View
0
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Side 1 af 23
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
Gældende fra 1. august 2014
Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn:
Adresse:
Postnr. og By:
Tlf.nr.:
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Kontaktperson for praktik i pæ-
dagoguddannelsen:
Kommunal:
Privat:
Regional:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Børnehaven Bavnebakken
Bavnebakken 99
9530 Støvring
99888090
ibbme@rebild.dk
www.rebild.dk (Børnehaven Bavnebakken)
Kontraktholder: Jeanette Pedersen
Daglig leder: Birthe Mortensen
Kommunal daginstitution
Side 2 af 23
Institutionstype/
foranstaltning
Antal børn/unge /voksne
Aldersgruppe
Antal stuer / afdelinger
Åbningstid
Ca 65 børn
2,11 år – 6 år
3 stuer – Gløderne (3-4årige), Flammerne (4-5 årige) og Gnisterne (5-6 årige)
Man – tor: 6.3o-17.00
Fre: 6:30-16.00
Institutionens formål
jf. lovgrundlag.
Dagtilbudsloven § (?)Dagtilbuds(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det ud-
fyldes)
Side 3 af 23
Karakteristik af brugergrup-
pen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / bruger/borgergruppe.
Børnehavebørn
Arbejdsmetoder:
Kort beskrivelse af praktikstedets
pædagogiske praksis og teoreti-
ske og metodiske grundlag (Ud-
dybes senere i relation til uddan-
nelsesplanens videns- og fær-
dighedsmål)
Vi arbejder ud fra de 7 læreplanstemaer:
Personlig udvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Natur og Naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Udsatte børn
Vi arbejder med piktogrammer
Vi arbejder med procesjournaler
Vi arbejder med matrix-skemaer
Vi arbejder med mål- og handleplaner
Side 4 af 23
Ansatte
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
Kontraktholder: Jeanette Pedersen
Daglig leder: Birthe Mortensen
Pædagog: Helle Simonsen
Pædagog: Mona Buhl Jensen
Pædagog: Pernille Thomsen
Pædagog Lene Walther Jørgensen
Pædagog: Trine Havemann
Pædagog: Helle Birch Christensen
Pædagogmedhjælper: Helle Engemann
Seniormedarbejder: Anne
Studerende:
Tværprofessionelt samarbejde
in- og eksternt: Talepædagog
Fysioterapeut
Side 5 af 23
Ergoterapeut
Psykolog
Socialrådgivere
Sundhedsplejerske
Børn og unge-chefer/kommunen
Særlige forhold omkring den
studerendes ansættelse:
Den studerende kontakter institutionen vedrørende straffe- og børneattest, så
disse foreligger i institutionen inden praktikstart. Samt underskriver tavsheds-
pligt erklæring.
Den studerende vil blive informeret om særlige forhold omkring udsatte børn.
Arbejdsforhold
Forventes den studerende at ar-
bejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
Du bliver som studerende en del af samarbejdet i Støvring nord. Du bliver tilknyttet Børneha-
ven Bavnebakken hvor du får en fast vejleder. I tilfælde af fx sygdom ved det øvrige personale
må du påregne, at blive flyttet kortvarigt til en anden gruppe. Selv om du er tilknyttet en be-
stemt vejleder, skal du være opmærksom på, at personalegruppen har forskellige ressourcer og
faglige kompetencer, som du forventes at trække på
Forældresamarbejde: Vi forventer at du i starten af din praktikperiode får hilst på alle børne-
nes forældre. Du skal sammen med husets øvrige personale være indstillet på at opbygge et
godt og tæt forældresamarbejde herunder videregivelse af oplysninger angående barnets triv-
sel og udvikling. På praktikkens første dag er du forpligtet til at udarbejde et opslag med billede
Side 6 af 23
og en kort præsentation af dig selv.
Personalesamarbejde: Du deltager i det daglige pædagogiske arbejde sammen med fastan-
satte medarbejdere. Dette betyder at du indgår i arbejdsopgaverne og mødeplanen på lige fod
med det øvrige personale. Vi prioriterer, at samarbejdet er præget af ligeværd og anerkendel-
se. Vi forventer at du i forhold til dine kollegaer er nysgerrig og undrende og tør stille spørgs-
mål til den pædagogiske praksis.. Vi holder stuemøder på skift, hvor vi forventer at du deltager
i de faglige diskussioner og reflekterer over egen praksis. Der er mødepligt både til vores fælles
og interne personalemøder, hvor der diskuteres pædagogik og tages fælles beslutninger. På
dagsordenen til de interne personalemøder har vi ”studerendes punkt” hvor du har mulighed
for at informere personalegruppen om, hvad du fagligt beskæftiger dig med pt.
