Videnskabsteori for begyndere

Videnskabsteorifor begyndere

Kan vi overhovedet vide noget?Er der en sand virkelighed?

Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed”

Det videnskabelige paradoks:◦Videnskaben søger sandheden◦Videnskaben bevæger sig hele tiden

fremad

Er der videnskabelige sandheder?

Videnskabelige sandheder er altid provisoriske

Hvordan undgås paradokset?◦Dogmatisme:

Nægte at anerkende anomalier◦Relativisme

Ingen absolutte sandheder◦Noget er er mere sandsynligt end

andet◦(paradigmer, paradigmeskift)

Positivisme 1Løsningen på

sandhedsproblemet:◦Der er en kerne af sikker viden –

”hårde facts” Kan det undersøges og måles

(kvantificeres)?◦To kilder til sikker erkendelse:

Iagttagelse (sansning) Beregning v.h.af. logik

Auguste Comte1798-1857

Positivisme 2

Auguste Comte1798-1857

Religion metafysik positivisme

Positivisme 3Eksempler

◦Iagttagelse: Galileo Galilei (1564-1642) – Jupiters

måner Kan man være sikker på at det passer?

◦Logik Geometri:

fra aksiomer (grundsætninger) deduceres teoremer sandt (følger logikkens regler)

Måder at drage slutninger på:Slutninger:

◦Ud fra præmisser drages konklusioner

Induktion◦bygger på empiri

slutte fra iagttagelse til reglerDeduktion

◦bygger på logik udlede regler fra andre regler

Induktion 1Almene, generelle slutninger ud

fra empiriske fakta◦forudsætter kvantificering◦Eksempel:

Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde.

Konklusion: Vi er alle dødelige◦Vi kan aldrig være 100% sikre,

eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.

Induktion 2reliabilitet og validitet

Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på◦Reliabilitet

Er målingerne korrekt udført Når andre til det samme resultat?

◦Validitet Undersøger man faktisk det, man ville

måle? Eks.: kraniemålinger (frenologi, craniometri) og

intelligens

Induktion 3

Induktion: Vi har en sæk med bønner.Vi tager en række håndfulde af sækken

(proces)og konstaterer at de alle er sorte (faktum)Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte

(formodet faktum)

DeduktionLogiske slutninger er gyldige,

hvis ◦de er logisk sammenhængende◦men de er kun i overensstemmelse

med virkeligheden, hvis præmisserne er det.

◦Eksempel:◦ Præmis 1: Alle mennesker har fire arme◦ Præmis 2: Jeg er et menneske◦ Konklusion: Jeg har fire arme

AbduktionAbduktion: Vi har en sæk med bønner.Vi ved at alle bønnerne i sækken er

sorte (faktum)Vi konstaterer at der på gulvet ligger

en masse sorte bønner (faktum)Vi gætter på at de kommer fra sækken

(formodet proces)

Den hypotetisk-deduktive metode

1. Der opstilles hypoteser (antagelser)

• disse bruges som præmisser2. Deduktiv slutning ud fra

præmisserne3. Undersøgelse af om empirien

passer med slutningen.

Her anvendes altså både empiri og logik.

Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv

deduktion induktion abduktion

Faktum X ? XProces X X ?Faktum (?) X X

Hypotetisk deduktive metode

Faktum1 (gæt)

Proces X

Hvis sandt, faktum 1=verificeretHvis falsk, faktum 1=falsificeret

Undersøgelse af hypoteser 1Hypoteser kan verificeres,

falsificeres (eller modificeres)◦Verificere: Vise at noget er sandt ◦Falsificere: Vise at noget er falsk◦Modificere: Ændre

Undersøgelse af hypoteser 2Det er ofte lettere at falsificere

end at verificere.Derfor går mange videnskabelige

bestræbelser ud på at falsificere hypoteser.

Værdidomme/Virkelighedspåstande

Hvorfor er det vigtigt at skelne?◦ellers kan samtalen ende i et

dødvande◦ellers kommer man for let til at ligge

under for ”eksperter” (og politikere)

Værdidomme kan ofte være implicitte◦eksempel: Udtalelser om demokrati

(hjemmel)

Humanistiske tolkningsmetoder:Hermeneutik 1Andre erkendelseskilder end

empiri og logik:◦Introspektion (at se ind i sig selv)

Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati)

◦Bruges hyppigt i humaniora Men også f. eks. i historie,

litteraturvidenskab og sociologi.

