View
10
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Væ k s t - D a n m a r k2 0 2 5
Væ k s t - D a n m a r k2 0 2 5
Copyright © 2015 Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, 1009 København K
Redaktør: Bjarke Wiegand
Tekst: Bjarke Wiegand, Anna Fenger Schefte, Elisabeth Bojsen Træden Larsen
Grafisk Design: Michael Hernvig. Grafisk assistent: Linnea Rylander Hansen
Redigering: Kalle Jørgensen
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
ISBN: 978-87-93038-39-4
Vækst og udvikling i hele Danmark står højt på dags-ordenen i Danske Regioners bestyrelse. Regionerne ar-bejder med at sikre vækst og attraktive levevilkår i hele landet, ikke mindst gode job-, uddannelses- og trans-portmuligheder. Danske Regioner stiller også skarpt på øget sammenhæng mellem by og land og mellem ud-dannelse, erhverv og beskæftigelse. Som et led heri har vi bedt Mandag Morgen om at ana-lysere, hvordan den regionale vækstindsats kan bidrage til økonomisk vækst og velfærd i fremtiden.
Formålet er at tegne et nyt, sammenhængende bille-de af regionale vækstinitiativer – og af hvordan de in-den for de næste ti år kan medvirke til at gøre visionen om et sammenhængende “Helhedsdanmark” til virke-lighed. Igennem de seneste år er en række initiativer iværksat, som viser den innovationskraft, der udfoldes overalt i Danmark. De fortjener en samlet fortælling, der nuancerer opfattelsen af, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i hele Danmark.
I Danske Regioner vil vi bruge rapportens anbefa-linger, og vi vil fortsat invitere til partnerskaber, der løser de vækstudfordringer og forløser de vækstmulig-heder, der findes i hele Danmark.
Danske politikere skal lære et nyt ord: “scaleup”. Det er et nøglebegreb i fremtidens erhvervs- og vækstpolitik. Det præciserer, hvad vækstpolitikken skal fokusere på – nemlig at få ting til at vokse.
Det lyder banalt. Men faktum er, at det er en akilles-hæl i nyere dansk erhvervshistorie. Vi er blandt de nati-oner i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men ingen af dem står til at udvikle sig til et nyt Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego.
En af årsagerne er, at vi har haft fokus på at gøre det nemt at starte virksomhed – men ikke på at få virksomheder ind i højvækstforløb. Det er der brug for at rette op på. For langt den største del af den øko-nomiske vækst og jobskabelse kommer fra nye virk-somheder, der vokser sig store. Vi skal med andre ord udvikle os fra at være en startup-nation til at være en scaleup-nation.
Den rejse starter med et vækstpolitisk gearskifte – fra brede nationale rammebetingelser for vækst og iværk-sætteri, til identifikation og understøttelse af regionale styrker. Som denne rapport uddyber, handler succes i den globale økonomi om velfungerende regionale øko-systemer, der kan danne grobund for nye scaleups.
Udnyt det regionale vækstpotentiale
Vækst i hele Danmark
F O R O R D
Bent HansenFormand, Danske Regioner
Jens StenbækNæstformand,Danske Regioner
Erik RasmussenAdm. direktør,Mandag Morgen
VÆKSTDANMARK 2025
5
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
Indledning Fra startup- til scaleupnation
Kapitel 1 Global konkurrencekraft gennem regionale styrker
Kapitel 2 Scaleup-vækst i hele Danmark
Vækstens danmarkskort
Kapitel 3 Vækstens hovedaktører
Kapitel 4 Region Nordjylland
* Oversigt
* Vision 2025
* SWOT
* Strategi
* Interview og cases
Kapitel 5 Region Midtjylland
* Oversigt
* Vision 2025
* SWOT
* Strategi
* Interview og cases
Kapitel 6 Region Syddanmark
* Oversigt
* Vision 2025
* SWOT
* Strategi
* Interview og cases
Kapitel 7 Region Hovedstaden
* Oversigt
* Vision 2025
* SWOT
* Strategi
* Interview og cases
* Bornholm
Kapitel 8 Region Sjælland
* Oversigt
* Vision 2025
* SWOT
* Strategi
* Interview og cases
Kapitel 9 Anbefalinger
Kildeliste
6
8
14
6-17
20
22
22
23
24
26
27
32
32
33
34
36
37
42
42
43
44
46
47
52
52
53
54
56
57
61
64
64
65
66
68
69
74
78
S i d e
6 Vækstdanmark 2025
Verden over er der en stigende erkendelse af, at job og vækstskabelse udfolder sig bedst i stærke regionale vækstmiljøer, der bygger på unikke styrker. Der er også en stigende erkendelse af, at langt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt lag af virksomheder, der vokser sig store i et meget accelereret vækstforløb.
OECD konstaterer bl.a., at et lands evne til at fostre højvækstvirksomheder er “det vigtigste element i erhvervsudvikling”, og at disse scaleups, som de kaldes internationalt, er “centrale for økonomisk velstand”. Mange nationer er derfor i færd med at udforske, hvordan de kan skabe gode regionale vækst- og rammebetingelser for udviklingen af scaleups.
Denne rapport udfolder det nye scaleup-baserede vækstparadigme og analyserer Danmarks regionale vækstpotentiale i dét lys: Hvordan kan dansk økonomi omstilles til et nyt paradigme, hvor succes i den globale økonomi handler om velfungerende, regionale økosystemer, der kan danne grobund for nye højvækstvirksomheder?
Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbyg-ger. Men vi er udfordret af, at når det handler om at få nye virksomheder til at vokse og skabe job, så ligger vi under OECD-gennemsnittet – og langt efter lande som USA.
Grundlæggende er Danmark dog godt rustet til at udvikle sig fra en startup- til en scale-up-nation. Væksten ulmer i alle hjørner af landet. Og den eksisterende regionale erhvervsfrem-mestruktur skaber et godt fundament for at udvikle regionernes respektive styrkeområder. Men der er behov for at fokusere indsatsen mere på at styrke økosystemerne omkring højvæk-stiværksættere.
Denne rapport er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen for Danske Regioner. Opdraget har været at tegne et billede af det regionale vækstpotentiale frem mod 2025 og belyse, hvordan den regionale vækstindsats kan bidrage til at sikre økonomisk vækst og velfærd i hele Danmark. Rapporten konkluderer, at Danmark har gode muligheder for at øge sin økonomiske vækst ved at udvikle sig fra en startup- til en scaleup-nation.
F r a s t a r t u p - t i l s c a l e u p -n a t i o n
I N D L E D N I N G
7
Indledning
Bjarke WiegandErhvervsredaktør, Mandag Morgen
På de kommende sider underbygges denne konklusion i ni kapitler:
Kapitel 1 uddyber det nye scaleup-vækstparadigme og beskriver en række eksem-pler på regioner og nationer, som målrettet fokuserer på at forbedre rammevilkårene for scaleup-virksomheder. En god inspirationskilde til Danmarks fremadrettede vækstind-sats er det nystiftede britiske Scale-up Institute, der fokuserer på at øge Storbritanniens økonomiske vækst ved at lukke scaleup-gabet til USA.
Kapitel 2 udfolder “Vækstens danmarkskort” og uddyber Danmarks potentiale for at udvikle sig til en scaleup-nation. I kapitlet udpeges 10 cases fra hele landet, der kan tjene som inspiration for den regionale vækstindsats. Ligeledes bringes en oversigt over Danmarks regionale styrkeområder og væsentligste vækstklynger inden for disse om-råder.
Kapitel 3 udpeger vækstens hovedaktører. Forskning i iværksætteri og vækstskabelse viser, at fem typer af aktører har særlig betydning for vækstmiljøer eller såkaldte en-treprenørielle økosystemer. Det indbyrdes samarbejde mellem disse fem aktørtyper har afgørende betydning for væksten i den region, økosystemet er en del af. Kapitlet identi-ficerer fem konkrete personer, der repræsenterer økosystemer fra hver af Danmarks fem regioner.
Kapitel 4-8 uddyber vækstpotentialerne i hver af Danmarks fem regioner. Hvert kapitel omfatter:
* En vision for, hvordan regionens vækstpotentiale er forløst i 2025. * En SWOT-analyse, der identificerer regionens styrker, svagheder, udfordringer og muligheder i forhold til at indfri vækstpotentialet.* En beskrivelse af hovedlinjerne i regionens strategi for at udnytte potentialerne og overvinde barriererne.* Et interview med en af regionens vigtigste vækstaktører om det regionale vækstpo-tentiale og ønskerne til fremtidens vækstpolitik.* En præsentation af to regionale vækstcases, der demonstrerer regionens særlige styrker og forudsætninger.
Kapitel 9 præsenterer en række anbefalinger til den fremadrettede vækstindsats. Kapitlet belyser, hvordan den nationale og regionale indsats kan indrettes, så Danmark udvikles fra startup- til scaleup-nation, og der skabes økonomisk vækst i hele landet. An-befalingerne fokuserer på at udnytte de identificerede regionale styrkeområder og skabe stærke regionale økosystemer, der kan fungere som rugekasser for højvækstvirksomhe-der. Anbefalingerne adresserer tilsammen fem hovedudfordringer, som i dag står i vejen for at indfri det regionale vækstpotentiale.
God læselyst!
G l o b a l k o n k u r r e n c e k r a � g e n n e m r e g i o n a l e s t y r k e r
1
National vækstpolitik står over for et paradigmeski�. Succes i den globale økonomi handler i stigende grad om velfungerende, innovative regioner, der kan danne grobund for højvækstvirk-somheder. Det kræver et vækstpolitisk gearski�e: Fra brede nationale rammebetingelser for vækst og iværksæ�eri til identi�kation og understø�else af regionale styrker og højvækstmiljøer.
9
Et nyt vækstparadigme er ved at tage form i den globale økonomi. Tiltagende globalise-ring, ny teknologi og digitalisering udfordrer de nationale vækstmodeller og udsætter lokale erhvervsmiljøer for hård global konkurrence. Samtidig skaber klimaforandrin-gerne og kravet om grøn omstilling nye betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Det tvinger nationer og virksomheder til at nytænke deres vækststrategier. Og over hele verden er der en stigende forståelse af, at nøglen til fremtidens vækst, velfærd og konkur-rencekraft er velfungerende, innovative regioner, der kan fungere som rugekasser for nye højvækstvirksomheder.
Regeringer og virksomheder verden over er med omfattende programmer og satsninger begyndt at omstille sig til dette nye vækstparadigme, der omfatter tre erkendelser.
* Scaleups er fremtidens vækstmotorerLangt den overvejende del af en økonomis job- og vækstskabelse kommer fra et særligt lag af virksomheder: de såkaldte “scaleups”, der vokser sig store i et meget accelereret vækstforløb. Der findes ingen entydig definition på disse virksomheder. Men mange ta-ger udgangspunkt i den globale nonprofit-iværksætterorganisation Endeavors definition, der forudsætter en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte eller omsætning på mindst 20 pct. i tre år. Se tekstboks. Nyere undersøgelser af bl.a. den britiske og den amerikanske regionale erhvervsstruktur viser, at scaleups typisk udgør under 1 pct. af virksomhe-derne.1 Til gengæld bidrager de med op mod 70 pct. af jobvæksten. Se figur 1. Ud fra et vækstperspektiv er det med andre ord ikke antallet af nye iværksættere, der afgør en regions succes. Det er regionens evne til at skabe scaleups, der har størst betydning for den økonomiske vækst.
* Stærke økosystemer skaber scaleupsScaleups opstår ikke ud af det blå. De er et produkt af tætte samspil mellem innovative iværksættere, fremsynede og risikovillige investorer, kompetente rådgivere, der kan fun-gere som mentorer og ledestjerner, samt videns- og erhvervsmiljøer, der kan levere vi-den, arbejdskraft og teknologi i den rette mængde. Sådanne netværk kalder man “entre-prenørielle økosystemer” eller bare “økosystemer”. Se side 20. Forskning og benchmarks fra Endeavor, Kaufmann Foundation, Babson College, Compass og andre anerkendte institutioner, der beskæftiger sig med iværksætteri og vækst, viser, at jo stærkere øko-systemer, jo bedre er en regions mulighed for at forvandle startups til scaleups.2 Silicon Valley er et klasseeksempel på et stærkt regionalt økosystem, der gøder jorden for den ene højvækstvirksomhed efter den anden: Google, Facebook, LinkedIn, Airbnb, Dropbox, Uber. Silicon Valley-regionen lægger jord til ikke mindre end 150 selskaber, der er vær-disat til over 1 milliard dollar. Ifølge medstifter af LinkedIn Reid Hoffman er det, fordi det regionale økosystem er suverænt, hvad angår mængden af talent og kapital – to af de vigtigste former for brændstof for scaleups. Silicon Valley topper Compass’ seneste top-20 over verdens stærkeste økosystemer, efterfulgt af amerikanske metropoler som New York, Los Angeles og Boston. Se figur 2. På den skala kan ingen danske regioner følge med
Kapitel 1
mindre end 1%
9971
29
Scaleups
Andel af virksomheds-populationen
i regionen
Andel af nye job
i perioden
Andre firmaer
Scaleup-�rmaer driver jobvækstenFIGUR 1: Scaleup-�rmaers andel af jobvæksten i Southeast Michigan 2009-2012, pct.
KILDE — “Filling The Scaleup Gap”, Endeavor, 2015.
100
0
Den amerikanske region Southeast Michigan har for alvor udnyttet vækstpotentialet i scaleups. I perioden 2009-2012 skabte en lille kerne på 323 scaleup-virksomheder 30.000 ud af de 42.450 job, der blev skabt i regionen.
Note1: Sherry Coutu, “The Scaleup Report”, 2014. Endeavor, “The Scaleup Gap”, 2015.Note2: Daniel Isenberg, Babson College, “Five Practical Principles for Driving Economic Growth”, 2015. Deloitte: “The Scaleup Challenge”, 2014. OECD: “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship”, 2014.
10 Vækstdanmark 2025
– og listen tæller kun en lille håndfuld europæiske: London, Berlin, Paris og Amsterdam. Men principperne for, hvad der driver økonomien og skaber vækst og arbejdspladser, er de samme. Og her kan Danmark sagtens tage ved lære af de store metropoler.
* Regionale styrker skaber stærke økosystemerStærke økosystemer bygger på regionale styrker. Man kan ikke kopiere Silicon Valleys økosystem, hvis ikke it- og højteknologi er en del af det regionale dna. Og man kan ikke skabe et økosystem omkring mediko eller grøn teknologi, bare fordi andre har succes med det. Der skal være noget at bygge på i forvejen. Som Daniel Isenberg, pro-fessor i ledelse på Babson College, siger: “Det gælder om at identificere regionale styr-keområder og styrke økosystemet omkring disse med særligt henblik på at identificere og understøtte virksomheder med vækstpotentiale.” Han understreger, at det ikke bør være et formål i sig selv at skabe flere nye startups, men derimod at skabe scaleups, der kan drive væksten. En anden vigtig erkendelse er, at klynger og økosystemer ikke er globale eller nationale, men lokale og regionale. Der er brug for en stærk fælles identitet omkring styrkerne og mulighed for tæt interaktion mellem økosystemets aktører. Som en analyse fra Erhvervsministeriets daværende forskningsenhed, FORA, konstaterer: “Økosystemer for højvækstiværksættere er regionale enklaver, som typisk er bygget op omkring en sektor.”3
VM i regionale økosystemerStærke regionale økosystemer for højvækstvirksomheder står i dag øverst på ønskelisten hos mange vækstpolitikere og -aktører verden over. Og mange nationer har allerede ka-stet sig ud i vækstudviklingsprogrammer, der fokuserer på at skabe flere scaleups. Som vicepræsident for innovation og iværksætteri i Coca-Cola David Butler konstaterer i sin nye bog, Design to Grow: “Den næste store vækstbølge vil være at skabe scaleups”.4
Butlers observation underbygges af et OECD-notat fra 2014, der konstaterer, at et lands evne til at fostre højvækstvirksomheder er “det vigtigste element i erhvervsudvik-ling”, og at scaleups er “centrale for økonomisk velstand”. I notatet hedder det samtidig, at “økosystem-tilgangen tilbyder et nyt og markant perspektiv på geografisk klyngedan-nelse inden for økonomiske aktiviteter”.5
Med andre ord er der optræk til et “VM i regionale økosystemer”, hvor nationers
Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker
Note3: FORA, “Ecosystems for Young Scalable Firms”, 2011. Note4: David Butler & Linda Tischler, “Design to Grow: How Coca-Cola Learned to Combine Scale and Agility (and How You Can Too)”, 2015.Note5: OECD: “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship”, 2014.
D E F I N I T I O N P Å E N S C A L E U P - V I R K S O M H E D :
“En virksomhed med en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller medarbejdere på minimum 20 pct. over en treårs periode, og med mere end 10 ansatte i periodens begyndelse.”
Endeavor (2015)
Verdens stærkeste økosystemer er regionaleFIGUR 2: Top-20 over startup-økosystemer.
KILDE — Compass, Global Startup Ecosystem Ranking, 2015.
123456789
1011121314151617181920
Silicon ValleyNew York City Los Angeles BostonTel AvivLondonChicagoSea�leBerlinSingaporeParisSao PauloMoskvaAustinBangaloreSydneyTorontoVancouverAmsterdamMontreal
Scaleups trives bedst i stærke regionale økosystemer, hvor viden, rådgivning, arbejdskra�, marked og kapital er inden for rækkevidde.
11
vækst og konkurrenceevne i stigende grad afgøres af, hvor stærke og produktive regiona-le økosystemer de råder over.
Blandt økonomer er der i øvrigt stigende konsensus om, at den største væksteffekt opnås ved at fokusere på økosystemer, der kan få nye virksomheder, og ikke blot små virksomheder, ind i accelererede vækstforløb. Som cheføkonom i Bank of Chicago Jason Faberman sidste år sagde på årskonferencen i National Association for Business i USA: “Politikernes fokus bør ikke være på jobvækst i små virksomheder, men på at skabe nye højvækst-virksomheder.”
Jason Faberman henviser til, at den største jobskabelse sker i innovative virksomhe-der, der er under 5 år gamle. Virksomheder i det segment skaber langt flere nye job end ældre virksomheder af samme størrelse. Udfordringen er imidlertid, at de første leveår er kritiske, og at mange nye virksomheder ikke når at vokse sig store, inden de begynder at tabe jobbene igen. Det er derfor, det er vigtigt at lære at spotte og understøtte de mest lovende vækstvirksomheder blandt nye startups i et økosystem. Se figur 3.
England som europæisk ledestjerneI den vestlige økonomi er det USA, der ligger i front med scaleup-vækst via stærke, regi-onale økosystemer. Landet præsterer kvartalsmæssige væksttal, der er næsten dobbelt så høje som Europas. Og andelen af virksomheder, der kommer ind i et højvækst-forløb, er langt højere i USA end i Europa. Se figur 4.
Det gab har Storbritannien imidlertid sat sig for at lukke i en ny ambitiøs satsning, der skal bringe andelen af scaleups op på niveau med USA. I et offentlig-privat initiativ har vækstiværksætteren Sherry Coutu stillet sig i spidsen for en kortlægning af Stor-britanniens “scaleup-potentiale” og udarbejdet en strategi for, hvordan det kan indfries.6
Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker
Unge �rmaer vokser hurtigstFIGUR 3: Gennemsnitlig jobskabelse eer virksomhedens størrelse og alder, 1987-2011
KILDE — US Census Bureau - Business Dynamic Statistics.
2010 30 40
20
40Størrelse på firma
Alder på firma
Tabte job
Skabte job
30
1-4
5-9
10-19
1-5 år
6-10 år
11+ år
20-49
50-249
250-9.999
10.000+
10
Unge virksomheder skaber nye job langt hurtigere end ældre virksomheder af samme størrelse. De skal dog op over 50 ansatte, før de skaber �ere job, end de taber.
Note6: Sherry Coutu, “The Scaleup Report”, 2014.
12 Vækstdanmark 2025
I den såkaldte Scale-up Report vurderes det, at hvis antallet af britiske scaleups øges med blot 1 pct., vil effekten være 238.000 nye job og et bidrag til det britiske BNP på 38 mil-liarder pund inden for blot 3 år. “Vores analyser viser, at hvis vi lukker scaleup-gabet til USA, kan vi på 10 år øge det britiske BNP med 250 milliarder pund,” siger Sherry Coutu.
Det interessante ved Coutus kortlægning er, at det regionale fundament for den na-tionale vækst viser sig meget tydeligt. Selv om London er en stærk vækstmetropol, viser “The Scale-up Report”, at langt størstedelen af vækstpotentialet skal findes ude omkring i landet.
Storbritannien har i dag 8.923 højvækstvirksomheder, som kan leve op til Endeavors definition. Heraf ligger ca. 25 pct. i Greater London, der udgør ét af Englands 39 såkaldte “Local Enterprise Partnerships” (LEP’s), der svarer til Danmarks regionale vækstfora. Men de resterende tre fjerdedele – 6.659 virksomheder – fordeler sig nogenlunde jævnt over de øvrige 38 regioner. Dvs. at der i gennemsnit er ca. 175 scaleups pr. LEP.
For at lukke gabet til USA anbefaler rapporten at opdyrke det regionale vækstpoten-tiale yderligere: Planen er at øge antallet af scaleups uden for London med 75 pct. i 2024 til i gennemsnit 308 pr. LEP, mens det i London er ambitionen at øge antallet af scaleups med 37 pct. til 3.106.
Verdens første scaleup-institutFor at realisere Englands scaleup-potentiale har Sherry Coutu i samarbejde med medstif-ter af LinkedIn Reid Hoffman etableret et såkaldt Scale-up Institute, som er finansieret af private investorer og medlemskontingenter fra virksomheder. Instituttet skal arbejde på, at anbefalingerne bliver ført ud i livet, bl.a. gennem stærke offentlig-private samarbejder.
Desuden vil instituttet arbejde tæt sammen med de 39 LEP’er om at monitorere ud-viklingen.
En af anbefalingerne i rapporten er, at de enkelte LEP’er skal identificere de stærkeste scaleup-virksomheder i deres respektive regioner, udarbejde en top-50 over de mest lo-vende og årligt rapportere om, i hvilken udstrækning de øger deres omsætning og antal ansatte.
Det anbefales, at den britiske regering og LEP’erne arbejder tæt sammen om at styrke de regionale økosystemer, og at de regionale myndigheder, uddannelses- og forsknings-
Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker
FIGUR 4: Overvægt af virksomheder i forskellige vækstgrupper i Europa og USA, pct.Europas scaleup-gab
KILDE — “The Scale-Up Report”, Sherry Coutu, 2014.
50
0
-50
-20
%
20
8
-100 -15 15-10 10-5 5-1
stagnerende firmaer
Gennemsnitlig årlig vækst i procent
Flest i USA
Flest i Europa
hurtigt voksende firmaer
hurtigt skrumpende
firmaer
1
USA har langt ere hurtigvoksende scaleup-�rmaer end Europa – men til gengæld også ere, der fejler og hurtigt taber job. Europa har est stagnerende �rmaer.
13
institutioner bidrager til, at barrierer for vækst, herunder manglende adgang til facilite-ter, viden og arbejdskraft, ryddes af vejen.
Scale-up Institute, der nu er i fuld gang med en detaljeret kortlægning af Storbritan-niens regionale styrkeområder og økosystemer, er det første af sin slags i verden. Dermed er det en slags globalt laboratorium for, hvordan nationer og regioner kan omstille sig til det nye vækstparadigme.
Fra startup-nation til scaleup-nationI Danmark giver det i den sammenhæng særlig mening at kigge Sherry Coutu og Reid Hoffman over skuldrene:
* For det første har Danmark, ligesom Storbritannien, en udfordring med at få virk-somheder til at vokse. Vi er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksom-heder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA. Det er med andre ord svært at skimte nye vækstvirksomheder i horisonten, der kan udvikle sig til motorer for dansk økonomi, på samme måde som Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos eller Lego er det i dag. Analysen “Nordic Entrepreneurship Monitor” fra 2010 har sat tal på dilemmaet ved at analysere andelen af “yngre virksomheder”, der er vokset til over 500 ansatte, i henholdsvis Danmark og USA. Blandt amerikanske virksomheder med 500-1.000 an-satte er 20 pct. under ti år gamle. Blandt de danske er andelen blot 1,5 pct. 10 pct. af alle amerikanske virksomheder med over 1.000 ansatte er under 10 år gamle. Herhjemme er der i praksis ingen unge virksomheder af den størrelse. Det giver altså god mening at fokusere den offentlige vækstindsats mere på vækstforløb end på virksomhedsopstart.
* For det andet har Danmark med sine seks regionale vækstfora en struktur, som lig-ner den britiske. Ligesom LEP’erne fokuserer de regionale vækstfora på at identificere regionale styrkeområder og skabe tætte samspil og netværk mellem virksomheder, uni-versiteter og lokale myndigheder. Desuden er der allerede et stort regionalt og kommu-nalt erhvervs- og vækstfremmesystem til at styrke fokus og rammevilkår i forhold til regionale scaleups.
* For det tredje har Danmark som udgangspunkt gode muligheder for at skabe et databaseret erhvervs- og vækstudviklingssystem med fokus på højvækstvirksomheder. Kvaliteten og adgangen til erhvervsdata i Danmark er bedre end i mange andre nationer. Som Sherry Coutu siger: “Danmark er stærk på dataområdet, fordi I kan se, hvad der sker i jeres økonomi i både private og offentlige selskaber. I er måske ikke klar over det. Men det er en kæmpe fordel, for hvis ikke man kan identificere en regions scaleups, kan man heller ikke målrette sin indsats mod at støtte dem og få flere af samme slags.”
Danmark har med andre ord gode forudsætninger for at udvikle sig fra startup-nation til scaleup-nation. Men det kræver, ifølge Sherry Coutu, at man styrker samspillet mellem den nationale og den regionale vækstindsats.
“Hvis man udelukkende styrer identifikation, dialog og fejring af scaleups på natio-nalt plan, har aktørerne i de regionale økosystemer svært ved at se, hvilken indflydelse de har på væksten og vækstpolitikken. Det er vigtigt, at indsatsen opererer ud fra et regionalt niveau, hvor alle er del af det samme økosystem og virkelig ønsker at øve indflydelse og vinde.”
Kapitel 1: Global konkurrencekraft gennem regionale styrker
14 Vækstdanmark 2025
S c a l e u p - v æ k s t i h e l e D a n m a r k
2
Danmark er godt rustet til at omstille sig til det nye scaleup-vækstparadigme. Væksten ulmer i alle hjørner af landet, og den regionale erhvervsfremmestruktur skaber et godt fundament for at udvikle de lokale styrke-områder. Men der er behov for at fokusere mere på at styrke økosystemerne omkring højvækstiværksæ�ere.
15
Svaret på Danmarks vækstudfordring findes på Borupvang i Ballerup, i Edison Park i Esbjerg, på Pontoppidanstræde i Aalborg Øst, i Universitetsparken i Roskilde og i Agro Business Park ved Viborg.
På disse adresser sidder fem personer, der har stor betydning for de lokale vækstmiljøer i Danmarks regioner: Camilla Ley Valentin, medstifter af vækstvirksomheden Queue-it; Niels Duedahl, topchef for Danmarks tredjestørste energiselskab, SE; Frede Blaabjerg, le-der af Center for Pålidelig Effektelektronik (CORPE) ved Aalborg Universitet; Kim Ove Olsen, direktør for investeringsfonden CAPNOVA; og Gyda Bay, innovationschef i Future Food Innovation (FFI).
Disse fem personer repræsenterer tilsammen de vigtigste nøgleaktører i et vækst-øko-system. Og ifølge Mandag Morgens analyse af det nye scaleup-vækstparadigme er det netop rammevilkårene for – og samarbejdet mellem – disse 5 aktørtyper, der skal styrkes, hvis Danmark skal udvikle sig fra startup- til scaleup-nation. Se side 20.
Som Daniel Isenberg, professor i ledelse på iværksætteruniversitetet Babson College i Boston, siger: “Vækstiværksætteri er resultatet af et stærkt samspil mellem virksomheder, iværksættere, universiteter, investorer og rådgivere. Det er, når disse aktører befrugter hinanden, at der skabes nye scaleups og økonomisk vækst i en region.”
De følgende kapitler zoomer ind på vækstperspektiverne i Danmarks fem regioner og bringer interview med alle fem personer om deres specifikke vurdering af vækstmulig-hederne i deres region. Ligeledes uddyber de deres egen rolle i det regionale vækstmiljø, hvordan de ser den offentlige sektors rolle, samt deres ønsker til politiske tiltag, regionalt og på landsplan, som kan styrke det regionale økosystem, de er en del af.
Som Niels Duedahl, der er en nøgleperson i Energiklyngen i Region Syddanmark, si-ger: “Det at politikerne tør satse, tænke visionært og gerne vil partnerskaber med private, er med til at rykke udviklingen og løfte virksomhedernes og regionens vækstmuligheder.”
Hvis han var regional erhvervsudviklingschef, ville han først og fremmest dyrke of-fentlig-private partnerskaber og “tvinge til bredere og stærkere samarbejde om demon-strationsprojekter, innovation og udvikling”.
De fem personer repræsenterer hver især vigtige vækstmiljøer i de fem regioner. Der-med kan de, fra hver deres position, være med til at belyse, hvordan den nationale og regionale indsats kan indrettes, så den understøtter de forskellige aktørers rolle og skaber vækst i hele Danmark.
Anbefalingerne fra de fem vækstaktører er, sammen med udvalgte anbefalinger fra Mandag Morgens internationale case- og litteraturstudier, samlet i publikationens sidste kapitel. Se side 74.
Godt fundament Som udgangspunkt er fundamentet for at udvikle Danmark som scaleup-økonomi godt. Som påpeget i forrige kapitel har Danmark, i kraft af de 6 regionale vækstfora, allerede en stærk regional vækst- og erhvervsfremmestruktur, der har fokus på udvikling af re-gionale styrkeområder. På de kommende sider foldes styrkeområderne samt effekten af den regionale vækstindsats ud. Se opslagsgrafik side 16-17.
Kapitel 2
O v e r s i g t s k o r t
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Tech-branchen i Hovedstaden er på vej frem – der er kommet et bedre investeringsklima, og det vrimler
med gode ideer og entreprenante folk. Initiativer som CPHFTW (Copenhagen for the Win, red.), som samler
tech-virksomhederne i ét netværk, giver os unikke muligheder fremadrettet.
Region Sjælland har gode vækstmuligheder, særligt inden for de styrkeområder og initiativer, hvor der er store virksomheder med. Et eksempel er Biopro, hvor en
række store virksomheder sammen med forskningsverdenen forsøger at løse bioteknologiens produktionsudfordringer. Det får de selv værdi ud af. Men initiativet føder også nye
virksomheder og vækstiværksættere.KIM OVE OLSEN, investor, direktør CAPNOVA
Camilla Ley Valentin, CCO og grundlægger af Queue-it
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Vi har stærke miljøer inden for energieffektivisering og energiteknologi. Særligt inden for vind, byggeri,
automatisering og produktion står de nordjyske virksomheder godt rustet på et marked, hvor grønne
standarder vinder frem og efterspørgslen på grønne løsninger stiger.
Vi står godt i forhold til højkvalitets- og sundheds-fremmende fødevarer. Vi er langt fremme, har et stærkt
videns- og kapitalmiljø, og der er et voksende markedsbehov. Det giver fødevaresektoren i regionen store muligheder for
at vækste markant de kommende år.
Vi har omkring Esbjerg fået opbygget et miljø, der ånder vækst og udvikling. Vi har på få år formået at
omstille en fiskerby i nedgang til en energimetropol i vækst. Det skaber gode rammer for vækst og åbner døre
for vores virksomheder.
FREDE BLAABJERG, professor og leder af CORPE – Center for Pålidelig Effektelektronik, Aalborg Universitet
GYDA BAY, Innovationschef, Future Food Innovation
Niels Duedahl, CEO, SE
16 Vækstdanmark 2025
Væ k s t e n sd a n m a r k s k o r t
N O R D -J Y L L A N D
M I D T -J Y L L A N D
S Y D -D A N M A R K
S Y D -D A N M A R K
S J Æ L L A N D
H O V E D -S T A D E N
NOTE1 — 9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter. E�er 3 år havde deltagervirksomhederne 8.300 �ere job end virksomhederne i kontrolgruppen, og en omsætning, der var 16 mia. kr. større.
Innovationsevnen i 4.085 virksomheder er lø�et via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 603 mio. kr.
31.206 personers kompetence-niveau er øget via projekter �nansieret med EU-midler påi alt 1,8 mia. kr.
IKT-anvendelsen i 3.729 virksomheder er øget via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 110 mio. kr.
Beskæ�igelse i 1.000 fuldtids-ansa�e
Flere nye job1
2010
8.300 job
2013
Deltager-gruppe
Kontrolgruppe
100
110
Omsætning i mia. kr.Øget omsætning1
Flere innovative virksomheder
Mere kompetente medarbejdere
Flere virksomheder med øget IKT
Regional vækstindsats betaler sig
KILDE — Danske Regioner.
2010 20140
4.000
2009 20140
30.000
2010 20140
4.000
2010
16 mia. kr.
2013
Deltagergruppe
Kontrolgruppe
100
120
B A N K E A P S .
U N I V E R S A L R O B O T S
I N T E L L I G E N T S Y S T E M S A / S
V E S T E R G A A R D M A R I N E S E R V I C EM A R C O D
B R A I N S B U S I N E S S
I N N O - P R O
D A N I S H F O O D
C L U S T E R
O F F S H O R E -E N E R G Y . D K
W E L F A R E T E C H
M E D I C O N VA L L E Y
C L E A N – K Ø B E N H AV N O G
S Ø N D E R B O R G
I N B I O M
K A L U N D B O R GS Y M B I O S E
1
2
3
4
5
6
10
98
7
A
B
C
D
E
FK
G
J
H
I
K Ø B E N H AV N S B I G D A T A - P L A T F O R M
T R U S T -P I L O T
R A S K E LS E R V I C E
C P K E L C O
M 2 - F I L M
S A M S O N P U M P S
Klynge
Case
17
Væ k s t e n sd a n m a r k s k o r t
N O R D -J Y L L A N D
M I D T -J Y L L A N D
S Y D -D A N M A R K
S Y D -D A N M A R K
S J Æ L L A N D
H O V E D -S T A D E N
NOTE1 — 9.000 virksomheder deltog i regionale erhvervsfremmeaktiviteter. E�er 3 år havde deltagervirksomhederne 8.300 �ere job end virksomhederne i kontrolgruppen, og en omsætning, der var 16 mia. kr. større.
Innovationsevnen i 4.085 virksomheder er lø�et via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 603 mio. kr.
31.206 personers kompetence-niveau er øget via projekter �nansieret med EU-midler påi alt 1,8 mia. kr.
IKT-anvendelsen i 3.729 virksomheder er øget via projekter �nansieret af EU-midler på i alt 110 mio. kr.
