Bæredygtig energi

an

no

nc

eti

llæ

gs

ep

te

mb

er

2012

pr

od

uc

er

et

af

par

tne

r p

uB

liS

Hin

g o

g d

iStr

iBu

er

et

me

d B

er

lin

gS

Ke

& Å

rH

uS

Sti

ftS

tid

en

de

te

mA BÆREDYGTIG

ENERGI

Kommune investerer millioner af kroner til gavn for miljøet og de kommunale budgetter S22

ENERGIopTImERING mED posITIvE sIDEGEvINsTER

s06

BÆREDYGTIGhED ER flERE TING

s10

BIoGaspRoDukTIoN I DaNmaRk kuNNE TIDoBlEs

s16

ÆNDREDE køREvaNER GavNER økoNomIEN oG mIljøET

s17

Foto

: Ram

bøl

l

LEDER

BÆREDYGTIGENERGIseptember 2012

PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema.

projektleder:stIAN FAber LArseNpartner publishing, berlingske media,tlf. 25456146, [email protected]

bæredygtig energi er en 24 siders inspira-tionsguide til beslutningstagere i virksom-heder og kommuner. Vi præsenterer her en række muligheder for dem, der ønsker at gøre en forskel for miljøet. med fokus på reducering af Co2 udslip i Danmark kan vi alle være med til at tage ansvar for miljøets udvikling, samt det politiske ønske om et fossilfrit Danmark i 2050.

skribenter:mICHAeL FAHLGreNbjArNe WINtHer

Design & Layout:mArKetsQUAre

Distribueret med:berLINGsKe & ÅrHUs stIFtstIDeNDe

Samarbejde er nøglen til bæredygtig energi

Siden 1976 har der været bred enighed i Folketinget om, at vi skal spare på olien og andre fossile brænd-sler på den mest samfundsøkonomiske måde. Det har været medvirkende til, at udenlandske eksperter anser Danmark som førende i verden indenfor bæredygtig energi.Der drejer sig bl.a. om helhedsorienteret energiplan-lægning, fjernvarmesystemer, varmelagre, kraftvarme, biomasse, store solvarmeanlæg, vindenergi og energi-effektive bygninger. Netop den langsigtede energiplan-lægning i kommunerne har fremmet en bæredygtig udvikling af vores bysamfund indenfor energiområdet. Man arbejder nemlig på helhedsløsninger med de la-veste omkostninger for samfundet, inkl. miljømæssige omkostninger. Det fremmer på samme tid både øko-nomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Samtidig har energipolitikken stimuleret energi- og byggeindustrien til at udvikle produkter, der er blevet førende på verdensmarkedet, eksempelvis fjernvar-merør, vindmøller, energibesparende produkter til byg-ninger og noget så specielt som enzymer.Der er endog udsigt til, at eksporten af energiudstyr vil stige, da flere lande ønsker at følge vores eksem-pel, og da EU’s energilovgivning er inspireret af vores lovgivning gennem 35 år. Kort fortalt siger EU, at alle bysamfund skal energieffektivisere og planlægge byer-nes opvarmning (og køling) ligesom de har gjort i Dan-mark. Formålet er at mindske afhængigheden af fos-sile brændsler på den smarteste måde ved at overføre kraftvarme og vedvarende energi til bygningerne via energisystemet, når det er mere økonomisk fordelagtigt end individuelle løsninger. Kravet er altså ikke, at hver bygning skal være ”selvforsynende” med energi, tvært-imod. Man skal vælge den mest bæredygtige løsning for at fremme konkurrenceevne og velfærd på lang sigt.

Den 22. marts indgik et næsten enigt Folketing en ny energiaftale. ”Vi skal være uafhængig af fossile brænd-sler inden 2050 og inden 2035 for el- og varme” Det er en endnu større udfordring, end den vi havde for 30 år siden. Udfordringen er ikke at nå målet eller at komme først. Det kan nemlig ske på mange fantasi-fulde og dyre måder. Udfordringen er at nå målet for hele samfundet og for de lavest mulige omkostninger på lang sigt, så vi ikke mister velfærd. Flere studier, herunder Klimakommissionens rapport, indikerer, at det nok kan lade sig gøre, hvis vi tæn-ker os om og samarbejder om fælles bedste løsnin-ger. Tager vi hensyn til, at vores energiindustri også stimuleres, får beslutningen måske en positiv effekt på velfærden. Energiaftalen tager kun stilling til de første spæde vir-kemidler, så som stop for gasfyr i ny bebyggelse fra 2013, og der lægges op til analysearbejder der skal finde de bedste regler, metoder og incitamenter.Her er der nok at tage fat på, for vi ser stadig mod-stridende regler og incitamenter. Mange projekter med rigtig god samfundsøkonomi har læge ventet på at blive sat i værk samtidig med, at der gennemføres uøkonomiske projekter med negativ score på alle 3 bæredygtighedsparametre. Det er ofte på grund af manglende information, modstridende lovgivning, og fordi energiplanlægningen flere steder er gået i glem-mebogen.I år har vi for første gang samlet energiansvaret for både forsyningen og bygningerne i samme ministe-rium, og der er bred enighed om, at vi må fremme de mest samfundsøkonomiske helhedsløsninger. Derfor er der håb forude om en bæredygtig udvikling, så vi ef-terlader en økonomisk sund og langtidsholdbar ener-giinfrastruktur til vores efterkommere.

Anders Dyrelund, markedschef i Rambøll Energi

Anders Dyrelund, Civ.ing. Bygning, HD i organi-sation, har arbejdet med energiplanlægning i Rambøll siden 1979, afbrudt af 5 år i Energisty-relsen fra 1981-86. Har primært arbejdet med varmeplanlægning i de større bysamfund og har bl.a. været en af hovedforfatterne til Varmeplan Danmark. Har siden 1990 arbejdet med at eks-portere dansk viden om energi til over 20 lande.

Fakta

Foto: Rambøll

02 ANNoNCETIllæg SEpTEMBER 2012

ANNoNCETIllæg SEpTEMBER 2012 03

RGS90 – her er din jord i trygge hænder

Med 25 modtagefaciliteter jævnt fordelt over hele Danmark er vi alti d tæt på kunderne med professionel hjælp og 20 års erfaring inden for CO2 neutral jordrensning og genanvendelse.

Vi håndterer mere end 3 mio. tons aff ald og forurenet jord om året og vores kunders lyst og vilje ti l at bruge – og genbruge os – har gjort os ti l skandinaviens største miljø-virksomhed.

Derfor er der vægt bag ordene, når vi opfordrer dig og alle andre ti l at gøre som vi:

Tænke globalt og handle lokalt.

På snarligt gensyn ti l genbrug i en virksomhed med nærvær.

RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90 Fax: 32 50 80 80 | [email protected] | www.rgs90.dk

Brandstifter.dk

Tænker globalt – handler lokalt

Brandstifter.dk

Med den utrolige popularitet som solcelleanlæg ople-ver fra både private husejeres og erhvervslivets side, opstår et helt naturligt ønske om at kunne opbevare overskydende elproduktion til tider, hvor solen enten ikke skinner så meget, eller når forbruget overstiger egenproduktionen. Ny teknologi, baseret på en såkaldt ”energicelle”, der både er i stand til at omdanne almin-deligt vand til brint ved hjælp af en elektrolyseproces, som får sin energi fra f.eks. et solcelleanlæg - og se-nere omdanne brinten til elektricitet og varme igen,ved at fungere som enbrændselscelle, ser særdeles lovende ud.

fREmtiDEns Hus – klAR i DAgNår solens stråler i solcellen omdannes til jævnstrøm, der igen gennem inverteren konverteres til 230 eller 400 volt vekselstrøm til direkte anvendelse i hjem og er-hvervsliv, sker det ikke helt sjældent at produktionen – i hvert fald i private boliger – overstiger forbruget (især om sommeren).lader man denne ekstra elkraft fl yde til energicellen, og gennem dennes elektrolyse danne luftarten brint, kan brinten opbevares i en ekstern tank. principielt kan brinten opbevares uendeligt længe, og kan derfor ek-sempelvis anvendes i de mørkere vintermåneder som et supplement til den elkraft solcelleanlægget trods alt også producerer om vinteren.– Tidligere var det ikke muligt for almindelige husstande at ”gemme” ekstra solenergi fra solcelleanlæg. Men med elektrolyseprocessen, hvorved der dannes brint, skabes desuden noget overskudsvarme, som me-get belejligt kan anvendes til opvarmning af fx brugs-vand. Men der ligger en potentiel opgave i at defi nere et sådant anlægs rolle i det fremtidige energisystem, for brinten kan eksempelvis også påfyldes en brint-drevet bil. Desuden vil et sådant anlæg også om vin-teren kunne anvende billig produceret el fra vindmøller til brintproduktion i det samme anlæg. på den måde ville et energicelle koncept fremme målsætningen om en fossilfri fremtid, hvor både sol- og vindenergi spiller sammen,fortællerdirektørTorben Fox Maulefra SolarEle-ments A/S.

