View
230
Download
4
Category
Preview:
DESCRIPTION
TEMA Kommunikationsledelse
Citation preview
nr. 5 ° Oktober 2011
KOMMUNIKATØREN
temaKommunikationsledelse
I TAKT MEd ORgANIsATIONEN
Ny MOdEl fOR KOMMUNIKATION ENgAgERER
2 Kommunikatøren l Oktober 2011
Jeg er Twitter-novice. Da jeg første gang hørte om ’tweets’, virkede det ikke som et ’kommu-
nikations-break-through’, men snarere som et tidsrøvende nyt tech-legetøj.
Som kommunikationschef i begyndelsen i fyrrerne, gift og med to børn, er der ikke så meget
tid til at dyrke en overflod af informationsstrømme på de sociale medier, Facebook, LinkedIn,
Twitter, Flickr, StumbleUpon og alle de andre.
Men nu skal det være. Jeg skal have styr på de nye plat-
forme, øve mig i de nye kompetencer, og du og alle an-
dre i Kommunikationsforeningen er inviteret til at være
med. Fremtiden er digital. Twitter er ikke en døgnflue.
Mobile platforme og sociale medier er megatrends, vi
som kommunikationschefer og rådgivere forventes at
kende, styre og arbejde med professionelt.
Mange af os er allerede godt på vej. DKFs undersøgelse af digital kommunikation, som 410
medlemmer svarede på i juni, viser, at vi er flittige brugere af digitale medier. 6 af 10 bruger
sociale medier i det daglige arbejde. Tre af fire mener, at sociale medier stiller nye krav til le-
delse, organisation og kultur i virksomheder. Men kun de færreste har oplevet, at virksom-
heden har integreret de nye muligheder med digitale medier i ledelse og organisation af virk-
somheden.
Selvom mange af os er med, og nogle er i fortrop, så kan de fleste af os blive bedre til at ar-
bejde professionelt med de digitale tendenser – og vi kan helt sikkert udvikle os i fællesskab.
På kom-dag’11 sætter vi fokus på, hvordan vi kan omfavne og udnytte tech-verdenen.
Tweeter du om konferencen før, under og efter, så er det officielle hashtag #komdag.
Sæt turbo på kompetenceudviklingen, udvid dit netværk og snak med om digital vækst,
designergadgets, netværksforretning, hashtags og branchens fremtid.
Forandringen kommer – et tweet af gangen.
hER KOMMER TWITTERNE
LEDER l
Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening
’Nu skal det være. Jeg skal have styr
på de nye platforme, øve mig i de
nye kompetencer, og du og alle an-
dre i Kommunikationsforeningen er
inviteret til at være med.’
Kommunikatøren l Oktober 2011 3
INDHOLD NR. 5/2011
side 26
22
30
3334
Kommunikatøren | 5 Oktober 2011
Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening
Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger
RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFJon Kiellberg, DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBLene Holst Holmgård, Beskæftigelses- og IntegrationsforvaltningenKristina Haustrup Hansen, UngkomPernille Hermann, bedretekster.dkAnne Juel Jørgensen, KMD A/SDavid Lohman, HA kom.Stine Mølbach, UngkomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, RelationsPeople
dKfs korrespondent i New yorkStig Albinus, APCO
Kontakt redaktionen 3393 9098dansk@kommunikationsforening.dkKommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer
Næste nummer udkommer medio december 2011Deadline for artikler 12. november 2011
AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk
sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dkwww.kommunikationsforening.dk
Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside- og temafotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000
ISSN 1399-6878
Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol
24
side 18
Engagerende kommunikation
Ny metode til at udnytte potentialet i kommunikation, der engagerer be-
vidst - og optimalt.
Meningen går tabt i gode råd
De korte og enkle skriveråd kan komme til at tage magten over kommu-
nikationsfolkenes tekster.
På telefondate med journalister
Forførende pr-budskaber med dating-teori
Valgkommunikation
Valgkampen blev en af de mest ordrige til dags dato. I tv-debatter, i spal-
terne og fra tidlig morgen til sen aften blev vi overdynget med ord. Læs
et uddrag af DKFs tema om valgkommunikation, som politiske eksperter
og folketingskandidater så det. BOgANMEldElsER
MEdlEMMER I NyE JOB
NyE MEdlEMMER
ARRANgEMENTER
gUIdE TIl BRANChEN
TemaKommunikationsledelse
Kommunikationsledelse involverer hele organisationen.
Toplederne vil have kommunikation, der skaber værdi for
forretningen. Kommunikationschefer har stærke kompe-
tencer og tager ansvar for ledelse. I store virksomheder
svinger kommunikationsrådgiveren dirigentstokken, der
skal få mange forskellige fageksperter og chefer til at kom-
munikere i takt. Men fremtiden fordrer mere. Der bliver be-
hov for en stærk lederkommunikation i transformations-
økonomien. Side 4-17
Kampen om det politiske ord Kommunikationsforeningen stillede skarpt på kommunikation,
der kan rykke holdninger, meninger og vælgere
18
32
26
28
Kommunikation, der engagerer Hvordan får man verdens førende til at interessere sig for fattige
kvinders ligestilling i den tredje verden? Operate byder ind med ny
metode til kommunikation, der engagerer
4 Kommunikatøren l Oktober 20114
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
lEdElsE ER IKKE NOgET MAN fåR – dET ER NOgET MAN TAgERVi hører det tit: Ledelsen mangler respekt for kommunikationsarbejdet. Vi bliver inddraget for sent, forventningerne er urealistiske og der er for få ressourcer.
Hvis det er sådan, man oplever sit arbejdsliv, så er det måske på tide at kigge i spejlet. Her vil man se den person, der skal sørge for, at ens fag-lighed på kommunikationsområdet får den fornødne respekt.
Som ledere af kommunikationen har vi stærke kompetencer. I med-lemsundersøgelsen om ledelse af kommunikationsområdet nævner del-tagerne en række styrker, vi har på hånden til at indgå i ledelsesarbejdet i organisationen:
•Evnentilatbevareoverblikket•Sesammenhængepåtværs•Strategiskindsigt•HandlekraftMåske er der for meget dørmåtte over kommunikationsfolk. Vi er for
serviceminded og stiller os i for høj grad til rådighed for opgaver, hvor præmisserne simpelthen ikke er i orden. Her bør vi i respekt for vores faglige viden sige fra. Det er os, der ved, hvad præmisser skal være, hvis vi skal kunne lykkes med en opgave. Og så skal vi som ledere og aspiran-ter komme af sted på de kurser og uddannelser, der kunne klæde os på til at træde i karakter som ledere.
Envejfremer,atmansomansvarligforkommunikationenbrugerdemange ledelsestalenterne i forhold til sit eget job. Ifølge kommunikati-onschef Karsten Kolding, FDB, bør vi kræve den samme respekt for vores faglighed, som vi selv udviser i forhold til de andre fagligheder, der er i en organisation. Med andre ord, at vi i vores arbejde udviser lederad-færd. Det gjorde communication manager Charlotte Faarup med stor succes i sit job i Vestas Control Systems, selv om hun ikke er udstyret med det samme antal stjerner på skulderen som hendes chefer i organisatio-nen.
Når vi har cheftitlen, så viser medlemsundersøgelsen, at vi selv oplever at lykkes med lederarbejdet. Der bliver lyttet til os blandt andre ledere, og i besvarelserne er der mange, som giver udtryk for, at de hos deres le-delseskolleger oplever en voksende respekt og inddragelse.
Når man agerer som leder, vil man højest sandsynligt opleve at få re-spekt og måske også en ny placering i organisationen. Heraf læresætnin-gen: ledelse er ikke noget man får – det er noget, man tager - ved at handle som leder.
Karin Sloth
5Kommunikatøren l Oktober 2011 5
Globalisering, teknologisk innovation,
demografiske ændringer og klima-
forandringer er i fuld gang med at
udfordre de klassiske tilgange til for-
retningsstrategi og ledelse. Todimen-
sionelle strategiske modeller baseret
på historiske data kommer mere og
mere til kort, når topledere skal træf-
fe beslutninger i en stadig mere kom-
pleks og omskiftelig omverden.
Ledelsesmæssig kompleksitetHåndtering af kompleksitet er en af
de største udfordringer, som toplede-
re står overfor i 2011. Erhvervspsyko-
log og executive coach Jane Blich-
mann har gennemført udviklings- og
forandringsprocesser i store danske
virksomheder. Desuden uddanner
hun coaches og træner ledere i inno-
vativ ledelse, som bl.a. er baseret på
Carl Otto Scharmers Theory U.
- Alt for mange ledere tænker
bagudrettet og vægter målinger af
det, der er sket, i stedet for at lære af
fremtiden. Fremtidens udfordringer
lader sig ikke løse med fortidens erfa-
ringer. Vores læringsprocesser er ikke
fulgt med kompleksitetens krav, og vi
står tilbage med business schools og
universiteter, der oplever et gap imel-
lem eksisterende læringstiltag og
kompleksitetens fordringer, siger Jane
Blichmann.
For at modvirke ’downloading’ af
eksisterende tankemønstre, når vi
møder nye problemer, bliver vi nødt
til at skrue vores tempo ned. Men det
er ikke så let, når netop stigende ha-
gerrigt åbent sind, men også i form
af en dybere forståelse for iboende
emotionelle aspekter. Her bliver det
centralt at styrke indlevelse, dialog og
gensidig refleksion. Retnings- eller
holdningsgivende organiserende te-
maer, hvilket vil sige temaer vi er fæl-
les om, dannes på basis af såvel kog-
nitive som emotionelle processer. Vi
bør i større grad end hidtil vægte
emotionelle og psykologiske aspekter
i ledelseskommunikationen, siger
Jane Blichmann.
Participatorisk og autentisk kom-munikation Professor Dan Kärreman, der blandt
andet underviser i ’leadership and
communication’ på CBS, ser tople-
dernes kommunikation som helt cen-
tral for deres lederskab i den ny virke-
lighed.
- Kommunikation er lederens mest
effektive værktøj – og nogle gange
det eneste, siger Dan Kärreman.
Der vil også ske en ændring i kra-
vene til topledernes kommunikation.
- Den planlagte, vertikale kommu-
nikation er voldsomt udfordret af en
mere horisontal, participatorisk og
demokratisk kommunikation, som
blandt andet næres af de sociale me-
dier i og uden for organisationerne.
Kunsten bliver at balancere i den for-
andring, siger Dan Kärreman.
Den aktuelle finanskrise spiller
også en rolle for ledernes kommuni-
kation. Henrik Greisen har som part-
ner i headhunter-virksomheden Hu-
dOWNlOAdINg Og ANdRE fARER
Af Kristian Eiberg, kommunikationsrådgiver
og partner, RelationsPeople A/S
stighed i alle processer er ledelsens
hverdag.
- Jeg oplever, at det indledningsvis
giver modstand, når jeg arbejder med
at få ledere ned i tempo. Skal vi lede
fra fremtiden, som denne viser sig i
glimt, må vi benytte os af det intuitive
som kontrast til det analytiske, hvilket
er uvant og giver utryghed. Men kun
på denne måde får vi den nytænk-
ning og de dristige tilgange, der skal
til for at løse komplekse problemer,
siger Jane Blichmann.
Central rolle for kommunikation John P. Kotter, der står bag et ud-
bredt, funktionalistisk teoretisk para-
digme for forandringsledelse, har for
nyligt vurderet, at ratioen mellem de
ressourcer, man bruger på at komme
op med en løsning på et problem og
på at kommunikere og forankre den,
er 80/20.
Det var også personligt min egen
oplevelse, da en af mine internationa-
le kunder skulle udvikle og implemen-
tere en ny vision, mission og værdi-
sæt. Først da vi i anden runde fik
fokus på at involvere lederne emotio-
nelt blev ord til handling (se case). Le-
dernes kommunikation tog afsæt i de
erkendelser, de selv havde oplevet i
vores træningsforløb. Dette billede
genkender Jane Blichmann:
- Helhedsperspektiv og udsagnet
’no man is an island’ bliver mere og
mere betydende som forståelsesform.
At sikre et helhedsperspektiv fordrer
åbenhed. Ikke blot i form af et nys-
Der er behov for en stærk lederkommunikation i transformationsøkonomien
6 Kommunikatøren l Oktober 20116
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
man Capital Group været med til at
finde kommunikationsdirektører i en
række store danske virksomheder.
Han er ikke i tvivl om, at finanskrisen
har skærpet kravene til topledernes
kommunikation.
- Effektiv ledelse har alle dage
krævet autentisk kommunikation. I
krisetider er det ekstra påkrævet, at
topledelsen styrker sin autenticitet
ved kompromisløst at finde den kant
og den nerve i dem selv, der inspirerer
andre. Det vil i sagens natur stille eks-
tra krav til, at topledelsen i krisetider
sikre en nærværende og fokuseret
formidling af sine budskaber, siger
Henrik Greisen.
’Downloading’ er også en fare for
kommunikatørerne i en verden, der
bliver mere og mere uforudsigelig.
- Det nye er den kraft og uforudsi-
gelighed kriserne vil komme med i
fremtiden. Her bliver det mere tople-
delsens kompetencer som evnen til at
Af Kristian Eiberg, kommunikationsrådgi-
ver og partner, RelationsPeople A/S
Frustrationen lyste ud af ham. Hans
ord, hans mimik og energien i hans
øjne viste, at det gik ham på. Hans le-
dere gjorde ikke, som han sagde, de
skulle!
For et par år siden hjalp vi ledelsen
i en international virksomhed med at
udvikle et værdisæt, formulere en
mission og en vision og forankre alle
dele i organisationen. Nu sad jeg i et
mødelokale med den administrerende
direktør, der ikke kunne forstå, hvor-
for de beslutninger, han og hans di-
rektionskolleger nu traf på hovedkon-
toret, mødte så meget modstand.
Meget var forandret på de to år.
Virksomheden var fordoblet i omsæt-
ning og antal medarbejdere, den var
blevet etableret i nye lande og halv-
delen af de ledere, som i dag stod i
spidsen for koncernens selskaber,
havde ikke været med til at udvikle vi-
sion, mission og værdier. Der mangle-
de altså ikke bare ejerskab, men også
helt grundliggende viden om formål,
indhold og konsekvenser af vision,
mission og værdier.
Det konsulentprojekt, vi over de
følgende tre måneder gennemførte
med 20 landechefer og direktionen i
hovedkontoret, gik derfor ud på at
vise dem et alternativ til en ’downloa-
ding’ af kendt adfærd. Vi skabte en
forståelse for værdiernes betydning
og en anerkendelse af, hvordan kog-
nitive processer fungerer, og vi træne-
de deres kompetencer til at udvise
værdibaseret adfærd.
