuddannede lærere m.m.

Der etableres fire nye, store enheder (skoledistrikter):

• Skoledistrikt Dronninglund • Skoledistrikt Hjallerup • To skoledistrikter i Brønderslev

I tilknytning til de nye enheder skal der etableres reelle ungemiljøer. Etablering af ungemiljø-er vil fremtidssikre overbygningsstrukturen og give et økonomisk rationale ved at samle 7. -9. klasser på færre skoler. Derved vil der kunne sikres et bredere, kvalitativt fagmiljø med mu-lighed for at skabe et ungemiljø, som i højere grad kan motivere de unge på tværs af klasser og med videre uddannelse for øje. Der etableres 3-4 ungemiljøer:

• Skoledistrikt Dronninglund o Dronninglund Skole (0.-9. klasse samt ét fælles 10. klassecenter)

• Skoledistrikt Hjallerup o Hjallerup Skole (0.-9. klasse)

• Brønderslev o Alternativ 1 – To skoledistrikter og to ungemiljøer

1. Hedegårdsskolen (0.-9. klasse samt ét fælles 10. klassecenter) 2. Søndergade Skole (0.-9. klasse)

17 Kilde: Folkeskolens nye vision ’Fremtidens skole for børn i tiden’. 18 Det bemærkes, at fastholdelse af undervisning på alle matrikler kun i nogen grad understøtter en mere rationel og robust økonomi, da strukturen fortsat kræver udgifter til bygningsdrift og vedligehold/renovering samt nye investeringer i fleksible læ-ringsmiljøer.

21

o Alternativ 2 – To skoledistrikter men ét fælles ungemiljø 1. Skoledistrikt Søndergade 2. Skoledistrikt Skolegade 3. Ét fælles ungemiljø på Hedegårdsskolen (7.-9. klasse samt ét fælles

10. klassecenter) I det følgende ses oversigter med nye skoledistrikter. Oversigterne beskriver nuværende struktur, nye skoledistrikter samt konsekvenser og rationale ved etablering af ungemiljøer. Skoledistrikterne Dronninglund og Hjallerup er illustreret nedenfor.

22

5.3.1.1. Skoledistrikt Dronninglund Det nye skoledistrikt Dronninglund omfatter de nuværende skoler; Dronninglund, Asaa og Agersted.

Nuværende skoledistrikter

Skoledistrikt Dronninglund

Konsekvens og rationale

Dronninglund Skole 0.–9. klasse samt 10. klassecenter og specialklasser (Q- og X-klasser) Elever: 613 (+76 special-elever) Klassekvotient: 22,97 Asaa Skole 0.–9. klasse Elever: 200 Klassekvotient: 16,67 Agersted Skole 0.–6. klasse Elever: 100 Klassekvotient: 14,29 Bemærkninger • Fællesledelse mellem Asaa og

Agersted skoler • Børn fra Agersted Skole flyttes

til Asaa Skole i 7.–9. klasse

Hovedskole: Dronninglund Skole Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistriktet indskrives til Dronninglund Skole. Samlet elevtal 913 elever + 76 specialelever i hhv. Q- og X-klasse. Dronninglund Skole 0.-10. klasse samt Q- og X-klasser Asaa Skole 0.-6. klasse Agersted Skole 0.-6. klasse

Konsekvens Asaa Skole mister overbygningen 7.-9. klasse Rationale ved etablering af un-gemiljø (skoleåret 2014/15) Transport19 -160.080 kr. Klasseoptimering20 892.800 kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale 732.720 kr.

Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene 0.-6. klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organi-sering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i 0.-6. klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i 0.-6. klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for lære-processer på tværs af klasser indenfor samme årgang.

19 Transportudgiften er udregnet med udgangspunkt i det registrerede antal elever (92 elever) ifm. ressourcetildeling til Asaa og Agersted skoler til skolestart 2012/13. Prisen for transport pr. person kr. 1.740,00 (2012 priser). I gennemsnit over tre skoleår (2014/15-2016/17) er prisen for transport kr. 148.480,00, hvis udgangspunktet er de nuværende elever. 20 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever ifm. ressourcetildeling til Asaa, Agersted og Dronninglund skoler skoleåret 2012/13, vil der i skoleåret 2014/15 være 2 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rationale på 1,9854 årsværk. Der er beregnet med en lærerløn på 450.000 kr.

23

5.3.1.2. Skoledistrikt Hjallerup Det Det nye skoledistrikt Hjallerup omfatter de nuværende skoler; Hjallerup, Klokkerholm og Flauenskjold.


Skoledistrikt Hjallerup


Hjallerup Skole 0. – 9. klasse Elever: 599 Klassekvotient: 21,38 Klokkerholm Skole 0. – 9. klasse samt K-klasse Elever: 270 (+ 24 K-klasse elever) Klassekvotient: 19,24 Flauenskjold Skole 0. – 6. klasse Elever: 125 Klassekvotient: 17,86 Bemærkninger • Fællesledelse mellem Klokker-

holm og Flauenskjold skoler • Børn fra Flauenskjold Skole flyt-

tes til Klokkerholm Skole i 7.–9. klasse

Hovedskole: Hjallerup Skole Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistriktet indskrives til Hjallerup Skole. Samlet elevtal 994 elever + 24 K-klasse elever. Hjallerup Skole 0.-9. klasse Klokkerholm Skole 0.-6. klasse samt K-klasse Flauenskjold Skole 0.-6. klasse

Konsekvens Klokkerholm Skole mister overbyg-ningen 7.-9. klasse Rationale ved etablering af un-gemiljø (skoleåret 2014/15) Transport21 0 kr. Klasseoptimering22 1.032.300 kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale 1.032.300 kr.

Udfordringer: Hjallerup Skole har ikke for nuværende kapacitet til at modtage elever fra Klokkerholm Skole. Det betyder, at der enten skal ske udbygning af Hjallerup Skole eller at der skal gøres brug af alternativ organisering – f.eks. vandreklasser. Alternativt kan antallet af elever på Klokker-holm Skole udvides, hvilket vil betyde udgifter til transport på klassetrinene 0.-6. klasse. Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene 0.-6. klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organi-sering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i 0.-6. klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i 0.-6. klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for lære-processer på tværs af klasser indenfor samme årgang.

21

I dag transporteres eleverne i 7.-9. klasse fra Flauenskjold til Klokkerholm Skole, hvorfor transporten til Hjallerup Skole vil bli-ve udgiftsneutral. Dette sammenholdt med, at eleverne ikke er transportberettiget fra Klokkerholm gør, at den samlede udgift til transport ikke vil være større end transportudgiften ved den nuværende skolestruktur. Dog skal det bemærkes, at der i enkelte tilfælde vil være børn fra Klokkerholm Skoles nuværende skoledistrikt, som vil være transportberettiget, men det vil kræve en individuel vurdering. 22 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever ifm. ressourcetildeling til Klokkerholm, Flauenskjold og Hjallerup skoler til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være 2 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rati-onale på 2,294 årsværk. Grunden til at rationalet er større end i skoledistrikt Dronninglund skyldes, at klasseoptimeringen slår forskelligt igennem på klassetrin og i forhold til holdtimerne. Der er beregnet med en lærerløn på 450.000,00 kr.

24

5.3.1.3. Skoledistrikter i Brønderslev For Brønderslev er der to alternativer:

• ALT 1 tager udgangspunkt i etableringen af to overbygningsskoler i Brønderslev by, og tager samtidigt højde for, at der allerede er etableret fællesledelse mellem nogle af de nuværende skoledistrikter

• ALT 2 tager udgangspunkt i ønsket om etablering af ét fælles ungemiljø i Brønderslev by

5.3.1.3.1. Alternativ 1 Alternativ 1 for Brønderslev omfatter to nye skoledistrikter og to ungemiljøer:

• Skoledistrikt Hedegårdsskolen • Skoledistrikt Søndergade

Skoledistrikterne for alternativ 1 er illustreret nedenfor.

25

Skoledistrikt Hedegårdsskolen Det nye skoledistrikt Hedegårdsskolen omfatter de nuværende skoler; Hedegårdsskolen, Thise, Skolegade og Serritslev.


Skoledistrikt

Hedegårdsskolen


Hedegårdsskolen 0.–9. klasse samt 10. klassecenter Elever: 730 Klassekvotient: 22,12 Thise Skole 0.–6. klasse Elever: 107 Klassekvotient: 15,29 Skolegade Skole 0.–9. klasse + modtageklasse Elever: 373 (+ 24 elever i modtage-klasse) Klassekvotient: 18,65 Serritslev Skole 0.–6. klasse Elever: 78 Klassekvotient: 11,14 Bemærkninger • Fællesledelse mellem Hede-

gårdsskolen og Thise Skole • Fællesledelse mellem Skolega-

de og Serritslev skoler • Børn fra Thise Skole flyttes til

Hedegårdsskolen i 7.–9. klasse • Børn fra Serritslev Skole flyttes

til Skolegade Skole i 7.-9. klas-se

Hovedskole: Hedegårdsskolen Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistriktet indskrives til Hedegårdsskolen. Samlet elevtal 1288 elever + 24 elever i modtage-klasse. Hedegårdsskolen 0.-10. klasse Thise Skole 0.-6. klasse Skolegade Skole 0.-6. klasse + modtageklasse Serritslev Skole 0.-6. klasse

Konsekvens Skolegade Skole mister overbyg-ningen 7.-9. klasse Rationale ved etablering af un-gemiljø (skoleåret 2014/15) Transport23 0 kr. Klasseoptimering24 0 kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale 0 kr.

Udfordringer: Kapaciteten er en udfordring på Hedegårdsskolen, men vil kunne løses ved at flytte et spor fra 0.-6. klasse fra Hedegårdsskolen til Skolegade Skole, som får pladsen til rådighed, idet de mister overbygningen. Øvrige muligheder for ressourceoptimering: Ud over klasseoptimering i overbygningen (ved etablering af ungemiljøer), vil der også være mulighed for klasseoptimering indenfor stordistriktet på klassetrinene 0.-6. klasse. Dette vil dog blive udfordret af beslutningen om undervisning på samtlige matrikler. Organi-sering og fordeling indenfor stordistriktet skal derfor nøje overvejes, ligesom klare principper for klasseoptimering i 0.-6. klasse inden for distriktet skal fastlægges ved endelig beslutning om ny struktur. 23 Ingen elever er transportberettiget, dog kræver det en individuel vurdering af eleverne fra Thise, da elever fra udkanten af det nuværende skoledistrikt kan være transportberettiget. Eleverne fra Skolegade Skole vil ikke være transportberettiget. Derfor vil der ikke opstå en ekstra udgift ved denne strukturændring. 24 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til Hedegårdsskolen, Thise, Serritslev og Skolegades Skole til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være uændret antal klasser. Dog er det kun 1-2 elever, som er klasseudløsende på 7. og 9. klassetrin.