EnERgicEllEn lAvER båDE El Og vARmEI perioder med ekstra stor elproduktion fra solcellean-lægget kan man i stedet lede overskudsproduktionen

til den omtalte energicelle, og den herved producerede brint kan opbevares gennem længere tid i en sikker tryktank – hvorved man opnår en langtidsopbevaring af solenergien.– Når energicellen omdanner brint til elektricitet igen, opstår der også noget overskudsvarme. om vinteren kan denne meget passende både anvendes til opvarm-ning af huset, og til produktion af varmt brugsvand. Det vil således være muligt, at lagre nok brint til at omdanne denne til både el og varme. og her menes især også den el man skal bruge til at drive f.eks. varmepumper til at opvarme hus og brugsvand, uddyber Torben Fox Maule.

uDnyttER bEggE tEknOlOgiER OptimAltVed både at anvende genopladelige batterier og brint-/brændselscelleteknologi kan man faktisk kombinere disse, anvende begge optimalt – og endda opnå en vis synergieffekt. Desuden er det muligt fuldstændigt

Gem solenergien

Private husholdninger kan i dag uden problemer,

ved hjælp af nettomåleordningen, lagre eventuel overskudsproduktion

fra vedvarende energikilder, herunder de populære solcelleanlæg,

i elnettet. Men hvad ville der ske, hvis denne økonomisk

interessante ordning ville blive afskaffet?

Af Michael Fahlgren

i en brinttank

at undvære husets opkobling til elnettet, fordi det kan gøres helt selvproducerende – skulle lovens muligheder med nettomåleordningen, som begrænser privates sol-celleanlægs kapacitet til 6 kWp og lagring af el på net-tet, bortfalde.Batteriteknologien er kendetegnet ved at kunne mod-tage og afgive forholdsvis store strømstyrker meget hur-tigt, og ved en høj virkningsgrad, der groft sagt defi ne-res som forskellen mellem modtaget og afgivet energi. Til gengæld egner batteriteknologien sig ikke til at opbe-vare den overskydende solenergi gennem længere tid, da alle batterier har en større eller mindre tendens til at selvafl ade over tid.Brintteknologien er derimod kendetegnet ved opbeva-ring af energi gennem længere perioder, med en meget høj energilagringstæthed, hvilket vil sige, at man kan lagre store mængder energi på forholdsvis begrænset plads, slutter Torben Fox Maule.



SOLARELEMENTS

Boligmesserne arrangeres i samarbejde med:

Danskproducerede solcellepaneler

Pensioneret SAS kaptajn, Stefan G. Rasmussen, har fornøjelse af sit solcelleanlæg året rundt. Se videoen på solarelements.dk

Alle Fronius invertere nu med 20 års fabriksgaranti

Fabriksgaranti

Hvad betyder 20 års garanti på inverten for økonomien?

En inverter har en forventet levetid på 12-15 år og den koster ca. 24.000,-. Tager vi udgangspunkt i, at din inverter skal udskiftes efter 12 år vil den direkte be-sparelse efter skat, være 9.720,- i forhold til et ikke danskproduceret solcelleanlæg, alene fordi du har en 20 års garanti på inverteren.

SolarElements A/SKolding Åpark 26000 Kolding

Mød os på Boligmesserne i:

Hostebro Idrætscenter VEST6.10 - 7.10

København Tap 1 hallerne 20.10 - 21.10

Aalborg Kongres & Kultur Center20.10 - 21.10

Odense Congress Center26.10 - 28.10

DANSKPRODUCEREDE SOLCELLERPANELERLad din elmåler løbe baglæns ...

Tilmeld dig på: www.solarelements.dk/spks

I øjeblikket holder vi temaaftenerom solceller på Sjælland.

• 03. oktober i Ringsted• 08. oktober i Holbæk• 10. oktober i Vig• 24. oktober i Skælskør• 25. oktober i Holbæk

Alle arrangementer afholdes fra kl. 19.00 - 21.30

I samarbejde med:

• solcellanlæg fra kr. 44.900• positiv likviditet fra 1. dag• anlæg tilbagebetalt fra 7,5 år• fastlås din elpris mindst 25 år

Staten betaler nu op til 60% af din investering i et solcelleanlæg gennem de nye afskrivningsregler, som også virker for private.

FAKTA OM ØKONOMIEN

Tilmeld dig allerede i dag til vore arrangementer. Mød bl.a. pensioneret SAS pilot Stefan G. Rasmussen og hør om hans erfaringer med solceller!

H2

H2

H2

H2

2

H2

H2

H2

H2 H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H2

H

4

32

1

Tilmeld dig allerede nu til en af boligmesserne:

www.solarelements.dk/tilmelding

Nettomålerordningen er en fantastisk ordning, som gør det til en særlig god inve-stering at montere solceller - netop nu. I den nærmeste fremtid er der ny teknologi på vej, som kan være med til at sikre en god økonomi - også på den lange bane.

Inden længe vil det være muligt at udbygge dit anlæg, så du selv kan opbevare din overskudsstrøm. Du kan blive helt selvforsynende og måske oven i købet produ-cere og sælge overskuds-strøm.

Med en energicelle omdan-nes almindeligt vand ved hjælp af overskudsstrømmen

fra solcellerne, hvorved der opstår brint. Energien, der opsamles kan gemmes og i en omvendt proces genan-vendes om vinteren. I denne omvendte proces dannes der ud over vandet - varme, som naturligvis indgår i hu-sets opvarmningsbehov.

Der har været forsket i brintteknologi i mange år og teknologien står foran sit brede gennembrud i de kom-mende år. I det helt store perspektiv er mulighederne meget store. Forestil dig, at vi alle samler vores egenproducerede energi fra vedvarende ener-gikilder og enten bruger den

selv eller sender det ud i det fælles elnet.

Energicellen vil kunne bidrage til, at vi i samfundet når vores fast-satte mål om en fossilfri energiforsyning. Men i den nær-meste fremtid vil du altså kunne anvende teknologien til at gøre din egen husstand parat til fremtiden.

Opbevaring af solenergi i fremtiden

Læs mere på vores hjemmeside: www.solarelements.dk/energiceller

1 Solcellepanel2 Energicellen3 Brinttank4 Inverter

I Danmark har vi endnu ikke de store erfaringer eller un-dersøgelser at trække på, hvad angår værdisættelse af ikke-energimæssige fordele (NEB – Non-Energy Bene-fits) i energieffektiviseringsprojekter, men amerikanske erfaringer giver anledning til at antage, at der kan være helt op til en faktor 2,5 at hente rentabilitetsmæssigt. Det kan føre til, at omkring 40 % af erhvervslivets energi-forbrug kan spares gennem energieffektiviseringsprojek-ter med en faktisk tilbagebetalingstid på maksimalt tre år. Det svarer til mere end 10 % af det samlede danske energiforbrug.

OvERRAskEnDE siDEEffEktER vED EnERgiEf-fEktivisERingNår man gennemfører energieffektiviseringsprojekter i erhvervslivet, opleves ganske hyppigt uventede, men særdeles positive, sidegevinster i form af højere produk-tivitet, sundere arbejdsmiljø, bedre indeklima, lavere om-kostninger til vedligeholdelse og længere levetid – i tillæg til de forventede besparelser.Da lokalenergi i et ElFoRSK-projekt gjorde anodise-ringsprocessen hos Sapa profiler mere energieffektiv, lykkedes det samtidig at reducere procestiden til det halve. Tilsvarende fik et ørreddambrug øjnene op for hvordan en energieffektiv beluftning kunne øge produk-tionen med 50 % inden for rammerne af dambrugerens eksisterende miljøgod-kendelse.– Industrien kan spare ca. 40 % af sit energiforbrug med en tilbagebetalingstid på op til 7 år (når sidege-vinsterne ikke medregnes),

og det kan normalt ikke svare sig for virksomhederne. Men hvis vi kan indregne den økonomiske gevinst fra NEB’erne, vil hovedparten af disse projekter blive renta-ble at gennemføre, fortæller direktør Erik gudbjerg, lo-kalenergi i forbindelse med at elselskabet nu vil have sat tal på de ekstra økonomiske fordele, der i mange tilfælde får større betydning for den pågældende virksomhed end selve energibesparelsen.

stORt pOtEntiAlE fOR RåDgivEREI takt med at der afdækkes flere og flere NEB’er, og flere aspekter af samme, og man finder pålidelige metoder til at værdisætte disse, vil fokus på det, som skaber ker-neværdierne, herunder Non-Energy Benefits, skærpes betydeligt.Det vil føre til at bygherrerne i stigende omfang vil efter-spørge en mere helhedsorienteret rådgivning, der også omfatter disse mere ”bløde” værdier – og dermed vil der helt naturligt opstå at stort tværfagligt potentiale for branchens rådgivere.For erhvervslivet er det ofte produktionsforbedringer, som er i fokus. Her ses energibesparelserne som en si-degevinst, hvor rådgivere ofte har netop energibesparel-ser som sit primære mål.

glEm ikkE bOligEnNEB handler ikke kun om erhvervslivets ekstra fordele gennem energieffektivisering. også private boliger opnår en række ”bløde” forbedringer som en direkte følge af gennemførte energieffektiviseringer. Der kan være tale om forbedret livskvalitet, større velbefindende, højere komfort, bedre indendørs klima, mindre træk, ingen kol-de fødder samt generelle miljøforbedringer.