I dag, otte-ni måneder efter, har
fORANdRINgsPROCEssEN, dER dOWNlOAdEdE
diagnosticere, improvisere og tænke
situationsbestemt, der bliver afgøren-
de frem for måden de kommunikerer
på, siger Henrik Greisen
Nye kompetencer essentielleDen nye ledelsesmæssige kompleksi-
tet giver en kolossal mulighed for
kommunikatører og kommunikati-
onsafdelinger. Men i både teori og
praksis er ledernes personlige kom-
munikation – gerne ansigt–til-ansigt –
Alt for mange ledere tænker bagudrettet
og vægter målinger af det, der er sket, i
stedet for at lære af fremtiden. Fremtidens
udfordringer lader sig ikke løse med forti-
dens erfaringer, mener Erhvervspsykolog
og executive coach Jane Blichmann.
CAsE
Kommunikatøren l Oktober 2011 7
DKF kursus
Sociale medier i den strategiske kommunikation
september 2011
www.kommunikationsforening.dk
Kotter, John P. (1996), ”Leading Change”,
Harvard Business Press
Lewin in Weick, Karl E. & Quinn, Robert E.
(1999), “Organisational Change & De-
velopment”, Annual Review of Psychology
Kotter, John P. (1996), ”Leading Change”,
Harvard Business Press
Larkin, T. J. & Larkin, S. (1995), ”Reaching and
changing frontline employees”, Harvard Busi-
ness Review
alle medarbejdere på workshops dis-
kuteret værdierne og deres konse-
kvenser for eget arbejdsområde. Nu
fortæller medarbejderne historier om
værdierne, værdierne bliver brugt
som afsæt på informationsmøder, og
værdierne strukturerer agendaen på
direktionsmøder. Alt sammen noget
de selv er kommet frem til, fordi de
har forstået værdiernes potentiale for
forretningen.
Hvorfor skulle den forandringspro-
ces ud i en runde to, førend den kom
i mål? Den første værdiimplemente-
ringsproces, som virksomheden gen-
nemførte, var rationelt planlagt og
gennemført i faser og med klare mile-
pæle. John P. Kotters otte-trins mo-
del for forandringer og Kurt Lewins
’unfreeze-transition-refreeze’ model
er klassiske eksempler på de rationel-
le og funktionalistiske teoretiske pa-
radigmer, der ville passe fint med den
måde, vi og virksomheden først greb
opgaven an på. Den rationalitet, der
ligger bag dem, er attraktive for os
som praktikere, når vi skal gennemfø-
re forandringer, fordi de kan udtryk-
kes i et sprog, der virker trygt for de
fleste ledere.
Forandringen skete først, da vi
havde givet organisationen kompe-
I krisetider er det ekstra påkrævet,
at topledelsen styrker sin autenti-
citet ved kompromisløst at finde
den kant og den nerve i dem selv,
der inspirerer andre, Henrik Gre-
isen partner i headhunter-virk-
somheden Human Capital Group.
en langt mere effektiv kommunikati-
onskanal end de upersonlige, statiske
kanaler (plakaten, medarbejderbladet
osv). En forståelse for ledelse, proces-
design og –facilitering samt executi-
ve coaching er derfor afgørende
kompetencer, når vi skal hjælpe lede-
re med at blive bedre til at kommuni-
kere forandringer og sikre, at alle for-
står strategien.
‘Fifty percent of employees typical-
ly do not know the strategy, but 10
percent of them feel that they are
doing a good job – which make you
wonder whether 50 percent of
employees are passionately doing
the wrong thing’.
tencen til at forandre sig. Da vi hav-
de fået alle til at forstå, at mere af
det samme ikke skaber forandringer
og innovation. Denne mere social-
konstruktivistiske tilgang krævede
ikke så lidt is i maven, når vi mødte
kundens usikkerhed over for et
ukendt paradigme og en meget
åben proces.
8 Kommunikatøren l Oktober 2011
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
Den store udfordring for lederne af
landets kommunikationschefer er
armlægningen med andre lederes
’syns-ninger’ og ’tro-ninger’. Det me-
ner kommunikationschef Karsten Kol-
ding, FDB.
- Kommunikationsfaget er ikke en
objektiv videnskab som fx finans, for-
klarer han. I vores fag både nyder vi
og lider under, at der er mange, der
har holdninger til, hvad, de synes, er
den bedste løsning. Det gælder også
andre ledere i virksomheden. Vi kan
på et fagligt grundlag diskutere præ-
misserne for strategien, mens det er
langt vanskeligere, når man skal om-
sætte det i en eksekvering. Det er
’syns’ningernes’ holdeplads, hvor en
chefkollega måske bedre kan lide gul
eller har en fætter, der har gjort tin-
gene på en anden måde. Her er det
vigtigt, at man som kommunikations-
chef bakker sine folk i kommunikati-
onsafdelingen op, i det de har valgt
at gøre. Hvis afsættet for opgaven er
i orden, så må de andre ledere have
tillid til medarbejderens faglighed.
- Når der er tale om andre faglig-
heder, så accepterer vi rask væk, at
de tager sig af eksekveringen, mener
Karsten Kolding. Kommunikationsfolk
kunne aldrig drømme om at blande
sig i, hvordan et regnskab teknisk skal
sættes op. Vi må være villige til at lyt-
te til alle gode input, men også insi-
stere på, at det er os, der skal stå på
mål for, om eksekveringen får effekt
– og derfor også træffer beslutningen
sOM lEdER sKAl dU KRæVE REsPEKT fOR dIN fAglIghEdSom leder af kommunikationsafdelingen skal du være klar til at slås. Stjerner på skulderen giver den fornødne gennemslagskraft, og dem har kommunikations-cheferne i mange af de store danske organisationer
om den. Det er en afgørende rolle for
kommunikationschefen at tage dette
ansvar for, hvornår vi tror på at et gi-
vent stykke kommunikation kan ’gøre
jobbet’ – altså løfte den strategi og
den effekt, vi ønsker.
Stjerner på skulderen Karsten Kolding har i alle sine jobs
været placeret i ledelsen i de organi-
sationer, hvor han har været ansat.
- Det har været naturligt fordi
kommunikation har været en del af
kerneydelsen, forklarer han. Men jeg
kender fra mit tidligere job som kon-
sulent til problematikken med, at
kommunikationen er placeret i stabs-
funktionen, hvor der let opstår en
konflikt om retten til at bestemme
mellem linjeorganisationen og stabs-
funktionen.
- Kommunikationen er ikke blot et
spørgsmål om ekstra ressourcer og
faglighed, som man stiller til rådighed
fra stabens side, understreger Karsten
Kolding. Som ansvarlig for kommuni-
kationen skal man kunne diskutere
præmisser, men det forudsætter, at
det sker mellem ligemænd. Medar-
bejderen i kommunikationsafdelingen
er næsten dømt til at tabe på for-
hånd, hvis hun skal diskutere præmis-
ser for sit arbejde med fx økonomi-
chefen. Her er det afgørende, at man
har lige så mange stjerner på skulde-
ren, som den man skal diskutere
med.
For Karsten Kolding er det klart, at
kommunikationen ikke er noget, man
kan have henne i et hjørne af organi-
sationen, det skal tænkes ind fra start
i et projekt.
- Her skal man som leder være klar
i mælet og melde sine forventninger
ud, så andre i organisationen ikke
tror, de kan komme til kommunikati-
onsafdelingen og få hjælp til et
make-over. Der er en overhængende
risiko for, at kommunikationsafdelin-
gen bliver betragtet som marionetter
i organisationen, hvis ikke kommuni-
kationschefen placeres på linje med
de andre chefer, erklærer Karsten
Kolding. Han mener, at chef og med-
arbejdere let kommer i klemme i hie-
rarkiet, når der skal diskuteres ekse-
kvering, hvis man er placeret i staben
og dermed betragtes som en service-
funktion.
DKFs undersøgelse af kommunika-
tionschefernes placering tyder på, at
man i landets største organisationer
er enig med Karsten Kolding. I orga-
nisationer med over 500 ansatte er
hver femte placeret på direktionsni-
veau og knap 38% er placeret som
afdelingsleder, mens knap hver tredje
er placeret i en stabsfunktion.
Undersøgelsen viser samtidig, at
kommunikationsafdelingen langt de
fleste steder er placeret på niveau
med andre hjælpe og støttefunktio-
ner i organisationen.
Selvlærte ledere Undersøgelsen viser, at kommunikati-
onscheferne generelt oplever, at de
har de kommunikations- og ledelses-
faglige kompetencer, som er nødven-
dige for at bestride deres lederjobs.
Når man ser på de formelle kompe-
tencer inden for henholdsvis kommu-
nikation og ledelse, så står kommuni-
kationscheferne på papiret klart
stærkest på det kommunikationsfagli-
ge område, mens kun ganske få har
en kompetencegivende uddannelse
inden for ledelse.
Godt hver tredje har eller er i gang
med enten en diplom- eller kandidat-
Af Karin Sloth
Kommunikatøren l Oktober 2011 9
sOM lEdER sKAl dU KRæVE REsPEKT fOR dIN fAglIghEd
Placering af kommunikationsafdeling i organisationer
med over 500 ansatte (DKF 2011)
Over På niveau Samlet afdl. Under
Økonomi 5% 84% 0% 11%
IT afdelingen 16% 78% 0% 5%
HR 8% 78% 5% 8%
Direktions/udviklingsafdeling 0% 70% 3% 27%
Marketing 8% 62% 27% 3%
Kommunikation er ’syns’ningernes’
holdeplads, og her det vigtigt, at man
som kommunikationschef bakker sine
folk i kom munikationsafdelingen op,
mener kom munikationschef Karsten
Kolding, FDB.
Det har kommunikationscheferne i de større danske organisationer
ansvaret for
Budgetlægning i kommunikationsafdelingen 87%
MUS samtaler med medarbejdere med kommunikationsansvar 81%
Sætte mål for kommunikationsafdelingen 95%
Mål for den samlede kommunikation i organisationen 87%
Overvågning af organisationens kommunikation 76%
Lederne oplever både, at de lykkes i deres jobs, og at de har de rette
kvalifikationer
95% er glade for deres lederjob
84% oplever, de har de rette kommunikationsfaglige kompetencer
81% oplever, de har de rette ledelsesfaglige kompetencer
84% synes, de lykkes som ledere
Flertallet af lederne i de større danske organisationer har mange års erfaring som le-
dere.
60% har været ledere i seks år eller mere
30% har været ledere i tre til fem år
10 % har været ledere i mindre end tre år
I DKF har vi undersøgt status og udfor-
dringer med hensyn til ledelse af kom-
munikationsarbejdet. Svarprocenten er
på 25% og halvdelen af svarene kom-
mer fra kommunikationschefer, der er
ansat i virksomheder med over 500
ansatte. Da svarprocenten fra mindre
virksomheder er meget lav, har vi valgt
kun at medtage resultatet fra kommu-
nikationschefer i virksomheder med
over 500 ansatte. Læs resultaterne og
kommentarerne på DKFs hjemmeside
som inspiration i forhold til eget arbej-
de med ledelse af kommunikationsar-
bejdet.
uddannelse inden for ledelse. Tre ud
af hver fjerde har taget diverse kurser
inden for ledelse.
Med hensyn til ledelseskompeten-
ce ligner Karsten Kolding hovedpar-
ten af sine ledelseskolleger.
- Jeg har ikke en formel lederud-
dannelse, men deltager i en VL grup-
pe og har fulgt flere lederudviklings-
forløb, forklarer han. Jeg siger gerne,
at der er en 80/20 fordeling, hvor de
80% er den læring, man får ved kon-
kret at arbejde som leder i organisati-
onen, og de 20% er, hvad man kan
lære på kurser.
Som leder er der to sæt af kompe-
tencer, som man skal beherske – ar-
bejdet i organisationens hierarki og
som leder af sine kolleger i kommuni-
kationsafdelingen.
- For at kunne bære en sag gen-
nem organisationen, kræver det, at
man har indsigt i organisationens hie-
rarki, forklarer Karsten Kolding. Hvis
ikke man har fået viden om organisa-
tioners dynamik og struktur i sin
grunduddannelse, hvilket fx de jour-
nalistuddannede mangler, så er det
en kompetence, man skal have tilført,
hvis man vil have eller har fået et le-
derjob. Men igen. Der er grænser for,
hvor meget man som leder, efter min
mening, kan hente på skolebænken.
Det andet sæt af kompetencer,
man skal have som leder er arbejdet
med kollegerne i afdelingen. Her
lægger Karsten Kolding vægt på fire
centrale egenskaber: at vise tillid, at
kunne se, udvikle og udnytte kolle-
gernes kvaliteter og at være beslut-
ningsparat.
- Det lærer man ikke på kurser,
det er et spørgsmål om grundindstil-
ling, understreger han. Men her er
det godt jævnligt at deltage i kurser
og lederudvikling, så man holder fast
i sit fokus som leder og udvikler sig.
10 Kommunikatøren l Oktober 201110
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
Af Tine Juul Nielsen, kommunikationsrådgiver
og –designer i Fødevareministeriet
At være en ’pro’ i kommunikation er
en temmelig ustyrlig affære - som det
altid er inden for områder, hvor vi alle
sammen er og gør os vores ’helt
egne’ erfaringer.
Tidens skarpe fokus på kommuni-
kationsledelse handler om en disci-
plin, mange har ansvar for. Der er al-
tid direktionen. Der er ofte en
kommunikationschef. Og der er rigtig
mange ledere og mellemledere der
tilmed efterhånden bliver målt på
kommunikation. Oven i det er der alle
de faglige eksperter, sagsbehandlere
og -producenter, som konstant ud-
veksler internt og eksternt, og som
forventes at være ’ledende’ inden for
deres opgaveløsning.
Hvordan få det til at svinge?
dER sKAl MINdsT 5 TIl EN TANgO
- NåR MANgE sKAl gå I TAKT
Kommunikationsledelse i forandringI Fødevareministeriet er vi mere end
3000 mennesker, der holder snor i og
balancerer forbruger-, erhvervs- og
naturinteresser.
Organiseringen af kommunikatio-
nen har været genstand for utallige
overvejelser og praksisser – vekslende
mellem decentrale og centrale løsnin-
ger. Fra en kommunikationschef nær-
mest uden medarbejdere til en stor
kommunikationsenhed, der opererer
på tværs af etablerede søjler og mure
i organisationen.
Det vildeste skud på ’hvordan vi
gør det’-stammen spreder systema-
tisk kommunikationskompetencer
bredt i organisationen. Det sker i er-
kendelse af, at dét der engang var
helliget professionelle, som fx at til-
rettelægge en samlet kommunikati-
onsindsats med brug af kommunika-
tionsplaner eller at finde og skrive om
væsentlige og relevante historier til
offentligheden, i dag udføres af ’alle’
på alle niveauer.
