Indholdsfortegnelse - WordPress.com · Web viewI denne artikel, vil jeg på baggrund af min praksis på Gelerts Gård i Sønderborg, oktober 2013, beskrive hvilke muligheder medarbejderne,

Gitte Lauritzen, 20126639 Aalborg Universitet 20-12-2013Læring & Forandringsprocesser9. semester 2013

Indholdsfortegnelse1.0 Indledning...................................................................................................................................................3

1.1 Problemfelt.......................................................................................................................................4

1.2 Problemformulering.........................................................................................................................5

1.3 Opgavens struktur............................................................................................................................5

1.4 Afgrænsning......................................................................................................................................5

2.0 Beskrivelse af case......................................................................................................................................6

3.0 Metodologi.................................................................................................................................................6

3.1 Videnskabsteori......................................................................................................................................6

3.1.1 Fænomenologi og hermeneutik.......................................................................................................7

3.1.2 Forforståelse....................................................................................................................................8

3.2 Empiri.....................................................................................................................................................8

3.2.1 Observationsmetoden i min undersøgelse......................................................................................8

3.2.2 Metode for kvalitativ forskningsinterview.......................................................................................9

3.2.3 Refleksioner over metodeanvendelse...........................................................................................11

3.3 Introduktion til Pierre Bourdieu............................................................................................................12

4.1 En introduktion til Pierre Bourdieus begreber......................................................................................13

4.1.1 Habitus...........................................................................................................................................13

4.1.2 Kapitalbegrebet.............................................................................................................................14

4.1.3 Symbolsk vold................................................................................................................................16

5.0 Indledning til analysen..............................................................................................................................17

5.1 Analyse af medarbejdernes arbejdsdispositioner.................................................................................18

5.1.1 Forklaring på medarbejdernes forskellige dispositioner for arbejdet............................................18

5.2 De dominerende kapitalformer i institutionen.....................................................................................19

5.2.1 Analyse af de institutionaliserede kapitalformer...........................................................................19

1


5.2.3 Sammenfatning på de institutionaliserede kapitalformer.............................................................21

5.3 Analyse af medarbejdernes gebærden i institutionen..........................................................................21

5.3.1 SOSU assistentens måde at gebærde sig på..................................................................................21

5.3.2 Ergoterapeutens måde at gebærde sig på.....................................................................................22

5.3.3 Fysioterapeutens måde at gebærde sig på....................................................................................22

5.3.4 Pædagogens måde at gebærde sig på...........................................................................................23

5.3.5 Sammenfatning på medarbejdernes måde at gebærde sig på......................................................24

5.4 Analyse af pædagogens ageren i det strukturerede system.................................................................24

5.4.1 Forklaring på den symbolske vold der udøves...............................................................................25

6.0 Diskussion.................................................................................................................................................26

7.0 Perspektivering.........................................................................................................................................27

8.0 Konklusion................................................................................................................................................28

9.0 Litteraturliste............................................................................................................................................30

2


1.0 Indledning

I rapporten ”Bedre kvalitet og samarbejde – Opfølgning på evalueringen af kommunalreformen”, fra

regeringen, beskrives der at der, med kommunalreformen 2007, ønskes et øget fokus på indsatsen overfor

mennesker med hjerneskade. En ny organisering af sundhedsvæsenet blev iværksat, hvor kommunerne fik

ansvaret for en række tilbud på genoptræningsområdet. Dette indebar samtidigt et behov for, at sikre en

øget faglighed i den kommunale indsats, ved genoptræning og rehabilitering indenfor hjerneskadeområdet.

Derfor ville man gennemførte nye initiativer på området. Mennesker med erhvervet hjerneskade kan

nemlig have et stort rehabiliteringsbehov. Den rigtige indsats er derfor afgørende for, hvorledes de kan

genvinde funktionsniveauet (Regeringen, 2013, s. 2-3,6).

I Sønderborg, hvor mit praksisforløb foregik, har man arbejdet med senhjerneskadede i 15 år. Efter

udspillet fra regeringen kom, omkring et øget fokus på hjerneskadeområdet, blev det politisk besluttet, at

man ville højne kvaliteten på området. Derfor slog man tre botilbud for senhjerneskade borgere sammen til

ét Gelerts Gård, og samlede således også alle spidskompetencerne (bilag 2).

Projektet er udarbejdet på baggrund af mit praksisforløb på Gelerts Gård (afsnit 2.0). Stedet har eksisteret

siden september 2013, hvor de tre boenheder flyttede sammen. På stedet arbejder de med borgere, der

har behov for et midlertidigt, vedvarende eller vedligeholdende genoptræningsbehov

(Sonderborgkommune.dk, 2013, ¶ Gelerts Gård blev indviet). Der er pædagoger, SOSU assistenter, en

ergoterapeut og fysioterapeuter, således at specialistkompetencerne er samlet (bilag 2).

At der findes botilbud som dette, hvor der arbejdes målrettet med at samle specialistkompetencerne, ser

jeg som et relevant initiativ. Det gør jeg fordi, regeringen i rapporten ”Bedre kvalitet og samarbejde –

Opfølgning på evalueringen af kommunalreformen” beskriver, at der er et behov for, at kunne sikre en øget

faglighed i den kommunale indsats, på genoptræningsområdet indenfor mennesker med hjerneskade.

Jeg finder det interessant, at beskæftige mig med Gelerts Gård, fordi jeg vil ud og arbejde med

forandringsprojekter i fremtiden. Projekter hvor fokus kan være på tværfagligt samarbejde, for at skabe

bedre levevilkår for andre mennesker, ligesom på Gelerts Gård.

Før mit møde med stedet, havde jeg en forforståelse for, at medarbejderne ville have svært ved at arbejde

på tværs (afsnit 3.1.2). I mit empiriske arbejde af medarbejdernes fortællinger om institutionen fandt jeg, at

nogle havde svært ved dette, og andre havde positive fortællinger i forhold til institutionen. Det gjorde

således noget ved min forforståelse, at jeg kom ud i institutionen og havde min praksis.

3


1.1 Problemfelt

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen: ”Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknlogivurdering” viser, der

er sket en omstrukturering af hjerneskaderehabilitering, i den offentlige sektor, efter Kommunalreformen

2007. Det har ført til at nogle af de etablerede rehabiliteringscentre er lukket. Samtidigt iværksættes mange

nye tiltag i det kommunale regi. Der er eksempelvis etableret 43 stillinger som hjerneskadekoordinator i 35

kommuner. De har en central opgave i forbindelse med koordinering af indsatser på hjerneskadeområdet

(Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 75). Ifølge Videnscenter for Arbejdsmiljø er omstruktureringer, fusioner og

flytninger noget mange på arbejdsmarkedet vil opleve (Videnscenter for Arbejdsmiljø, 2013, ¶ Hvad er

Forandringer). I en publikation ”Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger” fra 2005, præsenterer

Finansministeriet erfaringer fra fusioner i statslige og private virksomheder. Det viser sig, at være en

udfordring at håndtere de faglige og menneskelige aspekter. De personalemæssige forhold kan være

udfordrende, da fusioner kan virke stressende. Ofte skal en ny ledelse på banen og medarbejderne stiller

sig kritiske overfor, hvordan fusionen berører dem. Finansministeriet fastslår derfor i deres publikation, at

kommunikation til medarbejderne er vigtigt i forbindelse med (Finansministeriet, 2005, s. 7, 51,60-61).

Bogen ”Når vi flytter sammen – Ledelse af kommunale fusioner”, 2004, udarbejdet for Kommunernes

Landsforening, og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, har fokus på medarbejders

reaktionsmønstre efter en fusion. Her ses, at en fusionsproces kræver energi fra ledere og medarbejdere.

Opgaver skal løses og den almindelige drift skal fungere. Nye opgaver, nyt arbejdssted, nye kollegaer, er

nogle af de ændringer der er. Nogle vil se det som en god udfordring, hvor andre ikke vil, fordi de skal skille

sig af med noget arbejde de har været glade for. Bogen forklarer at målet er, at medarbejdere på en ny

arbejdsplads skal kunne føle arbejdsglæde. Derfor er det vigtigt medarbejderne ved, hvordan en

fusionsproces påvirker. Ved man det vil man begynde at kunne se, hvordan og hvorfor ens kompetencer er

vigtige for den nye arbejdsplads (Amskov et. al. 2004, s. 28,31-34).

Ud fra ovenstående finder jeg det interessant at se på institutionen Gelerts Gård, der beskæftiger sig med

senhjerneskadeområdet. Personalet har været igennem en fusionsproces, i forbindelse med

sammenlægning af tre boenheder (afsnit 1.0). Sådan en proces er, som nævnt, ikke uden omkostninger for

et personale, da den påvirker på forskellige måder negativt og positivt. Jeg vil derfor se nærmere på,

hvorledes sammenlægningen af de tre boenheder påvirker medarbejderne på Gelerts Gård. Herunder

hvilke vilkår de underlægges indenfor den nye strukturelle ramme. Da jeg ud fra ovenstående kilder kan

stille mig kritisk ved om en sådan sammenlægning af tre afdelinger, kan være godt for medarbejderne.

Disse grundlag leder mig frem til følgende problemformulering:

4


1.2 Problemformulering

Hvordan kan man forstå, hvad det er medarbejderne på Gelerts Gård skal kunne, ifølge institutionen, for at

gebærde sig på stedet, og hvilke muligheder har de for dette?

1.3 Opgavens struktur

I projektet tagets udgangspunkt i Gelerts Gård og fire medarbejderes fortællinger om stedet. En

ergoterapeut, fysioterapeut, SOSU assistent og en pædagog. Empirien er indsamlet ved hjælp af

observationer, og udførelse af interviews, med de fire medarbejdere og lederen. Lederens interviews er for

at få fakta omkring stedet.

I min afgræsning vil jeg klargøre, de rammer problemformuleringen besvares ud fra. Der vil blive beskrevet,

hvilke dele af Gelerts Gård jeg vil beskæftige mig med. Efter dette vil der være en casebeskrivelse.

Afsnitet metodologi vil vise mine undersøgelsesmetoder og belyse, de begrænsninger der findes indenfor.

I min analyse vil jeg benytte Pierre Bourdieus begreber habitus, kapital og symbolsk vold, for at afdække

elementer til at besvare problemformuleringen.

I diskussionen vil der, på baggrund af projektets resultater, blive diskuteret hvilke udfordringer

institutionens ledelse måtte have, for at tilgodese de faglige og menneskelige aspekter ved en

fusionsproces. I perspektiveringen vil diskussionen blive sat i perspektiv i forhold til fremtidige indsatser.

1.4 Afgrænsning

I projektet beskæftiger jeg mig med institutionen Gelerts Gård, som er opdelt i fire grupper, hvor

medarbejderne afløser hinanden på tværs (bilag 2,6). Jeg afgrænser mig således fra at beskæftige mig med

deres aktivitetscenter og kantine, som er afdelinger for sig. For at få et indblik i arbejdet derude, har jeg

valgt at interviewe en medarbejder fra hver faggruppe; en ergoterapeut, en fysioterapeut og en social og

sundheds assistent (SOSU assistent), samt en pædagog. Om deres meninger og holdninger til stedet. Det

har jeg valgt fordi, det som beskrevet i indledningen, ikke er uden omkostninger for et personale, når de

skal igennem en fusionsproces. Således afgrænser jeg mig fra at høre pedellens, de studerendes,

køkkenmedarbejdernes meninger og holdninger, fordi de ikke har været en del af flytteprocessen. Jeg

beskæftige mig heller ikke med de borgere, der er tilknyttet institutionen, da fokus i opgaven er at se på,

hvilke muligheder medarbejderne har for at gebærde sig i institutionen.