Beskæ�igelse i 1.000 fuldtids-ansa�e
Flere nye job1
2010
8.300 job
2013
Deltager-gruppe
Kontrolgruppe
100
110
Omsætning i mia. kr.Øget omsætning1
Flere innovative virksomheder
Mere kompetente medarbejdere
Flere virksomheder med øget IKT
Regional vækstindsats betaler sig
KILDE — Danske Regioner.
2010 20140
4.000
2009 20140
30.000
2010 20140
4.000
2010
16 mia. kr.
2013
Deltagergruppe
Kontrolgruppe
100
120
B A N K E A P S .
U N I V E R S A L R O B O T S
I N T E L L I G E N T S Y S T E M S A / S
V E S T E R G A A R D M A R I N E S E R V I C EM A R C O D
B R A I N S B U S I N E S S
I N N O - P R O
D A N I S H F O O D
C L U S T E R
O F F S H O R E -E N E R G Y . D K
W E L F A R E T E C H
M E D I C O N VA L L E Y
C L E A N – K Ø B E N H AV N O G
S Ø N D E R B O R G
I N B I O M
K A L U N D B O R GS Y M B I O S E
1
2
3
4
5
6
10
98
7
A
B
C
D
E
FK
G
J
H
I
K Ø B E N H AV N S B I G D A T A - P L A T F O R M
T R U S T -P I L O T
R A S K E LS E R V I C E
C P K E L C O
M 2 - F I L M
S A M S O N P U M P S
Klynge
Case
Kapitel 6: Region Syddanmark Side 42-51
Kapitel 5: Region Midtjylland Side 32-41
Kapitel 4: Region Nordjylland Side 22-31
Styrkeområder: IKT — Maritime erhverv —
Grøn energi
Styrkeområder: Fødevarer — Energi og klima —
Avanceret produktion — Kreative erhverv
Styrkeområder: Offshoreenergi — Energieffektiv teknologi —
Sundheds- og velfærds-
innovation — Oplevelseserhverv
1 V e s t e r g a a r d M a r i n e S e r v i c e A / SNytænkning af det maritime erhverv har skabt en driftsikker vækst-virksomhed i Frederikshavn. Se side 29.
2 I n t e l l i g e n t S y s t e m s A / SSmart specialisering og innovative samarbejder fordobler omsætningen i Nordjysk IKT-virksomhed. Se side 30.
A M A R C O DMARCOD er et videnscenter, som støtter små og mellemstore maritime virksomheder i Nordjylland.
B B r a i n s B u s i n e s sDanmarks største IKT-klynge med mere end 150 medlemmer, herunder en meget bred vifte af virksomheder fra det nordjyske erhvervsliv samt bl.a. Region Nordjylland, Aalborg Universitet og Aalborg Samarbejdet.
3 S a m s o n P u m p sAmbitiøs produktudvikling og strategi for afsætning sikrer økonomisk vækst i Midtjysk pumpevirksomhed. Se side 39.
4 M 2 F i l mInternational anerkendelse kickstarter eksplosiv vækst i Danmarks største producent af reklamefilm. Se side 40.
C I n n o - P r oInno-Pro er et nationalt innovationsnetværk for omkring 100 produkti-onsvirksomheder.
D D a n i s h F o o d C l u s t e rDanish Food Cluster er en fødevareklynge, der med 135 medlemmer dækker ca. 75 procent af den samlede omsætning i industrien såvel som 5 universiteter og store organisationer i sektoren.
5 B a n k e A p sSalg af eldrevne skraldevogne til Danmark og Europa har på 5 år skabt en omsætning på 20 mio. kroner. Se side 49.
6 U n i v e r s a l R o b o t sSønderjysk robotproducent solgt for næsten 2 mia. kroner efter 10 suc-cesfulde år med eksplosiv vækst. Se side 50.
E O f f S h o r e E n e r g y . d kNational klynge, som er specialiseret inden for offshore-energi- produktion.
F W e l f a r e T e c hWelfare Tech er en national klynge for velfærdsteknologi, hvis knap 200 medlemmer tæller både erhvervsvirksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer.
G C L E A N – K ø b e n h a v n o g S ø n d e r b o r gCLEAN er Danmarks største cleantech-klynge med over 160 medlem-mer fordelt på virksomheder, universiteter og organisationer.
Kapitel 8: Region Sjælland Side 64-73
Kapitel 7: Region Hovedstaden Side 52-63
9 C P K e l c oOffentlig-privat samarbejde om biogasanlæg styrker grøn omstilling og lokal vækst i Solrød. Se side 71.
1 0 R a s k E l S e r v i c eElkonsortium ruster lokal virksomhed til større opgaver ved Femern- byggeriet. Se side 72.
J I n b i o mINBIOM er et landsdækkende innovationsnetværk med mere end 70 med-lemmer, som fokuserer på intelligent produktion og udnyttelse af biomasse.
K K a l u n d b o r g S y m b i o s eKalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem private virksomheder, herunder bl.a. Dong og Novo Nordisk, offentlige selskaber og Kalund-borg Kommune, som sigter mod at skabe et industrielt økosystem.
7 K ø b e n h a v n s b i g d a t a - p l a t f o r mIt-platform skal skabe økonomisk vækst og drive den grønne omstilling i København. Se side 59.
8 T r u s t p i l o tGlobal satsning baner vej for 80 procents omsætningsforøgelse for brugerdrevet teknologi-startup. Se side 60.
G C L E A N – K ø b e n h a v n o g S ø n d e r b o r gCLEAN er Danmarks største cleantech-klynge med over 160 medlemmer fordelt på virksomheder, universiteter og organisationer.
H M e d i c o n V a l l e yMedicon Valley er en af Europas førende medicinalklynger, som i dag har over 250 medlemmer, der tilsammen har omkring 140.000 ansatte.
I B o r n h o l m Bornholm blev hårdt ramt af krisen, men siden 2010 er økonomien vokset.Se side 61-62.
Styrkeområder: Grøn teknologi og energi — Sundhedsteknologi — Kreative erhverv
— Smarte og digitale erhverv
Styrkeområder: Fødevarer — Bygge og anlæg — Logistik og transport — Bioøkonomi
Bornholms styrkeområder: Fødevarer — Turisme —
Produktion og service
18 Vækstdanmark 2025
Med regeringens nye vækstpakke, “Vækst i hele Danmark”, er der samtidig kommet nationalt fokus på at trække væksten i gang uden for de to regioner, der traditionelt har fungeret som Danmarks vækstmotorer, nemlig Hovedstadsområdet og Østjylland.
Der er med andre ord politisk vilje til en vækstindsats, der favner hele landet. Regio-nalt er der en tilsvarende opmærksomhed på, at vækstindsatsen ikke blot skal koncen-treres omkring bycentrene. Der er en stigende erkendelse af, at landområdernes ressour-cer er en forudsætning for byernes vækst.
Som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen for nylig udtalte til dagbladet Børsen i forbindelse med et interview om regeringens nye vækstpakke: “Vi har en særlig forpligtelse for og interesse i, at vi får skabt nogle bedre vilkår for vores landdistrikter.”
Dermed er en vigtig forudsætning for at udnytte det regionale vækstpotentiale på plads. Den afgørende udfordring fremover bliver at identificere og tilgodese særlige re-gionale behov i vækstpolitikken.
Som Kim Ove Olsen, der har massiv erfaring med investering i regional vækstudvik-ling, siger: “Et punkt, som er vigtigt, når man sidder med ansvaret for Danmarks vækst, er at favne regionernes forskellighed. Vi sidder med forskellige udfordringer og har brug for forskellige initiativer i forhold til at skabe vækst.” Se også side 69.
På samme måde er det positivt, at der på tværs af den regionale og nationale vækst-indsats er et gryende fokus på scaleup-virksomheder. I samarbejde med Erhvervsstyrel-sen har de regionale vækstfora netop søsat et landsdækkende initiativ, som skal identi-ficere og støtte vækstvirksomheder. Initiativet, Team Vækst Danmark, fokuserer på at udnytte regionale styrkeområder til at få flere virksomheder ind i vækstforløb.
De regionale vækstfora er i færd med at finde operatører, som kan etablere og drive særlige elitecentre, som skal “træne og udvikle virksomheder med stort vækstpotentia-le” inden for regionernes styrkeområder.
Vækstpotentiale i alle regionerDanmark har m.a.o. taget de første skridt i retning af en scaleup-økonomi. Men rejsen er lang. Og til forskel fra f.eks. Storbritannien mangler vi at formulere en helhedstænk-ning, vision, mission og plan for, hvordan landet skal omstille sig til det nye vækstpa-radigme.
Alle regioner har dog allerede erfaringer med succesrige vækstinitiativer og -cases, der kan tjene som pejlemærker og inspiration for den fremadrettede indsats.
En tværgående evaluering af den hidtidige regionale vækstindsats viser, at der er en klar effekt af at tilpasse vækst- og erhvervsinitiativer til regionale forhold. Mens mange danske virksomheder efter kriseårene har kæmpet med røde tal, har de knap 10.000 private virksomheder, der i perioden 2007-2010 har deltaget i vækstforum-projekter, oplevet vækst i både omsætning og antal ansatte.
De har tilsammen skabt 8.300 flere job end sammenlignelige virksomheder, der ikke har deltaget i vækstforum-projekter. Og de har skabt en meromsætning på hele 16 milliarder kr. – svarende til næsten 2 millioner kr. pr. job. Til sammenligning har de regionale vækstfora blot investeret 250.000 kr. pr. job i form af strukturfondsmidler. Se figur side 16.
Kapitel 2: Scaleup-vækst i hele Danmark
19
Det interessante ved evalueringen er, at ca. en femtedel af virksomhederne er lokaliseret i et såkaldt yderområde. Det afslører to ting: Dels at en skærpet regional vækstindsats kan være med til at skabe nye job og ny tiltrækningskraft i Danmarks “ud-kant”. Dels at yderområderne i sig selv rummer et uindfriet vækstpotentiale for Dan-mark som helhed.
Succeserne skal dyrkesEn anden vigtig komponent i transformationen til en scaleup-økonomi er at identificere og anerkende højvækstvirksomhederne – og de økosystemer og industriklynger, de er rundet af. Succes avler succes. Som Daniel Isenberg konstaterer: “Det, at folk har succes-historierne med i deres mindset, er en vigtig del af den kultur, de skal bygge deres egne vækstvisioner på.”
Også her er Danmark så småt ved at opbygge et fundament for nye højvækstvirksom-heder. Således har hver region identificeret særlige styrkeområder med stort vækstpo-tentiale, som udvikles og markedsføres positivt af de seks vækstfora. Og ud over Team Vækst Danmarks kommende elitecentre har flere regioner allerede oprettet klyngeorga-nisationer til at understøtte, udvikle og markedsføre succeserne på disse styrkeområder.
Flere af dem, heriblandt Syddanmarks klynge for offshore-energi, IKT-klyngen “Brains Business” i Nordjylland og den tværregionale cleantech-klynge CLEAN, har fået guldklynge-status i EU-Kommissionens kvalitetssystem for klyngeorganisationer, ECEI.
Mens der således er stort fokus på styrkepositionerne på et strukturelt og institutio-nelt plan, halter det med at identificere og fejre de konkrete højvækstvirksomheder, det hele handler om. Det er i sidste ende dem, der skal levere de nye job og den økonomiske mervækst.
En af de indlysende årsager er, at der ikke er så mange af dem. Men en forklaring er også, at Danmark ikke har den store tradition for at dyrke forbilleder og fremhæve enkeltvirksomheder.
Dén tradition bliver der også gjort op med på de kommende sider. For hver region beskrives to succeshistorier, som illustrerer, at det kan lade sig gøre at skabe vækst i alle hjørner af Danmark. Se side 16-17.
Se udfordringerne i øjneneDanmark bliver ikke en scaleup-nation alene ved at studere de virksomheder og klyn-gesamarbejder, der har succes. Når innovative virksomheder og entreprenante personer skaber vækst, sker det ofte på trods af – og ikke på grund af – rammebetingelserne. Men skal der for alvor sparkes gang i væksten, er det vigtigt at rydde barriererne af vejen for potentielle højvækstvirksomheder og indrette rammebetingelserne, så de understøtter vækstvirksomhedernes udvikling.
De følgende sider stiller derfor også skarpt på de udfordringer, som politikere, på såvel regionalt som nationalt plan, må se i øjnene. Og sidste kapitel rummer en række anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan overvindes i den nationale og regionale vækst- og erhvervsudviklingspolitik.
Kapitel 2: Scaleup-vækst i hele Danmark
20 Vækstdanmark 2025
Økonomisk vækst og nye job skabes af innovative virksomheder og entreprenante personer – og de mest succesrige vækstregioner er kendetegnet ved stærke netværk mellem disse virk-somheder og personer. Tilsammen udgør de et økosystem for vækst, som typisk går på tværs af sektor- og brancheskel. Offentlige myndigheder kan styrke den lokale vækstkultur ved at identificere, støtte og indgå som aktive medspillere i økosystemet. Men de kan hverken skabe, eje eller kontrollere det
Det er essensen af de senere års forskning i sammenhængen mellem vækst, iværksætteri og erhvervsdemografi i internationalt førende vækstregioner som Silicon Valley og Boston i USA, Côte d’Azur og Cambridge i Europa, Daejeon og Kawasaki i Asien. Fællesnævneren for disse succesregioner er, at økonomisk vækst sjældent er en enkelt persons, institutions eller virksomheds værk, men resultatet af et stærkt samspil mellem flere aktører, der er tæt forbund-ne i et netværk. Og ifølge professor Daniel Isenberg fra Babson College i Boston, der er en af hovedkræfterne bag økosystemtænkningen, er det vigtigt, at man vitterlig betragter netværket og netværksrelationerne som et biologisk økosystem.
“Økosystemet lever kun i kraft af, at de forskellige dele af økosystemet er afhængige af hinan-den – at alle er bevidste om, og respekterer, denne indbyrdes afhængighed. Der er således ingen, der ejer eller kontrollerer økosystemet,” siger Daniel Isenberg.
Isenbergs tænkning er i dag en grundpille i mange regioners og nationers arbejde med regi-onal udvikling, vækstpolitik og iværksætteri – herunder det britiske Scale-up Institute, der har sat sig et mål om at lukke “scaleup-gabet” til USA. Se side 12.
Også i Danmark har tænkningen sat sine spor. Både Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har iværksat mindre projekter med Daniel Isenberg. Og institutioner som Erhvervsministeriets tidligere forskningsenhed FORA samt det såkaldte klyngeakademi Reg X har søgt inspiration i Isenbergs “entreprenørielle økosystemmodel” i deres forskning.
I denne rapport tages udgangspunkt i den “danske version” af Isenbergs økosystemmodel, som tidligere analysechef i Reg X, Glenda Napier, har udviklet. Se figur 1.
Denne model fremhæver fem nøgleaktører, hvis tilstedeværelse og indbyrdes samarbejde har afgørende betydning for et økosystems produktivitet og dermed for væksten i den region, økosystemet er en del af.
For at belyse, hvordan Danmarks regionale og nationale vækstpolitik fremover bedst kan understøtte og styrke de regionale økosystemer for vækst, har Mandag Morgen, efter indstillin-ger fra de regionale vækstfora, udvalgt én person fra hver region, som tilsammen repræsenterer de fem typer af nøgleaktører. På de kommende sider bringes interview med disse personer:
Nøglen til jobskabelse og økonomisk vækst ligger i udvikling af stærke regionale vækstmiljøer. Fem typer af aktører har særlig betydning for vækstmiljøernes produktivitet.
Væ k s t e n s h o v e d a k t ø r e r
3
21
Iværksættervirksomheden… der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation.CAMILLA LEY VALENTIN REGION HOVEDSTADENMedstifter af og marketingdirektør for Queue-it
Den etablerede virksomhed… der reinvesterer sin succes i klyngen og trækker andre virksomheder med i mulige vækstforløb.NIELS DUEDAHL REGION SYDDANMARK Adm. direktør i SE (Syd Energi), Esbjerg
Vidensaktøren… der tilfører klyngen ny viden til gavn for virksomhederne.FREDE BLAABJERG REGION NORDJYLLANDProfessor på Institut for Energiteknik, AAU
Investoren… der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomhederKIM OVE OLSEN REGION SJÆLLANDDirektør, CAPNOVA, og ansvarlig for generel forretningsudvikling og investerings- og projekt- udvikling i Region Sjælland
Rådgiveren… der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder – f.eks. ad-vokater, revisorer, GTS-institutter, væksthuse, kommunal/regional erhvervsudvikling m.fl.GYDA BAY REGION MIDTJYLLAND Innovationschef hos Future Food Innovation
Kapitel 3: Vækstens hovedaktører
KILDE — Egen fremstilling baseret på Napier og Hansen, 2012. Se mere på clusterecosystem.com.
Netværk
K l y n g e -o r g a n i s a t i o n ,
b r o b y g g e r e , s e r i e -i v æ r k s æ � e r e/ d e a l m a k e r s
En klynges økosystemVærdiskabelse i en klynge
K a p i t a l
M a r k e d e t T a l e n t e r
Rådgivere
Risikovillig kapital Viden
Etablerede virksomheder
Iværk-sættere og
små virksom-heder
S u c c e s f u l d e v i r k s o m h e d e r
r e i n v e s t e r e r i k l y n g e n s ø k o s y s t e m
22 Vækstdanmark 2025
A a l b o r g
M a r i a g e r � o r d
R e b i l d
R e g i o nN o r d j y l l a n d
4
Ve s t h i m m e r l a n d
T h i s t e d
M o r s ø
B r ø n d e r s l e v
J a m m e r b u g t
V i s i o n 2 0 2 5* 2 3
S I D EI N D H O L D
2 4 - 2 5
2 6
2 7 - 3 0
S W O T*S t r a t e g i*I n t e r v i e w o g c a s e s*
I K T
M a r i t i m e e r h v e r v
G r ø n e n e r g i
S T Y R K E O M R Å D E R
N Ø G L E T A L
I n d b y g g e r e : 5 8 2 . 4 1 3
R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 1 6 7. 7 7 2 m i o . k r .
B N P p r . i n d b y g g e r : 2 8 9 . 1 0 0 k r .
G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 1 3 : - 0 , 9 p c t .
Væ k s t i 2 0 1 3 : 0 , 2 p c t .
C A S EI N T E L L I G E N T S Y S T E M S A / S
S i d e 3 0
I N T E R V I E WF R E D E B L A A B J E R G
S i d e 2 7
H j ø r r i n g
F r e d e r i k s h a v nL æ s ø
C A S EV E S T E R G A A R D M A R I N E S E R V I C E
S i d e 2 9
23
Bæredygtig vækst, sammenhængskraft og balance i hele regionen kendetegner Nord-jylland i 2025. Lokale økosystemer drevet frem af regionens aktører i samlet flok har fremavlet stærke styrkepositioner inden for informationsteknologi, energi, maritime er-hverv, fødevarer, turisme og sundhed.
Det har skabt en generel vækstopblomstring. Særligt de små og mellemstore virksom-heder har trykket på speederen og er vokset både medarbejder- og omsætningsmæssigt.
Det regionale BNP stiger nu i samme tempo som før finanskrisen og er vokset med mere end 20 pct. siden 2015.
Vækstiværksættere, der har kapacitet til at ansætte flere medarbejdere, udgør nu 18 pct. af alle nystartede virksomheder – en stigning på 5 pct. siden 2012.
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er i 2025 en central vækst-dynamo. Den regionale IKT-branche, der har specialiseret sig i løsninger inden for bl.a. trådløs kommunikation, big data og smart cities, er vokset fra 8 pct. af
den nordjyske økonomi i 2015 til op mod det dobbelte.Det er i særlig grad regionens stærke triple-helix-samarbejder mellem erhvervs-
liv, myndigheder og Aalborg Universitet, som er med til at drive væksten. Regionens IKT-klynge, BrainsBusiness, bidrager til kommerciel værdiskabelse og innovation på tværs af sektorer. Det stærke klyngenetværk har i 2025 gjort regionen til et europæisk knudepunkt, og stærke klynge-til-klynge-samarbejder over landegrænserne har banet vej for regionens eksportvækst.
Regionens stærke IKT-kompetencer har også haft en afsmittende positiv effekt på andre regionale nøglebrancher. Nye digitale løsninger og en markant sats-ning på forskning, udvikling og kommercialisering har øget innovation, pro-
duktudvikling og vækst i de maritime erhverv – særligt i udstyrsindustrien.
Også i regionens grønne erhverv, herunder offshore-energi, har IKT banet vej for nye arbejdspladser – særligt i yderområderne. Det har bremset afvandringen fra yderkommunerne. De har samtidig nydt godt af regionens førerposition inden
for test og produktion af vedvarende energi – først og fremmest vind, men i høj grad også bølge-, brint- og brændselscelle-energi. Danish Wave Energy Center i Hanstholm er blevet Danmarks nationale testcenter for udvikling af bølgeenergi.
Kapitel 4: Nordjylland
Informations- og kommunikationsteknologi er i 2025 blevet en vækst-driver, der smitter positivt af på andre brancher i Region Nordjylland. Vækstprofilen er kendetegnet af sammenhængskraft og bæredygtighed.
IKT skal forløse potentialerne
V I S I O N 2 0 2 5
24 Vækstdanmark 2025
Region Nordjylland er førende, når det gælder partnerskaber mellem virksom-heder og uddannelsesinstitutioner. Den huser et tocifret antal netværksinitiati-ver, herunder IKT-klyngen BrainsBusiness, den maritime klynge MARCOD og energiklyngen Hub North.
En analyse af de 11 klyngenetværk, som regionen har støttet økonomisk i perioden 2007-2013, viser, at klyngearbejdet har styrket samarbejdsrelationer, videndeling, kompetenceudvikling, innovationsevner og branding af regionen.
Der kan spores andre positive udviklingstendenser på tværs af områder, brancher og sektorer. De nordjyske virksomheders innovationsgrad er steget med 7 procentpoint fra 2007 til 2013, og regionen står i dag stærkt på uddannel-sesområdet. Optaget på Aalborg Universitet vokser voldsomt. Se figur 1. Mere end halvdelen af ansøgerne havde på ansøgningstidspunktet bopæl uden for Nordjylland, og dermed er Aalborg Universitet det universitet, der relativt set oplever størst søgning fra andre regioner.
Også når det gælder erhvervsuddannelser, står regionen stærkt. Næsten 23 pct. af en nordjysk ungdomsårgang vælger i dag en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I Region Syddanmark og Hovedstaden er tallene henholdsvis 20 og 13,7 pct. Se figur 2.
Nordjylland er også den region, hvor den højeste andel af arbejdsstyrken del-tager i efter- og videreuddannelse. Således deltog 51 pct. af arbejdsstyrken i 2013 i denne type uddannelsesforløb – 9 procentpoint mere end landsgennemsnittet.
Region Nordjylland har stærke erhvervsklynger og en uddannelsesmæssig styrkeposition. Men den er udfordret af demografi, begrænset internationalisering og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Styrker
Uddannelse er det vigtigste våben
S W O TKapitel 4: Nordjylland
Aalborg Universitetspopularitet vokserFIGUR 1: Antal indskrevne på Aalborg Universitet (Campus Aalborg), 2010-14.
KILDE — Aalborg Universitet i tal, 2015.
201010.635
201111.907
201213.266
201314.942
201415.848
Erhvervsuddannelser er populære
KILDE — Undervisning og Ligestilling, Region Nordjylland og Ministeriet for Børn, 2015.
Nordjylland
Syddanmark
Sjælland
Midtjylland
Hovedstaden
22,8
20,0
19,6
19,0
13,7
FIGUR 2: Andel tilmeldte til erhvervsuddannelser blandt elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundsko-len i 2015, pct.
FIGUR 4: Private innovationsudgier i 2013, pct. af BNP
Nordjyske virksomheder prioriterer ikke forskning
KILDE — Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen, 2015.
Hoved-staden
Sjæl-land
Syd-dan-mark
Midt-jyl-
land
Nord-jylland
Egen forskning og udvikling
Øvrige innovationsudgi�er4
0Lav produktivitetFIGUR 3: Bru�oværditilvækst pr. arbejdstime 2008-13, kr. (2010-priser, kædede værdier)
KILDE — Region Nordjylland og Danmarks Statistik, 2015.
Region NordjyllandAlle regioner
Samlet vækst 2008-132008343,8367,2
2010351,0380,3
2012346,4384,5
2013346,3385,6
0,7 pct.5,0 pct.
Set under ét er det nordjyske erhvervsliv udfordret i forhold til både produktivitet, iværksætteri, eksport og F&U-investeringer. Produktiviteten lå i 2013 på 91 pct. af landsgennemsnittet, og Region Nordjylland halter, når det kommer til produktivi-tetsvækst, noget bagefter de andre regioner. Siden 2008 har produktivitetsvæksten i det nordjyske været på 0,7 pct., mod et landsgennemsnit på 5,0 pct. Se figur 3.
Etableringsraten for iværksættere i Nordjylland har i en lang periode været landets laveste, og relativt få af dem skaber vækst. I forhold til landsgennemsnittet er der dog flere af dem, der overlever. Andelen af virksomheder, som eksporterer, var i 2013 un-der landsgennemsnittet, ligesom de nordjyske virksomheder i 2013 kun investerede 0,4 pct. af regionens BNP i forskning og udvikling, hvilket placerer Nordjylland på en sidsteplads i forhold til de andre regioner. Se figur 4.
Svagheder
25
På en række vækstområder tegner fremtiden lys. Det gælder f.eks. energiteknologi, hvor den samlede danske eksport er vokset med knap 7 pct., eller 6 milliarder kr., fra 2007 til 2011. Nordjylland alene tegner sig for 3,3 milliarder kr. – halvdelen af stigningen. Det svarer til en vækst på 40 pct.
Et andet eksempel er de maritime er-hverv, hvor nytænkning af produktionen
har skabt vækst i en række brancher. Se figur 5.
IKT er et tredje område, hvor vækstmulig-hederne vokser de kommende år. Danmark er førende inden for smart byudvikling, og det giver en god platform for nordjyske virk-somheder på det internationale marked. 77 pct. af regionens IKT-virksomheder forven-ter at klare sig bedre i år end sidste år.
Både industrien og landbruget, der traditionelt har været store erhverv i regionen, er under pres, blandt andet på grund af hård global priskonkurrence. Begge er-hverv har effektiviseret voldsomt, og det har kostet arbejdspladser.
For regionen som helhed er mangel på kvalificeret arbejdskraft en trussel, som vil vokse de kommende år. Nordjylland kommer frem mod 2020 til at mangle 1.727 faglærte og 1.313 med en kort videregående uddannelse. Se figur 6. Mangel på fag-lært arbejdskraft inden for IKT, maritime erhverv og energi kan stikke en kæp i hjulet for de nordjyske virksomheders vækstdrømme.
Nordjylland er også den region med den største fraflytning og den mindste til-flytning af nyuddannede. Se figur 7. Mange oplever ikke, at virksomhederne efter-spørger deres kompetencer.
Nordjyske virksomheder er ligeledes mindre vækstoptimistiske end resten af landets. I Dansk Erhvervs konjunkturanalyse fra juni i år regner 32 pct. med en øget omsætning de næste 12 måneder, og det er mindre end hos virksomhederne i de fleste andre dele af landet. 24 pct. forventer at skulle sige farvel til medarbejdere.
Muligheder
Trusler
Kapitel 4: Nordjylland
Nye væksterhverv dukker fremFIGUR 5: Gennemsnitlig årlig vækst 2010-2013, pct.
KILDE — Hvilke brancher bidrager til indtjening og beskæ�igelse i Nordjylland?, Revus 2014.
MaritimeerhvervMaritimevæksterhvervHjælpevirksomhedSkibsbygningUdstyrSkibsfart
1
11,3
1615
95
erhverv gns. årlig vækst 2010-13
FIGUR 6: Udbud af og e�erspørgsel e�er faglærte i Region Nordjylland, 2000-2020
KILDE — Region Nordjylland og CRT, 2015.
Udbud
Efter-spørgsel
100.000202020142000
120.000
Øget e�erspørgsel på faglærte
KILDE — Danmarks Statistiks IDA-database, 2015.
Flytter hjem e�er endt uddannelse
Flytter videre e�er endt uddannelseBliver boende e�er endt uddannelse
100
0
FIGUR 7: Bevægelser blandt dimi�ender, der er til�y�et fra andre regioner, 2012-2013, pct.
Stor fra�ytning af nyuddannede
Aalb
org U
nive
rsite
t
Aarh
us U
nive
rsite
t
Sydd
ansk
Uni
vers
itet
Sjæl
land
ske u
nive
rsite
ter
26 Vækstdanmark 2025
Fokuseret vækstDet nordjyske Vækstforum vil foku-sere på de områder, hvor regionen har særlige styrkepositioner – først og fremmest IKT, maritime erhverv
og grøn energi. Der er allerede igangsat en række vækstinitiativer, der fremover vil blive suppleret med målrettede rammeprogrammer for vækstiværksættere, innovationsfremme og en indsats for at løfte uddan-nelsesniveauet.
Nordjyllands erhvervsstrategi er bygget op om en målrettet klyngeindsats og sammenhængsskabende initiativer, som kan sikre vækst i hele regionen.
Nordjylland satser på sammenhængskraft
S T R AT E G IKapitel 4: Nordjylland
Kompetence- og innovationsløftKompetenceudvikling, omskoling og udenlandsk arbejdskraft skal være med til at sikre udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, for at
virksomhederne kan skabe innovation, arbejdspladser og holdbar vækst. I den forrige strukturfondsperiode (2007-2013) bevilgede Vækstforum over 500 mio. kr. til programmer og projekter inden for virksomheds-rettet kompetenceudvikling, med samlet over 22.000 deltagere. Dertil fokuserer regionen på at styrke inno-vationskraften gennem øget samarbejde og innovative offentlige udbud.
KlyngerEt andet centralt instrument til at stimulere den nordjyske vækst er et målrettet klyngearbejde, som under-støtter virksomhedernes omsætning,
innovationsevne og internationalisering. Her kan regionen fremvise gode resultater i f.eks. IKT-klyngen BrainsBusiness, den maritime klynge MARCOD og energiklyngen Hub North. De erfaringer vil regionen bygge videre på.
SammenhængskraftDet er en selvstændig målsætning at skabe en udvikling, der kommer hele regionen til gode. Væksten handler derfor ikke kun om omsætning,
overskud og arbejdspladser, men spiller sammen med kultur, miljø og kollektiv transport. Det nordjyske Vækstforum vil eksempelvis udnytte sine kompetencer inden for intelligent transportation systems (ITS) til at optimere trafikafviklingen på en effektiv og bære-dygtig måde. Det er også et centralt værktøj til at gøre Nordjylland til en førende “smart region” med god mo-bilitet og digital infrastruktur. Regionen har allerede konkrete erfaringer med bl.a. realtidsinformation og behovstilpasning i den kollektive trafik. Etableringen af en tredje limfjordforbindelse og forbedring af jern-banenettet fra Aarhus til Frederikshavn står også højt på regionens prioriteringsliste.
27
“Vi
ska
l sa
tse
på
om
råd
er o
g p
rod
uk
ter,
so
m k
an
kla
re s
ig p
å d
et
glo
ba
le m
ark
ed.”
Fre
de
Bla
ab
jerg
, p
rofe
sso
r, A
alb
org
Un
iver
site
t
INT
ER
VIE
W
Råd-
give
ren D
en
fina
nsie
lle
aktø
rVi
dens
-ak
tøre
n
Den
st
ore
virk
som
-he
dIv
ærk
-sæ
tter
enN
etvæ
rk
* H
vad
bety
der e
t god
t reg
iona
lt væ
kstm
iljø
for d
ig?
Set f
ra m
in p
ositi
on p
å en
vid
ensi
nstit
utio
n er
det
et m
iljø,
hvo
r vi e
r i st
and
til a
t mød
e vi
rkso
mhe
dern
e på
der
es h
jem
meb
ane,
og
hvor
vir
ksom
hede
rne
kan
se v
ærd
ien
i at
sam
arbe
jde m
ed o
s. D
er k
an sk
abes
god
e for
udsæ
tnin
ger f
or v
æks
t i e
t milj
ø, h
vor v
irk-
som
hede
rne
efter
spør
ger v
ores
vid
en, u
dfor
drer
vid
ensi
nstit
utio
nern
e til
at t
ænk
e ny
t og
evn
er a
t løb
e vi
dere
med
idee
rne,
når
de
vise
r sig
at r
umm
e væ
kstp
oten
tiale
.O
g så
kræ
ver e
t god
t væ
kstm
iljø,
at d
er e
r et s
tærk
t og
leve
nde
stud
ente
rmilj
ø –
som
de
ls k
an b
idra
ge ti
l for
skni
ngen
og
sam
arbe
jde m
ed v
irks
omhe
dern
e i lø
bet a
f stu
diet
i-de
n, o
g so
m d
els u
dgør
en
tale
ntpu
lje, s
om v
irks
omhe
dern
e ka
n lu
krer
e på
.
* H
vad
ser d
u so
m d
e væ
sent
ligst
e væ
kstd
rive
re i
et g
odt r
egio
nalt
væks
tmilj
ø?
Det
er
vigt
igt
med
et
stæ
rkt
vide
nsm
iljø,
som
sæ
tter
høj
e in
tern
atio
nale
sta
ndar
der
og d
erm
ed k
an v
ære
med
til
at s
kabe
udv
iklin
g, i
nnov
atio
n og
nye
pro
dukt
er, s
om
virk
som
hede
rne
kan
væks
te p
å. H
er e
r det
i m
in o
ptik
cen
tral
t, at
der
er t
ilgan
g til
ri-
siko
villi
g ka
pita
l, så
vir
ksom
hede
rne
i sam
arbe
jde
med
fors
knin
gsin
stitu
tione
rne
kan
kom
me
vide
re m
ed e
n id
e.D
et e
r ogs
å vi
gtig
t med
vis
ionæ
re v
irks
omhe
der,
som
har
lang
sigt
ede
stra
tegi
er fo
r, hv
or d
e ge
rne
vil h
en. H
er tæ
nker
jeg
særl
igt p
å st
ore
virk
som
hede
r, so
m e
r vi
llige
til
at in
vest
ere
i nye
mar
kede
r og
prod
ukte
r i e
n ud
vikl
ings
proc
es, s
om k
an læ
gge
fund
a-m
ente
t for
ny
væks
t. V
i man
gler
i hø
j gra
d st
ore
virk
som
hede
r i N
ordj
ylla
nd.
Og
så e
r det
meg
et v
igtig
t at v
ære
inte
rnat
iona
l og
have
glo
balt
udsy
n, n
år d
et k
om-
28 Vækstdanmark 2025
Kapitel 4: Nordjylland
mer
til a
t ska
be h
oldb
ar v
æks
t. D
et, v
i ska
l sat
se p
å, e
r de
om
råde
r og
pro
dukt
er, s
om
kan
klar
e si
g på
det
glo
bale
mar
ked
– og
ikke
kun
i lil
le D
anm
ark.
