2nd Chance: bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2ND CHANCEBÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING AF DET MUREDE BYGGERI

BYFORNYELSE

32nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Indledning – 5

Perspektivering – 7

1 Projektets baggrund metode og sammendrag – 8

2 Arbejdsproces: Integreret energidesign / IED – 16

3 Energiberegninger på de fire cases – 20

4 Inspiration – 22

5 CO2-aftryk fra materialer og byggeprocesser – 30

6 Analyse af de fire cases – 34

7 Projektbeskrivelse af de fire cases – 44

8 CO2-aftryk for de 4 cases – 82

9 Projektkonklusioner – 92

Afsluttende bemærkninger – 98

INDHOLDSFORTEGNELSEKOLOFON

Udgiver:

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Forfattere:

Tanja Jordan Arkitekter og COWI

Grafisk lay-out:

Sara Itkin / itkin.dk

ISBN (elektronisk): 978-87-7134-042-6

Udgivelsen kan downloades fra www.mbbl.dk


INDLEDNING

Mange ejendomme har i dag så dårlige energimæssige

egenskaber, at det kan diskuteres om, det kan betale sig at

energirenovere. Denne udgivelse bidrager til diskussionen

ved at bringe nye løsningsmodeller og koncepter i spil – for

ejendomme, der står overfor dilemmaet, om de skal energi-

renoveres eller nedrives og erstattes af nybyggeri.

Energi og CO2-udledning i forbindelse med en bygning

vedrører både driften og CO2- udledning i faserne før og

efter bygningens levetid – fra energirenovering, nedrivning

og nybyggeri. Derfor indgår der i projektet interessante

CO2-beregninger på de fire cases, som viser, at den gængse

opfattelse af, at det er bedre at nedrive end renovere bestemt

ikke altid er rigtig.

Projektet har som målsætning at skabe alternativer til tradi-

tionelle renoveringsmetoder og anviser nye måder at angribe

et større renoveringsprojekt på. Studierne i projektet er over-

vejende case-baserede og tager udgangspunkt i konkrete

analyser og projekter på fire forskellige ejendomme med

typiske udfordringer på forskellige skalaniveau.

Forslagene tilfører bebyggelserne og beboerne nye arkitek-

toniske kvaliteter - og de udvalgte bygninger får hermed en

2ND CHANCE.

Projektet henvender sig til ejere og brugere af murede

byggerier, rådgivere inden for renovering samt arkitekt-

og ingeniørstuderende.

Ejere og brugere af murede byggerier kan bruge rapporten

til inspiration og dialog forud for en renoveringsopgave.

Rådgivere og studerende kan hente ny viden og ideer til

renovering. Projektets arbejdsmetode, som er beskrevet i

rapporten, vil desuden kunne bruges som inspiration og

konkret dialog med ejere til at vurdere mulighederne ved

en konkret renoveringsopgaves løsningsmuligheder.

Det er forhåbningen, at 2ND CHANCE kan være med til at

øge interessen for og viden om bæredygtige renoverings-

projekter – og at projektets inspiration og analyser kan være

med til at sætte gang i flere nyskabende renoveringsprojekter

med respekt for de eksisterende kvaliteter.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

76 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

PERSPEKTIVERING

Vand er klodens vigtigste ressource og en forudsætning for

alt liv. Som den globale samfundsudvikling har formet sig

er energi på samme måde blevet en uundværlig ressource

for menneskeheden. Uanset udviklingsniveauet i lokale

samfundsstrukturer er det vanskeligt at forestille sig, at vi

mennesker vil kunne overleve i den moderne verden uden

brug af energi – det være sig i helt basal form som åben ild

eller i form af højteknologisk energiproduktion ved hjælp af

solceller.

Ligesom rent vand er en begrænset ressource, er energi

udvundet af ikke vedvarende kilder begrænset. Fossile,

udvundne energiressourcer vil med tiden slippe op, og i mel-

lemtiden vil afbrændingen heraf medføre en negativ påvirk-

ning af klodens klima. For at sikre, at der også i fremtiden vil

være energi til både at udvikle og fastholde en moderne ver-

den, er der således to parallelle veje at gå: Gennem omstilling

og udbygning af hovedparten af verdens energiproduktion til

at basere sig på vedvarende energikilder som vand, vind, sol-

lys og biomasse og gennem en reduktion af energiforbruget.

De to parallelle veje skal vel at mærke forenes med lokale

forudsætninger.

I Danmark vil fremtidens energiforsyning primært basere sig

på vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding. Men selv med

en øget effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne i energipro-

duktionen vil denne ikke kunne dække fremtidens nationale

energiforbrug på et niveau, som vi kender det i dag. En ba -

lance mellem fremtidens produktion og forbrug kræver der-

for en reduktion af sidstnævnte.

Efter som energiforbruget i bygningsmassen repræsenterer

godt 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, er det

nødvendigt at gøre en indsats her. Forskellige beregninger

viser, at der teoretisk set vil kunne opnås betydelige besparel-

ser gennem bygnings- og installationsmæssige tiltag. I praksis

er denne øvelse kompleks, men ikke umulig at gennemføre.

Den byggetekniske og installationsmæssige viden er sjældent

en barriere. Barriererne er hyppigst relateret til økonomien

– især om det kan betale sig både på kortere og længere

sigt, mens kompleksiteten ofte handler om holdninger til

arkitektur og bygningskultur – særligt i forhold til det murede

byggeri.

Projektet ’2ND CHANCE’ tager fordomsfrit fat i komplek-

siteten på en uhøjtidelig måde. Med stor respekt for både

arkitektonisk kvalitet og bygningskulturelle værdier har

projektets parter set udfordringerne i øjnene, og prøver her

at give nogle inspirerende bud på, hvordan energiforbruget

og CO2-udledningen vil kunne reduceres i fire konkrete

ejendomme/bebyggelser, samtidigt med at der opnås nye

kvaliteter og værdier, der kan bidrage til en fremtidssikring af

de pågældende bygninger.

Parterne har anvendt integreret design som en rød tråd i pro-

jektet, og resultatet understreger behovet for metoden som

grundlag for bæredygtig og energirigtig omdannelse af den

eksisterende bygningsmasse. Fremsynede offentlige, almene

og private bygningsejere, samt i særlig grad kommunerne, ef-

terspørger i disse år gode løsninger, der er fremtidssikrede og

som på sigt kan være rentable – ikke kun økonomisk, men

også på andre parametre. Kommunerne er centrale myndig-

heder i forvaltningen af bygningskulturen og opfyldelsen af

de politiske målsætninger for fremtidens klimapåvirkninger

og energiforbrug, og har derfor behov for at kunne inspirere

bygningsejere til at yde hver deres bidrag hertil.

Bag de præsenterede projektresultater i denne rapport

ligger mange tanker, diskussioner og faglige beslutninger.

Og da de valgte cases er repræsentative for mange andre

bygninger/bebyggelser, er det håbet at rapporten - sammen

med den øvrige formidling af resultaterne - kan inspirere

til en god debat og en kvalificeret efterspørgsel efter gode

energirenoveringsprojekter.


Byggeriets andel af vores samfunds

samlede CO2 udledning rangerer som

en af de højeste scorer på listen bl.a.

også i kraft af, at der har været en

stigende byggeaktivitet over de seneste

10 år. Et stigende elforbrug i vores

husholdninger er medvirkende til dette

høje forbrug, men den egentlige ud-

fordring ligger i den store eksisterende

bygningsmasse, der er utidssvarende

med et ekstremt højt varmetab og heraf

også højt energiforbrug.

Dagsordenen i dansk byggeri og

arkitektur har naturligt været præget af

de konjunkturer, samfundet befinder

sig i. Det har betydet vekslende fokus

på økonomi i starten af 00’erne, indtil

den globale finansielle og økonomiske

krise satte ind. Det er blevet mere og

mere tydeligt, i kraft af at nybyggeriet

er trængt, at det kun udgør en forsvin-

dende lille del af samfundets samlede

bygningsmasse, omkring 1 %. Med den

nutidige recession i nybyggeriet vendes

blikket naturligt mod det eksisterende

byggeri, hvilket åbner en ny mulighed

for at reflektere over værdien af vores

eksisterende bygningsmasses kvaliteter.

De seneste år har vist et øget fokus på

energi og et tiltrængt og nødvendigt

fokus på en opgradering af den eksiste-

rende bygningsmasse.

At der findes en stor udfordring i

opgraderingen af den eksisterende

bygningsmasse er evident, og et større

fokus fra mange sider sætter nu dette

på dagsordenen Det store spørgsmål

er, hvordan vi, med denne optimering,

forvalter det eksisterende byggeri

bedst muligt. Hvordan optimerer vi

vores bygninger bedst muligt uden at

ødelægge de kvaliteter, som de allerede

besidder, og som er grunden til, at vi

værdsætter dem?

Det eksisterende byggeri er naturligvis

af meget forskelligartet karakter, både i

kraft af dets byggetekniske tilstand, dets

arkitektoniske kvaliteter og sociale og

bymæssige eller landskabelige kontekst.

Alle disse parametre er vigtige at tage i

betragtning, når et byggeri bearbejdes,

hvilket betyder, at det er vigtigt, at der

ikke arbejdes efter en fastlagt skabelon

eller målsætning som f.eks. alene et

fastlagt energiforbrug. Dvs. selvom

formålet med en energirenovering er

en reduktion af CO2-forbruget, er det

ikke nødvendigvis alene en reduktion

i energiforbruget, der kan give denne

reduktion. Dertil er problemstillingen

alt for kompleks.

I Danmark er det murede byggeri en

stor og vigtig del af den danske byg-

gede kulturarv. Det er en del af vores

selvforståelse at bevæge os igennem

byrum af murede huse og karréer. Tegl-

stenens materialitet afspejler både den

danske arkitekturhistorie, landets geo-

logi og undergrundens sammensætning

i dets farve, kvalitet og sammensætnin-

ger. Samtidig står størstedelen af denne

bygningsmasse over for en tiltrængt

renovering og krav om bedre energi-

udnyttelse. Mange af disse bygninger

er ydermere umoderne hvad angår in-

deklima, planløsninger og funktionelle

løsninger og sociale fællesskaber.

PROJEKTETS BAGGRUND

Byggerierne har derfor en indlysende

udfordring; på den ene side ønsker

vi at bevare deres arkitektoniske

kvaliteter i kraft af murstensbyggeriets

materialitet og stoflighed, såvel som en

kvalitetsbærende del af de bymiljøer,

vi kender i dag. På den anden side

ødelægger traditionelle og økonomisk

rentable renoveringsprojekter ofte det

murede byggeris taktile kvaliteter og ar-

kitektoniske udtryk i forsøg på at opnå

maksimal energireduktion ved at iklæde

dem et tykt lag isoleringsmateriale. Byg-

geriets iboende arkitektoniske karakter

er sjældent en væsentlig faktor i denne

vurdering.