I analysen benytter jeg mig af Pierre Bourdieus habitus, kapital og symbolsk vold (afsnit 4.0). Med disse

begreber kan forstå menneskers handlemåder på en meningsfuld måde, i forhold til mit projekts

problemstilling.

5


2.0 Beskrivelse af case

September 2013 flyttede boenhederne for senhjerneskade borgere; Brohaven, Ellestokken og Storegade

sammen til Gelerts Gård. Efter flytningen har de fået et callcenter, som nogle af medarbejderne skal

betjene. Her kan senhjerneskadede borgere, fra eget hjem, få vejledning om eksempelvis sin medicin.

Gelerts Gård er opdelt i grupperne 1-4. Borgerne i 1 og 2, er de der har størst brug for pleje, i forhold til de

fra gruppe 3 og 4(bilag 2,6). I min praksisperiode så jeg, at nogle af borgerne i gruppe 1 var sengeliggende.

For at indgå plejeopgaverne skal man således kunne hjælp en borger med eksempelvis at blive madet og til

den personlige hygiejne. Før sammenlægningen var det Brohavens borgere, der havde mest brug for pleje.

Derfor var der en del social og sundhedsassistenter derude, til at tage sig af det. Ellestokkens og Storegades

borgere klarede sig bedre. Der havde man så mindre fokus på pleje, og et fokus på de pædagogiske

opgaver. Efter sammenlægningen er der derfor nogle medarbejdere, der har fået nye opgaver, fordi alle

skal kunne afløse alle, på tværs af grupperne. Hvilket betyder, de der ikke har været vant til de

plejekrævende borgere, nu skal kunne tage sig af disse også. De fleste medarbejdere er SOSU assistenter og

pædagoger. Dertil er der en ergoterapeut og to fysioterapeuter. De udgør træningsteamet. (bilag 2,4).

3.0 Metodologi

I dette afsnit vil jeg introducere det videnskabsteoretiske perspektiv jeg har brugt som grundlag for min

undersøgelse. Mine refleksioner og overvejelser omkring min indsamlede empiri anskueliggøres.

3.1 Videnskabsteori

Jeg benytter det fortolkningsvidenskabelige paradigme, hvor viden og indblik i sociale forhold bygger på

forståelse og indlevelse af de sociale fænomener der undersøges. Da jeg ser projektet gennem dette

paradigme, bliver det interessante for mig at undersøge menneskers fortællinger om deres oplevelser af en

begivenhed, deres erfaringer og handlinger. Til at analysere, anvender jeg teori og metode som bidrager til

at skabe forståelse. Min primære kilde i paradigmet er derfor mennesket (Launsø & Rieper, 2011, s. 60-62),

hvor jeg undersøger fire medarbejderes fortællinger om deres oplevelser af institutionen Gelerts Gård.

Jeg tager, som videnskabsteoretisk ramme, udgangspunkt i den forstående forskningstypes grundsyn. Hvor

tanken er, at jeg står overfor, at skulle forstå og fortolke fænomener, som allerede er fortolkninger. Det vil

sige informanternes fortolkninger og forståelse af sig selv, af andre mennesker og omverden. Det centrale

ved denne forskningstype er, at den viden jeg søger er baseret på de udforskede menneskers perspektiver.

Det betyder, de udforskedes subjektivitet indgår som en væsentlig del af datamaterialet (Launsø & Rieper,

2011, s. 23-24). Min fortolkningsproces i forbindelse med min undersøgelse af medarbejdernes fortællinger

6


omkring Gelerts Gård, kan afbildes som en proces. En proces hvor min undersøgelse udspringer af min

forforståelse, der fører til dialog gennem mine interviews og observationer, og dermed en fortolkning af

dem. Det vil føre til en ny forståelsesramme, som kan fortolkes endnu en gang, og give mig en konklusion

på opgaven (Launsø & Rieper, 2011, s. 26-27). Min nye forforståelse af det undersøgte område vil blive

præsenteret i afsnit 3.1.2.

3.1.1 Fænomenologi og hermeneutik

Med den forstående forskningstype og det fortolkningsvidenskabelige paradigme er det relevant at være

opmærksom på, at jeg forstår virkeligheden, som er fortolket af de interviewede medarbejdere på Gelerts

Gård. Mine, såvel som de interviewedes, fortolkninger af virkelighedsforståelsen er socialt konstrueret.

Derfor rummer det altid et subjektivt element, som er vigtigt for mig at være opmærksom på i kraft af jeg

anvender den forstående forskningstype (Launsø & Rieper, 2011, s. 24,60). I den forbindelse har jeg valgt at

benytte fænomenologien og hermeneutikken i mit metodearbejde.

Den fænomenologiske tilgang benytter jeg til min empiriske dataindsamling for at forstå, hvordan de

interviewede medarbejdere oplever og erfarer deres hverdagspraksis, livsverden som fænomenologien vil

kalde det (Rendorff, 2004, s. 278-279). Med tilgangen forsøger jeg at forstå sociale fænomener, ud fra de

interviewedes egne udsigter, og beskrive verden som den opleves af dem med den antagelse, at den

virkelige praksis er den mennesket opfatter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). Med den fænomenologiske

tilgang arbejder jeg videre med dataindsamling og fortolkning indenfor hermeneutikken (Launsø & Rieper,

2011, s. 184).

Projektet søger at kende til medarbejdernes fortællinger om institutionen. Her bliver hermeneutikken

relevant, da meningsfortolkninger er det centrale tema (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 68). For en yderligere

forståelse af hermeneutikken benytter jeg H.G. Gadamer. Han mener, at forståelse er et træk ved

menneskelivet, og en måde at være til stede på. Mennesket forstår hinanden gennem fordomme, derfor vil

man ud fra sin egen livsverden tilegne fordomme og forståelser. Man vil derfor aldrig være

forudsætningsløs, når man fortolker verden. En ny forståelse kræver, at man lader sine fordomme træde

frem, hvilket kræver man suspenderer gyldigheden af dem. Fordommene kommer frem ved de pirres. Det

sker i mødet med det ukendte. De pirres når man har en holdning eller forståelse af et givent emne, og man

undersøger dette. Et vigtigt forskningsprincip, når man arbejder med forforståelse, det er at bevægelighed

forløber fra helheden til delen og fra delen til helheden (Gadamer, 2004, s. 277,284-285). Det betyder, at

jeg fortolker de forskellige dele i projektet, som fører til en ny helhed og ny forforståelse. Dette fortolker

jeg igen, på de dele af den nye forforståelse, der igen bliver til helhed, og endnu en ny forforståelse. Det

7


kaldes den hermeneutiske cirkel. Den åbner mulighed for en dybere forståelse af mening (Kvale &

Brinkmann, 2009, s. 233). Under arbejdet med det overordnede projekttema, og dets relevans, har jeg

arbejdet med forforståelsen. På den måde har jeg arbejdet med projektet refleksivt, og ved afslutningen vil

jeg vurdere om min forforståelse har ændret sig og hvordan (Launsø & Rieper, 2001, s. 72).

Jeg vil bruge fænomenologien og hermeneutikken i min metodefremgangsmåde i mit metodearbejde, og

ikke som en overordnet videnskabsteoretisk forståelsesramme.

3.1.2 Forforståelse

Før mødet med Gelerts Gård havde jeg en forforståelse for, at medarbejderne havde svært ved at arbejde

sammen på tværs efter sammenlægningen. Set i forhold til, at en fusion ikke er uden omkostninger, da der

vil komme nye opgaver ind til medarbejderne (afsnit 1.1).

Formålet med mit projekt blev derfor at undersøge medarbejdernes fortællinger og oplevelser af

institutionen Gelerts Gård for, at kunne forstå og forklare, hvordan de gebærder sig i den nye institution.

Dette for at forstå muligheden for om medarbejderne, til trods for deres forskellige fagligheder, har gode

muligheder for at gøre sig gældende indenfor rammerne i institutionen.

Jeg forventede at min forforståelse, som Gadamer siger det, ville blive pirret (Gadamer, 2004, s. 284-285),

under mit praksisophold. Min forforståelse blev gradvist delt, da jeg var ude i praksis og undersøge feltet.

På den måde blev min forforståelse til en helhed, som dannede en ny forforståelse.

3.2 Empiri

I empiri afsnittet vil jeg redegøre for de refleksioner og de overvejelser, der ligger til grund for min

observationsmetode og de kvalitative interviews.

3.2.1 Observationsmetoden i min undersøgelse

Mine observationsnoter er supplerende materiale til de kvalitative interviews og stammer fra institutionen

Gelerts Gård (bilag 6).

Jeg ville som observatør indsamle data omkring medarbejdernes interaktion indbyrdes og relationen

mellem borgerne og medarbejderne imellem. Der kunne være adfærdsobservationer som pædagogen fra

gruppe 1’s måde at interagere i fællesskabet på (bilag 5,6). Observationerne er udarbejdet for, at jeg kan

nuancere de fire interviewede medarbejderes fortællinger, og få en bedre forståelse for baggrunden for

deres svar (Launsø & Rieper, 2011, s. 116). Eksempelvis om der var overensstemmelser med det jeg iagttog,

under praksisforløbet, og det medarbejderne forklarede i interviewene. Observationerne har givet mig en

bedre forståelse for institutionen, derfor danner de grundlag for min interviewguide. Jeg har observeret i

8


alt otte forskellige dage (bilag 3,6). Dermed mener jeg ikke, at der kan generaliseres ud fra dette, da

observationerne er kortvarige. Jeg mener dog de kan hjælpe med at give et indblik i, hvordan hverdagen på

Gelerts Gård forløber. Ud over observationer har jeg været med til to personalemøder, for at få et blik i

hvilke nye forventninger og krav, der måtte være fra ledelsens side omkring arbejdet efter

sammenlægningen. Medarbejderne var informerede omkring min rolle som observatør. Jeg undlod dog, at

informere omkring, at jeg ville iagttage hvorledes de indbyrdes interagerede, da jeg mener det kunne have

en indflydelse på adfærden. De ville formentligt være mere opmærksomme på deres egen adfærd, hvis de

var bekendte med, at det var det jeg observerede.

Jeg brugte den semistrukturerede tilgang til mine observationer (Kristiansen & Krogstrup, 2005, s. 54),

hvilket betyder, at der blev gjort plads det det uventede. Derfor havde jeg ikke en fastlagt

observationsguide på forhånd med fast tema. Jeg forholdte mig åbent til det der foregik.

Mine observationerne var uden deltagelse i Gelerts Gårds aktiviteter, og blev derfor anskuet udefra i de

naturlige omgivelser (Kristiansen & Krogstrup, 2005, s. 54).

3.2.2 Metode for kvalitativ forskningsinterview

I mit projekt udforskes fire medarbejders fortællinger om deres oplevelser af at arbejde på institutionen

Gelerts Gård. For at få et indblik i hver faggruppe, og deres oplevelser af arbejdet, interviewede jeg en fra

hver faggruppe (bilag 4). Jeg har valgt det kvalitative forskningsinterview, da det søger at opnå viden og

forståelse af verden, ud fra synspunkter og oplevelser interviewpersonerne har, forud for videnskabelige

redegørelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17).

I mit undersøgelsesdesign benytter jeg mig af det semi-strukturerede interview, hvor formen hverken er et

lukket spørgeskema eller en åben hverdagssamtale. Jeg forsøger at forstå temaer fra den daglige

livsverden, ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Brinkmann & Tangaard, 2010, s. 37-38, 45). Jeg

stiller mig derfor åben overfor de medarbejdere jeg skal interviewe, da jeg ikke kan være sikker på, at de

opfatter verden på samme måde som jeg. Mennesker ser nemlig verden forskelligt, og tillægger oplevelser

forskellig værdi og betydning. Derfor skal jeg, som interviewer, lade de interviewede komme på banen med

deres egne ord og fortolkninger (Jensen & Johnsen, 2009, s. 212).