Decentral og integreret kommuni-kationsledelseI efteråret 2010 iværksatte Fødevare-
ministeriet et pilotprojekt: En net-
værksorganisation med fokus på
kommunikationskompetencer for
fagfolk – med ophæng i kommunika-
tionsafdelingen.
I alt 14 erfarne kolleger fra alle
faglige enheder i en af ministeriets in-
stitutioner har påtaget sig rollen som
deres faglige enheds SuperK’er eller
super-kommunikationsbruger. Som
introduktion har de fået en uddannel-
Kommunikatøren l Oktober 2011 1111
sespakke med basale værktøjer, cases
og refleksioner i et forløb på 3 dage
samt netværksmøder til at udveksle
erfaringer og justere ind.
Projektet blev midtvejsevalueret –
og justeret – i februar 2011 og er i
dag i en slags ’driftsfase’ frem til ja-
nuar 2012. Der er skærpet fokus på
involvering af chef-niveauet som
medspillere for SuperK’erne, der er et
fast månedligt nyhedsmøde, og net-
værksmøderne supplerer med nye
kompetencer. Primo 2012 evaluerer vi
pilotfasen og kommer med anbefalin-
ger til, om denne form for decentral
og integreret kommunikationsledelse
skal fastholdes og udfoldes i andre
dele af ministeriet.
Mange i spilAt etablere dette kommunikations-
netværk for fagfolk har involveret
mange led i organisationen – og de
skal kunne svinge godt sammen. Som
idémager, udvikler og ’driver’ finder vi
kommunikationsrådgiveren og kom-
munikationschefen. Bagved dem er
der en direktion, der tydeligt skal
bane vej og bakke op og vise villighed
til at afsætte de nødvendige ressour-
cer. Og til at spille sammen med hver
enkelt SuperK’er, er der behov for en
dedikeret chef. Altså skal der mindst
5 til denne tango.
DFKs undersøgelse peger på en sti-
gende efterspørgsel efter kommunika-
tionskompetencer og integration med
andre fagligheder, og det understre-
ger, at kommunikationsledelse er no-
get, der skal samarbejdes bredt om –
og er alt andet end en linær størrelse.
SuperK – ’driveren’Omdrejningspunktet i Fødevaremini-
steriets bud på integreret kommuni-
kationsledelse er projektleder og
kommunikationsrådgiver Sara Aabolt
Christensen. Om behovet for at etab-
lere SuperK-netværket fortæller Sara:
- Der stilles større og større krav til
ministeriets kommunikation – fx fra
vores kunder og fra pressen. Og der-
med stilles der også større krav til
medarbejdernes kommunikations-
kompetencer. Kommunikationsafde-
lingen er jo kun involveret i en brøk-
del af al den kommunikation, der
laves. Derfor var der behov for at fin-
de en løsning, der kan højne kvalite-
ten og effekten af kommunikationen.
Er det ikke på bekostning af flere
professionelle fagfolk
- Nej, jeg ser det som, at man ud-
vikler en ny og meget mere effektiv
måde at organisere kommunikations-
arbejdet på, hvor der opstår et bedre
og mere professionelt samarbejde om
kommunikationen mellem de kom-
munikationsprofessionelle og fagfol-
kene.
Projektleder og kommunika-
tionsrådgiver Sara Aabolt
Christensen, Fødevaremini-
teriets Fælles Kommunikati-
onsenhed svinger dirigent-
stokken, der skal få mange
forskellige fageksperter og
chefer til at kommunikere i
takt i Fødevareministeriet.
SuperK’s 6 succeskriterier• at få kommunikation på dagsordenen i kontoret
• at sikre brugen af kommunikationsplaner som en del af den strategiske
værktøjskasse
• at finde og udfolde flere relevante og væsentlige historier
• at opnå færre klager og fejl
• at sikre relevant brug af kompetencerne blandt kollegerne
• at sikre relevant brug af det nye netværk.
At arbejde med kommunikation har været
en læringsproces for både mig og kontoret,
siger fuldmægtig Martin Fischer, Kontoret
for Grønt Udviklings- og Demonstrations-
program, Fødevareministeriet.
12 Kommunikatøren l Oktober 201112
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
Om DKFs undersøgelse af kommunikationsledelse
Undersøgelsen viser, at kommunikationschefer i virksomheder med mere end 500 medarbejdere oplever en stigende
efterspørgsel efter kommunikationskompetencer, en stigende integration med anden faglighed, men også at det er
en meget blandet udvikling, vi ser.
• 51% har fastlagt strategi for mål og udvikling af kommunikationskompetencer hos kolleger med kommunikati-
onsansvar, som ikke er professionelle kommunikatører – og direktionen hat deltaget i arbejdet de allerfleste steder
• Kommunikation indgår også som en del af det interne uddannelsesprogram hos næsten 7 ud af 10. På top tre
over hvilke kurser der tilbydes er ’skriftlig kommunikation’, ’presse’ og ’skriv til nettet’ – mens kun få udbyder kur-
ser i relationspleje og historiefortælling
• 57% har etableret særlige netværk for kolleger med kommunikationsopgaver og sørget for særligt uddannelses-
program for dem
Hvad har været din største udfor-
dring i denne første fase af piloten
- Det har været at få ledelsen med.
Direktionen har bakket klart op om
projektet fra starten, men det har væ-
ret en udfordring at få etableret Su-
perK’eren i de enkelte kontorer og at
få kontorcheferne til at forstå, hvor-
dan de bedst bruger den nye kompe-
tence og funktion, de har fået til rå-
dighed i kontoret.
Tror du på denne organisering af
’snitflader’ og kompetencer fremover
- Absolut! Men det er afgørende,
at det til stadighed har hele ledelsens
opbakning, og at der fortsat knyttes
kompetencer og konkrete krav i form
af succeskriterier på. Ellers risikerer
det blot at blive et lille usynligt og
overflødigt appendiks i organisatio-
nen.
SuperK – med ’lille bevis’Fuldmægtig Martin Fischer er en af
de 14 kandidater, der er udnævnt til
SuperK’er - og han fortæller om,
hvordan hans nye kompetencer er
blevet udnyttet i hans gruppe: et kon-
tor, der arbejder med ansøgninger til
grønne udviklings- og demonstrati-
onsprojekter inden for fødevaresekto-
ren. Martin fortæller:
- Mine nye kompetencer bliver ef-
terspurgt i kontoret, og hele pilotpro-
jektet har gjort os mere opmærksom-
me på kommunikation. I praksis er
jeg inde over alle nyheder, men alle
kolleger bidrager aktivt med det fagli-
ge indhold.
Bruger I de professionelle kommu-
nikatører?
- Dem anvender vi i høj grad til
sparring og til at tænke kommunika-
tionen endnu bedre ind i det daglige
arbejde. At arbejde med kommunika-
tion har været en læringsproces for
både mig og kontoret. Her har vi bl.a.
lært, at kommunikation er mere end
blot at skrive en pressemeddelelse.
Samarbejdet med vores kommunika-
tionsafdeling har fået os, der kun har
det ’lille kommunikationsbevis’, til at
blive bevidste om, at kommunikation
også kan foregå på mange andre må-
der.
- Hvad er jeres største udfordring?
- Det er at beholde kommunikati-
onskasketten på hovedet længe og
koncentreret nok, når der også er en
forventning om, at der desuden skal
leveres hver dag til den daglige drift.
Kan I se nogle resultater?
- Vi er blevet bedre til at tænke
kommunikationen ind som en fast del
af arbejdet. Samtidig har vi også måt-
te erkende, at vi ikke har musklerne
til selv at udføre alt på kommunikati-
onsområdet, hvorfor vi fx har hyret
ekstern hjælp.
13Kommunikatøren l Oktober 2011 13
DKF Kursus
Personlig performance
November 2011
www.kommunikationsforening.dk
I de seneste 15 år har kommunikatø-
rer i stigende grad interesseret sig for
ledere og deres rolle i den interne
kommunikation. I dag fylder dette
område mere end nogensinde i virk-
somhederne med tilbud om træning,
coaching og værktøjer. Fx har leder-
træning i kommunikation i flere år
været big business, og det er muligt
at vælge frit fra hylden med rådgive-
re, skuespillere, nyhedsværter, retori-
kere, psykologer, healere, sangere,
sportsfolk og andet godtfolk, der hy-
res ind for at gøre lederne til bedre
kommunikatører.
Som kommunikatører skal vi være
glade for udviklingen som sådan; det
er godt, at fokus er så stort. Utallige
undersøgelser viser, at der inden for
ledernes kommunikation er et stort
uforløst potentiale. Selv har jeg været
med til at gennemføre mere end 100
undersøgelser af intern ledelseskom-
munikation, der stort set alle konklu-
derer, at ledernes kommunikation har
et stort forbedringspotentiale, og at
nærmeste leders kommunikation
(sammen med kollegernes) er den vig-
tigste interne kommunikationskanal.
Lederen som oversætter er naiv ønsketænkningEt kritisk blik afslører dog, at mange
tilbud til lederne er forankret i vage
og naive forestillinger om ledernes
kommunikationsmæssige ansvar. Det
betyder, at indsatserne over for le-
PARAdIgMEsKIfT I lEdERNEs KOMMUNIKATIONsANsVAR
De seneste mange års syn på ledernes kommunikationsansvar har vist sig utilstrække-lige til at favne ledernes virkelige styrker som kommunikatører og deres behov for træning og støtte. Denne artikel giver en kritik af de hidtidige opfattelser og et bud på en ny og mere frugtbar måde at opfatte ledernes kommunikationsansvar på
Af Pelle Nilsson, partner
og ledelsesrådgiver i
Resonans Kommunikation
derne ofte ender med at være løsre-
vet fra ledernes hverdag, og hvor
underholdningsværdien ’oplægshol-
deren var vel nok sjov/interessant’
ender med at være vigtigere end læ-
ringsværdien ’det kan jeg virkelig
bruge til noget i mit lederskab’.
De vage forestillinger betyder
også, at man i mange kommunika-
tionsstrategier støder på formule-
ringer, der bør få øjenbrynene til at
løfte sig på fagligt seriøse kommuni-
katører. Et typisk eksempel på dette
er ønsketænkningen om lederen
som ’oversætter af topledelsens
budskaber’. Denne tænkning er for-
ankret i ovennævnte faktum - og når
nu lederen er så vigtig en kanal, ville
det jo være fedt, hvis han/hun også
engagerer sig i at kommunikere (po-
sitivt!) om topledelsens holdninger
og ideer. Problemet er blot, at den
virkelige grund til, at nærmeste leder
er en vigtig kanal, er, at han/hun
kommunikerer om de emner, der er
det vigtige for medarbejderne, og
hvor lederen er eksperten: Hvornår
de skal møde på arbejde, hvad de
skal lave, hvem de skal arbejde sam-
men med, osv.
Af samme grund er der stort set
ingen virksomheder, der lykkes med
at engagere førstelinjelederne i den
løbende kommunikation af topledel-
LEDERNES KOMMUNIKATIONSANSVAR (EKSEMPEL)
POSITION LEDELSESROLLE KOMMUNIKATIONS-‐ANSVAR TYPISKE VÆRKTØJER
Topleder
Mellemleder
Førstelinjeleder
• Formulere vision og strategi • Overvåge hele værdikæden i virksomheden • BesluOe nødvendige forandringer og ændringer
• Formulere strategier for eget forretningsområde • Overvåge egen del af værdikæde • Implementere forandringer besluOet af topledelsen
• Udarbejde driRsplaner • Sikre ressourcer og kompetencer • Sikre moTvaTon og udvikling af processer og medarbejdere • Implementer forandringer besluOet af top-‐ og mellemledelse
• Kommunikere holdninger og ideer Tl alle stakeholders • Kommunikere om ”rigets Tlstand” • MoTvere • Walk the talk
• Kommunikere tanker og ideer relateret Tl eget forretningsområde Tl medarbejderne i området • StatusinformaTon i Wt. området • MoTvere • Walk the talk
• Kommunikere om driRen med egne medarbejdere • Tæt opfølgning på opgaver • Give feedback • Involvere medarbejdere i udvikling af processer • MoTvere • Walk the talk
• Interview i interne kanaler • Corporate beskeder på intranet via tekst og video • Taler v. events/stormøder • Blogs • Møder i virksomheden • Smalltalk
• Beskeder på områdets intranet via tekst • Afdelingsmøder • Mails • Blogs • Smalltalk
• Mails • Telefon • Møder i team • En-‐Tl-‐en møder • Smalltalk
14 Kommunikatøren l Oktober 201114
sens visioner og strategier. Heller ikke
virksomheder der har arbejdet med
dette i mange år. En undtagelse er,
når der sker ekstraordinære ting i virk-
somheden, der har konsekvenser for
medarbejderne fx en stor omstilling. I
disse tilfælde viser erfaringerne, at det
rent faktisk er muligt at engagere le-
derne i kommunikationsindsatsen,
hvis man gør det med omhu.
Nye modeller af ledernes kommunikationsansvarDet er nærliggende at tro, at der er
en historisk forklaring på vrangfore-
stillingerne om ledernes kommunika-
tionsansvar. Oprindeligt var lederne at
betragte som objekter for kommuni-
kationsafdelingerne. Kommunikatø-
rerne kiggede på lederne på afstand
og skrev om dem i de interne kanaler.
Senere ser vi kommunikatørernes be-
kvemme ønsketænkning om lederne
som ’oversættere’ og de utallige ind-
satser for at få lederne til at påtage
sig dette ansvar.
Fremadrettet er der behov for mo-
deller af ledernes kommunikationsan-
svar, hvor kommunikationsansvaret
udspringer direkte af ledelsesansvaret
og de målsætninger, som lederne ar-
bejder hårdt for at indfri. For en før-
stelinjeleder vil det typisk være, at
medarbejdernes arbejdsopgaver bliver
løst effektivt og med kvalitet, at med-
arbejderne er motiverede, osv. For en
topleder eller mellemleder vil model-
len se anderledes ud, da ledelsesan-
svaret her er anderledes.
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
sesstjerner, der giver adgang til de
fora, hvor beslutningerne reelt bliver
taget.
- Hvis dette er tilfældet, har man
sagt ja til en spændende, men også
krævende rejse for organisationen og
kommunikationsafdelingen som hel-
hed. Så er der efter min bedste over-
bevisning ikke andet at gøre end at
tage teten og simpelthen gå ind og
tage ledelse på kommunikation. Det
skal vi som kommunikationsfolk have
modet til uanset, hvad der står på vo-
res visitkort, eller hvor mange stjerner,
der blinker på vores skuldre. Det kræ-
ver naturligvis, at man er særdeles
spidskompetent inden for sit fagfelt,
men det er rigtig mange kommunika-
tionsfolk. Det er mere modet eller le-
delseserfaringen, der til tider kan
svigte os.
