Vækst via Eksport: Danmark–USA/media/USA/eksporthandlingsplan.pdfVækst via Eksport: Danmark–USA – 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation

um.dkevm.dk

kebmin.dk �vu.dkfvm.dksum.dk

Januar 2014 Udenrigsministeriet – Eksportrådet

Vækst via Eksport: Danmark–USA – 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation

Vækst via Eksport: Danmark–USA

– 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation

Udenrigsministeriet – Eksportrådet

I samarbejde med:— Erhvervs- og Vækstministeriet— Klima-, Energi- og Bygningsministeriet — Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser— Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri — Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

2 Vækst via Eksport: Danmark–USA – 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation

1. Vision for en styrket dansk indsats på verdens største marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2. Muligheder og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 .1 Dansk eksport til USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 .2 Frihandelsaftale mellem USA og EU – Transatlantic Trade & Investment Partnership . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 .3 Amerikanske direkte investeringer i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 .4 Vækst gennem internationale partnerskaber med fokus på forskning og innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 .1 Grøn vækst, Klima, Energi og Miljøteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 .2 Olie og Gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 .3 Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 .4 Informations- og Kommunikationsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 .5 Fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 .6 Design og Interiør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 .7 Shipping . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

4. Initiativkatalog 2014–2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Indhold

3Vækst via Eksport: Danmark–USA – 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation

Præsident Reagans valgslogan om det økonomiske opsving fra 1984 ”It’s morning again in America” er igen aktuelt . USA er nu stort set igennem finanskrisen . Opsvinget i ame-rikansk økonomi er ved at være selvbærende og understøt-tes af et stærkere boligmarked og en bedre økonomi i den private sektor . Den amerikanske økonomi vil ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vokse med 19 % fra 2012 til 2018 . Amerikanske virksomheder har store opsparede midler, der kan blive omsat til investeringer i bl .a . Europa, herunder Danmark . EU og USA forhandler om en frihan-delsaftale, der har potentiale til at løfte eksporten fra EU til USA med næsten en tredjedel, når aftalen er fuldt indfaset . Alt dette understøttes af en voksende amerikansk befolk-ning, som i 2000 var på 281 millioner og som ventes forøget til 331 millioner i 2018 .

Få økonomier i verden har så stor indflydelse på dansk velstand og danske arbejdspladser som den amerikanske . USA er verdens største økonomi, verdens største investor og verdens mest innovative land . Når det går godt i USA, får det direkte betydning for dansk eksport til USA, ameri-kanske investeringer i Danmark og for videns- og innova-tionsbaseret samarbejde på tværs af Atlanten . Indirekte er betydningen også stor, idet USA’s økonomi er afgørende for den globale økonomi, for finansmarkederne og for mange af Danmarks øvrige eksportmarkeder .

Samtidig er der en række udviklingstendenser i det ame-rikanske samfund, der matcher de danske kompetencer: Sundhedssektoren i USA undergår kraftige forandringer, der bl .a . kan føre til, at op imod 35 millioner nye patienter vil få sundhedsforsikringer; USA’s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber stor efterspørgsel efter ef-fektive vandteknologier; fødevaresikkerhed og sundhed er blevet et hovedtema for såvel myndigheder som forbrugere; og endelig skaber den kraftige vækst i ”Big Data”, d .v .s . pro-cessing og fortolkning af enorme datasæt, muligheder for effektiviseringer, hvilket bl .a . har øget efterspørgslen inden for sundheds-IT og digitalisering af offentlig service .

Danmark klarer sig godt i USA . Vores samlede eksport af vare- og tjenesteydelser lå i 2012 på knap 100 milliarder DKK . Efter et år med konsolidering ventes vareeksporten at stige med ca . 10 % i 2014 .

Historisk set har Danmark været dygtig til at tiltrække in-vesteringer fra USA . Det er Microsoft, IBM og Dupont gode eksempler på . De i alt 488 amerikansk ejede virksomheder i Danmark omsætter for ca . 106 milliarder DKK . Der er gode muligheder for, at denne positive udvikling kan fortsætte .

For at udnytte mulighederne på det amerikanske marked, lancerer Udenrigsministeriet - Eksportrådet i samarbejde med en række fagministerier en ny handlingsplan for USA med 23 konkrete vækstinitiativer . Formålet med vækst-initiativerne er, at Danmark og danske virksomheder skal blive endnu bedre til at udnytte det store amerikanske potentiale . Eksporten kan øges markant, Danmark kan tiltrække flere amerikanske investorer, og innovationssam-arbejdet mellem Danmark og USA kan intensiveres .

Med de nye vækstinitiativer vil Danmark indfri en endnu større del af potentialet for Danmark i USA . En samlet eks-portvækst på 25 % fra niveauet i 2013 til niveauet i 2016 vil være en markant men mulig udvikling, med ovennævnte nye markedsmuligheder, en styrkelse af erhvervslivets og regeringens indsats i USA . Samtidig tillægges det betyd-ning, at dansk eksport fortsat udvikler sig positivt i sam-menligning med andre EU-lande .

Med de følgende vækstinitiativer, som gennemføres i perio-den 2014–2016, lægges der således op til, at den i forvejen store indsats for at udnytte det amerikanske markedspoten-tiale bliver styrket yderligere . Dette vil ske i et tæt samspil med en række fagministerier, dansk erhvervsliv og de of-fentlige og private organisationer på erhvervsområdet .

1.Vision for en styrket dansk indsats på verdens største marked


2.Muligheder og udfordringer

Med et samlet bruttonationalprodukt (BNP) på 15 .700 milliarder USD var USA i 2013 fortsat verdens største økonomi . Efter en turbulent periode i årene 2007-2009 er den amerikanske økonomi igen ved at finde fodfæste og har siden 2010 stabiliseret sig . Dette kan aflæses på socioøkonomiske indikatorer såsom BNP pr . indbygger, der har været moderat stigende, og arbejdsløsheden, som er støt faldende .

Det amerikanske marked er verdens største inden for stort set alle sektorer lige fra sundhedsprodukter til detailhan-del . Størrelsen af det amerikanske marked er både den overvejende årsag til, at mange danske virksomheder øn-sker at komme ind på markedet, men den er også grunden til, at nogle virksomheder tøver, idet det kræver både tid og ressourcer at slå igennem på så stort et marked .

Der er relativt få barrierer for handel med USA i forhold til andre lande udenfor EU . Men der er dog udfordringer, som enten skal nedbrydes eller overkommes, hvis eksporten til USA skal øges . Der er for det første de barrierer, som adres-seres i den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA . Det drejer sig både om toldbarrierer og ikke-toldmæssige hindringer som eksempelvis forskellige standarder og manglende gensidig anerkendelse af standarder . Derud-over er der de barrierer, som ikke kan klares ved frihan-delsforhandlinger . Det gælder håndtering af det komplekse administrative og reguleringsmæssige system, som et stort land som USA har på både føderalt, statsligt og regio-nalt niveau . Endvidere kan den svingende dollarkurs op-leves som en barriere . Ligeledes er markedsføring, salg og distribution en udfordring, hvis man som virksomhed vil fokusere på hele det amerikanske marked eller store dele af det . Endelig oplever nogle virksomheder produktansvars-lovgivningen som en barriere . Det er dog alle barrierer, som virksomhederne med god forberedelse kan overkomme, enten ved egen kraft eller i samarbejde med danske repræ-sentationer i USA eller andre samarbejdspartnere .

1 Kilde Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig

2.1 Dansk eksport til USA

Dansk eksport til USA er vokset betydeligt i en årrække . I 1999 var den samlede eksport af varer og tjenester til USA 32 milliarder kroner . I 2012 var eksporten øget til 97,5 milliarder kroner . Den kraftige vækst indebærer, at USA aftog 9,8 % af den samlede danske eksport i 2012, hvor andelen i 1999 kun var 6,7 % .

