Embed Size (px)
Citation preview
2017 nr. 3
HJEMMESIDE:
www.dinjura.com
REDAKTIONSPANEL:
Alex Fomcenco
Erik Werlauff
ISSN nr:
2445-9208
UDGIVES AF:
Werlauff Publishing A/S
www.werlauff-publishing.com
CVR:
28699123
Abonnement:
Gratis abonnement ved tilmelding igennem www.dinjura.com
Citation: [2017] nummer 3
Copyright: © 2017 Werlauff Publishing A/S
Bidrag sendes til [email protected]
2017 nr. 3 3.
INDHOLDPas på med at overdrage et varemærke med dit eget
personnavn, fx ved stiftelse af selskab s.5Mange fonde har et tilbagebetalingskrav mod SKATmen det skal rejses inden udgangen af 2017 ellers er
det tabt s.8Hvorfor blev Amagerbankens bestyrelse og direktion
blankt frifundet? s.11
2017 nr. 3 4.
Forudsigelighed i aftale medudenlandsk part
Når virksomheder fra forskellige lande indgår aftale med hinanden, opstår spørgsmålet om lovvalg altid, dvs.dansk ret eller fremmed ret? Man kan vælge at lade de regler, som automatisk træder i kraft inden for EU,regulere spørgsmålet, normalt Rom I-forordningen, men dette vil jo så i mange tilfælde føre til, at kontraktener reguleret af fremmed ret. Hvis vi træffer et udtrykkeligt lovvalg i kontrakten, og vi herved aftaler at vælgedansk ret, er det til indlysende ulempe for den udenlandske part. Hvis vi modsat vælger fremmed ret, er det tilulempe for den hjemlige part.
Løsningen på dette dilemma er i mange tilfælde Unidroit-principperne, der er fællesnævneren for de flestelandes love, og disse principper kan læres på få timer. Alle, der læser dem, vil umiddelbart forstå dem. Der eringen faldgruber i dem. Det er dét denne bog handler om. Den kan læses uden at have Principles ved hånden,men det bedste resultat opnås selvfølgelig, hvis man umiddelbart kan slå op i principles.
Find den på www.werlauff-publishing.com
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 5.
Pas på med at overdrage et varemærke meddit eget personnavn, fx ved stiftelse af
selskabAF PROFESSOR, DR. JUR. ERIK WERLAUFF
Aalborg Universitet
Sagen om Benedikte Utzons navn og varemærke, derfor nylig blev publiceret som UfR 2017.923 H, er godat få forstand af, hvis en person har fået indregistre-ret et varemærke med personens eget navn. Så længepersonen selv ejer varemærket, opstår der ikke pro-blemer, men i samme øjeblik varemærket ”bringes iomsætning”, kan der være lagt grundstenen til sene-re ubehagelige overraskelser. Fx kan personen bringevaremærket i omsætning blot ved at overdrage vare-mærket til et selskab, som personen selv ejer, fx i for-bindelse med en omdannelse fra personligt firma tilA/S eller ApS. Allerede da har personen jo ”adskiltvaremærket fra personnavnet” (Højesterets rammendeordvalg). Hvis personen herefter ikke længere har rå-digheden over selskabet, der nu ejer varemærket, kanoverraskelserne opstå. Dette kan ske ved, at personensælger selskabet til andre, eller ved, at selskaber gårkonkurs, således at rådigheden overgår til kurator.
Man skal derfor som person være meget forsigtig medat adskille et sådant varemærke, der indeholder enspersonnavn, fra selve personnavnet. Noget sådant kanfx ske, hvor en person (med et kendt navn) lader in-dregistrere et varemærke med personnavnet (fx vare-mærket ”Benedikte Utzon”) og derefter indskyder va-remærke og virksomhed i et selskab. Allerede hervedadskiller personen varemærket med personnavnet frasit personnavn, således som Højesteret bemærkede ipræmisserne til Benedikte Utzon-sagen, og personenvil normalt have fået vederlag herfor i forbindelse medindskud af varemærke og navn i virksomheden.
Så længe personen stadig selv ejer det selskab, der nuejer varemærket, giver dette selvsagt ingen problemer,men hvis selskabet kommer i omsætning, kan der op-stå konflikt. I Benedikte Utzons tilfælde skete detteikke ved, at hun selv afhændede selskabet, men ved,at selskabet gik konkurs. Blandt dets aktiver var jo nuvaremærket. Hun fik tilbudt varemærket af kurator iselskabets bo for et beløb mellem 25.000 og 50.000kr., men afslog.
