Upload
others
View
5
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Fra command control til devolved leadership – et paradigmeskiftDette er en af de artikler, man ikke får meget
ud af, hvis man har paraderne oppe under
læsningen. For den handler om at gøre op
med mange af de styreredskaber og strukturer,
mange virksomheder har som udgangspunkt
for deres drift og hverdag. Og er det ikke
netop angreb på det, man kender, der sætter
forsvarsmekanismerne i gang? Eller hvordan
reagerer dine nakkehår ved tanken om at skulle
undvære budgetter, droppe kontrollen, skære
dybt i de centrale funktioner og uddelegere
resultat- og kundeansvaret hele vejen ned i
organisationen?
Det handler om Devolved Leadership – det
modsatte af command and control,
(jf. Fraser & Röösli, 2005). Grundlæggende
er der tale om et paradigmeskift, hvor man,
for at kunne tilpasse sig en til stadighed mere
dynamisk og krævende konkurrencesituation
– hvor hurtighed, tilpasningsevne, kunde-
tilfredshed og omkostningseffektivitet er blandt
de afgørende faktorer – må indrette sig efter en
anden filosofi end “den traditionelle”.
Væk er de absolutte mål, budgetterne og alle
forecasts. De erstattes af relative mål. Væk er
skiftende strategiudmeldinger fra topledelsen;
Drop budgetterne– og slip medarbejderne fri
handelsbanken.dk
i stedet er forretningsansvaret lagt ud til de
mennesker, der sidder tættest på kunderne.
Devolved Leadership bygger på det positive
menneskesyn, der tror på det enkelte individs
evne til at tage beslutninger og ansvar. Kort
sagt handler det om at slippe kræfterne fri og
bruge sine talenter til at finde ud af, hvad den
enkelte kunde forventer lige nu. Og ikke så
meget om hvordan verden måske ser ud om et
halvt, to eller fem år.
Handelsbanken ændrede sig radikaltHandelsbanken er en af Nordens største
banker – med over 750 filialer og kontorer i 24
lande. Hjemmemarkedet omfatter Danmark,
Sverige, Norge, Finland, England og Holland.
Her i landet er der 55 Handelsbanken filialer,
og en nogenlunde ligelig udlånsfordeling
mellem privatkunder og erhvervskunder.
Handelsbanken købte Midtbank i 2001
og introducerede, som den første bank i
Danmark, PrioritetsLånet året før. I 2008 købte
Handelsbanken Lokalbanken i Nordsjælland
A/S.
2
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
Det er over 40 år siden, der sidst blev set et
budget i Handelsbanken. Budgetterne blev
droppet i starten af 70’erne, da Jan Wallander
startede som koncernchef. Ud røg også de
store og magtfulde stabsfunktioner og al
bureaukratiet. Handelsbanken havde for lav
kundetilfredshed og høje omkostninger på det
tidspunkt, og noget radikalt var nødvendigt for
at få tunet banken tilbage på det rette spor.
Og der blev gået radikalt til værks. Nu blev
forholdet mellem hovedkontoret og filialerne
pludselig vendt på hovedet. Hver filial fik det
fulde ansvar for deres egne kunder og deres
eget resultat. Stabsfunktionerne skulle ikke
længere sende direktiver og kontrollere, om
de blev efterlevet, men i stedet fungere som
sparringspartnere og ressourceenheder, når
det blev efterspurgt af filialerne. Resultaterne
kom, og i over 40 år i træk har Handelsbanken
levet op til sit økonomiske mål; at have en
højere rentabilitet end gennemsnittet for
bankerne på hjemmemarkedet. Siden 1989 har
Handelsbanken i Sverige haft de mest tilfredse
kunder, og hvad angår kundetilfredsheden
på nordisk plan, ligger Handelsbanken på en
samlet førsteplads. Samtidig er Handelsbanken
den mest omkostningseffektive bank i Europa.
Alt sammen uden budgetter – men med en
kultur, der sætter den enkelte medarbejder
i stand til selv at træffe beslutninger og tage
ansvar.
Men hvordan fungerer Handelsbankens
ledelsesfilosofi i hverdagen, hvorfor hænger
budgetløshed sammen med kundetilfredshed,
og på hvilken måde hænger de forskellige
elementer sammen?
Mål og midlerAt droppe budgettet giver i sig selv ingen
værdi. Handelsbankens ledelsesfilosofi, hvor
budgetløshed er en del af pakken, fungerer
for os, fordi mange forskellige elementer
spiller sammen – og ikke mindst fordi bankens
værdier er kendte af alle medarbejdere og
efterleves dagligt i det enkelte kundemøde.