Energioptimering med

• Bedre komfort

• Bedre indeklima

• Sundere miljø

• Mindre støj udefra og fra husets mere støjsvage nye installationer

• At have en fornemmelse af at gøre noget godt for miljøet og reducere eget CO2 udslip

• At kunne fremvise synlige miljø- og energirigtige tiltag

• Fornøjelse med at styre bygnin-gens/boligens energisystem

• At få en smukkere bygning

• Lettere rengøring

• Lettere vedligeholdelse

• Længere afstand mellem nødven-dige vedligeholdelsesindgreb

• Større viden om bygningens ener-gimæssige formåen

• Ingen hovedpine

• Bedre nattesøvn

• Færre sygedage

• Mindre sårbarhed over for stigen-de energipriser

Kilde: ”Non Energy Benefits” ved energibesparelser og energirigtige reno-veringer. Af Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd.

Forventede neb’S

Når energirenoveringens målsætning ligger klar skal bygningernes potentiale afdækkes. Sørg for at analysen, som afdækker bygnin-gens energibesparelsespotentiale kommer hele vejen rundt, og afdækker alle egenska-ber:

• Konstruktive

• Funktionelle

• Bygningselementer

• Energiegenskaber

• Tekniske installationer

• Klima og lysforhold

Kilde: Energimål.dk

Kom hele vejen rundt

Af Michael FahlgrenpoSitive SidegevinSter

Energioptimering fører ganske ofte langt større besparelser med sig, end de helt åbenlyse.


Kom hele vejen rundt


[email protected]

Er din energiøkonomi optimal?Lokalenergis fornemste opgave er at fi nde og realisereforbedringspotentiale inden for energi, miljø og sikkerhed.

I dialog med jer fi nder og realiserer vi rentable forbedringspotentialer.Vi kan varetage opgaven lige fra analyse, rådgivning, indhentning af tilbud, koordinering samt opfølgning på håndværkere og tidsplan til økonomistyringog dokumentation. I kan således koncentrere jer om driften, mens vi tager ansvar for, at de udvalgte projekter bliver realiseret og dokumenteret.

FÅ SIDEGEVINSTERNE MED

Når værdien af sidegevinster indregnes, kan tilbagebetalingstiden forinvesteringer i energioptimering ofte mere end halveres. De hyppigst forekommende sidegevinster er:

• Færre udgifter til vedligehold• Bedre arbejdsmiljø• Mere effektiv produktion• Større kendskab til elmarkedet • Bedre udnyttelse af de individuelle muligheder i elmarkedet• Øget engagement og bevidsthed blandt medarbejdere

Kan du bruge hjælp til at optimere din energiøkonomi?Ring på tlf. 70 22 42 77 og aftal et uforpligtende møde. Scan koden

og læs mere

ARO

S KOM

MU

NIKATO

N

Med certifi ceringssystemet LEED opnås en varedekla-ration, som præcist fastlæg-ger graden af bæredygtighed – og det er der rent faktisk penge i.LEED – Leadership in Energy and Environ-mental Design – er et amerikansk certi� ce-ringssystem, der både bliver anvendt i for-bindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri. LEED kan sammen-lignes med en bygnings varedeklaration, da bæredygtighed i byggeriet bliver et målbart begreb. Med 50.000 LEED-registrerede - heraf 10.000 LEED-certi� cerede bygninger - er LEED verdens mest anvendte certi� ce-ringssystem. Af de 10.000 LEED-certi� cere-de bygninger be� nder de 43 sig i Skandina-vien, heraf de fem i Danmark.– Certi� ceringen begynder med en ansøg-ning hos U.S. Green Building Council, som administrerer systemet. De registrerer byg-geriet efter de på forhånd valgte kategorier – nybyggeri, eksisterende byggeri, renovering m.v. – og klassi� cering (Silver, Gold eller Pla-tinum). Når byggeriet er færdigt, dokumente-rer rådgiverne, at LEED-kriterierne er opfyldt. Dokumentationen gennemgås af en auditor hos U.S. Green Building Council. Er betingel-serne opfyldt, certi� ceres bygningen, og man får tilsendt et diplom og en plakette, som kan sættes op på bygningen, forklarer Elo Alsing, markedschef i Skanska Øresund A/S.De rådgivere, som dokumenterer, at LEED-

kriterierne er opfyldt, er uddannet og eksa-mineret i LEED-systemet, og er desuden ak-krediteret af U.S. Green Building Council.

GLOBALT DÆKKENDE CERTIFICERINGS-SYSTEMStrategien bag LEED er at udvikle et globalt dækkende certi� ceringssystem. Herved mu-liggøres sammenligning af de certi� cerede bygninger, uanset hvor i verden de be� nder sig.– Der � ndes andre certi� ceringssystemer på markedet, som eksempelvis engelske BRE-EAM og tyske DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), men de er differen-tierede i forhold til myndighedskravene i de lande, hvor certi� ceringsordningerne anven-des, uddyber Elo Alsing.

BYGNINGER ER VERDENS STØRSTE CO2-UDLEDERNår man ønsker at arbejde med certi� ceret bæredygtighed i byggeriet, hænger det sam-men med, at 40 % af verdens samlede CO2-udledning kommer fra eksisterende bygnin-ger. LEED-certi� cering handler både om at reducere CO2-udledningen og samtidig ska-be optimale rammer for de mennesker, som skal arbejde og opholde sig i bygningerne.– Derudover handler LEED i høj grad om økonomi, fx er pointgivningen for energifor-brug beregnet efter ASHRAE standarden, som regner i kroner og ører; ikke i kilowattti-mer. LEED-systemet er pointbaseret, og man kan opnå op til 110 point. Minimumsniveauet

for certi� cering er 40 point, og platin-niveau-et nås med minimum 80 point, fastslår Elo Alsing.

FRIT STILLET MED HENSYN TIL FOKUSInden for LEED er man forholdsvis frit stillet med hensyn til hvilke af de omhandlede ka-tegorier man vil fokusere sit ønske om bæ-redygtighed på. Hvor nogle fokuserer på in-novation og design, og eksempelvis placerer solceller på taget, er de anvendte materialer og ressourcer i fokus for andre.– Bygger man på en forurenet grund tæller det højt – naturligvis under forudsætning af at grunden oprenses i henhold til gæl-dende miljølovgivning, i stedet for at opføre sit byggeri på en grøn mark, hvor den gode jord kunne anvendes til meget andet. Loka-lisering, altså at placere bygningen rigtig på grunden, spiller en stor rolle med hensyn til bygningens energiforbrug til opvarmning og køling, og tæller også i LEED-regnskabet, konstaterer Elo Alsing.

EN RIGTIG GOD INVESTERINGBygninger, som opføres eller renoveres i henhold til LEED, er ikke alene godt for mil-jøet og de mennesker, som skal anvende bygningerne. Det er faktisk også godt for økonomien.– Som bygningsejer får man lavere driftsud-gifter, fordi LEED-certi� ceret byggeri bruger 8 - 10 % mindre energi. Desuden ser vi en højere udlejningsprocent i LEED-certi� ceret byggeri, slutter Elo Alsing.

Skanska lejer sig ind på 32. etage i Empire State Build-ing i New York. Her ønsk-ede man at LEED-renovere etagen, hvilket man � k ejers (W&H Properties) tilladelse til. Resultatet blev en reduktion af energiforbruget på 60 %, en reduktion af vandforbruget på 40 % - og man opnåede at genbruge næsten 80 % af bygningsaffaldet. Efterføl-gende har ejeren ønsket at LEED-certi� cere hele Empire State Building, hvilket skete i oktober sidste år. Empire State Building er den højeste LEED-certi� cerede bygning.

Fakta

LEED-certi� ceringen administreres af U.S. Green Building Council (USGBC), som er en non-pro� t medlemsorganisation, der har bæredygtigt byggeri som sin vision. Certi� -ceringen bygger på et pointsystem, hvorfra byggeriet kan opnå Sølv, Guld eller Platin.

Fakta

• Innovation og design

• Materialer og ressourcer

• Placering og byggeplads

• Indendørsmiljø

• Vandforbrug

• Energi og atmosfære

• Regionale point

LEED-SYSTEMET ER OPBYGGET SÅLEDES AT BYGGERIET OP-NÅR ET VIST ANTAL POINT I FØLGENDE KATEGORIER:

LEED-CERTIFICERET BYGGERI/RENOVERING

ER EN GOD FORRETNING

Af Michael Fahlgren

08 ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2012


Læs og bestil rapporten på www.grønbundlinje.dkLæs og bestil rapporten på

Vil du vide mere, så kontakt Skanska på tlf. 44 68 05 65.

Der er sagt og skrevet meget om sammenhængen mellem grønne kontorer, et godt indeklima, tilfredse medarbejdere og øget produktivitet. Hos Skanska er vi gået et skridt videre. Vi har regnet på det. Vi har sat medarbejdertrivsel på formel og beregnet den økonomiske effekt af de faktorer, der påvirker medarbejdernes produktivitet, f.eks. luftkvalitet, temperatur og ventilation. Konklusionen er klar: Grønne kontorer og tilfredse medarbejdere er en god forretning.

Vi har samlet resultaterne i rapporten ”Grønne kontorer, grøn bundlinje”, der kan læses og bestilles på www.grønbundlinje.dk. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvad grønne kontorer betyder for medarbejdertrivslen og økonomien.

