9. februar 2015

VEGA-netværketDansk Gerontologisk Selskab

L T V

LIVSORIENTERET TEKNOLOGIVURDERING

SKABER MERE LIV I GAMLES HVERDAG

Udkast v. 1.5.1

Knud Ramian, Marianne Elbrønd, Inger-Lise Dyrholm, VEGA-netværket 2015

1

9. februar 2015

RESUMEVEGA har gennem længere tid ønsket at udvikle, hvad vi kalder en Livsorienteret teknologivurdering (LTV) til brug i forbindelse med udvikling og vurdering af ny teknologi på ældreområdet. Der er udviklet megen teknologi, som vi nødig ville undvære, og hvor vi vurderer, at fordelene opvejer ulemperne. Erfaringerne viser imidlertid af teknologiens løfter ikke altid kan indfries. Vi har set snesevis af eksempler på ny teknologi, som ikke udnyttes godt nok:1. Fordi den stiller krav, som borgerne ikke kan honorere og 2. Fordi den ikke passer godt nok til borgerens liv. For at forstå brugen af teknologiske løsninger er man nødt til at forstå, hvad der sker helt nede i hverdagens maskinrum, måske den tidlige morgenstund, hvor beslutningerne om fravalg/tilvalg sker. Udover selve brugssituationen er der forløbere og eftervirkninger i forhold til selve brugssituationen, som også har betydning for beslutningerne, og derfor skal inddrages. VEGA-netværket har fokus på hverdagens stunder, hvor disse beslutninger træffes: morgener, formiddage, måltider, aftner, uger etc. Til hver stund udvikler vi rutiner, der ligger som en slags drejebøger, som giver os den mest tilfredsstillende afvikling af disse tidsrum. Drejebogen kan forstås som et forløb af mange, ganske små mikro-opgaver, der skal løses, for at det bliver en god stund. Hver opgave, der løses til egen/andres (U)tilfredshed (forventning!) skaber en lille bid oplevelse af

mening/ meningsløshed (den kognitive komponent) og tilhørende glæde/ubehag (den emotionelle komponent.

Vi definerer indtil videre " positiv værdi" som løsning af  opgaver, der skaber mening og glæde ().Hvis vi kan udvikle viden om hvordan teknologien påvirker løsningen af disse mikro-opgaver og deres betydning, kan vi blive bedre til at hjælpe borgerne i deres hverdag og hjælpe samfundet og virksomhederne til at udvikle bedre produkter. ” LTV er en alsidig systematisk vurdering af 1)teknologiens direkte og indirekte virkninger i hverdagens tidsrum (morgener, formiddage, måltider, samvær etc) og 2)en analyse af i hvilket omfang teknologien medfører værditilvækst eller værditab i disse tidsrum, samt 3)beskrivelse af de muligheder, der er for at forbedre udbyttet

2

9. februar 2015

af teknologien i disse tidsrum på kort og lang sigt. LTV har som ambition at give en langt mere dybgående viden om teknologiens virkninger end hidtidige brugerundersøgelser”Nedenfor beskrives det værktøj, som vi gerne vil videreudvikle. En prototype afprøves for tiden på Kastanjehaven i give.

Hvorfor en LTV?

Der er en stærk interesse for anvendelsen af ny teknologi på ældreområdet. Der er ingen tvivl om, at interessen for ny teknologi hænger tæt sammen med 1) ønsket om en rationel drift af ældreområdet, der beslaglægger betydelige dele af samfundsøkonomien (Larsen, 2012; Socialministeriet, 2010). 2) afhjælpning af funktionsnedsættelser, der kan øge selvhjulpenhed og reducere behov for hjælp. Der er udviklet meget teknologi, som vi nødig ville undvære, og hvor vi vurderer, at fordelene opvejer ulemperne. Erfaringerne viser imidlertid af teknologiens løfter ikke altid kan indfries. Vi har set snesevis af eksempler på ny teknologi, som ikke udnyttes godt nok:1. Fordi den stiller krav, som borgerne ikke kan honorere og 2. Fordi den ikke passer godt nok til borgerens liv.

