› ”J Kend din historie ;

Råd og vink til lokal arbejderhistorie

Udgivet afSelskabet til Forskning i

ArbejderbevægelsensHistorie'

Udgiverne

Pjecen er udgivet af Lokalhistorieudvalget under SFAH - SELSKABET TIL

FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE, der har til formål »at in-

spirere til og befordre studiet af arbejderbevægelsens historie«.

Pjecen er udarbejdet af en række folk, der har arbejdet med arbejderhistorie i mange

år. Følgende har ydet bidrag: Carl Erik Andresen, Erik Bartram Jensen, Kirsten Har-

rits, Søren Kolstrup, Keld Dalsgaard Larsen, Hilda Rømer, Lars Stigel og Peter Thor-

ning. De fire sidstnævnte udgør SFAH,s lokalhistorieudvalg og har forestået den en-

delige udformning af pjecen. Layout: Anette E. Hansen og Ulla Kleisdorff.

Skulle nogen være interesseret i yderligere hjælp eller råd i forbindelse med deres 10-

kalhistoriske arbejde, kan vi kontaktes på følgende adresse:

SFAH

LokalhistorieudvalgetRejsbygade l

1759 København V.

Hvad er SFAH?Selskabet skaber et fagligt forum for forskning i arbejderklassens og arbejderbevægel-

sens historie og formidler denne forskning gennem publikationer, seminarer, foredragm.v.

Hovedgrundlaget for SFAHs virksomhed udgøres af medlemskontingentet, som i

1986 udgør 175 kr.

Kontingentet dækker årbog og to tidsskrifter årligt. Desuden gives subskriptionstilbudog favørpriser på SFAHs udgivelser.

F orsidebillede: N. P. Utzons Netfabrik, ca. 191 7.

Udgivet med støtte fra Eduard Walthers Legat.

2

Den lokale arbejderhistorie er en meget

vigtig del af historien, når det gælderom at belyse og forstå samfundets udvik-

ling i de sidste 100 år. Til trods herfor

er området kun sparsomt undersøgt og be-

skrevet. I det hele taget hersker der

stor uvidenhed på området. Og ofte lever

kendskabet til den lokale arbejderhistoriesforskellige personer og hændelser kun vi-

dere som personlige erindringsbrudstyk-ker hos de gamle, der engang selv var med

i begivenhedemes centrum.

Hvis du gerne vil vide noget om, hvor-

dan almindelige arbejdere har levet i

det lokalsamfund, hvor du bor, må du væ-

re parat til at kaste dig ud i et histo-

risk undersøgelsesarbejde. For skal den 10-

kale arbejderhistorie undersøges og vide-

regives, er der brug for både indsats og ini-

tiativ. Din interesse vil da kunne omsættes

til konkrete resultater til glæde og gavn for

både dig selv og andre nysgerrige og in-

teresserede.

Denne pjece vil forhåbentligkunne støtte

dig i arbejdet med lokal arbejderhisto-rie - såvel den side, der foregik i bevægel-sen, som den mere uorganiserede. Pje-cen er skrevet for folk uden særlige for-

kundskaber med lokalhistorisk arbejde.Den er langtfra nogen komplet håndbog,men er ment som en slags vejledendeidékatalog med en række råd og vink, som

vil være til hjælp ved starten på en

undersøgelse.

Pjecens indhold

Vi ønsker med pjecen at give nogle råd

omkring de tre hovedfaser i et lokalhi-

storisk arbejde: indsamling, bearbejdning

og formidling. Disse råd vil blive gi-vet inden for områderne fagforeningshi-storie, arbejdspladshistorie og arbejder-

familiehistorie.

Pjecen' er en helhed. Derfor vil det være en

fordel at gennemse hele pjecen, inden

man fordyber sig i et af afsnittene. Nog-le af oplysningerne, som er givet i et af-

snit, kan være nyttige at erindre sig, selv

om man har besluttet sig for at arbejdemed et andet afsnits emne. Et fælles vigtigtområde for alle emnerne er således anven-

delse af erindringer. Vi har derfor lavet et

særskilt afsnit om, hvordan man laver in-

terviews og indsamler erindringer. Desu-

den har vi lavet et separat afsnit om for-

midlingen af det lokalhistoriske arbejdesresultater. Bagest i pjecen findes endelig

en kort litteraturliste samt relevante adres-

ser for det videre arbejde.

Vi har ikke kunnet introducere alle em-

ner af betydning for arbejderhistorien med

denne pjece. Feks. har vi ikke et særskilt

afsnit om arbejderpartiemes lokale histo-

rie, men i dette tilfælde kan interesserede

hente inspiration i afsnittet om fagfore-

ningshistorie.

Studiekreds fra Roskilde Højskole i midten af40 'erne

I denne pjece giver vi nogle råd til de tre

faser i lokalhistorisk arbejde: Indsamling,bearbejdning og formidling. Man kan starte

med at gå på det lokale bibliotek ogi de lokale fagforeninger. Hvis man har

brug for mere materiale kan Arbejderbevægel-sens Bibliotek og Arkiv kontaktes. Her findesforhandlingsprotokoller, fagblade, aviser,billeder og meget andet kildemateriale, samt

bøger om arbejderbevægelsens historie.

_

i," :Vi: i

g

.

§›

1 . F agforeningshistorie

Et oplagt emne for en studiegruppe vil væ-

re en undersøgelse af en lokal fagforeningshistorie. Et jubilæum for fagforeningen vil

være en naturlig anledning til et sådant

studiekredsarbejde, men selv om man ik-

ke har denne gode anledning, så er der al

mulig grund til at gå i gang alligevel.

En fagforenings historie er en vigtig side af

den lokale arbejderbefolknings historie,men der er immervæk kun tale om en del

af medlemmernes (og deres families) sam-

lede historie. Det vigtige og centrale for en

fagforenings virke historisk og aktuelt er,

at igennem den har dens medlemmer i

fællesskab i tidens løb forsøgt at påvirke

og forbedre deres arbejds- og levevilkår.