Grønne kontorer,grøn bundlinje

– Regeringens nye energipolitiske kursændring er rent brændstof for udviklingen af bæredyg-tige energiformer. Fra satsningen på naturgas-projektet i 1980’erne og 1990’erne, til den bre-de enighed i Folketinget om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050, fremmes bæredygtige energiprojekter. Faktisk forven-ter man, at el- og varmesektoren, som er den nemmeste at håndtere, allerede kan være fri af fossile brændsler i 2035, indleder markedschef i Rambøll, Anders Dyrelund.

gøR DEt smARtEstUdfordringen for ingeniører, kommuner og borgere bliver at opnå Co2-neutralitet på den smarteste og økonomisk mest fordelagtige måde, således at Danmark ikke mister velfærd, og erhvervslivet ikke mister konkurrenceevne.– Arbejdet med energiplanlægning fokuserer på de mest bæredygtige løsninger ud fra sam-fundsøkonomiske betragtninger, miljøomkost-ninger og social ansvarlighed. Kendetegnende for Danmark er at vi er det eneste land i verden, med en energi-og miljøpolitik, som udmøntes i en række samfundsøkonomiske analyser og forudsætninger. I stedet for at udføre en masse decentralt og ukoordineret prognosearbejde, har man fra centralt hold i Finansministeriet og Energistyrelsen fastlagt prognoser for den prismæssige udvikling på brændsler og miljø-omkostninger, forklarer Anders Dyrelund, og tilføjer. - En langsigtet prisforudsætning og en diskonteringsrente er mere en politisk priorite-ring om hvilken vej vi vil, end det er økonomisk videnskab, og ingen økonom kan spå om pri-serne 20-40 år frem i tiden.

vælg løsningER DER biDRAgER til lOkAlsAmfunDEtVed at lægge priser på enhver form for forure-ning – det være sig Co2, NoX, partikeludled-ning, metan med meget mere, eller gå skridtet videre og prissætte andre miljøfaktorer som støj og visuelle effekter, opnås klare retningslinjer til at vurdere de samfundsøkonomiske indvirknin-ger af forskellige forslag til bæredygtige energi-løsninger.

– Dermed får vi både økonomi og miljø med i regnskabet, og har dermed økonomisk og miljømæssig bæredygtighed med i ét tal, som kvantificerer bæredygtigheden. Hvis man som beslutningstager skal bygge nyt firmadomi-cil, eller renovere/udbygge sit private hus, kan man således udvise social ansvarlighed ved at vælge energimæssige løsninger, der har den bedste økonomi for hele samfundet og for lo-kalsamfundet, fastslår Anders Dyrelund.

Husk At kOORDinERE EnERgifORsy-ning Og EnERgiREnOvERingEnergirenovering står højt på dagsordenen mange steder i dansk erhvervsliv, og som of-test er det de umiddelbare økonomiske hensyn, som driver disse projekter. Men ifølge Anders Dyrelund er det vigtigt at man også tænker energiforsyning ind i projekter med energire-novering. Man skal først og fremmest sikre sig, at forsyningen tager hensyn til kommunens langsigtede varmeplanlægning, og man skal finde ud af, hvor det er økonomisk fordelagtigt at sænke varmebehovet og varmeanlæggenes temperatur. på den måde kan man spare inve-steringer både i bygningen og i forsyningen.– Varme- og ventilationsanlæg skal fungere fornuftigt, og alle elforbrugende komponenter og apparater skal tjekkes efter. Den største ge-vinst ligger som regel i at renovere/udskifte de elforbrugende produkter som gamle pumper, belysning og ventilationsanlæg, der kører for meget. Fokuser indsatsen de rigtige steder, så de begrænsede økonomiske ressourcer bruges optimalt, uddyber Anders Dyrelund.

vælg bæREDygtigE kRitERiERI forbindelse med nybyggeri og renovering af ældre byggeri sker det ofte at der fokuseres for ensidigt på specifikke centralt fastsatte nøgle-tal eller kriterier eller certificeringsordninger, der ikke tager højde for bæredygtigheden og spe-cielt samspillet mellem bygninger og forsyning.– Der er stadigvæk behov for mere information og samarbejde på tværs af sektorerne for at sikre at vi bruger de økonomiske midler bedst muligt, konstaterer Anders Dyrelund.

bæredygtighed er Flere ting

Af Michael Fahlgren

Bæredygtighed rummer en række aspekter – herunder økonomisk,

miljømæssig og social. Og ikke mindst er sidstnævnte

vigtig at tage med i overvejelserne.

ANNoNCETIllæg SEpTEMBER 201210


FORRETNINGSMANDFORRETNINGSMANDSUCCESFULD

SE Big Blue er ejet af SE – Danmarks 3. største energiselskab. Med vores dedikerede

klimaagenda sætter vi nye standarder for målbare energieffektiviseringer. Big Blue

Service

Service

Power Business

Power Business

Power BusinessPower Business

big bluebusiness

big bluebusiness

big bluebusiness

big bluebusiness

big bluebusiness

Service

Service

”Aftalen sikrer, at vi rent faktisk gør en forskel for klimaet og ikke blot betaler ekstra for strøm, vi

alligevel havde adgang til.”

Medejer Fie Graugaard, Hanegal

Vindstrøm giver Hanegal muskler

Gør en forskel med additionel vindstrøm fra nye anlæg

SE Big Blue har samlet Danmarks bedste kompetencer inden for klima- og energieffektiviseringer.

Vi tilbyder additionel vindstrøm fra helt nye vindmøller, der opføres ud over, hvad der fra politisk side er ved-

taget. Det sikrer et synligt, særskilt og individuelt aftryk på klimaet – og giver jeres virksomhed nye muskler.

Læs mere om SE Big Blue og Hanegal på sebigblue.dk

Veludbygget infrastruktur på natur-gasnettet og gylle fra 25 millioner grise at gøre godt med.

Danmark har de bedste forudsætninger for at blive selv-forsynende med brændstof til busser og andre tunge køretøjer. Infrastrukturen for naturgasnettet er for længst etableret. Danmark har gas i undergrunden, og vi kan producere biogas – bl.a. fordi vi har gylle fra 25 millioner grise at gøre godt med. Som en ekstra gevinst vil vi kun-ne skåne miljøet, fordi biogas stort set er Co2 neutral.

Bent Erik Hawaleska, ansat hos EoN med ansvar for gas til transportsektoren i Danmark. ”Jeg mener, at Danmark globalt kan opnå en førerpo-sition på gasproduktion til transportsektoren, fordi vi har alle mulighederne”, siger han. Danmark er et lille land med et veludbygget naturgasnet. Derfor kan der sættes tankstationer til gas op over hele landet. I stedet for at gassen fra gyllen forsvinder op i atmosfæren og belaster miljøet, kunne den ledes ned i

naturgasnettet. Naturgas og biogas er begge metangas. Markedet for gas i transportsektoren findes i sær i stor-byerne, hvor også nettet til gas er mest udbygget. ”Den danske succes i vindmølleindustrien, kunne gen-tages inden for biogasproduktion til transport”, siger Bent Erik Hawaleska.

I mange år har der fra dansk side været fokus på elbiler, netop fordi vindenergi har haft stor bevågenhed. Elbiler er velegnet til personbiler og bykørsel – men el løser ikke udfordringerne for den tunge trafik som busser og last-biler. Den eneste teknologi i dag, der kan erstatte benzin og diesel til tung trafik, er gas og biogas. Men biogassen er ikke løsningen på transportmarkedet – den er en del af løsningen, ligesom el er det. gas og el skal bruges der, hvor de gør mest nytte.

Miljøvenlig transport forudsætter lavere afgifterI Sverige er man meget længere fremme med gas og biogas i transportsektoren, selv om landet ikke har de samme forudsætninger på infrastruktur til gas og til pro-duktion af biogas. I dag kører alle busser i Malmø på gas.

I 2015 skal alle bybusser i region Skåne køre på biogas, i 2018 skal alle øvrige busser i Skåne køre på biogas. En stor del af de svenske vognmænd begynder også at køre på gas. Men energiafgifterne på gas er betydeligt mindre i Sverige end i Danmark. Det samme gælder i Tyskland. I Danmark er afgiften på diesel lavere end på gas. Derfor er det vanskeligt at få gassen ind på det danske marked til den tunge trafik.

”Mit forslag er, at man sænker afgiften på gas til samme niveau som i Sverige og Tyskland. Der er ingen grund til at Danmark importerer olie fra Mellemøsten, når vi har egen gas og kan producere biogas”, mener Bent Erik Ha-waleska. Han tilføjer: ”Selvfølgelig skal en nedsættelse af energiafgiften finan-sieres på fornuftig vis - og det tror vi, at transportsektoren selv kan tage ansvar for uden at det går ud over vogn-mændenes konkurrenceevne i forhold til nabolandene. Det er et punkt, der skal diskuteres med transportorgani-sationerne og de forskellige ministerier”, slutter han.

Dansk biogasproduktion samme succes

som vindmøllerneAf Bjarne Winther


SCANENERGI REALISERER FREMTIDIGE ENERGI-BESPARELSER I DAG

Mange taler i dag om energioptimering.

Men faktum er, at det ofte bliver ved

snakken. De fleste optimerings projekter

strander, fordi man tror det kræver

en markant ændret adfærd i virksom-

heden. Men at bruge mindre energi

behøver ikke betyde noget for jeres

hverdag – hvis man gør det klogt. Og

det kan vi hjælpe jer med, så det kan

mærkes direkte på jeres bund linie.

Scanenergi er Danmarks største

energi optimerings virksomhed. Alene i

første kvartal 2012 gennemførte vi 218

energispareprojekter. Men vi tilbyder

også energistyring, energirådgivning,

prissikring af energi og implementering

af energi besparende tiltag i én samlet

løsning. Tilmed kan projekterne være

selv financierede gennem vores Energy

Performance Contracting.

Finsensvej 3 - 7430 Ikast - Tlf. 9992 9000

scanenergi.dk


Læs mere på www.eon.dk

Nye bilister – nye betingelser. Miljøvenlige bilister viser vejen frem mod en fossilfri fremtid. Derfor bør biogas bilister få samme fordele som el-bilister fx eksklusive parkeringspladser samt nedsættelse af registreringsafgift og energiafgift.

Reduktion af drivhusgasser. Ved at køre på biogas udvundet af gylle frem for fossile brændstoffer opnås en reduktion i udslippet af drivhusgasser med 160 %. Ud over minimeringen af miljøskadeligt udslip fra motoren skånes miljøet også for udslip af drivhusgasserne metan og lattergas, som gyllen ellers havde forårsaget under opbevaring og på markerne.

Biogas er vejen frem. E.ON står parat til at hjælpe biogas bilerne ind på det danske marked ved at levere biogassen, så snart lovgivningen på transportområdet gør det muligt. Vi tror nemlig fuldt og fast på, at biogas er vejen frem.

Øjeblikkelige miljøfordele. Biogas minimerer udledningen af CO2, kvælstoffer og sodpartikler. Derfor vil det give en øjeblikkelig miljøfordel i Danmark at benytte biogas til tung bytrafi k i form af lastbiler og busser samt taxakøretøjer.

Biogas i øko-cyklus. Biogas kommer fra naturen og vender tilbage til naturen. Den kuldioxid, der opstår ved forbrænding, genoptages i afgrøder, planter og træer. Afgrøderne spises af dyrene, som siden producerer gyllen, der benyttes til produktion af biogas.

Hvordan man end vender og drejer det, er fossile brændstoffer både dyre og miljø -belastende. Lykkeligvis fi ndes der fl ere alternativer, som er mere klimavenlige.

I Danmark hører vi meget om el-bilen, men i alle landene omkring os kører fl ere og fl ere biler på biogas. Biogas er den gas, man udvinder ved at udføre en forråd-nelses proces i store tanke med husdyrgødning/gylle kombineret med andet organisk stof fx fødevareaffald eller afgrøder.

Biogas er en vedvarende CO2-neutral energikilde, hvis bidrag til drivhuseffekten er minimal. Biogas til transport er en øjeblikkelig gevinst for miljøet. Som brændstof er biogas velegnet til alle slags køretøjer fra lette personbiler til tungere lastvogn og busser. Derfor kan det undre, at der ikke kører biogas biler rundt på vejene i Danmark.

Det vil E.ON gerne gøre noget ved.

Biogas er vejen frem – med øje blikkelig gevinst for miljøet.

Så sent som den 17. august indviede lars løkke Rasmussen og Connie He-degaard Nordens største solcelleanlæg, der står på taget af Topdanmarks ho-vedkontor. Anlægget består af 3.042 solcellepaneler, der fylder over 5.000 kvadratmeter.

Et fORbillEDE fOR REstEn Af vERDEnVed indvielsen lagde formand for global green growth Institute og Venstre-formand lars løkke Rasmussen stor vægt på at erhvervslivet går forrest, hvad angår omstilling til grønne teknologier.– Topdanmark har vist vejen og skabt det gode eksempel, som jeg håber man-ge andre virksomheder vil følge. Det er eksempler som dette, der skal drive den grønne omstilling, for der findes ingen enkle snuptag. Hvis ingen griber bolden, når vi ingen vegne. Derfor er det vigtigt, at en stor virksomhed som Topdanmark går forrest, udtalte laers løkke.For EU-kommissær Connie Hedegaard er det også vigtigt at slå fast, at man sagtens kan tænke miljø uden at belaste økonomien.– Miljø og økonomi skal gå hånd i hånd i det 21. århundrede og derfor er jeg glad for, at Topdanmark fortæller omverdenen om denne investering. Det er vigtigt at have et langsigtet perspektiv og derfor er de gode eksempler så vig-tige. Fra et europæisk perspektiv er der også grund til at lære af Topdanmarks investering i bæredygtig energi. Jeg vil tage jeres eksempel med ud i verden og vise det frem, sagde Connie Hedegaard ved indvielsen.

vil gERnE inspiRERE AnDRE viRksOmHEDERHos Topdanmark er det produktionsdirektør Søren Kempf Holm, som har haft ansvaret for at etablere anlægget. Han forklarer at der ikke alene ligger rene CSR-mæssige overvejelser bag etableringen, men at man også gerne vil virke

som inspiration for andre virksomheder, og at det især har været to overvejelser, som har båret projektet igennem.– Vi har etableret solcelleanlægget fordi der både er øko-nomi i det, og så understøtter projektet vores bestræbelser for at opføre os miljømæssigt korrekt. Med solcelleanlæg-get gør vi noget, som gør en reel forskel, og samtidigt lever det op til vores krav om forrentning, forklarer Søren Kempf Holm.

Rigtig gOD fORREtningSom virksomhed har man naturligvis en forpligtelse til at sørge for at enhver investering forrentes på fornuftig vis. og med Topdanmarks investering i det nye solcelleanlæg må dette siges at være indfriet til fulde.– Vores solcelleanlæg har en garanteret årlig produktion, naturligvis under forudsætning af at solen skinner et vist an-

tal timer. Med den produktion i regnskabet forrentes vores investering med 8 % i intern over 25 år. Det svarer lidt groft sagt til at sætte de 19 millioner kroner, som solcelleanlægget har kostet, ind på en bankkonto til 8 % i rente. og det er vist lidt vanskeligt at opnå andre steder, slutter Søren Kempf Holm.

Investeringerne i solenergi er inde i en vold-som, positiv udvikling, og dansk erhvervsliv er ved at komme rigtig godt med på ”solvognen”.

tager Solen til Sig

• Anlægget består af 3.042 solcellepaneler og dæk-ker et tagareal på over 5.000 kvadratmeter.

• Det producerer årligt 750.000 kWh, hvilket sva-rer til ca. 200 husstandes årsforbrug.

• Det vil reducere Topdanmarks CO2-udledning med ca. 600 tons om året.

• Der er 25 års produktionsgaranti på solcellepane-lerne. Forventet levetid er 40 år.

• Det har taget 5 måneder at installere anlægget. Planlægningsfasen tog 4 måneder.

• Samlet investering: 19,3 millioner kr. Årlige driftsomkostninger: 20.000 kr.

• Nedbringer omkostninger til strøm med ca. 15 %.

• 8 % i intern rente efter 25 år af investeringen.

FaKta om topdanmarKS nye Solcelleanlæg

• Kombiner solcelleanlæg med energibesparende tiltag.

• Overvej kapaciteten på anlægget – undgå overproduk-tion, som ikke betaler sig

• Involver rådgivende ingeniør/byggesagkyndig

• Tænk solcelleanlæg ind i overordnet byggestrategi

• Engagér medarbejdere i projektet og mulighederne

produKtionSdireKtør hoS topdanmarK Søren KempF holm har Følgende gode råd vedrørende etablering aF Solcelleanlæg:

Af Michael Fahlgren

søren kempf Holm

Dansk erhvervsliv

Foto

: Bja

rke

Ørs

ted



DrivhusEffekten • Dr. Neergaardsvej 5a • 2970 Hørsholm

www.drivhuseffekten.dk

PROFESSIONELLE SOLCELLEANLÆG – producer din egen strømDrivhusEffekten aps er stolte over at havde leveret Nordens største solcelleanlæg til Topdanmark. Vi leverer markedets højest ydende anlæg med garanti for den årlige kWh-produktion.

Lad os vise hvad der kan tjenes på din ejendom. Start med at få udarbejdet et uforpligtende tilbud med forslag til placering af solceller m.m. samt med referencer.

Vi leverer og opfører anlæg overalt i Danmark og kan tilbyde både tagrenovering og solcelleanlæg i totalentreprise.

DrivhusEffekten aps anvender egne faglærte danske medarbejdere, special-uddannede til at opføre solcelleanlæg.

