Energirenovering i private boliger Pernille... · Markedsanalyse Energirenovering i private boliger Markedsføringsøkonom-uddannelsen Erhvervsakademi SydVest, Søndeborg, MAK 2 2010

Markedsanalyse Energirenovering i private boliger

Markedsføringsøkonom-uddannelsen

Erhvervsakademi SydVest, Søndeborg, MAK 2 2010

Opgaven er skrevet af: Pernille Jespersen Beck

Antal ord: 11.379

Vejleder: Nils Pontoppidan

Afleveres: 31. maj 2012

Pernille J. Beck EASV, MAK 2 Hovedprojekt 2012

1

Forord Jeg har på fjerde og sidste semester på Markedsføringsøkonom-uddannelsen været i praktik

hos Sønderborgs ProjectZero. Praktikperioden havde en varighed af lidt over 3 måneder, hvor

jeg fik et godt indblik i projektet og dets mål. Jeg beskæftigede mig primært med ZERObolig,

som er den del af projektet, der har fokus på områdets boligejere med det mål, at få så mange

som muligt til at energirenovere.

Praktikopholdet og de opgaver jeg fik stillet, var en meget lærerig proces. Det var spændende

at prøve, at føre den teori vi har lært videre til praksis.

Hele holdet bag ProjectZero har været utrolig imødekommende og inspirerende at arbejde

sammen med. Det er imponerende at så få mennesker kan få hele projektet til at køre, med nye

tiltag og mange bolde i luften.

Processen med at lave en hovedopgave ud fra ZERObolig har været lang og krævende, men jeg

er blevet godt tilfreds med resultatet. ZERObolig er ikke en virksomhed som de andre vi har

lavet cases ud fra i undervisningen. Derfor har det været udfordrende at få projektet passet ned

i de teorier og modeller vi er blevet undervist i, i de første tre semestre.

En stor tak til ProjectZero og EUC SYD for et godt samarbejde.

Projektet er udarbejdet af: Pernille Jespersen Beck


2

Indhold Forord ........................................................................................................................................................... 1

1. Projektdefinition ................................................................................................................................... 4

1.1. Baggrund ...................................................................................................................................... 4

1.2. Problemformulering ..................................................................................................................... 4

1.3. Struktur og metode ...................................................................................................................... 5

1.4. Afgrænsninger og kildekritik ........................................................................................................ 7

1.5. Definitioner .................................................................................................................................. 7

2. ZERObolig’s interne situation ............................................................................................................... 9

2.1. Virksomhedsbeskrivelse ............................................................................................................... 9

2.1.1. Mission og vision ................................................................................................................ 10

2.2. Organisation ............................................................................................................................... 10

2.3. Parametermix – De 7 P’er .......................................................................................................... 12

2.4. Behovsafdækning og købemotiver ............................................................................................. 14

2.5. Købsadfærd og beslutningsproces ............................................................................................. 15

2.6. Opsamling af intern situation i SW-analyse ............................................................................... 18

3. ZERObolig’s eksterne situation ........................................................................................................... 19

3.1. PEST-analyse ............................................................................................................................... 19

3.2. Konkurrence i forhold til energirenovering ................................................................................ 21

3.3. Opsamling af ekstern situation i OT-analyse .............................................................................. 22

4. Markedsanalyse.................................................................................................................................. 23

4.1. Indledning og formål .................................................................................................................. 23

4.2. Analysedesign og sikkerhed ....................................................................................................... 23

4.3. Dataindsamlingsmetode ............................................................................................................ 23

4.4. Stikprøve og udvikling af spørgeskema ...................................................................................... 24

4.5. Dataanalyse ................................................................................................................................ 24

5. Løsningsforslag ................................................................................................................................... 43

5.1. Online forum .............................................................................................................................. 43

5.2. Pengeinstitutterne skal på banen .............................................................................................. 43

5.3. Visuel energivejledning .............................................................................................................. 44

5.4. Online energiberegner ............................................................................................................... 44

5.5. Udstilling + mød din håndværker ............................................................................................... 44

5.6. Håndværkerteams ...................................................................................................................... 45

6. Konklusion .......................................................................................................................................... 46


3

7. Kildeliste ............................................................................................................................................. 47

7.1. Litteratur..................................................................................................................................... 47

7.2. Internetsider ............................................................................................................................... 47

7.3. Personlige kilder ......................................................................................................................... 51

7.4. Artikler ........................................................................................................................................ 51

7.5. Andre kilder ................................................................................................................................ 51

8. Bilag .................................................................................................................................................... 52

Bilag 1: Spørgeskema ............................................................................................................................. 52

Bilag 2: Data-tabeller .............................................................................................................................. 53

Bilag 3: Indbyggere fordelt på byer, Sønderborg Kommune ................................................................. 55


4

1. Projektdefinition

1.1. Baggrund

Projektet er skrevet med udgangspunkt i ZERObolig i forlængelse af et praktikophold i

virksomheden. ZERObolig er et sideløbende projekt til ProjectZero, som er visionen om at gøre

hele Sønderborg-området CO2-neutral i 2029. ZERObolig sætter fokus på de private borgere,

som udleder cirka 40 % af den samlede CO2 i Sønderborg-området. ZEROboligs ønske er, at få

så mange boligejere som muligt til at energirenovere deres bolig, for at reducere CO2-

udledningen, og samtidig skabe flere grønne jobs i specielt håndværkerbranchen. Potentialet

for energirenovering er stort i Sønderborg. Med en boligmasse på cirka 18.600, hvoraf

hovedparten er opført over de seneste cirka 250 år og med en gennemsnitsalder på 65 år, er

der nok at tage fat på. At renovere sin bolig kan for mange boligejere være en uoverskuelig og

kompleks opgave, og derfor tøver mange med at komme i gang. Dette projekt har til formål at

undersøge hvilke barrierer og udfordringer borgerne oplever ved renovering, og dernæst

hvordan det kan blive lettere for borgerne at energirenovere.

ZERObolig-projektet har en begrænset levetid, og er planlagt til at stoppe i midten af 2013.

Hermed er der ikke længere en aktør, som skubber til håndværkerne, pengeinstitutterne og de

andre parter for at sætte gang i flere energirenoveringer. Derfor skal projektet udvikle sig i en

retning, så det bliver mere og mere selvkørende. Opgaven afsluttes med forskellige forslag til,

hvad ZERObolig kan gøre nu og i fremtiden.

1.2. Problemformulering

For at undersøge hvordan ZERObolig kan få flere boligejere til at energirenovere i Sønderborg-

området, skal der foretages en række analyser. For at skabe et større indblik i virksomheden,

indledes opgaven med en beskrivelse og analyse af ZERObolig’s interne og eksterne situation.

Herefter analyseres indsamlet materiale fra en markedsundersøgelse, for at vurdere hvilke

udfordringer, trusler og muligheder ZERObolig har.

Den overordnede problemstilling er:

Hvad skal der til, for at flere borgere går i gang med at energirenovere deres bolig?


5

For at besvare dette, er herunder en række relevante problemstillinger:

Hvordan er ZEROboligs nuværende interne og eksterne situation?

Hvordan er markedet for energirenovering?

Hvordan er holdningen blandt borgerne til energirenovering?

Hvor mange borgere overvejer energirenovering?

Hvem er mest villig til at energirenovere?

Hvilke barrierer og udfordringer støder borgerne på når de vil energirenovere?

Hvordan kan pengeinstitutter og håndværkere i området hjælpe og bidrage til, at flere

borgere sætter gang i energirenovering?

Hvad motiverer boligejerne i forhold til energirenovering?

Disse spørgsmål besvares igennem opgaven, og munder til sidst ud i forskellige løsningsforslag

til ZERObolig og fremtidens ZERObolig 2.0, som skal stile mod at være mere selvkørende end

projektet er i dag. Løsningsforslagene laves på baggrund af den interne og eksterne analyse, og

markedsanalysen til sidst i opgaven.

1.3. Struktur og metode

Opgaven er både baseret på desk research og field research. Markedsanalysen er primært lavet

med field research ved hjælp af spørgeskemaer. Spørgeskemaerne er udfyldt af deltagere til

ZERObolig’s borgermøder om energirenovering i marts og april. Hermed er respondenterne

ikke tilfældigt udvalgte, men derimod ”renoveringsvillige”, idet de allerede har taget første

skridt. Borgermøderne som er afholdt den 14. marts 2012 og den 11. april 2012 fokuserer på

varmepumper og solceller. Spørgeskemaet er lavet på askpeople.dk, som er et gratis online

redskab til diverse undersøgelser. De indsamlede data er behandlet i Excel, hvor alle grafer og

statistikker er lavet. Metoden for markedsanalysen er uddybet senere i opgaven som

indledning til denne. På næste side ses hvordan opgaven er struktureret, og hvilke teorier og

modeller der er brugt, og til hvilket formål.


6

Opgaven er strukturet på følgende måde:

Opgaven afsluttes med en konklusion, som samler op på de vigtigste ting fra opgaven. Herefter

en kildeliste, hvori alle kilder kan findes.

Projekt-definition

•Baggrund for opgaven

Intern situation

•Virksomhedsbeskrivelse - Giver indblik i selve ZERObolig-projektet og målene

•Organisation - Overblik af organisationen, fordeling af opgaver og ressourcer

•Parametermix - En gennemgang af de parametre som er relevant for ZERObolig

•Behovsafdækning og købemotiver - En forståelse af kundernes behov og motiver

•Købsadfærd og beslutningsproces - Processen og overvejelser inden der energirenoveres

•Opsamling i SW-analyse

Ekstern situation

•PEST-analyse - Indblik i nogle af makromiljøets faktorer

•Konkurrence i forhold til energirenovering

•Opsamling i OT-analyse

Markedsanalyse

•Indledning og formål

•Analysedesign og sikkerhed

•Dataindsamlingsmetode

•Stikprøve og udvikling af spørgeskema

•Dataanalyse - En gennemgang og analyse af besvarelserne

Løsningsforslag

•Løsningsforslag til fremtidens ZERObolig, for at se, om der er nogle ting, som kan ændres for at få flere til at energirenovere deres boliger


7

1.4. Afgrænsninger og kildekritik

Opgaven er afgrænset til kun at omhandle Sønderborg-området, da det er i dette område

ProjectZero og ZERObolig opererer. Derudover er der udelukkende fokuseret på energi-

renovering af private ejerboliger, (typisk parcelhuse, murermestervillaer og landejendomme)

da det er dette segment ZERObolig arbejder med.

Markedsundersøgelsen er på grund af manglende ressourcer ikke 100 % repræsentativ for

områdets boligejere. En repræsentativ undersøgelse ville kræve mange flere besvarelser, end

det har været muligt at indsamle på grund af mangel på ressourcer og tid. Stikprøven er

udelukkende taget ud fra boligejere, som selv har tilmeldt sig borgermøder om

energirenovering og vedvarende energi.

Der er lagt mest fokus på håndværkere og pengeinstitutter i opgaven. Andre rådgivere som

ingeniører og arkitekter, behandles derfor ikke i opgaven.

Kun troværdige og pålidelige kilder og data er anvendt i opgaven, og disse er derfor gransket

nøje. De indsamlede data i forbindelse med markedsanalysen er gennemgået nøje, da risikoen

for fejl i svarene forekommer.

1.5. Definitioner

ZERObolig er ikke en virksomhed i traditionel forstand, som markedsfører og sælger et produkt

og på den måde tjener penge. Alligevel er ZERObolig omtalt som en virksomhed flere steder i

opgaven.

Energirenovering omtales flere gange i opgaven, og med dette menes alt lige fra installering af

vedvarende energianlæg i boligen, til isolering af hulmuren elller skift til energirigtige vinduer.

Det er altså alle energimæssige forbedringer af boligen der er tale om.

ZERObolig (1.0) er projektet som det er i dag. ZERObolig 2.0 er det nytænkende og fremtidige

projekt, som træder i kraft når det nuværende ZERObolig 1.0 udløber i løbet af det næste års

tid. Det der adskiller de to projekter mest er, at ZERObolig 2.0 stort set skal være et selvkørende

projekt, hvor ZERObolig i dag styres af en gruppe mennesker som sørger for at sætte skub i

tingene, og dermed skaber en PUSH-effekt.1

1 ProjectZero-Workshop – Innovative samarbejder om energioptimering i boliger


8

Med Sønderborg-området og Sønderborg Kommune menes det område, som dækker over

6300 Gråsten, 6310 Broager, 6320 Egernsund, 6400 Sønderborg, 6430 Nordborg, 6440

Augustenborg, 6470 Sydals og landdistrikterne i disse områder. Markedsanalysen er ikke delt

op i landdistrikter, men kun efter postnummer og by.

ZERObolig-hjulet skal forstås som de indsatsområder ZERObolig arbejder med. Der er i

ZERObolig meget fokus på at efteruddanne håndværkerne, så de hele tiden fornyer sig. 52 % af

Sønderborg-områdets håndværkervirksomheder har mindst en uddannet energivejleder. På

landsplan er det kun 9 %.