Ved en undersøgelse af en lokal fagfore-nings historie vil man kunne få et indblik i

de problemer, som arbejderne tidligerestod overfor, og hvordan man dengangsøgte at løse dem. Og gennem et sådant

studium vil man kunne opnå en større for-

ståelse af medlemmernes generelle histo-

riske forhold, fordi arbejdet og debatterne

i fagforeningen' netop afspejler medlem-

mernes situation igennem tiderne.

En undersøgelse af en lokal fagforeningshistorie kan gribes an på mange måder.

Det afhænger blandt andet af, hvor mange

kræfter der er til arbejdet, og af, hvilke kil-

der der findes til belysning af netop denne

fagforenings historie.

Man står derfor allerede fra starten over

for to vigtige spørgsmål, som skal bearbej-des: Hvilket materiale eksisterer om fag-foreningen? Og hvad vil man bruge mate-

rialet til?

Start med at gå på det nærmeste bibliotek

(og på det lokalhistoriske arkiv, hvis et så-

dant findes). Her vil man kunne finde de

lokalhistoriske værker, egnens aviser og

(evt.) tidligere jubilæumsskrifter fra den

pågældende fagforening. Førhen eksistere-

de der i hver større dansk by en Social-

Demokrat, hvor begivenheder af interes-

se for datidens arbejdere blev omtalt. Et

godt tip er, at man finder ud af fagforenin-gens stiftelsesdato og derefter læser aviser-

ne ved 10 års, 25 års og 50 års jubilæet.

Naturligvis kan man også starte avislæs-

ningen fra en ende af, men det tager tid.

Kvinder og Mændpaa Dampveavexiema!

Forener Ederl

liimen 1.011er martin!KapitalistnManila Edernu Slam!

Kauilalixmbliverllilliuuærladen:I alle!

Løbeseddel fra væ-vernes strejke i 1884.

Løbesedler, annon-

cer 0g mærkater kan

ofte give oplysningerom arbejdskampe og

fagforeningsinitiati-ver.

KapilalisltnxBunlhun af delælmlcRetter,min: ElmBun[aaklædtl Pjallcr!Tænkpaatm tænkma Klarulv!

Mød talrig i Aften. den 9de April 1884, Kl. 8 paa

Solitudevei3 hos Andersen.Pan Vlvemn Fagforenlnul Veuno

J. J. Møller.n. 0. min... Bow., Routing-uld E, lønsum;-

Den helt centrale kilde for en undersøgel-se af en fagforenings historie er imidlertid

fadorem'ngens protokol. En fagforeningsprotokol kan ofte være svær at orientere

sig i; derfor er det vigtigt, at man laver sig

nogle rettesnore for, hvordan man læser

protokollen. Man kan lige så godt fra

starten af begynde at tage notater sidelø-

bende med protokollæsningen (med hen-

visning til sidetal og mødedato), ellers

glemmer man protokollens oplysninger.

Udover at protokolleme selv kan fortælle

historie, så er de fortræffelige til at stille

spørgsmål ud fra til interview-personer el-

ler til andre kilder.

Ofte befinder protokolleme sig i den på-

gældende fagforenings arkiv eller i det 10-

kalhistoriske arkiv, men det er desværre

ikke ualmindeligt, at fagforeningens proto-

koller (eller nogle af dem) er bortkommet i

tidens løb. Man undersøger da, om den/de

kan opspores. F.eks. kan fagforeningenvære slået sammen med andre, hvorved en

protokol måske er havnet i en anden by,eventuelt hos Forbundet eller på Arbej-derbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA).Man kan også undersøge, hvem sekretæ-

ren var i den efterfølgende protokol eller

den forudgående, hvis man er i besiddelse

af denne, og så kontakte vedkommende

eller arvingerne for at se, om de måske

skulle ligge inde med den. Findes proto-kolleme - eller nogle afdem - ikke, så bli-

ver man nødt til at støtte sig desto mere påandre kilder: aviser, fagblade, trykte over-

enskomster og interviews.

Siifiü d.22'Maris WEM,

Skruebrækkerrubrik

fra tobaksarbejder-bladet nr. 6, 1889. I

fagblade 0g aviser

findes bla mødeind-

,7'

kaldelser 0g refera-

/⁄7 ter, samt diskussio-

cç ner, der giver et godtindtryk af fagets ud-

vikling 0g arbejds-kampe.

Fane fra bødkernesafdeling i Horsens

1891.

Organ for. ingen antenna.

Avlerløl er :Uni Mimi«,r... hmm

Vf-mlidçnl Kirle' vil bliv! 'ungt-t.I'. Ilt-allt.

Nr. 1.

.'l

"

Hoved til T obaksarbejdernes F agblad.

Fagblade er ofte en god kilde. Flere fag-blade indeholdt førhen mødereferater fra

lokale fagforeninger, og ligeledes omtales

oftest jubilæer for fagforeningerne. Endvi-

dere giver fagbladene et godt indtryk af fa-

gets udvikling og problemer. De gamlefagblade 'kan lånes på ABA, Det kongeligeBibliotek i København og Statsbiblioteket

i Århus. Bladene kan bestilles hjem til det

lokale bibliotek.

Kongresberetninger og -referater er også

en mulig kilde. Dels giver disse indblik i

fagets debat, dels kan man læse, hvordan

den pågældende fagforening har optrådt.

Eksempelvis vil en større konflikt for den

pågældende fagforening ofte blive diskute-

ret og vurderet på forbundets kongres.

Malerier ogfotogra- *

fier kan være gode kilder

til at undersøge hvem,der deltog i arbejder-bevægelsens arrange-menter. Billedet viser,at hele familien mød-te op på arbejderbe-vægelsens store dage.

Oktober I887.I'rnløhrnr i nlln lnmlu:

annM Hul".

Karl Mn rx.