* Hvo
rdan
vil d
u de
finer
e din
egen
rolle
i det
regi
onal
e væ
kstm
iljø,
du
er en
del
af?
V
i har
meg
et fo
kus p
å de s
tore
vir
ksom
hede
r og
på, h
vord
an v
i kan
sam
arbe
jde o
g un
der-
støt
te d
em. D
et k
ræve
r, at
vor
es fo
rskn
ing
er i
fron
tlinj
en in
tern
atio
nalt,
så v
i er a
ttra
ktiv
e fo
r vir
ksom
hede
rne
at sa
mar
bejd
e m
ed.
Vi f
okus
erer
nok
ikke
så d
irek
te p
å at
skab
e væ
kst p
å vi
rkso
mhe
dern
es b
undl
inje
elle
r på
at re
jse k
apita
l, m
en m
ere i
ndir
ekte
på a
t lav
e pro
jekt
er, s
amar
bejd
er o
g fo
rskn
ing,
som
ka
n un
ders
tøtte
vir
ksom
hede
rnes
kon
kurr
ence
kraft
. Vo
res r
olle
er b
åde a
t væ
re p
roak
tive,
se m
ulig
hede
rne o
g op
søge
vir
ksom
hede
rne m
ed
henb
lik p
å sa
mar
bejd
e. V
i har
ogs
å et
ans
var
for
at u
nder
støt
te v
irks
omhe
dern
e, n
år d
e ko
mm
er ti
l os m
ed e
n pr
oble
mst
illin
g.
Ende
lig g
ør v
i meg
et u
d af
at k
læde
vir
ksom
hede
rne
på i
forh
old
til d
e te
knol
ogie
r, vi
ar
bejd
er m
ed. V
i tilb
yder
ogs
å læ
ring
sfor
løb,
hvo
r vi f
orsø
ger a
t vid
ereb
ring
e vo
res v
iden
og
gør
e de
n op
erat
ione
l for
vir
ksom
hede
rne.
Men
vi k
unne
mås
ke b
live
bedr
e til
at s
am-
arbe
jde
med
de
små
virk
som
hede
r.
* Hvi
lken
rolle
spill
er d
en o
ffent
lige s
ekto
r i f
orho
ld ti
l at u
nder
støtt
e det
regi
onal
e væ
kstm
iljø?
Det
offe
ntlig
e be
tyde
r meg
et, s
ærli
gt i
forh
old
til a
t få
tilfø
rt re
ssou
rcer
, som
kan
mul
ig-
gøre
sam
arbe
jder
mel
lem
vir
ksom
hede
rne
og o
s. V
i har
meg
et st
or g
læde
af d
e off
entli
ge
mid
ler,
og e
n st
or d
el a
f vor
es r
esul
tate
r ba
sere
r sig
på
inve
ster
inge
r fr
a sæ
rligt
sta
tslig
e ka
sser
. Det
er h
er, v
i hen
ter m
ulig
hede
n fo
r at l
ave
et c
ente
r elle
r et s
tort
anl
agt v
irks
om-
heds
sam
arbe
jde.
D
e re
gion
ale
mid
ler u
nder
støt
ter o
gså
vore
s rol
le i
væks
tmilj
øet o
g vo
res m
ulig
hede
r fo
r at s
amar
bejd
e m
ed v
irks
omhe
dern
e om
kon
kret
e pr
oble
mst
illin
ger o
g in
itiat
iver
. De
åbne
r dør
en ti
l min
dre
proj
ekte
r, hv
or n
oget
skal
rykk
e hu
rtig
t.
* Hvi
s du
var e
rhve
rvsu
dvik
lings
chef
i re
gion
en, h
vad
vi
lle så
væ
re d
et fø
rste
, du
gjor
de fo
r at s
tyrk
e de r
egio
nale
væ
kstv
ilkår
?D
et e
r vi
gtig
t at
sør
ge f
or g
ode
kapi
talm
ulig
hede
r fo
r vi
rkso
mhe
dern
e. D
er s
kal v
ære
in
vest
erin
gsvi
lje o
g lå
nem
ulig
hede
r, hv
is vi
rkso
mhe
dern
e sk
al v
ære
i st
and
til a
t kom
-
mer
cial
iser
e fo
rskn
ing
og in
nova
tion.
Det
er
særli
g vi
gtig
t i k
rise
tider
, hvo
r de
pri
vate
ka
pita
lmul
ighe
der b
egræ
nses
. M
en d
et e
r og
så a
fgør
ende
at s
kabe
god
e m
odel
ler
for
sam
arbe
jdet
mel
lem
vir
ksom
-he
dern
e og
fors
knin
gsve
rden
en. H
er tæ
nker
jeg
isæ
r på
mat
chm
akin
g m
elle
m s
mv’e
rne
og f
orsk
ning
sins
titut
ione
rne.
Sam
arbe
jdet
med
sto
re v
irks
omhe
der
går
mer
e na
turli
gt
alle
rede
i da
g.
* Hvi
s du
var v
æks
t- og
erhv
ervs
min
iste
r, hv
ad v
ille s
å
være
det
førs
te, d
u gj
orde
for a
t sty
rke d
e nat
iona
le v
æks
tvilk
år?
Igen
vill
e je
g ki
gge
på m
ulig
hede
rne
for a
t tilf
øre
kapi
tal t
il de
god
e pr
ojek
ter.
Vi h
ar fo
n-de
og
inve
ster
ings
pulje
r, so
m re
tter s
ig m
od d
e st
ore
virk
som
hede
r og
dere
s sam
arbe
jde
med
os.
Men
vi m
angl
er a
t sæ
tte m
ere
fart
i sa
mar
bejd
et m
elle
m fo
rskn
ings
verd
enen
og
smv’e
rne.
Der
for v
ille j
eg fo
kuse
re p
å at
skab
e ins
trum
ente
r, so
m v
ille s
kubb
e til
stæ
rker
e sa
mar
bejd
e m
elle
m v
iden
sins
titut
ione
rne
og sm
v’ern
e.
Og
så v
ille
jeg
fore
nkle
reg
lern
e fo
r at
dri
ve v
irks
omhe
d. O
fte h
ører
vi f
ra v
irks
om-
hede
r, at
ting
ene
bliv
er m
ere
og m
ere
kom
plic
ered
e –
også
at d
elta
ge i
proj
ekte
r. D
et k
an
være
en sh
owst
oppe
r for
sam
arbe
jde,
så d
er b
ør h
ele t
iden
arb
ejde
s på a
t gør
e tin
gene
mer
e og
mer
e si
mpl
e.
INT
ER
VIE
W
Fre
de B
laab
jerg
FR
ED
E B
LA
AB
JE
RG
Pro
fess
or F
rede
Bla
abje
rg er
inte
rna-
tiona
l top
fors
ker i
nden
for u
dvik
ling
og
impl
emen
teri
ng a
f effe
ktel
ektr
onis
ke
tekn
olog
ier.
Han
sidd
er i
dag
i spi
dsen
for d
et
stra
tegi
ske f
orsk
ning
scen
ter C
ente
r for
På
lidel
ig E
ffekt
elek
tron
ik (C
OR
PE) p
å A
albo
rg U
nive
rsite
t. I t
æt s
amsp
il m
ed
dans
ke v
irks
omhe
der s
om V
esta
s, G
rund
-fo
s og
Dan
foss
arb
ejde
r cen
tret
på
at
udvi
kle m
etod
er og
væ
rktø
jer t
il de
sign
af
billi
gere
og m
ere p
ålid
elig
effek
tele
ktro
nik.
Fre
de B
laab
jerg
har
fler
e gan
ge h
øste
t in
tern
atio
nal o
g na
tion
al h
æde
r for
sin
fors
knin
gsin
dsat
s. B
land
t and
et h
ar h
an
mod
tage
t den
pre
stig
eful
de A
dvan
ced
Gra
nt fr
a E
urop
ean
Res
earc
h C
ounc
il.
I 201
4 bl
ev h
an ti
ldel
t Vill
um K
ann
Ras
mus
sens
Års
lega
t til
tekn
isk
og n
atur
-vi
dens
kabe
lig fo
rskn
ing
på 5
mill
ione
r kr.
Han
har
tidl
iger
e væ
ret d
ekan
ved
A
albo
rg U
nive
rsite
t og
form
and
for S
ta-
tens
Tek
nisk
-Vid
ensk
abel
ige F
orsk
ning
s-rå
d, li
geso
m h
an h
ar si
ddet
i be
styr
else
n fo
r Høj
tekn
olog
ifond
en o
g D
et S
trat
egis
ke
For
skni
ngsr
åd.
29
Kapitel 4: Nordjylland
Vest
erga
ard
Mar
ine
Serv
ice
A/S
har
sid
en e
tabl
erin
gen
i 200
1 væ
ret m
ed ti
l at
omst
ille
Nor
djyl
land
s mar
itim
e er
hver
v. Et
stæ
rkt f
okus
på
inno
vatio
n ha
r sk
abt e
n væ
kstv
irks
omhe
d m
ed e
n ek
s-po
rtan
del p
å 60
pct
. På
15 å
r er
Ves
terg
aard
Mar
ine
Serv
ice
voks
et fr
a én
med
arbe
jder
til
ove
r 170
ans
atte
. Cir
ka 1
30 a
rbej
der f
ra b
asen
i Fr
eder
iksh
avn,
men
s res
ten
er sp
redt
i b
l.a. N
orge
og
Bras
ilien
. Om
sætn
inge
n er
steg
et fr
a 14
4 m
illio
ner k
r. i 2
010
til 2
07 m
il-lio
ner k
r. i 2
014.
Kim
en ti
l suc
cese
n lig
ger
i Ves
terg
aard
Mar
ine
Serv
ices
evn
e til
at v
ære
på
fork
ant.
Den
har
tidl
igt s
et v
æks
tmul
ighe
dern
e i d
en o
mst
illin
g, so
m N
ordj
ylla
nds m
ariti
me
er-
hver
v be
finde
r sig
i. T
yngd
epun
ktet
har
sid
en 1
990’e
rne
flytte
t sig
fra
den
trad
ition
elle
væ
rft- o
g fis
keri
indu
stri
i ret
ning
af m
ariti
m se
rvic
e og
logi
stik
, hvo
r stø
rste
dele
n af
væ
k-st
en o
g be
skæ
ftige
lsen
skab
es i
dag.
Ve
ster
gaar
d M
arin
e Se
rvic
e ha
r spe
cial
iser
et si
g i r
epar
atio
n og
serv
icer
ing
af d
iese
l-m
otor
er o
g sk
ibsp
rope
ller.
Vir
ksom
hede
n ha
r fo
rmåe
t at r
edefi
nere
sin
forr
etni
ng o
m-
krin
g kr
eativ
e og
grøn
ne lø
snin
ger m
ed g
loba
l gen
nem
slags
kraft
. Det
har
ikke
bar
e øge
t vi
rkso
mhe
dens
ege
n om
sætn
ing
og m
edar
bejd
erst
ab, m
en b
idra
get t
il at
forn
y de
gam
le
mar
itim
e er
hver
v i N
ordj
ylla
nd.
Frem
over
er d
et n
ye sa
tsni
nger
inde
n fo
r bla
ndt a
ndet
offs
hore
-om
råde
t, de
r ska
l dri
-ve
en
god
del a
f væ
kste
n, sa
mtid
ig m
ed a
t vir
ksom
hede
n ud
fors
ker n
ye m
arke
der l
angt
fr
a de
loka
le fa
rvan
de.
Vest
erga
ard
Mar
ine S
ervi
ce h
ar en
gage
ret s
ig d
ybt i
loka
lom
råde
t og
tage
t med
ansv
ar
for,
at d
e re
gion
ale
virk
som
hede
r fo
rtsa
t har
adg
ang
til k
valifi
cere
t arb
ejds
kraft
. Vir
k-so
mhe
den
er så
lede
s rep
ræse
nter
et i
best
yrel
sen
for d
et m
ariti
me
klyn
gein
itiat
iv M
AR-
CO
D o
g ha
r sam
men
med
tre
andr
e pr
ivat
e vi
rkso
mhe
der fi
nans
iere
t ans
ætte
lsen
af e
n fæ
lles
mar
itim
udd
anne
lsesk
oord
inat
or t
il at
sik
re k
valit
et o
g vo
lum
en i
de m
ariti
me
lærli
ngeu
ddan
nelse
r.
Evne
n til
at tæ
nke n
yt o
g om
sætte
kun
debe
hov
i kon
kret
e pro
dukt
er o
g yd
else
r bet
ød,
at v
irks
omhe
den
i 201
2 va
ndt d
et u
offici
elle
nor
djys
ke in
nova
tions
mes
ters
kab
– in
nova
-tio
nsko
nkur
renc
en “
Tag
Fat”
, som
Reg
ion
Nor
djyl
land
står
bag
.
CA
SE
Mar
itim
e erh
verv
Om
stil
lin
g a
f
det
blå
Nor
djy
lla
nd
144,
220
1020
14
206,
8O
msæ
tnin
g, m
io. k
r.
Ves
terg
aa
rd M
ari
ne
Ser
vic
e:
Ves
terg
aard
Mar
ine S
ervi
ce A
/S* R
epar
atio
n og
serv
icer
ing
af d
iese
lmot
orer
på
skib
e * A
nsatt
e i N
ordj
ylla
nd: 1
30+
* Års
resu
ltat f
ør sk
at i
2014
: 12,
3 m
io. k
r.* E
kspo
rtan
del:
ca. 6
0 pc
t.20
0120
15
217
5A
ntal
ans
atte
30 Vækstdanmark 2025
Hve
m sø
rger
for,
at d
e re
jsend
e få
r der
es k
uffer
t i lu
fthav
nen,
og
at b
reve
ne b
li-ve
r sor
tere
t rig
tigt p
å po
stce
ntra
len?
Det
gør
bl.a
. int
ellig
ente
soft
war
eløs
ning
er, o
g de
m h
ar I
ntel
ligen
t Sys
tem
s sid
en 2
006
skab
t en
blom
stre
nde
forr
etni
ng p
å at
udv
ikle
. Sp
ecia
liser
ede
løsn
inge
r, fr
ugtb
are
sam
arbe
jder
og
mod
til a
t udf
orsk
e ny
e br
anch
e-om
råde
r er b
land
t års
ager
ne ti
l Int
ellig
ent S
yste
ms’
stej
le v
æks
tkur
ve: O
msæ
tnin
gen
er
mer
e en
d fo
rdob
let p
å fir
e år
– fr
a 6,
5 m
illio
ner
kr. i
201
1 til
14,
7 m
illio
ner
kr. i
201
4.
Vir
ksom
hede
n be
skæ
ftige
r i d
ag 1
6 fu
ldtid
sans
atte
og
en ræ
kke
free
lanc
ere.
V
irks
omhe
den
har e
xcel
lere
t på
et o
mrå
de, h
vor N
ordj
ylla
nd st
år st
ærk
t: in
form
ati-
ons-
og
kom
mun
ikat
ions
tekn
olog
i (IK
T), n
ærm
ere
best
emt “
smar
t spe
cial
iser
ing”
. Det
er
en d
isci
plin
, som
ligg
er i
kryd
sfel
tet m
elle
m IK
T og
and
re b
ranc
her s
om f.
eks.
logi
stik
og
sun
dhed
stek
nolo
gi. V
irks
omhe
den
leve
rer
typi
sk d
en in
telli
gent
e so
ftwar
e, s
om g
ør
andr
e dig
itale
syst
emer
inde
n fo
r de p
ågæ
lden
de b
ranc
her i
stan
d til
at a
rbej
de sa
mm
en.
Den
nor
djys
ke v
irks
omhe
d ha
r i å
rene
s lø
b ha
ft et
mål
rette
t fo
kus
på a
t in
nove
re
genn
em s
amar
bejd
er. D
en h
ar tr
ukke
t på
de lo
kale
erh
verv
skly
nger
som
en
værd
ifuld
pl
atfo
rm fo
r at u
dvik
le n
etvæ
rk o
g ko
mpe
tenc
er in
den
for n
ye b
ranc
her.
Når
det
f.ek
s. er
lykk
edes
it-v
irks
omhe
den
at få
fode
n in
denf
or p
å su
ndhe
dsom
råde
t, sk
ylde
s det
bl.a
. et s
amar
bejd
e med
en a
nden
nor
djys
k vi
rkso
mhe
d, L
T-A
utom
atio
n A
pS,
sam
t en
rækk
e off
entli
ge a
ktør
er o
g vi
dens
inst
itutio
ner,
om p
roje
ktet
“D
en In
telli
gent
e Fo
rsen
delse
skas
se” u
nder
For
nyel
sesf
onde
n.D
et h
ar re
sulte
ret i
et s
yste
m, d
er k
an m
onito
rere
og
auto
mat
iser
e pr
oces
sen
med
at
anal
yser
e bl
odpr
øver
fra
de
prak
tiser
ende
læge
r på
labo
rato
rier
. Pro
jekt
et fo
rven
tes
at
skab
e 30
-40
arbe
jdsp
lads
er o
ver d
e næ
ste
par å
r. Sa
mar
bejd
et h
ar o
gså
være
t med
virk
ende
til,
at In
telli
gent
Sys
tem
s for
nyl
ig h
ar v
un-
det e
t udb
ud o
m a
t udv
ikle
en
fuld
auto
mat
isk
ster
ilcen
tral
. V
irks
omhe
dens
særli
ge st
yrke
er at
jong
lere
med
et b
redt
udv
alg
af y
delse
r ret
tet m
od
fors
kelli
ge b
ranc
her
og s
amtid
ig b
evar
e en
høj
gra
d af
spe
cial
iser
ing.
Den
s til
bud
om
lage
rsty
ring
til b
åde
dist
ribu
tions
cent
re o
g or
drep
rodu
cere
nde
virk
som
hede
r gø
r f.e
ks.
Inte
llige
nt S
yste
ms
til e
n at
trak
tiv le
vera
ndør
for
man
ge. 8
0-90
pct
. af v
irks
omhe
dens
op
gave
r er i
nter
natio
nale
opg
aver
for d
ansk
e kun
der.
Den
har
løst
opg
aver
i m
ere e
nd 1
6 la
nde,
her
ibla
ndt T
yskl
and,
Rus
land
og
USA
.
Kapitel 4: Nordjylland
Inn
ov
ati
on
snet
væ
rk e
r et
b
roh
ov
ed t
il n
ye
ma
rked
er
6,5
2011
2014
14,7
Om
sætn
ing,
m
io. k
r.
CA
SE
IKT
Inte
llig
ent
Sy
stem
s A
/S:
Inte
llige
nt S
yste
ms A
/S* U
dvik
ler s
oftw
are t
il au
tom
atis
ered
e log
istik
løsn
inge
r * A
nsatt
e i 2
015:
16
* Års
resu
ltat i
201
4: 8
66.16
1 kr.
31
Næste kapitel Region Midtjylland
Side 32-41
32 Vækstdanmark 2025
A a r h u s
R e g i o nM i d t j y l l a n d
5
F a v r s k o v
R a n d e r sV i b o r g
S k i v e
L e m v i g
S t r u e r
H o l s t e b r o
R i n g k ø b i n g
H e r n i n g
I k a s t -B r a n d e
S i l k e b o r g
S k a n d e r b o r g
H o r s e n s
H e d e n s t e d
S a m s ø
N Ø G L E T A L
I n d b y g g e r e : 1 . 2 8 2 . 2 5 0
R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 3 8 9 . 7 2 9 m i o . k r .
B N P p r . i n d b y g g e r : 3 0 5 . 8 0 0 k r .
G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : - 0 , 6 p c t .
Væ k s t i 2 0 1 3 : - 0 , 5 p c t .
V i s i o n 2 0 2 5* 3 3
S I D EI N D H O L D
3 4 - 3 5
3 6
3 7 - 4 0
S W O T*S t r a t e g i*I n t e r v i e w o g c a s e s*
N o r d d j u r s
S y d d j u r s
F ø d e v a r e r
E n e r g i o g k l i m a
A v a n c e r e t p r o d u k t i o n
K r e a t i v e e r h v e r v
S T Y R K E O M R Å D E R
C A S EM 2 F I L MS i d e 4 0
C A S ES A M S O N P U M P S
S i d e 3 9
I N T E R V I E WG Y D A B AY
S i d e 3 7
33
Region Midtjylland anno 2025 er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Dens produk-tivitetsudvikling har været landets højeste de sidste ti år, og den oplever nu landets hø-jeste væksttal. Dertil er skabt mere end 23.000 nye job siden 2015. Den midtjyske vækst-motor er kommet op i gear.
Udviklingen er særligt drevet frem af fire erhverv, hvor de midtjyske virksomheder oplever højere vækst end i resten af landet: fødevarer, avanceret produktion, energi og miljø samt kreative erhverv. Disse erhverv tegner sig tilsammen for 55 pct. af regionens samlede vækst.
I 2025 har den midtjyske region styrket sin position som nationalt centrum for en af verdens største fødevareklynger. Regionen er blevet et internationalt
demonstratorium for udvikling af en stærk bioøkonomi, højkvalitetsfødevarer og bæ-redygtig fødevareproduktion. Udviklingen drives frem af klyngens stærke innovati-onsmiljø, hvor vidensinstitutioner og virksomheder går hånd i hånd. Det har skabt vækst i regionens yderområder. Både globale fødevaremastodonter som Arla og Danish Crown og mindre fødevareproducenter nyder godt af klyngeplatformen som et vigtigt afsæt for eksport.
Også cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet samt bæredygtige energiløsninger er nøgleord, der nationalt og internationalt klæber til regionen. Midtjylland er positioneret som Danmarks grønneste region: CO2-udledningen er reduceret
med 20 pct., 50 pct. af energiforbruget kommer fra vedvarende kilder, og 70 pct. af regi-onens affald bliver genanvendt. Regionen har de sidste ti år udviklet nye forretningsmo-deller, produkter og koncepter i stærke vidensbaserede samarbejder, hvor de store grønne virksomheder, de mindre leverandører og forskningsinstitutionerne i fællesskab har for-finet den grønne produktionskæde. Dermed har regionen kunnet fastholde og udbygge sin position på det globale marked for energi- og cleantech-løsninger.
Regionen har også gennemført en ambitiøs omstilling af industrien. Med en massiv satsning på kompetenceudvikling har regionen skiftet den traditionelle fremstillingsvirksomhed ud med en videnstung og specialiseret produktion, som
skaber state-of-the-art-løsninger og produkter til det internationale marked. Den indu-strielle talentpulje er vokset markant, fordi regionen har praktikpladser til alle elever på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor gennemførelsesprocenten er nået op på 75 pct. Indu-striens eksportandel vokser nu mere end noget andet sted i landet.
Regionen har opbygget en stærk position inden for de kreative erhverv, godt hjulpet af nationale og internationale samarbejder og videreudvikling af krea-
tive klynger som “More Creative” og den midtjyske it-klynge. I 2025 er regionen kende-tegnet ved et stærkt vækstlag af nye og levedygtige virksomheder i den kreative branche.
Kapitel 5: Midtjylland
En satsning på fire udvalgte styrkepositioner skal sikre, at Midtjyllands vækst er landets højeste om ti år.
En videnstung industri og en stærk fødevaresektor
V I S I O N 2 0 2 5
34 Vækstdanmark 2025
Region Midtjylland står på flere parametre godt. Den økonomiske vækst er den hø-jeste uden for København, og det samme gælder eksporten. Ledigheden var i maj 2015 den laveste i landet: 3,9 pct.
Midtjylland er den region, hvor der startes næstflest nye virksomheder. Se figur 1. Og det er den region, hvor flest af dem overlever.
Andelen af 15-69-årige med en vide-regående uddannelse er i perioden 2006-2015 steget fra 23 til 28 pct. Se figur 2.
Hvor antallet af nationale patentansøg-ninger er faldet i alle de øvrige regioner, er det steget i Region Midtjylland, der nu er på niveau med Region Hovedstaden. An-tallet af europæiske patentansøgninger er steget med 60 pct. siden 2004.
Region Midtjylland er i høj grad en todelt region.I Østjylland har den årlige vækst siden 2008 været næ-
sten dobbelt så høj som regionsgennemsnittet, mens Vestjyl-land gennemsnitligt har oplevet en negativ vækst på 1,5 pct.
Samme tendens gør sig gældende i forhold til beskæfti-gelsen. Region Midtjylland har fra 2003 til 2013 tabt 13.000 arbejdspladser – et fald på 2 pct. Siden 2010 er næsten hele jobtabet sket i Vestjylland. Se figur 3.
Den midtjyske industri er det erhverv, der bløder flest arbejdspladser. Beskæftigelsen er reduceret med næsten 30 pct. siden 2003. Alene i årene 2008-2013 er antallet af indu-striarbejdspladser i regionen faldet med 29.000. Det er sær-ligt ufaglærte, som mister deres arbejde. Se figur 4.
Når det kommer til innovation, står den midtjyske re-gion også svagt positioneret. Det generelle innovationsløft i danske virksomheder er i høj grad gået uden om Region Midtjylland. Regionen har ligget under landsgennemsnittet i stort set hele perioden 2007-2013.
Region Midtjylland har så småt fået gang i væksthjulene – men primært i den østlige del af regionen. Regionen indtager på flere vækstparametre førstepladsen i det vestlige Danmark. En stærk iværksætterkultur støber et godt fundament for vækst de kommende år.
Styrker
Svagheder
Vestdanmarks vækstdynamo
S W O TKapitel 5: midtjylland
Mange nye virksomhederFIGUR 1: Antal nye �rmaer, 2007-2013
KILDE — Danmarks Statistik, 2015.
Hele landetRegion Hovedstaden Region SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
36.66012.947
5.3086.8818.0013.523
2007 2008 2009 2010 2011 2012 201337.19713.655
4.9837.0318.0463.482
27.02410.289
3.5155.0385.6722.510
30.79911.922
3.9345.5466.6202.777
33.65912.902
4.4276.1587.1792.993
30.92411.851
4.0105.5926.6202.851
29.03911.494
3.8505.1166.0962.483
Midtjylland har fået et uddannelseslø FIGUR 2: Andelen af 15-69-årige med en videregående uddannelse, pct.
KILDE — Danmarks Statistik, 2015.
Midtjylland
Hovedstaden
Syddanmark
Sjælland
2006 2009 2012 201518
38
Nordjylland
FIGUR 3: Udvikling i antal årsværk i Region Midtjyl-land, pct.
Vestjylland taber job
Østjylland Vestjylland
KILDE — Hvor foregår job-væksten?, Danske Regioner, 2015.
-8,0
-6,2
-1,5-0,1
Udvikling 2008-2010Udvikling 2010-2013
Vestjylland taber job
Industrien bløderFIGUR 4: Industriarbejdspladser i region midtjylland 2003-2013 fordelt e�er uddannelse.
KILDE — Danmarks statistik, SAM-K/LINE og Region Midtjylland.
Kort
vid
ereg
åend
e
Mel
lem
lang
vi
dere
gåen
de
Lang
vid
ereg
åend
e0 All
e ud
dann
else
r
Ufa
glæ
rt
Erhv
ervs
fagl
ig
40,6
-5,3-12,4
-27,6
-41,5
-26,6
35
Økonomien i Region Midtjylland forventes at vokse med 1,5 pct. årligt i perioden 2012-2030. Og ifølge en fremskrivning af den regionale økonomi vil der blive skabt 54.000 nye job frem mod 2030. Det svarer til en samlet jobvækst på 8,9 pct. – 0,6 pct. over landsgennemsnittet.
Vækstmulighederne de kommende år ser særligt gode ud inden for fødevareindustrien, hvor øget global efterspørgsel på højkvalitetsvarer og fokus på effektiv og bæredygtig pro-duktion skaber unikke vækstmuligheder for regionen. Midt-jyske virksomheder, herunder Arla og Danish Crown, står for godt 40 pct. af den samlede danske fødevareeksport på 151
milliarder kr. og 37 pct. af arbejdspladserne. Se figur 5. Der-til har regionen en stærk vidensudvikling inden for området, med klynger som Future Food Innovation.
Den vidensbaserede og innovative industriproduktion er et andet område med vækstmuligheder. 63 pct. af regionens produktionsvirksomheder sælger produkter og/eller ydelser, som de har udviklet inden for de sidste to år. Og vidensni-veauet vil være stigende de kommende år. Det forventes, at antallet af ufaglærte og faglærte i industrien vil fortsætte med at falde, mens antallet af højtuddannede vil stige med 27,5 pct. frem mod 2020. Se figur 6.
Opsplitningen i øst og vest udgør en markant trus-sel for den midtjyske region. Østjylland har for-mået at holde en stabil beskæftigelse igennem de seneste ti år, og den kommende jobvækst forudses også at blive koncentreret i Østjylland. Vestjylland vil frem mod 2030 fortsat tabe job. Se figur 7.
Regionen står til et stort tab af arbejdspladser inden for landbrug og industri, som er traditionelt stærke og beskæftigelsestunge sektorer i regionen. Se figur 8.
Regionen vil få en stor udfordring i at opkva-
lificere arbejdskraftstyrken, så den kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I 2020 kan re-gionen se frem til at have 21.412 ufaglærte i over-skud, men mangle 4.185 faglærte og 1.218 med en mellemlang videregående uddannelse.
Færre end hver tredje af regionens virksomhe-der indgår i innovationssamarbejder. Det placerer regionen under landsgennemsnittet og kan blive en væsentlig barriere for vækst i en skærpet glo-bal konkurrence, hvor danske virksomheder i høj grad skal overleve på deres nytænkning.
Muligheder
Trusler
Kapitel 5: midtjylland
Stærk på fødevarerFIGUR 5: Andel af arbejdspladser på fødevareområdet i Danmark, pct.
KILDE — På vej mod en international fødevare-klynge i Danmark, 2013.
MidtjyllandNordjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden
3713241214
Vidensbaseret produktion er fremtidenFIGUR 6: Fremskrivning af beskæigelsen i fremstillingserhverv, fordelt på uddannelser, Region Midtjylland
KILDE — Industrien i Region Midtjylland, Region Midtjylland, 2013.
2009 2010 2011Vækst
1996-2008Vækst
2008-2020UfaglærtFaglærtVideregående uddannelseI alt
60.60959.316
8.382128.307
42.73252.88911.185
106.806
21.00949.84614.25785.110
-29,5%-10,8%33,4%
-16,8%
-50,8%-5,8%27,5%
-20,3%
Vestjylland vil fortsat tabe job FIGUR 7: Prognose for udvikling i antal arbejds-pladser, 2014-2030, pct.
Hele
land
etH
oved
stade
nSj
ælla
ndSy
ddan
mar
kM
idtjy
lland
Nor
djyl
land
Østj
ylla
ndVe
stjyl
land
8,3
12,7
0,0
5,1
8,9
8,5
12,2
-2,8
KILDE — Konkurrenceevne, Rede-gørelse for ny vækst- og udviklings-strategi, Region Midtjylland, 2015.
Landbruget og industrien vil fortsat tabe jobFIGUR 8: Andel af beskæ�igelsen i 2013 og forventet udvikling 2013-2030
KILDE — Konkurrenceevne, Redegørelse for ny vækst- og udviklingsstrategi, Region Midtjylland, 2015.
Anden service
Udvikling 2013-2030(procentpoint)
O�entlig serviceVidenserviceTransportHandelByggeriIndustri m.v.Landbrug m.v.
Beskæ�igelsesandel 2013 (pct.)
11,35,031,8
11,9 19,43,816,65,8
-7,1-6,2
14,83,5
23,620,7
5,1
7,3
36 Vækstdanmark 2025
Fokuseret vækstEn stor del af det midtjyske vækstforums arbejde er rettet mod regionens fire styrkepositioner: Fø-devarer, energi og klima, avanceret
produktion og kreative erhverv (herunder turisme og IKT). Klynger, innovationssamarbejder, iværksætteri og demonstrationsprojekter er de primære indsats-områder – og der er især fokus på små og mellemstore virksomheder. Afsættet er de seneste års initiativer fra Vækstforum – bl.a. inden for fødevaresektoren, hvor mere end 2.000 virksomheder har deltaget i forskel-lige aktiviteter igennem Future Food Innovation, regionale fødevarenetværk, innovationspuljeprojekter, klyngeprojektet Konsumfisk, Foodbest og Danish Food Cluster.
PartnerskaberPartnerskaber med kommuner, andre regioner, staten og andre aktører i ind- og udland skal være med til at skabe betingelserne for vækst. Region
Midtjylland samarbejder allerede med regionens 19 kommuner om bl.a. Bruxelleskontoret, og med erhvervsliv og vidensinstitutioner om flere klyngeiniti-ativer inden for fødevarer, kreative erhverv og sund-hedsteknologi. Team VækstDanmark og Vestdansk Investeringsfremme er eksempler på partnerskaber, der har tiltrukket internationale investeringer til danske virksomheder.
Desuden fokuserer strategien på tværgående part-nerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, kulturak-tører, virksomheder og offentlige institutioner for at styrke udbuddet af uddannelse og kultur i udkantsom-råderne i regionen.
Globalt udsynVækstforums arbejde tager ud-gangspunkt i erkendelsen af, at vækst primært skabes på det glo-bale marked. Strategien ser således
internationalisering som en afgørende vækstskaber og sigter på at skabe et erhvervsliv, som kan udvikle “konkurrencedygtige løsninger på globale udfor-dringer”. Fire globale udfordringer er i centrum for indsatsen: Konkurrenceevne, klima/ressourcer, velfærd samt demografi og bosætningsmønstre. Initi-ativerne omfatter internationaliseringsprogrammer, samarbejder med internationale vidensinstitutioner og kortlægning af nye markeder. De bygger videre på eksisterende samarbejder med bl.a. Eksportrådet.
Kompetence- og innovationsløftFor at komme manglen på kvalifice-ret arbejdskraft til livs, vil Midt-jyllands Vækstforum arbejde for at der uddannes flere faglærte, både
ved at styrke erhvervsuddannelserne, opkvalificere de mange ufaglærte og opskalere efteruddannelsesindsat-sen. Afsættet for dette er et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder.
Vækstteamet vil desuden arbejde for flere de-monstrationssamarbejder, særligt mellem industri, landbrug og regionens forskningsinstitutioner, for at løfte erhvervenes innovationskompetencer. Fokus ligger særligt på de små og mellemstore virksomheder.
Globalt udsyn, partnerskaber og kompetenceopbygning er de primære løftestænger i Midtjyllands vækststrategi. Den kombinerer et fokus på eksisterende styrker med tværgående vækstinitiativer, der bl.a. forbedrer centrale rammevilkår såsom kollektiv trafik og digital infrastruktur.
Fokus og udsyn er nøglen til succes
S T R AT E G IKapitel 5: midtjylland
37
Kapitel 5: midtjylland“D
et e
r v
igti
gt
ikk
e a
t g
øre
det
fo
r sm
åt.
