View
3
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-20151. planperiode 2010-2015
Vullum SøVullum Sø
Natura 2000-område nr. 23Natura 2000-område nr. 23
Habitatområde H23Habitatområde H23
2
Kolofon
Titel:
Natura 2000 handleplan
1. planperiode 2010-2015
Natura 2000-område nr. 23
Vullum Sø
Habitatområde H23
Ansvarlig institution, udgiver og copyright:
Thisted Kommune
Teknisk Forvaltning
Natur- & Miljøafdelingen
Kirkevej 9
7760 Hurup
www.thisted.dk
Sprog:
Dansk
År:
2012
Dato:
6. december 2012
Forsidefoto: Vullum Sø
Fotograf: Henrik Schjødt Kristensen
Må citeres med kildeangivelse
3
1. BAGGRUND ....................................................................................................................... 4
2. SAMMENDRAG AF DEN STATSLIGE NATURA 2000-PLAN .................................................. 6
3. MÅL FOR PLANPERIODEN ................................................................................................. 8
4. FORVENTEDE METODER OG FORVALTNINGSTILTAG....................................................... 10
5. PRIORITERING AF DEN FORVENTEDE FORVALTNINGSINDSATS ...................................... 12
6. FORVENTET EFFEKT ......................................................................................................... 14
BILAG 1: NATURTYPER OG ARTER PÅ UDPEGNINGSGRUNDLAG .................................................. 17
BILAG 2: FORDELING AF INDSATS MELLEM HANDLEPLAN-MYNDIGHEDER OG OFFENTLIGE LODSEJERE ...................................................................................................................... 18
BILAG 3: KORT MED KORTLAGTE NATURTYPER SAMT POTENTIELLE OMRÅDER FOR NY HABITATNATUR .............................................................................................................. 19
BILAG 4: RESUMÉ AF OFFENTLIGE LODSEJERES DRIFTS- OG PLEJEPLANER ................................... 20
BILAG 5: FORKLARING AF NATURA 2000-BEGREBER M.M. ........................................................... 23
BILAG 6. OVERSIGT OVER MULIGE VIRKEMIDLER FOR ARTERNE I INDSATSPROGRAMMET. ........ 27
4
1. Baggrund
Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder,
som kan findes her Natura 2000-plan.
Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område 23 Vullum
Sø. Handleplanen er udarbejdet af Thisted Kommune.
Kommunen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens
geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen sikrer
gennemførelse for sit område inden udgangen af år 2015.
På de arealer, hvor Naturstyrelsen er offentlig lodsejer, gennemføres Natura
2000-planen direkte i Naturstyrelsens drifts- og plejeplan. I dette natura 2000
område ejer Naturstyrelsen hovedparten af arealet. Kun ca. 3,5 ha er ikke ejet af
Naturstyrelsen. Der er resumé af drifts- og plejeplanen i bilag 4. Herudover
indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i
handleplanens bilag 2.
Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i Miljømålsloven
(lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), BEK nr. 1117 af 25/11/2011 om
kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og BEK nr. 1116 af
25/11/2011 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning.
Det fremgår af lovgivningen:
at en handleplan skal indeholde:
- en prioritering af handleplan-myndighedens forventede
forvaltningsindsats i planperioden
- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter
- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-
myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller
fastholde gunstig bevaringsstatus
at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den
statslige Natura 2000-plan.
at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan
vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af
de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i
forbindelse med gennemførelse af handleplanen.
Strategisk Miljøvurdering
Den kommunale natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav
om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
(Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige
naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Natura 2000-
handleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som
allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Da naturhandleplanen ikke
sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne
5
påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er planen
ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af
deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og
-handleplanen til grund.
I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er
defineret nærmere i bilag 5.
Området består af den kalkrige kransnålalge sø, Vullum Sø og et større
sammenhængende klitområde omkring søen.
Fotograf Dorthea Harlev Albrechtsen
6
2. Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan
Natura 2000-område nr. 23 Vullum Sø
Områdebeskrivelse
Området består hovedsageligt af den kalkrige kransnålalge-sø Vullum Sø samt
det sammenhængende klitområde beliggende ved Hjardemål Plantage.