Til Danmarks Tobaksarbejdere.

Interviews er en anden meget vigtig kilde.

Igen er det vigtigt at gøre sig klar på for-

hånd: hvem vil man interviewe, hvorforman netop vil interviewe vedkommende,og hvad man vil spørge om.

Fagforeningen vil ofte ligge inde med an-

det materiale f.eks. kassebøger, medlems-

lister, mæglingsprotokoller, lærlingeklub-

protokoller og fotografier.

Ved undersøgelse af en lokal fagforeningshistorie vil man ofte kunne indhente vigti-

ge oplysninger fra arbejdsgiverside. Det

være sig lønningsbøger, oversigt over ar-

bejdets art, billeder. Det er en oplagt mu-

lighed, som man ikke bør afstå fra.

2. Arbejdspladsenshistorie

Hvor finder vi materialet?

Der er mulighed for, at det lokale museum

eller det lokalhistoriske arkiv har et indu-

striregistreringsarkiv. Arkivet bygger påoplysninger fra en erhvervstælling i 1935,hvor forhold vedrørende virksomhedermed mere end 5 arbejdere er trukket ud.

Ved hjælp af dette kan man få et kortfattet

overblik over de eksisterende virksomhe-ders oprindelse samt de ændringer, som de

er blevet underkastet i tidens løb. Samti-

dig vil der være en kort omtale af ejerfor-hold og af produktionens karakter. Hvis

man går forgæves efter arkivet på mu-

seet eller det lokalhistoriske arkiv, kan

man kontakte Nationalmuseets afdelingi Brede (tlf. (02) 853475) og få en kopi af

det materiale, der har med ens lokalom-

råde eller udvalgte arbejdsplads at gøre.

Ældre årgange af telefonfagbøger, Kraks

Vejviser, den lokale vejviser samt TrapDanmark 's 5 udgaver kan desuden være

nyttige håndbøger, hvis man skal have et

overblik over arbejdspladserne i lokalom-

rådet.

Egentlige virksomhedsarkiver er svære

at få fat i, da de (som private arkiver iøv-

rigt) langtfra altid afleveres offentligt til-

gængeligt.

Har det lokale bibliotek eller arkiv intet

eller kun lidt materiale om en bestemt

virksomhed, kan man forsøge sig påErhvervsarkivet i Århus eller på nærme-

ste Landsarkiv (se adresseme bagest).Materiale herfra kan bestilles hjem til

det lokale arkiv eller bibliotek. (Om ar-

kiverne og deres muligheder: se bogen»Grav hvor du står«, s. 43-46 og s.

147-155).

Det er også et forsøg værd at få materiale

fra nuværende eller tidligere arbejdsgive-re/ejere. Når man skal have oplysningerom ejerne, er der mulighed for at finde

fortegnelser over mindre erhvervsdriven-

de, håndværksmestre, købmænd og fabri-

kanter i f.eks. C.C. Clausen: Danske

byer og deres mænd. Tilsvarende forteg-nelser over arbejdsgivere inden for for-

skellige brancher findes i en række andre

bøger. Få bibliotekaren til at hjælpe med

at skaffe dem hjem.

I mange virksomheder har man anvendt

arbejdsbøger, hvor den enkelte arbejderhar ført nøje regnskab med, hvad han/

hun har lavet - ofte dag for dag i en år-

række. De kan findes hos firmaet, men

de ansatte selv kan også have dem lig-gende i skrivebordsskuffen. Mange store

virksomheder har i efterkrigstiden udgi-vet personaleblade. De giver det billede

af virksomheden, som ledelsen ønsker at

give, men til den tekniske udvikling påarbejdspladsen kan de give værdifulde

oplysninger. Disse blade skaffes gennem

det lokale bibliotek, hvis de ikke kan lå-

nes på selve virksomheden.

Hvis en arbejdsplads er af en vis størrel-

se eller registreret som et aktieselskab, er

der registreret oplysninger om ejerfor-hold, regnskab, bestyrelse m.v. i hånd-

bøger som Greens (siden 1870), KompasDanmark (siden 1961) og Kraks firma-registrering(siden 1963).1 en dyberegående undersøgelse vil de

skriftlige kilder imidlertid ikke altid væ-

re tilstrækkelige. Mundtlige kilder har

stor supplerende værdi. Især når man

skal se på arbejdspladsens historie med

arbejdernes øjne. Arbejderne kan berette

historien, som de selv husker den. En

del er måske gået på pension, og andre

arbejder endnu på den samme arbejds-plads. Måske har de ovenikøbet gemt

noget materiale, som du kan låne: ud-

klip, billeder, lønsedler, kontrakter mv.

10

Landarbejderfamilien på høstarbejde. Børnene måtte mn

Spandau hmmmrækkeme oste. små 1:

Å

i

selv kunnei

pege/gaa??/. Ø20.

gåaow á/mm7mnm4742/14på im 06m/ m MZ; Æzøâ

M ,M mdf/.2% z 15%”142 %andmøå97m⁄id

m 422 /Åarrá/ø,mai man

vmdámlmâg/nzidaÅww/ , ;nr/139744' 'WQÅMZWU /MZä(gf/md% WWW Øh mém,/møom; Åfmzm,

,dn 0/2sz 0

»WW %ämw/mz.m ;ør

427M*M25 Wi?

%Ærz[fw/"må ;and

/ØÅØP⁄⁄

4/3154;7/17mmm/az Åwømm .da/,M51

.lyrm

2. Øm

4%W Æ/éy/Ø/ØØWWMÅ,Æáaá

'

Møn/Æ Ø57,WII;

MÆZM ÆMÅ?? 5% ,m 07%ZømøvWWW/7M;. "I

'

WÅmwm'

,Åm ÆM

,r24le ÅWÆ

Lock-out vise fra 1899. Sangefortæller ofte om

arbejdslivet 0g arbejdskampe.

Erindring fra 1940'erne. En landarbejderkonefortæller om sin hverdag.