Eksempler på dårlig udnyttelse af teknologi. Som eksempel kan nævnes rollatoren. Den blev mange steder et sindbillede på en nyttig teknologi, der ikke passede til de menneskers liv, der skulle bruge den. Der var skam forbundet med at bruge den. Det viste sig, at da rollatoren f.eks. blev udstyret med en indkøbskurv ændrede den funktion og blev et mere acceptabelt redskab til indkøb, selvom den stadig ikke kan bruges til samvær og selskabelighed. Kan man undvære den, står den ikke fremme til hverdag - og derfor bliver den ikke brugt, selv om den kunne forebygge mange fald. Rollatoren passer ganske enkelt ikke til mange menneskers liv og værdier.Tilsvarende med ”Nordic Walking” - stavgang, der kunne hjælpe så mange mennesker, men som kun passer til hverdagsbrug, hvis man optræder i gruppe, i sportsudstyr og i landlige omgivelser. Den passer bare ikke til en strøgtur. Den

3

9. februar 2015

hjælp, som brugere af høreapparater tilbydes, tager heller ikke hensyn til mennesker hverdag. Det formuleres præcist i Hindhedes undersøgelse: ”Undersøgelsen identificerer et ritualiseret mønster i undersøgelserne hvor fokus er udelukkende på den teknologi og hvor de ansatte og klinikkerne som sådan bliver målt på produktivitet og effektivitet. Den hørehæmmedes oplevelser af høreproblemet tages ikke med som relevant informationskilde i behandlingen ligesom pårørende heller ikke som udgangspunkt er en del af behandlingen, da pårørende ikke betragtes som et nødvendigt element i den traditionelle audiologiske rehabiliteringslogik. Tilpasningen fremstår derfor ofte som et ’teknologisk fix’, der foregår langt væk fra den hørehæmmedes hverdagsliv, hvor rehabiliteringen skal stå sin prøve.” (Hindhede, 2010)

Hvordan tilvælges og fravælges de teknologiske løsninger?Enhver handling, der gentages med succes øger sandsynligheden for den næste gentagelse. Handlinger der ikke gentages succesfuldt et tilstrækkeligt antal gange dør ud, og de bliver ikke en del af drejebogen. Ud over selve brugssituationen er der forløbere og eftervirkninger i forhold til selve brugssituationen som har betydning: Gør teknologien noget ved tiden inden anvendelse? Skaber teknologien nye ’anledninger’? Skal der ske noget særligt? Hvordan man tale om det der skal ske? Glæde man sig til det? Frygte det? Reagerer andre også det?  På samme måde kan man undersøge "efterdønningerne". En ting er den direkte funktionseffekt. Noget andet er efterdønningerne i form af glæden/nederlaget ved en præstationsoplevelse og det kropslige vel-/ubehag. Hvor længe holder den sig? Hvad betyder den? Hvordan fungerer samspillet med andre teknologiske løsninger?På et tidspunkt værdiudviklede vi et haveprojekt, hvor det blev tydeligt, at 'haveholdet' kunne skabe værdi i selve stunden, men hvis man fik 'inde-holdet' til at tænke med før og efter fik man en kraftig værdiforøgelse af haveprojektet (Grenaa, Rhode, & Wilms Phillpsen, 2010). Der er ikke nogen af de eksisterende brugervurderinger, der bevæger sig så langt ned i maskinrummet. Mange af dem fokusere også isoleret på en enkelt teknologi, For at forstå brugen af teknologiske løsninger er man nødt til at forstå, hvad der konkret sker nede i hverdagens maskinrum, den konkrete situation, hvor beslutningen om fravalg/tilvalg sker.

Træning er ikke nok….