Det er primært indtægter fra eksport af tjenesteydelser, især søfart, som har drevet eksportvæksten . Fra 1999 til 2012 er eksporten af tjenesteydelser vokset ca . 320 %, vareeksporten er i samme periode øget med ca . 130 % . I 2012 stod USA for 13,9 % af de danske indtægter fra tje-nester og for 7,2 % af indtjeningen fra vareeksporten .

Eksportrådet i USA er til stede i Washington, New York, Chicago, Atlanta og Silicon Valley og råder over 25 eks-portfremmemedarbejdere . Disse assisterer over 600 dan-ske virksomheder om året med at udnytte mulighederne indenfor sundhed, energi & miljø, IT, design & møbler, fødevarer, forsvar samt fremstillingsindustri .


Fakta: Eksportrådet i USA

Også i forhold til en række andre europæiske lande har dansk eksport til USA klaret sig godt over perioden . Fra 2000–2012 er Danmarks vareeksport øget fra at udgøre 1,43 % af EU15-landenes vareeksport1 til USA til i 2012 at udgøre 1,98 % .

I betragtning af at EU15 landenes vareeksport til USA i perioden 2000–2012 kun er vokset 1,6 % årligt, mens den danske eksport er øget 4,4 % årligt, kunne meget tyde på, at Danmark også i de kommende år kan vinde markedsandele .

Den usikkerhed, der altid vil være om den fremtidige ame-rikanske efterspørgsel, dollarkursen og EU15-landenes eksportpræstation, gør det vanskeligt at forudsige den danske eksportudvikling . Men med udgangspunkt i oven-stående vil det dog være realistisk at forvente, at den dan-ske eksport målt i danske kroner kan øges 25 % fra niveauet i 2013 til niveauet i 2016 . Formålet med denne handlings-plan er at bidrage til, at dette potentiale realiseres .


0

100

mia. kr. procent

80

60

40

20

2,50 %

2,00 %

1,50 %

1,00 %

0,50 %

0,00 %

20002004

20082001

20052009

20112002

20062010

20122003

2007

Dansk eksport til USA, mia.kr. & vareeksporten sammenholdt med EU15’s USA-eksport

Varer

DKs andel

Tjenester

Kilde Danmark Statistik og Eurostat

2.2 Frihandelsaftale mellem USA og EU – Transatlantic Trade & Investment Partnership

Et af de helt store indsatsområder for dansk erhvervsliv i de kommende år er forhandlingerne om en frihandels aftale mellem USA og EU .

En ambitiøs frihandelsaftale forventes at ville løfte sam-handelen mellem EU og USA markant . Handel med varer og tjenesteydelser mellem de to kontinenter løber op i næsten 1000 milliarder USD hvert år, og de bilaterale investeringer er på næsten 4000 milliarder USD . Dermed er frihandelsaf-talen af stor økonomisk betydning for begge parter . Uafhæn-gige studier i både EU og USA har vist, at en ambitiøs aftale vil føre til en betydelig stigning i BNP på begge kontinenter og pæne lønstigninger for arbejdstagere både i EU og USA . Hertil kommer mulighederne for yderligere jobskabelse .

Det væsentligste potentiale ved en ambitiøs frihandels-aftale er et bedre samarbejde om reguleringsstandarder . Det drejer sig om alt lige fra øget dialog om, hvordan vi regulerer i hhv . EU og USA, til vedtagelsen af flere fælles reguleringsstandarder og – hvor muligt – en gensidig an-erkendelse af de reguleringsstandarder, der anvendes på hver side af Atlanten .

Det er bl .a . vigtigt på lægemiddelområdet, hvor både EU og USA er hjemsted for verdens førende lægemiddelpro-ducenter, men hvor der fortsat er forskelle i reguleringen . Omkostningerne ved at skulle tilpasse sin produktion til forskellige krav og standarder er typisk betydelig større end omkostningerne ved at skulle betale en told . Den dan-ske lægemiddelindustri vil have fordel af et sådant øget reguleringsmæssigt samarbejde .

Der er også et stort økonomisk potentiale ved at afskaffe de tilbageværende toldsatser . Den gennemsnitlige toldsats på en handlet vare mellem EU og USA udgør ca . 4 % . Det dæk-ker imidlertid over betydelig højere toldsatser på enkelte varegrupper . En afskaffelse af de resterende toldsatser vur-deres at få en mærkbar positiv effekt på begge økonomier .

Dertil kommer især et stort økonomisk potentiale, såfremt EU-virksomheder får adgang til det amerikanske marked for offentlige udbud . Der er varierende krav i forskellige delstater til offentlige udbud, og udbuddene stiller pt . en række krav om at købe amerikansk .

Derudover vil en yderligere åbning af det amerikanske marked for tjenesteydelser være interessant i en dansk optik . Det gælder bl .a . de amerikanske krav, der skal opfyl-des, for at udenlandske tjenesteydere kan opnå licens og godkendelse til at kunne sælge ydelser inden for lovregu-lerede erhverv som bl .a . arkitekt- og ingeniørrådgivning . En øget varehandel ventes også at have positive effekter på det største danske serviceerhverv, shippingbranchen .

Der er således et stort økonomisk potentiale for dansk eks-port i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA . Be-regninger viser, at den danske eksport (varer og tjeneste-ydelser) til USA som følge af en ambitiøs frihandelsaftale kan stige med op til 14 milliarder DKK om året – svarende til en stigning på 14 % .

For at sikre, at Danmark og dansk erhvervsliv får størst mulig gavn af en kommende frihandels aftale mellem EU og USA vil der blive taget initiativ til:

— en oplysningskampagne samt styrket rådgivning rettet mod danske virksomheder om de nye muligheder, som en kommende frihandelsaftale vil medføre .


2.3 Amerikanske direkte investeringer i Danmark

Amerikanske virksomheder investerer i stort omfang udenfor USA, bl .a . i Europa . Ved udgangen af 2010 udgjorde investeringer fra USA 41 % af de samlede ind-gående investeringer i EU .

USA står også for en betydelig del af de udenlandske investeringer i Danmark . Ifølge Danmarks Statistik er der 488 amerikansk ejede virksomheder i Danmark, sva-rende til 12 % af de samlede udenlandsk ejede virksom-heder i Danmark . De amerikansk ejede virksomheder beskæftiger i alt ca . 34 .000 personer i Danmark og har en omsætning på 106 milliarder danske kroner .

Den amerikanske interesse for Danmark som investe-ringsland skyldes i særdeleshed et stærkt match mel-lem de unikke danske kompetencer indenfor IKT, Life Sciences, fødevarer og Cleantech og efterspørgslen fra de amerikanske virksomheder . På disse områder huser Danmark nogle af Europas stærkeste klynger . Virksom-heder som eksempelvis IBM, Microsoft, Cisco, Dupont, Pfizer, Merck og Biogen Idec har valgt at investere i Dan-mark både for at få adgang til det europæiske marked, men også for at få adgang til den danske talentmasse og viden, som eksisterer i de danske klynger .

Invest in Denmark vurderer, at der er et stort potentiale for yderligere amerikanske investeringer i Danmark . For Danmark kan sådanne investeringer tilføre ny viden og være med til at videreudvikle nye sundhedsteknologier, cleantech løsninger og IT-teknologier . Og dermed skabe jobs i Danmark .

Indsatsen for at fremme amerikanske investeringer håndteres af Invest in Denmark, hvis investeringsfremme-medarbejdere i New York og Silicon Valley opsøger po-tentielle amerikanske investorer i hele USA med henblik på at identificere konkrete projekter . Invest in Denmark tilbyder information og analyser, etablering af kontakt til potentielle partnere, offentlige myndigheder, uddannel-ses- og forskningsinstitutioner samt organisering af ”fact-finding”-besøg i Danmark . Endelig tilbyder Invest in Den-mark også praktisk assistance i forbindelse med etablering af virksomhed i Danmark .