Varemærket og andre aktiver fra selskabets bo blevherefter solgt af boet til T, der derefter drev virksom-hed under anvendelse blandt andet af varemærket ”Be-nedikte Utzon”. Dette lagde – og vil i en tilsvaren-de sag lægge – begrænsninger på personens erhvervs-mæssige handlemåde, idet kravet om iagttagelse afgod markedsføringsskik indebærer, at erhvervsmæssiganvendelse af eget navn skal ske på en måde, der ikkeer illoyal, utilbørlig eller skadelig i forhold til vare-mærkeindehaveren. Om dette er tilfældet, beror på enkonkret vurdering.
Hvis en person, der har anvendt sit eget navn som vare-mærke, har overdraget varemærket til en anden, med-fører kravet om iagttagelse af god markedsføringsskik,at overdrageren (personen) afskæres fra at bruge siteget navn som varemærke for de varegrupper, som va-remærket fortsat anvendes for af erhververen. Overdra-geren har således i kraft af kontraktforholdet en særligpligt til at handle loyalt over for erhververen af vare-mærket, idet det ikke kan undgås, at anvendelsen afeget navn som varemærke for for varer af samme eller
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 6.
lignende art vil være skadelig for erhververen, idet dervil være en klar forvekslingsrisiko.
I Beenedikte Utzon-sagen fandt Højesteret, at Bene-dikte Utzon var afskåret fra at anvende sit eget navnsom kendetegn (eller blot en del af et kendetegn) i til-knytning til varer omfattet af T’s varemærkeret, idetdenne anvendelse krænkede T’s varemærkeret, jf. va-remærkelovens § 4, stk. 1, og ikke ville være i over-ensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. vare-mærkelovens § 5, nr. 1. Benedikte Utzon havde derforkrænket T’s varemærke ved at tillade salg af tøj medvaremærket ”Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrobe”.Hun blev pålagt at betale 250.000 kr. i erstatning ogvederlag til T og desuden idømt en bøde.
I den citerede sag var navnet på det selskab, som Bene-dikte omdannede sin personlige virksomhed til, ”Be-nedikte Utzon A/S”, men dette er ikke pointen i nær-værende sammenhæng. Pointen er, at selskabet, somi og for sig kunne have haft et andet navn, blev ejeraf et varemærke, som udgjordes af hendes personnavn.Det var herved, hun adskilte varemærket fra sit person-navn, jf. Højesterets rammende sprogbrug, og det varherved, der opstod det ”kontraktforhold” (mellem hen-de og selskabet), som Højesteret henviser til, og hvorselskabets ret blev videreoverdraget fra selskabets kon-kursbo til T, som herefter kunne afskære BenedikteUtzon fra at bruge sit eget navn som varemærke for devaregrupper, som varemærket anvendtes til af T.
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 7.
Valg af Virksomhedsform
VALG AF VIRKSOMHEDSFORM er et nyttigt redskab for rådgivere, virksomhedsejere, studerende og un-dervisere, der har behov for viden om fordele og ulemper ved den enkelte virksomhedsform. Bogen gennem-går 17 forskellige virksomhedsformer og efterprøver for hver af dem 11 forskellige hensyn (indskud, hæftelse,regnskab, skat, medejere, skift af form etc.), hvorved det gøres nemmere at vælge den bedst egnede virksom-hedsform i den enkelte situation.
Find den på www.werlauff-publishing.com
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 8.
Mange fonde har et tilbagebetalingskravmod SKAT men det skal rejses inden
udgangen af 2017 ellers er det tabtAF PROFESSOR, DR. JUR. ERIK WERLAUFF
Aalborg Universitet
Jeg beklager, hvis du er træt af at læse om ændringer ifondslovgivningen, men hvis du har med én eller flerefonde at gøre, bør du nu nok alligevel læse følgende,simpelthen fordi fonden meget vel kan tænkes at ha-ve penge til gode hos SKAT for årene helt tilbage til2004, og med renter.
