Bæredygtig turisme

Bæredygtig turisme

Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster

Bæ

redyg

tig tu

risme

BÆREDYGTIG TURISME

Bæredygtig turisme– i en global verden

Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster

At rejse er at vide – bæredygtig turisme

© Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster samt Turbine

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Narayana Press

Printed in Denmark 2015

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-406-0250-0

Fotos: xxx xxx

Til bogen er der en hjemmeside: renturisme.dk. Her er der supple-

rende materiale, fotos samt gratis elevaktiviteter og lærervejledning.

Bog og site er udgivet med støtte fra Danidas

Oplysningsbevilling. Forfattere og Turbine

Forlaget takker varmt for støtten til bog og

hjemmeside

Køb bogen hos boghandleren eller i webshoppen:

www.turbineforlaget.dk

TURBINE

Balticagade 10, 2. sal

8000 Aarhus C

[email protected]

Tlf.: 86 12 79 16

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

At rejse er at leve – og vide. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Bæredygtig turisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Viden og penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Masser af udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

På vej til en lang række u-lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Velkommen til det vestlige Afrika: Ghana . . . . . . . . . . . 14

Uddannelse og arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Lokalt fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Turister på menuen i stedet for dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Besøg hos høvding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Truet økoturismeområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Berigende eller besøg i zoo? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Væk med fordommene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Asien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Verdens største verdensdel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Jobs i turismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Besøg et børnehjem – eller? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Et stort turistland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Et ø-rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Et ferieparadis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

For de rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Oceanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Oceanien har førertrøjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Latinamerika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Regnskovsturisme ved verdens ende . . . . . . . . . . . . . . . 46

Turister og lokale skal redde sjældne skildpadder . . 48

Turisme for fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

To landsbyer – to verdener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Bøndernes og indianernes lov om turisme . . . . . . . . . . 54

Slumkvarterets eget turistbureau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Mad, der forbedrer verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Mennesker i bur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Læs og lær mere. Web, film og bøger . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Stikord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

I N D H O L D

RENTIS E.DK

4 BÆREDYGTIG TURISME 5BÆREDYGTIG TURISME

At rejse er at leve – og vide

v

Hvad er en turist og turisme?

UNWTO har lavet en definition, der siger, at man skal

forlade sit hjem, rejse et andet sted hen og være væk i

minimum 24 timer for at være turist.

Dermed er en turist et menneske, der rejser fra et

sted til et andet og bliver der i kort eller lang tid, men

han eller hun vender hjem og slår sig ikke ned et andet

sted. Rejsen kan fx skyldes ferie, arbejde, studier eller

sport.

Turisme er de varer og den service, man får, når

man er turist. Det er alle de ting, turisten har brug for og

får hjælp til, når han eller hun er på ferie eller arbejde i

længere tid borte fra hjemmet. Turisme er med andre

ord det, der har med rejser og rejsende at gøre. Fx trans-

port, overnatning, mad, seværdigheder og indkøb af tøj.

Ordet turisme stammer formentlig fra det engelske

ord, tourism, eller fra fransk, tourisme. Begge dele er

afledt af tour, der betyder rejse eller tur.

Antal turisterAfrika: 56 mio.

Mellemøsten: 52 mio.

Amerika: 168 mio.

Asien og Oceanien: 248 mio.

Europa: 565 mio.

En god bog!“Verden er en bog, og den, der ikke rejser,

læser kun én side.”

Augustin (354–430), teolog

Måske holder du og din familie sommerferie iDanmark. Ellers måske drøner I ned ad denbrede, tresporede, tyske motorvej for at komme tilsol, strande og afslapning i Italien, Frankrig ellerSpanien. Atter andre sætter sig i fly og flyver langtvæk til lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Så der er mange forskellige måder at rejse på– og masser af steder at rejse til. Med små 200lande i hele verden er der nok at tage fat på.

En af verdens største industrierI begyndelsen af det 3. årtusinde blev turismenen af verdens største industrier. Verdensturisme-organisationen UNWTO (The United Nations

World Tourism Organization) slår fast, at turismenstår for ❯ over hvert 10. job i verden❯ en milliard rejser årligt❯ ca. 9 % af BNP (bruttonationalproduktet)

i alle landeOg der er ikke tegn i sol, måne og rejseliv på, atdet stopper. Undersøgelser tyder på, at antallet af

rejser vil stige yderligere og i 2020 nåca. 1,5 milliarder rejser.

I de seneste 50-60 år er turismeneksploderet over den ganske verden.

I 1950 rejste kun 25 millioner turister internationalt, men nu rejser altså over en

milliard mennesker hvert år. Det er hver syvende af klodens indbyggere.

Naturkatastrofer, kriser og krige har betydetnedgang i turismen fra tid til anden, men den

blomstrer altid op igen. Rejselysten skyldes, at deter blevet lettere at komme rundt (fly, bil og bus),ligesom vi i den vestlige verden har fået flerepenge og mere ferie. Men også folk fra fattigelande rejser mere og mere. Mange fra Østeuropaog Asien, især Kina, er kommet til penge og bru-ger dem på ferieophold i andre lande. Endelig harBrasilien sat sig tungt på turismens verdenskort,fordi landet huser flere millioner millionærer.

Et svært begrebNår vi skal måle et lands rigdom og økonomi, bruger vi

bruttonationalproduktet (BNP) eller bruttonational-

indkomst (BNI). BNP er værdien af et lands samlede

produktion. Herfra trækker man udgifter til råvarer.

Man gør BNP og BNI op pr. indbygger.

En særlig slags turismeAt rejse er ikke kun at leve, som den berejste H.C.Andersen (1805-75) sagde. At rejse er også at vide.Og du har med garanti lært i skolen, at fly- og bil-rejser forurener. Det er ikke godt for miljø ogklima.

Derfor snakker mange om bæredygtig turisme.Ved at rejse bæredygtigt skåner man miljø og klima.Alle verdens lande bør satse på bæredygtig turisme,mener mange eksperter og en del politikere.

Du kan læse en definition af bæredygtig turisme på side 6-7, og hele bogen handler omprojekter om bæredygtig turisme i verdens fattigelande, dvs. u-landene. ❚

RENTIS E.DK

Er du enig?”Når man flyver om den anden side af jorden for at

opleve eksotiske områder, siger det sig selv, at man

bidrager til forurening. For det gør flyet. Hvis man virke-

lig ønsker at være god ved naturen, skal man tage en

cykel- og telttur i Danmark.”

Janne Liburd, forsker i turisme ved Syddansk Universitet

Fattige og rige landeFattige lande kaldes også for u-lande. U-land er en for-kortelse af udviklingsland. I et u-land er der mange fat-tige. En del børn går ikke i skole, der er mangesygdomme og få sygehuse, og mange er arbejdsløse. I u-lande arbejder de fleste inden for landbrug, og derer ikke så meget industri og så mange fabrikker som ide rige lande.

Ca. en milliard mennesker lever i ekstrem fattig-dom. De har kun 7 kr. om dagen at leve for. For detbeløb kan du ikke engang få en pose slik.

Det modsatte af ulande er i-lande. Et i-land er etindustrialiseret og rigt land. Du bor i et i-land.

Hvad er nu det? GlobaliseringFly, skibe og kommunikation i form af tv, mobil-

telefoner og internet har på nogle måder fået

verden til at minde om en landsby, hvor vi ved,

hvad der sker i Indonesien, Zambia og Nicaragua.

Samtidig arbejder flere og flere virksomheder på

tværs af grænser, og lande handler mere og mere

med hinanden. Det kalder man globalisering.

Turisme er – også – en vare og en del af globali-

seringen.

Om økologiØkologi er en særlig måde, man producerer fx mad,

drikke og tøj på. Man bruger ikke giftstoffer, kunst-

gødning og tilsætningsstoffer, og man skåner na-

turen så meget som muligt.

Kær turisme har mange navne. Når dethandler om at skåne miljøet og hjælpe lokal-befolkningen, taler man om❯ ansvarlig turisme❯ økoturisme (økologisk turisme)❯ ansvarlig turisme❯ etisk turisme❯ bæredygtig turismeDen mest moderne og almindelige beteg-nelse er bæredygtig turisme. Den er i de se-neste 15-20 år blevet nævnt som u-landeschance for at overleve økonomisk. Både forbefolkningen og den truede natur.

En definitionUNWTO definerer kort bæredygtig turismesom: ”turisme, der tænker på den aktuelle ogfremtidige økonomiske, sociale og miljø-mæssige udvikling og tager hensyn til besø-gende, turismeindustrien, miljøet oglokalbefolkningen.”

Som turist skal man sørge for❯ at så stor en del af rejsens pris som muligt

går til lokalbefolkningen eller til naturbe-varelse, forskning eller udviklingsprojekter

❯ at rejse i små grupper❯ at købe lokale varer og produkter i stedet

for importerede❯ ikke at købe produkter fra vilde dyr❯ ikke at plukke planter i nationalparkerne❯ at rydde op – tage affald med❯ at sikre sig, at materialet på hotellet er

lokalt og bæredygtigt forarbejdet. Dervedkommer et ophold lokalbefolkningen tilgode

Bæredygtighed er, når vi forsøger at skabe de bedste betingelser for mennesker og miljønu og i fremtiden. Man taler om tre formerfor bæredygtighed – også når det gælder turisme. ❚

Økologisk bæredygtighed: Når man tager hensyntil naturen, så dyr, planter og miljø får de bedstemuligheder i fremtiden.

Social bæredygtighed: Når folk bliver behandletgodt og retfærdigt. Det vil sige, at de får en ordent-lig løn og har gode arbejdsforhold.

Økonomisk bæredygtighed: Når firmaer og folktænker på fremtiden og ikke kun på penge her og nu.

Bæredygtig turisme6 BÆREDYGTIG TURISME 7BÆREDYGTIG TURISME

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgrediet quadrupei, etiamAquae Sulisconubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgrediet quadrupei, etiam

Bæredygtig turisme

I den spanske hovedstad – Madrid – har Verdens-turismeorganisationen UNWTO til huse i et

pænt kvarter. Her tager direktørDr. Harsh Varma imod.

”Turisme er en vidunderligting. Den giver viden og penge.Turister kan lære om andre kul-turer, mens de lokale befolknin-ger kan møde turister og tjenepenge på turismen. I mange år

har turismen meget firkantet sagt været rettetmod London, Paris og pyramiderne i Egypten,men det er vigtigt at huske, at turismen også eren vigtig indtægtskilde for mange fattige lande.


Turisme på dagsordenenDu kender nok FN (Forenede Nationer), der blev grund-

lagt i 1945 og spiller en stor rolle i internationalt samar-

bejde: fx miljø, klima, menneskerettigheder, udviklings-

politik og ligestilling. Du kender måske også nogle FN-or-

ganisationer, fx UNICEF (der arbejder for børns rettighe-

der) og UNDP (United Nations Development Programme

– FN’s Udviklingsprogram), der har fokus på udvikling og

uddannelse og blandt andet undersøger indtægter, sko-

legang og alder i de enkelte lande.

Mindre kendt er nok Verdensturismeorganisationen

UNWTO (The United Nations World Tourism Organiza-

tion), der arbejder for turisme i hele verden. UNWTO har

fokus på, at alle skal have mulighed for turisme, og det

skal ske på en etisk og bæredygtig måde, så turismen er

for alle og kommer lokalbefolkningerne til gode.

Over 150 lande er medlemmer af UNWTO. Danmark

er ikke medlem. Du kan læse meget mere om organisa-

tionen her: unwto.org.

Turismens styrker”Over en milliard turister om året betyder, at rejser og

turisme kan støtte og udvikle nationale økonomier,

lokalsamfund og identiteter,

som ingen anden industri og

sektor i verden i dag kan.

Mens private hjem og hotel-

ler åbner dørene for turister,

åbner rejsende deres sind og

hjerter og når en større for-

ståelse.”

Taleb Rifai, generalsekretær, UNWTO

fattigt land får lov at afholde verdensmesterska-berne i fodbold. Bæredygtig udvikling og elimi-nering af fattigdom er et langt, sejt træk,” påpegerHarsh Varma.

Han fremhæver et økoturismeprojekt i Indo-nesien, hvor natur og kultur spiller sammen.

”Det ti år gamle projekt ved en 100 km langkyststrækning har skabt arbejdspladser til enlang række mennesker. De er guides eller arbej-der på restauranter, hoteller eller strandene. Medudviklingen i turismen er der fulgt mange posi-tive ting. Transporten er blevet bedre, og der erbygget skoler og sundhedscentre. Og kooperati-ver er dukket op,” fortæller Harsh Varma.

Du kan komme med til Indonesien på siderne xx-yy. ❚

Et svært ord: kooperativKooperativ betyder samarbejde. Når man er medlem af

et kooperativ, er man sammen med andre om at eje og

drive en forretning.

I Danmark kender du Brugsen/FDB/Coop Danmark.

Viden og penge

Dr. Harsh Varma

I nogle u-lande kan turisme således være med tilat mindske eller endda udrydde fattigdom,” for-klarer Harsh Varma.

Lokal inddragelseUNWTO arbejder over hele verden, og det ervigtigt, at lokalbefolkningen inddrages på alle niveauer. Fra regering over hotelejere og guidestil lokale fiskere.

”Det er ikke alle lokale, der ønsker turismeog masser af turister til deres områder. De erglade for livet, som det er, og for de penge, de tje-ner. De ønsker ikke at forandre deres lokalområ-der og har slet ikke noget ønske om prostitution,hvilket ofte er en uheldig bivirkning ved masse-turisme. Derfor skal UNWTO og andre organi-sationer, der arbejder med turisme, ikke pressenoget ned over hovedet på folk. De skal haveejerskab og involveres helt ned på græsrodsni-veau. Det giver ikke nødvendigvis udvikling, at et

Masser af udfordringereller om vi snakker aktiviteter. Det er især vigtigti u-lande, hvor energi ofte er en mangel,” menerZoritsa Urosevic.

Unge skal medFor Zoritsa Urosevic er det vigtigt, at turismenbliver et anerkendt erhverv. Hun siger, at detstadig i mange lande har lavstatus at betjene ogservicere andre. Derfor er der mange for-domme. Men det er vigtigt, at de overvindes, forturisme skaber udvikling. Undersøgelser harvist, at for 31 af verdens fattigste lande er turismeden største chance og bedste mulighed for ud-vikling.

”Formålet for UNWTO er at udvikle turisme,men det er supervigtigt, at vi får inddraget oguddannet de unge, så vi får sikret fremtideninden for turismebranchen på en bæredygtigmåde. Branchen er ideel for unge, der elsker atmøde andre unge fra andre kultur. De får lærtfremmedsprog, udvikler sig personligt og får nyehorisonter. Undersøgelser viser, at unge tilmedhar stor interesse for grønne og bæredygtige jobs,så forhåbentlig kan vi i fremtiden skabe mangesmå og bæredygtige turismeprojekter verdenover,” siger Zoritsa Urosevic. ❚

Top 10 over verdens mest

besøgte landeDer er ikke mange u-lande på listen over

de mest besøgte lande i verden (2014).

1. Frankrig: 85 millioner

2. USA: 70 millioner

3. Spanien: 56 millioner

4. Kina: 56 millioner

5. Italien: 48 millioner

6. Tyrkiet: 38 millioner

7. Tyskland: 32 millioner

8. Storbritannien: 31 millioner

9. Rusland: 28 millioner

10. Thailand: 27 millioner

Kilde: UNWTO (unwto.org)

Otte konkrete målI FN blev alle verdens lande i år 2000 enige om at hjælpe

verdens fattige. Otte mål skal opfyldes inden år 2015.