For at sikre, at Danmark fremadrettet får en end nu større andel af de amerikanske investeringer, vil der blive taget initiativ til at styrke:

— markedsføringen af danske kompetencer og løsninger indenfor sundheds-IT .

— investeringsfremmeindsatsen overfor den amerikanske farmaindustri, hvor danske styrkepositioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejds-pladser i Danmark .


Fakta: Invest in Denmark i USA

2.4 Vækst gennem internationale partner skaber med fokus på forskning og innovation

Innovationscentret er et partnerskab mellem Uddan-nelsesministeriet og Udenrigsministeriet og har til formål at styrke dansk vækst og beskæftigelse gennem internationalisering af teknologidrevne små og mellem-store virksomheder (SMVer) samt uddannelses- og forsk-ningsmiljøerne . I 2014 styrkes indsatsen på dette område med en sektorekspert (jvf . initiativ nedenfor) med særlig viden om små teknologidrevne virksomheders behov og indgående kendskab til alle de danske innovationsak-tører (startupmiljøer, universitetsinkubatorer, forsker-parker, brancheorganisationer, klynger m .fl .) . Samtidig styrkes indsatsen for at udvikle samarbejder i hele USA på det forskningsmæssige område . Disse partnerskaber etableres med delstater, universiteter, klynger eller start-up miljøer med det formål at studere amerikanske ’best practices’ og danne grundlag for at skabe en vidensbase-ret vækst i Danmark gennem innovation .

Kommercielt danner samarbejdet mellem danske virk-somheder, amerikanske virksomheder og amerikanske forskere grundlag for vigtige alliancer for dansk erhvervs-liv . Alliancer der kan bringe ny viden og flere investerin-ger til Danmark . Innovationscentret bidrager til danske teknologivirksomheders vækst og innovation ved at op-dyrke internationale partnerskaber og skaffe finansiering .

Med målet om at øge mængden af viden, som kan omsæt-tes til kommerciel værdi, har Danmark gennem 7 år haft et innovationscenter i Silicon Valley i USA . Innovationscen-tret servicerer hele værdikæden fra forskning og udvikling til kommercialisering og fungerer som brobygger mellem de danske styrkeområder inden for IT, Cleantech og Sund-hed og eliteforskningsmiljøer som Stanford University og Berkeley University, samt det pulserende forretnings- og investormiljø i Silicon Valley .

For at intensivere dansk erhvervslivs udnyttelse af mulighederne i Silicon Valley vil der – i tillæg til de eksi-sterende innovationsaktiviteter - blive taget initiativ til at:

— styrke Innovationscentret i 2014 med en sektorekspert inden for det innovationsmæssige område . Her sigtes særligt på at promovere og kapitalisere på nye danske IT-styrkeområder, herunder sundheds-IT og grøn IT .

— gennemføre nye innovationsprojekter inden for banebrydende områder som eksempelvis fremtidens frem-stillingsmetoder, herunder 3D printing, og fremtidens læringsplatforme, herunder online learning . Innova-tionsprojekterne vil bringe ny viden og trends til Danmark dels gennem konferencer og faglige workshops, dels gennem studieture og aktiviteter i USA .


Fakta: Innovationscentret i Silicon Valley


3.1 Grøn vækst, Klima, Energi og Miljø

USA’s målsætninger om reduktion af CO2-udledning, energi-effektivisering samt decentralisering af energi produktionen skaber en efterspørgsel, der matcher danske kompetencer .

På energiområdet har den nuværende administration fort sat ambitioner om at udbygge USA’s vedvarende energikapaci-tet samt udvinding af skifergas og anden ikke-konventionel energiproduktion, herunder atomenergi . Det muliggør ud-fasning af kulenergi, således at USA forventes at være net-toeksportør af energi inden for få år .

Senest har den amerikanske administration øget ambitio-nerne og forlangt, at forvaltninger og føderale bygninger allerede fra 2020 skal hente 20 % af deres energiforbrug fra vedvarende energi som f .eks . vindenergi .

Den amerikanske administration har herudover lance-ret en lang række initiativer, der har til formål at ændre efterspørgsels adfærden: Særlige krav til energieffekti-visering, støtte ordninger til vedvarende energi og den amerikanske miljø styrelses pres for nye regulativer på drik-kevand og driv hus gasser er med til at ændre forbrugsmøn-stret . Det er i vidt omfang delstaterne, der med forskellige lovgivninger og mål sætninger om at have en vis andel af vedvarende energi i deres energisammensætning, driver USA’s grønne politik fremad . Geografisk er det særligt en stat som Californien, hvor potentialet for bæredygtige løs-ninger er stor .

Danmarks fokus og kompetencer inden for energi og miljø giver dansk erhvervsliv en markedsmæssig fordel, da ame-rikanske aktører på området anerkender danske virksom-heders ledende position inden for bæredygtig udvikling . Danske kompetencer og produkter kan være med til at løse nogle af de energi-, vand- og miljømæssige udfordringer,

som USA står overfor . Det er bl .a . på vind, vand, fjernvarme, smart grid samt biogas, at Danmark står stærkt .

Den nordamerikanske offshore vindenergiproduktion har været længe under udvikling, men der er endnu flere god-kendte projekter på vej . Cape Wind på den amerikanske østkyst ud for Massachusetts og Maryland er eksempler på det . Derudover forventes det, at en række havvindmøl-leparker etableres i USA i de kommende år . Med veludvik-lede kompetencer og ekspertviden inden for offshore vind har danske virksomheder med erfaring fra store projekter i Danmark og Europa gode muligheder for at få aktiv del i disse projekter i USA .

USA’s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber stor efterspørgsel efter effektive vandteknologier i form af procesoptimerende og ressourcebesparende tekno-logier . Endvidere kræver den amerikanske infrastruktur for vand en omfattende modernisering . Over de to næste årtier forventes der i alt at være behov for investeringer på 300 milliarder USD . Samlet går USA glip af 3 .400 milliarder liter ikke-behandlet genbrugelige vandreserver på grund af manglende rensningsfaciliteter . USA’s stigende vand-forbrug og spildevandsudfordringer skaber dermed store muligheder for eksport af dansk vandteknologi .

Endelig kan danske energivirksomheder spille en væ-sentlig rolle i energieffektiviseringen af det amerikanske forsvar . Det amerikanske forsvarsministerium er verdens største enkeltstående forbruger af energi og står for ca . 1 % af USA’s samlede energiforbrug . Forsvaret har de senere år haft stigende fokus på energieffektivisering .

På investeringsfremmeområdet har Danmarks Clean-techklynge internationalt format, og der er gode mulig-heder for, at amerikanske investorer investerer i udvikling og test i Danmark . Særligt områderne smart cities og smart grid har potentiale til at tiltrække yderligere aktivi-teter til Danmark .

3.Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser


For at udnytte mulighederne inden for energi og miljø teknologi i USA vil der blive taget initiativ til at:

— gennemføre fokuseret markedsføring af danske styrkepositioner på det grønne område i et samarbejde mel-lem State of Green og de danske repræsentationer i USA .

— etablere en vandteknologiklynge i Eksportrådet USA, der faciliterer salg og rådgivning af vandteknologi for danske eksportvirksomheder .

— hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de kommende markedsmuligheder inden for offshore vind . Fokus vil konkret være på at skaffe ordrer til danske virksomheder .