Klitområdet omfatter naturtyperne klithede, klitlavning og grå/grøn klit.
Vigtigste naturværdier
Af vigtige naturtyper i området må især fremhæves den overnævnte kalkrige sø
med kransnålalger, de omgivende klitlavninger bl.a. med rørsump, samt de
tørre klitheder og stedvist grå klitter. Området rummer eller har tidligere
rummet sjældne planter og er en god sommerfuglelokalitet som tidligere har
huset arten Hedepletvinge.
Trusler mod områdets naturværdier
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og
truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret.
De naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være
påvirket af atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering). Flere steder er der
problemer med tilgroning af især tagrør, tæt pilekrat og invasive nåletræer.
Unaturlige vandstandsforhold i Vullum Sø og omgivende vandafhængige
naturtyper er også en trussel mod områdets naturværdier.
Målsætning
Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på
udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Målet er, at området
udgør et sammenhængende naturlandskab domineret af kransnålalgesøen
Vullum Sø med et lysåbent, lavt voksende og sammenhængende klitlandskab i
søens omgivelser.
Indsats
Oversigt over væsentlige indsatser til gennemførsel af denne plan:
Indsats Stort
omfang
Mindre
omfang
Undersøges
nærmere
Ikke
anvendt
Rydning, fjernelse af
uønsket opvækst
Herunder bekæmpelse af invasive arter
X
Forbedring af hydrologi
Fx ved at standse dræning, genoprette
vandløb, fjerne diger
X
Ekstensiv drift
Fx indførsel eller opretholdelse af græsning,
høslæt mm.
X
Sikring af arealer
Sikring af natur der ikke pt. er beskyttet X
7
Reducere forstyrrelser
Fx færdsel, sejlads og jagt X
Forbedring/sikring af
levesteder
Fx ved etablering af vandhuller, sikring af
redetræer eller større fouragerings- eller
yngleområder
x
Indsatsen vil helt overvejende dreje sig om sikring af og/eller genindføre
lysåbne forhold ved drift/pleje af naturtyperne f.eks. i form af græsning og
rydning af opvækst samt gennemføre en indsats over for invasive plantearter.
Vandafhængige naturtyper sikres de for naturtyperne mest hensigtsmæssige
vandstandsforhold, men dog på betingelse af at områder med præg af rigkær
eller klitlavninger med sjældne arter ikke nedprioriteres.
Der udføres en særlig indsats for den truede dagsommerfugl Hedepletvinge ved
at sikre velegnede levesteder for arten i området. Der udføres også en særlig
indsats for den truede naturtype rigkær ved at sikre eller udvide arealet med
præg af naturtypen, hvor det af naturmæssig årsager kan lade sig gøre.
Omfanget af rigkær er ikke registreret.
8
3. Mål for planperioden
Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for
handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens
mål. Dette indsatsprogram skal være gennemført med udgangen af år 2015,
dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.
Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1.
Indsatsprogrammet er på side 18 i Natura 2000-planen.
Her er et sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram:
Naturtyper:
Det samlede areal med præg af rigkær (ca. 0,5 ha i områder med
klitlavning) sikres eller udvides, hvor de naturgivne forhold gør det
muligt.
Areal og tilstand af udpegede naturtyper må ikke gå tilbage eller
forringes.
Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi på
arealer med klitlavning, hængesæk og kransnålalge-sø. Områder med
præg af rigkær eller klitlavninger med sjældne arter må dog ikke
nedprioriteres.
De terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og
pleje.
Små og fragmenterede habitatnaturtyper, som ikke kan opretholdes ved
drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse,
sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af
spredningskorridorer.
Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af
lovgivningen, sikres mod ødelæggelse.
Arter:
Areal og tilstand af levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller
forringes.
Der sikres velegnede levesteder for Hedepletvinge og eventuelle
forekomster af Hedepletvinge sikres spredningsmuligheder.
Invasive arter som bjergfyr bekæmpes og deres spredning forebygges
efter bedst kendte viden.
Små og fragmenterede levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved
drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse,
sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af
spredningskorridorer.
