GRENAA POSTHISTORIE (dphs.dk)

Grenaas Posthistorie


Først med Christian IV ”Forordning Om Post-Bude” af 24. december 1624 lykkedes det at oprette et postvæsen med postruter i Danmark.

Kopi af forordning

Allerede i 1522 forsøgte Chr. II at oprette et postvæsen i Danmark, men det kom aldrig til at fungere.


Der blev oprettet 9 postruter, hvoraf den vigtigste var København – Hamburg. Der var en ugentlig afgang hver vej. Ad hovedruten befordredes posten per vogn eller hest, mens mindre bipostruter blev besøgt af fodposten.

Lige fra starten så man stort på om, byerne fik gavn af den nye instititution. Således måtte Grenaa i årene 1633 og 1635 betale 2 kurantdaler (a 80 skilling), til driften af postvæsenet.

Postruterne ifølge forordningen af 1624


Først med forordningen af 25. december 1694, blev der oprettet en bipostrute mellem Aarhus – Ebeltoft og Aarhus - Grenaa.


Først med forordningen af 25. december 1694, blev der oprettet en bipostrute mellem Aarhus – Ebeltoft og Aarhus - Grenaa.

Posten var en privat entreprise, hvortil byen betalte et årligt beløb på 20 rdl.

Postruter i Danmark o. 1711. Grundlaget er dels 1711-opgørelsen og dels forordningen 1694.


I 1747 overlod generalpostamtet postvæsenet i Grenaa til bestyrelsen i Ebeltoft by – altså til byfogeden. Det var først da byfoged Thomas Jacobsen Boserup i Ebeltoft, i 1747 etablerede ridende post til Ebeltoft og Grenaa to gange ugentlig, at han i 1750 og 1751 fik bestalling som postmester først i Ebeltoft og året efter i Grenaa.

Thomas Jacobsen Boserup der blev født 23.04.1702 i Skt. Jørgensbjerg ved Roskilde, blev i 1735 kst. Byfoged i Ebeltoft.


Så fra den 5. marts 1751 og frem til sin død til den 30. september 1771, var postmesteren i Ebeltoft, Thomas Jacobsen Boserup altså også den første postmester i Grenaa.

Indtægterne af denne bipost gik helt og holdent i han egen lomme, imod at han betalte en afgift på 20 rigsdaler om året til Postkassen


Befolkningstallet Grenaa og Ebeltoft

Ebeltoft:1672: 8171787: 5911801: 5981834: 9071840: 9291845: 10541855: 12111860: 13131870: 12391880: 13151890: 1284

Grenaa:1672: 4531787: 6861801: 7601834: 9651840: 9021845: 10171855: 13791860: 16361870: 19231880: 24231890: 2933

Hvorfor blev det så Ebeltofts postmester der også blev postmester i Grenaa?


Grenaa ca. år 1760 og før Kolindsund blev tørlagt.


Grenaa ca. år 1770


Ved Boserups døde, foreslog, By- og Herredsfoged Niels Erik Behr at Grenaa fik sin del af embedet flyttet til Grenaa, og Behr blev derfor den 30. september 1771 konstitueret som byens postmester, og den 1. oktober 1772 blev han udnævnt til Grenaa’s første selvstændige postmester.

Behr ejede fra 1760 – 1811 Jernstøbergaarden, Torvet 6 (huset til højre med kvisten), og var postmester frem til den 31. december 1801.


Fra den 5. marts 1802 og til den 31. december 1836 er Jacob Aagaard postmester i Grenaa.

Jacob Aagaard (1777-1852)

Jacob Aagaard var født den 12. september 1777 på herregården Fuglsig i Skt. Olai Sogn i Hjørring, eksam. Jur.1798, 8. juni 1811 kancelliråd, 1. august 1829 justitsråd, by-og herredsfoged, by- og herredsskriver i Grenaa, samt herredsfoged i Nørre Herred og 1845 R. af Dbg.

Jacob Aagaard lod, med generalpostamtets velsignelse, pga. travlhed med sine andre gøremål i flere perioder postmesterhvervet blive varetaget ved indsatte konstituerede postmester.


Fra den 5. marts 1802 og til den 31. december 1836 er Jacob Aagaard postmester i Grenaa.

Jacob Aagaard (1777-1852)

Borgmestergaarden Lillegade 50

Hvem der var fungerende postmester fra 1. januar 1802 og til den 5. marts 1802 vides ikke.


K.T. brev sendt til „Hr Post-mester Aagaard, Grenaae“ fra Den Danske Generalpostcasse den 5. Marts 1803.Brevet er befordret på ruten Aarhus - Ebeltoft - Grenaa, og bære Den Danske Generalpostcassesegl og karte nr. 21 på bagsiden.


I begyndelsen af Jacob Aagaards tid som postmester i Grenaa (1802-1836), skulle posten til Grenaa fortsat karteres på Århus.Herfra gik posten over Ebeltoft til Grenaa.Her er vist et „Karte fra Ebeltoft til Grenaae den 17de August 1804“ Kartet er bl.a. påført flere brev til postmester Aagaard.


