View
0
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Indholdsfortegnelse1.0 Indledning...................................................................................................................................................3
1.1 Problemfelt.......................................................................................................................................4
1.2 Problemformulering.........................................................................................................................5
1.3 Opgavens struktur............................................................................................................................5
1.4 Afgrænsning......................................................................................................................................5
2.0 Beskrivelse af case......................................................................................................................................6
3.0 Metodologi.................................................................................................................................................6
3.1 Videnskabsteori......................................................................................................................................6
3.1.1 Fænomenologi og hermeneutik.......................................................................................................7
3.1.2 Forforståelse....................................................................................................................................8
3.2 Empiri.....................................................................................................................................................8
3.2.1 Observationsmetoden i min undersøgelse......................................................................................8
3.2.2 Metode for kvalitativ forskningsinterview.......................................................................................9
3.2.3 Refleksioner over metodeanvendelse...........................................................................................11
3.3 Introduktion til Pierre Bourdieu............................................................................................................12
4.1 En introduktion til Pierre Bourdieus begreber......................................................................................13
4.1.1 Habitus...........................................................................................................................................13
4.1.2 Kapitalbegrebet.............................................................................................................................14
4.1.3 Symbolsk vold................................................................................................................................16
5.0 Indledning til analysen..............................................................................................................................17
5.1 Analyse af medarbejdernes arbejdsdispositioner.................................................................................18
5.1.1 Forklaring på medarbejdernes forskellige dispositioner for arbejdet............................................18
5.2 De dominerende kapitalformer i institutionen.....................................................................................19
5.2.1 Analyse af de institutionaliserede kapitalformer...........................................................................19
1
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
5.2.3 Sammenfatning på de institutionaliserede kapitalformer.............................................................21
5.3 Analyse af medarbejdernes gebærden i institutionen..........................................................................21
5.3.1 SOSU assistentens måde at gebærde sig på..................................................................................21
5.3.2 Ergoterapeutens måde at gebærde sig på.....................................................................................22
5.3.3 Fysioterapeutens måde at gebærde sig på....................................................................................22
5.3.4 Pædagogens måde at gebærde sig på...........................................................................................23
5.3.5 Sammenfatning på medarbejdernes måde at gebærde sig på......................................................24
5.4 Analyse af pædagogens ageren i det strukturerede system.................................................................24
5.4.1 Forklaring på den symbolske vold der udøves...............................................................................25
6.0 Diskussion.................................................................................................................................................26
7.0 Perspektivering.........................................................................................................................................27
8.0 Konklusion................................................................................................................................................28
9.0 Litteraturliste............................................................................................................................................30
2
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
1.0 Indledning
I rapporten ”Bedre kvalitet og samarbejde – Opfølgning på evalueringen af kommunalreformen”, fra
regeringen, beskrives der at der, med kommunalreformen 2007, ønskes et øget fokus på indsatsen overfor
mennesker med hjerneskade. En ny organisering af sundhedsvæsenet blev iværksat, hvor kommunerne fik
ansvaret for en række tilbud på genoptræningsområdet. Dette indebar samtidigt et behov for, at sikre en
øget faglighed i den kommunale indsats, ved genoptræning og rehabilitering indenfor hjerneskadeområdet.
Derfor ville man gennemførte nye initiativer på området. Mennesker med erhvervet hjerneskade kan
nemlig have et stort rehabiliteringsbehov. Den rigtige indsats er derfor afgørende for, hvorledes de kan
genvinde funktionsniveauet (Regeringen, 2013, s. 2-3,6).
I Sønderborg, hvor mit praksisforløb foregik, har man arbejdet med senhjerneskadede i 15 år. Efter
udspillet fra regeringen kom, omkring et øget fokus på hjerneskadeområdet, blev det politisk besluttet, at
man ville højne kvaliteten på området. Derfor slog man tre botilbud for senhjerneskade borgere sammen til
ét Gelerts Gård, og samlede således også alle spidskompetencerne (bilag 2).
Projektet er udarbejdet på baggrund af mit praksisforløb på Gelerts Gård (afsnit 2.0). Stedet har eksisteret
siden september 2013, hvor de tre boenheder flyttede sammen. På stedet arbejder de med borgere, der
har behov for et midlertidigt, vedvarende eller vedligeholdende genoptræningsbehov
(Sonderborgkommune.dk, 2013, ¶ Gelerts Gård blev indviet). Der er pædagoger, SOSU assistenter, en
ergoterapeut og fysioterapeuter, således at specialistkompetencerne er samlet (bilag 2).
At der findes botilbud som dette, hvor der arbejdes målrettet med at samle specialistkompetencerne, ser
jeg som et relevant initiativ. Det gør jeg fordi, regeringen i rapporten ”Bedre kvalitet og samarbejde –
Opfølgning på evalueringen af kommunalreformen” beskriver, at der er et behov for, at kunne sikre en øget
faglighed i den kommunale indsats, på genoptræningsområdet indenfor mennesker med hjerneskade.
Jeg finder det interessant, at beskæftige mig med Gelerts Gård, fordi jeg vil ud og arbejde med
forandringsprojekter i fremtiden. Projekter hvor fokus kan være på tværfagligt samarbejde, for at skabe
bedre levevilkår for andre mennesker, ligesom på Gelerts Gård.
Før mit møde med stedet, havde jeg en forforståelse for, at medarbejderne ville have svært ved at arbejde
på tværs (afsnit 3.1.2). I mit empiriske arbejde af medarbejdernes fortællinger om institutionen fandt jeg, at
nogle havde svært ved dette, og andre havde positive fortællinger i forhold til institutionen. Det gjorde
således noget ved min forforståelse, at jeg kom ud i institutionen og havde min praksis.
3
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
1.1 Problemfelt
Rapporten fra Sundhedsstyrelsen: ”Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknlogivurdering” viser, der
er sket en omstrukturering af hjerneskaderehabilitering, i den offentlige sektor, efter Kommunalreformen
2007. Det har ført til at nogle af de etablerede rehabiliteringscentre er lukket. Samtidigt iværksættes mange
nye tiltag i det kommunale regi. Der er eksempelvis etableret 43 stillinger som hjerneskadekoordinator i 35
kommuner. De har en central opgave i forbindelse med koordinering af indsatser på hjerneskadeområdet
(Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 75). Ifølge Videnscenter for Arbejdsmiljø er omstruktureringer, fusioner og
flytninger noget mange på arbejdsmarkedet vil opleve (Videnscenter for Arbejdsmiljø, 2013, ¶ Hvad er
Forandringer). I en publikation ”Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger” fra 2005, præsenterer
Finansministeriet erfaringer fra fusioner i statslige og private virksomheder. Det viser sig, at være en
udfordring at håndtere de faglige og menneskelige aspekter. De personalemæssige forhold kan være
udfordrende, da fusioner kan virke stressende. Ofte skal en ny ledelse på banen og medarbejderne stiller
sig kritiske overfor, hvordan fusionen berører dem. Finansministeriet fastslår derfor i deres publikation, at
kommunikation til medarbejderne er vigtigt i forbindelse med (Finansministeriet, 2005, s. 7, 51,60-61).
Bogen ”Når vi flytter sammen – Ledelse af kommunale fusioner”, 2004, udarbejdet for Kommunernes
Landsforening, og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, har fokus på medarbejders
reaktionsmønstre efter en fusion. Her ses, at en fusionsproces kræver energi fra ledere og medarbejdere.
Opgaver skal løses og den almindelige drift skal fungere. Nye opgaver, nyt arbejdssted, nye kollegaer, er
nogle af de ændringer der er. Nogle vil se det som en god udfordring, hvor andre ikke vil, fordi de skal skille
sig af med noget arbejde de har været glade for. Bogen forklarer at målet er, at medarbejdere på en ny
arbejdsplads skal kunne føle arbejdsglæde. Derfor er det vigtigt medarbejderne ved, hvordan en
fusionsproces påvirker. Ved man det vil man begynde at kunne se, hvordan og hvorfor ens kompetencer er
vigtige for den nye arbejdsplads (Amskov et. al. 2004, s. 28,31-34).
Ud fra ovenstående finder jeg det interessant at se på institutionen Gelerts Gård, der beskæftiger sig med
senhjerneskadeområdet. Personalet har været igennem en fusionsproces, i forbindelse med
sammenlægning af tre boenheder (afsnit 1.0). Sådan en proces er, som nævnt, ikke uden omkostninger for
et personale, da den påvirker på forskellige måder negativt og positivt. Jeg vil derfor se nærmere på,
hvorledes sammenlægningen af de tre boenheder påvirker medarbejderne på Gelerts Gård. Herunder
hvilke vilkår de underlægges indenfor den nye strukturelle ramme. Da jeg ud fra ovenstående kilder kan
stille mig kritisk ved om en sådan sammenlægning af tre afdelinger, kan være godt for medarbejderne.
Disse grundlag leder mig frem til følgende problemformulering:
4
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
1.2 Problemformulering
Hvordan kan man forstå, hvad det er medarbejderne på Gelerts Gård skal kunne, ifølge institutionen, for at
gebærde sig på stedet, og hvilke muligheder har de for dette?
1.3 Opgavens struktur
I projektet tagets udgangspunkt i Gelerts Gård og fire medarbejderes fortællinger om stedet. En
ergoterapeut, fysioterapeut, SOSU assistent og en pædagog. Empirien er indsamlet ved hjælp af
observationer, og udførelse af interviews, med de fire medarbejdere og lederen. Lederens interviews er for
at få fakta omkring stedet.
I min afgræsning vil jeg klargøre, de rammer problemformuleringen besvares ud fra. Der vil blive beskrevet,
hvilke dele af Gelerts Gård jeg vil beskæftige mig med. Efter dette vil der være en casebeskrivelse.
Afsnitet metodologi vil vise mine undersøgelsesmetoder og belyse, de begrænsninger der findes indenfor.
I min analyse vil jeg benytte Pierre Bourdieus begreber habitus, kapital og symbolsk vold, for at afdække
elementer til at besvare problemformuleringen.
I diskussionen vil der, på baggrund af projektets resultater, blive diskuteret hvilke udfordringer
institutionens ledelse måtte have, for at tilgodese de faglige og menneskelige aspekter ved en
fusionsproces. I perspektiveringen vil diskussionen blive sat i perspektiv i forhold til fremtidige indsatser.
1.4 Afgrænsning
I projektet beskæftiger jeg mig med institutionen Gelerts Gård, som er opdelt i fire grupper, hvor
medarbejderne afløser hinanden på tværs (bilag 2,6). Jeg afgrænser mig således fra at beskæftige mig med
deres aktivitetscenter og kantine, som er afdelinger for sig. For at få et indblik i arbejdet derude, har jeg
valgt at interviewe en medarbejder fra hver faggruppe; en ergoterapeut, en fysioterapeut og en social og
sundheds assistent (SOSU assistent), samt en pædagog. Om deres meninger og holdninger til stedet. Det
har jeg valgt fordi, det som beskrevet i indledningen, ikke er uden omkostninger for et personale, når de
skal igennem en fusionsproces. Således afgrænser jeg mig fra at høre pedellens, de studerendes,
køkkenmedarbejdernes meninger og holdninger, fordi de ikke har været en del af flytteprocessen. Jeg
beskæftige mig heller ikke med de borgere, der er tilknyttet institutionen, da fokus i opgaven er at se på,
hvilke muligheder medarbejderne har for at gebærde sig i institutionen.
I analysen benytter jeg mig af Pierre Bourdieus habitus, kapital og symbolsk vold (afsnit 4.0). Med disse
begreber kan forstå menneskers handlemåder på en meningsfuld måde, i forhold til mit projekts
problemstilling.
