· MEDDELELSEROM GR0NLAND UDGIVNE AF

KOMMISSIONENFORVIDENSKABELIGE UNDERS~GELSER 1 GR0NLAND

Bn.!17· NR. :;

A.BERTELSEN:

GR0NLANDS K 1\1 EDICI NSK ····S,T>ATISTTI{ OG.NOSO·GRAFI

UNDERS0GELSER ;OG ERFARINGER .. F.sA30 A.A.RS GR0NLANDSK LiEGEVIRKSOMHED

. III. DET S}EDVANLIGE GR0NLANDSKE SYGDOMSBILLEDE

MED ET ENGELSKRESUME

3.3 FIGURER QG 1 KORT I TEKSTEN

K0BENHAVN··

C. A.REITZELSFORJ-.AO BIANCO LUNOS BO.GTRYIiKEI11 A/S

1940

... Pl'iS :Kt:. 11.{)O.

III Gmnlandsk medicinsk Statistik og Nosografi.

&Efteraaret kommer blresende med den barske Nordenvind. Alting slaar den skaanselsI0st med Vmlde. Saen truer med at kmntre min Kajak. Ak, jeg skmlver, skmlver for, at Storm og S0 soonker mig i Dybet ned til Bundens klamme Ler. Sjmldent ser jeg HavbIik, B01ger tuJiller med inig, og jeg skmlver, skmlver. fOr den Stund, na sultne Maager hakker i mit Lig.G

181

Paa dette almene Grundlag og hlandt· talrige Individer med let' vakte og voldsomme SindsbevregeIser har en srerlig Angstform, Kaj ak­angsten, vakt en Del Opmrerksomhed i Grooland ved sin Betydning for Patienterne og navnlig for deres Erh.vervsevne. J eg skal her anf8re en enkelt Sygehistorie til Belysning af disse Tilfrelde. .

M. L., 37 Aar, Sukkertoppen. Arisk-eskimoisk Afstamning. Patienten var tid­ligere en fremragende Srelfanger og Kajakroer. For B Aar siden laa han en Dag i Juli ude veil Middagstid og pUkede Fjordtorsk. Han var ikke lamgere fra Land, end at dette spejlede Big i det blanke Vand rundt om hans Kajak; det var varmt, Him-meIen var kIar, og han havde Solen lige i 0jnene. r,

Han erindrer, at han i den nmrmest foregaaende Tid havde too~meget paa sin afOOde Fader og paa en Broder, som var druknet det foregaaende Aar. Han har lkke 100ft at rejse sig ved egen Hjmlp efter Kmntring i Kajak, og han er derfor, s·om han siger, daglig forberedt paa at 00. Han er bange for Daden, da han ikke ved, hvad der kommer af Straf derefter.

Han havde fanget adskillige Torsk, da han igen mmrkede, at PUken tog fat. Da han fik Sooren op, sad der en Sepelse (Cucumaria frondosa) paa Krogen; denne S0palse forekom ham saa uhyggelig, at han med det.samme smed den fra· sig og kom til at ryste over hele Kroppen. Det var, som om der lI'Jb noget· varmt ned ad Ryggen paa ham og ud langs med Benene, og han begyndte at svede st!Brkt. Sam-tidig fik han st!Brk Pandehovedpine og saa dansende Pletter over hele Synsfeltet. Omgivelserne forekom ham dobbelte; Kajakspidsen syntes ham dobbelt og utyde-lig· og lmngere borte end smdvanlig; han havde en Fornemmelse af, at hele Kajakken blev loongere. Han syntes ogsaa, at den hmldede til den ene Side, hvorfor han selv maatte loone Big over mod den anden. Han sad nu lidt saaledes nresten uden at- rore sig; derefter begyndte han at ro· med ganske smaa Aaretag ind mod Land, idet han hele Tiden havde en Fornemmelse af, at noget ukendt var ved at ~ komme bag paa ham og vrelte ham. . . ~ ~~Hiin raabte over til en anden Kajakroer, som laa i nogen Mstand fra ham, og straks efter, at denne Var naaet hen til ham, bIev hans TiIstand bedre og kort efter helt som f0r. Dog flimrede det endnu lldt for hans 0jne, selv efter at han Var naaet i Land; her falte han stoork Trang til Moring. Lidt senere knude han igen ro ud og fortsmtte sit Fiskeri.