Samspil med børnene: Vi forventer at du tilegner dig viden om børnenes udvikling i forhold til
den aldersgruppe du bliver tilknyttet. Du skal gøre dig erfaringer i samspil med såvel det enkel-
te barn som hele børnegruppen. Det er vigtigt at du bliver bevidst om hvilken betydning sprog,
kropssprog, magt og etik spiller i relationen mellem barn og voksen. Vi er rollemodeller som
børnene efterligner. Du skal i praktikken opnå en øget bevidsthed om din rolle, dels som bør-
nenes omsorgsperson og dels som barnets at støtte, vejleder og læremester i hverdagen. Vi
forventer at du er opmærksom på måden, du indgår i relationen til barnet, fx ved at være lyt-
tende og havde tid til relationen.
Vores respekt for børnenes forskellige personligheder og ”bagage” gør vi møder børnene for-
skelligt i alle henseende. Vi forventer at du er bekendt med vores
Hjemmeside
Velkomstfolder til forældre og nye børn
Dagtilbudsloven
Pædagogiske læreplaner
Det gode børneliv i Rebild kommune
Værdigrundlag
samarbejdsværdier
Vi forventer at den studerende kan arbejde indenfor åbningstiderne man-tors: 6.30-17,
Side 7 af 23
fre:6.30-16.00 og møder til tiden – arbejdsplan udleveres i researchdagene.
Den studerende skal ikke åbne og lukke i børnehaven alene, men vil få mulighed for at være i
ydertimerne sammen med andet personale.
Den studerende får vejledning 1 time ugentligt – her forventes det, at det er den studerende
der laver dagsorden og referat (fælles godkendelse).
Den studerende kan forvente at skulle deltage i diverse arrangementer, sommerfest, juleklip,
forældrekaffe mm.
Den studerende deltager i personalemøder hver 3. uge fra kl. 17.00-21.00
Den studerende kan forvente, at skulle deltage i diverse arrangementer, som-
merfest, juleklip, forældrekaffe m.m.
Øvrige oplysninger Vi forventer, at den studerende inden praktikperiodens start:
Kontakter praktikstedet/vejleder pr telefon og aftaler mødetider for de 3 reserchdage.
Du bruger dagene til at få hilst på børn og personale, samt få et indblik i vores hverdag.
Du vil få en rundvisning i institutionens fysiske rum inde og ude af personalet. Stude-
rende og vejleder holder et møde, hvor vi udveksler baggrund og gensidige forventnin-
ger. Herudover vil du blive præsenteret for vores personalehåndbog, ”det gode børne-
liv” i Rebild kommune, uddannelsesplan, underskrive straffeattest, børneattest og tavs-
hedspligt. Vi forventer du medbringer datoer for teori indkald, studiedage og evt. ferie.
har besøgt institutionens hjemmeside
Vi forventer, at den studerende i praktikforløbet sætter sig ind i institutionens:
velkomstfolder til nye børn og forældre (findes på hjemmesiden)
Side 8 af 23
dagtilbudsloven
overordnede læreplaner (findes på hjemmesiden?????)
værdigrundlag (findes på hjemmesiden) og arbejder ud herfra.
Vi har 2 personaler, der er vejledere for studerende i Børnehaven Bavnebakken. Begge er ud-
dannet på pædagogseminarium. Begge er vejledere efter eget ønske. Vi er opmærksomme på,
at vi har rollen som kollega og supervisor for den studerende. Vi deltager så vidt muligt i semi-
nariets praktikvejledermøder, kurser m.m..Vi møder velforberedt til vejledningstimerne, og er
åbne og imødekommende overfor nyt, ideer og tanker hos den studerende.
Børnehaven Bavnebakken har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i
overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden. Vi tilbyder vejledning 1 time
hver uge med praktikvejlederen. Ved sygdom og indkaldes gives ikke nødvendigvis erstatnings-
timer. Den studerende har ansvaret for at udarbejde en skriftlig dagsorden til mødet. Desuden
skal den studerende skrive referat til møderne, og få dem underskrevet at vejleder senest to
dage efter mødet. Referatet sættes i mappen med praktik dokumenter. vi forventer, at du in-
den ”praktikbesøget” af din praktiklærer, udarbejder en skriftlig midtvejsstatus med udgangs-
punkt i lærings målenes opfyldelse.
