Velkommen

BILLEDER

ET BILLEDE

HVOR PÆN

HVOR PÆNT

PÅ VEJ I SENG

SLYNGELSTUE

REKTANGLER

ILD OG VAND

BILLEDER ET BILLEDE

HVOR PÆN HVOR PÆNT PÅ VEJ I SENG

SLYNGELSTUE REKTANGLER ILD OG VAND

Tekst

Billede

Persona

Det er som om det kunne være en og samme person, der ser, hvad man ser og siger, hvad der står

MOTTOBilleder taler ikke for sig selv.

Vil man have læserne til at bruge tid på billeder, skal en tekst fortælle hvad man kan se.

Lykkes det, bliver billede og tekstoplevet som en læselig enhed.

Kurdiskdanskkvinde overvejer at drage i krigmod IS

Hvordan man læser

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

2 3

4

56

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

56

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

56

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

56

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

9

10

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

10

9

Hannibal den StoreHan jubler. Endelig. Efter mange forsøg gik det som det

skulle. Mælken på albuen ramte ikke slipset, den ramte

øret. Med hånden holder han fast i trappen, den går ikke

i stykker. Han har glemt cigarerne. Men ingen lægger mærke

til det. Han havde også nået at få �ernet næsten alt �øde-

skum fra munden. Det kunne han ellers godt lide. Og især

det at række hænderne i vejret så han rigtigt kunne vise

alle den �otte tatovering i armhulerne. Jo, glad det var han

den dag. Han smiler og han har grund til det.

1

2 3

4

5

6

7

8

9

10

To billede/tekst- eksempler

Han er et easy target

Hun kan altså godt lide de der kinesere

Marianne Jelved:

Jeg kan altså godtlide de der kinesere

Dan Park:

Original version

Billedløs

Anden billedtype

Jeg er et easy target

Jeg kan altså godt lidede der kinesere

Hun er et easy target

Han kan altså godt lidede der kinesere

Jeg er eteasy target

Kategoriserende tekst

TEKSTSkaber forestillingom noget nogen sigerom noget

Non-�gurativt & �gurativt hypotetisk billede

TEGNINGSkaber forestilling om noget som nogenhar forestillet sig

Tydelige spor af billedets fremstiller

Objektivt registrerende billede

FOTOSkaber forestillingom noget der har eksisteret

Ingen direkte spor af billedets fremstiller

Jeg er et easy targetHan er et easy target

Jeg kan altså godt lide de der kinesereHun kan altså godt lide de kinesere

Kombinationen aftekst og billede er fortællende og opleves som en helhed når teksten er en direkteeller indirekte påstandom billedets indhold

Den fortællende kvalitet består i at koblingerne mellem de to udtryk er ubesværede, på trods af at tekst og billedeikke a�æses på sammemåde.

Jeg kan altså godt lidede der kinesere

Læsningens resultat er opfattelsen af en enhed hvor, teksten hævder noget (meningsfuldt) om det billedet viser.& Dermed er billedets indhold blevet kategoriseret. Tekstens indholder blevet konkretiseret

Hun kan altså godt lidede der kinesere

Læsningens sorte box

Argumentet som kombinations- værktøj

De argumenterer

Argument,basismodellen

BelægData

PåstandClaim

HjemmelWarrant

Argument,basismodelleneks.

Bent er født i Vejle

Bent er jyde

Menneskerfødt i Jyllander jyder

Argument,basismodelleneks.

Det har ikkeregnet længe

Græssetgår ud

Græs somikke får vandnok visner

Argument,basismodelleneks.

Else læseraldriglektier

Elsedumper tileksamen

Elever derikke læserlektier dumper til eksamen

En kvinde i joggingtøj går alene på en sti i en park med store træer

Multimodaltargument

BelægPåstandEn kvinde ijoggingtøj gåralene i en parkmed høje træer

HjemmelDe �este menneskerder læser dansk vil anerkende at sætningen beskriverdet billedet viser

De argumenterer

data

påstand

Stephen Toulmin,modellens far

“An argument is like an organism”

“The Uses of Argument” 1958

Påstands- system

8 argumenttyper Objektive påstande om motivet

Objektive påstande om motivet som ex.