”Da det maaske kunde worde bestuttet at lade Posten mellem Aarhus og Grenaae befordres for Postcassens Regning imod at Portoen for Brevene skulle indflyde i bemeldte Kasse, saa wille De afgive erklæring hworledes De formener, at en saadan foranstaltning kunde udføres til mindst udgiwt for Postkassen og hvad tid der kunde bestemmes til Postens Befordring imellem et hvert sted, med hvad widere de kan skjønne at kunde tjine til Oplysning wed denne leilighed.”

Skrivelse fra General Posttamtet den 30de Junii 1804


Skrivelse fra General Postamtet til Postmester Sinding i Ebeltoft den 4 Januar 1806

”Da general Postamtet efter omstændighederne lige saa lidt finder det overenstemmende med postkassens fordel, at forlægge Postens gang til Ebeltoft og Grenaae over Randers, og saaledes at overtage samme befordring for sin Regning, som hensigtsmæssegt at afgive Bidrag til wedligeholdelsen af Dens nuværende gang, med hensyn til den inskrænkede Correspondance i disse Egne, saa wilde Hr. Postmesteren indberette, om de ikke anser det for tilstrækkelig, at Postens gang mellem Aarhus, Ebeltoft og Grenaa for fremtiden kunne indskrænkes til én Gang ugentlig og i modsat fald oplyse de grunde hvorpaa de anser en saadan ewentuel bestemmelse som utilraadelig.


Circulaire 3/10 1809


Grenaas Posthistorie Promemoria

Wed at tilmelde Hr. Postmesteren at Generalpostdirektionen i Anledning af indkomne forestillinger fra Postkontoirerne i Randers og Ebeltoft, har taget den Beslutning at giøre hans Majestæt allerunderdanigst forestilling om saawel det førstnæwnte, som Deres Postkontoir maatte fra 1st. Jan. Næstkommende worde oprettes til regnskabsførende Kontoirer i hwis følge Postbefordringen mellem Ebeltoft og Grenaa fra bemeldte tid af wil werde owertaget for Postkassens regning, anmodes De tillige snarest muligt at indkomme med foreslag til, hworledes postbefordringen mellem bemeldte twende steder hensigtsmæssigt kan bestrides fra førnæwnte tid af.

Promemoria sendt fra Generalposdirektionen den 21. oktober 1809.


Circulaire 23/12 1809


Den 1. januar 1810 ændredes Grenaa Postkontor status fra BPK til HPK hvilket af Grenralpostdirektionens ”Placat” af 22. december 1809 bl.a. medførte: ”at den Brevpost, hvis Befordring hidtil er bleven besørget af Postmesteren i Ebeltoft og Grenaa, forhen imellem disse Steder og Aarhuus, og i den seeneste Tid imellem samme og Randers, skal fra næstkom-mende 1 ste Januar besørges for Postkassens Regning.”

Endvidere medførte forandringen også at breve til de to byer, ”ligefrem med Posten kunne betales.”


PromemoriaGeneraldirectionen overdrager Hr. Post-mesteren herved i Andledning af Deres skrivelse af 14 de. Dennes Befordringen af Posten mellem Ebeltoft og Grenaa fra 1. janu. Næstkommende mod betaling af 2 sk. Wilken sum og ligesaa meget retur og et Fjerdingsaars Opsigelse dog saa-ledes at Fratrædelsen altid skeer til et af de almindelige Qwartalers udløb.Herom skal mærmere Contract blive udfærdiget og dem tilstillet.

Generalpostdirectionen den 23. december 1809.


Ifølge skrivelse af 23. december overdrages postmester Aagaard fra 1. januar 1810 befordringen af posten imellem Grenaa og Ebeltoft.

Men den endelige kontrakten om befordringen blev først indgået og underskrevet den 16. marts 1810.

Dateringen på kontrakten

Grenaas PosthistorieI kontrakten står bla. følgende:

”Til Postens Befordring i mellem Grenaae og Ebeltoft skal Postmester Aagaard holde skikkelige og tilforladelige Postkarle, som altid maa være forsynet med Postmunderig.”

”Denne Postbefordring skal besørges ridende 2d. gange om Ugen frem og tilbage”

”Befordringen skal ske om sommeren i 4 Timer og Vinteren i 5 Timer”

”en bataling af 2 Sk. milen for Tur og lige saa meget for Retour, eller 2 Rd. 2 Sk. for Postens Befordring frem og tilbage imellem Ebeltoft og Grenaae.


Postmester Jacob Aagaard lod hvervet som postmester besørge ved konstitution.Først ved eksam. jur., sagfører Rasmus Møller siden ved dennes søn kæmner Jens Bang Møller, og senere af endnu en Rasmus Møller.