Energirigtig renovering af det murede

byggeri står derfor overfor nogle pro-

blematikker, der kræver et nyt perspek-

tiv, og hvor der ligger et vigtigt arkitek-

tonisk udviklingsområde. Det er dette

potentiale, projektet ønsker at udvikle

en række cases for, og i en visionær

optik at betragte bygningsmassen som

et materiale, der kan bearbejdes, men

som der må tages stilling til alt efter

bygningens arkitektoniske karakter, be-

varingsværdi, byggetekniske kvaliteter

og kontekstuelle situation.

Visse bygningstyper kan med fordel

benytte sig af udvendig isolering, men

de fleste bygninger ændres radikalt ved

at anvende udvendig isolering. Spørgs-

målet er, om vi kan tillade at ændre

den eksisterende bygningsmasse og

kulturarv så radikalt?

Alternativt vil indvendig isolering i

mange tilfælde være risikabel pga., at

det kan medføre fugtproblemer.

De byggerier, der er brugt som cases

og bearbejdet i dette projekt, er af en

type, der er rigtig mange af i Danmark.

Bygninger, som ikke er arkitektoniske

perler i sig selv, men som besidder

generelle almindeligheder i form af

gedigne byggerier, og som derfor er en

vigtig del af den danske arkitekturarv

og byggede miljø. Det er disse typer af

byggerier, som hermed får en ’second

chance’ igennem en mulighed for at

revitalisere deres arkitektoniske, energi-

mæssige og sociale potentiale.

Projektgruppen bag dette projekt

mener, at et paradigmeskift er nød-

vendigt, og måske allerede undervejs,

for hvordan vi betragter bygningers

energiforbrug og iboende kvaliteter.

Et byggeris arkitektoniske potentiale

og dets energimæssige egenskaber er

væsentlige faktorer i vurderingen af et

byggeris kvaliteter og udfordringer, og

nødvendige som ligeværdige medspil-

lere i søgen efter løsningsmodeller for

en markant reduktion af bygningens

CO2-forbrug. Men for en reel vurdering

af CO2-forbruget i et samfundsmæssigt

perspektiv er den eneste holdbare må-

ling byggeriet og dets samlede kompo-

nenters CO2-fodaftryk i et livscyklusper-

spektiv. Intet produkt kan adskille sig

fra verden men må indgå i et kredsløb.

Derfor er byggeriernes indlejrede energi

i de kvaliteter, der allerede står, af så

enorm stor betydning.


METODE

RENOVERINGSMODELLER

a) ny facadeb) nye materialerc) udvendig isoleringd) nye tagboligere) nye vinduerf) nye plan/rumlige løsningerg) nye varmeprincipperh) solenergii) begrønning

NYE MODELLER FOR REVITALISERING OG RENOVERING

BYGNINGSTYPE ANALYSE

1) bysammenhæng2) bygningsarkitektonisk type3) bymæssig kontekst og byrum4) beboersammensætning og mulige fremtidige beboergrundlag

- giver bygninger et nyt liv, rent arkitektonisk- reducerer deres energiforbrug markant- tilfører værdier, der kan højne beboernes dagligdag og samvær i bygningen

+

=

SAMMENDRAG

I kraft af, at de udvalgte projekters arkitektoniske status ikke

i sig selv er bevaringsværdige, har det for forfatterne til dette

projekt været magtpåliggende at videreudvikle og bygge vi-

dere på den type af boligbyggerier, hvor der bor rigtig mange

mennesker; de store almene eller mere anonyme, privatejede

boligbebyggelser i storbyerne.

Herved kan vi være med til at fremtidssikre den del af

kulturarven, som ikke er fredet eller på anden måde hævet

over almindelig byggelovgivning og reglementer, men som

samtidigt er meget vigtig at bevare uden at ødelægge de arki-

tektoniske kulturskabende kvaliteter ved byggerierne.

Der har i alle de fire cases været arbejdet med forskellige

grader af intervention, med forholdsvis radikale, bearbejd-

ninger af byggerierne, og det har derfor ikke været ønsket at

genskabe eller blindt bibeholde en oprindelig arkitektur eller

udtryk. Det har været ønsket at skabe en ny arkitektur med

udgangspunkt i dets oprindelige kvaliteter og værdier.

I kraft af at projektet er så stærkt forankret i de fire konkrete

cases, viser resultaterne at hele projektet kan ses som et

argument for kvaliteterne i arkitektens arbejde. Et arbejde der

ikke kan sættes på formel, men som er en værdifuld blanding

af en vidensbaseret empirisk tilgang og en kunstnerisk læs-

ning af stedet og den specifikke kontekst!

fig. 1. Metodediagram udviklet under problemformuleringsfasen.

Først og fremmest, er projektudviklingen drevet igennem diskussionen af bygningsanalysens forskellige emner; bygningens materialer, patinering, stoflighed, overflader, proportioner etc. Herefter har overvejelser omkring, hvordan en bearbejdning med et energi- og indeklimamæssigt sigte både vil kunne bevare og tilføre de enkelte cases nye værdier, i kraft af rumlige elementer, udviklingen af kulturarven og dens boligkvaliteter.


Ejendommen består af små ensartede toværelses lejligheder.

Bebyggelsens meget homogene arkitektoniske udtryk er

direkte afspejlet i beboersammensætningen, på grund af

lejlighedernes størrelse.

I Nordhavnsgården bor mange studerende og enlige ældre

beboere. De fleste beboere er utrolig glade for deres bolig

og ejendommen generelt, men på trods heraf findes der en

stort gennemstrømning af beboere, der er nødsaget til at

flytte når de stiftes familie eller når de ældre beboere bliver

gangbesværede.

Bygningens homogenitet i facade og vinduessætning, viser

sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variatio-

ner og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes

NORDHAVNSGÅRDEN - fra singleboliger til blandede bolsjerKINGOSGADE - fra studiehybel til iværksætterboliger

Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Der er

ikke behov eller efterspørgsel efter store lejligheder i centrum

af Odense. I Odense vælger børnefamilier at bo i udkanten

eller udenfor byen.

Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden og

evt. at kunne præge beboersammensætningen herved. Det

bliver muligt at tiltrække nye typer af beboere med en mo-

derne tidssvarende bolig med gode udearealer, som altaner

og et smukt gårdrum.

Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere i ejendommen.

og forstærkes i projektet, for eksempel med tilføjelse af

rumstore, energieffektive facadeelementer, og skaber hermed

en langt større variation i bygningens udtryk, men giver også

rig mulighed for at skabe lejligheder af mange forskellige

størrelser og karakter.

Uderummene, i form af gårdarealerne, revitaliseres i kraft af

forbedret adgang og sammenbinding af dem. Herved gives

der mulighed for nye nyttehaver og opholdmuligheder, som

vil fremme beboernes ejerskab til bebyggelsens uderum.

De nye beboere er måske ikke nye men snarere eksisterende

beboere, der får mulighed for at flytte til en større lejlighed i

takt med, at de skaber familie.

SAMMENDRAG CASE 1

SAMMENDRAG CASE 2


Bebyggelsen er beliggende i et åbent grønt område og genta-

ger sit volumen over et stort areal. Bebyggelsens udtryk lider

af det nærmest skizofrene forhold imellem den nordvendte

facades homogene udtryk med ankomstsituationen og åben-

hed med vinduesarealer og indeliggende altaner mod syd og

vest.

Lejlighederne er gode toværelses lejligheder. Beboerklientel-

let er varieret men af forholdsvis blandet social klasse, hvilket

i fremtiden vil kunne skabe problemer i den store ensartede

bebyggelsesplan.

HAMMERSHUSVEJ - fra anonym til identitetsskabende

Bebyggelsen er beliggende på et stor og smukt landskabs-

træk med store gamle piletræer. En åben grøn flade er bebyg-

get med ensartede, repetetive og stringente blokbebyggelser.

Bebyggelsens udearealer lider af det homogene mønster og

den dominerende vejadgang, der leder igennem bebyggelsen

langs hver blok.

Lejlighederne er gode toværelses lejligheder. Beboerklientel-

let er varieret men af forholds vis ensarted social klasse,

hvilket i fremtiden vil kunne skabe problemer i den store

ensartede bebyggelsesplan. Med et fokus på at skabe forskel-

ligartede og nuancerede uderum omkring bebyggelsen intro-

duceres en mindre skala der er let at indtage med forskellige

aktiviteter for områdets beboere.

LUNDEVÆNGET - fra rigid struktur til organisk liv

I kraft af at der tilføjes nye kvadratmetre i de fritlagte områder

(omkring nedrivning af tre eksisterende blokke), åbnes der

mulighed for at skabe uderum med aktiviteter, der henvender

sig direkte til beboerne. Der skabes blandt andet en byplads

omkring et gadekær, en sportsplads for uformel sport og leg

nær sportshallerne mod syd samt et skarpt defineret urbant

byrum i mødet med Lyngbyvej og Emdrupvej.

Her skabes plads med nye kvadratmetre til erhverv og nye

typer boliger. De tilflyttende beboere indgår i sammenhæng

med de eksisterende beboere i et fælles ejerskab omkring de

nye uderum.

Med et fokus på at skabe et identitetsskabende og optimeret

facadeudtryk ved ankomstsituationen tilføres bygningen en

ny overfrakke med en udvendig efterisolering.

Forbedrede dagslysforhold tilføres hele lejligheden og bolig-

kvadratmetre forbedres markant. Eventuelle, nye tilflyttende

beboere indgår i en bebyggelse med et nyt udtryk i et fælles

tilhørsforhold til bygningen.

SAMMENDRAG CASE 3

SAMMENDRAG CASE 4


ARBEJDSPROCES: INTEGRERET ENERGIDESIGN / IDE

I takt med at kompleksiteten og behovet for specialistviden stiger med opgavernes omfang og problemstillinger, stilles der højere og højere krav til vores evne til at kombinere viden, analysere og arbejde sammen. Måden vi arbejder på fra start til slut har en direkte indvirkning på opgavens konkrete løsninger og succeskriterier.


Figur 2: Jo senere i en proces ændringer introduceres, jo dyrere og sværere bliver det at ændre projektet.

Figur 3: Spredning af energiforbrug - bruttoenergi til op-varmning af bygninger i kWh/m2 som funktion af bygningsalder. Kilde: SBi, 2003.

Figur 4. Diagramatisk afbilleding af den iterative design-proces projektet har g jort brug af, med vekslende research, produktion og tværfaglige workshops der understøtter beslutningsgrundlaget.

workshop

research produktion produktion

workshop workshop workshop

research produktionresearch

Det er væsentligt i et bæredygtigt perspektiv at kunne be-

handle byggeriets eksisterende kvaliteter som en del af den

indlejrede energi, som byggeriet besidder ud fra en totaløko-

nomisk betragtning.

Vi skal væk fra kun at fokusere på økonomiske investeringer

og tilbagebetalingstider og rene energibesparelser. Vi skal til

at indregne byggeriets samlede grå energi fra:

• Materiale udvinding

• transport

• opførsel

• drift

• vedligehold

• nedrivning

• bortskaffelse og

• genanvendelighed

Hermed er selve værdien af byggeriets arkitektur og kulturarv

en vigtig faktor, og en altafgørende faktor er forvaltningen af

disse værdier, hvor en løbende diskussion af begreberne:

• Bevaring

• renovering

• revitalisering

• transformation er nødvendig.