Subjektive påstande om motivet

Subjektive påstande om motivet som ex.

Objektive påstande ombilledet

Objektive påstande om billedet som ex.

Subjektive påstande om billede

Subjektive påstande om billedet som ex.

8 argumenttyper

1

Objektiv påstandom motivet

– Museumsleder Ester Hansen taler om Hans Larsens billede af Knud Hvass og brygger Jensen.

8 argumenttyper

2

Objektiv påstandom motivetsom eksempel

– Ester Hansen i en typisk situation som leder af museet: midt i et foredrag om de billeder hun har arbejdet med i 30 år.

8 argumenttyper

3

Subjektiv påstandom motivet

– Jeg elsker motivet, men kors i hytten, hvor er maleriets baggrund dog rædselsfuld. Jeg ville male denom, hvis det var mit.

8 argumenttyper

4

Subjektiv påstandom motivetsom eksempel

– Sådan kunne jeg godt tænke mig at tjene mine penge: som begejstret formidler af dejlige billeder.

8 argumenttyper

5

Objektiv påstandom billedet

– Billedet blev valgt som det bedste i den lokale foto-konkurrence. Konkurrencen havde fritidsliv som emne. 54 fotografer deltog.

8 argumenttyper

6

Objektiv påstandom billedetsomeksempel

– Indendørsbilleder, der optages uden �ash, har ofteden samme autencitet som amatørbilleder ofte har.

8 argumenttyper

7

Subjektiv påstandom billedet

– Mit sidste foto. Jeg �k taget ca. 18.000 før det gik opfor mig, at jeg ikke var fotograf: jeg var forfatter.

8 argumenttyper

8

Subjektiv påstandom billedetsomeksempel

– Hvor jeg dog hader den slags kedelige billeder, derbare viser virkeligheden, som den ser ud, hvis man orker at åbne øjnene...

8 argumenttyper

Når læseren oplever sammenhængmellem tekst og billede har han/hun dannet sig en forestilling om en persona, som fremsætter en påstand (tekstindholdet) om det man ser (billedindholdet).

Tre billed- opgaver

Et par eksempler

Niels H

eie 2011

Hun løber med ham i hånden Han løber med hende i hånden

HVEM ER STÆRKEST ?

16 GÅU-studerende så lederen fra Børsen i to versioner

1. Hvor Anders Fogh “var først”2. Hvor Helle Thorning “var først”

Derefter omsatte de deres indtryk af styrkeforholdet mellemdem til ord der kunne sættes til lederens overskrift.

Her følger resultatet:

Anders Fogh’s nye udfordring

ren barnemad Helle kæmper for sin sagsiger goddag accepterer ikke et nejer ingen trussel tøver ikkeHelle vil have uvildig undersøgelse af Muhammedkrisen Helle vil være stærk oppositionverbalt slagtet en stor mundfuld sæt Helle på plads Helle haler indvind de kvindelige stemmer Thorning truer regeringenden socialdemokratiske leder Helle tager kampen opsom leder mod Helle tabte kampen mod Hellegiver kam til håret tager kampen oper en kylling tager kampen ophar meldt sig på banen klar til kamp

Problem-eksempel

8 danmark FREDAG 11. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN

FINANSLOV. Kommunerneskal tilskynde besværligeudlændinge til at forladelandet og rejse til et land»med en kultur, hvor deføler sig bedre hjemme«.

Det mener Dansk Folkepar-ti, der i sit finanslovsforslaggør det til en opgave for kom-munerne at udpege ikke-in-tegrerede udlændinge, somderefter skal overtales til attage imod en såkaldt repatri-eringspakke. Kommunernekan se frem til en økonomiskpræmie, hver gang de fårsendt en udlænding på et flymed udsigt til en tilværelseuden for Danmarks grænser.

»De utilpassede udlændin-ge, vi har her i Danmark, sompå forskellig vis viser, at de

under ingen omstændighe-der deler danske værdier –dem skal vi mere positivthjælpe til at komme tilbagetil lande, hvor de bedre følersig i stand til at være en del afsamfundet«, sagde DF’s fi-nansordfører, Kristian Thule-sen Dahl, i går, da han præ-senterede partiets krav til fi-nansloven.