5
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
2.0 Beskrivelse af case
September 2013 flyttede boenhederne for senhjerneskade borgere; Brohaven, Ellestokken og Storegade
sammen til Gelerts Gård. Efter flytningen har de fået et callcenter, som nogle af medarbejderne skal
betjene. Her kan senhjerneskadede borgere, fra eget hjem, få vejledning om eksempelvis sin medicin.
Gelerts Gård er opdelt i grupperne 1-4. Borgerne i 1 og 2, er de der har størst brug for pleje, i forhold til de
fra gruppe 3 og 4(bilag 2,6). I min praksisperiode så jeg, at nogle af borgerne i gruppe 1 var sengeliggende.
For at indgå plejeopgaverne skal man således kunne hjælp en borger med eksempelvis at blive madet og til
den personlige hygiejne. Før sammenlægningen var det Brohavens borgere, der havde mest brug for pleje.
Derfor var der en del social og sundhedsassistenter derude, til at tage sig af det. Ellestokkens og Storegades
borgere klarede sig bedre. Der havde man så mindre fokus på pleje, og et fokus på de pædagogiske
opgaver. Efter sammenlægningen er der derfor nogle medarbejdere, der har fået nye opgaver, fordi alle
skal kunne afløse alle, på tværs af grupperne. Hvilket betyder, de der ikke har været vant til de
plejekrævende borgere, nu skal kunne tage sig af disse også. De fleste medarbejdere er SOSU assistenter og
pædagoger. Dertil er der en ergoterapeut og to fysioterapeuter. De udgør træningsteamet. (bilag 2,4).
3.0 Metodologi
I dette afsnit vil jeg introducere det videnskabsteoretiske perspektiv jeg har brugt som grundlag for min
undersøgelse. Mine refleksioner og overvejelser omkring min indsamlede empiri anskueliggøres.
3.1 Videnskabsteori
Jeg benytter det fortolkningsvidenskabelige paradigme, hvor viden og indblik i sociale forhold bygger på
forståelse og indlevelse af de sociale fænomener der undersøges. Da jeg ser projektet gennem dette
paradigme, bliver det interessante for mig at undersøge menneskers fortællinger om deres oplevelser af en
begivenhed, deres erfaringer og handlinger. Til at analysere, anvender jeg teori og metode som bidrager til
at skabe forståelse. Min primære kilde i paradigmet er derfor mennesket (Launsø & Rieper, 2011, s. 60-62),
hvor jeg undersøger fire medarbejderes fortællinger om deres oplevelser af institutionen Gelerts Gård.
Jeg tager, som videnskabsteoretisk ramme, udgangspunkt i den forstående forskningstypes grundsyn. Hvor
tanken er, at jeg står overfor, at skulle forstå og fortolke fænomener, som allerede er fortolkninger. Det vil
sige informanternes fortolkninger og forståelse af sig selv, af andre mennesker og omverden. Det centrale
ved denne forskningstype er, at den viden jeg søger er baseret på de udforskede menneskers perspektiver.
Det betyder, de udforskedes subjektivitet indgår som en væsentlig del af datamaterialet (Launsø & Rieper,
2011, s. 23-24). Min fortolkningsproces i forbindelse med min undersøgelse af medarbejdernes fortællinger
6
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
omkring Gelerts Gård, kan afbildes som en proces. En proces hvor min undersøgelse udspringer af min
forforståelse, der fører til dialog gennem mine interviews og observationer, og dermed en fortolkning af
dem. Det vil føre til en ny forståelsesramme, som kan fortolkes endnu en gang, og give mig en konklusion
på opgaven (Launsø & Rieper, 2011, s. 26-27). Min nye forforståelse af det undersøgte område vil blive
præsenteret i afsnit 3.1.2.
3.1.1 Fænomenologi og hermeneutik
Med den forstående forskningstype og det fortolkningsvidenskabelige paradigme er det relevant at være
opmærksom på, at jeg forstår virkeligheden, som er fortolket af de interviewede medarbejdere på Gelerts
Gård. Mine, såvel som de interviewedes, fortolkninger af virkelighedsforståelsen er socialt konstrueret.
Derfor rummer det altid et subjektivt element, som er vigtigt for mig at være opmærksom på i kraft af jeg
anvender den forstående forskningstype (Launsø & Rieper, 2011, s. 24,60). I den forbindelse har jeg valgt at
benytte fænomenologien og hermeneutikken i mit metodearbejde.
Den fænomenologiske tilgang benytter jeg til min empiriske dataindsamling for at forstå, hvordan de
interviewede medarbejdere oplever og erfarer deres hverdagspraksis, livsverden som fænomenologien vil
kalde det (Rendorff, 2004, s. 278-279). Med tilgangen forsøger jeg at forstå sociale fænomener, ud fra de
interviewedes egne udsigter, og beskrive verden som den opleves af dem med den antagelse, at den
virkelige praksis er den mennesket opfatter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). Med den fænomenologiske
tilgang arbejder jeg videre med dataindsamling og fortolkning indenfor hermeneutikken (Launsø & Rieper,
2011, s. 184).
Projektet søger at kende til medarbejdernes fortællinger om institutionen. Her bliver hermeneutikken
relevant, da meningsfortolkninger er det centrale tema (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 68). For en yderligere
forståelse af hermeneutikken benytter jeg H.G. Gadamer. Han mener, at forståelse er et træk ved
menneskelivet, og en måde at være til stede på. Mennesket forstår hinanden gennem fordomme, derfor vil
man ud fra sin egen livsverden tilegne fordomme og forståelser. Man vil derfor aldrig være
forudsætningsløs, når man fortolker verden. En ny forståelse kræver, at man lader sine fordomme træde
frem, hvilket kræver man suspenderer gyldigheden af dem. Fordommene kommer frem ved de pirres. Det
sker i mødet med det ukendte. De pirres når man har en holdning eller forståelse af et givent emne, og man
undersøger dette. Et vigtigt forskningsprincip, når man arbejder med forforståelse, det er at bevægelighed
forløber fra helheden til delen og fra delen til helheden (Gadamer, 2004, s. 277,284-285). Det betyder, at
jeg fortolker de forskellige dele i projektet, som fører til en ny helhed og ny forforståelse. Dette fortolker
jeg igen, på de dele af den nye forforståelse, der igen bliver til helhed, og endnu en ny forforståelse. Det
7
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
kaldes den hermeneutiske cirkel. Den åbner mulighed for en dybere forståelse af mening (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 233). Under arbejdet med det overordnede projekttema, og dets relevans, har jeg
arbejdet med forforståelsen. På den måde har jeg arbejdet med projektet refleksivt, og ved afslutningen vil
jeg vurdere om min forforståelse har ændret sig og hvordan (Launsø & Rieper, 2001, s. 72).
Jeg vil bruge fænomenologien og hermeneutikken i min metodefremgangsmåde i mit metodearbejde, og
ikke som en overordnet videnskabsteoretisk forståelsesramme.
3.1.2 Forforståelse
Før mødet med Gelerts Gård havde jeg en forforståelse for, at medarbejderne havde svært ved at arbejde
sammen på tværs efter sammenlægningen. Set i forhold til, at en fusion ikke er uden omkostninger, da der
vil komme nye opgaver ind til medarbejderne (afsnit 1.1).
Formålet med mit projekt blev derfor at undersøge medarbejdernes fortællinger og oplevelser af
institutionen Gelerts Gård for, at kunne forstå og forklare, hvordan de gebærder sig i den nye institution.
Dette for at forstå muligheden for om medarbejderne, til trods for deres forskellige fagligheder, har gode
muligheder for at gøre sig gældende indenfor rammerne i institutionen.
Jeg forventede at min forforståelse, som Gadamer siger det, ville blive pirret (Gadamer, 2004, s. 284-285),
under mit praksisophold. Min forforståelse blev gradvist delt, da jeg var ude i praksis og undersøge feltet.
På den måde blev min forforståelse til en helhed, som dannede en ny forforståelse.
3.2 Empiri
I empiri afsnittet vil jeg redegøre for de refleksioner og de overvejelser, der ligger til grund for min
observationsmetode og de kvalitative interviews.
3.2.1 Observationsmetoden i min undersøgelse
Mine observationsnoter er supplerende materiale til de kvalitative interviews og stammer fra institutionen
Gelerts Gård (bilag 6).
Jeg ville som observatør indsamle data omkring medarbejdernes interaktion indbyrdes og relationen
mellem borgerne og medarbejderne imellem. Der kunne være adfærdsobservationer som pædagogen fra
gruppe 1’s måde at interagere i fællesskabet på (bilag 5,6). Observationerne er udarbejdet for, at jeg kan
nuancere de fire interviewede medarbejderes fortællinger, og få en bedre forståelse for baggrunden for
deres svar (Launsø & Rieper, 2011, s. 116). Eksempelvis om der var overensstemmelser med det jeg iagttog,
under praksisforløbet, og det medarbejderne forklarede i interviewene. Observationerne har givet mig en
bedre forståelse for institutionen, derfor danner de grundlag for min interviewguide. Jeg har observeret i
8
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
alt otte forskellige dage (bilag 3,6). Dermed mener jeg ikke, at der kan generaliseres ud fra dette, da
observationerne er kortvarige. Jeg mener dog de kan hjælpe med at give et indblik i, hvordan hverdagen på
Gelerts Gård forløber. Ud over observationer har jeg været med til to personalemøder, for at få et blik i
hvilke nye forventninger og krav, der måtte være fra ledelsens side omkring arbejdet efter
sammenlægningen. Medarbejderne var informerede omkring min rolle som observatør. Jeg undlod dog, at
informere omkring, at jeg ville iagttage hvorledes de indbyrdes interagerede, da jeg mener det kunne have
en indflydelse på adfærden. De ville formentligt være mere opmærksomme på deres egen adfærd, hvis de
var bekendte med, at det var det jeg observerede.
Jeg brugte den semistrukturerede tilgang til mine observationer (Kristiansen & Krogstrup, 2005, s. 54),
hvilket betyder, at der blev gjort plads det det uventede. Derfor havde jeg ikke en fastlagt
observationsguide på forhånd med fast tema. Jeg forholdte mig åbent til det der foregik.
Mine observationerne var uden deltagelse i Gelerts Gårds aktiviteter, og blev derfor anskuet udefra i de
naturlige omgivelser (Kristiansen & Krogstrup, 2005, s. 54).
3.2.2 Metode for kvalitativ forskningsinterview
I mit projekt udforskes fire medarbejders fortællinger om deres oplevelser af at arbejde på institutionen
Gelerts Gård. For at få et indblik i hver faggruppe, og deres oplevelser af arbejdet, interviewede jeg en fra
hver faggruppe (bilag 4). Jeg har valgt det kvalitative forskningsinterview, da det søger at opnå viden og
forståelse af verden, ud fra synspunkter og oplevelser interviewpersonerne har, forud for videnskabelige
redegørelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17).
I mit undersøgelsesdesign benytter jeg mig af det semi-strukturerede interview, hvor formen hverken er et
lukket spørgeskema eller en åben hverdagssamtale. Jeg forsøger at forstå temaer fra den daglige
livsverden, ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Brinkmann & Tangaard, 2010, s. 37-38, 45). Jeg
stiller mig derfor åben overfor de medarbejdere jeg skal interviewe, da jeg ikke kan være sikker på, at de
opfatter verden på samme måde som jeg. Mennesker ser nemlig verden forskelligt, og tillægger oplevelser
forskellig værdi og betydning. Derfor skal jeg, som interviewer, lade de interviewede komme på banen med
deres egne ord og fortolkninger (Jensen & Johnsen, 2009, s. 212).