K.T. brev sendt fra Generalpost-direktionen den 11. oktober 1813 til den ”Konstituerede Postmester Møller i Grenaa”.Samme dag som Rasmus Møller (d. 1.) blev udnævnt (DDPE)

Brevet har på bagsiden general Post Direktionens postseglstempel i rød farve. Stemplerne blev brugt fra juni 1811 til november 1832.


Konstitueret postmester Rasmus Møllers (d. 1.) ejendom, Storegade 1


K.T. brev sendt fra Generalpost-direktionen den 19. december 1818, til Konstitueret Postmester Hr. Møller i Grenaa.

I brevet står bl.a.At Kanselliraad Rasmussen er overdraget at besørge Postbefordringen mellem Randers og Grenaa fra næste aars Begyndelse det meddeles herved til fornøden Efterretning og tilstilles Dem tillige herved en Extrakt af den med ham oprettede Kontrakt saavidt Dem vedkommende.

( Extrakt af kontrakten vises i eksponatet.)


Circulaire 7/1 1826


Bancobrev sendt som franco brev fra Grenaa til Lotteri Inspektør Bie i København (inspektør 1801-1816).

Bancobrev sendt som porto brev fra Grenaa til Hr. Major, Ridder v. Scheel, Kongelig Lotteri Inspectør, Kiøbenhavn (inspektør 1816-1825).


Søren Jacobsen SchmidtTiltrådt som postmester i Grenaa fra 1. juli 1837 og fratrådt 30. september 1851

Søren Jacobsen Schmidt født 1788 i Skødstrup. Købmandsborgerskab 30. december 1813, forligskommissær, kirkeværge og kæmner i Grenaa. Søren Jacobsen Schmidt døde den 9. august 1863.

I perioden fra Aagaards afgang den 31. december 1836 og til 1. juli 1837 , var Rasmus Møller (2) konstitueret som postmester.


Søren Jacobsen SchmidtTiltrådt som postmester i Grenaa fra 1. juli 1837 og fratrådt 30. september 1851

Købmand og postmester Søren Jacobsen Schmidt ejede ejendommen Storegade 9 (nr. to fra højre). Han solgte i 1845 sin forretning og flyttede over i Storegade 6 som han også ejede og her var så posthus indtil han i 1851, flyttede ned til sin datter i Søndergade 5-7.

Grenaas PosthistorieMen allerede den 2. september 1837 blev fuldmægtig Frederik Lund konstitueret til at varetage embedet som postmester ved Schmidts fravær, og fra den 22. oktober 1839 var det Carl Schmidt (søn af postmester Søren Jacobsen Schmidt) der varetog embedet.Hvilket fremgår af dette brev:

Efter Deres derom under 15de f. M. indgivne Ansøgning har Generalpostdirectionen under Dags Dato meddelt Deres Fuldmægtig Frederik Lund, den fornødne Konstitution til, i de enkelte Tilfælde, hvori de Dem overdraget Kommunalforretninger maatte medføre, at De ikke kan være til stede ved Postexpeditionerne, at forestaae det Dem anbetroede Postmesterembeds Bestyrelse paa Deres eget An-og Tilsvar.Ved herom at underrette Hr Postmesteren paalægges det Dem tillige ved ethvert Qvartals Udløb at give Indberetning til Directionen om, hvor ofte saadanne Tilfælde i Qvartalets Løb have fundet Sted.Generalpostdirectionen den 2den September 1837.

Brev sendt fra Generalpostdirektionen den 2. september 1837.


Circulaire 24/9 1839.Fra den 3. oktober 1839 omlægges posten, så den igen kommer til at gå over Aarhus.

Med Circulaire 7/3 1843 indførtes igen en ugentlig forbindelse over Randers, så der herefter var to ugentlige forbindelser over Aarhus og en over Randers.


I Schmidts tid blev der stadig ført karte over alle forsendelser.

Her en genpart af et ”Karte over Reisende, Penge og Pakker med Pakkeposten fra Grenaae til Ebeltoft” den 20. maj 1850.Kartet er forneden påskrevet:

”På Grund af Deres Pakkepostkarte ligelydende med Datto ikke havde No antog jeg det muligt, at samme ikke er indført i deres Protocol hvorfor jeg tillader mig at tilstille Dem Gjenpart.

ÆrbødRosenstenn

Grenaas PosthistorieGrenaas første poststempel.I 1845 fik Grenaa sammen med over 100 andre byer i kongeriget og hertugdømmerne tildelt et dagstempel med byens navn. Indførsel af dagstemplerne skete bl.a. på grund af et stadigt stigende pres fra udlandet, om at brevene skulle afstemples med afsender byens navn og datoen for afsendelsen, for at uanbringelige breve kunne returneres til afsenderen. Grenaa-stemplet kendes ikke før 1. april 1851, der er den dato Danmarks første frimærke, pålydende 4 rigsbank skilling, udkom, hvilket nok skyldes, at før denne dato blev udelukkende breve til udlandet afstemplet. Fra 1. april 1851 skulle også indenrigsbreve forsynes med dagstempel.