I en del virksomheder kan det til ti-
der deslige være svært at påberåbe
sig de helt åbenlyse fordele, som
kommunikation kan føre med sig.
- Man skal derfor turde stille de
rigtige spørgsmål til ledelsen, fx hvil-
ken ledelsesstil de hylder, samt hvor-
dan de oplever, at de kan komme i
mål med fx deres vision om høj sik-
kerhed og excellent kvalitet UDEN at
anvende kommunikation som den
primære løftestang. Hvis ikke de har
Af David Ludvig
Lohmann Christensen
Charlotte Faarup er leder med alle de
facetter, der kræves af en sådan. Hun
ønsker at udvise en ledelsesstil, hvor
hun både er autentisk, dialogskaben-
de og resultatorienteret. Med et ar-
bejdssted som Vestas på snart 4. år i
en rolle som kommunikationsansvar-
lig i Vestas Control Systems – et af or-
ganisationens produktionsselskaber,
bliver hun ved med at udfordre orga-
nisationen til at sætte kommunikati-
on øverst på dagsordenen ved inten-
sivt at tænke kommunikation ind i
lederskabet.
Hvordan er hun så kommet dertil,
hvor Vestas lytter til hende som kom-
munikatør og leder af en stabsfunkti-
on, der i sit udgangspunkt ikke har
nogen reel magt, men ofte har en stor
påvirkningskraft? Svaret må findes i
Charlottes tilgang til kommunikation.
- Som kommunikatør har man
ikke altid det privilegium at sidde
med i virksomhedens øverste leder-
gruppe, hvilket kan betyde, at man
ikke altid får stillet et funktionelt an-
svar til rådighed, siger hun.
Samtidig er mange kommunikatø-
rer ikke altid bemyndiget med ledel-
KOMMUNIKATIONslEdElsE ER NOgET MAN TAgER
et bud på sidstnævnte, skal man som
kommunikatør iklæde sig arbejdstøjet
og frembringe et plausibelt bud på,
Kommunikatøren l Oktober 2011 15
DKF Kursus
[sort bælte i intern kommunikaiton]
Pelle Nilsson leder
Communication Academy: Sort bælte i intern
kommunikation
2 dages internat på Egelund Slot + 5 hele
kursusdage i Hellerup
10 kyndige gæsteforedragsholdere
www.kommunikationsforening.dk
Vi skal på stikkerne for at få bragt
virksomhedskommunikation op på
et taktisk og strategisk niveau, siger
Charlotte Faarup, kommunikations-
ansvarlig i Vestas Control Systems.
tivationsskaber.
Vil vi på sigt se, at kommunikati-
onsafdelingerne udspiller deres rolle
eller helt afskaffes?
- Nej, det tror jeg bestemt ikke.
Selvom jeg i mit virke møder mange
ledere, der er fremragende kommuni-
katører, og som kan have en redaktør
eller en spindoktor i maven, må vi
som kommunikationsfolk selv ‘walk
the talk‘. Vi kan ikke altid sidde og
trone og forvente, at vi bliver budt op
til dans. Rent taktisk skal man vide,
hvilke chancer man skal gribe for at
sætte kommunikation på dagsorde-
nen, og det kræver naturligvis ledel-
sestæft fra en selv. Der er ingen, der
gør det for os. Ledelse er ikke noget
man får. Det er noget, man tager.
Dette gælder også i kommunikations-
øjemed, slutter hun.
Tips fra Charlotte Faarup til at
tage ledelse på kommunikation
1. Stå ved dit kommunikationsansvar
og mobiliser dit mod til at sparke
døren ind hos den øverste ledelse
for at få ledelse og kommunikation
til at gå hånd i hånd.
2. Brug dit netværk i virksomheden
for at komme til ’magtens cen-
trum’, hvis ikke du selv sidder med
i den øverste ledelse. Det er faktisk
muligt at give kommunikations-
sparring på sidelinjen med succes.
3. Tag om nødvendigt et par ledelses-
kurser for at tilegne dig viden om
’leder dna’. Så ved du, hvad der rør
sig på ledelsesgangene, og du har
en langt større chance for at bidra-
ge med meningsfulde budskaber
og opnå tillid.
KOMMUNIKATIONslEdElsE ER NOgET MAN TAgER
hvordan kommunikation kan under-
støtte virksomhedens strategiske
forretningsmål. Her kan de fleste
virksomheder ad åre godt se, at kom-
munikation er et utroligt vigtigt ledel-
sesredskab.
Skal man så som kommunikatør
affinde sig med sin rolle som post-
kontor for diverse operationelle virk-
somhedspublikationer?
- Nej! Man skal ikke lade sig nøje
med at skrive referater, Power Point
præsentationer og en folder i ny og
næ. Vi skal byde os til, være synlige
og have vores meningers mod. Hele
tiden være på stikkerne for at få
bragt virksomhedskommunikation op
på et taktisk og strategisk niveau, så
hele organisationen med sit ledelses-
apparat kan profitere af kommunika-
tion som fx forandringsagent og mo-
16 Kommunikatøren l Oktober 201116
- Vi skal minde hinanden om, at kom-
munikationen og virksomhedens stra-
tegi skal gå hånd i hånd. Hvis ikke
kommunikationen er timet i forhold
til virksomhedens mål og indsatser, så
skaber det ikke værdi. Hvis vi derimod
tænker kommunikation og strategi
sammen, så hjælper vi også lederen
til, at det er naturligt at træde ind i
rollen som kommunikator. Så bliver
kommunikationsafdelingen krumtap i
rigtig mange ting.
Sådan siger Torkild Justesen, der er
direktør i Lederne. En interesseorgani-
sation, der rådgiver 100.000 medlem-
mer blandt danske chefer om deres
rolle i organisationen, og hvordan de
kan bruge kommunikation. Det er
kommunikationsafdelingens rolle, at
bevidstgøre lederen, påpeger han:
- Det, man ofte falder tilbage til, er
at lederne selv bærer kommunikatio-
nen. Kommunikation er lederens vig-
tigste arbejdsredskab. Det handler
om at være bevidst om sin rolle, for
hvis man ikke er klar i sin kommuni-
kation, kan det få store konsekvenser.
Det gælder i alle sammenhænge,
også internt, hvor man selv fremtræ-
der som et forbillede i organisatio-
nen. Derfor fylder man meget som le-
De vil have kommunikation, der skaber værdi for virksomheden. Men hvordan? Kommunikatøren har talt med direktøren for Lederne og tre udvalgte topchefer om forventningerne til kommunikationsafdelingen
Af Lene Holst Holmgård
der, og derfor er det også ofte den
enkeltes lederstil, som vi taler med le-
derne om. Hvis man skal give et bille-
de, så er det som skuespilleren, der
tager scenen. Det giver de bedste for-
udsætninger, hvis lederen er i stand til
det.
Hvis kommunikationsmedarbejde-
ren skal understøtte ledelsen, skal
han eller hun også finde sine egne
ben, et sted i det evige spektrum mel-
lem rådgiver og producent.
- Jeg tror, det går i stå, hvis man
kun er det ene. Hvis man er produ-
cent, bliver det meget fagligt ’hvad er
det gode budskab?’. Hvis man kun er
rådgiver, bliver ledelsen en form for
kunde i kommunikationsafdelingen.
Mit sigte er, at hvis kommunikation er
en naturlig del af strategien, så er
man både rådgiver og producent.
fOR TI KRONER KOMMUNIKATION
Hvis vi tænker kommunikation og strategi sammen, så hjælper vi lederen med at træde
ind i rollen som kommunikator. Så bliver kommunikationsafdelingen krumtap i rigtig
mange ting, mener Torkild Justesen, der er direktør i Lederne.
TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE
Kommunikatøren l Oktober 2011 1717
shIPPINg-dIREKTØREN
dET VIgTIgsTE ER fOR-sTåElsE fOR VIRKsOM-hEdENs sTRATEgI
Birgitte Aagard-Svendsen, direk-tør i J. Lauritzen og formand for Komitéen for god Selskabsledelse- Afdelingen skal bidrage med at for-
me J. Lauritzen’s image herunder ikke
mindst at kunne formidle vores histo-
rie, markedsposition og mål. For at
kunne gøre det skal afdelingen have
et indgående kendskab til vores stra-
tegi, position og mål og især vores
værdier, samt have forståelse for hvil-
ke forhold, der er væsentlige for
modtagere af budskabet. Uden den
forståelse kan der ikke formidles in-
formation på en professionel og over-
bevisende måde over for virksomhe-
dens interessenter. Et væsentligt
område er at formidle finansiel infor-
mation på en enkel og tilgængelig
måde, der opfylder vores investorers,
partneres og endog vores kunders
behov.
- Sidst, men ikke mindst, så kan der
for enhver virksomhed opstå krisesitu-
ationer, hvor netop kommunikation er
altafgørende for, at virksomheden
fremstår professionelt. Kommunikati-
onsafdelingen skal derfor være en del
af beredskabsplanerne.
dEN OffENTlIgE lEdER JEg VIl gERNE hAVE KOMMUNIKATIONEN TæT På
Kristian Wendelboe,
adm. direktør i KL- Kommunikationsafdelingen skal tæt
på i enhver forstand. Det er helt afgø-
rende, at ledelsen og kommunikati-
onsafdelingen er på samme linje.
Strategien skal være den samme. Det
lyder måske banalt, men jeg tror nok,
man rundt omkring i landskabet ville
kunne finde eksempler på kommuni-
kationsafdelinger, som har haft en
anden dagsorden end ledelsen.
- Jeg vil meget gerne kunne følge
med og have den løbende dialog, der
gør, at vores kommunikation bliver så
synkron som muligt med vores strate-
gier i øvrigt. Det går jeg op i.
- Det går hurtigere og hurtigere,
og det, der er en kæmpe dagsorden
om formiddagen, kan være glemt
sidst på eftermiddagen. Jeg har stor
respekt for journalistisk faglighed, og
for den faglighed der ligger i at kun-
ne gennemskue, hvordan sager vil se
ud, når de rammer medierne.
Der skal nødvendigvis være en rig-
tig god forankring i forhold til resten
af organisationen, så de faglige input
er med, og vi ikke får sagt noget
sludder.
gENERAlsEKRETæREN
IKKE Al KOMMUNIKA-TION hAR VæRdI
Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors- Det absolut vigtigste, min kommuni-
kationsafdeling skal kunne, er at ska-
be værdi for Røde Kors. Ikke al kom-
munikation skaber værdi, og det er
ikke al kommunikation, man skal bru-
ge tid på. Værdi for Røde Kors, det er
at mobilisere opmærksomhed, penge
og tid.
- Kommunikationsafdelingen er
den afdeling, jeg har mest kontakt
med. Det er afgørende for mig er at
ansætte kommunikationsmedarbej-
dere, der er professionelle og har
mod til at være rigtige sparringspart-
nere. Det vil sige, at de også tør ud-
fordre mig og organisationen på den
retning, som vi vil gå.
- Kommunikationsafdelingen er af-
gørende for det fælles kommunikati-
ve ståsted. De skaber fortællingen
om, hvor organisationen vil hen. En
kondensering af strategien til ganske
få sætninger, som kan forstås af alle.
Kommunikationsmedarbejdere skal have
mod til at være rigtige sparringspartnere
og udfordre organisationen, mener An-
ders Ladekarl, generalsekretær i Dansk
Røde Kors.
Det er helt afgørende, at ledelsen og
kommunikationsafdelingen er på samme
linje, mener Kristian Wendelboe, adm.
direktør i KL.
Kommunikationsafdelingen skal opbygge
image og formidle vores historie, markeds-
position og mål, mener Birgitte Aagard-
Svendsen, direktør i J. Lauritzen og formand
for Komitéen for god Selskabsledelse.
18 Kommunikatøren l Oktober 2011
Hvordan får man verdens førende virk-
somheder, politikere og organisationer
til at interessere sig for fattige kvinders
ligestilling – i den tredje verden? Og
hvordan rekrutterer man danske
mænd til at arbejde som deltidsbrand-
mænd – for næsten ingen penge og
med vagter, der kræver, at man også
rykker ud midt i familiehyggen?
Af Anne Frederiksen og Kasper Westphal Pedersen,
områdedirektører og kommunikationsrådgivere, Operate.
Svaret er ikke entydigt. Men Ope-
rate har gennem arbejde med bl.a.
disse udfordringer erfaret, at kommu-
nikation, der engagerer, er et rigtig
godt bud.
En metode med seks drivereDerfor har vi udviklet en metode, der
sikrer, at vi sammen med vores kun-
der kan udnytte potentialet i kommu-
nikation, der engagerer bevidst - og
optimalt.
Metoden opererer med seks drive-
re for engagement. Jo mere blus,
man sætter på de enkelte drivere – jo
mere engagerende, bliver kommuni-
kationen.
KOMMUNIKATION dER ENgAgERER
Kommunikatøren l Oktober 2011 19
KOMMUNIKATION dER ENgAgERER
Bliv brandmand for en dag
I en kampagne, Operate udarbejdede for Be-
redskabsstyrelsen, gav over hundrede brand-
stationer interesserede mænd og kvinder mu-
ligheden for at opleve og prøve, hvad det vil
sige, at være brandmand. De efterfølgende
tilmeldinger til at blive deltidsbrandmand
oversteg langt forventningerne.
Et godt fundamentMetoden bygger på mange års erfa-
ring med kommunikationsarbejde,
suppleret med viden fra danske og
udenlandske studier og analyser. En
viden, der spænder fra Maslows be-
hovspyramider og Hertzbergs motiva-
tionsfaktorer over Andersons pointer i
Freeconi-mics om at skabe nyt i fæl-
lesskab, Barack Obamas kampagnear-
bejde til Seth Godins teorier om vort
årtis folkelige movements.
Hertzberg fremhævede allerede
med sine studier i 1960’erne, at en-
gagement var den vigtigste motivati-
onsfaktor foran bl.a. løn og arbejds-
tid. Og i den nutidige teori om social
media og fællesskabstanken hos bl.a.
Anderson gentages det igen og igen,
hvordan brugene gennem disse medi-
er får mulighed for at udvise engage-
ment ved at dele, linke og samle vi-
den og meninger om de sager, de
ønsker forandret.
Men det er også en viden, som er
resultatet af kampagnearbejde, for-
andringskommunikation, borgerind-
dragelse – og ikke mindst de sociale
mediers tilbud om professionelle
kommunikationsplatforme.