Jeg har valgt den semistrukturerede interviewform, idet jeg kan stille mig åbent overfor de interviewedes
fortællinger og forfølge den fortælling som interviewpersonen er mest optaget af at fortælle. På den måde
kan jeg tilrettelægge nogle af spørgsmålene, og spørge ind til svarene for en dybere forståelse af de
interviewedes fortællinger (Kvale & Brinkmann, 37-38, 143-144).
9
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
3.2.2.1Interviewguide
For at fastholde mit formål med interviewene, som er at få fortællinger omkring medarbejdernes
oplevelser af Gelerts Gård, har jeg udarbejdet en interviewguide. Heri er nogle forsknings- og
interviewspørgsmål, hvor mine forskningsspørgsmål er styrende for interviewspørgsmålene (bilag 3). Jeg
har opdelt guiden på den måde, da forskningsspørgsmål er på et abstrakt niveau og derfor ikke danner
grundlag for et godt interviewspørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 40).
For at jeg kan få formålet med mine interviews, har jeg forberedt mig på, at gøre spørgsmålene så
mundrette og forståelige som muligt, så de ikke fører til misforståelser. Min interviewguide er, for at
fastholde temaet og motivere de interviewede medarbejdere, tematisk og dynamisk. Gennem motivation
mener jeg, de vil have lettere ved at fortælle om deres oplevelser og følelser forbundet med at arbejde på
stedet. Dynamisk set skal spørgsmålene altså fremme positiv interaktion, som vil holde samtalen i gang
(Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 40-41).
3.2.2.2 Dilemmaer
I forbindelse med gennemførelsen af de kvalitative interviews, var der være nogle udfordringer.
Et var at interviewene skulle have form som en samtale for at blive bedst. Samtale er dog altid en
symmetrisk aktivitet og et interview asymmetrisk. Det betyder, at man giver og tager lige meget ved
samtale, men ikke ved kvalitative interviews. Interviewer får derfor en mere tilbagetrukket rolle end
interviewpersonerne. Det er altså medarbejdernes rolle jeg er interesseret i, derfor skal de fortælle og ikke
jeg. Medarbejderne havde sagt ja til at gøre mig en tjeneste, ved at lade sig interviewe, ikke at blive klogere
sig selv, eller temaet som mit interview omhandlede. Hvilket man ville have i en samtale mellem
ligeværdige partnere (Jensen & Johnsen, 2009, s. 220-221).
Jeg skulle også tage hensyn til de følelsesmæssige dilemmaer, da følelser altid vil være synlige under
kvalitative interviews. Og de må ikke blive styrende. Jeg skulle derfor være opmærksom på at tillid er
grundlæggende for et godt interview, da tillid har betydning for, hvor åbent man som interviewer fortæller
om sine oplevelser (Jensen & Johnsen, 2009, s. 220-221). Jeg rettede derfor min opmærksomhed på de
følelser, interviewpersonen kunne have i klemme. Det kunne være følelser omkring det, at være kommet
ud og skulle arbejde under de nye arbejdsforhold på Gelerts Gård. Derudover var jeg opmærksom på egne
følelser, såsom hvis jeg selv kunne nikke genkende til nogle af de problematikker de gav udtryk for, kunne
være frustrerende i deres arbejde.
En følelse spiller en afgørende rolle for, hvad jeg som interviewer tør høre på og spørge mere uddybende
ind til under interviewene (Jensen & Johnsen, 2009, s. 220). Endnu et dilemma var, at jeg skulle stille mig
åben overfor de svar medarbejderne kom med, og samtidigt huske at have teorien og formålet med
10
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
interviewet i fokus. Mine forskningsspørgsmål hjælp med at holde fokus og interviewspørgsmålene gjorde
det lettere, at forholde mig åbent til interviewpersonernes fortællinger (bilag 3). Jeg mener det er vigtigt
med disse dilemmaer for øje, for at gøre interviewsituationen så behagelig som muligt for begge parter.
3.2.2.3 Etiske aspekter
I forbindelse med udførelsen af mine kvalitative interviews, har der været overvejelser omkring de etiske
aspekter. Det etiske aspekt omhandler blandt andet tematisering, hvor det ikke kun er den søgte videns
videnskabelige værdi, der er formålet med undersøgelsen. Det er også at forbedre den menneskelige
situation, der udforskes (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). Projektets formål har været at undersøge,
medarbejdernes fortællinger af Gelerts Gård, og skabe forståelse for den måde de gebærder sig på. Min
hensigt har ikke været at forbedre den menneskelige situation for interviewpersonerne, da de har været
igennem sammenlægningen. Derfor har jeg været taknemmelig for de lod sig interviewe, da de
formegentligt ikke havde nogen personlig interesse i undersøgelsen.
Et interview er en interaktion mellem to mennesker, hvor viden konstrueres i samspillet. Det kan virke
utrygt for interviewpersonerne. Derfor skulle jeg være varsom på krænkelser af interviewpersonernes
personlige grænser. Den viden der produceres, er nemlig afhængig af vekselvirkningen mellem mig og dem
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 50).
For at interviewpersonernes fortrolighed skulle beskyttes, og den transskriberede tekst er loyal overfor
deres udtalelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81), har jeg anonymiseret dem i opgaven. Derved kunne de
også føle sig mere trygge til at fortælle frit, om deres oplevelser af at være en del af Gelerts Gård. Med
åbenhed kunne der dog forekomme oplysninger de sener ville fortryde. De blev så tilbudt at læse den
transskriberede tekst igennem, hvis der var noget de ønskede blev slettet.
Fortroligheden ved, at jeg offentliggør private interviews, herunder hensynstagen til om dette kan have
konsekvenser for de interviewede, har været et etisk aspekt (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). Det er derfor,
at interviewpersonerne har fået tildelt navn efter, hvilken faggruppe og gruppe de tilhører. Jeg har
vurderet, hvor meget information om emnet de skulle have. Jeg mener, at for meget kunne påvirke deres
svar. Derfor blev de kun introduceret til temaet således de fik information nok til, at de kunne reflektere
over emnet (bilag 3).
3.2.3 Refleksioner over metodeanvendelse
I dette afsnit vil jeg redegøre for mine refleksioner over metoderne i praksis. Det er vigtigt for at styrke min
refleksive læreproces i forbindelse med mit projekt (Launsø & Rieper, 2008, s. 155). Kvaliteten af
11
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
metodeanvendelsen er relevant, da den er afgørende for den efterfølgende analyse, verifikation og
rapportering af mine interviewresultater (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 186).
3.2.3.1 Observationer
Mine observationsundersøgelser består af medarbejdernes hverdag fra Gelerts Gård (bilag 6). Min
placering under observationerne har jeg anset, som et vigtigt parameter for min observationsmetode. For
at få det bedste billede, placerede jeg mig forskellige steder under observationerne og foretog, som nævnt i
afsnit 3.2.1. observation uden deltagelse. Jeg var på den måde ikke med i de sociale processer, og havde
ikke en naturlig rolle i situationen (Launsø & Rieper, 2011, s. 114). Det var en fordel da jeg kunne
koncentrere mig om at observere, og ikke direkte var involveret i hændelserne.
Svagheden ved observationsstudier er, at jeg som observatør kun ser det der sker i nuet, og derfor ikke kan
sige noget om, hvad der sker når observationsstudiet er overstået. Derfor er det en fordel at støtte
observationerne med kvalitative interviews (Kristiansen & Krogstrup, 2005, s. 54, 46), som jeg så har valgt
at benytte mig af.
3.2.3.2 Kvalitative forskningsinterviews
Jeg har i forbindelse med mit projekt gennemført fem kvalitative interviews, hvoraf det ene af disse var
med lederen (bilag 2,4, afsnit 3.2.2).
I forbindelse med undersøgelsen, har jeg reflekteret over interviewguidens spørgsmål. Den er udformet
med spørgsmål som: ”Har du arbejdet i lignende institutioner før?” (bilag3). I denne spørgemetode er der
en lukkethed frem for, hvis jeg havde spurgt: ”Kan du fortælle mig omkring lignende arbejde du har haft?”.
Det kunne give anledning til uventede fortællinger, og et mere forudsætningsløst interview (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 48).
Jeg forsøgte under interviewene at lytte aktivt til medarbejdernes fortællinger om Gelerts Gård. I min
transskription er jeg efterfølgende blevet opmærksom på, hvor udfordrende det var, at anse tavshed som
naturligt, og bidragende til interviewpersonerne reflektere og selv bryder tavsheden (Brinkmann &
Tanggaard, 2010, s. 42). I stedet for, at jeg gør interviewet til et krydsforhør kan jeg nemlig bruge tavsheden
positivt ved at fremme interviewet. Jeg mener det kræver rutine, at være aktivt lyttende og gennemføre et
kvalitativt interview. Da jeg som interviewer både skal forholde mig til de forskellige spørgsmålstyper, og
bidrage til en god stemning i situationen.
3.3 Introduktion til Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu (1930-2002) var en fransk sociolog. Han arbejdede med begreberne habitus, kapital, felt,
symbolsk vold og praktikken (Sestoft, 2006, s. 9-21).
12
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Bourdieu omtaler sit sociologiske standpunkt som konstruktivistisk strukturalisme eller strukturalistisk
konstruktivisme (Bourdieu, 1994, s. 52). Bourdieu er ikke fænomenolog eller hermeneutiker, som er de
tilgange jeg benytter i min metodefremgangsmåde i mit metodearbejde. Herud fra kan så siges, at han
bryder med dette og stiller sig ikke tilfreds med at få indsamlet informanternes intentioner, som jeg gør
det. Han vil i stedet forklare, hvorfor informanterne forklarer som det gør, og er interesseret i at finde
forklaringer og grunde til intentioner (Højbjerg, 2012, s. 47). Jeg vil benytte fænomenologien og
hermeneutikken i min metodefremgangsmåde i metodearbejdet, og ikke som overordnet
videnskabsteoretisk forståelsesramme (afsnit 3.1.1).
Bourdieu bygger bro mellem subjektivismen og objektivismen som er to modsatrettede
videnskabsteoretiske retninger. Han ser samfundet ud fra to dimensioner, magt og meningsrelationer, og
for at samfundet kan studeres skal det derfor betragtes både subjektivt og objektivt (Wilken, 2006, s. 22).
Jeg har valgt at benytte Bourdieu, da hans forskningsarbejder er produktion af teori udviklet ved iagttagelse
af sociale grupper i praksis, hvor mennesket er aktør, der handler i interaktionen med andre aktører i feltet.
Han skriver omkring, hvordan man kan bedrive socialvidenskab, sige noget om virkeligheden uden direkte
at vælge subjekt eller objekt. Virkeligheden ligger i relationen mellem disse. Han siger, at det der er i den
sociale verden er relationer (Højbjerg, 2012, s. 49-50). Bourdieu er som teoretiker derfor relevant for min
undersøgelse, når jeg skal forstå medarbejdernes handlemåder (afsnit 5.0).
4.0 Præsentation af teori
For at give læseren en forståelse for de teoretiske begreber jeg vil benytte i analysen, vil jeg præsentere
dem i dette afsnit.
4.1 En introduktion til Pierre Bourdieus begreber
Følgende afsnit omhandler de begreber, fra Bourdieu, som jeg vælger at benytte som analyseværktøj.
4.1.1 Habitus
Habitus er: ”[…] et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, der er tilegnet
i en praksis og konstant er orienteret mod praktiske mål.” (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 106-107).
Habitus er de erhvervede, i betydningen tillærte, kropslige dispositioner for at handle på en bestemt måde.