De kaldes derfor 2015-målene:

Som du kunne læse på siderne 6-9, er UNWTOer ansvarlig for at udvikle turisme på verdensplan– herunder bæredygtige rejser. Turisme er en af få

sektorer, der er i kraftig vækst, ogdermed er turismen vigtig for bådefremskridt og udvikling i u- og i-lande. Og som det måske aller-vigtigste: Turisme skaber arbejds-pladser. Hvert 10. menneske med jobpå verdensplan kan takke turismen.

”Vi har gang i langt over 100projekter i 40 lande. Nogle gange sker udviklin-gen af projekterne sammen med lokale organisa-tioner, andre gange er det med voreinternationale samarbejdspartnere. I alle tilfældeuddanner vi lokalbefolkningen, så de kan tage deli turismeindustrien og derigennem få jobs. Vi harikke en overordnet plan for, hvordan vi udviklerturismeprojekter. Men turismeministerierne i u-lande er altid en del af planlægningen,” sigerMarcel Leijzer, programkoordinator i UNWTO.

Hvad med miljøet og klimaet?Marcel Leijzer peger på, at det ikke er uproble-matisk, at flere og flere rejser. Det giver proble-mer på miljø- og klimafronten.

”Tænk på, at der er over en milliard kine-sere. 3-4 af dem rejser hvert år – alene internt iKina er der 3,8 milliarder rejser hvert år. Vi ved,at fly er store syndere, for flyrejser står for 2 %af CO2-udledningen på verdensplan og skaberdermed klimaproblemer. Det problem skal løsesmed bæredygtige løsninger, eftersom turisme ermed til at mindske fattigdom i u-lande,” under-streger Marcel Leijzer.

Han peger på, at der i Ghana er en rækkebæredygtige turismeprojekter. De tager natur-ligvis ikke højde for, at de fleste af Ghanas turi-ster (en million årligt) flyver til landet, menprojekterne er bæredygtige på mange andreområder. Du kan rejse med til Ghana på si-derne 14-24.

Heri er Zoritsa Urosevic, programkoordi-nator i UNWTO, enig. Hun arbejder blandt

andet med bæredygtige pro-jekter.

”Bæredygtighed er envigtig del af 2015-målene (seboks). Det skal vi tænke ind ialle former for turisme. Deter ligegyldigt, om vi taler omturisme som handel og vare,


1. Vi skal halvere sult og

fattigdom i verden

2. Alle børn skal gå i skole

– grundskole til alle

3. Kvinder og mænd/piger og drenge

skal have lige muligheder: mere

ligestilling

4. Der skal ikke være så mange

børn, der dør, inden de fylder

fem år

5. Der skal ikke være så mange

gravide og fødende, der dør

6. Vi skal kæmpe mod sygdomme – blandt andre malaria og hiv/aids

7. Vi skal skabe et bedre og

bæredygtigt miljø

8. Rige og fattige lande skal samarbejde mere om handel og udviklingshjælp. De fattige lande skal have eftergivet gæld

Se mere på 2015.dk eller verdensbedstenyheder.dk.

Efter 2015 kommer der nye mål.

Masser af udfordringer

Zoritsa Urosevic.

Marcel Leijzer.

Nu er du bedre klædt på til at læse videre ibogen. I resten af bogen er der nemlig masser afinformationer om bæredygtig turisme i hele ver-den. Der er projekter og diskussioner fra lande iAfrika, Asien, Oceanien og Latinamerika, og dukan læse om, hvordan fattige kan finde en vej udaf fattigdom gennem turisme. Du kan læse omlande, og du kan lære om, hvordan turister rejserpå en bæredygtig måde. Endelig møder du frivil-lige, der hjælper til i turismeprojekter.

Du kan også klikke ind på renturisme.dk,hvor der er flere historier om turisme, ligesomder er elevaktiviteter, du og dine kammerater kankaste jer over. ❚


På vej til en lang række u-lande

Sydafrika

Zambia

Ghana

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosusrures libere circumgrediet quadrupei, etia.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamq-uam gulosus rures libere circumgredi. quae Sulisconubium santet ossifragi, quamquam.

Aquae Sulis conubium santet ossifra. quae Sulisconubium santet ossifragi, quamquam gulosusrures libere circumgrediet.

Aquae Sulis conubium santet ossi-fra. quae Sulis conubium santet os-sifragi, quamquam gulosus rureslibere circumgrediet.

Costa Rica

Peru

Bolivia

NicaraguasEl Salvador

Guatemala

Cambodja

Bhutan

Vietnam

Indonesien

Oceanien

Bali

”Ghana har alle forudsætningerne for bæredygtigturisme, og det er et af vore store indsatsområ-

der i ministeriet. Turisme skaber indtægter, ogvi skal udnytte, at bæredygtighed er på dags-

ordenen overalt. Vi skal beskytte naturen –den får vi aldrig tilbage, hvis vi ødelægger

den – og ved bæredygtig turisme kan turis-terne lægge penge i lokalsamfundene. Lokal

mad og lokalt ejede hotel-ler i stedet for internatio-

nale kæder er en vigtig del afbæredygtig turisme,” forkla-rer Divine Kwame Owusu-Ansah, der er projektleder iturismeministeriet, Ministryof Tourism, Culture andCreative Arts.

Både den bæredygtige turisme og den meretraditionelle turisme er vigtig for landet. Ca. enmillion turister dukker hvert år op i det frugtbareland, og det betyder, at turismen er den fjerdestør-ste bidragyder til BNP (for definition se side 4-5).

Men der er sorte skyer i horisonten. En syg-dom i andre lande truer Ghanas turismeindustri.

”Vi frygter, at sygdommen ebola vil rammeos hårdt det næste årti. At det bliver op ad bakke.Vi er bange for, at der sker en markant nedgang iantallet af turister. Det er faktisk sket allerede i2014. Også selv om Ghana ikke har haft et enestetilfælde af ebola i modsætning til andre lande iVestafrika. Men mange i Vesten tror jo, at Afrikaeller Vestafrika er ét stort land,” smiler Divine.

Tæt på og alligevel langt vækDivine peger på, at Ghana kun ligger seks timersflyvning fra Europa, men ulempen er, at flybillet-


●

Velkommentil det vestlige Afrika: Ghana

Top 3

Sådan ser Divine Kwame Owusu-Ansahs Top 3 over

bæredygtige turismesteder i Ghana ud.

1. Kakum Nationalpark med Afrikas eneste canopy

2. Wli Waterfalls

3. Ada Foah (læs mere på side 24-25)

RENTIS E.DK

Kort om Afrika

Næsten halvdelen af Afrikas indbyggere

(en milliard) lever for under 12 kr. om dagen.

Men der er også unge, der lever som dig og dine

venner. De går i skole, hører musik og går til

fester. Og hver anden afrikaner har en mobil-

telefon, som de bruger til samtaler, sms’er og

til at handle med.

Især i landene syd for Sahara, verdens

største ørken, er der problemer. I en del lande er

der udbredt korruption, hvor embedsmænd og

politikere svindler med indbyggernes penge.

Pengene forsvinder i nogle fås lommer i stedet

for at gå til skoler og sundhedsklinikker.

Æv! En frygtelig sygdom

Ebola er en sygdom, der kan minde om influ-

enza: Høj feber, hovedpine og smerter i krop-

pen. Siden følger der opkastninger og

blødninger. Ebola smitter fra menneske til

menneske via fx sved, spyt og sæd, og over 90

% af de smittede dør.

I 2014 udbrød der ebola i Vestafrika. Især

Guinea, Liberia og Sierra Leone har været ramt,

og over 4.000 mennesker er døde.

Ebola udbrød for første gang i 1976 ved

Ebola-floden i DR Congo, og sygdommen er op-

kaldt efter floden. Man er ikke 100 % sikker på,

hvorfra sygdommen stammer, men man mener,

at virus findes i frugtflagermusen.

ter er relativt dyre. Men der er fordele ved ferie idet vestafrikanske land.

”Vi er en fredfyldt destination, og ghane-serne er venlige. Samtidig er vi et land med mas-

ser af historiske attraktioner– også Danmark har været påGuldkysten. Vi er kendt istore dele af verden på grundaf fodbold, kakao (Ghana erverdens næststørste ekspor-tør) og Kofi Annan, der tidli-gere var generalsekretær for

FN. Den slags gavner turismen, og i Vestafrikahar kun Senegal flere turister,” fortæller Divine.

På siderne 16-25 kan du læse om en langrække turismeprojekter i Ghana med fokus påbæredygtighed. ❚

Små skridt ad gangen”Vi prøver at skabe et mere bære-

dygtigt hotel. Genbrug er nøglen til

Ghanas fremtid, og her yder vi et

lille bidrag. Vi sorterer plastic, papir

osv. Vi sparer også på elektricitet,

vaskepulver og vask af håndklæ-

der, ligesom vi har solenergi, og vi

køber kun lokale produkter. Men

ting tager tid, og vi tager små

skridt ad gangen. Rom blev ikke bygget på en dag!”

Donna Agyepong, ejer af La Paradise Inn i Ghanas

hovedstad: Accra.

Aquae Sulis co-nubium santetossifragi,quamquam gu-losus rures li-bere.

Kofi Annan

Divine Kwame Owusu-Ansah

Uddannelse og fordeleEn stor del af projektet langs den ghanesiskevestkyst har været at uddanne lokale, så de harværet klar til at modtage turister. Det har ikkealtid været en nem opgave, for i landsbyerne eren del analfabeter (ca. hver fjerde over 15 år afGhanas 26 millioner indbyggere kan ikke læse ogskrive). Og så har det været sværere at inddragekvinder end mænd.

”Vi har uddannet lokale, der taler engelsk, såde nu er guides for turister. Vi har uddannet vag-ter til parkerne, så dyre- og planteliv beskyttes,og vi har hjulpet, så mange har åbnet små butik-ker, hvor de sælger fx kunsthåndværk til turister.Konkret har vi også været med til genplantningaf mangrovetræer, der ellers var blevet fældet,

”Det bedste ved turismeprojektet langs vestkys-ten i Ghana er, at mange lokale har fået arbejde

og flere penge mellem hænderne. Det næst-bedste er, at lokale via de bæredygtige projek-

ter har fået kontakt med især europæere –og omvendt. Turisme skaber kontakt og

forståelse mellem mennesker,” mener Gianna DA RE, der er projektleder i organi-

sationen Ricerca e Cooperazione.Projektet ved Ghanas vestkyst blev til i et

samarbejde med de ghanesiske turistmyndighe-der og UNWTO (se side 4-9), og der blev bevil-get penge fra EU, Holland, Italien ogVerdensbanken.

”I projektet har vi hele tiden haft fokus påUNWTO’s definition af bæredygtig turisme. Så vihar inddraget lokalsamfund og lokalbefolkning ialle beslutninger. Især har det været vigtigt at ind-drage landsbyernes høvdinge, for de nyder storrespekt blandt indbyggerne. Det har været vigtigtfor os, at de har kunnet se fordelene i bæredygtigturisme og dermed indtjeningsmuligheder for lokalsamfundene,” påpeger Gianna DA RE.

Hun peger på, at den 172 km lange kyst-strækning rummer en lang række attraktioner.Både naturmæssige og kulturhistoriske. Og det erdem, man med projektet har udviklet i bæredyg-

tig retning. Der er brede sandstrande med pal-mer, mangroveskove, nationalparker, dyreliv,gamle forter fra kolonitiden, etniske grupper oget rigt musikliv. Og byer som Axim, Busua, Butri,Cape Coast, Dixcove og Princess Town har væreten del af udviklingen af turismen.

Uddannelse og arbejde16 BÆREDYGTIG TURISME 17BÆREDYGTIG TURISME

●

hvilket har skabt erosion en del steder,” forklarerGianna DA RE.

På en lang række områder er sket fremskridt ilokalsamfundene efter øget fokus på bæredygtigturisme.

”Det er meget tydeligt at se. Der er fiskere, derhar fået frysere, så de kan opbevare fiskene. Flerehar fået cykler i landsbyerne. Og helt generelt seter levestandarden blevet hævet i nogle lokalsam-fund. De har fået flere penge mellem hænderne,fordi der er flere turister,” siger Gianna DA RE. ❚

Klik indpå ghanawestcoast.com og læs mere om projektet.

Der er også fotos.

Lær ordet!

Ricerca e Cooperazione er

en italiensk organisation,

der hjælper i Ghana og

kæmper for bedre levevil-

kår til ghaneserne. I Dan-

mark arbejder fx CARE,

Danske Handicaporganisationer, Dansk Røde Kors,

Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, IBIS og Folke-

kirkens Nødhjælp for bedre forhold i u-lande. Den

slags organisationer kalder man ngo’er. Det er en for-

kortelse for non governmental organizations, der be-

tyder ikke-statslige organisationer. Det er med andre

ord organisationer, der ikke styres af staten.

Man kan dele ngo’er ind i fire grupper:

• Udviklings- og nødhjælpsorganisationer

• Kirkelige organisationer

• Mellemfolkelige organisationer (græsrods- og

venskabsorganisationer)

• Interesseorganisationer (faglige foreninger, miljø-

organisationer, handicaporganisationer og fritids-

organisationer)


Uddannelse og arbejde

ungerne ud i skoven, så de kan lære om aber,fugle og træer. De elsker det! Og det er en mådeat lære at være miljøbevidst på,” påpeger LindsayWilliams.

Ikke kun turismeDe frivillige i Volunteer to Change arbejder såle-des ikke kun med træplantning og naturbe-varelse. Der er mange projekter i Kokrobite, ogde frivillige tager blandt andet del i

❯ undervisning af børn på tre skoler i byen. Det er et fattigt område, og skoleforholdene erringe, og ikke alle familier har råd til uniformertil børnene

❯ sundhedsklinik, hvor mødre kommer for atføde. Der er graviditetstest, og familier kan fåinformation om prævention. Kun få ønsker atbruge prævention – især mænd afviser det, demener, at det går ud over deres mandighed – i et land, hvor kvinder i gennemsnit føder firebørn (Danmark: 1,7)

❯ børnehjem med 25 børn ❚

Aber og træerVolunteer to Change har blandt andet fokus påSolo Forest Project, der hører til i et urskovsom-råde i udkanten af Kokrobite. Her lever aber (kapuciner) blandt palmetræer, mangotræer ogmahognitræer. Det har i årtier været et stort pro-blem i området, at aberne blev fanget i fælder ogspist, ligesom lokalbefolkningen skar træernened.

Men nu guider frivillige turister rundt i sko-ven og lærer dem om betydningen af, at aberneer hellige og ikke må dræbes. Og træer og plantermå ikke fældes. Desuden planter de frivillige træerog rydder op, dvs. fjerner affald, som skødesløselokale og turister smider i skoven.

”Men for mig hænger tingene sammen. Vortengagement handler ikke kun om naturbevarelseog turisme. Det handler om hele lokalsamfundeti Kokrobite. Der skal ske udvikling. Og her erbæredygtig turisme kun et lille hjørne af den vir-kelighed, der findes i Kokrobite. Vi tager skole-

Lokalt fokus18 BÆREDYGTIG TURISME 19BÆREDYGTIG TURISME

”Jeg har selv været frivillig i Ghana og ved, hvor-dan man kan skabe forandringer, så derfor har

jeg startet min egen organisation: Volunteer toChange,” fortæller britiske Lindsay Williams.

Ideen er, at unge fra hele verden kanhjælpe til i den lille by Kokrobite, der lig-

ger ca. en times kørsel fra Ghanas hoved-stad, Accra. Så nu kommer der frivillige til

det lille lokalsamfund, hvor de bor og arbejdergratis. De frivillige kommer især fra Storbritan-

nien, Tyskland og USA, og de fleste arbejder fri-villigt i 1-3 måneder, inden de måske tagerrygsækken på og backpacker i resten af Ghana.

Vil du vide mere?På nettet kan du finde meget mere: volunteer-to-change.com.