Jeg har valgt den semistrukturerede interviewform, idet jeg kan stille mig åbent overfor de interviewedes

fortællinger og forfølge den fortælling som interviewpersonen er mest optaget af at fortælle. På den måde

kan jeg tilrettelægge nogle af spørgsmålene, og spørge ind til svarene for en dybere forståelse af de

interviewedes fortællinger (Kvale & Brinkmann, 37-38, 143-144).

9


3.2.2.1Interviewguide

For at fastholde mit formål med interviewene, som er at få fortællinger omkring medarbejdernes

oplevelser af Gelerts Gård, har jeg udarbejdet en interviewguide. Heri er nogle forsknings- og

interviewspørgsmål, hvor mine forskningsspørgsmål er styrende for interviewspørgsmålene (bilag 3). Jeg

har opdelt guiden på den måde, da forskningsspørgsmål er på et abstrakt niveau og derfor ikke danner

grundlag for et godt interviewspørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 40).

For at jeg kan få formålet med mine interviews, har jeg forberedt mig på, at gøre spørgsmålene så

mundrette og forståelige som muligt, så de ikke fører til misforståelser. Min interviewguide er, for at

fastholde temaet og motivere de interviewede medarbejdere, tematisk og dynamisk. Gennem motivation

mener jeg, de vil have lettere ved at fortælle om deres oplevelser og følelser forbundet med at arbejde på

stedet. Dynamisk set skal spørgsmålene altså fremme positiv interaktion, som vil holde samtalen i gang

(Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 40-41).

3.2.2.2 Dilemmaer

I forbindelse med gennemførelsen af de kvalitative interviews, var der være nogle udfordringer.

Et var at interviewene skulle have form som en samtale for at blive bedst. Samtale er dog altid en

symmetrisk aktivitet og et interview asymmetrisk. Det betyder, at man giver og tager lige meget ved

samtale, men ikke ved kvalitative interviews. Interviewer får derfor en mere tilbagetrukket rolle end

interviewpersonerne. Det er altså medarbejdernes rolle jeg er interesseret i, derfor skal de fortælle og ikke

jeg. Medarbejderne havde sagt ja til at gøre mig en tjeneste, ved at lade sig interviewe, ikke at blive klogere

sig selv, eller temaet som mit interview omhandlede. Hvilket man ville have i en samtale mellem

ligeværdige partnere (Jensen & Johnsen, 2009, s. 220-221).

Jeg skulle også tage hensyn til de følelsesmæssige dilemmaer, da følelser altid vil være synlige under

kvalitative interviews. Og de må ikke blive styrende. Jeg skulle derfor være opmærksom på at tillid er

grundlæggende for et godt interview, da tillid har betydning for, hvor åbent man som interviewer fortæller

om sine oplevelser (Jensen & Johnsen, 2009, s. 220-221). Jeg rettede derfor min opmærksomhed på de

følelser, interviewpersonen kunne have i klemme. Det kunne være følelser omkring det, at være kommet

ud og skulle arbejde under de nye arbejdsforhold på Gelerts Gård. Derudover var jeg opmærksom på egne

følelser, såsom hvis jeg selv kunne nikke genkende til nogle af de problematikker de gav udtryk for, kunne

være frustrerende i deres arbejde.

En følelse spiller en afgørende rolle for, hvad jeg som interviewer tør høre på og spørge mere uddybende

ind til under interviewene (Jensen & Johnsen, 2009, s. 220). Endnu et dilemma var, at jeg skulle stille mig

åben overfor de svar medarbejderne kom med, og samtidigt huske at have teorien og formålet med

10


interviewet i fokus. Mine forskningsspørgsmål hjælp med at holde fokus og interviewspørgsmålene gjorde

det lettere, at forholde mig åbent til interviewpersonernes fortællinger (bilag 3). Jeg mener det er vigtigt

med disse dilemmaer for øje, for at gøre interviewsituationen så behagelig som muligt for begge parter.

3.2.2.3 Etiske aspekter

I forbindelse med udførelsen af mine kvalitative interviews, har der været overvejelser omkring de etiske

aspekter. Det etiske aspekt omhandler blandt andet tematisering, hvor det ikke kun er den søgte videns

videnskabelige værdi, der er formålet med undersøgelsen. Det er også at forbedre den menneskelige

situation, der udforskes (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). Projektets formål har været at undersøge,

medarbejdernes fortællinger af Gelerts Gård, og skabe forståelse for den måde de gebærder sig på. Min

hensigt har ikke været at forbedre den menneskelige situation for interviewpersonerne, da de har været

igennem sammenlægningen. Derfor har jeg været taknemmelig for de lod sig interviewe, da de

formegentligt ikke havde nogen personlig interesse i undersøgelsen.

Et interview er en interaktion mellem to mennesker, hvor viden konstrueres i samspillet. Det kan virke

utrygt for interviewpersonerne. Derfor skulle jeg være varsom på krænkelser af interviewpersonernes

personlige grænser. Den viden der produceres, er nemlig afhængig af vekselvirkningen mellem mig og dem

(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 50).

For at interviewpersonernes fortrolighed skulle beskyttes, og den transskriberede tekst er loyal overfor

deres udtalelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81), har jeg anonymiseret dem i opgaven. Derved kunne de

også føle sig mere trygge til at fortælle frit, om deres oplevelser af at være en del af Gelerts Gård. Med

åbenhed kunne der dog forekomme oplysninger de sener ville fortryde. De blev så tilbudt at læse den

transskriberede tekst igennem, hvis der var noget de ønskede blev slettet.

Fortroligheden ved, at jeg offentliggør private interviews, herunder hensynstagen til om dette kan have

konsekvenser for de interviewede, har været et etisk aspekt (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). Det er derfor,

at interviewpersonerne har fået tildelt navn efter, hvilken faggruppe og gruppe de tilhører. Jeg har

vurderet, hvor meget information om emnet de skulle have. Jeg mener, at for meget kunne påvirke deres

svar. Derfor blev de kun introduceret til temaet således de fik information nok til, at de kunne reflektere

over emnet (bilag 3).

3.2.3 Refleksioner over metodeanvendelse

I dette afsnit vil jeg redegøre for mine refleksioner over metoderne i praksis. Det er vigtigt for at styrke min

refleksive læreproces i forbindelse med mit projekt (Launsø & Rieper, 2008, s. 155). Kvaliteten af

11


metodeanvendelsen er relevant, da den er afgørende for den efterfølgende analyse, verifikation og

rapportering af mine interviewresultater (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 186).

3.2.3.1 Observationer

Mine observationsundersøgelser består af medarbejdernes hverdag fra Gelerts Gård (bilag 6). Min

placering under observationerne har jeg anset, som et vigtigt parameter for min observationsmetode. For

at få det bedste billede, placerede jeg mig forskellige steder under observationerne og foretog, som nævnt i

afsnit 3.2.1. observation uden deltagelse. Jeg var på den måde ikke med i de sociale processer, og havde

ikke en naturlig rolle i situationen (Launsø & Rieper, 2011, s. 114). Det var en fordel da jeg kunne

koncentrere mig om at observere, og ikke direkte var involveret i hændelserne.

Svagheden ved observationsstudier er, at jeg som observatør kun ser det der sker i nuet, og derfor ikke kan

sige noget om, hvad der sker når observationsstudiet er overstået. Derfor er det en fordel at støtte

observationerne med kvalitative interviews (Kristiansen & Krogstrup, 2005, s. 54, 46), som jeg så har valgt

at benytte mig af.

3.2.3.2 Kvalitative forskningsinterviews

Jeg har i forbindelse med mit projekt gennemført fem kvalitative interviews, hvoraf det ene af disse var

med lederen (bilag 2,4, afsnit 3.2.2).

I forbindelse med undersøgelsen, har jeg reflekteret over interviewguidens spørgsmål. Den er udformet

med spørgsmål som: ”Har du arbejdet i lignende institutioner før?” (bilag3). I denne spørgemetode er der

en lukkethed frem for, hvis jeg havde spurgt: ”Kan du fortælle mig omkring lignende arbejde du har haft?”.

Det kunne give anledning til uventede fortællinger, og et mere forudsætningsløst interview (Kvale &

Brinkmann, 2009, s. 48).

Jeg forsøgte under interviewene at lytte aktivt til medarbejdernes fortællinger om Gelerts Gård. I min

transskription er jeg efterfølgende blevet opmærksom på, hvor udfordrende det var, at anse tavshed som

naturligt, og bidragende til interviewpersonerne reflektere og selv bryder tavsheden (Brinkmann &

Tanggaard, 2010, s. 42). I stedet for, at jeg gør interviewet til et krydsforhør kan jeg nemlig bruge tavsheden

positivt ved at fremme interviewet. Jeg mener det kræver rutine, at være aktivt lyttende og gennemføre et

kvalitativt interview. Da jeg som interviewer både skal forholde mig til de forskellige spørgsmålstyper, og

bidrage til en god stemning i situationen.

3.3 Introduktion til Pierre Bourdieu

Pierre Bourdieu (1930-2002) var en fransk sociolog. Han arbejdede med begreberne habitus, kapital, felt,

symbolsk vold og praktikken (Sestoft, 2006, s. 9-21).

12


Bourdieu omtaler sit sociologiske standpunkt som konstruktivistisk strukturalisme eller strukturalistisk

konstruktivisme (Bourdieu, 1994, s. 52). Bourdieu er ikke fænomenolog eller hermeneutiker, som er de

tilgange jeg benytter i min metodefremgangsmåde i mit metodearbejde. Herud fra kan så siges, at han

bryder med dette og stiller sig ikke tilfreds med at få indsamlet informanternes intentioner, som jeg gør

det. Han vil i stedet forklare, hvorfor informanterne forklarer som det gør, og er interesseret i at finde

forklaringer og grunde til intentioner (Højbjerg, 2012, s. 47). Jeg vil benytte fænomenologien og

hermeneutikken i min metodefremgangsmåde i metodearbejdet, og ikke som overordnet

videnskabsteoretisk forståelsesramme (afsnit 3.1.1).

Bourdieu bygger bro mellem subjektivismen og objektivismen som er to modsatrettede

videnskabsteoretiske retninger. Han ser samfundet ud fra to dimensioner, magt og meningsrelationer, og

for at samfundet kan studeres skal det derfor betragtes både subjektivt og objektivt (Wilken, 2006, s. 22).

Jeg har valgt at benytte Bourdieu, da hans forskningsarbejder er produktion af teori udviklet ved iagttagelse

af sociale grupper i praksis, hvor mennesket er aktør, der handler i interaktionen med andre aktører i feltet.

Han skriver omkring, hvordan man kan bedrive socialvidenskab, sige noget om virkeligheden uden direkte

at vælge subjekt eller objekt. Virkeligheden ligger i relationen mellem disse. Han siger, at det der er i den

sociale verden er relationer (Højbjerg, 2012, s. 49-50). Bourdieu er som teoretiker derfor relevant for min

undersøgelse, når jeg skal forstå medarbejdernes handlemåder (afsnit 5.0).

4.0 Præsentation af teori

For at give læseren en forståelse for de teoretiske begreber jeg vil benytte i analysen, vil jeg præsentere

dem i dette afsnit.

4.1 En introduktion til Pierre Bourdieus begreber

Følgende afsnit omhandler de begreber, fra Bourdieu, som jeg vælger at benytte som analyseværktøj.

4.1.1 Habitus

Habitus er: ”[…] et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, der er tilegnet

i en praksis og konstant er orienteret mod praktiske mål.” (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 106-107).