Habitus er formet af ens erfaringer fra tidligere, og det liv man hidtil har levet, og styret af ens forestillinger.
Dispositionerne er det vigtigste ubevidste, inkorporerede kropslige. De forstås som noget, der er til
disposition og kan benyttes som en form for ressource, for bestemte måder at handle på. Habitus betegner
en socialiseret og struktureret krop, der har tillagt sig strukturerne i den verden, den lever i. De ydre
strukturer, der betegner ens omverden, er blevet til indre strukturer i form af mentale skemaer for
13
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
inddeling af verden, for evnen til at opfatte umiddelbare påvirkninger fra omverdenen og for klassifikation.
Måden man opfatter verden på påvirkes af skemaerne. Habitus giver således muligheden for at handle
mere eller mindre ubevidst ud fra sine dispositioner (Prieur & Sestoft, 2006, s. 39). Det betyder eksempelvis
for medarbejderne i institutionen, at de ikke skal tænke over, hvorfor de starter dagen med at sige
”godmorgen” til hinanden, fordi det bare er noget de gør.
Bourdieu benytter habitus som et teoretisk begreb til at forklare den praktiske sans. Den pratiske sans
tillader en at gøre de daglige gøremål uden at tænke over det, fordi man har været udsat for
livsbetingelser, der gør dem selvlærte. De ensartede livsbaner mennesker har, gør at menneskers habitus
ofte ligner hinanden. Habitus kan udvikles i mødet med nye livsbetingelser og erfaringer, men aldrig
radikalt. De mentale skemaer man har, vil være bestemmende for, hvordan man forholder sig til nye (Prieur
& Sestoft, 2006, s. 39, 42).
4.1.2 Kapitalbegrebet
Kapitalbegrebet giver indsigt i, hvordan man som menneske, i form af de ressourcer man har, er i
besiddelse af forskellige kapitalformer. En slags akkumuleret social energi, der er blevet til gennem arbejde
over tid, det kan være gennem socialisering eller gennem uddannelse, som er med til at definere afstande
og forskelle i det sociale hierarki, dannede overfor uddannede, der investeres af agenter og grupper. Det
kan være i form af ens opdragelse og indføring i samfundet. Det der er gået forud for arv og historie, er det
sociale liv struktureret ud fra, og det præges derfor af gentagende mønstre. Mennesker har derfor
forskellige forudsætninger, alt efter den sociale historie de har med sig. Når så menneskers vej og livsbaner
udviser stor regelmæssighed, er det på baggrund af denne historie. Kapitalbegrebet skal forstås som et
analytisk redskab, en teoretisk konstruktion, til at udforske disse forhold med (Esmark, 2006, s. 87-89).
En vigtig pointe er at, hvad der betragtes som kapital, i en bestemt sammenhæng, ikke behøver betragtes
som værende kapital i en andens øjne (Esmark, 2006, s. 89). Et eksempel på dette kan være at det i
Institutionen Gelerts Gård, skaber værdi at kunne plejemæssige opgaver, og således giver dette kapital. Det
vil dog sandsynligvis ikke betragtes som værende værdifuldt på Aalborg Universitet.
4.1.2.1 De forskellige kapitalformer
I udgangspunktet er der tre kapitalformer; kulturel-, økomomisk- og social kapital (Esmark, 2006, s. 93).
Kulturel kapital giver sig til udtryk ud fra tre tilstande. Den kropsliggjorte kulturelle kapital, hvordan
mennesket ud fra opdragelse og familiesocialisering har lært at agerer, i forhold til de holdninger og
meninger man har. Den kropsliggjorte tilstand er foranderlig gennem livet, men er påvirket af
familiehistorie og sociale positioner. Den er således resultat af ens personlige egenskaber og arv, der røber
14
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
ens historie og herkomst. I den institutionaliserede tilstand, handler det om anerkendte akademiske grader.
Det er arbejds- og uddannelsestitler, som gennem anerkendelse giver mennesket kulturel kompetence
(Esmark, 2006, s. 90). I den objektiverede tilstand, forstås kulturel kapital i form af eksempelvis litteratur.
Den objektiverede kulturelle kapital kan have betydning for realisering af den kropsliggjorte kulturelle
kapital. Dette fordi man skal have adgang til litteratur i hjemmet, ved bøger, aviser eller en computer, for at
studere og udvikle sine færdigheder indenfor den kropsliggjorte kulturelle kapital (Esmark, 2006, s. 89-90).
Det vil sige, at for at medarbejderne på Gelerts Gård eksempelvis kan opnå en kulturel kapital, skal have
adgang til en viden indenfor senhjerneskadeområdet. Det kan de få ved bøger, der beskriver emnet.
Omvendt skal man besidde kulturel kapital i kropsliggjort form, den rette habitus, for udbytte af
objektiveret kulturel kapital. Hvis man ikke kan læse og forstå bøgerne er der ikke den store gevinst ved
erhvervelse af disse. Erhvervelsen af litteratur kan være afhængig af ens indtægt, den økonomiske kapital,
der omhandler indtægter og økonomisk magt (Esmark, 2006, s. 91).
Den sociale kapital er de sociale ressourcer mennesker har adgang til i form af familie, venner,
omgangskreds eller perifere relationer gennem eksempelvis uddannelse. Det at opretholde social kapital
kræver tid og energi, i form af eksempelvis deltagelse i selskabelige sammenkomster (Esmark, 2006, s. 91-
93). Det vil sige, medarbejderne på Gelerts Gård, kan opretholde den sociale kapital ved at deltage i
sammenkomster. Det kan være de eksempelvis deltager møder eller kurser, hvor der befinder sig andre,
der har været igennem en fusionsproces, hvor udfaldet var en succes. Det kan betyde, at medarbejderens
mulighed for at komme godt igennem sammenlægningen af de tre boeenheder forøges, da vedkommende
gennem sit netværk kan trække på tidligere erfaringer indenfor området fusion. Medarbejdernes mulighed
for at komme godt igennem fusionsprocessen kan eventuelt dermed forøges eller reduceres i forbindelse
med mængden af social kapital.
Det der er afgørende er, i hvilken grad kapitalformerne producerer forskelle og omsættes til anerkendelse
og prestige. Det Bourdieu kalder symbolsk kapital. Det er den tilstand eller form kapitalformerne bliver til,
når de bringes i spil i en social sammenhæng. En social sammenhæng, hvor anerkendelse er den tilskrevne
værdi som giver social anseende. Symbolsk kapital forekommer, hvis der er et marked af sociale agenter,
der gennem deres habitus er disponerede for at genkende den pågældende kapitaltype og anerkende dens
symbolske værdi (Esmark, 2006, s. 94).
Et eksempel er, hvis én af medarbejderne i institutionen er god til udførelse af plejeopgaver i forhold til de
senhjerneskadede borgere. Gør denne medarbejder indtryk med sin faglige kunnen overfor de andre
medarbejdere, hvis de er i stand til at skelne mellem denne og andre måder at udføre pleje på. Det vil
tilskrive medarbejderen, der er god til dette, en privilegeret status. Det mener jeg fordi jeg ud fra mine
observationer og interviews kan bekræfte, at der er kommet flere plejemæssige opgaver på Gelerts Gård, i 15
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
forhold til, hvad nogle af medarbejderne har været vant til (afsnit 2.0). Derfor vil der være nogle mindre
rutinerede medarbejdere i forhold til dette, der så vil se op til de medarbejdere der er gode til det.
4.1.3 Symbolsk vold
For Pierre Bourdieu har den væsentligste samfundsmæssige magtudøvelse karakter af, hvad han betegner
symbolsk vold (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 126). Hvor institutioner i kraft af deres autoritet, mandat til
at påfører deltagere en bestemt kultur. Magtforholdende, der ligger til grund, fremstår ofte naturligt,
hvorved den dominerende kultur af alle involverede parter anerkendes som legitim. På den måde udsætter
man sig selv for symbolsk vold. Man underkaster sig disse sandheder, fordi de udspringer af statens
institutioner som eksempelvis uddannelsessystemet (Esmark, 2006, s. 80-81). Det betyder at
medarbejderne ved at være en del af Gelerts Gård udsættes for en kulturel påvirkning, uden at de er
medvirken hertil. Da institutionen, i kraft af sin autoritet, har mandat til at påføre medarbejderne denne
kulturelle påvirkning, som eksempelvis det at lære at udføre plejeopgaver.
De didaktiske bedømmelseskriterier er ikke direkte bestemt af politisk anvisninger udefra, men formes
indenfor institutionens eget forum (Esmark, 2006, s. 81). Gelerts Gård er derfor selvbestemmende, hvor
medarbejdere følger de institutionaliserede principper og metoder.
De deltagere, i institutionen, der som en del af deres habitus, har indført den pågældende kultur og dermed
knyttet sig til denne, har omdannet deres kulturelle arv til institutionaliserede kundskaber. Dette fordi de
via den dominerende legitime kultur er blevet påvirket til at ændre deres kulturelle arv (Esmark, 2006, s.
81). I relation til projektet betyder det, at de medarbejdere på Gelerts Gård, der har indført de
institutionaliserede kundskaber, at blive god til at udføre plejeopgaver, og derved ændret deres kulturelle
arv, vil få det anerkendt. Det kunne være anerkendelse i form af, at skulle oplære nye medarbejdere.
Ligger ens habitus og kultur lagt fra den institutionaliserede kultur man påføres, vil man ikke få samme
succes (Esmark, 2006, s. 81). Det bevirker, at hvis nogle af medarbejdernes habitus og kultur ligger lagt fra
den dominerende kultur Gelerts Gård udsætter dem for, vil de skulle tilpasse sig. Det ved eksempelvis at
anerkende institutionens dominerende kultur som legitim, for at opnå succes. Ens muligheder for at
tilpasse sig de vilkår er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan påvirker det ens hverdag
(Esmark, 2006, s. 81). For medarbejderne kan det være overvejelser omkring, om de kan overskue de nye
opgaver samtidigt med de eksisterende.
Symbolsk vold udøvelse foregår hele tiden. En konsekvens kan være, at man vil se sig selv gennem de
dominerendes øjne, her majoritetssamfundet (Esmark, 2006, s. 81).
16
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
5.0 Indledning til analysen
I dette afsnit vil jeg beskrive fremgangsmåden i analysen. Jeg benytter Pierre Bourdieus begreber habitus,
kulturel kapital og symbolsk vold. Habitus benyttes som analyseværktøj til at forstå, hvordan det kan være,
at medarbejderne har forskellige dispositioner til rådighed, for at agerer i arbejdet på Gelerts Gård, på
baggrund af deres faglige baggrund. Det finder jeg interessant at undersøge fordi, jeg i min praksis så, at de
på institutionen både er SOSU assistenter, en ergoterapeut, fysioterapeuter og pædagoger, der skal arbejde
sammen på tværs. Derfor er der mange ting de skal kunne. Jeg fik eksempelvis under et personalemøde at
vide, at de skal kunne afløse hinanden (bilag 6). Hvilket så eksempelvis indebærer, at en pædagog skal
kunne afløse en SOSU assistent i vedkommendes arbejde. Derfor bliver det interessant at se på, hvad det er
for forskellige dispositioner de har til rådighed ud fra deres uddannelse, og hvordan det kommer til udtryk i
deres arbejde. At man som pædagog vil have inkorporeret en bestemt faglighed, i kraft af sin uddannelse,
som man så handler ud fra på Gelerts Gård.