Særligt i problemstillingen omkring renovering er samarbej-

det imellem de forskellige kompetencer på området essentiel.

Byggeriernes eksisterende kvaliteter og byggetekniske stand

kan analyseres af bygningssagkyndige, men som altid, når

man har med eksisterende byggeri at gøre, viser det sig,

at man meget sjældent møder det, man forventer, når man

åbner for ’æsken’.

Vi har i dette projekt fokuseret på, hvordan vi gør snarere

end, hvad vi gør!

• IDP / IED Projektudvikling i et integreret designteam

• Analyse og problemformulering

• Koncepter frem for tjeklister!

• Løbende evalueringer, tests, validering og revurdering

• Projektudviklingens konklusioner

Integreret energidesign, IED, drejer sig først og fremmest

om sund fornuft i en kreativ projektudvikling. Den simple

udlægning lyder på en integreret designproces, hvor alle i

projektteamet involveres tidligt og løbende i udviklingen, for

derigennem at indbygge de optimale løsninger på det rigtige

tidspunkt. Det er projektets erfaring at et tværfagligt samar-

bejde allerede fra de allerførste faser skaber større ejerskab

og fælles vision blandt projektets aktører og dermed også

bedre projekter med merværdi for bygherrer og brugere.

Integreret energidesign stiller skarpt på netop samarbejds-

form, kommunikation og rettidig involvering af de rette kom-

petencer, og dette projekt har arbejdet intensivt med denne

samarbejdsform.

I den videre projektering vil det naturligvis stadig være den

foretrukne samarbejdsform dog med det krydderi, at byg-

herrer, brugere og andre interessenter også skal deltage i

forløbet, for det er helt essentielt for at sikre opnåelsen af det

endelige mål: At opnå en bæredygtig renovering, der vare -

tager og tager hånd om at få givet bygningen energioptime-

rede løsninger og tiltag.

Målet med den integrerede energidesignproces er, at der

gennem hele processen sikres et korrekt helhedsbaseret

grundlag for den videre udvikling af renoveringsprojekter

for alle projektdeltagere. Derfor er en åben proces med

kommunikation i centrum essentielt for at skabe tryghed for

byg herrerne og brugerne om, at de rigtige beslutninger træf-

fes på det rette grundlag på det rette tidspunkt.

Derfor er det essentielt, at vi angriber problemstillingen

sådan, at vi kan skabe et grundlag for at skabe merværdi i

udviklingen af den eksisterende bygningsmasse.

I arbejdet med dette projekt har vægtningen af forholdet

imellem arkitektonisk værdi og energibesparelser været en

vigtig udfordring, og her kan den totaløkonomiske løsnings-

model være med til at belyse projektets fulde potentiale.

Der kan ikke produceres en facitliste eller en skabelon for,

hvornår en renovering er rentabel, og hvor omfattende den

skal være, set i perspektivet af en totaløkonomisk betragtning

eller med CO2 aftrykket som pejlemærke. Det afhænger af

analysen af de forskellige parametre, der er i spil.

Det er klart, at jo længere henne i et procesforløb ændringer

skal gennemføres, jo dyrere og jo større fatale konsekvenser

vil det få for projektet. Hvis der derimod er udarbejdet et fæl-

les værdigrundlag og mission i en integreret arbejdsproces,

vil risikoen for misforståelser eller forskellige opfattelser af

projektets præmisser være elimineret allerede i projektets tid-

lige faser, og et tæt samarbejde vil kunne afklare problemer

løbende undervejs.

CONSTRUCTION OPERATIONDESIGNBASICS

PROJEKT INITIATIVE

Decreasing impacton performance

Increasing costand desruption

DESIGN PROGRESS OCCUPANCY

HIG

HIM

PAC

TLO

W

BR 2006 krav (55kWh/m2/år, excl varmt vand) Kilde: SBI, 2003

1900 1920 1940 1960 1980 2000

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Årstal


Side 1 af 11

Bygningsdata Navn: ....Nordhavnsgården, renoveringstiltagByggeår: ................................................1934Etageareal: .......................................3180 m2

Areal af ydervæg: ........................1413,30 m2

Vinduesareal: ................................376,02 m2

Grundværdi: ............................10.000.000 kr. Ejendomsværdi: ....................100.000.000 kr.Varmepris: .................................0,60 kr./kWhElpris: .........................................2,00 kr./kWhAntal etager: ................................................6

Dato: ........................................d. 30/7 - 2010

Oversigt Eksisterende Renoveret

Eksisterende 504.022 kWh/år 158 kWh/m2

Renoveret 134.245 kWh/år 42 kWh/m2

Eksisterende 526 kWh/år 0 kWh/m2




Eksisterende E

Renoveret A

Økonomi Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................369.777 kWh/årÅrlig energibesparelse el: ........................................................................................-6.407 kWh/årÅrlig korrigeret besparelse: ...................................................................................353.761 kWh/årÅrlig besparelse: ......................................................................................................209.053 kr/år.Anlægsomkostning.....................................................................................................2.043.380 kr.Simpeltilbagebetalingstid: ......................................................................................................10 år

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Elforbrug:

Samlet korr.:

Energiklasse:

For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for ener-

gibesparelsestiltag på de fire bebyggelser, er der anvendt

et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk.

Værktøjet blev udviklet under projektet Renovering 2010,

som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI,

og Realdania.

Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om

energioptimering i forbindelse med renovering eller moder-

nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept.

dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til beboere,

bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende

overblik over, hvilke energibesparende eller energioptime-

rende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse

med renovering af en given bygning.

Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men

derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt

og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og be-

sparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering

af en bygning.

ENERGIBEREGNINGER PÅ DE FIRE CASES

ENERGIKONCEPT.DKGratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser, investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj. Se mere på www.energikoncept.dk


INSPIRATION

Projektudviklingen har g jort brug af en række referencerprojekter som inspirationmateriale. De har kategoriseret sig indenfor fire temaer: ADD-ONS, PARASITTER, NY OVERFLADE/HUD og MIKROKLIMA, VAND og BIOFAKTOR samt TEKNISK BEST-PRACTISE.

Denne tematiske inspiration har ydermere været medvirkende til at tilføre hvert projekt et særligt fokusområde.


ADD ONS

PARASITTERRUMLIGE REFERENCER

Er noget der går i dialog med den eksisterende arkitekturs

formsprog og oprindelse. Materiale og form er således en

integreret del og ikke modsætningsfyldt.

Er konstruktioner der bygger sig på en eksisterende, og som

fremstår med sit eget formsprog og materialitet. Den bruger

således det eksisterende som fundamentet til noget nyt og

noget andet.


MIKROKLIMA, VAND OG BIOFAKTOR

Hele bygningens facade iklædes en ny overflade, en hud der

kan være transparent eller gennemtrængelig eller en lukket

overflade, der giver bygningen et helt andet udtryk.

I overgangen imellem den eksisterende bygning og den nye

overflade kan der opstå nye rumlige figurer og mellemrum.

Friarealerne omkring bygningerne bearbejdes således at de

både tilgodeser en stigende mængde nedbør såvel som et

godt opholdsklima for bygningens beboere og udfoldelses-

muligheder for alle aldre.

NY OVERFLADE / HUD


NYE MATERIALER OG INNOVATIVE LØSNINGER

Inspiration fra især Østrig og Tyskland har været gavnlig på

et teknisk niveau, da man her længe har arbejdet med energi-

renovering og efterisolering af eksisterende bygninger. Man

må dog imødese, at bygningsmassens sammensætning på

både de byggetekniske så vel som kulturelle egenskaber er

væsentlig forskellig fra danske forhold. Det specifikke klima

er ligeledes anderledes med langt tørrere vintre. Derfor kan

løsninger ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men

alene indgå som inspiration og mulighed for nyænkning.

BEST PRACTISEDer er i dag en række alternativer til de velkendte typer

af isoleringsmaterialer. Projektet har undersøgt en række

isolerende materialer som alternativ til traditionelle typer

af isoleringsmateriale, så som: papiruld, calsium silicat,

vacuum isolering, grønne tage etc.

Især når der arbejdes med eksisterende bygninger hvor

bygningens konstruktioner er følsomme overfor især fugt,

er det essentielt ikke at beskadige disse i transformeringen.

Der må tænkes i nye baner og afprøves materialer og teknik-

ker der ikke er anvendt før. Der er her et stort potentiale for

at udvikle nye innovative løsninger på problemet.

TEKNISKE LØSNINGER


CO2-AFTRYK FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG


Kuldioxid er slutproduktet ved enhver forbrænding af materi-

aler, som indeholder kulstof. Det gør alle de typer brændsel,

der er dannet af ting, som engang har været levende. Det er

fossile mineralske brændsler som kul, olie og gas, der er dan-

net af levende organismer for millioner af år siden.

Når et materiale, et transportmiddel, en virksomhed, en

bydel, eller en hvilken som helst anden del af vores verden

er CO2-neutral, vil det sige, at produktionen, brugen og evt.

afskaffelsen i det samlede regnskab ikke udleder CO2 til

atmosfæren.

Diskussionen i forbindelse med CO2-neutralitet er forårsaget

af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt.

En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller

neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Derfor har

adskillige lande, byer og virksomheder fastsat datoer for,

hvornår de opnår CO2-neutralitet. Eksempler på disse er:

Pepsi, Google, Århus, New Zealand og Costa Rica.

Der er flere strategier til at undgå forurening og blive CO2-

neutral: Man kan spare på energien og udelukkende anvende

vedvarende energikilder, og man kan kompensere for sit

CO2-udslip ved at støtte forskellige projekter som eksempel-

vis plantning af træer.

(Kilder: www.dmu.dk og www.wiki.berlingske.dk/klima/

CO2-neutral )

Bygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus.

Der har hidtil stort set kun været fokus på CO2-udledningen

ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere

lav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO2-belastningen fra

driften være betydeligt lavere fra nybyggeri end fra 50-100 år

gamle bebyggelser, som de fire cases her.

Efterhånden som energiforbruget fra drift reduceres, får den

energi, som er gået til produktion af byggematerialerne,

større og større relativ betydning for bygningens bæredygtige

fodaftryk. Energien eller CO2-belastningen fra byggemate-

rialerne og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som den

"bundne", "indlejrede" eller "grå" CO2 eller energi.

Specielt beton er CO2-tungt i denne forbindelse. Beton benyt-

tes overvejende i danske byggerier til de bærende bygnings-

dele, såsom fundamenter, etagedæk, søjler, bærende vægge

mv. Årsagen til den udbredte brug af beton er, at det er det

billigste i forhold til alternativerne.