Du kan også læse om at blive frivillig i Global Contact: globalcontact.dk. Klik også ind på renturisme.dk og læs meget mere om Global Contact,der har planer om et samarbejde med Volunteer toChange om økoturisme.

●

Natur fremfor penge

”For 4-5 år siden var der kun 30 aber i skoven. Nu erder 200. De kender mig, og jeg snakker med dem! Jegtjener penge, når turister donorer lidt, men ellers be-kymrer vi os ikke om penge her. Vi bekymrer os omnaturen. Det er det vigtigste, og det har de frivilligeheldigvis forstået. Deres indsats er med til at sikre,at vi forhåbentlig i fremtiden bevarer en smuk oggrøn skov med masser af dyreliv, ligesom vi har rentvand nok til alle i lokalsamfundet.”

Solo, der i ti år har boet i skoven og arbejdet forbeskyttelse af skovens planter og dyr. Solo er søn afkongen i den gamle landsby


Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulo-sus rures libere circumgrediet quadrupei, etiamAquae

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulo-sus rures libere circumgrediet quadrupei, etiamAquae

Lokalt fokus

KrybskytterSom Festas antyder, blev problemerne ikke løstbare ved at etablere nationalparken. Krybskytterfanger og skyder stadigdyr i parken på trods afvagter, og hvert år fangesder 5-8 krybskytter. Drabpå elefanter giver fem år ifængsel – færre år formindre dyr.

”Det skal vi selvfølge-lig have sat en stopper for.Løsningen er at udvikle indbyggernes bevidsthedom, at de skal bevare naturen. Det er nemlig den,der er deres livsgrundlag. Uden den kan de ikkeoverleve på længere sigt,” påpeger Festas.

Landsby med fokus på bæredygtighedDerfor har man i samarbejde med UNWTO (se side 4-9) og Wildlife Division lavet et projekt,der involverer 33 landsbyer. Det går blandt andetud på at finde indtægter til indbyggerne på en bæ-redygtig måde. Foreløbig er tre af de 33 landsbyerblevet økologiske/bæredygtige. En af de landsbyer,der er med i projektet, er Mognari. Den har enddataget navn efter, at landsbyen står for ansvarlig tu-risme. Mognari Eco-Village står der nu på skiltet.

Man nedsatte et udvalg bestående af landsby-

ens høvding og tre mænd og tre kvinder, der blevvalgt på demokratisk vis. De udviklede sammenmed Festas m.fl. en plan for bæredygtig turisme,og hvad man kan gøre for turisterne i området.Ideen var, at der skal skabes arbejde til de lokale,men det skal ske på en bæredygtig måde, så na-turen ikke ødelægges. Så nu kan turister ❯ overnatte i landsbyen❯ møde høvdingen, medicinmand og

landsbyens råd❯ komme på flodsafari❯ blive guidet rundt i området❯ lære at danse og tromme❯ købe kunsthåndværk og shea butter

(til lotion og sæbe)”Vi er meget tilfredse med Mognari, hvis indbyg-gere er både ansvarlige og bæredygtige. Planener, at alle indbyggere i området skal have densamme fornemmelse for naturen og dens mulig-heder. Derfor er jeg stolt af, at det er lykkedes atfå alle områdets skoler til at arbejde med natur-bevarelse. Jo før man lærer om naturen, destobedre,” understreger Festas. ❚

Et særligt navnMognari betyder ”folket, der bor ovenfor floden” på

gonja, der er det sprog, der tales i området – sammen

med engelsk.

I det nordvestlige Ghana ligger en af landets storeattraktioner: Mole Nationalpark. Landet har

ikke et dyreliv, der tiltrækker turister i sammeomfang som andre afrikanske lande, men al-

ligevel rejser ca. 40.000 hvert år til Mole forat opleve elefanter, gazeller og krokodiller

– og naturens skønhed.Omkring parken bor ca. 40.000 menne-

sker i landsbyer. I årevis levede mange familieraf dyrene i parken – de dræbte og spiste dem –

men det blev der forsøgt sat en stopper for i1971, hvor Mole blev erklæret nationalpark. Området blev beskyttet, og der blev ansat vagter.Indbyggerne i selve parken blev flyttet til omkring-liggende landsbyer, og det førte til store diskus-sioner. Kritikken var hård. Hvordan kunne manfinde på at tvangsforflytte indbyggere og dermedprioritere dyr og natur over mennesker, sagdekritikerne!

”Sådan har nogle familier i området det sta-

dig. Deres mentalitet er, at jorden og dyrene iparken er deres. Derfor er vi nødt til at give demandre mulighed for indtjening – og en andenmåde at tænke på. At naturen er vigtig og kanbruges,” siger Festas Courage Agya-ydo, der erCollaboration Ressource Management Officer iCREMA (Community Ressource ManagementArea). CREMA betyder, at der arbejdes for beva-relse af natur og indtægter for de lokale indbyg-gere, og det har været omdrejningspunkt siden2005.

Turister på menue20 BÆREDYGTIG TURISME 21BÆREDYGTIG TURISME

●


Festas Courage Agya-ydo

Turister på menuen i stedet for dyr

landet. For mig personligt handler det om atturde skabe noget lokalt, for vi skal ikke være slaver igen og må tage hånd om fremtiden,” smiler Apollo.

Så i dag sender Jolinaiko Tours turister til Atsiekpoe, hvortil man sejler det sidste stykke ibåd. Turisterne kan tage på endagsture eller over-natte i ”Cashew Lodge”, spise lokal mad, lære attromme og danse, besøge skolen og måske tagemed fiskerne ud på floden.

En tilfreds høvdingFor Apollo og Cindy er bæredygtig og ansvarligturisme, at en del af deres overskud ved at sendeturister til Atsiekpoe går til landsbyen. Deresprojekt skaffer således penge til landsbyen.

”For os har det været vigtigt, at vi har væretmed til at bestemme. Vi har haft mange mødermed Apollo og Cindy, hvor landsbyens råd harværet til stede. På den måde har vi været med tilat bestemme, hvad der er godt for os. Det er en afgrundene til, at turismen har betydet fremgangfor hele landsbyen. Vi har fået toiletter og elektri-

”Jeg har boet mange steder – i Nigeria, Benin ogdet østlige Ghana – og har indset, at bæredyg-

tighed er vejen frem. Alle fokuserer på vækst,men på den måde skaber man afstand til sin

egen fortid. Som ghanesere skal vi tvært-imod være stolte af vor fortid, vore tradi-

tioner og vor natur. Alt for mange i Ghanaer ligeglade med miljø og natur – se blot på,

hvordan skove fældes – og det skal vi havegjort noget ved,” fortæller Apollo, der sammen

med sin hollandske kone, Cindy, har JolinaikoTours, der ligger i udkanten af hovedstaden,Accra.

Så i 2003-04 satte Apollo sig for at ville skabeet lille, bæredygtigt turismeprojekt i en landsby.Han købte lidt jord i Atsiekpoe, der betyder cas-hewtræets hjem. Landsbyen har nogle få hund-

rede indbyggere, og herbyggede Apollo ogCindy ”Cashew Lodge”,hvor turister nu kanovernatte.

Mange rystede påhovedet, men det inspi-rerede kun Apollo.

”Når nogle siger, atnoget er umuligt, sigerjeg, at det er muligt. Detgælder også bæredygtigturisme på lavt niveau. Det er vigtigt at være tætpå lokalbefolkningen, for kun på den måde får delokale del i indtægterne fra turismen. Det skerikke, når turister bor på store 3, 4, eller 5-stjer-nede internationale hoteller, som ejes af folk i ud-

Besøg hos høvding22 BÆREDYGTIG TURISME 23BÆREDYGTIG TURISME

●

Gå på nettetHer kan du møde folkene bag Jolinaiko Tours:

joli-ecotours.com

citet, og skolen har fået råd til et bibliotek og der-med bøger til eleverne. Og så holder vi landsbyenmeget renere nu, hvor vi ved, at der af og til kom-mer gæster,” fortæller høvdingen, der også ertømrer og landmand. ❚

Den lille, men store forskelApollo og Cindy har haft stor fokus på at inddrage kvin-

derne, for som Apollo siger: ”Hvis man uddanner en

kvinde, uddanner

man en hel landsby.”

Mændene er knap så

ansvarlige, og Atsiek-

poes høvding med-

giver da også med et

smil, at det er sandt.

Ellers er det mæn-

dene, der er bosser. I landsbyens råd sidder der nemlig

kun mænd, men i hjemmet er det kvinderne, der be-

stemmer.

Pas på!

Apollo og Cindy mener, at alt for mange rejsebureauer

siger, at de er økologiske og bæredygtige, men i virke-

ligheden er de det ikke. Så hvis man vil rejse bæredyg-

tigt, skal man se sig for og tænke på den definition,

du læste på side 6-7. Det handler blandt om at bevare

naturen og bruge lokalt producerede materialer.


Aquae Sulis co-nubium santet

ossifragi,quamquam gu-

losus rures li

Aquae Sulis

Besøg hos høvding

ting, især plasticflasker og -poser, i naturen. Dethar vi længe gjort en indsats mod. Vi brugte denlokale radio til at få folk fortalt om problemet ogfå sendt budskabet ud: ’Lokalsamfundet skalvære rent. Ellers kommer der ikke turister.’ På fiskernes fridag, tirsdag, har vi holdt oprydnings-dage, og ca. hver 10. indbygger i Ada Foah møderop. Det er en succes, og det er blevet meget bedre,”smiler David.

Usikker fremtidPå mange måder er Ada Foah således en solstrå-lehistorie om bæredygtig turisme. Men der er etmen. Og det er stort. En af områdets store attrak-tioner er havskildpadder, som i årevis har lokketfolk til fra nær og fjern. De kommer for at se destore dyr lægge æg på stranden. I øjeblikket erder mange små pensioner, der tager sig af turis-terne. Men der er givet tilladelse til, at der byggeset stort hotel direkte på stranden.

”Det er jo paradoksalt. Når man tillader etstort hotel her, fjernes de lokales muligheder forat tjene penge, og på længere sigt undergraver vi

turismen. Mennesker jager havskildpadder og deresæg, og de bruger fiskemetoder, der slår dem ihjel.Alt det ved vi. Vi ved også, at havskildpadderne for-svinder, når vi ødelægger levesteder og ynglestrande.Så med et stort hotel vil havskildpadderne ikke væreher, og det er dem, turisterne kommer for at se. Deter skørt, at vi både vil være med til at udrydde hav-skildpadderne og vore egne muligheder for at tjenepenge og dermed overleve i et fattigt område afGhana,” ryster David Ahadzie på hovedet. ❚

GenbrugSom David Ahadzie fra Ada

Foah fortæller, er affald et

stort problem i Ghana. Overalt

ligger der plastic og flyder. Det

har en lokal virksomhed i

Accra gjort noget ved. Man

satser både på mode og miljø

ved at genbruge plasticflasker og reklameskilte med

mere. Det laver man tasker ud af. Det er især turister og

rige udlændinge, der bor i Ghana, der er kunder.

Firmaet hedder Trashy Bags. Læs meget mere på

trashybags.org.

Ved første øjekast ligner Ada Foah i Ghanas syd-østlige hjørne tæt på Togo en lille, søvnig by.

Fortiden var mere glamourøs, for det var her,at først hollænderne, siden danskerne og bri-

terne tog sig af handel med fx kakao og sla-ver ved Volta-flodens udmunding. Siden

dalede flodens betydning på grund af vejeog bygning af en dæmning, der fik vandstan-

den til at falde.Men Ada Foah er mere end en lille, fattig by.

Det er en af ghanesernes foretrukne byer at holdeweekend i. Stranden er god og indbydende, ogder er mange lokale muligheder for overnatning.I årtier har naturen og miljøet været på dagsor-denen. Ghanas turistmyndigheder og de lokaleturistmyndigheder har i samarbejde med FN-or-ganisationen UNESCO COAST-projektetcoast.iwlearn.org/en ved kysten. Området hørerunder RAMSAR (ramsar.org), der er FN’s kon-vention om beskyttelse og bæredygtig brug af vådområder med betydning for fugle.

”Vi har et unikt naturområde med havskild-padder, krokodiller, aber, trækfugle, strande ogmangroveskove. Det lokker folk til fra både ud-

landet og Ghana. Vi er gode til bæredygtig turismeher i Ada Foah og omegn,” fortæller David Ahad-zie, der arbejder med turisme og naturbevarelse iAda Foah.

Uddannelse og forureningI arbejdet med bæredygtig turisme har man ud-dannet en lang række af Ada Foahs indbyggere.De er nu tjenere på restauranter eller lever af atguide eller transportere turister. Andre sælger lo-kale frugter og produk-ter, fx kunsthåndværk.David Ahadzie og hansfolk har således samar-bejde med hoteller, restauranter, turisme-firmaer og lokale orga-nisationer.

Men der var i åre-vis et stort problem iområdet, hvor naturener presset. Problemet er da heller ikke helt løstendnu.

”Vi kæmper med forurening. Folk smider

Truet økoturismeområde24 BÆREDYGTIG TURISME 25BÆREDYGTIG TURISME

●

David Ahadzie.


Truet økoturismeområde

”Når vi bringer turister til et fattigt kvarter,kan de udover at se, hvordan vi lever, også op-leve, hvordan engagerede mennesker kæmper forat komme fattigdommen til livs. Måske får nogleaf turisterne endda lyst til at give lidt penge, hvil-ket er en uvurderlig hjælp for især børn. Børnenekan fx få råd til at købe farveblyanter, så de kantegne og skrive,” påpeger Felix.

Turisme – derfor Der er mange grunde til, at Felix laver den formfor turisme. Den vigtigste er, at der er mange for-domme.

”Jeg vil gerne alle fordomme om townshipstil livs. Vi har familier og venner og ligner på defleste måder andre mennesker. Børn går i skole,og mange arbejder. At folk i fattige områder lig-ner andre, glemmer selv en del zambiere, menisær turister ved det ikke,” mener Felix.

Felix’s ord kan dog ikke skjule, at de fleste afGarden Compounds ca. 28.000 indbyggere er fat-tige og tjener under 10 kr. om dagen. Der er

”De fleste turister kommer hertil for at tage påsafari. De vil se løver, leoparder og elefanter.

Men i Lusaka Experience vil vi gerne vise enanden side af Zambia. Vi vil fortælle besø-

gende, hvordan den helt almindelige zam-bier og familierne i fattige omåder får

hverdagen til at hænge sammen,” forklarerFelix Chali.

Han er en af Lusaka Experience’s guider,der viser turister, udenlandske forretningsfolk

og andre interesserede rundt i hovedstaden Lusakamed ca. to millioner indbyggere. Turisterne bli-ver ikke kørt i store busser, men må gå eller tagelokale busser. Ideen er nemlig, at turisternespenge skal havne i lokale indbyggeres lommer.

Kritik – og svarLusaka Experience laver Township Tours, hvorturister kommer i kontakt med indbyggerne ogprøvesmager det lokale køkken. Felix tagerblandt andet sine gæster med til Garden Com-pound, hvor han er vokset op og bor. I det fattigekvarter kan turisterne snakke med Felix’ venner,og under en tur stopper han ved venners huse,butikker og madsteder.

Lusaka Experience er langtfra den eneste or-ganisation, der laver turisme til fattige områder.Det gør mange organisationer i Zambia og iandre lande i Afrika. Og såmænd også i fx Brasi-lien, Indien og Peru. Kritikere rynker dog pånæsen og kalder det ”fattigdomsturisme” eller”slumturisme”. Nogle går et skridt videre og kal-der den slags oplevelser for ”turister på besøg izoo”. De kalder turismebesøg i fattige kvartererfor underholdning og mener, at turisterne alt forlet kan tage fotos, føle sig gode og siden venderyggen til og rejse hjem til deres lande ogglemme de problemer, som de fattige dagligt måslås med.