I forbindelse med en fusion forekommer der nye udfordringer i form af nye opgaver (afsnit 1.1). Dem vil
man håndtere forskelligt. Nogle vil se det som en god udfordring, hvor andre ikke vil. De vil være berørte af,
at skulle skille sig af med noget, de har været glade for at arbejde med tidligere. En fusionsproces kan altså
være udfordrende og virke stressende for medarbejdere og ledelse (afsnit 1.1). Af den årsag vil jeg
undersøge, hvad der er medarbejderne på Gelerts Gård skal kunne, ifølge ledelsen, for at gebærde sig i
institutionen. Da der som nævnt er forskellige faggrupper, der skal afløse hinanden. Til undersøgelse af
dette vil jeg fremskrive, hvad der er de dominerende institutionaliserede kulturelle kapitalformer. Efter det
finder jeg det interessant at se nærmere på, hvordan medarbejderne gebærder sig i institutionen, ud fra de
dominerende institutionaliserede kulturelle kapitalformer de er underlagte.
Medarbejderne er altså underlagt nogle strukturerede vilkår ved at være ansat i institutionen. Disse vilkår
gør sig gældende ved, at være god til at arbejde på tværs af de nye arbejdsopgaver (bilag 2). En
fusionsproces kan som sagt give nye opgaver. Derfor finder jeg det også relevant at se på, hvordan
medarbejderen, der får tillagt nye opgaver, i forhold til sine inkorporerede mentale skemaer, forholder sig
til det strukturerede system, institutionen, og dermed den symbolske vold medarbejderen derigennem er
underlagt.
Bourdieus begreber benytter jeg til analysen, da jeg betragter dem som ideelle, idet han benytter de
subjektive opfattelser som analytisk tilgang til at forstå det sociale (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 24).
Nedenfor starter jeg med at benytte Bourdieus begreber til nærmere analyse.
17
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
5.1 Analyse af medarbejdernes arbejdsdispositioner
Denne analyse vil komme med empiriske eksempler på, at medarbejderne på Gelerts Gård, gennem deres
inkorporerede faglighed, har forskellige dispositioner for at agere i arbejdet. Jeg vil benytte mig af begrebet
habitus (afsnit 4.1.1) for en teoretisk forståelse af det.
Følgende citater er fra mine interviews med medarbejderne, hvor jeg taler med dem omkring, hvordan de
kan bruge deres faglige baggrund efter de er flyttet ud på Gelerts Gård:
SOSU assistenten: ” Jeg synes ikke at, det har været svært […] de store plejemæssige opgaver, dem kan jeg
jo sagtens […]”. (Interview med SOSU assistenten, d. 21. oktober 2013).
Ergoterapeuten: ” […]samarbejdet med de andre kollegaer […] det har været noget eksempelvis ved en
borger […] hun har haft noget brud på nakkehvivlen […] restriktioner omkring”. (Interview med
ergoterapeuten, d. 24. oktober 2013).
Fysioterapeuten: ” vi har hver vores viden […] hvis vi skal ind til en borger, jamen så ved jeg måske i forhold
til træning […] noget fysisk […]”. (Interview med fysioterapeuten, d. 25. oktober 2013).
Pædagogen:”[…] jeg synes måske problemet er, får man lov til at bruge sine kompetencer […] at sige, jamen
jeg vil gøre det jeg er bedst til […] og sige jamen jeg er ikke god til nedre og øvre hygiejne”. (Interview med
pædagogen, d. 29. oktober 2013)”.
Citaterne fortæller at de forskellige dispositioner medarbejderne kommer med, på baggrund af deres
uddannelse, kommer til udtryk på forskellige måder i deres arbejde. De har altså forskellige muligheder for
at agerer i Gelerts Gård, på baggrund af deres faglige baggrund. Nedenfor vil der være en analytisk
forklaring på dette.
5.1.1 Forklaring på medarbejdernes forskellige dispositioner for arbejdet
Ovenstående leder mig frem til, at når medarbejderne på Gelerts Gård, har forskellige muligheder for at
agere indenfor institutionen, har det en betydning for deres måde, at være medarbejder på, indenfor
institutionens rammer. Der er altså forskel i forhold til faglighederne, for at indgå i arbejdet, ud fra deres
forskellige baggrunde.
Derfor når ergoterapeuten og fysioterapeuten fortæller omkring rehabiliteringsopgaver og træning med
borgerne, er det deres måde at indgå i institutionens samarbejde på. Dette på baggrund af deres
dispositioner for arbejdet, og på baggrund af deres uddannelser.
18
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
SOSU assistenten fortæller mig, at hun er god til de plejemæssige opgaver. Det er således hendes måde at
agerer i arbejdet på, ud fra hendes faglige baggrund som SOSU assistent. Pædagogen kan til forskel fra de
andre ikke se, hvordan hendes faglige kompetencer kan bruges i arbejdet. Hun mener ikke hun kan bruge
hendes faglige pædagogiske kompetencer, ved at udføre plejeopgaver, som består i nedre og øvre hygiejne
på en borger.
Dermed har de altså forskellige muligheder for at agerer i arbejdet. Hvorledes det kan siges, at pædagogen
ikke føler, at hun har de rette dispositioner til rådighed.
Som det beskrives i afsnit 2.0, består de nye opgaver af pleje og medicinhåndtering, efter
sammenlægningen af de tre boenheder. Pædagogen har ikke været vant til, på sammen måde som SUSU
assistenten har det, at udføre de plejemæssige opgaver. Derfor kan hun ikke ud fra hendes erfaringer, eller
hendes baggrund som pædagog se meningen i, at hun skal udføre opgaver, der er berettiget til en SOSU
assistent.
Ovenstående kan forklares ved, at den verden man lever i opfattes ud fra en bestemt position i et socialt
rum. Det betyder den måde man er menneske på, i denne bestemte fraktion af en social klasse, i en
bestemt historisk periode, på det geografiske sted man er, vil præge de personer der har været en del af
disse vilkår (Prieur & Sestoft, 2001, s. 40). Det vil sige, at den uddannelse man har med sig vil gøre, at man
har forskellige dispositioner med sig, som man vil handle ud fra i sit arbejde.
Det kan siges, at de på baggrund af deres habitus (afsnit 4.1.1) dermed har forskellige muligheder for at
agere i institution. Habitus er en betegnelse for den kulturelle, sociale og den økonomiske bagage, man
som menneske har med sig fra tidligere i livet. De altså forskellige ting der blokere og befordrer, og har ud
fra deres dispositioner forskellige måder at indgå i det nye samarbejde på.
5.2 De dominerende kapitalformer i institutionen
Følgende afsnit vil beskæftige sig med analyse af, hvad man som medarbejder skal kunne, ifølge
institutionen, under de nye arbejdsvilkår. Til undersøgelse af dette vil jeg fremskrive, hvad der er de
dominerende institutionaliserede kapitalformer (afsnit 4.1.2.1).
5.2.1 Analyse af de institutionaliserede kapitalformer
Nedenfor vil der være uddrag fra observationerne og fra interviewet med lederen der viser, hvilke
dominerende institutionaliserende kapitalformer der er i institutionen.
5.2.1.1 Det at arbejde på tværs
Følgende er observationsuddrag fra de to personalemøder:
19
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Det er et must, at man kan arbejde på tværs siger lederen. Det betyder alle skal arbejde i alle
grupper.
HR medarbejderen snakker om, hvordan de skal afløse hinanden ved sygdom.
Hun siger at bemandingen er ok. Der er 25 medarbejdere i huset om dagen. De skal kunne bruge
hinanden siger medarbejderen (Bilag 6).
Uddragene fra observationerne viser, at man skal kunne arbejde på tværs. Hvilket dermed er en af de
institutionaliserede kapitalformer. Den er vigtig for ellers kan de ikke afløse hinanden i arbejdet.
5.2.1.2 Konstruktion af de institutionelle kapitalformer i det tværfaglige arbejde
I det at medarbejderne skal arbejde på tværs ligger der nogle forskellige institutionaliserede kapitalformer,
hvilket kommer til udtryk i mit empiriske materiale, som jeg vil belyse nedenfor.
Følgende er interview med lederen, hvor vi taler omkring de nye opgaver:
”[…]Nogle der skulle vide lidt mere om pleje […]jeg har været inde og lave et […] skrift […] hvad er det så for
basis du skal kunne for at du er oplært […]vi vil rigtig gerne have, at medarbejderne også tager et ansvar”.
(Interview med lederen, d. 17. oktober 2013).
Ovenstående citat viser, at medarbejderne skal vide noget omkring de plejemæssige opgaver. Tager de ikke
selv ansvaret, bliver de ikke oplært. Det ikke at blive oplært, mener jeg kan få en betydning for, hvilken
medarbejder der efterfølgende kan afløse hvem, da mange af deres nye opgaver består i pleje (afsnit 2.0).
I det at arbejde på tværs, skal medarbejderne også kunne betjene deres nye callcenter, som er et sted den
senhjerneskadede borger i egent hjem, kan ringe ind til (afsnit 2.0).
Følgende observationer er uddrag fra et personalemøde:
En administrativ medarbejder snakker omkring callcentret.
Medarbejderen fortæller, at de selv skal gå ind og lære af den medarbejder, der sidder i centret.
Callcenteret skal kontakte borgeren for at minde borgeren om at tage medicin.
Callcentret er en ny opgave, som de har fået. Det er for at aflaste noget andet. Eksempelvis hvis en
sygeplejerske fra Kommunen er ude ved en borger, så slipper sygeplejersken for et opkald midt i
det hele.
Disse observationer viser, at medarbejderne skal oplæres i at kunne benytte callcentret. De skal kunne give
en borger besked omkring borgerens medicin.
20
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Analysen viser, at der er flere institutionaliserede dominerende kapitalformer på Gelerts Gård, der gør sig
gældende. Nedenfor vil der være en sammenfatning på disse.
5.2.3 Sammenfatning på de institutionaliserede kapitalformer
I afsnit 5.2.1.1 analyserede jeg mig frem til, at man som medarbejder på Gelerts Gård skal kunne arbejde på
tværs for, at kunne afløse hinanden. Det indebærer, at de skal kunne udføre plejeopgaver. Desuden skal de
også kunne benytte callcentret, hvor de skal kunne vejlede en borger, omkring borgerens medicin (afsnit
5.2.1.2).
På baggrund af, hvad jeg analyserede mig frem til i afsnit 5.1, vil medarbejderne, kommer med forskellige
dispositioner for at agere inden for disse opgaver. De vil derfor have forskellige muligheder for at gebærde
sig under de dominerende institutionaliserede kulturelle kapitalformer, de er underlagte i institutionen.
Det ses i teorien at; I den kulturelle kapitals institutionaliserede tilstand, hvor den eksisterer som officielt
anerkendte akademiske grader, vil en bestemt uddannelse være et bevis på kulturel kompetence (Esmark,
2006, s. 90), hvor man eksempelvis vil have mandat til at dosere medicin eller udføre plejeopgaver. Det
kræver altså en bestemt uddannelse, for at udføre disse opgaver.
I den efterfølgende analyse vil jeg se på, hvilke muligheder faggrupperne har for at gebærde sig i forhold til
den legitime kultur, de gennem institutionen er underlagte. Det vil jeg gøre fordi, at medarbejdernes
forskellige dispositioner for arbejdet, kommet til udtryk på forskellige måder (afsnit 5.1). De har således
forskellige muligheder for at agerer ud fra dette.
5.3 Analyse af medarbejdernes gebærden i institutionen
Følgende analyse vil komme med empiriske eksempler på, hvorledes medarbejderne gebærder sig i
institutionen. Hver af faggrupperne repræsenteres for at anskueliggøre, hvilke muligheder de hver især har
for at gøre sig gældende, ud fra de institutionaliserede kulturelle kapitalformer, de gennem institutionen er
underlagte.