26

Såfremt man vælger at klasseoptimere elever i 0.-6. klasse indenfor et stordistrikt, vil det kunne resultere i, at enkelte klassetrin ikke er at finde på alle undervisningssteder. Alternativt kan elever fra hovedskolen transporteres til et andet undervisningssted, så der dannes en klasse på alle trin. Såfremt denne løsning vælges, skal det bemærkes, at man går på kompromis med intentionerne om at skabe fleksible læringsmiljøer og mulighed for lære-processer på tværs af klasser indenfor samme årgang.

27

Skoledistrikt Søndergade Det nye skoledistrikt Søndergade omfatter de nuværende skoler; Søndergade, Ø. Brønders-lev og Toftegårdsskolen.


Skoledistrikt Søndergade


Søndergade Skole 0.–9. klasse Elever: 444 (+ 50 specialelever) Klassekvotient: 19,30 Ø. Brønderslev Centralskole 0.–6. klasse Elever: 240 Klassekvotient: 18,46 Toftegårdsskolen 0.–9. klasse + ADHD-klasse og Er-hvervsklasse Elever: 305 (+ 27 ADHD og 18 er-hvervselever) Klassekvotient: 17,86 Bemærkninger • Børn fra Thise Skole flyttes til

Hedegårdsskolen i 7.–9. klasse • Børn fra Ø. Brønderslev flyttes

til Søndergade Skole i 7.-9. klasse

Hovedskole: Søndergade Skole Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistriktet indskrives til Søndergade Skole. Samlet elevtal 989 elever + 50 special elever og 27 ADHD, 18 erhvervselever. Søndergade Skole 0.-9. klasse Ø. Brønderslev Centralskole 0.-6. klasse Toftegårdsskolen 0.-6. klasse + ADHD-klasse og Er-hvervsklasse

Konsekvens Toftegårdsskolen mister overbyg-ningen 7.-9. klasse Rationale ved etablering af un-gemiljø (skoleåret 2014/15) Transport25 -170.520 kr. Klasseoptimering26 1.359.450 kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale 1.188.930 kr.


25 I dag transporteres eleverne i 7.-9. klasse fra Øster Brønderslev til Søndergades Skole, hvorfor transporten for disse elever vil blive udgiftsneutral i forhold til i dag. Eleverne fra Toftegårdsskolen (98 elever) er udregnet med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til skoleåret 2012/2013. Prisen for transport pr. person kr. 1740,00 (2012 pri-ser). I gennemsnit over tre skoleår (2014/15-2016/17) er prisen for transport 165.300,00 kr. hvis udgangspunktet er det nuvæ-rende antal elever på Toftegårdsskolen. 26 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til Øster Brønderslev Centralskole, Tof-tegårdsskolen og Søndergades Skole til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være 3 klasser færre end ved den nu-værende skolestruktur. Dette giver et rationale på 3,021 årsværk. Der er beregnet med en lærerløn på 450.000,00 kr.

28

5.3.1.3.2. Alternativ 2 Alternativ 2 for Brønderslev omfatter to nye skoledistrikter og ét ungemiljø:

1. Skoledistrikt Skolegade 2. Skoledistrikt Søndergade 3. Ungemiljø på Hedegårdsskolen

Skoledistrikterne for alternativ 2 er illustreret nedenfor.

29

Skoledistrikt Skolegade Det nye skoledistrikt Skolegade omfatter de nuværende skoler; Skolegade, Serritslev og Tof-tegårdsskolen.


Skoledistrikt Skolegade


Skolegade Skole 0.–9. klasse + modtageklasse Elever: 373 (+ 24 elever i modtage-klasse) Klassekvotient: 18,65 Serritslev Skole 0.–6. klasse Elever: 78 Klassekvotient: 11,14 Toftegårdsskolen 0.–9. klasse + ADHD-klasse og Er-hvervsklasse Elever: 305 (+ 27 ADHD og 18 er-hvervselever) Klassekvotient: 17,86 Bemærkninger • Fællesledelse mellem Skolega-

de og Serritslev skoler • Børn fra Serritslev Skole flyttes

til Skolegade Skole i 7.–9. klas-se

Hovedskole: Skolegade Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistriktet indskrives til Skolegade Skole. Samlet elevtal 756 elever + 27 ADHD og 18 er-hvervselever) Skolegade Skole 0.-6. klasse Serritslev Skole 0.-6. klasse Toftegårdsskolen 0.-6. klasse + ADHD og Erhvervs-klasse

Konsekvens • Skolegade Skole og Tofte-

gårdsskolen mister overbyg-ningen 7.-9. klasse

• 0.-6. årgang i det nuværende skoledistrikt Hedegårdsskolen skal deles mellem de nye sko-ledistrikter Skolegade og Søn-dergade


30

Skoledistrikt Søndergade Det nye skoledistrikt Søndergade omfatter de nuværende skoler; Søndergade, Thise og Ø. Brønderslev.


Skoledistrikt Søndergade


Søndergade Skole 0.–9. klasse Elever: 444 (+ 50 specialelever) Klassekvotient: 19,30 Ø. Brønderslev Centralskole 0.–6. klasse Elever: 240 Klassekvotient: 18,46 Thise Skole 0.–6. klasse Elever: 107 Klassekvotient: 15,29 Bemærkninger • Der er fællesledelse mellem

Hedegårdsskolen og Thise Sko-le

• Børn fra Thise Skole flyttes til Hedegårdsskolen i 7.–9. klasse

• Børn fra Ø. Brønderslev flyttes til Søndergade Skole i 7.-9. klasse

Hovedskole: Søndergade Skole Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistriktet indskrives til Søndergade Skole. Samlet elevtal 791 elever + 50 special elever Søndergade Skole 0.-6. klasse Ø. Brønderslev Centralskole 0.-6. klasse Thise Skole 0.-6. klasse

Konsekvens • Søndergade Skole mister

overbygningen 7.-9. klasse • 0.-6. årgang i det nuværende

skoledistrikt Hedegårdsskolen skal deles mellem de nye sko-ledistrikter Skolegade og Søn-dergade


31

Ungemiljø på Hedegårdsskolen Det nye skoledistrikt med ét fælles ungemiljø placeres på Hedegårdsskolen, og omfatter de nuværende overbygninger på; Hedegårdsskolen, Søndergade, Skolegade og Toftegårdssko-len.

Nuværende overbygnings-

struktur

Ungemiljø på Hedegårds-

skolen


Hedegårdsskolen 7.–9. klasse samt 10. klassecenter Skolegade Skole 7.–9. klasse Søndergade Skole 7.–9. klasse Toftegårdsskolen 7.–9. klasse Bemærkninger • Børn fra Thise Skole flyttes til

Hedegårdsskolen i 7.–9. klasse • Børn fra Ø. Brønderslev flyttes

til Søndergade Skole i 7.-9. klasse

• Børn fra Serritslev Skole flyttes til Skolegade Skole i 7.-9. klas-se

Ungemiljø med 7.-9. klasse samt 10. klassecenter Hovedskole: Hedegårdsskolen Det betyder, at børn med bopæl in-denfor skoledistrikterne går på He-degårdsskolen fra 7.-9. klasse og evt. i 10. klasse. Samlet elevtal 668 elever + 3 (klasser) spor i 10. klassecenter

Konsekvens • Skolegade, Søndergade og

Toftegårdsskolen mister over-bygningen 7.-9. klasse

• Årgangene på 0.-6. klassetrin i det nuværende skoledistrikt Hedegårdsskolen skal deles så 1/3 af eleverne skal til Sko-legade og 2/3 skal til Sønder-gade

Rationale ved etablering af un-gemiljø (skoleåret 2014/15) Transport27 - 170.520 kr. Klasseoptimering28 2.549.250kr. (7.-9. klasse) Samlet rationale 2.378.730 kr.

Udfordringer: Hedegårdsskolen vil blive udfordret med hensyn til faglokaler – særligt fysiklokaler. Der må påregnes investeringer hertil. Da der bliver tale om tre selvstændige ledelser, vil konstruktionen ledelsesmæssigt kræve tæt samarbejde ift. overgangen til overbygningen, så der skabes en rød tråd for den enkelte unge.

27 Eleverne fra Toftegårdsskolen (98 elever) er udregnet med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til skoleåret 2012/2013. Prisen for transport pr. person kr. 1740,00 (2012 priser). Eleverne fra Thise, Serrits-lev, Øster Brønderslev, Brønderslev er ikke transportberettiget. I gennemsnit over tre skoleår (2014/15-2016/17) er prisen for transport 165.300,00 kr. hvis udgangspunktet er det nuværende antal elever på Toftegårdsskolen. 28 Med udgangspunkt i det registrerede antal elever i forbindelse med ressourcetildeling til Øster Brønderslev Centralskole, Tof-tegårdsskolen, Søndergades Skole, Skolegade Skole, Hedegårdsskolen, Thise Skole og Serritslev Skole til skoleåret 2012/2013, vil der i skoleåret 2014/15 være 5 klasser færre end ved den nuværende skolestruktur. Dette giver et rationale på 5,665 årsværk. Der er beregnet med en lærerløn på 450.000,00 kr.