9
Indsatser der forventes gennemført via anden planlægning end
handleplanen:
Reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper
sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven, der med ændringen
af 10. februar 2011 har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til
bevaringsmålsætningen i Natura 2000-planlægningen. Den øvrige tilførsel
af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb og
fodring. For marine naturtyper, søer og vandløb reguleres tilførslen af
næringsstoffer via vandplanen
Vandløb inden for området sikres gode fysiske forhold og kontinuitet.
Denne indsats sikres via vandplanlægningen.
Klithede er en af de prioriterede naturtyper for Natura 2000-området.
Fotograf Dorthea Albrechtsen
10
4. Forventede metoder og forvaltningstiltag
Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes
for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der
angives dog ikke metoder og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor
lodsejerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-
planen. Der henvises til resumé af denne offentlige drifts- og plejeplanlægning i
bilag 4. I dette Natura 2000 område ejer Naturstyrelsen hovedparten af arealet.
Kun ca. 3,5 ha er ikke ejet af Naturstyrelsen, men er privat ejet.
Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at
lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under
Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til
NaturErhvervstyrelsen og – for skovbevoksede arealer – til Naturstyrelsen.
Naturtyper
I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne
på udpegningsgrundlaget, jf. bilag 1.
Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden
PRIOR.
I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og
forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper. I den forbindelse skelnes mellem
”Indsats sikret i planperioden” og ”Behov for ny eller sikring af igangværende
indsats”, da der allerede er igangværende indsatser i Natura 2000-området, der
bidrager til at opfylde handleplanens mål. Bilag 3 viser et kort over områder
med de forskellige indsatstyper.
Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne*
Forventede metoder og
forvaltningstiltag
Skøn over omfanget af:
Indsats
sikret i
planperioden
Behov for ny el.
sikring af
igangværende indsats
Samlet
indsats
Lysåbne naturtyper:
Rydning af uønsket opvækst Ca. 1 ha Ca. 1 ha
Forbedring af hydrologi
Græsning, høslæt, Afskrælning
eller afbrænding Ca. 1 ha Ca. 1 ha
* Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og
plejeplaner. Se bilag 4.
Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt
nærmere i planperioden mhp. at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise
omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering
og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at:
Arealer med disse naturtyper indenfor Natura 2000-området ikke går
tilbage
11
Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode.
Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal
også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke
tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for udvidelser af
naturtyper.
For Natura 2000 områder i det gamle Viborg Amt, er de data, der ligger til
grund for udarbejdelse af planer og handleplaner i denne første planperiode
behæftet med en fejl. I forbindelse med overførsel af data fra amtet til
Naturstyrelsen/kommunerne forsvandt dele af kortlægningsdataene.
I tilfælde, hvor et område, der er udpeget som habitatnatur består af flere
naturtyper, er der kun tilgængelige data for den dominerende naturtype.
Eksempelvis kan et kortlagt område bestå af 60 % grå/grøn klit, mens der
mangler data for de sidste 40 %. Disse sidste 40 % fremgår som ”uspecificeret” i
opgørelsen i bilag 1. Det er ikke muligt at lave en geografisk udpegning af de
uspecificerede arealer, og der kan være tale om ikke-habitatnatur med
potentiale for at blive til ny habitatnatur. I forhold til opfyldelse af mål om at
udvide udbredelsen af naturtyper er der ikke planlagt udvidelser indenfor de
uspecificerede områder i denne planperiode. De ”uspecificerede” arealer er
planlagt plejet med samme metode som den dominerende naturtype.
Arter
Der er ingen specifik indsats for arter, udover indsatsen for naturtyperne og
indsatsen på offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i
egne drifts- og plejeplaner. Indsatsen for naturtyperne forventes i væsentligt
omfang at bidrage til at sikre egnede levesteder for arterne. Bilag 6 viser krav til
levested for arterne i indsatsprogrammet samt mulige indsatser til forbedring af
disse. Lodsejere med kendskab til specifikke arter på deres arealer kan her se
mulige forslag til hvordan de kan tilgodese arten.
Samarbejde med interesseorganisationer
Kommunerne indgår i dialog med interesseorganisationer, som har en særlig
viden om arter og naturtyper fra udpegningsgrundlaget eller gør en særlig
indsats for disse i området.