Heri er Felix ikke enig.”De fleste turister oplever forhold, som de

nok har set på tv, men aldrig selv været i nærhe-den af. Mange indgår i dialoger med lokalbefolk-ningen og får på den måde en øget bevidsthedom levevilkår. Og måske vigtigst af alt: De ople-ver folk med power og dermed håb på nært hold.Og på den måde er vi med til at tegne et andetbillede af Afrika, der er meget mere end fattig-dom,” understreger Felix.

Når Felix understreger, at turister kan oplevehåb, skyldes det, at flere kæmper for, at forhol-dene skal blive bedre. Garden Compound harnemlig en del organisationer, der hjælper børn,unge og kvinder.

Berigende eller besøg i zoo?26 BÆREDYGTIG TURISME 27BÆREDYGTIG TURISME

●

mange arbejdsløse, der ikke har råd til at sendederes børn i skole mere end 4-5 år. Selv om sko-legang i hele Zambia er gratis i de første syv år,koster skoleuniformer og bøger penge. Og dethar en del i Garden Compound ikke råd til. ❚

Den lille ordbogTownships er stort set det samme som slumkvarterer.

Det er områder, hvor mange indbyggere bor i faldefær-

dige og små huse

bygget af træ, pap

og blik.

Man kender

også townships fra

Sydafrika. Tag med

til Sydafrika på

side 28-29.

Klik ind

på lusakaexperience.com eller thebestofzambia.com

og læs mere om Lusaka Experience’s township-tours.

Læs om slumturisme i Peru på side 56.


Aquae Sulis conubium santetossifragi, quamquam gulosusrures libere circumgrediet quad-rupei, etiamAquae Sulis conu-bium santet ossifragi.

Berigende eller besøg i zoo?

Ansvarlig turisme?De tørre tal er alarmerende. Næsten 80 % af lan-dets 20.000 årlige mord finder sted i townships.Det samme gør anden kriminalitet. Alligevelsiger Minah Radebe til besindighed.

”Statistikken lyver ikke, men man skal huskepå, at vi i Langa og andre townships ligner restenaf samfundet. Vi har ekstremt fattige i bliksku-rene, men vi har også folk, der bor i mindre huse.Eller folk som os i et pænt murstenshus medfladskærm og bil. Sydafrika har en voksendemiddelklasse, og det ser man også i Langa,” for-klarer Minah Radebe.

Når man går rundt i Langa, bekræftes Minahsbillede af byen. Her er faldefærdige blikskure,hvor beboerne deles om de offentlige toiletter,men der er også huse, som kunne ligge i Danmark.Uden for et stort hus holder en Mercedes, mensbeboerne i skurene skal være glade for at haveråd til en tur med bussen ind til Cape Towns cen-trum. Generet set er fattigdommen dog enorm.Halvdelen af Sydafrikas befolkning på 48 millio-

ner har ikke mere end 10 kr. pr. person at leve forom dagen. Det har fået folk til at kritisere det, dekalder fattigdomsturisme. At rige kommer og serpå fattige i fx Langa.

”Jeg er helt uenig. Turister skal ikke kun sesmuk natur, dejlige bygninger og vilde dyr. Det erda netop ansvarlig turisme, at turister får videnom det land, de besøger. Viden og smil gør afstan-den mellem mennesker mindre, og det er nødven-digt i en global verden. Den holdning vil jegkæmpe for, til jeg dør,” smiler Minah Radebe. ❚

Knips. Kameraernes smæld bryder stilhedenmidt i den smukke natur i Sydafrika, mens turis-

terne zoomer ind på flokken af elefanter. Ele-fanten hører til The big five (elefanten, løven,

bøflen, næsehornet og leoparden), som tu-rister håber på at se, når de er på safari.Knips. Videre til Sydafrikas storbyer, hvor

61 % af befolkningen bor. Moderne bygnin-ger ligger ikke langt fra faldefærdige skure, der

er sat sammen af plastic, blikplader og træ.Mens de rige forskanser sig bag pigtråd i storehuse, lever mange fattige uden el, vand og kloa-kering i townships.

De to snapshots fra Sydafrika viser, at landeter rigt og fattigt på én gang. Landet oser af livs-glæde og farver, og alligevel er der problemer, vi slet ikke kan forestille os i Danmark. Sydafrikahar overhalet Brasilien som det land i verden, der har den største kløft mellem rige og fattige.Her lever nogle af verdens rigeste mennesker i etland, der nok har diamanter og guld, men ikkehar fordelt rigdommen. 5 % af befolkningen sid-der nemlig på 90 % af landets goder.

Vi er som andreDe nøgne tal samt vold og mord får mange turis-ter til at holde sig langt væk fra de fattigste om-råder. Nogle kæmper dog for, at det skal bliveanderledes.

”Jeg vil gerne fordommene om townships tillivs. Det er rigtigt, at der er kriminalitet, fattig-dom og alkoholisme, men der er også en andenside. Vi bor og lever som andre mennesker og

har familier og venner. Vi har børn, der går iskole, og vi arbejder og lever på mangemåder et helt almindeligt liv. Unge drikkersig fulde og danser. De bliver forelskede, bli-ver gift og får børn. På de fleste måder lignervi alle andre,” fortæller Minah Radebe, dersammen med sin mand, Malchosi, har etBed & Breakfast-sted i Langa i udkanten afCape Town i landets sydvestligste del.Langa var en af landets første sorte towns-hips og blev opført i 1927.

Sammen har Minah og Malchosi trebørn. Udover Bed & Breakfast og Minahsarbejde som freelancer inden for marke-ting tjener familien penge på Malchosisrestaurant, der egentlig er en container.En container er jo let at låse og svær atstjæle. Fra containeren sælger Malchosifish and chips og lokale specialiteter.

Væk med fordommene28 BÆREDYGTIG TURISME 29BÆREDYGTIG TURISME

●

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosusrures libere circumgrediet quadrupei.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgrediet quadrupei.

Væk med fordommene

Turistmekka på havets bundNordkorea har ikke gjort meget for at skabe bæredygtig turisme. Det fattige land har oven ikøbet planer om atbygge et undervands-hotel ved byen Won-san ud mod JapanskeHav. Her skal ogsåvære en blomsterparkog turistcenter. Projektet kræver milliarder afkroner for at blive til noget.

Men der er kritikere, der fx siger: ”Det sidste,landets fattige og sultne befolkning har brug for,er et hotel på havets bund.”

Kina – et kæmpe landUSA blev i 2014 overhalet af kineserne, der i daghar verdens største økonomi.

Turistindustrien udgør godt 10 % af BNP (se definition side 4-5), og tallet vil stige de næstemange år. Kina er det største turistmål i Asien ogverdens fjerdestørste.

Masseturismen i Kina er i fuld gang, og deter nødvendigt, at landet får udviklet en bæredyg-tig turisme for at sikre et ordentligt miljø. ❚

På de næste sider skal du besøge lande, der på

forskellige måder forsøger at blive bedre til at styre

turismen i en bæredygtig retning.

En tredjedel af al landjord ligger i Asien, der erden største verdensdel. Det er også den folke-

rigeste, idet over halvdelen af klodens indbyg-gere bor der. Så der er talrige folkeslag, sprog,

kulturer og religioner. Mange af landene er ekstremt fattige,

og en del af dem gør meget for at tiltrækketurister. Men ikke alle er lige gode til at gøre

det på en bæredygtig måde.

Med rygsæk Asien rundtFlorence Grover fra Brighton i Storbritannien errygsækturist. Da Florence var færdig med sin ud-dannelse, drev rejselysten hende til Asien. Herbruger hun et halvt år på at rejse rundt.

”Jeg sparede op for at få råd til turen, men jeglever meget billigt og uden stor luksus,” fortællerFlorence.

På kortet kan du følge Florences rejserute.Under sin rejse forsøger hun at være en ansvarligturist, men det er svært i nogle lande.

Myanmar

”Det har i mange år været et meget lukket land.Masser af korruption. Jeg bruger kun små rejse-arrangører og lokalefamilier, så de fårgavn af mine penge.”

Thailand

”Øerne og kysten isyd er præget afmasseturisme, dvs.druk og fulde folk.Jeg tager nattoget mod nord. Her er folk venligeog glade for at få besøg.”

Laos

”Overalt er der gæstfrie folk og en utrolig smuknatur, men der er ikke mange aktiviteter. Der eringen bæredygtig turisme i det fattige land.”

Cambodja

”Store firmaer fra Kina og andre lande styrer turis-men. Jeg bruger kun lokale spisesteder, pensionerog guider, så mine penge går til de lokale folk.”

Vietnam

”Der er meget billigt at rejse rundt og opleve i detlangstrakte land, og det er nemt at hoppe på og afbussen eller toget. Folk er rare, imødekommendeog hjælpsomme.”

Indonesien

”Bali er en rigtig turistø, og her har været turisteri hundrede år. Rygsækrejsende samles ved KutaBeach, hvor der er fest og disco natten lang.

Her er masseturisme, men også bæredygtigturisme, der hverken ødelægger folk eller natur.

Bali er et af de dyreste steder på min rute, såjeg er glad for, jeg snart skal videre til familie iNew Zealand. Derefter vender jeg næsen hjemad.”

Læs mere om Indonesien og Bali på side 38-41.

Verdens største 30 BÆREDYGTIG TURISME 31BÆREDYGTIG TURISME

Aquae Sulis co-nubium santetossifragi,quamquam gulo-sus rures liberecirc.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquamgulosus rures libere circ.

RENTIS E.DK

Asiens Top 10 – antal turister

Kina inkl. Hong Kong og Macau 56 mio.

Thailand 27 mio.

Malaysia 26 mio.

Sydkorea 12 mio.

Singapore 11 mio.

Japan 10 mio.

Indonesien 8 mio.

Taiwan 8 mio.

Vietnam 8 mio.

Indien 7 mio.

Kilde: UNWTO (unwto.org)

Sundhedsturisme i Asien

Indien, Thailand og Singapore tager imod turister,

der vil behandles for sygdomme. Det er meget billigere

end i fx Danmark, personalet er veluddannet, og pati-

enterne kan slappe af i behagelige ferieomgivelser

under og efter behandlingen.

Sundhedsturismen giver ekstra arbejdspladser og

indtægter til landene, men er det bæredygtigt? Gå på

renturisme.dk, find elevaktiviteterne og diskutér sund-

hedsturisme.

Florence Grover.

Verdens største verdensdel

IndonesienBali

Myanmar

Thailand

Laos

CambodjaVietnam

Vi uddanner gadebørn”Vi begyndte allerede her i Phnom Penh i 1994.Siden har vi hjulpet tusinderaf gadebørn til at få en goduddannelse,” fortæller JamesSutherland, der er kommunikationsansvarlig iFriends International i Cambodja.

De unge kan vælge mellem uddannelser somelektriker, frisør, mekaniker, syerske, kok ellertjener hos Friends International.

”Vi har mange bolde i spil. Men flagskibet tilturisterne er vore restauranter, og fra hele verdenstår turister og forretningsfolk i kø for at få en gas-tronomisk oplevelse,” siger kommunikationschefen.

Danmark leger også medBåde en dansk ngo og en dansk virksomhed ermed til at uddanne unge i Cambodja. Folke-kirkens Nødhjælp (noedhjaelp.dk) har nemligsammen med den danske restaurantkædeSticks’n’Sushi et samarbejde med Friends Inter-national og deres restauranter.

”Partnerskabet giver os mulighed for at bidrage til det sympatiske projekt med langtmere end penge – nemlig vores ekspertise i atdrive succesfulde restauranter,” fortæller JakobGaard fra Sticks’n’Sushi. ❚

Cambodja blev ødelagt af en borgerkrig, der varede fra 1975 til 1979. Et par millioner ind-

byggere blev brutalt myrdet, og derfor har lan-det i dag en meget ung befolkning.

Forskellige slags turismeCambodja gør meget for at bevare minderne

om borgerkrigen og folks hukommelse omrædselsperioden. Ondskaben skal ikke gen-

tage sig. Så i landet er der museer i tidligerefængsler og på henrettelsessteder. Men det heltstore turistmål er tempelruinerne Angor Wat ijunglen ved Siem Riep. Området dækker et arealpå 400 km2, og det er med på FN-organisationenUNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Turismen vokser, og man kan som turistvære med til at støtte en bæredygtig udviklingved at overnatte hos lokale folk i små gæstehusefremfor på store, internationale hoteller. Ellerman kan spise på en førsteklasses restaurant,hvor de ansatte er tidligere gadebørn.

Flere jobs på en gangMange unge vil gerne arbejde i turistindustrien.

Channa er en af de heldige, der fik foden in-denfor. Men uden hjælp var hun næppe nået så


langt. Da hun varbarn, fik hendesforældre tilbudt, at hun kunne fågratis ophold påen kostskole. Herlærte hun engelsk,og nu arbejderhun om dagen pået stort hotel ogom aftenen på en kinesisk restaurant.

”Det var ikke ret sjovt pludselig at stå heltalene i hovedstaden Phnom Penh, og jeg længteshjem. Men jeg ville overleve, og jeg lærte hurtigtandre at kende. Nu bor jeg på et lille værelsesammen med seks andre piger. På den måde kanjeg spare så mange penge op som muligt til minfamilie,” fortæller Channa.

Hjælp til børn og ungeFriends International (friends-international.org)

hjælper udsatte børn og unge. Over 60.000 unge

har hvert år kontakt til organisationen, der arbejder

i Cambodja, Laos, Thailand, Indonesien, Filippinerne,

Honduras og Egypten.

Bæredygtig turist på cykel

Danske og mange andre landes rejsebureauer arrangerer cykel-

ferie i Cambodja. På den måde er man som turist med til at

støtte lokale folk på landet – langt fra de store turistseværdig-

heder.

DrømmeneSara: ”I Siem Riep kommer der

turister fra hele verden. For

byen ligger lige ved den berømte

tempelruin, Angor Wat. Jeg vil

gerne åbne min egen restaurant

i Siem Riep.”

Om drømmer om at blive

stjernekok på en international restaurant i udlandet: ”På kokke-

skolen lærer vi det hele fra bunden: fra at gøre rent og vaske op

til gastronomi og servering.”

Channa

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgrediet quadrupei.

Aquae Sulis conu-bium santet ossi-

fragi, quamqu.

Jobs i turismen Jobs i turismen

●

Børnehjem – den sidste udvejAlle børn har ret til et familieliv. Det står i FN’sBørnekonvention, der er en slags love for alleverdens børn, dvs. 0-18-årige. Så anbringelse pået børnehjem bør være den allersidste mulighed.

En undersøgelse fra UNICEF (unicef.dk)viser, at tre ud af fire børnehjemsbørn i Cambodjahar mindst en forælder. Derfor mener en del, atman bør satse på at beholde børnene hjemme,hvis forældrene er i live. At pengene skal brugesherpå i stedet for på at bygge børnehjem.

Ngo’er som Friends International (se side 32-33) har også fokus på fattige familiers børn.Organisationen administrerer børnehaver, hvorforældre kan aflevere deres børn i nogle timerhver dag.

Friends International tager sig også af ny-fødte babyer, som fattige mødre efterlader påtrappen til et hospital eller i en skraldespand. De bliver passet af plejefamilier, indtil de bort-adopteres til nye forældre. ❚

I Cambodja er der knap en million forældreløsebørn og børn, der kommer fra ekstremt fattige

familier. De fleste bor på børnehjem. Flere cambodjanske børnehjem har slået

dørene op, så turister kan komme på kortebesøg. Det sker i et forsøg på at tjene

penge. Og flere børnehjem driver det somen forretning, der skal give overskud.

Debat Besøg et børnehjem!

Netop det tilbud giver danske og udenlandskerejsebureauer deres gæster som en del af pakke-rejsen til Cambodja og andre asiatiske lande somBurma, Indien og Thailand.