Virksomhedsfilosofien er blevet kultur. Og den
bliver man nødt til at kunne kende lidt til, hvis
man skal forstå, hvorfor det for Handels banken
er helt indlysende ikke at have budgetter.
handelsbanken.dk
3
Ét mål og to midlerKoncernen har ét mål og to midler. Målet er
at have en bedre lønsomhed end gennem-
snittet for bankerne på vores hjemmemarkeder.
Lønsomhed måler vi som rentabilitet af
egenkapitalen. For at nå vores mål, har vi
identificeret to midler:
• At have mere tilfredse kunder end vores
konkurrenter og
• At have højere effektivitet
(= lavere omkostninger) end ”de andre”
Altså er der tale om relative mål – for hvorfor
være glad for at have tjent 10 milliarder, hvis “de
andre” tjente 12 – og hvorfor ikke være tilfreds
med at have tjent 4 milliarder, hvis de andre kun
tjente 2? Vi har haft dette mål og disse to midler
siden starten af 70’erne og har haft en bedre
rentabilitet end gennemsnittet lige siden – over
40 år i træk. En af de mange fordele ved relative
mål er, at de er de samme fra år til år – og at
alle medarbejdere derfor har let ved at huske
dem og kan relatere til dem.
KirketårnsmodellenStrukturen i Handelsbankens organisation
er nok det mest afgørende element for, at vi
kan nå vores mål og anvende vores midler.
Som nævnt tidligere i teksten, er der vendt
op og ned på det traditionelle hierarki. Alle
vores filialer fungerer som “banker i banken”.
De har hver især det fulde mandat til at træffe
beslutninger, og de har det fulde ansvar for
deres kunder og resultat. Åbner vi en ny filial, er
det således den nytiltrådte filialdirektør, der må
beslutte beliggenheden, hvilke og hvor mange
medarbejdere der skal være, hvilke kunder
de vil satse på, hvilken farve der skal være på
gardinerne osv. Og når filialen er etableret,
er ting som priser, renter, kommunikation og
markedsføring egne, lokale beslutninger. Filialen
har et geografisk afgrænset markeds område
efter “kirketårnsmodellen”; alt hvad man kan se
fra byens kirketårn, hører til filialens marked. Fru
Jensen, den lokale cykelsmed og den globale
virksomhed.
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
4
Den altafgørende kundetilfredshedDecentralisering og stærkt lokalt ansvar
er i vores verden en forudsætning for at
kunne agere optimalt over for sine kunder.
Ingen kender det lokale marked bedre end
dem, der sidder midt i det. De kender til
konkurrencesituationen, de ved, hvad der rører
sig i lokalsamfundet, de har det sorte bælte
i at finde ud af, hvad der lige nøjagtig skal til
for at gøre netop deres kunder tilfredse. De
beslutninger, medarbejderne i filialerne træffer,
vil altid være kvalitetsmæssigt overlegne i
forhold til det, hovedkontorsfunktionerne
kan regne sig frem til ved at studere
markedsanalyser eller segmentbeskrivelser.
I bankverdenen er der ingen patentmuligheder,
alle bankernes produkter er stort set ens,
så det er med vores kultur og dygtige
medarbejdere, at vi kan skille os ud fra
mængden. Blander stabsfunktionerne sig
for meget i filialernes gøren og laden, går det
galt. Fordi det som skrevet er filialerne, der har
det lokale kendskab, men også af en anden
væsentlig grund: For hvem har ansvaret, hvis
der er for mange kokke om maden? I Handels-
banken kalder vi det for “ryglæn”. Blander
hovedkontoret sig i forretningen, skabes der
samtidig uklarhed om, hvem der egentlig bærer
ansvaret for situationen – uanset om det er
gået godt eller dårligt. Tages der beslutninger
hen over hovedet på filialerne, har de ryglæn til
at fralægge sig ansvaret. Og ansvaret må der
ikke herske tvivl om i en decentral organisation.
Når folk får tillid, ansvar og mandat, vokser
de med opgaven. Vi vil ikke have tilskuere –
men beslutningstagere der vil, kan, tør og må.
