Energirenovering Den almene boligsektor i 2050

Energirenovering

Den almene boligsektor i 2050

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

Lejerbo’s afdeling i Kolding – 22.11.2012 Det Økologiske Råd

Energipolitisk skift frem mod 2050

Det Økologiske Råd Lejerbo’s afdeling i Kolding – 22.11.2012

Et skift i det danske energisystem

• Vi får 50 % el fra vindkraft i 2020

• 2035 skal el og varme produceres 100 % fra VE

• 2050 skal al energi i Danmark komme fra VE

• Det stiller krav om fjernelse af dagens energispild = energirenoveringer

• Det stiller krav om fleksibilitet, så forbruget kan ske, når der er rigelig el og varme med opbygning af lager til brug, når der er knaphed

• Det stiller krav om at mindske behovet for maksimalt energibehov

• Og så stiller det naturligvis krav om mere VE produktion


Fleksibilitet og Smart Grid


Behov for udjævning af ”kogespids”

Kapacitets

problemer i el-nettet

Svingende produktion fra vind

Optimering af fjernvarme efter maks. effekt

Lejerbo’s afdeling i Kolding – 22.11.2012

Nye betalingsformer for el og varme

• Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer

• Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for

• Der vil komme prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt – og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen eller når vinden ikke blæser

• Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet

• Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed


Den almene boligsektor


Den almene sektor

• Mange beboere, som ikke har ret mange penge

• Mange beboere, som ikke har det store overskud eller overblik

• En del beboere, som støttes af det offentlige

• En skæv beboerfordeling med socialt stærke og socialt svage afdelinger

• Beboerdemokratiet giver både muligheder og begrænsninger

• Mange etageboliger i svingende kvalitet

• Særlige finansieringsmuligheder

• Ansat personale klarer driften


Situationen

• Mange ikke-bevaringsværdige bygninger – med renoveringsbehov

• Energiforbedringer er absolut mulige – også bedre end krav i BR10

• Meget ofte tilsluttet fjernvarme

• Svært at opsætte solceller pga. reglerne i nettomålerordning – og også med de nye regler

• Kan ikke få del i bolig.job-ordning – som afskaffes

• Bygningsrenoveringspuljen er fjernet i finansloven

• Fremskudte penge i Landsbyggefonden


Landsbyggefondens muligheder

• I årene fra 2011 til 2016 er der afsat 25,1 mia. kr. på Landsbyggefondens ramme til renovering og investeringsforløb:

• 2011: 10,7 mia. kr. 2012: 6,8 mia. kr. 2013: 1,9 mia. kr. 2014: 1,9 mia. kr. 2015: 1,9 mia. kr. 2016: 1,9 mia. kr.


Egen trækningsret

• Landsbyggefonden yder bl.a. støtte via egen trækningsret

• Egen trækningsret er et økonomisk tilskud, som Landsbyggefonden kan yde til delvis finansiering af et projekt

• Her har de enkelte boligorganisationer fortrinsret til at få tilskud fra fonden, som svarer til 60 procent af de penge, organisationen har betalt ind som A og G-indskud

• Som egen trækningsret gives tilskud til blandt andet opførelse, om- og tilbygning, modernisering, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder og miljø- og energiforbedringer

• Egen trækningsret kan ikke bruges til vedligeholdelse


Løsningsmuligheder


Fremtidens almene boliger

• Almene boliger skal ikke nødvendigvis være hverken CO2 neutrale eller energiproducerende, som ofte anført

• Almene boliger skal udgøre en mere aktiv del i et samlet energisystem

• Det betyder, at nye og eksisterende almene boliger skal:

o Have et lavt energibehov

o Have lavt behov for varme på den kolde dag

o Kunne bruge fjernvarme med lav temperatur

o Undgå behov for køling

o Producere en rimelig mængde energi

o Være så brugsfleksible for både el og varme som muligt


Energibesparelser i etageboliger


Efterisolering


• Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet

• Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima – og mere dagslys m.v.