Det er der gode grunde til for både turisterneog børnene. Som gæst får man et indtryk af bør-nenes forhold, kendskab til en fremmed kultur

og oplevelser, som man kan fortælle om, når mankommer hjem. Og turisterne betaler for besøget,hvilket kommer børnene til gode.

Men der er kritik af den form for turisme,der kan gøre mere skade end gavn for børnene.Mange har en mening om børnehjemsturisme.Se bare her på siderne.

Besøg et børnehjem –34 BÆREDYGTIG TURISME 35BÆREDYGTIG TURISME

”Jeg er chokeret over nogle rejsebureauers dømme-

kraft. Børn skal ikke vises frem, som om de var aber i

et bur, så børnehjem kan få flere penge i kassen. Det,

rejsebureauerne gør, er fuldstændig etisk forkasteligt.

Jeg håber, vi kan tale fornuf-

ten op i de børnehjem, der

vælger at åbne dørene op for

rejsebureauerne. Børn – uan-

set om de bor på børnehjem

eller ej – har ret til at blive

behandlet menneskeligt.”

Folketingsmedlem Özlem

Cekic (SF), december 2014

”Det siger jo sig selv, at det her ikke er for børnenes

skyld. De skal affinde sig med at blive kigget på og rørt

ved af fuldstændigt fremmede mennesker. De bliver

tingsliggjort og oplever, at de er til for, at andre kan

lege med dem og måske se dem optræde.”

Børnepsykolog Anne-Sophie Dybdal, Red Barnet (red-

barnet.dk), i Kristeligt Dagblad, 21. februar 2014

”Turisterne inviteres indenfor, fordi de med

donationer og øget opmærksomhed er med til at

sikre fattige børn rent vand, skolegang, tøj og

tag over hovedet. Besøgene foregår på en meget

værdig og respektfuld måde og er en god op-

levelse også for børnene.”

Medejer af Karavane Rejser (karavanerejser.dk),

Rikke Former, i Kristeligt Dagblad, 21. februar

2014

”Vi ved godt, at nogle synes, at vi udstiller bør-

nene. Men hverken vi eller børnene har egentlig et

valg. Acodo drives udelukkende for donationer og

sponsorater. Hvis vi skal blive ved med at tage

børn ind og sørge for en tryg og kærlig base med

mad, tøj og skolegang, så bliver vi nødt til fortsat

at rejse penge.”

Veasna Long, Børnehjemmet Acodo, acodo.org,

i Kristeligt Dagblad, 21. februar 2014

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgrediet quadrupei, etiamAquae Sulisconubium santet ossifra.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam.

Özlem Cekic.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam.

Besøg et børnehjem – eller?

●

For at tiltrække flere turister og sikre naturengør kommunen også meget for holde områdetrent og frit for affald. Det sker ved at opstilleskilte og skraldespande rundt om i skoven. Ogman vil gerne vise smukke landsbyer frem. Der-for kan indbyggerne få tilskud til at vedligeholdede traditionelle huse i byen. Som en sidegevinstlærer indbyggere mere om, hvordan de kan for-bedre hygiejnen, sikre rent drikkevand og væremed til at beskytte miljøet.

Ikke på Top 10På mange måder går det godt i Vietnam. Menlandet er ikke med på Ethical Traveler’s Top 10-liste for 2015 (ethicaltraveler.org). Det er en listeover de lande, der er bedst til at arbejde med bæredygtig, ansvarlig og etisk turisme. Læs mereom listen på side 44-45. Her på siden kan du se

Vietnam er et langstrakt land med subtropiskklima i nord, tropisk klima i syd og en lang kyst-

strækning ud mod Kinesiske Hav og Stillehavet. Vietnamkrigen fra 1964-75 lammede

landet, men efter at der blev fred, har landetsiden 1990’erne satset på turister fra hele

verden. Ikke alt er bæredygtig turisme, menlandet har gode muligheder for at udvikle

turismen i den retning.

Rig og fattigI de seneste årtier er der sket fremskridt i forhold tilat bekæmpe fattigdom. Men der er stor forskel påland og by. På landet og blandt de oprindelige folker der langt større fattigdom end i byerne. På landetrammes især kvinder og børn hårdt, og mange pro-jekter handler netop om ligestilling og kvinders ret-tigheder. Også når det drejer sig om turisme.

Honning fra skoven 150 km fra Hanoi, den største by i Nordvietnam,ligger kommunen An Lac midt i et smukt ogstort skovområde.

I 12 landsbyer bor der i alt cirka 3.500 men-nesker. De tilhører fem forskellige oprindelige(etniske) folkeslag. Folkene er blandt de fattigste ihele Vietnam. Men både regeringen og ngo´er

hjælper dem med at få bedre leveforhold.Et projekt går ud på at få biavlere til at pro-

ducere mere og bedre honning fra skovens plan-ter og træer. Honningen sælges til turister, og detgiver indtægter til biavlerne og deres familier.Udover honning samler folk også planter fra sko-ven, der kan bruges som naturmedicin.

Mange turister er begyndt at tage en afstikkerfra storbyen Hanoi for at opleve livet ude på lan-det blandt de oprindelige folk. De kan overnatte ilandsbyen, bo og spise hos byens familier og for-nemme lidt af dagligdagen.

Det giver oplevelser til både turister og de lokaleindbyggere, der oven i købet også tjener ekstrapenge. I An Lac kan turisterne vandre i de store ogurørte skove, klatre i bjerge og bade i vandfald.

Et stort turistland36 BÆREDYGTIG TURISME 37BÆREDYGTIG TURISME

verdens 10 bedste lande, når det drejer sig ombæredygtig turisme.

Når Vietnam ikke er på listen, skyldes detblandt andet, at landet ikke er nået langt nok medfx menneskerettigheder, ytringsfrihed og bekæm-pelse af korruption. Til gengæld går det helt godtmed 2015-målene (se side 10-11), da antallet affattige er faldet med næsten 25 % siden 1998, lige-som kvinder har opnået større ligestilling.

Så hvem ved? Måske lykkes det for Vietnamat komme med på Top 10 i løbet af nogle år. ❚

Oprindelige folk i An Lac• Tay (53.9 %) – den anden største gruppe af oprindelige

folk I Vietnam• Kinh (34.9 %) – den største gruppe af oprindelige folk I

Vietnam• San Chi (8.3 %) – i alt er der cirka 150.000 i hele Vietnam • Cao Lan (1.7 %) – oprindelig et folkeslag, der er indvan-

dret fra Kina• Dao (1.2 %) – den mindste gruppe i An Lac med blot

otte familier. Men i hele Vietnam er der cirka 474.000personer

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgrediet quadrupei, etiamAquae Sulis conubi.

Aquae Sulisconubiumsantet ossi-fragi, quamq-uam gu.

Et stort turistland

De 10 bedste: bæredygtige

turistdestinationer

Chile, Dominica, Kap Verde, Litauen, Mauritius,

Palau, Samoa, Tonga, Uruguay og Vanuatu.

Kilde: Ethical Traveler 2015

●

Et ø-rige

Guide i JakartaAgus Waluyo er turistguide i Jakarta.

”Jeg tilbyder ’white people’ en tur rundt ibyen mod betaling. Tidligere underviste jeg i en-gelsk på en skole, men det her er sjovere, og jegtjener mere,” fortæller Agus.

Agus hjælper også elever som Sarah ogNadia, hvis de er for generte til at kontakte turis-ter. For som han siger: ”Jeg kan godt huske, hvorsvært det var, da jeg selv begyndte at interviewefremmede.”

Vil du ha´ et barn med mig? Sådan spørger Plan Danmark (plandanmark.dk).Organisationen Plan (plan-international.org) ar-bejder på globalt plan med at sikre børns rettig-heder i verdens fattige lande. Det er et fællesskabaf sponsorer, faddere, fadderbørn, familier, lokal-samfund, myndigheder, frivillige og ansatte.

I Indonesien ligger hovedkontoret i Jakarta,og her koordinererLuluk Andriyani PlanIndonesiens arbejde ilandet.

”Vi er cirka 200medarbejdere og fleretusinde frivillige, derer med til at sætteaktiviteter i gang i landsbyerne. Ofte er det påsmå øer, hvor der hverken er tv eller internet. Visørger også for, at en PlanFadder og hans familiepå ferie i Indonesien kan besøge den landsby,

Indonesien er verdens største ø-rige med seksstore øer og knap 14.000 mindre øer, der stræk-

ker sig hen over Ækvator.Landet er blandt de ti største turistmål i

Asien, og regeringen arbejder på at skabe enansvarlig og bæredygtig turisme.

Jakarta – hovedstadenI landets hovedstad, Jakarta (cirka 18 millioner

indbyggere), er der ikke så mange turister. Detskyldes blandt andet, at det er en beskidt og for-urenet megaby. Men Jakarta er knudepunkt for altransport, og busser, tog, skibe og fly sender bådeforretningsfolk og turister til resten af det mægtigeø-rige. Så mange turister har alligevel et kort op-hold i Jakarta, inden de rejser videre.

Vi vil lære engelskSarah og Nadia står tidligt op i weekends. Lørdagmorgen tager de bussen til Jakarta sammen med

klassekammerater. I fritiden bruger mange eleverfra provinsen – som Sarah og Nadia – nemlig tidpå at øve deres engelsk. Skolen opfordrer dem tilat opsøge turister.

”Første gangkunne jeg krybe iet musehul. Mennu går det megetbedre, når jeg skalsnakke med’white people’,som vi kalder turisterne,” smiler Sarah.

Eleverne skal selv betale for busturen, mende fleste synes, at det er sjovt at komme til stor-byen.

”Jeg lærer hele tiden nye ord. De fleste turis-ter synes, at det er en god oplevelse at blive inter-viewet og forstår, at de hjælper os. Jeg skal herindigen i næste weekend, selv om jeg er nødt til atstå op klokken 5,” fortæller Nadia.

Et ø-rige


Sarah og Nadia

Luluk Andriyani

Aquae Sulis co-nubium santetossifragi,quamqua.

Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

hvor deres PlanBarn bor. Så på den måde har viindirekte med turisme at gøre,” fortæller Luluk.

Det er vigtigt for organisationen at pege på, atdet er en støtte til landsbyen. Ikke til enkelte børn.

”Vi sender ikke penge til det enkelte Plan-Barn, men til projekter i landsbyen. Det kan væretil skolen, lægehuset eller til at sikre rent drikke-vand. Pengene skal komme alle til gode, og vi vilundgå jalousi mellem folk,” forklarer Lukuk. ❚

Noget for dig og din familie?

Du kan blive PlanFadder (planfadder.dk) ved at sponso-

rere 2,50 kr. om dagen – og dermed hjælpe et udsat

barn et eller andet sted i verden. Og måske kan I besøge

barnet og landsbyen, når I skal på ferie?

I 2014 nåede Plan Indonesien ud til 46.000 børn. På

verdensplan blev det til i alt 81,5 millioner børn fordelt

på 86.676 lokalsamfund i 70 lande.

Wae Rebo – lokal turismeBjerglandsbyen Wae Rebo ligger på øen Flores

(florestourism.com). Her kan turister overnatte og spise

lokalt dyrkede råvarer.

Lokale guider er pa-

rate til at vise rundt.

Flere og flere lokal-

samfund i Indonesien

forsøger at tiltrække

turister, der gerne vil

opleve hverdagen,

kulturen og naturen langt væk fra de store turistmål.

Det giver arbejde til landsbyens folk, og pengene går

ikke til store rejsebureauer eller hotelkæder, men til

indbyggerne i landsbyen.

●

Kun for luksusturisterPan Pacific er navnet på en hotelkæde ejet atstærke pengemænd fra Singapore. Kæden har 5-stjernede hoteller flere steder i Asien, og et afdem ligger på Bali.

”Jeg er som andre balinesere vant til turisterog ved, at vi skal rette os ind efter vore gæstersbehov. For vi skal jo også tjene penge. Men vi gørmeget for at leve op til kravene om bæredygtig ogansvarlig drift på hotellet,” fortæller hotelletsmarketingsdirektør, Kadek.

Hotellet har sin egne urtehave, og her dyrkesøkologiske ris og grøntsager. Det sparer transportog skaber flere arbejdspladser i lokalområdet.

De fleste gæster på Pan Pacific kommer fraAustralien, men også økologisk bevidste europæ-iske gæster finder vej til hotellet. Nogle af demhar brokket sig over, at der blev sat drikkevand iplastflasker på værelserne. Så derfor er engangs-plasten nu afløst af glasflasker, der genbruges.

”Vi har over 800 ansatte, og næsten alle bor iomegnen. Så på den måde arbejder vi lokalt.Sammen med andre hoteller på Bali er vi med tilat holde arbejdsløsheden nede,” understregerKadek.

Øen Bali har en meget lang tradition for turisme.Her har man forstået at styre og udvikle turis-

men, så den ikke har ødelagt hverken kultureller natur.

Så her er plads til masseturismen, ryg-sækrejsende og luksusturister. Og baline-

serne er vokset op med, at bæredygtigheder fremtiden for deres smukke ø.

Modetøj på balinesiskNyoman ejer en lille tekstilfabrik, Ahimsa, påBali. Modetøjet sælges i fabrikkens egne butikkerpå øen, og turister aftager det meste af tøjet. Deter populært at få job hos Nyoman, hvor lønnener god.

”Alle mine syv syersker er her fra egnen. Dekan sagtens få lov at arbejde hjemme, hvis de fxhar små børn, der skal passes. Bare de sørger forat sy det, vi har aftalt,” forklarer Nyoman.

Bali får årligt besøg af over tre millioner turister, og Ahimsa forsøger at leve op til deresønsker om mode og design.

”Ikke alt skal være T-shirts, hvor der står ’I love Bali’. Så vi syer noget helt andet og unikt.Det kan vi kun, fordi vi er så små og hurtigt kanomstille os,” mener Nyoman.

Et ferieparadis 40 BÆREDYGTIG TURISME 41BÆREDYGTIG TURISME

På cykel ned ad bjergetFlorence (se side 30-31) valgte under sit stop påBali at bruge penge og en dag på en cykeltur ar-rangeret af et lokalt firma. Sammen med engruppe andre turister gik det ned ad bjerget an-ført af en stedkendt guide.

”Det er den helt rigtige måde for mig at op-leve folk og natur på. Vi startede ved foden af enaktiv vulkan, inden vi susede gennem smukkelandskaber, grønne rismarker og små landsbyer.Vi besøgte også en lokal familie, hvor vi hørteom deres dagligdag og traditioner. Samtidig gavdet god motion, så i aften skal jeg på diskotekmed mine rygsækvenner,” griner Florence.

En populær strandKuta Beach er den mest populære strand på Bali.

Her mødes surfere og rygsækrejsende, og nattelivet

og diskotekerne kappes om de unge.

Florence.


Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

Et ferieparadis

Aarif og de sociale medierAarif på 23 har ansvaret for de sociale medier påPan Pacific.

”Jeg er vokset op i Jakarta,og der bor al min familie sta-dig. Men da jeg var færdigmed min uddannelse i kom-munikation og regnskab, villejeg væk fra den beskidte, altfor varme og overfyldte mil-lionby. Og så fik jeg tilbud om at arbejde på hotellet her,” fortæller Aarif.

Sarif drømmer om at læse videre og gøremere for miljøet og være med til øget fokus påbæredygtighed. Han har hørt, at skandinaviskehoteller er meget miljøbevidste.

”Selv om jeg aldrig har oplevet sne og frost-grader, kunne jeg godt finde på at flytte til Hel-sinki for at få en uddannelse i grøn ogbæredygtig hoteldrift,” siger Aarif. ❚

Antal turister i tørre tal

I 2013 havde Bali besøg af 3.278.697 turister – heraf var

12.923 fra Danmark.