11

Arbejdsgiveren, direktøren eller arbejds-lederen kan også være værd at inter-

viewe, selv om han nok har et lidt andet

syn på udviklingen end arbejderne. Under

alle omstændigheder har virksomhedseje-ren nøglen til virksomhedens arkiv.

Forholdene på offentlige arbejdspladser-kommunale værker, institutioner, of-

fentlige kontorer - er der gode mulighe-der for at finde arkivmateriale til, fordi

kommunernes ældre arkiver ofte kan

findes på landsarkivet, undertiden på

ziw

5V

det lokalhistoriske arkiv, eller ved den

kommunale administration.

Arbejdernes situation på arbejdspladsenkan desuden også belyses gennem fag-forenings- 0g klubprotokoller. Især er en

klubprotokol ofte en guldgrube med op-

lysninger om de konflikter, der har væ-

ret på arbejdspladsen i forhold til ledel-

sen og blandt arbejderne indbyrdes. Li-

geledes kan referater af samarbejdsud-valgsmøder være en god kilde - især til

arbejdspladsens nyeste historie.

Arbejdsreglement fra en cykelfabrik i slutningen af forrige århundrede. Arbejdskontrakter,reglementer 0. lign. fortæller om forholdene til arbejdsgiverne 0g arbejdspladsen.

12

Brevhoved fra et bogtrykkeri i 1914.

Hovedet viser forskellige arbejdsst-tuationer på bogtrykkeriet.Arbejdsvilkärene bliver bla.bestemt af den tekniske udvikling.Derfor kan man undersøge tek-

niske tidsskrifter, leksika eller gåpå teknisk museum/industrimu-seet

Endelig kan der findes materiale i gamlelokale aviser. Indtil 2. Verdenskrig hav-

de de større provinsbyer mindst én bor-

gerlig og én socialdemokratisk avis, hvor

henholdsvis arbejdsgivernes og arbejder-nes synspunkter kunne komme til orde.

Der kan feks. være omtaler af virksom-

hedsjubilæer, af virksomhedsejernes run-

de fødselsdage og nekrologer ved en

virksomhedsejers død, der kan give brug-bare oplysninger om pågældende arbejds-pladser. Men selv om det er meget spæn-dende at læse i de gamle aviser, fordi man

her kan finde materiale om en lang række

andre lokale forhold af betydning for ar-

bejderne, skal der bruges lang tid for at

finde oplysninger til en arbejdspladshisto-rie.

Fagbladene har af og til omtale af kon-

flikter mellem arbejdere og arbejdsgivereeller en omtale af arbejdet på en arbejds-plads. Men det er et større (og måske

forgæves) søgearbejde at finde noget om

lige netop den arbejdsplads, man inter-

esserer sig for. Vedrørende konflikter kan

man derfor gå vejen om ad mæglingsproto-

koller, som ofte ligger på det lokale fagfor-eningskontor. Mere principielle fagretsli-ge domme er optrykt i tillæg D til Soci-

alt Tidsskrift (før 1977). Hvis man øn-

sker arbejdsrettens dom i en konkret sag,

skal man have oplyst den pågældende

sags nummer fra sit forbund. Derefter

kan man skriftligt henvende sig til Ar-

bejdsrettens Sekretariat, Sankt Annæ

Plads 5, 1250 København K, og få en

kopi af Arbejdsrettens retsbog.

Billeder findes både i firmaet og især hos

arbejderne selv, men måske også på det

lokalhistoriske arkiv eller museum. Bil-

leder er ofte gode at bruge som udgangs-punkt i et interview med ældre arbejde-re.

13

3. Arbejderfami

årsag til konflikter i arbejderfamilien - ik-

ke sjældent blandet op med druk og vold

mod kvinder og børn.

Arbejderfamiliens historie har længe væ-

ret et ubeskrevet blad. Familielivet er ble-

vet anset for et privat område, som ikke

har haft historieskrivemes interesse. Dette

på trods af, at økonomiske forhold, bolig-lovgivning og sociallovgivning tit har haft

øjeblikkelige følger for arbejderfamilien.

Sygdom og sundhed

De amtslige Medicinalberetninger inde-

holder statistikker om fødselstal 0g børne-

dødelighed og tal på børn født uden for æg-teskab. Desuden findes der oplysningerom sygdom og dødsârsager for amtets be-

folkning.

En arbejderfamilie i midten af 1 940 'erne

En stor del af arbejderfamiliens histo-

rie drejer sig om, hvordan fattigdomog knaphed er blevet forvalter. Nøden

førte ofte til sammenhold og solidari-

tet mellem arbejderfamilieme. Og her

var kvinderne ofte drivkraften: det var

dem, som skabte og opretholdt bistands-

systememe uden om den offentlige hjælp.Men samtidig var nød og elendighed ofte

14

liens historie

Endvidere er der redegørelser for den of-fentlige hygiejne som kloakering 0g reno-

vation, der havde stor betydning for folke-

sundheden. Og grove forureningstilfældeer også omtalt.

Medicinalberetningeme er udkommet

amtsvis en gang pr. år fra 1896 frem til

1969.I 1981 startede udgivelsen igen. Me-

dicinalberetningeme kan bestilles på bib-

lioteket.

BoligforholdBoligforholdene spiller en central rolle i

arbejderfamiliens liv. Man kan skaffe sigoplysninger om lejlighedernes 0g huslejer-nes størrelse ved at henvende sig til bolig-selskaber og boligforeninger - især arbej-dernes egne foreninger. I større provinsby-er er boligmanglen opgjort med mellem-

Regnskabsbogen er en guldgrube, når det gæl-der det kontante billede af arbejderfamiliensliv.De enkelte poster fortæller om indtægterformand og kvinde, om faste udgifter som husleje,kost ogfagforeningskontingent og 0m fritiden

- læsning og fornøjelser.Regnskabet her er fra I 945f0r en ufaglærtarbejderfamilie på 3 personer i provinsen.

rum, tit offentliggjort i den lokale arbej-derpresse. Desuden kan Medicinalberet-

ningerne (se ovenfor) indeholde oplysnin-ger om boligbyggeriets størrelse og antal-

let af nedlagte lejligheder.