• Energirenovering betaler sig bedst, når der alligevel skal gøres noget

• Der skal isoleres optimalt, når man er i gang – der går mindst 20 år før næste gang er relevant – og det er dyrere at gøre det af to omgange

• Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele

• Energisparedirektivet stiller krav om plan for dybe renoveringer


Udvendig isolering er at foretrække


Ventilation

• En effektiv isoleringsevne kræver tætte bygninger

• Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard

• Fælles mekanisk udsugning er på vej væk

• Individuelle anlæg til hver lejlighed er nok fremtiden – også til renovering

• Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal oprettes – det skal være simpelt og robust


Det varme vand

• Der er store tab ved cirkulation af det varme vand

• Målere på varmt vand reducerer forbruget

• Udskiftning til moderne vandrør reducerer varmetab

• Kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab

• En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig

• Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed

• Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme

• Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand


Vinduer og solafskærmning

• Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand – løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning

• Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via fjernvarme eller jordvarme – løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen

• Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduktion klarer næsten resten – problemet er at styre tilførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem til at reagere hurtigt på ”sol on-off”


Fleksibilitet

• Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere de fremtidige energiomkostninger – og gøre energisystemet billigere

• Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling – f.eks. med faseskiftende materialer

• Styring med ”dims” i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling i forbrugsspids – og på sigt til at levere en smule overkøling til at tære på

• Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så er et moderat højere energiforbrug OK

• Bedre afkøling af fjernvarmevandet og evt. eget fjernvarmelager kan med tiden blive rentabelt


Fjernvarmens rolle

• Langt de fleste almene boliger opvarmes i dag med fjernvarme

• Fjernvarmen har en rolle også i 2050

• Fjernvarme skaber fleksibilitet i fremtidens energisystem

• Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig el på en god og økonomisk måde

• Men fjernvarmetemperaturerne bliver nok lavere – hvilket kræver efterisolering eller mere effektive radiatorflader

• Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr. kWh om vinteren end om sommeren


Jordvarme og VE-produktion


• Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret – det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden

• VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de måske betale sig i det lange løb

• Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter (her: udlejeparameter) og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt


Særligt om solceller

• ”Energibesparelser” i form af solceller med nettomålerordning er en kort tid endnu meget rentable for private boliger og offentlige bygninger, som sparer el-prisen på 215 øre/kWh

• Nettomålerordningen var ikke designet for almene etageboliger

• Den nye aftale med samtidighed i timen og feed in på 145 øre i 10 år, hvis installeret i 2013 giver nye betingelser

• Krav for at sikre samtidighed – omlægning fra private målere til bimålere, så beboernes private forbrug kan regnes med i samtidigheden

• Og husk, at solceller ikke forbedrer indeklimaet og bokvaliteten


Bygningsrenoveringsstrategien

• Energiforliget omfattede udarbejdelse af en strategi for renovering af eksisterende bygninger

• Der er nedsat 6 arbejdsgrupper: Parcelhuse, etageboliger, erhverv og offentlige bygninger – samt innovation og finansiering

• 2. møde har været holdt

• Arbejdsgrupperne leverer initiativforslag til et katalog, som efterfølgende skal politisk besluttes

• Fremlægges i 2013

• Men svært at se, hvordan der skal komme uventede nye forslag


Muligheder for motivation


Det grønne regnskab

• Et grønt regnskab kan være stærkt motiverende for afdelingsbestyrelsen

• Sammenligninger med naboejendomme virker

• Hurtige og lette besparelser kan hentes – også på adfærden

• Kan bruges aktivt af administrationen som argument for beboere

• Kan dække både el-, varme- og vandforbrug


Energi og klima er ikke nok

• Kun få beboere ”tænder” på energibesparelser

• At spare penge er vigtigt – men ikke for alle

• Der er behov for at kæde ønskede forbedringer på komfort, indeklima og sundhed sammen med energibesparelser

• En flottere arkitektur kan opnås med udvendig efterisolering

• Bedre forhold for cykler kan reducere bilanvendelsen

• Inddækning af altaner giver varmebesparelser, men også mindre dagslys, og at lavere fremløbstemperatur på varmen kræver mere effektive radiatorer

• Giv beboerne mulighed for at deltage – f.eks. omkring beplantning


Et bedre indeklima som incitament

• At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser

• At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer

• At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg – som også reducerer støj og andre gener fra gamle fælles ventilationsanlæg

• At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer

• At have et bedre indeklima og komfort tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.


Økonomien

• Der er altid et element af usikkerhed i forhold til spareeffekten

• Indetemperatur sættes ofte højere efter energirenovering

• Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages

• Prisen for både varme og el vil komme til at svinge mere – dyrt, når der er lidt – og billigere, når der er meget

• Prisen for el og varme kan komme til at afhænge af behovet for effekt

• Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet

• Et bedre indeklima og større komfort har også en værdi – det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale


Energirenovering - Almene boliger

Tak for opmærksomheden

Oplægget kan hentes på www.ecocouncil.dk

[email protected]


mailto:[email protected]

Documents

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050