Når den bundne CO2 typisk beregnes for f.eks. et bygge-

materiale, så er der inkluderet bidragene fra udvinding af

råstoffer, transport til produktionsstedet og selve fremstil-

lingsprocessen. Dette omtales normalt som 'cradle to gate',

altså svarende til belastningen, indtil produktet kører

gennem porten fra produktionsstedet. For et reelt billede

af bygningens samlede CO2-belastning skal der udføres en

LCA analyse (Life Cycle Analysis), hvortil der tillægges byg-

ningens energiforbrug i drift i hele bygningens levetid samt

energiforbrug ved bortskaffelse og evt. deponi af materialer

eller genanvendelse af bygningsmateriale.

Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer fuldstændige data

for alle materialer og komponenter. Desuden er der en

variation i nøjagtigheden i CO2-opgørelsen for materialerne

eller komponenterne imellem. Alt i alt betyder det, at usik-

kerheden på beregningerne af den bundne CO2 vil være

omkring 25 %. Det forventes, at denne værdi bliver mindsket

fremover, efterhånden som erfarings- og datagrundlaget ud-

bygges. De benyttede data er generiske, dvs. middelværdier

for produkterne uden hensyntagen til produktionsstedet. I

praksis kan der være meget stor forskel på CO2-udledningen

for det samme produkt afhængigt af om energiforsyningen

til produktionen er baseret på kulkraft eller eksempelvis

vandkraft i Norge.

For alle fire cases er der lavet overslag på de samlede kon-

sekvenser for den bundne energi og driftsenergien ved hen-

holdsvis renovering af det eksisterende byggeri og nybyg-

geri. Yderligere er der sammenholdt med CO2-belastningen i

det uændrede tilfælde. For hver case er der således illustreret

tre situationer. Samtidig er der for hver case lavet en tilsva-

rende sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.

Der er for alle cases set på en 50 års periode.

De tre situationer, der er sammenlignet, er beregnet på føl-

gende måde:

Uændret: Ud fra det beregnede energiforbrug i energikon-

cept.dk er CO2-udledningen beregnet ud fra fjernvarme til

rumopvarmning og el til bygningsdrift. Sidstnævnte dækker

over el-forbrug til bygningsdrift; pumper, automatik og

ventilation. Dvs. el-forbrug til belysning, madlavning, mv.

er ikke med. Det er på samme måde, som energiforbruget i

boligbyggeri opgøres i Bygningsreglementet.

Nybygget: Alternativet til renovering af de eksisterende

byggerier er nedrivning og nybyggeri. Den bundne CO2 vil

derfor stamme både fra nedrivningen og opførelse af etage-

boliger med det samme etageareal som det nedrevne. Det

kan bemærkes, at CO2-udledningen, som skyldes nedrivning,

er skønnet til 3 % af CO2-udledningen i forbindelse med

opførelsen af nybyggeriet. CO2-belastningen fra opførelse

af nybyggeri er baseret på en erfaringsmæssig, kvadratme-

terbaseret gennemsnitsværdi. De nye byggerier forudsættes

at opfylde energirammen i Bygningsreglementet. Og ud fra

energirammens energiforbrug er CO2-udledningen grundet

driften beregnet.

Renoveret: CO2-udledningen er bestemt ud fra energifor-

bruget efter den foreslåede renovering som beregnet i ener-

gikoncept.dk. Desuden er der beregnet den CO2-udledning,

som skyldes materialer og arbejdskraft i forbindelse med

renoveringstiltagene. CO2-belastningerne for renoveringen er

udregnet på baggrund af materialemængder og data for de

enkelte byggematerialer, der benyttes.

For alle tre situationer er der set bort fra den bundne CO2,

som skyldes den løbende vedligeholdelse, da dette antages

at være i samme størrelsesorden for både det renoverede, det

nye og uændrede hus.

I beregningerne af CO2-udledningerne fra energiforbruget

til bygningsdrift er der anvendt emissionsfaktorer fra Køben-

havns Energi for fjernvarme hhv. fra Miljøstyrelsen for el.

For det fremskrevne scenarie er der antaget følgende:

CO2-neutral fjernvarme. Fjernvarmeforsyningerne i Køben-

havns og Aarhus Kommuner har meldt hensigtserklæringer

ud om, at de vil levere CO2-neutral fjernvarme i år 2025. Der

er derfor beregnet, hvordan CO2-forholdene ser ud ved de tre

situationer ovenfor, hvis CO2-udledningen reduceres lineært i

løbet af de næste cirka14 år.

Med hensyn til el-forbruget, så regnes der med uændret

CO2-udledning for de næste 50 år. Der forventes mere el fra

vedvarende energikilder i perioden, men der er ikke på dette

område nogle håndfaste udmeldinger således, at der kan

anslås en reduktion i CO2-udledningen.

HVAD ER CO2 OG CO2-NEUTRALITET?

CO2-BELASTNING FRA BYGNINGER

DE FIRE CASES

Fig. 5: CO2 cyklusdiagram udvinding af råstoffer > transport > fremstilling > transport > opførelse af byggeri > drift/nedrivning > genanvendelse eller deponi eller bortskaffelse

34 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

+

-

ANALYSE AF DE FIRE CASES PROBLEMER OG POTENTIALERDe fire forskellige cases er blevet analyseret med hensyn til bygningernes byggetekniske og arkitektoniske problemer og potentialer. Resultaterne er resumeret i det følgende.



KINGOSGADE

DATA:

Opført: 1910Etager: 3½, uudnyttet tagetageBebyggelses-procent: 155Bygningsform: Hjørnebygning i bymæssig kontekstAltantype: -Konstruktion: Fuldmuret rødstensvægge og skifertagEtageareal: 544 m2Ejerforhold: Privatejet

POTENTIALER:

• Smuk og detaljerig ejendom. Problem eller potentiale ift. energirenovering?• Lav tæthed på matriklen• Uudnyttet tagetage• Eksponeret og fritlagt sydvest facade• Små lejligheder i bycentrum

PROBLEMER:

• Utilstrækkelig funktionel tilstand• Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk stand• Træbjælkelag i etagedæk• Problematisk placering ift. nærhed til ringvej og lille bygningsskala• Få brugbare friarealer

Ejendommen er den mindste og ældste af de fire cases. Det er en hjørnebygning i det centrale historiske bykvarter i Odense. Ejendommens lejligheder er små og uden bad og toilet, og køkken-erne er små og utidssvarende. Den funktionelle tilstand af lejlighederne er for lav. Sydvestfacaden mod det ubrugte gårdrummet er pudset og helt uden detaljerigdom som på de øvrige facader.

Ældre

Studerende

38 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

NORDHAVNSGÅRDENByggeriet er en stor kambebyggelse, beliggende tæt på havn og jernbane, i København. Ejendommen er markant i både størrelse og sit gedigne tidstypiske arkitektoniske udtryk og vandrette vinduesbånd, dog uden at være af særlig bevaringsværdig kvalitet. De nuværendelejligheder er små, hvorfor det er stort gennemtræk af beboere. De store gårdanlæg fremstår uudnyttede pga. besværlige adgangsforhold.

DATA:

Opført: 1934 - 35Etager: 6, uudnyttet tagetageBebyggelses-procent: 275Bygningsform: Karré / kambebyggelse med gårdrumAltantype: Udeliggende / små / vedhæftet facadeKonstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, bølgeeternittag og betontrappekernerEjerforhold: Almennyttigt boligbyggeri

POTENTIALER:

• Smuk og enkel ejendom• God orientering mod verdenshjørnerne, med uudnyttede store gårdanlæg• Homogen, ensartet og stor bebyggelse, med variation i facade• Innovativ byggeteknik og funktionalitet for sin tid• Rimelig optimering af eksisterende gamle installationer og varmeanlæg• Armeret beton med stål bjælkelag• Stort behov for generelt vedligehold og renovering• Engageret beboerforening og varmemester

PROBLEMER:

• Meget små og utilstrækkelige funktionelle lejligheder• Ensartede lejlighedsstørrelser hindrer forskellighed og variation i beboersammensætningen• Uudnyttet orientering af friarealerne mod verdenshjørnerne• Ensartet beboersammensætning betyder stor udskiftning af beboere (enlige)• Uisoleret klimaskærm• Uhensigtsmæssige tekniske installationer• Gammel asbest tag til udskiftning (kan ikke opsamle og genbruge regnvandet)• Problematisk topografisk beliggenhed med højtliggende grundvandsspejl, som bl.a. har medvirket til store ødelæggelser ved styrtregn.


Studerende

Ældre

Socialt udsatte

Indvandrere

Små familier


LUNDEVÆNGET

DATA:

Opført: 1932 - 35Etager: 3, uudnyttet tagetageBebyggelses-procent: 60Bygningsform: Blokbebyggelse i landskabeligt trækAltantype: Udeliggende / medium / vedhæftet facadeKonstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, røde tegltageEjerforhold: Almennyttigt boligbyggeri

POTENTIALER:

• Homogen, ensartet og stor bebyggelsesplan• Lav bebyggelsestæthed• God orientering mod verdenshjørnerne• Store og smukt beplantede udearealer• Åbenhed til grønne områder• Nærhed til offentlig transport og trafikale færdselsårer

PROBLEMER:

• Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk tilstand• Udifferentieret beboersammensætning i almennyttigt boligbyggeri• Dominerende trafikal adgang igennem området• Begrænsede muligheder for energimæssigt løft og arkitektonisk løft af den eksisterende bebyggelse• Bebyggelsesplan af høj bevaringsværdi

Bebyggelsen ligger i København i en åben parklignende bebyggelsesplan. Bygningerne fremstår solitære på det åbne areal lukkede mod friarealerne, men med god udsigt mod sydvest. Lejligheds-størrelserne er små i forhold til nutidens boligkrav. Bebyggelsen er placeret i nærheden af motor-vej og S-tog. Bebyggelsen er af høj bevaringsværdi især pga. det særegne landskablige træk.

Ældre

Indvandrere

Små familier


DATA:

Opført: 1953 - 54Etager: 4½, udnyttet tagetageBebyggelses-procent: 75Bygningsform: Dobbelt blokbebyggelse på landskabelig fladeAltantype: Delvist indeliggende Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, røde tegltageEjerforhold: Blandet andelsforening og kommunalt ejet

POTENTIALER:

• Godt lysindfald til opholdsrum• Smuk og funktionel facade mod syd/vest. • Godt lysindfald• God byggeteknisk tilstand• Mulighed for bedre udnyttelse af lejlighedernes planløsning• God størrelse på lejligheder

PROBLEMER:

• Stort varmetab fra den nordvendte facade• Stor varmetilførsel igennem den sydvestlige facade• Unuanceret og monoton facadeudformning mod gaden• Konstruktivt indeliggende altaner; store kuldebroer• Ved omfattende efterisolering opstår mange overhedningstimer• Patchwork i murværket i kraft af vandaftegning, ombyggede butikslejligheder etc.

