Børns brug af medier Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS ”Børns biblioteker”, 21. august...

Børns brug af medier

Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS

”Børns biblioteker”, 21. august 2009

Disposition

• At være barn i dag• Børns opvækst med medier • Perspektiver på fremtiden

Barndommen er ”krympet”

KGOY = Kids grow old younger

En fælles medie- og forbrugerkultur ?

…. man kan lidt polemisk sige, at en 11-årig i New York, Madrid og København går i de samme tøjmærker, lytter til den samme musik, sender sms på de samme typer af mobiltelefoner, kommunikerer via Messenger på internettet, drikker cola og spiser samme slags burgere.

Principielt har disse 11-årige et større kulturelt fællesskab med jævnaldrende på den anden side af kloden end med deres egen mormor.”

(Tufte 2007:10)

Internetadgang i danske familier

1997: 8%

2000: 45%

2004: 71%

2004: 88% af danske familier med børn

2005: 92% af danske familier med børn

2008: 96% af danske familier med børn

Børn, unge og medier

• De er multitaskere

• De har fokus på interaktivitet

• De er frontrunners

Børns opvækst med medier og forbrug

Mediebrug:• 8-12årige – knap 5 timer daglig• 13-18årige – 6 ½ time daglig

• Simultan brug af medier

• 71,8% af de 8-12 årige har egen mobiltelefon

• 50,8% af de 8-12 årige har MP3-afspiller

Kønsforskelle

• Piger og drenge har forskellig mediebrug og –præferencer

• Medierne spiller er rolle for pigers og drenges identitetsdannelse og deres selvopfattelse.

• Dette funger både direkte i forhold til mediepåvirkningen og indirekte som inspiration fra kammerater og trendsættere

Overordnede Tendenser vedr. de 8-12årige (sammenligning mellem 2003 og 2007)• Større selvkontrol –

”Jeg holder øje med hvad jeg spiser”• Større grad af selvreflektion –

”Jeg får ikke nok søvn”

”Børn med mange penge har det sjovere”

”Det er vigtig hvad andre tænker om mig”

Segmenter (8-12årige)

• Den modebeviste (35%)

• Innovatøren (21%)

• Den travle rebel (21%)

• Enspænderen (23%)

• Lyserød iPod

• Sony Ericsson W660i

• All Star sko

• Cowboybukser fra Miss Sixty og Killah

• Singstar-spil

• En sengelampe

• En hamster

• Halskæde med mit navn

• Digitalkamera

• Dolce & Gabbana T-shirt

Ønskeseddel (11-årig pige, 2008)

Familieholdninger i forhold til medier

• Den frigjorte holdning

• Den beskyttende holdning

• Den demokratiske holdning

• Den fællesskabssøgende holdning

Inspiration til forbrug og medier hos børn og unge hentes hos:

• Kammerater

• Ældre søskende

• Forældre

Reklamer

• Både drenge og piger (fra omkring 7 år) er kritiske over for reklamer

• Børn mener ikke, at de selv bliver påvirket af reklamer men at andre gør det

2 centrale perspektiver

• Et globalt, internationalt medielandskab, som børn færdes i og navigerer rundt i

• Nye medieformer, der bryder med traditionelle forestillinger om medieform og –indhold

Et generationsproblem?

Media natives

Media immigrants

Digital markedsføring

Markedsføring mod børn og unge er et af de aspekter, som er meget lidt belyst. Det vil sige, at hverken politikere, lærere eller forældre er særlig opmærksomme på dette fænomen.

(Chester & Montgomery 2007)

• Børn er selvstændige forbrugere

• Børn har indflydelse på familiens forbrug

• Børn er fremtidens forbrugere

Børn og forbrug

Mere om reklamer

I: Tror I, der er folk, der køber det, man ser I reklamerne?

Første dreng: Nogle af mine venners mor er hoppet totalt på sådan nogle Punkt 1 – reklamer. Hun har lige købt et Punkt 1 køleskab.

I: Tror du, det er fordi hun har set reklamen?

Første dreng: Ja, det tror jeg

Anden dreng: Jeg ser reklamen for det der Cilllit Bang, det er sådan totalt overdrevet.

Første dreng: Min mor har lige købt det for at se om det virkede, men det gjorde det ikke

(interview med to 10-årige drenge)

I: Hvor tror du, at reklamerne virker bedst – i fjernsynet eller på internettet – eller på gaden?

Pige: Jeg tror på gaden, fordi da kan man stå stille uden at tingene bliver ved med at køre ….. Fordi på fjernsynet skifter de, og så kan man slet ikke nå at læse dem. Og på gaden kan man nå at læse hvad det handler om.

(Interview med 10-årig pige.

Markedsdiskurssdiskurs

• Barnet som ”being”

• Det kompetente barn

• Markedet

• Nye medier

• Forbruger

Forbrugerkritisk diskurs

• Barnet som ”becoming

• Det sårbare barn

• Skole

• Traditionelle medier

• Borger

Dialog

versus

Fremtidige tendenser

• Stigende brug af digitale medier – ny medieteknologi og nye medieplatforme

• Generationskløft• Stadige diskussioner og information i

forhold til børn, medier og forbrug• Medie- og forbrugerundervisning

______________

• Kultur = Medie- og forbrugerkontur ?

• Børn er på forkant med både medie- og forbrugerkulturen

• Et generationsproblem eller en udfordring ?

Fremtiden

Referencer

Buckingham, D. & Willett R. (eds.) (2006): Digital Generations – Children, Young People, and New Media. Mahwah: Lawrence Erlbaum Associates

Christensen, O. & Tufte, B. (2005): Skolekultur- mediekultur. København: CVU København & Nordsjællands Forlag.

Ekström, Karin M & Birgitte Tufte (Eds.) (2007): Children, Media and Consumption – on the front edge, Göteborg: Nordicom

Montgomery, K.C. (2007): Generation Digital – Politics, Commerce, and Childhood in the age of the Internet. Cambridge: The MIT Press.

Siegel, D.L., T.J. Coffey & G. Livingston (2001): The Great Tween Buying Machine. Ithaca, New York: Paramount Market Publishing. Inc.

Tufte, B. (2007): Børn, medier og marked. København: Samfundslitteratur.

Tufte, B., Gretlund, T., Puggard, B. (2009): Børns opvækst med medier og forbrug, København: Samfundsliteratur