Figur 1: ZERObolig-hjulet2

De tre dele og indsatsområder skaber sammen effekten:

- Inspiration og tryghed om de rigtige løsninger til områdets 18.600 boligejere fra

ZERObolig

- Faglig og personlig opkvalificering af områdets 150 håndværkervirksomheder

- Rådgivningsmæssig opbakning fra områdets arkitekter, ingeniører og ejendoms-

mæglere, samt mulighed for at få investeringerne finansieret i områdets 12 penge-

institutter

2 Information fra virksomheden

Boligejere

Hånd-værkere

Rådgivere


9

2. ZERObolig’s interne situation

2.1. Virksomhedsbeskrivelse

ProjectZero er visionen om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO2-

neutral udvikling. Målet er inden 2029 at skabe et CO2-neutralt Sønderborg-område, baseret på

en halvering af områdets nuværende energiforbrug kombineret med en omstilling af

energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder.

Masterplanen, VEJEN MOD NULLET,3 som blev offentliggjort i efteråret 2009, er udarbejdet af

næsten 100 eksperter med henblik på, at finde den mest hensigtsmæssige vej til at skabe et

CO2-neutralt Sønderborg.

Projektets realisering bygger på et tæt samarbejde mellem virksomhederne, borgerne,

læringsinstitutionerne og Sønderborg Kommune. ZERObolig er det projekt, som primært

beskæftiger sig med borgerne. ZEROcompany og ZERObutik er den del af projektet, som

beskæftiger sig med de større virksomheder og butikkerne i området. Project Zero A/S blev

etableret i sommeren 2007 for at sætte gang i forskellige initiativer, som skulle gøre det muligt

at nå målsætningen. Baseret på en bred stifterkreds bestående af Syd Energi, DONG Energy,

Danfoss, Nordea Fonden og Sønderborg Kommune er organisationen et såkaldt OPP –

Offentligt Privat Partnerskab.4

ZERObolig-projektet er startet for at skabe mere fokus på Sønderborg-områdets boligejere. Hvis

målet om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 skal nås, skal der også ske noget hos de private

boligejere. Ved at energirenovere de private boliger, vil CO2-udledningen fra disse falde og

bidrage positivt til udviklingen, både med henblik på CO2 og jobskabelse. Ambitionen for

projektet er, at boligejerne skal bo billigere, bedre og mere klimaklogt. Ved energirenovering

kan boligejerne både reducere energiregningen og få en øget komfort i boligen.

3 URL: http://www.projectzero.dk/page96.aspx


http://www.projectzero.dk/page96.aspx



10

2.1.1. Mission og vision

Det er vigtigt for enhver organisation eller virksomhed og de ansatte, at vide hvad målet er.

Herunder er opstillet mission og vision for ZERObolig, som er udarbejdet fra ProjectZero’s

udgave af disse.5

ZERObolig’s mission er at hjælpe Sønderborg-områdets boligejere til en bedre

energirenovering gennem nye effektive løsninger. Mottoet lyder: ”Bo bedre, billigere og

mere klimaklogt”.

ZERObolig’s vision er at vedholde og skabe mange nye grønne jobs i Sønderborg-

området inden 2015. Dette skal realiseres gennem forskellige initiativer, som skal

motivere områdets borgere til at energirenovere boligen. Herudover skal områdets

håndværkere efteruddannes med fokus på energirenovering. Sønderborg skal være et

førende eksempel på, hvordan lokal ansvarlighed og samarbejde mellem de tre dele af

ZERObolig-hjulet kan skabe dynamisk og bæredygtig vækst.

2.2. Organisation

Udover direktøren er der otte medarbejdere i organisationen. Herunder beskæftiger fire

ansatte sig primært med ZERObolig. Tre af disse er juridisk set ansat andre steder, det er

henholdsvis Syd Energi (SE) med en ansat og EUC Syd med to ansatte. Hermed er SE og EUC Syd

vigtige samarbejdspartnere i hele projektet.

I ZERObolig-organisationen har hver medarbejder forskellige arbejdsopgaver. En af

medarbejderne varetager alle opgaver omkring borgerinvolvering, herunder PR-aktiviteter og

planlægning af forskellige events. En anden medarbejder beskæftiger sig primært med

områdets håndværkere og efteruddannelse af disse gennem EUC Syd. Det er herigennem

håndværkerne har mulighed for at uddanne sig som energivejleder, og dermed blive officielt

anbefalet af ZERObolig. ZEROboligs energivejleder, som kører rundt til Sønderborg-områdets

boliger, er ansat hos SE. Hans primære opgave er at lave energivejledning og holde styr på den

store database hvor alle, der har tilmeldt sig gratis energivejledning gennem ZERObolig er

registreret. Udover dette er der en administrativ medarbejder, som blandt andet sørger for at

booke energivejlederens kalender.




11

Figur 2: ZERObolig’s organisation6

Organisationen er påvirket af mange faktorer fra omverdenen.7 Det er især industrien,

råmaterialer, menneskelige ressourcer, finansielle ressourcer, teknologien, økonomien,

regeringen og den sociokulturelle udvikling der påvirker organisationen. Derved må ZERObolig’s

omverden konkluderes som værende kompleks. Det kræver et stort overblik og viden, at kunne

overskue alle udviklingstendenser og sammenhænge mellem dem. Ændringerne i disse faktorer

er dog forholdsvis få og forudsigelige, og omverdenens usikkerhed er derfor stabil-kompleks.

Informations- og videndeling er meget vigtig og central i ZERObolig og ProjectZero. Hver

medarbejder er gode til forskellige ting, og de kan på den måde trække på hinandens viden og

ressourcer. Dette er en stor hjælp til at reducere usikkerheden, da organistationen er god til at

håndtere store mængder information.

ZERObolig’s organisation er overvejende organisk idet der er brede opgaver, som er forskellig

fra projekt til projekt. Der er teamwork, begrænset hierarki og få regler, viden og kontrol er

decentraliseret og kommunikationen er horisontal.8 Organisationen er forholdsvis lille hvis man

kun kigger på ZERObolig, og dette giver de forskellige medarbejdere mulighed, for at have et

godt overblik over de forskellige projekter og tiltag. De forskellige medarbejdere varetager som

tidligere nævnt hver sine opgaver, men bruger også hinanden til sparring og nye idéer og tiltag.

Der er i øjeblikket ingen direkte projektleder på projektet, men alligevel formår organisationen

6 Information fra virksomheden

7 Organisation og ledelse i teori og praksis, side 22

8 Organisation og ledelse i teori og praksis, side 33

ProjectZero

ZERObolig

BorgerinvolveringEfteruddannelse af håndværkere

Administration Energivejleder

ZEROcompany ZERObutik


12

og medarbejderne at udføre det nødvendige arbejde. Dette sker ved uddeligering af opgaver og

at medarbejderne er i stand til at tage små og store beslutninger af sig selv.

2.3. Parametermix – De 7 P’er

Da der i ZERObolig ikke er tale om et håndgribeligt produkt, kan der ikke laves en

fyldestgørende parametermix-analyse. Analysen er alligevel taget med, da de områder som kan

belyses gennem analysen, giver et godt indblik i ZERObolig. Da der mere er tale om service end

et fysisk produkt, er der taget udgangspunkt i serviceprodukters marketing-mix.9

Product – det produkt som ZERObolig vil fremme er selve energirenoveringen. Dette gøres

igennem samarbejde og med opbakning fra ejendomsmæglere, pengeinstitutter og langt de

fleste håndværksvirksomheder i området. Kurser med energirådgivning for håndværker, messer

og temadage skaber god kontakt til de private boligejere, og får dermed flere til at

energirenovere. Produktet som er energirenovering dækker over mange forskellige typer af

renovering. Det kan foreksempel være optimering af klimaskærm herunder ydervægge,

fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre.10 Herudover kan det være installationer i selve

boligen.

Price er ikke top relevant, da der ikke er tale om et egentligt produkt med en pris.

Markedsanalysen, som kommer senere i opgaven, viser hvad borgerne er villige til at betale for

energirenovering. Det er gennem de seneste år blevet mere rentabelt, at investere i

energimæssige forbedringer i huset. Især solceller er blevet mere rentable, og har en

tilbagebetalingstid på under 10 år på grund af de faldende priser på anlæggene. Dette er en af

grundene til, at de er blevet meget populære.

Place – ProjectZero og ZERObolig har Sønderborg-området som fokusområde. Alligevel har

ZERObolig med sin strategiske tankegang allerede inspireret andre byer i Danmark til en

tilsvarende indsats, som ud over energibesparelser og CO2-reduktioner skaber grøn vækst og

nye grønne jobs. Projektet er med til at styrke den lokale beskæftigelse, idet håndværker-

indsatsen bygger på lokale håndværkere, forudsat at håndværkerne opkvalificerer deres

kompetencer indenfor klimarigtig energirenovering. Uden for Danmark har ZERObolig inspireret

nordtyske byer samt Sønderborg´s grønne venskabsbyer i Letland (Valmiera) og Kina (Baoding).

9 International Markedsføring, side 515

10 URL: http://www.groenthus.dk/dk/bw89.asp

http://www.groenthus.dk/dk/bw89.asp


13

Promotion – Der bliver brugt en del tid og ressourcer på markedsføring, især igennem

forskellige lokale medier. Der er især meget fokus på PR i forbindelse med nye tiltag, eller

arrangementer som enten ProjectZero eller ZERObolig står bag. Udover dette bruger ZERObolig

med jævne mellemrum følgende kommunikationsprodukter: Brochurer, plakater, presse-

meddelelser, radiospots, inspirationskataloger, annoncer i regionale og lokale aviser,

borgermøder/events, Hjemmeside: www.zerobolig.dk, boligmesser, konkurrencer og ugentlige

nyhedsbreve pr. mail, som modtages af mere end 2300 personer. Herunder er en

pressemeddelelse, som er udarbejdet under praktikopholdet og udsendt til relevante lokale

medier. Pressemeddelelsen blev brugt flere steder, blandt andet på Tv Syd’s hjemmeside.11

Kære Redaktion

Hermed sidste nyt fra ZERObolig

Gratis informationsaften om solceller for interesserede borgere

ZERObolig sætter fokus på solceller, og hvad man skal vide inden man går i gang med projektet.

Vedvarende og grøn energi er et meget omtalt emne, både blandt private borgere og i medierne.

Solceller producerer grøn og CO2-neutral energi, og er oveni købet blevet mere rentable de

seneste par år.

Til disse informationsaftener vil du blive klogere på teknisk information om solceller,

retningslinjer for opsætning af solceller, økonomien i det, arkitektur og forøgelse af husets værdi.

Du får desuden mulighed for at møde dine lokale ZERObolig Håndværkere, som står til rådighed

med yderligere vejledning i pausen og efter arrangementet.

Den første aften finder sted på Gråsten Landbrugsskole den 11. april 2012, og den anden aften er

i Nordals Idrætscenter den 25. april 2012. Der serveres kaffe og kage til begge aftener.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til [email protected] eller på 7412 4118 hverdage 8.00-

12.00, senest den 9. april for deltagelse i Gråsten, og senest den 23. april for deltagelse i

Nordborg.

Læs mere på www.zerobolig.dk

Personale – ProjectZero beskæftiger i alt ni personer, herunder fire der primært beskæftiger sig

med ZERObolig. De brænder alle for projektet og målsætningen, og dette er en stor

motivationsfaktor.

11

URL: http://www.tvsyd.dk/artikel/144910:Stor-interesse-for-sol-celler-paa-taget

mailto:[email protected]

http://www.zerobolig.dk/

http://www.tvsyd.dk/artikel/144910:Stor-interesse-for-sol-celler-paa-taget


14

Physical evidence – ZERObolig’s ”ansigt” udadtil kommer ikke til udtryk i hverdagen, men

derimod til forskellige arrangementer og events for borgerne og deres samarbejdspartnere.

Den gennemgående farve i ZERObolig’s kommunikationsmateriale er grøn. Det er alt lige fra

nyhedsbreve og avisannoncer, til plakater og roll-ups. Dette gør ZERObolig genkendeligt for

borgerne, og på den måde bliver projektet mere kendt i den brede befolkning. I hverdagen

kommer ZEROboligs budskab og ansigt udadtil til udtryk gennem de håndværkere som er

energivejledere og anbefalet af ZERObolig når de er på jobs hos forskellige boligejere. Derfor er

det vigtigt, at de gør et godt stykke arbejde.

Processer – Et af redskaberne til at fremme energirenovering blandt borgerne er den gratis

energivejledning som projektet har tilbudt i samarbejde med SE. Den personlige kontakt og

vejledning skaber tryghed for boligejeren. Den interesserede borger udfylder via

www.zerobolig.dk en tilmeldingsblanket, og kommer på den måde på venteliste. Der er i

øjeblikket lang ventetid på grund af stor efterspørgsel. Når borgeren har fået besøg, sender

energivejelderen en rapport med en prioriteret liste over energiforbedringer i boligen.