Bebyggelsen er sammensætning af flere vinkelbebyggelser på en åben landskabsflade, beliggende i Århus. Der er visuel åbenhed til sydvestvendte arealer med et stort uudnyttet potentiale. Der er gode lejlighedsstørrelser, og bygningerne er i rimelig, teknisk stand. Facaderne mod nord er homogene og unuancerede, men med smukke tidstypiske detaljer omkring indgangspartier. Murværket fremstår med patchwork, i kraft af ombygninger mv.

HAMMERSHUSVEJ

Ældre

Socialt udsatte

Indvandrere

Små familier

44 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 45

B

A

PROJEKTBESKRIVELSE AF DE FIRE CASES

Dette kapitel sammenfatter projektets virkemidler og tiltag af arkitektoniske, funktionelle samt bolig social art. Projektet er udviklet i tæt dialog med de rådgivende ingeniører med en forståelse for og vurdering af både aktive og passive energimæssige tiltag. Der er løbende udført simulering-er af bla. indeklima, dagslyskvaliteter, termisk performance og af de muligheder der skabes ved optimering af de tekniske installationer.

Der er lagt vægt på hvordan de forskellige tiltag har skabt synergi for BEBOERE / BYGNING-ENS ARKITEKTUR / BOLIGENS RUM / FUNKTIONER / BEBYGGELSENS KONTEKST og tilsammen kan skabe en stor værdiforøgelse i et helhedsorienteret renoveringsperspektiv.


Nye facadekomponenter30 kWh/m2 år

Tagbebyggelse30 kWh/m2 år

Ny bebyggelsesplan145 kWh/m2 år

Eksisterende406 kWh/m2 år

Renoveret183 kWh/m2 årRENOVERING KLIMASKÆRM

LAVENERGI BR2010

ENERGIRAMME BR2010

A

B

C

Nye facadekomponenter50 m2

Tagbebyggelse130 m2

Ny bebyggelse740 m2

Eksisterende bebyggelse560 m2A

B

C

KINGOSGADE

Projektet angriber bygningens næsten skizofrene forhold

imellem gadesidens detaljerige og nuancerede forside og den

anonyme bagside mod gårdsiden. Fokus vendes fra den be-

varingsværdige gadefacade til den vestvendte og solbeskin-

nede gårdfacade. Dette motiv af at vende det ’indvendige’

eller usynlige til at blive det egentlige potentiale er projektets

bærende koncept.

Projektet udnytter de optimale forhold omkring den vest-

vendte facade og modulerer den op på ny ved at tilføre en

ny hud af funktioner både i form af bolig kvm og i form af

uderum til hver enkelt bolig.

Den nye vestvendte facade forskydes i nicher og

forsætninger, et motiv hentet fra den oprindelige

hjørnebebyggelse. Disse er studeret indgående

med simuleringsprogrammet Ecotect, for at opnå

optimale sol og skygge forhold for hver enkelt

lejlighed. Herved opnås optimale dagslysforhold

uden at skabe overophedningstimer i boligerne.

Facadekompositionen er derved blevet til i en

kontinuerlig dialog imellem arkitektoniske virke-

midler, funktionelle behov og indeklimatiske

simuleringer.

Opgørelse af sammenhængen imellem projektets tilførsen af kvm og energimæssige optimering.

Rachel Whiteread. ”House,” støbt beton, 1993.

Dagslysstudier udført i Ecotect. Solens indflydelse på vestfacaden.

Vinter Sommer

NY HUD


KINGOSGADE - PLANOPTIMERING

Eksisterende planløsning Transformeret 1. sal Transformeret 2. sal Transformeret tagetage

Konceptdiagram, forskydninger imellem indre og ydre rum.

Det er essentielt at skabe boliger af høj kvalitet med forskel-

ligartede rumlige muligheder i byerne. Ofte viser tendensen

sig at bevæge sig mod større og større lejligheder både i

byerne samt i boligerne i forstaderne. Hvor der tidligere har

boet flere familier på hver etage med mange børn både her

og i mange andre byer, bor der idag hovedsageligt stude-

rende og par uden børn i de centrale dele af Odense.

Modsat den generelle tendens er behovet at skabe flere

mindre og attraktive boliger i det centrale Odense. Boliger

med særegne kvaliteter for yngre iværksættere, kunstnere,

urbanister eller lign.

Projektet udnytter hjørneejendommens egen antydning af

forskydning i bygningsvolumenet, ved at gentage og bear-

bejde dette motiv på hver etage og i hver en lejlighed.

Der sammenlægges ikke lejligheder hvor hver etage består

af to lejligheder. De udvides dog med en stor kanap, et rum

i køkkenet og en balkon. Alle lejligheder får et udeareal i

direkte forbindelse med et opholdsrum.

Tagetagen inddrages til beboelse, og trapperummet bearbej-

des i denne forbindelse. Mod gadesiden tilføres et skår om-

kring trappeopgangen, der antyder bagsidens transformation.

Den nye HUD inddækker hele vestfacaden og inddrager

den oprindelige forskydning i bygningens nye konstruk-

tion. Vestfacaden tilfører lejligheden forøgede dagslyskva-

liteter og rumligheder direkte henvendt mod lejlighedens

uderum. Facaden er pladebeklædt med integreret mobil

solafskærmning.


Kingosgade - transformeret



Tagbebyggelse30 kWh/m2 år




LAVENERGI BR2010

ENERGIRAMME BR2010

SOLENERGI+

A

B

C


Tagbebyggelse1000 m2

Ny bebyggelse4.280 m2

Eksisterende bebyggelse3.180 m2A

B

C

NORDHAVNSGÅRDEN

Eksisterende ensartede lejlig-heder

Sammenlægning af lejligheder skaber forskellighed

Variation i facaden opstår i kraft af rumstore moduler

Nordhavnsgården er umiddelbart et stort bygningskompleks

af ensartede lejligheder og facadekompositioner. Ved nær-

mere analyse viser det sig, at hver enkelt facade indeholder

en lang række af variationer over de gennemgående både

vandrette og lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Pro-

jektet adderer rumstore moduler eller vinduer samt altaner

i et varieret motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for

samtlige lejligheder.

En af bebyggelsens helt centrale problemstillinger er den

store gennemstrømning af beboere, der opstår når studer-

ende stifter familie eller ældre mennesker ikke længere kan

tage trapperne.

Det har derfor været essentielt at skabe et tilbud af forskellig-

artede lejligheder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter.

Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler.

Opgørelse af sammenhængen imellem projektets tilførsen af kvm og energimæssige optimering.

ADD ONS


Construction U=0.4 W/m2K

WindowsU=3 W/m2K

CONSTRUCTION

VARME 56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år

DF=3.6 %DF=3.6 %

Construktion U=2 W/m2K

EXCISTING

WindowsU=3 W/m2K

VARME 56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år

DF=4.6 % DF=4.6 %

NORDHAVNSGÅRDEN - ENERGIRENOVERING

Minimum: den op-rindelige facade slår stærk igennem

Medium: den oprindelige facades kompositoriske motiv viderebearbejdes

Maximum: en ny facade opstår i en ra-dikal transformation, dog er de bærende lodrette og vandrette motiver stadig visuelt dominerende.

Projektet beskriver en tilgang til bygningsudviklingen, der

kan gradbøjes og tage de eksisterende arkitektoniske kvali-

teter med i diskussionen af bygningens transformation. Faca-

den tilføres de samme rumlige elementer, men af forskellig

intensitet og dermed også visuelt udtryk. På lige fod med den

energimæssige reduktion samt forbedrede boligkvaliteter;

i form af mere dagslys, mere rum, flere fællesskaber etc.,

vurderes den transformerede facades udtryk i relation til den

oprindelige arkitekturs kvaliteter.

Skridt for skridt øges energireduktionen med graden af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70% energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imel-lem de enkelte tiltag.

Principsnit gennem ny trappeopgang med elevatortårnTre grader af intervention i den sydvendte opholds-facade.

Eksisterende bygning Indvendig efterisoleringisolering af tag og fundamenter

Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore moduler, nyt trappetårn samt solcellepark på tagflade


NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN

acces

! ! ! ! ! !

! ! ! ! ! !

acces

! ! ! ! ! !

acces

! ! ! ! ! !

Bebyggelsen lider af en manglende sammenhængskraft imel-

lem de forskellige gårdrum og tilhørende boliglænger, pga.

en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum

henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt fra

boligen.

Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab

eller fællesskab imellem beboerne.

Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter for de

sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sam-

menkobling imellem kam og længe meget små lejligheder

med næsten intet dagslys.

I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne

sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem

bebyggelsens fire gårde:

• ny ankomst situation

• ny gennemgange

• ny elevator

Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye store familievenlige lejligheder i bebyggelsen.

Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys

Der tilføres nye elevatorer

Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen både imellem de individuelle gårdrum og de enkelte lej-ligheder der får let adgang til gårdrummet

Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede og nu sammenhængende til glæde for samtlige beboere


Birketræer danner naturligt skygge og et smukt lysspil

Ophold i bebyggelsens rand zoner og overgange

LAR-projekt med grønne anlæg og regnvandsop-samling sikrer bebyggelsen ved styrtregn og mod klima-forandringer.

Nyttehaver for bebyggelsens beboere

Bebyggelsens hjørner gennem-skæres af en glasoverdækket forbindelse imellem de forskel-lige gårdrum.

Nye karnapper og altaner udvid-der boligens brugsareal.


Nordhavnsgården - transformeret


Nye boligenheder30 kWh/m2 år

Ekstra boligbebyggelse30 kWh/m2 år

Solceller+100 kWh/m2 år

Mix-use tårn50 kWh/m2 år




ENERGIRAMME BR2010

ENERGI-

PRODUCERENDE

LAVENERGI BR2010

Gavlelementer30 kWh/m2 årLAVENERGI BR2010

LAVENERGI BR2010

A

B

C

+

Nye boligenheder12.000 m2

Ekstra boligbebyggelse6.500 m2

Gavlelementer2.000 m2

Mix-use tårn1.900 m2


Eksisterende bebyggelse64.500 m2

Nedrivning af 3 blokke58.000 m2

A

B

C

LUNDEVÆNGET

Den ny bebyggelsesplan aktiverer det uudnyttede landskabe-

lige potentiale ved at skabe variation og tilgængelighed i

udearealerne for områdets beboere.

I stedet for at renovere hele bebyggelsen ensartet til en

middel mådig renoveringsstandard udvælges enkelte ejen-

domme til nedrivning. Tre ejendomme nedrives og skaber

dermed plads til nye landskabelige elementer og sammen-

hænge samt til nye boliger af super lav-energi standard. Den

resterende bebyggelse renoveres nænsomt med respekt for

de oprindelige arkitektoniske værdier.

Gennemsnitligt opnår den samlede nye bebyggelse en langt

større energireduktion end den havde kunne opnå ved at

renovere alle bygninger ensartet til samme standard.

Opgørelse af sammenhængen imellem projektets energioptimering af eksisterende kvm og tilførsel af nye kvm i form af nye super lav-energi bebyggelser. Gennemsnitligt opnås en langt højere energireduktion end ved at renovere alt til samme standard.