Forklaringen er følgende:
En dansk fond, erhvervsdrivende såvel som ikke-erhvervsdrivende, har som bekendt fuldt fradrag påsin selvangivelse for almennyttige uddelinger, og det-te gælder, hvad enten modtageren er skattepligtig tilDanmark eller ej, eller måske er helt skattefri. Der erogså et såkaldt ’konsolideringsfradrag’ på tidligere 25pct., nu 4 pct., af de i årets løb foretagne almennytti-ge udlodninger. Dvs. uddel 100 kr., træk 104 kr. frapå fondens selvangivelse og spar fondsskatten på (p.t.)22 pct. af de 104 kr.
Anderledes forholder det sig, hvis det er en ikke-almennyttig uddeling, i en familiefond fx uddelin-ger til stifterens efterkommere (eller hvad fondensvedtægt i øvrigt bestemmer om uddelinger). Her skel-nede skattereglerne indtil 1. juli 2017 mellem uddelingtil modtagere, der var skattepligtige i Danmark, ogmodtagere, der ikke var dette. Fonden havde fradragfor udlodning til modtagere, der var skattepligtige iDanmark (også selv om de måske ikke faktisk betalteskat af udlodningen, fx pga. af et frikort), hvorimodfonden intet fradrag havde for uddeling til modtagerei udlandet, der ikke var skattepligtige til Danmark.
Det var åbenlyst udtryk for forskelsbehandling, menDanmark mente at kunne retfærdiggøre dette ud fra etkrav om ’symmetri i skattelovgivningen’. I 2015 afsag-de EU-Domstolen en dom i sag C-589/13, Familien-privatstiftung Eisenstadt, en østrigsk familiefond, dertilsvarende blev nægtet fradrag for uddeling til mod-tagere i udlandet. Domstolen udtalte, at en sådan for-skelsbehandling ikke kan retfærdiggøres.
Da det herved drejede sig om kapitalens frie bevæge-lighed, og da EU-reglerne om denne grundlæggenderettighed ikke blot gælder for kapitalbevægelser mel-lem EU-lande, men også i forhold til ethvert tredjelanduden for EU, stod det klart, at de danske regler måtterevideres, og det er de nu blevet med en lovændringvedtaget her i juni 2017.
Nu gælder, at der slet ikke er fradrag hos fonden forikke-almennyttige udlodninger, men naturligvis fort-sat er fradrag hos fonden for almennyttige udlodninger.Hvis fx en familiefond uddeler legater til stifterens ef-terkommere, får fonden nu intet fradrag herfor, uansetom legatmodtageren bor i Danmark eller udlandet.
Til gengæld er der indført en vigtig ny regel, som bå-de fonden og modtageren skal huske: Den legatmodta-ger, der betaler skat i Danmark, kan behandle 20 pct.af det udloddede som en skattefri indtægt (jf. nu lig-ningslovens § 7 V) og skal dermed kun beskattes afde 80 pct. (som B-indkomst). Tidligere var 100 pct. afudlodningen skattepligtig for ham eller hende (som B-indkomst).
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 9.
Og nu kommer dét, der kræver rettidig omhu af denenkelte fond i tiden frem til den 31. december 2017,hvor en vigtig frist udløber:
Danmark har i forbindelse med lovændringen erkendt,at de hidtidige regler om fradragsafskæring for udde-ling til modtagere i udlandet var udtryk for en utillade-lig forskelsbehandling. Derfor er der for den enkeltefond, som er gået glip af fradrag under de hidtidigeregler (fordi fonden udloddede til modtagere i udlan-det og ikke havde fradrag herfor), et krav på betalingaf skatteværdien af de fradrag, som fonden skulle ha-ve haft, hvis de danske regler ikke havde været EU-stridigt udformet.
Dette krav mod SKAT strækker sig helt tilbage til ind-komståret 2004 – ud fra den korrekte logik hos lov-givningsmagten, at den principielle dom faldt i 2015(EU-dommen om den østrigske fond), og dermed kanman efter de danske regler gå 10 indkomstår tilbageog forlange genoptagelse af selvangivelsen. Gør fon-den dét (og den skal selv gøre det!), får fonden fra
SKAT udbetalt skatten af det fradrag, som fonden bur-de have haft, med tillæg af renter. Det kan godt løbeop. Fremsætter fonden ikke selv dette krav inden åretsudløb, er kravet tabt.