De skal tage helhedsansvar for kunderne,
sig selv og for deres filials resultat. De skal
tænke som ledere. Sådanne mennesker kan
levere service til kunder, der ligger ud over det
forventede. Og skabe langvarige relationer til
fordel for både kunden og banken. I Danmark
er Handelsbankens kunder nogle af landets
mest tilfredse bankkunder, og på nordisk plan
ligger Handelsbanken som en klar nummer et.
(iflg. Extended Performance Satisfaction Index
2012).
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
5
Lave omkostninger – et kulturanliggendeMåske ser det fjollet ud, men på mit bord ligger
der en del halve og kvarte stykker papir. Fordi
jeg sparer på det – river et stykke af siden
af, når der er skrevet på den, i stedet for at
smide hele siden ud. Når flere kollegaer skal
til møde samme sted, tilstræber vi at følges
i samme bil. Jeg slukker lyset på kontoret,
når jeg går. Min stol er vist lidt gammel, men
jeg sidder fint i den. Og så videre. Der går
sport i det; men ikke mindst fordi alle filialer
er fuldt resultatansvarlige, slår alle udgifter jo
ud på deres respektive bundlinjer. Og derfor
er der ikke plads til unødvendige udgifter.
Handelsbanken har et konstant fokus på
at holde udgifterne i bund, for som det står
skrevet i vores “bibel”, Mål og Midler; “Det
vigtige er en konstant sparsommelighed.
Tilfældig omkostningsjagt har tilfældige
virkninger”. Da vi ingen budgetter har, ingen
absolutte rammer at holde sig til, er det igen
et spørgsmål om, at sund fornuft må råde. Og
den sunde fornuft trives hos medarbejdere,
der har fået ansvar, tillid og mandat. Er det så
kedeligt for medarbejderne? Næ, for at være
sparsommelig betyder jo bare, at man sørger
for at tage de rigtige omkostninger. Dem, der
fører til øget kundetilfredshed, øgede indtægter
eller andre fremadrettede, positive resultater
på længere sigt. Det er alle de unødvendige
omkostninger, som vores kultur løbende skal
blokere for. Det kan synes som noget af det
mest “farlige” ved ikke at have budgetter, ikke
at have lagt rammer for udgifterne, men for
os har det virket. Handelsbanken er den mest
omkostningseffektive universalbank i Europa.
Tre niveauer i organisationenI et dynamisk marked er hurtige beslutninger et
klart konkurrenceparameter. Vil en kunde købe
et hus, kan han ikke vente flere dage på at blive
kreditgodkendt – så mister kunden huset (og
banken mister kunden). Og hurtige beslutninger
kan naturligvis tages, når alle medarbejdere
fungerer som beslutningstagere og ikke passive
tilskuere, der skal vente på svar et sted fra
oven. I Handelsbanken findes der tre niveauer;
filialen, regionbankchefen og koncernchefen.
Det traditionelle, vertikale organisationsdiagram
er erstattet med en vandret pil, hvor alt udgår
fra kunderne og via bankfilialer med fuldt
kundeansvar og de regionale hovedkontorer
ender i få, centrale afdelinger. Filialerne har
altid ret til at trække på de bagvedliggende
ressourcer, hvis der er behov for det. Og
disse bagvedliggende ressourcer skal i så fald
stille op med de nødvendige kompetencer –
men kun når de efterspørges. Blander de sig
uopfordret, skaber det usikkerhed om ansvaret.
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
6
Oktogonen – overskudsdeling for alleI Handelsbanken har vi ingen bonusser eller
individuelle incentiveordninger. Vi tror på, at
sådanne systemer kan komme i konflikt med
kundernes interesser. Får en rådgiver bonus
for at sælge 20 ekstra investeringsprodukter
inden sommerferien, kan der være fare for, at
kunderne får prakket noget på, de egentlig ikke
har brug for. Det medfører utilfredse kunder –
og dem mister man.
I Handelsbanken præmieres medarbejderne,
når koncernen når sit mål om at have højere
rentabilitet end gennemsnittet. Det er dette mål,
alle skal bidrage til ved at have tilfredse kunder
og lave omkostninger. Opfylder koncernen
dette mål, som det har været tilfældet i over
40 år i træk, går cirka en tredjedel af den
positive difference mellem den gennem-
snitlige rentabilitet og Handelsbankens
rentabilitet tilbage til medarbejderne i form
af pensionspenge. Ordningen hedder
Oktogonen, og alle fra koncernchef til
assistent får indsat eksakt samme beløb på
pensionskontoen. Størstedelen af pengene
investeres i Handelsbanken-aktier og således
er medarbejderne den største aktionær med
godt 10 procent af koncernens aktier. Og der er
tale om pensionsmidler for igen at understrege
den langsigtede måde at tænke på. Vi vil have
kunder og medarbejdere for livet.