Hermeneutik 2Er alle hermeneutiske tolkninger

relative?◦Somme tider må man nøjes med

sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted)

◦Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)

Hermeneutik 3 ”Forforståelse” er et vigtigt

begreb1. Forforståelse2. Bruges til læsning og tolkning3. Ny erkendelse4. Ny forforståelse

bruges til genlæsning eller nye tekster (den hermeneutiske cirkel – eller spiral)

– Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!! (eks. Piltdown)

ForforståelsePåvirkes ofte af vore vurderingerKan føre os på vildspor

◦men uden kan vi slet ikke forstå så er verden blot kaos som for den

forudsætningsløse nyfødteMan socialiseres (i ethvert

samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse.

Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?

Erkendelsesrelativisme?????Tre måder at behandle

spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse:◦Karl Popper

Teori om falsifikation◦Thomas Kuhn

Teori om paradigmer◦Videnssociologerne

Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.

Karl Popperteori om falsifikation

Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den)

Derimod kan den måske falsificeres◦Hvis ikke kan den udnævnes til en

provisorisk sandhed◦Eller evt. modificeres

Alle teorier bør være falsificerbare◦ellers er de meningsløse

Thomas Kuhnparadigmer 1

Taler om naturvidenskab men det kan også anvendes på

samfundsvidenskaber og humaniora

Thomas Kuhnparadigmer 2

1. Der findes ingen ”rene fakta” De er ”teoriladede”

præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden”

2. Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme

3. Her indenfor drives normalvidenskab4. Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan

på et tidspunkt føre til et paradigmeskift. Kan de leve side om side?

Videnssociologerne 1Alle i et samfund har til en vis

grad samme forforståelseStudiet af hvordan samfundet

påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi

Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse

Videnssociologerne 2Videnskaben bidrager ofte til at

cementere samfundsordningenVidenskaben kan tjene bestemte

interesser ◦ofte forskernes egne◦og forskerne tilhører middelklassen

Kritisk videnskabafsløre propaganda

Habermas: ◦Der er tre erkendelsesinteresser (alle

legitime): Teknisk, instrumentel: Viden

Naturvidenskaberne Hermeneutisk: Forståelse af andre

mennesker Humaniora

Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger Samfundsvidenskaberne

Store ”mistænkere”: Marx og Freud

Kritisk videnskabog relativisme

Når illusioner afsløres◦dukker så ikke blot nye op

som afsløres til fordel for nye som afsløres til fordel for nye

som afsløres til fordel for nye osv.

Altså erkendelsesrelativisme◦Men det er der ikke ret mange, som er

med på

Forklaringer – 3 typerÅrsagsforklaringerMotivforklaringerFunktionalistiske

ÅrsagsforklaringerKaldes også kausale forklaringer

◦Forklaringen ligger i fortiden det, som forklarer ligger tidmæssigt før

det, som forklares◦Eksempler:

Klima Drivhuseffekt?

Misbrug og kriminalitet Social arv?

MotivforklaringerKaldes også intentionelle

forklaringer◦Nogen vil bevidst opnå noget◦Kan kun anvendes om mennesker

(og måske dyr)Årsagsforklaringer og

motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden

Funktionalistiske forklaringerForhold der udfylder en funktion

for en helhed◦Systemteori

Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet

Eksempel: Naturens kredsløb Også anvendt om menneskelige samfund

Det økonomiske kredsløb Religiøse ceremonier

Funktionalistiske forklaringerKommer let til at virke

konservativeDe er ”tidløse” – synkrone

◦Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer)

Årsags- og motivforklaringer er diakrone◦Forklarer forandringer.

3 forklaringer på 2.VerdenskrigÅrsag (kausal): Tyskland angreb

Polen, hvorefter England og Frankrig erklærede krig.

Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet

Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.

Analysemodel 1 Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?Hvilke kilder bygger ræsonnementet på?

◦ ”hårde data” i positivistisk forstand◦ ”bløde data” i hermeneutisk forstand

Hvilken forforståelse ligger bag?Formuler eventuelle værdipræmisser

◦ Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør” Er du enig?

Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?

Analysemodel 2 Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?

Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet?◦Hvad gør forfatteren ved dem?

Bruges induktion?◦Holder konklusionerne?

Er materialet repræsentativt Reliabilitet Validitet

Analysemodel 3Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?

Er der deduktiv argumentation?◦Hypotetisk-deduktiv metode?

Hvilke hypoteser? Hvilke præmisser? Holder konklusionen?

Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?

Analysemodel 4Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst?

Hvilke forklaringsmodeller bruges?◦Hvis kausale: Hvilke årsager?◦Hvis intentionelle:

Forudsættes rationalitet? Hvilke vurderinger og

virkelighedsopfattelser indgår?◦Hvilke årsager er bagvedliggende og

hvilke udløsende? Er der tale om lovmæssigheder

vedrørende menneskers handlinger?◦Hvis funktionelle: Hvad bruges de

evt. til?