Daglig leder afholder et vejledningsmøde i første halvdelen af praktikperioden, hvor dele af de
administrative opgaver forelægges, samt den organisatoriske opbygning.
Det er vejleders ansvar at sikre læringsmålenes udvikling samt at den studerende praktikdo-
kument bliver vedligeholdt. På vejledningsmøderne hjælpes studerende og vejleder med at
koble teori og praksis. Vejlederens rolle er her at hjælpe den studerendes refleksion i gang ved
at stille undrende støttende og udfordrende spørgsmål til den pædagogiske praksis samt at
være medreflekterende.
Afslutningsvis i praktikken, vil der være en praktikprøve, som foregår på seminariet. Seminariet
fastlægger aktuel dato. Aktørerne ved praktikprøven er: Den studerende seminarium og prakti-
kinstituation.
Vi forventer, at den studerende inden praktikperiodens start:
Side 9 af 23
har henvendt sig til børnehaven og aftalt ”researchdage” (mødetid herfor)
har besøgt institutionens hjemmeside
Vi forventer, at den studerende i praktikforløbet sætter sig ind i institutionens:
Velkomstfolder til nye børn og forældre (findes på hjemmesiden)
Dagtilbudsloven
Overordnede læreplaner (findes på hjemmesiden ?)
Værdigrundlag (findes på hjemmesiden) og arbejder ud herfra.
Side 10 af 23
Uddannelsesplan for praktikperioderne, Dagtilbudspædagogik
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage stu-
derende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af
relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samar-
bejde med professionshøjskolen.
Specialiseringsmuligheder:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmulighe-
der. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed)
Primær: Sekundær:
Dagtilbudspædagogik
Skole- og fritidspædagogik
Social- og specialpædagogik
x
Side 11 af 23
Valgfagsområder:
Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.
Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?
1) Kreative udtryksformer.
2) Natur og udeliv.
3) Sundhedsfremme og bevægelse.
4) Medier og digital kultur.
5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.
6) Social innovation og entreprenørskab.
7) Kulturmøde og interkulturalitet.
X
X
X
X
X
Side 12 af 23
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål,
Dagtilbudspædagogik, 2. praktikperiode.
Relation og kommunikation
Praktikken retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af
børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation
Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer
til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over
egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.
Vidensmål: Den studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den stu-
derende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-
lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i
forhold til videns- og færdighedsmålet?
b) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem del-
tagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvor-
dan understøtter vi den studerendes læring?
det 0-5 årige barns forud-
sætninger og udviklingsmu-
ligheder, herunder børn med
særlige behov,
tilrettelægge differentierede
pædagogiske aktiviteter
gennem analyse af børns
forudsætninger, interaktion
og kommunikation,
a)Den studerende kan tilegne sig viden om:
Praksis
viden om det enkelte barn
Børn med særlige behov
Side 13 af 23
b) Den studerende kan lære dette ved:
at opbygge et tillidsforhold til det enkelte barn i
trygge rammer
at tage udgangspunkt i barnets nærmeste ud-
viklingszone.
have en dialog med vejleder og øvrige personale
i huset omkring børnene og læse diverse papirer
der findes omkring det enkelte barn. f. eks ind-
stillinger og samtaler
at lave iagttagelser ugentligt og drøfte dem til
vejledningen.
praksis kobles på teori fra seminariet og drøftes
til vejledningen.
selv i gangsætte aktiviteter - og deltage i igang-
værende aktiviteter
Drøfte aktiviteten med vejleder og øvrige perso-
nale i huset.
fx at deltage i forskellige møder med tværfaglige
samarbejdspartnere (psykolog, sundhedsplejer-
ske, talepædagog m.fl.)
at deltage i forældresamtaler
Side 14 af 23
samspil og interaktion samt
relationernes betydning for
det 0-5 årige barns leg, læ-
ring, socialisering, trivsel og
udvikling,
skabe nærværende relatio-
ner og understøtte det en-
kelte barns udfoldelses- og
deltagelsesmuligheder i fæl-
lesskabet,
a)Den studerende kan tilegne sig viden om:
Samspil og interaktion og relationers betydning
for det enkelte barn.