— styrke de danske virksomheders muligheder og udbytte inden for energi og miljø i Californien, særligt inden for smart grid, bæredygtigt byggeri samt fjernvarme ved eksportfremmeaktiviteter inden for energi & miljø i Californien .

— gennemføre et eksportfremstød for danske virksomheder til udvalgte amerikanske militærbaser for at sikre danske virksomheder adgang til det amerikanske forsvar og det amerikanske forsvars efterspørgsel efter energieffektive teknologier og løsninger .

— etablere en strategisk salgsalliance for danske virksomheder inden for fjernvarme for at udbyde samlede løs-ninger til det amerikanske marked .


3.2 Olie og Gas

USA har i dag verdens næststørste energiproduktion in-denfor olie og gas . Landet producerer mere end 11 millio-ner tønder om dagen, hvoraf hovedparten er olie . Største-delen af olie- og gasudvindingen finder sted på land, mens en mindre del af udvindingen finder sted på boreplatforme i den Mexicanske Golf . USA er samtidigt verdens næst-største forbruger af energi og brugte i 2012 ca . 6 milliarder tønder råolie og ca . 25 .500 milliarder kubikfod naturgas . Med en produktion i 2012 på ca . 2,8 milliarder tønder råolie og ca . 25 .300 milliarder kubikfod naturgas er USA næsten selvforsynende med naturgas, men storimportør af olie .

Med et stigende energiforbrug på både globalt og natio-nalt plan er der stor fokus på at finde nye energiressourcer og mindske USA’s afhængighed af energieksporterende lande . Det betyder, at der investeres stort i både nye og traditionelle former for energi . I 2012 udgjorde de samlede investeringer i den amerikanske olie- og gassektor 392 mil-liarder USD . På landsiden drives investeringerne i ny tek-nologi af et boom i ikke-konventionel olie- og gas udvin-ding . Kapitalinvesteringerne, der er fokuseret på olieskifer, tjæresand, skifergas og hydraulisk frakturering (fracking) udgjorde i 2012 128 milliarder USD .

På offshoresiden har ny teknologi og relativt høje oliepri-ser gjort det muligt og profitabelt at arbejde i områder, som ikke tidligere var tilgængelige . Der er desuden et stort pres fra industrien og dele af den politiske scene for at øge antallet af udvindingsaftaler yderligere og åbne op for nye områder i Stillehavet, Atlanterhavet og Alaska . Presset og den stigende aktivitet har ført til, at antallet af nye udvin-dingsaftaler er på sit højeste niveau siden 2007 .

Stigningen forventes at fortsætte som følge af nye fund og en øget politisk interesse i at åbne flere områder for udvin-ding . Alene i 2012 steg olieproduktionen med 14 %, den største stigning på et år nogensinde, og olieproduktionen

For at udnytte mulighederne inden for olie- og gassektoren vil der blive taget initiativ til at:

— etablere et nyt team i Eksportrådet USA, som skal servicere danske underleverandører til olie- og gasindustrien og dermed hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de muligheder, der eksisterer inden for olie og gas i USA .

er i dag den største siden 80’erne . Den store vækst betyder, at infrastrukturen har svært ved at følge med . Derfor inve-steres der massivt i rørledninger og andre transportformer for at få ressourcerne fragtet til raffinaderierne ved kysten .

Danske virksomheder med specialiserede produkter og løsninger af høj kvalitet, som allerede har erfaring fra Nordsøen, vil have interessante markedsmuligheder i USA .

3.3 SundhedDet amerikanske medicinalmarked er fortsat verdens stør-ste og også det mest attraktive, bl .a . fordi prisfastsættelsen på medicin fortsat er fri . De store danske farmaceutiske virksomheder har alle satset hårdt på USA, hvilket har bidraget til, at den største eksportvare fra Danmark til USA er farmaceutiske produkter . Det amerikanske marked står dog overfor forandringer, da omkostningsniveauet ikke længere er bæredygtigt . Det betyder, at fastsættelsen af prisen på medicin forventes at komme under pres fra de forskellige betalende enheder i det amerikanske sund-hedsvæsen . Herudover ses der tegn på, at man også i USA begynder at se på, om ny medicin tilfører patienten vigtige fordele . Der tales derfor om at indføre en betalingsstruktur baseret på effekten af en given behandling . Det vil stille helt nye krav til både monitorering og dokumentation fra de farmaceutiske virksomheder .

Udrulningen af Præsident Obamas sundhedsreform fortsæt-ter trods forskellige udfordringer . Det er endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang sundhedsreformen vil blive et funktionsdygtigt og økonomisk holdbart system, der opfyl-der målsætningen om, at størstedelen af den amerikanske befolkning skal være omfattet af en sundhedsforsikring .

Implementeringen af sundhedsreformen vil øge antallet af patienter med en sundhedsforsikring . Der forventes derfor et øget fokus på omkostningseffektivitet . Alt andet


lige vil det påvirke hele værdikæden af ydelser til det amerikanske sundhedssystem .

Det høje udgiftsniveau i den amerikanske sundhedssektor har startet en bølge af indsatser, der skal effektivisere sekto-ren . I et forsøg på at minimere udgifterne til administration og forbedre effektiviteten er sundheds-IT udset en nøgle-rolle . Det sker bl .a . ved at udbrede elektronisk sundhedstek-nologi og sundheds-IT . Disse områder er samtidig en af de svagest udviklede sektorer på det amerikanske sundheds-marked, hvilket skaber gode muligheder for innovative dan-ske sundhedsløsninger .

Udfordringen er dog, at danske teknologiløsninger ofte er skræddersyede til det danske system og en lille befolk-ningsgruppe . Derfor skal løsningerne tilpasses en langt større ramme i USA og også det amerikanske betalingsba-serede sundhedssystem . Strategien for at få flere danske løsninger i spil i USA er derfor at sikre, at amerikanske aktører på markedet er opmærksomme på de danske erfa-ringer med at indføre telemedicin . Samarbejdet med dan-ske virksomheder kan sikre dem en hurtigere modning og løsninger på området .

Der er en åbenhed i Danmark og tradition for tværfagligt samarbejde, som amerikanske virksomheder tillige kan

drage stor nytte af . Samtidig står Danmark stærkt i konkur-rencen om amerikanske investeringer på særligt lægemid-del- og medicoområdet . Det skyldes et højt kompetenceni-veau og attraktive rammebetingelser . Hertil kommer store offentlige investeringer i eksempelvis de nye sygehusbyg-gerier i Danmark, som i sig selv udgør en mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer . Tiltrækningen skal ske ved at synliggøre de styrker og muligheder, som sundheds- og velfærdsområdet i Danmark rummer for de amerikanske investorer . Det kan f .eks . være at indgå i offentlig-private partnerskaber, at deltage i forsknings- og udviklingsaktivi-teter eller at byde ind på større offentlige udbudsrunder om indkøb eller anlægsprojekter .

USA’s befolkning lever ligesom i mange andre vestlige lande længere, og landet oplever derfor en stigende efterspørgsel efter løsninger til plejesektoren . Modsat mange andre steder i verden så drives denne sektor i høj grad af private aktører . Det ændrer dog ikke ved, at disse aktører på samme måde som i Danmark er interesserede i at finde løsninger, der både kan øge kvaliteten af plejen, og samtidigt begrænse omkostningerne . Det giver mulighed for at demonstrere og integrere danske løsninger .

For at udnytte mulighederne inden for sundhed og sundhedsteknologi vil der blive taget initiativ til at:

— markedsføre danske løsninger til plejesektoren overfor amerikanske forsikringsselskaber og andre private aktø-rer, der driver plejehjem, beskyttede boliger mv .

— introducere dansk sundhedsteknologi og IT på det amerikanske marked samt markedsføre investeringsmulig-heder i Danmark for amerikanske virksomheder inden for sundheds-IT .