32

5.4. Politiske fokuspunkter ved etablering af større enheder I de foregående afsnit er der givet et konkret forslag til, hvordan der etableres større enhe-der, som giver den faglige og økonomiske robusthed, der er skal til for at fremtidssikre Fol-keskoleområdet i Brønderslev Kommune. På udvalgsseminaret i juni 2012 udpegede Børne- og Skoleudvalget tre politiske fokuspunk-ter, som er beskrevet i de følgende afsnit. 5.4.1. Fleksible læringsmiljøer Fleksible læringsmiljøer bliver et nøglebegreb i fremtidens skole. Begrebet ”fleksible læringsmiljøer” skal forstås bredt. Et fleksibelt læringsmiljø beskriver på en og samme tid den særlige tilgang medarbejderne udviser i arbejdet med bør-nene og de unge på skolen, og samtidig udtrykker begrebet også forventninger til skolens fysiske rum og indretninger såvel ude som inde. Skolens læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i elevernes mangfoldighed og deres forskellighed fagligt og socialt. Fo-kus i arbejdet er de fælles og individuelle læringsmål, så al-le børn og unge opnår optimalt fagligt udbytte og trivsel. Planlægning og gennemførelse af læringsforløb tager der-for afsæt i såvel fællesskabet som barnets/ den unges sær-lige forudsætninger og potentialer. Dette stiller krav om dif-ferentierede lærings- og udviklingsforløb, da nogle børn/unge lærer bedst ved at bruge sproget, og andre ny-der godt af bevægelse eller visuelle læringsmaterialer. For andre foregår de bedste læringsprocesser i fællesskaber og samarbejde, og andre børn og unge oplever, at de bedst lærer nyt og vanskeligt stof ved at arbejde alene. Fundamentet for en god og differentieret undervisning for-udsætter derfor fagligt velfunderede lærere, der kan arbejde med varierede fællesskaber. Klassen er base, men læ-ringsaktiviteterne kan også foregå i hold - både på tværs af klasser og årgange. Men god og differentieret undervisning forudsætter også lærere, der kan anvende forskellige ar-bejdsformer og it og gøre brug af et varieret materialevalg. Elementer der på forskellig vis understøtter opbygningen af et fleksibelt læringsmiljø, hvor der veksles mellem forskelli-ge metoder, materialer og organisationsformer, der frem-mer elevernes trivsel og faglige udvikling. I denne sammenhæng er det vigtigt at fremhæve lærerne som den enkeltfaktor i skolesystemet, der har den største betydning for elevernes læring. Det forudsætter naturligvis, at lærerne udelukkende underviser i fag, som de er kompe-tente i, og derfor bør alle lærere være linjefagsuddannede i de fag, som de underviser i.

Fleksible læringsmil-jøer er et bredt

begreb • Begrebet rummer både

medarbejdernes tilgang til arbejdet og anven-delsen af det fysiske rum - inde som ude

• Læringsmiljøer skal ta-

ge udgangspunkt i mangfoldighed, og ha-ve fokus på både fælles og individuelle læ-ringsmål så alle opnår et optimalt udbytte

God differentieret undervisning forud-sætter: • fagligt velfunderede læ-

rere, der kan arbejde med varierede fælles-skaber og arbejdsfor-mer m.m.

• læring styrkes gennem

linjefagsuddannede læ-rere

• faglighed styrkes ved

opbygning af team • teamsamarbejdet styr-

ker også læringsmiljøer

33

Men lærernes faglighed styrkes også gennem opbygning af team på skolen. I team er det muligt at samarbejde med andre, at reflektere over undervisningen, analysere klassens læ-ringsmiljø, videndele og at drøfte udviklingstendenser og nyeste forskning. Etablering af fag-lige og pædagogisk robuste miljøer er derfor helt centralt ift. etableringen af større enheder. Men også det tværfaglige samarbejde mellem skolens lærere og pædagoger skal udbygges, da dette kan understøtte opbygningen af positive læringsmiljøer og dermed optimere elever-nes faglige og sociale udvikling29. Det fysiske læringsmiljø skal danne rammen om skolens mangfoldige læringsaktiviteter og læreprocesser, hvorfor skolerne ideelt set skal have en arkitektur med forskellige læringsmiljøer, og skal indeholder rige muligheder for varie-ret organisering. De traditionelle klasselokaler skal supple-res med andre muligheder, da de ikke alene skaber de bed-ste arbejds- og læringsbetingelser for børnene og de unge. Med andre ord skal skolernes fysiske miljø understøtte en-gagement og inspirere til vækst, kreativitet og læring og ikke mindst skal det fysiske miljø skabe mulighed for at tilgodese fællesskabernes og individernes mangfoldige tilgange i for-bindelse med deres faglige og sociale udvikling. 5.4.2. Inklusion Som beskrevet i foregående afsnit om fleksible læringsmiljøer skal fremtidens læringsmiljøer give børn og unge både faglige udfordringer samt muligheden for at indgå og aktivt deltage i varierede fællesskaber. Skal skolerne samtidigt leve op til målet om udvikling og læring for alle skal skolernes kultur og læringsmiljøer fremover være mere inkluderende. Dette bekræftes også af KLK, som har foretaget en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning (april 2012). På den ene side vurderer KLK, at der gennem en årrække har været et stærkt fokus på en ikke-ekskluderende praksis på Folkeskoleområdet, men at der samtidigt er en række forbedringsmuligheder ift. at styrke skolernes arbejde med inklusion. KLK anbefaler:

• Inklusion kræver ledelse på alle niveauer • Ny ressourcetildelingsmodel som understøtter skolernes lokale indsats • Udvikling af en skolekultur, der er kendetegnet ved et inkluderende menneskesyn • Udarbejdelser af udviklingsplaner som et pædagogisk redskab og hjælp til tilrette-

læggelse af undervisningstilbuddet • Fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole • Kommunikation til forældre og borgere • Kompetenceudvikling • Uddannelse af ressourcepersoner - lokale og i PPR-regi (Specialpædagogisk viden) • Metodisk linje som sikrer, at PPR fortsat og i høj grad arbejder konsultativt • Nært samarbejde mellem almenområdet og det specialpædagogiske område

29 I Regeringens oplæg til en ny skolereform er nævnt både samarbejdet lærere - pædagoger og lærernes uddannelsesniveau for at kunne undervise i skolens fag.

Brønderslev har allere-de fokus på den ikke-ekskluderende praksis - men KLK har anbefa-linger til en styrket ind-sats

Det fysiske lærings-miljø skal: • danne rammen om

mangfoldige læringsak-tiviteter og –processer

• indeholde rige mulighe-

der for forskellige orga-nisationsformer

34

• Iværksættelse af systematisk vidensdeling lokalt og på tvær af skoler Omstillingen til en mere inkluderende skole, hvor alle børn lærer mere, kræver opmærksomhed fra alle ansvarlige om-kring Folkeskoleområdet. Det betyder bl.a., at der må inve-steres i en styrket almenundervisning, så der opnås kompe-tente lærere og pædagoger, som formår at opbygge solide og mangfoldige læringsfællesskaber, som har fokus på un-dervisningsdifferentiering, og som gennem løbende evalue-ring og opfølgning har fokus på de enkelte børn/elevers læ-ringsudbytte. En sådan investering skal endvidere give skolerne mulighed for at opbygge ressourcecentre med specialpædagogisk vi-den og kompetencer, som kan støtte skolens team ift. de udfordringer, som de oplever i forbindelse med børnenes læring og trivsel – herunder læringsmiljøet i klassen. Men uddannelse gør det ikke alene. En vigtig forudsætning for at inklusionsarbejdet skal lykkes, er en fælles begrebs-ramme – fælles sprog og fælles mål, - som rækker ud over Folkeskoleområdet, så der opnås en rød tråd ved overgan-ge (børnehave - indskoling) og i det daglige samarbejdet omkring det enkelte barn generelt. I efteråret 2012 blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgrup-pe, som bl.a. skal udarbejde udkast til:

• Definition • Målsætning - mål • Kompetenceudvikling (folkeskoleområdet)

Men inkluderende og fleksible læringsmiljøer fordrer ikke kun en generel videreuddannelse for alle, men vil også – afhængigt af den endelige model og struktur – kræve ud-dannelse af særlige ressourcepersoner. Den tværfaglige arbejdsgruppe udarbejder derfor også forslag til, hvordan vidensdeling om inklusionsarbejdet kan styrkes mellem de enkelte fagområder. Der er fastlagt en overordnet tidsramme for arbejdet så evt. uddannelsesforløb kan tages med i planlægningen for sko-leåret 2013/14. 5.4.4. Ungemiljøer Flere steder i landet er kommuner i gang med at etablere ungemiljøer. Det er overbygnings-skoler med skole- og undervisningsmiljøer, der er direkte målrettet unge fra 7.-9. klasse, og som derfor minder mere om det studiemiljø der er på ungdomsuddannelserne. Også kommunens egne unge inspireres af ungemiljøer. I forbindelse med visionsprocessen i efteråret 2011 tilkendegav de unge elevrådsrepræsentanter i Brønderslev Kommune, at de i fremtidens skole gerne så ungemiljøer (’High School’).

Omstillingen til en mere inkluderende skole kræver inve-stering i: • en styrket almenunder-

visning, som giver mu-lighed for mangfoldige læringsfællesskaber med fokus på undervis-ningsdifferentiering

• kompetenceudvikling af

både lærer, pædagoger og ledere – herunder særlige ressourceper-soner

Investeringerne giver: • mulighed for opbygning

af ressourcecentre med specialpædagogisk vi-den og kompetencer

Forudsætninger for at inklusionsarbejdet lykkes: • En fælles begrebsram-

me på tværs af skoler, dagtilbud og PPR

• Videndeling Tværfaglig arbejds-gruppe er nedsat, ef-terår 2012 For at styrke inklusionsar-bejdet og arbejdet med kla-re målsætninger, har Kom-munen indgået et samarbej-de med Ministeriets Inklusi-onsrådgivning omkring in-klusionsudvikling på tværs af skoler, dagtilbud og PPR.

35

Både den tidligere og nuværende regering har en målsæt-ning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ung-domsuddannelse. Det er folkeskolen, der skal gøre de unge uddannelsesparate, og den er derfor en vigtig brik for at nå målsætningen, ligesom de unges motivation er en helt afgø-rende faktor for, om de får tilstrækkeligt udbytte af under-visningen – og deres skolegang. Unge er forskellige og har forskellige forudsætninger, og denne forskellighed forventes ungemiljøer i højere grad at kunne tage højde for. Fordele / muligheder ved ungemiljøer

• Større bredde i fag og undervisningsmetoder skaber rum for den enkelte unge.

• Flere holddannelsesmuligheder – og dermed styr-kelse af det sociale fællesskab, trivsel og lærings-muligheder.

• Få men store ungemiljøer giver mulighed for at ska-be flere valgfag og linjer målrettet de unge. Sådanne målrettede tilbud med stor fleksibilitet, kan også væ-re særligt tilrettelagt unge, som er søgende efter, hvad deres fremtid skal bruges til. Det vil her være oplagt at have et samarbejde med såvel ungdoms-uddannelserne som erhvervslivet.

• Jo større ungemiljøer, jo større mulighed for at have en vifte af spidskompetencer inden for undervisnin-gen af unge. Det betyder større mulighed for spar-ring, og øger også mulighederne for at afprøve nye metoder og at eksperimentere.