Metode
Kommunikation, der engagerer
1. Gør budskabet vedkommende
Hvis kommunikation skal engagere, skal
budskabet være konkret og værd at arbej-
de for. Både for dem, du gerne vil nå og
for dig selv.
2. Inddrag målgruppen
Målgruppen er ikke bare passive lyttere.
Det er mennesker, som kan blive ambas-
sadører for budskabet, hvis de får lov til at
være med til at påvirke, skabe og forme.
3. Gør processen overskuelig
Det er ikke kun dig, der har behov for at
kende forløbet af projektet. Processen
skal være overskuelig, så også målgrup-
pen ved, hvad målet er.
4. Gør deltagerne synlige
Ved at gøre deltagerne synlige, sender du
et signal om, at de og ikke mindst deres
indsats giver resultat og bliver værdsat.
5. Skab aktiviteter at samles om
Budskabet i kommunikationen kan styrkes
ved at samle folk. Aktiviteter er til for at
bringe folk sammen om fælles mål.
6. Brug mange kanaler
Det er ikke nok at sprede budskabet gen-
nem forskellige medier. Du skal også tæn-
ke på, hvordan medierne kan engagere
målgruppen til at handle.
Metoden kan samtidig bruges som
et dialogværktøj. Ved at tage ud-
gangspunkt i den viden og samlede
værktøjskasse, der ligger bag hver af
de seks drivere, kan man udpege,
vurdere og justere, hvor det er nød-
vendigt at skrue op for engagement-
sindsatsen - og på hvilke punkter,
man måske skal tænke helt nyt for at
nå og fastholde målgruppen.
Engagement uden tvangBåde i den interne og eksterne kom-
munikation er det i stigende grad et
succeskriterium – og en forventning –
20 Kommunikatøren l Oktober 2011
DKF kursus
Strategisk public relations – budskaber,
stakeholders og kanaler i 2011
www.kommunikationsforening.dk
at medarbejdere og andre interessen-
ter bliver inddraget, får indflydelse eller
kan medvirke i de opgaver, debatter el-
ler forandringer, der er målet for ind-
satsen. Men inddragelsen er uden
egentlig værdi, hvis de inddragede ikke
også er engageret i de forandringer,
der skal tages stilling til. Hvis engage-
mentet mangler, bliver inddragelsen let
en form for større eller mindre tvang,
som en del af de berørte hurtigt vil
tage afstand fra - og som efterlader
indsatsen uden den ønskede succes.
Det lykkedes bl.a. at skabe engage-
ment, da Operate for Udenrigsministe-
riet udviklede en fakkelkampagne,
hvor bl.a. Hilary Clinton, Michelle Oba-
ma og nobelprismodtager Muhammad
Yunus gav løfter om at arbejde for fat-
tige kvinders ligestilling. Eller da flere
tusinde brandmænd blev engageret i
at tiltrække nye kollegaer ved at delta-
ge i en landsdækkende begivenhed.
Fra Facebook til frivillig Modtagerne er i høj grad engage-
mentsparate og tilslutter sig budska-
ber, sager og strømninger med en ha-
stighed, der kan få selv etablerede
kampagnemaskiner til at overophe-
de. Udfordringen er derfor at få en-
gageret modtagerne i netop din sag.
Og på en måde der både tilfører dig
som afsender, modtagere og ikke
mindst sagen i sig selv værdi.
Det gør man ved at dyrke engage-
mentet og give modtagerne mulighe-
der for selv at blive en del af dette, så
indsatsen både spreder sig og skaber
medejerskab.
Og mulighederne skal spænde
vidt. Fra et hurtigt like på Facebook til
at kunne være aktiv udøver fx som
indsamler med raslebøssen eller lige-
frem kunne yde en fuldtidsindsats
som frivillig ansvarlig. Som menneske
har vi kun en vis ’engagementskapa-
citet’, så i og med at vi oftere og of-
tere engagerer os i mange forskellige
typer sager på samme tid, er det nød-
vendigt at kunne gøre det på forskel-
lige niveauer. Det betyder, at engage-
ments-indsatsens succes ikke
afhænger af den enkelte deltagers
engagement, men summen af det
samlede engagement, som indsatsen
resulterer i.
Vi er sikre på, at ’engagerende
kommunikation’ er kommet for at bli-
ve. Derfor ser vi også frem til at arbej-
de videre med metoden, ligesom vi
glæder os til at udfordre og diskutere
tankerne med alle interesserede kom-
munikatører.
Operate udviklede for Udenrigsministeriet et engagementskoncept, der fik både Hilary Clinton, nobelprismodtager Muhammad Yunus og 97
andre indflydelsesrige aktører til at modtage og videregive en fakkel sammen med et løfte om, hvad de hver især ville gøre for fattige kvinders
ligestilling.
AnnonceEr du interesseret i den nyeste viden om journalistik og visuel formidling? Kunne du tænke dig at lære om forskellige visuelle udtryksformer og sam-spillet mellem dem – og at skabe sammenhæng mellem det tekstuelle og det visuelle? Og vil du gerne kunne formidle kreativt og forståeligt på tværs af forskellige medieplatforme? Så er den nye diplomuddannelse i visuel journalistik noget for dig.
Stigende behov i branchen Uddannelsen er målrettet journalister og professionelle kommunikatører. Den vil imødekomme et stigende behov i medie- og kommunikationsbran-chen for medarbejdere, som ikke kun formidler gennem tekst, men også gennem forskellige visuelle udtryksformer – på tværs af medieplatforme.
Uddannelsens indhold Uddannelsen består af obligatoriske og valgfrie moduler. Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig:
Lær at forstå og anvende de forskellige visuelle udtryksformer som billeder, tekst og layout i et godt visuelt produkt, så udtrykkene hænger indholdsmæssigt sammen. Obligatorisk modul, København, start 25. oktober
Her får du styr på den kreative journalistiske proces, når der skal udvikles dynamiske digitale produktioner. Obligatorisk modul, København, start 27. oktober
Få mere at vide Kontakt Torben Nielsen på mail: tn@update.dk eller mobil: 21725233. Du kan også læse mere om uddannelsen på update.dk/diplom
Lad tekst, billeder, video og grafik smelte sammen og fortæl historien på forskellige platforme.
ViSUel joUrnaliStik – perception og betydningSdannelSe
digitale Fortællinger – tablet og mobil
22 Kommunikatøren l Oktober 2011
meningssammenhænge glippede.
Under overskriften ’Hvad kan jeg
selv gøre?’ var der to underafsnit:
’Undersøg dig selv i badet’ og ’Hold
op med ryge’. Det ene handlede me-
get konkret om at undersøge sig selv
og holde øje med kroppens signaler.
Og det andet et helt banalt råd om at
rygning er usundt. Indholds- og
handlingsmæssigt ligger de to afsnit
langt fra hinanden.
Ping og PampersprogSkriverådene er vokset ud fra den tid,
hvor magten som den fremstod i
sproget skulle brydes ned. Vi ville
have en ligeværdig relation og der-
med også forståelighed og ligevær-
dighed kommunikation. Flere kan sik-
kert huske en af de første bøger: Ping
og Pampersprog, skrevet af Erik Han-
sen i 1976. De fleste af skriverådene
bygger stadig på nogle af de anvis-
ninger fra denne udmærkede bog.
Måler vi det rigtige?Vi måler teksters lix og længden på
ord og sætninger. Men ikke om bud-
skabet fremgår klart. Eller som Lars
Heltoft siger det, intentionen og tek-
stens indre sammenhæng går ofte
fløjten. Vi skal have fokus tilbage til
intention og mening. Og så skal af-
sender selvfølgelig behandle modta-
geren som ligeværdig og vise det i
teksten.
Hvad kan jeg selv gøre?Denne overskrift stod i en pjece til
mænd om kræft og kræftformer. Pje-
cen levede op til alle de gode råds
forskrifter. Men fokus på indhold og
Skrives der for mange passiver?De fleste kommunikationsfolk har sik-
kert sagt, at passiverne skal rettes til
aktive sætninger. Lars Heltoft mener
det er en forsimpling, for en passiv
kan være velanbragt. Spørgsmål som
‘Skrives der for mange passiver?’, kan
sagtens forstås, og det giver ikke me-
ning at efterlyse den handlende per-
son, for det er netop et spørgsmål
om ’i det hele taget’.
Af Signe Bonnén,
Artefakt kommunikation
dER KOM sgU hUl IgENNEM
’Sgu’ blev mediernes indgang til det første større værk på
dansk om dansk grammatik i 40 år. Erik Hansen og Lars Heltoft
havde på klassisk vis skrevet en kronik, som skulle komme i avi-
sen i forbindelsen med udgivelsen af bogen, men det var ikke
vejen til at interessere en seriøs avis. Med Nikolaj Heltoft (JET-
SAM) som pressestyrer blev Lars Heltoft sat til at notere 10 sjo-
ve eller opsigtsvækkende ting ned fra bogen, og så gik det løs.
Næsten alle aviser og radiokanaler skrev om ’sgu’, og nu var
der åbent for uddybende klummer og interview.
Den faglige sammenhæng mellem ’sgu’ og det store værk
er, at ’sgu’ er et eksempel på de små partikler, som er en vigtig
del i vores sprog. De små partikler har ikke tidligere været be-
skrevet i grammatikken.
MENINgEN gåR TABT I gOdE Råd
- De korte og enkle skriveråd kan komme til at tage magten over kommunikations-folkenes tekster. Sådan konkluderer professor Lars Heltoft. Heltoft oplever, at man-ge tekster overholder anvisninger fra de gode skriveråd. Men de lever ikke op til at være gode sammenhængende tekster. Skriverådene kan komme til at tage magten over kommunikationsarbejdet frem for mening og intention
Kommunikatøren l Oktober 2011 23
Mød Lars Heltoft på
DKF gå-hjem-møde om sprog
www.kommunikationforening,dk
Lars Heltoft er professor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i
funktionel grammatik og pragmatik. I det seneste værk ’Grammatik
over det danske sprog’ præsenteres blandt andet en analyse af de små-
ord, som vi alle bruger til hverdag ’jo, ’vel’, ’vist’, hvilket er første gang
nogen sinde. Værket analyserer også udråb som ’fuck’ og ’okay’, for
som Lars Heltoft udtrykker det, ’de er også en del af sproget’.
gRAMMATIK ER ANdET ENd RØdE sTREgER
Mange opfatter grammatik som noget med komma og røde streger,
siger Professor Lars Heltoft, og fortsætter: - Men det er en stor fejlta-
gelse. Grammatisk viden giver solid ramme for forståelse og produk-
tion af tekster. Formålet med grammatik er ikke at kunne sætte
kryds, bolle og trekant. Men det er at forstå sætninger og tekster.
Lars Heltoft fortæller, at viden om grammatik giver en ramme til at
forstå tekster, det gælder både de skønlitterære og alle de andre tek-
ster vi møder til daglig. Derfor opfordrer han til, at vi alle får mere vi-
den om grammatik, måske endda meget mere.
Kom til DKFs gå-hjem-møde den 6. oktober kl. 17-19. Hvor vi vil
gå på opdagelse i grammatikken. Her vil Lars Heltoft vise at gramma-
tik har mere at byde på end de kendte skriveråd lader forstå og end
det kryds og bolle, vi lærte i skolen.
Kartoffelskræller, kommunikati-onsmedarbejderSammensatte ord kan lixberegninger-
ne ikke lide – alle ord over 7 bogsta-
ver er et langt ord, og derfor kommer
lix’en hurtigt op i det røde felt. Ud
med dem. ‘Nuancerne mangler‘ ud-
dyber Lars, ‘vi kan jo sagtens forstå
ord som kartoffelskræller og kommu-
nikationsmedarbejder, selvom det er
langt‘. Og man kan ikke bruge lix til
at sige noget om, hvordan intentio-
nen kommer frem i teksten.
Hvem produktudvikler de 10 skri-veråd?Der afholdes masser af kurser ud fra
de ti skriveråd, og hensigten er god:
at hjælpe medarbejdere til at skrive
forståeligt.
- Men måske er der brug for en
produktudvikling af kurserne eller af
skriverådene? Og hvem skal sørge for
det? Spørger Lars Heltoft.
Vi skal kontrollerePå spørgsmålet om hvorfor Heltoft
tror, at kommunikationsfolkene går
mere op i at overholde sprogregler
end at skrive sammenhængende tek-
ster, han trækker på skulderen og si-
ger:
- Der er brug for kvalificeret tekst-
arbejde og kritisk læsning af vores
tekstudkast før de publiceres. Gode
humanistiske kompetencer som ikke
altid er i høj kurs i dag - hvor det kan
virke, som om det er vigtigere AT man
måler, end HVAD man måler.
Grammatik over det danske sprog.
En bog på 1800 sider i tre bind.
Af Hans Heltoft og Erik Hansen.
24 Kommunikatøren l Oktober 2011
med mails fra smådesperate mænd
hver eneste dag. Derfor orker kvin-
derne kun at åbne mails fra interes-
sante afsendere med et originalt og
fængende emnefelt. Det samme gør
sig gældende for pr-konsulenters
pressemeddelelser i journalisternes
indbakker.
Pr-konsulenter sidder sommetider i
en situation, hvor de skal ud med en
halvtynd pressehistorie, som ligger på
vippen til, hvor meget relevans den
har for medierne. Akkurat ligesom
middelmådige mænd kan have svært
ved at se, hvad de har at tilbyde
smukke kvinder. Men ifølge dating-
coaches handler forførelse i høj grad
også om selve præsentationen frem
Dating-teorier og teknikker kan med
anvendelighed relateres til situationer
i kommunikationsbranchen, og bl.a.
bidrage med et alternativt syn på,
hvordan pr-konsulenter gør sig lækre
over for en meget kræsen modtager.
For en dating-coach ligner telefonmø-
det mellem pr-konsulenter og journa-
lister nemlig rigtig meget mødet mel-
lem den middelmådige mand og den
eftertragtede babe. Den vel nok stør-
ste dating-guru, Neil Strauss, som
med bogen ’Spillet’ bidrog til at da-
ting-teori blev mere mainstream, for-
bandt da også sin succes som journa-
list med sin tid i dating-miljøet.
På dating-sites bliver de hotte
kvinders indbakke ofte tæppebombet
for kun indhold: En person bliver at-
traktiv, hvis vedkommende opfører
sig som en attraktiv person.
Den uerfarne mand på dating-om-
rådet, ligesom den uerfarne pr-kon-
sulent, begår som regel én af to fejl i
samtalen med det modsatte køn: En-
ten kaster de sig desperat for fødder-
ne af kvinden og tillægger hende så
meget værdi, at hun instinktivt kon-
kluderer, at han intet er værd i for-
hold til hende. Eller også praler fyren
for at imponere hende, hvilket kan
gøre hende i tvivl om budskabets
sandhed, da pral subkommunikerer
usikkerhed på sig selv. Ville en pr-
konsulent med århundredets historie
forsøge at puste sin historie op?
