8
VNT – Museumsopgave Timo Virgils, pn08512 Dato: 23/08/2010 Zur Anzeige wird der QuickTime™ Dekompressor „“ benötigt. Museumsbesøg på Artefact Min museumsopgave tager udgangspunkt i et besøg på Artefact museum i Lyksborg, som udstiller og fortæller alt muligt med hensyn til energi og dets historie. Jeg har hørt meget godt og spændende om museet, men aldrig selv været der før. Inden jeg tog derud, surfede jeg lidt rundt på deres hjemmeside. Herved fandt jeg ud af, at museets hovedemne er vedvarende energier, som fx sol- og vindenergi. Museet har derfor også sin egen energiforsyning, der drives med solenergi via store solceller på taget af hovedhuset. Museet er delt op i en indendørsudstilling og en temmelig stor udendørsudstilling, som de betegner som energioplevelsespark. Desuden skriver de, at deres målgruppe er de 7-70 årige. Jeg ringede derud, for at spørge om de har en museumspædagog på stedet – det har de ikke. 1

Timo museumsopgave

  • Upload
    timo08

  • View
    627

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Timo museumsopgave

VNT – Museumsopgave – Timo Virgils, pn08512

Dato: 23/08/2010

Zur Anzeige wird der QuickTime™ Dekompressor „“

benötigt.

Museumsbesøg på Artefact

Min museumsopgave tager udgangspunkt i et besøg på Artefact museum i Lyksborg, som

udstiller og fortæller alt muligt med hensyn til energi og dets historie. Jeg har hørt meget godt

og spændende om museet, men aldrig selv været der før. Inden jeg tog derud, surfede jeg lidt

rundt på deres hjemmeside. Herved fandt jeg ud af, at museets hovedemne er vedvarende

energier, som fx sol- og vindenergi. Museet har derfor også sin egen energiforsyning, der

drives med solenergi via store solceller på taget af hovedhuset. Museet er delt op i en

indendørsudstilling og en temmelig stor udendørsudstilling, som de betegner som

energioplevelsespark. Desuden skriver de, at deres målgruppe er de 7-70 årige. Jeg ringede

derud, for at spørge om de har en museumspædagog på stedet – det har de ikke.

Da jeg kom derud, holdte jeg øje med, hvordan betingelserne var for børn, ældre mennesker

og handicappede. Parkeringspladsen var lavet af grus –

ikke særlig smart for mennesker i rullestol...

Indendørsudstillingen handlede om energiudnyttelsens

historie og viste den ved hjælp af forskellige modeller og

objekter. Desuden var der et rum, der havde

drivhuseffekten som tema og hvor der blev demonstreret

hvad og hvem der udstøder hvor meget og hvilke

drivhusgasser. Der var mange interessante eksempler fra hverdagen, som jeg blev forbavset

1

Page 2: Timo museumsopgave

over og som jeg synes var anskueliggjort på en god og sjov måde for børn. Der blev også

tilbudt et ”klima-quiz” på en computer med touchdisplay, som jeg synes var velegnet for

børn. Ældre mennesker vil måske have vanskeligheder med at

betjene computeren, da der ikke var en ”brugsanvisning” eller

vejledning. Der var ikke taget meget hensyn til handicappede i

huset, da nogle af gangene var meget smalle og der kun var en

lille trærampe ved indgangen.

På udearealet var der 30 stationer, hvor der forklares og

demonstreres, hvordan vedvarende energi bliver udnyttet og

bliver omformet til fx elektricitet. Der er også mange forsøg,

man selv kan afprøve og som giver mulighed for selv at producere energi. Fx kan man se,

hvor mange watt man kan producere ved at dreje rund på

en skive med hænderne eller få et tog til at køre ved at

frembringe energi via at cykle, som så omsættes til strøm

og får sat toget i gang. Ved hver station er der et skilt med

en information og en forklarelse/vejledning med hvad man

skal lave. Dette kalder artefact for ”infotainment”. Dvs. en

blanding mellem informationer og entertainment. Dette interaktive princip, hvor teori og

praksis kobles sammen, synes jeg rigtig godt om og giver

brugeren en konkret oplevelse og en sjov og god tilgang,

samt forståelse for emnet energi. Desværre er nogle af

skiltene så højt oppe, at det efter min mening vil være

svært at læse for børn.