En samlet nøgle over arkivmateriale for

ejendomme i byerne findes i »Kilder til

købstadsejendommenes historie i lands-

arkiverne«.

15

Dansk arbejder Idræts Kredsdag 1932.

Vil man have helt præcise oplysningerom, hvem der boede i en bestemt gade, må

man gå i F olketællingerne. Den sidste Fol-

ketælling, som er offentlig tilgængelig, er

fra 1901. (der er 80 års klausul på offent-

liggørelse). I Folketællingeme er der op-

lysninger om samtlige beboeres køn, al-

der, arbejde og jødested. Det vil sige, at

også gifte kvinder, tjenestefolk og børn er

talt med.

Det er nødvendigt på forhånd at afgrænsehvilke oplysninger, man ønsker. F.eks.

sammensætningen af beboere i en bestemt

gade eller i et bestemt hus. Ellers drukner

man i materialet, som er meget omfatten-

de. Folketællingsmaterialet kan bestilles

fra Rigsarkivet gennem dit lokale biblio-

tek eller arkiv. Muligvis har lokalarkivet

allerede kopier af materialet liggende.

16

Fritiden

I det følgende gives der nogle råd om,

hvordan man kan finde frem til de fore-

ninger, der var med til at organisere arbej-derfritiden, og om de spørgsmål, der kan

stilles til dem.

Man bør være opmærksom på, at Fælles-

organisationen mange steder var initiativ-

tager til kulturelle arrangementer.

Det første man må finde ud af er, hvilke

foreninger, der har været i byen eller på

egnen. Det letteste er at gå til en lokal for-

eningsoversigt, hvis en sådan eksisterer,

(på biblioteket eller på lokalhistorisk ar-

kiv). Her kan være oplysninger om fore-

ningens navn, dens stiftelsesår og måske

henvisning til, hvor den er omtalt (i bøgerog aviser). Vær opmærksom på, at mange

af den slags foreninger har haft en længere

og især kortere levetid.

Herefter kan man stille spørgsmål som:

1. Hvilket formål havde foreningen, og

hvilke arrangementer har der været

(medlemsmøder, udflugter, fester, rej-ser m.v.)? Det bedste er at få fat i fore-

ningsprotokollen (på arkiv eller hos

gamle bestyrelsesmedlemmer). Lige-som fagforeningsprotokolleme kan for-

eningsprotokolleme være af vekslende

kvalitet. Hvordan blev foreningsarbej-det finansieret (kontingenter, tilskud)?Var der stor medlemsaktivitet?

2. Hvem var medlemmer af foreningen og

de skiftende bestyrelser (mænd, kvin-

der, unge, ældre, politisk holdningosv.)? Hvilken betydning havde fore-

ningen for de enkelte medlemmer (detsidste kan efterspores ved interviews

med foreningsmedlemmer)?3. Tog foreningsarbejdet udgangspunkt i,

at medlemmerne var arbejdere? Ad-

skilte arbejdet sig feks. fra det, der blev

lavet i mere borgerlige foreninger (sangog underholdning)? Havde foreningenkontakt med tilsvarende foreninger i

Danmark eller i udlandet? ,m

,s

Det er vigtigt at tænke på, at arbejderneogså er indgået i andre fritidssammenhæn-

ge end de, der udgik fra arbejderorganisa-tioner (feks. religiøse foreninger, idræts-

foreninger, afholdsforeninger). Desuden lå

arbejdernes egne kulturinstitutioner ligefra begyndelsen i skarp konkurrence med

byens og egnens øvrige forlystelsesliv -

biografer, teatre og danserestauranter. Her

kan man undersøge hvilke steder, der blev

besøgt, og hvorfor de havde appel til ar-

bejdeme.

Den fritid, som blev brugt uden for de

organiserede sammenhænge er knap såhåndfast at arbejde med.

KajTedrikning i kolonihave, Christianshavns-

vold, 1895.

,mmm“nr-u

MMM...,

'WM

17

Et vigtigt kildemateriale er interviews og

erindringer. Der kan stilles spørgsmålvedrørende fritidskulturen i dagligdagen:samværet i familien og med venner, hob-

byarbejde, naboskabsforhold, radioens og

fjemsynets betydning og om læsning. Der

kan stilles spørgsmål til, hvordan fritiden

blev brugt på de forskellige årstider (uden-dørs/indendørs, havearbejde osv.). Hvil-

ken betydning havde fritiden i forhold til

arbejdstiden for arbejderfamliens forskel-

lige medlemmer? Endelig er der områder

som fester, udflugter og ferier. Spørg ogsåefter private fotografier. De er gode kilder

til arbejderfritiden.

Arbejderkvinder med strikketøj på søndags-udflugt.Kvindernes ansvar for arbejdet i hjemmet har

betydet kortere fritid og en fritid med et andet

indhold end mændenes. Familiens behov

forsvandt sjældent ud af arbejderkvindernestanker og hænder.

18

Erindringer er én kilde blandt mange an-

dre til organisationernes historie, men det

er en særlig kilde til hverdagslivets histori-

e. Arbejdererindringer bliver både fortalt

og skrevet ned. Er man heldig, kan der

måske findes nogle få nedskrevne erin-

dringer, der berører det emne, man arbej-der med. Men gennem interviews har man

ofte mulighed for at skabe sit eget værdi-

fulde kildemateriale til belysning af de si-

der af den daglige tilværelse, som sjældenter synlige i det skriftlige kildemateriale.

Interviewtekniske problemstillingerDe personer, man interviewer, bør selv-

følgelig orienteres på forhånd om, hvad

det er, man ønsker at vide noget om.