Børns leg
Socialisering at kunne håndtere, at være en del
af et fællesskab
Det enkelte barns trivsel og udvikling
b)Den studerende kan lære dette ved:
At lave iagttagelser i forhold til børns leg og tage
dem med til vejledningen eller drøfte med øvrige
personale
At deltage i igangværende aktiviteter
At koble praksis med teoretisk viden fra semina-
riet – på et vejledningsmøde
være opsøgende i forhold til børn - og forældre
støtte det enkelte barns relationer og tage ud-
gangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone
lave aktiviteter med en gruppe børn
have fokus på det enkelte barns trivsel og ud-
vikling i fællesskabet (både fysisk og psykisk
sundhed)
Side 15 af 23
dialog og professionel kom-
munikation,
kommunikere nuanceret,
præcist og forståeligt med
børn, familier og kolleger
a)den studerende kan tilegne sig viden om:
dialog
professionel kommunikation
b)den studerende kan lære dette ved:
at have fokus på sproget i dagligdagen – verbal og
nonverbal kommunikation
at deltage i allerede påbegyndte aktiviteter eller
selv igangsætte aktiviteter, hvor der er fokus på
forskellige udtryksformer fx skrifts sproget – tegne,
male, musik – sang og leg, læse historier
at have dialog med forældrene når de afleverer og
henter deres barn
at komme med sprogpædagogerne ind, når de la-
ver aktiviteter med børnene
komme med ind til talepædagogen, når hun kom-
mer for at sprogvurdere nogle børn
anvende teoretisk viden om sprog/dialog fra semi-
nariet og koble det på i praksis
tale med vejleder og øvrige personale omkring
kommunikation - anvende den anerkendende til-
gang.
Bruge teoretisk viden fra seminariet og koble det
på i praksis
Side 16 af 23
leg, legeteorier og legekultu-
rer
rammesætte børns leg,
a) den studerende kan tilegne sig viden om
børns leg
b)den studerende kan lære dette ved:
Lave iagttagelser af børns leg og tage disse med til
vejledningen
Lave voksenstyrede lege, hvor den studerende kan
gå forrest, ved siden af og bagved
Igangsætte legeaktiviteter
Koble teori fra seminariet på i praksis
Lave pædagogiske aktiviteter
Koble teori på i praksis
kropslig, kreativ, musisk og
æstetisk læring og udfoldelse
målsætte, tilrettelægge og
evaluere pædagogiske akti-a ) den studerende kan tilegne sig viden om:
Side 17 af 23
i pædagogisk praksis og viteter og generelt motivere
og understøtte børns leg og
æstetiske, musiske og
kropslige udfoldelse og
Kreativ, musisk og æstetisk læring/udfoldelse
b) den studerende kan lære dette ved:
planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktivi-
teter
at deltage i igangværende aktiviteter eller selv
igangsætte aktiviteter
støtte det enkelte barn i nærmeste udviklingszone
have fokus på processen i aktiviteten (ikke produk-
tet)
være med til musikforløb i huset, hvor der kommer
underviser udefra (hvis den studerende er tilknyttet
den yngste gruppe i børnehaven).
at se forskellige teater forestillinger, samt være
med til at iscenesætte eget teaterstykke (hvis den
studerende er tilknyttet den ældste gruppe i børne-
haven)
omsorg, sundheds-
fremmende og forebyg-
gende arbejde.
tilrettelægge, gennem-
føre og evaluere ind-
satser for omsorg,
sundhed og forebyggel-
se.
a) den studerende kan tilegne sig viden om:
omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende ar-
bejde
b)den studerende kan lære dette ved:
være en nærværende voksen og lytte til barnet
have fokus på det enkelte barns trivsel/udvikling
Side 18 af 23
Tage udgangspunkt i barnet nærmeste udviklings-
zone
At det enkelte barn er inkluderet i et fællesskab
Fokus på relationer børnene imellem/venskaber
At have fokus på institutionens rammer fx på støj-
niveauet, fordeling af børn og lege
At læse børnehavens kostpolitik – have fokus på
kostens betydning
At være fysik aktiv sammen med børnene såvel in-
de- som udendørs
At have fokus på trivsel generelt – psykisk og fy-
sisk
At deltage ved tværfaglige møder fx med sund-
hedsplejersker, fysioterapeut, talepædagog m.fl.
At have fokus på forældrekontakt – samt deltage
ved forældresamtaler
Angivelse af relevant
litteratur:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Side 19 af 23
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål.
Dagtilbudspædagogik, 3. praktikperiode
Samarbejde og udvikling
Praktikken retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og lære-
processer, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag
kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.