Grenaas PosthistorieBrevet der omhandler indsendelsen af Grenaa ANT IIb stemplet til reparation, og giver forklaringen på håndskrevet bynavn og dato fra Grenaa, har følgende indhold:

Under 2. Mai sidstleden har Hr. Postmesteren, ved at fremsende Aftryk af Postcontoirets Brevstempel, indberettet, at Typerne, som anvendes til Dato Paatrykning, ere en Del forslidte.I denne Anledning meddeles herved, at det for at erholde disse ombyttede med nye Typer som passe til Brevstemplet, vil være nødvendigt, at nysnævnte Stempel tilligemed Typerne hertil indsendes, men skal det i saa fald blive besørget uopholdeligen istandsat og derefter tilbagesendt. Midlertidigen maa da paaskrive de afsendende Breve Station og datoen. Kjøbenhavn den 29. Juli 1851.

K. T. brev sendt fra Generalpostdirecteuren til Hr. Postmester Schmidt, Dannebrogsmand i Grenaa den 29. juli 1851


Eneste kendte brev fra Grenaa med håndskrevet bynavn og dato.Brevet der er sendt fra Grenaa til København, er påskrevet GRENAA 4/8 1851.Brevet ejes af postmuseet.


At Grenaa Postcontoirs brevstempel med dags Pakkepost er foranstaltet tilbagesendt udbedret og forsynet med Messingtal samt tilhørende Plader til Udfyldning, det meddeles herved Contoiret til fornøden Underretning.Kjøbenhavn den 30 August 1851.

At Grenaa Postcontoirs brevstempel med dags Pakkepost er foranstaltet tilbagesendt udbedret og forsynet med Messingtal samt tilhørende Plader til Udfyldning, det meddeles herved Contoiret til fornøden Underretning.Kjøbenhavn den 30 August 1851.


K.T brev sendt fra Veggerslev Sogneforstanderskab til Provst Stochholm i Ørsted pr. Randers 1851

ANT IIb stemplet kom tilbage den 30. august 1851, men er nu omdannet til et ANT III.

Grenaas PosthistorieBrevet der i nederste venstre hjørne er påtegnet „K.T. fra Veggerslev Sogneforstander-skab“, er bragt til Grenaa med privat bud og her afstemplet med Grenaa ANT III 12/9 1851 og sendt videre over Randers til Ørsted.Brevet er på bagsiden med rødkridt påskrevet „Grenaa 12/9“, hvilket tilkendegiver at brevet har ligget øverst i brevbundet.Brevet er sat i porto af 6 skilling som ufrankeret landsporto brev.

Til dato tidligst kendte dato for GRENAA ANT III

K.T brev sendt fra Veggerslev Sogneforstanderskab til Provst Stochholm i Ørsted pr. Randers 1851


Brev sendt fra Grenaa til Fåborg 5/1 1852.Brevet er frankeret med 4 R.B.S Ferslew tryk.Frimærket er annulleret med STU I som blev leveret 1/4 1851 og kendes brugt 21/4 1851 - 8/9 1852 og sidestemplet med GRENAA ANT III 5/1 1852.


Poste restante brev sendt fra Grenaa til Florence (Firenze) i Italien den 12. december 1851. Brevet er frigjort kontant (PB), da man først efter 15. juli 1854 kunne frigøre brev til udlandet med frimærker. Krydset med rødkridt kan tilkendegive at det var det øverste brev i bundt hvori kartet befandt sig.


På bagsiden transitstemplet Hamburg´s danske Postkontor 14/12, Hamburg´s Turn og Taxis`ske Kontor 14/12 og ankomststemplet Firenze (Florence) 21/12


K.T. brev sendt fra Generalpostdirecteuren til Premierlieutneant Cand. Phil. Jørgen Lauritz Skierbeck Ridder af Dannebroge i Viborg den 24 april 1852.Brevet der tilbyder Skjerbeck at blive postmester i Grenaa begynder med:

Ved Allerhøieste Resolution af 17.Dennes har det allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at beskikke Hr. Premierlieutneanten til Postmester i Grenaa med de Intægter, der er eller herefter maate blive dette Embede tillagte, samt mod at De stiller Sikkerhed for de med Embedet forbundne Oppegørsler af 2000 rbd …………………………


Jørgen Lauritz Skjerbæktiltrådt som postmester i Grenaa den 1. juni 1852, og postekspeditør fra 1. september 1870 til fratrædelsen den 30. april 1877.

Jørgen Lauritz Skjerbæk der blev født 15. maj 1817 i Holstebro. Han havde en fortid som volontær i postvæsenets revisionskontor. I 1848 indtræder han som frivillig i hæren, 4. september 1848 udnævnt til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og 19. september 1849 premierløjtnant. Den 18. maj 1852 afskediget i nåde efter ansøgning.Tiltræder som postmester i Grenaa 1. juni 1852 og afskediges 30. april 1877 ”i nåde og med pension efter ansøgning på grund af svagelighed”.Jørgen Lauritz Skjerbæk dør den 10. august 1877.