4

9. februar 2015

Der vil være en lang række situationer, hvor anvendelsen af en mobiltelefon med store taster og godt display vil sætte mennesker i stand til at opretholde telefonisk kontakt med andre, men hvor designet ”sladrer” om et handicap og en afhængighed, som man ikke vil vise frem (A. Andersen & Relsted, 1999). Har man tænkt igennem, hvad det betyder for ægtefællen, og hvad man skal sige til sine naboer? Man kan ofte træne folk i at håndtere ny teknologi. Det er ikke altid teknologiens krav til betjening, dens usability, der er den største forhindring. Den nye teknologi skal implementeres som en del af en hverdag, en naturlig del af liv. Det er en helt anden proces end at lære selve betjeningen. Den nye teknologi giver ofte ikke en værditilvækst i menneskers hverdag, der er så stor, at den kan opveje det værditab og de ’forstyrrelser’ som den fører med sig. Værditilvæksten kan være knyttet til fastholdelsen af symboler på et uafhængigt liv. Det handler lige så meget om værdier, holdninger og følelser, som om funktionalitet. Sammenhængene mellem teknologi og hverdagsliv er komplekse (Cronberg, 1986; Leeson, 2012)

VEGA-perspektivetVEGA-netværket formål er at fremme praksisrelevant gerontologisk viden om gamle voksnes hverdag ved at styrke videnskabende aktiviteter tæt på praksis og i samarbejde med de uddannelses- og forskningsinstitutioner, der uddanner de faggrupper, der specielt arbejder på ældreområdet. Netværket har eksisteret siden 1994- 95

Viden fra VEGA

VEGA-netværket har indsamlet viden omkring teknologis indflydelse på menneskers hverdag. Et af de allerførste projekter blev gennemført i samarbejde med virksomheden Pressalit og handlede naturligt nok om brugen af badeværelser hos 13 gamle fra forskellige livsformer (A. Andersen & Relsted, 1999; Relsted & Andersen, 1998). Det blev klart at hjælpemidler, der kunne gøre badeværelset sikrere ikke ville attraktive, hvis de lignede hjælpemidler og offentligt signalerede svækkelse. Gang på gang har det vist sig at opretholdelsen af uafhængigt liv har en høj værdi.

5

9. februar 2015

Flere projekter har kunnet vise, hvordan der er snesevis af betydninger og værdier forbundet med opretholdelsen af madlavning. Teknologier, der kan lette madlavningen kan tilføre/fastholde værdier mange steder i en et menneskes hverdag, men er funktionen først forsvundet kan den være vanskelig at genskabe. (Bundgaard, 2005; Bundgaard & Christensen, 1999; Højlund, 2003a, 2003b). Gennem disse og andre projekter er der udviklet et sæt af begreber og metoder, som synes velegnet til LTV. Disse begreber kan give anledning til analyser, der er langt mere præcise end ønskerne om ”kvalitative mål på oplevet service/kvalitet hos borgerne”.

Værdiskabelsen sker gennem er løsning af hverdagens mikro-opgaverVEGA har fokus på hverdagens stunder: morgener, formiddage, måltider, aftner, uger etc. Til hver stund udvikler vi rutiner, der fungerer som en slags drejebøger, som giver os den mest tilfredsstillende afvikling af disse tidsrum, og som vi ekstemporerer over. Drejebogen kan forstås som et forløb af mange, mange ganske små mikro-opgaver, der skal løses, for at det bliver en god stund. Hver opgave, der løses til egen/andres (U)tilfredshed (forventning!) skaber en lille bid oplevelse af

mening/ meningsløshed (den kognitive komponent) og tilhørende glæde/ubehag (den emotionelle komponent.