Vidensmål: Den studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den stu-
derende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-
lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i
forhold til videns- og færdighedsmålet?
b) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem del-
tagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvor-
dan understøtter vi den studerendes læring
samfundsmæssige og institu-
tionelle problemstillinger for-
bundet med pædagogisk ar-
bejde i dagtilbud,
identificere, analysere og
vurdere samfundsmæssige
rammer og institutionskultu-
rens betydning for samar-
bejde, pædagogisk udvikling
og kvalitet,
Den studerende kan tilegne sig viden om:
a) Samfundsmæssige og institutionelle problemstillin-
ger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud
b) Dette kan den studerende lære ved:
Side 20 af 23
at have fokus på institutionens kultur
at analysere og vurdere samfundsmæssige rammer fx Rebild kommunes børnepolitik
at have fokus på institutionens samarbejdsvær-dier og disses betydning for pædagogisk udvik-
ling og kvalitet
leg, bevægelse, natur- og
kulturoplevelser, digitale me-
dier samt skabende aktivite-
ters betydning for 0-5 åriges
dannelse, trivsel, læring og
udvikling,
udvikle det fysiske, psyki-
ske, sociale og æstetiske
børnemiljø,
a)Den studerende kan tilegne sig viden om: Leg
Bevægelse Natur- og kulturoplevelser
Digitale medier Skabende aktiviteters betydning for 2,11 år til 6
åriges dannelse Trivsel
Læring og udvikling
b)Dette kan den studerende lære ved:
at udvikle det fysiske børnemiljø: Se muligheder
frem for begrænsninger. Bruge f.eks. uderummet til bevægelse, aktivet og leg.
Bruge IPADS til aktiviteter. f.eks. finde ud af hvor-dan en mariehøne ser ud.
Udvikle det psykiske børnemiljø:Deltage aktivt i konflikthåndtering samt skabe ro, således støjni-
veauet ikke eskalerer. Socialisere børnene og sætte rammer for hvordan man er sammen.
Udvikle det sociale og æstetiske børnemiljø: Have fokus på det enkelte barns trivsel. Socialisere bør-
Side 21 af 23
nene i givne rammer. Have fokus på konflikthånd-tering. Give mulighed for tid til fordybelse fx krea-
tive projekter eller musiske tiltag mm.
forandringsprocesser og in-
novation,
bidrage til udvikling af pæ-
dagogisk praksis gennem
innovative og eksperimente-
rende tiltag,
a)Den studerende kan tilegne sig viden om:
forandringsprocesser og innovation
b)Dette kan den studerende lære ved:
Selv at bidrage aktivt til udvikling af pædagogisk
praksis gennem innovation og eksperimenterende tiltag.
Deltage aktivt og bidrage til de pædagogisk aktivi-
teter som allerede er igang .
inddragelse af børn og foræl-
dres perspektiv i udviklings-
og forandringsprocesser,
inddrage børn og forældres
ideer og kreativitet som en
del af pædagogiske udvik-
lings- og forandringsproces-
ser
a) den studerende kan tilegne sig viden om:
Inddragelse af børn og forældres perspektiv i ud-
viklings og forandringsprocesser.
b) dette kan den studerende lære ved:
at opbygge et forældresamarbejde, hvor man er i
en åben dialog, der fremmer barnets triv-sel/udvikling.
at være lydhør overfor børn og forældres medbe-stemmelse således deres ideer og kreativitet even-
tuelt indgår i en forandringsproces som en del af
det pædagogiske arbejde/udvikling
Side 22 af 23
didaktiske og pædagogiske
metoder til udvikling af pæ-
dagogisk praksis, herunder
dokumentation og evalue-
ring, og
sætte mål, anvende doku-
mentations- og evalue-
ringsmetoder og udvikle
viden gennem deltagelse,
systematisk erfaringsop-
samling og refleksion over
pædagogisk praksis og
a) Den studerende kan tilegne sig viden om:
didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis.
dokumentation og evaluering
b)Dette kan den studerende lære ved: at udarbejde procesjournaler
Sætte sig nogle pædagogiskemål Anvende dokumentation – og efterfølgende evalu-
ere det pædagogiske forløb.
Udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfa-ringsopsamling
At Reflektere over pædagogisk praksis
førstehjælp.
udføre grundlæggende før-
stehjælp
a)Den studerende kan tilegne sig viden om:
Psykisk og fysisk førstehjælp
b)dette kan den studerende lære ved:
Trøste børn som er kede af det Støtte/hjælpe børn som f. eks er faldet og har slået
sig. Give plaster på. Vurdere om andre tiltag evt. ligge på sofaen eller besøg hos lægen
Angivelse af relevant litte-
ratur:
Side 23 af 23
Recommended