Lundevænget: ny bebyggelsesplan

MIKROKLIMA, VAND OG BIOFAKTOR


LUNDEVÆNGET - KONTEKSTUEL ANALYSE

Bebyggelsen er i dag afkoblet de nærliggende store grønne anlæg og modtager store vandmænger ved styrtregn

Bebyggelsens stisystem gennemskærer og opbry-der friarealerne

Bebyggelsen indrages som en del af de omkringlig-gende store grønne anlæg

Et nyt netværk af stisystemer gennemskærer be-byggelsen og skaber nye sammenhænge og flow

Det infrastrukturelle trafikflow gennemskærer bebyggelsen overalt

Enkelte boligblokke nedrives og erstattes af nye super-lav-energi bygninger.

Trafikflowet minimeres og friholder de centrale grønne områder som bilfri-zone

Den nye bebyggelsensplan skaber et sammenhæn-gende område med store kvaliteter i uderummet med en mangfoldig profil af aktiviteter.

FØR

EFTER


lundevænget [energi]

B

A

LUNDEVÆNGET - VOLUMEN STUDIER

Volumenstudier af de nye bygningsvolumeners skyggevirkning på de eksisterende boligblokkes vinduesfacader

Kubisk volumen Terrasseret volumen Sammenlignet

Gavlrenovering med forskellig arkitekonisk mer-værdi

Himmelkig bevares fra de eksisterende boligblokkeEfterisolering Efterisolering med begrønning Efterisolering med altaner

Bygningsmassen har vist sig at have særlige problemer i

gavlpartierne, der vurderes at skulle opbygges påny pga.

smuldrende konstruktioner. Derfor renoveres gavlene med

et nyt isolerende volumen, der kan tilføre forskelligartede

kvaliteter til gavlboligerne.

På de udvalgte bebyggelser der tilføres en nyt bygnings-

volumen, har det været essentielt ikke at forringe den

eksisterende bebyggelses boligkvaliteter. Derfor er der udført

skyggestudier, der har bidraget til formgivningen af det teras-

serede bygningsvolumen.


LUNDEVÆNGET - HELHEDSPLAN

Ny bebyggelsesplan med nye bygningsvolumener og aktivitetspladser

Sportspladsen

Plaza ved Lyngbyvej

Gadekæret

Landskabet omdannes fra at være en visuel flade, der alene

betragtes, til en aktiv flade der kan sammenbinde de solitære

bygningsvolumener med områder for nye fællesskaber;

PLAZAET, GADEKÆRET og SPORTSPLADSEN. Det grønne

areal bearbejdes med fremtidssikrede klimatiltag så som

regnvandskanaler, nedsivningsanlæg og gadekær og

soppesøer.

PLAZAET er en pladsdannelse hvor den grønne bebyggelsen

møder Lyngbyvejens urbanitet. Det bliver adgangen til områ-

det udefra. Her etableres butikker og erhver og nye boliger

og der skærmes med den ny bebyggelse mod den støjende

motorvej.

GADEKÆRET er et nyt samlingssted der spænder over

den gennemgående vej. Derved sænkes hastigheden af

trafikanter igennem området og et nyt samlingssted etableres

for områdets beboere.

SPORTSPLADSEN lægger sig op ad de eksisterende sports-

haller og skaber gode muligheder for spontan og uformel

idræt og sport udendørs i bebyggelsen. Andre opholdsrum i

mere lokale mellemrum bearbejdes af deres beboere.


Lundevænget - transformeret






LAVENERGI BR2010

A

B

C



Eksisterende bebyggelse3.180 m2A

B

HAMMERSHUSVEJ

Nord og øst facadeSyd og vest facade Nord og øst facadeSyd og vest facade

Arkitektoniske tiltag:- Radikal forskellig bearbejdning af SYD og NORD facader

- Nuanceret regulering af solindfald, efterisolering og overophedning

- syd-vest vendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald

- Nord- og østvendt facader tilføres en ny overfrakke med en udvendig efterisolering der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen.

- Efterisoleres udvendigt med et solskærmende og optimeret faceteret facadesystem

- Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum store komponenter

- Forskellige moderniserede lejlighedsstørrelser

- Et minimalt indgreb med maksimal effekt (beboere kan blive boende)

- Ny ankomst facade skaber en ny identitet til bygningen

- Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald

- Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

75

KONCEPT

Nord og øst facadeSyd og vest facade Nord og øst facadeSyd og vest facade

Arkitektoniske tiltag:- Radikal forskellig bearbejdning af SYD og NORD facader

- Nuanceret regulering af solindfald, efterisolering og overophedning

- syd-vest vendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald

- Nord- og østvendt facader tilføres en ny overfrakke med en udvendig efterisolering der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen.

- Efterisoleres udvendigt med et solskærmende og optimeret faceteret facadesystem

- Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum store komponenter

- Forskellige moderniserede lejlighedsstørrelser

- Et minimalt indgreb med maksimal effekt (beboere kan blive boende)

- Ny ankomst facade skaber en ny identitet til bygningen

- Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald

- Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

75

KONCEPT

Nord og øst facadeSyd og vest facade

Sommer


Vinter

Passivt solvarme koncept

74 2nd Chance | Revitalisering af det murede byggeri

HAMMERSHUSVEJ


Sommer


Vinter

Passivt solvarme koncept


HAMMERSHUSVEJEnergikonceptet baserer sig på en reguleret passiv energitilførsel fra solen mod syd og effektiv efterisolering i form af en ny hud mod nord.

Sommer

Vinter

Syd og vest facade

Syd og vest facade

Syd og vest facade

Syd og vest facade

Nord og øst facade

Nord og øst facade

Nord og øst facade

Nord og øst facade

?76 2nd Chance | Revitalisering af det murede byggeri

HAMMERSHUSVEJ KONCEPT

?76 2nd Chance | Revitalisering af det murede byggeri

HAMMERSHUSVEJ KONCEPT

Hammershusvej er orienteret i en næsten direkte nord-syd

orientering. Ankomstsiden ligger nordøstvendt og lejlighe-

dernes opholdsrum ligger derfor syd-vestvendt. Dette giver

ganske mange udfordringer rent arkitektonisk men også

indeklimamæssigt.

Nordfacaden fremstår ramponeret og med et stort varmetab.

Sydsiden derimod fremstrå smukt med mange fine detaljer

med en stor passiv varmetilførsel.

Ejendommen kan med fordel efterisoleres indvendigt mod

syd i samspil med udskiftning af vinduerne for at bevare de

smukke arkitektoniske motiver og efterisoleres udvendigt

mod nord, ligeledes med en udskiftning af vinduer for et

effektivt stop af det enorme varmetab.

PARASITTER


HAMMERSHUSVEJ - OPTIMEREDE PLANLØSNINGER

Lejlighederne er alle ensartede 3-vær.elses og af en god

størrelse. De optimeres med to indgreb, enten ved sammen-

lægning af værelser til en større køkken og stue mod sydvest

og etværelse mod gaden. Alternativt placeres køkken-alrum

med siddeniche mod gaden og værelsesantallet bibeholdes

i øvrigt.

Det har været essentielt at etablere et optimeret ventilations-

anlæg for at få fordelt varmetilførslen fra syd optimalt i hele

lejligheden. Den ændrede lejlighedsrindretning understøtter

dette.

Fig. 6: Nye køkkennicher mod nord

Fig. xx: nye lejlighedsdisponering

87

HAMMERSHUSVEJ



HAMMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI

Når ejendomme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold

imellem varmetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være

svært at afbalancere på en optimal måde og et almindeligt

problem er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der

kan accepteres for et godt indeklima. I denne case er der

udført et særligt studie af den følsomme balance imellem

dagslysforhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventila-

tion, der er afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes

kvalitet, solafskærmning samt rummenes volumener.

Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel

og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan

erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager

positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet

for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energi-

forbruget sænkes.

Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan

være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue

og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og

temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uaccep-

tabelt niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren

afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet

begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter

netop udgør et vindues primære funktioner.

Redskaber

Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysfor-

hold og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række red-

skaber benyttes til at finde en optimal balancegang af dette.

Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der

ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For

at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var

det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige

øst-sol.

Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance

i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår

anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af

forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal sol-

afskærmning, der netop ville tage udsynet fra vinduet.

Fig. 8: Parametriske studier af forholdet imellem overophedning og behovet for skygge er udført i programmet Ecotect. Det nød-vendige omfang af solafskærm-ningsarealet angives på de kritiske spidsbelastninger i løbet af dagen.

Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli kl. 8:30. Illustration fra ecotect.


Formgivning af facadebeklædning fremmer refl ektion af lys ind i trappeopgang

Bygningsintegreret solafskærmning i ny facadebeklædning

85

HAMMERSHUSVEJ

Uopvarmet indgangsparti

Rum-store elementer udvider køkken


Rum-store elementer udvider køk-kenet og tilfører dagslys

Formgivning af facadebeklædning frem-mer reflektion af lys ind i trappeopgang

Bygningsintegreret solafskærmning i ny facadebeklædning

Nordøst facade

Uopvarmet indgangsparti

HAMMERSHUSVEJ - OPTIMERET FACADEDESIGN


Hammershusvej - transformeret


CO2-AFTRYK FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG / DE 4 CASES

Som tidligere nævnt blev energibehov og -besparelserne i de fire cases bestemt med energi koncept.dk. Disse værdier indgår i CO2-beregningerne sammen med den bundne CO2 fra materialer mv., som indgår i renovering eller nybyggeri. For hver af de fire cases er der set på, hvordan CO2-regnskaberne ser ud i de forskellige situationer.

CO2 og energi

Der er store udfordringer i at opgradere bygninger energi-

mæssigt i den eksisterende boligmasse og samtidigt bevare

deres arkitektoniske kvaliteter. Og det er blandt andet i den

eksisterende, ældre bygningsmasse, at de store energiforbrug

findes.

Men i stedet for at fokusere enøjet på bygningernes energi-

forbrug skal man til at fokusere mere på CO2-udledning, da

det er sidstnævnte, som menes at forårsage større klimafor-

andringer i fremtiden. I princippet er energiforbrug ikke et

problem, hvis energien er CO2-neutral. Men energi og CO2 i

forbindelse med en bygning vedrører ikke kun driften, men

også CO2-udledning i faserne før og efter bygningens levetid,

dvs. hidrørende fra opførelsen hhv. nedrivningen.

Det er en gængs opfattelse, at det altid er CO2-mæssigt bedre

at rive ældre bygninger ned og erstatte dem med nye. Det er

dog kun rigtigt, hvis der alene ses på driften. Ved at indrage

bygningens arkitektoniske kvaliteter og dens levetid i vur-

deringen af bygningsmassen, kan bygningens samlede CO2-

udledning være langt lavere end f.eks. alternativet nedrivning

og nybyggeri af super lav-energi bygninger.