Vi definerer indtil videre " positiv værdi" som løsning af  opgaver, der skaber mening og glæde ().Vi mangler et bedre begreb for "mikro- opgaver". Tænk åbent omkring det.  En opgave kan jo også være, "at tage imod en foreliggende invitation til at ”fjolle" og få glæde ved at gøre det. Det kan være en opgave "at klare sig" dvs. i forhold til andre. "At finde ud af det" osv osv. Det kræver et øvet øje at få øje på de små opgaver. Nogle af dem løses med en enkelt blik på de andre. Mange af dem må observeres, for man kan  ikke spørge ind til dem, fordi man faktisk ikke er særlig bevidst om dem. Bevidstheden om mikro-opgavernes eksistens bliver tydeligere i bevidstheden, når de ikke lykkes, men man vil ikke altid være bekendt at tale om dem. Det er særlig interessant, at se om teknologien

6

9. februar 2015

rummer eventuelle selvmotiverende elementer . Det betyder at opgaverne "giver sig selv" og ikke løses, fordi man bliver opfordret til det eller instrueret i det.

Hvilke værdier er på spil?

I VEGA’s seneste projekt ”Mere liv i gamles hverdag” (Knud Ramian et al., 2010) fandt vi at en række forsøg på udvikling af hverdagens stunder gav værditilvækst på en række betydningsfulde områder for de svage gamle voksne(Knud Ramian, 2013). Figuren viser nogle af de områder og underområder, hvor vi kunne skabe værditilvækst.

Vi mangler viden om hvad der sker i hverdagens maskinrum

Det er naturligt, at producenter lægger vægten på og tester deres produkters funktionelle egenskaber. Det er legitimt at kommunerne ønsker at reducerer behovet for arbejdskraft og styrke borgerens selvstændige hverdagsliv.

7

9. februar 2015

Prioriteringer for anvendelsen af velfærdsteknologi i Fredericia Kommune 2014. Men information om disse prioriteringer er ikke altid tilstrækkelig, hvis man ønsker at anskaffe teknologier, der rent faktisk kan bruges. Der ødsles ganske store summer på teknologi, der risikerer at stå ubrugt hen. Det er spild af såvel samfundets som skatteydernes penge. Hvis man ikke har kendskab til, hvordan en teknologi overlever i et liv, har man ikke et godt grundlag for at træffe beslutning om anskaffelse (Winterberg, 2012). De foreliggende krav til evaluering af ny teknologi indskrænker de sig til ”evt. kvalitative mål fx oplevet service/kvalitet hos hhv. medarbejdere og borgere” (ABT-fondens evalueringskoncept, 2011) Det er ganske utilstrækkeligt. Det er vores opfattelse, at det er lige så vigtigt at vurdere teknologiens betydning for menneskers liv som for dens indflydelse på et konkret handicap. Det kommer selvfølgelig borgerne til gode, men sparer også det offentlige for mange fejlinvesteringer. Her har VEGA’s viden og perspektiv et bud. Vi kalder det Livsorienteret Teknologi Udvikling.

8

9. februar 2015

Hvad er LTV?

LTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende ny teknologi med fokus på den konkrete hverdag (på ældreområdet)(Teknologivurdering, 2000). En LTV er en Livsorienteret teknologivurdering, der skal kunne tilbyde en systematisk vurdering af værditilvækst eller værditab i menneskers hverdag som følge af ny teknologi.LTV skal kunne anvendes på alle teknologiske områder. Se figuren. LTV skal kunne bruges såvel i forhold til den enkelte som i forhold til en gruppe.

LTV’en omfatter to hovedområder: 1. Teknologiens direkte virkninger i hverdagen. 2. De afledte virkninger i hverdagen. For hvert område udarbejdes der dels en beskrivelse af den direkte virkning og dels en vurdering af evt. Værditilvækst/ værditab.

A. Beskrivelserne i LTV

Beskrivelserne besvarer først og fremmest spørgsmålet om teknologiens virkninger i det konkrete hverdagsliv: Hvad er virkningen på dagens indhold og forløb, på morgener, formiddage, måltider, samvær og samtaler, aftner, og ugens indhold og forløb. Der er både direkte og indirekte virkninger. Ved at aflæse virkningerne i hverdagens tidsrum opnås en gevinst ved, at man flytter fokus fra den enkelte teknologi til den helhed, den skal fungere i. Herved kan man få øje på samspillet med andre teknologier fx Hvordan spiller en telebaseret monitorering sammen med en åben mobiltelefon.