Habitus er de erhvervede, i betydningen tillærte, kropslige dispositioner for at handle på en bestemt måde.

Habitus er formet af ens erfaringer fra tidligere, og det liv man hidtil har levet, og styret af ens forestillinger.

Dispositionerne er det vigtigste ubevidste, inkorporerede kropslige. De forstås som noget, der er til

disposition og kan benyttes som en form for ressource, for bestemte måder at handle på. Habitus betegner

en socialiseret og struktureret krop, der har tillagt sig strukturerne i den verden, den lever i. De ydre

strukturer, der betegner ens omverden, er blevet til indre strukturer i form af mentale skemaer for

13


inddeling af verden, for evnen til at opfatte umiddelbare påvirkninger fra omverdenen og for klassifikation.

Måden man opfatter verden på påvirkes af skemaerne. Habitus giver således muligheden for at handle

mere eller mindre ubevidst ud fra sine dispositioner (Prieur & Sestoft, 2006, s. 39). Det betyder eksempelvis

for medarbejderne i institutionen, at de ikke skal tænke over, hvorfor de starter dagen med at sige

”godmorgen” til hinanden, fordi det bare er noget de gør.

Bourdieu benytter habitus som et teoretisk begreb til at forklare den praktiske sans. Den pratiske sans

tillader en at gøre de daglige gøremål uden at tænke over det, fordi man har været udsat for

livsbetingelser, der gør dem selvlærte. De ensartede livsbaner mennesker har, gør at menneskers habitus

ofte ligner hinanden. Habitus kan udvikles i mødet med nye livsbetingelser og erfaringer, men aldrig

radikalt. De mentale skemaer man har, vil være bestemmende for, hvordan man forholder sig til nye (Prieur

& Sestoft, 2006, s. 39, 42).

4.1.2 Kapitalbegrebet

Kapitalbegrebet giver indsigt i, hvordan man som menneske, i form af de ressourcer man har, er i

besiddelse af forskellige kapitalformer. En slags akkumuleret social energi, der er blevet til gennem arbejde

over tid, det kan være gennem socialisering eller gennem uddannelse, som er med til at definere afstande

og forskelle i det sociale hierarki, dannede overfor uddannede, der investeres af agenter og grupper. Det

kan være i form af ens opdragelse og indføring i samfundet. Det der er gået forud for arv og historie, er det

sociale liv struktureret ud fra, og det præges derfor af gentagende mønstre. Mennesker har derfor

forskellige forudsætninger, alt efter den sociale historie de har med sig. Når så menneskers vej og livsbaner

udviser stor regelmæssighed, er det på baggrund af denne historie. Kapitalbegrebet skal forstås som et

analytisk redskab, en teoretisk konstruktion, til at udforske disse forhold med (Esmark, 2006, s. 87-89).

En vigtig pointe er at, hvad der betragtes som kapital, i en bestemt sammenhæng, ikke behøver betragtes

som værende kapital i en andens øjne (Esmark, 2006, s. 89). Et eksempel på dette kan være at det i

Institutionen Gelerts Gård, skaber værdi at kunne plejemæssige opgaver, og således giver dette kapital. Det

vil dog sandsynligvis ikke betragtes som værende værdifuldt på Aalborg Universitet.

4.1.2.1 De forskellige kapitalformer

I udgangspunktet er der tre kapitalformer; kulturel-, økomomisk- og social kapital (Esmark, 2006, s. 93).

Kulturel kapital giver sig til udtryk ud fra tre tilstande. Den kropsliggjorte kulturelle kapital, hvordan

mennesket ud fra opdragelse og familiesocialisering har lært at agerer, i forhold til de holdninger og

meninger man har. Den kropsliggjorte tilstand er foranderlig gennem livet, men er påvirket af

familiehistorie og sociale positioner. Den er således resultat af ens personlige egenskaber og arv, der røber

14


ens historie og herkomst. I den institutionaliserede tilstand, handler det om anerkendte akademiske grader.

Det er arbejds- og uddannelsestitler, som gennem anerkendelse giver mennesket kulturel kompetence

(Esmark, 2006, s. 90). I den objektiverede tilstand, forstås kulturel kapital i form af eksempelvis litteratur.

Den objektiverede kulturelle kapital kan have betydning for realisering af den kropsliggjorte kulturelle

kapital. Dette fordi man skal have adgang til litteratur i hjemmet, ved bøger, aviser eller en computer, for at

studere og udvikle sine færdigheder indenfor den kropsliggjorte kulturelle kapital (Esmark, 2006, s. 89-90).

Det vil sige, at for at medarbejderne på Gelerts Gård eksempelvis kan opnå en kulturel kapital, skal have

adgang til en viden indenfor senhjerneskadeområdet. Det kan de få ved bøger, der beskriver emnet.

Omvendt skal man besidde kulturel kapital i kropsliggjort form, den rette habitus, for udbytte af

objektiveret kulturel kapital. Hvis man ikke kan læse og forstå bøgerne er der ikke den store gevinst ved

erhvervelse af disse. Erhvervelsen af litteratur kan være afhængig af ens indtægt, den økonomiske kapital,

der omhandler indtægter og økonomisk magt (Esmark, 2006, s. 91).

Den sociale kapital er de sociale ressourcer mennesker har adgang til i form af familie, venner,

omgangskreds eller perifere relationer gennem eksempelvis uddannelse. Det at opretholde social kapital

kræver tid og energi, i form af eksempelvis deltagelse i selskabelige sammenkomster (Esmark, 2006, s. 91-

93). Det vil sige, medarbejderne på Gelerts Gård, kan opretholde den sociale kapital ved at deltage i

sammenkomster. Det kan være de eksempelvis deltager møder eller kurser, hvor der befinder sig andre,

der har været igennem en fusionsproces, hvor udfaldet var en succes. Det kan betyde, at medarbejderens

mulighed for at komme godt igennem sammenlægningen af de tre boeenheder forøges, da vedkommende

gennem sit netværk kan trække på tidligere erfaringer indenfor området fusion. Medarbejdernes mulighed

for at komme godt igennem fusionsprocessen kan eventuelt dermed forøges eller reduceres i forbindelse

med mængden af social kapital.

Det der er afgørende er, i hvilken grad kapitalformerne producerer forskelle og omsættes til anerkendelse

og prestige. Det Bourdieu kalder symbolsk kapital. Det er den tilstand eller form kapitalformerne bliver til,

når de bringes i spil i en social sammenhæng. En social sammenhæng, hvor anerkendelse er den tilskrevne

værdi som giver social anseende. Symbolsk kapital forekommer, hvis der er et marked af sociale agenter,

der gennem deres habitus er disponerede for at genkende den pågældende kapitaltype og anerkende dens

symbolske værdi (Esmark, 2006, s. 94).

Et eksempel er, hvis én af medarbejderne i institutionen er god til udførelse af plejeopgaver i forhold til de

senhjerneskadede borgere. Gør denne medarbejder indtryk med sin faglige kunnen overfor de andre

medarbejdere, hvis de er i stand til at skelne mellem denne og andre måder at udføre pleje på. Det vil

tilskrive medarbejderen, der er god til dette, en privilegeret status. Det mener jeg fordi jeg ud fra mine

observationer og interviews kan bekræfte, at der er kommet flere plejemæssige opgaver på Gelerts Gård, i 15


forhold til, hvad nogle af medarbejderne har været vant til (afsnit 2.0). Derfor vil der være nogle mindre

rutinerede medarbejdere i forhold til dette, der så vil se op til de medarbejdere der er gode til det.

4.1.3 Symbolsk vold

For Pierre Bourdieu har den væsentligste samfundsmæssige magtudøvelse karakter af, hvad han betegner

symbolsk vold (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 126). Hvor institutioner i kraft af deres autoritet, mandat til

at påfører deltagere en bestemt kultur. Magtforholdende, der ligger til grund, fremstår ofte naturligt,

hvorved den dominerende kultur af alle involverede parter anerkendes som legitim. På den måde udsætter

man sig selv for symbolsk vold. Man underkaster sig disse sandheder, fordi de udspringer af statens

institutioner som eksempelvis uddannelsessystemet (Esmark, 2006, s. 80-81). Det betyder at

medarbejderne ved at være en del af Gelerts Gård udsættes for en kulturel påvirkning, uden at de er

medvirken hertil. Da institutionen, i kraft af sin autoritet, har mandat til at påføre medarbejderne denne

kulturelle påvirkning, som eksempelvis det at lære at udføre plejeopgaver.

De didaktiske bedømmelseskriterier er ikke direkte bestemt af politisk anvisninger udefra, men formes

indenfor institutionens eget forum (Esmark, 2006, s. 81). Gelerts Gård er derfor selvbestemmende, hvor

medarbejdere følger de institutionaliserede principper og metoder.

De deltagere, i institutionen, der som en del af deres habitus, har indført den pågældende kultur og dermed

knyttet sig til denne, har omdannet deres kulturelle arv til institutionaliserede kundskaber. Dette fordi de

via den dominerende legitime kultur er blevet påvirket til at ændre deres kulturelle arv (Esmark, 2006, s.

81). I relation til projektet betyder det, at de medarbejdere på Gelerts Gård, der har indført de

institutionaliserede kundskaber, at blive god til at udføre plejeopgaver, og derved ændret deres kulturelle

arv, vil få det anerkendt. Det kunne være anerkendelse i form af, at skulle oplære nye medarbejdere.

Ligger ens habitus og kultur lagt fra den institutionaliserede kultur man påføres, vil man ikke få samme

succes (Esmark, 2006, s. 81). Det bevirker, at hvis nogle af medarbejdernes habitus og kultur ligger lagt fra

den dominerende kultur Gelerts Gård udsætter dem for, vil de skulle tilpasse sig. Det ved eksempelvis at

anerkende institutionens dominerende kultur som legitim, for at opnå succes. Ens muligheder for at

tilpasse sig de vilkår er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan påvirker det ens hverdag

(Esmark, 2006, s. 81). For medarbejderne kan det være overvejelser omkring, om de kan overskue de nye

opgaver samtidigt med de eksisterende.

Symbolsk vold udøvelse foregår hele tiden. En konsekvens kan være, at man vil se sig selv gennem de

dominerendes øjne, her majoritetssamfundet (Esmark, 2006, s. 81).

16


5.0 Indledning til analysen

I dette afsnit vil jeg beskrive fremgangsmåden i analysen. Jeg benytter Pierre Bourdieus begreber habitus,

kulturel kapital og symbolsk vold. Habitus benyttes som analyseværktøj til at forstå, hvordan det kan være,

at medarbejderne har forskellige dispositioner til rådighed, for at agerer i arbejdet på Gelerts Gård, på

baggrund af deres faglige baggrund. Det finder jeg interessant at undersøge fordi, jeg i min praksis så, at de

på institutionen både er SOSU assistenter, en ergoterapeut, fysioterapeuter og pædagoger, der skal arbejde

sammen på tværs. Derfor er der mange ting de skal kunne. Jeg fik eksempelvis under et personalemøde at

vide, at de skal kunne afløse hinanden (bilag 6). Hvilket så eksempelvis indebærer, at en pædagog skal

kunne afløse en SOSU assistent i vedkommendes arbejde. Derfor bliver det interessant at se på, hvad det er

for forskellige dispositioner de har til rådighed ud fra deres uddannelse, og hvordan det kommer til udtryk i

deres arbejde. At man som pædagog vil have inkorporeret en bestemt faglighed, i kraft af sin uddannelse,

som man så handler ud fra på Gelerts Gård.