Som det netop er vist i de fire cases, er denne opfattelse

ikke altid rigtig. Forudsat den byggetekniske tilstand af en

bygning er tilfredsstillende, så vil tilsvarende nybyggeri give

et betydeligt, større CO2-forbrug end renovering af den eksi-

sterende bygning. Og dette merforbrug af CO2-forbrug ved

nybyggeri kan tage mange år at tjene sig hjem set i forhold til

driften af en renoveret bygning.

De fire cases er alle forsynet med fjernvarme, og fjernvarme-

forsyningerne i f.eks. København og Århus planlægger at

blive CO2-neutrale i næste årti. Når det forhold inddrages i

beregningerne, kan det i flere af casene ikke betale sig CO2-

mæssigt at erstatte de eksisterende bygninger med nye - selv

med en tidshorisont på 50 år.

Hvis ønsket er at begrænse CO2-udledningen, er det derfor

vigtigt ikke at overse den betydelige CO2-udledning, som

skyldes fremstillingen af byggematerialer og komponenter.

Beskæftigelseseffekt

Udover bl.a. arkitektur-, energi- og CO2-aspekter ved vur-

dering af renovering contra nybyggeri af murede boligejen-

domme, så vil andelen til lønudgifter som regel være større

ved renovering end ved nybyggeri. Det vil sige, at krone for

krone er beskæftigelseseffekten større ved bygningsrenove-

ring end tilsvarende nybyggeri.


KINGOSGADESom det ses af de to figurer, så tjener både renovering og ny-

byggeri sig hurtigt hjem (CO2-mæssigt), da det eksisterende

energiforbrug er meget højt grundet bl.a. alder og størrelse

på ejendommen. Da energiforbruget fortsat er højt efter reno-

vering, tjener nybyggeri sig også hurtigt hjem her. Bemærk at

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

omkring 5 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 2 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balance-

rer omkring 12 år

Ved CO2-neutral fjernvarme i 2025 er der beregnet følgende,

akkumulerede belastninger, som vist nedenfor.



omkring 7 år


omkring 3 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

først omkring 25 år

KINGOSGADECo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

KINGOSGADECo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

Fremskrevet energiforsyning

UændretNybyggetRenoveret

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0 1 11 21 31 41 51

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

1200

1000

800

600

400

200

0 1 11 21 31 41 51

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

energiforbruget per kvadratmeter efter renovering er højere

end for Nordhavnsgården i dag (se næste case). Ønsket om

at bevare mest muligt af det oprindelige, arkitektoniske ud-

tryk er en vigtig faktor i vurderingen af bygningens fodaftryk.

Side 1 af 11

Bygningsdata Navn: ..............Kingosgade, renoveringstiltagByggeår: ................................................1910Etageareal: .........................................690 m2

Areal af ydervæg: ..........................651,63 m2

Vinduesareal: ................................104,85 m2

Grundværdi: .................................367.500 kr. Ejendomsværdi: ........................6.250.000 kr.Varmepris: .................................0,60 kr./kWhElpris: .........................................2,00 kr./kWhAntal etager: ................................................3

Dato: ........................................d. 27/8 - 2010





Renoveret 538 kWh/år 1 kWh/m2



Eksisterende G

Renoveret E

Økonomi Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................153.724 kWh/årÅrlig energibesparelse el: ............................................................................................101 kWh/årÅrlig korrigeret besparelse: ...................................................................................153.976 kWh/årÅrlig besparelse: ........................................................................................................92.436 kr/år.Anlægsomkostning........................................................................................................418.943 kr.Simpeltilbagebetalingstid: ........................................................................................................5 år

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Elforbrug:

Samlet korr.:

Energiklasse:






omkring 6-7 år


rer ikke inden for de første 50 år

NORDHAVNSGÅRDENSom det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt

hurtigt hjem CO2-mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende

situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når

det sammenlignes med den nuværende situation.





omkring 8 år



Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det

sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO2-mæssigt, dvs. inden

for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsynin-

gen er med den nuværende CO2-udlednng eller den forven-

tede CO2-neutrale fjernvarmeforsyning.

NORDHAVNSGÅRDENCo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

NORDHAVNSGÅRDENCo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år



1400

1200

1000

800

600

400

200

0

450400350300250200150100

500

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

Side 1 af 11

Bygningsdata Navn: ....Nordhavnsgården, renoveringstiltagByggeår: ................................................1934Etageareal: .......................................3180 m2


Vinduesareal: ................................376,02 m2

Grundværdi: ............................10.000.000 kr. Ejendomsværdi: ....................100.000.000 kr.Varmepris: .................................0,60 kr./kWhElpris: .........................................2,00 kr./kWhAntal etager: ................................................6

Dato: ........................................d. 30/7 - 2010








Eksisterende E

Renoveret A


Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Elforbrug:

Samlet korr.:

Energiklasse:


LUNDEVÆNGETFor denne case er energiberegningen delt i to dele, idet der

foreslås nedrevet dele af den nuværende bebyggelse og nye

tilbygninger opføres i lavenergiklasse 1.

Som det ses af de to figurer, tjener renovering sig relativt

hurtigt hjem CO2-mæssigt (4-6 år) i forhold til den nuværende








omkring 4 år


rer omkring 27 år





omkring 6 år



Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, så viser det

sig, at nybyggeri først har tjent sig hjem CO2-mæssigt efter

cirka 27 år ved fjernvarmeforsyningen med den nuværende

CO2-udlednng. I tilfælde af CO2-neutrale fjernvarmeforsyning

i år 2025 kan nybyggeriet ikke konkurrere CO2-mæssigt med

den foreslåede renovering og nye tilbygninger inden for de

næste 50 år.

LUNDEVÆNGETCo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

LUNDEVÆNGETCo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år



2500

2000

1500

1000

500

0

1 11 21 31 41 51

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

700600500400300200100

0

1 11 21 31 41 51

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

Side 1 af 11

Bygningsdata Navn: Lundevænget/Ryparken, renoveringstiltag IByggeår: ................................................1933Etageareal: .......................................2720 m2


Vinduesareal: ................................353,46 m2

Grundværdi: ..............................1.000.000 kr. Ejendomsværdi: ......................10.000.000 kr.Varmepris: .................................0,60 kr./kWhElpris: .........................................2,00 kr./kWhAntal etager: ................................................3

Dato: ........................................d. 30/7 - 2010








Eksisterende G

Renoveret C

Økonomi Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................468.793 kWh/årÅrlig energibesparelse el: ......................................................................................-12.498 kWh/årÅrlig korrigeret besparelse: ...................................................................................437.548 kWh/årÅrlig besparelse: ......................................................................................................256.280 kr/år.Anlægsomkostning.....................................................................................................2.122.080 kr.Simpeltilbagebetalingstid: ........................................................................................................8 år

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Elforbrug:

Samlet korr.:

Energiklasse:






omkring 4 år


rer omkring 20 år

HAMMERSHUSVEJCO2-regnskabet er meget lig det for den foregående case.

Som det ses nedenfor, tjener renovering sig relativt hurtigt

hjem CO2-mæssigt (4-5 år) i forhold til den nuværende








omkring 5 år



Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, så har ny-

byggeri først tjent sig hjem CO2-mæssigt efter cirka 27 år ved

fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO2-udlednng. I

tilfælde af CO2-neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan ny-

byggeriet ikke konkurrere CO2-mæssigt med den foreslåede

renovering inden for de næste 50 år.

HAMMERSHUSVEJCo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

HAMMERSHUSVEJCo2-belastning i kg pr. m2 over 50 år



18001600140012001000800600400200

0

600

500

400

300

200

100

01 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

Kg C

O2 -æ

kv. p

r. m

2

Side 1 af 11

Bygningsdata Navn: .........Hammerhusvej, renoveringstiltagByggeår: ................................................1953Etageareal: .......................................2400 m2


Vinduesareal: ................................381,64 m2

Grundværdi: ..............................6.238.200 kr. Ejendomsværdi: ......................25.050.000 kr.Varmepris: .................................0,60 kr./kWhElpris: .........................................2,00 kr./kWhAntal etager: ................................................4

Dato: ........................................d. 28/8 - 2010








Eksisterende F

Renoveret D


Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Varmeforbrug:

Elforbrug:

Samlet korr.:

Energiklasse:


PROJEKTKONKLUSIONERDE FIRE CASES

Først og fremmest, er projektudviklingen drevet igennem diskussionen af bygningsanalysens forskellige emner; bygningens materialer, patinering, stoflighed, overflader, proportioner etc. Herefter har overvej-elser omkring, hvordan en bearbejdning med et energi- og indeklimamæssigt sigte både vil kunne bevare og tilføre de enkelte cases nye værdier, i kraft af rumlige elementer, udviklingen af kulturarven og dens boligkvaliteter.

I kraft af, at de udvalgte projekters arkitektoniske status ikke

i sig selv er bevaringsværdige, har det for forfatterne til dette

projekt været magtpåliggende at videreudvikle og bygge

videre på den type af boligbyggerier, hvor der bor rigtig

mange mennesker; de store almene eller mere anonyme,

privatejede boligbebyggelser i storbyerne.

Herved kan vi være med til at fremtidssikre den del af

kulturarven, som ikke er fredet eller på anden måde hævet

over almindelig byggelovgivning og reglementer, men som

samtidigt er meget vigtig at bevare uden at ødelægge de ar-

kitektoniske kulturskabende kvaliteter ved byggerierne. Der

har i alle de fire cases været arbejdet med forskellige grader

af intervention, med forholdsvis radikale, bearbejdninger af

byggerierne, og det har derfor ikke været ønsket at genskabe

eller blindt bibeholde en oprindelig arkitektur eller udtryk.

Det har været ønsket at skabe en ny arkitektur med udgangs-

punkt i dets oprindelige kvaliteter og værdier.

I kraft af at projektet er så stærkt forankret i de fire konkrete

cases, viser resultaterne at hele projektet kan ses som et

argument for kvaliteterne i arkitektens arbejde. Et arbejde der

ikke kan sættes på formel, men som er en værdifuld blanding

af en vidensbaseret empirisk tilgang og en kunstnerisk læs-

ning af stedet og den specifikke kontekst!

Det har været ønsket at skabe en ny arkitektur med udgangs-

punkt i dets oprindelige kvaliteter og værdier.