Borgeren får udleveret en liste med energivejleder-uddannede håndværkere, som de herefter

selv kan rette henvendelse til. Nogle af de borgere som tilmelder sig gratis energivejledning

bliver henvist fra pengeinstitutterne. Det kan for eksempel være en kunde som har været inde i

banken og spørge om finansiering af energirenovering. Herefter har den bankansatte sendt

borgeren videre i systemet til energivejlederen. Dette sker hovedsageligt fordi den bankansatte

mangler viden omkring emnet, og ikke kan svare på spørgsmål i forhold til energirenovering.

2.4. Behovsafdækning og købemotiver

Forbrugerens holdninger, behov og motivation kan medvirke til, at forklare den enkeltes

købsadfærd.12 Alle mennesker har behov for tryghed når det handler om boligen, herunder

kommer økonomisk tryghed i boligen i fremtiden. Ved at energirenovere og dermed mindske

de årlige udgifter til energiregningen, vil nogle føle økonomisk og miljørigtig sikkerhed og

tryghed, hvilket dækker en af de største og vigtigste behov i Maslow’s behovspyramide. Noget

andet er den usikkerhed der kan være omkring, at det er en stor investering. Egobehov og

sociale behov vil også i nogle tilfælde kunne dækkes ved energirenovering. Nogle mennesker

har et stort behov for at være accepteret og tilhøre en gruppe, dette dækker over de sociale

12

International Markedsføring, side 161

http://www.zerobolig.dk/


15

behov. Hvis en eller flere personer i dennes referencegrupper begynder at lave energimæssige

forbedringer, vil personen med store sociale behov følge trop for at få resten af gruppens

accept. Herefter er der mennesker som har et stort behov for at hævde sig og blive set op til.

Dette behov kan dækkes ved at man skiller sig ud og for eksempel er en af de første, der får

installeret et solcelleanlæg på gaden.

De bestemte måder behovene kan dækkes på, kaldes købemotiver. Disse motiver kan deles op i

to typer: de funktionelle motiver, og de sociale motiver. Et funktionelt købemotiv er baseret på

rationelle overvejelser. Købemotivet bag anskaffelse af en varmepumpe kan være, at den har

en lang levetid og garantiordning. Et socialt købemotiv er et motiv, hvor formålet med købet er,

at den købte vare skal sende nogle bestemte signaler til andre mennesker. Læs mere om Den

politiske forbruger under PEST-analysen.

2.5. Købsadfærd og beslutningsproces

Der er stor forskel på købsadfærden ved køb af forskellige produkter. Ofte vil en renovering af

huset være et overvejelseskøb, og der er inden købsbeslutningen en omfattende informations-

søgning. I sådan et tilfælde vil der være tale om kompleks købsadfærd. Der er typsik tale om en

løsning, der har stor interesse for forbrugeren. Oveni dette er det dyrt, og det købes sjældent.13

I forbindelse med et køb er der en beslutningsproces,14 som kan opdeles i fem forskellige faser:

Problemerkendelse – Boligejeren erkender at have et ”problem”, med dette menes en

oplevelse af, at der er forskel mellem den ønskede tilstand og den aktuelle tilstand. Det kan for

eksempel være en boligejer, der har et ønske om at få nye vinduer i huset, fordi der opleves

træk i nærheden af vinduerne. I denne situation er der tale om erkendelse af bedre muligheder

idet boligejeren erkender at der er kommet nye produkter på markedet, som er bedre end de

vinduer boligejeren har i problemerkendelsen. Hvis det i stedet er nogle meget gamle vinduer

er der tale om erstatningserkendelse, fordi vinduerne er slidt op og trænger til at blive erstattet

af nogle nye vinduer. Erkendelse af nyt behov kan ske ved, at boligejeren hører om solceller, og

den gratis energi det kan producere, i medierne.

Informationssøgning – Når forbrugeren har erkendt at have et problem og ønske om at gøre

noget ved det, bliver der gennemført en informationssøgning. Da der ved energirenovering er

13

International Markedsføring, side 170 14



16

tale om kompleks købsadfærd, bruges der meget tid på informationssøgning.

Informationssøgningen kan både være intern, ved at trække på viden og erfaring, og ekstern.

Søgningsprocessen kan omfatte søgning på internettet og andre medier. Grunden til al denne

informationssøgning er boligejerens ønske om at reducere omfanget af oplevet risiko. Oplevet

risiko er den risiko, en boligejer kan føle i forbindelse med investering i energirenovering. En

sådan investering kan medføre nogle konsekvenser, som boligejeren oplever som negative, og

dermed som en risiko. Den oplevede risiko kan omfatte fem forskellige former: økonomisk

risiko, funktionel risiko, fysisk risiko, social risiko, psykologisk risiko. Da energirenovering kan

være forholdsvis dyrt, vil den største risiko være den økonomiske risiko. Boligejeren kan være i

tvivl om investeringen er rentabel på længere sigt, eller om der findes et tilsvarende produkt til

en lavere pris. Ved at indsamle yderligere information får boligejeren mulighed for at træffe

den ”rigtige” beslutning, og dermed reducere den oplevede risiko. Der er forskellige

omkostninger ved informationssøgning. Det kræver tid og når der er tale om energirenovering

kan det også koste penge. Det kan være boligejeren føler et behov for at få en rådgivende

person, for eksempel en arkitekt eller ingeniør, udefra til at hjælpe mod en betaling. Dette skal

boligejeren også tage med i sine overvejelser igennem informationssøgningen. I

markedsanalysen senere i opgaven, kan det ses hvor respondenterne ville søge information,

hvis de skulle energirenovere, samt hvor meget de ville være villige til at give for energi-

vejledning.

Vurdering af alternativer – Når boligejeren har standset informationssøgningen, står valget

mellem hvilken håndværker og med hvilke produkter, opgaven skal løses. Når boligejeren skal

vurdere de forskellige alternativer, er der nogle forskellige valgkriterier. De forskellige

valgkriterier kan være tekniske, økonomiske, sociale og personlige. Det er forskelligt hvad den

enkelte boligejer lægger vægt på og hvilke kriterier der opstilles. Valgkriterierne hjælper

boligejeren til, at finde frem til det bedste købsalternativ. Jo længere i købsprocessen

boligejeren er, jo færre købsalternativer vil der være. Mange vil være interesseret i pris og

kvalitet, når der er tale om energirenovering. Boligejeren vurderer derfor de forskellige tilbud,

som er indhentet fra forskellige håndværkere, hvor pris og kvalitet måles op mod hinanden.

Købsbeslutning – Når forbrugeren har vurderet de forskellige købsalternativer, træffes der en

købsbeslutning. Beslutningen kan både være at købe eller ikke at købe. Hvis boligejeren

beslutter sig for at investere i energirenovering, omfatter købsbeslutningen også valg af


17

håndværker, valg af pengeinstitut til finansiering, valg af omfang og valg af tidspunkt for

renoveringen. Det kan også være, at boligejeren vælger at droppe energirenoveringen, fordi de

forskellige købsalternativer ikke forventes at kunne give et tilfredsstillende resultat.

Efterkøbsadfærd – Når boligejeren har investeret i energirenovering, er det med håbet om, at

investeringen kommer til at opfylde de forventninger, der inden er stillet. Der vil i nogle tilfælde

være tvivl efter investeringen, og om det nu var den rigtige beslutning. For at reducere

usikkerheden vil boligejeren igen søge informationer for at bekræfte den tidligere trufne

beslutning. I efterkøbsadfærden kommer det også til udtryk om boligejeren er tilfreds eller

utilfreds. Tilfredsheden afhænger af hvor store forventningerne var inden investeringen, og

produktets præstation. En boligejer som føler træk fra vinduerne, vil have forholdsvis store

forventninger til nye vinduer, og til at det ikke skal trække efter de er udskiftet. Hvis boligejeren

efter investeringen oplever, at de nye vinduer lever op til de høje forventninger, er der tale om

stabil tilfredshed, og boligejeren vil se produktet som et godt produkt og en god investering.

Mange tilfredse kunder vil i nogle tilfælde forsøge at få andre til at foretage samme investering,

som de netop selv har foretaget. På den måde kan tilfredse kunder være ambassadører for

virksomheden. Derfor er det utrolig vigtigt, at håndværkerne sørger for at give boligejerne de

rette informationer inden købsbeslutningen, og sørge for at boligejeren er tilfreds under hele

forløbet. På den måde kan håndværkerne nemlig få mere arbejde med energirenoveringer, når

glade kunder er med til at sprede budskabet.


18

2.6. Opsamling af intern situation i SW-analyse

SW-analysen15 udtrykker virksomhedens nuværende styrker og svagheder i relation til den

interne analyse.

Interne forhold

Stærke sider Svage sider

Forholdsvis lille organisation med

alsidige medarbejdere

Forskellige behov kan dækkes af

energirenovering

Begrænset til Sønderborg-området

Tæt samarbejde med mange

samarbejdspartnere, som alle støtter

projektet

Klar mission, vision og mål

Glade kunder og boligejere hjælper

med at sprede det gode budskab

Påvirket af mange

omverdensfaktorer

Boligejere skal gennem en lang købs-

proces med meget informations-

søgning

Ingen direkte leder eller ansvarlig,

som holder styr på og uddelegerer

opgaver i ZERObolig

Det er en stærk side for ZERObolig, at der er en lille organisation med engarerede med-

arbejdere som kan udføre mange forskellige opgaver. Energirenovering kan dække forskellige

behov ved forskellige typer mennesker, hvilket også er en stærk side. Det primære fokus for

projektet ligger i Sønderborg, og er derfor begrænset til dette område. Dette gør det en del

nemmere at styre projektet og dets samarbejdspartenere i den rigtige retning. Det er også en

styrke at projektet er så godt etableret og anerkendt af mange, og derfor har mange

kompetente samarbejdspartnere, som brænder for projektet. Missionen og visionen definerer

klare mål for projektet, så de er tydelige for selve organisationen og omverdenen.

Organisationen er påvirket af mange omverdensfaktorer og skal hele tiden være opmærksom

på ændringer, hvilket kan være en stor udfordring. Boligejerne skal igennem en lang proces, når

de overvejer energirenovering. Mange boligejere er usikre på hvilke løsninger de skal vælge, og

de bruger lang tid på informationssøgning, og nogle giver op inden de har fundet den rette

mængde information til at træffe en beslutning.

15



19

3. ZERObolig’s eksterne situation

3.1. PEST-analyse

Makromiljøet er herunder analyseret med udgangspunkt i PEST-modellen.16 PEST er en

forkortelse og sammenskrivning af Political, Economic, Sociocultural og Technological.

Political – Renovering og ombygning er påvirket af mange politiske og lovgivningsmæssige

forhold. Byggeloven og bygningsreglementet er begge ting man skal tage højde for, inden man

går i gang.17 Det såkaldte håndværkerfradrag, som er en del af BoligJobplan-aftalen, gør det

muligt for private borgere at trække energiforbedringer af boligen fra i skat. Loven blev

vedtaget i Folketinget den 1. juni 2011, og fortsætter frem til udgangen af 2012.18 Dette er

positivt i forhold til energirenoveringer, som flere vil overveje på grund af fradraget, som gør

renoveringen billigere i sidste ende. Det nye brede energiforlig fra slutningen af marts, er en

energiaftale til knap 4 miliarder mellem fem partier. Dette betyder for en gennemsnitsfamilie,

at regningen for energiforbruget vil stige med 1400 kr. årligt frem mod 2020. Dette kan få flere

boligejere til at overveje at energirenovere for at spare mere på energien.19 De mange politiske

faktorer kan i nogle tilfælde være en barriere for energirenovering, da nogle af reglerne kan

sætte en stopper for nogle projekter. En anden politisk faktor er energimærket, som er blevet

lovpligtigt ved salg af private boliger. Dette kan påvirke handelsværdien af boligen. Forbedring

til et mere energivenligt hus kan hæve værdien med cirka 70.000 kroner.20

Economic – Økonomiske og demografiske forhold. De seneste fem år, har der været en markant

stigning i forbrugerpriserne på olie, gas, kul og koks.21 Dette kan opmuntre folk til at investere i

energimæssige forbedringer i boligen, for at spare på energiregningen på sigt. Den økonomiske

krise som stadig spøger, kan have en negativ påvirkning på energirenovering. De fleste har

tendens til at spare på de dyre ting i tilværelsen når økonomien ikke er for god, og derfor bliver

der lånt færre penge til energirenoveringer.22 Under krisen har det været vanskeligere, at låne

penge i banken, og dette er med til at skabe usikkerhed for boligejerne. Der har dog i

16


URL: http://www.bolius.dk/alt-om/goer-det-selv/artikel/byggeloven/ 18

URL: http://www.bolius.dk/alt-om/boliglaan-og-oekonomi/artikel/farvel-til-haandvaerkerfradrag-goddag-til-tilskud-til-energirenovering/ 19

URL: http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/228767/regeringen_indgaar_bred_energiaftale.html 20

ProjectZero-Workshop – Innovative samarbejder om energirenovering i boliger 21

URL: http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+-vejledning/lavenergiguiden/energirenovering/om+energirenovering 22

Makroøkonomi, side 54

http://www.bolius.dk/alt-om/goer-det-selv/artikel/byggeloven/

http://www.bolius.dk/alt-om/boliglaan-og-oekonomi/artikel/farvel-til-haandvaerkerfradrag-goddag-til-tilskud-til-energirenovering/


http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/228767/regeringen_indgaar_bred_energiaftale.html

http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+-vejledning/lavenergiguiden/energirenovering/om+energirenovering

http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+-vejledning/lavenergiguiden/energirenovering/om+energirenovering


20

Sønderborg-området været en positiv holdning til energirenovering de seneste år fra bankernes

side, som meget gerne låner ud til boligejere med energisparetanker.23 Nogle pengeinstitutter

har som en reaktion på investeringsproblemet gjort det muligt for kunderne at tage et meget

attraktivt lån til finansiering af energirigtige renoveringer. Broager Sparekasse tilbyder et lån

ved navn ZEROboliglån,24 og er altså en direkte kobling til ZERObolig. Renten er på 2,75 % pro

anno, og oprettelse af lånet er gebyrfrit. Sådanne tiltag kan få flere af pengeinstitutteternes

kunder til at energirenovere. Mange danskere er på grund af den økonomiske krise blevet mere

utrygge.25 Derfor er der et større behov for at træffe sikre beslutninger med mindst mulig

risiko. Af denne grund vil færre kaste sig ud i en energirenovering som for mange mennesker vil

være en usikker og risikofyldt beslutning, især på grund af økonomien.