Opfølgning og sparringVi taler om decentralisering – ikke anarki.
Kulturen er det, der gør, at alle Handels-
bankens filialer fra Esbjerg til Torneå i Lappland
vil have grundlæggende og afgørende ting
til fælles; lokal tilstedeværelse, storbankens
fordele og et nagelfast fokus på den enkelte
kundes tilfredshed. (Selvom en brandingekspert
eller to nok vil korse sig over, at filialerne rent
kosmetisk kan se lidt forskellige ud). Men
hvordan skal den enkelte filial vide, hvad
den skal nå, og hvordan følges der op på
resultaterne?
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
7
Som i SuperligaenHver måned udarbejder økonomiafdelingen
detaljerede rapporter om alle filialernes
udvikling. Antallet af privat- og erhvervskunder,
lønsomhed brudt ned på en række områder,
indtægter, udgifter, udviklingen i diverse
kontoformer og produkter m.v. Der er fuld
gennemsigtighed, så alle kan se alles resultater.
Det vigtigste nøgletal for filialerne er K/I-
tallet, altså forholdet mellem omkostninger
og indtægter efter tab og hensættelser. Vi
kalder det K/I-ligaen, og denne ene slide
med hver enkelt filials månedlige K/I-tal, filial-
gennemsnittet og udviklingen siden sidste år
er den vigtigste økonomiske målestok for vores
filialer. Her ligger den interne konkurrence,
for det er jo – som i fodbold – sjovere at ligge
øverst end nederst. Filialernes mål er at have
et K/I-tal, der ligger bedre end gennemsnittet
og samtidig at forbedre sit eget K/I-tal løbende.
En dag er det planen, at alle skal ligge over
gennemsnittet, men det har vi ikke helt nået
endnu …
Da der ikke er individuelle incentive-
programmer, men en fælles overskudsdeling
der knytter sig til koncernresultatet, er der
ingen incitamenter for ikke at hjælpe hinanden.
Tværtimod. Filialen, der af en eller anden grund
ikke er så god til det med investering, tager
som det naturligste fat i de filialer, som gør
det rigtig godt på det område. Der går na-
turligvis sport i at ligge bedst til i feltet, og den
venskabelige konkurrence er sund, så læn-
ge målet er fælles. På den måde foregår der
løbende en vidensdeling mellem filialerne.
Ledelsen er sparringspartnereNår bankens ledelse reelt ikke kan bestemme,
hvad der skal ske i filialerne, hvad er så deres
rolle? Svaret hænger måske i luften; de skal
være gode sparringspartnere, og de skal gøre
livet så let som muligt for dem, der sidder med
kunderne. Og så skal de naturligvis agere,
hvis en filial over længere tid, efter meget
sparring og hjælp, ikke udvikler sig positivt.
Men i virkelighedens verden plejer dygtige
medarbejdere selv, evt. med lidt hjælp, at kunne
finde løsninger på problemer. I Danmark samles
ledelsen én gang om ugen i cirka to timer. Der
er ingen agenda, og der bliver ikke skrevet
referat. Sådan er det også i koncernledelsen.
Hvert ledelsesmedlem må bringe de emner
op og bruge den tid, som, vedkommende
vurderer, er afgørende for forsamlingen. Visse
beslutninger kan være nødvendige at træffe
i fællesskab – men udgangspunktet er, at vi
hellere vil have, at den enkelte kan træffe egne
beslutninger, end at hele gruppen skal blive
enige. For hvem har så egentlig ansvaret?
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
8
Slip medarbejderne løs(og drop budgetterne)Budgetløshed er kun en del af helhedenSådan en smøre måtte der til for at forklare
vores budgetløshed. Og overskriften til dette
afsnit er med fuldt overlæg lavet om, så
medarbejderne nu står først og budgetterne
til sidst. For sagen er, at det ikke at have
budgetter, ikke er noget særligt issue i Handels-
banken. Det er et naturligt delelement af den
filosofi og kultur, vi med gode resultater har
praktiseret i over 40 år. Og det er også netop
sammenhængen mellem alle disse faktorer,
der lægges vægt på i litteraturen om devolved
leadership. Indførte vi budgetter, lavede en
intern salgskampagne, trak beføjelserne tilbage
til hovedkontoret eller på anden vis fraveg bare
ét af elementerne i vores virksomhedsfilosofi,
vil det have fatale konsekvenser for resten
af systemet. Når konkurrencen spidser til,
kan det være fristende at løbe i den ene eller
anden retning, gøre noget helt nyt, kopiere de
andre – men det må vi altid sørge for ikke sker.