— gennemføre rundsbordssessioner for danske farmaselskaber, der får mulighed for at præsentere deres patient-centrerede tilgang til behandling samt udvikling af nye behandlingsmuligheder for en række forskellige ameri-kanske interessenter (patientgrupper, forsikringsindustrien, offentlige beslutningstagere m .fl .) .

— markedsføringskonsortiet Healthcare DENMARK sætter særlig fokus på at udbrede kendskabet til danske styr-ker inden for sundhed og velfærd på det amerikanske marked .

— styrke investeringsfremmeindsatsen overfor den amerikanske farmaindustri, hvor danske styrkepositioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejdspladser i Danmark .


3.4 Informations- og Kommunikationsteknologi

USA er verdens største IT-marked . De amerikanske virksom-heder dominerer markedet og er markedsledere inden for IT-innovation . De amerikanske investeringer i IT-produkter og services forventes at lande på 588 milliarder USD i 2013 og vokse til 717 milliarder USD i 2017 . Det giver en forventet, gennemsnitlig, årlig vækstrate på markedet for Informati-ons- og Kommunikationsteknologi (IKT) på 5,1 % .

USA er et af de lande i verden, der tiltrækker flest nystartede virksomheder inden for IT og innovation . USA har dog brug for internationalt samarbejde med lande som f .eks . Dan-mark, og der vurderes at være brug for danske løsninger på områder som f .eks . mobile applikationer, softwareprogram-mering, design m .m . Mange danske IKT-virksomheder ser et potentiale i at eksportere og rykke deres forretning til USA . Enten fordi de har en eksisterende vækst på markedet, fordi markedet i USA er mere modent end i Europa, eller for at af-søge de mere fordelagtige finansieringsmuligheder . Det er relativt nemt for danske virksomheder at begå sig på det amerikanske IKT-marked, idet de i forvejen udvikler deres produkter på engelsk, og fordi de innovative løsninger udviklet af danske virksomheder, bliver efterspurgt i USA . Et område med stor efterspørgsel er digitalisering af offentlig service samt sundheds-IT .

Det forventes, at B2B-software, herunder Cloud Compu-ting, d .v .s . levering af software og tjenesteydelser via inter-nettet, således at applikationen ligger i ”skyen”, vil skabe et stort potentiale i de kommende år . Det estimeres, at markedet for Cloud Computing alene vil vokse fra en sam-let værdi på 37,8 milliarder USD i 2010 til en værdi på 121,1 milliarder USD i 2015 .

Ud over de generelle IT-trends i USA inden for f .eks . 3D-printing, automation og ”Internet of things” (f .eks . at alle produkter i hjemmet kan gå på nettet, og produkterne kan ”tale” sammen), udgør især e-learning et kæmpe potentiale på det amerikanske marked . I USA bruger man e-learning til uddannelser, og man sigter mod at udbrede konceptet til det globale marked .

I konkurrencen om amerikanske investeringer kan Dan-mark tilbyde en række kompetencer på internationalt ni-veau, f .eks . dansk software- og akustikkompetencer . Samti-dig er der i Danmark gode muligheder for at udvikle og teste nye IT-løsninger til eksempelvis smart cities og sundheds-IT, hvor Danmark har særlige kompetencer .

3.5 FødevarerUSA er et åbent forbrugermarked med betydelige mar-kedsmuligheder inden for fødevarer og agroindustrielle produkter . Den amerikanske befolkning forbruger årligt ca . 1 .500 milliarder USD på føde- og drikkevarer, hvilket svarer til hele 15 % af det samlede amerikanske BNP . Der er muligheder både for komponentleverandører, råvarer, procesudstyr, hjælpestoffer, ingredienser, andet udstyr og for højtforædlede produkter til detailsektoren .

Fødevareindustrien i USA er generelt veludviklet og tilby-der gode muligheder for afsætning af danske tilsætnings-stoffer og ingredienser . I USA lægges der desuden op til en fortsat modernisering af landbrugssektoren . Dette skal bl .a . ske gennem øget mekanisering og effektivisering . Al-lerede i dag har den danske landbrugs- og fødevaresektor et godt fodfæste på det amerikanske marked, der anses for at være et højværdimarked .

For at udnytte mulighederne for danske virk somheder inden for IT i USA vil der blive taget initiativ til at:

— Markedsføre succesfulde danske IT-løsninger og virksomheder, der fremmer digitalisering og effektivisering af virksomhedsprocesser overfor amerikanske interessenter

— Udvikle nyt ”fast track” program for danske IT-virksomheders markedsetablering i USA .


Fødevaresikkerhed og sundhed er blevet et hovedtema for såvel myndigheder som forbrugere, ikke mindst set i lyset af madskandaler, dårlige spisevaner og stigende overvægt blandt befolkningen . Forbrugerne efterspørger i stigende grad kvalitet, sikkerhed og sundhed, når det gælder føde-varer . De amerikanske forbrugere viser sig meget åbne og modtagelige for nye og innovative produkter på markedet . Der ses generelt en stor efterspørgsel på føde- og drikke-varer, der har en formodet positiv sundhedsmæssig effekt for forbrugeren – såkaldte ”gode fødevarer” .

Der ses også en øget interesse for økologi . Det amerikan-ske marked for økologiske fødevarer er verdens største og repræsenterer en værdi på omkring 31,5 milliarder USD . Markedet er det hurtigst voksende fødevaresegment i USA, og markedet ventes at vokse med 9 % i løbet af 2013 . Der er således betydelige muligheder for danske produ-center af økologiske varer på det amerikanske marked . De amerikanske landmænd har vanskeligt ved at følge med efterspørgslen, og USA importerer derfor en betydelig mængde økologiske varer . US Department of Agricul-ture’s ”2010 Strategic Plan” lægger op til en stigning på 25 % i antallet af amerikanske økologisk certificerede virksomheder inden 2015 .

Ligesom andre steder i verden skal danske virksomheder væbne sig med tålmodighed, når nye produkter bringes til markedet . Det tager tid at få skabt det første vigtige salg, og på grund af USA’s geografiske størrelse vil det også tage tid at opnå en bred geografisk markedsdækning .

Flere amerikanske kødproducenter er på vej til at overgå til nyere staldteknologier . Der er derfor stor efterspørgsel efter procesudstyr og proceslinjer . Det sker, efter dyrevel-

For at udnytte mulighederne inden for fødevarer i USA vil der blive taget initiativ til at:

— etablere et fødevare-cluster bestående af 4–5 danske fødevarevirksomheder . Formålet med konceptet er at udnytte markedspotentialet i USA ved at øge de danske virksomheders adgang til detailmarkedet for føde-varer i USA .

— Danmarks eksport af landbrugsmaskiner- og udstyr, teknologi samt know how inden for landbrugsproduktion styrkes gennem synliggørelse og promovering af danske styrke positioner på området .

færdsorganisationer og forbrugere har presset på for æn-dringer for bl .a . at sikre dyrevelfærden og forbedre miljøet .

Fødevareerhvervet vurderer, at der generelt også er gode muligheder for at afsætte danske tilsætningsstoffer samt ingredienser til den amerikanske fødevareindustri, herun-der frø og kerner, samt protein, der vil være et af de mest eftertragtede næringsstoffer i snacks og måltider .

Landbrugs- og fødevareområdet er stærkt reguleret, hvor-for der fra dansk side prioriteres en fastholdelse og udvik-ling af nære relationer til de amerikanske myndigheder, herunder af beredskabshensyn .


3.6 Design og Interiør

Den samlede amerikanske import af møbler og hushold-ningsartikler var i 2012 ca . 26 milliarder USD, hvilket var en fremgang på ca . 2 milliarder USD (8,4 %) i forhold til 2011 .