Aarif.

●

bil når man ikke op på mere end 30 km/t i gen-nemsnit. Hvis da ikke bjergvejen er spærret i eneller flere dage efter regnskyl og jordskred.

På med pilen – også for turisterLandets nationalsport er bueskydning, og den til-trækker mange turister.

Bueskydning blev udnævnt til nationalsport i1971, da Bhutan blev medlem af FN. Sporten erpopulær blandt alle indbyggere – lige fra arbejde-ren til kongen. I gamle dage var bueskydning ennødvendighed for at forsvare sig mod fjender ogfor at jage bytte i naturen. Buerne blev oprindeligtbygget af bambus, men i dag importeres modernebuer.

Bue og pil spiller også en stor symbolsk rollei folks religiøse liv.

Et økologisk/bæredygtigt eldoradoI forhold til landets størrelse har Bhutan en megetvarieret natur, der strækker sig lige fra polartklima i nord til tropisk klima i syd. WWF Ver-densnaturfonden (wwf.dk) regner Bhutan blandtverdens 10 vigtigste lande, når vi snakker bio-diversitet, dvs. naturens mangfoldighed. Mindst

Guiden fortæller”Hele mit liv har jeg van-

dret i naturen, tusinder

af kilometer. Jeg kender

de fleste steder som min

egen bukselomme og

kan lide at give turister nye oplevelser. Samtidig tjener

jeg ekstra penge til min familie, for jobbet på skolen er

ikke alt for godt betalt.”

Pema Dorji, der også arbejder som skoleinspektør

60 % bevares som skov, og mere end 25 % af lan-dets areal er udlagt som nationalparker.

Den naturpolitik hjælper med til, at landethar en mangfoldighed af plante-, dyre- og fugle-arter. Fugle som rødhalset rynkenæb, sorthalsettrane og hvidbuget hejre er totalfredet. Og detlokker turister til. ❚

Læs mere om Bhutanpå kingdomofbhuran.com.

Det lille kongedømme Bhutan ligger ved foden afHimalaya, verdens højeste bjergkæde. Selv om

landet er klemt inde mellem Kina og Indien,har Bhutans befolkning klaret at holde sig for

sig selv, uden at de to store naboer har for-søgt at erobre deres land.

I Bhutan har kongen bestemt, at hansfolk er lykkelige, hvis de

❯ har venner og familie ❯ kan få et godt arbejde

❯ har et godt helbred og et fint sundhedsvæsen❯ har demokrati❯ slipper for korruption❯ får uddannelser❯ behandler naturen ordentligt (bæredygtighed

og økologi)Så i Bhutan taler man om lykke. Ikke om BNP (seside 4-5).

Den måde at tænke lykke på tiltrækker vel-havende turister. Og rygsækturister og fattigfolkønsker landet da helst ikke for mange af. Hellere

en bæredygtig turisme og indtægter fra et be-grænset antal rige turister.

Flyv forbi verdens højeste bjergeAlene flyveturen til Bhutan er for mange turisteralle pengene værd. På ruten fra Kathmandu iNepal til Bhutan passerer flyet ikke færre end fireaf verdens fem højeste bjerge. I klart vejr er derudsigt til tinderne på Mount Everest, Lhotse, Makalu og Kangchenjunga, før flyet lander idalen omgivet af 4.000 meter høje bjerge.

Indtil 1964 var Bhutan et lukket land for tu-rister. Eneste vej var til fods over de høje pas fraTibet i nord. I 1980´erne fik landet sin interna-tionale lufthavn, og siden er det blevet megetnemmere også for turis-ter at komme til og fraBhutan. Men som turistskal man ikke havehastværk, for vejene erdårlige og hullede, og i

For de rige42 BÆREDYGTIG TURISME 43BÆREDYGTIG TURISME



Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

For de rige

Frem med kreditkortet

Bhutan satser på rige turister og bæredygtige rej-

ser, da det er med til at beskytte natur og kultur

mod at blive ødelagt af masseturisme.

Priser ved tre personer og opefter:

· Januar-juni, september-december:

ca. 1.400 kr. pr. person pr. dag.

· Juli-august: ca. 1.000 kr. pr. person pr. dag.

Pengene dækker:

· interne skatter og afgifter

· overnatning

· måltider

· uddannet bhutanesisk guide

· intern transport

· campingudstyr og transport for trekkingture

Man betaler, inden man rejser ind i landet.

●

dine penge går til. Du skal vide, hvad du kansætte i gang ved dit besøg i et fremmed samfund.Ved nøje at udvælge vore rejse-mål og tænke os godt om kan visom turister være med til atfremme international goodwillog hjælpe med at ændre verdentil et bedre sted,” mener JeffGreenwald, direktør for EthicalTraveler.

De fire i Oceanien Sammen med de seks andre vindere i 2015 fun-gerer de fire lande fra Oceanien som rollemodel-ler for andre u-lande, der vil satse på bæredygtigturisme. Her kan du kort læse om de fire lande.

Tonga i Polynesien

Tonga er med på listen for første gang. Landethar en målsætning om, at forbrug og import afdieselolie skal halveres inden år 2020. I stedetskal indbyggerne have energi fra solpaneler. I 2010 blev der indført demokratiske valg. Og påden nordligste øgruppe Ha’apai dyrkes der kunøkologiske fødevarer.

Samoa i Polynesien

Landet har tænkt bæredygtigt i mange år og var i2015 vært for en international miljøkonference.Regeringen har en plan klar, når øerne rammesaf ødelæggende tropiske cykloner. FN har støttetlandet med en million dollars, så man bedre kantackle klimaændringer og tørkeperioder.

Vanuatu i Melanesien

Arbejdsløsheden er meget lav. Landet har fokuspå klimaændringer. Regeringen har gennemførtlandreformer, der giver oprindelige folk ret til atblive på deres jord.

Palau i Mikronesien

Regeringen har som mål inden år 2020 at få 20 %genanvendelig energi og en besparelse på 30 %på energiforbruget. Folk får tilskud til at byggeenergivenlige huse. Arbejdsløsheden er megetlav. Homoseksualitet er langt om længe blevet af-kriminaliseret. Og den lille ø-stat bruger mangeresurser på at beskytte både hav- og landmiljø. ❚

Måske tænker du på Sydhavet som et tropisk paradis. Men det er også meget andet. Det syd-

lige Stillehav har i alt 24 små og store ø-stater,og bortset fra Australien og New Zealand er

de alle blandt verdens u–lande.I denne verdensdel er der langt til

næsten alting. Men alle lande ønsker atstyrke deres turisme for at skaffe sig indtæg-

ter og arbejde til folk. Samtidig med, at degerne vil passe på deres kultur og natur.

Hvordan kan disse lande få glæde af den glo-bale turisme på en fair måde? Og hvordan kanden rige del af verden være med til at opfordre tilen bæredygtig turisme?

De mest bæredygtige landeHvert år undersøger ogvurderer organisationenEthical Traveler (ethical-traveler.org) verdens fat-tige lande fra A-Z iforhold til, hvordan det enkelte land opfører sig.

Derefter udvælges ti lande som verdens etisk

bedste turist- og rejsemål. I 2015 var verdens-delen Oceanien topscorer med fire lande på listen.Se de ti bedste lande på side 44-45.

Ethical Traveler har fokus på tre forhold, derafgør, hvem der kommer på Top 10:❯ menneskerettigheder❯ social velfærd❯ bæredygtighed og miljøbeskyttelseVinderne gør noget aktivt for at forbedre forholdfor menneske og natur. Så kan man som turistselv afgøre, om man vil rejse dertil og dermedvære med til, at landet gør endnu mere for atblive bedre.

Tænk dig om!Ethical Traveler består af frivillige. Deres mål erat hjælpe fattige lande til at udvikle sig på enrække områder, der tiltrækker turister. Jo flereindtægter fra gode turister, desto flere indtægtertil landet. Og det kan også være med til at for-bedre hverdagen for landets indbyggere.

”Etisk rejsende er opmærksomme. Du skalsom turist rejse med en bevidsthed om, hvad

Oceanien har førertrøjen44 BÆREDYGTIG TURISME 45BÆREDYGTIG TURISME

RENTIS E.DK

Jeff Greenwalda.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamqua.

Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

Oceanien har førertrøjen

Regnskovsturisme

Latinamerika. Smag på ordet! Latinamerika dækker over Sydamerika, Mellemamerika

og nogle af landene i Caribien. Området har fået sit navn

fra et gammelt sprog: latin. Sprogene spansk, portugi-

sisk og fransk stammer nemlig fra latin. Da Spanien,

Portugal og Frankrig fik kolonier, begyndte indbyggerne

at tale spansk, portugisisk og fransk i områderne. Da de

sprog stammer fra latin, kaldte man området for Latin-

amerika.

Sådan blev Latinamerika delt op:

· Spanien erobrede det meste af Syd- og Mellemamerika

· Portugal tog Brasilien

· Frankrig erobrede især øer i Caribien

De spanske kolonier blev selvstændige i løbet af 1800-

tallet, mens de franske først blev det senere. Brasilien

blev selvstændigt i 1822.

På siderne 46-61 kan du komme med til latin-

amerikanske lande.

Vejen til landsbyen Quebrada Arroyo i det sydligeCosta Rica er lang, stenet og snoet. Den går gen-

nem tæt regnskov og over mange floder. Vedvejens ende er der et skilt: Los Campesinos.

Her er et turismeprojekt, som modige bøn-der fra Quebrada Arroyo tog initiativ til.

Året var 2000. Dengang foregik al turisme i fine hoteller og på stranden. Ingen

lavede turisme dybt inde i skoven – langt vækfra det hele.

”Beboerne mente, at jeg var skør,” fortællerMiguel Sánchez om dengang, han præsenteredeideen.

”Men der var ikke alternativer. Høsten varslået fejl i mange år, og orkanen César havdeødelagt markerne,” forklarer Sánchez.

Svævebane og hængebroFor at kunne gøre ideen til virkelighed måtte ind-byggerne danne et kooperativ (læs om kooperati-ver på side 8-9) og købe skov, som de ville lave omtil naturpark. Sánchez blev formand for kooperati-vet, der blev døbt ”Los Campesinos”, lånet blev til-bagebetalt, og beboerne ejer i dag 33 hektar skov.

”Turisterne betalte for at komme ind, og detkom med tiden hele området til gode,” smilerkooperativets nuværende formand, Juan PabloMora.

De lokale brugte pengene, så det både hjalpområdet og turismen. De byggede hytter og enrestaurant. De plantede træer, lavede stier ogbyggede en svævebane. Stoltheden er en 127meter lang hængebro over et vandfald.

Regnskovsturismeved vejens ende

46 BÆREDYGTIG TURISME 47

Skovens hemmelighederI dag viser Miguel Sánchez resultatet frem for turister. Jamima og Stephanie fra Storbritannienlytter, mens Miguel fortæller om træer, hvis barkfolk i gamle dage brugte som tøj, og om planter,der heler sår, ligesom han peger på spor af vildedyr. Der er pumaer i området.

”Jeg lærte det meste af mine forældre og bed-steforældre, der vidste alt om skovens hemmelig-heder,” fortæller han.

Jamima og Stephanie er tilfredse efter turen. ”Vi fik det, vi var kommet efter: natur,” siger

de let forpustede. De tilføjer, at de ikke kun er imponerede af

Los Campesinos´ arbejde, men af hele landets. ”Costa Rica går den rigtige vej,” mener de.

En bæredygtig idéDa Los Campesinos blev dannet, flyttede mangevæk. Især unge.

”De ville hellere arbejde på kontor eller hos-pital. Men ideen holdt, og turisterne finder frem tilos. Vi, der blev tilbage, ejer den smukke skov, somvi lever af. Jeg flytter ikke,” siger Juan Pablo Mora.

Blandt verdens bedste Ifølge Ethical Traveler (se side 36-37 og 44-45)hører Costa Rica til verdens bedste, hvad etiskturisme angår. I 2015 var Costa Rica dog ikke påTop 10. Årsag: Landet behandler ikke de ind-fødte folk, indianerne, godt nok. ❚

RENTIS E.DK

BÆREDYGTIG TURISME

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosusrures libere circumgrediet quadrupei, etiamAquae Sulis conu-bium santet ossifra.

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosus rures libere circumgre.

Et netværk

Los Campesinos var med til at starte et netværk,

Actuar, der beskæftiger sig med bæredygtig turisme.

De behøvede et rejsebureau til at hjælpe med markeds-

føring. I dag har Actuar 40 medlemmer.

Papir på bæredygtig turismeLos Campesinos har certifikat fra Costa Ricas turisme-

institut på, at de arbejder med turisme, der er bæredyg-

tig socialt, økonomisk, kulturelt og miljømæssigt.

●

æggene af de lokale. Desuden får de lokale penge,hvis de finder en hun, der lægger æg på stranden.På den måde kan de lokale stadig tjene penge påæggene, samtidig med at tusindvis af æg bliverreddet.

”Det er en succes. Efter et par år begyndte delokale at sælge næsten alle æg til os, og i dag har vi

mange flere skild-padder,” fortællerDavid Meler.

Ruth Batre fralandsbyen forkla-rer, at det ikke harværet nemt, og atdet har taget langtid at vænne sig tilnoget nyt.

”Vi har altid spist æggene, men nu forstår vi,at vi skal beskytte skildpadderne. Vi lever jo afdem,” siger Ruth.

De lokale tager overICAPO har også lært de lokale at arbejde medturisme. Nu hjælper de lokale turisterne. Andreer guides eller arbejder som kokke.

”Vi sørger for, at de lokale får en så stor del afpengene fra turismen som muligt. På den mådeføler de større ansvar både for skildpadderne ogturismen,” håber Liley.

På længere sigt er det meningen, at de lokalehelt skal tage over. Men Liley understreger, at detikke vil ske fra den ene dag til den anden. Ud-dannelse og træning er nemlig det allervigtigste.Han mener, at ICAPO fungerer anderledes endde fleste andre organisationer, der arbejder medskildpadder og turisme.

”De andre tænker først på at tjene penge påturisterne, så på skildpadderne og til sidst på delokale. Vi gør det omvendt. Derfor har vi så storsucces – både med at redde skildpadder og givede lokale et bedre liv,” mener Liley. ❚

Beatrice Lee, turist fra Hong Kong, lader forsig-tigt havskildpadden glide ud over bådens ræling,

og den forsvinder hurtigt i mangrovesumpen.Inden har hun været med til at måle og veje

skildpadden og undersøge, hvad den harspist.

Både turister og den lokale befolkningskal være med til at redde skildpadden

hawksbill i El Salvador. Den er nemlig truet afudryddelse. Bag

projektet står det in-ternationale netværkICAPO(hawksbill.org), somogså arbejder på atforbedre levevil-kårene for de lokale.

Beatrice betaler500 kroner for enuges ophold i Jiquili-sco-bugten, hvor ICAPO siden 2008 har arbejdetfor at redde hawksbill-skildpadden. Hun patrul-jerer på stranden om natten, hvor hunnerne læg-ger æg, vogter rederne, overvåger udklækningen

af æggene, slipper ungerne ud i det fri og er medtil at fange og undersøge skildpadder.

”Jeg lærer utroligt meget om en sjælden skild-padde,” siger en tilfreds Beatrice Lee, der rejserrundt i Latinamerika sammen med en veninde.

Turisterne kan redde”Turisterne får en unik oplevelse og støtter voresarbejde,” forklarer Mike Liley, formand for ICAPO,der begyndte at arbejde med turisme i 2012.

”Turismen er verdens største industri. Ogden kan være med til at redde skildpadderne,”siger David Meler, der er ansvarlig for ICAPO’sturismeprogram.