Forslaget falder ikke i godjord hos Glostrups borgme-ster, Søren Enemark (S). Hanmener, det er kommunensopgave at integrere udlæn-dingene.

»Vi vil ikke være busse-mænd og politibetjente overfor udlændinge. Det er enstatslig opgave, hvis der ernogle, der skal sendes ud af

landet. Vores opgave er at in-tegrere de udlændinge, derkommer her. Vi skal ikke af-gøre, hvem der kan integre-res og ikke integreres«.

DF vil desuden give kom-munerne mulighed for attvinge familier væk fra ghet-toområder, hvis ikke famili-en er ordentligt integreret.

Derudover indeholder fi-nanslovsforslaget krav omen halv milliard ekstra til deældre og samme beløb til atforbedre behandlingen påsygehusene. Ligeledes kræ-ver partiet, at grænsekontrol-len genindføres i forbindelsemed klimatopmødet i de-cember i håb om at holde po-tentielle ballademagere væk. morten.soerensen@pol.dk

DF vil overtale udlændinge til at rejseRIGETS SIKKERHED. Den tidligere jægersoldat Tho-mas Rathsack, som i september udgiver bogen ’Jæ-ger – i krig med eliten’, hvor han skriver om hidtilukendte aktioner i blandt andet Irak og Afghanistan,bliver en sag for Forsvarets Auditørkorps, oplyserBerlingske.dk. Ifølge chefen for Forsvarskommando-ens kommunikationssekretariat, oberstløjtnantLars Sønderskov, mener forsvarets jurister, at Tho-mas Rathsack har overtrådt sin tavshedspligt.RITZAU

Jurister tjekker jægersoldat

UDDANNELSE. Ingeniørhøjskolerne i København ogÅrhus forsøger at undgå at blive slået sammen medprofessionshøjskolerne, som politikerne har be-stemt, de skal i 2014. De to skoler bejler derfor til uni-versiteterne. Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeni-øren. I Århus er ingeniørhøjskolen gået sammenmed universitetet om Aarhus School of Engineering,som samler universitetets civilingeniører og højsko-lens diplomingeniører. claus.paaske@pol.dk

Ingeniører til universiteterne

TRANSPORT. Fra november vil S-togene i Køben-havn også køre om natten efter fredag og lørdag.I første omgang kører nattogene i en forsøgspe-riode på seks måneder. Alle linjer vil køre en ellerto gange i timen mellem midnat og klokken femom morgenen. Gert Frost, administrerende di-rektør i DSB S-tog, håber, at de nye tog vil få fleretil at droppe bilen. I forvejen kører metroen døg-net rundt på alle ugens dage.ritzau

S-tog skal køre hele natten

www.peugeot.dk

5+5

MED SERVICE 5+ BLIVER DIN PEUGEOT HURTIGT SIG SELV IGENService 5+ er et billigt serviceeftersyn udviklet specielt til biler over 5 år og koster kun 1.298 kr. Læs mere på www.peugeot.dk

De bedste autoriseredePeugeot-mekanikere

Motorgaranti op til 200.000 km

Originale Peugeot-deleved evt. udskiftning

Højere gensalgspris Grundig kontrol, som betyderfærre uforudsete udgifter

For kun1.298 kr.

KAN DU HELLER IKKE GENKENDE DIN PEUGEOT?POLITIKEN DISKUSSIONER 28. SEPTEMBER

Hvor går fronten i udlændingedebatten?Har vi samtidig med irakerne nægtet begreber som anstændighed, generøsitet, hjælpsomhed, retfærdighed,opholdsret i vores land? Eller har vi for længst overtrådt grænsen for hvor mange, af anden etnisk baggrund, vihar plads til i Danmark? Hvor højt skal der være til loftet?

I lyset af bl.a. rydningen af Brorsons kirke, bandekrigen på Nørrebro og burkaforbuddet tager Politikens redaktionsche Peter Mogensen den politiske diskussion med Pia Kjærsgaard (DF) og Margrethe Vestager (R) en tiltrængt status på udlændinge- og retspolitikken.