Hvem der var fungerende postmester i tiden 1. oktober 1851 hvor Schmidt fratrådte og til 1. juni 1852 hvor Skjerbæk tiltrådte vides ikke.


Jørgen Lauritz Skjerbæktiltrådt som postmester i Grenaa den 1. juni 1852, og postekspeditør fra 1. september 1870 til fratrædelsen den 30. april 1877.

Postmester Jørgen Lauritz Skjerbæk hus Østergade 11, også kaldt „Det gamle Postkontor“

I perioden 1. september 1870 til 1. oktober 1889 havde Grenaa ingen postmester, men en postekspeditør. Hvilket hang sammen med at Grenaas status var ændret fra Postkontor til Postekspedition.


Postens befordring var som før omtalt udliciteret. I hovedparten af Skjerbæk’s skete der ingen forandring i den retning.

”Licitationsconditioner for den forenede Brev og Pakke post Befordring mellen Grenaa og Ebeltoft.”

Udstedt på ”Generalpostdiriteurens Vegne den 14 August 1856”


Circulaire No. 28 af 30. oktober 1857Med åbningen af den nye Aarhus landevej, ændredes postgangen til Aarhus igen, medens forbindelsen til Randers forblev uforandret.



Timeseddel til Bivogn til Posten fra Thirstrup til Grenaa den 25. juni 1864.

Timesedler blev brugt til at kontrollere, om postillonen overholdte den tid, der fra Generalpostdirektionens si-de var afsat til postens be-fordring i mellem, i dette til-fælde Tirstrup og Grenaa. Var der flere passagerer til en diligence, end der var plads til indsatte man en ekstra vogn - en bivogn.


For en den 24. f. M. ved Postens Befordring fra Grenaa til Thirstrup stedfundne Forsinkelse af 12 Minutter, for hvilken den anførte Undskyldnings grund, Uoverenstemmelse i Uhernes Gang, ikke kan anses fyldestgjørende, dicteres herved en Mulct af 64 sk. Hwilket Beløb bliver at affordre wedkommende Contrahent og dernæst føre til Indtægt i Extrctregnskabet for indewærende Maaned under Conto B II.

Kjøbenhavn den 3. september 1868.


Tjenestebrev sendt fra Grenaa Herredscontoier til Lægelsmand Jens Hansen i Aastrup 26/1 1864Brevet der i nederste venstre hjørne er mærket K.T. og øverst til højre ”Haster”, er en anmodning om at ”tilsige Anders Jensen Busk (Hammelev) til uopholdelig at møde herpaa contoiret med sin indkaldelsesordre, hvorefter Han skal indfinde sig i Kjøbenhavn den 28de d. M. for at Hans Marchpenge kunne blive Ham udbetalte.”Brevet er privatbefordret, da det ingen postale påtegninger bærer.

1864 krigen var også i Skjerbæk’s tid som postmester. Urolighederne begyndte allerede i slutningen af 1863 med bl.a. forbundstroppernes indmarch i Holsten og Lauenborg den 23. december.


Tjenestebrev (et vendebrev) sendt fra Herredskontoret i Grenaa til Sognefogeden i Fjellerup d.14/3 1864.Brevet er øverst til højre påtegnet „Haster“ og nederst til venstre „Anbefales Sognefoged Henrik Christoffersen i Laen til Besørgelse uopholdelig K.T.Brevet har følgende tekst: Sognefogeden anmodes om at møde her paa Contoiret i morgen Tirsdag den 15 Dennes Kl. 3 Eftermiddag for at aftale det fornødne i Anledning af fjendens fremrykning.

Grenaa Herredscontoir den 14 Marts 1854.


I Fjellerup har Sognefogede Rasmus Jensen samme dag vendt brevet og skrevet følgende svar: De Maa have mig undskyldt til at give møde i morgen. Da jeg har wæret syg i flere Dage, men er dog nu bedre.I lige maade maa jeg Anmode Herredsfogeden om at Constituere Peder Møller eller en anden til at wære Sognefogede en til widere. Da jeg er for gammel og swag til at udføre nogen hurtel Ordre, da jeg er befordret hverken til Hest eller Wogns. Men jeg skal giøre en anden al den …………. jeg kan.Fjellerup d. 14. Marts 1864.Herefter er brevet igen mærket K. T. og returneret til Herreds Kontoret i Grenaa . Brevet er sendt inden den 3/5 hvor Grenaa første gang indtages af fjendtlige tropper.