Sociocultural – Sociale og kulturelle forhold. Der er en stigende interesse for miljøet blandt

danskerne. Det er blevet in og trendy at tænke grønt og være miljøvenlig. Der er derfor også et

større ønske blandt befolkningen til at få et mere miljøvenligt energiforbrug. 26 En ny

undersøgelse lavet af ejendoms-mæglerkæden EDC viste for nyligt, at 9 ud af 10 foretrækker et

velisoleret hus med lave forbrugsafgifter, frem for et nyt køkken.27 Et forholdsvist nyt begreb,

som er opstået i 1990’erne er Den politiske forbruger. Den politiske forbruger viser sine

holdninger gennem de ting, vedkommende køber eller investerer i. Ved at købe solceller,

varmepumpe eller isolering til boligen viser forbrugeren sin holdning og interesse i miljøet og

den verden vi lever i.

Technological – Den teknologiske udvikling generelt gør det nemmere for de tre dele af

ZERObolig-hjulet at holde sig opdateret med tidens tendenser og skabe kontakt til hinanden. I

forhold til markedsføring og kundepleje, har teknologien givet nye muligheder for at være ajour

med kundeoplysninger, blandt andet i form af CRM-systemer og kundedatabaser. ZERObolig

har en stor kundedatabase med oplysninger om alle borgere, (cirka 600) der har tilmeldt sig

gratis energivejledning. Databasen gør det muligt at holde styr på borgernes boliger, og

boligernes aktuelle tilstand i forhold til energirenovering. I forhold til udvikling af energirigtige

løsninger og produkter, sker der hele tiden nye ting. Det er de seneste år blevet mere

23

Artikel, “Bankerne elsker energirenovering” 24

URL: http://www.broagersparekasse.dk/ZeroBoligl%c3%a5n.349.aspx 25

URL: http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/TrygFonde.ashx 26

URL: http://www.energihjem.dk/boligejere-vil-v%C3%A6re-miljoevenlige/ 27

URL: http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/flere-og-flere-vil-energirenovere/

http://www.broagersparekasse.dk/ZeroBoligl%c3%a5n.349.aspx

http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/TrygFonde.ashx

http://www.energihjem.dk/boligejere-vil-v%C3%A6re-miljoevenlige/

http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/flere-og-flere-vil-energirenovere/


21

tilgængeligt for private borgere, at få vedvarende energi-anlæg installeret i boligen, og

anlæggene er samtidig blevet mere effektive. Intelligente elsystemer er også under stor

udvikling. Smart Grid er et system som gør det muligt for forskellige installationer i boligen at

”tale” sammen, og på den måde justere og tilpasse sig i forhold til hinanden.28 Nye løsninger og

produkter stiller også krav til håndværkerne, som hele tiden skal følge med udviklingen, og

kende de nyeste ting på markedet for at kunne hjælpe og rådgive kunderne bedst muligt.

3.2. Konkurrence i forhold til energirenovering

Hvis man skal investere i boligen, er der mange ting man kan gøre udover at energirenovere.

Det kan være alt lige fra nyt køkken til ny indkørsel. Det er ikke billigt at energirenovere, og

mange vil måske hellere bruge penge på nogle ting, som de kan se og føle på. En af de ting man

har gjort fra politisk side, er et forsøg på at gøre det mere attraktivt at energirenovere gennem

skattefradraget. Fradragsloftet ligger på 15.000 kroner per person i husstanden over 18 år.29 På

den måde er det mere fordelagtigt rent økonomisk at energirenovere boligen, end at få en ny

indkørsel.

Man taler om forskellige niveauer for konkurrence; snæver og bred konkurrence. Ved snæver

konkurrence forstås udbud af ens produkter, der dækker et behov på den samme måde og

henvendt til samme målgruppe. Energirenovering er ikke i direkte snæver konkurrence med

nogen, da behovet ikke kan dækkes på andre måder end ved energirenovering. Ved bred

konkurrence forstås konkurrencen mellem produkter, der dækker et bestemt behov på andre

måder. Energirenovering er i bred konkurrence med mange andre ting man kan gøre i boligen.

Kommer man længere ud endnu, er energirenovering også i konkurrence med alle andre

produkter. Her er konkurrencen med andre produkter omkring anvendelsen af familiens

rådighedsbeløb, og så kan en ny dyr sofa også være konkurrent.

Når der er tale om forskellige renoveringtyper og udbydere af disse, er der tale om konkurrence

på en anden måde. Pengeinstitutterne konkurrerer med hinanden om at vinde kunder.

Håndværkerne konkurrerer med hinanden i håb om at få flest ordrer. Herunder konkurrerer de

forskellige håndværksfag, som udbyder forskellige renoveringstyper (solceller, isolering, nye

vinduer) med hinanden.

28

URL: http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Indblik/Smart_Grid.aspx 29

URL: http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/valg-vil-i-give-tilskud-til-energirenoveringer/

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Indblik/Smart_Grid.aspx

http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/valg-vil-i-give-tilskud-til-energirenoveringer/


22

3.3. Opsamling af ekstern situation i OT-analyse

Der er herunder opstillet en OT-analyse som opridser de nuværende muligheder og trusler30

som er præsenteret i den eksterne analyse.

Eksterne forhold

Muligheder Trusler

Håndværkerfradrag

Stigning i energipriser

Det er ”in” at tænke grønt

Hurtig teknologisk udvikling

Positiv holdning til emnet fra politisk side

Den økonomiske krise

Konkurrence fra andre investeringer i

boligen og andre økonomiske

prioriteringer

Kan være svært at følge med udviklingen

for håndværkere

En god mulighed for at flere skal gå i gang med energirenoveringer er håndværkerfradraget,

som gør det muligt at trække en del af håndværksudgifterne fra ved energirenovering.

Ordningen udløber i slutningen af 2012, og kan måske motivere nogle til at komme i gang nu, i

stedet for at udskyde det til senere. Det bliver dyrere og dyrere at bruge energi, og dette kan

også være med til at få flere til at overveje energirenovering, og på den måde spare på

energien, eller tænke over ens adfærd og rutiner. Det er blevet mere moderne at tænke på

miljøet og naturen, fordi der gennem medierne har været meget fokus på blandt andet global

opvarming, som CO2-udledningen fra os mennesker kan være skyld i. Derfor kan der godt være

prestige i at investere i solceller eller jordvarme, i stedet for en stor splinterny benzinslugende

bil. Der kan også være en tendens til, at når først én på vejen har fået lavet energimæssige

forbedringer, så følger resten trop. Den hurtige teknoligiske udvikling er også en mulighed, da

der hele tiden opfindes nye, billigere og mere effektive løsninger.

En stor trussel for at flere kommer i gang med energirenoveringer, er den økonomiske krise.

Krisen og den forholdsvist høje arbejdsløshed (6,2 %), skaber større usikkerhed og

tilbageholdenhed med investeringer.31 I krisesituationer vil der ofte være andre økonomiske

prioriteringer, og mange finder det mere spændende at bruge penge på et nyt badeværelse

end energirenovering.

30


URL: http://www.ae.dk/analyse/okonomisk-kommentar-ledighedstal-svagt-faldende-arbejdsloshed

http://www.ae.dk/analyse/okonomisk-kommentar-ledighedstal-svagt-faldende-arbejdsloshed


23

4. Markedsanalyse

4.1. Indledning og formål

Markedsanalysen32 tager udgangspunkt i et spørgeskema, som er besvaret af mere end 200

respondenter. Ud fra disse besvarelser er 198 fundet brugbare til den videre analyse. Heraf

besvarelser fra 140 mænd og 58 kvinder. Alle spørgeskemaerne er besvaret i forbindelse med

arrangementer for borgere om vedvarende energi, som ZERObolig har været vært for den 14.

marts 2012, og den 11. april 2012. Spørgeskemaet og den efterfølgende analyse har blandt

andet til formål at afdække boligejernes viden om energirenovering, husenes aktuelle status i

forhold til energirenovering, barrierer for at komme i gang og hvad der kan motivere og hjælpe

til at man kommer i gang. I sidste ende handler det om at få så mange boligejere som muligt til

at energirenovere. Analysen skal bruges af ZERObolig for at se hvilke muligheder der er for

fremtidens energirenoveringer og ZERObolig.

4.2. Analysedesign og sikkerhed

Analysen af spørgeskemaerne er en såkaldt deskriptiv analyse, som har til formål at beskrive

omfanget af problemet eller muligheden. Det er en kvantitativ analyse, da resultatet er opgjort

i tal og tabelform, som er udarbejdet i Excel. Den deskriptive analyse er lavet på baggrund af en

eksplorativ analyse, som er foretaget under praktikopholdet ved at tale med de forskellige

medarbejdere. Her blev det gjort klart hvilke udfordringer ZERObolig står overfor.

Markedsanalysen er gyldig, eller valid, idet der bliver målt på det, ZERObolig ønsker at måle.

Spørgeskemaerne er forinden testet, for at eliminere fejl, og være sikker på, at respondenterne

forstår spørgeskemaet. Spørgeskemaet er besvaret af to omgange, med cirka 100 besvarelser

hver gang. Når de to undersøgelser holdes op mod hinanden, påviser de nogenlunde samme

resultater og sammenhænge. Dette gør undersøgelsen pålidelig.

4.3. Dataindsamlingsmetode

Dataene til analysen er specielt indsamlet til at belyse ZERObolig’s konkrete problemstilling, og

er sket ved field research. Dataene er derfor primære og indsamlet via spørgeskemaer.

Primære data er mere præcise, fordi de er indsamlet til analysens konkrete formål. Det tager

dog lang tid at indsamle og tælle op, især hvis spørgeskemaerne ikke besvares elektronisk,

hvilket er tilfældet her.

32

International Markedsføring, kapitel 10


24

Indsamlingsmetoden er interview, som er en struktureret udspørgning af respondenter.

Interviewet er et såkaldt selvadministrerende interview, hvor respondenterne har fået

udleveret et spørgeskema, som skulle besvares individuelt. Interviewene er gennemført med

et antal minimale systematiske fejl. Respons fejl og nonrespons fejl forekommer et par gange i

besvarelserne, hvor de værste fejlbesvarelser er sorteret fra. Det er for eksempel sket en del

gange ved spørgsmålet om postnummer, at respondenterne ikke har svaret. Disse besvarelser

er alligevel taget med, da deres meninger og holdninger sagtens kan bruges til analysen, selvom

de ikke har angivet i hvilket postnummer de bor.

Ved valg af interviewmetode er der gjort overvejelser omkring tid, spørgeskemaets struktur og

længde og kvalitet og dybde i data.

4.4. Stikprøve og udvikling af spørgeskema

Hele populationen, eller universet, er Sønderborg-områdets boligejere, som er fordelt på

områdets boligmasse med cirka 18.600 boliger.33 Der er udfra denne population lavet en

stikprøveramme, som består af alle deltagere (cirka 380) til borgermøder om vedvarende

energi. Lidt over 200 personer valgte at svare på spørgeskemaet, og heraf er 198 besvarelser

brugbare til analysen.

Udvælgelsesmetoden er bevidst udvælgelse, idet at respondenterne i populationen ikke har en

kendt chance for at blive udvalgt. Stikprøvens medlemmer er udvalgt på en enkel og nem

måde, og er derfor bekvemmelighedsudvælgelse. Ved at udlevere spørgeskemaerne til

borgermøderne, er der sparet tid og ressourcer, som i stedet er brugt til optælling og inddeling

af spørgeskemaerne.