Af Mark Benfeldt Kjær, studerende på CBS, kommunikationskonsulent
og medforfatter af bogen Scor på Nettet
På TElEfONdATE MEd JOURNAlIsTER
- Forførende pr-budskaber med dating-teori
Foto
: Alb
umen
Kommunikatøren l Oktober 2011 2525
DKF kursus
Håndter risikoen for dårlig omtale på nettet
og kriser i pressen - Web-PR i praksis
www.kommunikationsforening.dk
Næppe. For han ved, at medierne vil
stå i kø for at få fingrende i den.
Pr-konsulenten bør derfor med
forsigtighed og uden arrogance for-
søge at vende rollerne om og opføre
sig med lidt selvsikker og påtrængen-
de frækhed, for at teste om mediet er
værdigt til at bringe historien. Men-
nesker er nemlig instinktivt tiltrukket
af det, som vi skal kæmpe for at
opnå, mens det der kommer let til os
– den desperate (pr-)mand – ikke har
nogen som helst værdi.
Indenfor dating-miljøet taler man
ligeledes om at skabe rapport, som er
tillid og gensidig forståelse for hinan-
den, hvilket er en væsentlig del af
mødet mellem pr-konsulent og jour-
nalist. Ved at spejle samtalepartne-
rens sindstilstand kan man effektivt
skabe rapport, og kan diskret herefter
styre samtalens stemning til et mere
positivt leje. Vi retter nemlig ubevidst
ofte vores opmærksomhed mod posi-
tive og selvsikre personer, der er lidt
mere ovenpå end os selv. Men før
end en samtale kan udvikle sig, må
begge parter også investere i den.
Det duer eksempelvis ikke, hvis den
ene part kun siger ’nå’, ’okay’ eller
’aha’, da investering kun forekom-
mer, hvis der spørges videre ind til
samtaleemnet.
Det vil naturligvis altid være be-
grænset, hvad journalister kan bringe
i deres medie, men dating-coaches
kan bidrage til forståelsen af, hvordan
vi sørger for, at vores kommunikation
når igennem til kræsne modtagere.
Kilder
Neil Strauss 2006– Spillet
Erik von Markovik 2007 – The Mystery Met-
hod
David DeAngelo 2005 – Double Your Dating
Adam Braff& Mark Benfeldt Kjær 2010 – Scor
på Nettet
Dating-coach Adam Braff www.adambraff.dk
Indled samtalen med en ’tidsbegrænser’ for at åbne journalisten, så hun ikke skal stresse over, hvordan hun skal komme af med dig, og samtalen paradoksalt kan blive længere:- ’Jeg vil bare lige meget kort gøre opmærksom på…’- ’Jeg har kun lige to minutter, inden jeg skal videre, men ville lige sige at…’
Skab rapport med journalisten ved at spejle taletem-po, stemnings- og toneleje. Undgå at spejle en irrite-ret journalist med irritation, men i stedet fx med hur-tigt taletempo.
Styr herefter diskret telefonsamtalen til et mere posi-tivt stemningsleje og lad resten af samtalen forblive positiv.
Brug aldrig negativt ladede ord som ’nej’ og ’ikke’. Det opfordrer ubevidst journalisten til at spejle ens ordvalg, da mennesker instinktivt gerne vil i rapport med dem, som de snakker med.
Tag styringen og fortæl hvor journalisten bør møde op, hvis hun vil have en fed historie, i stedet for hele tiden at spørge om din henvendelse er interessant nok.
Vær glad og fuldstændig upåvirket af en afvisning. Det subkommunikerer, at du måske kan have andre bejlere, hvilket kan gøre journalisten så undrende nys-gerrig, at hun kan finde på at ringe tilbage og bringe historien alligevel.
Få journalisten til at investere i samtalen ved at for-tælle brudstykker af din pressehistorie, som er uimod-ståelige ikke at spørge ind til.
Vær den som afslutter samtalen i et positivt klimaks, så journalisten ikke skal stresse over at afvise dig, og desuden blive efterladt i en nysgerrig tilstand med lyst til mere.
OTTE TIPs TIl TElEfONsAMTAlER MEd JOURNAlIsTER
Pr-konsulenten bør derfor med forsigtighed og uden arrogance forsøge at vende rollerne om og opføre sig med lidt selvsikker og påtrængende frækhed.
Foto
: Alb
umen
26 Kommunikatøren l Oktober 2011
Valgkampen blev en af de mest ordrige til dags dato. I tv-debatter, i spalterne og fra tidlig morgen til sen aften blev
vi overdynget og – fodret med ord lige fra vækst, betalingsring, økonomisk smalhals, 12 minutter og babyer. Her
følger et uddrag af DKFs tema om valgkommunikation, som politiske eksperter og folketingskandidater så det
KAMPEN OM dET POlITIsKE ORd
Redigeret af
Jon Kiellberg
Det konkrete tjener demokratiet
godt
Af Peter Koch Palshøj – partner i Rhetor
- […]Valgkampen fik fokus på den
konkrete virkelighed gennem TV 2‘s top-
møde med Helle Thorning-Schmidt og
Lars Løkke Rasmussen. TV 2 lod daglig-
dagshistorier indlede hvert af temaerne i
løbet af debatten. […] Når politik er kon-
kret, som vi kan se, høre og sanse, så bli-
ver det interessant for både de politiske
nørder og for tvivlerne. Det konkrete hu-
sker vi, mens det abstrakte er glemt lige
så hurtigt, som det er sagt.When in doubt – vote!
Af Bente Dalsbæk – journalist og forfatter:
- […]Langt de fleste mennesker, der er
i tvivl om noget søger først mod fakta, og
hvis det ikke hjælper, kigger mod trovær-
dighed, personlighed, og andre uregerlige
størrelser som ’mavefornemmelser’ og
den slags. ’When in doubt…don’t’ hed-
der en version af Benjamin Franklins råd til
de tvivlende. Det skal vi så ikke håbe, at
tvivlerne gør på valgdagen. For lige når
det kommer til at stemme, så er det bedst
for kandidaterne og vores glimrende de-
mokrati i øvrigt, at det hedder: When in
doubt – vote!
Det’ økonomien, tosse!
Af Peter Koch Palshøj – partner i
Rhetor
- Økonomien har været i cen-
trum, siden Lars Løkke Rasmussen
udskrev valget. Dermed er partierne
fulgt i fodsporene på Bill Clintons
berømte slogan ‘It’s the economy,
stupid!’, eller på dansk: ‘Det’ øko-
nomien, tosse!’. Problemet er bare,
at de fleste af os jo er nogle tosser,
når det kommer til økonomi.
Kan politiske blogs sætte dagsordenen?
Af Mathias Holm Pedersen – specialestuderende i politisk kommunikation
- Selvom de politiske bloggere har fået større gennemslagskraft i medierne, skal vi
dog næppe forvente, at de politiske blogs vil få den helt store indflydelse på valgets
dagsorden. I Danmark har man først og fremmest oplevet, at de politiske bloggere
fungerer som en slags online-kommentatorer, der i højere grad kommenterer på den
øvrige mediedagsorden i stedet for at sætte den.
De usynlige spilleregler mellem journalister
og spindoktorer
Af Trine Møller og Charlotte Boman Hede –
journalister
- På Christiansborg foregår der til dagligt et
skjult spil mellem journalister og spindoktorer,
hvor de i fællesskab bliver enige om, hvad der
skal på mediernes dagsorden. Hverken journali-
ster eller spindoktorer ser et problem i deres sam-
arbejde. Men spørgsmålet er, om ikke borgerne
gør det?
Pop og politisk pjank fylder mere
og mere i dækning af valgkampene
Af Flemming Platz – direktør i Platz
Kommunikation
- Det gensidige afhængighedsfor-
hold mellem politikere og medier fast-
holder politikerne i tv-galskaben, som
kaniner foran lyskeglen på en bil.
’Makes people talk´ lyder et vel-
kendt slogan for lakridspastiller.
Det samme gælder for en valg-
kamp. Som kommunikationsfor-
ening stillede vi skarpt på den po-
litiske kommunikation under
valget og gik tæt på redskaberne
til at rykke holdninger, meninger
og vælgere. Vi kaldte det valg-
kommunikation. Fordi valg er
kommunikation og kampen om
det politiske ord.
De politiske eksperter
Kommunikatøren l Oktober 2011 27
• Alene ordet folketingsvalg 2011
bringer over 6. mio. hits. (18.9)
• 12 minutter er omtalt 4.469 gange
i medierne under valgkampen
• Efterløn er skrevet 4.895 gange
under valgkampen
• Velfærd er omtalt 4.177 gange.
• 19.876 artikler og indslag med
Helle Thorning-Schmidt
• 19.134 artikler og indslag med
Lars Løkke Rasmussen
Partilederne samlet i Dansk Publicistklub
til det legendariske ’DagenDerpå’ møde
- også kaldet den 1. dronningerunde
den 16. september, hvor også DKFs
medlemmer var inviteret med.
Bjarne Fog Corydon – Folketingskandidat for S, som kom ind i Folketinget for
første gang
- Nu er det mig, der er kandidaten. […]En stor ære. Men også et meget stort skridt
at sætte min egen person i spil på den måde. Som stabschef for Socialdemokraterne
på Christiansborg har jeg i en årrække været med til at udvikle partiets politik. Jeg sy-
nes, det er naturligt, at jeg nu også beder om et folkeligt mandat til at gennemføre
den.
Læs alle de politiske analyser og kandidatstafetter i deres fulde længe på
www.kommunikationsforening.dk/valgkommunikation
Karen Lumholt – Radikal folketings-
medlem som ikke kom ind i Folketinget i
denne omgang
- Man skal virkelig være fascineret af
politik, blive i decideret godt humør og
få adrenalinkick af at gå til politiske mø-
der for at være i gamet. Jeg ser proces-
sen, alt det jeg lærer og oplever, som en
del af resultatet. Derfor er det anstren-
gelserne værd!
Laura Lindahl – folketingskandidat
for Liberal Alliance blev ikke valgt ind
- […] jeg har oplevet, at det er van-
skeligt at komme til orde i massemedi-
erne. Der er simpelthen ikke spalte-
plads til andre end de etablerede
politikere. Men gennem de sociale me-
dier har jeg oplevet, at jeg kan bryde
muren. Et godt eksempel er min valg-
plakat, som på Twitter blev sammen-
lignet med Danske Spils Oddset-pigen
plakat – jeg greb den og fik spredt
budskabet.
Thomas Gulløv Longhi – folke-
tingskandidat for Liberal Alliance
blev ikke valgt ind
- Jeg har koncentreret mig om
de sociale medier og internettet.
Jeg står naturligvis klar, når pres-
sen kontakter mig, men jeg gør
ikke noget for selv at ’skabe hi-
storier’. En fejl måske? Jeg mener
dog ikke, at Simon Spies gamle
mantra passer i en branche, hvor
tillid er altafgørende.
Özlem Sara Cekic – SF og genvalgt fol-
ketingskandidat
- Det sværeste i valgkampen er selv at
sætte politiske dagsordener. Som social –
og psykiatriordfører kan jeg godt komme
på med politiske reaktioner på nye tal eller
andre partiers udspil. Men når jeg vil sætte
mine egne dagsordner, er det sværere. De
grupper, som jeg gerne vil være talerør for,
er ikke dem, der har så let ved at rydde
forsider.
Kandidatstafetten
28 Kommunikatøren l Oktober 2011
slåET hJEM, MEN IKKE Ud!
Henrik Enegaard SkaanderupSlået hjem – En fortælling om at blive fyret og finde job igenGyldendal Business279 sider, 275 kr.
En elegant, rød boksehandske pryder den hvide forside i sørgerand. Henrik Enegaard Skaanderup blev fyret som topchef for Ku-ben og har skrevet om den lange vej tilbage i job. Jeg har spærret øjnene op, leet og løsnet et par tårer undervejs. Dette er en meget ær-lig, gavmild og velgørende bog om livet som Blå Bog-person og langtidsledig.
En novembermorgen i 2008 tog Henrik Enegaard Skaanderup bilen ud på sit arbejde som så mange gange før, men det blev hans sidste som adm. direktør og koncernchef for Kuben. Efter et kort møde med sin bestyrel-sesformand var han som følge af Kubens salg og opsplitning ‘slået hjem‘, tilbage til start, fyret som topchef. Fra at være hyppig brugt kilde i pressen og travl topchef, blev der pludselig stille, ingen havde brug for hans råd.
Jobsøgningen tog sin tid, hele 14 måne-der i det totalt opbremsede ejendomsmar-ked, hvor især toplederstillinger ikke hang på særligt mange træer i Danmark. Opslag var der ikke mange af, og headhuntere havde heller ikke meget at byde på. Jobbet blev fundet via netværk, ikke mindre end 174 personer nåede Henrik at mødes med en el-ler flere gange.
Ud over at give læseren indsigt i sine mø-der med headhuntere, bestyrelsesformænd, topchefer og outplacement-konsulenter m.fl. følger vi et spor om hans personlige ‘status’ undervejs. Skaanderups rejse er en udvik-lingshistorie – fordi han har taget imod hjælp, og fordi han har knoklet som bare pokker.
Skaanderups personlige historie er måske ikke helt så sjov og velskrevet som Hanne Feldthus’ stressnedbruds-bog ‘En arbejds-narkomans bekendelser‘, men den er til gengæld utrolig gavmild i ærlighed, informa-tioner og resumeer fra møder og råd til job-søgning, herunder et helt kompendium i slut-ningen af bogen og på www.slaaethjem.dk.
Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky
TAg dIg I AgT fOR INfORMATIONssAMfUNdET
Pelle G. Hansen og Vincent F. HendricksOplysningens blinde vinklerSamfundslitteratur238 sider, 298 kr.
Uvidenhed er en trussel for demokratiet. Uden viden er vi nemlig lette ofre for infor-mationssamfundets lemfældige omgang med oplysninger og sandheder. Bogen ’Oplysnin-gens blinde vinkler’ giver i en blanding af akademiske formler og real-life cases en skarp og relevant kritik af informationssam-fundet og den tynde skillelinje mellem infor-mation og manipulation.
Kort sagt handler bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ om viden. Eller rettere om manglen på samme. For uden viden risikerer vi at blive vildledt af flygtig information og oplysning, der florerer på tværs af mennesker og medier i det moderne informationssam-fund.