I forbindelse med en fusion forekommer der nye udfordringer i form af nye opgaver (afsnit 1.1). Dem vil

man håndtere forskelligt. Nogle vil se det som en god udfordring, hvor andre ikke vil. De vil være berørte af,

at skulle skille sig af med noget, de har været glade for at arbejde med tidligere. En fusionsproces kan altså

være udfordrende og virke stressende for medarbejdere og ledelse (afsnit 1.1). Af den årsag vil jeg

undersøge, hvad der er medarbejderne på Gelerts Gård skal kunne, ifølge ledelsen, for at gebærde sig i

institutionen. Da der som nævnt er forskellige faggrupper, der skal afløse hinanden. Til undersøgelse af

dette vil jeg fremskrive, hvad der er de dominerende institutionaliserede kulturelle kapitalformer. Efter det

finder jeg det interessant at se nærmere på, hvordan medarbejderne gebærder sig i institutionen, ud fra de

dominerende institutionaliserede kulturelle kapitalformer de er underlagte.

Medarbejderne er altså underlagt nogle strukturerede vilkår ved at være ansat i institutionen. Disse vilkår

gør sig gældende ved, at være god til at arbejde på tværs af de nye arbejdsopgaver (bilag 2). En

fusionsproces kan som sagt give nye opgaver. Derfor finder jeg det også relevant at se på, hvordan

medarbejderen, der får tillagt nye opgaver, i forhold til sine inkorporerede mentale skemaer, forholder sig

til det strukturerede system, institutionen, og dermed den symbolske vold medarbejderen derigennem er

underlagt.

Bourdieus begreber benytter jeg til analysen, da jeg betragter dem som ideelle, idet han benytter de

subjektive opfattelser som analytisk tilgang til at forstå det sociale (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 24).

Nedenfor starter jeg med at benytte Bourdieus begreber til nærmere analyse.

17


5.1 Analyse af medarbejdernes arbejdsdispositioner

Denne analyse vil komme med empiriske eksempler på, at medarbejderne på Gelerts Gård, gennem deres

inkorporerede faglighed, har forskellige dispositioner for at agere i arbejdet. Jeg vil benytte mig af begrebet

habitus (afsnit 4.1.1) for en teoretisk forståelse af det.

Følgende citater er fra mine interviews med medarbejderne, hvor jeg taler med dem omkring, hvordan de

kan bruge deres faglige baggrund efter de er flyttet ud på Gelerts Gård:

SOSU assistenten: ” Jeg synes ikke at, det har været svært […] de store plejemæssige opgaver, dem kan jeg

jo sagtens […]”. (Interview med SOSU assistenten, d. 21. oktober 2013).

Ergoterapeuten: ” […]samarbejdet med de andre kollegaer […] det har været noget eksempelvis ved en

borger […] hun har haft noget brud på nakkehvivlen […] restriktioner omkring”. (Interview med

ergoterapeuten, d. 24. oktober 2013).

Fysioterapeuten: ” vi har hver vores viden […] hvis vi skal ind til en borger, jamen så ved jeg måske i forhold

til træning […] noget fysisk […]”. (Interview med fysioterapeuten, d. 25. oktober 2013).

Pædagogen:”[…] jeg synes måske problemet er, får man lov til at bruge sine kompetencer […] at sige, jamen

jeg vil gøre det jeg er bedst til […] og sige jamen jeg er ikke god til nedre og øvre hygiejne”. (Interview med

pædagogen, d. 29. oktober 2013)”.

Citaterne fortæller at de forskellige dispositioner medarbejderne kommer med, på baggrund af deres

uddannelse, kommer til udtryk på forskellige måder i deres arbejde. De har altså forskellige muligheder for

at agerer i Gelerts Gård, på baggrund af deres faglige baggrund. Nedenfor vil der være en analytisk

forklaring på dette.

5.1.1 Forklaring på medarbejdernes forskellige dispositioner for arbejdet

Ovenstående leder mig frem til, at når medarbejderne på Gelerts Gård, har forskellige muligheder for at

agere indenfor institutionen, har det en betydning for deres måde, at være medarbejder på, indenfor

institutionens rammer. Der er altså forskel i forhold til faglighederne, for at indgå i arbejdet, ud fra deres

forskellige baggrunde.

Derfor når ergoterapeuten og fysioterapeuten fortæller omkring rehabiliteringsopgaver og træning med

borgerne, er det deres måde at indgå i institutionens samarbejde på. Dette på baggrund af deres

dispositioner for arbejdet, og på baggrund af deres uddannelser.

18


SOSU assistenten fortæller mig, at hun er god til de plejemæssige opgaver. Det er således hendes måde at

agerer i arbejdet på, ud fra hendes faglige baggrund som SOSU assistent. Pædagogen kan til forskel fra de

andre ikke se, hvordan hendes faglige kompetencer kan bruges i arbejdet. Hun mener ikke hun kan bruge

hendes faglige pædagogiske kompetencer, ved at udføre plejeopgaver, som består i nedre og øvre hygiejne

på en borger.

Dermed har de altså forskellige muligheder for at agerer i arbejdet. Hvorledes det kan siges, at pædagogen

ikke føler, at hun har de rette dispositioner til rådighed.

Som det beskrives i afsnit 2.0, består de nye opgaver af pleje og medicinhåndtering, efter

sammenlægningen af de tre boenheder. Pædagogen har ikke været vant til, på sammen måde som SUSU

assistenten har det, at udføre de plejemæssige opgaver. Derfor kan hun ikke ud fra hendes erfaringer, eller

hendes baggrund som pædagog se meningen i, at hun skal udføre opgaver, der er berettiget til en SOSU

assistent.

Ovenstående kan forklares ved, at den verden man lever i opfattes ud fra en bestemt position i et socialt

rum. Det betyder den måde man er menneske på, i denne bestemte fraktion af en social klasse, i en

bestemt historisk periode, på det geografiske sted man er, vil præge de personer der har været en del af

disse vilkår (Prieur & Sestoft, 2001, s. 40). Det vil sige, at den uddannelse man har med sig vil gøre, at man

har forskellige dispositioner med sig, som man vil handle ud fra i sit arbejde.

Det kan siges, at de på baggrund af deres habitus (afsnit 4.1.1) dermed har forskellige muligheder for at

agere i institution. Habitus er en betegnelse for den kulturelle, sociale og den økonomiske bagage, man

som menneske har med sig fra tidligere i livet. De altså forskellige ting der blokere og befordrer, og har ud

fra deres dispositioner forskellige måder at indgå i det nye samarbejde på.

5.2 De dominerende kapitalformer i institutionen

Følgende afsnit vil beskæftige sig med analyse af, hvad man som medarbejder skal kunne, ifølge

institutionen, under de nye arbejdsvilkår. Til undersøgelse af dette vil jeg fremskrive, hvad der er de

dominerende institutionaliserede kapitalformer (afsnit 4.1.2.1).

5.2.1 Analyse af de institutionaliserede kapitalformer

Nedenfor vil der være uddrag fra observationerne og fra interviewet med lederen der viser, hvilke

dominerende institutionaliserende kapitalformer der er i institutionen.

5.2.1.1 Det at arbejde på tværs

Følgende er observationsuddrag fra de to personalemøder:

19


Det er et must, at man kan arbejde på tværs siger lederen. Det betyder alle skal arbejde i alle

grupper.

HR medarbejderen snakker om, hvordan de skal afløse hinanden ved sygdom.

Hun siger at bemandingen er ok. Der er 25 medarbejdere i huset om dagen. De skal kunne bruge

hinanden siger medarbejderen (Bilag 6).

Uddragene fra observationerne viser, at man skal kunne arbejde på tværs. Hvilket dermed er en af de

institutionaliserede kapitalformer. Den er vigtig for ellers kan de ikke afløse hinanden i arbejdet.

5.2.1.2 Konstruktion af de institutionelle kapitalformer i det tværfaglige arbejde

I det at medarbejderne skal arbejde på tværs ligger der nogle forskellige institutionaliserede kapitalformer,

hvilket kommer til udtryk i mit empiriske materiale, som jeg vil belyse nedenfor.

Følgende er interview med lederen, hvor vi taler omkring de nye opgaver:

”[…]Nogle der skulle vide lidt mere om pleje […]jeg har været inde og lave et […] skrift […] hvad er det så for

basis du skal kunne for at du er oplært […]vi vil rigtig gerne have, at medarbejderne også tager et ansvar”.

(Interview med lederen, d. 17. oktober 2013).

Ovenstående citat viser, at medarbejderne skal vide noget omkring de plejemæssige opgaver. Tager de ikke

selv ansvaret, bliver de ikke oplært. Det ikke at blive oplært, mener jeg kan få en betydning for, hvilken

medarbejder der efterfølgende kan afløse hvem, da mange af deres nye opgaver består i pleje (afsnit 2.0).

I det at arbejde på tværs, skal medarbejderne også kunne betjene deres nye callcenter, som er et sted den

senhjerneskadede borger i egent hjem, kan ringe ind til (afsnit 2.0).

Følgende observationer er uddrag fra et personalemøde:

En administrativ medarbejder snakker omkring callcentret.

Medarbejderen fortæller, at de selv skal gå ind og lære af den medarbejder, der sidder i centret.

Callcenteret skal kontakte borgeren for at minde borgeren om at tage medicin.

Callcentret er en ny opgave, som de har fået. Det er for at aflaste noget andet. Eksempelvis hvis en

sygeplejerske fra Kommunen er ude ved en borger, så slipper sygeplejersken for et opkald midt i

det hele.

Disse observationer viser, at medarbejderne skal oplæres i at kunne benytte callcentret. De skal kunne give

en borger besked omkring borgerens medicin.

20


Analysen viser, at der er flere institutionaliserede dominerende kapitalformer på Gelerts Gård, der gør sig

gældende. Nedenfor vil der være en sammenfatning på disse.

5.2.3 Sammenfatning på de institutionaliserede kapitalformer

I afsnit 5.2.1.1 analyserede jeg mig frem til, at man som medarbejder på Gelerts Gård skal kunne arbejde på

tværs for, at kunne afløse hinanden. Det indebærer, at de skal kunne udføre plejeopgaver. Desuden skal de

også kunne benytte callcentret, hvor de skal kunne vejlede en borger, omkring borgerens medicin (afsnit

5.2.1.2).

På baggrund af, hvad jeg analyserede mig frem til i afsnit 5.1, vil medarbejderne, kommer med forskellige

dispositioner for at agere inden for disse opgaver. De vil derfor have forskellige muligheder for at gebærde

sig under de dominerende institutionaliserede kulturelle kapitalformer, de er underlagte i institutionen.

Det ses i teorien at; I den kulturelle kapitals institutionaliserede tilstand, hvor den eksisterer som officielt

anerkendte akademiske grader, vil en bestemt uddannelse være et bevis på kulturel kompetence (Esmark,

2006, s. 90), hvor man eksempelvis vil have mandat til at dosere medicin eller udføre plejeopgaver. Det

kræver altså en bestemt uddannelse, for at udføre disse opgaver.

I den efterfølgende analyse vil jeg se på, hvilke muligheder faggrupperne har for at gebærde sig i forhold til

den legitime kultur, de gennem institutionen er underlagte. Det vil jeg gøre fordi, at medarbejdernes

forskellige dispositioner for arbejdet, kommet til udtryk på forskellige måder (afsnit 5.1). De har således

forskellige muligheder for at agerer ud fra dette.

5.3 Analyse af medarbejdernes gebærden i institutionen

Følgende analyse vil komme med empiriske eksempler på, hvorledes medarbejderne gebærder sig i

institutionen. Hver af faggrupperne repræsenteres for at anskueliggøre, hvilke muligheder de hver især har

for at gøre sig gældende, ud fra de institutionaliserede kulturelle kapitalformer, de gennem institutionen er

underlagte.

Jeg har i mine observationer kaldt social og sundhedsassistenterne for SOSU, pædagogerne for Pæd.