Samarbejde med de lokaleArbejdet med skildpadderne fungerer kun, hvisman samarbejder med de lokale, mener ICAPO.På den ene side har de lokale bedst kendskab tilskildpadderne. På den anden side har de ogsåværet med til, at skildpadderne næsten er udryd-det. De har nemlig samlet skildpaddeæg for atspise eller sælge dem.

For at stoppe dette begyndte ICAPO at købe

Turister og de lokale ska48 BÆREDYGTIG TURISME 49BÆREDYGTIG TURISME

Aquae Sulis conubium santet ossifragi, quamquam gulosusrures libere circumgrediet quadrupei.

Beatrice Lee.

Ruth Batre

Aquae Sulis conubium santet.

Turister og de lokale skal redde sjældne skildpadder

Ved du …

at man indtil 2007 troede, at hawksbill-skildpadden var

udryddet i El Salvador? Så fandt ICAPO skildpadder i

Jiquilisco. Det viste sig, at næsten halvdelen af alle

hawskbill-hunner fra Amerikas Stillehavskyst lagde deres

æg her. Den anden halvdel lagde æg i Nicaragua. Der er kun

500 hunner tilbage. Til sammenligning er der seks millioner

Oliver Ridley-skildpadder (hunner) tilbage.

The Hawksbill CupHvert år konkurrerer ICAPO i El Salvador med ICAPO i

Nicaragua om, hvem der er bedst til at redde skildpadder.

●

Perquín, er som Martha salvadoranere, der flyg-tede fra landet.

”Jeg turde ikke vende tilbage før. Men nu erjeg glad for at være her. Alt har udviklet sig på engod måde. Men jeg bliver ikke boende,” sigerMartha.

Hverken gode eller ondePå Revolutionsmuseet kan besøgende se våben,se tv-udsendelser fra krigstiden og høre om deudlændinge – herunder danskere – der hjalpguerillaen under krigen.

Mario Cáceres, der er museets koordinator,fortæller, at mange turister er salvadoranske sko-lebørn. De kommer til museet med et billede afkrigen – og forlader det med et andet:

”De tror, at der var ”gode” og ”onde” underkrigen. Det passer ikke. Under en krig er derhverken gode eller onde. Vi fortæller bare, hvadvi oplevede.”

Med tiden er andre begyndt at satse på tu-risme i området. Det er Serafín Gómez fra Pro-detur ikke så glad for.

Mindst 70.000 personer døde under El Salvadorsblodige borgerkrig i 1979-1992. Men efter freds-

aftalen fik nogle tidligere guerillasoldater enlys idé: turisme. De ville fortælle om krigens

rædsler og på den måde undgå en ny krig. ”Styrken er, at vi, der arbejder med

turismen, selv oplevede krigen. Vi er debedste til at fortælle historien,” fortæller den

tidligere guerillasoldat Serafín Gómez fra Prodetur, turisme- foreningen, der blev dannet i

Perquín lige efter krigen. Den lille by hørte til deværst ramte områder under krigen.

Bar i dagligstuenProdetur har i dag 25 medlemmer, der arbejdersom turistguides, driver en restaurant eller lejerværelser ud.

Sammen med sin kone, Claudia, lejer LuisDíaz to værelser ud. De har også Perquíns enestebar. Baren har ikke engang et skilt udenfor.

”Turismen er motoren i udviklingen af vortlokalsamfund. Men vi vil ikke have for mange tu-rister. Baren er jo vores dagligstue,” forklarer Díaz.

Mindesmærke Turismen i Perquín handler om krigen. Prodeturhar skabt ”Fredsruten”, som består af et ”Revolu-tionsmuseum” og mindesmærker. Blandt andet

er der rejst et mindesmærke på stedet, hvor over1.000 mennesker blev massakreret.

”Folk blev lokket med løfter om mad og me-dicin. Men alle blev dræbt. Kun én kvinde over-levede. Hun har fortalt os, hvad der skete,” sigerRaquel med tårer i øjnene.

Alle fra Prodetur mistede familiemedlemmerunder massakren. Raquel Márquez mistede syvonkler og 17 fætre og kusiner.

Tilbage efter 16 årEt stort kors er ligeledes blevet rejst til minde ommassakren og de andre ofre for krigen. MarthaGuevara kigger op på det store monument. Hunog hendes tre brødre mistede deres forældreunder krigen. Det fik Martha til at rejse til USA,og nu besøger hun for første gang El Salvadorefter 16 år i USA. Mange turister, der besøger

Turisme for fred50 BÆREDYGTIG TURISME 51BÆREDYGTIG TURISME



Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

Turisme for fred

”Turisterne kommer i busser fra hovedsta-den. De har deres egne guides og deres egenmad. Vi tjener ingen penge på det. Og turisternefår ikke den rigtige historie. Og historien er:Perquin var engang symbol for krig. I dag erbyen symbol for fred,” smiler han. ❚

Om krigen

Borgerkrigen i El Salvador hører til de mest blodige i

Latinamerika. Den fore-

gik mellem militærstyret

og fem guerillagrupper.

Guerillasoldaterne – de

fleste fattige bønder og

også kvinder og børn –

kæmpede imod militæ-

ret og for bedre vilkår for

de fattige.

Den lille ordbog: guerilla Ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk) betyder

guerilla: ”politisk-militær organisation bestående af

mindre enheder, der enkeltvis fører væbnet kamp mod

et regime eller en besættelsesmagt …”

●

kendes af vores landsbyorganisation, og de skalhave tilladelse fra bystyret,” forklarer MarcosPérez.

Han mener, at indbyggerne godt kan lide atorganisere sig og arbejde sammen. Det er ikketilfældet i San Pedro, hvor alle ifølge Pérez arbej-der hver for sig.

Pengene bestemmerBåde Tejixchel og Rupalaj Kristalin hører til VivaAtitlán, Guatemalas første netværk, der arbejdermed landsbyturisme. Netværket har otte med-lemmer. Det er alle indianerorganisationer, derarbejder med håndværk, kaffe eller økoturisme.

Et af netværkets problemer er netop demange udenlandske konkurrenter. Marlon Cal-derón, der er koordinator for Viva Atitlán, siger,at især San Pedro er et ”sted, hvor hvem somhelst kan lave hvad som helst. Og dem med pen-gene bestemmer,” tilføjer han med henvisning tilde udenlandske forretninger.

Penge og tidViva Atitláns form for turisme koster penge:Medlemmerne skal uddannes, deres service skalblive bedre, og de skal markedsføres.

”De skal hele tiden blive bedre. Ellers kan de

Landsbyerne San Pedro og San Juan ligger vedden smukke vulkansø Atitlán i Guatemala – et

af landets mest populære turismemål. Beggelandsbyer lever af turisme, og indbyggerne

taler det samme sprog: sujutil. Men så hørerlighederne også op.

I San Pedro er der fest og ballade hveraften. Det er ikke sikkert at være ude, og der

er narko i omløb. Mange restauranter, barer oghoteller er ejet af udlændinge.

I San Juan går alle tidligt i seng. Der er ingenbarer eller diskoteker. Man kan altid gå sikkert igaderne. Der er ingen gadesælgere eller børn, dertigger. Og alle virksom-heder er ejet af de lokale.

”Det værste er ikketuristernes larm i SanPedro. Det værste er, atde bruger deres penge påbarer og diskoteker, derer ejet af udlændinge. Pengene kommer ikke delokale til gode,” siger Berta Naviche, der er for-

kvinde for Tejixchel, et kvindekooperativ (se de-finition af kooperativ på side 8-9), der vævertekstiler, som bliver solgt til turister.

Organisering og samarbejdeFå kilometer derfra, i San Juan, tager MarcosPérez imod i et lille kontor. Kontoret tilhører Rupalaj Kristalin, et kooperativ, hvis medlemmerer turistguides.

Guiderne tager tu-risterne til væverier ogplanteskoler, hvor tra-ditionelle, medicinskeplanter bliver dyrket.Til byens stolthederhører også de mangevægmalerier, der for-tæller om den lokaleindianerkultur.

”Folk udefra mågodt slå sig ned. Menså skal de først god-

To landsbyer – to verdener52 BÆREDYGTIG TURISME 53BÆREDYGTIG TURISME

Berta Naviche.


Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

To landsbyer – to verdener

ikke leve af den eller konkurrere med dem, derhar mange penge,” mener Marlon.

Han peger på, at de traditionelle rejsebureauerbare tager turister på korte ture til et par lands-byer. Så kan turisterne ikke nå at bruge penge. Delærer heller ikke meget om områdets rige kulturog lange historie. Turisterne oplever kun overfla-den.

”Vi prøver at gøre det omvendt. Vi går i dyb-den og fortæller historien bag hver genstand, derbliver solgt, og vi har fokus på personen, der harlavet den. Turisterne ser ud til at sætte pris på atlære mere om den lokale kultur. Så bliver de ilængere tid,” siger Calderón. ❚

Hjælpen forsvinder

Organisationen bag Viva Atilán hedder Vivamos Mejor.

Det er en ngo (se side 16-17), der i mange år har arbejdet

med udvikling i Atitlan. Men Vivamos Mejor har samme

problem som mange andre ngo’er i Latinamerika. Mange

internationale organisationer er begyndt at arbejde i Afrika

eller er holdt op med u-landsbistand. Danske Mellemfolke-

ligt Samvirke støttede tidligere Vivamos Mejor.

To gode sitesvivaatitlan.com

vivamosmejor.org.gt

●

”Turisterne vil sefjer på hovedet, men dethar vi ikke. Så vi prøverat lokke turister til medmad og traditionelle fester, men de er mereinteresseret i de fine restauranter ved hovedvejen,” siger Ramos.

Noget måtte gøresNoget måtte gøres, indså Renitural, der er et net-værk af kooperativer (læs om Finca Magdalenapå renturisme.dk), bondesammenslutninger ogindianerorganisationer, inklusive Ritual, der allebeskæftiger sig med landsbyturisme.

”Ingen var interesseret i landsbyturisme –hverken myndighederne eller rejsebureauerne –og vi kunne heller ikke tage kampen op mod destore,” forklarer Harold Ramos, koordinator forRenitural.

Landsbyturisme på dagsordenenKampen begyndte i 2005. Renitural gik sammenmed andre organisationer, og i 2007 kom gennem-bruddet: Nicaraguas Turismeinstitut, INTUR,meldte ud, at landsbyturisme skulle fremmes. Der blev vedtaget en række strategier, inden man i 2013 vedtog ”Loven for bæredygtig landsby-turisme”. Loven skal være med til at forbedre livetpå landet for alle – især for indianerne – mindske fattigdommen og fremme den lokale kultur.

”Loven er den bedste i Mellemamerika,” sigeren tilfreds Harold. ❚

Ana María Gutiérrez sidder bag skrivebordet pådet lille museum i Nindirí ved Nicaraguas Stille-

havskyst. I snart 40 år har hun arbejdet på mu-seet, som hendes far åbnede for over 100 år

siden.Museet hedder ”Tenderí”. Det er Nindirís

største turistattraktion, men kun få turisterlægger vejen forbi.”Nogle rygsækrejsende finder hertil, men

ellers er det mestskoleklasser. De be-taler to kroner ientré. Men mangeskoler har ikkepenge, så elevernekommer gratis ind,”fortæller Ana María.

Tenderí, der erprivat, får støtte af kommunen, og den går tilAna Marías beskedne løn og til vedligeholdelse.

”Jeg kunne godt bruge flere penge til mar-kedsføring og til at klassificere museets genstande,”siger Ana María.

Museets arkæologiske genstande er mellem500 og 2.000 år gamle. Mere præcis viden har AnaMaría ikke. Hendes far fandt dem, mens han dyr-kede jorden, og de stammer fra indianergrupper,der i forskellige perioder havde Nindirí som base.

Ikke fjer på hovedet”Nindirí er et indiansk samfund,” slår Justo Ramosfast. Han er koordinator for netværket Ritual,hvis medlemmer er indianerorganisationer, derhar små turismeprojekter – som fx museet.

”Men ingen er interesseret i indianere. Vi erde fattigste og i bunden af samfundet,” fortsætterRamos.

Det hænger sammen med, at flere magt-haverne siden den spanske kolonitid har prøvetat udrydde indianernes kultur

Bøndernes og indianernes lov 54 BÆREDYGTIG TURISME 55BÆREDYGTIG TURISME

Ramos.

Ana María Gutiérrez



Bøndernes og indianernes lov om turisme

En vigtig lovLandsbyturismen skal være bæredygtig socialt, økonomisk

og miljømæssigt. Det står i loven, der også skal fremme og

beskytte den lokale kultur.

Loven kræver:

· et kontor for bæredygtig landsbyturisme

· et nationalt råd. Her skal mange af landets vigtigste

institutioner være med

· ”offentlig interesse”. Det betyder, at loven er vigtig for

hele samfundet

Turismen vokserNicaragua er det land i Mellemamerika, hvor turismen

vokser hurtigst. Den vokser med 7 % om året.

Et skældsord!

I 1492 sejlede den opdagelsesrejsende Christoffer Colum-

bus ud fra Spanien for at finde søvejen til Indien, der havde

silke og krydderier. Men Columbus nåede aldrig til Indien.

I stedet kom han til Amerika. Indtil Columbus døde, holdt

han fast i, at han var kommet til Indien. Derfor kaldte han

indbyggerne for indianere. Det gør mange stadig.

Men mange steder i Latinamerika vil de oprindelige

folk ikke kaldes ”indianere”. Siden koloniseringen har det

nemlig være ilde set at høre til de oprindelige befolkninger,

og ordet bliver tit brugt som et skældsord. Derfor foretræk-

ker mange at blive kaldt ”oprindelig” eller ”mestizer”. En

mestitz er en blanding af indianer og hvid (europæer).

Find Renitural på Facebook

●

Stolthed vigtigere end pengeEn lille pige går hen til Sue Anne og Ryan meden tegning.

”Tidligere tegnede hun over hele huset. Hen-des mor var ved at blive vanvittig. Men så købtevi malergrej til pigen, og nu sælger hun tegningertil turisterne og tjener penge. Hendes mor er gladigen,” smiler Rojas.

Men han understreger, at det vigtigste medturismen ikke er pengene. Det vigtigste er at fåbeboerne til at føle sig stolte over deres kvarterog at give dem selvtillid.

”Da spanierne koloniserede Peru, diskrimi-nerede de lokalbefolkningen. Mange lokale trorstadig ikke, at de har ret til et værdigt liv. Menher i Villa El Salvador ved de, at de fortjener etbedre liv – og at det er muligt at lave om på til-værelsen,” mener Rojas.

Handler om at hjælpeEfter skolen uddannede Rojas sig til turistguide,og senere studerede han bæredygtig turisme iTyskland. Efter uddannelsen fik han job hos in-ternationale rejsebureauer i Peru, inden han endag fik ideen til slumkvarterets eget turistbureau.

”Haku Tours (hakutours.com) er det eneste turistbureau i Peru, der tilhører et slumkvarter,”

forsikrer Edwin Rojas, der i 2011 begyndte attage turister til sit eget kvarter: Villa El Salva-

dor. Over to millioner indbyggere bor i hovedstaden Limas største slumkvarter.

Kæresteparret Sue Anne og Ryan fra Ca-nada besøger Villa El Salvador sammen med

Edwin Rojas. De besøger det lokale marked,snakker med præsten og lokale ledere, spiller fod-

bold med drengene og tager selfies med børnene.Det betaler de ca. 300 kroner for, og det er

lidt dyrt, mener Sue Anne. Men hun betaler alli-gevel gerne, fordi pengene går til et godt formål.

”De fleste penge går direkte til kvarteret, ogbeboerne bestemmer selv, om de går til fælles-køkkenet, børnehaven eller fodboldbanen,” understreger Rojas.

Det virkelige Peru”Det er også en mulighed for at opleve det ’virke-lige’ Peru,” forklarer Sue Annes kæreste, Ryan.