Med andre ord: Enhver fond, der i årene siden 2004har uddelt til modtagere i udlandet, fx stifterens efter-kommere, der er flyttet til udlandet (eller hvem der nuer betænkt i fondens vedtægt) bør nu snarest gå sineselvangivelser igennem denne årrække efter i sømme-ne. Har fonden foretaget ikke-fradragsberettigede ud-lodninger, bør fonden i et brev til SKAT anmode omgenoptagelse af det eller de relevante indkomstår ogkræve tilbagebetaling som nævnt. Det er uden betyd-ning, om fonden er en erhvervsdrivende eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Det er ligeledes uden betyd-ning, hvilket ”udland” modtageren boede i, jf. ovenforom, at kapitalens frie bevægelighed efter EU-rettenogså beskytter kapitalbevægelser til og fra ikke-EU-lande.
Kom venligst i gang!
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 10.
Erstatningsansvar i SelskabsforholdLedelse, Ejere, Revisor
ERSTATNING I SELSKABSFORHOLD – ledelse, ejere, revisor er en kort og koncentreret fremstilling afdet erstatningsansvar hhv. den hæftelse, der efter omstændighederne kan ramme et selskabs bestyrelses- og di-rektionsmedlemmer, dets ejere og dets revisor. Bogen behandler spørgsmål om fokuspunkter, ansvarsgrundlag,kausalitet, regres, ansvarsforsikring, processuel rangorden mellem forskellige krav, hovedaktionærers ‘nulstil-ling’ over for SKAT samt lovvalg og værneting. For ejernes vedkommende behandles dels det klassiske begreb‘hæftelsesgennembrud’, som forfatteren for dansk rets vedkommende selv udviklede i doktordisputatsen ‘Sel-skabsmasken’, og som efterfølgende blev bekræftet af domstolene, og dels en række andre retsgrundlag forhæftelse hos ejerne, som har udviklet sig i årenes løb. Afslutningsvis i bogen vender forfatteren spørgsmåletom ansvar om og definerer, hvad det omhyggelige ledelsesmedlem i praksis bør opfylde for at minimere sinrisiko for at ifalde ansvar. I denne sammenhæng afsluttes bogen med tjeklister, som kan tjene til at sikre, atrelevante fokuspunkter ikke overses i bestyrelse og direktion.
Find den på www.werlauff-publishing.com
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 11.
Hvorfor blev Amagerbankens bestyrelse ogdirektion blankt frifundet?
AF PROFESSOR, DR. JUR. ERIK WERLAUFF
Aalborg Universitet
Lige før sommerferien her i 2017 faldt der dom i sta-tens erstatningssag mod Amagerbankens tidligere be-styrelse og direktion (Retten i Lyngbys påankede domaf 12. juni 2017, BS 159-509/2013).
Ikke blot blev alle de sagsøgte pure frifundet for kravetom erstatning for fejlskøn vedrørende bestemte enga-gementer; der begynder også at tegne sig et mønsterfor bedømmelsen af disse erstatningssager anlagt afstaten mod bestyrelse og direktion i krakkede banker.
Retsopgøret i Amagerbank-sagen har sammenhængmed andre sager, dvs. med det samlede civile retsop-gør efter finanskrisen. I alt 12 banker gik konkurs, og i7 af disse sager blev der indledt erstatningssager modbankens ledelse eller dele af denne. Det drejer sig omfølgende banker (med de påstævnte beløb i parentes):Roskilde Bank (1 mia. kr.), Capinordic Bank (400 mio.kr.), EBH Bank (700 mio. kr.), Amagerbanken (800mio. kr.), Eik Bank Danmark (250 mio. kr.), Eik BankFærøerne (150 mio. kr.) og Løkken Sparekasse (275mio. kr.).
Med det forbehold, at Højesteret endnu ikke har udtaltsig, ser mønsteret i de hidtil pådømte sager ud som føl-ger, jf. Capinordic-dommen (Østre Landsrets påanke-de dom af 9. oktober 2015, 13. afdeling nr. B-876-11)og Amagerbank-dommen:
Finansiel Stabilitet fremførte i Capinordic-sagen 3synspunkter, der enten samlet eller hver for sig skulleføre til et ansvar hos de sagsøgte ledelsesmedlemmerfor hele bankens konkurs: (1) Ansvar pga. den valgteforretningsmodel, (2) Ansvar pga. bankens organise-ring, opgavefordeling og generelle virkemåde og (3)Ansvar pga. de tabsgivende engagementer, som der
blev statueret ansvar for. Finansiel Stabilitet fik ikkemedhold i noget af disse 3 delargumenter, og resulta-tet vedrørende et muligt ansvar for hele konkursensindtræden derfor var negativt for Finansiel Stabilitet.