Der er primært brugt lukkede multiple choice spørgsmål, hvor respondenten får forskellige

svarmuligheder. Et enkelt sted i spørgeskemaet er der brugt et åbent spørgsmål, hvor

respondenterne har mulighed for at svare med sine egne ord.

4.5. Dataanalyse

Respondenternes besvarelser er bearbejdet i Excel, hvorefter der er lavet søjlediagrammer så

det er nemt, at aflæse respondenternes besvarelser i forhold til hinanden. De præcise tal til

33

Information fra virksomheden


25

hvert spørgsmål kan ses under Data-tabeller i Bilag 2. De præcise spørgsmål og svarmuligheder

findes under Spørgeskema i Bilag 1.

Størstedelen af respondenterne er mænd, som repræsenterer 70 % af besvarelserne (140 ud af

198). En forklaring på, at det tilsyneladende er mændene der er mest interesserede i at deltage

i disse borgermøder om vedvarende energi og solceller, kan være den gamle rollefordeling. Her

er det kvinden der står for husets indretning, og manden, der står for de ydre rammer og det

håndværksmæssige.34 Manden ser huset som et projekt, og mange kan lide den kreative proces

ved at udvikle det og få nye resultater, som for eksempel at kunne producere sin egen energi.

Figur 3: Respondenters alder i interval35

Det ses af grafen ovenfor, at de fleste respondenter er mellem 40 og 70 år. Størstedelen af

respondenterne er midaldrende hvor børnene er flyttet hjemmefra, eller pensionister i

familielivscyklusen.36 For de midaldrende er de tyngende renter og afdrag på boliglån ved at

være forsvundet, hvilket kan give mere luft i økonomien til nye investeringer. Der udvises

stigende interesse for kvalitet i boligen og forbedring af denne. Dette kan forklare den store

interesse i denne gruppe for energirenovering, fordi de vil opgradere boligen, og nu har mere

tid og penge til det end tidligere.

Langt de fleste oplever et dramatisk fald i indkomsten når de bliver pensionister. Der er dog en

forholdsvis stor gruppe på 25 % af pensionisterne, som har store pensioner eller formue. Nye

projekter og energirenovering i boligen kan blive en ny hobby, nu hvor tiden er til det. Det kan

for eksempel være ved installering af solceller. Her kan man på et display følge hvad der 34

URL: http://www.bolius.dk/alt-om/boligindretning/artikel/vi-vil-skabe-vores-eget-hjem-med-goer-det-selv/ 35

Bilag 2, Data-tabeller 36


0

10

20

30

40

50

60

70

Under 30 30-40 41-50 51-60 61-70 Over 70

Alder

http://www.bolius.dk/alt-om/boligindretning/artikel/vi-vil-skabe-vores-eget-hjem-med-goer-det-selv/


26

produceres og hvor meget der forbruges hver dag, og mange vil opleve en tilfredsstillelse ved at

producere sin egen strøm.37

Figur 4: Respondenters bopæl38

Figur 5: Indbyggertal, Sønderborg Kommune39

Figur 6: Respondenters bopæl, procent40

Figur 7: Indbyggertal, Sønderborg Kommune, procent41

Størstedelen af respondenterne kommer fra Sønderborg. Herefter kommer en del fra Gråsten,

Broager og Sydals. Hvis man holder bopælene op mod indbyggere i alt i Sønderborg-området

ligner de to søjlediagrammer hinanden meget. Det samme gør sig gældende med den

37

Samtale, Bent Jørgensen 38


Information fra virksomheden, se Bilag 3 40


Information fra virksomheden, se Bilag 3

01020304050607080

Grå

sten

Bro

ager

Eger

nsu

nd

Søn

der

bo

rg

No

rdb

org

Au

gust

enb

org

Syd

als

By

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

Grå

sten

Bro

ager

Eger

nsu

nd

Søn

der

bo

rg

No

rdb

org

Au

gust

enb

org

Syd

als

By

Gråsten12%

Broager 14%

Egern-sund 1%

Sønder-borg46%

Nordborg7%

Augustenborg9%

Sydals 11%

Gråsten8%

Broager 6%

Egern-sund 3%

Sønder-borg52%

Nord-borg13%

Augustenborg6%

Sydals 12%


27

procentvise fordeling af indbyggerne, hvilket viser, at respondenterne er repræsentative i

forhold til indbyggere fordelt på de syv byer. Dette gør det nemmere at drage samlede

konklusioner, for hele området. Det viser, at hele Sønderborg-området er interesseret i

energirenovering, og er villige til at køre for at komme til borgermøderne. (De to borgermøder

er som nævnt afholdt i Sønderborg og Gråsten). En mere bevidst udvælgelsesmetode ville have

gjort det nemmere at ramme tallene mere præcist, og dermed gøre undersøgelsen endnu mere

repræsentativ.

Figur 8: Respondenters boligtype42

Langt de fleste deltagere i undersøgelsen bor i et parcelhus, hvilket stemmer godt overens med

fordelingen af boligtyper i Sønderborg-området.43 Herudover er der en forholdsvis stor del, som

har en landejendom. Det er især respondenter, som deltog i borgermødet i Gråsten den 11.

april 2012, som har angivet, at de bor på en landejendom. Der er stor interesse for solceller

blandt rigtig mange landmænd, fordi de ønsker at udnytte deres store tagfladeareal til solceller.

Problemet er, at loven og afgifterne gør det ufordelagtigt rent økonomisk. En af grundene er, at

virksomheder herunder landbrug ikke må lade el-løberen løbe baglæns på linie med private.44

42


URL: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1600 44

URL: http://www.dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Kolding/2012/05/03/064458.htm

0

20

40

60

80

100

120

140

Par

celh

us

Lan

dej

end

om

Mu

rerm

este

rvill

a

Ræ

kkeh

us

Do

bb

elth

us

An

det

Boligtype

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1600

http://www.dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Kolding/2012/05/03/064458.htm


28

Figur 9: Boligens byggeår45

De fleste af respondenternes boliger er bygget i 1960-1979. I 1977-1978 blev der strammet op

på energikravene, og alle huse som er bygget efter denne periode er blandt andet

hulmursisoleret.46 Dette giver et stort potentiale for energirenovering, da størstedelen af

respondenternes boliger er bygget inden denne periode. Hovedparten af Sønderborg-områdets

private boliger er opført over de seneste cirka 250 år, og har en gennemsnitsalder på 65 år.

Hele 41 % af boligerne er opført i 1960-1970’erne, især typehuset fra 1960-1970’erne. I

undersøgelsen er det dog lidt mindre, nemlig 31 % der er opført i 1960-1979. Hovedårsagen til,

at der blev strammet op på energikravene i starten af 70’erne var energikrisen.47 Danskerne

blev tvunget til at spare på energien fordi en krig i Mellemøsten betød, at Danmark ikke fik

leveret olie nok til at lave strøm. Energikrisen var med til, at adfærden blandt befolkningen blev

ændret, og man tændte kun det lys der var allermest nødvendigt, og der blev indført bilfrie

dage på grund af det dyre brændstof. Dette blev også starten på, at energiselskaberne

begyndte at lave brochurer med forskellige spareråd.

45


Information fra virksomheden 47

URL: http://www.dongenergy.dk/SKOLE/SKOLE/OMENERGI/ENERGIFORBRUG/Pages/energikrisen.aspx

0

10

20

30

40

50

60

70

Før 1900 1900-1919 1920-1939 1940-1959 1960-1979 1980-1994 1995-2011

Byggeår

http://www.dongenergy.dk/SKOLE/SKOLE/OMENERGI/ENERGIFORBRUG/Pages/energikrisen.aspx


29

Figur 10: Boligens energimærke48

Lidt mere end 80 % af respondenternes boliger har ingen energimærkning, eller ved ikke

hvilken energimærkning deres bolig har. I dag er det lovpligtigt, at boliger over 60 m2 skal

energimærkes i forbindelse med salg eller udlejning.49 Energimærkningen gør det muligt for

personer, som er på udkig efter et nyt hus, at se hvilken energimæssig tilstand huset er i, på

samme måde som ved køb af en vaskemaskine eller køleskab. Det er lidt foruroligende, at der

er så få der kender sin boligs energimærke, fordi det er dette, der indikerer energiforbruget i

boligen. Varmeforbruget er påvirket af husets egenskaber, for eksempel isolering, vinduer og

varmeanlæggets effektivitet. Boligen får en værdi fra A-G hvor A er det mindst energi-

forbrugende. Forklaringen på at der er så få der kender sin boligs energimærke kan være, at

boligejeren har boet i huset i mange år, og ikke har fået huset undersøgt eller energimærket.

Der er også en tendens til at folk ikke bruger energimærket på den måde det er tiltænkt.

Energimærket er til for, at den nye ejer af huset har en idé om hvilke energimæssige

forbedringer af boligen, der bedst kan betale sig. Men mange finder det mere tiltalende at

renovere køkkenet og badeværelset når de flytter ind i et nyt hus, end at isolere loftet.50

48


Artikel, ”Energimærkning af boliger” 50

ProjectZero-Workshop – Innovative samarbejder om energirenovering i boliger

0102030405060708090

100

A B C D E F G Ingen Ved ikke

Energimærke


30

Figur 11: Respondenters kendskab til ZERObolig51

20 respondenter ud af alle som besvarede dette

spørgsmål, havde slet ikke hørt om ZERObolig. Resten havde enten hørt om det, eller kendskab

til projektet. Dette viser, at ZERObolig er godt kendt blandt renoveringsinteresserede borgere.

Dette må siges at være nogle ganske pæne tal, da ZERObolig-projektet ikke har kørt i mere end

halvandet år. I nedenstående graf ses det, hvor respondenterne har hørt om ZERObolig fra. På

den måde er det muligt at se hvilke initiativer der skaber mest kendskab til projektet i

befolkningen.

Figur 12: Hørt om ZERObolig fra52

51

Bilag 2, Data-tabeller

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Kender det

meget godt

Kender det godt

Kender det lidt

Har hørt om det

Har slet ikke hørt om det

Kendskab til ZERObolig

0

10

20

30

40

50

60

Ko

mm

un

e PZ

Dan

foss

CO

2

ZER

On

yt

Ener

give

jl.

Kam

pag

ner

Bek

end

te

Med

ier

Hørt om ZERObolig fra


31

Respondenterne blev spurgt: ”Beskriv kort hvor du har hørt om ZERObolig, og hvilke ZERObolig-

initiativer du kender til”, og er dermed spørgeskemaets eneste åbne spørgsmål, hvor

respondenterne har mulighed for at svare med egne ord. Svarene er herefter delt ind i

kategorier så de kan måles op mod hinanden. Langt de fleste, som har svaret på dette

spørgsmål, har hørt eller læst om ZERObolig i lokale medier. ZERObolig får meget omtale i de

forskellige medier omkring de forskellige tiltag der sker. Op til borgermøder er der altid

annoncer i de lokale ugeaviser og radiospots på den lokale radiostation Radio Als. Der bliver

ofte skrevet pressemeddelelser til områdets lokale medier, og dette er noget der tydeligvis kan

betale sig i forhold til kendskab i befolkningen.

Herudover er der en del som har hørt om ZERObolig gennem venner og bekendte, hvilket er

rigtig positivt. De forskellige kampagner og arrangementer, der er lavet gennem tiden har også

været med til at skabe kendskab. Til det ene borgermøde om solceller kom TV SYD og lavede et

6-minutters indslag om arrangementet, og den stigende interesse for solceller.53 ZEROboligs

tilbud om gratis energivejledning til intresserede borgere, er også nævnt af flere respondenter.

Den gratis energivejledning har været rigtig effektiv for projektets målsætning om grøn vækst i

området og flere energirenoveringer. Den personlige og uvildige vejledning har fået hver anden

besøgte boligejer til at lave energimæssige forbedringer i boligen. Det viser en effektmåling,

som ZERObolig har lavet blandt de 443 boligejere, der havde fået besøg indtil den 4. januar

2012.54

52

Spørgeskema-besvarelser 53

URL: http://www.tvsyd.dk/artikel/147235?autoplay=1&video_id=53558 54

URL: http://ing.dk/artikel/127017-besoeg-af-energivejleder-faar-hver-anden-til-at-isolere?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag

http://www.tvsyd.dk/artikel/147235?autoplay=1&video_id=53558

http://ing.dk/artikel/127017-besoeg-af-energivejleder-faar-hver-anden-til-at-isolere?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag



32

Figur 13: Respondenters kendskab til besparelse55

Grafen viser, at størstedelen af respondenterne ikke kender meget til, hvor meget der er at

spare, hvis boligen blev energirenoveret. Af disse respondenter tror størstedelen dog, at der er

meget at spare. Lidt under 40 respondenter har svaret, at de ikke tror der er så meget at spare,

eller at det ikke interesserer dem. Lidt under halvdelen af respondenterne har enten undersøgt

det grundigt eller læst lidt om det. Der er altså stadig mange der ikke ved, at langt de fleste

investeringer i energimæssige forbedringer i boligen, kan betale sig på sigt. De fleste

energirenoveringer tjener sig selv hjem efter en kort årrække, nogle endda i løbet af et par år.56

Figur 14: Respondenters kendskab til mulighederne for energirenovering57

Lidt under 20 respondenter kender ikke noget til mulighederne for energirenovering. Kun 20

respondenter kender langt de fleste muligheder, og har ikke brug for mere viden. Den lille del

på lidt under 10 % der ikke efterspørger mere viden, er et tegn på, at størstedelen er i tvivl om

energirenovering og mulighederne og derfor efterspørger mere viden. Herunder ses det, hvor

respondenterne ville opsøge mere viden om energirenovering.