Afgræsset klithede ved Vullum Sø. Fotograf Henrik Schjødt Kristensen
12
5. Prioritering af den forventede forvaltningsindsats
Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på
udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire
sigtelinjer:
1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter
2. Sikring af de små naturarealer
3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede
4. Indsats for truede naturtyper og arter
De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som
handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale
prioritering i 1. planperiode.
I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte
nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket også er
baggrunden for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de
økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000- indsats.
Størstedelen af arealerne indenfor Natura 2000 området er ejet af
Naturstyrelsen, og indsatsen for naturtyperne er derfor sikret gennem
Naturstyrelsens drifts- og plejeplaner. Kun ca. 3,5 ha er ikke ejet af
Naturstyrelsen, men er privatejede arealer.
Nedenfor beskrives de dele af indsatsprogrammet, som Thisted kommune vil
arbejde for at gennemføre med særligt fokus i 1. planperiode:
Alle tiltag vil udføres i tæt dialog og samarbejde med de berørte lodsejere.
Indsatsen forventes at være fordelt over hele Natura 2000-områdets geografiske
udstrækning, hvor det er muligt at lave frivillige aftaler. Generelt sikres det, at
de arealer hvor der anvendes kommunale midler til at imødekomme
indsatsprogrammet bliver vurderet i forhold til at midlerne anvendes så
omkostningseffektivt som muligt (mest og bedst natur for pengene).
Lysåbne naturtyper:
Sikring af igangværende indsats
- Opretholde eksisterende forpagtningsaftaler/græsningsaftaler vedrørende
afgræsning af habitatnatur. Kontrakterne skal indeholde særlige vilkår i
forhold til opnåelse af målsætningen for områdets tilstand.
Sikring af hensigtsmæssig drift og pleje
- Imødekomme lodsejere, der på eget initiativ henvender sig med interesse
i at gennemføre en plejeindsats.
- Kontakt til lodsejere, som ejer habitatnatur, hvor tilgroningsklassen er høj
(3 el. derover) og hvor der kræves pleje.
13
- Udarbejde ansøgninger om tilskud til rydning og hegn (Bek. 907).
Øvrige indsatsområder
- Hvis aktuelt, igangsætte mulig indsats mod yderligere spredning og evt.
bekæmpelse af invasive arter og problemarter.
- Forsøge, at standse randpåvirkning fra dyrkede arealer.
Yderligere indsatser for arter:
Såfremt det erfares at indsatsen for naturtyperne viser sig ikke at være
tilstrækkeligt i forhold til at nå målene i indsatsprogrammet vil en særlig indsats
for arterne blive prioriteret i områder hvor arterne i forvejen har yngle-, raste-
eller levested.
14
6. Forventet effekt
Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de
enkelte aktiviteter. Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil
løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA.
Lysåbne naturtyper:
Plejemetoder i indsatsprogrammet
Rydning af uønsket opvækst
I forbindelse med pleje af lysåbne arealer vil det ofte være nødvendigt at
foretage en rydning af buske og træer. Det vil typisk være arealer, hvor
græsning eller slåning har været enten utilstrækkelig eller helt opgivet, og der
har indfundet sig uønsket opvækst. Det kan f.eks. være fyr på heder eller
pilekrat i moser, enge og søer. Rydningen sikrer, at den flora og fauna, der
trives med lysåbne forhold, ikke skygges bort. Desuden vil rydning ofte bidrage
til at bekæmpe invasive arter som bl.a. selvsåede nåletræer. Det er vigtigt, at det
ryddede opvækst fjernes for at skabe gode vækstbetingelser for den lysåbne
vegetation og for at henfaldende materiale ikke skal virke som gødning og øge
næringsstofindholdet i jorden.
Græsning, høslæt, afskrælning eller afbrænding
Græsning eller høslæt
Hovedparten af de lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt.
Overlades de til sig selv uden drift, vil de gro til i høje urter og græsser og med
tiden springe i krat og skov. Det er en naturlig proces, men hvis det får lov at
ske, vil et stort antal arter blive skygget bort.