Et ansvar for hele konkursen som følge af den valg-te forretningsmodel blev af Finansiel Stabilitet iCapinordic-sagen støttet på, at der forelå store lån tilnogle få kunder, der ofte var indbyrdes forbundet, ogat hele dette forretningskoncept var risikabelt og hav-de gjort banken sårbar over for konjunkturændringer,herunder finanskrisen. Østre Landsret fandt imidlertidikke (dommens s. 1327), at ”den valgte forretningsmo-del, der tillige indebar et betydeligt indtjeningspoten-tiale for banken, i sig selv kan anses for ansvarspådra-gende”.
Også et ansvar som følge af bankens organise-ring, opgavefordeling og generelle virkemåde blev iCapinordic-sagen besvaret benægtende af landsretten(dommens s. 1327), der efter en samlet gennemgangaf engagementer omfattet af sagen, herunder de enga-gementer, hvor der ikke er lidt et tab, ikke fandt, at ban-kens organisering, opgavefordeling og generelle virke-måde i sig selv var ansvarspådragende.
Hvert enkelt engagement skulle derfor bedømmes kon-kret. Det var derfor et langt, sejt træk om hvert enkelttabsgivende engagement, og det spørgsmål, der her-ved skulle besvares, var, om netop dette engagementvar erstatningspådragende, og da for hvilke ledelses-medlemmer. I spørgsmålet om, hvornår en bevillingaf et lån er forsvarlig, udtrykte landsretten det således(dommens s. 1261), at kravene til låntagerens økono-miske forhold (og dokumentationen for disse) må bero
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 12.
på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
En meget vigtig udtalelse fra landsretten i Capinordic-dommen er følgende (dommens s. 1261): ”Landsret-ten finder, at der bør udvises forsigtighed med at til-sidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvetaf Bankens bestyrelse og direktion ved bevillingenaf et lån”. Der er her tale om en meget vigtig udta-lelse, der anerkender ledelsens skøn som et udgangs-punkt, når forsvarligheden af det enkelte engagementskal bedømmes. I dansk og udenlandsk retslitteraturhar man i mange år anvendt betegnelsen ”businessjudgment rule”, og det er således dette skøn, der –som et udgangspunkt – anerkendes af Østre Landsret iCapinordic-sagen. Som det vil ses straks nedenfor, til-sluttede Retten i Lyngby i Amagerbank-sagen, at dettemå være et rigtigt udtryk for retstilstanden her i landet.
Landsretten gør dog i Capinordic-dommen en væsent-lig begrænsning i anerkendelsen af ledelsens skøn,idet landsretten (dommens s. 1261), udtaler følgende:”I de tilfælde, hvor en bevilling af et lån eller en an-den disposition foretaget af de sagsøgte har været tilfordel for et bestyrelsesmedlem eller et selskab kon-trolleret af denne eller for et andet selskab i Capinor-dic koncernen, finder landsretten dog, at der må stillesskærpede krav til, at de sagsøgte har sikret, at hensy-net til Banken ikke blev tilsidesat”. - Vi skal såledesskelne mellem almindelige udlån, dvs. engagementermed ikke-nærstående, hvor den forannævnte formod-ning for lånets forsvarlighed og for anerkendelsen afdet ledelsesmæssige skøn, dvs. business judgement ru-le, anvendes, og på den anden side engagementer mednærstående, hvor ledelsen må bevise eller dog sand-synliggøre, at udlånet var forsvarligt, og hvor busi-ness judgement rule derfor ikke finder anvendelse. Og-så disse synspunkter tilsluttede Retten i Lyngby sig iAmagerbank-dommen.
Denne mulighed for både skøn og fejlskøn som er-statningsfri, hændelig begivenhed blev (dengang doguden brug af den fornemme betegnelse ’business judg-ment rule’) lagt til grund allerede ved Højesterets domi Havemann-sagen, UfR 1977.274 H. Her var det er-statningsfrit for bestyrelsen, at de lod formiddagensleverandører aflever varer på kredit til Havemann, selv
om bestyrelsen vidste, at Havemann var i alvorligeøkonomiske vanskeligheder. De havde en begrundettro på, at der ville blive opnået en samlet ordning medbankerne og øvrige kreditorer ved forhandlinger sam-me eftermiddag, og denne tro bestyrkedes af optimisti-ske udsagn fra anerkendte advokater, der bistod Have-mann.