”
Gy
da
Ba
y,
inn
ov
ati
on
sch
ef,
Fu
ture
Foo
d I
nn
ov
ati
on
INT
ER
VIE
W
Fot
o: X
xx
Råd-
give
ren D
en
fina
nsie
lle
aktø
rVi
dens
-ak
tøre
n
Den
st
ore
virk
som
-he
dIv
ærk
-sæ
tter
enN
etvæ
rk
* H
vad
bety
der e
t god
t reg
iona
lt væ
kstm
iljø
for d
ig?
Det
er e
t åbe
nt ø
kosy
stem
, hvo
r båd
e st
ore
etab
lere
de v
irks
omhe
der o
g sm
å iv
ærk
sæt-
terv
irks
omhe
der k
an m
ødes
med
rådg
iver
e og
kapi
talp
artn
ere –
og
herm
ed u
dvik
le n
ye
prod
ukte
r og
mar
kede
r. D
et e
r et m
iljø,
hvo
r der
er e
n po
sitiv
dia
log,
hvo
r man
insp
ire-
rer h
inan
den,
og
hvor
man
træ
kker
på
hina
nden
s vid
en o
g er
fari
ng.
Det
er
neto
p he
r, de
r ka
n op
stå
nye
part
ners
kabe
r og
fælle
s lø
snin
ger,
som
åbn
er
døre
til n
y væ
kst o
g ud
vikl
ing
– fo
r båd
e st
ore
og sm
å vi
rkso
mhe
der.
* H
vad
ser d
u so
m d
e væ
sent
ligst
e væ
kstd
rive
re i
et g
odt r
egio
nalt
væks
tmilj
ø?
Den
pri
mæ
re v
æks
tdri
ver e
r, at
vir
ksom
hede
rne
selv
er å
bne
over
for n
y vi
den.
Lys
ten
og in
itiat
ivet
må
kom
mer
fra
dem
. De s
kal s
elv
kunn
e se m
ulig
hede
rne i
at k
unne
indg
å i p
artn
ersk
aber
og
udvi
klin
gspr
ojek
ter –
det
er a
fgør
ende
for,
at d
e inv
olve
rer s
ig p
å de
t ni
veau
, der
er n
ødve
ndig
t.Sa
mtid
ig er
det
vig
tigt a
t kun
ne læ
ne si
g op
ad
et st
ærk
t vid
ensm
iljø.
Det
nyd
er fø
de-
vare
virk
som
hede
rne
godt
af h
os o
s, hv
or d
er e
r nem
adg
ang
til o
g tæ
t sam
arbe
jde
med
vi
dens
inst
itutio
nern
e. H
er få
r de m
ulig
hed
for a
t få
test
et o
g pr
æci
sere
t der
es id
eer m
ed
afsæ
t i d
en v
iden
, for
sker
ne si
dder
på.
K
apita
l er o
gså
en h
elt a
fgør
ende
dri
vkra
ft fo
r at s
kabe
inno
vatio
n og
væ
kst.
Det
er
vigt
igt,
at v
irks
omhe
dern
e få
r tilf
ørt d
en k
apita
l, de
r gør
det
mul
igt a
t kom
me
hurt
igt
over
ban
en –
at f
å te
stet
der
es id
eer o
g ud
vikl
et d
em, s
å de
pas
ser t
il m
arke
dets
beh
ov.
* Hvo
rdan
vil d
u de
finer
e din
egen
rolle
i det
regi
onal
e væ
kstm
iljø,
du
er en
del
af?
V
i er m
ed ti
l at a
ccel
erer
e væ
kst-
og in
nova
tions
proc
esse
n fo
r vir
ksom
hede
rne –
fra i
de ti
l ko
mm
erci
alis
erin
g. V
i kan
sørg
e fo
r mat
chm
akin
g og
gui
de v
irks
omhe
dern
e i a
rmen
e på
de
rette
vid
ensi
nstit
utio
ner,
spar
ring
spar
tner
e og
kapi
talp
artn
ere m
ed a
fsæ
t i d
en en
kelte
vi
rkso
mhe
ds b
ehov
. Det
er n
oget
, vi g
ør m
eget
ud
af, e
ksem
pelv
is m
ed D
iffer
entie
ring
s-pu
ljen,
hvo
r vi f
orsø
ger a
t mat
che
inno
vativ
e fø
deva
revi
rkso
mhe
der m
ed b
usin
ess a
ngel
s. P.
t. ha
r vi c
irka
24
busin
ess a
ngel
s tilk
nytte
t de
37 in
nova
tive
føde
vare
virk
som
hede
r.
38 Vækstdanmark 2025
Kapitel 5: midtjylland
Og
så g
ør v
i meg
et u
d af
at u
dfor
dre v
irks
omhe
dern
e, h
elt f
ra d
en sp
æde
ide,
og
vide
re
genn
em u
dvik
lings
proc
esse
n, ti
l at t
este
der
es id
eer
på k
unde
rne,
bliv
e sk
arpe
på,
hva
d de
r vir
ker,
og h
vad
der e
r væ
kst i
. Vi f
okus
erer
meg
et p
å at h
ave e
n di
alog
om
der
es st
rate
gi
og v
æks
tmul
ighe
der.
Vi f
orsø
ger o
gså
at o
pbyg
ge e
t till
idsf
orho
ld, s
å vi
kan
hjæ
lpe v
irks
omhe
dern
e, n
år d
et
ikke
udv
ikle
r sig
hel
t som
forv
ente
t. V
i har
mul
ighe
der f
or a
t tilp
asse
pro
jekt
er o
g in
itia-
tiver
til v
irks
omhe
dens
beh
ov o
g ho
lder
ikke
kra
mpa
gtig
t fat
i en
pro
jekt
besk
rive
lse, h
vis
virk
som
hede
n er
ble
vet k
loge
re u
nder
vejs.
* Hvi
lken
rolle
spill
er d
en o
ffent
lige s
ekto
r i f
orho
ld ti
l at u
nder
støtt
e det
regi
onal
e væ
kstm
iljø?
Det
er a
fgør
ende
at h
ave
en o
ffent
lig se
ktor
, der
lytte
r til
virk
som
hede
rne
og tø
r afp
røve
ny
e m
odel
ler,
prod
ukte
r og
sam
arbe
jdsf
orm
er. D
et g
æld
er ik
ke b
are
i den
s inv
este
ring
s-po
litik
, men
ogs
å i d
ens r
olle
som
par
tner
i en
udv
iklin
gspr
oces
. D
et o
ffent
lige
kan
spill
e en
lang
t stø
rre
rolle
som
risi
kovi
lligt
test
mar
ked
for n
ye p
ro-
dukt
er o
g yd
else
r. H
er h
ar v
i en
– an
erke
ndt –
udf
ordr
ing,
ford
i udb
udsr
egle
r og
ønsk
et
om la
vest
mul
ige p
rise
r kan
stå i
mod
sætn
ing
til n
ye, i
nnov
ativ
e pro
dukt
er i
små s
erie
r fra
ka
pita
lsva
ge v
irks
omhe
der.
Her
bur
de m
an i
kont
rakt
erne
lave
et h
jørn
e fo
r nye
pro
duk-
ter –
f.ek
s. 5
pct.
af in
dkøb
ene.
Det
er o
gså
helt
cent
ralt,
at r
egio
nern
e tør
påt
age s
ig en
akt
iv ro
lle. E
fter e
n di
alog
med
re
gion
en h
ar v
i eks
empe
lvis
fået
man
dat t
il at
gå
ind
helt
tidlig
t i in
nova
tions
proc
esse
n,
når
det g
æld
er s
undh
edsf
rem
men
de fø
deva
rer.
Der
med
kan
vi h
jælp
e vi
rkso
mhe
dern
e m
ed a
t få
den
rigt
ige
basi
svid
en.
* Hvi
s du
var e
rhve
rvsu
dvik
lings
chef
i re
gion
en, h
vad
vi
lle så
væ
re d
et fø
rste
, du
gjor
de fo
r at s
tyrk
e de r
egio
nale
væ
kstv
ilkår
?Je
g vi
lle si
kre
en e
fters
pørg
sel,
der a
nspo
rer t
il in
nova
tion,
og
en st
ærk
ere
sam
men
hæng
m
elle
m iv
ærk
sætte
rind
sats
en, i
nnov
atio
nsin
dsat
sen
for s
mv’e
r og
opsk
aler
ings
inds
atse
n.
Det
er
ekst
rem
t vig
tigt,
at d
e fo
rske
llige
inds
atse
r er
und
er s
amm
e “h
at”,
så d
en e
nkel
te
virk
som
hed
ikke
skal
star
te fo
rfra
, når
næ
ste
fase
nås
. Det
gæ
lder
spec
ielt
kapi
talm
ulig
-he
dern
e, d
a de
t kan
tage
lang
tid
at ti
ltræ
kke
kapi
tal.
Og
så e
r de
t hel
t afg
øren
de a
t tur
de s
atse
spe
cifik
t på
det,
vi e
r go
de ti
l – ‘P
icki
ng th
e w
inne
rs’.
Det
er n
oget
, reg
ione
rne
alle
rede
er i
gan
g m
ed i
forb
inde
lse m
ed a
naly
sern
e af
sm
art s
peci
alis
erin
g. M
en E
rhve
rvss
tyre
lsen
og re
gion
erne
kun
ne g
odt h
ave e
t bed
re sa
m-
spil
hero
m. J
eg v
ille f
okus
ere m
eget
på
udvi
klin
gs- o
g de
mon
stra
tions
proj
ekte
r – o
g på
at
finde
de g
ode m
odel
ler f
or, h
vord
an d
enne
type
væ
ksts
amar
bejd
er k
an et
able
res o
g kø
res.
Ende
lig e
r det
vig
tigt i
kke
at g
øre
det f
or sm
åt. D
et h
ar d
et e
n te
nden
s til
at b
live,
når
de
r kom
mer
for m
ange
tilta
g. M
an k
an se
lvfø
lgel
ig g
odt t
este
og
udvi
kle
i sm
å pr
ojek
ter,
men
det
er v
igtig
t at h
olde
fast
og
foku
sere
på
det,
man
er s
tærk
i.
Det
er o
gså
vigt
igt a
t arb
ejde
for k
ontin
uite
t i d
et u
nder
støt
tend
e ar
bejd
e. A
lt fo
r ofte
æ
ndre
r man
vir
ksom
hede
rnes
mul
ighe
der f
or at
få h
jælp
og
støt
te. D
et g
ør, a
t der
ikke
kan
ta
ges m
eget
læri
ng m
ed fr
a tid
liger
e sam
arbe
jder
. Det
vil
give
bed
re re
sulta
ter,
hvis
der e
r ro
om
met
oder
og
adm
inis
trat
ive
forh
old.
* Hvi
s du
var v
æks
t- og
erhv
ervs
min
iste
r, hv
ad v
ille s
å
være
det
førs
te, d
u gj
orde
for a
t sty
rke d
e nat
iona
le v
æks
tvilk
år?
Jeg
ville
kig
ge p
å at
forb
edre
vilk
åren
e fo
r ops
tart
s- o
g iv
ærk
sætte
rvir
ksom
hede
r – fo
r at
få fl
ere
gode
idee
r til
at b
lom
stre
og
styr
ke d
en d
ansk
e iv
ærk
sætte
rånd
. M
an k
unne
eks
empe
lvis
sætte
foku
s på
inno
vatio
nspr
oces
ser i
skol
erne
og
på u
ddan
-ne
lsesi
nstit
utio
nern
e. D
er sk
al sk
abes
en k
ultu
r, hv
or d
et at
fejle
er b
edre
end
ikke
at p
røve
. Se
t fra
min
stol
er d
et o
gså v
igtig
t at fj
erne
regl
er o
g ba
rrie
rer f
or v
irks
omhe
dern
e. N
år
det g
æld
er su
ndhe
dsfr
emm
ende
føde
vare
r, er
vi f
.eks
. vir
kelig
lang
t fre
mm
e, o
g de
r er e
t m
arke
dsbe
hov,
men
der
er m
ange
regl
er, s
om b
esvæ
rligg
ør k
omm
erci
alis
erin
g.
Ende
lig m
angl
er v
i mob
ilite
t med
hen
syn
til k
valifi
cere
t arb
ejds
kraft
. Det
er
en b
e-gr
æns
ning
for v
æks
t, og
der
er b
rug
for e
t nat
iona
lt fo
kus p
å at
rette
op
på d
et.
INT
ER
VIE
W
Gyd
a B
ay
GY
DA
BA
Y
Inno
vati
onsc
hef i
Fut
ure F
ood
Inno
va-
tion
(FF
I), so
m h
ar b
ase i
Agr
o Bus
ines
s Pa
rk v
ed V
ibor
g og
Agr
o Foo
d Pa
rk i
Skej
by. F
FI e
r en
udm
øntn
ing
af R
egio
n M
idtjy
lland
s sat
snin
g på
føde
vare
r. F
orm
ålet
er a
t sty
rke i
nnov
atio
n og
sa
mar
bejd
e mel
lem
vid
ensi
nsti
tuti
oner
og
vir
ksom
hede
r for
at b
idra
ge ti
l at s
kabe
et
inte
rnat
iona
lt ko
nkur
renc
edyg
tigt
føde
vare
erhv
erv.
F
utur
e Foo
d In
nova
tion
foku
sere
r is
ær p
å at
skab
e udv
iklin
g og
væ
kst i
små
og in
nova
tive f
ødev
arev
irks
omhe
der.
FF
I
har 3
7 vi
rkso
mhe
der i
por
tefø
ljen
og ti
lby-
der b
l.a. k
apita
lstø
tte, i
nnov
atio
nsw
orks
-ho
ps, l
øben
de in
nova
tions
støtt
e, a
dgan
g til
et st
ort v
iden
snet
værk
, mat
chm
akin
g m
elle
m u
nive
rsite
ter o
g fø
deva
repr
odu-
cent
er, i
nter
natio
nal k
onta
ktfo
rmid
ling
sam
t kap
italfo
rmid
ling.
G
yda
Bay
er en
af d
e cen
tral
e dri
v-kr
æfte
r i E
urop
ean
Food
Ven
ture
For
um,
hvor
udv
algt
e int
erna
tiona
le iv
ærk
sætte
re
inde
n fo
r fød
evar
er p
ræse
nter
er d
eres
id
eer f
or et
pan
el a
f før
ende
inve
stor
er
og b
ranc
heek
sper
ter.
Eur
opea
n Fo
od
Ven
ture
For
um er
det
enes
te eu
ropæ
iske
in
itiat
iv a
f sin
art
.
39
Den
mid
tjysk
e ind
ustr
ivir
ksom
hed
Sam
son
Pum
ps k
an b
ryst
e sig
af o
psig
tsvæ
k-ke
nde
væks
trat
er i
en ti
d, h
vor
regi
onen
s fr
emst
illin
gser
hver
v ha
r væ
ret h
årdt
pr
esse
de. O
msæ
tnin
gen
er st
eget
fra
24 m
illio
ner k
r. i 2
012
til 3
1 m
illio
ner k
r. i
2014
. Og
over
skud
det f
ør sk
at e
r i sa
mm
e pe
riod
e fo
rdob
let f
ra 3
til 6
mill
ione
r kr.
Sam
son
Pum
ps h
ar i
mer
e en
d 60
år v
ære
t en
del a
f Mid
tjylla
nds s
tærk
e pr
ofil i
nden
fo
r ava
ncer
et p
rodu
ktio
n. V
irks
omhe
den
prod
ucer
er i
dag
såka
ldte
væ
sker
ings
pum
per –
en
ny
gene
ratio
n af
pum
per m
ed la
vere
ene
rgifo
rbru
g –
og h
ar d
e se
nest
e fir
e år
opl
evet
en
stæ
rk e
kspa
nsio
n og
væ
kst.
Frem
gang
e er
kon
sekv
ense
n af
en
ambi
tiøs
sats
ning
på
inno
vatio
n af
båd
e pr
oduk
-te
r og
afs
ætn
ings
stra
tegi
. I d
ag e
r Sa
mso
n Pu
mps
den
ene
ste
virk
som
hed
i ver
den,
der
sp
ecia
liser
er si
g 10
0 pr
ocen
t i v
æsk
erin
gspu
mpe
r. D
en e
kspo
rter
er ti
l 84
land
e, o
g ku
n-de
rne
spæ
nder
fra
offs
hore
-indu
stri
, fisk
eri o
g sla
msu
gerb
iler
til fø
deva
repr
oduk
tion,
pr
oces
indu
stri
og
affal
dshå
ndte
ring
. Vir
ksom
hede
n af
sætte
r 80
pct
. af s
ine
prod
ukte
r in
tern
atio
nalt.
Sa
mso
n Pu
mps
har
16
ansa
tte o
g fo
rven
ter a
t ans
ætte
fler
e in
den
året
s udg
ang.
Su
cces
en e
r bå
ret f
rem
af e
t kon
stan
t fok
us p
å pr
oduk
tudv
iklin
g og
-fo
rbed
ring
er.
Vir
ksom
hede
ns p
umpe
r er i
båd
e ind
- og
udla
nd k
omm
et in
d so
m to
psco
rer i
test
af s
åvel
pe
rfor
man
ce so
m d
rifts
sikk
erhe
d.
Vir
ksom
hede
n ha
r et f
uldt
udb
ygge
t tes
tcen
ter –
som
båd
e br
uges
til k
valit
etss
ikri
ng
og t
il at
udv
ikle
nye
løsn
inge
r. H
er u
dfør
es f.
eks.
fors
øg m
ed v
akuu
m-t
rans
port
af e
n ræ
kke
prod
ukte
r.En
fem
årig
str
ateg
ipla
n, s
om lø
ber
fra
2013
til 2
017,
og s
om h
ar få
et s
tøtte
fra
Regi
-on
Mid
tjylla
nds v
æks
tpro
gram
for
smv’e
r ge
nnem
Væ
ksth
us M
idtjy
lland
, har
haft
sto
r be
tydn
ing
for d
e po
sitiv
e væ
kstt
al. E
n væ
sent
lig d
el a
f pla
nen
har v
ære
t en
mer
e kl
ar o
g m
ålre
ttet s
ynlig
heds
inds
ats,
der s
kal b
rand
e Sam
son
Pum
ps so
m v
erde
ns m
est f
okus
ere-
de o
g ko
mpe
tent
e pr
oduc
ent a
f væ
sker
ings
pum
per.
Mar
keds
føri
ngss
trat
egie
n su
pple
res
af e
n m
ålre
ttet s
algs
inds
ats
med
foku
s på
bla
ndt a
ndet
per
sonl
ige
salg
, kor
tlægn
ing
af
pote
ntie
lle k
unde
r og
opby
gnin
g af
et C
RM
-sys
tem
.
Kapitel 5: midtjylland
Sy
nli
gh
ed h
ar
åb
net
d
øre
n f
or
væ
kst
14 2010
201431
Om
sætn
ing,
m
io. k
r.Sa
mso
n Pu
mps
* Pro
duce
rer v
æsk
erin
gspu
mpe
r* Å
rsre
sulta
t før
skat
i 20
14: 5
,98
mio
. kr.
* Eks
port
erer
i da
g til
mer
e end
80
land
e* A
ntal
ans
atte i
201
5: 16
CA
SE
Ava
ncer
et p
rodu
ktio
n
Sa
mso
n P
um
ps:
40 Vækstdanmark 2025
Kapitel 5: midtjylland
Chi
ma-
rige
t var
eng
ang
et u
berø
rt p
arad
is. M
en n
u er
det
ble
vet e
n sla
gmar
k,
hvor
otte
dyr
esta
mm
er b
ekæ
mpe
r hi
nand
en fo
r at
vin
de k
ontr
olle
n ov
er d
en
værd
ifuld
e nat
urre
ssou
rce c
hi.
Film
seri
en L
egen
ds o
f Chi
ma,
der
tage
r udg
angs
punk
t i L
egos
Chi
ma-
univ
ers o
g de
n til
høre
nde
prod
ukts
erie
, er
en a
f man
ge s
ucce
spro
dukt
ione
r, so
m d
en A
arhu
s-ba
sere
de
rekl
ame-
og
film
virk
som
hed
M2F
ilm h
ar st
ået b
ag d
e sen
este
år.
M2
er en
af v
erde
ns fø
re-
nde
prod
ucen
ter a
f rek
lam
e- o
g an
imat
ions
film
, og
den
stør
ste
prod
ucen
t af r
ekla
mefi
lm
herh
jem
me.
M2
er i
ansv
arlig
for s
tørs
tede
len
af L
egos
ani
mat
ions
film
og
står
bag
rekl
a-m
efilm
for b
l.a. D
ong,
Coc
a-C
ola
og S
amsu
ng.
M2
har h
øste
t sto
r ane
rken
delse
for L
egen
ds o
f Chi
ma –
bl.a
. en
pris
ved
US
Inte
rnat
i-on
al F
ilm &
Vid
eo F
estiv
al o
g to
pri
ser v
ed d
en a
nerk
endt
e can
adis
ke B
anff
Wor
ld M
edia
Fe
stiv
al i
2015
. Den
vin
dend
e se
rie
blev
førs
t vis
t på
Car
toon
Net
wor
k og
er s
iden
send
t i 4
0 la
nde
på 1
7 fo
rske
llige
spr
og. O
gså
rekl
amer
for
både
Coc
a-C
ola
og M
idtt
rafik
har
he
vet i
nter
natio
nale
pri
ser m
ed h
jem
til d
en m
idtjy
ske r
ekla
me-
og
film
prod
ucen
t. M
ed a
nerk
ende
lsen
er fu
lgt e
n m
assiv
væ
kst.
Om
sætn
inge
n er
mer
e en
d fo
rdob
let f
ra
74 m
illio
ner k
r. i 2
011
til n
æst
en 16
0 m
io. k
r. i 2
014.
M2
havd
e sid
ste å
r et r
esul
tat e
fter s
kat
på 2
1,4
mio
. kr.
– en
ford
oblin
g fr
a år
et fø
r. M
2Film
er e
n væ
sent
lig d
rive
r for
den
kre
ativ
e in
dust
ri o
g de
t aar
husia
nske
film
- og
tv-m
iljø.
Vir
ksom
hede
ns s
tørs
te a
fdel
ing
i Dan
mar
k ha
r hj
emm
e i F
ilmby
Aar
hus,
som
hu
ser m
ere
end
80 m
edie
virk
som
hede
r, to
pro
fess
ione
lle fi
lmst
udie
r sam
t en
rækk
e m
e-di
epro
jekt
er, m
edie
orga
nisa
tione
r og
udda
nnel
ser.
M2
har 7
0 an
satte
i de
t mid
tjysk
e.M
2Film
har
på
få å
r ud
vikl
et s
ig f
ra e
t lill
e re
klam
efilm
selsk
ab t
il en
inte
rnat
iona
l ko
ncer
n m
ed e
n ræ
kke
forr
etni
ngse
nhed
er o
g et
bre
dt p
rodu
ktka
talo
g, so
m o
mfa
tter r
e-kl
amefi
lm, m
usik
vide
oer o
g se
nest
spill
efilm
en “
Lev
stæ
rkt”
, som
hav
de p
rem
iere
sids
te
år. F
ilmen
fik
blan
dt a
ndet
støt
te fr
a D
en V
estd
ansk
e Film
pulje
.H
vert
min
ut se
r 6.2
50 p
erso
ner v
erde
n ov
er e
n M
2-fil
m, o
g ud
ove
r Aar
hus h
ar v
irk-
som
hede
n en
afd
elin
g i K
øben
havn
sam
t kon
tore
r i L
ondo
n og
Ban
gkok
. Sam
let s
et b
e-sk
æfti
ger M
2Film
mer
e en
d 23
0 pe
rson
er. A
lene
ani
mat
ions
stud
iet P
ictu
re Th
is St
udio
i Ba
ngko
k be
skæ
ftige
r 100
med
arbe
jder
e.
CA
SE
Kre
ativ
e erh
verv
En
kre
ati
v v
æk
stko
met
74 2010
2014
160
Om
sætn
ing,
mio
. kr.
M2 * P
rodu
cere
r rek
lam
e- o
g an
imat
ions
film
* Ant
al a
nsatt
e: 2
33* R
esul
tat f
ør sk
at i
2014
: 23,
7 m
io. k
r.
M2
Fil
m:
41
Næste kapitel Region Syddanmark
Side 42-51
42 Vækstdanmark 2025
R e g i o nS y d d a n m a r k
6
N Ø G L E T A L
O � s h o r e e n e r g i
E n e r g i e � e k t i v t e k n o l o g i
S u n d h e d s - o g v e l f æ r d s i n n o v a t i o n
O p l e v e l s e s e r h v e r v
I N T E R V I E WN I E L S D U E D A H L
S i d e 4 7
I n d b y g g e r e : 1 . 2 0 5 . 0 2 5
R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 3 6 1 . 4 9 5 m i o . k r .
B N P p r . i n d b y g g e r : 3 0 0 . 8 0 0 k r .
G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : - 0 , 7 2 p c t .
Å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 1 3 : 0 p c t .
S T Y R K E O M R Å D E R
V i s i o n 2 0 2 5* 4 3
S I D EI N D H O L D
4 4 - 4 5
4 6
4 7 - 5 0
S W O T*S t r a t e g i*I n t e r v i e w o g c a s e s*
Va r d eB i l l u n d Ve j l e
F r e d e r i c i a
K o l d i n g M i d d e l -f a r t
N o r d f y n s
O d e n s e
K e r t e m i n d e
N y b o r gA s s e n s
F a a b o r g- M i d t f y n
S v e n d -b o r g
L a n g e l a n d
Æ r ø
H a d e r s l e v
T ø n d e r
A a b e n r a a
S ø n d e r b o r g
E s b j e r gF a n ø
Ve j e n
C A S EB A N K E A P S .
S i d e 4 9
C A S EU N I V E R S A L R O B O T S
S i d e 5 0
43
Allerede i dag er bæredygtige energiteknologier og energieffektive løsninger en vigtig del af dna’et i Region Syddanmark. Cirka halvdelen af Danmarks arbejdspladser inden for energieffektive teknologier befinder sig i dag i Syddanmark, og over 40 pct. af landets arbejdspladser inden for offshore-energi ligger i regionen.
Vækstpotentialerne inden for begge områder er enorme. Ifølge det internationale energiagentur, IEA, forventes den globale energiefterspørgsel at stige med 55 pct. i 2030. Samtidig skaber den tiltagende globale konkurrence og klimadagsorden øget efterspørg-sel efter løsninger, der kan minimere energiomkostninger og CO2-udslip.
I 2025 har Region Syddanmark udbygget sin rolle som hele Danmarks vækstmo-tor inden for disse områder. Esbjerg er epicenter for udskibning af internationale energiprojekter i Nordsøen, og innovationsmiljøet LORC i Lindø Industripark er
et internationalt testcenter for ny grøn offshore-teknologi. Det har fordoblet antallet af danske job inden for offshore-energi.
Når det gælder energieffektive teknologier, vil det stærke økosystem, der er byg-get op omkring Danmarks største industrikoncern, Danfoss på Als, trække en markant vækst for dansk energi- og miljøteknologi. Og det bidrager til at skabe
vækst i regionens yderområder, da energiklyngernes kernevirksomheder i stigende grad handler med lokale underleverandører.
Også inden for sundheds- og velfærdsteknologi er der i 2025 stærke vækstpoten-tialer for regionen. Den stærke base af ca. 300 private virksomheder, der allerede
i 2015 eksisterede inden for automatisering, intelligente hjælpemidler, it og telemedi-cin, har i 2025 udbygget deres samarbejde og etableret en tæt alliance om udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger. Den globale efterspørgsel på dette område forventes at eksplodere de næste 10 år som følge af demografiske udfordringer, flere ældre og flere mennesker med livsstilssygdomme. Med en styrket intelligent offentlig efterspørgsel i Danmark er der i 2025 udsigter til tocifrede vækstrater, både når det gælder omsætnin-gen og antallet af virksomheder i den syddanske velfærdsklynge.
De gode vækstperspektiver vil gå hånd i hånd med en udbygning af regionens stærke placering som Danmarks næststørste turismeregion. En koordineret
indsats på regionens stærke vækstområder vil over de næste 10 år gøre Syddanmark til en attraktiv tilflytterregion med både spændende arbejdspladser og oplevelser.
Kapitel 6: Syddanmark
I 2025 er smarte, bæredygtige energi- og velfærdsløsninger en afgørende indtægtskilde for Region Syddanmark. Det handler om optimal anvendel-se af de ressourcer, der ligger lige uden for døren. Samtidig er jobmulighe-der og oplevelsesindustri en magnet for både turister og tilflyttere.
Smarte energiløsninger som vækstmotor
V I S I O N 2 0 2 5
44 Vækstdanmark 2025
Der kan i regionen spores en række positive udvik-lingstendenser på tværs af områder, brancher og sek-torer. Syddanmark er således den region, der har den største jobskabelse i iværksættervirksomheder efter fem år. Også overlevelsesandelen ligger over gennem-snittet. Se figur 1.
Dertil er Syddanmark kendetegnet ved at have den største andel af eksportvirksomheder sammenlignet med landets fire andre regioner. I 2013 eksporterede 13,3 pct. af alle regionens virksomheder. Til sammen-ligning er andelen af eksportvirksomheder på lands-plan 11,7 pct. Se figur 2.
Andelen af eksportvirksomheder blandt de nye virksomheder er landets næsthøjeste, kun overgået af Region Hovedstaden. Og de nye eksportvirksom-heder både ansætter og omsætter mere end de øvrige nye virksomheder.
Syddanmark er stadig præget af økonomisk afmatning. De seneste regionale vækstanalyser fra Danmarks Statistik vi-ser nulvækst i 2013, og siden 2007, før den globale økono-mikrise, har der gennemsnitligt været en negativ vækst på 0,7 pct. årligt.
Når det kommer til jobskabelse, har regionen også sine udfordringer. I de sidste to årtier har regionen således be-fundet sig i bunden, når man ser på udviklingen i antal års-værk i de fem regioner. Sammen med Region Sjælland er det den eneste, der går i minus, når det kommer til jobskabelse i perioden 1996-2013. Regionen er gået fra at have 426.000 årsværk i 1996 til at have 419.000 i 2013. Det er særligt i industrien, at regionen har tabt arbejdspladser. Se figur 3.
Dertil står regionen også over for udfordringer, når det kommer til innovationskraft. Her ligger Syddanmark på sidstepladsen blandt de fem regioner, med 42,2 pct. inno-vative virksomheder mod et landsgennemsnit på 45,8 pct. Se figur 4.
Kapitel 6: Syddanmark
Væksten i Region Syddanmark står endnu ikke i fuldt flor. Regionens demografiske udvikling er en udfordring for at skaffe tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft. Positive takter inden for regionens styrkeområder og en sund iværksætterkultur skaber imidlertid et godt fundament at bygge på.
Styrker
Svagheder
Iværksætterånd og eksporterfaring
S W O T
KILDE — Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
KILDE — Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
Stærke iværksæ�ereFIGUR 1: Jobskabelse og overlevelses-andel for iværksæ ere eer fem år
Stor eksporterfaringFIGUR 2: Andel af virksomheder, der eksporterer en del af deres varer eller serviceydelser, pct.
O v e r l e v e l s e s a n d e l
0
15
11,7
13,3 13,012,1
10,9
8,5
Land
sgen
nem
snit
Sydd
anm
ark
Hov
edst
aden
Mid
tjyl
land
Nor
djyl
land
Sjæ
llan
d
Job
ska
bel
seG
ns.
an
tal
an
sa�
e,2
012
-20
13
50
2,4
1,8
55 57
Syddanmark
Hovedstaden
Pct.
Midtjylland
NordjyllandSjælland
KILDE — Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
KILDE — Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
Stærke iværksæ�ereFIGUR 1: Jobskabelse og overlevelses-andel for iværksæ ere eer fem år
Stor eksporterfaringFIGUR 2: Andel af virksomheder, der eksporterer en del af deres varer eller serviceydelser, pct.
O v e r l e v e l s e s a n d e l
0
15
11,7
13,3 13,012,1
10,9
8,5
Land
sgen
nem
snit
Sydd
anm
ark
Hov
edst
aden
Mid
tjyl
land
Nor
djyl
land
Sjæ
llan
d
Job
ska
bel
seG
ns.
an
tal
an
sa�
e,2
012
-20
13
50
2,4
1,8
55 57
Syddanmark
Hovedstaden
Pct.
Midtjylland
NordjyllandSjælland
Jobvækst på rutcheturFIGUR 3: Antal årsværk i regionerne, 1996-2013
KILDE — Danske Regioner: Hvor foregår jobvæksten?
120
Hovedstaden
MidtjyllandNordjyllandSyddanmarkSjælland
2008 2010199695
Innovative virksomhederFIGUR 4: Andel innovative virksomheder i 2013, pct.
Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landet
0 50KILDE — Danmarks Statistik.
45
Regionen oplever fremgang inden for solopgangsindustrier som offshore-energi (både vindkraft, olie og gas), energieffektive teknologier, velfærds- og sundhedsteknologi samt oplevelseser-hverv.
Inden for offshore-energi forventes en vækst i antallet af an-satte fra 27.000 i dag til 50.000 i 2020 på landsplan, og Region Syddanmark forventes at lægge beslag på godt 40 pct. af de nye arbejdspladser. Se figur 5.
Inden for energieffektive teknologier er den regionale clean-tech-klynge, Lean Energy Cluster, lagt sammen med Copenha-gen Cleantech Cluster til den landsdækkende klynge CLEAN. Det støber et solidt fundament for at booste regionens stærke markedsposition inden for området og giver næring til forvent-ninger om tocifrede vækstrater i såvel omsætning som antal virksomheder inden for området.
Endelig tegner markedsperspektiverne særdeles lyst for regi-onens store satsning inden for velfærds- og sundhedsteknologi.
Samtidig forventes Syddanmark at kunne gøre sig mere at-traktiv for tilflyttere og turister. Syddanmark er allerede i dag en af Danmarks største turismeregioner. Turismen genererer årligt en omsætning på ca. 18 mia. kr. og job til 25.000 personer i Syd-danmark. Se figur 6.
Den største trussel mod indfrielse af vækstpotentialerne i Syddanmark er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Op mod halvdelen af de syddanske virksomheder har, ifølge regionens seneste vækstbarometer, haft vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.
Regionen kæmper med at tiltrække og holde på borge-re med længerevarende uddannelser. I 2013 var der 2.972 flere personer, der fraflyttede regionen, end der tilflytte-de. Flest rejste til de større universitetsbyer i Midtjylland og Hovedstaden. Se figur 7. Andelen med længerevarende uddannelser er langt højere blandt fraflytterne end blandt tilflytterne og de stationære borgere. Se figur 8.
Hvis ikke udviklingen vendes, forventes manglen på kvalificeret arbejdskraft i regionen at blive større de kom-mende år. Fra 2012 og 20 år frem er der udsigt til, at der bliver 7 pct. færre i den erhvervsaktive alder. Allerede i 2020 forventes Syddanmark således at mangle 3.240 fag-lærte og 2.434 med kort videregående uddannelse.