55


URL: http://www.energitjeck.dk/spar-penge 57


020406080

Undersøgt grundigt

Læst lidt Nej, tror der er meget at

spare

Nej, tror ikke der er noget

at spare

Nej

Kendskab til besparelse

020406080

100120

Kender de fleste muligheder

Kender nogle muligheder

Ved kun lidt Kender ikke noget til

muligheder

Kendskab til mulighederne

http://www.energitjeck.dk/spar-penge


33

Figur 15: Respondenters opsøgning af viden om energirenovering58

Mere end 120 respondenter ville opsøge viden gennem en energivejleder, hvilket tyder på, at

folk har fået øjnene op for muligheden om, at en uvildig person gennemgår huset med

energirenovering for øje. Herefter er der en stor del af respondenterne som ville undersøge og

søge mere viden selv på nettet. Det kan være en stor jungle at bevæge sig ud i selv, at søge

informationer på nettet. Den stigende interesse for området gør, at der er mange artikler og

hjemmesider om energirenovering på internettet. Søger man efter solceller på Google dukker

der 3.120.000 resultater op og søger man på isolering dukker der 9.330.000 resultater op.

Derfor kan det være meget svært at finde rundt i, og samtidig finde de mest troværdige kilder.

ZERObolig er til for at hjælpe med at finde rundt i denne jungle, og på hjemmesiden er der

forskellige information om energirenovering at hente. Der er ligeledes cases og eksempler på

hvad andre boligejere har gjort, og hvad det har betydet for dem.59 Næsten 90 respondenter

ville søge viden gennem ZERObolig.dk, så det er vigtigt at hjemmesiden løbende opdateres, og

udbygges med nye ting. En stor del på næsten 50 ville spørge en håndværksmester til råds, og

det viser, at der er tillid til håndværkerne og deres evner inden for energirenovering. En meget

lille del ville søge viden gennem en bankrådgiver. Da rådgiverne er en vigtig del for ZERObolig

og ZERObolig 2.0, er det vigtigt at de bliver mere synlige i forhold til energirenovering.

Størstedelen af de boligejere som overvejer energirenovering skal forbi et pengeinstitut for at

få det finansieret. På den måde er bankrådgiverne med i processen, og det er vigtigt at de kan

58


URL: http://www.projectzero.dk/page1751.aspx

0

20

40

60

80

100

120

140B

ankr

ådgi

ver

Ener

give

jled

er

Hån

dvæ

rker

Ejen

do

msm

ægl

er

Bek

end

te

ZER

Ob

olig

.dk

Un

der

søge

sel

v

Ved

ikke

An

det

Opsøgning af viden



34

hjælpe boligejerne igennem processen og mindske den risiko og usikkerhed som mange føler.

Der er ikke en eneste af de næsten 200 respondenter, der har sagt, at de ville opsøge viden

gennem en ejendomsmægler.

Figur 16: Boligens aktuelle status60

Respondenterne blev spurgt om boligens aktuelle status i forhold til energirenovering. Lidt over

45 respondenter har svaret, at boligen allerede har gennemgået energimæssige forbedringer

inden for de seneste 10 år. Herefter er der en del, som har overvejet muligheden, men ikke

undersøgt det nærmere. Næsten 35 har undersøgt, eller er gået i gang med at undersøge

mulighederne for energirenovering

60


05

101520253035404550

Ikke

ove

rvej

et m

ulig

hed

en

Har

ikke

un

der

søgt

det

n

ærm

ere

Har

un

der

søgt

/er

gået

i ga

ng

Har

bes

lutt

et ik

ke a

t gø

re

no

get

Er i

gan

g m

ed p

lan

lægn

ing

Er i

gan

g m

ed p

rakt

isk

pla

nlæ

gnin

g

Har

ren

ove

ret

Bo

ligen

er

ny

Ved

ikke

Aktuel status


35

Figur 17: Overvejelser omkring energirenovering61

Respondenterne blev spurgt hvilke dele af boligen en renovering ville omfatte, hvis hustanden

overvejede energimæssige forbedringer. Langt over halvdelen svarede, at de ville have egen

produktion af strøm (solceller, solvarme, vindmøller). Dette kan hovedsageligt forklares ved, at

alle respondenterne selv har tilmeldt sig informationsaftener om solceller, og derfor har stor

interesse i dette emne. En anden forklaring kan være tilgængeligheden af sådanne

installationer. Solceller er synlige på taget, og andre folk kan se dem. Herudover er det nu

blevet muligt at købe solceller i større varehuse og byggemarkeder, som Bilka og Stark.62 På den

måde er det blevet mere tilgængeligt, og ikke længere helt så ukendt og risikofyldt. Der er også

en del som overvejer at isolere loftet eller væggene i boligen. Isolering er en af de ting som har

den korteste tilbagebetalingstid, fordi det er forholdsvist billigt, og der er store besparelser at

hente. Lidt over 40 respondenter overvejer at udskifte husets vinduer og/eller tag, og dermed

også forbedre husets ydre. Det er vigtigt at tænke energi med i sine overvejelser, når man

alligevel skal renovere, især når der er tale om taget og vinduerne. Når tagbeklædningen

alligevel er taget af, er der en række ting, der er nemmere og billigere at gøre i samme omgang,

end hvis det skulle gøres på et andet tidspunkt, hvor tagbeklædningen er på. Hvis der skal nye

vinduer i huset er det nemt at se om hulmuren er isoleret, og eventuelt få den isoleret i samme

omgang. Det er vigtigt at den enkelte håndværker gør boligejeren opmærksom på dette. 40

respondenter vil gerne have udskiftet sin varmekilde til en CO2-neutral varmekilde. Det kan

61


URL: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/01/0301084311.htm

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Vinduer/tag Isolering Køkken/bad CO2-venlig varmekilde

Egen produktion af

energi

Energirigtige apparater

Andet

Renoveringen omfatter

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/01/0301084311.htm


36

foreksempel være fjernvarme, varmepumpe eller biofyr. Der er gode muligheder for at tilslutte

sig fjernvarmenettet i store dele af Sønderborg-området, og der arbejdes på at føre

fjernvarmen fra Sønderborg til Nordborg.63 En mindre energiinvestering kan være at udskifte

forskellige apparater i boligen, med nogle mere energirigtige apparater. Det overvejer 40

respondenter fra undersøgelsen at gøre. Det er forholdsvist nemt at finde ud af hvilke

hvidevarer der er mindst elforbrugende, da de alle i dag er energimærkede. Energimærkningen

angiver på en skala fra A-G hvor energieffektivt apparatet er.64

Figur 18: Investeringssum i energimæssige forbedringer65

Over halvdelen af respondenterne er villig til at investere op til 100.000 kroner i energi-

renovering. Dette tyder på, at der tænkes mere i enkeltløsninger end helhedsløsninger. Hvis

flere energimæssige forbedringer skal kombineres og laves på samme tid, vil det typisk koste

mere end 100.000 kroner, men komforten, økonomien og løsningen vil på sigt ofte være bedre.

De forskellige håndværkere opererer med hver deres felt, og det er stadig en udfordring for

dem at rådgive uden for deres felt, eller sende dele af opgaven videre til andre håndværkere,

som kan varetage netop den opgave. Idéen med energivejlederuddannelsen som 52 % af

Sønderborg-områdets håndværkersvirksomheder har, er, at håndværkerne skal være bedre til

at vejlede og rådgive boligejere om energirenovering, og samtidig se helhedsløsninger på tværs

af forskellige håndværksfag.

63

URL: http://www.sonderborg-fjernvarme.dk/showpage.php?pageid=198247 64

URL: http://www.goenergi.dk/forbruger/alt-om-energiforbrug/energimaerkning-af-apparater/energimaerker 65


0

20

40

60

80

100

120

Op til 10.000

Op til 50.000

Op til 100.000

Op til 250.000

Op til 500.000

Mere end 500.000

Ved ikke

Villig til at investere (Kr.)

http://www.sonderborg-fjernvarme.dk/showpage.php?pageid=198247

http://www.goenergi.dk/forbruger/alt-om-energiforbrug/energimaerkning-af-apparater/energimaerker


37

Figur 19: Største barrierer for energirenovering66

Næsten halvdelen af respondenterne der har besvaret spørgsmålet, er i tvivl om hvad den rette

løsning er, og ser dette som en af de største barrierer for at komme i gang med

energirenovering. En af grundene kan være, at der er så mange forskellige muligheder og det er

svært at have et overblik, og finde den rette løsning til boligen. 31 respondenter har ikke gjort

sig nogen nærmere overvejelser, eller ved ikke hvad de største barrierer for energirenovering

er. 30 respontender, hvilket svarer til 14 %, er ikke sikre på, om de kan få det finansieret.

Borgerundersøgelsen om ProjectZero som blev lavet i 2010 viser, at der dengang var 35 % der

ikke var sikre på om de kunne få en energirenovering finansieret.67 Der er altså sket et fald i

usikkerheden om at kunne investere. Det kan både være fordi finanskrisen er kommet lidt på

afstand, eller at bankerne har gjort noget for, at det skal være nemmere og mere fordelagtigt at

låne penge til energirenovering, end andre investeringer. En mindre del, cirka 10 %, af

respondenterne mener ikke, at energirenovering er rentabelt på længere sigt. Da dette ikke er

tilfældet, er det vigtigt at tvivlerne bliver oplyst om, at langt de fleste energimæssige

forbedringer er rentable på sigt.

66


ProjectZero-Workshop – Innovative samarbejder om energirenovering i boliger

0

20

40

60

80

100

120

Ikke

ren

tab

elt

Tviv

l om

den

ret

te

løsn

ing

Kan

ikke

fin

ansi

eres

Hån

dvæ

rker

e ka

n ik

ke

hån

dte

re o

pga

ven

Gen

er u

nd

er a

rbej

det

Ikke

tid

Ved

ikke

An

det

Største barrierer


38

Figur 20: Motivation til at energirenovere68

Grafen ovenfor viser, at over 170 respondenter motiveres af en lavere energiregning og

besparelse på længere sigt. Det er altså de lavere udgifter, der er den stærkeste driver. Herefter

er der en del som motiveres af, at boligens handelsværdi kan forøges. Dette kan især være

tilfældet hvis energimærket bliver forbedret, og boligen rykker op i energiklasse. Næsten 80

respondenter motiveres af, at kunne bidrage til nedbringelse af global opvarmning, hvilket også

er en af ProjectZero’s drivere og mål. En række forskellige energirenoveringer kan give et bedre

indeklima i boligen, og dette motiveres over 50 respondenter af. Det kan foreksempel være nye

vinduer, så man undgår træk, eller installation af en ventillationspumpe med genvindingsanlæg,

så man slipper for at lufte ud og hele tiden gå og regulere på radiatorerne.

68


0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

Lavere energiregning og besparelse

Bedre indeklima

Forøgelse af værdi

Nedbringelse af global

opvarmning

Bedre lysforhold

Motivation


39

Figur 21: Hjælp og motivation i forhold til energirenovering69

Næsten halvdelen af respondenterne ville hjælpes eller motiveres af muligheden for at søge om

tilskud til at energirenovere boligen. I øjeblikket er der ikke mulighed for dette, men regeringen

vil i 2013 påbegynde en ny ordning, hvor man kan få tilskud til energirenovering af sin private

bolig gennem en energirenoveringsordning.70 På den måde er regeringen med til at sætte flere

energirenoveringer i gang. Herefter er der en stor del, som mangler et bedre overblik over

muligheder, priser og besparelser for boligen. Dette er en forlængelse af den tidligere nævnte

barriere, hvor folk er i tvivl om hvad den rette løsning er. Boligejerne har svært ved at få et

overblik, og det kan være med til at sætte en stopper for mange energirenoveringer.