Tværtimod vil vi møde skærpet konkurrence
ved at gå helt tilbage til udgangspunktet og
gøre det, vi altid har gjort – bare en lille smule
bedre hver dag.
How to get thereMen hvad gør man så, hvis man vil gå
denne vej – og først skal til at begynde på
rejsen? Først og fremmest må man indstille
sig på, at der er tale om en rejse uden final
destination. Det er en del af filosofien bag
devolved leadership, at der er tale om en evig
udviklingsproces, hvor der hele tiden er plads
til forbedringer og justeringer. Men hvad man
konkret kan forholde sig til, når man vil starte
fra begyndelsen, er her ni konkrete bud på:
1. CEO ejerskab
Absolut enighed i topledelsen er en helt
afgørende forudsætning for at kunne lykkes
med en sådan forandringsproces. Lederen skal
gå forrest og med alle midler være et levende
bevis på, at dette er organisationens nye måde
at drive forretning på. Det er ikke et projekt eller
et forsøg. Både under implementeringen, og i al
fremtid, vil der hele tiden være modsatrettede
tendenser, der kan forplumre filosofien. I sin
ageren og kommunikation skal topledelsen vise
vejen frem for alle sine kollegaer.
2. Klare og realistiske mål
De enkle og let forståelige mål er en af de store
styrker. Bryd ikke hovedmålet op i for mange
delmål – så bliver der i sidste ende tale om
salgs- og produktmål med fare for at skade
virksomhedens kundefokus. Relative mål er
langsigtede og tager udgangspunkt i den til
hver tid gældende markedssituation. Og det er
sværere at bortforklare et ikke-opnået relativt
mål end et ikke-opnået absolut mål.
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri
9
3. Fælles værdier
Det er den fælles kultur og de fælles værdier,
der skal regulere virksomhedens drift og det
enkelte kundemøde. Hvordan kulturen og
værdierne “ser ud” i de forskellige filialer er
individuelt, for der er tale om overordnede
rammer, som det er op til den enkelte med-
arbejder at udfylde.
4. Enkel organisation – klarhed over
ansvarsområder
Ikke at give mulighed for ryglæn er til gavn for
både ledelse og de ansatte. Uklarhed kan give
anledning til unødige diskussioner – og det er
langt mere konstruktivt, uanset hvilken situation
der er tale om, at kunne koncentrere sine
kræfter på det fremadrettede og kundevendte.
I en virksomhed med decentraliseret ansvar
og mandat, er der ikke brug for en masse
kontrollerende instanser (for hvad skal de
kontrollere?), og det fordrer en flad og enkel
organisation.
5. Giv status til filialerne
Der kan være en tendens til at tillægge det med
at arbejde på hovedkontoret som noget særligt
fint og magtfuldt. Vend det på hovedet! Det er
i filialerne, at resultaterne bliver skabt og det er
dér, kundetilfredsheden skal sikres.
6. Stabsfunktioner skal afholde sig fra at
udstikke instruktioner
Ingen kender markedet bedre end de, der
sidder midt i det. Det kan somme tider være
fristende at sende instruktioner om det ene
eller det andet – men på lang sigt nytter det
ikke. Det er meget stærkere, hvis de gode idéer
udklækkes i filialerne.
7. Stop produktsalg
Fokuser ikke på produkter – sats på noget
meget væsentligere; nemlig kunderne. Hvis
de er tilfredse kan det være ligegyldigt,
hvilke produkter de vælger. Det er ikke det
samme som at sige, at man ikke kan følge
op på produkterne – og se om de enkelte
varer afsættes. Så længe salget altid tager
udgangspunkt i kundens behov.
8. Konstant evolution
Der er ingen målstreg, og der er altid ting, der
kan gøres på en bedre, billigere, hurtigere el-
ler smartere måde. Alle organisationer, også
Handelsbanken, har centralistiske tendenser,
hvis de får lov at udvikles. Derfor skal der altid
findes et decentraliserende modtryk.
9. Tænk selv!
Sund fornuft slår alt!
handelsbanken.dk
Drop budgetterne – og slip medarbejderne fri