Kapitel 6: Syddanmark
Muligheder
Trusler FIGUR 7: Til- og fra�y�ere mellem Syddanmark og øvrige regionerArbejdskra�en siver ud
KILDE — Danmarks Statistik og Region Syddanmark.
Til�yttereTil/fra Fra�yttere NettoHovedstadenSjællandMidtjyllandNordjyllandI alt
5.3552.3108.6541.759
18.078
7.1942.1529.9431.761
21.050
-1.839158
-1.289-2
-2.972
FIGUR 8: Uddannelsesstatus 15 år eer grundskolen, pct.Fra�y�ere tager længst uddannelse
KILDE — Danmarks Statistik og Region Syddanmark.
0Stationære Tilbage�yttere Til�yttere Fra�yttere
Ingen erhvervskompetence-givende uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
70
Populær turistdestinationFIGUR 6: Samlet turismeforbrug i 2012, pct.
KILDE — VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2014.
40
20
18
1110Region Hovedstaden
Region SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion Sjælland
35,0 mia. kr.17,7 mia. kr.15,7 mia. kr.9,9 mia. kr.8,8 mia. kr.
Styrkeområder styrer mod vækstFIGUR 5: Beskæ�igelsesudvikling og -fremskrivning inden for o�shore
KILDE — Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
Industri
Vidensservice
Handel og Transport
Øvrige Brancher
20100
5.000
10.000
15.000
2012 2015 2020
46 Vækstdanmark 2025
KlyngestrategiSyddansk Vækstforum har siden 2009 arbejdet med en fokuseret og lang-sigtet indsats inden for tre hovedom-råder: Bæredygtig energi (herunder
offshore-energi og energieffektivisering), sundheds- og velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv (herunder turisme, design og kreative erhverv). Dette har Vækst-forum gjort ved bevidst at arbejde med udviklingen af klynger og økosystemer. Vækstforum indgår aktivt i klyngeorganisationer, der sigter på at udvikle de enkelte forretningsområder. Klyngeorganisationerne er CLEAN (energieffektive teknologier), Offshoreenergy.dk (offs-hore), Welfare Tech (velfærdsteknologi) og Design2In-novate (design). Desuden fokuserer Vækstforum på at forbedre virksomhedernes adgang til risikovillig kapital, på at stimulere, organisere og kvalificere efterspørgslen efter nye produkter og services samt på at styrke forsk-ning, uddannelse og viden inden for områderne.
ArbejdskraftFor generelt at øge de syddanske virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft, vil Vækstforum arbejde for at styrke sammenhængen mellem
erhvervsudviklingen og uddannelses- og beskæftigel-sesindsatsen. Uddannelsestilbuddene i regionen skal matche de syddanske virksomheders behov. Endvidere arbejdes der fokuseret med at tiltrække arbejdskraft.
HøjvækstmodelSom en videreudvikling af den foku-serede indsats vil der som det næste blive implementeret en højvækst-model. Den bliver en del af Team
Vækst Danmark, som er et landsdækkende initiativ, der har til formål at skabe nye store virksomheder. Det syddanske initiativ henvender sig til danske og in-ternationale eliteiværksættere og virksomheder. Med udgangspunkt i regionens prioriterede forretningsom-råder skal der opbygges fire elitetræningscentre, som vil rumme fysiske faciliteter, viden, kompetencer og kapital med henblik på at accelerere virksomhedernes udvikling og vækst. Modellen skal tiltrække nationale og internationale iværksættertalenter og vækstvirk-somheder med stort potentiale inden for de enkelte forretningsområder. Virksomhederne modnes til investering, så det bliver interessant for internationale aktører at investere i Danmark.
YderområderFor at komme afmatningen af yder-områderne til livs, understøttes ind-satser i yderområderne, hvor der kan bygges bro til regionens erhvervs-
mæssige styrker og potentialer. Desuden vil Vækst-forum, på baggrund af analyser af rammebetingelser og vækstdrivere, identificere og støtte lokale vækst-potentialer. Strategien lægger op til, at lokale aktører igangsætter aktiviteter, som understøtter indsatsen, og dermed bidrager til at påvirke de forhold, de selv har indflydelse på, f.eks. infrastruktur eller organisering.
Kapitel 6: Syddanmark
Syddansk Vækstforum vil imødegå de udfordringer, som regionen står over for, med udgangs-punkt i de eksisterende styrkepositioner. Erhvervsstrategien bygges op om en klyngetilgang, der understøtter samarbejde mellem aktørerne inden for de enkelte områder, og en styrkelse af regionale rammebetingelser inden for uddannelse, infrastruktur, erhvervsvilkår m.m.
Solopgangsindustrier skal blomstre i Syddanmark
S T R AT E G I
47
Kapitel 6: Syddanmark“D
et e
r a
lfa
og
om
ega
, a
t n
ogen
g
år
forr
est.
”
Nie
ls D
ued
ah
l, a
dm
. d
irek
tør,
SE
INT
ER
VIE
W
Råd-
give
ren D
en
fina
nsie
lle
aktø
rVi
dens
-ak
tøre
n
Den
st
ore
virk
som
-he
dIv
ærk
-sæ
tter
enN
etvæ
rk
* H
vad
bety
der e
t god
t reg
iona
lt væ
kstm
iljø
for d
ig?
Det
bet
yder
alv
erde
n fo
r vo
res
mul
ighe
der.
Vi h
ar o
mkr
ing
Esbj
erg
fået
opb
ygge
t et
m
iljø,
der
ånd
er v
æks
t og
udvi
klin
g. V
i har
på
få å
r fo
rmåe
t at o
mst
ille
en fi
sker
by i
tilba
gega
ng ti
l en
ener
gim
etro
pol i
væ
kst.
Det
ska
ber
gode
ram
mer
og
åbne
r dø
re fo
r vo
res v
irks
omhe
d.
Udv
iklin
gen
er d
reve
t fre
m a
f lok
al h
andl
ekra
ft fr
a en
hån
dful
d af
de s
tore
vir
ksom
-he
der o
g en
stæ
rk p
oliti
sk v
elvi
lje. D
er e
r ble
vet s
atse
t stæ
rkt p
å at
skab
e po
sitiv
væ
kst
– im
od a
lle o
dds f
or e
t udk
ants
områ
de fo
r end
en a
f mot
orve
jen.
V
i vill
e ikk
e bar
e sid
de p
å hæ
nder
ne o
g se
jobb
ene b
live t
abt t
il de
stør
re b
yer.
Tvæ
rt-
imod
har
der
væ
ret e
n fæ
lles v
ilje
til a
t gå
imod
den
str
uktu
relle
mod
vind
og
skab
e et
st
ærk
t reg
iona
lt væ
kstm
iljø
med
en
klar
pro
fil, e
n st
ærk
vid
ensk
apac
itet o
g st
or iv
ærk
-sæ
tter
tran
g.D
et n
yder
vi a
lle g
odt a
f i d
ag. O
g de
t er i
høj
gra
d en
selv
fors
tærk
ende
pos
itiv
spir
al,
som
har
en
posi
tiv a
fsm
itnin
g på
hel
e væ
kste
n he
rned
e –
og so
m g
ør, a
t der
byg
ges n
ye
erhv
ervs
dom
icile
r, og
at E
sbje
rg e
r ble
vet e
n at
trak
tiv b
y i u
dvik
ling.
* H
vad
ser d
u so
m d
e væ
sent
ligst
e væ
kstd
rive
re i
et g
odt r
egio
nalt
væks
tmilj
ø?
En p
rim
ær d
rivk
raft
– is
ær f
or et
yde
rom
råde
, som
vi e
r en
del a
f – er
en st
ærk
og
mod
ig
ivæ
rksæ
tter
kultu
r. D
et e
r al
fa o
g om
ega,
at n
ogen
går
forr
est.
Hos
os h
ar v
i set
bet
yd-
ning
en a
f, at
nog
le a
f de
stor
e ga
mle
fam
iliee
jede
vir
ksom
hede
r har
tage
t ans
var o
g er
gå
et a
ktiv
t ind
på
udvi
klin
gen
af E
sbje
rg.
En a
nden
væ
sent
lig v
æks
tdri
ver
er a
dgan
gen
til k
ompe
tent
arb
ejds
kraft
. Her
har
vo
res
regi
on d
e si
dste
år
nydt
god
t af A
albo
rg U
nive
rsite
ts o
g Sy
ddan
sk U
nive
rsite
ts
tilst
edev
ære
lse.
Det
har
skab
t en
vigt
ig p
ipel
ine
af st
uder
ende
, som
tidl
iger
e va
r svæ
re
at få
her
til, o
g sa
mtid
ig h
ar d
et v
ære
t med
til a
t ska
be n
oget
forn
yels
e af
bye
n.
Des
uden
bet
yder
det
utr
olig
meg
et, a
t vi h
ar n
emm
ere a
dgan
g til
kap
ital.
For f
å år s
iden
vi
lle d
e st
ore
pens
ions
kass
er ik
ke rø
re v
ed in
vest
erin
ger i
eks
empe
lvis
erhv
ervs
dom
icile
r ud
en fo
r Aar
hus o
g K
øben
havn
, men
nu
har u
dvik
linge
n bl
andt
and
et i
Esbj
erg
og i
Her
-
48 Vækstdanmark 2025
Kapitel 6: Syddanmark
ning
fået
dem
til a
t kig
ge li
dt v
æk
fra
sten
broe
n. D
et sk
aber
uni
kke
mul
ighe
der,
både
for
de st
ore
etab
lere
de v
irks
omhe
der o
g fo
r væ
kstla
get a
f nye
ivæ
rksæ
ttere
og
smv’e
r.
* Hvo
rdan
vil d
u de
finer
e din
egen
rolle
i det
regi
onal
e væ
kstm
iljø,
du
er en
del
af?
I m
in o
ptik
har
SE
et s
tort
med
ansv
ar fo
r at
udv
ikle
reg
ione
n. D
et e
r si
mpe
lthen
vor
es
borg
erpl
igt s
om e
n st
or v
irks
omhe
d pl
acer
et i
Regi
on S
ydda
nmar
k, o
g de
t er
noge
t, vi
i hø
j gra
d fo
rsøg
er a
t lev
e op
til.
En d
el a
f de t
ing,
vi i
nves
tere
r i, s
igte
r mod
at fr
emm
e gen
erel
væ
kst i
regi
onen
og
skab
e ny
e iv
ærk
sætte
re, o
g er
ikke
dir
ekte
møn
tet p
å vo
res e
gne
inte
ress
er.
Et k
onkr
et e
ksem
pel e
r Nex
t Ste
p C
halle
nge,
hvor
vi f
orsø
ger a
t tilt
rækk
e ud
enla
ndsk
e ta
lent
er ti
l reg
ione
n. D
et er
ud
fra d
en p
robl
emst
illin
g, at
vi s
tadi
g man
gler
at k
nækk
e kod
en,
når d
et h
andl
er o
m a
t få
nok
kval
ifice
ret a
rbej
dskr
aft. M
ed N
ext S
tep
Cha
lleng
e fo
rsøg
er v
i at
gør
e nog
et v
ed d
et –
og
ansp
ore v
irkso
mhe
dern
e til
at v
ære
glo
bale
i ja
gten
på t
alen
ter.
Vi h
ar o
gså v
algt
at in
vest
ere i
stat
e-of
-the-
art fi
bern
et ti
l 300
.000
hus
stan
de i r
egio
nen.
D
et b
ruge
r vi 5
mill
iard
er k
r. på
, for
di v
i ser
det
som
vor
es p
ligt a
t inv
este
re i
gode
væ
kst-
mot
orer
, hvi
lket
dig
ital i
nfra
stru
ktur
er.
Det
er
med
til a
t ska
be v
æks
t og
til a
t gør
e de
t m
ere
attr
aktiv
t at b
o i r
egio
nen.
* Hvi
lken
rolle
spill
er d
en o
ffent
lige s
ekto
r i f
orho
ld ti
l at u
nder
støtt
e det
regi
onal
e væ
kstm
iljø?
Det
offe
ntlig
e sp
iller
en
kæm
pe r
olle
for a
t få
skab
t et g
odt v
æks
tmilj
ø –
og d
et a
t de
of-
fent
lige m
yndi
ghed
er e
r inn
ovat
ive,
tør t
ænk
e sto
rt o
g væ
re a
ktiv
t med
, spi
ller e
n kæ
mpe
ro
lle fo
r at
ska
be v
æks
t. D
et h
ar v
ære
t en
foru
dsæ
tnin
g fo
r ud
vikl
inge
n i E
sbje
rg, a
t det
re
gion
ale o
g ko
mm
unal
e pol
itisk
e milj
ø ha
r væ
ret m
ed –
de h
ar h
aft fo
kus p
å m
ulig
hede
r fr
em fo
r pr
oble
mer
, udv
ist h
andl
ekra
ft og
væ
ret k
atal
ysat
or fo
r en
ræ
kke
proj
ekte
r, so
m
har v
ære
t med
til a
t dri
ve v
æks
ten
frem
. Kon
kret
har
vi i
Esb
jerg
haft
en
borg
mes
ter,
som
ha
r vill
et v
æks
ten
og sa
tset
på d
en. M
an b
liver
alti
d m
ødt a
f en
åben
dør
og e
n ve
lvill
ighe
d.
Det
er i
høj
gra
d de
offe
ntlig
-pri
vate
par
tner
skab
er o
g in
nova
tions
proj
ekte
r, de
r er o
g ha
r væ
ret m
ed ti
l at r
ykke
regi
onen
i re
tnin
g af
mer
e væ
kst o
g ud
vikl
ing.
Det
har
kæ
mpe
be
tydn
ing,
når
Reg
ion
Sydd
anm
ark
ekse
mpe
lvis
bakk
er o
p om
Nex
t Ste
p C
halle
nge –
for-
di d
et e
r med
til a
t løft
e in
itiat
ivet
og
derm
ed m
ulig
hede
rne
for a
t ska
be v
æks
t.
* Hvi
s du
var e
rhve
rvsu
dvik
lings
chef
i re
gion
en, h
vad
vi
lle så
væ
re d
et fø
rste
, du
gjor
de fo
r at s
tyrk
e de r
egio
nale
væ
kstv
ilkår
?Je
g vi
lle k
æm
pe e
n ka
mp
for
at få
en
stør
re a
ndel
af d
e læ
nger
evar
ende
udd
anne
lser
til
regi
onen
. Det
er si
mpe
lthen
alta
fgør
ende
for v
ores
evne
til a
t for
tsæ
tte m
ed at
væ
kste
, at v
i
har a
dgan
g til
en v
is ta
lent
pulje
. Det
kræ
ver,
at S
ydda
nsk
og A
albo
rg U
nive
rsite
t udv
ider
i Es
bjer
g, el
ler a
t Køb
enha
vns e
ller A
arhu
s Uni
vers
itet å
bner
afd
elin
ger h
er. F
lere
stud
eren
-de
vill
e gi
ve lu
ft un
der v
inge
rne
og sa
mtid
ig g
øre
milj
øet o
mkr
ing
byen
mer
e at
trak
tivt.
Der
udov
er v
ille
jeg
dyrk
e off
entli
g-pr
ivat
e pa
rtne
rska
ber
– og
tvi
nge
til b
rede
re o
g st
ærk
ere
sam
arbe
jde
om d
emon
stra
tions
proj
ekte
r, in
nova
tion
og u
dvik
ling.
Der
ligg
er
stor
e væ
kstm
ulig
hede
r i a
t væ
re fi
rst m
over
s og
vise
de
nye
løsn
inge
r. Et
eks
empe
l er P
ro-
ject
Zero
, hvo
r bla
ndt a
ndet
Søn
derb
org
Kom
mun
e, D
anfo
ss o
g SE
er g
ået s
amm
en o
m a
t gø
re k
omm
unen
CO
2-ne
utra
l sen
est i
202
9 –
som
et a
f de
førs
te st
eder
i ve
rden
. Det
giv
er
os e
n in
tern
atio
nal p
latfo
rm a
t ska
be v
æks
t ud
fra.
* Hvi
s du
var v
æks
t- og
erhv
ervs
min
iste
r, hv
ad v
ille s
å
være
det
førs
te, d
u gj
orde
for a
t sty
rke d
e nat
iona
le v
æks
tvilk
år?
Det
er af
gøre
nde a
t få s
tyrk
et d
en d
ansk
e ivæ
rksæ
tterk
ultu
r og f
å gjo
rt o
p m
ed “B
MW
-syn
-dr
omet
”, so
m p
ræge
r man
ge a
f de m
elle
mst
ore v
irks
omhe
der,
vi h
ar i
Dan
mar
k: A
t eje
rne
bliv
er “m
ætte
” af v
æks
t, nå
r der
es B
MW
er st
or n
ok. V
i ska
l hav
e gjo
rt iv
ærk
sætte
rne s
ult-
ne eft
er at
væ
kste
ud
over
de 2
0-50
mill
ione
r kr.
og b
live i
nter
natio
nale
mill
iard
konc
erne
r. D
erfo
r vill
e jeg
gør
e nog
et v
ed sk
atte
tryk
ket f
or d
en ty
pe v
irks
omhe
der o
g sø
rge f
or, a
t væ
kstiv
ærk
sætte
rne
blev
dyr
ket n
oget
mer
e. V
i gle
mm
er, a
t det
inte
rnat
iona
le iv
ærk
sæt-
term
iljø
er u
betin
get m
obilt
. De e
r ikk
e opt
aget
af t
id o
g st
ed. V
i kan
få ch
ilene
re o
g in
dere
til
Esb
jerg
, bar
e ram
mer
ne er
de b
edst
e. V
i må
derf
or si
kre v
ores
att
rakt
ivite
t – b
åde m
ed
hens
yn ti
l ska
t og
livsk
valit
et.
Der
udov
er v
ille j
eg æ
ndre
kur
s, nå
r det
kom
mer
til u
dlæ
ndin
ge. V
i har
bru
g fo
r ude
n-la
ndsk
e tal
ente
r, hv
is vi
skal
skab
e væ
kst.
Så h
vis j
eg sa
d so
m v
æks
t- og
erh
verv
smin
iste
r, vi
lle je
g gø
re d
et m
ere
attr
aktiv
t for
udl
ænd
inge
at k
omm
e he
rtil.
INT
ER
VIE
W
Nie
ls D
ueda
hl
NIE
LS
DU
ED
AH
L
Født
1967
. Har
side
n 20
09 væ
ret f
ront
figur
fo
r SE
, som
er D
anm
arks
stør
ste v
indm
øl-
leop
erat
ør og
tred
jest
ørst
e ene
rgis
elsk
ab.
Due
dahl
har
de s
enes
te å
r væ
ret e
n af
de
prim
ære
dri
vkræ
fter b
ag p
ositi
oner
inge
n af
Esb
jerg
som
hub
for g
røn
ener
gi. H
an
står
bl.a
. bag
pro
jekt
et N
ext S
tep
City
– en
er
hver
vspa
rk, d
er h
user
en st
ribe
grø
nne
udvi
klin
gsvi
rkso
mhe
der.
Nie
ls D
ueda
hl h
ar si
den
2012
være
t be
styr
else
sfor
man
d i k
apita
lfond
en S
E B
lue
Equ
ity, s
om in
vest
erer
i min
dre o
g mel
lem
-st
ore c
lean
tech
-vir
ksom
hede
r. B
lue E
quity
er
et sa
mar
bejd
e mel
lem
bl.a
. PFA
, Dan
foss
og
SE
og rå
der o
ver e
n ka
pita
l på
omkr
ing
640
mill
ione
r kr.
Des
uden
er h
an id
eman
d ba
g vis
ions
-pr
ojek
tet B
ig F
utur
e, so
m h
ar sa
t fok
us p
å,
hvor
dan
man
kan
opst
ille r
ealis
tiske
og
hold
bare
forr
etni
ngss
cena
rier
, der
rust
er
dans
k erh
verv
sliv
til e
n gr
øn fr
emtid
.B
ag si
g har
Nie
ls D
ueda
hl en
lang
kar
ri-
ere,
bl.a
. som
vic
e pre
side
nt i L
EG
O-k
once
r-ne
n og
salg
s- og
mar
ketin
gdir
ektø
r i T
DC
.
49
Hve
r mor
gen
køre
r en
enor
m fl
åde a
f skr
alde
vogn
e ud
i Dan
mar
k fo
r at i
ndsa
m-
le b
orge
rnes
affa
ld. D
et e
r en
larm
ende
og
ener
gikr
æve
nde
affæ
re, n
år d
e st
ore
reno
vatio
nskø
retø
jer s
tår i
tom
gang
på
de sm
å vi
llave
je. M
en i
25 k
omm
uner
er
både
støj
- og
luftf
orur
enin
gen
min
imer
et. H
er h
ar m
an n
emlig
mon
tere
t eld
revn
e kr
aft-
udta
g på
vog
nene
, så
mot
orer
ne ik
ke st
år o
g br
ænd
er b
enzi
n af
, men
s skr
alde
t sam
les o
g ko
mpr
imer
es.
Udt
agen
e le
vere
s af
den
søn
derj
yske
vir
ksom
hed
Bank
e A
pS. S
iden
201
0 ha
r Ba
nke
arbe
jdet
for a
t gør
e ren
ovat
ions
bran
chen
grø
nner
e. I
tæt s
amsp
il m
ed d
et re
gion
ale ø
ko-
syst
em, d
er er
byg
get o
p om
ener
gieff
ektiv
iser
ing,
har
Ban
ke p
å bar
e fem
år s
kabt
en å
rlig
omsæ
tnin
g på
om
krin
g 20
mill
ione
r kr.
i Dan
mar
k og
udl
ande
t. V
irks
omhe
den
har e
n m
edar
bejd
erst
ab p
å 8
højts
peci
alis
ered
e an
satte
. D
en u
nge
virk
som
hed
er b
leve
t hju
lpet
god
t på
vej a
f et s
tærk
t sam
arbe
jde
i den
nat
i-on
ale
klyn
ge fo
r ene
rgie
ffekt
iv te
knol
ogi,
Lean
Ene
rgy
Clu
ster
, og
har m
odta
get ø
kono
-m
isk
støt
te fr
a Sy
ddan
sk V
æks
tforu
m. I
per
iode
n 20
11-2
013
mod
tog
Bank
e i o
meg
nen
af
10 m
illio
ner k
r. fr
a Reg
ion
Sydd
anm
ark.
Det
har
hju
lpet
til,
at v
irks
omhe
den
i dag
tjen
er
gode
pen
ge p
å et
uni
kt p
rodu
kt.
Bank
es p
rodu
kt b
estå
r af
en
elek
tris
k m
otor
kob
let t
il ba
tteri
er, s
om m
onte
res
bag
skra
ldev
ogne
ns fø
rerh
us. D
et b
etyd
er, a
t skr
alde
vogn
ens d
iese
lmot
or er
hel
t slu
kket
, når
aff
alds
span
dene
tøm
mes
og
skra
ldet
kom
prim
eres
. I st
edet
for a
t bræ
nde f
orur
enen
de o
g dy
r ben
zin
elle
r die
sel a
f bru
ges n
u he
lt no
rmal
strø
m fr
a st
ikko
ntak
ten,
hvi
lket
er l
angt
m
ere
milj
øven
ligt o
g øk
onom
isk
rent
abel
t – o
g m
indr
e st
øjen
de.
Kon
cept
et h
ar o
gså v
akt o
psig
t ude
n fo
r Dan
mar
ks g
ræns
er. V
irks
omhe
den
eksp
orte
-re
r alle
rede
til T
yskl
and,
Sch
wei
z, H
olla
nd, S
veri
ge o
g N
orge
, og
den
forv
ente
r yde
rlige
re
eksp
ansio
n på
det
eur
opæ
iske
mar
ked
frem
over
.Ba
nkes
væ
kst s
mitt
er p
ositi
vt a
f på
loka
lsam
fund
et i
Regi
on S
ydda
nmar
k. V
irks
om-
hede
n er
nem
lig b
evid
st o
m a
t bru
ge d
e lo
kale
ress
ourc
er o
g sk
abe
øget
om
sætn
ing
i an-
dre
virk
som
hede
r. Fe
m a
f Ban
kes u
nder
leve
rand
ører
, bl.a
. ind
en fo
r pla
debe
arbe
jdni
ng,
elek
tron
ik o
g ov
erfla
debe
hand
ling,
har
pro
dukt
ion
i Syd
danm
ark.
H
erud
over
sam
arbe
jder
vir
ksom
hede
n m
ed D
anfo
ss o
g Sy
ddan
sk U
nive
rsite
t i d
et
regi
onal
e in
nova
tions
proj
ekt E
MoC
rane
om
at u
dvik
le e
t nyt
syst
em ti
l kra
nbile
r.
Kapitel 6: Syddanmark
Mil
jøri
gti
ge
skra
ldev
og
ne
ska
ber
ly
dlø
s v
æk
st
0 * 2010
201420
Om
sætn
ing,
m
io. k
r.B
anke
ApS
* Pro
duce
rer e
ldre
vet k
raftu
dtag
til a
rbej
dsud
styr
et p
å sk
rald
ebile
r* A
ntal
ans
atte i
201
5: 8
* Res
ulta
t før
skat
i 20
14: -
449.
000
kr.
* Eks
port
mar
kede
r: Ty
skla
nd, S
chw
eiz,
Hol
land
, Sve
rige
og
Nor
ge
CA
SE
Ene
rgie
ffekt
iv te
knol
ogi
Ba
nk
e A
pS
.:
50 Vækstdanmark 2025
Kapitel 6: Syddanmark
Den
fyns
ke v
æks
tvir
ksom
hed
Uni
vers
al R
obot
s ha
r på
god
t 10
år fo
r-m
ået a
t eta
bler
e sig
som
en
af v
erde
ns fø
rend
e vi
rkso
mhe
der i
nden
for
små
robo
tter.
Side
n la
ncer
inge
n af
den
førs
te r
obot
, UR5
, i d
ecem
ber
2008
har
vir
ksom
hede
n op
leve
t en
stej
l væ
kstk
urve
. Ale
ne fr
a 20
13 ti
l 201
4 vo
ksed
e om
-sæ
tnin
gen
med
hel
e 70
pct.
til 2
18 m
illio
ner k
r., o
g ov
ersk
udde
t ble
v m
ere e
nd fo
rdob
let.
Succ
esen
er
ikke
ops
tået
ud
af d
et b
lå. U
nive
rsal
Rob
ots
blev
gru
ndla
gt i
2005
af t
re
fors
kere
efte
r m
ange
års
inte
nsiv
fors
knin
g i r
obot
klyn
gen
“Rob
otic
Val
ley”
i O
dens
e.
Vir
ksom
hede
n by
gged
e på
den
uni
kke
vide
n, d
er v
ar u
dvik
let i
rob
otkl
ynge
n, o
g bl
ev
hjul
pet p
å ve
j af e
n ka
pita
linds
prøj
tnin
g fr
a Sy
ddan
sk In
nova
tion
i 200
5 sa
mt e
n in
vest
e-ri
ng p
å yd
erlig
ere
10 m
illio
ner k
r. fr
a Væ
kstfo
nden
, Syd
dans
k In
nova
tion
og v
irks
omhe
-de
ns le
delse
i 20
08.
Resu
ltate
t af s
atsn
inge
n er
en
let o
g fle
ksib
el r
obot
, der
kan
ove
rtag
e en
sfor
mig
e og
op
slide
nde r
utin
er i
prod
uktio
nen
hos s
må o
g st
ore v
irks
omhe
der i
alle
bra
nche
r. D
e bru
-ge
rven
lige
robo
tter
sælg
es i
dag
i mer
e en
d 50
land
e på
ver
dens
plan
. Rob
otte
rne
brug
es
ikke
bar
e af k
lass
iske
indu
stri
virk
som
hede
r sås
om p
rodu
cent
er a
f bile
r og
føde
vare
r, m
en
også
inde
n fo
r ene
rgie
ffekt
ivis
erin
g og
udv
iklin
g af
ny
sund
heds
tekn
olog
i. D
en sp
ansk
e m
otor
cyke
lpro
duce
nt S
HA
D b
ruge
r f.e
ks. r
obot
tern
e til
pro
dukt
ions
op-
timer
ing,
men
s det
pol
ske A
GH
Uni
vers
ity o
f Sci
ence
and
Tec
hnol
ogy a
nven
der d
em ti
l at
test
e og
udvi
kle o
pera
tions
værk
tøje
r. U
R-ro
botte
rne
er f
or d
e fle
ste
en g
od i
nves
teri
ng. D
en g
enne
msn
itlig
e til
bage
beta
-lin
gstid
på
blot
195
dag
e er d
en k
orte
ste i
bra
nche
n.U
nive
rsal
Rob
ots h
ar st
adig
hov
edko
ntor
, pro
dukt
ion
og u
dvik
ling
i Ode
nse,
men
des
-ud
en d
atte
rsel
skab
er o
g re
gion
ale k
onto
rer i
USA
, Spa
nien
, Tys
klan
d, S
inga
pore
og
Kin
a.
På v
erde
nspl
an b
eskæ
ftige
r U
nive
rsal
Rob
ots m
ere
end
150
med
arbe
jder
e, o
g i 2
014
var
der i
nsta
llere
t mer
e end
3.5
00 U
R-ro
botte
r ver
den
over
.Ro
botp
rodu
cent
en o
ptrå
dte t
idlig
ere i
år s
om n
r. 25
på l
isten
ove
r “Sm
arte
st C
ompa
nies
20
15” f
ra M
IT T
echn
olog
y Rev
iew.
Og i
maj
ble
v Uni
vers
al R
obot
s sol
gt ti
l den
amer
ikan
ske
elek
tron
ikgi
gant
Ter
adyn
e for
285
mill
ione
r dol
lar –
næ
sten
2 m
illia
rder
dan
ske k
rone
r.D
er fø
lger
end
nu e
n po
se p
enge
på
65 m
illio
ner
dolla
r, hv
is vi
sse
resu
ltatm
ål o
pnås
in
den
2018
.
CA
SE
Sund
heds
- og
velfæ
rdst
ekno
logi
E
nerg
ieffe
ktiv
tekn
olog
i
Su
cces
en k
om
ikke
au
tom
ati
sk
Uni
vers
al R
obot
s* U
dvik
ler i
ndus
trie
lle ro
botte
r *
Ant
al a
nsatt
e i D
anm
ark:
115
* Res
ulta
t før
skat
i 20
14: 3
3 m
io. k
r.* I
201
5 bl
ev U
nive
rsal
Rob
ots s
olgt
for n
æst
en 2
mill
iard
er k
r. til
de
n am
erik
ansk
e ele
ktro
nikg
igan
t Ter
adyn
e15
,920
1020
14
218,
4O
msæ
tnin
g, m
io. k
r.
Un
iver
sal
Rob
ots:
51
Næste kapitel Region Hovedstaden
Side 52-63
52 Vækstdanmark 2025
R e g i o nH o v e d s t a d e n
7
S æ r s e k t i o n* 6 1 - 6 2S I D E
N Ø G L E T A L
I n d b y g g e r e : 1 . 7 6 6 . 6 7 7
R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 7 2 8 . 6 7 8 m i o . k r .
B N P p r . i n d b y g g e r : 4 1 8 . 7 0 0 k r .
G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : 0 , 4 p c t .
Væ k s t i 2 0 1 3 : 0 , 7 p c t .
G r ø n t e k n o l o g i o g e n e r g i
S u n d h e d s t e k n o l o g i
K r e a t i v e e r h v e r v
S m a r t e o g d i g i t a l e e r h v e r v
S T Y R K E O M R Å D E R
V i s i o n 2 0 2 5* 5 3
S I D EI N D H O L D
5 4 - 5 5
5 6
5 7 - 6 0
S W O T*S t r a t e g i*I n t e r v i e w o g c a s e s*
B o r n h o l m
K ø b e n h a v n
G e n t o � eG l a d s a x eH e r -
l e vB a l l e r u pR ø d -o v r e
G l o s t r u p
H v i d o v r e
B r ø n d -b y
A l b e r t s l u n dH ø j e - T a a s t r u p
Va l l e n s b æ k
I s h ø j
L y n g b y - T a a r b æ k
H e l s i n g ø r
H ø r s h o l m
R u d e r s -d a l
F u r e s øE g e d a l
A l l e r ø d
F r e d e n s -b o r g
G r i b s k o v
H a l s n æ s
F r e d e r i k s s u n d
H i l l e r ø d
F r e d e r i k s b e r g
T å r n b y
D r a g ø r
C A S EK Ø B E N H AV N S B I G
D A T A - P L A T F O R MS i d e 5 9
C A S ET R U S T P I L O T
S i d e 6 0
I N T E R V I E WC A M I L L A
L E Y VA L E N T I NS i d e 5 7
53
I 2025 er Hovedstaden en attraktiv, grøn og innovativ metropol. Regionen er ikke blot landets vækstmotor, men et sammenhængende europæisk kraftcenter i rivende udvikling. Greater Copenhagen er blevet et internationalt kendt brand, der forbindes med “det gode liv”.
De seneste ti år har der været fart på udviklingen. Stærke alliancer, et stramt fokus og målrettede investeringer i udvikling og innovation har været en katalysator for en årlig re-alvækst på 1,6 pct. pr. indbygger, hvilket bringer hovedstadsregionen på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.
Regionen har forbedret den private produktivitet med 5 pct. om året, antallet af gazel-levirksomheder er steget med 25 pct., og antallet af store innovationssamarbejder mellem offentlige institutioner, virksomheder og universiteter er øget med 5 pct. om året.
Regionen har på flere områder formået at udbygge sin førerposition som internationalt knudepunkt for investeringer, innovation og udvikling.
De grønne erhverv er årligt vokset med 8 pct. – blandt andet skubbet frem af klare målsætninger om videreudvikling af en stærk grøn klynge, grønne offentlige ind-køb og ambitiøse mål for ressourceeffektivitet.
Regionens videnstunge sundhedsklynge, Copenhagen Healthtech Cluster, står også stærkt i det internationale kapløb. Hovedstadsregionen er nu i top-5 inden for
udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked. En række udenlandske universiteter har etableret sig i regionen, og antallet af udstedte patenter inden for sundheds-området er øget med 5 pct. om året siden 2015.
Regionen har udviklet sin internationale position som en kreativ hub for smart city-teknologier, design, arkitektur, film- og tv-produktion samt
mode. Et fokus på professionalisering, stærke partnerskaber og kommercialisering har haft stor betydning for regionens kreative erhverv, der har øget eksporten med 25 pct. siden 2015.
Det er ikke bare København, men hele regionen, der har oplevet et boom i vækst og be-skæftigelse. Og en væsentlig medvirkende årsag til væksteventyret er, at regionen som helhed er en attraktiv metropol for både virksomheder og borgere.