Hele 80 boligejere ville hjælpes, eller motiveres af besøg af en energivejeleder i hjemmet. Det

giver boligejerne tryghed, og de ved, at det energivejlederen siger og foreslår passer til netop

deres bolig. Når boligejeren har haft besøg af en energivejleder, som ikke er håndværker, er det

boligejerens opgave at indhente tilbud fra forskellige håndværkere. De fleste håndværkere

laver ikke tilbud eller overslag inden de har set boligen, og derfor kræver det endnu et eller

flere besøg fra flere håndværkere inden der er et tilbud parat, som boligejeren enten

godkender eller afviser. Der er altså i denne proces mange ting som skal styres af boligejeren,

og det kan virke uoverskueligt og tidskrævende. Fordelen ved, at hele 52 % af områdets

69


URL: http://www.haandvaerkerfradrag.dk/tilskud-til-energirenovering.asp

0102030405060708090

100

Væ

rktø

j på

inte

rnet

tet

Bed

re o

verb

lik

Ener

give

jled

erb

esø

g

Mu

ligh

ed f

or

tils

kud

Info

rmat

ion

fra

ko

mm

un

en

Bo

rger

mø

de

Pri

ssti

gnin

g p

å en

ergi

Pak

kelø

snin

g

On

line

foru

m

An

det

Hjælp og motivation

http://www.haandvaerkerfradrag.dk/tilskud-til-energirenovering.asp


40

håndværkere har en uddannet energivejelder er, at håndværkeren er i stand til at se på boligen

som en helhed, og dermed også kan foreslå energiforbedringer, som ligger udenfor sit eget fag

og område.71 På den måde kan boligejeren direkte kontake sin håndværker, og gå udenom en

uvildig energivejelder, som for eksempel det tilbud ZERObolig har om gratis energivejledning.

40 respondenter har svaret, at de ville hjælpes eller motiveres af et værktøj på internettet, der

kan give en individuel handlingsplan for energiinvesteringer, med årlige besparelser i kroner og

CO2. Der findes i forvejen en del af denne slags online energiberegnere på nettet, som kan give

en uvildig og uafhængig energihandlingsplan til boligen. En af disse beregnere findes på

www.husetsweb.dk. Beregneren skal bruge en række oplysninger om huset og dets nuværende

energimæssige tilstand, for at kunne udarbejde rapporten.

Borgermøder med information for interesserede borgere gør det muligt at komme ud med det

samme budskab til en forholdsvis stor gruppe, som samtidig er en del af målgruppen. 30

respondenter har svaret, at de ville hjælpes eller motiveres af borgermøder. Til ZEROboligs

borgermøder om solceller, har det samtidig været muligt for boligejerne at snakke med nogle af

områdets håndværkere, som er energivejledere.

De stigende energipriser er også en ting, som motiverer en del boligejere til at tænke over sit

forbrug, og gøre noget ved det. I denne undersøgelse har 40 svaret, at prisstigning på energi er

en motivationsfaktor i forhold til at komme i gang med at energirenovere.

Alt besværet og den uoverskuelige proces vil i nogen grad kunne afhjælpes ved, at der er

mulighed for at købe en ”pakkeløsning”, hvor alt fra planlægning, rådgivning til udførelse

udbydes af en virksomhed. Næsten 40 respondenter ville hjælpes eller motiveres, hvis denne

”pakkeløsning” var en mulighed. Det kan dog være svært at finde en virksomhed, som kan

udvikles til at kunne klare opgaven.

Næsten 40 respondenter har svaret, at et gratis online forum, hvor borgere og håndværkere

kan byde ind med erfaringer og hjælp, ville kunne hjælpe eller motivere i forhold til

energirenovering. Dette forslag blev også diskuteret til ProjectZero-workshoppen Innovative

samarbejder om energirenovering i boliger. Der var bred opbakning til idéen. En af grundene til,

at der ikke er flere respondenter der har set denne mulighed som en hjælp i forhold til

71

URL: http://www.projectzero.dk/page1762.aspx

http://www.husetsweb.dk/



41

energirenovering kan være alderen. Den ældre generation er ikke vant til at bruge debatforums

og internettet i det hele taget, og ser det derfor ikke som en mulighed.

Figur 22: Pris for energivejledning i boligen72

ZERObolig tilbyder frem til sommeren 2013 gratis energirenovering til områdets interesserede

boligejere. Det er muligt at få lavet et energimærke mod betaling hos forskellige udbydere.

Respondenterne blev spurgt, hvor meget de ville være villige til at give, for at få

energivejledning og en prioriteret liste over rentable energimæssige forbedringer, som er det

samme som står i energimærket. Det ses af grafen ovenfor, at boligejerne ikke er villige til at

give meget for energivejledning i boligen. Kun lidt mere end 25 ville være villige til at give fra

750 kroner og opefter.

Figur 23:Rabatter hvis flere boligejere går sammen73

Størstedelen af respondenterne har svaret ja til spørgsmålet om, de ville være villige til at gå

sammen med for eksempel naboer om renovering, og på den måde opnå større rabatter. Det

kan for eksempel være en villavej eller stikvej der går sammen om at ville hulmursisolere. Det

kræver planlægning og koordination fra boligejernes side, men i den grad også håndværkeren

72



0

20

40

60

80

under 250 250-500 500-750 750+

Energivejledning (Kr.)

0

20

40

60

80

100

Ja Måske Nej Ved ikke

Større rabatter hvis flere går sammen


42

som får opgaven. Det er et større projekt der skal løses, men fordelen er, at det hele er samlet

på et sted. På den måde kan det være en fordel for boligejerne, som sparer penge, og

håndværkeren som ikke skal køre rundt fra kunde til kunde og finde udstyret frem, men i stedet

kan gøre arbejdet fra stort set samme sted.


43

5. Løsningsforslag Herunder er udarbejdet en række løsningsforslag, som kan være en hjælp til, at få flere

boligejere til at energirenovere. Forslagene er lavet så de er så billige og nemme at

implementere som muligt.

5.1. Online forum

Selvom der ikke var bred opbakning blandt respondenterne omkring et gratis online forum, er

det alligevel et af løsningsforslagene. Forslaget blev som tidligere nævnt også diskuteret til

ProjectZero-workshoppen Innovative samarbejde om energirenovering i boliger. Det gratis

online forum skal gøre det muligt for boligejere, at stille spørgsmål omkring energirenovering,

og få svar fra områdets håndværkere og boligejere, som har lavet energirenoveringer i boligen.

På den måde bliver det nemt at dele erfaringer og viden, og det gør usikre boligejere i stand til

bedre at kunne træffe en beslutning ud fra andres erfaringer. Et sted hvor mange i forvejen har

en profil er på det sociale medie facebook, og det ville være oplagt at bruge denne etablerede

platform til et forum om energirenovering. Flere og flere ældre er begyndt at bruge facebook,

og bruger lang tid på sociale netværkssites.74 Derfor kan facebook med fordel bruges, da det er

her folk i forvejen befinder sig, og det er tilgængeligt og kendt i den brede befolkning.

ProjectZero har sin egen facebook-fanside,75 men har kun 187 synes godt om-tilkendegivelser,

hvilket er alt for lidt i forhold til det potentiale det har. Fansiden bruges ofte til nyheder fra

ProjectZero og forskellige konkurrencer. Hvis fansiden fik flere synes godt om-tilkendegivelser

og der på den måde kom mere trafik på siden, ville den godt kunne udbygges til et debatforum

for boligejere, håndværkere og pengeinstitutter med erfaringer og hjælp til energirenovering.

5.2. Pengeinstitutterne skal på banen

En oplagt informationspartner ved renovering er pengeinstitutterne. Størstedelen af de folk,

som vælger at energirenovere boligen bliver nødt til at få det finansieret, og derfor skal de forbi

et pengeinstitut inden de kan gå i gang. Derfor skal kunderådgiverne klædes på til at kunne

hjælpe kunderne med energirenovering og finansiering. Et forslag kunne være at sende en eller

flere rådgivere på energivejlederkurser. På den måde er det nemmere for rådgiveren at forstå

hvad pengene skal bruges til, og hvor rentabelt det er på sigt. Til ProjectZero-workshoppen var

der et par kunderådgivere fra forskellige pengeinstitutter, der efterspurgte noget mere

74

URL: http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article501599.ece 75

URL: http://www.facebook.com/#!/ProjectZERO.Sonderborg

http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article501599.ece

http://www.facebook.com/#!/ProjectZERO.Sonderborg


44

materiale om energirenovering. De nævnte, at de manglede noget visuelt som de kunne vise til

de kunder, som er i tvivl om energirenovering. En ting man kunne gøre var, at lave nogle

plancher eller slideshows med en top 10 over forskellige energirenoveringer. Herunder hvad

der kendetegner de forskellige energirenoveringer i forhold til pris, besparelse i kroner og CO2

og så videre.

5.3. Visuel energivejledning

I forhold til det ønske kunderådgiverne fra pengeinstitutterne havde omkring noget mere

brugbart og visuelt materiale, kan man også vælge at lave små film. Det kunne for eksempel

være forskellige film af 10 minutters varighed, med forskellige hustyper som bliver gennemgået

af en energivejleder. På den måde kan en parcelhusejer gå ind og se en film, hvor et parcelhus

bliver gennemgået, og hvilke ting, der er typisk for netop sådan et hus. Det er ofte de samme

ting som bliver foreslået når energivejlederen gennemgår forskellige huse, og derfor kan mange

boligejere relatere til det, og bruge de ting som gælder generelt. Denne løsning er forholdsvis

billig, da ZEROboligs egen energivejelder kan udvælge de forskellige hustyper som skal med, og

derefter gennemgå dem mens det vigtigste af gennemgangen af boligen filmes. På den måde

bliver filmen en slags levende inspirationskatalog, som skal være tilgængeligt for alle på

internettet.

5.4. Online energiberegner

Der findes i forvejen en række energiberegnere på nettet, men mange er ikke klar over dette,

og har derfor ikke taget dem til sig og brugt dem som et værktøj, for at komme i gang med

energirenovering. Hvis ZERObolig fik en aftale med en af udbyderne på disse energiberegnere

og lavede en lokal version (for eksempel ZEROberegneren), kunne den bruges som et effektivt

værktøj for boligejerne. Hvis der foreksempel kom en henvisning på ProjectZeros hjemmeside,

ville flere personer bliver klar over, at den mulighed findes. Kunderådgiverne i de forskellige

pengeinstitutter kan også drage nytte af værktøjet, og bruge det under kundemøder og

eventuelt kombinere det med viden fra en energivejelderuddannelse.

5.5. Udstilling + mød din håndværker

ProjectZero har planer om at lave en udstilling i hallen ved Sønderborg Bibliotek til efteråret,

hvor det bliver muligt for besøgende at se, føle og prøve forskellige ting. I denne udstilling skal

ZERObolig have en væsentlig rolle, så boligejere kan få inspiration og information om

energirenovering når de oplever udstillingen. Et forslag som kan skabe værdi for boligejere og


45

håndværkere, ville være at der en gang i ugen, eller hver anden uge var mulighed for at møde

forskellige håndværkere på udstillingen. På den måde er det muligt for håndværkerne at blive

mere aktivt opsøgende i stedet for passivt ventende, og boligejerne får mulighed for at stille

spørgsmål omkring energirenovering i netop deres bolig.

5.6. Håndværkerteams

Håndværkerne skal være bedre til at arbejde sammen. En idé kunne være, at nogle forskellige

håndværkere med forskellige fagområder skulle gå sammen og samarbejde om

helhedsløsninger i boligen. Hvis for eksempel en boligejer har henvendt sig til en håndværker

for at få sin hulmur isoleret, skal håndværkeren være i stand til at se helheden i boligen, og

dennes energimæssige tilstand, i stedet for kun at se på sit eget felt og fag. Hvis håndværkeren

ser, at andre dele af boligen med fordel kunne energirenoveres, skal håndværkeren give

opgaven videre til en anden håndværker, som kan håndtere opgaven. Det er nu igen muligt for

håndværkeren at være opsøgende, i stedet for at sidde og vente på at telefonen ringer.

En anden ting som kan gøre håndværkernes muligheder for at være opsøgende bedre i forhold

til nye kunder, kan være, at håndværkerne kan få indblik i energirapporter. Når ZEROboligs

energivejleder har lavet gratis energivejledning, udarbejdes der en rapport om boligens

energimæssige tilstand, og en prioriteret rækkefølge over energimæssige forbedringer. Hvis

denne rapport blev tilgængelig for områdets håndværkere, ville de igen få muligheden for at

være opsøgende. Størstedelen af de boligejere som har fået besøg af energivejlederen, går i

gang med at energirenovere, men der er stadig en lille del som ikke gør. Hvis håndværkerne

bliver mere opsøgende, vil delen som ikke går i gang med at energirenovere blive mindre.


46

6. Konklusion Miljøet, stigende energipriser, grøn energi og global opvarmning er alle emner som får meget

omtale i diverse medier og i befolkningen. Der er kommet større fokus på, at vi skal tænke

mere på miljøet, og derfor spare på CO2-udslippet. Både af denne grund og på grund af de

stigende energipriser er der kommet mere fokus på energirenovering i private boliger. Der har

været meget stor interesse omkring vedvarende energi, især solceller.

Mange borgere ser energirenovering som en besværlig og uoverskuelig proces, og dette kan

sætte en stopper for, at der reelt gøres noget ved boligen. Derfor skal det være nemmere for

borgerne at gennemskue de forskellige ting, der kan gøres ved boligen, og hvilke ting der er

mest rentable på sigt. Det har igennem opgaven vist sig, at mange boligejere motiveres af

økonomien, herunder de lavere energiudgifter på sigt. Andre barrierer er, at boligejerne er i

tvivl om den rette løsning, om det er rentabelt og den økonomiske situation. En

borgerundersøgelse fra 2010 viste, at den største barriere for energirenovering var tvivlen om,

at det kunne finansieres. Dette er dog ikke nært så stort et problem i dag, da flere banker gerne

låner penge ud til energirenovering. En af grundene til dette er ZEROboligs initiativer og

omdømme i området, som bakkes op af pengeinstitutterne.