Tabel 1 Beskrivelserne i en LTV A. Beskrivelser SpørgsmålDirekte virkninger i hverdagene

Hvordan ændrer en teknologi hverdagens indhold og forløb? Her og nu og i

Afledte virkninger i hverdagene samt

9

9. februar 2015

levetidsvirkninger

1. De direkte virkninger på hverdagen

En teknologi har indflydelse på hverdagen før, under og efter dens anvendelse. Analysen må derfor omfatte disse tre tidsrum.

Tiden, der ligger før anvendelsen – forløbet for-virkninger. Beskrivelsen vil også omfatte ”forberedelsen”. Skal der ske noget før anvendelse?: ”Man skal huske at lade den op om natten?” Teknologien gør altså noget ved aftenen. Giver forberedelsen anledning til forventninger/bekymringer, der ikke før har været tilstede? ”Jeg må altid sikre mig en ekstra gang, at alarmen er slået til inden jeg går i seng, men så er det også blevet trygt at falde i søvn”. Teknologiens direkte virkninger i hverdagen, når den bruges- Stunden. De fleste af hverdagens stunder er lagt i relativt faste rammer, som der kan improviseres over. Disse rammer kan beskrives som en slags ”drejebog”. Hverdagsbeskrivelsen er en konkret beskrivelse af, hvordan ”drejebogen” ser ud for de udvalgte dele af hverdagen, hvor teknologien bruges og om den ændrer sig/ikke ændrer sig som følge af den direkte anvendelse af teknologien. Beskrivelsen omfatter også ”improvisationsmulighederne”. Det kan sige noget om de frihedsgrader teknologien tilbyder og som har stor betydning for menneskers oplevelse af selvbestemmelse. Teknologiens efterdønningerEfterdønninger kan være helt banale ting, som rengøring og oprydning. At slukke for apparatet efter opladning. Noteringer om brugen. Men det kan også være om anvendelsen giver anledning til samtaler.

2. De afledte virkninger i hverdagen

LTV omfatter også en beskrivelse af de afledte virkninger i hverdagen. Kommer der nye typer af samvær eller forsvinder der nogen?: ”Nu taler jeg mere med de søde damer på skærmen end med hjemmehjælpen – de er også klogere”. ”Jeg er hele tiden nervøs for hvad der sker, hvis det bryder sammen. Sidste gang…..” Kommer der særlige oprydningssituationer, der måske fører til at anvendelsen

10

9. februar 2015

vanskeliggøres. Hvad gør man når der kommer gæster? Hvad skal man sige til veninderne? En ny teknologi indgår i andre situationer end selve anvendelsessituationen. Der vil typisk være en række andre situationer i hverdagen, hvor den nye teknologi får indflydelse på ”drejebøgerne”. Man kan kalde dem for ” følgesituationer” , hvor den nye teknologi spiller ind på nye måder. Udnyttelsen af teknologiens potentialer stiller andre krav end blot indførelsen af teknologien. Der kan være vedligeholdelse og opdateringer. De vil optræde som nye elementer/situationer eller måske som tidsbesparere / tidsslugere i andre af dele af hverdagen. Til beskrivelse af de afledte virkninger kan evt anvendes ”Viftemodellen” som beskrives senere.

En levetidsbeskrivelseEn del af de afledte virkninger knytter sig til teknologiens levetid Nedenfor er en liste af de faser, som alle kan have indflydelse på hverdagen og teknologiens udnyttelse, og som man kan lade LTV’en omfatte.

1. Anskaffelsestid2. Leveringstid3. Introduktionsforløbet4. Træningsforløbet5. Nyhedsforløbet6. Trivialitetstiden, 7. Vedligeholdelsen8. Forældelsestid9. Fornyelsestid

De fleste vurderinger omfatter kun de første 2- 3- faser, men de sidste faser ikke er særlig godt udviklet. På dette tidspunkt vil kontakten til producent være ringe .

