VNT – Biotopopgave 4 – Timo Virgils, pn08512

Økologisk vinkel:

Jeg har været på min biotop med spand og ketsjer, for at undersøge søen på dyr i vandet:

1

Jeg var rigtig heldig og fangede en guldsmedlarve. Det ligner meget en blå mosaikguldsmedlarve. Se disse link for nærmere bestemmelse og flere oplysninger:

http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=40919og:http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1979

Jeg lagde larven på træstubben ved siden af min biotop for bedre at kunne fotografere den. Derefter satte jeg den selvfølgelig tilbage i det tang nede i søen, hvor jeg havde fanget den.

Endnu en sej fangst: En lille vandsalamander. Se disse link for nærmere bestemmelse og oplysninger:

http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=92733og:http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=729

Det lader til at være en hansalamander, da den overvejende har store runde prikker. En hunsalamander er kendetegnet ved at have små runde prikker eller slet ingen.

Didaktiske overvejelser:

Denne aktivitet skal give børn (i alderen 3-6 år) mulighed for selv at iagttage, opleve, undersøge og bestemme dyr i en sø og skal skabe en meningsfuld relation til denne del af naturen. Som pædagog er det vigtigt, at kunne ”ledsage børnene og introducere ord og begreber, der kan betegne og præcisere deres fund og iagttagelser.” (Edlev, 2008, s. 54) Dette er med til at støtte børnenes forforståelse og bringe børnene ”den skinbarlige virkelighed et skridt nærmere”. (Edlev, 2008, s. 52) Børnenes forforståelse kan afdækkes, idet de, inden de skal på undersøgelsestur, fx får lov til at tegne det de tror, der lever i en sø. ”Ved at skabe forventninger og opbygge forforståelser kan vi således påvirke børns rettethed, så de i højere grad med deres opmærksomhed vil scanne og fokusere på måder, som vi voksne finder væsentlige ud fra de mål, vi har med en aktivitet.” (Edlev, 2008, s. 41) Pædagogens rolle er desuden at vise, hvordan ”man nænsomt behandler dyrene” (Edlev, 2008, s. 54) og har viden om dyrenes levesteder og forskellige kendetegn. Dog er det vigtigt, at der ikke opstår en form for indlæring, men derimod er ”det under alle omstændigheder nødvendigt, at barnet selv får lyst til at ’arbejde med’ og dermed villigt at ’lære sig’ fremgangsmåden.” (Edlev, 2008, s. 54) Det gælder således om at fremme barnets indre motivation, frem for den ydre motivation. (Ringsted og Froda, 2008, s. 130) ”En stor naturoplevelse befordres sjældent af en længere forelæsning ude i naturen.” (Edlev, 2008, s. 59) Derimod kan pædagogen stimulere barnets lyst til at undersøge og stille spørgsmål ved at ”give mulighed for at observere og fremsætte hypoteser, på samme måde som naturvidenskaben principielt arbejder.” (Edlev, 2008, s. 63) og ”når en pædagog udviser oprigtig lyst til at opleve, undersøge, formidle og være aktiv, kan begejstring og engagement næppe undgå at smitte.” (Edlev, 2008, s. 239)

Økologisk og motorisk vinkel:

Jeg har bygget en plantepresse og efterfølgende været på min biotop, for at indsamle blade og blomster, som jeg vil presse.

2

En spånplade, som jeg saver over til to plader med en størrelse på 20 x 30 cm.

Her de to plader. Desværre havde jeg kun en løvsav, så det tog lidt tid... .

3

Herefter borede jeg et hul i hvert hjørne (8mm) til boltene. Når aktiviteten gennemføres med børn, ville jeg/børnene bruge en håndboremaskine.

Min ide er, at børnene kan lave håndaftryk på den øverste plade, som giver dem en sanseoplevelse (få penslet farve på hænderne og selve aftrykket) og som giver plantepressen et ekstra fif.

Dette er de blade og blomster jeg har indsamlet på min biotop. Her er der et godt link/kopiark til at bestemme blade:http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=1806

Jeg har lagt hver enkelt plante på en avisside og så lagt dem oven på hinanden.

Herefter har jeg sat boltene i, sat spændeskiverne på og strammede så vingeskruerne så hårdt som muligt.