På det amerikanske detailmarked har dansk design tra-ditionelt været kendt for high-end produkter i kvalitet og pris og har dermed også for en lang række brands’ ved-kommende været båret af en niche-strategi på segmenter og distributionskanaler . I de senere år er flere brands dog kommet langt bredere ud til den almindelige amerikanske befolkning . En stor interesse for ’eksklusive premium og luxury brands’ i en superliga for sig selv har i 2013 set lyset, og her har dansk design i høj grad noget at byde ind med .

Der ses et stort potentiale ved at indgå strategiske allian-cer for sammen at stå stærkere på markedet med henblik på at øge chancerne for, at danske designprodukter kan sælges ind til større detailkæder i USA .

Salg af design via online-platforme er i vækst i USA . On-line handel er generelt voksende og udgør nu ca . 5,8 % af den samlede detailomsætning . Denne andel forventes at stige yderligere i de kommende år som følge af forbedring af betalingssikkerhed, levering af varer samt tilgængelig-hed for forbrugerne i form af tablets og smartphones .

Kontraktmarkedet for dansk design har haft et rigtig godt år i 2013 . Ét af de vigtigste eksempler er renoveringen af Finn Juhl salen i FN-hovedkvarteret i New York, der gene-relt har givet dansk design efterklang i arkitektkredse . Fremadrettet ligger udfordringen i at sikre, at danske fir-

maer er tidligt nok ude i forbindelse med projekter, der er på vej i udbud . Dette gøres bedst ved at være etableret på markedet, så virksomhederne kan etablere et netværk og arbejde med de relevante aktører .

For at udnytte mulighederne inden for design og interiør på det amerikanske marked vil der blive taget initiativ til at:

— organisere besøgsture til Danmark for udvalgte arkitektvirksomheder .

— gennemføre markedsføring af dansk design, mode og arkitektur i regi af DANISH i et samarbejde med danske repræ-sentationer i USA .

— hjælpe danske design- og interiørvirksomheder med at indgå strategiske alliancer for at styrke deres position på det amerikanske marked .


For at udnytte mulighederne på shipping området på det amerikanske marked vil der blive taget initiativ til at:

— kortlægge nye muligheder på shippingområdet i USA, herunder for udbygning af havne og terminaler og væk-sten i transport af energi, samt markedsføre de danske kompetencer og det Blå Danmark på shippingområdet .

3.7 Shipping

USA er fortsat et meget stort marked for danske rederier, som tegner sig for størstedelen af den danske eksport af tjenesteydelser på over 50 milliarder DKK . Jones Act for-hindrer udenlandske rederier i at konkurrere på transpor-ten af varer mellem amerikanske havne, men til gengæld står udenlandske og navnlig danske rederier stærkt på USA’s import og eksport af varer . Danske rederier trans-porterer såvel containere som bulk, olie og andre former for flydende varer . 2012 var et rekordår for tjenesteydelser, og udsigterne for de kommende år er meget positive . Det skyldes bl .a . den generelt forbedrede økonomiske situation i USA, som også betyder en stigning i amerikansk eksport og import . Herudover forventes frihandelsaftalen mellem EU og USA på længere sigt også at få en positiv virkning for shippingindustrien .

Danmarks Rederiforening forventer, at denne aftale alene vil kunne øge eksporten af tjenesteydelser med 5–10 mil-liarder DKK . Dertil kommer den dynamiske udvikling på energiområdet, hvor en kraftig forøgelse i udvinding af olie og gas vil medføre øget eksport af amerikansk energi . Både i forhold til transport af energi og servicering med special-skibe af offshore-vind og olie-gas aktiviteter råder danske virksomheder over stærke kompetencer .

Et område, hvor der i USA er behov for udvikling, men som indtil nu har været præget af begrænsede midler, er store infrastrukturprojekter, herunder havne og termi-naler . Såfremt der kommer gang i disse projekter, vil der for en række danske virksomheder være mulighed for at levere løsninger .

Ambassaden i Washington er primo 2014 blevet styrket med en maritim ekspert, som sammen med Eksportrådet i USA og Søfartsstyrelsen vil arbejde for at sikre Danmarks stærke interesser på shippingområdet og for at der skabes yderligere vækst, herunder gennem det danske formand-skab for Consultative Shipping Group .


Område/partnere Potentiale Handling/aktivitet Forventet resultat

Markedsføring af grønne løsninger, der er relevante for det amerikanske marked . Formidlingen foregår via www .stateofgreen .com samt via diverse sociale medier . Herudover prioriteres henvendelser fra ameri-kanske medier, hvor State of Green aktivt går ind i tilrettelæggelsen af eventuelle relevante turprogram-mer for amerikanske journalister .

USA står overfor store udfordringer, hvad angår vandressourcer herun-der optimale løsninger i forhold til rensning og genbrug af spildevand . Det stigende vandforbrug kræver bedre udnyttelse af vandressourcer samt omfattende modernisering af den amerikanske infrastruktur for vand . Udfordringerne skaber grundlag forstore eksportmuligheder for danskvandteknologi .

Markedsmulighederne for danske virksomheder skal afdækkes i for-hold til de offshore vindparker/hubs, som USA er begyndt planlægningen af . Med danske løsninger i verdens-klasse indenfor netop Offshore vind energi vil denne erfaring være op-lagt at udnytte . De første amerikan-ske pilotprojekter indenfor sektoren blev søsat med opstart i 2012–2013 . Med udgangspunkt i de første spa-destik i USA forventes solide vækst-rater de kommende år .

Gennemføre fokuseret markedsfø-ring af danske styrkepositioner in-den for det grønne område i et sam-arbejde mellem State of Green og de danske repræsentationer i USA .

Etablere en strategisk alliance af danske virksomheder med kom-petencer og teknologier, der kan levere løsninger til grundvands- beskyttelse og vandbesparelser . Der etableres vand clusteret, Water Technology Alliance, der sam-mensættes af Generalkonsulatet i Chicago og udvalgte danske virk-somheder samt en amerikansk vandekspert .

Etablere en strategisk alliance mellem danske virksomheder med henblik på at kunne tilbyde en sam-let løsning og derved øge chancerne for at danske leverandører bliver en del af USA’s fremtige offshore parker . Opbygge netværk inden for offshore branchen for at afdække mulighe-derne for danske virksomheder .

Bedre kendskab i USA til danske spidskompetencer på energi og miljøområdet .

Water Technology Alliance vil yde komplette løsninger og effektiviseringer af vandanlæg og forsyningsnet .

Ved at etablere en strategisk alliance vil de danske virk-somheder være i stand til at kunne tilbyde en samlet løs-ning, og ramme flere behov på en gang . Dette vil være med til at øge chancerne for at mod-tage en ordre .

Grøn markedsføring

PartnereUdenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet

Alliance for Vand

PartnereUdenrigsministeriet

Alliance for Offshore Vindenergi

PartnereUdenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

4. Initiativkatalog 2014–2016

Grøn vækst



Californien har stort fokus på ny-tænkning af klimaløsninger, og det vurderes, at det californiske marked for bæredygtige løsninger har et lige så stort potentiale som resten af USA .

Mere end 30 % af det totale energi-forbrug i USA tager afsæt i varme og opvarmning af bygninger . Faktorer som stigende elektricitetspriser samt en stigende bekymring over energiforbruget har resulteret i en stigende efterspørgsel efter decentraliseret energiproduktion . Den stigende efterspørgsel herefter kommer primært fra offentlige in-stitutioner som fx kontorbygninger, universiteter, hospitaler, hoteller, militæret samt offentlige bygninger .