B. Analyserne i LTV

For hver beskrivelserne af de tre tidsrum kan der laves: 1) En værdi-analyse, der afdækker arten og omfanget den værditilvækst/

værditab der sker. (Se tabel 2.

11

9. februar 2015

2) Et sæt anbefalinger, der rummer forslag til forbedringer af teknologien, dens implementering og udnyttelse.

Tabel 2 Analyserne i en LTVB. Analyser AnalysespørgsmålVærdi-analyse Hvor i hverdagen fore-

kommer der værditilvækst eller værditab? Hvilken slags? I hvilket omfang?

AnbefalingerMuligheder og begrænsninger

Hvilke muligheder er der for at forbedre udbyttet af teknologien og dens anvendelse?Hvem vil bedste kunne udnytte/ikke udnytte en teknologi? Hvilke tilpasninger vil være nyttige?

1) Værdi-analysen

Hvor beskrivelserne beskæftiger sig med de konkrete ændringer i tid og rum, svarer værdi-analysen på spørgsmålet om, hvorvidt disse ændringer fører til værditilvækst eller værditab. Vi ved, at en række af værdier kan findes i forskellige grader. Der er forskel på at være tilstede og nu opleve at være en del af et fællesskab. I ”Drejebogen” for den enkelte tidsrum vil mennesker have defineret en række mikro-opgaver, der skal løses. Fx kender jeg en dame, der tager en frakke på, der matcher farven på hendes rollator. Disse opgaver er altså ikke defineret af teknologien.Der kan være flere værdier på spil i samme opgave.

12

9. februar 2015

Fylde: Oplevelsen af umiddelbar glæde, oplevelsen af meningsfuldhed, anerkendelse, stjernestund,

Deltagelse: Oplevelsen af tilstedeværelse, aktiv deltagelse, deltagelse i fællesskab

Kontakt: Spontane samtaler, samværssamtaler, personligt samvær, fortroligt samvær

Råderum: Oplevelse af valgmuligheder, selvbestemmelse, ejerskab Orden: Oplevelse af tryghed i tiden, i dagen, i rollen, ….

Det kræver viden og omhyggelig iagttagelse og evt. samtale at kortlægge disse værdier og mennesker er ofte ikke særligt bevidste om dem, specielt ikke i de meget dagligdags rutiner. Se tabel 1 LTV er mere end en sædvanlig usability test. Usability testen kan beskrive, hvilken praktisk nytte mennesker kan have af en given teknologi og hvilke krav teknologien stiller til sine brugere. LTV går videre og undersøger og beskriver, hvordan en bestemt teknologi passer ind i konkrete menneskers hverdag. Ved hjælp af LTV undersøger man både hvilken værditilvækst og hvilke værditab, der er i de ofte meget forskellige anvendelsessituationer. Med værdianalysen kan der stilles meget præcise spørgsmål.

Både værditab og værditilvækst er individuelle størrelser, men kan hænge tæt sammen med livsform, graden af handicap, lokal kultur, social status etc. B. Man kan måske forudsige noget om, hvilke mennesker, der til hvilke tider og i hvilke sammenhænge med størst sandsynlighed vil kunne udnytte potentialet i en givet teknologi.

2)AnbefalingerneAnbefalinger skal kunne svare på spørgsmål som: Hvilke muligheder er der for at forbedre udbyttet af teknologien og dens anvendelse? Det kan omfatte såvel teknologiens egne egenskaber, som dens implementering og anvendelse. Typisk vil både producenter, men ikke mindst brugere og fagfolk få indsigt i de mekanismer,

13

9. februar 2015

der styrer anvendelsen i hverdagen og redskaber til at påvirke anvendelsen med. Med LTV vil man sammen med brugeren gennemgå de situationer, hvor teknologien vil indgå og drøfte, hvordan mulige ’værdikonflikter’ kan løses. Hvem vil bedste kunne udnytte/ikke udnytte en teknologi? Hvilke tilpasninger vil være nyttige? LTV omfatter også analyse af, hvordan teknologiens potentialer kan udfolde sig i hverdagen? LTV kan bruges pædagogisk i forbindelse med introduktionen af en teknologi.