Vejene på arealet er dårlige, da det egentlig kun er smalle

stige, som består af jord og sten – ikke velegnet til

handicappede og ældre mennesker med fx rollator. Mit facit er derfor, at den målgruppe de

angiver, ikke er helt realistisk. Den pædagogiske linje og museets tilbud henvender sig mest

til børn og unge. Jeg tror ikke, at handicappede får meget ud af et besøg på dette museum.

Min inspiration

Mit museumsbesøg har givet mig megen inspiration til ting og sager jeg kunne bruge,

anvende og bygge sammen med børn i min kommende pædagogiske praksis. Men allermest

inspirerede mig modellerne og forsøgene med solenergien. Jeg synes, det var utrolig

spændende og imponerende, hvor let solceller kan bruges til at omforme solstråler til

2

Page 3: Timo museumsopgave

elektricitet. Da jeg kørte hjem i min bil, kom jeg i tanke om, at det kunne være fedt at bygge

en lille bil, der kan køre ved hjælp af solceller. Hjemme søgte jeg så på nettet efter materialer

og solceller til min modelbil. Der er faktisk mange sider, som tilbyder alt muligt med hensyn

til solenergi og jeg var selvfølgelig ikke den første, der havde en idé om at bygge en

solcellebil. Jeg fandt et sæt at let materiale og passende solceller, som man kan bygge en bil

af. Det bestilte jeg. (Billeder af byggeprocessen lægger jeg ud på min blog.)

Pædagogisk forløb

Ovennævnte solcellebil egner sig udmærket til et pædagogisk forløb. Min målgruppe er de 8-

10-årige i et fritidshjem. For at beskrive det pædagogiske forløb nærmere, vil jeg bruge

SMTTE-modellen i det efterfølgende, som jeg har arbejdet med i min sidste praktikperiode.

Sammenhæng En sammenhæng kunne være, at fritidshjemmet har besluttet at lave mere miljøpædagogisk arbejde og vil blive til en ”Grøn Institution”. Et projekt som bl.a. understøttes af Energitjenesten. Fokus ligger på energibesparelser og miljøtiltag til gavn for miljøet, børnene og institutionens økonomi.

Jeg har været på museumsbesøg og fået inspiration til at bygge en solarcellebil sammen med børnene.

Mål At børn oplever at være en del af et fælleskab. At børnene oplever, at de selv er i stand til at skabe/producere noget. At børnene får kendskab til vedvarende energier og bliver mere

miljøbevidste. At børnene erfarer, at solenergi kan omformes til elektricitet. At børnene øver sig i at koncentrere sig i længere tid. At børnene udvikler deres grov- og finmotorik.

Tiltag Praktiske tiltag: Hænge aktiviteten op på fritidshjemmets opslagstavle med en liste, hvor

interesserede børn kan skrive sig på – max 8 børn. Afholde et børnemøde for at afdække børnenes forforståelse, samt at

introducere ord og begreber. ”Ved at skabe forventninger og opbygge forforståelser kan vi således påvirke børns rettethed, så de i højere grad med deres opmærksomhed vil scanne og fokusere på måder, som vi voksne finder væsentlige ud fra de mål, vi har med en aktivitet.” (Edlev, 2008, s. 41)

Vi samles mandag-torsdag hver dag ca. 1 time i værkstedet. Fredag deltager de færdige biler i en konkurrence og kører om kap på gården.

Sørge for at det nødvendige materiale står til rådighed.

Pædagogiske tiltag/didaktiske overvejelser: Jeg står vejledende til rådighed og introducerer børnene løbende i de

forskellige arbejdsskridt. Der vil ikke blive lagt vægt på læreprocessens ydre motivation (fx ros for det færdige produkt), men på den indre

3

Page 4: Timo museumsopgave

motivation (fx nysgerrighed, glæden ved at skabe, eksperimentere og konstruere). (Ringsted og Froda, 2008, s. 75)

Min målgruppe karakteriseres ved, at stille ”store krav til de ting, de vil fremstille. Pædagogiske pussenusseværksteder har ingen chance.” (Ringsted og Froda, 2008, s. 272) Min rolle som pædagog er således bl.a. at støtte børnene i at nå frem til den kvalitet, de mener produktet skal have og eventuelt støtter ”barnet i en flot finish”. (Ringsted og Froda, 2008, s. 272) Andre nøgleord for min målgruppe er ”kammeratskab og samvær, da jævnaldrende spiller en stor rolle i bl.a. videreudviklingen af egen identitet, herunder stabilisering af kønsidentiteten. [...] Børn er trætte af overvågning og kontrol, men ikke af kontakt og tæt snak med voksne, da børn på dette alderstrin (6-14-årige) er præget af stor eftertænksomhed og filosoferen over tilværelsen; den ’globale undren’.” (Ringsted og Froda, 2008, s. 272) Derfor vil jeg have fokus på den mellemmenneskelige dimension, som ligger i det at skabe noget sammen og prioritere ”det fælles tredje” (Ringsted og Froda, 2008, s. 258) Bent Madsen beskriver det fælles tredje som produktive aktiviteter, der for det første ”i alle faser af processen er styret af deltagerne (såvel pædagog som øvrige deltager)”, for det andet ”ud over et synligt produkt også udvikler kommunikative og sociale kompetencer” og for det tredje ”resulterer i et produkt, som alle deltager oplever som meningsfyldt og ønskværdigt, og som de alle føler, de har del i.” (Ringsted og Froda, 2008, s. 259)