En storstilet grøn satsning med fokus på bl.a. elbiler, delebilsordninger, supercykelstier og genanvendelse har skabt en storby, der emmer af livskvalitet. Middellevetiden er steget med mere end to år siden 2015, og antallet af turister er steget med 6 pct. om året de sidste ti år.
Store investeringer i kollektiv trafik har skabt mindre pres på vejene og samtidig lagt grun-den for, at regionen nærmer sig sine mål om at blive fossilfri i 2050.
Gode vilkår for højtkvalificerede udlændinge har medført, at Greater Copenhagen er en international topscorer, når vidensarbejdere og internationale talenter drager ud i verden.
Region Hovedstaden er blevet en region med stor tiltrækningskraft og en region, man vil bo i.
Kapitel 7: Hovedstaden
Hovedstaden skal i 2025 være en storbyregion, der kan konkurrere med an-dre europæiske metropoler i kapløbet om at tiltrække investeringer, talent og globale markedsandele. Greater Copenhagen skal være en vækstregion, der forbindes med livskvalitet og bæredygtighed.
Økonomi og livskvalitet går hånd i hånd
V I S I O N 2 0 2 5
54 Vækstdanmark 2025
Region Hovedstaden er ubetinget Danmarks vækstmotor. Den tegner sig for omkring 40 pct. af Danmarks BNP, 75 pct. af alle nye arbejdspladser de sidste ti år og halvdelen af den samlede danske eksport. Se figur 1.
Fra 2003 til 2013 er der kommet omkring 17.000 virk-somheder til Region Hovedstaden – mod eksempelvis 1.724 og 597 flere virksomheder i henholdsvis Region Sjælland og Region Nordjylland i samme periode. Og syv ud af ti virk-somheder har ansat nye medarbejdere i andet halvår af 2014.
Region Hovedstaden er førende, når det gælder uddan-nelse, viden og forskning. Det er den region, hvor den stør-ste procentdel af befolkningen har en videregående uddan-nelse, og forspringet vokser. Se figur 2. Det er den region, hvor der investeres mest i forskning og udvikling, nemlig 5 pct. af det regionale BNP, hvilket er mere end andre nord-europæiske storbyer som Stockholm og Hamburg. Regionen har omkring 4.000 aktive forskere og mange internationale forskningssamarbejder.
Københavns Kommune er den helt primære vækstmotor i Hovedstadsregionen. Næsten 40 pct. af alle regionens årsværk lægges her, og kom-munen tegner sig for to tredjedele af regionens jobvækst i perioden 2010-2013. Derimod er Nord-sjælland og Bornholm endnu ikke kommet ud af jobkrisen. Se figur 3.
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er også en markant vækstudfordring for regionen. Ifølge Region Hovedstadens vækstbarometer oplever over halvdelen af alle virksomheder betydelige problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hovedstadsregionen tiltrækker også langt færre internationale talenter end sammenlignelige stor-byer som Stockholm, Hamburg, Wien og Dublin.
København taber også terræn sammenlignet med flere af de nærtliggende storbyregioner. Fra
1993 til 2013 var Region Hovedstadens gennem-snitlige vækst i BRP (bruttoregionalprodukt) 2,2 pct. om året, mod 3,5 pct. i Stockholm.
Manglende internationalisering og innovati-onskraft – særligt i regionens smv’er – er også en udfordring. Godt halvdelen af virksomhederne har udenlandsk arbejdskraft ansat, men det er i langt overvejende grad de store virksomheder. Blandt virksomheder med under 20 ansatte har næsten halvdelen ingen indtjening fra produk-ter eller services, der er udviklet inden for de sidste to år. Blandt virksomheder med mere end 100 ansatte er andelen af ikke-innovative nede på 27 pct.
Overlevelsesraten for hovedstadsområdets iværksættere er heller ikke imponerende. Kun i Region Sjælland er den mindre.
Kapitel 7: Hovedstaden
Region Hovedstaden har rystet krisen af sig og oplever igen positive vækstrater. Det er ubetinget den region, som trækker det største økonomiske læs herhjemme. Internationalt halter den på flere parametre efter andre europæi-ske storbyer, men den har en international førerposition, når det gælder ‘det gode liv’.
Styrker
Svagheder
København skal konkurrere med de bedste
S W O T
Uddannelsesniveauet stigerFIGUR 2: Andelen af 15-69-årige med en videregående uddannelse, pct.
2006
Midtjylland
Hovedstaden
Syddanmark
SjællandNordjylland
18
38
2015
KILDE — Danmarks Statistik, 2015.
Vækst – men primært i KøbenhavnFIGUR 3: Udvikling i antal årsværk 2008-2013, pct.
københavn bykøbenhavns
omegn
nordsjælland bornholm
Udvikling 2008-2010
Udvikling 2010-2013
-0,4
KILDE — Hvor foregår jobvæksten?, Danske Regioner, 2015.
1,8 1,9
-3,9-3,5
-7,2
-5,5
-3,0
Danmarks eksportmotor FIGUR 1: Regionernes andel af Danmarks eksportomsætning, pct.
KILDE — Specialkørsel baseret på Danmarks Statistiks GF – beregninger foretaget af eStatistik.
Region Hovedstaden Region SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion Sjælland
1749
22
4
5
4817
16
188
53
2000
2008
2013
820
51
55
Hovedstadens virksomheder har en stærk tiltro til de kommende års vækst. 62 pct. af virksomhe-derne venter større omsætning i 2015 end i 2014. Se figur 4. Og fire ud af ti forventer flere ansatte.
En af nøglerne til at forløse vækstmulighe-derne bliver det tværregionale initiativ Greater Copenhagen – en fælles markedsføringsplatform mellem Region Hovedstaden og Region Sjæl-land, der skal styrke det samlede hovedstads-områdes position som en attraktiv metropol i konkurrencen med andre storbyregioner rundt om i Europa.
Et af de områder, hvor det allerede i dag lyk-kes godt, er turismen. Hovedstaden har i perio-den 2008-2013 oplevet en samlet turismevækst på 35 pct., hvilket ligger over det europæiske gennemsnit. Særligt i forhold til erhvervs- og mø-deturisme står København stærkt. Hovedstaden indtager nu en 8.-plads på listen over verdens
mest populære kongres- og konferencebyer. Kø-benhavn scorer også højt på opgørelser over for-skellige storbyers liveability og har i flere år ligget øverst på Green City Index og Global Green Eco-nomy Index. Se figur 5. Københavns Kommune vandt sidste efterår den internationale World Smart Cities Award for planen Copenhagen Con-necting og er i flere omgange blevet kåret som en af verdens førende smart cities.
Region Hovedstaden har desuden haft stort udbytte af klyngetænkning, bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), som blev etableret i 2010 og sidste år fusionerede med Lean Energy fra Region Syddanmark og blev til CLEAN.
En evaluering fra 2014 (før fusionen) viser, at klyngen har skabt 1.096 arbejdspladser, banet vej for en række lovende vidensintensive startups og markant øget Danmarks synlighed som clean-tech-nation.
Det kan dog blive svært for Hovedstads-regionen at holde trit med andre europæ-iske storbyregioner i det internationale vækstkapløb.
Både Stockholm, Helsinki og Oslo oplever således større vækst i både BNP og beskæftigelse. Se figur 6.
Også Københavns evne til at tiltræk-ke udenlandske investeringer er lavere end i andre metropolregioner som Ham-burg, Berlin, Helsinki, Amsterdam og Dublin. Se figur 7.
Heller ikke befolkningsvæksten er lige så stor. Hovedstaden forventer godt nok et stigende antal indbyggere frem mod 2020, men langtfra lige så mange som Oslo, Stockholm og Amsterdam.
Regionen er også bagud i kampen om den kvalificerede arbejdskraft. Andelen af udenlandske videnarbejdere ligger på 11 pct., mod hhv. 23 og 17 pct. i Stock-holm og Berlin.
Muligheder
Trusler
Kapitel 7: Hovedstaden
Virksomhederne tror på vækstFIGUR 4: Forventninger til omsætningen i 2015 i forhold til 2014, pct.
Større Uændret Mindre Ved ikkeKILDE — Region Hovedstadens vækstbarometer, 2015.
62 30 7 1
København er enpopulær konferenceby
København – 1.-plads
FIGUR 5: Top-10 over foretrukne konferencebyer, 2013
FIGUR 5: Top-5 over bedste storbyer at bo i, 2013
KILDE — The Monocle Global Quality of life survey, 2013.
KILDE — Union of International Associations, 2013.
SingaporeBruxellesWienParisSeoulTokyoBarcelonaKøbenhavnMadridLondon
952547326276253225150150149119
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.
1. K
øben
havn
2. M
elbo
urne
3. H
elsi
nki
4. T
okyo
5. W
ien
Væksten er lavere i HovedstadenFIGUR 6: Gennemsnitlig realvækst i BNP pr. indbygger og beskæ�igelsesudvikling 2009-14, pct.
Udenlandske investeringer halter e�erFIGUR 7: Antal nye investeringsprojekter og arbejdspladser, 2009-2014
Antal investeringsprojekter
Antal arbejdspladser
BNP per indbyggerBeskæ�igelse
KILDE — Greater Copenhagen: En vækstudfordring og - mulighed, Copenhagen Capacity, 2015.
KILDE — Region Hovedstadens vækstbarometer, 2015.
900640
232
221
395
369
251
844
43.274
5.751
7.656
8.172
10.915
8.981
33.939
045.000
København
Stockholm Berlin København -Malmø
DublinAmsterdam/Rotterdam
Hamborg
Stockholm
Helsinki
Berlin
Hamborg
Amsterdam
Dublin
1,6 1,51,3
1,5
0,5
1,1
-0,1-0,7
-0,4 -0,5
1,1
0,1
56 Vækstdanmark 2025
Opbygning af alliancerKlynger og partnerskaber er udset til at spille en afgørende rolle. Der er allerede planlagt investeringer i bl.a. et regionalt videnscenter
for offentlig-privat samarbejde, udvikling af Danish Design Society til en samlet kreativ erhvervsklynge og opbygning af et tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet, DTU og Københavns Kommune. Det fremadrettede arbejde bygger i høj grad videre på de positive erfaringer fra eksisterende alliancer, særligt inden for sund og grøn vækst.
Innovation og kommercialiseringVækstforum Hovedstaden vil lette vejen fra ide til eksport. På sund-hedsområdet er ét af virkemidlerne
uddannelsessatsningen Copenhagen Health Innova-tion. Når det gælder kreativ vækst, vil hovedstadens vækstforum støtte udviklingen af nye turistprodukter og markedsmodningen af de kreative erhverv. Samti-dig videreføres programmet Accelerace, der i regio-nerne Hovedstaden og Midtjylland har dannet ramme om arbejdet med innovationsfremme og kommerciali-sering. De 261 opstartsvirksomheder, der har deltaget i forløbet, har tilsammen skabt 1.101 arbejdspladser og tiltrukket investeringer i størrelsesordenen 1,5 milliarder kr.
Global markedsføringRegion Hovedstadens strategi rum-mer en række tiltag, der skal bidrage til at sætte Greater Copenhagen på verdenskortet. Det gælder bl.a. inve-
steringer i at positionere sundhedsklyngen Copenha-gen Healthtech Cluster, tiltrække udenlandske forskere og virksomheder, brande de kreative erhverv og markedsføre regionen som turistmål. Indsatsen bygger videre på erfaringerne fra Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.
Kapitel 7: Hovedstaden
Vækst er ikke bare økonomisk fremgang, men også forbedret livskvalitet. Den devise gennemsyrer den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Hovedstaden. Stærke alliancer, global markedsføring og innovation skal drive væksten frem. Bedre mobilitet og adgang til kompetent arbejdskraft skal understøtte indsatsen.
Fra dansk vækstmotor til europæisk kraftcenter
S T R AT E G I
Tværgående indsatsTo overordnede rammevilkår – effektivitet og bæredygtig mobilitet, samt kompetent arbejdskraft og in-ternationalisering – er udpeget som
afgørende for succes inden for alle fire væksttemaer. Det skal bl.a. sikres gennem investeringer i grøn infra-struktur, digital mobilitet, markedsføring af regionen og fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet.
Bredt vækstbegrebVækst er mere end økonomisk fremgang. Hovedstadens vækst- og udviklingsindsats kobler økonomisk vækst, jobskabelse og eksport med
konkrete målsætninger om forbedret livskvalitet, bæredygtighed, tilgang til arbejdsmarkedet og borger-nes sundhed. Blandt målene er, at regionen skal være fossilfri i 2050, og at borgernes middellevetid skal øges med 1,2 år frem mod 2025.
57
Kapitel 7: Hovedstaden“A
dg
an
g t
il
kv
ali
fice
ret
arb
ejd
skra
ft e
r
en f
oru
dsæ
tnin
g
for
væ
kst
.”
Ca
mil
la L
ey V
ale
nti
n,
CC
O,
Qu
eue-
it
INT
ER
VIE
W
Fot
o: X
xx
* H
vad
bety
der e
t god
t reg
iona
lt væ
kstm
iljø
for d
ig?
Da
vi s
tart
ede,
var
der
ikke
et c
omm
unity
for
it-st
artu
ps. D
et v
ar e
t pro
blem
for
os, d
a m
an so
m li
lle v
irks
omhe
d ik
ke h
ar a
lle d
e ko
mpe
tenc
er, d
er e
r nød
vend
ige
for a
t udv
ikle
og
kom
mer
cial
iser
e si
n fo
rret
ning
side.
D
et er
der
ved
at k
omm
e nu
med
initi
ativ
et C
PHFT
W (C
open
hage
n fo
r the
Win
, red
.),
der e
r ini
tiere
t og
drev
et a
f vir
ksom
hede
rne
selv
. Det
er b
leve
t et s
amlin
gspu
nkt f
or a
lle
aktø
rern
e i ø
kosy
stem
et, o
g de
t har
kæ
mpe
bet
ydni
ng, a
t vi d
er k
an m
ødes
med
lige
sin-
dede
. Her
kan
vi h
ente
hjæ
lp o
g in
spir
atio
n fr
a fo
lk, d
er h
ar v
ære
t i sa
mm
e sit
uatio
n so
m
os –
folk
, der
ken
der g
amet
, ken
der u
dfor
drin
gern
e og
ken
der i
nves
tore
rne.
M
en d
er e
r sta
dig
lang
vej
til s
tjern
erne
. Det
spir
ende
væ
kstm
iljø
og K
øben
havn
gen
e-re
lt ha
lter s
tadi
g ba
g eft
er fl
ere
andr
e st
ærk
e te
knol
ogi-v
æks
tmilj
øer i
udl
ande
t.
* H
vad
ser d
u so
m d
e væ
sent
ligst
e væ
kstd
rive
re i
et g
odt r
egio
nalt
væks
tmilj
ø?
Det
er v
igtig
t med
et s
tærk
t sta
rtup
-milj
ø, so
m m
an k
an læ
ne si
g op
ad.
Det
er a
fgør
en-
de, a
t det
er v
irks
omhe
dern
e, d
er d
rive
r det
. Hvi
s det
offe
ntlig
e er
mot
or fo
r det
, bliv
er
det i
kke
inte
ress
ant n
ok fo
r vir
ksom
hede
rne
at v
ære
med
. K
apita
l er o
gså
helt
cent
ralt
– at
der
er i
nves
teri
ngsm
ulig
hede
r i a
lle fa
ser a
f udv
ik-
ling
og k
omm
erci
alis
erin
g. D
et h
ar v
ære
t en
foru
dsæ
tnin
g fo
r os
, at v
i fik
fund
ing
fra
blan
dt a
ndet
CA
TSC
IEN
CE
(nu
CA
PNO
VA, r
ed.)
til a
t ud
vikl
e pr
oduk
tet
og s
ener
e m
arke
dsfø
re d
et. D
et h
andl
er i
høj g
rad
også
om
, at d
er sk
al v
ære
god
e m
ulig
hede
r for
bu
sines
s ang
els o
g fo
r kom
bine
ret f
undi
ng m
elle
m o
ffent
lige
og p
riva
te in
vest
orer
. En
delig
er a
dgan
g til
kva
lifice
ret a
rbej
dskr
aft e
n fo
ruds
ætn
ing
for v
æks
t. D
et e
r hel
t af
gøre
nde
for
en v
irks
omhe
d so
m v
ores
, at v
i har
nok
kva
lifice
rede
pro
gram
mør
er o
g dy
gtig
e m
arke
tings
folk
, der
kan
sæ
tte
os p
å de
t glo
bale
land
kort
. Og
ford
i vi o
pere
rer
Råd-
give
ren D
en
fina
nsie
lle
aktø
rVi
dens
-ak
tøre
n
Den
st
ore
virk
som
-he
dIv
ærk
-sæ
tter
enN
etvæ
rk
58 Vækstdanmark 2025
Kapitel 7: Hovedstaden
inte
rnat
iona
lt m
ed u
denl
ands
ke k
unde
r, er
det
vig
tigt,
at v
i har
mul
ighe
d fo
r at r
ekru
t-te
re en
bla
ndet
skar
e af f
orsk
ellig
e nat
iona
litet
er. S
om d
et se
r ud
i dag
, er d
et n
etop
i fo
r-ho
ld ti
l at f
å kv
alifi
cere
t ude
nlan
dsk
arbe
jdsk
raft,
at v
i mød
er d
e stø
rste
væ
kstb
arri
erer
.
* Hvo
rdan
vil d
u de
finer
e din
egen
rolle
i det
regi
onal
e væ
kstm
iljø,
du
er en
del
af?
V
i ser
ikke
os s
elv
som
regi
onal
e, m
en i
høj g
rad
som
‘bor
n gl
obal
’. M
en n
år d
et e
r sag
t, sp
iller
vi p
å de
n re
gion
ale
bane
i C
PHFT
W. D
et g
ør v
i båd
e, fo
rdi v
i sel
v få
r no
get u
d af
det
i fo
rm a
f and
res e
rfar
inge
r og
vide
n, o
g fo
rdi v
i er m
ed ti
l at g
ive
vore
s erf
arin
ger
vide
re ti
l and
re –
og
derm
ed e
r m
ed ti
l at s
kabe
en
stæ
rker
e fæ
lles p
latfo
rm, s
om v
i alle
ka
n lu
krer
e på
. V
i for
søge
r og
så a
t bid
rage
til e
n po
sitiv
udv
iklin
g af
it-b
ranc
hen
dér,
hvor
det
giv
er
rela
tiv v
ærd
i for
os i
forh
old
til a
rbej
dsin
dsat
sen.
Jeg
er p
erso
nlig
t meg
et e
ngag
eret
i at
få
flere
kvi
ndel
ige
it-iv
ærk
sætte
re o
g in
dgår
ogs
å i V
irks
omhe
dsfo
rum
for
Enkl
ere
Regl
er,
ford
i det
er v
igtig
t at l
ette
byr
dern
e og
skab
e be
dre
mul
ighe
der f
or iv
ærk
sætte
rne.
* Hvi
lken
rolle
spill
er d
en o
ffent
lige s
ekto
r i f
orho
ld ti
l at u
nder
støtt
e det
regi
onal
e væ
kstm
iljø?
Den
offe
ntlig
e se
ktor
er
en v
igtig
kap
italp
artn
er –
spe
ciel
t til
opst
art o
g ud
vikl
ing.
Det
ha
r ha
ft st
or b
etyd
ning
for
os, a
t vi fi
k til
ført
kap
ital f
ra d
et o
ffent
lige
til u
dvik
ling
og
mar
keds
føri
ng. I
min
opt
ik h
ar d
et o
ffent
lige
en s
ærli
g vi
gtig
rol
le i
forh
old
til a
t stø
tte
inno
vatio
n –
og g
ive
økon
omis
k lu
ft til
sta
rtup
-vir
ksom
hede
r, so
m a
rbej
der
med
kon
-kr
ete
initi
ativ
er o
g ud
vikl
ings
tilta
g. M
arke
dsm
odni
ngsf
onde
n er
et e
ksem
pel p
å, a
t det
off
entli
ge k
an st
øtte
pos
itivt
op
om d
enne
type
væ
kstu
dvik
ling.
Je
g sy
nes,
det o
ffent
lige h
alte
r på fl
ere p
aram
etre
i fo
rhol
d til
at st
yrke
milj
øet o
mkr
ing
it-br
anch
en o
g st
artu
p-vi
rkso
mhe
dern
e. D
er b
liver
ikke
tænk
t sto
rt o
g am
bitiø
st n
ok, o
g so
m d
et s
er u
d nu
, bliv
er d
et o
fte fo
r ko
mpl
icer
et o
g dy
rt a
t ben
ytte
sig
af d
et o
ffent
lige
som
inve
stor
.
* Hvi
s du
var e
rhve
rvsu
dvik
lings
chef
i re
gion
en, h
vad
vi
lle så
væ
re d
et fø
rste
, du
gjor
de fo
r at s
tyrk
e de r
egio
nale
væ
kstv
ilkår
?Je
g vi
lle v
ære
mod
ig n
ok ti
l at k
igge
alle
støt
teor
dnin
gern
e ige
nnem
og
se p
å, o
m d
e ska
ber
nok
værd
i. Je
g vi
lle d
yrke
de k
onkr
ete i
nitia
tiver
, som
har
mål
bare
resu
ltate
r, og
rydd
e ud
i alt
det a
ndet
. D
erud
over
vill
e je
g af
dækk
e, h
vad
der f
oreg
år i
føre
nde
væks
tcen
tre
rund
t om
krin
g i
verd
en –
og
sats
e på
at u
dvik
le n
oget
, der
var
end
nu b
edre
i D
anm
ark.
Det
er v
igtig
t, nå
r
det o
ffent
lige
tænk
er in
vest
erin
ger
– hv
is de
vir
kelig
ska
l ryk
ke n
oget
og
skab
e væ
rdi i
fo
rhol
d til
at p
ositi
oner
e os
i de
n gl
obal
e ko
nkur
renc
e.
* Hvi
s du
var v
æks
t- og
erhv
ervs
min
iste
r, hv
ad v
ille s
å
være
det
førs
te, d
u gj
orde
for a
t sty
rke d
e nat
iona
le v
æks
tvilk
år?
Jeg
ville
gå o
ver t
il un
derv
isni
ngs-
og
udda
nnel
sesm
inis
tren
e og
sørg
e for
, at d
er b
lev
lave
t en
eva
luer
ing
af, o
m d
et, v
i put
ter i
nd i
hove
dern
e på
ele
vern
e, e
r det
rigt
ige
– m
ed a
fsæ
t i,
hvad
erh
verv
sliv
et e
fters
pørg
er. D
et u
ndre
r mig
, at p
rogr
amm
erin
g og
ent
repr
enør
skab
ik
ke fy
lder
mer
e i u
nder
visn
inge
n, n
år d
et n
u er
kom
pete
ncer
, som
der
vir
kelig
er e
fter-
spør
gsel
efte
r fr
a er
hver
vsliv
ets
side,
og
som
vi s
om s
amfu
nd h
ar b
rug
for,
hvis
vi s
kal
kunn
e m
atch
e an
dre
land
e.
Jeg
ville
yde
en
inds
ats f
or a
t fjer
ne b
arri
erer
for v
irks
omhe
dern
e. D
et sk
al v
ære
hur
ti-ge
re, e
nkle
re o
g ne
mm
ere
at d
rive
vir
ksom
hed.
Som
del
af d
ette
vill
e je
g sø
rge
for,
at d
et
offen
tlige
bet
alte
der
es re
gnin
ger m
arka
nt h
urtig
ere,
så v
irks
omhe
dern
e ikk
e sku
lle sp
ilde
tid p
å at
rykk
e off
entli
ge k
unde
r for
bet
alin
ger.
Der
udov
er v
ille j
eg sø
rge f
or, a
t det
ble
v ne
mm
ere o
g m
ere l
ukra
tivt f
or b
usin
ess a
ngel
s at
inve
ster
e i s
tart
up-v
irks
omhe
der.
Og
så e
r de
t hel
t afg
øren
de a
t se
på r
egle
rne
for
at få
udl
ænd
inge
til D
anm
ark
for
at
arbe
jde.
Det
er s
impe
lthen
alt
for b
øvle
t. N
år m
an så
fors
øger
at im
ødeg
å nog
et a
f det
te p
oliti
sk, f
.eks
. med
fast
trac
k-or
dnin
gen,
så
igno
rere
r m
an f
ulds
tænd
ig s
mv’e
rne.
Man
stil
ler
som
et a
f man
ge k
rav,
at m
an s
kal
have
min
imum
20
fuld
tidsa
nsat
te fo
r at
bliv
e go
dken
dt ti
l ord
ning
en. D
et li
der
en li
lle
glob
al v
irks
omhe
d so
m o
s vir
kelig
und
er.
INT
ER
VIE
W
Cam
illa
Ley
Val
enti
n
CA
MIL
LA
LE
Y V
AL
EN
TIN
Fød
t 197
3. E
r CC
O og
med
stift
er a
f tek
no-
logi
virk
som
hede
n Q
ueue
-it.
Den
leve
rer
onlin
e-kø
syst
emer
, der
kan
forh
indr
e ne
dbru
d på
hje
mm
esid
er i
forb
inde
lse
med
bru
ger-
peak
s. Sk
at, S
onos
og T
-mob
i-le
er b
land
t de k
unde
r, de
r ben
ytter
sig
af
Que
ue-i
ts lø
snin
ger.
Eks
port
udg
ør la
ngt
stør
sted
elen
af o
msæ
tnin
gen,
med
USA
so
m d
et st
ørst
e mar
ked,
og
Que
ue-i
t når
sn
art e
n m
illia
rd b
ruge
re.
Cam
illa
Ley
Val
enti
n er
en a
f Dan
-
mar
ks få
kvi
ndel
ige i
t-iv
ærk
sætte
re.
Hun
van
dt i
2012
pri
sen
som
åre
ts k
vin-
delig
e ivæ
rksæ
tter o
g op
tråd
te i
forå
ret
2015
på
Insp
irin
g F
ifty
– en
list
e ove
r kv
inde
lige r
olle
mod
elle
r i d
en eu
ropæ
iske
te
ch-b
ranc
he.
Før
Que
ue-i
t har
Cam
illa
Ley
Val
entin
bes
trid
t led
ende
still
inge
r i fl
ere
it-vi
rkso
mhe
der o
g væ
ret a
nsat
hos
A.P
. M
ølle
r. H
un er
bes
tyre
lses
med
lem
i en
ræ
kke i
t-vir
ksom
hede
r og
særd
eles
akt
iv i
arbe
jdet
for a
t få
flere
kvi
nder
ind
i tek
no-
logi
bran
chen
.
59
Kapitel 7: Hovedstaden
I dec
embe
r 201
5 bl
iver
Køb
enha
vn h
jem
sted
for e
n ny
dig
ital m
arke
dspl
ads f
or
hand
el m
ed b
ig d
ata:
Et s
amlin
gsst
ed fo
r al
le a
ktør
er, d
er h
ar e
n in
tere
sse
i big
da
ta –
offe
ntlig
e og
pri
vate
, sto
re o
g sm
å, d
atae
jere
og
data
brug
ere.
Det
er d
en ja
pans
ke te
knol
ogig
igan
t Hita
chi,
der s
tår b
ag d
en n
ye b
ig d
ata-
plat
form
, de
r vi
l sæ
tte
en n
y gl
obal
sta
ndar
d fo
r, hv
orda
n de
eno
rme
mæ
ngde
r da
ta, d
er g
ener
e-re
s i st
ore
bym
iljøe
r, ka
n gø
res t
il rå
stof
for i
nnov
ativ
e vi
rkso
mhe
der,
myn
digh
eder
og
borg
ere.
Proj
ekte
t er
blev
et ti
l i e
t sam
arbe
jde
mel
lem
Hita
chi,
Køb
enha
vns
Kom
mun
e, R
egi-
on H
oved
stad
en o
g kl
ynge
orga
nisa
tione
n C
LEA
N. H
itach
i bliv
er a
nsva
rlig
for d
rifte
n de
næ
ste
fire
år.
Udv
iklin
gen
af p
latfo
rmen
tage
r afs
æt i
Dan
mar
ks o
g K
øben
havn
s sæ
rlige
styr
kepo
si-tio
n in
den
for d
ata.
Køb
enha
vn to
pper
inte
rnat
iona
le li
ster
ove
r sm
arte
bye
r, og
Dan
mar
k er
ane
rken
dt fo
r vor
es in
dsam
ling
og ti
lgan
g til
dat
a.
Proj
ekte
t ska
l sæ
tte tu
rbo
på g
røn
omst
illin
g så
vel s
om ø
kono
mis
k væ
kst.
Form
ålet
er
at s
kabe
bed
re o
ffent
lige
løsn
inge
r, ny
e gr
ønne
tilta
g og
nye
forr
etni
ngsm
ulig
hede
r for
ho
veds
tade
ns v
irks
omhe
der.
Plat
form
en e
r fin
ansie
ret a
f båd
e off
entli
ge o
g pr
ivat
e pe
nge.
Rea
ldan
ia h
ar fi
nans
ie-
ret u
dbud
spro
cess
en, s
om k
lyng
eorg
anis
atio
nen
CLE
AN
har
væ
ret a
nsva
rlig
for.
Køb
en-
havn
s Kom
mun
e ha
r afs
at 4
mill
ione
r kr.
til a
t stø
tte o
pbyg
ning
en a
f pla
tform
en. R
egio
n H
oved
stad
en su
pple
rer m
ed 5
mill
ione
r kr.
Og
Hita
chi t
ror s
å meg
et p
å den
nye
pla
tform
s po
tent
iale
for a
t sæ
tte e
n ny
glo
bal s
tand
ard,
at s
elsk
abet
sel
v sm
ider
et t
ocifr
et m
illio
n-be
løb
i at u
dvik
le d
en.
Afta
len
med
Køb
enha
vns
Kom
mun
e og
Reg
ion
Hov
edst
aden
ind
ebæ
rer
desu
den,
at
Hita
chi f
orpl
igte
r sig
til
at d
ækk
e et
eve
ntue
lt dr
iftsu
nder
skud
, og
at d
ata
udby
des
i m
inds
t fem
år.
Den
kom
men
de p
latfo
rm sk
al ik
ke k
un sk
abe v
æks
t for
Hita
chi,
men
for h
oved
stad
ens
erhv
ervs
liv g
ener
elt.
Små
og s
tore
vir
ksom
hede
r vi
l kun
ne d
rage
ford
el a
f alle
de
data
, de
r bliv
er sk
abt o
g op
sam
let i
bye
n –
fra
trafi
k, en
ergi
forb
rug
og fo
rure
ning
, til
borg
erne
s
vane
r og
adf
ærd
. Pla
tform
en v
il gi
ve b
åde
etab
lere
de o
g ny
star
tede
vir
ksom
hede
r, så
vel
som
den
aka
dem
iske
ver
den
og d
en o
ffent
lige
sekt
or, m
ulig
hed
for
at in
tegr
ere
flere
in-
form
atio
nski
lder
og
på d
en m
åde
udvi
kle
smar
te lø
snin
ger,
f.eks
. mob
ilapp
likat
ione
r, på
ud
ford
ring
er v
edrø
rend
e bæ
redy
gtig
hed
og li
vskv
alite
t.Pl
atfo
rmen
er
desu
den
et v
igtig
t tilt
ag i
kom
mun
ens
mål
sætn
ing
om a
t gør
e K
øben
-ha
vn t
il ve
rden
s fø
rste
CO
2-ne
utra
le h
oved
stad
i 20
25. A
mbi
tione
n er
sål
edes
at s
amle
da
ta o
m e
nerg
i, m
iljø
og tr
afik,
så d
et b
liver
enk
elt f
or v
irks
omhe
der a
t kom
bine
re d
isse
da
ta p
å ny
e m
åder
til a
t ned
brin
ge e
ksem
pelv
is en
ergi
spild
og
CO
2-ud
ledn
ing.
CA
SE
Smar
te o
g di
gita
le e
rhve
rv
Ny
da
tabø
rs
ska
l gø
re K
øben
ha
vn
sm
art
ere
og g
røn
ner
e
Hit
ach
i:
Hita
chi
* Mul
tinat
iona
lt in
dust
riko
nglo
mer
at m
ed h
oved
kvar
ter i
Tok
yo.
Vir
ksom
hede
ns o
msæ
tnin
g lå
i fina
nsår
et 2
013
på 9
.616
bill
ione
r ye
n (c
a. 5
36 m
illia
rder
kr.)
. * D
atter
sels
kabe
t Hita
chi D
ata
Syst
ems,
der u
dvik
ler s
oftw
are-
og
dat
aløs
ning
er, h
ar h
oved
kvar
ter i
Sili
con
Val
ley
og o
pere
rer i
17
0 la
nde v
erde
n ov
er.
* Den
dan
ske a
fdel
ing a
f Hita
chi D
ata
Syst
ems o
msa
tte i
2014
for
knap
350
mill
ione
r kr.
– en
stig
ning
på
25 p
ct. i
forh
old
til å
ret f
ør.
8,8
2014
2023
27,5
Glo
balt
mar
ked
for “
smar
t city
” te
knol
ogi,
mia
. U
S do
llar
60 Vækstdanmark 2025
En k
ort a
nmel
delse
og
1-5
stje
rner
. Det
er g
rund
konc
epte
t bag
Tru
stpi
lot –
en a
f de
sene
re å
rs m
est b
emæ
rkel
sesv
ærd
ige
tekn
olog
ibas
ered
e iv
ærk
sætte
rsuc
cese
r he
rhje
mm
e.Tr
ustp
ilot e
r en
sta
rtup
, som
har
ram
t et b
ehov
klo
kker
ent m
ed e
t enk
elt,
skal
erba
rt
og v
elge
nnem
tænk
t bru
gerd
reve
t pro
dukt
. Kon
cept
et er
, at b
ruge
re g
ratis
kan
anm
elde
alt
fra
rest
aura
nter
, tel
efon
selsk
aber
og
dagl
igva
rebu
tikke
r, til
onl
inet
jene
ster
og
offen
tlige
m
yndi
ghed
er. H
ver
enke
lt be
døm
mel
se h
jælp
er a
ndre
forb
ruge
re ti
l at t
ræffe
bed
re b
e-slu
tnin
ger,
når d
e ha
ndle
r – h
vad
ente
n de
t er p
å ne
ttet e
ller f
ysis
k i b
utik
ker.
Web
plat
form
en få
r om
tren
t 10.
000
nye
brug
ere
om d
agen
og
inde
hold
er n
u m
ere
end
13 m
illio
ner a
nmel
delse
r af o
ver 1
00.0
00 v
irks
omhe
der.