Græsning eller høslæt vil derfor have en stor positiv effekt på de fleste lysåbne
naturtyper og vil ofte være en forudsætning for gunstig bevaringsstatus. Der er
dog enkelte lysåbne naturtyper, som ikke eller kun i særlige tilfælde vurderes at
have behov for afgræsning eller høslæt. Det drejer sig f.eks. om nogle af
klitnaturtyperne. Især de mest lavrige forekomster af grå klit kan blive ødelagt
af afgræsning og skal derfor ikke afgræsses.
Græsning eller høslæt kan også være et middel til at bekæmpe invasive arter
som f.eks. rynket rose, opvækst af bjergfyr og bjørneklo, samt problemarter
som f.eks. ørnebregne, gyvel og bjerg-rørhvene.
Når afgræsning foregår uden eller med begrænset tilskudsfodring eller fjernelse af
opvækst ved høslæt (dvs. med fjernelse af den afslåede biomasse), vil effekten være
særlig positiv, idet plejen i disse tilfælde både sikrer lysåbne forhold og fjerner
næringsstoffer fra arealerne.
15
Naturpleje i form af afgræsning nord for Vullum Sø.
Fotograf Dorthea Harlev Albrechtsen
Afskrælning eller afbrænding
Mange planter er typiske pionérarter, som indfinder sig efter skovødelæggelse,
sandflugt eller brand, og som også har været begunstiget af de indgreb, som
foregik i tidligere tiders hedebrug, f.eks. afbrænding, midlertidig opdyrkning og
afskrælning af lyngtørv. Ved ophør af sådanne ”forstyrrelser” vil der ofte komme
dominans af bølget bunke, men også med monokulturer af ensaldrende
hedelyng.
Da mange af arterne er følsomme over for skygge, kan de hjælpes ved åbning af
vegetationsdækket. Generelt kræver bevaringen af naturtyperne en plejeindsats,
som fjerner næringsstoffer og forynger plantedækket ved at efterligne de
oprindelige driftsformer med græsning, tørveskrælning, slåning og afbrænding.
Afbrænding:
Medvindsbrand giver hurtig afbrænding og svarer i effektivitet til slåning. En
langsommere, dyberegående modvindsbrand er endnu mere effektiv
Afskrælning:
Er meget effektivt idet hele plantedækket og det meste af morlaget fjernes.
Metoden er dog meget omkostningstung.
Invasive arter
Invasive arter er ikke-hjemmehørende arter, som er karakteriseret ved en kraftig
vækst, der fører til total dominans i et givet område. De optager ofte store
sammenhængende arealer og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv.
Der anvendes mange forskellige bekæmpelsesmetoder over for de invasive
arter. For flere arter og metoder, kendes der i dag ikke en effekt, men blot en
vurdering på baggrund af kortvarige og uvidenskabelige undersøgelser.
Bekæmpelsen af de invasive arter skal derfor udføres med varsomhed, da det
16
ved forkert bekæmpelse kan risikeres, at bestanden vil forøges frem for at
mindskes (F.eks. slåning af rynket rose en gang om året medfører et forøget
antal rodskud).
Andre relevante plejemetoder
Forbedring af hydrologi
Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for
våde naturtyper som f.eks. klitlavning og våd hede. Dette gælder også for en
række arter tilknyttet våde naturtyper. Effekten af de mere naturlige
vandstandsforhold vil typisk være, at fugtigbundsarterne bliver mere
dominerende, og at der genindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund.
Desuden vil uønsket opvækst af træer og buske blive hæmmet, nedbrydning af
førnelag vil ophøre og der vil opbygges nyt tørvelag. Det vil sikre mindre
næringsfrigørelse og CO2-udslip.
Mere naturlige vandstandsforhold kan være en afgørende forudsætning for, at
våde naturtyper som f.eks. klitlavning og våd hede kan opnå gunstig
bevaringsstatus. Dette gælder også for en række arter tilknyttet våde
naturtyper.
Arter:
Indsatsen for arterne på udpegningsgrundlaget vil ske gennem den generelle
naturtypeindsats for lysåbne naturtyper som beskrevet i afsnittene ovenfor,
gennem indsatsen i offentlige lodsejeres drifts– og plejeplaner, og gennem
indsatsen i vandplanen. Det forventes, at tilstanden og det samlede areal af
levesteder stabiliseres eller øges således, at der er grundlag for planens
langsigtede bestandstal for fuglene eller grundlag for tilstrækkelige egnede
yngle- og fourageringsmuligheder for de øvrige arter.