Didaktiske overvejelser:

Mine didaktiske overvejelser ligner meget dem i foregående aktivitet, blot med planter i fokus. Yderligere kan mål for denne aktivitet være, at udvikle børnenes motoriske færdigheder og at børnene bliver selvsikre i at omgås de forskellige værktøjer, de har brug for at fremstille denne plantepresse. I denne sammenhæng vil jeg nævne Lev Vygotskijs teori om zonen for nærmeste udvikling. Teoriens kernetanke er, at barnet hovedsageligt udvikler sig og yder sin optimale præstation, når det arbejder sammen med en mere vidende og kompetent voksen eller kammerat. I bogen ”Plant et værksted” står der, at ”Vygotskijs hovedpointe er, at det i denne zone for nærmeste udvikling, barnets væsentligste udviklingspotentiale er, og det er derfor her, pædagogen og læreren skal have fokus i det pædagogiske arbejde, hvis barnet skal støttes optimalt.” (Ringsted og Froda, 2008, s. 75) Endvidere står der, at Vygotskijs teori er blevet videreudviklet af andre forskere. Disse beskriver udviklingsprocessen i tre stadier:

1) Barnet hjælpes på vej ved, at den mere erfarne viser/fortæller2) Barnet hjælper til – mere og mere – og kan efterhånden alene vha. indre eller ydre ledsagende tale3) Barnet har automatiseret præstationen – det kan helt af sig selv. (Ringsted og Froda, 2008, s. 75)

Dvs. hvis et barn fx har svært ved at bruge en håndboremaskine, kan jeg gå ind og sammen med barnet taget fat om håndboremaskinen/udføre bevægelserne sammen med barnet. Barnet vil efter et stykke tid og flere forsøg selv kunne styre boremaskinen og har dermed opnået en automatiseret præstation og forbedret sin motorik.

Musisk/æstetisk, samt motorisk vinkel

I forbindelse med min biotop kunne jeg finde sange, der har søen som tema og indhold og synge denne med børnene på biotopen. Her et konkret forslag: Sangen: Jeg gik mig over sø og land

Didaktiske overvejelser:

Dette er en børnesang, som jeg udmærket kunne synge med børnene (3-6 år) på min biotop. Sangen er en bevægelsessang, som styrker børnenes motorik, idet de fx skal hoppe eller hinke, mens de synger. Da min sø ikke er helt så stor, ville det være en mulighed, i såfremt der er nok børn med, at lade børnene stå i ring rundt om søen (selvfølgelig ikke for tæt ved bredden...), mens vi synger sangen. Sangen er med til at give barnet sanselige oplevelser og erfaringer, som er med til at udvikle børnenes motoriske færdigheder:

Sanselige og kropslige erfaringer bidrager til at udvikle barnets kropsbevidsthed: Det lærer sig selv at kende som fysisk væsen, og det trænes i at orientere sig i forhold til sine omgivelser. Barnet udvikler sig motorisk, oplever følelsesmæssig stemthed og knytter relationer. (Edlev, 2008, s. 34)

Her kommer teksten til sangen:

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?

4

Jeg har hjemme i Trampeland,Trampeland, Trampeland,og alle dem, som trampe kan,de har hjemme i Trampeland.

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?Jeg har hjemme i Pegeland,Pegeland, Pegeland,og alle dem, som pege kan,de har hjemme i Pegeland.

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?Jeg har hjemme i Hinkeland,Hinkeland, Hinkeland,og alle dem, som hinke kan,de har hjemme i Hinkeland.

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?Jeg har hjemme i Klappeland,Klappeland, Klappeland,og alle dem, som klappe kan,de har hjemme i Klappeland.

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?Jeg har hjemme i Hoppeland,Hoppeland, Hoppeland,og alle dem, som hoppe kan,de har hjemme i Hoppeland.

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?Jeg har hjemme i Nikkeland,Nikkeland, Nikkeland,og alle dem, som nikke kan,de har hjemme i Nikkeland.

Jeg gik mig over sø og land,da mødte jeg en gammel mand.Han sagde så og spurgte så:Og hvor har du vel hjemme?

5

Jeg har hjemme i Kysseland,Kysseland, Kysseland,og alle dem, som kysse kan,de har hjemme i Kysseland.

Litteraturliste:

- Edlev, Thomas Lasse, 2008: Natur og miljø i pædagogisk arbejde (2. Udgave). Kbh.: Munksgaard Danmark.

- Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper, 2008: Plant et værksted (3. udgave). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

6