Hvornår LTV?

1. LTV kan anvendes såvel LTV bør være et natuligt element i det forberedende forsknings- og udviklingsarbejde. Herved kan fordele og ulemper belyses på et så tidligt tidspunkt, at en hensigtsmæssig implementering kan planlægges.

2. LTV ”bør ideelt gennemføres, som en del af forberedelse af beslutninger om at indføre en teknologi i menneskers hverdag.

3. LTV kan gennemføres inden der træffes beslutninger om, i hvilket omfang, der skal investeres i en ny teknologi.

4. LTV kan også anvendes som en aktiv del af selve implementeringen i forhold til den enkelte borger.

5. LTVen kan anvendes ved evaluering og forbedring af eksisterende teknologier og dres anvendelse.

VEGA’s udviklingsprojekt vil (kunne) omfatte LTV på alle niveuaer.

Hvordan foregår en LTV?

Den må planlægges hver gang. Vi har endnu ikke noget fast opskrift. Hvordan en LTV skal gennemføres afhænger af, om den skal bruges til udvikling eller evaluering jvfr det ovenstående. VEGA-netværket har gennem årene udviklet en række måleredskaber og samlet en række metodologiske erfaringer, der vil indgå i LTV(Elbrønd, 2005).

14

9. februar 2015

Borgerdeltagelse

Den enkelte LTV bør tilrettelægges i samarbejde med relevante borgere og involverede fagfolk. Det kan være svært for udenforstående at gennemskue, hvor i hverdagens afkroge en teknologi slår igennem(I.-E. Andersen & Hosbond, 2009).

Panel-udvælgelse

Mennesker har både meget ensartede hverdage (morgener, middage, eftermiddage, aftner og nætter) og lever samtidig meget forskellige liv med forskellige værdisæt. En LTV må tage hensyn til dette forhold. Vi foreslår derfor undersøgelse af to typer af paneler. Et første panel bestående af 4 -7 personer. Hver vil det erfaringsmæssigt hurtigt vise sig, hvad der går igen hos de fleste og hvor variationerne kan ligge. Det andet panel udvælges derfor på baggrund af resultaterne fra første panel. Vi har erfaringer for at et panel, der repræsenterer forskellige livsformer/ social klasser på den ene dimension og graden af generel afhængighed af andres hjælp i hverdagen, som en anden dimension vil give et bred variation i analyserne.

Hverdagsviften

Hverdagsviften som illustreres i fig 4 kan udgøre et skelet for en LTV. Hverdagsviften er udviklet af psykologen Marianne Elbrønd(). Den skaber en ramme for kortlægning af de situationer, der skal indgå i vurderingen af en hverdag eller en uges forløb. Den egner sig til både før- og efterundersøgelser af direkte og indirekte virkninger af en teknologi. Data kan indsamles ved hjælp af observationer, dagbøger eller interviews.

Af alternativer til hverdagsviften kan nævnes den enklere hverdagsbeskrivelse (Knud Ramian & Gústafsson, 1997) eller forskellige former for fotodokumentation(Højlund, 2010)Men også……………

15

9. februar 2015

Drejebogen

Drejebogen er en naturlig fortsættelse af hverdagsviften og beskriver de relevante dele af hverdagen, hvor teknologien har vist sig at have direkte eller indirekte virkninger. En drejebog vil typisk omfatte en simpel beskrivelse af start og slut for en udvalgt situation, en beskrivelse af de aktører, der indgår og de hændelser der typisk foregår mellem start og slut. Til drejebogen hører også en beskrivelse standardbeskrivelser som af typiske improvisationer samt af evt. ’forløbere’ og ’efter-dønninger’. Data kan indsamles både i før- og eftermålinger og gennem observationer og interviews. Alternativer til drejebogs-analysen vil være……….