17
Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag
Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 23**:
Naturtypenr. Naturtype
Handleplanmyndighed
Thisted Kommune I alt
7140 Hængesæk
-
2190 Klitlavning
-
2140 *Klithede 0,1 0,1
2130 *Grå/grøn klit 0,2 0,2
7230 Rigkær
-
3260 Vandløb
-
3140 Kransnålalge-sø
-
2170 Grårisklit
-
I alt 0,3 0,3
* angiver særligt prioriterede naturtyper
** Tabellen omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planer i egne drifts- og
plejeplaner. Kortlægningen er foretaget af amterne i 2005.
Arter:
1065 Hedepletvinge
18
Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere
I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der
følger op på retningslinjerne. Det drejer sig om følgende retningslinjer:
Det samlede areal med præg af rigkær (ca. 0,5 ha i områder med klitlavning) sikres eller udvides, hvor de
naturgivne forhold gør det muligt.
Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor
omfatter bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejder drifts- og
plejeplan).
Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området:
Handleplan-myndighed Offentlige lodsejere Total
Thisted Kommune Naturstyrelsen
Udvidelse af naturtyper Ca. 0 ha Ca. 2 ha Ca. 2 ha
Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper %23 - Vullum Sø
Indsats sikret i planperioden
Behov for ny eller sikring af igangværende indsats
Områdeafgrænsning
20
Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og
plejeplaner
Resuméet af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner, fremgår af dette bilag.
Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område N23 Vullum Sø
Natura 2000-området har et areal på 132 hektar. Området består hovedsageligt af den kalkrige
kransnålalge-sø Vullum Sø samt det sammenhængende klitområde beliggende ved Hjardemål
Plantage. Klitområdet omfatter habitatnaturtyperne klithede, klitlavning og grå/grøn klit.
Naturstyrelsen ejer 97 % af området og har i en længere årrække arbejdet på gennem magelæg og
opkøb at erhverve alle arealer omkring Vullum Sø med henblik på naturgenopretning, bl.a. gennem
vandstandshævning. Naturplejen for disse arealer som er beskrevet i denne plan er således
midlertidige foranstaltninger, og planen må revideres hvis/når yderligere arealer erhverves og et
naturgenopretningsprojekt bliver realiseret.
Tabel a Kortlagte naturtyper på Naturstyrelsens arealer i området
Naturtype Nr. Navn Areal ejet af NST (ca. ha)
2130 Grå/grøn klit 8
2140 Klithede 34
2190 Klitlavning 34
Lysåbne naturtyper
7140 Hængesæk 1
Ialt 76
Indsats for naturtyperne
I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for naturtyperne på
udpegningsgrundlaget. Indsatsen er beskrevet i tabel b. Der skelnes mellem ”Eksisterende
driftsplan mv.” og ”Nyt”, da der allerede ifølge driftsplaner m.m. for styrelsens arealer skal ske en
drift/pleje, der bidrager til at gennemføre plejeplanen.
Tabel b Planlagt indsats for lysåbne naturtyper
Plejetiltag Eksisterende driftsplan
mv. eller nyt
Ha (ca.)
Rydning af uønsket opvækst eksisterende 5
5
Slåning eller slæt eksisterende 1
1
eksisterende 75 Græsning
nyt 1
76
Særlig indsats for arter
Plejen af områdets naturtyper vil samtidig tilgodese en række arter på udpegningsgrundlaget.
Herudover planlægger Naturstyrelsen en særlig indsats for Hedepletvinge, som fremgår af tabel e.
Tabel e Planlagt indsats for arter udover indsatsen for naturtyperne
Plejetiltag Eksisterende driftsplan mv.
eller nyt
Rydning af uønsket opvækst eksisterende
Slåning eller slæt eksisterende
1065 Hedepletvinge
I tabel e er der en opdeling til to kategorier:
• ”Eksisterende driftsplan mv.”: Kategorien dækker over de tilfælde, hvor den pågældende drift/pleje allerede
forekommer eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at tiltaget skal gennemføres.