Stafettebrev (smuglerbrev) sendt fra Frederikslund ved Nimtofte til Herreds Contoret i Grenaa den 12/8 1864. Brevet, der er privat befordret, omhandler afgivelsen af vogne i forbindelse med den preussiske besættelse. I perioden 24/7 til 31/8 havde det preussiske feltpostvæsen overtaget postbesørgelsen i Jylland, og havde i den forbindelse oprettet en række feltpostkontorer bl.a. i Nimtofte, hvilket gør brevet til et smuglerbrev, idet det er sendt uden om feltpostvæsenet.Brevet er i nederste venstre hjørne mærket „K.T. pr Estafet“.


Brev sendt som landsporto brev af 1 vægtklasse fra København til Grenaa 11/8 1864.Brevet er frankeret med 4 sk. 1864 udg. Som er annulleret med KOM 181 SJ.JB.P.SP. B. 2 12/8 1 TOG.Da det preussiske feltpostvæsen ikke anerkendte brugen af danske frimærker, så er brevet sat i porto af 6 skilling, der er påskrevet med blåkridt. De 6 skilling er ved ankomsten til Grenaa opkrævet hos modtageren. Havde afsender sendt brevet som et porto brev, så kunne han havde sparet de 4 skilling.


Brev sendt fra Ebeltoft til Grenaa 26/8 1864 mærket ”Dienst sarhe”


Feltpostsag sendt fra København til Grenaa d. 28/10 1864.Brevet er afsendt samme dag som Schultz til Generalpostdirektionen indberetter at samtlige jyske posthuse, efter at de siden den 1. september havde været på danske hænder, vil blive lukket fra den 1. november. Den 29. oktober 1864 udsteder den preussiske overpostinspektør Albinus en bekendtgørelse om den praktiske gennemførsel af postbesørgelsen gennem hele 20 feltpostrelais’er, heriblandt Grenaa. Den indebar at de kgl. Preussiske Felt-Post-Relais- Stationer skulle overtage alle postsager, såvel som befordringen af personer med feltposten. Med underskrivelsen af fredsaftalen i Wien den 30. oktober tilbagekalder militærgouvernementet sin bekendtgørelse af 15. og 28. oktober, men da var brevet til Grenaa afsendt.


I begyndelsen af Skjerbæk’s tid som postmester, var der ingen landpostordning. Folk i feks. Gjerrild måtte selv sørge for at få hentet og bragt sin post til postkontoret Grenaa

Annonce fra Grenaa Avis den. 26/4 1865


I begyndelsen af Skjerbæk’s tid som postmester, var der ingen landpostordning. Folk i feks. Gjerrild måtte selv sørge for at få hentet og bragt sin post til postkontoret Grenaa.

Grenaa Avis 21/9 1870Chr. Ottesen ophøre den 1ste november 1870 med ruten Grenaa Benzon.


Postforskud på 20 Rdl sendt fra København til Benzon Grenaa.21/12 1865.Breve er formentlig bragt fra Grenaa til Benzon af Chr. Ottesen


Grenaa avis den 8. maj 1871

Grenaa Avis den 8. juli 1874

Grenaa Avis den 15. august 1874


Grenaa Avis de 31. juli 1874

Grenaa avis den 30. september 1874


Da jernbanen Randers-Ryomgaard-Grenaa den 26. august 1876 blev taget i brug, blev der i den østre ende af banegårdsbygningen indrette lokaler til post og telegraf, idet postvæsenet havde ydet et tilskud på 16.000 kr. til bygningen.


Togets og postens ankomst til Grenaa station fra ca. år 1900

Med åbningen af Randers-Ryomgård-Grenaa banen den 26. august 1876 blev der samme dato oprettet bureau i toget.Da Århus-Ryomgård-Grenaa åbnede året efter den 1. december blev bureauet fra samme dato flyttet til denne strækning, og strækningen Randers-Ryomgård fik sit eget bureau.Bureauet blev nedlagt 26. maj 1979.


Landsporto brev sendt med banen til Slagelse.Brevet er annulleret med GRENAA JERNB LAP VIIIa-2 14/10 4TOG (1876 – 1885).GRENAA JERNB LAP VIIIA-2 blev leveret 26/8 1876 og kendes brugt 18/3 1878 til 2/2 1885, stemplet inddrages i 1885.Først i 1878 får banen tildelt nummerstemplerne 203 og 204.Samme numre som har været brugt på Skanderborg – Herning – Skjern banen.


Peter Blechinberg (1834-1917)Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, og som postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådte den 30. september 1908.

Telegram ind telegraferet fra Anholt til Grenaa den 12/3 1901, og her sendt som lokalporto brev ned til Kristen Jensen, Grenaa. Med blyant er påskrevet ”(adr. Postfører Pedersen) (Havnen)”.


Brev af 1 vægtklasse sendt fra Grenaa til Island 1904. Og på bagsiden ankomststemplet REYKJAVIK –4.-5. 1904.Ved forsendelse over København var taksten 1/1 1875—30/9 1907 = 16 øreFrankeringen på 20 øre indikere at brevet er gået via England.