De har fået numre alt efter, hvilken gruppe de arbejdede i den dag jeg observerede dem.

5.3.1 SOSU assistentens måde at gebærde sig på

Følgende er observationer med en social og sundhedsassistent, der skal spise mad med nogle borgere.

To borgere spiser morgenmad

SOSU1 hjælper dem med at få tingene sat frem til morgenmaden.

21


SOSU1 fortæller borgeren, at hun skal ind og se, hvad han har tilbage af medicin.

Den ene borger skal have hjælp til at spise. Han bliver madet af SOSU1.

Observationer fra gruppe 1. (bilag 6)

5.3.1.1 Forklaringen på SOSU assistentens måde at gebærde sig på

Ovenstående observationer viser, at SOSU assistentens opgave, er at sørge for borgerne får mad. Tage

stilling til, hvad borgerne har tilbage af medicin, og hjælpe borgere med at blive madet. I afsnit 5.1

analyserede jeg mig frem til, at SOSU assistenten, agerer indenfor de plejemæssige opgaver. En SOSU

assistent har altså gode muligheder for at indgå i denne arbejdspraksis. Da de ud fra denne

uddannelsesbaggrund, vil have let ved at tilegne sig de institutionaliserede kulturelle kapitalformer, for at

kunne arbejde på tværs (afsnit 5.2).

5.3.2 Ergoterapeutens måde at gebærde sig på

Følgende er observationer med ergoterapeuten, hvor hun laver bassin træning i en svømmehal med

fysioterapeuten. Desuden også observationer af hendes arbejde med rehabilitering.

Ergoterapeuten laver nogle gangøvelser med borgeren.

Hun laver en øvelse og siger så til borgeren, at det er god balance træning.

Træningsteam observation (bilag 6)

Ergoterapeuten hælder vand i en håndvask på borgerens hjem.

Hun tager en skinne af borgerens underarm og tager dernæst borgerens hånd ned i vasken.

Hun laver nogle øvelser med borgerens hånd.

Observation af ergoterapeut, der træner borger i egen lejlighed (bilag 6)

5.3.2.1 Forklaringen på ergoterapeutens måde at gebærde sig på

Ovenstående viser, at der er fokus på rehabilitering i ergoterapeutens arbejde. Som der blev analyseret i

afsnit 5.1, agerer hun også i arbejdet ud fra denne position. Hun skal altså ikke indordne sig de nye

plejeopgaver (afsnit 5.2.1.2). Hun har derved gode muligheder for at agerer indenfor sine arbejdsrammer.

5.3.3 Fysioterapeutens måde at gebærde sig på

Følgende er observationer med fysioterapeuten, hvor han træner bassin træning i en svømmehal med

ergoterapeuten. Desuden også observationer af hans træningsarbejde i deres træningssal.

Fysioterapeuten tager en bold og bruger den til at træne borgeren med.

Han laver en sparkeøvelse med borgeren.

Træningsteam observation (bilag 6)22


Borgeren bliver sat til at cykle.

Fysioterapeuten fortæller borgeren, at det skal være et bestemt tempo.

Han viser borgeren hvad hun så skal. Hun skal gå over en måtte.

Han viser en anden øvelse, hvor borgeren skal gå over en stepbænk.

Observation af fysioterapeuten, der træner balancetræning med en borger (bilag 6)

5.3.3.1 Forklaringen på fysioterapeutens måde at gebærde sig på

Ovenstående observationer viser, at fysioterapeutens arbejde består af at træne med borgerne. Både i

svømmehal og i en træningssal. Som fysioterapeut, skal man ligesom ergoterapeuten altså heller ikke indgå

i de nye opgaver (afsnit 5.2.1.2). Fysioterapeuten har derved gode muligheder for at gebærde sig indenfor

de arbejdsrammer han er underlagt.

5.3.4 Pædagogens måde at gebærde sig på

Følgende er observationer med pædagogerne, og observationer fra et personalemøde.

Pæd2 siger, at de godt kunne bruge en hånd mere, der er mange praktiske opgaver.

Hun hjælper borgeren med at låse sin kørestol, så borgeren kan komme fra stolen.

Derefter støtter hun borgeren, mens borgeren går over i stolen.

Pæd3 henter en skinne til borgerens arm. Så er det lettere at få trøjen på

Pæd3 giver borgerne noget medicin

Observationer med pædagogerne gruppe 2 og 3 (bilag 6).

Nedenfor observation fra personalemødet, hvor der tales omkring det nye callcenter:

En pædagog fra institutionen påpeger, at det kan være svært at vurdere, hvad man skal gøre, hvis

en borger ringer. Hvis medarbejderen, der tager telefonen er pædagog. En sygeplejerske ville have

bedre kompetence mener hun.

Medarbejderne får at vide af den administrative medarbejder, at de skal fortælle borgeren,

hvordan de vil handle på det. De kan altid sparre med hinanden (bilag 6).

5.3.4.1 Forklaringen på pædagogens måde at gebærde sig på

Ovenstående observationer med pædagogerne viser deres måde at gebærde sig på i arbejdet. De skal

hjælpe borgerne ud af kørestole, og hente nogle hjælpemidler, her en skinne. De skal kunne give medicin til

borgerne. Til personalemødet udrykker den ene pædagog omkring i callcentret, at det kan være svært, at

vejlede de borgere der ringer ind, hvis det er en pædagog, der tager telefonen.

23


Ud fra ovenstående kan ses det, at man som pædagog blandt andet har opgaver som det at give medicin,

som SOSU assistenten også har (afsnit 5.3.1). Det er ud fra mit synsfelt noget, der ligger udenfor deres

pædagogiske profession. Det mener jeg, fordi jeg fik at vide i mit interview med lederen, at pædagogens

opgaver er i forhold til det sociale og det relationelle (bilag 2).

Det pædagogiske arbejde er altså ikke ligeså dominerende indenfor denne arbejdspraksis. Det mener jeg ud

fra ovenstående, men også fordi jeg i afsnit 5.1. analyserende mig frem til at det var pædagogen, der

udtrykte en undren overfor, at hun skulle udføre plejeopgaver, når hun er pædagog. En pædagog har altså

mindre gode muligheder for at tilegne sig de institutionaliserede kapitalformer de gennem institutionen er

underlagte (afsnit 5.2). Derfor stiller de sig mere skeptiske ved dette, ud fra deres profession som pædagog.

5.3.5 Sammenfatning på medarbejdernes måde at gebærde sig på

I det ovenstående ses der, at SOSU assistenten ud fra sin profession, har gode muligheder for at tilegne sig

de nye opgaver. Ergoterapeuten og fysioterapeuten, skal slet ikke forholde sig til dem. Som pædagog

derimod forholder man sig mere kritisk, fordi man ikke har ligeså gode muligheder, ud fra sin pædagogiske

profession, for at gebærde sig i arbejdet.

I den institutionaliserede tilstand, handler det, som nævnt i afsnit 5.2.3, om anerkendte akademiske grader,

arbejds- og uddannelsestitler. Jeg mener derfor at en SOSU assistent, på baggrund af sin uddannelse, har en

titel der giver anerkendelse til at udføre de plejemæssige og medicinske opgaver. Ligeledes har

ergoterapeuten og fysioterapeuten uddannelsestitler, der giver anerkendelse til at udføre deres opgaver.

Pædagogen derimod, har ikke en uddannelsestitel, der giver anerkendelse til at udføre de plejemæssige

opgaver som der kræves af dem. Dermed har pædagogen svært ved at tilegne sig de dominerende

institutionaliserede kapitalformer, de igennem institutionen er underlagte.

5.4 Analyse af pædagogens ageren i det strukturerede system

Jeg vil i det nedenstående analysere mig frem til, hvorledes pædagogen forholder sig til det strukturerede

system, man som pædagog er underlagt. Dette vil jeg gøre, fordi det viser sig, at det er pædagogen, der har

svært ved at tilegne sig de dominerende institutionaliserede kapitalformer.

Følgende citat er fra mit interview med pædagogen, der fortæller omkring arbejdet:

Pædagogen: ” […]det bliver du jo nød til, fordi de mangler en hånd […] ja og det gør heller ikke noget, hvis

det bliver jamen jeg skal hjælpe […] det er jo ikke sådan så vi ikke vil hjælpe hinanden, men det er jo ikke

ensbetydende med, at jeg går ind og gør alle deres opgaver […]”. (interview med pædagogen, d. 29.

oktober 2013).

24


Ovenstående citat viser, at pædagogen gerne vil hjælpe, også selvom det er en SOSU assistents opgaver.

5.4.1 Forklaring på den symbolske vold der udøves

Som jeg analyserede mig frem til i afsnit 5.2, skal man som medarbejder på Gelerts Gård, kunne arbejde på

tværs, for at afløse hinanden. I afsnit 5.3 analyserede jeg mig frem til, at pædagogen forholder sig kritisk til,

måden hvorpå de kan gebærde sig, da deres profession ikke er ligeså dominerende. De ovenstående citater

viser da også, at pædagogen forholder sig skeptisk til det strukturerede system de er underlagte. Alligevel

vil hun dog gerne hjælpe. Dette kan forklares ved, som beskrevet i afsnit 4.1.3, at institutioner i kraft af

deres autoritet, har mandat til at påføre deltagerne en bestemt kultur.

Teorien viser at habitus udvikles gennem hele livet i mødet med nye livsbetingelser, men ændres aldrig

radikalt (afsnit 4.1.1). Det betyder, at man som medarbejder vil have nogle mentale inkorporerede skemaer

for, hvordan man forholder sig til de nye opgaver. I dette tilfælde er det pædagogernes måde at forholde

sig til de nye opgaver på.

Teorien viser dog også, at den mest magtfulde modifikation af en kapitalform er, når en kapitalform er

omdannet til symbolsk kapital, hvor de sociale aktører tillægges nogle bestræbelser, der bliver gjort til det

styrende princip, for deres måde at opføre sig på i praksis (Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 126).

Denne kapitalform gør dermed, at de andre dominerende institutionaliserede kapitalformer på Gelerts

Gård, som er de nye livsbetingelser, dermed de nye opgaver, ubevidst opfattes og anerkendes som

legitime. På den måde bliver de nye opgaver for pædagogen, opfattet og anerkendt som legitimt. Den

symbolske vold får derved magt og får institutionens kultur, til at fremstå som legitim.

Jeg mener denne symbolske magtudøvelse vil gøre, at man som pædagog vil begynde at se sig gennem de

dominerendes øjne, her ledelsen, hvor kravet er, at man som pædagog, skal kunne udføre plejeopgaver og

vejlede en borger i borgerens medicin (afsnit 5.3.4). På den måde udøver institutionen symbolsk vold, ved

at påføre en pædagog det, at lære at udøve plejeopgaver, og at kunne tage stilling til opgaver indenfor

medicinfeltet. Det gør institutionen fordi de vil have, at man som pædagog skal kunne afløse i opgaver,

hvor disse indgår. Pædagogen danner på den måde et billede af sig selv, det billede institutionen har af

pædagogen, som en der skal kunne udføre disse opgaver. Derfor bliver det symbolsk magtudøvelse fordi

pædagogen pådrager sig denne opgave.

25


6.0 Diskussion

I dette afsnit vil der, på baggrund af projektets resultater, blive diskuteret hvilke udfordringer institutionens

ledelse måtte have, for at tilgodese de faglige og menneskelige aspekter ved en fusionsproces.

Projektet viser, at medarbejdernes forskellige uddannelser gør, de har forskellige muligheder for at agerer

indenfor institutionens arbejdsstruktur. Det viser sig at det er pædagogen, der har mindre gode muligheder

for at gebærde sig. I forbindelse med sammenlægningen har det altså været, som en fusion kan medføre

(afsnit 1.1), svært i forhold til de faglige og menneskelige aspekter.