Jeg har i mine observationer kaldt social og sundhedsassistenterne for SOSU, pædagogerne for Pæd.
De har fået numre alt efter, hvilken gruppe de arbejdede i den dag jeg observerede dem.
5.3.1 SOSU assistentens måde at gebærde sig på
Følgende er observationer med en social og sundhedsassistent, der skal spise mad med nogle borgere.
To borgere spiser morgenmad
SOSU1 hjælper dem med at få tingene sat frem til morgenmaden.
21
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
SOSU1 fortæller borgeren, at hun skal ind og se, hvad han har tilbage af medicin.
Den ene borger skal have hjælp til at spise. Han bliver madet af SOSU1.
Observationer fra gruppe 1. (bilag 6)
5.3.1.1 Forklaringen på SOSU assistentens måde at gebærde sig på
Ovenstående observationer viser, at SOSU assistentens opgave, er at sørge for borgerne får mad. Tage
stilling til, hvad borgerne har tilbage af medicin, og hjælpe borgere med at blive madet. I afsnit 5.1
analyserede jeg mig frem til, at SOSU assistenten, agerer indenfor de plejemæssige opgaver. En SOSU
assistent har altså gode muligheder for at indgå i denne arbejdspraksis. Da de ud fra denne
uddannelsesbaggrund, vil have let ved at tilegne sig de institutionaliserede kulturelle kapitalformer, for at
kunne arbejde på tværs (afsnit 5.2).
5.3.2 Ergoterapeutens måde at gebærde sig på
Følgende er observationer med ergoterapeuten, hvor hun laver bassin træning i en svømmehal med
fysioterapeuten. Desuden også observationer af hendes arbejde med rehabilitering.
Ergoterapeuten laver nogle gangøvelser med borgeren.
Hun laver en øvelse og siger så til borgeren, at det er god balance træning.
Træningsteam observation (bilag 6)
Ergoterapeuten hælder vand i en håndvask på borgerens hjem.
Hun tager en skinne af borgerens underarm og tager dernæst borgerens hånd ned i vasken.
Hun laver nogle øvelser med borgerens hånd.
Observation af ergoterapeut, der træner borger i egen lejlighed (bilag 6)
5.3.2.1 Forklaringen på ergoterapeutens måde at gebærde sig på
Ovenstående viser, at der er fokus på rehabilitering i ergoterapeutens arbejde. Som der blev analyseret i
afsnit 5.1, agerer hun også i arbejdet ud fra denne position. Hun skal altså ikke indordne sig de nye
plejeopgaver (afsnit 5.2.1.2). Hun har derved gode muligheder for at agerer indenfor sine arbejdsrammer.
5.3.3 Fysioterapeutens måde at gebærde sig på
Følgende er observationer med fysioterapeuten, hvor han træner bassin træning i en svømmehal med
ergoterapeuten. Desuden også observationer af hans træningsarbejde i deres træningssal.
Fysioterapeuten tager en bold og bruger den til at træne borgeren med.
Han laver en sparkeøvelse med borgeren.
Træningsteam observation (bilag 6)22
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Borgeren bliver sat til at cykle.
Fysioterapeuten fortæller borgeren, at det skal være et bestemt tempo.
Han viser borgeren hvad hun så skal. Hun skal gå over en måtte.
Han viser en anden øvelse, hvor borgeren skal gå over en stepbænk.
Observation af fysioterapeuten, der træner balancetræning med en borger (bilag 6)
5.3.3.1 Forklaringen på fysioterapeutens måde at gebærde sig på
Ovenstående observationer viser, at fysioterapeutens arbejde består af at træne med borgerne. Både i
svømmehal og i en træningssal. Som fysioterapeut, skal man ligesom ergoterapeuten altså heller ikke indgå
i de nye opgaver (afsnit 5.2.1.2). Fysioterapeuten har derved gode muligheder for at gebærde sig indenfor
de arbejdsrammer han er underlagt.
5.3.4 Pædagogens måde at gebærde sig på
Følgende er observationer med pædagogerne, og observationer fra et personalemøde.
Pæd2 siger, at de godt kunne bruge en hånd mere, der er mange praktiske opgaver.
Hun hjælper borgeren med at låse sin kørestol, så borgeren kan komme fra stolen.
Derefter støtter hun borgeren, mens borgeren går over i stolen.
Pæd3 henter en skinne til borgerens arm. Så er det lettere at få trøjen på
Pæd3 giver borgerne noget medicin
Observationer med pædagogerne gruppe 2 og 3 (bilag 6).
Nedenfor observation fra personalemødet, hvor der tales omkring det nye callcenter:
En pædagog fra institutionen påpeger, at det kan være svært at vurdere, hvad man skal gøre, hvis
en borger ringer. Hvis medarbejderen, der tager telefonen er pædagog. En sygeplejerske ville have
bedre kompetence mener hun.
Medarbejderne får at vide af den administrative medarbejder, at de skal fortælle borgeren,
hvordan de vil handle på det. De kan altid sparre med hinanden (bilag 6).
5.3.4.1 Forklaringen på pædagogens måde at gebærde sig på
Ovenstående observationer med pædagogerne viser deres måde at gebærde sig på i arbejdet. De skal
hjælpe borgerne ud af kørestole, og hente nogle hjælpemidler, her en skinne. De skal kunne give medicin til
borgerne. Til personalemødet udrykker den ene pædagog omkring i callcentret, at det kan være svært, at
vejlede de borgere der ringer ind, hvis det er en pædagog, der tager telefonen.
23
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Ud fra ovenstående kan ses det, at man som pædagog blandt andet har opgaver som det at give medicin,
som SOSU assistenten også har (afsnit 5.3.1). Det er ud fra mit synsfelt noget, der ligger udenfor deres
pædagogiske profession. Det mener jeg, fordi jeg fik at vide i mit interview med lederen, at pædagogens
opgaver er i forhold til det sociale og det relationelle (bilag 2).
Det pædagogiske arbejde er altså ikke ligeså dominerende indenfor denne arbejdspraksis. Det mener jeg ud
fra ovenstående, men også fordi jeg i afsnit 5.1. analyserende mig frem til at det var pædagogen, der
udtrykte en undren overfor, at hun skulle udføre plejeopgaver, når hun er pædagog. En pædagog har altså
mindre gode muligheder for at tilegne sig de institutionaliserede kapitalformer de gennem institutionen er
underlagte (afsnit 5.2). Derfor stiller de sig mere skeptiske ved dette, ud fra deres profession som pædagog.
5.3.5 Sammenfatning på medarbejdernes måde at gebærde sig på
I det ovenstående ses der, at SOSU assistenten ud fra sin profession, har gode muligheder for at tilegne sig
de nye opgaver. Ergoterapeuten og fysioterapeuten, skal slet ikke forholde sig til dem. Som pædagog
derimod forholder man sig mere kritisk, fordi man ikke har ligeså gode muligheder, ud fra sin pædagogiske
profession, for at gebærde sig i arbejdet.
I den institutionaliserede tilstand, handler det, som nævnt i afsnit 5.2.3, om anerkendte akademiske grader,
arbejds- og uddannelsestitler. Jeg mener derfor at en SOSU assistent, på baggrund af sin uddannelse, har en
titel der giver anerkendelse til at udføre de plejemæssige og medicinske opgaver. Ligeledes har
ergoterapeuten og fysioterapeuten uddannelsestitler, der giver anerkendelse til at udføre deres opgaver.
Pædagogen derimod, har ikke en uddannelsestitel, der giver anerkendelse til at udføre de plejemæssige
opgaver som der kræves af dem. Dermed har pædagogen svært ved at tilegne sig de dominerende
institutionaliserede kapitalformer, de igennem institutionen er underlagte.
5.4 Analyse af pædagogens ageren i det strukturerede system
Jeg vil i det nedenstående analysere mig frem til, hvorledes pædagogen forholder sig til det strukturerede
system, man som pædagog er underlagt. Dette vil jeg gøre, fordi det viser sig, at det er pædagogen, der har
svært ved at tilegne sig de dominerende institutionaliserede kapitalformer.
Følgende citat er fra mit interview med pædagogen, der fortæller omkring arbejdet:
Pædagogen: ” […]det bliver du jo nød til, fordi de mangler en hånd […] ja og det gør heller ikke noget, hvis
det bliver jamen jeg skal hjælpe […] det er jo ikke sådan så vi ikke vil hjælpe hinanden, men det er jo ikke
ensbetydende med, at jeg går ind og gør alle deres opgaver […]”. (interview med pædagogen, d. 29.
oktober 2013).
24
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Ovenstående citat viser, at pædagogen gerne vil hjælpe, også selvom det er en SOSU assistents opgaver.
5.4.1 Forklaring på den symbolske vold der udøves
Som jeg analyserede mig frem til i afsnit 5.2, skal man som medarbejder på Gelerts Gård, kunne arbejde på
tværs, for at afløse hinanden. I afsnit 5.3 analyserede jeg mig frem til, at pædagogen forholder sig kritisk til,
måden hvorpå de kan gebærde sig, da deres profession ikke er ligeså dominerende. De ovenstående citater
viser da også, at pædagogen forholder sig skeptisk til det strukturerede system de er underlagte. Alligevel
vil hun dog gerne hjælpe. Dette kan forklares ved, som beskrevet i afsnit 4.1.3, at institutioner i kraft af
deres autoritet, har mandat til at påføre deltagerne en bestemt kultur.
Teorien viser at habitus udvikles gennem hele livet i mødet med nye livsbetingelser, men ændres aldrig
radikalt (afsnit 4.1.1). Det betyder, at man som medarbejder vil have nogle mentale inkorporerede skemaer
for, hvordan man forholder sig til de nye opgaver. I dette tilfælde er det pædagogernes måde at forholde
sig til de nye opgaver på.
Teorien viser dog også, at den mest magtfulde modifikation af en kapitalform er, når en kapitalform er
omdannet til symbolsk kapital, hvor de sociale aktører tillægges nogle bestræbelser, der bliver gjort til det
styrende princip, for deres måde at opføre sig på i praksis (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 126).
Denne kapitalform gør dermed, at de andre dominerende institutionaliserede kapitalformer på Gelerts
Gård, som er de nye livsbetingelser, dermed de nye opgaver, ubevidst opfattes og anerkendes som
legitime. På den måde bliver de nye opgaver for pædagogen, opfattet og anerkendt som legitimt. Den
symbolske vold får derved magt og får institutionens kultur, til at fremstå som legitim.
Jeg mener denne symbolske magtudøvelse vil gøre, at man som pædagog vil begynde at se sig gennem de
dominerendes øjne, her ledelsen, hvor kravet er, at man som pædagog, skal kunne udføre plejeopgaver og
vejlede en borger i borgerens medicin (afsnit 5.3.4). På den måde udøver institutionen symbolsk vold, ved
at påføre en pædagog det, at lære at udøve plejeopgaver, og at kunne tage stilling til opgaver indenfor
medicinfeltet. Det gør institutionen fordi de vil have, at man som pædagog skal kunne afløse i opgaver,
hvor disse indgår. Pædagogen danner på den måde et billede af sig selv, det billede institutionen har af
pædagogen, som en der skal kunne udføre disse opgaver. Derfor bliver det symbolsk magtudøvelse fordi
pædagogen pådrager sig denne opgave.
25
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
6.0 Diskussion
I dette afsnit vil der, på baggrund af projektets resultater, blive diskuteret hvilke udfordringer institutionens
ledelse måtte have, for at tilgodese de faglige og menneskelige aspekter ved en fusionsproces.