Et Aars Tid derefter fik han det nmste, lignende Anfald. Han Iaa denne Gang langt ude til 80S i stmrk Sogang, da han med eet bIev bange for, at det skulde bIrese st!Brkere op, saa at han muIigvis ikke knnde naa tidsnok til Land. Pludselig turde han nresten ikke ro, og TiIstanden udvikIede sig ganske sam den f0I'Ste Gang.

I I I \

I I

182 A. BERTELSEN. III

Senere har han haft mange lignende Anfald, stadig wed kortere og kortere Mellemrum. Nogle Gange har ban puffet sin Fangeblrere ud i Vandet ved Siden af sig, swttet sig til den og vredet sit Hoved wed det kolde Havvand. Dette, synes han, har hjulpet bam lioget.

Til Fjrelds faar ban nu ~et en lignende Fornemmelse som i Kajakken, hvis ban nrermer sig Randen af en Skrrent; paa fladt Land kan hail nu og da faa en ligesom sejlende Fornemmelse.

Han farer sammell ved enhver uventet Lyd og faar let Hjertebankenj ofte er ban nedtrykt og grubler over alvorlige" Forhold. Hvis ban i nogenTid ikke bar set sine B0rn, f0ler han sig rengstelig for, hvad der vel kan vrere hrendt demo

Han bar nresten aldrig drukket Kaffe, og ban ryger og skraar kun maadeholdent. Hans Ansigt er &nerv0sb; der er en Del Tremor af Hrenderne. Pulsfrekvensen

" er let paavirkelig. Ellers viser den objektive Unders0gelse iIitet abnormt, og han har ikke selv

nogen Klage at fremf0re.

Angstanfald soin dette har :vreret kendte i Grenland fra meget gam:oi.el Tid. PAUL EGEDE anferer i sin Ordbog (1750) GloseIl;Jl.angiarpok med O:versrettelsen: »er bange til Sees eller for at klavre op ad, hvor der er farligt{(l), og ogsaa F .A1IRICIUS anferer (1804): »er bange, rred­des paa farlige Steder (paa lis; til Sees; paa stejle Klipper) «2).

Frygt er eIL langt ned i Dyreriget kendt Egenskab og nedarves ~ formodentlig til Individets Beskyttelse som en" nyttig Advarsel· mod truende Farer. I de her omhandlede Tilfrelde er der imidlertid Tale om en sygelig Angs~, som naar Grader, der ellers ikke kendes hos det paagreldende Individ, og som opstaar i Situatio"ner, der vel rummer en vis, men dog som oftest ret ringe Fare. Alligevel skaber Angsten i disse Tilfrelde Felelsen af en absolut Hjrelpe10shed, og denne Felelse lader . sig ikke afvise med Fornuftgrunde, men svinder ferst samtidig med de Forhold, under hvilke den er opstaaet. Samtidig med de psykiske Udslag aiIeder Angsten3

) ogsaa en Rrekke somatiske Symptomer, saasom Skrelven, Krafteswshed, Oppressionsfornemmelse, Hjertebanken, Sved og Fornemmelser af forskellig Art samt kort derefter ofte Kvalme, Opkastning og AiI0ringstrang.

Ved en Undersegelse 4), som jeg i 1902-03 foretog af 60 vestgr~m­landske Patienter med Kajakangst, angav en Fjerdedel af disse at have faaet deres ferste Anfald efter en Forskrrekkelse. Snart var Anfaldet opstaaet i umiddelbar Tilslutning til den paagreldende FOi'skrrekkelse, hvad enten nu Aarsagen til denne som i den oy-enfor anfl'Jrte Sygehistorie maatte betegnes som i sig selv urimelig (sammenlign Side 177), eller

1) @ pag. 114. 2) I..1L;'pag. 276. 3) Ordet Angst "har wed F0ie sit Navn af at gillre Hiertet mngt eller beklemto

(F. P. J. DAHL: Dansk Synonymik, 3. Udg., pag.71. IC0benhavn. 1872). 4)~

III Gl'0nlandsk medicinsk Statistik og Nosografi. . '>183'

den virkelig havde.haIten vis faretruende Karakter, som vedatfNrer­heden kalvende. Isfjreld eHer lignende; snarl var Anfaldet fnigtri,bgle faa n~e efter 'at Choo, som den paagreldende havde vreret udefof, •...•• , •• " .f; Eks. ved at miste nrere paar0l'ende eller Fangstkammerater ved Drukning.

I mange Tilfrelde var Anfaldet begyndt med en udtalt Angstfelelse, .. ' . Angst enten for atkrentre .aller ~e eller maaske for, at 1!Qget !!k~~<!t

. fremm~~ __ s.~~e_,~~~J5-!ljill.(}Rjj!l~J!lJ~!@j;re. Mindst lige saa ofte var dog Anfaldet begyndt -med aJll!~!I!l"''c:J[!>!,ll~l1)}]!~!~(,lr, hvis Udtydning havde vakt Angsten. Lettest forsta.~elig er vist her Betydningen af den ikke sjreldne Fornemmelse af, at:'~~aklf~I!_.Y.~_J9':11r og fyldtes med Vand, en ¥ornemmelse, som ses at kunne naa en saadan Styrke, at f. Eks. Patienten, da han felte efter, »tydelig syntes at stikke sin Haand halvt ned i Vand og derfor trenkte, at nu gjaldt det blot'om hurtigst muligt at komme ind til Land, f0l' han sank. Han roede da alt, hvad han kunde, og naaede ogsaa Land; men Kajakken syntes at' vrere meget tung og atligge dybt i Vandet. Da ,han endelig kom ud af Kajakken, saa han imidlertid til sin Forbavselse, at den yar ter, og at. alt va.r i bedste Orden.« ~.~.;

Endnu hyppigere er dog en Fornemmelse af, ai<t\:~j~~Il_bli:v.~r hejere_ltll_~rs~~~l::.e_Elnd,.~le.!l.YI'!-!}ljg (hvilket i hej Grad vilde forl'lge Faren for Krentring), eller at den er ved ,~~ krentre eller synke j nogle Patienter har haft en Fornemmelse af, at"~~'()K~t(~A.'§,l!.~~ h,~_t.lilg~t,f~~ i_~e!.~~ __ !~e, uden at det har vreret dem muligt at dreje Hovedet for at'se, hvadder vel kunde vrere i Vejen, eller at deres Aare pludselig blev saa wderlig let og' ubrugelig. ( Y J

For mange er Anfaldet begyndt med en Felelse af, at deres Ben pludselig}>lev ~~!.de (hvilket da ofte opfattes som et Tegn paa, at der maa vrere gaaet Hul paa Kajakkenj l)saa snarl han ror bort fra sine Ledsagere, mrerker han, at Bagsiden af Benene bliver kolde som af Vand; ved de f0l'ste Anfald turde han end ikke stikke sin H;aand ned i Kajakken Jangs med Kroppen, da det forekom ham, at Kajakken laa saa dybt i ~~n, at Vandet maatte kunne trrenge ind derved«), elier at der med eet%tiger _ en V ar~~~.!~g~uill~r ~_e!1Y.~~Il~~,F.~~e.~~Is~ fra Fedderne op ,imod Hovedet.,

...... L.!1:oosten all~1'~rel~~ __ llar AIlB..sten medfart Forstyrreiser i Musk­lernes Innervation. Over Halvdelen af Patienterne angav at ryste strerkt ~d~~;-de~es ~f;}d:I flere Tilfrelde, saa at andre tydelig kunde se deres Kajak rokke i Seen; mange feIte sig pludselig kraftesWse, som lammedej Armene kunde knap holde Aaren,.end sige bevrege--denj de paagreldende kunde ikke (en enkeit siger: twde ikke) r0l'e sig, ofte ikke engang dreje deres Hoved. En Fjerdedel af Patienterne var lInder almindelige Forhold i Stand til at rejse sig ved egen Hjrelp efter en Krentring; for enkelte

" !

,I·

,. , "

-'" >.: •. . '. ,:; ... ' .

~. ~~ " . .. '.~ I.

,;;!

".'" .,

.' .. , ;-

184 A. BERTELSEN. III

af disse staar den uhetvingelige Angst, som under Anfaldene behersker dem, da ogsaa som noget uhegribeligt j men de har under Anfaldet nresten alIe haft en FHlelse af det umulige i at komme paa ret KIiJI igen, hvis de krentredej andre, der er lige saa dygtige Kajakroere, siger, at de under Anfaldene overhovedet ikke har trenkt paa Muligheden af at hjrelpe sig selv; deres Tanker har vreret som lammede; det var, som om de havde »mistet Forstanden{<: Angsten kan naa en saadan Intensltet,

Fig. 31. 60aarig fhv. Smlfanger af· arisk-eskimoisk Afstamning, som har maattet opgive sit tidligere Erhverv paa qrund af Kajakangst. Kolonistedet Godthaab. 1902. ALFR. BERTELSEN photo Sygehistorie Nr. 1 i Litteraturlistens Nr. 169. Identisk med den af FRIDTJOP NANSEN (Paa ski over Gmnland. Kristiania. 1890. pag. 621 og 666) under Beskrivelsen af hans Vinterophold ved Godthaab ~888/89 afbildede

og sympatisk omtalte Storfanger Lars H. - . .",.~

at to af Patienterne har erklreret, at de under Anfaldet har vreret ved at springe ud i SHen fra. deres Kajak.

Det er typisk for Lidelsens' psykogene Karakter, at Tilstanden bedres, saa snart FHlelsen af Ensomhed/ af kun at have sig selv at stole paa, bliver brudt ved, at andre kommbr til; ligeledes at Anfaldet gaar over, naar Patienten kommer saa nrer! ved Land, at han igen fHler sig i Sikkerhed_ Der er dog ogsaa Tilfrelae, hvor Patienterne har vreret i

/

III Gmnlandsk medicinsk Staiistik og Nosografi. 185

Stand til at tage sig sammen og begynde at ro, fm'st ganske smaat, men efterhaanden som Selvtilliden er vendt tilhage, med stadig stigende

. Styrke og Fart. 'Angstanfaldet maa formodes i Hjernen at efterlade en'

funktionel Beredthed til sin Gentagelse, og Anfaldene vender da' ogsaa tilbage Gang efter Gang, med kortere og kortere Mellemrum ogmed et· paafaldende ensartet Prmg hos det samme Individ. I en Del Tilfmlde ud.mses Angsten ved Smaaforskrmk­keIser, ofte ved Tanken om et tidligere Anfald, saaledesf. ~ks. ved at nmrme sig Plad,sen for detta. Patienterne lider under Frygten for at skulle faa deres Angstanfald,'og der udvilder sig i det hele en 'almind~Ilg .tEngstelighed hos dem; en af· Patienterne kan faa Angstanfald ve,d' fra Land ~t se andre Kajakker ude i stmrk Sagang, en anden. kan i sit Hjem faa Anfald blot' ved 'ranken paa Havei.

Meget alnrindeligt komhinares Kajakangsten mad Angstanfald ogsaa_ i bestemte an~re' Situationer, smrlig alrirlndeligt(hos mere end 75 % af Patienterne) medAngst under Fmrdsel paa stejle Fjreldskrmnter. Enkelte har vreret lidende heraf allerede, fm' de hlev angst i.Kajak; men langt de fleste er blevet det samtidig med eller senere, efter at deres Selvtillid er blevet rokket ved AngstanfaldEme under Kajakroningen.

Ved en Undersagelse 1903--04 vista Antallet af Personer, lidende af Kajakangst, sig at vrere, som falger:

Distrikt

Upcmavik ..................... , ..................•.. Umanak •...•......................................... Ritenbenk, Jakobshavn og Ohristianshaab .......•••.... .Godhavn og Egedesminde ............. · ............... . Juliaitehaab (1899)1) ............ -... : ...............•..

') 170, psg. 528.

Blandt de kajakroende Personer i Distriktet

fandtes Kajakangst hOB

fIlIgende Procent

16 12 12 13 11

formeIitlilii~li i Nord-Grmdand ringere Fortrolighed med og Fmrdighed I Denoget hajere Forholdstal i Nord- end i Syd-Grooland skyldes ) \

i Kajakr()i:ij:l,fgens. Kunst; der er i alt Fald i Nord-Gr.0llland en mere begrmnset:..i\.d.gatigtil Kajakroning, 'da Havet dar som Regel er islagt.. (~ i st0rste Delen iit dell lange Vintertid.

I hele Nord-Gr8n1and fandtes .Yt~alt mindst 13~. Personer lidende af Kajakangst, og efter dereB Opgivelser var Lidel~~t6egyndt, som falger: . ;V

. ~ ? 'iJ~'1"" ~Vf~d.R..s d!~{'f>.5 c;-JA,:=-~ >A;l:<:··:·~·'{'

... ..j:, :~:

, .!

/.

.. '

, . :

~. :

.,.

I'· ,

i- ..

.. '. , ' , ! ~.

. ~- . .:

';': :

r.-· 1-~.+~.: .:.--:c ~: "'"~"'" ~ ~J::) 4~~l

186 A. BERTELSEN.

, M130PatiBnter :nied·.KiLj&kiu!gstv.aT

Bygdommimoogynilt.hos .:

6 ••••••••...•.•..•••••• 11 ..................... . 29 .........•..••...•.... 37 ...••.•.•••••.•....••• 26 •.••......•............ 12 .••..•................ 10 ....... ~ ............ ' .. 1 ..................... .

iAlderskIassen

15----19 Aar 20---24 -25----29 -30-34 -35----39 -. 40-44 -46-49 60---69 -

III

En skBnsmressig procentisk Beregning (med Hensyn taget til det stigende Antal Personer med Kajakangst, som maa findes i Befolkningens

. hBjere Aldersklasser) synes at vise en med Alderen stadig voksende TilhBjelighed til at angribes af Lidelsen. .

18 % af de undersBgte (ialt 131 Personer) angav paa UndersBgelses­tidspunktet helt at have maattet opgive at frerdes i Kajak; 51 % kunde kun ro i Selskah medandre, medens 31 % endnukunde frerdes alene i Kajak, men med ringere' Sikkerhedsfliflelse·end i tidligere Tid. Svarende til disse tre Grupper havde Lidelsen varet heilholdsvis 12, 7 og 6 Aarj Lidelsen ses saaledes at tendere til Forvrerrelse i sit ForlBb.

Kajakangstens almindelige Forekomst hlandt de grBnlandske Mrend synes mig at tyde paa en ,vis:e.rim!~!.Yit~t~dE}n..esIriIn()is!r~~j~~llJl~ . .ReaktiOD.j. i den ariske Race er Angsttilstande som Natteskrmk (Pavor nocturnus) eller som Tordenskrrek (Astraphobi) i srerlig Grad knyttede til henholdsvis Barneaarene og KvindekBnnet.

Som nmvnt har Kajakangst vreret kendt blandt Eskimoer fra gammel Tid; en srerlig karakteristisk Udtalelse findes saaledes hos F. LASSEN (1795): »Endogihlandt.regte Groolrendere gives mange Mands­personer, der aldrig opnaae Frerdighed i at roe og fange i Kajak, ja endog de, der ikke vove sig ud i Kajak formedelst en Vis Frygt, der opkommer hos dem, naar de ville fare ud i samme«1).

lmidlertid er i Aarenes LBb hos Europreerne i Grl!Jnland Forstaaelsen af Kajakangsten undergaaet en. Forskydning, idet et enkelt -.- og i Virkeligheden sjreldent forekommende - Symptom, nemlig en Svimlen under Anfaldene, efterhaanden er blevet betragtei! som Hovedsymptom, og· Lidelsen derefter benrevnet Svimmelhed, Kajaksvimmelhed ..

Saaledes omtaler LANGE (1864}»Svimmellied i Kajak«, som han har erfaret'skulde vrere i Tiltagen hos GrBnlrenderne, og han tilfBjer, at ved

1) 171, pag.286 .

.. )

III Grenlandsk medicinsk Statistik og Nosografi. 187

et overdrevent Forhrug af Kaffe l>kan det ikke forekomme os uforklarligt, at Hjertehanken, Svimmelhed, o. Lign. ':findes hyppigt hlandt de:i:il{(~). 1882 skriver y. HAVE:l'i, at l>den strerke hollandske Tohak er vist Skyld • i, at der forekommer saa mange Tilfrelde at Svimmelhed, der herBVer mange Groolrendere Evnen til at Raa i Kajak«2). Det felgende Aar,frem­sretter HASTRUP3) Formodningen' om, at l>en for Grooland srerlig Syg­dom, Svimmellied i Kajak, er en Art Epilepsi«4). 1886 giver han en mermere Beskrivelse af Tilstanden og gID' opmrerksom paa, at vel plejer de Danske i Grooland at kalde Tilfreldene for »Svimmelhed i Kajak«, men den grBnlandske Glose hetyder i Virkeligheden l>at vrere angst, ikke svimmel, hvorfor de har en anden Benrevnelse«5).

F. NANSEN, som overvintrede ved Godthaah 1888/89, meddeler herfra: »En svimmelhed, som de reldreundertiden lider af, og som gjID' dem uat6e i kajaken, paastaar de nemlig akal for en del skyldes kafIeen«6), og han formoder, at l>de dele af nerveaystemet, hvoraf ligevregten er athrengig« i saa Tilfrelde er komne i Uorden ved Kaffens Giftvirkninger«7).

1893 fremsootter K .. :PONTOPPIDAN ud fra sit Kendskah til den da foreliggende Litteratur oPl Emnet en -Formodning om, at l>det, der heskrives som Gmnlrendernes Kajak-Svimmel«, er et Frenomen, som hBrer ind under 'de at Tvangsforestillinger hetingede Villieshremninger., Han gID' opmrerksom paa, at saadanne Tvangsforestillinger som, Regel er

'ledsagede at Frygt for en eller anden Fare, uden at Farens Art er Indi­videme nrermere hevidst. PONTOPPIDAN antager, at en nrermere Under­s9gelse viI indregistrere »Grooloondernes Kajak-Svimmel« under den andenstedsfra kendte Pladsangst (Agoraplwbi), en lammende Angst, der opstaar ved Synet at store aahne Pladser, og som skyldes en uafviselig , F91else af det umulige i at passere disse Pladser uden Ledsagelse at andre Personer 8).

I sine Meddelelser om Sygdomsforholdene i GrIDlland (1900) udtaler KIlER sig hestemt mod den af HASTRUP fremsatte Tanke om en For-

1) 27, pag. 54. B) '9, pag.190. 3) 7, 1888, pag. 212. 4) Indberetningens Ordlyd (Rigsarkivet, I{0henhavn): »J eg har opfattet den

som en -Art Epilepsi, hvorom, srerlig om ,den epileptiske Aura, dens Symptomer minde megeb (M. HASTRUP, p. t. Upernivik, den 19. August 1884).

6) 24, flag. 783. 6) Denne Formodning hos Grenlrenderne er let forstaaeIig; thi i en 1866 paa

GWnlandsk trykt &Lresehog for Hjem med Patienter« staar udtrykkelig i Msnittet om Kajakangst: .De fieste af dem, der hegynder at hIive angst i Kajak, har faaet denne LidlilSeved at drikke strerk KatIe« (C. HAGEN: Naparsimassugdlit atuarta­gagssait, pag.55. Godthaab. 1866).

7) 172, pag.88 .. 8) 173, pag; 64~·

.-,

_,0' .:-.:

;."

..... ", f ...... ,':.,:1

. ;.

,:0.'

, "0,

:"1

- ...... "

... : '.-'

.- .....

.,­. '. " '

. ..

, .... ~ ", ~. ~." "

188 A.-B~RTELSEN. - III

bindelse mellein Kajab$melhed og Epilepsi. Han fr~mhrever ogsaa, at _Benrevnelsen: KajaJrBViinmelhed )er en ukorrekt Gengivelse af det gr9D1andske nangiarneqa: Angst; Felelsen, der griller Individet, kan; efter hvad der er forebragt mig,. nok sammenlignes med den )Svimmel­hed«, der griber nogle ved Rand~n af en AfWUnd, men ogsaa her turde Navnet vrere llIWjagtigt, ikke svarende til f. Eks. Svimmel~ed yed Dob­beltsyn«l);, , '

Samme- Aar fremkom f:t:a MELDORF (Julianeha8.b) en Mikel om Kajal!:svlmmelhedens Forhold til Misbrug af Nydelsesmidler, hvori han hrevder -dens Afhrengighed af overdreven Tobaksnydelse. Lidelsen staar for ham som en toksisk Vertigo, og han meiler ikke, at der findes noget Grundlag for PONTOPPIDAN'S ovenfor anferte Parallelisering af Kajak­svimmelhed med Agoraphobi2).

PONTOPPIDAN replicerede omgaaende herpaa, og ved Gennemgang af de af MELDORF selv fremferte Kendsgerninger viste han, hvor vanskelig forenelige disse var med Teorien om Lidelsens toksiske Oprindelse, hvorimod den sterste Del af Materialet netop tydede paa, at »i alt Fald en Del af den groolandske Kajaksvimmei ikke blot )kan paralleliser~s med(l, men bliver atindordne under Agorafobiens Begreb«8) .

I Aarene 1902-03 for-etog jeg derefter de Undersegel!!er,-som resul: terede i min i det foregaaende fremsatte Opfattelse af de herhen hel'ende

- Tilfreldes egentlige Natur. Jeg gjorde opmrerksom paa, at der kun sjrel­dent var Tale om nogen Svimlen, hvorimod Angsten prregede samtlige Sygehistorier, hvilke _ aile syntes mig at kunne samles under een, og samme Kategori (se Side 182). GrllDdlag~1fg!~!!~:qp,ttm~~~J~_,!icI!Jmj;,!!ge.s at Were en syge!ig Lethed til Angstanfald, saaledes som -denne ,~~!l.<ll2.s. hos neurastheniske Personer. ~"~'I~~d--d;~;"'~id~t~B~;rerkning fremsatte A. JOHANSEN (1906) den Indvending, at »Kajakan@t« efter hans Sken ikke med N~dvendighed maa krreve et neuropatisk Grundlag, men at den synes ham at kunne vrere en ganske normal Form for Angst, som fremkaldes ved Felelsen af paa det uhyre Hav mere eUer mindre at vrere sat ud af det sredvanlige Forhold til den omgivende Verden. Han tilfejer dog, at )det, naturligvis ikke er udelukket, at Fobien kan blive Indledning til nervese og psykiske Anomalier, eller at den opstaar lettere, mere menings10st hos nervest anlagte Personer(l4). -

Imod denne Betragtning har jeg i og for sig intet a~ indvende j jeg ensker kun at erindre om, at Kajakangsten Gang paa Gang vides udWst af helt andre og ofte ganske betydningswse Momenter, samt at - som jeg i det foregaaende har nrevnt - den i den _eskhpo~~e Race ~cle~~~

1) 10, pag. 463. 3) 174, pag.65 . 2) 170. 4) 175, pag. 558.

III . Grnnlands.k medicinsk Statistik og Nosografi.

.• Tilbejeligh~d til stoorke Melder ofte giver Udslag, som inden.f()l'.,de4.. -.-~ ariske Race vilde blive betl'~~e(te ~o~~yB,~~~ --;;.'\>

1901 omtaler TREBITSCH Forekomsten af Kajakangst iGi'enlarid~' - og han tilfejer: I)Det forekommer mig ikke usandsynligt, at Aarsag~n/ --

til Kajakangst sO'm til andre Angstneuroser kan voore af seksuel Natlir, --soorlig vel .Coitus interruptus, _ saaledes som af Freud ved andre Ailgsi-former paavist«1). . ~ ~ l;i'L~t!i-?;" ,S·~;::<;c:;},r.'L

Personlig finder jeg TREBlTSCH'S Formodntrig lidet sandsynlig, bI. a. fordi Lidelsens almindelige Begyndelse hos gifte Moond synes' mig at tale derimod, da Konception som Regel ikke seges undgaaet i de grenlandske ..tEgteskaber.

Endelig har i indevoorendeAar (1939) E. VESTERGAARD foretaget en Rejse til Vest-Grenland for at undersege Kajakangstens Problemer, soorlig'dens mulige Afhoongighed af organiske Nervelidell?er. I en til Gr0nl~ds Styrelse efter Rejsens Afslutning indsendt Rapport meddeles herefter: I)Blandt ialt 37 undersegte Patienter fandtes Angst tydeligt O'g bevidst forekoIlllilende hos 20, oftest Angst for at voolte eller ubestemt Angstj 7 benoogtede Angst, de 0Vrige 10 vilde ikke benoogte »nogen<c, men ikke fremtrredende, Angstfelelse. - -'- - Betegnelsen Kajaksvim­melhed omfatter en meget uensartet Sygdomsgruppe, idet Grenloonderne er tilbejelige til at kalde eth-V'ert Ildebefindende, naar de ror i Kajak, for Kajaksviinmelhed. Hos flere er del' rimeligt organisk Grundlag for et saadant Ildebefindende. Der findes dog en sterre Gruppe af paafal­dende ensartet Karakterj disse . Tilfoolde ligner mest de af Bertelsen beskrevne Neuroser {i Sloogt 'med Pavor nocturnus}. Som Stmte for Neurose~eorien kan anfID'es, at 4 Patienter kunde faa »tvangsmoossig« Angstfornemmelse ved Synet af Kajak ener Aare, naar de selv gik paa Land. - - Beskrivelsen af selve Anfald,ene og de Betingelser, hvorunder de forekommer, henleder endvidere Tanken paa: 1) Solstik og 2) Hypo­glykoomiimfald. - - Der er ikke Grundlag for at anse Kajakangst for en Mh. Meniere-lign. SygdO'm med evt. Labyrinth0dem. »Svimmelheds-

. reaktionerne« var nO'rmale hos aIle 37«2) •. Der findes ikke i denne Rapport freIIlofert noget, som foranlediger

mig til at fravige min Opfattelse af den egentlige Kajakangsts psykogene Karakterj tvoortimod nrevnes her jo en sterre Gi'uppe, hvor Tilfooldene angives at ligne den af mig beskrevne Lidelse, og som udtrykkelig benoovnes Neuroser. Det vanskeligger llivrigt i nogen Grad Forstaaelsen, at LidelsEm i Rapporten snart betegnes Bom Kaj akangst, snart som Kajaksvimmelhed, Boorlig naar det siges, at I)Grenloonderne er tilbejelige til at kalde ethvert Ildebefindende, naar de rO'r i Kajak, for Kajak­svimro.elhed«. SO'm gentagne Gange i det foregaaende noovnt betyder den

G~ 120, pag. 1406. B) 56, 1989, 488-4.

',to

I" ,.

.:

,~ . 'cl' . ~ ..

I I '

;

i