Olie- og gassektoren i USA oplever signifikant vækst inden for både konventionel og ukonventiel res-sourceudvinding . Voksende ener-giefterspørgsel, nye teknologier og nye fund driver væksten i den ame-rikanske olie- og gassektor . På land foretages der store investeringer i ukonventionelle udvindingsmeto-der . Indenfor offshore siden betyder olieprisen og ny teknologi, at det er muligt at bore efter olie på dybder, der tidligere har været utilgænge-lige . Dette medfører et stort poten-tiale for danske leverandører til både onshore og offshore segmenter .

Department of Defense (DoD) har et mål om, at 25 % af det samlede energiforbrug på deres faciliteter og installationer skal komme fra ved-varende energi i 2025 . Det ameri-kanske forsvar har indgået en aftale med Energiministeriet (US Depart-ment of Energy) mhp . at finde de bedste innovative teknologier inden for områder som avanceret bat-teriteknologi, energieffektivisering, micro & smart grids .

Udvide Energi & Miljø teamet i Eksportrådet USA med afdeling i Californien. Styrke de danske virk-somheders muligheder og udbytte indenfor energi og miljø i Califor-nien, særligt indenfor Smart Grid, green build samt fjernvarme .

Etablere en salgsalliance med 5–8 danske virksomheder indenfor fjernvarme.

Etablere et nyt team i Eksportrådet USA, som skal servicere danske underleverandører til olie- og gasin-dustrien og dermed hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de muligheder, der eksisterer inden-for olie og gas i USA .

Gennemføre eksportfremstød for danske virksomheder til det amerikanske forsvar mhp . at styrke de kommercielle muligheder for danske virksomheder . Herudover løbende afdækning af muligheder .

Øge dansk eksport af energi-teknologi til Californien .

Etablering af øget salg in-denfor sektoren .

Øget dansk eksport inden-for olie og gas sektoren .

Øge danske virksomheders afsætningsmuligheder indenfor det amerikanske forsvar .

CleanTech – Danmark i Califonien


Fjernvarme Salgsalliance


Offshore Olie & Gas


Energieffektivisering / Energy in Defense


Grøn vækst – fortsat


Eksporten fra Danmark til USA genereres i stadigt stigende grad af de store danske farmaceutiske virk-somheder . Med implementering af sundhedsreformen i USA samt som følge af en generel ændring i måden, hvorpå man prisfastsætter medicin mod en mere effektbaseret tilgang, ønsker Eksportådet fortsat at støtte op om farmaindustriens tilgang til det amerikanske sundhedsmarked .

Styrke potentialet for amerikanske investeringer i Danmark indenfor life sciences, hvor Danmark huser nogle af Europas største klynger .

USA står som mange andre vestlige lande overfor en befolkning der lever længere og som følge heraf oplever en stigende efterspørgsel efer løsninger til plejesektoren . Modsat mange andre steder i verden drives denne sektor i høj grad af pri-vate aktører i USA . Det ændrer dog ikke ved, at disse aktører på samme måde som i Danmark er interesseret i at finde løsninger, der både kan øge kvaliteten af plejen, men samtidigt begrænse omkostningerne . Det vur-deres, at danske løsninger kan drage nytte af det amerikanske marked .

Danmark har gennem en stærk og innovativ offentlig sundhedssektor sikret udviklingen og imlemen-teringen af en række significante digitale sundhedsløsninger . Der ønskes dels at styrke potentialet for afsætning af de danske sundheds-IT løsninger på det amerikanske mar-ked og dels at styrke potentialet for amerikanske investeringer i Dan-mark indenfor sundheds-IT .

Gennemføre rundsbordssessioner for danske farmaselskaber, der får mulighed for at præsentere deres patientcentrerede tilgang til behandling samt udvikling af nye behandslingsmuligheder for en række forskellige amerikanske interessenter (patientgrupper, forsikringsindustrien, offentlige beslutningstagere m .fl .)

Styrke investeringsfremmeind-satsen overfor den amerikanske farma industri, hvor danske styrke-positioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejdspladser i Danmark .

Markedsføre danske løsninger til plejesektoren overfor amerikanske forsikringsselskaber og andre pri-vate aktører, der driver plejehjem, beskyttede bolig mv .

Markedsføre danske kompetencer og løsninger indenfor sundheds-IT. Det vil bl .a . ske gennem konkrete markedsføringsaktiviteter og rund-bordssamtaler på udvalgte events, herunder f .eks . HIMSS (Healthcare Information & Management Sy-stems Society) .

Farmaindustrien


Investeringsfremme / LifeScience


Investeringsfremme / Sundheds-IT

PartnereUdenrigsministeriet, Sundhedsministeriet

Care Technologies


Sundhed

Øget kendskab til danske plejesektorløsninger og som følge heraf yderligere afsætning i USA .

Øge kendskabet til mulig-hederne for amerikanske virksomheder til at etablere sig i Danmark . Understøtte danske virksomheders akti-viteter i USA .

Forbedre danske farma-virksomheders afsætnings-muligheder i USA .

Øge kendskabet til mulig-hederne for amerikanske virksomheder til at etablere sig eller udvide aktiviteter i Danmark



Udbrede kendskabet til danske styr-ker inden for sundhed og velfærd på det amerikanske marked i et samar-bejde mellem Healthcare Denmark og de danske repræsentationer i USA . Der vil blive tale om et strate-gisk arbejde med nyhedsformidling og kommunikation af danske sund-hedsløsninger, der er relevante for det amerikanske marked . Herudover prioriterer Healthcare Denmark at invitere amerikanske delegationer til Danmark for at fremvise konkrete sundhedsløsninger for journalister og kommercielle beslutningstagere .

Øget parathed fra ameri-kanske beslutningstagere til at se på anvendelse af dansk sundheds- og vel-færdsteknologi .

Markedsføring af sundhed og velfærd


Sundhed – fortsat

Trods de danske sundhedsvirk-somheders betydelige resultater på det amerikanske marked, er det vurderingen, at kendskabet til danske styrker inden for sundhed og velfærd ikke er tilstrækkelig udbredt på det amerikanske marked . En yderligere kendskabsforøgelse er så-ledes en væsentlig forudsætning for at sikre endnu bedre kommercielle muligheder i USA for danske sund-hedsvirksomheder .

Danmark er et af de mest digitalise-rede samfund i verden, og mange danske teknologivirksomheder har derfor en fordel ift . internationalise-ring . Det amerikanske samfund er også kendetegnet ved at indeholde verdens mest avancerede teknologi-virksomheder og løsninger, men samtidigt også et samfund der for mange områder er langt fra at opnå det fulde potentiale ved digitalise-ring . Det gælder særligt indenfor den offentlige sektor samt områder som sundhed, produktion og finans .

Fast track til danske IT virksomhe-ders indtræden på det amerikanske marked . USA - og især Silicon Valley samt New York - er hubs for inno-vativ, verdensførende IT-udvikling . Her findes generelt flere finansie-ringsmuligheder end i Danmark og også mange relevante partnere og kunder, da f .eks . New York er verdens hovedstad for media, pub-lishing, mode og kultur . Samtidig halter USA bagefter Danmark på et antal områder, f .eks . digitalisering af det offentlige . Samlet gør dette USA meget attraktiv for danske virksom-heder og IT-løsninger .

Markedsføre succesfulde danske IT-løsninger og virksomheder der har udviklet og implementeret IT-løsninger, der eksempelvis har nedsat omkostninger til administra-tion eller produktion og præsentere disse løsninger for en bred vifte af amerikanske interessenter .

Udvikle nyt program for IT-virk-somheders markedsetablering i USA. Eksportrådet i USA faciliterer, at der tages hånd om de nødvendige skridt og aktiviteter i .f .m . eksport, partnerskaber, etablering og inve-stering på det amerikanske marked . Der leveres en fuld servicepakke, hvor Eksportrådet i samarbejde med strategiske partnere leverer en US entry proces på 3-6 mdr .