Send en mail til [email protected] eller ring 8870 8490

Umiddelbart forekommer det svært at påpege noget negativt ved biogas – uanset om den bru-ges til opvarmning eller transport. Ved anven-delse af biogas reduceres Co2-udledningen. Biogas kommer fra naturen og vender tilbage til naturen. Den kuldioxid, der opstår ved forbræn-ding, genoptages i afgrøder, planter og træer. Afgrøderne spises af dyrene, som siden produ-cerer gyllen, der benyttes til produktion. Så faktisk ligger brug af biogas lige til at gå til – og ikke mindst fordi, at vi i Danmark har masser af råvarer til produktion af biogas. Danmark har en stor og god landbrugsproduktion, især i Jyl-land, med stor husdyrkoncentration og dermed store mængder af gylle. Dertil kommer affalds-produkter fra industrien, slagteriaffald og fiskeri-affald samt affaldsprodukter fra landbruget som halm. og så har vi et veludbygget naturgasnet, som kan anvendes til at sende gassen hen til de forbrugere, der kan anvende den bedst. Til-sammen er der tale om en høj energibiomasse – som vi i Danmark kunne få meget mere grøn energi for, end vi gør i dag, mener Michael Dalby, Manager Biogas, energiselskabet E.oN Danmark A/S. ”Rent råvaremæssigt har vi i Danmark poten-tiale til en tidobling af vores biogasproduktion. Men – det er den økonomiske støtte til produk-tionen, der er afgørende for udnyttelsen af po-tentialet”, siger han. biOgAs nED i nAtuRgAsnEttEt Men her er der dog sket en ændring i positiv ret-ning. Folketinget indgik i foråret et energiforlig, hvor ny støtteordning gør det muligt at sende biogassen ind på det etablerede naturgasnet på samme vilkår, som anden produktion til kraft-varme. ”Det er et ganske udmærket energiforlig. Det er et fremskridt i forhold til de senest 15-20 år, hvor

biogasanlæg mest producerede til små, lokale kraftvarmeværker”, siger Michael Dalby. Han til-føjer, at den nye støtteordning ikke vil realisere potentialet på en tidobling af biogasproduktion. Den er ikke lukrativ nok – men den er et skridt i den rigtige retning for etablering af nye biogas-anlæg. I Danmark har der inden for vedvarende energi længe været fokus på vind, sol og bølger. Men der er tale om en modningsproces. Der vil komme mere fokus på biogas som følge af økonomisk støtte og adgang til naturgasnettet. Michael Dalby fremhæver Sønderjysk Biogas – et selskab stiftet i samarbejde mellem E.oN og Sønderjysk leverandørforening. Sønderjysk Biogas arbejder målrettet på projekteringen af et af verdens største biogasproduktionsanlæg, der vil producere 20 mio. m3 opgraderet biogas baseret på gylle og anden biomasse – så det kan tages i brug i 2015. ”E.oN har den internationale viden og kom-petence – Sønderjysk leverandørforening har den lokale viden og forankring. Det er en god konstellation”, siger han..

gRøn EnERgi - bEDRE miljø Og økO-nOmiSønderjysk leverandørforening er en sam-menslutning af 90 sønderjyske landmænd, der ønsker at producere bæredygtig energi, og samtidig ser biogas som en ekstra indtjenings-mulighed for landbruget ved at levere deres gylle til biogasanlægget. Ideen med sammen-slutningen og opførelsen af biogasanlægget er, at få udnyttet det potentiale, der er i husdyrgød-ningen - få gassen brugt til energi, i stedet for det bare går til vejrs, siger lars Kjeld Jensen, der er økonomikonsulent i landboforeningen og koordinator for leverandørforeningen. ”Formålet er også at få skabt et projekt, der er økonomisk rentabelt og som giver overskud

til investorerne, altså landmændene – samtidig med at vi skaber grøn energi”.landmændene i sammenslutningen mener, at forårets energiforlig har åbnet op for nye mulig-heder. Der er fornuftig økonomi i et biogasan-læg. gyllen bliver afgasset og omsat til metan, der kan bruges til opvarmning og transport. og samtidig bliver næringsstofferne i den afgas-sede gylle bedre tilgængelig. De bliver bedre udnyttet, når gyllen efterfølgende køres ud på markerne. ”Vi skaber grøn energi og bedre gødning – og en god forretning. Så der er potentiale i det”, tilføjer lars Kjeld Jensen.

Kunne tidobleS

• Skal håndtere 600.000 tons biomasse

• Skal producere 20 mio. m3 CH4, hvilket svarer til energi til 15.000 husstande eller 571 bybusser eller 10.000 personbiler

• Anlægget giver ca. 10 nye job på selve anlægget, her til kommer 20-30 afledte job i lokalområdet.

• Vil resultere i en CO2 Reduktion på 51.000 tons

• Vil reducere nitratudvaskning og give mindre lugt ved udbringning

Kilde: Sønderjysk Biogas

FaKta om SønderjySK biogaS anlæg:

Af Bjarne Winther

Råmateriale til produktion af biogas er enorm i Danmark

og samtidig har vi en veludbygget infrastruktur

til at distribuere den producerede gas.

Biogasproduktion i DanmarkANNoNCETIllæg SEpTEMBER 201216

ændrede kørevaner gavner økonomien og miljøet

Spar 20 procent på brændstofforbruget eller spring hver femte tankning over De fleste bilister vil nok synes, at en besparelse på op til 20 procent af brændstofforbruget lyder for godt til at kan være sandt. Men den er god nok. Man skal bare lytte til 10 råd fra Trafikstyrelsen, Center for grøn Transport, der har udviklet et Kør-grønt Kursus, som led i en række initiativer til reduktion af Co2- udledning fra transporten. Fuldmægtig Kathrine Fjendbo Jørgensen er kampagnean-svarlig i Trafikstyrelsen for grøn Transport. ”Erfaringerne viser, at brændstofforbruget kan reduceres betydeligt ved ændrede kørevaner, og her kan de ti grønne køreråd hjælpe bilisten til at køre mere energieffektivt”, siger hun.på Kør-grønt Kursus kører bilisten først uden kørelæreren blander sig. Efter gode råd fra kørelæreren køres den samme rute – og her kan bilisten konstatere en besparelse på op til 20 procent af brændstofforbruget, det vil sige, at bilisten fremover vil kunne springe hver femte tankning over.

minDRE bEnzinfORbRug – støRRE kuRsusAktivitEt Varde Kommune har en strategi for at være en sund og ren by – og en ambition om at nedsætte forbrug af fossile brænd-stoffer med 2 procent om året. Kommunen har leaset en elbil til hjemmeplejen og indgået samarbejde med en cykelproducent om udvikling af en el-

cykel til ældreplejen. og endelig har man Kør-grønt kursus. Kommunen har 250 medarbejdere, der dagligt kører kom-munale biler. De skal alle på Kør-grønt Kursus.Sekretariatschef i Varde Kommune, pia Koch Hauge, har an-svaret for kurserne. ”Medarbejderne har et godt incitament til at køre mere grønt. De besparelser på brændstof, de kan dokumentere, overgår til medarbejdernes kursuskonto. Fra kommunens side er det ikke et spørgsmål om besparelser – men om en renere kommune. Besparelserne kommer medarbejderne til gode”, siger pia Koch Hauge.

For at fastholde gode kørevaner og deraf følgende brænd-stofbesparelser er det vigtigt løbende at følge op på Kør-grønt Kurserne. Trafikstyrelsen tilbyder certificering som grøn Transportkom-mune og grøn Transportvirksomhed, hvor der lægges vægt på en fortløbende indsats. Her sættes indsatsen for redu-cering af brændstof og Co2-udledning i system, bilparken og brændstofforbruget kortlægges og kommunen eller virk-somheden skal lave mål og handleplaner for, hvordan de vil reducere Co2-udledningen med mindst 2 procent årligt.

For flere oplysninger gå ind på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk under grøn Transport.

Af Bjarne Winther


Spring et gear overog se mindre til din tankpasser

Se hvordan du sparer påkørgrønt.dk og hent den

nye smartphone app.

Når ting bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange, bli-ver de ofte på et tidspunkt til kendsgerninger, som ingen længere stiller spørgsmål ved. Sådan er det gået med begrebet grøn energi. Et begreb, som enhver jonglerer rundt med i bedste tro på, at grøn energi er en realitet. Men – det er det ikke. Der � ndes ikke grøn energi. Grøn energi er ikke noget man har – men noget man tilstræber. Sandsynligvis når man aldrig i mål, men ethvert initiativ i retning af grøn energi, er et skridt i den rigtige retning.Claus Abel Nielsen, ansat hos SEAS NVE, med ansvar for salg og rådgivning til kommuner. ”I min verden eksisterer grøn energi ikke som to ord, der kan sættes sammen. Det er et langsigtet mål.”, siger han.I dag er grøn energi et fortærsket begreb, mener Claus Abel Nielsen. Og vil man have dokumentation for, at el ikke er grøn, skal man kigge på generel deklaration 2011, som ener-ginet.dk beregner årligt. Deklarationen viser brændstof-fordeling samt miljøpåvirkninger af el-produktionen, der benyttes i Danmark. I el-deklarationen 2011 fremgår det, at godt 44 procent består af kul og brunkul – resten er naturgas, vind, vand, sol m.m. Det nærmeste man kom-mer grøn energi, er den, man eksempelvis har i vindmøllelaug med lukket kredsløb, hvor ejerne udelukkende bruger deres egen producerede strøm uden om det konventionelle el-net. Så hvad er det vi taler om, når vi taler om grøn energi? Vi taler om at anstrenge os mest muligt, for at nå et meget

ambitiøst mål. Men alene det, at vi gør hvad vi kan for at nå målet, som f.eks. investeringer i vedvarende energi, er i sig selv skridt på i rigtig retning.

FORBRUGERNES INVESTERINGER I GRØN EL Siden el-markedet blev sat fri for nogle år siden, har det været uoverskueligt for forbrugerne at � nde ud af, hvor man bedst investerer sine penge, hvis man vil sikre, at pengene går til nye vedvarende energikilder.Interessen for grønne el-produkter har gennem de se-nere år været stigende. En række energiselskaber har forsøgt at imødekomme efterspørgslen ved at knytte VE-certi� kater til deres produkter, som de sælger som ”grøn strøm”. Men – der � ndes som nævnt ikke grøn el. Og som forbruger har man ingen garanti for, at den merpris, man betaler i strøm til selskabet, anvendes til udvikling af vedvarende energi. Den sikkerhed kan man til gengæld opnå, hvis man kø-ber et produkt, hvor merprisen investeres i en fond, hvor pengene er øremærket til udvikling af vedvarende ener-giløsninger. Dermed er der skabt garanti for, at forbruger-nes penge ikke kan anvendes til andre formål. ”Der er ikke forskel på strøm. Det, der er hensigten med at betale til en fond, er, at komme hurtigere hen til målet og blive grøn, fossil fri” siger Claus Abel Nielsen. Han tilføjer: ”Fondsindbetalingerne er tilskud til bæredygtig energi-udvikling, det er det mest ærlige, man kan sige om det”.

FONDSPENGE FREMMER NY VEDVARENDE ENERGIDer � ndes ikke el-produkter, der kan kategoriseres som ”grøn strøm”. Det slog et enigt udvalg bestående af energiselskaber, ngo’er og Staten fast i en deklaration fra december 2009. Med i udvalget sad Danmarks Na-turfredningsforening, hvor Christian Poll er miljøpolitisk medarbejder. ”Grøn el kan man ikke købe. Vi har a� ivet begrebet i en udarbejdelse af el-branchens branchedeklaration. Strømmen i sig selv er ikke grøn. Men med sine penge kan man som forbruger fremme en vedvarende energi-udbygning”.Derfor skal man vælge en el-leverandør, som giver for-brugerne en garanti for, at deres penge går til ny vedva-rende energi. Forbrugernes penge låses i fonden, hvilket giver en garanti for, at pengene rent faktisk går til opfø-relsen af mere vedvarende energi. ”Det er efter vores opfattelse det mest grønne, man kan opnå med sit el-forbrug. Ideen med en fond er, at den er gennemsigtig og har et formål”, siger Christian Poll.

GRØN ENERGI FINDES IKKE – DET ER NOGET MAN TILSTRÆBER…

El kan være stribet eller fl erfarvet – men aldrig grøn.

Men investeringer i vedvarende energi er skridt i retning af grøn el

– selv om grøn el ikke fi ndes.

Af Bjarne Winther

ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 201218


• Et klimavenligt elforbrug For hver kWh, I bruger, investerer Klimafonden i ny vedvarende energi i forholdet 1:1.

• En stærk og værdifuld miljøprofil I får et komplet markedsføringskit, der gør det nemt at styrke virksomhedens miljøprofil.

• Mulighed for skattefradrag Jeres virksomhed har mulighed for at trække ekstrabidraget fra i skat efter reglerne om driftsomkostninger.

Vil du vide mere? Så ring til vores team for erhvervssalg på 70 29 29 29 eller klik ind på www.seas-nve.dk/geerhverv

GlobalEnergi Fordi en stærk miljøprofil giver flere kunder

Med GlobalEnergi bliver jeres elforbrug klimavenligt samtidig med, at I nemt og effektivt styrker virksomhedens miljøprofil

Klimafonden anbefales af:

Danmarks største andelsejede energi- og fiberselskabI næsten 100 år har SEAS-NVE leveret el til Sjælland og Lolland Falster – i dag har vi mere end 375.000 andelshavere. Alle kunder, der er tilsluttet vores el-net, er andelshavere og ejer en lille del af SEAS-NVE. Hver dag arbejder vores 700 ansatte på vores hovedsæde i Svinninge og i Haslev på at sikre vores kunder landets bedste rådgivning og energi- og bredbåndsprodukter.

Verdo | Tel. 8911 4811 | [email protected] | www.verdo.dk

GØR EN GOD INVESTERING med et solcelleanlæg fra Verdo. Bliv uafhængig af de stigende elpriser, og producér din egen strøm – til gavn for din pri-vatøkonomi og for miljøet. I Verdo har vi ekspertisen og den rette viden om grønne energiløsninger, og vi varetager hele processen for dig. Du får rådgivning, installation, service og garanti samlet under ét tag.

KONTAKT OS for et uforpligtende tilbud på et solcelleanlæg tilpasset dine individuelle forhold via www.verdo.dk/solceller

SOLCELLERkræver fagfolkVerdo er specialister inden for solceller og andre grønne

energiløsninger, og vi er din garant for et langtidshold-

bart, højtydende produkt med plus på bundlinjen.

Ville du lade frisøren ordne dine el-installationer?

FOR OPLYSNING om nærmeste Verdo-afdeling

kontakt 8911 4811

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen blev 69 procent af det samlede danske affald genanvendt i 2008 (seneste tal), 23 procent blev forbrændt – og de resterende 7 procent gik til depone-ring. Ud af en samlet mængde på 15,6 millio-ner tons udgør potentialet for genanvendelse altså noget, der ligner 3,6 millioner tons – alt andet lige.

næstEn kOnstAnt stigEnDE Af-fAlDsmængDEI Danmark er vi gennem de seneste årtier ble-vet langt mere opmærksomme på, at vores forbrug skaber affald. på trods af at mange gerne vil gøre en reel indsats for at forbedre miljøet, har mængderne af affald næsten været konstant stigende gennem mange år. Det er derfor nødvendigt at vi satser på en strategi, som udnytter de naturgivne ressour-cer i affaldet bedre. For når først affaldet er forbrændt, er ressourcen væk for altid – og der er genereret yderligere Co2. Allerede nu kan vi identificere ressourcer, der vil være forbrugt når vores børnebørn bliver voksne – med mindre der skrides til handling nu.

fORbRænDing ER ikkE HElE svAREtHvorvidt energiudnyttelse gennem affalds-forbrænding er bæredygtig er et åbent spørgsmål. på mange måder er afbrænding af affald en indskrænket måde at håndtere affaldet, på grund af det relativt høje fossile indhold. Fossilt indhold, der i sagens natur ikke fornyes indenfor en overskuelig fremtid, hvis nogensinde.omvendt kan vi ikke undgå at forbrænde et vist restprodukt, uden at risikere sundheds-mæssige problemer i form af smittefare og sygdom.– Vi fokuserer nu i stigende omfang på at få materialeressourcer ud af affaldet, hvor man tidligere har koncentreret sig om at få energi ud af det. Hvis vi får kildesorterede materia-ler fra de enkelte husstande kan vi øge gen-anvendelsen af de tørre fraktioner markant. Desuden ser vi på behandling af organisk affald, hvor der ligger et stort uudnyttet ener-gimæssigt potentiale, fortæller vicedirektør i Vestforbrænding Birger Johansson.

stORt pOtEntiAlE i nyttiggøRElsENyttiggørelse dækker over en række måder at genanvende ressourcerne. En cykel, som ungerne er vokset fra, kan forsynes med nye dæk og gøre andre børn glade. Er cykelstel-let knækket kan metallerne indgå i produktion af nye produkter. og er der tale om ”vådt” – organisk – affald er bioforgasning en umiddelbar nyttiggørelse, der meget vel kan blive fremtidens udnyttelse af organisk affald.I gennemsnit kan mere end 97 % af affaldet genanvendes eller nyttiggøres, og tages der udgangspunkt i Miljøstyrelsens tal fra 2008 svarer det til at vi kan spare miljøet for belast-ningen fra 3,6 millioner tons affald. Skøns-mæssigt svarende til 750.000 tons Co2 – svarende til Co2-belastningen fra en dansk provinsby af gennemsnitlig størrelse.– Hvis man segmenterer det affald, der af-hentes som dagrenovation fra husstandene, og behandler hvert segment optimalt, er der et enormt potentiale for øget genanvendelse inden for plast, papir, metal og glas. I dag genbruges op til 17 % af alt affald, men ud fra vores undersøgelser, anslår vi potentialet for genbrug til at være op imod 50 %, fastslår Birger Johansson.

fREmtiDEn HEDDER livscyklusAnA-lysER Og intElligEnt DEsignIfølge Vestforbrændings vicedirektør bliver det nødvendigt at gennemføre livscyklusana-lyser for affaldets forskellige fraktioner, for derigennem at fastslå, hvilke fraktioner, der skal satses på med henblik på materialegen-anvendelse - og hvilke fraktioner, det miljø-mæssigt og økonomisk bedst kan betale sig at hente energi ud af ved forbrænding.– At affaldsmængderne øges er ikke i sig selv bekymrende, hvis de produkter og materialer vi har med at gøre, er designet og konstrue-ret på en begavet måde, så de nemt kan ad-skilles og genbruges til nye produkter, slutter Birger Johansson

– en nødvendig

Af Michael Fahlgren

• Samlet affaldsmængde: 15,6 mio. tons

• Heraf udgjorde husholdninger-nes andel: 3,7 mio. tons - eller godt 1.400 kg pr. indbygger

• Dagrenovationen udgjorde: 1,7 mio. tons

iFølge tal (2008) Fra miljøStyr-elSen Fordeler aFFaldet i danmarK Sig SåledeS:

• Service: 2,2 mio. tons

• Industri: 1,6 mio. tons

• Byggeri og anlæg: 6 mio. tons

• Renseanlæg og slagger: 2 mio. tons

den øvrige aFFaldSmængde Stammer Fra private og oFFentlige virK-Somheder:

• Husholdningsaffald: 41 % - heraf dagrenovation dog kun 12 %

• Industrien: 60 %

• Byggeri og anlæg: 95 %

Omkring 10 % af affaldet ekspor-teres, mens importen af affald til Danmark svarer til omkring 2 % af den samlede affaldsmængde.

genanvendelSe aF aFFald:

birger johansson, vicedirektør vestforbrændingen

Genanvendelse af ressourcer

Vi forbrænder i dag en meget stor del af vores affald,

og det er faktisk en rigtig skidt idé.

vej Frem


Annoncetillæg september 2012 21

En SolarVenti energifanger sender varme fra både sol og vind ned i dit jordvarmeanlæg, hvorved temperaturen øges væsentligt, og varmepumpens effektfaktor stiger. Her installeret som hegn. Kan også monteres på tag. Spar mindst 50 % af jordslangerne ved nyt jordvarmeanlæg, kombineret med en energifanger.