Energi & Miljø

- aktive tiltagNy bebygget vestfacade skaber super-lavenergi element

Indvendig efterisolering mod gaden

Vinduesudskiftning

Isolering af tag

Varmegenvinding på kontroludsugning

Mulighed for placering af solceller på vestfa-caden - passive tiltag

- passive tiltagUdnyttelse af passiv solindstråling fra vest

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større vinduesarealer

Udvendig mobil, bygningsintegreret solafskærmning

Arkitektoniske tiltag

Syd og øst facaderne bearbejdes med tilførsel af rumstore, super-lavenergi facadekomponenter

Øvrige facader efterisoleres indvendigt

Øget tilgængelighed og forskellighedPlads til individualisme - forskellige moderni-serede lejlighedsstørrelser

Indvendig, individuel solafskærmningStørre og brugbare altaner til samtlige lejligheder

Et minimalt indgreb med maksimal effekt (beboerne kan blive boende)

Bygningens mange små nuancer fortolkes og viderebearbejdes i et varieret facadeudtryk; fra MINIMUM, MEDIUM til MAXIMUM

KINGOSGADE- fra studiehybel til iværksætter bolig

NORDHAVNSGÅRDEN- fra singlebolig til blandede bolsjer


Vestfacaden bearbejdes og efterisoleres til nutidig standard

Øvrige facader efterisoleres indvendigt

Toilet og bad faciliteter etableres i alle lejligheder

Altaner til alle lejligheder

Påbygning skaber store køkken-/alrumsfaciliteter

Ny udnyttelse af tagetagen betyder en højere tæthed og flere beboelseskvadratmetre

Bearbejdning af gårdrummet til et fællesrum for bebyggelsens beboere

Den nye vestfacade skaber et arkitektonisk løft til hele Dronningegadekvarteret

Funktionelle og boligsociale tiltag:

Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Der er ikke behov for eller efterspørgsel efter store lejligheder i centrum af Odense., da børnefamilier vælger at bo i udkanten eller udenfor byen. Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden og evt. præge beboersammensætningen herved.

Det er muligt at tiltrække nye typer af beboere med en moderne bolig med gode udearealer, både som altaner og i et smukt gårdrum.

Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere i ejendommen

++

Funktionelle og boligsociale tiltag

Større mangfoldig lejlighedssammensætning. Lejligheder sammenlægges for at kunne til-byde boliger for kommende familier, således at unge kan blive beboende i ejendommen.

Der etableres elevator således at også ældre kan blive boende i ejendommen

Revitalisering af fællesskabet, sammenbin-ding af bebyggelsens gårdrum

Rekreative nedsivningsanlæg

Nye nyttehaver og nye opholds muligheder

Energi & Miljø

- aktive tiltagTilførsel af super-lavenergi facade -komponenter

Indvendig efterisolering på øvrige facader

Vinduesudskiftning

Isolering af tag


Mulighed for placering af solceller på syd-vendt tagflade

- passive tiltagUdnyttelse af passiv solindstråling fra øst og syd

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større vinduesarealer

Indvendig solafskærmning sikrer mod overophedning

Rekreativt nedsivningsanlæg

NY HUD ADD ONS



Radikal forskellig bearbejdning af syd- og nordfacader

Nuanceret regulering af solindfald, efterisole-ring og overophedning

Sydvestvendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald

Nord- og østvendte facader tilføres ny "over-frakke" med en udvendig efterisolering, der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen

Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum-store komponenter

Forskellige moderniserede lejligheder

Et minimalt indgreb med maksimal effekt

Ny ankomstfacade skaber en ny identitet til bygningen

Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald

Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

HAMMERSHUSVEJ- fra anonym til identitetsskabende

Energi

- aktive tiltag:Tilførsel af nye super-lavenergi boligenheder

Indvendig og udvendig efterisolering på øvrige overflader

Vinduesudskiftning

Isolering af tag

Balanceret, mekanisk ventilationsanlæg

Mulighed for placering af solceller på syd-vendt gavlflade

- passive tiltag:Udnyttelse af passiv solindstråling fra vest

Bygningsintegreret solafskærmning sikrer mod overophedning

LUNDEVÆNGET- fra rigid struktur til organisk liv


Delvis nedrivning for at skabe plads til nye, forbedrede landskabsrum

Tilførsel af nye super-lavenergi boligenheder

Nordvendte facader efterisoleres udvendigt og afsluttes med en pudsløsning (pudset var oprindeligt anvist af arkitekten)

Sydvendte facader efterisoleres indvendigt

Moderniserede lejligheder og nye lejlighedsstørrelser

Bygningsintegreret udvendig solafskærmning

Øget forskellighed og nye opholdsmulighe-der i området med tre nye bypladser: Sports-pladsen, gadekæret og den urbane plads

Plads til differentierede ejerformer og beboersammensætning

Revitalisering af fællesskaber, sammenbin-ding af bebyggelserne, landskabsrum og tilknytning til tilstødende grønne områder

Klimaplan med udnyttelse af områdets belig-genhed: Vandreservoir opsamling af store nedbørsmængder

Energi

- aktive tiltag:Udvendig efterisolering af nordvendt facade

Tilførsel af nye super-lavenergi, rumstore moduler

Vinduesudskiftning

Isolering af tag


Mulighed for placering af solceller på syd-vendt tagflade

Efterisoleres udvendigt med et solafskær-mende og optimeret facadesystem

- passive tag:Udnyttelse af passiv solvarme fra sydvest

Bygningsintegreret solafskærmning sikrer mod overophedning.

++Funktionelle og boligsociale tiltag:

Ny identitet for hele bebyggelsen

Større variation i lejlighedsindretningen.

Revitalisering af fællesskabet, sammenbin-ding af bebyggelsens gårdrum


Funktionelle og boligsociale tiltag:

Ny identitet for hele bebyggelsen i kraft af nye bebyggelser og nye anvendelsesmulig-heder i udearealerne

Nye beboere i kraft af blandede ejerformer

Revitalisering af fællesskabet; større variation i uderummene


PARASITTERMIKROKLIMA, VAND OG BIOFAKTOR


Dette projekt er vores bud og bidrag til renoveringsdebatten

og problemstillingen om den eksisterende bygningsmasse.

Det afvises derfor ikke, at der er andre hensyn, der skal tages

ved andre typer af bygninger eller bygninger med højere be-

varingsværdi, og at der i sådanne tilfælde skal gås anderledes

forsigtigt til værks. Men projektet er en påpegning af, at det

er muligt og nødvendigt at skabe ny arkitektur ved at fortolke

eksisterende kvaliteter og videreudvikle disse på en reflekte-

ret og nænsom vis.

Inden for dette projekts rammer er den bagvedliggende

økonomi kun blevet inddraget i et meget begrænset omfang.

Generelt kan den manglende økonomiske udredning af

den aktuelle type byggerier være en væsentlig årsag til, at

renoveringen blandt andet ikke er mere udbredt, end det er

tilfældet.

I løbet af projektet kunne der ses et behov for, med udgangs-

punkt i de fire forskellige, eksisterende, murede byggerier,

at beregne økonomien i de foreslåede renoveringsløsninger

omkring finansiering, omkostninger, huslejestigning, bespar-

elser på energiforbruget, etc. Desuden bør det også undersø-

ges i hvilket omfang ejerforholdene (almennyttigt/privatejet)

påvirker de økonomiske forhold.

Ud fra de fire cases og de tilhørende økonomiske estimater,

vil der kunne trækkes nogle generelle retningslinjer op for

renoveringstiltag og den forbundne økonomi i forbindelse

med murede boligbyggerier.

Desuden ville det være interessant at foretage en følsom-

hedsanalyse på forskellige parametre, som vil påvirke

økonomien i de fire cases. De parametre, som kan forudses

at få størst indflydelse, er bl.a. renten, lånetyper, grønne

afgifter, energipriser og levetider af tiltagene. Derved kan det

nok sandsynliggøres, hvor styrkerne hhv. svaghederne ligger

i økonomien bagved renoveringerne. End videre kunne det

undersøges, hvor der kan påvises påvirkninger på eller fra

samfundsøkonomien.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER


LITTERATURLISTE

Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond

(2011): Hvidbog om bygningsrenovering

ISBN: 978-87-994742-0-2

SBi (2011): Renovering af efterkrigstidens almene bebyggel-

ser. ISBN: 978-87-563-1546-3

EUDP-projektet ”Udvikling og 1:1 demonstration af koncep-

ter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1”

FSB. Almene Boliger.

Velux (2009): Active House - specifications. 1st. Edition.

www.activehouse.info

DAC (2011): Arkitektur og Energirenovering. Det murede

etagebyggeri fra 1920 til 1960.

Anders Wiig Nielsen

fagleder, Miljø- og Energi, FSB

Claus Olesen

sektionsleder, Byg, FSB

Elsebeth Terkelsen

Arkitektskolen i Århus

Graves Simonsen

Bygherreforeningen (forfatter til afsnittet s. 7; perspektivering)

PROJEKTGRUPPE

Jørgen Søndermark

projektleder , Realea Ejendomme

Karen Margrethe Madsen

Ejendomsforvaltningen, Planlægningsafd., Århus Kommune

Peter Kjærhus Sørensen

Center for bydesign, Københavns Kommune

Åge Larsen og Louise Larsen

privat udlejer, Odense

Projektet er initieret af Tanja Jordan, Jordan Arkitekter og

Jens Rahbek, COWI A/S og er gennemført med støtte fra by-

fornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. Medarbejdere

på projektet har udover Tanja Jordan, der har stået for den

arkitektoniske projekt- konceptudvikling og Jens Rahbek

med ansvar for beregninger og simuleringer, været:

Karsten I. Jensen, projektleder fra Cowi, Morten Buus, ener-

giingeniør i Cowi, Thomas Mondrup, Ali Arvanaghi, arkitekt

m.a.a., Felicity Passmore, arkitektpraktikant.

Herudover er projektgruppens arbejde udviklet på baggrund

af udvalgte fagrapporter, -artikler samt research fra nationale

og internationale projekter indenfor området. Der kan blandt

andet nævnes:

2nd Chance er udført i samspil med andre projekter omhand-

lende energirenovering, som projektudviklerne har deltaget

i. Der er derfor i rapporten gjort brug af intern viden fra både

øvrige COWI projekter og fra research udført af Tanja Jordan

Arkitekter. Herudover er der skabt synergi med andre projek-

ter af lignende karakter, hvor vidensdeling er sket.

EUDP-projektet ”Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter

til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1” i

Ryesgade 30, København, der er udført af COWI, Ellehauge &

Kildemoes rådgivende ingeniører samt Rune Vinter Andersen

fra Indeklimacentret, DTU, har med konkrete fugtmålinger

af effekten af indvendig efterisolering kortlagt fugtniveauet i

bygningens konstruktioner og vægge. Dette har været en vig-

tig baggrundsviden for projektets muligheder for at afprøve

konkrete løsningsmodeller med brug af indvendig efterisole-

ring i de udvalgte cases.

Anden research er udført i forbindelse med sammenfald af

opgaver under masterforløbet MEGA; Master in Energi and

Green Architecture som Tanja Jordan afsluttede i juni 2011.

Casen Nordhavnsgården er undersøgt i detaljer i et semester-

projekt i MEGA i samarbejde med Heidi Merrild Sørensen,

hvor en komplet CO2-analyse er udført på projektet.

Casen Hammershusvej har været brugt som case i et afgangs-

projekt fra Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsdesign på

DTU for to studerende René Bukholt og Mads Holten Rasmus-

sen, hvor Tanja Jordan har været ekstern vejleder, og hvor der

er udført detaljerede indeklima simuleringer med BSim.

Projektet har været fulgt af en følgegruppe, der har bestået af:

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERGammel Mønt 4, 1117 København KTelefon: 33 92 29 00www.mbbl.dk

Documents

2nd Chance: bæredygtig energirenovering af det murede byggeri