Ønsker man at indsamle hele livsforløbs-

beretninger, kan det være tilstrækkeligt at

sige, at man gerne vil høre om hele deres

tilværelse fra barndom til pensionisttidensådan nogenlunde i kronologisk rækkeføl-

ge. Men er det mere afgrænsede områder,

man ønsker at høre noget om, kan det væ-

re en god idé på forhånd at sende noglespørgsmål sammen med en orienteringom, hvad interviewet skal bruges til.

Et nødvendigt forarbejde og hjælpemiddeltil et sådant interview kan være udfærdi-

gelsen af et spørgeskema eller en spørgeli-ste. Udfærdigelsen af en række spørgsmål

tjener flere formål:

For at få interviewet til at fungere må den

interviewede kunne mærke, at det, ved-

kommende fortæller, opfattes som betyd-ningsfuldt. Interviewpersonen er samta-

lens hovedperson. Det er en fordel, hvis

intervieweren har orienteret sig i den 10-

kale og generelle historie. Baggrundsviden Landarbejderepå høstarbejde. 1922.

skal bruges til at sætte det fortalte ind i en

større sammenhæng og til at få stillet de

rigtige spørgsmål.

Af betydning for interviewets forløb er, at

intervieweren forstår, at det at erindre og

det at lytte er et arbejde, der kræver kon-

centration. Derfor er det naturligt med

pauser under samtalen, hvor man kan

samle sine tanker.

Inden man går i gang med at interviewe,er det vigtigt at gøre sig klart på forhånd:

hvem vil man interviewe, hvorfor vil man

netop interviewe vedkommende, og hvad

vil man spørge om. Lige så vigtigt er det at

være åben for det uforudsete - den ny vi-

den, som interviewpersonen bidragermed, og som gør det nødvendigt at stille

andre spørgsmål ud over dem, man på for-

hånd havde tænkt sig at stille.

19

En spørgelistes udformning afhænger af, hvad man ønsker at

få oplysninger om. Derfor er der forskellige typer:

- livsforløbsinterview,hvor man starter Sanitære forhold? Sammenhold eller

med at spørge om barndom, skole,arbejde/leg, ungdom, voksenliv, ar-

bejde, familie osv. Til hvert livsafsnit

kan man stille en række spørgsmål.F.eks. vedrørende barndommen:

Hvor mange søskende? Bopæl som

barn? Hjemmets indretning? Ar-

bejdsdelingen i hjemmet? Hvilke le-

ge? o.s.v. Livsforløbsinterviews er of-

te meget omfattende, men det er den

vigtigste kilde til belysning af de dele

af historien, som ellers ikke er så

grundigt belyst: familiehistorien,dagligdagshistorien, fritiden, livsop-fattelser og holdninger.interview 0m arbejdspladsen: Hvis

konflikter på arbejdspladsen? For-

holdet til ledelsen?

interview om en bestemt periode:Man kan f.eks. være interesseret i et

emne som ungdomsarbejdsløshed i

1930,eme eller i tyskerarbejde under

besættelsen. I så fald skal spørgeske-maet tilpasses hertil. F.eks. ung-

domsarbejdsløsheden i 30*eme:

Kunne man leve for understøttelsen?

Boede man hos forældrene? Hvordan

var det at komme på beskæftigelses-arbejde? Hvad brugte man den me-

gen fritid til? Lavede man nogen ak-

tion for at gøre opmærksom på pro-

blemet med ungdomsarbejdsløshed?Var vilkårene ens for unge mænd og

kvinder?

man udelukkende ønsker oplysnin-ger om arbejdet på en bestemt ar-

bejdsplads, skal spørgeskemaet mål-

rettes netop i forhold til arbejdsplad-sen. Eksempelvis: Hvor mange arbej-dede der? Med hvad? Forholdet mel-

lem faglærte/ufaglærte, mænd/ kvin-

der, svende/lærlinge? Arbejdsmiljø?

Der kunne nævnes flere skematyper.Det vigtigste er imidlertid, at man før

interviewet gør sig klart, hvad det er

man vil - og derefter udfærdiger et

spørgeskema ud fra disse ønsker.

Kø af arbejdsløse chaufører ca. 1930 'erne

BÅSTS7110 §M( “UU

MyTK

»mmm u n*

20

Hjælpemidler til interviewet

En båndoptager vil forøge udbyttet af et

interview væsentligt. Dels får man alt med

på båndet, og dels kan man så koncentrere

sig om interviewet/samtalen. Man kan

selvfølgelig komme ud for, at ældre ikke

vil vide af båndoptager - hvilket bl.a. kan

skyldes en frygt for at blive »fanget«af si-

ne egne ord. Denne frygt kan dog imøde-

gås, når man forklarer vedkommende, at

båndoptageren er et hjælpemiddel for in-

tervieweren, og at den interviewede vil få

det færdige resultat forelagt, inden det evt.

kommer ud til en større kreds.

Ved et interview kan man også stenografe-re - eller notere sideløbende med intervie-

wet. Men det er en besværlig sag, og det

kan virke som en forstyrrende hindring for

en samtale.

Interviews er ofte en guldgrube til belys-ning af historiske forhold. Erindringer er

subjektive kilder og er derfor meget an-

vendelige til belysning af f.eks. arbejderfa-miliens historie, kammeratskabet på en

arbejdsplads og til historien om udviklin-

gen i holdninger og bevidsthed. Derimod

kan man ikke umiddelbart benytte erin-

dringer som den eneste kilde til belysningaf f.eks. lønforhold, datoer, årstal m.v.

Erindringer må derfor søges efterprøvetfor deres pålidelighed.