Jordvarme kan da laves på langt mindre areal end hidtil nød- vendigt.

Velegnet for selvbyg.

SolarVenti ®

SolarVenti luftsolfangere er suveræne til affugtning og venti-lation i sommer- og fritidshuse, kolo- nihavehuse, kældre, garager, helårs-boliger, værksteder - alle tænkelige steder, hvor du ønsker et bedre og sundere indeklima. Fås i 6 standardmodeller i 3 farver. Økonomien er langt bedre end f.eks. i solceller, da der ofte er en skattefri forrentning på over 30 % med en ægte luftsolfanger. Komforten kommer så ganske gratis oveni. Lun luft affugter meget bedre end kold luft og giver ikke trækgener.

SENSOMMERTILBUD:

Restlagersalg: (gammel model)

SV2 fra 2.300,- (normalpris 3.300,-) SV3 fra 2.640,- (normalpris 3.700,-)

SV5 hvid, 70 x 70 cm, til ca. 30 m2 hus, kanonpris så længe lager haves: 2.990,-

SV14 med små skønheds-fejl med 1.000 kr rabat = 6.250,- så længe lager haves.

24 Watt solcelletilbud - ideel til bat-teri-opladning: 390,-

Solcelledrevet ventilation til udestuer m.v. Over 100 m3 luftskifte/time: Tilbud 980,- (normalpris 1.250 kr)

Priserne tillægges fragt.

Flere tilbud på vore hjemmesider.

SolarVenti ® 8881 Thorsø, tlf. 86 966700 [email protected] www.solarventi.dk

luftsolfangere & energifanger

Der er solgt mere end 50.000 SolarVenti anlæg i over 35 lande

Halsnæs Kommune har førertrøjen på i den kommunale verden, når det gælder energibe-sparelser og reducering af Co2-udledning. Kommunen har sat 90 mio. kroner af til ener-giforbedrende foranstaltninger og omlægning til vedvarende energi. En investering, der skal skære en tredjedel af energiforbruget i 120 kom-munale bygninger. Nu lyder 90 mio. kroner umiddelbart som et voldsomt indhug i et kommunalt budget. Men det er det ikke, hvis investeringen vurderes i et langsigtet perspektiv. For pengene kommer hjem igen – og mere til. Kommunen har indgået en ESCo-aftale med teknikentreprenøren YIT. ESCo står for Energy Service Compagny, og modellen indebærer, at besparelserne i energi-forbruget fi nansierer omkostningen ved de for-bedringer, som foretages. Energiforbedringerne i Halsnæs Kommune vil være betalt om 15 år - og herefter vil der være overskud på kommunens driftsøkonomi.

bEspARElsER vED tiltAgprojektet blev skudt i gang i 2009 på baggrund af en såkaldt klimaaftale, som Halsnæs Kom-mune havde indgået med Danmarks Naturfred-ningsforening, hvor kommunen som virksomhed har forpligtet sig til at nedbringe Co2-udslippet med to procent hvert år frem til 2025. på den baggrund blev samarbejdet med YIT indledt.Aftalen mellem Halsnæs Kommune og YIT er Danmarks hidtil største ESCo-aftale. For ikke alene er der tale om energibesparende tiltag på den 130.000 kvadratmeter store bygningsmasse - men også etablering af større vedvarende ener-gianlæg, jordvarme, solvarme og vindenergi, der skal forsyne skole, svømme- og sportshal.

Arbejdet omfatter i alt 120 kommunale bygnin-ger - skoler, institutioner og administrationsejen-domme – med udskiftning af ventilationsanlæg med lavere energiforbrug, udskiftning af vinduer, efterisolering af lofter og vægge etc. YIT er totalentreprenør på projektet, og har i samarbejde med det rådgivende ingeniørfi rma oBH-gruppen stået for implementering af de over 1000 forskellige tiltag, der skal sikre en ef-fektiv og energirigtig drift af bygningernes tek-niske installationer. Arbejdet vil resultere i ambi-tiøse energibesparesler på godt 30 procent på varmeforbruget og godt 28 procent på el-forbru-get. De opnåede energibesparelser anvendes som nævnt til fi nansiering af investeringsomkostnin-gerne. Co2-udledningen reduceres og samtidig sker der en opgradering af bygningsmassen på grund af indsatsen.Jens Jørgensen, ESCo-projektleder for Hals-næs Kommune: ”projektet er et resultat af Halsnæs Kommunes ambitiøse mål på klima- og energiområdet. Vi synes det er et godt værktøj. Vi opnår besparel-ser ved tiltag. Vi lægger stor vægt på at kommu-nikere projektet ud til borgerne, så de kan blive inspireret til at spare på energi en og skåne mil-jøet”, siger han. Ambitiøst pROjEkt ESCo-projektet i Halsnæs Kommune er noget ”særligt” – og det er det fordi, kommunen ikke alene har haft en målsætning om besparelser og nedbringelse af Co2- udledningen, men også har erkendt, at uanset hvor store besparelser der vil blive på energibesparende tiltag, så skal der fremover bruges energi. Derfor blev det besluttet

at etablere vedvarende energianlæg, jord, sol og vind, som en del af den samlede indsats.Henrik Zederkof, afdelingschef hos YIT: ”Halsnæs Kommune er den første kommune i Danmark, der har defi neret det mål i deres ESCo-projekt”, siger han.projektet skal give besparelser, der svarer til 6 mio. kroner om året over de næste 15 år. Så vil investeringen på de 90 mio. kroner være hjem-me. Kommunen har et måltal for energiforbruget i hver enkel bygning eller institution. og hvis der opnås større besparelser end forventet – så de-les overskuddet mellem kommunen og YIT. Henrik Zederkof: ”Hvis der over de næste 15 år sker en årlig besparelse på f.eks. 6,3 mio. kroner – altså 300.000 kroner mere end forventet - så vil der være 300.000 kroner til deling mellem YIT, kom-munen og den bygning eller institution, der har formået at spare mere end forventet”.lige nu er 15 af landets 98 kommuner på vej el-ler i gang med et ESCo-projekt. Derudover har 20 kommuner det på deres politiske tegnebræt. om 4-5-6 år vil yderlig 20-30 være undervejs el-ler have gennemført et ESCo-projekt, vurderer Henrik Zederkof. projektet har givet genklang i omverdenen. Halsnæs Kommune har netop haft besøg af 10 personer fra Vietnams National Forsamling, der vil høre om kommunens energispareindsats, og den 4. oktober kommer en delegation af 17 borgmestre fra Japan, der også er interesseret i at høre om Halsnæs Kommunes indsats på energi- og miljøområdet.

energibesparelser FinanSierer

energiforbedrende foranstaltninger

Af Bjarne Winther

Kommune investerer millioner af kroner i energibesparende løsninger

og vedvarende energi til gavn for miljøet og de kommunale budgetter.

For investeringen kommer hjem igen – og mere til…



ESCO– giver dig bæredygtige besparelser

Det er vores mission at opbygge og vedligeholde gode miljøer for mennesker at leve i.

Med ESCO får du et partnerskab og en finansieringsmetode til energirenovering af dine bygninger. De gennemgribende energiforbedringer inden for el, ventilation, vvs, sikring og bygningsautomation finansieres af de store energibesparelser, du opnår.

Med partnerskabet er du sikret optimeret indeklima, økonomiske besparelser og miljømæssige fordele.

Vi kalder det ESCO… så får du et godt miljø at leve i.

YIT A/STlf. 7623 [email protected] · yit.dk


SMART ENERGI MED FREMTID IEt bæredygtigt energisystem kræver langsigtet planlægning, der fremmer både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Det betyder bl.a. brug af kollektiv kraftvarme og vedvarende energi, når det er billigere end individuelle løsninger. Rambøll rådgiver om helhedsløsninger, der er fordelagtige for både samfund og slutbruger. Netop sådan en løsning er solvarmeanlægget i Marstal på Ærø, hvor varmeprisen er mange gange lavere end prisen på varmen fra et individuelt anlæg til et enfamilieshus.

WWW.RAMBOLL.COM/RE

Documents

Bæredygtig energi