I publikationen fra Finansministeriet, ”Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger”, beskrives det

hvorledes faglig udvikling og opkvalificering er vigtigt i forbindelse med en fusion, og at kortlægge

medarbejdernes kompetencer og udviklingen af dem. Det gør det muligt, at koble opgavefordelingen på de

bedst egnede (Finansministeriet, 2005, s. 18,60-61). I forbindelse med sammenlægningen, har

medarbejderne på Gelerts Gård da også udarbejdet en styrkebog, hver især, hvori deres kompetencer

indgår. Ud fra deres kompetencer kunne de så efterfølgende vælge, hvilken af de fire grupper de helst ville

arbejde i (bilag 2). Borgerne er, som nævnt, inddelt i grupperne efter behovet for pleje. Hvilket betyder, at

borgerne i gruppe 3 og 4 kan klare sig bedre, end dem fra gruppe 1 og 2 (afsnit 2.0). Medarbejderne havde

altså en mulighed for, at få en indflydelse på, om de ville arbejde i de grupper, hvori der er mest fokus på

pleje eller ej.

Gelerts Gårds ledelse har altså forsøgt at tilgodese de forskellige kompetencer. Men fordi man skal arbejde

på tværs, bliver pædagogerne alligevel nød til, at skulle samarbejde med alle grupperne. Lederen har, som

jeg har beskrevet i projektet, udarbejdet et skrift (afsnit 5.2.1.2), hvor man som medarbejder kan gå ind og

se, hvad er det man skal kunne for at være oplært i plejen. På den måde har ledelsen prøvet fagligt at

opkvalificere de, der måtte have behov for det. Dette er som nævnt også er et vigtigt formål med en fusion.

Alligevel har det været svært for pædagogen, fordi det pædagogiske arbejde ikke er dominerende. Det har

altså været svært for ledelsen, at kunne koble opgavefordelingerne på de fagligt bedst kvalificerede

medarbejdere.

26


7.0 Perspektivering

I denne perspektivering, vil jeg anskueliggøre mine erfaringer og tanker omkring dette projekt samt

behovet for fremtidig indsats i institutionen.

Med denne undersøgelse håber jeg, at ledelsen og medarbejderne på Gelerts Gård vil få et indblik i, hvilke

muligheder, medarbejderne har for at gøre sig gældende indenfor institutionens rammer.

I ovenstående diskussion diskuterer jeg projektets resultater, og hvordan ledelsen har prøvet at tilgodese

medarbejdere, der måtte have fået nye opgaver efter sammenlægningen. Det viser sig, at det har været

svært at koble opgavefordelingen ud på de fagligt bedst kvalificerede medarbejdere, og det går ud over

pædagogen. I projektet viser det sig også, det er pædagogen der stiller spørgsmålstegn ved, om hun kan

bruge hendes kompetencer på bedst vis i hendes arbejde.

I en fusionsproces kommer mange følelser i spil, lige fra glæde til frustrationer fra medarbejdere. En

manglende opmærksomhed på dette, fra ledelsens side af, kan føre til stress, øget sygefravær eller et

konfliktfyldt arbejdsmiljø (Amtskov et al. 2004, s. 69).

En måde institutionen vil kunne skabe en åbenhed overfor, hvordan den enkelte medarbejder har det i

fusionsprocessen er ved, at der dannes trio-grupper. Her tager man løbende op, hvordan det går.

Medarbejderne kan på den måde komme af med de frustrationer der måtte være. Målet med dette er, at

understøtte trivslen, samt forebygge og afhjælpe stress. På Gelerts Gård vil de kunne danne trio-grupper,

eksempelvis en gang i måneden. Dette ved at afsætter en time til kollegial sparring i grupper på tre. Det

handler om, at det skal være fortroligt, medarbejderne imellem. At de kan føle sig trygge ved situationen,

og turde åbne op for deres problemer (Amtskov et. al. 2004, s. 69). I praksis kan det foregå ved, at en

medarbejder interviewer en af de andre medarbejdere, den sidste lytter aktivt imens. Hver kollega er på

som fokusperson i den tid, de indbyrdes aftaler. I interviewene kan fokus være på, hvordan kan presset for

den enkelte medarbejder mindskes her og nu, på længere sigt, og hvem kan støtte vedkommende i dette.

Efter interviewet, taler interviewer med den medarbejder, som var aktivt lyttede, omkring hvad er det de

har hørt medarbejderen, der blev interviewet sagde. Herunder hvad er det for ressourcer den interviewede

medarbejder har, og hvad er det der gør denne medarbejder livgivende. Til sidst taler alle tre om, hvilke

ideer de har, der kan hjælpe den pågældende. I forhold til eksempelvis at mestrer eller forebygge stress

(Amtskov et. al. 2004, s. 70-71).

Placering af medarbejdere, opgaver og ansvarsområder er altså en problematisk proces, hvor det på den

ene side, kan betyde en mulighed for at bryde med den gamle fastlåste rolle og starte på en frisk. Det kan

også betyde, den enkelte medarbejder oplever lavere status end før.

27


Det er derfor vigtigt at alle medarbejderne kan se deres egen rolle er relevant i forhold til det arbejde de

skal udføre. Desuden skal de forventninger der er til dem, fra ledelsens side af være synlige, således man

som medarbejder også har lyst til at yde en ekstra indsats, som det kræver for at komme succesfuldt

igennem en udfordrende fusionsproces (Amtskov et. al. 2004, s 39, 50).

8.0 Konklusion

I dette afsnit, vil jeg konkludere på undersøgelsens resultater, og dermed besvare problemformuleringen.

Ud fra projektets undersøgelse, kan jeg ud fra habitus konkludere at medarbejderne, ud fra deres

uddannelsesbaggrund, har forskellige muligheder for at gebærde sig i institutionen. Idet deres

inkorporerede fagligheder har betydning for, hvorledes de kan indgå i arbejdet. Derudover fandt jeg, at de

dominerende institutionaliserede kapitalformer, har en afgørende rolle for, pædagogens måde at kunne

gebærde sig på. Dertil at den symbolske vold der udøves i institutionen er, at påfører pædagogen det, at

kunne udfører plejeopgaver og at kunne vejlede og give medicin til borgerne.

Min problemformulering lyder:

Hvordan kan man forstå, hvad det er medarbejderne på Gelerts Gård skal kunne, ifølge institutionen, for at

gebærde sig på stedet, og hvilke muligheder har de for dette?

Ud fra projektets undersøgelse, kan jeg konkludere at medarbejderne, ud fra deres habituelle

sammensætninger, har forskellige dispositioner til rådighed, for at agerer i institutionen Gelerts Gård.

Ergoterapeuten og fysioterapeuten arbejder med rehabilitering og træning med borgerne, hvilket således

er deres dispositioner for at indgå i arbejdet på Gelerts Gård, på baggrund af deres uddannelsesmæssige

kompetencer. SOSU assistenten er god til de plejemæssige opgaver, således kommer hendes dispositioner

for arbejde til udtryk, ud fra hendes faglige baggrund. Pædagogen derimod kan ikke på samme måde se,

hvorledes hun kan benytte hendes pædagogiske faglige kompetencer i arbejdet, fordi de ikke kommer til

udtryk i samme grad som de andres. Da mange af hendes opgaver består i pleje, som ligger udenfor hendes

faglige kompetencer som pædagog.

Det kan hermed konkluderes, at den måde man er menneske på, i denne bestemte fraktion af en social

klasse, vil sætte dybe præg på dem der har været en del af disse vilkår. Derfor vil ens uddannelse gøre, at

man har forskellige dispositioner med sig, som man handler ud fra i sit arbejde.

28


De dominerende institutionaliserede kapitalformer gør sig gældende ved at arbejde på tværs herunder at

være god til at udføre plejeopgaver og vejlede en senhjerneskadet borger omkring borgerens medicin. Ud

fra den indsamlede empiri kan jeg konkluder, at pædagogen har mindre gode muligheder for at tilegne sig

disse opgaver, ud fra den pædagogiske profession. Da pædagogen ikke har en uddannelsestitel, der giver

anerkendelse til at udføre disse opgaver. Det har ergoterapeuten eller fysioterapeuten heller ikke, men de

skal ikke udføre opgaverne. SOSU assistenten har til forskel fra de andre faggrupper dette. Derfor kan jeg

konkluderer at SOSU assistenten har let ved at tilegne sig de institutionaliserede kapitalformer de igennem

institutionen er pålagte.

I forhold til pædagogens måde at handle i det strukturerede system, her institutionen, kan jeg konkludere

at institutionen udøver symbolsk vold, ved at påfører pædagogen de plejemæssige opgaver, og det at

kunne vejlede en borger i borgerens medicin. Pædagogen danner derfor et billede af sig selv, det billede

institutionen har, som en pædagog, der skal kunne udføre plejeopgaver og give medicin. Derfor bliver det

symbolsk magtudøvelse fordi pædagogen pådrager sig dette. På trods af at pædagogen gennem sin habitus

har nogle inkorporerede mentale skemaer for, hvordan man forholder sig til det nye der skal læres. Jeg kan

konkludere at dette sker, fordi de nye livsbetingelser, ubevidst opfattes og anerkendes som legitime. Den

symbolske vold for dermed magt, fordi den får institutionens kultur, til at fremstå som legitim.

Forud for mit projekt havde jeg en forforståelse om, at medarbejderne i institutionen, ville have svært ved

at arbejde samme efter sammenlægningen. Igennem projektet, har jeg fået en ny forforståelse af det

undersøgte felt. Min forforståelse har således udviklet sig gennem den hermeneutiske cirkel. Min nye

forforståelse af det at arbejde på tværs er, at jeg har fået et nyt syn på medarbejderne og de muligheder de

har for at gebærde sig. Idet jeg nu kan se, at det viser sig at være pædagogen, der har svært ved at tilegne

sig de nye vilkår og dermed at arbejde på tværs.

29


9.0 Litteraturliste

Amskov, J.; Fabricius, A.; Iversen, F. (2004): Når vi flytter sammen – Ledelse af kommunale fusioner. KL KTO

Lokaliseret d. 1. december 2013:

http://www.kto.dk/media/9908/naar_vi_flytter_sammen.pdf

Bourdieu, P (1994) Socialt rum og symbolsk magt I: Bourdieu P. (Red), Centrale tekster inden for sociologi

og kulturteori. (s. 52 + 54). København: Akademisk Forlag.

Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder: en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.

Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: Prieur, A. & Sestoft, C. Pierre Bourdieu – en

introduktion (71-113). København K: Hans Reitzels Forlag.

Finansministeriet (2005): Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger. Finansministeriet København K.


http://www.fm.dk/db/filarkiv/12091/Fusioner_i_staten.pdf

Højbjerg, K. (2012) 3. Pierre Bourdieus praktik – teori udlagt gennem eksempler fra forskning i

professionalisering af undervisningspraksis I: Bilfelt, A.; Poulsen, J.; Børsen, T.; Gammelby, M.; Højbjerg, H.;

Jacobsen, A. Refleksiv praksis – forskning i forandring (s.44-50). Aalborg Universitetsforlag.

Jensen, T. K. & Johnsen, T. J. (2009) Sundhedsfremme i teori og praksis. (2. udg.). Århus: Forlaget

Philosophia og forfatterne.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (2005). Deltagende observation: introduktion til en forskningsmetodik.

København: Hans Reitzels Forlag

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. (2. udg.). København: Hans

Reitzels Forlag

Launsø, L. & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder

Prieur, A. & Sestoft, C. (2006). Pierre Bourdieu – En introduktion. København K: Hans Reitzels Forlag.