21

5. Formidling

Et godt råd er allerede ved starten på en

undersøgelse at overveje på hvilken måde,man vil videregive sine resultater til an-

dre. Så kan man samtidig med, at under-

søgelsen står på, indsamle nødvendigtmateriale som billeder og genstande, opta-

ge interviews osv. Hvis der er tid, kræfter,materiale og økonomi til det, er det fint at

lade flere formidlingsformer supplere hin-

anden. F.eks. lysbilleder med tilhørende

foredrag, en udstilling suppleret med

skriftligt materiale, eller lysbilleder og

båndoptagelser i en lyd-dias serie. Hver

form har sine stærke og svage sider. Bille-

det virker mere tilgængeligt og taler til

andre sanser end det skrevne ord. Til gen-

gæld er det svært at få forklaringer og ud-

dybninger frem ved billedmaterialet ale-

ne. Her er bogen eller et foredrag bedre til

at nå mere i dybden med stoffet.

Teateret kan også bruges til at formidle denlokale arbejderbevægelseshistorie. De senere

år har man i forskellige egne af landet brugtdenne form. Bla. i Sønderjylland,på Born-

holm ogpä Amager. Her er et eksempel fraKbhvn. 1985, »Balladen om Vesterbr0«.

22

Bøger og artikler

En undersøgelse af den lokale arbejder-historie vil traditionelt blive fremlagt påskrift, lige fra avisartikler over pjecer og

tidsskriftartikler til egentlige bøger. For-

delen ved bogformen er, at man her kan gåmere i dybden med stoffet og få flere

nuancer med. En anden fordel er, at bogenforeviger gruppens arbejde på en anden

måde end f.eks. en udstilling.

Selve udfærdigelsen af en bog er et større

arbejde. Og bogformen kan godt virke

tung og overvældende for læserne. Derfor

bør man altid skrive i korte sætninger og

korte afsnit. Og man bør ikke rode alt for

mange emner eller oplysninger sammen i

et afsnit. For at opnå så stor klarhed om

emnet som muligt bør man forklare tin-

gene grundigt. Pas på indforståetheden!

Brug mange billeder til at illustrere det

skrevne med.

HOMEPafole5 de

E.POTTIER

* ⁄

ARBEJDER⁄

, HISTORIEIQOMVFDRSKNIVNGI lRBEâBERBEVÆGfLSEHSHISTORIE OKTOBER1982MEnnéLELsai

I det sidste år har mange nye projekter set

dagens lys. F .eks SiD 's Arbejdsmandenshistorie. I Viborg, Silkeborg, Århus og mangeandre steder er man begyndt at indsamle

erindringer 0g billedmateriale. Selskabet til

Forskning i Arbejderbevægelsens Historie

(SFAH) udgiver et tidsskrift »Arbejderhisto-rie«, hvor man samler informationer om, hvadder sker rundt i landet.

Bogformen er imidlertid ikke nogen billigformidlingsform. En mere overkommeligformidlingsform - både økonomisk og

arbejdsmæssigt- kan være at skrive en ar-

tikel til den lokalhistoriske årbog eller at

lave nogle artikler om undersøgelsen,f.eks. til den lokale avis.

Mange lokale aviser ser meget positivt påsådanne lokalhistoriske artikler. I lighedmed bogens afsnit bør en artikel skrives i

korte sætninger og dreje sig om et over-

skueligt emne. En avisartikel vil normalt

svare til 3-4 maskinskrevne sider.

23

ødch mus 60ml',

GELLERUPSTÆT/.STIK

LysbillederDen mest enkle form for brug af lysbille-der er som illustration til et foredrag. Det

er en glimrende måde at supplere den

mundtlige fremstilling på. Det giver mu-

lighed for spontanitet både hos foredrags-holder og tilhørere. Og det giver mulighedfor at skrue foredraget sammen, så det

passer til skiftende interesser blandt til-

høreme.

En anden mulighed er lyd-dias serien

(d.v.s. lysbilleder med tilhørende lyd-bånd), som har den fordel, at den kan vi-

deregives uden medvirken af en foredrags-holder -til gengæld er der ingen mulighe-der for at variere fra gang til gang. Lyd-dias serien er ved at være en meget popu-

lær formidlingsform. Bl.a. er det muligt at

gøre billedet »levende« ved hjælp af for-

skellige tekniske hjælpemidler. Se videre

om mulighederne i Victorias Lyd-Billed-bog.

Lav en udstillingDet er en god ide' at tænke sine egne erfa-

ringer med udstillinger igennem, før man

går i gang med at lave en. Prøv at brugebåde gode og dårlige erfaringer i jeres ud-

stillingsarbejde. Og husk - en udstillingskal ses og opleves, ikke læses!

24

Tegningerkan brugestil at anskue-

liggøretal ogstatistik. Herer et eksem-

pelpå, hvor-dan beboer-sammensæt-

ningen er i et

forstadskvar-ter iÅrhus.

Der kan skabes liv på en udstilling ved at

veksle mellem plancher med billede/text

og »miljøer« bygget op af tidstypisk ud-

styr: redskaber, tøj, møbler. Man kan ogsålade plancheme veksle med lydbånd med

interviews, med musik eller samtidige ra-

dioudsendelser, gamle film eller lysbille-der. Tænk på publikum undervejs i udstil-

lingen. Se endvidere på mulighederne i

» Vi gör en utställning«.

Tegnin-gen er

god som

supplementtil foto-grafiet. F . eks.til at illustre-re noget som

man ikke hardækkende

billedmate-I

riale til. 1V"64L ';3

'

H I,,,

\.\i 7

Fotografiet har mange mulighederDe mest oplagte steder at søge fotografierer:

Lokalarkivernes billedsamlinger, lokala-

visemes billedarkiver, foreningsarkiver,fagbladenes billedarkiver og ikke mindst

private fotoalbums. Endelig skal Arbej-derbevægelsens Bibliotek og Arkivs bil-

ledsamling nævnes.