• Et robust ungemiljø giver større ressourcemæssig fleksibilitet.

• Økonomisk rationale gennem klasseoptimering. Etablering af ungemiljøer i Brønderslev Kommune En forudsætning for at skabe reelle ungemiljøer, kræver en vis volumen af unge på én matrikel. Det betyder, at over-bygningen skal samles på langt færre skoler end i dag. I Brønderslev Kommune har 8 skoler ud af 13 overbygning (7.-9. klasse). Skal der etableres ungemiljøer, vil det bety-de, at en række klasser skal flyttes fra de eksisterende sko-ler til de nye overbygningsskoler. Omvendt vil det også betyde, at 0.-6. klasse på den/de skole(r), som skal have ungemiljøer, eventuelt skal aflevere klasser til øvrige skoler. Dette vil afhænge af den enkelte model og skolernes kapacitet i øvrigt. 5.5. Bemærkninger ift. implementering af større enheder Fra nuværende skoledistrikter til større enheder Ved etablering af større skoledistrikter (sammenlægning af skoledistrikter) ophører de enkel-te skolers selvstændighed, og ophør af selvstændighed er lig med skolenedlæggelse. Det betyder, at de nuværende selvstændige skoler skal nedlægges (se bilag 6.10), også selvom samtlige skoler fortsat anvendes til undervisning.

Ungemiljøer er målrettet unge i

7.-9. klasse Hvorfor ungemiljøer?

• Kommunens egne unge

er inspireret af ungemil-jøer.

• Unges motivation er af-

gørende ift. et optimalt udbytte af undervisnin-gen.

• Ungemiljøer kan i høje-

re grad tage højde for de unges forskellige forudsætninger.

• Ungemiljøer skaber rum

for større bredde i fag og undervisningsmeto-der.

• Større ressourcemæs-

sig fleksibilitet og ratio-nale ift. klasseoptime-ring

Etablering af unge-miljøer betyder: • At overbygningerne

placeres på færre skoler

• At skoler, som mister sin overbygning bli-ver mere sårbare fag-ligt og økonomisk

36

Jf. Bekendtgørelsen § 3 skal et endelige forslag offentliggøres med en indsigelsesfrist på 8 uger. For Brønderslev Kommune betyder det, at evt. skolenedlæggelser tidligst kan ske med virkning fra skoleåret 2014/15, da endelig beslutning om skolenedlæggelser skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvori nedlæggelsen skal have virkning fra august, jf. Be-kendtgørelsen § 6. Større enheder kræver bredde i ledelseskompetencerne En skole med undervisning på flere matrikler er at betragte som én organisation. Skolens le-delse bør derfor have en bred vifte af lederkompetencer i ledelsesteamet. I den forbindelse er det væsentligt at styrke ledernes kompetencer inden for økonomisk ledelse med fokus på effektiv ressourceudnyttelse, strategisk ledelse og organisationsudvikling samt kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau. Ved at ændre de nuværende skoledistrikter og samle skolerne i større organisatoriske enhe-der (4 skoledistrikter) vil Kommunen fremover have 4 kommunale skoler, som hver især dri-ver undervisning og SFO/klub fra flere matrikler. Forandringen vil betyde, at antallet af skole-ledere reduceres fra de nuværende ti skoleleder til fire skoleledere. Udover skolelederen skal skolens ledelsesteam bestå af en række daglige pædagogiske le-dere af undervisningsdelen, ligesom de enkelte SFO’er og klubber skal være tilknyttet hver undervisningsmatrikel. En af disse ledere vil skulle fungerer som souschef/viceskoleleder for skolelederen, og alt afhængigt af skoledistriktets størrelse kan der suppleres med en eller fle-re afdelingsledere. I den nye struktur skal skolens ledelsesteam have ansvaret for skolens strategiske-, perso-nalemæssige- og pædagogiske ledelse. Det betyder, at ledelsesteamet lægger den overord-nede vision og udviklingsstrategi for hele skolen i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne. Skolens ledelsesteam skal endvidere tilknyttes en række administrative medarbejdere (skolesekretærer), som i udgangspunktet vil være fysisk placeret på en af sko-lens matrikler. Den daglige leder skal varetage den daglige ledelse forankret på en af skolens matrikler, og skal deltage i løsningen af de samlede ledelsesmæssige funktioner og opgaver på tværs af skolens matrikler. Når der foreligger endelig beslutning om fremtidig struktur, er det vigtig, at ledelsesroller og – kompetencer beskrives, og at der fastlægges procedurer for ansættelse af ledelsesteamet i de nye skoledistrikter. Placering af kommunens specialenheder I forslaget til ’Fremtidens skole’ er der ikke taget endelig stilling til placeringen de nuværende specialklasser. I forslaget er specialklasserne derfor nævnt ift. den nuværende struktur. Vur-deringen af specialklassernes ideelle placering vil bero på en konkret beslutning om den overordnede struktur. 5.6. Afslutning Den nye vision ’FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden’ har tre overordnede mål:

• SAMARBEJDE - I vores skole vil vi hinanden! • UDVIKLING – I vores skole går vi nye veje! • MANGFOLDIGHED – I vores skole er der plads til alle!

37

En af vejene til at nå målene er ved at skabe fleksible læringsmiljøer. Forslaget til ’Fremti-dens skole’ bygger derfor på målet om at skabe fleksible læringsmiljøer, og forslaget er som tidligere vist bygget op omkring følgende model: Ved at etablere større organisatoriske enheder med mulighed for klasseoptimering arbejdes der hen imod at få et økonomisk og fagligt bæredygtigt skolevæsen. Det betyder, at skolerne vil kunne koncentrere sig om at give kommunens børn og unge en skolegang med fokus på tryghed og læring, og bæredygtigheden gør, at der bl.a. kan gives flere timer til undervisning, holddeling og tolærerordninger. Etableringen af ungemiljøer i tilknytning til de nye stordistrikter giver ikke kun et økonomisk rationale her og nu men også på sigt. Ungemiljøerne vil betyde en samlet og styrket udsko-ling for de ældste elever med vægt på faglighed og motivation, hvor de unges valgfrihed er i centrum, og hvor der er rig mulighed for at danne venskaber og fællesskaber. Dette skal væ-re med til at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Ved at sammenlægge de 13 skoledistrikter til fire men med fortsat undervisning på alle ma-trikler, bevares nærheden til lokalmiljøet, og samtidigt mulighed for at opnå større og mere bæredygtige enheder. Med fire store enheder stiles der mod at skabe en skolestruktur, hvor det pædagogiske og læringsmæssige indhold i skolen er i centrum for både børn og voksne.

MÅL


FORUDSÆTNINGER Økonomisk og faglig robusthed Professionel ledelse Kompetente medarbejdere Inklusion Motivation og læring for alle Investering i fysiske rammer og it

LØSNING

Større enheder (skoledistrikter)

38

Masterplan Folkeskoleområdet 2012

BILAGSLISTE

39

6.1. Faktuelle oplysninger om kommunens sko-ler I Brønderslev Kommune er skoleområdet organiseret under fagenheden Børn & Kultur. På det forvaltningsmæssige plan ledes området af Skolechefen. Skoleområdet har en høj grad af decentralisering, hvor skolens ledelse og skolebestyrelsen kan udvikle skolen lokalt inden for den gældende lovgivning på området og de politiske ved-tagne målsætninger. Brønderslev Kommune har 13 folkeskoler og en selvstændig specialskole – Heldagsskolen. Med den nuværende skolestruktur er der i kommunen to skoler med elever fra bh.kl.-10. klassetrin, 6 skoler med bh.kl.-9. klassetrin og 5 skoler med bh.kl.-6. klassetrin. Antal Ledere (Skoleledere): 13 Antal medarbejdere (mellemledere, lærere, sekretærer m.m.): 449 Antal elever: 4430 Til hver skole knytter sig et skoledistrikt. Alle børn, der bor i et skoledistrikt, har ret til at blive optaget som elever i distriktets skole. Ligeledes er skolen forpligtet til at optage elever fra et andet distrikt eller anden kommune, så længe elevtallet i den enkelte klasse ikke overstiger 26 elever på klassetrinene 0.-6. klasse og 28 elever på klassetrinene 7.-9. klasse. Efter 6. klasse flyttes elever fra Agersted Skole, Flauenskjold Skole, Serritslev Skole, Thise Skole og Øster Brønderslev Skole til nabodistriktets overbygningsskole efter nedenstående model:

� Agersted Skole afleverer elever til Asaa Skole � Flauenskjold Skole afleverer elever til Klokkerholm Skole � Serritslev Skole afleverer elever til Skolegades Skole � Thise Skole afleverer elever til Hedegårdsskolen � Ø. Brønderslev Centralskole. afleverer elever til Søndergades Skole

I august 2011 indførtes fælles ledelse på Flauenskjold Skole og Klokkerholm Skole. Fra 15. april 2012 etableres der også fælles ledelse af skolerne Skolegades Skole og Serritslev Sko-le samt mellem Thise Skole og Hedegårdsskolen. Fra 1. august 2012 etableres der også fæl-les ledelse af Asaa Skole og Agersted Skole, I tilknytning til skolerne er der oprettet skolefritidsordning, hvor eleverne fra børnehaveklas-sen til og med 3. klasse kan passes før og efter skoletid. Dog er der i tilknytning til skolerne i Serritslev, Flauenskjold, Thise og Agersted etableret en landsbyordning, hvor der passes børn i alderen 3 år til og med 3. klasse. Derudover er der klubtilbud til eleverne i 4.-7. klasse på Agersted Skole, Asaa Skole, Flauenskjold Skole, Hjallerup Skole, Klokkerholm Skole, Serritslev Skole, Toftegårdsskolen og Øster Brønderslev Centralskole. Ressourcetildeling og økonomi gældende for Skoleområdet Tabel 1 - Ressourcetildeling Ressourcetildeling til skolerne sker efter følgende fordelingsprincipper:

� Hver klasse tildeles vejledende timetal. � Klasser over 19 elever tildeles 7,5 holdtimer pr. elev fra elev nr. 1 – altså vil en klasse på

20 elever få 150 holdtimer svarende til 5 ugentlige lektioner. � Behovstimer til elever med specielle problemer, der integreres i normalklassen fordeles

af PPR ud fra en generel ramme.

40

� Behovstimer fra andre kommuner til elever, der er anbragt i kommunen indgår i skolernes tildeling.

� Timer til dansk som andet sprog udgør 15 årlige timer pr. elev. Til beregning af skolens samlede lønsum ganges ressourcetildelingen med en omregningsfaktor på 2,48 (2,47 i skoleåret 2012/2013). Bemærk: Det er vedtaget politisk, at den maksimale klassekvotient i 0.-6. klasse er 26 elever, mens den for 7.-9. klassetrin er 28 elever. Tabel 2 - Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift i almen skolen i kr. 178.298.097,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 46.987,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) 44.159,00 Gennemsnitsudgift pr. elev til undervisningsmaterialer og aktiviteter (inkl. it og in-ventar)

1.742,00

Samlet driftsudgift i specialklasser i kr. (Forbrug 2011) 35.659029,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 191.541,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) 164.631,00 Gennemsnitsudgift pr. elev til dervisningsmaterialer og elevaktiviteter (inkl. it og in-ventar)

7.302,00

41

6.1.1. Agersted Skole

Agersted Skole ligger midt i Agersted by og har Agersted Bakker i baghaven, hvilket inde-bærer bakkeknolde og bøgeskov som omkran-ser skolens sportsplads og legearealer, hvor der også er en multi-bane, som bruges i både fri-kvarterer og fritid. Skolen har tilknyttet landsbyordning, der ikke er beliggende på skolens matrikel, men på en adresse 700 meter fra skolen. Skoledistriktet består af Agersted by med stort opland, herunder landsbyen Ørsø. Skolen er opført i 191230.

Indholdsbeskrivelse Skole

Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig klas-sekvotient

100 7 1 7 14,29 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler

7 031 Indholdsbeskrivelse SFO (under LBO)

Antal indskrevne børn Belægningsgrad 48 85,7 %

Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 8,72 Antal pædagoger i skolen 1,2 Antal medarbejdere i SFO (under LBO) 4,224 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � I indeværende skoleår er der et forløb i gang omkring klasseledelse, moti-

vation og mestring. � Der har været fokus på læsning/læseudvikling gennem flere år. I dette sko-

leår også med fokus på faglig læsning. Hvor udfordres vi på sigt � Fortsat udvikling omkring fokuspunkter fra indeværende år. Der er også

fokus på relationskompetence/ICDP. Alle pædagoger i landsbyordningen har fået grunduddannelsen i ICDP indenfor de sidste tre år, og det er øn-sket, at alle lærere også gennemgår grunduddannelsen de kommende år. Li-ge nu er der dialog med vores kommende fællesleder-skole i Asaa for om muligt at koordinere begge skolers kompetenceudviklingsforløb.

Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 6.361.131,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 60.679,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

50.699,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.969,00 Udviklingen i børnetal i Agersted Skoles skoledistrikt32 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 195 196 196 194 197 194 192 193 193 194 191 Skolens renoveringsbehov Landsbyordningens renoveringsbehov

1.046.450 kr. 2.499.508 kr.

30 Agersted Skole er opført i 3 etaper. 1. del fra 1912, 1. sal er fra 1930-erne, og den nyeste afdeling er fra 2004. 31 ”Resten af skolens lokaler er nødvendige faglokaler”. 32 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

42

6.1.2. Asaa Skole

Asaa Skole ligger i den østlige del af kommu-nen, og selve byen er en gammel fiskerby uden meget aktivitet på havnen. Selve skoledistriktet består også af Geraa og Melholt, og fra 7. klas-se kommer der elever fra Agersted. I skoleår 2012/13 forventes der 199 elever fordelt fra 0. – 9. klasse. I lokalområdet er der mulighed for at bruge skov, hav og strand, og omkring skole og sko-lefritidsordning er der også grønne områder. Skolefritidsordningens bygninger er 25 år gam-le, medens skolens er af ældre dato. Skolen er opført i 193433.



200 10 1-2 12 16,67 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler

14 334 Indholdsbeskrivelse SFO


Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 16,94 Antal pædagoger i skolen 1 Antal medarbejdere i SFO (inkl. klub) 5,378 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Udover de kommunale tiltag (den drengevenlige skole, faglig læsning, CD-

ord) har skolen haft fokus på at videreudvikle det pædagogiske arbej-de/tiltag i skolens to afdelinger.

Hvor udfordres vi på sigt � I den næste tid hvor skolen skal arbejde endnu tættere sammen med Ager-sted Skole (fælles ledelse), har vi valgt et fælles fokusområde ICDP (relati-onspædagogik med en anerkendende tilgang).

� Interaktive tavler har vi nu i alle klasseværelser samt i enkelte faglokaler. I skoleåret 2012/13 vil vi videreudvikle denne brug via interne kurser og vi-dendeling.


44.202,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.543,00 Udviklingen i børnetal i Asaa Skoles skoledistrikt35 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 234 247 246 248 251 255 259 267 271 276 281 Skolens renoveringsbehov

4.500.234,00 kr.

33 Asaa Skole er udbygget i 1968 og igen i 1982. 34 ”Vi kan inddrage vores nuværende store biologi-lokale til klasselokale. I alt vil vi kunne råde over lokaler til 17 klasser”. 35 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

43

6.1.3. Dronninglund Skole

Dronninglund Skole er en 10. klasses skole med såvel almenklasser som specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder og vidtgående indlæ-ringsvanskeligheder). Skolen ligger i den sydli-ge udkant af Dronning-lund By med gymnasiet og halanlæg som nabo. SFO fra 0. – 3. klasse som er fordelt på 2-3 matrikler. Desuden en SFO for elever med vidtgående indlæringsvan-skeligheder (Kometen).Legepladsen er todelt. En nordlig del for 7. – 10 klasse, hvor der lige-ledes er adgang til byens idrætsanlæg og en syd-lig del for 0. – 6. klasse. SFO-Vest er placeret på skolen, hvor der er forskellige legemuligheder og redskaber. SFO–Øst (1 km væk) har egen le-geplads, der er nyetableret i 2007. Skolen er op-ført i 1976.



613 11 2-3 30 22,97 Elevtal (special) Antal klasser (special) Gn.snitlig klassekvotient (special)

76 12 6,33 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler



Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 44,39 Antal pædagoger i skolen 28 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO 14,019 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Indsats for alle: faglig læsning, ”lyst læsning”, læsebånd, CD-ord, ”Drenge

i skolen”. � Indsats for afdelingerne: holdopdeling/undervisningsdifferentiering ”lodret”

i afdeling A - ”farvebånd”. Samarbejde pædagoger/lærere. Hvor udfordres vi på sigt � Udover fortsættelse af ovenstående indsatser skal vi arbejde med læsemak-

kerforløb og teamudvikling - trin 2 på Dronninglund Skole Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 23.770.880,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(u. indtægter fra andre kommuner) 38.921,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(m. indtægter fra andre kommuner) 37.471,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.474,00 Udviklingen i børnetal i Dronninglund skoles skoledistrikt37 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 625 622 634 621 629 645 648 653 659 662 665 Skolens renoveringsbehov SFOéns renoveringsbehov

15.893.908,00 kr. 8.515.226,00 kr. (3 matrikler) 36 De 10 lokaler indbefatter blandt andet musikskolens lokaler, der kan indrettes til to lokaler. 37 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

44

6.1.4. Flauenskjold Skole

Flauenskjold skole er beliggende i landsbyen Flau-enskjold. Skoledistriktet er et landdistrikt, hvorfra mange elever ankommer med bus. Fra 7.klasse går eleverne på Klokkerholm skole. Klokkerholm skole og Flauenskjold skole har fælles ledelse. Til skolen er der tilknyttet en landsbyordning. Skolen har fine udenomsarealer og boldbane. Syd for skolen en der et stort område med mange forskellige træer, en sø, bålplads og et Vikingehus. I Flauenskjold er der og-så en større sø. Ved Fritidscentret, som ligger lige overfor skolen, er der også ude-områder, som skolen benytter. Skolens idrætsundervisning foregår i den nærliggende Idrætshal. Lokalområdet og de er-hvervsdrivende stiller sig velvilligt til rådighed, når eleverne har projekter og arbejder med arbejdsmarkedsorientering. Skolen er opført i 194038.




7 139 Indholdsbeskrivelse SFO (Under LBO)

Antal indskrevne børn Belægningsgrad 56 89%

Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 10,12 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO (under LBO) – inkl. klub 4,884 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Lærerne bliver i år undervist i ”Motivation og mestring”, som en del af ind-

satsområdet ”Drenge i skolen”. � Lærerne har deltaget i CD-ord-kursus i almenundervisningen. � Fire lærere har deltaget i temadag vedr. ”IT-støtte” i almenundervisningen. � It-vejlederen har deltaget i Pædagogisk IT-kursus.

Hvor udfordres vi på sigt � Inklusion. � Drenge i skolen – fortsættelse.

Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 5.945.888,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 42.802,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) 41560,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.578,00 Udviklingen i børnetal i Flauenskjold Skoles skoledistrikt40 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 206 209 212 214 213 211 207 206 204 203 204 Skolens renoveringsbehov Landsbyordningens renoveringsbehov

1.090.470 kr. 1.015.187 kr.

38 I 1967 blev der bygget en ny fløj med klasseværelser og kontor samt en bygning med bibliotek. I 1980 og igen i 1994 kom der tilbygninger med klasseværelser. 39 ”Edb-lokalet”. 40 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

45

6.1.5. Hedegårdsskolen

Hedegårdsskolen er placeret i den nordlige en-de af Brønderslev by ligeved siden af byens gymnasium. Ud over eleverne fra bh.kl.-9.klasse huser skolen også et af kommunens 10. klassecentre. Skolen er organiseret i 4 afde-linger. Skoledistriktet består hovedsageligt af parcel-huskvarterer. Fra 7. klasse modtager skolen elever fra Thise Skole. Gode udearealer med masser af plads til for-skellige aktiviteter, både for så vidt angår fri-kvarterer og i forhold til SFO’ens aktiviteter og dagligdag. Skolen er opført i 1976




31 ?41 Indholdsbeskrivelse SFO

Antal indskrevne børn Belægningsgrad 258 94,2%

Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 50,02 Antal pædagoger i skolen 1 (støtte for barn med ADHD) Antal medarbejdere i SFO 18,882 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Pt. et større forløb om læringsledelse i den drengevenlige skole, i tilknyt-

ning hertil et mindre projekt om forældresamarbejde. Projektet med læ-ringsledelse videreføres i 2012-2013 og fortsættes i 2013-2014 med fokus på ICDP. Vi har desuden uddannet læsevejledere.

Hvor udfordres vi på sigt � ICDP og uddannelse af matematikvejledere og engelskvejledere Økonomi (forbrug 2011) Samlet driftsudgift 26.703.846,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 37.833,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

35.096,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.639,00 Udviklingen i børnetal i Hedegårdsskolens skoledistrikt42 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 611 629 623 615 608 605 599 595 590 585 580 Skolens renoveringsbehov

12.906.159 kr.

41 ” Vi har gennem de senere år indtaget flere faglokaler mm. til klasselokaler eller delelokaler (faglokale og klasselokale i ét og samme lokale)”. 42 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

46

6.1.6. Hjallerup Skole

Hjallerup Skole er den eneste skole i Hjallerup by. Skoledistriktet grænser op til Klokkerholm og Dron-ninglund Skoler samt Aalborg Kommune. Langt stør-stedelen af eleverne er fra Hjallerup By. Skolen er or-ganiseret i to afdelinger 0. - 5. og 6. – 9. årgang. I 2011 er forholdene for børn og voksne i skolefritids-ordningen, Stjernehuset, blevet væsentlig bedre, da alle huse nu er bygget sammen. I nær tilknytning til skolen har vi 2 idrætshaller, svømmehal og boldbaner. Både skole og SFO har adgang til disse faciliteter. Der er to multibaner ved skolens idræts-anlæg, og to boldbaner med bander inde på SFOéns område. Der-udover er der boldbaner og legeområder tilknyttet skolen. Ele-verne bruger SFO’ens legepladser i skoletiden. Skolen er fra slutningen af 1960érne og er bygget eta-pevis. Der er sidst blevet bygget til i år 2000, hvor vi fik et pædagogisk servicecenter, og en af vore elevfløje blev moderniseret.






Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 42,21 Antal pædagoger/PMF i skolen 6 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO 17,654 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Skolen har i skoleåret 2011-2012 haft en kursusrække med fokus på ”moti-

vation af drenge”, og det arbejdes der videre med i 2012-2013. Der har endvidere været fokus på faglig læsning og CD-ord som hjælpemiddel.

� Alle de ansatte i SFO’en har haft et kursus i ICDP (relationsarbejde). Hvor udfordres vi på sigt � Motivation af drenge fortsættes. Med den fokus der er på inklusion, mener

vi, at der fremover bliver brug for udviklingsforløb i klasseledelse og rela-tionsarbejde


36.108,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.471,00 Udviklingen i børnetal i Hjallerup43 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 679 675 685 684 694 694 686 681 681 673 670 Skolens renoveringsbehov

11.535.755 kr.

43 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

47

6.1.7. Klokkerholm Skole

Klokkerholm Skole er beliggende i Klokkerholm by. Sko-ledistriktet er et landdistrikt, hvorfra mange elever an-kommer med bus. Skolen har elever 0.- til 9. klasse, og modtager elever fra Flauenskjold Skole fra 7. klasse. På skolen er der endvidere en K-klasserække med 25 elever fra 0. til 10. klasse. Skole og SFO deler legeplads. SFO’en er certificeret idræts-SFO. En del af legepladsen er nyre-noveret bl.a. ved hjælp af midler fra den lokale sparekas-ses fond og arbejdskraft fra Forældreforeningen. Umid-delbart ved siden af skolen ligge skolens boldbane. Klok-kerholmhallen, der benyttes af både skole og SFO, ligger også i umiddelbar nærhed. I Klokkerholm er der en sø og desuden et stisystem, der bl.a. fører forbi 11 gravhøje. Begge dele inddrages i undervisningen. Skolen er opført i 1956.



270 10 1-2 14 19,24 Elevtal (special) Gn.snitlig klassekvotient (special) Antal klasser (special)

24 4,8 5 Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler


Antal indskrevne børn Belægningsgrad 58 65,17

Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 20,6 Antal pædagoger i skolen 0,054 Antal medarbejdere i SFO 5,376 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Lærerne bliver i år undervist i motivation og mestring (UCN).

� Dansklærerne fra 1.-6. klasse har lige afsluttet kursus om større inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen.

� Lærerne og pædagogerne i K-klasserne har samarbejdet med VISO om ele-ver med autismespektrumforstyrrelser.

Hvor udfordres vi på sigt � Dansklærerne i overbygningen er tilmeldt kursus om større inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen.

� Medarbejderne i K-klasserne, der består af lærere og pædagoger, skal have et kursusforløb, der kan bibringe en ensartet forståelse og tilgang til arbej-det.

Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 11.589.564 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 44.733,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

44.265,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.680,00 Udviklingen i børnetal i Klokkerholm Skoles skoledistrikt44 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 303 303 301 301 297 294 289 287 288 287 286 Skolens renoveringsbehov

7.023.733 kr.


48

6.1.8. Serritslev Skole

Skolen er en mindre landsbyskole beliggende i Serrits-lev by med elever fra bk.kl-6. klasse. Herefter går ele-verne på Skolegades Skole. Lige ved skolen er der mange, store boldspilsbaner. Der er en god legeplads med plads til udvidelse. Der ligger et skovområde lige i nærheden. På arealet mel-lem skolen og hallen etableres i løbet af foråret en multibane, som Skolen og Landsbyordningen frit kan benytte. Skolen har en stor, flisebelagt skolegård med basketbane. Her kan optegnes div. bogstavtavler, tal-tavler o. l. Flere steder har vi anlagt ”udeklasseområ-der” og bag skolen er anlagt en lille bakke, som bruges meget til bobslædekørsel hele vinterhalvåret. Der er desuden legeplads ved begge huse i Landsbyordnin-gen. Skolen er opført i 1955.






Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 8,56 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO (Under LBO) – inkl. klub. 2,785 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � I indeværende år har vi arbejdet med klasseledelse. De forrige år har der

været fokus på faglig læsning - alle lærere er læselærere, desuden er der ar-bejdet med ”den drengevenlige skole”.

Hvor udfordres vi på sigt � Udbygning af ICDP kendskabet/relationspædagogisk projekt for både lære-re og pædagoger.

� I forhold til det enkelte fag: fagkompetence kursus i engelsk. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 5.425.861,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(u. indtægter fra andre kommuner) 60.399,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(m. indtægter fra andre kommuner) 51.305,00 Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.802,00 Udviklingen i børnetal i Serritslev skoles skoledistrikt45 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 217 206 204 196 202 194 193 187 189 189 189 Skolens renoveringsbehov

1.208.920 kr.


49

6.1.9. Skolegades Skole

Skolegades Skole er beliggende i Centrum af Brøn-derslev by. Skolen har en lang historie om stigende børnetal og nybyggede og ombyggede fløje. Nu er den ældste fløj fra 1888 revet ned og en ny, moderne bygning har fundet plads. Ligesom i de ældre byg-ninger er tegl et gennemgående materiale, men her understreger det samtidig bygningens selvstændig-hed med varierende farver og nicher i facaden. Både inde og ude fungerer skolen bedre som helhed. Sko-len har elever fra bh.kl.-9. klasse. Efter 6. klasse kommer eleverne fra Serritslev Skole. Skolen huser endvidere kommunens Modtagelsesklasser. Skolegården er nyindrettet med områder for indsko-ling, hvor der er boldbaner, legeplads, mooncarbane, bålplads og en godkendt legeplads. Området for mellemtrin og udskoling er opdelt i områder, hvor der er mulighed for hyggekroge, basketballbane m.m. Skolens boldbaner og idrætsfaciliteter er pla-ceret 500 m. fra skolen. Skolen er opført i 1889.

Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin Spor Antal klasser Gennemsnitlig

klassekvotient 373 10 2 20 18,65

Elevtal (Modtagelsesklasse) Gn.snitlig klassekvotient (Modta-gelseskl.)

Antal klasser (Modtagelses-klasse)

24 12 2 Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler


Antal indskrevne børn Belægningsgrad 128 86 %

Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 29,95 Antal pædagoger/PMF i skolen 15 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO 10,132 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � På Skolegades Skole har der i dette skoleår været fokuseret på et projektfor-

løb, der hedder KASA under ”den drenge venlige skole”. KASA er et kon-cept som forener refleksioner og konkrete handlingsstrategier. Fokus har været på problemadfærd.

Hvor udfordres vi på sigt � Fortsat implementering af værktøjer i vores KASA-projekt. � Beslutningen om fælles ledelse af Serritslev Skole og Skolegades Skole vil

rette fokus på skolernes fælles værdier Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 15.982,441 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 42.964,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

40.560,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.547,00 Udviklingen i børnetal i Skolegades Skoles distrikt46 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 486 528 558 561 578 587 589 588 588 581 576 Skolens renoveringsbehov

1.390.000 kr.


50

6.1.10. Søndergades Skole

Søndergades Skole er en folkeskole (0. – 9. kl.) med specialklasserække. Skolen er afdelingsopdelt, indsko-ling (0. – 3.kl.), mellemtrin (4. – 6. kl.), overbygning (7. – 9. kl.), specialafdeling (0. – 9. kl.).Skolefritidsordning med ca. 140 børn. Efter 6. klasse modtager skolen eleverne fra Øster Brønderslev Skole. Skoledistriktet dækker primært området syd for Vestergade/Østergade med både par-cel- og blokbyggeri. Udearealer med gode muligheder for undervisning og leg i grønne områder. Skolegård med stort renove-ringsbehov. Skole såvel som lokalområde har stort be-hov for multihal (1/2 hal). Skolen er opført i 1955.


Elevtal (almen) Antal klassetrin (almen)

Spor (almen) Antal klasser (al-men)

Gennemsnitlig klas-sekvotient (almen)

444 10 2-3 23 19,30 Elevtal (special) Gennemsnitlig klassekvotient (spe-

cial) Antal klasser (special)

50 9,8 5 Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler



Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 34,10 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO 9,902 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Relationskompetence, Teamsamarbejde og Faglig læsning

� Anerkendende ledelse Hvor udfordres vi på sigt � ICDP

� Ledelsen som tovholder i teamudviklingen Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 18.186.883,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 41.186,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

40.453,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.550,00 Udviklingen i børnetal i Søndergades Skoles skoledistrikt48 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 434 417 410 406 413 416 419 417 418 419 421 Skolens renoveringsbehov

9.646.716 kr.

47 2 depoter og 2 it-lokaler. 48 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

51

6.1.11. Thise Skole

Thise Skole har elever fra 0. klasse til og med 6. klasse. Skoledistriktet er stort og strækker sig fra Taffelgårds-vej på kanten af Store Vildmose til nord for Stenum og støder op til Serritslev Skoles skoledistrikt; men børne-ne omkring Stenum går næsten alle på Tolstrup-Stenum Friskole. Manna – Thise området er præget af et stærkt sammenhold med mange ildsjæle, så der er stor opbak-ning til den lokale skole. Skolen og LBO er placeret for foden af Thise Bakker, som bruges i vid udstrækning, såvel i undervisningen som i landsbyordningen. I fri-kvartererne er pladsen noget trang, idet Jens Thise Vej adskiller skolen og idrætspladsen, så boldspil foregår i skolegården. Skolen er oprindeligt opført i 1934, men ombygget i 2003.






Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 8,78 Antal pædagoger i skolen 6,5 timer om ugen Antal medarbejdere i SFO (under LBO) 4,655 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Der arbejdes med ICDP, som skal implementeres i skoledelen. LBO’en har

brugt ICDP i deres pædagogiske linje. Alle medarbejdere har været gennem ICDP-uddannelse på forskellige niveauer, og i efteråret starter 2 lærere på ICDP uddannelsens niveau 1.

Hvor udfordres vi på sigt � Der vil gå nogle år inden alle lærere har været gennem ICDP-uddannelsen. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 5.192.780,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 46.468,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

39.996,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.685,00 Udviklingen i børnetal i Thise Skoles skoledistrikt49 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 280 279 279 275 284 288 284 283 283 277 274 Skolens renoveringsbehov

1.864.237 kr.


52

6.1.12. Toftegårdsskolen

Toftegårdsskolen ligger på landet i byen Jerslev. Ele-verne er fordelt på et-to spor fra 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt med 3 afdelinger. Brønderslev Kom-munes Erhvervsklasse og ADHD-klasser er placeret på skolen. Skolefritidsordningen er delt i - SFO Solstrålen for 0. – 1. kl., SFO Regnbuen for 2. – 3. kl. og et klub-tilbud for elever i 4. – 7.kl. Skolen har gode udendørs rammer, med en asfalteret skolegård med grønne ”bak-ker” opdelt i to. Der er separat legeplads til børnehave-klasserne. Rundt om skolen er der græsarealer med bl.a. en boldbane, læbælte med træer til huler m.m. Ved si-den af skolen er SFO’en indrettet med bålhytte, værk-sted, sø og dyr, ideelt til alt udeliv. I lokalområdet er der et anlæg og en nærliggende sø. Idræts-foreningens om-råde kan benyttes efter aftale. Der er ligeledes mulighed for at låne den tidligere forskole, som nu er kulturhus til klassearrangementer m.m. Skolen er opført i 1962.

Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal (almen) Antal klassetrin

(almen) Spor (almen) Antal klasser (al-

men) Gennemsnitlig klas-sekvotient (almen)

305 10 1-2 18 16,94 Elevtal (special m.m.)50 Gennemsnitlig klassekvotient

(spec. m.m) Antal klasser (special m.m.)

27 (ADHD) / 18 (Erhvervsklasse) 9 (ADHD) / 9 (Erhvervsklasse) 3 (ADHD) / 2 (Erhvervsklasse) Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler


Antal indskrevne børn Belægningsgrad 112 90 %

Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 25,96 Antal pædagoger i skolen 0 Antal medarbejdere i SFO – inkl. klub 9,892 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Fællesmøder indskoling/ SFO samt mødekultur generelt

� Faglig læsning og skrivning, Holddeling, Sociale handleplaner for afdelin-gerne

� Pædagogisk udvikling - Professionalitet og kvalitet Hvor udfordres vi på sigt � Årgangssamarbejde og teamsamarbejde Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 15.256.836,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 47.802,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

47.558,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 1.484,00 Udviklingen i børnetal i Toftegårdsskolens skoledistrikt51 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 392 394 391 395 397 392 393 390 393 390 388 Skolens renoveringsbehov

10.787.911 kr.

50 Erhversklassen er ikke at betragte som en specialklasserække for elever med vidtgående specialundervisnings-behov. 51 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

53

6.1.13. Øster Brønderslev Skole Øster Brønderslev er en tosporet folkeskole med ele-

ver fra 0. – 6. årgang. Skolen er beliggende i et aktivt landsbymiljø ca. 1 km. fra Hirtshalsmotorvejen (E39) midt mellem Hjørring og Aalborg. Efter 6. klasse går eleverne på Søndergades Skole. Skolens idrætsundervisning finder sted i Østsidehal-len, som er beliggende ved siden af skolen. I forbin-delse med Hallen findes et samlingshus. Her er der mulighed for at arrangere forskellige kulturelle arran-gementer. Der er både øst og vest for skolen indrettet legepladsområder, og desuden er der mod vest i umid-delbar tilknytning til skolen et stort boldspilområde. Legepladsområder m.v. ligger i direkte forbindelse med idrætsforeningens faciliteter med bl.a. multibane, tennisbaner og boldbaner. Der er i gåafstand fra skolen skovområder og eng/vandhul m.v. Skolen er opført i 195852.






Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 17,02 Antal pædagoger i skolen 1 Antal medarbejdere i SFO 9,7468 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Projekt i forbindelse med den drengevenlig skole

� IT-efteruddannelse og PD-uddannelse (børnehaveklasseleder) Hvor udfordres vi på sigt � Læsevejlederuddannelse, AKT-uddannelse og skolebibliotekarudd. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 10.619.211,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 40.352,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

39.950,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 2.022,00 Udviklingen i børnetal i Øster Brønderslev Skoles skoledistrikt53 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 5189 5159 5144 5149 5122 5110 6-16 årige i skoledistriktet 420 422 415 407 415 407 395 389 384 379 371 Skolens renoveringsbehov

2.170.153 kr. 52 Ø. Brønderslev Centralskole er opført i 4 etaper. Første del er fra 1958. Anden del er opført i 1974. Tredje del med børnehaveklasse og SFO-lokaler i 1997 og den store renovering i 2006. 53 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt.

54

6.1.14. Heldagsskolen (Specialskole) Heldagskolen er placeret i Øster Hjermitslev.

Skolen er normeret til 26 børn fra 0. -7. klasse. Børnene er opdelt i to grupper med hver 14 børn, en gruppe fra. 0. kl. – 4. kl. - og en gruppe fra 4.- 7. kl. Til hver elevgrup-pe er der knyttet tre lærere og tre pædagoger. Heldags-skolen er et integreret undervisnings- og behandlingstil-bud, hvor børnene er på skolen fra kl. 8 – 16. Heldags-skolen er et samlet dagbehandlingstilbud bestående af undervisning, socialpædagogiske aktiviteter og et tæt forældresamarbejde. Tilbuddet er for børn med adfærds-kontakt og trivselsproblemer. Hver gruppe har et udeareal, samt en skolegård der er fælles. Derudover er der en stor plæne, hvor der kan op-tegnes en fodboldbane efter internationale mål. Der er en god accept af skolen fra lokalområdets beboere, der lige-ledes gør brug af skolens lokaler til eks. badminton, mø-der og harmonikatræf. Skolens bygninger er fra 1952.



28 8 1 2 14 Antal klasselokaler Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler


Antal indskrevne børn Belægningsgrad - -

Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere 6 Antal pædagoger i skolen 6 Antal pædagoger i SFO - Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu � Der er forsøgt etableret et kursusforløb med kognitiv samtaleterapi for hele

personalegruppen. Hvor udfordres vi på sigt � Kursusforløb med kognitiv samtaleterapi Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift 7.062.247,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) 274.015,00 Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommu-ner)

232.775,00

Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 17.084,00 Skolens renoveringsbehov

67.163 kr.

55

6.1.15. Oversigt over nuværende specialundervisningstilbud, AKT-klasser, er-hvervsklasser og modtageklasser for 6 – 18 årige Tilbud Målgruppe Antal

elever Antal lærere / pædago-ger

Driftsudgift Udgift pr. elev

Udgift pr. elev inkl. indtægter fra andre kommu-ner

ADHD-klasse Toftegårdsskolen

Børn og unge med ADHD-vanskeligheder: op-mærksomhedsforstyr-relser, hyperaktivitet og impulsivitet.

27

7 / 3,292 4.817.651,00 190.798,00

175.804,00

Heldagsskole Heldagsskolen i Ø. Hjermitslev

Børn med adfærds-, kontakt-, og trivsels-problemer. Nogle børn har en familie-mæssig problemstil-ling oveni.

28 6 / 6 7.352.740,00 274.015,00 232.775,00

Kontaktklasse Klokkerholm Skole

Børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret: forestillingsevne, kommunikation og socialt samspil.

24 7,4 / 2,55 3.684.771,00 211.566,00 205.232,00

Specialklasse: X-klasser Dronninglund Skole

Børn med generelle indlæringsvanskelig-heder. 44 8,68 / 0 5.260.713,00 119.798,00 109.849,00

Specialklasse Søndergades Skole

Børn med generelle indlæringsvanskelig-heder.

50 11 / 3,5 7.062.247,00 141.245,00 133.865,00

Q-klasse Dronninglund Skole

Børn med vidtgående indlæringsvanskelig-heder, herunder mul-tiple funktionsnedsæt-telser.

34 8,93 / 3,93

6.496.138,00 211.831,00 130.263,00

Ungdomsklasse Ungdomsskolen i Brønderslev

Drop-out-truede unge. 7 1 / 1 984.765 140.681,00 140.681,00

Erhvervsklasse Toftegårdsskolen

Skoletrætte unge der profiterer af en er-hvervsorienteret sko-legang.

18 2,8 / 0 1.380.125,00 69.006,00 69.006,00

Modtageklasse Skolegades Sko-le

Tosprogede børn og unge 24 4 / 0

1.737.449,00

72.394,00

72.394,00

Desuden har vi i Brønderslev Kommune et supplerende tilbud for unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet, der går under betegnelsen KICK 7 og 8, til-bydes i alt 30 elever. (For en uddybende beskrivelse af KICK samt kommunens specialundervisningstilbud henvi-ses til bilag 6.3.).

56

6.2. Oversigt over kommunens AKT-klasser, erhvervsklasser, modtageklasser og special-klasser for 6-18 årige Erhvervsklasser: Toftegårdsskolen Målgruppe:

Skoletrætte unge der profiterer af en mere er-hvervsorienteret skolegang. Indsats: På Toftegårdsskolen undervises eleverne i Er-hvervsklassen i engelsk, dansk, matematik, idræt samt i værkstedsfag. Eleverne kan aflægge af-gangsprøve i engelsk, dansk og matematik. Eleverne har dagligt fire undervisningslektioner. Resten af undervisningen afløses af erhvervs-praktik, der tilrettelægges i samarbejde med ele-ven. I Erhvervsklassen profiterer eleverne af den lettere fagrække, som gør de faglige krav mere overskue-lige. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

Modtageklasser: Skolegades Skole Målgruppe: Tosprogede børn og unge. Sproglig indsats: På Skolegades Skole er undervisningen i modta-gelsesklassen organiseret i hold. Udover undervisningen i modtagelsesklassen modtager eleverne også undervisning i en almin-delig klasse. Det er en individuel vurdering, der ligger til grund for, hvilke timer i den almindelige klasse, eleverne kan deltage i og fra hvilket tids-punkt. Efter 2 år udsluses eleverne til normalundervis-ningen. Der er hjemmebesøg efter behov. Varighed: Individuel vurdering.

ADHD-klasser: Toftegårdsskolen Målgruppe: Børn og unge med ADHD-vanskeligheder, dvs. opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet. Specialpædagogisk indsats: På Toftegårdsskolen undervises ADHD-klassen efter TEACCH-princippet.

57

I ADHD-klassen vægtes fast struktur og ensartet-hed, ligesom der lægges stor vægt på at visualise-re dagens skema for eleverne via boardmaker. Eleverne deltager af og til i arrangementer på sko-len med de øvrige elever. Oftest er klassen for sig selv, da eleverne har brug for en kendt og struktu-reret hverdag. Det er hensigten, at eleverne inte-greres i timer i normalklasser med støtte, når ele-verne er klar til det. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

Heldagsskole: Heldagsskolen i Ø. Hjermitslev Målgruppe: Børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproble-mer. Nogle børn har en familiemæssig problem-stilling oveni. Indsats: Undervisningen og behandlingen på Heldagssko-len foregår ud fra en fast struktur, hvor personalet ud fra en konsekvenspædagogisk grundholdning har mulighed for at give børnene en forståelse for deres egne problemer. Hermed får barnet mulighed for at lære sig selv at kende på en ny måde, få stoppet sin onde cirkel og få lært sig nye færdigheder og kunne, der kan danne grundlag for, at det kommer ind i et nyt og mere positivt udviklingsforløb. Skolen betragter undervisningen som en væsentlig led i behandlingen, så børnene i indskrivningspe-rioden forbedrer deres skolemæssige færdigheder og dermed deres mulighed for at få sig en uddan-nelse. På det individuelle plan har hvert barn en kon-taktperson, der vejleder barnet gennem børnesam-taler. Her arbejdes der ud fra en kogni-tiv/adfærdsmæssig referenceramme. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

KICK: Forskellige skoler i kommunen

Målgruppe: Unge der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsats: Målet for KICK projektet er at så mange som mu-ligt gennemfører en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse. Dette gøres ved at skærpe elevernes in-teresse for de mere praktisk-orienterede fag/moduler, der også er styrende for elevernes valg af praktik og på sigt erhvervsuddannelse. I KICK 7 deltager eleverne i 4 moduler af 1 uges

58

varighed i løbet af et skoleår. Der udbydes i alt 8 moduler, hvoraf eleverne af-prøver 4 moduler på et skoleår. Modulerne er op-bygget som en vekslen mellem teori og praksis. Modulerne er:

1) Landbrug 2) Krop og sport 3) IT 4) Metal 5) Mad til mennesker 6) Fiskeri 7) Håndværk og byggeri 8) Natur og gartner

Hvis man er elev i KICK 7 bliver man tilbudt at deltage i KICK 8. KICK 8 består af 2 moduler og to praktikperioder. Modulerne består af besøg på Tech College og EUC Nord:

1) Tech College / værksteder (3 dage) og KICK-modul (2 dage)

2) Praktik 3) EUC Nord / værksteder 4) Praktik

I KICK 7 og 8 fungerer UU-vejlederen som men-tor for eleven og er den gennemgående person. Varighed: 1 skoleår ad gangen (i alt 4 moduler)

Kontaktklasser: Klokkerholm Skole Målgruppe: Børn og unge med vanskeligheder inden for au-tismespektret: forestillingsevne, kommunikation og socialt samspil. Specialpædagogisk indsats: Undervisningen, der foregår efter TEACCH-princippet, tilpasses den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer i en motiverende hverdag. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

Specialklasser (X-klasser): Dronninglund Sko-le

Målgruppe: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialpædagogisk indsats: På Dronninglund Skole tilpasses undervisningen i specialklasserne den enkelte elevs personlige, so-ciale og faglige udvikling. Der vægtes en hel-hedsorienteret og kreativ tilgang til undervisnin-gen. Der undervises i tværfaglige temaer, T-fags-blokke, der erstatter den traditionelle undervisning

59

i fag som billedkunst, kristendomskundskab, mu-sik, natur/teknik, fysik m.v. I indskolingen vægtes motorisk træning. Eleverne har svømning samt mulighed for motorik. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

Specialklasser: Søndergades Skole Målgruppe: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialpædagogisk indsats: På Søndergades Skole er undervisningen i special-klasserne tilpasset den enkelte elev og eleverne arbejder individuelt med deres bøger. Alle klasser har tematimer, kreative timer m.v. I over-bygningen er der holdtimer i alle fag. I fire alter-native uger om året arbejder eleverne på tværs af klasserne. Specialklasseeleverne kan integreres i enkelte fag i almenskolen. Eleverne deltager desuden i skole-fest og øvrige fællesaktiviteter på skolen. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

Q-klasser: Dronninglund Skole Målgruppe: Børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder, herunder multiple funktionsnedsættelser. Specialpædagogisk indsats: På Dronninglund Skole tilpasses undervisningen i specialklasserne den enkelte elevs personlige, so-ciale og faglige udvikling. Der vægtes en hel-hedsorienteret og kreativ tilgang til undervisnin-gen. Der undervises i tværfaglige temaer, T-fags-blokke, der erstatter den traditionelle undervisning i fag som billedkunst, kristendomskundskab, mu-sik, natur/teknik, fysik m.v. I indskolingen vægtes motorisk træning. Eleverne har svømning samt mulighed for motorik. Varighed: 1 skoleår ad gangen.

Ungdomsklasse: Ungdomsskolen i Brønderslev Målgruppe: Drop-out-truede unge der trænger til en pause væk fra den normale undervisning. Indsats: Undervisningen er fortrinsvis baseret på værk-stedsarbejde, hvor eleverne arbejder med et kon-kret projekt. Et delmål med projektarbejdet er at skabe lyst til læring og bevidstgøre eleven om eg-ne evner. Når eleven er motiveret, vil han eller hun tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk. Udover værkstedsundervisning deltager de unge

60

også i praktikforløb og brobygning. Varighed: Fra en til flere måneder.

61

6.3. Elevtalsudvikling i skoledistrikter og i Brønderslev Kommune

Udvikling i børnetal i skoledistrikt

150175200225250275300325350375400425450475500525550575600625650675700

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Årstal

Ele

vtal

Hjallerup

Dronninglund

Hedegårdsskolen

Flauenskjold

Søndergade

Ø. Brønderslev

Toftegårdsskolen

Klokkerholm

Thise

Asaa

Serritslev

Skolegade

Agersted

Udvikling i børnetal Brønderslev Kommune

5090

5100

5110

5120

5130

5140

5150

5160

5170

5180

5190

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Årstal

Bø

rnet

al

62

6.4. Skolestørrelser

Skolestørrelser

78 100 107 125200 240 294 350 397

493599

689 730

0

200

400

600

800

Serrits

lev

Agers

tedThis

e

Flauen

skjol

dAsa

a

Ø. Brø

nder

slev

Klokke

rholm

Tofteg

årds

skole

n

Skoleg

ade

Sønder

gade

Hjaller

up

Dronn

inglun

d

Hedeg

årds

skole

n

Skoler

An

tal e

leve

r

63

6.5. Klassekvotienter

Klassekvotient (gennemsnit)

11,1

4

14,2

9

15,2

9

16,6

7

16,9

4

17,8

6

18,6

5

19,2

4

19,3

19,3 21

,38

22,1

2

22,9

7

05

10152025

Serrits

lev

Agers

tedThis

eAsa

a

Tofteg

årds

skole

n

Flauen

skjol

d

Skoleg

ade

Klokke

rholm

Sønder

gade

Ø. Brø

nder

slev

Hjaller

up

Hedeg

årds

skole

n

Dronn

inglun

d

Skoler

Kvo

tien

t (g

enn

emsn

it)

64

6.6. Beregning af besparelse ved etablering af overbygningsskoler Notat vedr. besparelse ved etablering af overbygningsskole (Udarbejdet af skolechef i forbindelse med forhandling af budget 2012)

65

6.7. Køb af specialtilbud i andre kommuner

2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Jan. 2012

I alt kom-munale spc. klasser

164 166 184 193 187 189

I alt i nabo-kom. spc. klasser

57 53 42 34 28 25

Egne elever i vidtgåen-de spc. uv.

221 219 226 221 215 214

Venteliste 10 6 2

66

6.8. Notat vedr. besparelse ved nedlæggelse af skoler Notat vedr. besparelser ved nedlæggelse af skoler (Udarbejdet i forbindelse med forhandling af budget 2012)

67

68

6.9. Oversigt over skolernes udgifter pr. elev

69

6.10. Bekendtgørelse om procedurer ved sko-lenedlæggelse (BEK nr. 615 af 19/7 1993) I medfør af § 24, stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk. 2. En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk. 3. Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skole-bestyrelse og egen leder. § 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere for-lange, at den afvigende mening offentliggøres samtidigt med forslaget tillige med en kort be-grundelse, der affattes af medlemmet. § 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsi-gelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk. 3. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kom-munen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. § 4. Senest samtidig med offentliggørelsen efter § 3 sendes forslaget til udtalelse hos skole-bestyrelserne ved de berørte skoler. § 5. Efter udløbet af fristen efter § 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelser-ne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der retti-digt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk. 2. Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. § 6. Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen vil finde sted. § 6 stk. 1 er ændret ved BEK nr. 1011 af 20/8 2010: Endelig beslutning skal være truffet se-nest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelse skal have virkning fra august. Stk. 2. Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. § 7. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bi-lag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.

Documents

345det - Januar 2013 - 2 udgave.DOC) · tik for dagtilbud, skoler/SFO og Ungdomsskolen, og skal danne grundlag for, at personale og forældre- og skolebe-styrelser har fokus på at