Forr
etni
ngsm
odel
len
er, a
t vir
ksom
hede
rne
kan
købe
yde
lser
hos
Trus
tpilo
t, so
m d
e ka
n br
uge
i der
es m
arke
dsfø
ring
og
kund
eser
vice
. Tru
stpi
lot
tilby
der
blan
dt a
ndet
, at
virk
som
hede
r gen
nem
et fa
st m
åned
sabo
nnem
ent k
an b
ruge
anm
elde
lsern
e akt
ivt i
der
es
mar
keds
føri
ng, o
g at
de
mod
bet
alin
g ka
n op
ford
re e
n ku
nde
til a
t skr
ive
en a
nmel
delse
på
Tru
stpi
lot i
forb
inde
lse m
ed e
t køb
på
inte
rnet
tet.
Side
n en
trep
renø
ren
Pete
r Müh
lman
n st
ifted
e Tru
stpi
lot i
200
7, ha
r vir
ksom
hede
n op
-le
vet e
n ek
splo
siv u
dvik
ling.
Om
sætn
inge
n st
eg m
ed 8
0 pc
t. fr
a 201
3 til
201
4, o
g an
talle
t af
med
arbe
jder
e vok
sede
med
87
pct.
Trus
tpilo
ts g
loba
le sa
tsni
ng h
ar v
ære
t med
virk
ende
til
succ
esen
. I d
ag er
Tru
stpi
lot b
land
t Eur
opas
føre
nde w
ebpl
atfo
rme f
or b
ruge
ranm
elde
lser
af v
irks
omhe
der o
g se
rvic
eyde
lser,
og T
rust
pilo
t er o
gså
ved
at få
fodf
æst
e på
det
stor
e og
ko
nkur
renc
epræ
gede
am
erik
ansk
e m
arke
d.
Vir
ksom
hede
n op
erer
er i
dag
i mer
e en
d 65
land
e, o
g pl
atfo
rmen
find
es p
å 15
spr
og.
Trus
tpilo
t ha
r gl
obal
t ca
. 350
med
arbe
jder
e, h
vora
f 21
4 er
bas
eret
i K
øben
havn
, men
s re
sten
arb
ejde
r i L
ondo
n, N
ew Y
ork
og M
elbo
urne
. Tr
ustp
ilots
mas
sive
eksp
ansio
n er
i hø
j gra
d bl
evet
dre
vet f
rem
af k
apita
ltilfø
rsle
r fra
fo
rske
llige
dan
ske
og u
denl
ands
ke in
vest
orer
. Tru
stpi
lot v
ar m
ed i
Hov
edst
aden
s Acc
ele-
race
-pro
gram
i 20
08 m
ed h
enbl
ik p
å ka
pita
lrejsn
ing
og u
dvik
ling.
Sid
en h
ar p
latfo
rmen
re
jst 8
06 m
illio
ner k
r. i k
apita
l. Tr
ustp
ilot h
ar a
d fle
re o
mga
nge
hent
et in
vest
erin
ger f
ra v
entu
refo
nde,
som
har
væ
ret
med
til a
t fina
nsie
re n
ogle
af d
e st
ørst
e te
knol
ogis
ucce
ser p
å de
t int
erna
tiona
le m
arke
d.
I 201
1 fik
web
plat
form
en d
en fø
rste
stør
re in
vest
erin
g på
25
mill
ione
r kr.
fra d
e dan
ske
vent
uref
onde
SEE
D C
apita
l og
Nor
thzo
ne. I
201
2 bl
ev d
en in
tern
atio
nale
ven
ture
fond
In-
dex
Vent
ures
, der
tidl
iger
e har
inve
ster
et i
succ
esfu
lde i
t-sel
skab
er so
m Ju
st-E
at o
g Sk
ype,
en
del
af e
jerk
reds
en m
ed e
n in
vest
erin
g på
75
mio
. kr.
I dec
embe
r 201
3 re
jste
Trus
tpilo
t yd
erlig
ere
137
mill
ione
r kr.,
og
DFJ
, som
tidl
iger
e ha
r inv
este
ret i
båd
e Tw
itter
og
Skyp
e,
slutte
de si
g til
kre
dsen
af i
nves
tore
r.O
g i m
aj 2
015
fik v
irks
omhe
den
sin
hidt
il st
ørst
e ka
pita
ltilfø
rsel
– 5
04 m
illio
ner
kr.,
som
ska
l fina
nsie
re e
n m
ålre
ttet s
atsn
ing
på d
et a
mer
ikan
ske
mar
ked.
Hov
edpa
rten
af
mid
lern
e ko
mm
er fr
a de
n en
gelsk
e ka
pita
lfond
Vitr
uvia
n Pa
rtne
rs, m
en o
gså
Trus
tpilo
ts
eksi
ster
ende
inve
stor
er h
ar b
idra
get.
Kapitel 7: Hovedstaden
En
sim
pel
id
e
med
glo
ba
lt p
ote
nti
ale
50
2011
201547
0
Væ
kst i
ant
al m
ed-
arbe
jder
e
CA
SE
Smar
te o
g di
gita
le e
rhve
rv
Tru
stp
ilot
:
Trus
tpilo
t* W
ebpl
atfo
rm o
g co
mm
unity
for b
ruge
ranm
elde
lser
* Stift
et: 2
007
* Ant
al m
edar
bejd
ere (
ultim
o 201
4): 3
50, h
eraf
214
i K
øben
havn
* Års
resu
ltat f
ør sk
at i
2014
: -92
.124
61
Vision I 2025 er Bornholm en CO2-neutral ø, hvor bæredygtig vækst er overskriften. Årtiers fra-flytning er bremset. Øen har en stærk produktions- og servicesektor, en blomstrende tu-ristindustri, et stærkt internationalt fødevarebrand og en robust iværksætterkultur.
Et yderområde under presBornholm bærer på en klassisk udkantsfortælling: Befolkningstallet er faldet i årtier, og ledighedstallene er blandt de højeste i landet. Se figur 1.
Traditionelt store erhverv som turisme og produktion har været præget af tilbagegang de seneste år. Eksempelvis er Bornholms andel af turistovernatninger faldet fra 4,6 til 2,8 pct. i perioden 1991-2012. Og i perioden 2009-2013 har øen tabt 19,6 pct. af sine in-dustriarbejdspladser mod 12,3 pct. i hele Region Hovedstaden. Vækstindsatsen er også præget af Bornholms position som yderområde. Øen er langt væk fra programmer som Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer.
Øen gør i altovervejende grad brug af egne strukturfondsmidler og regionale udvik-lingsmidler.
Nye muligheder i sigteTrods de mange advarselstegn er der også positive tendenser at spore.
Bornholm blev meget hårdt ramt af krisen, men har siden 2010 oplevet positive vækst-
Kapitel 7: Hovedstaden, Bornholm
Bornholm er et eksempel på, hvordan man i et yderområde kan arbejde strate-gisk med erhvervsfremme og vækst: En vækststrategi må tage afsæt i særlige styrkepositioner, men også have øje for de særlige udfordringer, et yderområde har. Kompetenceløft, samarbejde og rammevilkår har en helt særlig betydning.
Vækstdrømme i udkanten
B o r n h o l mN Ø G L E T A L
I n d b y g g e r e : 3 9 . 9 2 2
R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 1 0 . 0 8 5 m i o . k r .
B N P p r . i n d b y g g e r : 2 4 8 . 0 0 0 k r .
G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 2 0 1 3 : - 0 , 7 2 p c t .
Væ k s t i 2 0 1 3 : 1 , 74 p c t .
F ø d e v a r e r T u r i s m e P r o d u k t i o n o g s e r v i c eS T Y R K E O M R Å D E R
1990
45.78444.823
44.238
43.347
42.154
39.82839.000
47.000
2015
KILDE — Danmarks Statistik.
BORNHOLMA�olkning af udkantenFIGUR 1: Indbyggertal på Bornholm, 1990-2015
Befolkningstallet på Bornholm falder støt.
62 Vækstdanmark 2025
rater. Se figur 2. Med en overlevelsesrate på 80 pct. efter fem år er øen bedre end de fleste til at fostre levedygtige iværksættere: På landsplan må ca. 40 pct. af de nystartede virksom-heder lukke og slukke inden for tre år. De bornholmske virksomheder er lige så væksto-rienterede som virksomheder i det øvrige Danmark. Cirka 45 pct. af dem har ambitioner om en højere vækst end andre virksomheder i samme branche.
Bornholms størrelse og fysiske beliggenhed er heller ikke kun et minus. Det giver nog-le særlige muligheder for at skabe samarbejde på tværs. I “det lille komplette samfund” er der ikke langt mellem de forskellige aktører i vækstens økosystem.
Under overskriften Bright Green Island har Bornholm i en årrække arbejdet på at blive et internationalt demonstratorium for fremtidens bæredygtige samfund. Strategien om-fatter bl.a. en målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, verdens første cradle-to-crad-le-hotel “Green Solution House”, der åbnede tidligere i år, samt en afprøvning af det intelligente elsystem “EcoGrid EU” i 2.000 husstande. Satsningen giver en samlet grøn platform for hele øens erhvervsliv.
På flere områder har øen styrkepositioner, som kan videreudvikles i de kommende år. I tre udvalgte brancher er målet en beskæftigelsesstigning på minimum 5 pct. Det er:✳ Fødevarer ✳ Turisme ✳ Produktions- og servicevirksomheder
Fokuseret erhvervsindsatsStrategien tager afsæt i Bornholms erhvervslivs tre særlige styrkepositioner: fødevarer, turisme samt produktion og service. Inden for hvert af disse områder er iværksætteri, innovation og klynger de primære virkemidler, som skal indfri vækstmålene for 2025. Derudover fokuserer strategien på at forbedre de tværgående rammevilkår, som er en forudsætning for vækst de kommende år.
* Iværksætteri og innovationVækstiværksættere er et centralt fokusområde i den regionale udviklingsindsats. Bornholm-ske iværksættere har stor appetit på at vokse, men det er ofte en udfordring at realisere am-bitionerne, fordi de ikke har de nødvendige organisatoriske ressourcer – f.eks. medarbejdere med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og en nedskrevet forretningsplan. De udfordringer skal overvindes gennem en opskalering af kompetencer, rådgivning om vækstplaner, innovationspartnerskaber, iværksætterforløb og markedsføring af øen.
* Klynger og tværgående samarbejderDen regionale vækstindsats skal styrke bornholmske virksomheder og branchers deltagel-se i lokale, regionale og nationale netværk. Allerede i dag indgår bornholmske virksom-heder og Bornholms Vækstforum i flere netværkssamarbejder, både inden for fødevarer og turisme. Der er stor tiltro til, at denne type samarbejde kan blive en vigtig vækstdriver. Bl.a. fremhæves det nye nationale samarbejdsinitiativ Dansk Kyst- og Naturturisme som afgørende for en styrkelse af Bornholms turisme.
Også Greater Copenhagen-samarbejdet med Hovedstaden, Sjælland og Skåne vurde-res at skabe positive udviklingsmuligheder for Bornholm.
* Tværgående vækstindsatsUd over den branchefokuserede indsats vil Vækstforum Bornholm investere i udvalgte tværgående vækstfremmere for at skabe en attraktiv ramme for vækst i virksomhederne.
✳ Grøn innovation skal bane vej for grønne produkter samt energi- og ressourceeffek-tiv produktion – i forlængelse af arbejdet med energistrategien “Bright Green Island”.✳ Social inklusion skal udvide arbejdsstyrken gennem socialøkonomiske virksomhe-der, uddannelsesforløb til unge med særlige udfordringer samt indslusningsforløb.✳ Forbedring af rammebetingelser skal reducere eksisterende vækstbarrierer. Der er eksempelvis dårlig mobildækning og mangelfuld digital infrastruktur, ligesom trans-portmulighederne til og fra øen er relativt dyre og tidskrævende.
Kapitel 7: Hovedstaden, Bornholm
BORNHOLM
2007
10.050
9.627
9.333
9.4599.516
9.624
9.200
10.200
2013
KILDE — Danmarks Statistik.
Tilbagegang a�øst af ny vækstFIGUR 2: Realvækst i Bornholms BNP, mio. kr. (2010-priser)
Bornholm blev hårdt ramt af krisen, men siden 2010 er økonomien vokset.
Bornholm blev med strukturre-formen i 2007 en del af Region Hovedstaden, men fik, som den eneste kommune i landet, sit eget vækstforum. Bornholms Vækstforum er dermed det eneste af de seks vækstfora, der udelukkende har fokus på at styrke erhvervsudviklingen i et decideret udkantsområde – i samspil med resten af regionen.
Øen står med en række af de samme store udfordringer, som man genfinder i andre yderområder. Men den har også formået at udnytte en række af de fordele, der også kan være forbundet med at være et lille samfund langt fra de store vækstcentre. Dermed kan Bornholm også være med til at inspirere de øvrige regioners arbejde med at sikre, at væksten ikke kun skabes i de største byer, men også spreder sig til yderområderne.
63
Næste kapitel Region Sjælland
Side 64-73
64 Vækstdanmark 2025
R e g i o nS j æ l l a n d
8
N Ø G L E T A L
I n d b y g g e r e : 8 1 9 . 3 8 5
R e g i o n a l t B N P i 2 0 1 3 : 1 9 1 . 2 8 3 m i o . k r .
B N P p r . i n d b y g g e r : 2 3 4 . 3 0 0 k r .
G n s . å r l i g r e a l v æ k s t 2 0 0 7 - 1 3 : - 1 , 5 p c t .
Væ k s t i 2 0 1 3 : - 0 , 2 p c t .
F ø d e v a r e r
B y g g e o g a n l æ g
L o g i s t i k o g t r a n s p o r t
B i o ø k o n o m i
S T Y R K E O M R Å D E R
V i s i o n 2 0 2 5* 6 5
S I D EI N D H O L D
6 6 - 6 7
6 8
6 9 - 7 2
S W O T*S t r a t e g i*I n t e r v i e w o g c a s e s*
O d s h e r r e d
K a l u n d b o r g
S l a g e l s e
N æ s t v e d
R i n g s t e d K ø g e
S o l r ø d
G r e v e
R o s k i l d e
F a x e
Vo r d i n g b o r g
G u l d b o r g s u n dL o l l a n d
S t e v n s
H o l b æ k
S o r ø
L e j r e
C A S EC P K E L C O
S i d e 7 1
C A S ER A S K E L S E R V I C E
S i d e 7 2
I N T E R V I E WK I M O V E O L S E N
S i d e 6 9
65
Region Sjælland har allerede i dag unikke styrkepositioner inden for flere områder. Re-gionen har en stor bygge- og anlægssektor, der i de kommende år vil nyde godt af infra-struktur-investeringer på over 140 mia. kr. i udbygning af motorveje, jernbaner og den faste forbindelse over Femern Bælt.
Det vil yderligere styrke logistik- og transportbranchen, der i forvejen nyder godt af nærheden til Hovedstaden. Regionen huser også førende virksomheder inden for biotek-nologisk produktion, der nyder godt af en stærk fødevaresektor.
Efter 10 års investeringer i regionens infrastruktur, med Femern-forbindelsen som fyrtårnet, er Region Sjælland i 2025 blevet stedet, hvor Danmark udvikler, producerer og eksporterer internationalt førende anlægsløsninger.
De enorme anlægsinvesteringer har åbnet døren til en ny vækstæra. Byggeriet har banet vej for nye produkter og services hos virksomhederne og medført en massiv opgra-dering af regionale og nationale forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der er etableret en stærk klynge og et internationalt brand, som regionens bygge- og anlægsvirksomhe-der nu tager med sig ud på det globale marked.
Femern-projektet har ikke blot skabt vækst i byggebranchen. Ikke mindst re-gionens stærke transportsektor nyder godt af at være koblet op på det euro-pæiske motorvejsnet. Der er også kommet gang i hjulene inden for handel,
service og turisme.
Regionen har også skabt positiv vækst på en ambitiøs og innovativ satsning på industrisymbioser. Forbilledet er Kalundborg Symbiosis, hvor virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Gyproc, DONG Energy og Statoil udnytter og gen-
anvender hinandens ressourcer, energi og materialer. I 2025 indgår mere end 250 virk-somheder i et netværk mellem industri, landbrug og myndigheder, som udgør et levende laboratorium og showroom for genanvendelse. Regionens virksomheder høster interna-tional anerkendelse som ressourceeffektive frontløbere.
Fokuserede erhvervssatsninger har givet positive væksttal. Væksten sker ikke kun i byer-ne tæt på København – hele regionen er blevet en integreret del af “Greater Copenhagen”. Den private beskæftigelse nærmer sig 250.000, mod 188.000 i 2015.
Stærke partnerskaber og klynger inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositi-oner har givet virksomhederne en løftestang til at bevæge sig ud på det globale marked. Andelen af eksportvirksomheder er vokset fra 8,5 pct. i 2013 til op mod 15 pct. i 2025.
Regionen er blevet et mere attraktivt sted at uddanne sig, arbejde og drive virksom-hed. Det har også vendt befolkningsudviklingen, så flere nu bosætter sig i regionen, efter mange års stagnerende befolkningstal.
Kapitel 8: Sjælland
I 2025 er Region Sjælland en central transportkorridor, en innovations-hub for bygge- og anlægssektoren og et showroom for industrisymbioser og bioøkonomi – ikke blot i Danmark, men internationalt.
Stærke industrisymbioser og 10 års anlægsboom
V I S I O N 2 0 2 5
66 Vækstdanmark 2025
Hver morgen drager knap 89.000 af Region Sjællands indbyggere – hver fjerde af de be-skæftigede – på arbejde i Hovedstaden. Se figur 1.
Samtidig pendler omkring 29.000 perso-ner den anden vej. Nærheden til København giver de sjællandske virksomheder adgang til arbejdskraft, der kan være svær at finde blandt regionens egne borgere: 29 pct. af de medarbej-dere i Region Sjælland, der har en lang vide-regående uddannelse, pendler fra København.
Regionens uddannelsesmæssige styrkeposi-tion er de faglærte. 38 pct. af befolkningen har en erhvervsuddannelse, mens det eksempelvis kun er hver fjerde i Region Hovedstaden.
Regionen oplever også en styrket innovati-onskultur. Andelen af innovative virksomhe-der er vokset fra 39,1 pct. i 2007 til 47,7 pct. i 2013. Den andel overgås kun af Region Hoved-staden. Se figur 2.
Den økonomiske krise hænger fortsat som en sky over Sjælland, der kæmper med at få gang i væksthjulene.
En af de væsentligste udfordringer er job-skabelse. Fra 2006 til 2014 har regionen mistet 6,2 pct. af sine arbejdspladser. Se figur 3.
Produktivitetsudviklingen ligger også i bund. Region Sjælland havde således en pro-duktivitetsvækst på bare 0,1 pct. i perioden 2000-2008 og 0,3 pct. i 2008-2013.
Sjælland har også et problem med at få sine virksomheder til at vokse og skabe job. Kun 52 pct. af de nystartede virksomheder eksisterer efter 5 år, og på det tidspunkt har de skabt un-der 2 arbejdspladser i gennemsnit. Begge tal er de laveste blandt regionerne. Se figur 4.
Region Sjælland er voldsomt udfordret på flere parametre: Negativ vækst, dalende indbyggertal og tab af arbejdspladser. Men Femern-byggeriet og en unik placering tæt på Hovedstaden åbner nye muligheder.
Styrker
Svagheder
Fast forbindelse kan blive varig vækstskaber
S W O TKapitel 8: Sjælland
Stærk sammenhæng med HovedstadenFIGUR 1: Pendling i Region Sjælland og Region Hovedstaden
KILDE — Demogra�, Bosæ�else, Mobilitet & Ud-dannelse i Region Sjælland – Hovedrapport, 2014.
82.500
29.000
89.000
KILDE — Danmarks Statistik, 2015.
FIGUR 2: Andel innovative virksom-heder, pct.
Stor stigning i innovative virksomheder
2007 2010 2013
Sjælland
Hele landet
30
50
KILDE — Ajour, 2015.
Regionen taber arbejdspladserFIGUR 3: Udvikling i antal arbejdspladser 2006-2014, pct.
Hel
e la
ndet
Sydd
anm
ark
Hov
edst
aden
Mid
tjyl
l.
Nor
djyl
land
Sjæ
llan
d
-8
-6,2
1,0
-7,2
-3,9
-5,1-5,7-5,7
2
0
KILDE — KONTUR - Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark, 2014.
FIGUR 4: Jobskabelse og overlevelses-andel for iværksæ�ere e�er fem år
Iværksæ�ere skaber ikke vækst
O v e r l e v e l s e s a n d e l
Job
ska
bel
seG
ns.
an
tal
an
sa�
e,2
012
-20
13
50
2,4
1,8
55 57
Syddanmark
Hovedstaden
Pct.
Midtjylland
NordjyllandSjælland
67
De kommende års store bygge- og anlægsinvesteringer skaber unikke vækstmuligheder for Region Sjælland. Byggeriet af de nye supersygehuse, udbygning af motorveje og jernbaner og ikke mindst Femern-forbindelsen forventes i perioden 2014-2024 at skabe i alt omkring 29.800 årsværk i direkte beskæfti-gelse. Se figur 5.
Ud over at skabe flere arbejdspladser i selve anlægs- og byg-gebranchen, forventes en positiv afledt jobeffekt for brancher som handel, transport og service. De kommende års bygge- og anlægsinvesteringer forventes således frem mod 2024 samlet set at give 28.200 flere job inden for andre private tjenesteydelser.
Handel og transport står stærkt i regionen. Transport er et af de erhvervsområder, der i Region Sjælland har oplevet betydelig vækst og øget beskæftigelse siden 2010.
Regionen har også muligheder for at kapitalisere på den viden og innovation, som den har oparbejdet inden for sym-biose og genanvendelse. Det Regionale Symbiosecenter, som i 2011 blev afløst af det nye initiativ Dansk Symbiosecenter, har skabt en række positive resultater for regionens virksomheder. Se figur 6. Det har igen forbedret konkurrenceevnen, nedbragt driftsomkostningerne og derigennem været med til at fastholde industriel produktion i området.
Den helt store væksttrussel for Region Sjælland er, at den stort anlagte Femern-forbindelse ikke bliver en realitet.
Mangel på højtuddannede kan spænde ben for Regi-on Sjællands vækstmuligheder. Det er den region, hvor de videregående uddannelsesinstitutioner optager fær-rest personer, og hvor den laveste andel af befolkningen har en videregående uddannelse. Se figur 7.
Særligt inden for byggeri og anlæg kan efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft blive en væksthæmmer. En prognose viser, at Region Sjælland i 2020 vil mangle 1.741 faglærte inden for bygge- og anlægssektoren, 1.327 med en mellemlang teknisk videregående uddannelse og 1.182 med en humanistisk lang videregående uddannelse.
En faktor, som også spiller ind, er regionens faldende indbyggertal. Der var en nettotilvækst frem til 2005, men nu går det den modsatte vej. Især børnefamilier og unge fraflytter regionen. Se figur 8.
Mangel på internationalt udsyn og internationalise-ring i det regionale erhvervsliv er også et risikomoment. Virksomhederne har en markant lavere eksportandel end de øvrige regioner. Af den samlede danske vareeks-port tegner Sjælland sig kun for 5 pct. Og i 2013 var det kun 8,5 pct. af de sjællandske virksomheder, som eks-porterede til udlandet.
Muligheder
Trusler
Kapitel 8: Sjælland
Industrisymbiosen styrker virksomhederneFIGUR 6: Andel ja-svar, pct.
KILDE — Regionalt Symbiose Center, EVALUERINGSRAPPORT, 2014.
Har centret via sit virke skabt besparelser på miljøet? (vand, a�ald, energi etc.)
Vurderer du, at Symbiose Center via sit virke har forbedret konkurrenceevnen hos jer /
på virksomheder?Vurderer du, at centret via sit virke har bidraget til
at minimere dri�somkostninger, der kan bidrage til at fastholde industriel produktion i Danmark?
84
63
58
Flere �y�er vækFIGUR 8: Befolkningsudvikling, Region Sjælland, 1.000 personer.
KILDE — Demogra�, bosætning, mobilitet & uddannelse i Region Sjælland, 2014.
2000 2009 2013750
825
Sjælland har laveste niveau af højtuddannedeFIGUR 7: Andel af befolkningen med en videregående uddannelse, pct.
KILDE — Danmarks Statistik, 2015.
Midtjylland
Hovedstaden
Syddanmark
Sjælland
2006 2009 2012 201518
38
Nordjylland
Bygge- og anlægsprojekter vil skabe jobFIGUR 5: Forventet direkte beskæ�igelsese�ekt af planlagte bygge- og anlægsprojekter øst for Storebælt
KILDE — Arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af o�entlige infrastrukturprojekter på Sjælland, Cowi, 2015.
20141.500
20152.000
20163.000
20173.800
20184.000
20194.200
20203.900
20212.500
20222.100
20231.900
2024800
i alt29.800
68 Vækstdanmark 2025
Fokuseret erhvervsudviklingStrategien fokuserer på fire udvalgte brancher: Fødevarer, bygge/anlæg, logistik/transport samt bioøkonomi. Inden for hvert af de fire områder
ligger fokus især på at udløse og understøtte vækstpo-tentialet i regionens små og mellemstore virksomhe-der. Vækstdrivere som ressourceeffektivitet, eksport, iværksætteri, innovation og tværregionalt samarbejde skal indfri vækstpotentialet på tværs af brancher.
KompetenceudviklingSkal de sjællandske virksomheder kunne øge deres eksport, innovation og vækst, har de brug for adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor vil
Vækstforum Sjælland arbejde for et generelt kompeten-celøft koblet til virksomhedernes behov.
Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem blandt andet uddannelsesinstitutioner, jobcentre og virksom-heder. I forhold til bygge- og anlægsbranchen vil regi-onen blandt andet tilbyde virksomhederne at deltage i kompetenceudviklingsforløb, så de kan blive mere internationalt orienterede og bedre i stand til at byde på underleverancer til de store byggekonsortier.
Det offentlige som katalysatorDen offentlige sektors rolle er en gennemgående ledetråd i den sjæl-landske strategi, både når det gælder innovation, markedsmodning og
kommercialisering. De kommende år vil regionen arbejde for at skabe klare og fokuserede rammer for offentlig-privat innovation (OPI) og offentlig-privat samarbejde (OPS) for at styrke innovationen i virk-somhederne. Regionen vil blandt andet stille testfacili-teter til rådighed for private aktører, der ønsker at være med i OPI-forløb, og være en drivkraft for at overføre viden mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og de små og mellemstore virksomheder i regionen.
AttraktivitetMålet om at blive en attraktiv region for både virksomheder, borgere og turister fylder meget i strategien. Et væsentligt fokus i dette er at arbejde
for, at regionen bliver en væsentlig og integreret del af “Greater Copenhagen”. Regionen vil bl.a. bidrage til en samlet international markedsføring på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland samt motivere virksom-hederne til at indgå i interregionale samarbejder.
Udvikling af regionens yderområder skal bl.a. ske gennem et fokus på industri, turisme og symbioser. Bedre fysisk og digital infrastruktur samt tværregionale turist-samarbejder skal være med til at drive væksten frem.
Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategi er bygget op om en erhvervsindsats, hvor den offentlige sektor udgør en væsentlig katalysator for vækst og udvikling i regionen – både som udvikler, investor og kunde. Den regionale vækstindsats fokuserer i høj grad på at styrke regionens position som del af “Greater Copenhagen” og ruste erhvervslivet til det forventede væksteventyr, der skydes i gang, når Femern-byggeriet begynder.
Det offentlige som løftestang
S T R AT E G IKapitel 8: Sjælland
69
Kapitel 8: Sjælland
“Det
off
entl
ige
ka
n o
g s
ka
l v
ære
en
væ
sen
tlig
p
art
ner
i a
t d
riv
e v
æk
st.”
Kim
Ov
e O
lsen
, d
irek
tør,
CA
PN
OV
A
INT
ER
VIE
W
Råd-
give
ren D
en
fina
nsie
lle
aktø
rVi
dens
-ak
tøre
n
Den
st
ore
virk
som
-he
dIv
ærk
-sæ
tter
enN
etvæ
rk
* H
vad
bety
der e
t god
t reg
iona
lt væ
kstm
iljø
for d
ig?
Det
god
e væ
kstm
iljø
er et
øko
syst
em, h
vor i
nitia
tiver
og
aktø
rer i
ndgå
r i en
sam
men
hæn-
gend
e str
uktu
r, hv
or d
e und
erst
øtte
r hin
ande
n. D
er sk
al tæ
nkes
i sa
mm
enhæ
ng o
g fo
kus,
når d
et g
æld
er v
irke
mid
ler o
g in
dsat
som
råde
r. H
erm
ed b
liver
effe
kten
og
de v
æks
tmæ
s-sig
e m
ulig
hede
r stø
rst.
* H
vad
ser d
u so
m d
e væ
sent
ligst
e væ
kstd
rive
re i
et g
odt r
egio
nalt
væks
tmilj
ø?
Den
væ
sent
ligst
e væ
kstd
rive
r er
de
stor
e et
able
rede
vir
ksom
hede
r. D
e ha
r de
n nø
dven
-di
ge k
now
how,
de
har
iden
tifice
ret p
robl
emer
ne o
g ka
n væ
re e
n af
gøre
nde
driv
kraft
for
udvi
klin
g og
inno
vatio
n. D
er k
omm
er ik
ke m
eget
væ
kst u
d af
at f
okus
ere f
or m
eget
på
de
små
ivæ
rksæ
ttere
– d
er sk
al fo
kuse
res p
å at
skab
e et
milj
ø, h
vor d
e st
ore
virk
som
hede
r er
driv
kraft
en. D
et v
il de
små
virk
som
hede
r ogs
å på
sigt
nyd
e go
dt a
f. D
er h
vor R
egio
n Sj
ælla
nd o
plev
er st
ørst
væ
kstp
oten
tiale
lige
nu,
er n
etop
i de
pro
jek-
ter,
hvor
de
stor
e vi
rkso
mhe
der
er g
ået m
ed. E
t kon
kret
eks
empe
l er
initi
ativ
et B
iopr
o,
hvor
nog
le a
f de
stør
ste
virk
som
hede
r som
Nov
o N
ordi
sk, C
hr. H
anse
n, C
P K
elco
og
No-
vozy
mes
er
gået
sam
men
med
fors
knin
gsve
rden
en o
m a
t løs
e no
gle
af b
iote
knol
ogie
ns
prod
uktio
nsud
ford
ring
er. D
et få
r de
sel
v væ
rdi u
d af
. Men
der
føde
s og
så e
n ræ
kke
nye
virk
som
hede
r og
væks
tivæ
rksæ
ttere
af i
nitia
tivet
. En
and
en d
rive
r er p
artn
ersk
aber
– el
ler h
vad
man
kan
kal
de ’d
en g
ode a
llian
cem
odel
’. D
et g
iver
pot
e, n
år d
et ly
kkes
at fi
nde e
n go
d fo
rmel
for p
roje
ktsa
mar
bejd
e, h
vor v
irks
om-
hede
r, off
entli
ge m
yndi
ghed
er o
g in
stitu
tione
r går
sam
men
, udn
ytte
r hin
ande
ns k
ompe
-te
ncer
og
driv
er u
dvik
linge
n sa
mm
en. N
år d
et ly
kkes
, er d
er b
asis
for v
æks
t.
70 Vækstdanmark 2025
Kapitel 8: Sjælland
* Hvo
rdan
vil d
u de
finer
e din
egen
rolle
i det
regi
onal
e væ
kstm
iljø,
du
er en
del
af?
C
APN
OVA
er ø
kosy
stem
ets fi
nans
ielle
par
tner
i kr
ydsf
elte
t mel
lem
pol
itik
og ø
kono
mi.
I kr
aft a
f, hv
or v
i hen
ter n
ogle
af v
ores
bev
illin
ger,
tjene
r vi p
å én
gan
g po
litis
ke in
tere
sser
og
har
en v
is ko
mm
erci
el fr
ihed
. Som
akt
iese
lskab
skal
vi t
jene
pen
ge –
elle
rs er
vi i
kke p
å la
ndko
rtet
om
nog
le å
r.V
i ska
l hav
e ro
llen
som
den
ris
ikov
illig
e ka
pita
lpar
tner
, der
kan
udf
ylde
hul
lern
e fr
a id
é til
kom
mer
cial
iser
ing.
Fra
den
god
e id
é er
der
typi
sk la
ngt t
il, a
t ban
kern
e gå
r ind
og
yder
fina
nsie
ring
. Der
er fl
ere
hulle
r i k
omm
erci
alis
erin
gspr
oces
sen,
hvo
r der
er b
rug
for
kapi
tal t
il at
udv
ikle
og
forfi
ne id
een.
Det
er h
er, v
i kom
mer
ind.
V
i har
legi
timite
ten
til a
t løb
e ri
siko
en, h
vor i
kke
alt s
kal l
ykke
s. D
erfo
r har
vi o
gså
en
døds
rate
på
50 p
ct. e
fter
to-t
re å
r på
de
proj
ekte
r, vi
inve
ster
er i.
Det
er
der
ikke
man
ge
bank
er, s
om v
ille
gå m
ed ti
l.
* Hvi
lken
rolle
spill
er d
en o
ffent
lige s
ekto
r i f
orho
ld ti
l at u
nder
støtt
e det
regi
onal
e væ
kstm
iljø?
Det
offe
ntlig
e ka
n og
skal
væ
re e
n væ
sent
lig p
artn
er i
at d
rive
væ
kst.
De
er e
n pr
imæ
r fa
cilit
ator
for
sam
arbe
jder
, for
skni
ng o
g ud
vikl
ing
– og
er
også
en
vigt
ig ø
kono
mis
k pa
rtne
r, so
m k
an v
ære
med
til a
t ska
be e
t god
t fun
dam
ent f
or v
æks
t. D
et o
ffent
lige
har
ekse
mpe
lvis
helt
unik
ke m
ulig
hede
r fo
r at
væ
re m
edud
vikl
er g
enne
m
dere
s ind
købs
polit
ik. H
er k
unne
de v
ære
lang
t mer
e fok
user
ede p
å at
test
e og
afpr
øve n
ye
prod
ukte
r og
derm
ed å
bne
døre
n fo
r nye
væ
kstm
ulig
hede
r. D
et o
ffent
lige
har
for
mig
at s
e en
sto
r ro
lle i
at d
rive
dem
onst
ratio
nspr
ojek
ter
frem
–
nye
labo
rato
rier
og
fors
øgsf
abri
kker
. Der
ligg
er e
t sto
rt in
tern
atio
nalt
væks
tpot
entia
le,
hvis
vi k
an fr
emdy
rke
flere
god
e ek
sem
pler
a la
Bio
pro
elle
r Mår
bjer
g-pr
ojek
tet.