Jeg er godt klar over, at jeg fratager børnene en del af deres kreativitet og fantasi, idet jeg sætter dem en model og præfabrikeret materiale for. Men da børnene stiller store krav til det færdige produkt og dets duelighed, har jeg valgt at udsøge materialet. Børnene kan dog bearbejde og farvelægge materialet efter deres forestillinger og ønsker. Materialet kan saves til, bøjes og varieres i dets sammensætning – her opfordres børnene til at bruge deres kreativitet med hensyn til at bygge og designe den hurtigste bil. Hvordan skal den se ud og hvad skal der til, for at den kan køre muligst hurtigt?

Med hensyn til at børnene udvikler deres grov- og finmotorik og bliver selvsikre i at omgås de forskellige værktøjer (håndboremaskine, skruetrækker, sav, tang, m.fl.), som skal bruges for at bearbejde materialet og bygge bilen sammen, vil jeg nævne Lev Vygotskijs teori om zonen for nærmeste udvikling. Teoriens kernetanke er, at barnet hovedsageligt udvikler sig og yder sin optimale præstation, når det arbejder sammen med en mere vidende og kompetent voksen eller kammerat. I bogen ”Plant et værksted” står der, at ”Vygotskijs hovedpointe er, at det i denne zone for nærmeste udvikling, barnets væsentligste udviklingspotentiale er, og det er derfor her, pædagogen og læreren skal have fokus i det pædagogiske arbejde, hvis barnet skal støttes optimalt.” (Ringsted og Froda, 2008, s. 75) Endvidere står der, at Vygotskijs teori er blevet videreudviklet af andre forskere. Disse beskriver udviklingsprocessen i tre stadier:

1) Barnet hjælpes på vej ved, at den mere erfarne viser/fortæller 2) Barnet hjælper til – mere og mere – og kan efterhånden

alene vha. indre eller ydre ledsagende tale 3) Barnet har automatiseret præstationen – det kan helt af

sig selv. (Ringsted og Froda, 2008, s. 75)Dvs. hvis et barn fx har svært ved at bruge en håndboremaskine kan jeg gå ind og sammen med barnet taget fat om

4

Page 5: Timo museumsopgave

håndboremaskinen/udføre bevægelserne sammen med barnet. Barnet vil efter et stykke tid og flere forsøg selv kunne styre boremaskinen og har dermed opnået en automatiseret præstation og forbedret sin motorik.

Tegn Når børnene viser glæde ved at skulle i værkstedet. Når børnene fortæller om selve projektet og deres oplevelser i værkstedet. Når børnene kan fordybe sig i værkstedsarbejdet. Når børnene viser glæde ved at eksperimentere og fremkommer med ideer

til, hvad man ellers kunne bygge med solceller. Når børnene bliver bedre til at håndtere de forskellige værktøjer.

Evaluering Der vil til daglig evalueres, for at skabe en tilpas balance mellem udfordringer, færdigheder og viden.

Evaluering foretages på næste p-møde efter projektet er afsluttet.

Dokumentation Der vil løbende tages billeder, som vil blive hængt op på en planche i værkstedet sidste dag.

Med udgangspunkt i Howard Gardners ”De mange intelligenser”, vil dette forløb primært være med til at styrke børnenes sociale, logisk-matematiske og kropslige intelligens.

Litteraturliste:- Edlev, Thomas Lasse, 2008: Natur og miljø i pædagogisk arbejde (2. Udgave). Kbh.:

Munksgaard Danmark.- Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper, 2008: Plant et værksted (3. udgave). Kbh.: Hans

Reitzels Forlag.- Thestrup, Margit og Madsen, Pia, 2002: De mange intelligenser. Frederikshavn:

Dafolo

5

Page 6: Timo museumsopgave

6