Cirka halvdelen af Limas befolkning bor islumkvarterer: pueblos jovenes. Edwin Rojas for-tæller, at beboerne i begyndelsen ikke var så be-

gejstrede for ”de besøgende venner”, som han kal-der turister. Men efterhånden indså de, at de be-søgende venner var glade for at lege medbørnene og at spise den lokale mad. Eller somDoña Maura, en af de lokale ledere, siger: ”Det ergodt, at de oplever vores virkelighed.”

Rojas forklarer, at han altid spørger beboerneom lov til at tage turister til kvarteret. Noglegange siger de lokale nej, fordi de arbejder ellerhar møder. Der må ikke være flere end fire turis-ter i en gruppe. Gæsterne skal nemlig genere sålidt som muligt.

”De besøgende skal tilpasse sig samfundet.Ikke omvendt,” slår Rojas fast.

Slumkvarterets eg56 BÆREDYGTIG TURISME 57BÆREDYGTIG TURISME

Edwin Rojas.


Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

Slumkvarterets eget turistbureau

”Jeg har altid godt kunnet lide at hjælpe. Ogfor mig er bæredygtig turisme det samme som athjælpe,” påpeger Rojas.

Sue Anne og Ryan har taget de sidste fotos afslumkvarterets begejstrede børn. Bagefter sigerSue Anne: ”Her kommer vi og vader rundt ideres kvarter. Hvad mon de tænker om os?” ❚

Gå på nettetKlik dig ind på renturisme.dk. Læs om Edwins og hans

lange vej til slumturismen.

For og imod slumturisme

Alle er ikke begejstrede for slumturisme. Kritikerne mener,

at slumkvartererne nemt bliver til zoologiske haver, hvor

rige udlændinge ser på fattige, som var de dyr.

Fortalere for slumturismen siger:

· Brug et turistbureau fra lokalområdet. På den måde går

pengene til de lokale

· Brug penge lokalt

· Snak med de lokale, selvom du ikke taler deres sprog

· Deltag i kvarterets aktiviteter

Læs også om slumturisme i Zambias hovedstad,

Lusaka, på side 26-27.

●

Kendskab til de sociale projekterSamtidig med restauranten får de sociale projek-ter omtale. Seidler vurderer, at de fleste gæsterkender til projekterne. Men det gælder ikke alle,fx ikke Maarten og Jose, der er turister fra Hol-land. De spiser hos GUSTU, fordi de havde fåetfortalt, at kokken er dansk. Det lød spændende,syntes de.

Ved et andet bord er Ricardo og Andrea fraden bolivianske by Santa Cruz ved at afsluttederes måltid.

”Jeg havde hørt om projekterne, men nu harvores tjener fortalt os meget mere,” siger Ricardo.”Det er meget anderledes og inspirerende”, tilfø-jer Andrea.

I Andesbjergene i det fattige land Bolivia liggerder en restaurant med danske rødder (restaurant-

gustu.com). Målet er klart. GUSTU vil væreden bedste i Latinamerika. Men ligeså vigtigt

er det, at restauranten bidrager til, at det fat-tige Bolivia udvikler sig socialt og økono-

misk. Her spiller turisterne en vigtig rolle.”Vi kan ikke klare os uden internatio-

nale gæster. Vi har nemlig mange og store pro-jekter. Pengene fra maden er med til at få det

hele til at løbe rundt,” forklarer danske KamillaSeidler, der er chefkok hos GUSTU.

Til projekterne hører GUSTU’s egen restau-rantskole for fattige, unge bolivianere. Desudener der madskoler i hovedstaden La Paz´ fattigeområde El Alto, ligesom der uddannes kvinder,der sælger gademad. Og man opsøger og støtterlokale småbønder, der forsyner GUSTU med fxlamakød og kartofler.

”På den ene side vil vi uddanne fattige bolivia-nere og skabe gode og sunde arbejdspladser. Påden anden side vil vi støtte de lokale bønder, så defår bedre mulighed for at sælge deres varer,” sigerMichelangelo Cestari, der er direktør for GUSTU.

Kun bolivianske råvarerDa GUSTU åbnede dørene i 2013, var det et foreløbigt højdepunkt på det hårde arbejde, derbegyndte i 2010. Dengang besluttede den berømte,danske kok Claus Meyer og u-landsorganisationenIBIS sig for at etablere en madskole og begyndeen madbevægelse i det fattige Bolivia.

Claus Meyer, der også var med til at skabeden berømte danske restaurant Noma, havde ibegyndelsen ikke planer om en gourmetrestau-rant. Men madskolen udviklede sig til GUSTU.Et af formålene er nu at fortælle omverdenen, atBolivia har en rig madkultur. Derfor bruges derkun lokale råvarer på restauranten.

Bedst i LatinamerikaKun et år efter at GUSTU var åbnet, blev restau-ranten kåret til Latinamerikas bedste. I 2014 komGUSTU også med på en international liste, hvorNoma flere gange har haft førstepladsen.

”Når aviserne skriver om os, tiltrækker detde internationale gæster, som vi er så afhængigeaf. Mange af dem rejser kun til Bolivia for at spisehos GUSTU,” fortæller Kamilla Seidler.

Mad, der forbedrer 58 BÆREDYGTIG TURISME 59BÆREDYGTIG TURISME

Kamilla Seidler.


Aquae Sulisconubium

santet ossi-fragi,

quamqua.

Mad, der forbedrer verden

Nyt livAlle tjenere på restauranten er elever fra restau-rantskolen. Eleverne har også deltaget i madlav-ningen. En af dem er Noemi Cosme. Hun siger,at noget af det bedste med skolen er, at hun harlært at lave helt nye retter af kartofler og andrerodfrugter, som hun dyrkede på højlandet, dahun var barn. Hendes drøm er at åbne en mad-skole og give viden videre. Mauricio Zárate erfærdig med uddannelsen på skolen og har nu fastarbejde hos GUSTU.

”GUSTU har forandret mit liv. Uden GUSTUville jeg hverken have viden eller arbejde,” sigerden unge kok. ❚

Forandring gennem madDet ser ud til, at Claus Meyers forventninger er ved at gå i

opfyldelse. Da GUSTU åbnede dørene i 2013, sagde han:

”Jeg har ubegrænset tillid til, at vi kan forbedre verden gen-

nem mad. Min drøm er, at vi kan inspirere en generation af

unge bolivianere til at skabe fremgang og håb ved at sam-

arbejde om at udnytte mulighederne i Bolivias råvare-

grundlag.”

Mød Noemi og Mauricio

Klik ind på renturisme.dk. Læs mere om Noemi Cosme og

Mauricio Zárate og om GUSTU’s sociale projekter.

●

Marcelo og jeg stoppede, ville stedet ikke over-leve,” siger Vicky Ossio, der sammen med ægte-manden, Marcelo Levi, prøver at holde sammenpå det hele.

Ossio drømmer om, at den bolivianske statvil støtte initiativet, men det gør den ikke. Så dyrenes mad bliver betalt via private donationer,turister og frivillige.

”Og hver uge kommer der flere dyr. Vi harsnart ikke plads til flere. Det holder ikke i læng-den,” sukker hun.

Den eneste løsning er frivillige fra hele verden.I dag er Senda Verde derfor et populært mål blandtden voksende gruppe af turister, der vil hjælpe.

I dyrereservatet Senda Verde (sendaverde.com) iBolivia er menneskerne buret inde og dyrene

ude i det fri. Det sker for at give 450 vilde dyrså naturlige forhold som muligt. De har

været ofre for ulovlig handel eller er blevetholdt som kæledyr. Samtidig vil man be-

skytte turisterne og de frivillige mod aber,der stjæler briller, eller papegøjer, der tager

turisternes mad.Mens en gruppe turister spiser i restauranten,

har projektets frivillige travlt. De laver madplanerog fodrer dyr.

God behandlingMichaela og Jack fra Storbritannien er i gangmed at give mad til papegøjerne og gøre rent iburene. Det sker to gange om dagen.

”Papegøjerne får forskellig mad hver gang, sådet ikke bliver for kedeligt,” forklarer de.

Papegøjerne er buret inde, så de ikke kanflyve væk. En stor tukan er også lukket inde. Hankan nemlig finde på at dræbe andre fugle.

”Dyrene bliver behandlet godt, så vore pengeer godt givet ud. Vi betaler hver 1.000 kr. omugen for at arbejde her, så det koster os mindreend, hvis vi rejste rundt som turister i en ugestid,” mener Michaela og Jack, der skal passe dyr ito uger.

Ansvarlig turismeHenri fra Belgien synes derimod, at det er lidtdyrt. Men han har haft stor glæde af sine seksuger i Senda Verde.

”Jeg har lært meget om dyr. Og der har væretbrug for min hjælp,” siger den frivillige, der efterSenda Verde drager videre til Argentina, hvorhan skal være med til at opdrage slædehunde, ogbagefter til Uruguay for at arbejde med havskild-padder. Læs om havskildpadder på side 48-49.

Han kalder sin rejsemåde for ”ansvarlig turisme”, hvor det vigtigste er at hjælpe. Og det erder brug for alle vegne, mener Henri.

Afhængige af frivilligeHos Senda Verde, der er en privat organisationbeliggende i den smukke Yungas-dal et par timerfra hovedstaden La Paz, er man totalt afhængig affrivilliges penge og arbejdskraft.

”Vi er desværre ikke økonomisk bæredyg-tige. Vi har ikke råd til at ansætte folk, og hvis

Mennesker i bur60 BÆREDYGTIG TURISME 61BÆREDYGTIG TURISME

Dyr skal respekteresDer kommer mange skoleelever og studerende tilSenda Verde. De får undervisning om naturen,økosystemet og den ulovlige handel med dyr.

”Det vigtigste er, at de forstår, at dyr har fø-lelser. De er levende væsener, der skal respekte-res,” siger Ossio. ❚

Ulovligt at slippe dyrene friDyrene fra Senda Verde må ikke slippes ud i naturen igen.

De har nemlig haft så meget kontakt med mennesker, at

de kan smitte andre dyr i naturen.

Henri.

Michaelaog Jack.


Dyrevelfærd med på listen

Organisationen Ethical Traveler (se side 44-45)

begyndte i 2014 at tage hensyn til dyrevelfærd,

når de laver listen over verdens mest etiske rejsemål.

Bolivia er ikke med på listen.

Det er ulovligt!Salg af elfenben og næsehorn og smugling af eksoti-

ske dyr som aber og papegøjer er ulovlig handel med

dyr. Mange arter er udryddet eller er ved at blive det.

Cykelturisterne fra ”Dødsruten”Senda Verde samarbejder med Gravity, der arrangerer

cykelture ned ad ”Dødens Vej”, der kaldes verdens

farligste vej. Læs mere på renturisme.dk.

Mennesker i bur

●

33.106 Peter Bejder

& Kaare Øster:

”Global hverdag

– fattige og rige lande”.

Udsigt til U-lande.

Meloni 2011.

33.106 Peter Bejder

& Kaare Øster:

”Mød verden

– livet i fattige lande”.

Udsigt til U-lande.

Meloni 2011.

33.106 Peter Bejder

& Kaare Øster:

”Global lykke

– rigdom i fattige lande”.

Turbine 2012.

33.106 Anne Mette Christensen

og Lene Poulsen Jensen:

“Verden er skæv”.

Gyldendal 2006.

33.25 Peter Bejder

& Kaare Øster:

”Verden handler

– etisk og fair?”

Skolekontakten 2014.

50.1 Mai Rasmussen:

”Bæredygtig handel”.

Gyldendal 2010.

LÆS OG LÆR MERE WEB, FILM OG BØGER


WEB om u-lande2015.dk

3world.dk

etisk-handel.dk

fairtrade.dk

fairtradedanmark.dk

fairtrade-maerket.dk

fsc.dk

globalhverdag.dk

globalis.dk

globallykke.dk

globalplatforms.org/denmark

globaltfokus.dk

handelmedafrika.dk

livetslotteri.dk

mundu.dk

renturisme.dk

toughroad.dk

tropisktrae.dk

udviklingstal.dk

u-landsnyt.dk

ulandskalender.dk

undp.dk

unglobalcompact.org

unwto.org

u-web.dk

verdensbedstenyheder.dk

verdensnyt.dk

whypoverty.net

Se filmene!Scan koden og se film fra

u-lande (Danidas Verdens-

billedlegat).

Et godt dilemmaspilRejs med rundt i verden i

dette spil, der har fokus på

globale rettigheder. Fattig-

dom, arbejdsmiljø, retten til

at organisere sig og børne-

arbejde er nogle af emnerne.

Du kommer med til u-lande

som Bangladesh, Honduras og Zambia.

Klik ind på dilemma.3f.dk og mor dig og bliv klogere!

Bøger

30.11 Mai Rasmussen:

”Globalisering”.

Gyldendal 2010.

32.72 Sanne Nyland Christensen:

”Hvad rager det os?

Om FN’s mål for en bedre verden”.

Gyldendal 2007.

33.106 Peter Bejder

& Kaare Øster:

”Fattige lande

– en del af din verden”.

Udsigt til U-lande.

Meloni 2010.

Arbejd videre med bæredygtig turisme i u-landeBogen har en hjemmeside. Klik her: renturisme.dk

Hjemmesiden har fotos, du frit kan bruge til opgaver m.m.

Der er også mere om turisme i fattige lande og i en globaliseret

verden, og der er aktiviteter, du og dine kammerater kan ar-

bejde videre med. Hjemmesiden giver også ideer til din lærer.

Bliv klogereDanida udgiver hvert år en beretning,

hvor man kan læse om Danmarks ar-

bejde for fattige lande: ”Danmarks

deltagelse i det internationale udvik-

lingssamarbejde”. Her er der fx oplys-

ninger om de lande, Danmark giver

u-landshjælp til. Find Danidas Års-

beretning på um.dk

Danida udgiver også et godt magasin: Udvikling. Det er gratis.

Både i papirudgave og som pdf: udvikling.dk

RENTIS E.DK

55.08 Lars Dahlager & Michael Rothenborg:

”Turen går til de varme lande.

Verdens klima – Hvad sker der?”.

Politikens Forlag 2009.

55.08 Jesper Strudsholm:

”Turen går til en mindre

skæv verden”.

Politikens Forlag 2006.

Stikord

64 BÆREDYGTIG TURISME

Vi rejser og rejser. Over en milliard af klodens syv

milliarder mennesker rejser hvert år. Det gør turisme

til en af verdens største industrier, og den giver ar-

bejde og penge til folk.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi er turister.

Turister forurener og bruger el og vand. Derfor har

verden i de senere årtier set et nyt begreb blive født:

bæredygtig turisme. Som bæredygtig turist tænker

du på miljø, klima og den lokale befolkning.

Flere lande bør satse på bæredygtig turisme, siger

både politikere og eksperter. Det gælder også

verdens fattige lande: u-landene. Her i bogen kan du

læse om bæredygtig turisme i Afrika, Asien, Ocea-

nien og Latinamerika. Og du kan blive klogere på,

om den form for turisme er med til at mindske

fattigdommen.

Til bogen hører en hjemmeside renturisme.dk, hvor

du kan finde flere historier, elevaktiviteter og fotos

til dine opgaver.

Bog og site er til brug i grundskolens 8.-10. klasse i

især geografi og samfundsfag. Materialet er oplagt

at bruge i forbindelse med arbejdet med den inter-

nationale dimension. På renturisme.dk er der udover

fotos, mere materiale og elevaktiviteter også en

lærervejledning.

Pe

ter B

ejd

er, E

rika

Bre

nn

er &

Ka

are

Øste

r Bæ

redyg

tig tu

risme

TU

RB

INR

RENT IS E.DK9 788740 602500

ISBN: 978-87-406-0250-0

Documents

Bæredygtig turisme