Blechinberg meddeler i en annonce i Grenaa Folketidende den 31/7 1880, at det nye ”Landpostsystem” nu er gennemført i Nørre - Herred, hvorefter brevene bringes direkte ud til adressaterne, og at der hænges postkasser op i distrikterne.


Postmestre i nyere til:01.10.1908 – 31.10.1908 kst. pm. Poul Malius Jensen01.11.1908 – 31.03.1926 Christen Jensen Thrane Larsen (1856-1948)01.04.1926 – 31.10.1939 Hans Gustav V. Lillienskjold (1869-1962)01.11.1939 – 31.01.1957 Peter Sørensen (1887-1974)01.02.1957 – 30.04.1965 Harry Gerog Wandschneider (1898-1988)01.05.1965 – 31.10.1981 Hans Villiam Nygaard Hansen01.11.1981 – Leo Verner Jensen 1995 – Jens Skovmand

Knud Erik Hansen 1997 – Henning Kristiansen


Grenaa Posthus fra 1909, tegnet af professor H. Kampmand, og taget i brug 14. november 1909.


Ved udvidelsen af Ryomgaard-Gjerrild Banen, der var startet 5. december 1911, med jernbanestrækningen Gjerrild-Grenaa den 26. juni 1917, fik Grenaa en ny postforbindelse til Norddjursland, og hvor der allerede fra 1. januar 1912 var oprettet bureau. Fra 1. juli 1917 var der dermed også bureau på strækningen Gjerrild-Grenaa. Jernbanebureauet bestod indtil lukningen af Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane 30. juni 1956.

Grenaa Vestbanegård kort tid efter indvielsen


AalsøAnholtAnholt HavnBønnerup StrandFjellerupGammel MølleGjerrildGlesborgGrenaa 1Grenaa HavnKastbjergKolindLyngby

NimtoftePindstrupRamtenRyomgaardStenvadTirstrup Østj.Tornled Tranehuse TrustrupTøstrupVoldbyØrum Djurs

Posthuse der er eller har været underlagt Grenaa

AnholtAnholt ligger 44 km. nordøst for Djursland og 47 km. fra den svenske kyst og 73 km. fra Sjælland.

Øen er 22 km2 stor , 10 km lang og på det højeste 48 m

Ørkenen udgør 90% af øens areal

Anholt

Omkring år 1800 var der 130 indbyggere på øen.

Befolkningstallet toppede i 1930 med 240 personer og i dag er der godt 160 fastboende på øen.

Pakhusbugten.

Havnen

Fyret

Anholt By

Ørkenen

Anholt

Før havnen i 1902 blev bygget ankrede postbåden op i Pakhusbugten.Her er det postbåden ”Danmark” der i 1885, er ankret op i Pakhusbugten.

Anholt

Fra postbåden blev passagerer, gods og post roet ind til land. Når jollen stødte på grund, kom de mandlige passagerer op på ryggen af bådsfolkene. De kvindelige blev båret på arme og hænder.

Anholt

Indsejlingen til Anholt Havn der er bygget i 1902

AnholtFør 1815 var der ingen fast postforbindelse i mellem fastlandet og Anholt.

Hvis man have behov for at få et brev sendt til Anholt, måtte man selv undersøge muligheden for skibslejlighed for brevet.

Brev sendt fra Grenaa 22. juli 1814:

ST

Hr. JustesenBirkefoged – paa AnholtAnbefales af ST hr. Quistgaard i Aarhus

Anholt

Betalt Grenaa – Aarhus – Anholt 1814.

Anholt

KT brev sendt 25-2 1815 fra generalpostdirektionen til Konstitueret Postmester Møller i Grenaa

”Da Generaldirektionen har bragt i Erfaring at de jævnlige afgaae Skibe mellem Helsingør og Anholt, saa kunne de til denne Øen bestemte breve for Fremtiden forsendes til Helsingør og derfra videre besørges afsendt med Skib, hvilket herved meddeles i Anledning af Hr. postmesterens Forespørgsel af 27 December forrige Aar.Generalpostdirektionen d. 25 Febr. 1815”

Anholt

Uddrag af Circulaire af 11. marts 1815

Anholt

Grenaa – Helsingør – Anholt 1820.Brevet er befordret af Peter Andersen med sejlskibet ”Mågen” som sejlede 1815 – 1827.

Brev afsendt fra Grenaa 11. juni 1820

STHr. Birkefoged og Branddirektør JustesenAnbefales hr. Belfour Ellak RainalsI Helsingør – til behagelig Omsorg paa

Anholt pr. Helsingøer

Betalt

Anholt

K. T. brev sendt fra Randers Amtsstue til Fyrindspektør Thunbo på Anholt pr. Helsingør den 18/4 1836.Brevet er bragt til Anholt med „Maagen“, som var et 7 tons sejlskib der sejlede Helsingør - Anholt 1829 - 1844.