16

Hverdagens stunder.

9. februar 2015

Links

www.abtfonden.dk www.carewareweb.dk www.kk.dk/FaktaOmKommunen/Forvaltninger/ SundhedsOgOmsorgsforvaltningen/Projekter/ VelfaerdsteknologiskBydel.aspx www.velfaerdsteknologi.nu www.carenet.nu .

Henvisninger

Andersen, A., & Relsted, N. (1999). Ældres hverdagsliv & bolig. Gerontologi & Samfund, 15(2), 36-38.

Andersen, I.-E., & Hosbond, T. (2009). Brugerdrevet velfærdsteknologi. Gerontologi, Årg. 25, nr. 1 (2009), 12-14.

Bundgaard, K. M. (2005). En vigtig bid af hverdagen - Måltider i et leve-bo-miljø. Gerontologi(1), 4-7.

Bundgaard, K. M., & Christensen, B. T. (1999). En bid af ældres hverdagsliv - en undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger (pp. 86s.). Odense: Ergoterapeutskolen, Munkebjergvænget 34, 5230 Odense M tlf. 6615 6505.

Cronberg, T. (1986). Teorier om teknologi og hverdagsliv: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.Elbrønd, M. (2005). Hverdagsliv til arbejdsbrug. Samlet formidlig af VEGA-netværkets erfaringer

gennem 10 år. Herning: Social- og sundshedskolen i Ringkøbing Amt, .Grenaa, D., Rhode, A.-D., & Wilms Phillpsen, D. (2010, 17-02-2015). Værktøjskassen - Plejehjemmet

Norges Mindes Havehold Retrieved 17-02-2015, 2015, from Vidensbasering / Norgesminde Plejehjem

Hindhede, A. (2010). Everyday trajectories of hearing correction. Health Sociology Review, 19(3), 382-394. doi: 10.5172/hesr.2010.19.3.382

Højlund, B. (2003a). Hverdagsliv og livretter - 8 historier om hjælp til mad og måltider (pp. 36). Herning: Social-og sundhedsskolen.

Højlund, B. (2003b). Hverdagsliv og livretter - et forsøgs- og udviklingsprojekt om ældres måltider (pp. 32). Herning: Social-og sundhedsskolen.

Højlund, B. (2010). (LIfe in the kitchen a book and a movie)Liv i køkkenet Odense: Erhvervsskolernes Forlag.

Larsen, C. (2012). Næste generations velfærdsteknologi. Danske kommuner, Årg. 43, nr. 15 (2012), 22-23.

Leeson, C. (2012). Velfærdsteknologi : fra ambitiøse visoner til praksis i ældreplejen. Gerontologi, Årg. 28, (4), 8-11.

Ramian, K. (2013). Mere liv i gamles hverdag. FUAM-nyt, 4.Ramian, K., Dyrholm, I.-L., Højlund, B., Madsen, L. V., Mygind, O., & Naldahl, K. (2010). Gode

hverdage. Gerontologi, 26(2), 5.

17

9. februar 2015

Ramian, K., & Gústafsson, J. (1997). Liv i fokus. Århus: Systime.Relsted, N., & Andersen, A. (1998). Hverdagsliv og Bolig: Raske ældres dagligdag (pp. 82). Århus:

Ergoterapeutskolen i Århus, Skejbyvej 15, 8240 Risskov.Socialministeriet. (2010). Brug Teknologi - Muligheder på det sociale område. In K.

Socialministeriet (Ed.).Teknologivurdering, S. I. f. M. (2000). Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår?

Hvordan? : Sundhedsstyrelsen.Winterberg, E. (2012). Teknologi i velfærdssektoren. Gerontologi, Årg. 28, (4), 4-7.

18