Men hvad er så viden?Det kan de to forfattere og filosoffer Vin-
cent Hendricks og Pelle Hansen svare på. De har sågar sat viden på formel:
Viden = sand information + procesViden opstår, når 1) informationen er
sand, og 2) den gennemgår en grundig og kritisk bearbejdningsproces hos modtageren. Og viden er nødvendig, hvis du vil undgå ma-nipulation i et samfund med informations-overflod.
Bogen forklarer, hvordan vi hele tiden risi-kerer at blive snydt af information, hvis vi ikke passer på. Vi kan blive snydt med for lidt information og for meget information. Vi kan også blive snydt af den måde, informationen præsenteres på og den måde, hvorpå infor-mation selekteres. De to filosoffer præsente-rer således fire informationsfænomener, som vi skal være på vagt over for: Pluralistisk ig-norance, informationskaskade, rammeeffek-ter og polarisering.
Forfatterne har en forkærlighed for form-ler, som tynger enkelte passager i bogen. Til gengæld er bogen spækket med sjove real-li-fe cases, som gør de til tider meget akademi-ske argumentationer mere jordnære og spi-selige. Læseren bliver præsenteret for så forskelligartede scenarier som Lene Espersens mail-gate-sag, Stein Baggers luftkasteller, kri-gen i Afghanistan og ikke-eksisterende litte-ratur fra Sex and The City.
Af Nina Faurby, MA. in Corporate Communication
BOgANMEldElsER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk
MØd dIN KUNdE
Malene BjerreMød din kunde – Guide til effektiv kommunikationGyldendal Business112 sider, 200 kr.
Formålet er fint: en god omgang sprogvask. Alligevel skuffer bogen.
Kampen mod kancellisproget startede for mindst et kvart århundrede siden, bl.a. med bogen ’Ud af elfenbenstårnet’. At denne kamp langt fra er afsluttet, viser sprogrådgi-ver Malene Bjerre i sin bog ’Mød din kunde – Guide til effektiv kommunikation’. Hun refe-rerer mange kludrede og dårlige eksempler for manglende modtagerorientering og uper-sonlig sprogbrug i organisationers skriftlige kommunikation. Efter en omgang sprogvask tilbyder forfatteren mere læservenlige alter-nativer. Netop de mange eksempler og kon-krete forbedringer af skriftsprogseksempler er bogens stærke side.
Bjerre argumenterer for at sætte modta-geren i centrum. Dette er rigtigt. Men ikke så nyt som hun påstår, når hun lancerer sin egen ’nye’ kommunikationsmodel. Når bo-gen begiver sig til at undersøge, hvem mod-tageren (’kunden’) er, refereres endnu en-gang – meget overordnet – segmentanalysen i Henrik Dahl’s version. Og såkaldte ’persona-er’, som slet og ret er RUC’s gamle imaginæ-re modellæserbeskrivelse under ny varebeteg-nelse. I det hele taget er der ikke meget nyt i bogen for kommunikationsuddannede, når det gælder modeller, værktøjer eller metoder.
Problemet med bogen er dog primært, at der sættes lighedstegn mellem skriftlig tekst-produktion og kommunikation, dvs. mellem den dygtige skribent og den professionelle kommunikatør, der gerne skal kunne meget og andet end sprog. Dette gælder også for-fatterens egen manglende målgruppe-/kun-debevidsthed. Iflg. Bjerre henvender bogen sig til ’alle mennesker’. Dette er naturligvis ikke nogen meningsfuld målgruppe. Som kommunikationsuddannet keder man sig bravt under læsningen af de mange redun-dante passager, retoriske spørgsmål, speku-lationer og eksemplifikationer i teksten. De-cideret gåsehud fik jeg over den stedvise konsulent-peptalk, som da jeg læste om en maratonløber, der bare ’gjorde det!’ (altså: løb maraton).
Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening. dk
Af prof. Roy Langer, Ph.D., Corporate Communication Consult
Kommunikatøren l Oktober 2011 29
sTEVE JOBs’ INNOVATIONsMETOdE
Carmine Gallo Steve Jobs Innovationsmetode – 7 metoder til banebrydende innovation Libris Business270 sider, 299 kr.
Denne bog giver et indblik i Steve Jobs’ 7 in-novationsmetoder, og hvordan man imple-menterer disse i forbindelse med opstart eller fremdrift af en højinnovativ organisation med blik for at skabe unikke oplevelser og pro-dukter.
Med udgangspunkt i Steve Jobs’ karriere som medstifter og direktør i Apple fortæller forfatter Carmine Callo historien om organi-sationen Apple og den banebrydende inno-vation, som Steve Jobs har stået bag de sid-ste tre årtier.
Bogen er bygget op omkring Apples 7 in-novationsprincipper og underbygges løbende af historien om, hvordan Steve Jobs har ledt Apple gennem svære tider samt styrket og oparbejdet et af verdens stærkeste brands, hvor der er skabt en unik måde at tænke tek-nologi, service og innovation på.
Principperne er delt ud på 14 kapitler, hvor Apples innovationsprincipper gennem-gås systematisk. Principperne er både indivi-duelle metoder, man kan tage i brug som ny entreprenør såvel som organisatoriske meto-der, der kan styrke en veletableret organisati-ons innovation og brand.
Bogens helt store styrke er de mange ca-ses, der understreger den gode innovation og de konkrete råd, der opsummeres efter hvert kapitel. Her sættes der fuld gang i tan-kerne om, hvordan innovation også kan gri-bes an, og der gives gode håndgribelige råd til, hvad man selv kan gøre for at kickstarte sin egen ide eller innovative forretning.
Bogens målgruppe er hovedsageligt Ap-ple-entusiaster, entreprenører eller ledere med innovationstanker og ambitioner om at skabe noget innovativt og nytænkende.
Bogen vil derudover også kunne anbefa-les som inspirerende undervisningsbog i in-novative fag og studieretninger.
Af cand.merc.kom Helene Brinkgaard
På! dEN PROfEssIONEllE TV-VæRT
Anja Steensig HolmbäckPå! – Den professionelle tv-værtAjour134 sider, 198 kr.
En gør det selv-bog, hvor den etablerede tv-vært taler direkte til den næste generations værter. For os, der har tænkt os at blive på den anden side af tv-skærmen, er det mest de små historier fra de meget folkekære vær-ter, der er interessante. Men de er ikke bo-gens bærende element
Anja Steensig Holmbäck giver et indblik i, hvilke konkrete udfordringer hun og andre professionelle tv-værter står overfor. På de 120 lidt luftigt beskrevne sider runder hun både interview, værtsroller, teknik, tele-prompter, kendislivet, manuskriptskrivning, oplæsning, vejrtrækningsøvelser og meget mere. Det er derfor begrænset, hvor dybt bogen behandler emnerne. Og selvom der er tricks og teknikker, der uden tvivl også kan bruges af formidlere og foredragsholdere i almindelighed, er bogen dog tydeligt rettet mod tv-værter. Eller måske rettere til unge, der drømmer om at blive Danmarks næste venlige ansigt på skærmen.
Som interesselæsning for kommunikati-ons- eller medieinteresserede i bred forstand er det en lidt for praktisk håndværksbog, der ikke giver meget stof til eftertanke. Men er du nysgerrig på, hvilke konkrete arbejdsop-gaver en tv-vært har, og hvilke faldgruber jobbet indeholder, tilbyder bogen en let læst gennemgang, og den vil måske kunne fun-gere som en introduktionsbog for kommen-de tv-værter.
Af cand.mag.stud. i kommunikation Mette Herold Pedersen
….Og så MØdER dU IKKE så MANgE IdIOTER MERE
Dorthe Louise Hjortskov ….og så møder du ikke så mange idioter mereFadl’s Forlag140 sider, 200 kr.
’Alt har forandret sig undtagen den måde, vi tænker på’.
Sådan lyder den meget præcise indled-ning til Dorthe Louise Hjortskov ærinde med bogen ’….Og så møder du ikke så mange idioter mere’
Denne bog lægger sig i slipstrømmen på de mange selvhjælpsbøger, der fortælle os moderne mennesker, hvordan vi skal indrette en hektisk hverdag med karriere.
Bogen er et udtryk for en diskursæn-dring. Hvor ledere tidligere skulle forsøge at få medarbejderne til at købe ind på deres vi-sion, så beskriver Hjortskov, hvordan vi bør gribe i egen barm, og starte udviklingen in-defra. Hjortskov beskriver helt i Foucaults ånd magten som værende internaliseret i vo-res forestillinger om os selv som personlige brands, hvis udvikling og pleje forudsætter investeringer i vores egen fremtid.
Bogen er med sine 140 sider ikke en tyk bog og med sit lette sprog, kan den læses på en eftermiddag. De psykologiske og mentale værktøjer, der bliver fremstillet i bogen, er ikke alt for avancerede, så menigmand kan forstå dem.
Det er både en fordel men også bogens akilleshæl. En fordel, da man dermed ganske hurtigt kan tilegne sig de færdigheder, der fremstilles i bogen. En skam, da man dermed uforbeholdent betragter bogen som mindre valid, grundet det lette sprog, hvormed værktøjernes egnethed får mindre tyngde.
Af cand.mercDavid Lohmann
30 Kommunikatøren l Oktober 2011
IT-virksomheden NNIT A/S
har ansat Robert Nei-
manas som kommunika-
tionschef. Robert skal
lede NNIT’s kommunikationsafdeling
og være overordnet ansvarlig for in-
tern og ekstern kommunikation i
NNIT. Robert kommer fra en stilling
som kommunikationschef i Pfizer
Danmark og har tidligere været kom-
munikationschef i Energinet.dk og Te-
lia samt kontorchef i brancheorgani-
sationen Danske Dagblades Forening.
Mikkel Minor Petersen
er ansat i en nyoprettet
stilling hos Dansk Bold-
spil-Union som kommu-
nikationsmedarbejder med specielt
ansvar for organisationens CSR, akti-
viteter og Public Affairs. Begge fag-
områder er discipliner, som DBUs be-
styrelse prioriterer højt. Mikkel får
ansvaret for udarbejdelsen, imple-
menteringen og eksekveringen af en
CSR-strategi, samt ansvaret for Public
Affairs med blandt andet netværksop-
bygning i forhold til det kommunale,
regionale og politiske miljø. Mikkel
Minor Petersen er cand.soc. i public
relations inden for virksomhedsstudier
og dansk samt den samfundsviden-
skabelige basisuddannelse fra Roskil-
de Universitet og har beskæftiget sig
med interesse- og meningsdannelse i
forhold til organisationers aktiviteter.
Trine Pondal er startet hos Dansk Ini-
tiativ for Etisk Handel (DIEH) som an-
svarlig for Communications & Lear-
ning. Trine har stor erfaring med
strategisk kommunikationsrådgivning,
blandt andet inden for CSR området
HD afsætning og har stor erfaring
med rådgivning, kommunikations-
strategier og virksomhedsledelse.
Sofie Kjærsgaard Han-
sen er ansat som kom-
munikationspartner for
økonomi hos DSB Kom-
munikation, hvor hun fokuserer på
intern kommunikation og rådgivning
af ny CFO. Sofie har tidligere været
kommunikationskonsulent hos Dako.
Mette Buck Jensen er ansat som
kommunikationsmedarbejder med
ansvar for intern og ekstern kommu-
nikation ved DTU Veterinærinstituttet.
Hun kommer fra en stilling som jour-
nalist med ansvar for biotek, farma
og fødevarer ved Mediehuset Ingeni-
øren.
Søren Langelykke er
ansat som analysechef
for PR Research & Media
Analysis hos TNS Gallup.
Som analysechef bliver Søren ansvar-
lig for rådgivning om og gennemfø-
relse af medieanalyser og integrerede
målinger. TNS Gallups fokus er på do-
kumentation af værdiskabelse og må-
lopfyldelse for marketing-, presse- og
kommunikationsfunktionerne i virk-
somheder og organisationer. Søren
kommer fra en stilling som senior me-
dieanalytiker og teamleder hos In-
fomedia. Søren er cand.comm. fra
Roskilde Universitet og har i over 10
år arbejdet med analyser, kommuni-
kation og presse.
Steen Bjerre er vendt til-
bage til den sikre tilvæ-
relse som herre i eget hus
efter godt tre år hos Par
No 1 A/S – senest som kommunikati-
onschef. Indtil ansættelsen hos det nu
hedengangne bureau drev han selv-
stændig virksomhed, og nu er steen-
bjerre.dk oppe på fulde omdrejninger
igen og har siden etableringen i 1992
haft fokus på kreativ idé og tekst,
kommunikationsstrategi og journali-
stik. Det er alle årene sket ud fra devi-
sen ’Åbn øjne, Flyt folk, Ha’ sjov, Tjen
penge’ og Steen Bjerre forsikrer, at så-
dan bliver det ved med at være.
Ida Blomsterberg er
ansat som Web & New
Media medarbejder i
Amnesty Internationals
kommunikationsafdeling. Ida har tid-
ligere haft sit eget social media bu-
reau, Oh So Social, og har været an-
sat som kommunikationsmedarbejder
i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Kø-
benhavns Kommune. Ida Blomster-
berg er cand.mag. i Dansk og Film-
og Medievidenskab fra Københavns
Universitet.
Thomas Dzougov er
blevet ansat som Head
of PR Research & Media
Analysis hos TNS Gallup.
Med den nye enhed kan TNS Gallup
som de første i Danmark tilbyde fuldt
integrerede effektmålinger af både
marketing-, presse- og øvrige kom-
munikationstiltag. Thomas kommer
fra en stilling som markedsdirektør
hos Infomedia, hvor han har mere
end 7 års erfaring med PR research
og medieanalyse. Han er uddannet i
MEdlEMMER I NyE JOB / af Sonja Sukstorff
Kommunikatøren l Oktober 2011 31
Ann Catherine Beche-
toille Talbro, Manager
of Corporate Communi-
cations Consultancy i
Novozymes, tager springet ud i forret-
ningen. Ann Catherine tiltræder hun
en stilling som Executive Assistant for
den Vice President, der leder Novozy-
mes’ forretningsudvikling og opkøb.
Ann Catherine har været projektleder
på Novozymes’ prisvindende VOICE-
koncept og står også bag udviklingen
af Novozymes’ linjeledertræning. I
Novozymes har hun foruden strategisk
kommunikations rådgivning arbejdet
med Novozymes.com, intern kommu-
nikation og kundekommunikation.
Tidligere var hun partner i PR-bureauet
ProspektX, konsulent i Grandjean
Kommunikation, redaktør på Dan-
marks Nationalleksikon og journalist i
Europa-Kommissionen. Ann Catherine
er cand.mag. i dansk og har taget
yderligere eksamener inden for jour-
nalistik, strategisk kommunikation, le-
delse og organisationsteori.