Når man laver formidlingsarbejde, er det

tit nødvendigt at affotografere ældre bil-

ledmateriale. Har man ikke selv det nød-

vendige udstyr - lamper, kameraer og

speciallinser, kan man undersøge mulig-hederne for at låne det: I skolernes Amts-

centraler for undervisningsmidler, på bib-

lioteker og arkiver. Ellers kan det måske

lejes hos en fotograf. Selvfølgelig kan man

betale en fotograf for at gøre arbejdet. En

anden mulighed er at alliere sig med den

lokale fotoklub eller med lokale EFG lær-

linge på basisåret. I Victorias Lyd-Billed-bog er der en kortfattet anvisning på affo-

tografering.

En spændende mulighed er at eksperi-mentere med fotograñer og andet billed-

materiale ved at lave udsnit, forstørrelser

og collager.

Som en stor familie . . . Billedet viser Rubens

dampvæveri i København 1909. Billedet fortæl-[er om arbejdskraftens sammensætning(mænd, kvinder og børn).

25

Litteraturliste

Peter Brock m.fl., Grav hvor Du står, Soc.

1982.

(En meget omfattende og grundig håndbogom lokal arbejderhistorie).

Kraks FirmaregistreringKompas Danmark

Green, Håndbog om dansk erhvervsliv

(3 håndbøger om danske virksomheder og

deres data).

J.P. Trap, Danmark. (Udkommet i 5 ud-

gaver siden 1858)(Et egnsbeskrivende hovedværk).

C.C. Clausen, Danske byer og deres

mænd.

(Bogen indeholder oplysninger om bl.a.

en række mindre erhvervsdrivende i for-

skellige byer).

Helle Damgård, Kilder til købstadsejen-dommenes historie i landsarkiverne,1983, (Arkivserien nr. 20).

(Oversigt over arkivmateriale for ejen-domme i byerne).

Victorias Lyd-Billedbog. (Udgivet af me-

diegruppen Victoria).

(Vejviser og håndbog i alt, hvad angår lydog billede).

Ronny Knutson, Vi gör en utställing, 1976

(Svensk bog om at lave en udstilling).

Andre hiælpemidlerSøren Federspiel, Lokal arbejderhistorie -

en bibliografisk oversigt, Lokalhistorisk

Journal nr. 1-3, 1983.

(Bibliografien er en geografisk/amtsvis

oversigt over, hvad der er skrevet af lokal

arbejderhistorie).

26

Therese Høegh Jacobsen, Lokale små-

tryk, fortegnelse over småtryk vedrørendedanske lokaliteter uden for København

registreret i Småtryksafdelingen i Det Kon-

gelige Biblioteks danske afdeling 1983.

(I denne bog kan man finde frem til pjecerog lignende udgivet af lokale arbejderor-ganisationer mv i de forskellige lokalom-

råder, hvis småtrykkene findes i Det Kon-

gelige Biblioteks samling).

Birthe Poppe, Jubilæumsskrifter udgivetaf fagforbund og fagforeninger, 1984.

(Bibliografi over samtlige jubilæumsskrif-ter inden for LO-området i perioden 1894

til 1983).

Anden litteratur:

Kirsten Folke Harrits, Når vi rykker frem,Gyldendal 1983.

(En arbejder-erindrings antologi).

Eva Junge-Jensen m.fl (red.), Tekster om

arbejderfamilien i 1950,eme. Arbejder-museet 1984.

Adresseliste

ABA, Arbejderbevægelsens Bibliotek og

Arkiv, Rejsbygade 1, 1759 København V.

Tlf. (01)24 15 22.

SFAH, Selskabet til Forskning i Arbejder-

bevægelsens Historie, (samme adresse

som ABA).

Arbejderbevægelsens Udstillingsudvalg,c/o ABA v⁄ Willy Markvad.

Tlf. (01) 24 31 22 (mandag 9-12).

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362

København K., tlf. (01) 13 01 52.

Det Kongelige Bibliotek, Christians Bryg-ge 8,1219 København K., tlf. (01) 15 0111.

Statsbiblioteket i Århus,Universitetspar-ken, 8000 Århus C., tlf. (06) 12 20 22.

Nationalmuseet, 3. afd., Brede, 2800 Lyng-by, tlf. (02) 85 34 75.

Erhvervsarkivet, Vester Allé 12, 8000

Århus C., tlf. (06) 12 85 33.

Landsarkivet for Nørrejylland, Lille St.

Hansgade 5, 8800 Viborg, tlf. (06) 62 17 88.

Landsarkivet for Sønderjylland, Hader-

slevvej 45, 6200 Åbenrå,tlf. (04) 62 58 58.

Landsarkivet for Fyn, Jernbanegade 36,5000 Odense, tlf. (09) 12 58 85.

Landsarkivet for Sjælland, Jagtvej 10,2200 København N., tlf. (01) 39 35 20.

Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 Kø-

benhavn K., tlf. (01) 12 38 78.

SLA, Sammenslutningen af Lokalhistori-

ske Arkiver, Peder Barkes Gade 5, box

1353, 9100 Aalborg, tlf. (08) 12 85 77.

Selskabet til forskning i

arbejderbevægelsens historie

Årbogfor Arbejderbevægelsens Historie

Årbogentager et nyt tema op hvert år. Den består af artikler, dokumentarisk

materiale, forskningslitteratur- og tidskriftoversigter. Årbogener ikke bare skrevet af

og for historikere, men afspejler den tværfaglige udvikling af arbejderhistorien, der har

præget de senere års forskning.

Medlemskab

opnåsved

at

henvende

sig til

SFAH

Rejsbygade l

1759 Kbhvn. V.

Tlf.: 01-24 15 22

Giro: 6 18 04 50

ArbejderhistorieArbejderhistorie udkommer to gange årligt og er et hjælpemiddel for alle, der arbejdermed arbejderhistorien. Tidsskriftet rummer:

- artikler, kilder og anmeldelser- forskningsoversigter, arkivregistraturer og bibliograñer- introduktioner til institutioner og samlinger- oversigter over igangværende og afsluttede forskningsprojekter- orientering om SFAHs virksomhed- omtaler eller referater af danske og internationale seminarer m.v.