* Hvi
s du
var e
rhve
rvsu
dvik
lings
chef
i re
gion
en, h
vad
vi
lle så
væ
re d
et fø
rste
, du
gjor
de fo
r at s
tyrk
e de r
egio
nale
væ
kstv
ilkår
?Je
g vi
lle fø
rst o
g fr
emm
est l
ukke
alt
det,
der i
kke v
irke
r – o
g ry
dde u
d i a
ntal
let a
f sm
åpro
-je
kter
og
den
bred
e er
hver
vsud
vikl
ings
støt
te. J
eg v
ille
sikr
e en
lang
t mer
e fo
kuse
ret i
nd-
sats
end
i da
g. V
i har
en
lang
ræ
kke
ram
mei
nstit
utio
ner,
som
ikke
gen
erer
er n
ok v
ærd
i, nå
r det
kom
mer
til v
æks
tska
belse
. Vi s
kal s
ende
pen
gene
der
hen,
hvo
r det
reel
t vir
ker,
og
hvor
der
skab
es re
el v
æks
t. D
erud
over
vill
e jeg
gå i
bre
chen
for a
t sty
rke o
ffent
lig-p
riva
te p
artn
ersk
aber
og
sats
e på
stor
e alli
ance
r. D
et v
il kr
æve
, at m
an u
dvik
ler d
e god
e mod
elle
r, so
m k
an b
ane v
ej fo
r fler
e af
den
ne ty
pe sa
mar
bejd
er. D
et e
r hel
t afg
øren
de fo
r at s
kabe
væ
kst,
at v
i bliv
er b
edre
til
dette
. Og
jeg
ville
sørg
e fo
r, at
sam
arbe
jder
ne ik
ke k
un d
rive
s fre
m a
f det
offe
ntlig
e, m
en
tage
r afs
æt i
de
priv
ate
virk
som
hede
rs b
ehov
. Det
er f
orud
sætn
inge
n fo
r, at
de
enga
gere
r sig
, og
at d
er k
omm
er v
æks
t ud
af d
et.
* Hvi
s du
var v
æks
t- og
erhv
ervs
min
iste
r, hv
ad v
ille s
å
være
det
førs
te, d
u gj
orde
for a
t sty
rke d
e nat
iona
le v
æks
tvilk
år?
Det
, der
ligg
er li
gefo
r, er
at s
ørge
for b
edre
væ
kstv
ilkår
i fo
rm a
f lav
ere
skat
på
arbe
jde
og
min
dre b
urea
ukra
ti. M
en n
år je
g ta
ler m
ed u
denl
ands
ke v
irks
omhe
der,
pege
r de n
etop
på
en h
øjpr
oduk
tiv a
rbej
dskr
aft o
g et
vel
fung
eren
de o
ffent
ligt s
yste
m so
m n
ogle
af D
amar
ks
styr
ker.
Det
svæ
re er
at æ
ndre
hel
e vor
es k
ultu
r for
sam
arbe
jde.
Der
ligg
er et
kæ
mpe
pot
entia
le
i at b
live b
edre
til a
t arb
ejde
på k
ryds
og
tvæ
rs –
at fo
rske
re o
g vi
rkso
mhe
der i
ndgå
r i st
ær-
ke a
llian
cer,
og a
t vi f
år in
tegr
eret
fors
knin
gen
med
vir
ksom
hede
rnes
beh
ov.
Og
så v
ille
jeg
gøre
nog
et v
ed d
en k
ompe
tenc
eudf
ordr
ing,
som
hel
e la
ndet
og
særli
g yd
erom
råde
rne
ople
ver i
dag
. Der
er i
kke
nok
kval
ifice
ret a
rbej
dskr
aft –
vi m
angl
er i
høj
grad
spec
ialis
ered
e fa
glæ
rte.
Det
bliv
er e
t kæ
mpe
prob
lem
for v
æks
ten
de k
omm
ende
år.
Yder
liger
e et p
unkt
, som
er v
igtig
t, nå
r man
sidd
er m
ed a
nsva
ret f
or D
anm
arks
væ
kst,
er a
t fav
ne re
gion
erne
s for
skel
lighe
d. V
i sid
der m
ed fo
rske
llige
udf
ordr
inge
r og
har b
rug
for f
orsk
ellig
e in
itiat
iver
i fo
rhol
d til
at s
kabe
væ
kst.
INT
ER
VIE
W
Kim
Ove
Ols
en
KIM
OV
E O
LS
EN
Fød
t 195
3. S
idde
r for
bor
dend
en i
inve
ste-
ring
sfon
den
CA
PNO
VA (t
idlig
ere C
AT
og
Øst
jysk
Inno
vati
on),
som
inve
ster
er
regi
onal
e mid
ler o
g E
U-u
dvik
lings
mid
ler
i min
dre v
irks
omhe
der m
ed v
æks
tpot
en-
tial
e. C
APN
OVA
s inv
este
ring
spor
tefø
lje
tælle
r mer
e end
100
virk
som
hede
r. So
m d
irek
tør f
or C
APN
OVA
er O
lsen
bå
de ri
siko
villi
g in
vest
or, d
er k
an sæ
tte
skub
i ko
mm
erci
alis
erin
gen
af in
nova
tive
iv
ærk
sætte
re, o
g dr
ivkr
aft fo
r yde
rlig
ere
kapi
talti
lførs
el o
g fu
ndra
isin
g.
Et p
rim
ært
foku
s i K
im O
ve O
lsen
s ar
bejd
e er a
t sty
rke d
et sj
ælla
ndsk
e væ
kstla
g –
bl.a
. gen
nem
den
regi
onal
e
inve
ster
ings
fond
CA
PNO
VA In
vest
Z
eala
nd, s
om C
APN
OVA
adm
inis
trer
er.
Et a
f flag
skib
ene e
r bio
tek-
allia
ncen
B
iopr
o, h
vor K
im O
ve O
lsen
i da
g er
be
styr
else
smed
lem
. Ini
tiat
ivet
sam
ler d
e fø
rend
e kom
pete
ncer
fra
univ
ersi
tete
r og
virk
som
hede
r og
skal
væ
re a
rnes
ted
for
udvi
klin
g af
næ
ste g
ener
atio
n af
bio
tekn
o-lo
gisk
pro
dukt
ion.
Kim
Ove
Ols
en si
dder
des
uden
i R
oski
lde F
esti
vals
kon
cern
best
yrel
se, e
r be
styr
else
sfor
man
d i R
oski
lde K
ultu
r-se
rvic
e, m
edle
m a
f Reg
ion
Sjæ
lland
s in
nova
tion
seks
pert
pane
l, fo
rman
d fo
r D
anm
arks
Roc
kmus
eum
og
med
lem
af
best
yrel
sen
for b
l.a. C
open
hage
n E
nter
-ta
inm
ent o
g Sp
ilzon
en.
71
I den
lille
øst
sjælla
ndsk
e by
Lille
Ske
nsve
d lig
ger e
n fa
brik
, hvo
r am
erik
ansk
eje-
de C
P K
elco
udv
inde
r pe
ktin
af t
ørre
de c
itrus
skal
ler.
Efter
følg
ende
har
citr
us-
skal
lern
e in
dtil
for n
ylig
væ
ret b
rugt
til k
vægf
oder
. Men
nu
skal
rest
prod
ukte
t bru
ges t
il at
skab
e gr
øn e
nerg
i på
Solrø
d Bi
ogas
anlæ
g.
Anl
ægg
et s
log
3. a
ugus
t i å
r dø
rene
op
for
prod
uktio
nen
af g
røn
ener
gi. B
ioga
san-
lægg
et v
il i S
olrø
d K
omm
une
fors
yne
omkr
ing
1.70
0 hu
ssta
nde
med
var
me
og o
mkr
ing
3.80
0 hu
ssta
nde
med
grø
n el
. K
once
ptet
er k
lass
isk
win
-win
: CP
Kel
co få
r mul
ighe
d fo
r at a
fsæ
tte si
ne re
stpr
oduk
-te
r på
en m
åde,
der
båd
e er
mer
e øk
onom
isk
rent
abel
og
milj
ørig
tig. S
olrø
d K
omm
une
får e
t væ
sent
ligt i
nstr
umen
t til
at n
edbr
inge
sit C
O2-
udsl
ip. E
stim
ater
vis
er, a
t anl
ægg
et
vil k
unne
red
ucer
e ud
ledn
inge
n af
dri
vhus
gass
er i
Solrø
d K
omm
une
med
40.
000
ton
årlig
t. D
et b
ring
er k
omm
unen
hal
vvej
s mod
mål
et o
m a
t red
ucer
e C
O2-
udsl
ippe
t med
2
pct.
om år
et fr
em m
od 2
025.
Ogs
å udl
edni
ngen
af fo
sfor
og k
vælst
of n
edbr
inge
s mar
kant
. Bi
ogas
anlæ
gget
er
resu
ltate
t af e
t am
bitiø
st o
ffent
lig-p
riva
t par
tner
skab
mel
lem
CP
Kel
ko o
g So
lrød
Kom
mun
e, V
EKS,
Chr
. Han
sen,
Ros
kild
e Uni
vers
itet,
Biga
dan
og la
nd-
brug
ssek
tore
n. D
et b
lev
etab
lere
t tilb
age i
201
1 ud
fra a
mbi
tione
n om
at sk
abe g
røn
væks
t ve
d at
udn
ytte
vir
ksom
hede
rnes
rest
prod
ukte
r. Re
stpr
oduk
tern
e fr
a C
P K
elko
udg
ør g
odt h
alvd
elen
af e
n sa
mle
t “aff
alds
cock
tail”
, de
r ogs
å om
fatte
r gyl
le fr
a re
gion
ens m
ange
svin
epro
duce
nter
, elu
at fr
a C
hr. H
anse
n og
ta
ng fr
a K
øge
Bugt
og
Solrø
d St
rand
. Anl
ægg
et e
r det
førs
te a
f sin
slag
s i D
anm
ark.
Gev
inst
erne
han
dler
ikke
kun
om
milj
øfor
bedr
inge
r. A
nlæ
gget
er
også
en
pote
ntie
l væ
kstc
ase.
Det
har
kos
tet 1
05 m
illio
ner k
r. at
eta
bler
e de
t, m
ens d
e år
lige
indt
ægt
er fr
a sa
lg a
f var
me
og e
l for
vent
es a
t lig
ge p
å 23
mill
ione
r kr.
Anl
ægg
et v
il gi
ve v
arig
bes
kæf-
tigel
se ti
l 3-4
med
arbe
jder
e.
Kapitel 8: Sjælland
Aff
ald
scoc
kta
il
giv
er g
røn
væ
kst
i S
olrø
d
21,6
2010
2014
28,3
Om
sætn
ing,
m
io. k
r.
CA
SE
Føde
vare
r
CP
Kel
co* P
rodu
cent
af p
ektin
, som
anv
ende
s til
forb
edri
ng a
f tek
stur
og
kon
sist
ens i
føde
vare
r og
farm
aceu
tiske
pro
dukt
er* A
ntal
ans
atte i
Dan
mar
k: ca
. 360
* R
esul
tat f
ør sk
at i
2014
: 4 m
illio
ner k
r.
CP
Kel
co:
72 Vækstdanmark 2025
Kapitel 8: Sjælland
Rask
El S
ervi
ce A
pS er
side
n 19
98 vo
kset
fra 3
med
arbe
jder
e til
knap
50.
De s
idst
e fe
m å
r er o
msæ
tnin
gen
øget
fra
20 ti
l 30
mill
ione
r kr.
Men
elek
trik
ervi
rkso
mhe
den
i Hol
eby
er st
adig
en li
lle fi
sk, d
er h
ar sv
ært
ved
at
byd
e in
d på
sto
re e
l-opg
aver
i fo
rbin
delse
sto
re in
fras
truk
turp
roje
kter
– ik
ke m
inds
t de
n ko
mm
ende
Fem
ern-
forb
inde
lse.
Ud
fra
den
erke
ndel
se to
g vi
rkso
mhe
den
i 200
9 in
itiat
iv t
il de
t fæ
lles
elko
nsor
tium
Lo
lland
-Fal
ster
Tec
hnic
al C
ontr
acto
rs A
pS (
LFTC
) i
sam
arbe
jde
med
to
andr
e lo
kale
el
-sel
skab
er.
Til d
aglig
kon
kurr
erer
Ras
k El
Ser
vice
, Akt
iv E
L A
/S o
g En
elco
ApS
om
de
loka
le
opga
ver
på L
olla
nd o
g Fa
lster
. Men
uds
igte
n til
, at d
e m
ange
Fem
ern-
ordr
er v
ille
gå ti
l ud
enla
ndsk
e fir
mae
r, fik
de
tre
virk
som
hede
r til
at
dann
e fæ
lles
fron
t. I
kraft
af s
am-
arbe
jdet
kan
LFT
C s
tille
med
150
man
d. D
et g
ør k
onso
rtie
t rel
evan
t i fo
rhol
d til
stø
rre
arbe
jdso
pgav
er, s
om v
irks
omhe
dern
e ikk
e vill
e kun
ne lø
fte h
ver i
sær.
Den
mus
kelm
asse
, de
tre
virk
som
hede
r til
sam
men
kan
præ
ster
e, h
ar a
llere
de g
ivet
ko
nkre
te o
rdre
r, so
m o
gså
har
forb
ered
t dem
på
frem
tidig
e Fe
mer
n-op
gave
r. LF
TC h
ar
bl.a
. stå
et fo
r el
-arb
ejde
t på
en k
øben
havn
sk s
kole
og
udfø
rt o
pgav
er p
å G
edse
r H
avn.
Be
gge
proj
ekte
r har
haft
en
værd
i af 5
mill
ione
r kr.
og b
evis
t, at
et e
l-kon
sort
ium
på
Lol-
land
-Fal
ster
giv
er ri
gtig
god
men
ing.
O
gså
på a
ndre
om
råde
r er
Ras
k El
ved
at f
orbe
rede
sig
på
Fem
ern-
bygg
erie
t. Fo
r at
si
kre
sig d
e st
ærk
est m
ulig
e ko
mpe
tenc
er h
ar v
irks
omhe
den
såle
des
invo
lver
et s
ig i
en
dans
k-ty
sk læ
rling
eord
ning
: Dan
ske l
ærli
nge k
omm
er p
å “ud
veks
lings
opho
ld” i
el-fi
rma-
er i
bl.a
. Lüb
eck,
men
s Ras
k El
tilsv
aren
de m
odta
ger t
yske
lærli
nge.
Det
skal
gød
e jo
rden
fo
r fre
mtid
ige s
amar
bejd
er p
å tv
ærs
af l
ande
græ
nsen
. I s
tøbe
skee
n er
ogs
å et n
yt p
roje
kt, E
uro
Elec
tric
Wor
kers
, som
skal
sikr
e kva
lifice
rede
m
edar
bejd
ere
til fr
emtid
ens
stor
e ar
bejd
sopg
aver
. Ide
en u
dspr
inge
r fr
a de
t eks
iste
rend
e vi
karb
urea
u Eu
ro W
orke
rs, s
om R
ask
Els d
irek
tør,
Søre
n Ra
sk, e
r med
ejer
af.
Euro
Ele
c-tr
ic W
orke
rs v
il sp
ecia
liser
e sig
i at
find
e el
-pro
fess
ione
lle ti
l dan
ske
virk
som
hede
r i h
ele
Euro
pa, s
å de
r ald
rig
skal
man
gle h
ænd
er ti
l at l
øfte f
rem
tidig
e arb
ejds
opga
ver.
CA
SE
Byg
ge-a
nlæ
g
Pa
rtn
ersk
ab
m
ed k
onk
urr
ente
rne
17,2
2010
2015
ca. 3
0O
msæ
tnin
g, m
io. k
r.R
ask
El S
ervi
ce* E
l-ins
talla
tør
* Ant
al a
nsatt
e, 2
015:
48
* Res
ulta
t før
skat
i 20
15: 8
64.0
00 k
r.
Ra
sk E
l S
erv
ice:
73
Næste kapitel Anbefalinger
Side 74-76
74 Vækstdanmark 2025
A N B E F A L I N G E R
Udfordring 1
Vi har for få vækstvirksomhederDanmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA.
Anbefalinger
✳ Fokuser på højvækstvirksomheder. Scaleups rummer et enormt potentiale for Danmarks vækst og konkurren-ceevne. Men de fylder ikke meget i den danske vækst- og erhvervsudviklingsindsats, der primært er lagt an på iværk-sætteri og på inkrementel vækst i den store underskov af smv’er. Det anbefales at udarbejde en fokuseret vækstplan og -indsats målrettet mod danske scaleups. Med inspiration fra det britiske Scale-up Institute kan det overvejes at ud-
pege en decideret “scaleup-minister”, så satsningen bliver forankret centralt i regeringens vækstindsats.
✳ Tilpas indsatsen til virksomhedernes udviklings-forløb. Virksomheder har forskellige behov, alt efter hvor langt de er i deres vækstforløb. En virksomhed, der står foran at vokse fra 30 til 300 ansatte, har væsentligt andre behov for rådgivning, sparring og støtte end en virksom-
Regeringens mål om at skabe vækst i hele Danmark er grundlæggende i god overensstemmelse med den nødvendige omstilling af dansk økonomi til det nye globale “scaleup-paradigme” for vækstskabelse. Analyserne på de foregående sider viser, at der er store vækstpotentialer overalt i Danmark, og at de styrkeområder, som de regionale vækstfora allerede har identificeret, udgør et godt fundament for den fremadrettede indsats. Analyserne afslører imidlertid også, at der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis Danmark skal forvandles fra en startup- til en scaleup-økonomi. Bl.a. er det afgørende at udvikle økosystemerne omkring de regionale styrkeområder. Nedenfor præsenteres en række anbefalinger til, hvordan vækstindsatsen kan adressere fem af de vigtigste udfordringer. Anbefalingerne tager afsæt i litteraturstudier samt interview med udvalgte, internationale eksperter og nøglepersoner inden for Danmarks regionale vækstudvikling.
S å d a n b l i v e r D a n m a r k e n s c a l e u p - ø k o n o m i
9
75
Kapitel 9
Udfordring 2
Vi udnytter ikke det regionale vækstpotentialeFlere regioner balancerer på kanten af nulvækst. Væksten koncentreres i de største byer, mens mindre byer og landområder trues af affolkning og tilbagegang. Det risikerer at skabe et delt Danmark, der ikke hænger sammen geografisk, økonomisk og værdimæssigt. Anbefalinger
✳ Regionaliser vækstindsatsen. Hvis de lokale vækstmu-ligheder skal udnyttes, er der brug for at forankre en stør-re del af Danmarks fremadrettede vækstsatsning regionalt. Fokus bør være på at identificere og udnytte regionale styr-kepositioner. Den udvikling er allerede godt i gang i kraft af de seks regionale vækstfora. Men indsatsen bør i endnu højere grad fokuseres på udvikling og understøttelse af scal-eup-virksomheder inden for de regionale styrkeområder.
✳ Følg højvækstvirksomhederne. Der er brug for mere systematiske data om vækstiværksætterne og virksomhe-derne med det største vækstpotentiale: Hvem er de, hvordan virker støtten til dem, og hvilket bidrag yder de til dansk økonomi? Også her kan Storbritanniens Scale-up Institute være forbillede: Hvert regionalt vækstmiljø bliver her på-lagt at identificere de 50 regionale scaleups, som har størst vækstpotentiale – og overvåge deres udvikling. Det er op-lagt, at de danske regioner hver især følger de 50 virksomhe-der med størst vækstpotentiale i deres område. En relevant
målestok for den regionale vækstindsats kunne være, i hvil-ket omfang disse scaleup-virksomheder øger omsætningen og antallet af ansatte.
✳ Integrer yderområderne. De regionale indsats- og styr-keområder bør favne hele regionen og ikke kun byområder-ne. Både nationale, regionale og kommunale strategier bør f.eks. sikre, at også virksomheder uden for bygrænserne har adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden. Derudover skal den fysiske og digitale infrastruktur udbygges i yderområ-derne. Gode veje, effektiv kollektiv trafik og effektivt bred-bånd er en grundforudsætning for vækst.
✳ Brug de store virksomheder aktivt. Store virksomhe-der er en væsentlig drivkraft for klynger og nye scaleups. De kender markedet, de kender mulighederne, og de har kapital og andre ressourcer, der kan bidrage til nye innovationer og tiltag. Udviklingsprojekter, hvor de store virksomheder er motor, kan åbne døren for nye vækstiværksættere.
hed på 10 ansatte, der står foran at skulle introducere sit produkt i Tyskland. Der skal være en klar plan for, hvordan vækstindsatsen kan støtte virksomhederne i deres forskelli-ge faser – fra opstart, over innovation, til opskalering. Den kan f.eks. tage afsæt i de nuværende acceleratorprogram-mer og fokusere på, hvordan man bedst “opsamler” virk-somhederne efter den tidlige indsats.
✳ Gør born global til en forudsætning. Der skal i hø-jere grad fokuseres på at gøre iværksættere globale i deres dna. Scaleups fødes ikke på det danske marked alene. Der er brug for flere økonomiske incitamenter for startup-virk-somheder, der vover sig ud på det globale marked. Dertil bør Udenrigsministeriet aktivt inddrage scaleups i han-delsfremstød. Det engelske Scale-up Institute anbefaler en
minimumskvote for andelen af scaleup-virksomheder, der inddrages i handelsfremstød.
✳ Vækst skal honoreres. Der er generelt for få incita-menter til at løbe den ekstra kilometer, tage de chancer og foretage de risikable investeringer, der kræves for at få en virksomhed ind i et højvækstforløb. Der bør skabes øko-nomiske incitamenter, som honorerer scaleup-iværksæt-tere – eksempelvis lavere avancebeskatning, lavere iværk-sætterskat og ændring af havelågebeskatning. Samtidig er det vigtigt at anerkende og fejre vækstsucceser. Succes avler succes. Positiv opmærksomhed og fremhævelse af vækst-succeser bør bruges aktivt i vækstindsatsen for at inspi-rere andre iværksættere til at stræbe efter at komme ind i højvækstforløb.
76 Vækstdanmark 2025
Udfordring 4
Vi mangler risikovillig kapitalDet regionale investeringsmiljø i Danmark halter efter stærke regionale økosystemer som Berlin, London og ikke mindst Silicon Valley. Derfor flytter mange danske vækstiværksættere til udlandet, når de for alvor får behov for vækstkapital.
Anbefalinger
Kapitel 9: Sådan bliver Danmark en scaleup-økonomi
A N B E F A L I N G E R
✳ Gør danske scaleups til et attraktivt investe-ringsobjekt. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt at investere i danske scaleups for business angels, venture-fonde, pensionskasser og private. Der er bl.a. brug for at kigge på beskatning af iværksætterinvesteringer og udvik-le nye finansieringsmodeller, eksempelvis matching funds, hvor private investeringer udløser offentlige investeringer på tilsvarende niveau.
✳ Beløn den risikovillige investering. Der mangler økonomiske incitamenter for private investorer, når det kommer til risikable investeringer i startup-virksomhe-der. Der er brug for en nytænkning af vores skattemodel
i forhold til at skabe et mere attraktivt skattesystem for kapitalinvesteringer i startups. Der kan hentes inspiration fra Storbritannien, Sverige og Finland, som på forskellige niveauer har skattesystemer, der honorerer risikovillige startup-investeringer, eksempelvis gennem matching fun-ding-modellen eller mulighed for skattefritagelse ved even-tuelle tab.
✳ Styrk kapitaladgangen i yderområderne. Det er svært at skaffe kapital til nye vækstprojekter med adresse uden for de store danske byer. Der er brug for en større ind-sats for at tiltrække investorer, f.eks. pensionsselskaberne, til initiativer og virksomheder uden for vækstcentrene.
Udfordring 3
Vi mangler kompetent arbejdskraftI samtlige regioner er adgang til kvalificeret arbejdskraft en udfordring for det lokale erhvervsliv. Det blokerer for at få virksomheder ind i højvækstforløb og gå ind på nye eksportmarkeder.
Anbefalinger✳ Vær opmærksom på scaleup-virksomhedernes behov. Det er helt centralt, at regionale forsknings- og uddannel-sesinstitutioner matcher regionens scaleup-virksomheders behov for viden og arbejdskraft. I Storbritannien anbefaler man konkret, at skoler, gymnasier og universiteter forplig-tes til at tilpasse deres tilbud til scaleup-virksomhederne og skabe kendskab til disse virksomheder blandt elever og studerende. En tilsvarende model bør overvejes i Danmarks regionale vækstindsats.
✳ Gør det nemmere at importere arbejdskraft. Der er brug for flere udlændinge i danske virksomheder – både for at dække hullerne i arbejdskraftefterspørgslen og for at sikre virksomhedernes globale profil og internationale kompetencer. Det er i dag besværligt og tungt for danske virksomheder – særligt de små og de nye – at få udenlandsk arbejdskraft. Den engelske scaleup-strategi omfatter et
scaleup-visum, som muliggør, at udlændinge inden for to uger kan begynde at arbejde i udvalgte virksomheder med stort vækstpotentiale. Disse udenlandske arbejdstagere kan bidrage til at udvide distributionen af lokale scaleup-virk-somheders eksisterende produkter til udenlandske marke-der og hjælpe de lokale scaleups til at introducere nye pro-dukter og tjenester på eksportmarkederne.
✳ Gør de faglige uddannelser til højstatus. Der er brug for kvalificerede maskinmestre, plastmagere, elektrikere og andre faglærte. Og der er brug for, at samfundet anerkender, at faglærte med denne type uddannelser er helt afgørende for vores vækst. De skal op i uddannelseshierarkiet. Overskud-det af ufaglærte skal veksles til en omfattende og fokuseret efteruddannelsesstrategi, som tager afsæt i, hvad virksomhe-derne efterspørger. Processen er i gang, men den skal speedes op, og der skal formuleres klare resultatmål.
77
Udfordring 5
Vi mangler overskuelighed og fokus i den offentlige vækstindsatsBureaukrati, rigide regler og spredt fægtning hæmmer Danmarks scaleup-muligheder. Den offentlige vækstindsats er præget af mange små initiativer og for mange indgange. Desuden udnyttes den offentlige sektors indkøbsmuskel ikke i tilstrækkelig grad.
Anbefalinger
✳ Ryd op i regler og initiativer. Bureaukrati og tun-ge krav er en sten i skoen for danske virksomheder. Der er brug for et 360-graders-eftersyn for at få luget ud i de regler, som hæmmer vækstmulighederne. Samtidig skal der ryd-des ud i antallet af offentlige vækstinitiativer. Det skal gø-res tydeligt for virksomhederne, hvilke muligheder de har, hvor de skal gå hen, og hvad de kan få ud af det.
✳ Mød virksomheder med åbenhed og agilitet. Det er afgørende for et godt regionalt vækstmiljø, at politikerne og de regionale vækstaktører er tilgængelige, omstillingspara-te og modige. Der, hvor vækstmiljøerne blomstrer, er også der, hvor myndighederne tænker åbent, kan handle hurtigt og er lydhøre over for virksomhederne.
✳ Motivér til partnerskaber. Klynger, partnerskaber og stærke økosystemer er fundamentet for regional vækst-
skabelse. Offentlige myndigheder kan styrke økosyste-merne ved at indgå som aktive medspillere og facilitere nye partnerskaber mellem regionale vækstaktører. Sca-le-up Institute i Storbritannien anbefaler, at 50 pct. af de offentlige midler, som er øremærket til iværksætteri, går til partnerskabsinitiativer. Det er dog vigtigt, at offentli-ge vækstaktører ikke sætter sig for at “eje” eller kontrol-lere klynger og partnerskaber. Erfaringen viser, at det er de klynger, der drives frem af virksomhederne selv, som klarer sig bedst.
✳ Brug den offentlige indkøbsmuskel. Den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle som intromarked for nye scaleups, f.eks. gennem innovationsfremmende udbud. Efter engelsk forbillede kan man f.eks. reservere 5 eller 10 pct. af de offentlige indkøb til produkter og løsninger fra scaleups.
Kapitel 9
78 Vækstdanmark 2025
Analyse af økosystemet for design og kreative erhverv i Region Syd-danmark, Glenda Napier, Lotte Lang-kilde og Louise Fenger Kornum, REG X – Det Danske Klyngeakademi, 2015
Arbejdspapir om regionale resul-tater – Erhverv og virksomheder, Danske Regioner, 2015
Danmark i arbejde – Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne, 2014, Regeringen, 2014
Dansk forskning i regional udvik-ling – et overblik, REG LAB, 2014
De erhvervsrettede dele i den regi-onale vækst- og udviklingsstrategi, Syddansk Vækstforum, 2015
Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse i Region Sjælland – Hovedrapport, Center for Væksta-nalyse, 2014
Den Industrielle Symbiose – når miljø og forretning går hånd i hånd, Kalundborgegnens Erhvervsråd, 2015
Den Regionale Vækst- og Udvik-lingsstrategi 2015-2018, Vækstfo-rum Sjælland, 2015
Det Blå Nordjylland, Niras, 2014
Det gode liv som vækstskaber – Re-gional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019, Region Syddanmark, 2015
Det midtjyske vækstlag – Profilana-lyse af midtjyske vækstvirksomhe-der og deres udbytte af erhvervs-fremme, Iris Group, 2015
Det nordjyske vækstlag – Profilana-lyse af nordjyske vækstvirksomhe-der og deres udbytte af erhvervs-fremme, Iris Group, 2015
Det velfærdsteknologiske økosy-stem i Region Syddanmark, Glenda Napier & Sabine Kethelz, REG X – Det Danske Klyngeakademi, 2014
Ecosystems for Young Scalable Firms, FORA, 2011
Entrepreneurial Ecosystems and Growth-oriented Entrepreneurs-hip, prof. Colin Mason og dr. Ross Brown, 2014,
Erhverv, vækst og beskæftigelse i Region Sjælland – Hovedrapport, Vækstforum Sjælland, 2014
Evaluering af midtjyske program-mer for iværksætteri og virksom-hedsudvikling, Iris Group, 2012
Evaluering af Væksthusene, Iris Group, 2013
Faktabaseret monitorering og ef-fektvurdering af strukturfondsind-satsen i 2007-2013, Erhvervsstyrel-sen, 2014
Flere job gennem nye alliancer og samarbejder, Danske Regioner, 2015
Fødevarer – som styrkeposition i Region Hovedstaden, LB Analyse for Copenhagen Capacity, 2014
Greater Copenhagen: En vækstud-fordring og -mulighed, Copenhagen Capacity, 2015
Growing and sustaining entrepre-neurial ecosystems: What they are and the role of government policy, Tim Mazzarol, University of Western Australia, White Paper, 2014
Handlingsplan 2015-2016 – udkast, Bornholms Vækstforum, 2015
Hovedstaden – en metropol i vækst, Regeringen, 2015
How to Rapidly Stimulate a Local Entrepreneurship Ecosystem, Da-niel Isenberg, 2015
Hvilke brancher bidrager til indtje-ning og beskæftigelse i Nordjylland, Region Nordjylland, 2014
Hvordan skaber Region Sjælland mest mulig regional værdi? Frem-adrettet analyse af tværgående vækstdrivere og effektfulde virke-midler og projekttyper i den regi-onale udviklingsindsats, Oxford Research, 2014
Hvor foregår jobvæksten, Danske Regioner, 2014
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland, BrainsBusiness, 2015
Industrien i Region Midtjylland, Region Midtjylland, 2013
Klar til nye muligheder – en inve-stering i fremtiden, Femernbelt De-velopment, 2015
Kortlægning af den danske offsho-re-branche, Syddansk Vækstforum, 2013
Kortlægning og analyse af det re-gionale erhvervsfremmesystem i Danmark, Iris Group, 2015
Kort om effekter af Vækstforum-in-vesteringer, Danske Regioner, 2015
Mulighedernes Nordjylland – regi-onal vækst- og udviklingsstrategi, 2015-2018, Region Nordjylland, 2015
Mål, midler og effekter i struktur-fondsindsatsen – en temaevalue-ring udarbejdet af Damvad for Er-hvervsstyrelsen, Damvad, 2013
Notat: Samarbejde om styrket regi-onal vækst og udvikling i hele Dan-mark, Danske Regioner, 2015
På vej mod en international føde-vareklynge i Danmark – en analyse af fødevareområdet i Region Midt-jylland, Glenda Napier og Henrik Bjerregaard, Reg X – Det Danske Klyngeakademi, 2013
Konkurrenceevne – Redegørelse – ny vækst- og udviklingsstrategi, Region Midtjylland, 2015
Regional konjunkturanalyse, juni 2015, Dansk Erhverv, 2015
Regional specialisering – Team Vækst Danmark, Region Sjælland, 2015
Region Midtjylland – den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 – perspektivering af valg af strategispor, Region Midtjylland, 2015
Region Hovedstadens vækstbaro-meter, Region Hovedstaden, 2015
Samarbejde om styrket regional vækst og udvikling i hele Danmark, 2015, Danske Regioner
Sammenhæng for vækst og innova-tion – en databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørg-sel i det danske innovations- og er-hvervsfremmesystem, Damvad, 2014
Smart City – en styrkeposition i Region Hovedstaden, Copenhagen Capacity, 2014
Strategi for erhvervsudvikling – Vilje til vækst, 2015-2020, Born-holms Vækstforum, 2015
Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden 2007-2013, COWI, 2011
The Global Startup Ecosystem Ranking, 2015, Compass, 2015
The Kauffman Index 2015: Startup activity – national trends, Robert W. Fairlie, Arnobio Morelix, E.J. Reedy, Joshua Russell, 2015
The Scale-up Challenge, Deloitte, 2014
The Scale-Up Institute launches to help boost UK economy, The Sca-le-up Institute, 2015
The Scale-up Manifesto: why sca-le-ups will drive the global policy agenda for the next generation, LSE Entrepreneurship, 2014
The Scale-up Report on UK Econo-mic Growth, Sherry Coutu, 2014
Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, VisitDenmark, 2014
Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark, VisitDen-mark, 2015
Virketrang i Danmark – på jagt ef-ter danske vækstkulturer, REG LAB, 2014
Vækstbarometer, Region Syddan-mark, 2015
Vækstkulturens DNA – regionale kulturtræk som vækstdriver, REG LAB, 2014
Vækstkulturens DNA – ramme-sætning, international inspirati-on, værktøjer og syv cases, Mandag Morgen & COWI, 2014
Vækst- og udviklingsstrategi, Regi-on Midtjylland, 2015
Økosystemet i LEAN energi-klyn-gen i Region Syddanmark, Glenda Napier & Sofie Rasmussen, REG X – Det Danske Klyngeakademi, 2014
Økosystemet i offshore-klyngen i Region Syddanmark, Lotte Lang-kilde, Louise Fenger Kornum, Mads Bruun Ingstrup og Sofie Rasmussen, REG X & Syddansk Universitet, 2015
Aalborg Universitets bidrag til ud-vikling i Region Nordjylland – ho-vedkonklusioner og anbefalinger, Aalborg Universitet og Region Nord-jylland, 2014
K I L D E L I S T EUdvalgte nøglekilder
Denne rapport udfolder det nye scaleup-baserede vækstparadigme og analyserer Danmarks regionale vækstpotentiale i dét lys: Hvordan kan dansk økonomi omstilles til et nyt paradigme, hvor succes i den globale økonomi handler om velfungerende, regionale økosystemer, der kan danne grobund for nye højvækstvirksomheder?
Recommended