Projektet viser, at medarbejdernes forskellige uddannelser gør, de har forskellige muligheder for at agerer
indenfor institutionens arbejdsstruktur. Det viser sig at det er pædagogen, der har mindre gode muligheder
for at gebærde sig. I forbindelse med sammenlægningen har det altså været, som en fusion kan medføre
(afsnit 1.1), svært i forhold til de faglige og menneskelige aspekter.
I publikationen fra Finansministeriet, ”Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger”, beskrives det
hvorledes faglig udvikling og opkvalificering er vigtigt i forbindelse med en fusion, og at kortlægge
medarbejdernes kompetencer og udviklingen af dem. Det gør det muligt, at koble opgavefordelingen på de
bedst egnede (Finansministeriet, 2005, s. 18,60-61). I forbindelse med sammenlægningen, har
medarbejderne på Gelerts Gård da også udarbejdet en styrkebog, hver især, hvori deres kompetencer
indgår. Ud fra deres kompetencer kunne de så efterfølgende vælge, hvilken af de fire grupper de helst ville
arbejde i (bilag 2). Borgerne er, som nævnt, inddelt i grupperne efter behovet for pleje. Hvilket betyder, at
borgerne i gruppe 3 og 4 kan klare sig bedre, end dem fra gruppe 1 og 2 (afsnit 2.0). Medarbejderne havde
altså en mulighed for, at få en indflydelse på, om de ville arbejde i de grupper, hvori der er mest fokus på
pleje eller ej.
Gelerts Gårds ledelse har altså forsøgt at tilgodese de forskellige kompetencer. Men fordi man skal arbejde
på tværs, bliver pædagogerne alligevel nød til, at skulle samarbejde med alle grupperne. Lederen har, som
jeg har beskrevet i projektet, udarbejdet et skrift (afsnit 5.2.1.2), hvor man som medarbejder kan gå ind og
se, hvad er det man skal kunne for at være oplært i plejen. På den måde har ledelsen prøvet fagligt at
opkvalificere de, der måtte have behov for det. Dette er som nævnt også er et vigtigt formål med en fusion.
Alligevel har det været svært for pædagogen, fordi det pædagogiske arbejde ikke er dominerende. Det har
altså været svært for ledelsen, at kunne koble opgavefordelingerne på de fagligt bedst kvalificerede
medarbejdere.
26
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
7.0 Perspektivering
I denne perspektivering, vil jeg anskueliggøre mine erfaringer og tanker omkring dette projekt samt
behovet for fremtidig indsats i institutionen.
Med denne undersøgelse håber jeg, at ledelsen og medarbejderne på Gelerts Gård vil få et indblik i, hvilke
muligheder, medarbejderne har for at gøre sig gældende indenfor institutionens rammer.
I ovenstående diskussion diskuterer jeg projektets resultater, og hvordan ledelsen har prøvet at tilgodese
medarbejdere, der måtte have fået nye opgaver efter sammenlægningen. Det viser sig, at det har været
svært at koble opgavefordelingen ud på de fagligt bedst kvalificerede medarbejdere, og det går ud over
pædagogen. I projektet viser det sig også, det er pædagogen der stiller spørgsmålstegn ved, om hun kan
bruge hendes kompetencer på bedst vis i hendes arbejde.
I en fusionsproces kommer mange følelser i spil, lige fra glæde til frustrationer fra medarbejdere. En
manglende opmærksomhed på dette, fra ledelsens side af, kan føre til stress, øget sygefravær eller et
konfliktfyldt arbejdsmiljø (Amtskov et al. 2004, s. 69).
En måde institutionen vil kunne skabe en åbenhed overfor, hvordan den enkelte medarbejder har det i
fusionsprocessen er ved, at der dannes trio-grupper. Her tager man løbende op, hvordan det går.
Medarbejderne kan på den måde komme af med de frustrationer der måtte være. Målet med dette er, at
understøtte trivslen, samt forebygge og afhjælpe stress. På Gelerts Gård vil de kunne danne trio-grupper,
eksempelvis en gang i måneden. Dette ved at afsætter en time til kollegial sparring i grupper på tre. Det
handler om, at det skal være fortroligt, medarbejderne imellem. At de kan føle sig trygge ved situationen,
og turde åbne op for deres problemer (Amtskov et. al. 2004, s. 69). I praksis kan det foregå ved, at en
medarbejder interviewer en af de andre medarbejdere, den sidste lytter aktivt imens. Hver kollega er på
som fokusperson i den tid, de indbyrdes aftaler. I interviewene kan fokus være på, hvordan kan presset for
den enkelte medarbejder mindskes her og nu, på længere sigt, og hvem kan støtte vedkommende i dette.
Efter interviewet, taler interviewer med den medarbejder, som var aktivt lyttede, omkring hvad er det de
har hørt medarbejderen, der blev interviewet sagde. Herunder hvad er det for ressourcer den interviewede
medarbejder har, og hvad er det der gør denne medarbejder livgivende. Til sidst taler alle tre om, hvilke
ideer de har, der kan hjælpe den pågældende. I forhold til eksempelvis at mestrer eller forebygge stress
(Amtskov et. al. 2004, s. 70-71).
Placering af medarbejdere, opgaver og ansvarsområder er altså en problematisk proces, hvor det på den
ene side, kan betyde en mulighed for at bryde med den gamle fastlåste rolle og starte på en frisk. Det kan
også betyde, den enkelte medarbejder oplever lavere status end før.
27
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Det er derfor vigtigt at alle medarbejderne kan se deres egen rolle er relevant i forhold til det arbejde de
skal udføre. Desuden skal de forventninger der er til dem, fra ledelsens side af være synlige, således man
som medarbejder også har lyst til at yde en ekstra indsats, som det kræver for at komme succesfuldt
igennem en udfordrende fusionsproces (Amtskov et. al. 2004, s 39, 50).
8.0 Konklusion
I dette afsnit, vil jeg konkludere på undersøgelsens resultater, og dermed besvare problemformuleringen.
Ud fra projektets undersøgelse, kan jeg ud fra habitus konkludere at medarbejderne, ud fra deres
uddannelsesbaggrund, har forskellige muligheder for at gebærde sig i institutionen. Idet deres
inkorporerede fagligheder har betydning for, hvorledes de kan indgå i arbejdet. Derudover fandt jeg, at de
dominerende institutionaliserede kapitalformer, har en afgørende rolle for, pædagogens måde at kunne
gebærde sig på. Dertil at den symbolske vold der udøves i institutionen er, at påfører pædagogen det, at
kunne udfører plejeopgaver og at kunne vejlede og give medicin til borgerne.
Min problemformulering lyder:
Hvordan kan man forstå, hvad det er medarbejderne på Gelerts Gård skal kunne, ifølge institutionen, for at
gebærde sig på stedet, og hvilke muligheder har de for dette?
Ud fra projektets undersøgelse, kan jeg konkludere at medarbejderne, ud fra deres habituelle
sammensætninger, har forskellige dispositioner til rådighed, for at agerer i institutionen Gelerts Gård.
Ergoterapeuten og fysioterapeuten arbejder med rehabilitering og træning med borgerne, hvilket således
er deres dispositioner for at indgå i arbejdet på Gelerts Gård, på baggrund af deres uddannelsesmæssige
kompetencer. SOSU assistenten er god til de plejemæssige opgaver, således kommer hendes dispositioner
for arbejde til udtryk, ud fra hendes faglige baggrund. Pædagogen derimod kan ikke på samme måde se,
hvorledes hun kan benytte hendes pædagogiske faglige kompetencer i arbejdet, fordi de ikke kommer til
udtryk i samme grad som de andres. Da mange af hendes opgaver består i pleje, som ligger udenfor hendes
faglige kompetencer som pædagog.
Det kan hermed konkluderes, at den måde man er menneske på, i denne bestemte fraktion af en social
klasse, vil sætte dybe præg på dem der har været en del af disse vilkår. Derfor vil ens uddannelse gøre, at
man har forskellige dispositioner med sig, som man handler ud fra i sit arbejde.
28
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
De dominerende institutionaliserede kapitalformer gør sig gældende ved at arbejde på tværs herunder at
være god til at udføre plejeopgaver og vejlede en senhjerneskadet borger omkring borgerens medicin. Ud
fra den indsamlede empiri kan jeg konkluder, at pædagogen har mindre gode muligheder for at tilegne sig
disse opgaver, ud fra den pædagogiske profession. Da pædagogen ikke har en uddannelsestitel, der giver
anerkendelse til at udføre disse opgaver. Det har ergoterapeuten eller fysioterapeuten heller ikke, men de
skal ikke udføre opgaverne. SOSU assistenten har til forskel fra de andre faggrupper dette. Derfor kan jeg
konkluderer at SOSU assistenten har let ved at tilegne sig de institutionaliserede kapitalformer de igennem
institutionen er pålagte.
I forhold til pædagogens måde at handle i det strukturerede system, her institutionen, kan jeg konkludere
at institutionen udøver symbolsk vold, ved at påfører pædagogen de plejemæssige opgaver, og det at
kunne vejlede en borger i borgerens medicin. Pædagogen danner derfor et billede af sig selv, det billede
institutionen har, som en pædagog, der skal kunne udføre plejeopgaver og give medicin. Derfor bliver det
symbolsk magtudøvelse fordi pædagogen pådrager sig dette. På trods af at pædagogen gennem sin habitus
har nogle inkorporerede mentale skemaer for, hvordan man forholder sig til det nye der skal læres. Jeg kan
konkludere at dette sker, fordi de nye livsbetingelser, ubevidst opfattes og anerkendes som legitime. Den
symbolske vold for dermed magt, fordi den får institutionens kultur, til at fremstå som legitim.
Forud for mit projekt havde jeg en forforståelse om, at medarbejderne i institutionen, ville have svært ved
at arbejde samme efter sammenlægningen. Igennem projektet, har jeg fået en ny forforståelse af det
undersøgte felt. Min forforståelse har således udviklet sig gennem den hermeneutiske cirkel. Min nye
forforståelse af det at arbejde på tværs er, at jeg har fået et nyt syn på medarbejderne og de muligheder de
har for at gebærde sig. Idet jeg nu kan se, at det viser sig at være pædagogen, der har svært ved at tilegne
sig de nye vilkår og dermed at arbejde på tværs.
29
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
9.0 Litteraturliste
Amskov, J.; Fabricius, A.; Iversen, F. (2004): Når vi flytter sammen – Ledelse af kommunale fusioner. KL KTO
Lokaliseret d. 1. december 2013:
http://www.kto.dk/media/9908/naar_vi_flytter_sammen.pdf
Bourdieu, P (1994) Socialt rum og symbolsk magt I: Bourdieu P. (Red), Centrale tekster inden for sociologi
og kulturteori. (s. 52 + 54). København: Akademisk Forlag.
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder: en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: Prieur, A. & Sestoft, C. Pierre Bourdieu – en
introduktion (71-113). København K: Hans Reitzels Forlag.
Finansministeriet (2005): Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger. Finansministeriet København K.
Lokaliseret d. 1. december 2013:
http://www.fm.dk/db/filarkiv/12091/Fusioner_i_staten.pdf
Højbjerg, K. (2012) 3. Pierre Bourdieus praktik – teori udlagt gennem eksempler fra forskning i
professionalisering af undervisningspraksis I: Bilfelt, A.; Poulsen, J.; Børsen, T.; Gammelby, M.; Højbjerg, H.;
Jacobsen, A. Refleksiv praksis – forskning i forandring (s.44-50). Aalborg Universitetsforlag.
Jensen, T. K. & Johnsen, T. J. (2009) Sundhedsfremme i teori og praksis. (2. udg.). Århus: Forlaget
Philosophia og forfatterne.
Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (2005). Deltagende observation: introduktion til en forskningsmetodik.
København: Hans Reitzels Forlag
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. (2. udg.). København: Hans
Reitzels Forlag
Launsø, L. & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder
Prieur, A. & Sestoft, C. (2006). Pierre Bourdieu – En introduktion. København K: Hans Reitzels Forlag.
Regeringen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (2012). Bedre kvalitet og samarbejde- Opfølgning på
evaluering af kommunalreformen. Rosendahl Schultz Grafisk A/S.
Lokaliseret d. 26. november 2013:
30
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
http://oim.dk/media/495779/Bedre%20kvalitet%20og%20samarbejde%20-%20opf%c3%b8lgning%20p
%c3%a5%20evalueringen%20af%20kommunalreformen.pdf
Rendtorff, J.D. (2004) Fænomenologien og dens betydning. I: Fuglsang, L. og Olsen, P.B. (2004)
Videnskabsteori – På tværs af fagkulturer og paradigmer – I samfundsvidenskaberne s. 278-279 (2. udg.).
Roskilde Universitetsforlag.
Sonderborgkommune.dk (u.å) Gelerts Gård blev indviet
Lokaliseret d. 12. november 2013:
http://sonderborgkommune.dk/aktuelt/arkiv/gelerts-g%C3%A5rd-blev-indviet
Sundhedsstyrelsen.(2011). Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport
2011. Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S, Rosendahls-Schultz Grafisk A/S
Videnscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøviden (u.å) Hvad er forandringer – Omstruktureringer, fusioner
og andre typer forandringer er et grundvilkår, som virksomheder må forholde sig til:
Lokaliseret d. 1. december 2013:
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Forandringer/Viden-om-forandringer/Hvad-er-
forandringer
Wilken, Lisanne (2006) Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag
Wacquant, L. & Bourdieu, p. (1996). Refleksiv Sociologi Hans Reitzels Forlag.
31
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Nye arbejdsvilkår blandt medarbejdere i institutionen, Gelerts Gård
Gitte LauritzenStud. Cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser
Institut for Uddannelse, Læring og FilosofiAalborg Universitetet, Kbh
Abstract:
I denne artikel, vil jeg på baggrund af min praksis på Gelerts Gård i Sønderborg, oktober 2013, beskrive
hvilke muligheder medarbejderne, på stedet, har for at gebærde sig under de nye arbejdsvilkår. Gelerts
Gård, er et botilbud for senhjerneskade borgere i Sønderborg Kommune. Artiklen giver læseren en
indføring i medarbejders arbejdsvilkår efter en fusionsproces, hvor tre botilbud for senhjerneskade borgere
blev samlet til et sted (Sonderborgkommune.dk, 2013, ¶ Gelerts Gård blev indviet).
Artiklen vil med udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreber habitus, kapital og symbolsk vold, finde frem til,
hvad det er for muligheder medarbejderne har for at gebærde sig, indenfor de nye vilkår, der gør sig
gældende i deres arbejde på stedet.
Formålet med artiklen er, at finde frem til, hvilke medarbejdere, der efter denne fusionsproces, har bedst
muligheder for at gebærde sig under de rammer de gennem Gelerts Gård er underlagte.
Indledning:
Denne artikel, vil blive skrevet, på baggrund af min praksis på 9. semester i Læring og Forandringsprocesser.
Her var jeg i Sønderborg Kommune i en måned, for at se på en institution for senhjerneskade borgere,
Gelerts Gård. Institutionen har været igennem en omfattende fusionsproces, hvor tre enheder er flyttet
sammen til en (Sonderborgkommune.dk, 2013, ¶ Gelerts Gård blev indviet).
Jeg fandt praksisstedet interessant, fordi det er en udfordring, at håndtere de faglige og menneskelige
spekter ved en fusion. Fusionen kan virke stressende på medarbejdere og ledelse, fordi der skal nye
opgaver ind over. Mange bliver således kritisk overfor, hvordan processen rammer dem (Finansministeret,
2005, s. 7, 51,60-61). Der vil være nogle der ser dette som en god udfordring, og andre vil være skeptiske
overfor at skulle skille sig af, med noget de før har været glade for at arbejde med (Amskov et. al. 2004, s.
28,31-34). En fusionsproces er dermed ikke uden omkostninger.
32
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Gelerts Gård:
Tre boenheder for senhjerneskade borgere i Sønderborg Kommune; Brohaven, Ellestokken og Storegade,
flyttede d. 16. september 2013 sammen til en enhed, Gelerts Gård. De tre enheder havde et træningsteam
knyttet, der flyttede med. I forbindelse med flytningen, har institutionen fået et callcenter tilknyttet, hvor
senhjerneskade borgere, fra Sønderborg Kommune, kan ringe ind og få vejledning omkring blandt andet
medicin. Institutionens borgere er opdelt i grupper af fire, 1-4. Her er borgerne inddelt efter deres
potentiale for udvilkings- og eller vedligeholdelsespotentialer. Det er borgerne i gruppe 1 og 2, der er de
borgere der har størst brug for pleje. I gruppe 3 og 4 kan de klare sig bedre (bilag 2). I min praksisperiode,
observerede jeg, at nogle af borgerne fra gruppe 1 var meget svage, det vil sige sengeliggende. Hvilket
betyder at nogle af borgerne er meget plejekrævende, og skal have hjælp til alt personlig hygiejne.
Før enhederne flyttede sammen var det Brohavens borgere, der havde de største plejemæssige opgaver.
Derfor var der flere social og sundhedsassistenter på Brohaven. Som dermed primært tog sig af dette.
Ellestokkens og Storegades borgere kunne klare sig bedre. På de to steder havde man så mindre fokus på
pleje, men et større fokus på de pædagogiske opgaver. Det betyder at der efter sammenlægningen, er
kommet nye opgaver til medarbejderne. Ikke alle har haft lige meget med pleje og medicinhåndtering at
gøre. Derfor skal de nu til at arbejde på tværs og lære af hinanden (bilag 2).
Medarbejderne:
Medarbejderne i institutionen er i alderen 20-65 år og består overvejende af SOSU assistenter og
pædagoger. Dertil er der en ergoterapeut i centeret indtil videre og to fysioterapeuter. De forskellige
faggrupper gør, de får et forskelligt syn på deres arbejdsopgaver. Eksempelvis ved deres teamsmøder, hvor
borgernes handleplaner skal udarbejdes. På Gelerts Gård er der en leder med en pædagogisk baggrund, og
tre afdelingsledere. Afdelingslederne står for driften på stedet. Lederens arbejde er til dels, at kunne
omsætte den service, der er krav om de skal yde fra kommunalt niveau, så hendes afdelingsledere kan
udføre dette i praksis (bilag 2,4).
Pierre Bourdieu:
Pierre Bourdieu benytter tre sammenhængende begreber, habitus, kapital og symbolsk vold. Habitus er de
kropslige kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlemåder. Med Kapital begrebet
menes der, en værdi eller en ressource, man besidder som menneske. Der findes kulturel (herunder
kropsliggjort og institutionaliseret), social, økonomisk og symbolsk kapital. Den symbolske vold handler om
magtudøvelse, der anerkendes som legitimt (Esmark, Prieur & Sestoft, 2006, s. 38-98).
33
Pierre Bourdieus begreber:
Habitus: Habitus er de erhvervede, i betydningen tillærte, kropslige dispositioner mennesket har for at handle på en bestemt måde. Dispositionerne er det vigtigste ubevidste, inkorporerede kropslige. De forstås som noget der vil være til disposition og kan benyttes som en ressource for bestemte måder at handle på.
Kapital:Kapitalbegrebet giver indsigt i, hvordan man som menneske, ud fra sine ressourcer, er i besiddelse af forskellige kapitalformer. En slags akkumuleret social energi, der er blevet til gennem arbejde over tid. Gennem socialisering, uddannelse, som er med til at definerer forskelle i det sociale hierarki, der investeres af grupper eller agenter.
Der findes den kulturelle kapitalform, herunder kropsliggjorte og institutionaliserede, den sociale, økonomiske og symbolske kapital.
Symbolsk vold: Den væsentligste samfundsmæssige magtudøvelse, betegner Bourdieu som symbolsk vold. Hvor institutioner, i kraft af deres autoritet, har mandat til at påfører deltagerne en bestemt kultur. Magtforholdene vil ofte fremstå naturlige, hvorved de anerkendes som værende legitime.
(Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 126) & (Prieur & Sestoft, 2006, s. 38-98).
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Ser man på medarbejdernes habituelle sammensætninger, finder man ud af,
at de har forskellige dispositioner til rådighed, ud fra deres
uddannelsesbaggrund, for at gebærde sig i institutionen. Dette set ud fra de
nye arbejdsstrukturer, der gør sig gældende. Desuden viser det sig at, de
institutionaliserede kapitalformer, har en afgørende rolle for,
medarbejdernes muligheder for, at kunne gebærde sig i institutionen.
I den kulturelle kapitals institutionaliserede tilstand, hvor den eksisterer som
officielt anerkendte akademiske grader, vil en bestemt uddannelse være et
bevis på kulturel kompetence (Esmark, 2006, s. 90), hvor man eksempelvis vil
have mandat til at dosere medicin eller udføre plejeopgaver.
Pædagogen har herudfra ikke lige gode muligheder for at gebærde sig, som
de andre medarbejdere. Pædagogen har, til forskel fra ergoterapeuten,
fysioterapeuten og SOSU assistenten, nemlig fået nye opgaver. Pædagogen
kan, eksempelvis komme ud for, at skulle afløse en SOSU assistent i
vedkommendes arbejde. Heri ligger der en viden indenfor pleje af de
senhjerneskadede borgere, samt at kunne give borgerne deres medicin. Det
kan også være, at vejlede de senhjerneskade borgere, fra eget hjem, der
ringer ind til institutionens callcenter, for at få medicinrådgivning.
Fysioterapeuten og ergoterapeutens opgave ligger indenfor det de er vant til,
nemlig træning og rehabilitering. Således har de let ved at tilegne sig den nye
arbejdsstruktur, de er underlagte.
Den symbolske vold udøves i institutionen ved at påfører pædagogen det at
udføre de plejemæssige opgaver, der tilhører en SOSU assistents profession.
Pædagogen har ud fra sin uddannelsesmæssige baggrund svært ved at
tilegne sig dette, fordi pædagogen ikke har været vant til disse opgaver på
samme måde tidligere. Pædagogen danner på den måde et billede af sig selv,
som en der skal kunne udføre disse opgaver, for at være en del af Gelerts
Gård. På den måde bliver det symbolsk magtudøvelse, fordi pædagogen
tager opgaven på sig.
Litteraturliste: 34
Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013
Amskov, J.; Fabricius, A.; Iversen, F. (2004): Når vi flytter sammen – Ledelse af kommunale fusioner. KL KTO
Lokaliseret d. 1. december 2013:
http://www.kto.dk/media/9908/naar_vi_flytter_sammen.pdf
Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: Prieur, A. & Sestoft, C. . Pierre Bourdieu – en
introduktion (71-113). København K: Hans Reitzels Forlag.
Finansministeriet (2005): Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger. Finansministeriet København K.
Lokaliseret d. 1. december 2013:
http://www.fm.dk/db/filarkiv/12091/Fusioner_i_staten.pdf
Sonderborgkommune.dk (u.å) Gelerts Gård blev indviet
Lokaliseret d. 12. november 2013:
http://sonderborgkommune.dk/aktuelt/arkiv/gelerts-g%C3%A5rd-blev-indviet
Wacquant, L. & Bourdieu, p. (1996). Refleksiv Sociologi Hans Reitzels Forlag.
35
Recommended