Thomas Wisborg er ansat som kom-
munikationskonsulent hos Danmarks
Lærerforening. Han kommer fra en
stilling som kommunikationskonsulent
hos Dansk IT. Thomas er journalist fra
Roskilde Universitet.
og har senest arbejdet som kommu-
nikationschef for Nilfisk-Advance.
Trine skal blandt andet udvikle og
implementere ny kommunikations-
strategi for DIEH og derved støtte Ini-
tiativets medlemmer i at finde kon-
struktive og bæredygtige løsninger på
daglige etiske udfordringer.
Jacob Rosendal er ansat
som markedsføringsre-
daktør i DR med ansvar
for DR2 og DRK. Han
kommer fra en stilling som kommuni-
kationsrådgiver i Operate og har tidli-
gere været i reklamebranchen hos
bl.a. & Co, McCann og Kunde & Co.
Han er cand.mag. i litteraturvidenskab.
David Schmidt er ansat
som kommunikations-
konsulent i Center for
Strategi og Organisation
i Furesø Kommune. Han kommer fra
en stilling som kommunikationskon-
sulent i Greve Kommune.
Kristine Seest har star-
tet sit eget kommunikati-
onsbureau, som tilbyder
strategisk kommunika-
tionsrådgivning til ledere. Kristine
kommer fra en stilling i Bro Kommu-
nikation, hvor hun har været forret-
ningsleder og har rådgivet på ledel-
sesniveau i organisationer og private
virksomheder. I sit nye bureau, Kristi-
ne Seest, tilbyder hun ledere rådgiv-
ning i intern kommunikation, imple-
mentering af strategi og personlig
profilering. Kristine har tidligere ar-
bejdet i Fødevareministeriet og Dansk
Handel & Service.
send en notits eller pressemeddelelse til
Sonja Sukstorff
Dansk Kommunikationsforening
sonja@kommunikationsforening.dk
Jubilæum
Steen Bjerre – 25 års jubilæum
Steen Bjerre, steenbjerre.dk,
runder 25 år i reklame-
branchen.
Efter Danmarks Jour-
nalisthøjskole kom Steen Bjerre i
1984 til Aalborg, hvor han var med i
første fase af såvel den lokale tv- som
den lokale radiostation, TV Aalborg
og Radio ANR. Efter et kort intermez-
zo som freelance i Aalborg og Bru-
xelles fortsatte han som tekstforfatter
og PR-medarbejder hos Extern Rekla-
me & PR i Aalborg. Senere fulgte jobs
som tekstforfatter hos Dafolo Marke-
ting i Frederikshavn, tekstforfatter og
PR-medarbejder hos Hansen & Bach
Kommunikation samt PR-chef hos
Møller, Bjørnstrup, Vexø & Rubien i
Aalborg. I 1992 etablerede Steen
Bjerre egen kommunikationsvirksom-
hed, steen-bjerre.dk, som han har
drevet lige siden – i perioden 2008-
11 sideløbende med funktionen som
kommunikationschef hos Par No 1 A/S.
32 Kommunikatøren l Oktober 2011
VElKOMMEN TIl NyE MEdlEMMER / Af Sonja Sukstorff
Liza Bech Kommunikationskonsulent BRF Kredit A/S 4526 2875
Christina Beck Kommunikationskonsulent & re-daktør Danica Pension 4513 1778
Trine Bjerre Kommunikationsrådgiver trine@kizach.dk
Susan Blom Jørgensen Kommunikationsmedarbjeder DTU Fødevareinstituttet 3588 7000
Ida Sofie Brolund Webmaster & Communications Consultant ALK-abelló 2071 8492
Birte Buhrkall Sekretær PFA Pension 3091 0644
Viyan Duman Cand.comm. Nordea Life&Pensions 6161 2980
Jacob Ejs Kontakt direktør Mediegruppen 7584 1200
Klaus Fuglgaard Servicekonsulent Damixa 2856 2697
Mitzi Gade Ziegler Cand.mag.Tourisme Management 2943 5155
Louise Grau Chefkonsulent Kommunikationsforum 3022 3424
Sisse Hansen Associate Director, IR & Communications Genmab A/S 3257 1618
Karin Henriksen Online Manager Energinet.dk 7622 4809
Helene Hinz Direktør Substans kommunikation & analyse 2896 5103
Adam Jacobsen Goverment Relations Advisor A/S Dansk Shell 2220 5110
Nynne Jespersen Communications & CSR Consultant GN Store Nord 4030 8552
Henriette Just Simonsen Cand.merc.(kom.) 3646 4208
Ditte Koefoed Webredaktør SOS Børnebyerne 3373 0233
Ditte Kragerup Communication Partner Maersk Line 3045 4032
Peter Landau Markedschef 2999 8886
Sissen Leidesdorff Kreativ Producer Forsvarets Mediecenter 4042 2229
Stine Ludvigsen Cand.merc stineludvigsen@gmail.com
Annemette Moesgaard Global Communication & PR Manager Georg Jensen 6080 9147
Niels Christian Møller Adm. direktør og Partner Express A/S nielsm@express.dk
Ghita Rasmussen Direktionsassistent 2843 7873
Nicole Seroff Communications and HR Con-sulant Novo Nordisk A/S nsff@novonordisk.com
Eva Seyffert Cand.comm. 6166 8239
Mie Siim Kommunikationsassistent Tryg 4186 2074
Carsten Suhr Online Communication Manager Danisco 2119 9668
Tine Heide Thomsen Communications Consultant 2685 1766
Karin Thuesen Kommunikationsrådgiver Telia 8233 7000
Velkommen til nye medlemmer i dKf og Ungkom
Sahar Almas Studerende sahar.almas@gmail.com
Sofie Als Cand.merc.kom 2251 9494
Simon Bille Hjort Federspiel Stud.mag. I Medievidenskab
2073 6118
Cathrine Kjær Christensen Studerende 5129 5639
Sabrina Louise Blangsted Gertz Studerende 4078 3104
Stine Grønbæk Studerende 2728 3886
Nicholas Jary Studerende 6060 3863
Maj-Brit Dam Jesen Marketingsassistent og studerende Brandt & Lauritzen 5126 1910
Camilla Kongsted Studerende 2670 2229
Maryam Mirkhani Studerende 6062 1105
Anna Munch Researcher 2633 0961
Maria Skov Nielsen Studerende 2843 7814
Claus Nielsen Studerende 5133 6624
Bojana Petkovic Studerende 2613 1869
Mille Pilegaard Studerende 4111 8975
Henrik Skovgaard Larsen Studerende 5361 9666
Iben Sandra Svensson Studerende ibensandrasvensson@gmail.com
Charlotte Engelund Thomsen Studerende 2643 1309
Birgitte Vedel-Lenz Studerende Wunderman 5074 4493
Kommunikatøren l Oktober 2011 33
3 trends i kommunikationsmålingHvem sætter agendaen, hvem fylder mest? Hvilke argumenter er i spil? Er det stadig re-levant at måle PR-værdien af spaltemillime-terne? Ved du, hvad der skrives om jer? Kan de overvåges og analyseres? Kom og hør svarene fra senioranalytiker LOUISE LARSEN og medieanalytiker LASSE SKJOLDAN fra Infomedia.Hos Infomedia16. november kl. 8.45 - 10.30
KONfERENCE
Fremtiden er digital. Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for? • Engage for change • Teknologibazar – hvad byder fremtiden
på? • Kan man lave forretning i netværket? • Digitalt demokrati – de nye vilkår • Når platformen er mobil Programmet byder på 24 spændende talere
Vi uddeler kom-pris’11 til årets bedste kommunikatørerINDSEND DIT PROJEKT SENEST 13.10. KL. 12.
Dagen slutter med networking og middag.
Vi tyvstarter debatten i DKFs sociale medier. Vær med og husk at tagge tweets med #komdag.
KompetenceNetværk
Public Affairs – påvirk den politiske dagsordenNetværket giver indblik i Public Affairs som discipin og en unik mulighed for at møde en række af Danmarks vigtigste beslutningsta-gere og lobbyister. Kom og få viden, nye metoder og indsigt i de politiske beslut-ningsprocesser.6 netværksmøder fra 17.11. til 18.6.2012
KOM OG MØD
JESPER MØLLER, adm. direktør i Toms Gruppen
JAKOB AXEL NIELSEN,tidligere i Folketinget for det Konservative Folketingsparti
FLEMING VOETMANNHead of Corporate Public Af-fairs i Novozymes
ARRANgEMENTER 2011 / Af Sonja Sukstorff
På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig online.
GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov, stude ren-de og pensionerede delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.
KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.
COMMUNICATION ACAdEMy
Sort bælte i intern kommunikationCommunication Academy er designet til am-bitiøse kommunikatører.
Akademileder er PELLE NILS-SON, partner og ledelsesrådgi-ver i Resonans Kommunikation
MATS BARK, chef for den inter-ne kommunikation hos Sony Ericsson
JONAS GABRIELSEN, ph.d., l ektor i retorisk kommunikation på RUC
Vice President METTE AAGAARD HERTZ fra Novo Nordisk A/S
KARIN SKJØDT HINDKJÆR, di-rektør for kommunikation og HR i it-virksomheden KMD
CLAUS LETORT, stifter og part-ner i Corporate News A/S
MADS RICHARD MØLLER, proceskonsulent og indehaver af Intracom
Kommunikationsdirektør, Senior Vice President STEEN REESLEV,A.P. Møller-Mærsk A/S
Senior Vice President for People Communications, ANDERS MONRAD RENDTORFF, Coloplast
KARIN SLOTH, kommunikati-onsrådgiver, Karin Sloth Kom-munikation ApS
Professor i kommunikationsvi-denskab SVEN WINDAHL, Lund og Växjö Universitet
Academiet løber over 7 dage og afsluttes med evaluering og diplom. To dage er internat - 31. oktober - 1. novem-ber 2011 på Egelund Slot i Hillerød.
LARS DYRHAGENVice President for Corporate Public & Industry Affairs for Danfoss og bosat i Bruxelles
PIA OLSEN DYHRMedlem af Folketinget for SF og EU- og Forbrugerordfører
PETER C. BRUNGroup Senior Vice President i Group Government Relations for Vestas Wind Systems A/S
NETVÆRKET LEDES AF
MADS CHRISTIAN ESBENSEN, adm. direktør, BO BREDSGAARD LUND, Manager og NIKO-LAJ BØGH, Public Affairs Manager, JKL A/S
KURsER
11. oktober hos DKF i HellerupFarvel til intranettet - goddag til med-arbejderportalen
7. november i AarhusFå borgerne i tale - metoder og smags-prøver på borgerdialog
25. oktober hos DKF i HellerupFilm og video i virksomheden
26. oktober og 7. december hos DKF i Hellerup. Mellem de to datoer ligger der fire webinars. Få styr på sociale medier og podcasting af lyd og video – et praktisk trænings-forløb på seminar og i webinar
27. oktober hos DKF i Hellerup15. november i VejleMål værdien af din kommunikation
2. november hos DKF i Hellerup22. november i VejleStorytelling i intern kommunikation og HR
3. november hos DKF i Hellerup14. november i VejleHåndter risikoen for dårlig omtale på nettet og kriser i pressen - Web-PR i praksis
gå-hJEM-MØdER
Meningen går tabt i gode rådGå på opdagelse i grammatikkenKom og hør LARS HELTOFT, professor ved Roskilde Universitet. I 2011 udkom bogen ’Grammatik over det danske sprog’. En bog på 1800 sider og i 3 bind. Bogen er skrevet i samarbejde med Erik Hansen.Lars Heltoft vil give eksempler på, hvordan grammatik kan gøre kommunikationsarbej-det bedre.Hos Kommunikation og Sprog31. oktober kl. 17.15 - 19.15
kom-dag’11 kom-pris’11
Fremtiden er digital. Nye kommunikationsformer vil forandre relationer mellem mennesker – og mellem organisationer og deres interessenter.Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for?
Vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med de digitale tendenser. • Engageforchange• Teknologibazar–hvadbyderfremtidenpå?• Kanmanlaveforretninginetværket?• Digitaltdemokrati–denyevilkår• Nårplatformenermobil
Vi uddeler kom-pris’11tilåretsbedstekommunikatører
kom-pris’11 er
sponseret af
kom-dag’11 sponseres af l V A RKLSGRAFISK HUS
9. NOVEMBER 2011 I KONCERTHUSET I DR-BYEN
Vi tagger tweets #komdag
www.kommunikationsforening.dk/linkedin
www.facebook.com/danskkommunikationsforening
www.youtube.com/danskkommunikation
Tilføjwww.kommunikationsforening.dktildinsmartphone
Digital kommunikation
kom-dag’11 kom-pris’11
ProgramTalereTilmelding
34 Kommunikatøren l Oktober 2011
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
Markedskommunikation
Samfundskommunikation
Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97
MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.
Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com
gUIdE TIl BRANChEN
Grafisk DesiGn på tværs af medier
www.enteneller.dk
SKI-godkendt ISO-certificeret
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Kommunikatøren l Oktober 2011 35
Visuelle præsentationer som virker
acm@powerpointdesign.dk www.powerpointdesign.dk
2 35
LEDER l
Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening
Kommunikatøren l December 2009
EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan
dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.
Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede
at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta
tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj
opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en
endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad
eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og
to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.
Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk
kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve
stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.
Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi
ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti
ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.
Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.
Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad
er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være
mere åbent for videndeling.
Det er en vital forudsætning for en organisation som
Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at
praktisere en moderne og åben kommunikation med sine
medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng
er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en
stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,
elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et
stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi
velsen af deres trykte medier.
Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem
mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.
’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’
Kommunikatøren l December 2009
ørstedhus
Vester Farimagsgade 41
1606 københaVn V • 7221 5100
www.reLatiOnspeOpLe.dk
55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
www.radiuskommunikation.dk
SERIOUSLY ENGAGING
www.ramboll-management.dk
Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06
Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation
Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411
A Weber Shandwick Affiliate Company
P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T
Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk
Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale grafi ske kommunikationsvirk-somheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør.Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.
Kildeparken 12 . 8722 HedenstedTlf. 70 260 160 info@prinfo.dkwww.prinfo.dk
www.prinfoshop.dk
Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation
ørstedhus
Vester Farimagsgade 41
1606 københaVn V • 7221 5100
www.reLatiOnspeOpLe.dk
55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM
SERIOUSLY ENGAGING
www.ramboll-management.dk
Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411
>>> www.infomedia.dk
T: 3347 1450 info@infomedia.dk
Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.
Har du et godt råd?
Hvis man har
behov for støtte
i forbindelse med
angst...
Har du et godt råd?
Hvis man har
behov for at
møde op på jobbet...
DET INDLYSENDE
OG FORETRUKNE
VALGMedia research &
intelligence løsninger
257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37
Alt henvendelse:
Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098
Recommended