I Capinordic-dommen udtaler landsretten sig om be-tydningen af, at Finanstilsynet havde gennemgået etgivet engagement, og det må siges med det samme, atdette har en ganske stor betydning. Det hedder herom(dommens s. 1261f): ”Det forhold, at et låneengage-ment har været genstand for vurdering fra Finanstil-synets side i forbindelse med tilsynets undersøgelseraf Banken, må indgå med en ikke ubetydelig vægt ilandsrettens vurdering. . . .”. Landsretten uddyber det-te med følgende bemærkning (s. 1261f): ”Finanstilsy-nets karaktergivning må således anses for en vurderingaf lånets bonitet på grundlag af de oplysninger, der vartil rådighed for Finanstilsynet, herunder i hvert fald op-lysningerne i kreditindstillingerne”. - Også disse syns-punkter tilsluttede Retten i Lyngby sig i Amagerbank-dommen.
Endvidere – og måske allervigtigst i mange ansvars-sager - fremgår det både af Østre Landsrets domi Capinordic-sagen og af Retten i Lyngbys dom iAmagerbank-sagen, hvor vigtigt det er for ansvarsbe-dømmelsen, om bankens bestyrelse løbende har fulgtmed i udviklingen af de pågældende engagementer oghar truffet sine beslutninger på et informeret grund-lag.
Der er således en lang tradition i dansk retspraksisvedrørende bestyrelsesansvar for, at det tillægges me-get betydelig vægt, hvor godt bestyrelsesmedlemmethar fulgt med i selskabets forhold. Der kan blandt an-det henvises til UfR 1984.1115 SH, hvor en bestyrel-se blev frifundet for et erstatningskrav med den (ho-ved)begrundelse, at bestyrelsen havde opfyldt sine til-synspligter. Sø- og Handelsretten understreger direk-te, at de overvågede selskabet grundigt, og at de hav-de opfyldt pligterne efter lovgivningen (dengang ak-tieselskabslovens § 54, nu selskabslovens § 115) medhensyn til ledelsen af selskabet.
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 13.
Ligeledes UfR 1997.1680 H, hvor det ikke kunne for-langes af et bestyrelsesmedlem, at han havde nærmerekendskab til en underentreprisekontrakt, hvoraf noglepengestrømme til skade for selskabet fremgik. Ej hel-ler var der forhold, der burde have givet ham anledningtil at undersøge sagen nærmere.
Som det sås af listen ovenfor, er der flere sager på vej
hos domstolene. Den 4. september 2017 indledes dersåledes en hovedforhandling på 104 retsdage (frem tilslutningen af 2018) i Vestre Landsret i en sag mod le-delsen m.fl. i EBH Bank A/S, og jeg er her selv advo-kat for én af de sagsøgte. Det skal blive spændende atse, om det mønster, der hidtil har tegnet sig, jf. ovenfor,her bliver fastholdt. Det tror jeg personligt på; ellershavde jeg ikke taget sagen.
BUSINESS & CORPORATE LAW
2017 nr. 3 14.
Medarbejderrepræsentation
MEDARBEJDERREPRÆSENTATION beskriver de regler, der gælder om etablering af medarbejderrepræ-sentation bl.a. i bestyrelser for kapitalselskaber, statsselskaber og -virksomheder, erhvervsdrivende fonde ogSE- og SCE-selskaber, samt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rettigheder og pligter.
Bogen henvender sig både til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som søger svar på spørgsmål omderes virke, og til dem, der på virksomheds- eller medarbejderside skal overveje spørgsmål om medarbejder-repræsentation eller deltage i den praktiske gennemførelse af etableringen heraf. Endelig henvender bogen sigogså til advokater, myndigheder eller organisationsfolk, som til daglig beskæftiger sig med områdets problem-stillinger, men som finder specielle spørgsmål ubesvaret i de relevante love og bekendtgørelser.
Find den på www.werlauff-publishing.com
BUSINESS & CORPORATE LAW