Der er en positiv holdning til energirenovering i befolkningen, og langt de fleste boligejere

motiveres af en lavere energiregning på sigt. Det er altså økonomien, som har en væsentlig

rolle og betydning for, om folk vælger at energirenovere. Der er en tendens til, at det er den

ældre generation der viser størst interesse for energirenovering, og især vedvarende energi.

På baggrund af den interne og eksterne analyse samt markedsanalysen, er der udarbejdet

forslag til, hvordan nogle af barriererne og udfordringerne for boligejerne kan nedbrydes.

Løsningsforslagene kommer også med bud på, hvordan håndværkere og pengeinstitutter kan

hjælpe mere og bidrage til, at flere borgere sætter gang i energirenovering. Målet med alle

løsningsforslagene er at fremme energirenovering, og gøre det lettere for boligejerne at

gennemskue hvilke løsninger der er.


47

7. Kildeliste Information fra virksomheden er viden, der er opbygget gennem praktikopholdet hos

ZERObolig fra den 9. januar 2012 til den 13. april 2012. Dette er blandt andet sket gennem

samtaler med medarbejdere og deltagelse i dagligdagen på kontoret.

Kilderne står i alfabetisk rækkefølge.

7.1. Litteratur

International Markedsføring

Forlag: Trojka, 3. udgave, 3. oplag, 2009

Forfattere: Andersen, Finn R.; Jensen, Bjarne W.; Jepsen, Kurt; Schmalz, Peter; Sørensen, Jens K.

Makroøkonomi. Teori og beskrivelse

Forlag: Limedesign, 3. udgave, 1. oplag, 2010

Forfattere: Grell, Henrik; Rygner, Elsebeth

Organisation og Ledelse i teori og praksis

Forlag: Hans Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2010

Forfattere: Dinitzen; Henriette B., Jensen; Lars K.

ZERObolig – Få inspiration til boligrenovering

Inspirationskataloget er lavet i samarbejde med Videncenter for energibesparelser i bygninger

Præsenteret i forbindelse med Boligmessen ”Gør din bolig bedre” i Augustenborg den 8.10.11

7.2. Internetsider www.ae.dk

Arbejdsløshed DK 2012: http://www.ae.dk/analyse/okonomisk-kommentar-ledighedstal-svagt-faldende-

arbejdsloshed

Besøgt den 16.05.12

www.bolius.dk

Byggeloven: http://www.bolius.dk/alt-om/goer-det-selv/artikel/byggeloven/


http://www.ae.dk/



http://www.bolius.dk/

http://www.bolius.dk/alt-om/goer-det-selv/artikel/byggeloven/


48

Håndværkerfradrag: http://www.bolius.dk/alt-om/boliglaan-og-oekonomi/artikel/farvel-til-

haandvaerkerfradrag-goddag-til-tilskud-til-energirenovering/


Flere og flere vil energirenovere: http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/flere-og-flere-vil-

energirenovere/


Fradragsloft, politisk bestemt: http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/valg-vil-i-give-tilskud-til-

energirenoveringer/


Rollefordeling: http://www.bolius.dk/alt-om/boligindretning/artikel/vi-vil-skabe-vores-eget-hjem-med-

goer-det-selv/


www.borsen.dk

Energiforlig:



www.broagersparekasse.dk

ZEROboliglån til energirenovering: http://www.broagersparekasse.dk/ZeroBoligl%c3%a5n.349.aspx


www.danskenergi.dk

Intelligente elsystemer: http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Indblik/Smart_Grid.aspx


www.dongenergy.dk

Energikrisen:



www.dr.dk

Solceller i Bilka: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/01/0301084311.htm










http://www.borsen.dk/


http://www.broagersparekasse.dk/

http://www.broagersparekasse.dk/ZeroBoligl%c3%a5n.349.aspx

http://www.danskenergi.dk/

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Indblik/Smart_Grid.aspx

http://www.dongenergy.dk/


http://www.dr.dk/

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/01/0301084311.htm


49

Solceller og landbrug: http://www.dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Kolding/2012/05/03/064458.htm


www.energihjem.dk

Trendy at være grøn og miljøvenlig: http://www.energihjem.dk/boligejere-vil-v%C3%A6re-

miljoevenlige/


www.energitjeck.dk

Spar penge ved energirenovering: http://www.energitjeck.dk/spar-penge


www.facebook.com

ProjectZero fanside: http://www.facebook.com/#!/ProjectZERO.Sonderborg


www.goenergi.dk

Energimærkning: http://www.goenergi.dk/forbruger/alt-om-energiforbrug/energimaerkning-af-

apparater/energimaerker


www.groenthus.dk

Klimaskærm: http://www.groenthus.dk/dk/bw89.asp


www.haandvaerkerfradrag.dk

Tilskud til energirenovering: http://www.haandvaerkerfradrag.dk/tilskud-til-energirenovering.asp


www.ing.dk

Energivejledning får hver anden til at isolere: http://ing.dk/artikel/127017-besoeg-af-energivejleder-

faar-hver-anden-til-at-

isolere?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag


http://www.dr.dk/P4/Trekanten/Nyheder/Kolding/2012/05/03/064458.htm

http://www.energihjem.dk/



http://www.energitjeck.dk/

http://www.energitjeck.dk/spar-penge

http://www.facebook.com/

http://www.facebook.com/#!/ProjectZERO.Sonderborg

http://www.goenergi.dk/



http://www.groenthus.dk/

http://www.groenthus.dk/dk/bw89.asp

http://www.haandvaerkerfradrag.dk/

http://www.haandvaerkerfradrag.dk/tilskud-til-energirenovering.asp

http://www.ing.dk/





50

www.politiken.dk

Aldre elsker også facebook: http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article501599.ece


www.projectzero.dk

Masterplanen: Vejen Mod Nullet: http://www.projectzero.dk/page96.aspx


Om ProjectZero: http://www.projectzero.dk/page18.aspx


Hvad er ProjectZero: http://www.projectzero.dk/page52.aspx


Det har andre gjort (ZERObolig): http://www.projectzero.dk/page1751.aspx


Sønderborg-områdets energivejledere: http://www.projectzero.dk/page1762.aspx


www.rockwool.dk

Stigning i forbrugsprisen:

http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/lavenergiguiden/energirenovering/om+energirenov

ering


www.sonderborg-fjernvarme.dk

Fjernvarme fra Sønderborg til Nordborg: http://www.sonderborg-

fjernvarme.dk/showpage.php?pageid=198247


www.statistikbanken.dk

Boligtyper: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1600


www.trygfonden.dk

Tryghed: http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/TrygFonde.ashx


http://www.politiken.dk/

http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article501599.ece

http://www.projectzero.dk/






http://www.rockwool.dk/

http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/lavenergiguiden/energirenovering/om+energirenovering

http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/lavenergiguiden/energirenovering/om+energirenovering

http://www.sonderborg-fjernvarme.dk/



http://www.statistikbanken.dk/

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1600

http://www.trygfonden.dk/

http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/TrygFonde.ashx


51

www.tvsyd.dk

Pressemeddelelse: http://www.tvsyd.dk/artikel/144910:Stor-interesse-for-sol-celler-paa-taget


Sol-celler på taget hitter (indslag): http://www.tvsyd.dk/artikel/147235?autoplay=1&video_id=53558


7.3. Personlige kilder

Jørgensen; Bent, Solsikkevej 5, 6430 Nordborg

Boligejer som har fået installeret solceller

Besøg hos Bent: 05.03.12

7.4. Artikler

”Bankerne elsker energirenovering”, side 2

Journalister: Mikkel Hansen og Svend Mikael Larsen

Tillæg: Klimaguide i Lokal-bladet Budstikken den 29. december 2010, Oplag: 38.270 husstande

”Energimærkning af boliger”, side 5

Journalister: Mikkel Hansen og Svend Mikael Larsen

Tillæg: Klimaguide i Lokal-bladet Budstikken den 29. december 2010, Oplag: 38.270 husstande

7.5. Andre kilder

ProjectZero-Workshop: Innovative samarbejder om energirenovering i boliger

Deltagere: Finansieringselskaber, ejendomsmæglere, forsynings- og energiselskaber,

håndværksvirksomheder, udlejere, boligselskaber, ejendomsforeninger og rådgivere

Foredragsholdere:

Barrierer og muligheder – Boligejere, almene boligselskaber og private udlejere, v./

Kommunikationsrådgiver Thomas Uhd, Advice

Man skal kunne se sig selv i projektet, v./ Forfatter og foredragsholder Peter Hesseldahl

Fremtidens håndværker – Kompetencer og tværfagligt samarbejde, v./ Miljøkonsulent Jesper

Lund-Larsen, 3F

Dato: 02.05.12

Alsion i Sønderborg

http://www.tvsyd.dk/

http://www.tvsyd.dk/artikel/144910:Stor-interesse-for-sol-celler-paa-taget

http://www.tvsyd.dk/artikel/147235?autoplay=1&video_id=53558


52

8. Bilag

Bilag 1: Spørgeskema


53

Bilag 2: Data-tabeller

Alle data i tabellerne herunder er resultater fra 198 besvarede spørgeskemaer. Besvarelserne

er indhentet den 14. marts 2012 og den 11. april 2012.

Køn

Mand Kvinde

140 58 198

Alder

Under 30 30-40 41-50 51-60 61-70 Over 70

4 17 51 50 59 10

By

Gråsten Broager Egernsund Sønderborg Nordborg Augustenborg Sydals

19 21 2 70 10 13 17 152

Boligtype

Parcelhus Land-ejendom

Murermester-villa Rækkehus Dobbelt-hus Andet

132 30 17 3 2 7

Byggeår

Før 1900 1900-1919 1920-1939 1940-1959 1960-1979 1980-1994 1995-2011

35 9 23 20 61 22 28

Energimærke

A B C D E F G Ingen Ved ikke

4 10 12 3 2 1 2 74 88

Kendskab til ZERObolig

Kender det meget godt

Kender det godt

Kender det lidt

Har hørt om det

Har slet ikke hørt om det

15 38 68 49 20

Kendskab til besparelse

Undersøgt grundigt Læst lidt

Nej, tror der er meget at spare

Nej, tror ikke der er noget at spare Nej

27 55 76 33 4

Kendskab til mulighederne

Kender de fleste muligheder

Kender nogle muligheder Ved kun lidt

Kender ikke noget til muligheder

22 108 46 15

Opsøgning af viden

Bankrådgiver Energivejleder Håndværker Ejendoms-mægler Bekendte ZERObolig.dk

Undersøge selv Ved ikke Andet

6 121 50 0 34 85 120 6 3


54

Aktuel status

Ikke overvejet muligheden

Har ikke undersøgt det nærmere

Har undersøgt/er gået i gang

Har besluttet ikke at gøre noget

Er i gang med planlægning

Er i gang med praktisk planlægning

Har renoveret Boligen er ny

Ved ikke

7 43 34 22 37 12 47 3 5

Renoveringen omfatter

Vinduer/tag Isolering Køkken/bad CO2-venlig varmekilde

Egen produktion af energi

Energirigtige apparater Andet

44 59 14 42 154 40 2

Villig til at investere (Kr.)

Op til 10.000 Op til 50.000 Op til 100.000 Op til 250.000 Op til 500.000 Mere end 500.000 Ved ikke

4 16 103 37 1 3 22

Største barrierer

Ikke rentabelt Tvivl om den rette løsning

Kan ikke finansieres

Håndværkere kan ikke håndtere opgaven

Gener under arbejdet Ikke tid Ved ikke Andet

24 99 30 3 6 10 31 14

Motivation

Lavere energiregning og besvarelse

Bedre indeklima

Forøgelse af værdi

Nedbringelse af global opvarmning

Bedre lysforhold

177 56 101 76 8

Hjælp og motivation

Værktøj på internettet

Bedre overblik

Energivejlederbesøg

Mulighed for tilskud

Information fra kommunen Borgermøde

Prisstigning på energi Pakkeløsning

Online forum

41 84 82 89 12 32 41 35 34

Energivejledning (Kr.)

under 250 250-500 500-750 750+

49 68 34 26

Større rabatter hvis flere går sammen

Ja Måske Nej Ved ikke

80 50 28 24


55

Bilag 3: Indbyggere fordelt på byer, Sønderborg Kommune Herunder ses fordelingen af Sønderborg Kommunes indbyggere på de forskellige postnumre:

Gråsten Broager Egernsund Sønderborg Nordborg Augustenborg Sydals

4200 3376 1542 27237 6730 3279 6527

Documents

Energirenovering i private boliger Pernille... · Markedsanalyse Energirenovering i private boliger Markedsføringsøkonom-uddannelsen Erhvervsakademi SydVest, Søndeborg, MAK 2 2010