Tid og sted: Mandag 28. september kl. 19 til kl. 20.30 ved Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S.Pluspris 20 kr. + gebyr. Alm. pris 40 kr. + gebyr

Bestil billet på www.politikenbillet.dk

LØSLADELSE. De første bævere i Nordsjælland skalbo i en bolig, som Skov- og Naturstyrelsen netop haropført på en holm i Holløse Bredning, der via Ramlø-se Å har forbindelse til Arresø. Til gengæld opgiverSkov- og Naturstyrelsen at sætte bævere ud alle deseks steder, som er udset til udsætning i dette efter-år, skriver Frederiksborg Amts Avis. Udsætningen vili Holløse Bredning finde sted i skolernes efterårsfe-rie, hvor publikum får rig lejlighed til at følge, hvor-dan dyrene kommer ud af transportburene. indland@pol.dk

Bævere indtager Sjælland

Ark

ivfo

to: B

arry

Bat

chel

or/A

P

overblik

Klimaforhandlinger

Det er nu eller aldrig,hvis verden skal have enklimaaftale, advarer femaf EU’s udenrigsmini-stre, som var til krise-møde i København i går.

Topministre slår alarm: Københavns-aftalen er i fare

O rdet krise blev udeladt, da femudenrigsministre fra Storbritan-nien, Frankrig, Finland, Sverige

og Danmark i går mødtes i København forat gøre fælles front i klimakampen. Menderes pludselige sammenkomst i byen,der om få måneder er vært for FN’s højtprofilerede klimakonference, efterlod in-gen tvivl om, at panikken spreder sig.

»Vi er her ikke, fordi det går godt. Vi erher, fordi vi er bekymrede. Vi er her, fordiKøbenhavns-aftalen er i fare. Derfor må viudenrigsministre gå helhjertet ind i kam-pen. Der er brug for politiske ledere, somkan sikre, at aftalen bliver en realitet«,sagde Storbritanniens David Miliband.

»Hvis alle fortsætter med at spille tak-tisk i forhandlingerne, vil alle ende udenet resultat«, fortsatte briten.

Ifølge den danske vært, Per Stig Møller(K), blev udenrigsministrene enige om, atde gennem deres netværk på omkring800 ambassader overalt i verden vil læg-ge ekstra pres på nøgleaktørerne i de in-ternationale klimaforhandlinger.

Verdens ledere skal indse, at klimafor-andringerne risikerer at løbe løbsk, hvisder ikke bliver indgået en ambitiøs klima-aftale i København, som kan begrænseden globale opvarmning. Ellers kan det få»katastrofale konsekvenser« for Europa

og resten af verden, der vil opleve mangelpå vand, øget migration og flere krige.

»Budskabet er, at verden er nødt til atnå en global aftale. Det er nu eller aldrig«,sagde Per Stig Møller under en pressese-ance på Københavns Universitet.

Ligesom sine kolleger havde han travltmed at fremhæve EU’s lederskab i de in-ternationale klimaforhandlinger. Unio-nen har lovet at reducere udledningen afdrivhusgasser med 20 procent i 2020 iforhold til 1990. Og EU er klar til at gå oppå 30 procent, hvis andre rige lande vilforpligte sig på lignende mål. Derfor erdet nu op til de andre rige lande at følgeEU’s eksempel. Og op til udviklingslande-ne at bevæge sig fremad.

»Problemet er, at resten af verden ikkebevæger sig«, sagde den svenske uden-rigsminister og EU-formand Carl Bildt.

»Der bliver ingenaftale uden euro-pæisk lederskab. Vihar haft lederska-bet siden 2007. Ogvi er klodens grøn-ne ledere, men nuda vi nærmer osKøbenhavner-mø-det, har vi behovfor at accelereredet grønne diplo-mati«, sagde Bildt.

Førertrøjen blev imidlertid pillet af defem toppolitikere, da de efter deres egetmøde skulle debattere klimaproblema-tikken med studerende og ansatte i Fest-salen på Københavns Universitet.

»Jeg har misset, at EU har taget leder-skab«, sagde en tidligere studerende, dernu arbejder for Greenpeace.

Hun henviste til, at unionen næstenhar brugt et år på at komme op med etforslag til, hvordan en klimaaftale skal fi-

nansieres. Det er helt afgørende for udvik-lingslandene, at de får en stor pose pengetil drivhusgasreduktioner, klimatilpas-ning og overførsel af teknologi. Ellers harde ikke råd til den klimavenlige økonomi-ske vækst, som de rige lande gerne vil ha-ve, at de forfølger.