• ”Nyt”: Kategorien omfatter de tiltag, der først er blevet fastlagt med denne plejeplan.
Som det ses, er al plejen allerede foreskrevet/igangsat tidligere.
23
Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.
Begreb Forklaring
Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt
værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for
habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales
om internationale naturbeskyttelsesområder, som også
rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse
særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i
Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura
2000 på Naturstyrelsens hjemmeside
Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og
naturtyper, som findes indenfor et internationalt
beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i
habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som
forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde
udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag.
Naturtyper
Naturtyperne er defineret nærmere i ”Habitatbeskrivelser,
årgang 2010”. Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet
på Naturstyrelsens hjemmeside.
Lysåbne terrestriske
naturtyper
I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210
(Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation
på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten),
1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter),
1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-
strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide
klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med
urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med
Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170
(Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250
(Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og
visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330
(Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og
hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng),
4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på
heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende
græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat
på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige
overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje
urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser),
7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige
moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld
med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140
(Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220
(Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230
(Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med
pionerplantesamfund).
Sø- og vandløbsnaturtyper
I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og
næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige
søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med
kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med
flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260
24
(Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet
mudder med enårige planter).
Skovnaturtyper I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110
(Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på
muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170
(Vinteregeskov), 9190 (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset
tørvemose), 91E0 (Elle- og askeskov).
Kortlægning Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række
naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-
områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der
er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på
arealerne.
De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR.
Tilstandsklasse
Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte
kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund
af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved
kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et
strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de
indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget
om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet.
Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks.
Der er 5 tilstandsklasser:
I. Høj tilstand
II. God tilstand
III. Moderat tilstand
IV. Ringe tilstand
V. Dårlig tilstand
De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til
gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der
foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil
kunne opretholde den høje eller gode tilstand.
Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt
naturtype kan ses på PRIOR.
Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:
- arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde
er stabilt eller øges
- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er
nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og
vil være det fremover.
- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for
naturtypen, er gunstig.
En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:
- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil
opretholde sig selv
- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i
tilbagegang eller vil blive mindsket
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt
stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande
Natura 2000-plan Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle
hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper
tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område.
Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets
aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et
indsatsprogram.
Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.
25
Natura 2000-handleplan Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune
skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura
2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens
geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen
skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På
tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde
og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede,
fredskovspligtige arealer.
Offentlige lodsejeres drifts-
og plejeplaner
Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts-
og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan.
I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de
offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner.
Invasive arter Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af
mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og
her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt
brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark
fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor
den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter.
Skovnaturtypebevarende
drift og pleje
I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den
skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende
måde:
Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold:
Vedvarende skovdække
Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for
skovnaturtypen fremmes
Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig
foryngelse
Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet
Ingen øget afvanding
Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med
hulheder
Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af
arter, der optræder invasivt
Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af
en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag:
Bevaring af store træer til død og henfald
Bekæmpelse af invasive arter
Etablering af naturlige vandstandsforhold
Forberedelse til skovgræsning
26
Urørt skov I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt
skov følgende restriktioner:
Ingen skovdrift
Ingen fjernelse af levende eller døde træer
Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
Ingen forstyrrelse af jordbunden
Ingen oprensning eller nygravning af grøfter
Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af
arter, der optræder invasivt
27
Bilag 6. Oversigt over mulige virkemidler for arterne i
indsatsprogrammet.
Art Tiltag/krav til biotop/virkemidler
Hedepletvinge
(1065)
Naturpleje på egnede naturtyper med anvendelse af græsning
(0,4-0,7 DE/ha), gerne ekstensiv afgræsning med kvæg (evt.
heste, men ikke får), høslæt og hedepleje.
Hedepletvinge lever i små kolonier typisk på fugtige heder, i
tørvemoser og i lavninger mellem de inderste klitter og
bagvedliggende heder. Arten er afhængig af tilstedeværelse af
planten djævelsbid, som larverne lever af. Djævelsbid kræver
lav vegetationshøjde.
Kilde: Faglig Rapport fra DMU, nr. 457 3. udgave, 2005. Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus.
Naturstyrelsens artsleksikon: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon
28
Recommended