I årene 1827 – 1829 besejlede Anders Pedersen ruten Helsingør – Anholt for Anholt Fyrvæsen med yachten ”Bona Parte”, men allerede i 1829 vendte Peter Andersen og ”Mågen” tilbage på ruten.

Anholt

Porto brev sendt fra Grenaa til Anholt den 2/5 1853 ” via Helsingøer”Befordret med ”Neptunus”

Fra 1844 til 1866 var det igen Anholt Fyrvæsen som stod for besejlingen af ruten og stadig var det Helsingør – Anholt.1844 - 1854 ”Neptunus” (mindre yacht)1854 - 1866 ”Elisabeth” ( 6 tons sejlskib)

Anholt

Værdibrev sendt fra Grenaa til Anholt pr. Helsingør 5/1 1860”Heri 4 RDL 27 SK at betale mod Kvittering til Vedkommende”

Anholt

K T brev sendt Randers – Anholt 2/7 1861 med ”Elisabeth”

Transitstemplet i Helsingør 4/7 1861

1/7 1860 oprettes der et brevsamlingssted på Anholt underlagt Helsingør

Anholt

Tjenestebrev mærket ”Tjenstligt Hverv” sendt fra Anholt til Grenaa over Helsingør i 1868.Det røde kryds på forsiden fortæller, at kartet ligger i dette brevbundt (cirkulære nr. 3 af 1860 § 5)

Transitstemplet KOM 229 N. SJ. JB. P.B. 27/2 og AARHUS 28/2

AnholtKvittering for aflevering af posten fra Anholt brevsam-lingssted til postbåden ”Danmark”.”Danmark” var ejet af Peder Andersen (kaldt ”Store Bjørn”),Som besejlede ruten 1868 -1869, og fra 1869 – 1885 sammen med sin fætter Jens Chr. Andersen (kaldt ”Lille Bjørn”)

Stykseddel fra samme periode

Anholt

Adressebrev for pakke på 4,25 pund sendt fra Anholt til Grenaa 7/8 1900

Den 1/8 1885 Underlægges brevsamlings-stedet Grenaa i stedet for Helsingør.

Samme år overdrages besejlingen af Anholt til Peter Pedersen (Post Peter), der sejler på ruten til 1912. I stedet for Helsingør – Anholt, sejles der nu Grenaa – Anholt. Det første af Post Peters tre skibe kendes ikke, men nr. to var ”De To Fætre” en 20 tons kutter med sejl og det sidste var sejlskibet ”Anna Elisabeth”, der senere forsynes med motor.

AnholtSelv om der blev oprettet brevsamlingssted på Anholt i 1860, så skal vi helt frem til den 24/9 1903, før øen få sit første poststempel.

Postkort sendt fra Anholt til Belgien 25/1 1912

Anholt

Postbåden ”Anna Elizabeth” på vej ud af Anholt havn

Anholt

Peter Petersen (”Post Peter”) og hustru.

Post Peter havde hus både på Anholt og ved Grenaa Havn.Om sommeren boede han på Anholt og om vinteren ved Grenaa Havn

Anholt

Brev Kort sendt til Post Peters adresse på Grenaa Havn 10/12 1901.

Meddelelse fra Grenaa Jernbanestation om ankommet gods, som skulle med til Anholt.

Anholt

Telegram sendt fra Anholt til Grenaa 9/7 1901, herefter sendt til Postfører Peter, Havnen, Grenaa.

Telegrammets tekst: Bedes medtage Kartofler har ingen. Bjørn”

Anholt

1/8 1907 oprettes på Anholt havn et brevsamlingssted underlagt Grenaa. Her fra 7/11 1907 som er tidligste dato.

Anholt

Den 1/8 1912 bliver Anholt underlagt København JPK i stedet for Grenaa.Fra samme dato overdrages postbefordringen til Dampskibsselskabet Kattegat der i 1911, med den tidligere Svitzer damper ”Skandinavien”, nu under navnet ”Union”. havde oprettet en rute Skagen – Anholt – København.

Brev fra København til Anholt 1912.

Anholt

Brevet er stemplet København L 7/10 1912, videre til København K 9/10, og ved fejl en kommet til København C og her afgangsstemplet 17/10, herefter København B 17/10.Herefter er brevet transitstemplet i Skagen den 18/10 og ankomststemplet Anholt 19/10.

Anholt

Som postforbindelse fungerede ruten Skagen – Anholt – København kunfrem til 15/3 1913, hvor ruten indstilles.

Anholt

Afsendt ANHOLT HAVN 12/2 1912 transit SKAGEN 13/2 1912 og ankomststemplet GRENAA 14/2 1912.

Anholt

Herefter overtages ruten af DFDS, og senere af rederiet Anholt, Dampskibsselskabet Torm og nu Grenaa – Anholt Færgefart.

I 1927 underlægges Anholt Vesterbros postkontor og først i 1948 kommer det tilbage til Grenaa.

Anholt

SLUT

Presentations & Public Speaking

GRENAA POSTHISTORIE (dphs.dk)