PERSPEKTIVER OG POSITIONER

Virksomhedsprojekt efterår 2013 (Emdrup)

Seminar nr.2 (11. oktober kl.11.15-15.15)

Underviser: Lisa Rosén Rasmussen

Dagens programINTRO: Virksomhedsprojektet

• Status: Læringsmål og egne projekter

DEL 1 Ind i feltet

• Feltkonstruktioner, adgang og positioneringer• Projekter - optegnelser

DEL 2: Organisationsteori• Definitioner og dimensioner• Projekter - præsentationer

DEL 3: Etik

OPSAMLING

Læringsmål

Hensigten med virksomhedsprojekt er at give de studerende mulighed for at øve sig på at omsætte deres faglige indsigt og færdigheder i en praksissammenhæng. Der kan være tale om arbejde i en privat virksomhed eller offentlig institution (pædagogisk institution, museum, kommunal forvaltning e.a.).

Læringsmål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

• analysere og diskutere centrale problemstillinger af faglig, praktisk og etisk karakter sådan som disse aktualiseres i mødet mellem universitet og samfund og i mødet mellem teori og praksis

• analysere og vurdere praksis og funktion i en virksomhed organisationsteoretisk på baggrund af samspillet imellem på den ene side de samfundsmæssige rammer, betingelser, fordringer og forventninger, som den er underlagt, og på den anden side dens egne organisatoriske strukturer, relationer, processer og kultur.

5

PROJEKT

Virksomhedsprojektet

Akademia

Den studerende Virksomheden

Status (med hurtigskriv)

1) Status på praktikaftale, kontrakt og vejleder

2) Hvad har været den største overraskelse indtil videre?

3) Hvad er din største udfordring pt.?

DEL 1

Ind i felten

Virksomhedsprojekt som feltarbejde?

• Tage del i den verden man undersøger – kropslig tilstedeværelse

• Viden gennem tilstedeværelse og erfaring

• Situationer og ord (skrift og tale) som empiri – hvad folk siger og hvad de gør.

Studieobjekt og feltkonstruktioner

• Feltkonstruktioner – og studieobjekt

• Et konstruktivistisk feltbegreb: Teori – metode – analysestrategi

• Fx analytiske niveauer /greb• makro / meso / mikro• diskurser / netværk / fællesskaber / hverdagspraksisser

• Positioner og relationer

• Afgrænsning af felt? Multi-sited ethnography?

virksomheden / organisationen / institutionen-

forskningsfelt

Adgang

• Hvor og hvem skal der tages kontakt?

• Hvad der ønskes kontakt til – virksomhedsprojektets eventuelle behov for re-entry

• Det metodiske, teoretiske og praktiske forarbejde

• ‘Gaining access’ (Hornsby-Smith 1996)• Getting in – som at få fysisk adgang• Getting on – som at få social adgang

Gatekeepers / nøgleinformanter*

• Nøgleinformanternes roller

Døråbnere Fortolkere

Guider Assistenter

• Udvælgelse – strategi (og/eller tilfældighed)

• Overvej perspektiver og mulige bias – feltkonstruktioner

*Kilde: Burgess, R. (1985). Chapter 3: In the company of teachers. Key informants and the study of a comprehensive school. In Strategies of educational research: Qualitative methods (pp. 79-100).

Positioner og perspektiver

• Mod en forståelse af virksomhedsprojektets ‘dobbelte’ positioneringer – med hjælp fra etnografien

• Forskeren som forbundet til/del af studieobjekt

• Indflydelse på alle niveauer/hele processen: Fra valg af emne til formidling af resultater

Positioneringer

• Positioner og relationer

• Sociale positioneringer• Betydningen af alder, køn, erfaring etc.• ’Indtryksteknikker’ (Hammersley & Atkinson, 1996)

• Rumlige positioneringer

• Tidsrelaterede positioneringer• Nyankommen → foreløbig accept → kategorisk accept → personlig accept

→ forestående afrejse (Burgess 1985)• Den fremmede / nyankomne som en gunstig position?

• ….Virksomhedsprojektet ‘dobbelte’ positioneringer?

Dobbelte positioneringer?

• Forpligtelser

• Loyalitetsforhold

• Medskaber af virksomhed/produkter

• Aktier i studieobjektet

…m.m.

Den etnografiske refleksion

Reflexivity as: ”a turning back on oneself, a process of self-reference” (Davies 2008:4)

Positionering og selvrefleksivitet…

• Reflekter over din position i virksomheden! Hvad er den betinget af? Hvilke muligheder og begrænsninger giver den dig?

• Fx… Har du allerede fået en speciel position?

….Betydningen af køn, alder, etniske, religiøse tilhør m.m.?

….Er du ’forskerkonsulent’, ’forskerdeltager’ eller ’deltagerforsker’?

….Er andre positioner tilgængelige?

….Hvilke positioner er ønskværdige ift din undersøgelses- og

læringsambition?

• Hvad betyder din position for den viden du får om virksomheden og for din vidensproduktion mere generelt?

…Kan/bør du forsøge at ændre din position?

Projekter // felt og positioner

• Optegnelser af de foreløbige feltkonstruktioner

1) Tegn!• Adgange• Raltioner og positioneringer

2) Overvej• Betydning for vidensproduktion?

DEL 2

Organisationsteoretiske perspektiver

Hvad er en ”organisation”?

• Forsøg på definition: Gruppedannelse / interaktion eller samhandel

• (Alternativ: Organisation som beslutninger ,Thyssen 1997)

• Særlige karakteristika for organisationen:1. Formalisering

2. Kompleksitet

3. Mål

Det er karakteristisk for organisationer, at de har en arbejdsdeling og et administrativt apparat, der på basis af regler og uformelle normer søger at sikre koordinering, kontinuitet og målopfyldelse

(Bakka & Fivelsdal 2004:20)

Organisationen som pluralistisk

Kilde: Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

5 analytiske niveauer

5. Det internationale/globale niveau

4. Institution, kultur og samfund

3. Organisationen

2. Gruppen

1. Individet

Organisationsteoretiske forskningsområder

Kilde: Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

Struktur – kultur - processer• Forskellige synsvinkler og analyseniveauer

• De tre dimensioner: Struktur – kultur – processer

Kilde: Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

Projekter / organisationsbeskrivelser

• Præsentationer og feedback i grupper

Min virksomhed (3 minutter)

Fremlæggelse (3 minutter)

Spørgsmål (5 minutter)

Opsamling/kommentarer/debat (5 minutter)

• Gruppernes opsamling: Fællestræk? Forskelligheder?

DEL 3

Etik

OPSAMLING

Resumé

• Perspektiver og positioner• Feltkonstruktioner og positioneringer• Organisationsteoretiske perspektiver• Etiske problemstillinger

• Virksomhedsprojekterne videre frem…• Problemstilling og strategier

Status på eget projekt

• Læringsmål og det særlige ved virksomhedsprojektet?

• Hvor er jeg nu?• Perspektiver og positionering?• Etiske problemstillinger• Opgave og designstrategier

• Hvad er strategien videre frem?

Litteratur - oplæg• Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

• Burgess, R. (1985). Chapter 3: In the company of teachers. Key informants and the study of a comprehensive school. In Strategies of educational research: Qualitative methods (pp. 79-100). London: The Farmer Press

• Davies, Charlotte Aull (2008): Reflexive Ethnography: A Guide to Researching Selves and Others. London & New York, Routledge

• Hammersley M. & P. Atkinson (1995) Etnography: Principles and Practice. London: Routledge (Hammersley, Martyn, & Atkinson, Paul. (1996). Feltmetodikk. Grunnlaget for feltarbeid og feltforskning. Oslo: Ad Notam Gyldendal)

• Hastrup, Kirsten (2009): Videnskabelig praksis. Det etiske felt i antropologien. In: Hastrup, Kirsten m.fl.: Mellem mennesker – en grundbog I forskningsetik. København: Hans Reitzel Forlag

• Hornsby Smith, M. (1996). Chapter 4: Gaining access. In N. Gilbert. Researching social life (pp. 52- 67). London: Sage Publications.

• Marcus, G.E. (1995). Ethnography in/of the World: The Emergence of Multi-Sited Ethnography. I: Annual Review of Anthropology nr. 24

• Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse - en indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag.

• Thyssen, Ole (1997) Hvad er en organisation? Kapitel 4 i: Værdiledelse om organisationer og etik. Gyldendal

• Tjørnhøj-Thomsen, Tine & Hansen, Helle Ploug (2009): Overkridelsens etik. Erfaring, analyse og repræsentation. In: Hastrup, Kirsten m.fl.: Mellem mennesker – en grundbog I forskningsetik. København: Hans Reitzel Forlag

• Wadel, C. (1991). Feltarbejd I egen kultur. Flekkefjord: SEEK A/S.

Inspirationslitteratur – design & teknikker• Demant, Jakob (2006): Fokusgruppen – spørgsmål til fænomener i nuet. In: Villadsen, K. & Bjerg, O.

(red): Sociologiske metoder - kvalitative og kvantitative paradigmer i samfundsvidenskaben. København, Samfundslitteratur

• Flick U. (2002): Chapter 8: Semi-structured interviews. In Flick: An Introduction to Qualitative Research (pp.74-95), 2nd edition. London: Sage

• Fuglsang m.fl. (red.) (2007). Teknikker i samfundsvidenskaberne. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag

• Halkier, Bente (2002): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur: & Roskilde Universitetsforlag

• Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (2012): Deltagende observation: introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag.

• Justesten , Lise (2005): Dokumenter i netværk. In: Järvinen m.fl. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: : interview, observationer og dokumenter . København: Hans Reitzel Forlag

• Lynggaard, Kenneth (2010): Dokumentanalyse. In: Brinkmann, Svend m.fl.: Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag

• Mik-Meyer, Nanna (2005): Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme. In: Järvinen m.fl. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter . København: Hans Reitzel Forlag

• Spradley, J.P. (1980). Participant Observation. Australia: Wadsworth, Thomson Learning

• Warming, Hanne. (2005). Erkendelse gennem oplevelse. In M. Järvinen & N. Mik-Meyer (Eds.), Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter . København: Hans Reitzel.