Regeringen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (2012). Bedre kvalitet og samarbejde- Opfølgning på

evaluering af kommunalreformen. Rosendahl Schultz Grafisk A/S.

Lokaliseret d. 26. november 2013:

30




http://oim.dk/media/495779/Bedre%20kvalitet%20og%20samarbejde%20-%20opf%c3%b8lgning%20p

%c3%a5%20evalueringen%20af%20kommunalreformen.pdf

Rendtorff, J.D. (2004) Fænomenologien og dens betydning. I: Fuglsang, L. og Olsen, P.B. (2004)

Videnskabsteori – På tværs af fagkulturer og paradigmer – I samfundsvidenskaberne s. 278-279 (2. udg.).

Roskilde Universitetsforlag.

Sonderborgkommune.dk (u.å) Gelerts Gård blev indviet


http://sonderborgkommune.dk/aktuelt/arkiv/gelerts-g%C3%A5rd-blev-indviet

Sundhedsstyrelsen.(2011). Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering; Hovedrapport

2011. Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S, Rosendahls-Schultz Grafisk A/S

Videnscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøviden (u.å) Hvad er forandringer – Omstruktureringer, fusioner

og andre typer forandringer er et grundvilkår, som virksomheder må forholde sig til:


http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Forandringer/Viden-om-forandringer/Hvad-er-

forandringer

Wilken, Lisanne (2006) Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag

Wacquant, L. & Bourdieu, p. (1996). Refleksiv Sociologi Hans Reitzels Forlag.

31

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Forandringer/Viden-om-forandringer/Hvad-er-forandringer

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Forandringer/Viden-om-forandringer/Hvad-er-forandringer


http://oim.dk/media/495779/Bedre%20kvalitet%20og%20samarbejde%20-%20opf%C3%B8lgning%20p%C3%A5%20evalueringen%20af%20kommunalreformen.pdf

http://oim.dk/media/495779/Bedre%20kvalitet%20og%20samarbejde%20-%20opf%C3%B8lgning%20p%C3%A5%20evalueringen%20af%20kommunalreformen.pdf


Nye arbejdsvilkår blandt medarbejdere i institutionen, Gelerts Gård

Gitte LauritzenStud. Cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser

Institut for Uddannelse, Læring og FilosofiAalborg Universitetet, Kbh

Abstract:

I denne artikel, vil jeg på baggrund af min praksis på Gelerts Gård i Sønderborg, oktober 2013, beskrive

hvilke muligheder medarbejderne, på stedet, har for at gebærde sig under de nye arbejdsvilkår. Gelerts

Gård, er et botilbud for senhjerneskade borgere i Sønderborg Kommune. Artiklen giver læseren en

indføring i medarbejders arbejdsvilkår efter en fusionsproces, hvor tre botilbud for senhjerneskade borgere

blev samlet til et sted (Sonderborgkommune.dk, 2013, ¶ Gelerts Gård blev indviet).

Artiklen vil med udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreber habitus, kapital og symbolsk vold, finde frem til,

hvad det er for muligheder medarbejderne har for at gebærde sig, indenfor de nye vilkår, der gør sig

gældende i deres arbejde på stedet.

Formålet med artiklen er, at finde frem til, hvilke medarbejdere, der efter denne fusionsproces, har bedst

muligheder for at gebærde sig under de rammer de gennem Gelerts Gård er underlagte.

Indledning:

Denne artikel, vil blive skrevet, på baggrund af min praksis på 9. semester i Læring og Forandringsprocesser.

Her var jeg i Sønderborg Kommune i en måned, for at se på en institution for senhjerneskade borgere,

Gelerts Gård. Institutionen har været igennem en omfattende fusionsproces, hvor tre enheder er flyttet

sammen til en (Sonderborgkommune.dk, 2013, ¶ Gelerts Gård blev indviet).

Jeg fandt praksisstedet interessant, fordi det er en udfordring, at håndtere de faglige og menneskelige

spekter ved en fusion. Fusionen kan virke stressende på medarbejdere og ledelse, fordi der skal nye

opgaver ind over. Mange bliver således kritisk overfor, hvordan processen rammer dem (Finansministeret,

2005, s. 7, 51,60-61). Der vil være nogle der ser dette som en god udfordring, og andre vil være skeptiske

overfor at skulle skille sig af, med noget de før har været glade for at arbejde med (Amskov et. al. 2004, s.

28,31-34). En fusionsproces er dermed ikke uden omkostninger.

32


Gelerts Gård:

Tre boenheder for senhjerneskade borgere i Sønderborg Kommune; Brohaven, Ellestokken og Storegade,

flyttede d. 16. september 2013 sammen til en enhed, Gelerts Gård. De tre enheder havde et træningsteam

knyttet, der flyttede med. I forbindelse med flytningen, har institutionen fået et callcenter tilknyttet, hvor

senhjerneskade borgere, fra Sønderborg Kommune, kan ringe ind og få vejledning omkring blandt andet

medicin. Institutionens borgere er opdelt i grupper af fire, 1-4. Her er borgerne inddelt efter deres

potentiale for udvilkings- og eller vedligeholdelsespotentialer. Det er borgerne i gruppe 1 og 2, der er de

borgere der har størst brug for pleje. I gruppe 3 og 4 kan de klare sig bedre (bilag 2). I min praksisperiode,

observerede jeg, at nogle af borgerne fra gruppe 1 var meget svage, det vil sige sengeliggende. Hvilket

betyder at nogle af borgerne er meget plejekrævende, og skal have hjælp til alt personlig hygiejne.

Før enhederne flyttede sammen var det Brohavens borgere, der havde de største plejemæssige opgaver.

Derfor var der flere social og sundhedsassistenter på Brohaven. Som dermed primært tog sig af dette.

Ellestokkens og Storegades borgere kunne klare sig bedre. På de to steder havde man så mindre fokus på

pleje, men et større fokus på de pædagogiske opgaver. Det betyder at der efter sammenlægningen, er

kommet nye opgaver til medarbejderne. Ikke alle har haft lige meget med pleje og medicinhåndtering at

gøre. Derfor skal de nu til at arbejde på tværs og lære af hinanden (bilag 2).

Medarbejderne:

Medarbejderne i institutionen er i alderen 20-65 år og består overvejende af SOSU assistenter og

pædagoger. Dertil er der en ergoterapeut i centeret indtil videre og to fysioterapeuter. De forskellige

faggrupper gør, de får et forskelligt syn på deres arbejdsopgaver. Eksempelvis ved deres teamsmøder, hvor

borgernes handleplaner skal udarbejdes. På Gelerts Gård er der en leder med en pædagogisk baggrund, og

tre afdelingsledere. Afdelingslederne står for driften på stedet. Lederens arbejde er til dels, at kunne

omsætte den service, der er krav om de skal yde fra kommunalt niveau, så hendes afdelingsledere kan

udføre dette i praksis (bilag 2,4).

Pierre Bourdieu:

Pierre Bourdieu benytter tre sammenhængende begreber, habitus, kapital og symbolsk vold. Habitus er de

kropslige kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskers handlemåder. Med Kapital begrebet

menes der, en værdi eller en ressource, man besidder som menneske. Der findes kulturel (herunder

kropsliggjort og institutionaliseret), social, økonomisk og symbolsk kapital. Den symbolske vold handler om

magtudøvelse, der anerkendes som legitimt (Esmark, Prieur & Sestoft, 2006, s. 38-98).

33

Pierre Bourdieus begreber:

Habitus: Habitus er de erhvervede, i betydningen tillærte, kropslige dispositioner mennesket har for at handle på en bestemt måde. Dispositionerne er det vigtigste ubevidste, inkorporerede kropslige. De forstås som noget der vil være til disposition og kan benyttes som en ressource for bestemte måder at handle på.

Kapital:Kapitalbegrebet giver indsigt i, hvordan man som menneske, ud fra sine ressourcer, er i besiddelse af forskellige kapitalformer. En slags akkumuleret social energi, der er blevet til gennem arbejde over tid. Gennem socialisering, uddannelse, som er med til at definerer forskelle i det sociale hierarki, der investeres af grupper eller agenter.

Der findes den kulturelle kapitalform, herunder kropsliggjorte og institutionaliserede, den sociale, økonomiske og symbolske kapital.

Symbolsk vold: Den væsentligste samfundsmæssige magtudøvelse, betegner Bourdieu som symbolsk vold. Hvor institutioner, i kraft af deres autoritet, har mandat til at påfører deltagerne en bestemt kultur. Magtforholdene vil ofte fremstå naturlige, hvorved de anerkendes som værende legitime.

(Bourdieu & Wacquant, 1996, s. 126) & (Prieur & Sestoft, 2006, s. 38-98).


Ser man på medarbejdernes habituelle sammensætninger, finder man ud af,

at de har forskellige dispositioner til rådighed, ud fra deres

uddannelsesbaggrund, for at gebærde sig i institutionen. Dette set ud fra de

nye arbejdsstrukturer, der gør sig gældende. Desuden viser det sig at, de

institutionaliserede kapitalformer, har en afgørende rolle for,

medarbejdernes muligheder for, at kunne gebærde sig i institutionen.

I den kulturelle kapitals institutionaliserede tilstand, hvor den eksisterer som

officielt anerkendte akademiske grader, vil en bestemt uddannelse være et

bevis på kulturel kompetence (Esmark, 2006, s. 90), hvor man eksempelvis vil

have mandat til at dosere medicin eller udføre plejeopgaver.

Pædagogen har herudfra ikke lige gode muligheder for at gebærde sig, som

de andre medarbejdere. Pædagogen har, til forskel fra ergoterapeuten,

fysioterapeuten og SOSU assistenten, nemlig fået nye opgaver. Pædagogen

kan, eksempelvis komme ud for, at skulle afløse en SOSU assistent i

vedkommendes arbejde. Heri ligger der en viden indenfor pleje af de

senhjerneskadede borgere, samt at kunne give borgerne deres medicin. Det

kan også være, at vejlede de senhjerneskade borgere, fra eget hjem, der

ringer ind til institutionens callcenter, for at få medicinrådgivning.

Fysioterapeuten og ergoterapeutens opgave ligger indenfor det de er vant til,

nemlig træning og rehabilitering. Således har de let ved at tilegne sig den nye

arbejdsstruktur, de er underlagte.

Den symbolske vold udøves i institutionen ved at påfører pædagogen det at

udføre de plejemæssige opgaver, der tilhører en SOSU assistents profession.

Pædagogen har ud fra sin uddannelsesmæssige baggrund svært ved at

tilegne sig dette, fordi pædagogen ikke har været vant til disse opgaver på

samme måde tidligere. Pædagogen danner på den måde et billede af sig selv,

som en der skal kunne udføre disse opgaver, for at være en del af Gelerts

Gård. På den måde bliver det symbolsk magtudøvelse, fordi pædagogen

tager opgaven på sig.

Litteraturliste: 34


Amskov, J.; Fabricius, A.; Iversen, F. (2004): Når vi flytter sammen – Ledelse af kommunale fusioner. KL KTO



Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: Prieur, A. & Sestoft, C. . Pierre Bourdieu – en

introduktion (71-113). København K: Hans Reitzels Forlag.

Finansministeriet (2005): Fusioner i staten – erfaringer og anbefalinger. Finansministeriet København K.



Sonderborgkommune.dk (u.å) Gelerts Gård blev indviet



Wacquant, L. & Bourdieu, p. (1996). Refleksiv Sociologi Hans Reitzels Forlag.

35




Documents

Indholdsfortegnelse - WordPress.com · Web viewI denne artikel, vil jeg på baggrund af min praksis på Gelerts Gård i Sønderborg, oktober 2013, beskrive hvilke muligheder medarbejderne,