De fem ministre henviste til, at EU-kom-missionen netop i går fremlagde et ud-spil, der siger, at de rigeste lande samlet

set bør give op mod 112 milliarder kronerårligt i klimastøtte til ulandene. Herafskal halvdelen dækkes af statsmidler,mens den anden halvdel skal findes i denprivate sektor. Af de offentlige midler skalEU betale 30 procent.

Beløbet bliver allerede stærkt kritiseretaf miljøorganisationer og en række ud-viklingslande for at være alt for lavt. MenPer Stig Møller advarer Indien, Kina og an-

dre mod at presse citronen. »Vi skal passepå, at nogle ikke bruger en klimaaftalesom en pengemaskine. Der bliver ikke op-stillet en enarmet tyveknægt i Køben-havn«, sagde han.

David Miliband erkendte, at alle parterhar behov for at blive presset i klimafor-handlingerne. Også EU.

»Alle jer i rummet bør slutte sig tilGreenpeace, Friends of the Earth eller an-dre miljøorganisationer for at lægge prespå både EU og andre væsentlige aktørersom Kina og Indien«.

Forslaget fra kommissionen skal nu de-batteres af EU-landene, og ifølge Per StigMøller skal de 27 landes regeringschefertage endelig stilling til finansieringen pået topmøde sidst i oktober.

Men står det til hans partifælle, klima-minister Connie Hedegaard (K), bør EU al-lerede på et topmøde om den økonomi-ske krise i næste uge tage emnet op.

»Til EU’s internationale lederrolle i kli-maforhandlingerne hører også at spilleoffensivt ud i forhold til at få finansieringpå plads«, udtalte klimaministeren i går.martin.aagaard@pol.dk

MARTIN AAGAARD, KLIMAREDAKTØR

fakta VEJEN TIL KØBENHAVN

22. september: Alle FN’s stats- og re-geringschefer er inviteret til et særligtklimamøde i New York. 24.-25. september: Verdens 20 størsteøkonomier i G20 mødes i Pittsburgh forbl.a. at tale om finansiering af en klima-aftale.29.-30. oktober: EU-topmøde i Bruxel-les om finansiering af en klimaaftale.7.-18. december: FN holder klimakon-ferencen, COP 15, i København.

Problemet er,at resten af verden ikke bevæger sig Carl Bildt, Sveriges uden-rigsminister

PEPTALK. Udenrigsminister Per StigMøller havde i går besøg i København af fire europæiske kolleger for at gørefælles front i klimakampen. Ved siden afham ses den franske udenrigsministerBernard Kouchner og Finlands AlexanderStubb. Foto: Carsten Snejbjerg

KARRIERE. Der er rift om de blå politiskjorter fortiden. Politiskolen har ved udgangen af augustmodtaget 1.653 ansøgninger, hvilket er 176 flereend hele sidste år. Rigspolitiets personaleafdelingforventer, at tallet vil nå op over 2.000 inden åretsudgang – det højeste ansøgertal i 5 år. »Det er vo-res indtryk fra yderligere samtaler, at den økono-miske krise har sin indflydelse«, siger formandPeter Ibsen fra Politiforbundet.ritzau

Flere vil i politiuniform

Løsnings-eksempel

En eyetrack- klassiker

Fri betragtning

Hvor gamle er de?

Husk tøjet

Hvor længe varmanden væk?

Er de rige/fattige?

Hvad gjorde de før manden kom?

Husk tingenesindbyrdes placering

Alfred L. Yarbus

„The Unexpected Visitor„Eyemovements and Vision

1967

Forsøget blev gentaget i 2008 med moderne udstyraf M. DeAngelus og J. B. Pelz.

17 testpersoner deltog.

Forsøget bekræftede Yarbus resultat. Publiceret 2009.

Fri betragtning

Er familien rig eller fattig

Hvor gamle er familiens medlemmer

Hvad gjorde de inden gæsten kom

Husk hvad slags tøj de har på

Husk deres indbyrdes placering

Hvor lang tid har gæsten været væk

9 s

19 s

50 s

25 s

24 s

29 s

15 s

Tak for jeres tid