Markedsføring af IT-løsninger


GrowUS


Digitalisering

Øget afsætning af danske IT-løsninger, der fremmer digi-talisering og effektivisering af forskellige processer .

Øge antallet af succesfulde IKT-virksomheders etable-ring på, og funding fra, det amerikanske marked .




Danmarks eksport af landbrugsma-skiner- og udstyr, teknologi samt know how inden for landbrugspro-duktion søges styrket gennem syn-liggørelse og promovering af danske styrkepositioner på området . Flere amerikanske kødproducenter har på det seneste udmeldt, at de vil overgå til ny staldteknologi . Der er derfor stor efterspørgsel efter procesudstyr og proceslinjer . Derfor arbejder man fra dansk side på, at øge kendskabet til dansk know-how og teknologi inden for både konventionelt produk-tionsudstyr og ’grønne løsninger’ .

Markedsføring af dansk design, mode og arkitektur, der er relevant for det amerikanske marked via DANISH . Herunder ved at gå ind i tilrettelæggelsen af relevante turprogrammer for amerikanske journalister, meningsdannere og indkøbere indenfor design, mode og arkitektur .

Eksportrådet oplever - efter en læn-gere periode med både vækst, stabil valutakurs samt stigende interesse for nordiske udtryk i USA - en sti-gende efterspørgsel efter hjælp til opstart af salg i USA indenfor Design, Fashion og Accesories sektoren .

USA er med ca . 310 mio indbyggere verdens største forbrugermarked, der bruger omkring 1 .500 mia . USD på fødevarer årligt . Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter sundere fødevarer . Udvikling byder på enorme muligheder for danske fødevareproducenter .

Dansk design på specielt møbel-siden rangerer højere hos de amerikanske arkitekter end længe set . Kontraktmarkedet (hoteller, luft-havne, restaurationer m .m .) i USA er et af de største i verden, og der forventes omfattende investeringer i både nybyggeri og renovering over de kommende år, hvilket udgør et betydeligt forretningspotentiale for danske designvirksomheder .

Afholde et eksportfremstød inden-for agroindustri. Eksportfremstødet vil fokusere på at introducere danske agroindustrivirksomheder til det amerikanske marked . Den danske teknologi lægger især vægt på at øge effektivitet og indtjening i den amerikanske svineproduktion . Dan-ske virksomheders kompetencer indenfor området er allerede vel-kendte og efterspurgte i USA .

Gennemføre fokuseret markeds-føring af dansk design, mode og arkitektur i regi af DANISH, bl .a . gennem samarbejde med de danske repræsentationer i USA .

Etablere en strategisk alliance mel-lem dansk designvirksomheder med henblik på at øge chancerne for at danske designprodukter kan sæl-ges ind til større detailkæder i USA .

Etablere et fødevare-cluster bestå-ende af 4–5 danske fødevarevirk-somheder . Formålet med konceptet er at udnytte markedspotentialet i USA ved at øge de danske virksom-heders adgang til detailmarkedet for fødevarer i USA .

Organisere besøgsture til Danmark, hvor 10–15 af de vigtigste arkitekt-virksomheder besøger danske design virksomheder mhp . indblik i virksomhedens koncepter og produkter samt introduktion til den danske designtradition .

Eksportfremstød


Markedsføring / DANISH


Alliance for design


Kontraktmarkedet


Fødevarecluster


Fødevarer

Øget dansk fødevareeks-port .

Øge kendskabet til dansk design blandt de vigtigste beslutningstagere i USA med henblik på at øge af-sætningen af dansk design .

Øget dansk eksport inden-for agroindustri .

Øge kendskabet til dansk design, mode og arkitektur .

Øge mulighederne for at kunne repræsentere også mindre danske designvirk-somheder overfor forskel-lige detailkæder i USA .

Kreativ sektor




Udarbejde en analyse som iden-tificerer nye muligheder på ship-pingområdet i USA, herunder udbygning af havne og terminaler og væksten i transport af energi . Derudover markedsføre de danske kompetencer og det Blå Danmark på shippingområdet gennem Public Diplomacy initiativer, herunder hvorledes eksportdrevet vækst styr-ker økonomien

Øget kendskab til den danske kompetencer og det Blå Danmark samt styrket muligheder på shipping-området i USA .

Shipping


Shipping

USA har i mange år været et meget stort marked for danske rederier, som tegner sig for størstedelen af den dan-ske tjenesteydelseseksport til USA på over 50 milliarder DKK . Danske re-derier transporterer såvel containere som bulk, olie og andre former for flydende varer . 2012 var et rekordår for tjenesteydelser, mens 2013 vil se et lille fald . Men udsigterne for de kommende år er meget positive . Det skyldes dels den generelt forbedrede økonomiske situation i USA, som også betyder stigning i amerikansk eksport og import, samt på længere sigt frihandelsaftalen mellem EU og USA, som også forventes at få en posi-tiv virkning for shippingindustrien .

Vækst gennem partnerskaber i Sili-con Valley med fokus på forskning og innovation og videregående uddannelser .

Afviklingen af resterende toldbar-rierer og en række tekniske han-delshindringer (i .f .m . TTIP) vurderes at kunne fremme dansk eksport til USA med op mod 14 % .

Udnytte synergier mellem forskning og udvikling, videregående uddan-nelser, og investerings samt innova-tionsfremme maksimalt .

Styrke Innovationscentret i Silicon Valley med en sektorekspert på det innovationsmæssige område .

Sikre en tæt inddragelse af de væ-sentligste danske eksporterhverv i forhandlingerne om en frihandels-aftale . Løbende oplysningsvirksom-hed om frihandelsforhandlingerne, bl .a i samarbejde med de relevante erhvervsorganisationer . Målrettet oplysning om en endelig frihandels-aftale og mulighederne for danske eksportvirksomheder .

Gennemføre nye innovationspro-jekter med fokus på at afdække og formidle amerikanske trends indenfor områderne 3D print og ”E-Learning” . Innovationsprojek-terne vil bringe ny viden og trends til Danmark gennem faglige work-shops kombineret med studieturer og aktiviteter i USA .

Innovation Center Denmark

PartnereUdenrigsministeriet,Uddannelsesministeriet

Transatlantic Trade & Investment Partnership(TTIP)


Innovationsprojekter

PartnereUdenrigsministeriet,Uddannelsesministeriet

Innovativ/videnbaseret vækst

Handelspolitik

Internationalisering af dan-ske innovative selskaber, teknologier og processer .

Bredt kendskab til frihan-delsforhandlingerne og en endelig frihandelsaftale i dansk erhvervsliv

Internationalisering af dan-ske innovative selskaber, teknologier og processer .





541 TRYKSAG 457

Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til:Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 21448 København K

Tlf .: +45 33 92 00 00

Designe-Types Daily

FotoSide 1: Flickr CC Randy Le Moine Photography

Side 4: Flickr CC Chung ChuSide 6: Flickr CC Elsonpro

Side 9: Flickr CC David ShankboneSide 10: Flickr CC Smithsonians National Zoo

Side 11: Flickr CC AherreroSide 13: Flickr CC National Renewable Energy Lab

Side 17: Flickr CC Alansaur Side 18: Flickr CC Jcwpdx

Side 19: Flickr CC Lance Cunningham

Web Publikationen kan hentes på

www .um .dk

Vækst via Eksport: Danmark–USA23 konkrete vækstinitiativer inden for

eksport, investeringer og innovation


Udenrigsministeriet – Eksportrådet

I samarbejde med:— Erhvervs- og Vækstministeriet— Klima-, Energi- og Bygningsministeriet — Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser— Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri — Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Documents

Vækst via Eksport: Danmark–USA/media/USA/eksporthandlingsplan.pdfVækst via Eksport: Danmark–USA – 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation