1

Grenaa Tekniske Skole – et historisk tilbageblik Af Poul Nowack, 2006 Den 27. juli 1981 åbnede Grenaa Tekniske Skole på adressen Århusvej 49-51 i Grenaa. Skolen kan således her i år 2006 fejre 25 års jubilæum. Men ”skolefødslen” havde ikke været let, for mange forskellige interesser stod på spil, og ikke alle syntes, at det var en god ide med en teknisk skole i Grenaa. Forud var derfor gået nogle års hårdt arbejde og tovtrækkerier mellem lokale borgere i Grenaa, Århus Amt, Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelser m.fl. om, hvorvidt der igen skulle etableres en teknisk skole i Grenaa. For der havde tidligere været en teknisk skole, og denne var lukket i 1964! Den første lærlingeundervisning i Danmark De første skolelove, og især den såkaldte skoleforordning af 1739 om undervisning af almuen, førte til at der formelt blev indført undervisningspligt i Danmark for alle børn over fem eller seks år. Alle børn skulle lære ”troens grund og salighedens vej, orden og måde efter Guds ord og den evangeliske kirkes lære”. Undervisningens indhold var katekismus og læsning og senere også skrivning samt regning. Boglig viden skulle således ikke længere kun være forbeholdt overklassens børn. Enevælden var klar over, at visse almene kundskaber og færdigheder hos befolkningen var en nødvendig forudsætning for en fortsat erhvervs- og samfundsmæssig udvikling. I 1750erne gøres der i Danmark tiltag for, at håndværkerlærlinge skulle få muligheder for at få mere almen viden. Man kunne dengang blandt andet konstatere, at nogle håndværksmestre ikke selv var i stand til at kunne skrive regninger ud osv., så mangel på almene skolekundskaber virkede hæmmende for erhvervsudviklingen. Uddannelse til håndværker havde hidtil foregået på den måde, at lærlingen kom i lære hos en mester, og igennem en læretid på tre-fire år skulle mesteren og svendene så lære lærlingene de nødvendige faglige færdigheder, og til slut skulle lærlingen aflægge en svendeprøve. Mestrene var organiserede i lav, og disse var bestemmende for en række lokale forhold som f.eks. at fastsætte priser, hvem der måtte få lærlinge, og hvor mange lærlinge en mester måtte få samt løn og arbejds-vilkår. Behovet for mere almen viden førte til, at en pastor Massmann i København i år 1800 oprettede en søndagsskole for håndværkere, og det var for både lærlinge, svende og mestre. Denne søndagssko-lemodel vandt efterhånden udbredelse i store dele af landet, og en sådan søndagsskole blev også oprettet i Grenaa i 1839. Her blev der lavet undervisning for områdets lærlinge, og dette foregik i kommunens borgerskole i et lille hus i Lillegade 2. Denne skole eksisterede kun i nogle få år. Næringsfrihed og opløsning af lav I 1857 kom loven om næringsfrihed, og derfor blev mange af de gamle lav opløst. I stedet for blev der oprettet håndværkerforeninger overalt i landet, og ”Grenaa Haandværkerforening” var allerede blevet stiftet den 5. februar 1854. I disse foreninger blev de enkelte håndværks fremtid livligt drøftet og dermed også behovet for uddannelse til lærlinge. Lærlingeundervisningen i Grenaa tager form I 1869 blev der etableret undervisning for lærlinge i en søndags- og aftenskole med fire ugentlige timer. Dette foregik på byens kommuneskole på Vestervej i Grenaa. Her blev lærlingene undervist i skrivning, retskrivning, læsning, grammatik og regning.

2

Efter en pause blev undervisningen genoptaget i 1875, og som noget nyt kunne nu også svende få adgang til mere boglig viden. Ovennævnte fag blev udvidet med geometrisk tegning, og der deltog på det tidspunkt 35 lærlinge og 15 svende fra forskellige håndværk. Undervisningen foregik under navnet ”Søndags- og aftenskolen i Grenaa”, og der blev undervist to timer på søndag eftermiddage og to timer på hverdagsaftener. På aftenundervisningen kunne det ofte være svært for nogle af lærlingene at koncentrere sig, da man var trætte efter en lang arbejds-dag. ”Grenaa Haandværkerforening” besluttede i 1879, at undervisningen yderligere skulle styrkes, og man etablerede derfor ”Grenaa Haandværkerskole” med 17 ugentlige undervisningstimer og heraf otte timer i tegning. Undervisningen foregik stadig på kommunens skole. I 1889 blev der i Danmark indført en lærlingelov, som bestemte, at fag som fordrede teoretisk undervisning, og som var af bunden næring, skulle sende lærlingene på en teknisk skole. Den første tekniske skole bygges i Grenaa i 1891 ”Grenaa Haandværkerforening” vedtog i 1889 at bygge en teknisk skole på Vestervej i Grenaa. Det-te arbejde blev ledet af formanden, skomagermester V. Svendstrup, og den nykomne lærer Anton Knudsen, der var leder af ”Haandværkerskolen”. Bygningen blev opført i løbet af 1891, og den kostede 22.000,-kr incl. inventar. Den 30.december var man så klar til at holde indvielsesfest.

Den gamle tekniske skole, opført 1891 på Vestervej i Grenaa. FOTO: Egnsarkivet Grenaa Tekniske Skoles første forstander blev tidligere omtalte lærer Anton Knudsen, og han virke-de her til sin død den 29. september 1934. Han blev efterfulgt af arkitekt Johannes Brejl, der var forstander frem til 1942. Som noget nyt kunne man nu også blive undervist i tysk, og der kunne gives speciel fagunder-visning til de større fagområder, men mindre faggrupper blev slået sammen til en fælles under-visning. I 1894 fik følgende faggrupper undervisning: bager, blikkenslager, bødker, snedker, rebsla-ger, karetmager, murer, tømrer, sadelmager, skomager, skrædder, smede, urmager, typografer, maskinarbejder og maler. Som undervisere brugte man lærere fra kommuneskolen, faglærere, håndværksmestre og svende.

3

I 1901 oprettede man dagskole for malere, og i 1904 blev der også dagsskole for øvrige bygnings-håndværkere. I 1906 blev der etableret en særlig afdeling for tekstilarbejdere, som senere blev til ”Tekstilskolen”, betalt af Grenaa Dampvæveri. Fagene udviklede sig, gamle forsvandt, og nye som f.eks. elektrikere og damefrisør kom til. I 1892 var elevtallet 40, og dette voksede i 1932 til 177 elever, så der måtte skaffes kapital til en udvidelse i form af en tilbygning. Denne stod færdig i 1937 og byggeprisen var 64.500,- kr. I 1952 var elevtallet 215, men i 1959 var dette faldet til 149 elever. Da forstander Brejl forlod byen, valgte man til ny forstander arkitekt Arnold Ravn. Han blev senere efterfulgt af belysningsdirektør Arne Damgaard, som virkede til sin død i 1963. Teknisk skole måtte lukke i 1964 Den teknologiske udvikling betød øget fagspecialisering, og nye love krævede, at man nu skulle oprette fag-dagskoler for de enkelte fagområder. Grundlaget for den daværende Grenaa Tekniske Skole var ikke længere tilstrækkeligt, og den 1. december 1964 måtte den daværende forstander, maskinmester Peter Jørgensen, erkende, at skolen var tvunget til at lukke, og da havde man kun maskinfagene tilbage med 58 elever. Skolens daværende formand, installatør Axel Meyer, udtrykte det ved den sidste årsafslutning i Pavillonen med disse ord, citat: ”Skolen har udført sin mission, og mange unge haandværkere er blevet dygtiggjort i tidernes løb. Når skolen lukker, må det ses som et tidstegn, idet der nu forlanges specialundervisning for de forskellige erhverv, og det må vi se i øjnene” Citat slut. Handelsstandsforeningen overtog bygningen for 240.000,- kr. I de følgende 17 år havde området således ingen teknisk skole, og mange unge lærlinge måtte derfor drage til Randers eller Århus eller andre byer for at komme på en teknisk skole. Godkendelse til oprettelse af en ny teknisk skole i 1981 I 1972 forsøgte den daværende og meget foretagsomme forstander på Grenaa Handelsskole, Holger Grønborg, at få etableret en ny teknisk skole under handelsskolen, men dette blev afvist af Forsøgsrådet. Dette lod Grønborg sig dog ikke slå ud af, og sammen med blandt andet daværende bankdirektør F. Juhl Kristensen, daværende formand for Fællesorganisationen i Grenaa, Peder Christensen, daværende formand for Metal i Grenaa, Dennis Pedersen, Ib Poulsen og Gunnar Sørensen fra Arbejdsgiverforeningen, forsøgte man i slutningen af 70erne igen at få etableret en teknisk skole. Initiativtagerne mente, at det var urimeligt, at så mange unge fra Grenaa og Djurslands-området skulle rejse langt for at uddanne sig. I begyndelsen af 1981 kom så endelig en godkendelse til at starte en ny teknisk skole i Grenaa, men ikke alle syntes om ideen, og der havde været heftige diskussioner i ”kulissen”. Undervisnings-ministeriet havde foreslået en teknisk skole med en jern- og metallinie med et begyndende elevoptag på 96 i 1981 stigende til 192 elever i 1983. Men ifølge Århus Stiftstidende den 30.11.1980 tog Århus Amt kraftigt afstand fra dette, da amtet mente, at befolkningsunderlaget var for lille til så mange elever, og at det derfor var bedre at udbygge Randers Tekniske Skole. Beslutningen blev, at Grenaa Tekniske Skole skulle starte med 96 elever allerede i 1981, og at skolen administrativt skulle styres af Grenaa Handelsskole. Denne konstruktion førte til navnet Djurslands Erhvervsskoler med Holger Grønborg som direktør. Teknisk skole skulle starte i lejede bygninger på Århusvej 49-51, men planen var, at der allerede i 1983 skulle bygges en helt ny teknisk skole i Grenaa på pladsen mellem Biblioteket og Søndre Skole på Åboulevarden. Endvidere fremgik det af Undervisningsministeriets udbygningsplan, at der i Grenaa i 1990 yderligere skulle udbygges med en bygge- og anlægslinie og også uddannelse inden for landtransportområdet.

4

De sidste planer blev aldrig til noget, for da venstremanden Bertel Haarder første gang blev undervisningsminister, sagde han stop for disse udbygningsplaner. Den nye Grenaa Tekniske Skole starter Med godkendelsen fik arbejdsgruppen nu travlt med at lave det nødvendige forarbejde. Man lejede det gamle frø-firma Trifoleums silo og bygninger på Århusvej, som på det tidspunkt var ejet af Per Udsen. Den 1. december 1980 søgte man en person ”til varetagelse af inspektørfunktionen” på Grenaa Tekniske Skole. Man ansatte den 35-årige maskinmester, Per Lykke Christensen, som kom fra Metalindustriens Fagskole i Ballerup. Herefter gik det slag i slag med ansættelse af det første personale. For at indføre det nye personale i deres kommende arbejde som undervisere på en teknisk skole blev personalet blandt andet kørt til Randers Tekniske Skole til en introduktionsdag. Den daværende inspektør for metalområdet i Randers lagde ikke skjul på, at Århus og Randers Tekniske Skoler ikke syntes, at der var et behov for en teknisk skole i Grenaa, for det ville jo tage nogle af disse skolers kommende elever. Men det lod Grenaa-personalet sig ikke slå ud af, og den 27. juli 1981 åbnede Grenaa Tekniske skole så dørene for 95 drenge og en pige. Til at varetage undervisningen var ansat i alt 15 personer, som ud over inspektøren bestod af faglær-te med en håndværksmæssig baggrund, to folkeskolelærere, som dog også havde en håndværks-mæssig baggrund, samt en pedel, en kantineansat, en halvdags kontordame og en kontorelev.

Det første personale i 1981. Siddende fra venstre – Jørgen Andersen, John Tatt Stausholm, Per Lykke Christensen og Ole Hey. Stående fra venstre – Rene Due, Finn Jørgensen, Robert Johannesen, Eigil Vebel, Anders Hansen, Lene Nørgaard, Gitte Gorecki, Emma Sjøllund, Poul Nowack, Preben Holst og Erik Arnkiel. FOTO: Fotonyt.

5

Fredag den 4. september 1981 blev der afholdt en officiel indvielse af skolen. Her var taler af byens borgmester, Arne Jessen, repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Arbejdsgiverforeningen, fagbevægelsen m.fl., og skolen modtog en række gaver i form af billeder osv., og ”Grenaa Haandværkerforening” overrakte en særlig gave, som var en gammel trætavle, lavet på et malerhold i 1934. På tavlen var skrevet om den første søndagsskole og etablering af den første ”Haandværker-skole” i Grenaa. Med denne gave var der knyttet et historisk bånd.

Tavle over Teknisk Skoles historie. FOTO: Poul Nowack. Efter talerne kunne gæsterne bese værkstederne, og nogle elever var i dagens anledning klædt i hvide jakker, for de skulle se fine ud og servere mad, øl og vin for gæsterne. Den efterfølgende dag var der åbent hus for byens befolkning fra kl.10-16.

6

Hverdag på Grenaa Tekniske Skole i 1980erne De første 96 elever gik på metallinien i et såkaldt EFG forløb, erhvervsfaglig grunduddannelse på 40 uger. I de første uger skulle eleverne afprøve de forskellige fagområder, som var auto, smed, maskin og el, for at se hvilket fag, som interesserede mest, og de sidste 20 uger var den enkelte elev udelukkende på det fagområde, som han havde valgt. Ud over det praktiske værkstedsarbejde med tilhørende faglige teori fik lærlingene undervisning i dansk, samfundsfag, virksomhedslære, samarbejdslære, ergonomi og førstehjælp. Hertil kom valgfag som f.eks. idræt, faglig regning og filmkundskab. Skolens personale var præget af stor pionerånd, og i de første måneder fik personalet hver dag et gratis stykke franskbrød med smør. Dette blev dog hurtigt afskaffet, da skolen skulle spare. Ordet besparelser skulle senere vise sig at blive et tilbagevendende fænomen, som også fylder meget i skolens nuværende dagligdag. De første år blev der afholdt lærerrådsmøder hver måned, og her blev der givet gensidige informationer og debatteret mange emner. Her følger nogle eksempler på debatpunkter: På lærerrådsmødet den 02.08.1984 blev der bl.a. drøftet, hvad man skulle gøre, hvis nogle elever ikke mødte til valgfag. Det blev besluttet, at disse elever som en straf skulle rive og feje rundt om skolen, og hvis de ikke ville det, skulle de melde sig hos forstanderen. I 1984 kneb det med elevtallet og lærerrådet nedsatte et ”idé-udvalg” bestående af forstander Per Lykke Christensen og de tre ansatte Poul Nowack, Jørgen Andersen og Robert Johannesen. Denne gruppe fremlagde senere en række forslag til nye aktiviteter, som f.eks. at skolen skulle begynde at lave kurser for voksne og erhvervslivet. På lærermødet den 09.05.1985 blev personalet informeret om, at der yderligere skulle spares tre procent, og disse stigende besparelseskrav gav altid anledning til megen debat om, hvor man skulle spare og med hvilke konsekvenser. I takt med, at skolen voksede, blev disse lærermøder afløst af afdelingsmøder suppleret med et eller to årlige fællesmøder for alle skolens ansatte. Vokseværk I august 1982 blev teknisk skole udvidet med en ny aktivitet, da man udbød teknisk assistent uddannelsen, og 19 tilmeldte kursister startede på denne uddannelse i de nyindrettede lokaler på første sal, og Bent Højstrøm blev ledende medarbejder for området. Uddannelsen blev dog efter nogle år lukket igen, dels på grund af manglende praktikpladser og dels på grund af fagets teknolo-giske udvikling. I 1986 begyndte skolen at udbyde kurser for erhvervslivet. Det første kursus blev udbudt af Poul Nowack og var en studiekreds for arbejdsledere om emnet ”Den teknologiske udvikling”. Studiekredsen var blevet til i et samarbejde med den organisation, som dengang hed Arbejdslederne i Danmark, i dag Ledernes Hovedorganisation. Den lokale formand for arbejdslederne hed Torkill Østergaard, og han var en meget ivrig fortaler for nødvendigheden af videreuddannelse af både arbejdsledere og timelønnede medarbejdere. Dette samarbejde førte til flere kurser for arbejdsledere, og i 1988 var Grenaa Tekniske Skole det sted i landet, hvor flest arbejdsledere gik på kursus i f.eks. ledelse og samarbejde, brug af egen tid, arbejdsmiljø og ergonomi samt anvendt kommunikation. I ledernes hovedafdeling i København talte man ligefrem om ”En Grenaa model”. Herefter begyndte Poul Nowack at opbygge en egentlig voksenkursus- og projektafdeling på skolen, og han var leder af denne i de næste ti år. En skole i fremdrift - men også med problemer Væksten var til at få øje på med stigende elevtal, voksenkursister og kurser for erhvervslivet, men i slutningen af 80erne og i begyndelsen af 90erne kneb det gevaldigt med, at de unge kunne få lærepladser, og der var en stor ungdomsarbejdsløshed i Danmark, således også på Djursland. I 1991

7

var der kun 20 elever ud af 101, som efterfølgende fandt en praktikplads, mens 31 gik i gang med en anden uddannelse. At Teknisk Skole administrativt hørte under Handelsskolen medførte forskellige problemer. Derfor blev en adskillelse forsøgt flere gange, men hver gang afvist af Undervisningsministeriet. Folketinget indførte en ”taxameter-økonomi” på erhvervsskoleområdet, så skolen blev endnu mere afhængig af elevantallet, og det betød, at hver gang en elev faldt fra, mistede skolen et taxameterbeløb, men udgifter til lærerløn, husleje mv. var stadig de samme. Hertil kom en række politiske sparekrav om effektivisering og nedskæringer af timetallet for forskellig fag. Den efterhånden strammere økonomi førte også til højere elevtal i klasserne, fra de oprindelige 12 elever i hver klasse til i 1990 at være 17-18 elever i hver klasse. Dette var især værkstedslærerne meget imod, da de følte, at det både undervisningsmæssigt og sikkerhedsmæssigt var uforsvarligt at have ansvar for så mange lærlinge i værksteder med farlige maskiner og værktøj. Men denne utilfredshed blev overhørt af politikerne. Den eneste måde, hvorpå skolen ud over taxameterstøtten selv kunne skaffe penge, var gennem et øget voksenkursussalg og gennem deltagelse i udviklingsprojekter. I 1988 opsagde Per Lykke sin lederstilling, og han blev forstander på Roskilde Tekniske Skole. Som ny daglig leder af Grenaa Tekniske Skole ansatte bestyrelsen Palle Erik Rasmussen, som kom fra telebranchen. Teknisk skole fra 1991-2006 I 1991 kunne Grenaa Tekniske Skole fejre 10 års jubilæum. Det blev fejret fredag den 6. september med en reception, åbent hus, en personale- og bestyrelsesfest om aftenen samt udgivelse af en jubilæumsavis. Som underholdning var der indslag af en tryllekunstner og en mavedanser. Skolens elevtal var ca.150, og der var 25 ansatte. Lærlingeuddannelserne inden for metal fik nye navne og et justeret indhold, fra EFG til Jernets Grundskole og til det nuværende navn EUD (erhvervsuddannelser). I sommeren 1992 kunne skolen udbyde HTX, Højere Teknisk Eksamen, som dengang var på to år, men i dag har en varighed på tre år. Kravene til HTX undervisere var en akademikerbaggrund, og personalesammensætningen ændrede sig derfor, således at de fleste undervisere på skolen i dag har en akademisk baggrund som f.eks. ingeniør eller cand. merc. eller cand. mag. Skolen havde i stigende omfang fået pladsproblemer, og da man netop havde købt de lejede bygninger, påbegyndtes i 1997 en helt ny tilbygning, som primært skulle rumme HTX uddannelsen og det nye tiltag IT College Denmark. Skolen valgte at satse på at blive førende på IT-området, hvilket har krævet betydelige investe-ringer, men også betydet, at skolen i dag er kendt for sine IT aktiviteter. Det var i hele taget IT området, der op igennem 90erne og frem til i dag blev omdrejningspunktet for skolens kurser. Skolen blev godkendt som et PC-kørekort testcenter i 1997, og herefter deltog et hav af mennesker på skolens IT kurser. Skolen startede som en jern- og metalskole, men har skiftet profil, og i dag udgør metallærlingeforløbene under 25 procent af skolens aktiviteter.

8

Teknisk Skole i nuværende bygninger, Århusvej 49-51. FOTO: Poul Nowack.

9

En innovativ skole Skolens placering i et yderområde med vand på tre sider, et tyndt befolkningsmæssigt opland og et stagnerende erhvervsliv med nedlæggelse af mange industriarbejdspladser har gjort det nødvendigt for skolens personale og ledelse konstant at tænke i nye ideer og se nye muligheder. Som eksempler på nogle nye kursus- og projektidéer, som er blevet realiseret, kan nævnes: iværk-sætterkurser, iværksætterklub, iværksætterhuse, et ide-og udviklingsforum, innovation og fundraisingskurser, Hessel Gods Fodboldkostskole, IT College Denmark, pedelkurser, lederkurser, Projekthuset med seniorkurser, web-integrator, studie- og erhvervsforberedende klasser og 3D College. Her i jubilæumsåret er personalet på 80 personer og er dermed én af Djurslands større arbejdsplad-ser. I 2005 havde skolen et samlet elevårstal incl. voksenkursister på 444. Ikke alt er lykkedes, og da skolen i 2003 forsøgte sig med et Maritimt College - HTX forløb, blev det kun søgt af seks personer og blev derfor senere opgivet. Men hvo intet vover!! Skolen beliggenhed og det lille elevgrundlag har også medvirket til, at man forsøger at finde lands-dækkende nicher, så elever/kursister kan importeres udefra, og skolen har derfor også oprettet en IT- afdeling i Århus. Skiftende lovindgreb har også spillet ind på skolens muligheder, og senest har dette f.eks. medført, at det ikke længere økonomisk er muligt at lave elevundervisning for Hessel Fodboldkostskole. Ændrede markedsforudsætninger og en beslutning inden for fiskeriorganisationer har ført til en nedlæggelse af Grenaa Fiskeriskole i foråret 2006. De to skolers voksenkursusafdelinger er pr.1. august 2006 blevet sammenlagt og fysisk placeret i Grenaa Handelsskoles kursusejendom på N.P. Josiassens Vej i Grenaa. To af de ansatte, som var med til at starte Grenaa Tekniske Skole i 1981, kan også fejre 25 års jubi-læum, og det er faglærer Jørgen Andersen og udviklingskonsulent Poul Nowack. Om der eksisterer en teknisk skole i Grenaa om fem eller 10 år, vil fremtiden vise. Afgørende faktorer vil nok være, om medarbejderne og skolens ledelse fortsat kan se nye muligheder og tage nye initiativer og dermed tilpasse sig de ændrede markedsvilkår, og om den kommende lovgivning på erhvervsskoleområdet vil styrke de mindre erhvervsskolers fremtid, eller man vil satse på færre og større erhvervsskoler. Men en afgørende faktor vil også være, om det lokale erhvervsliv og lokalbefolkningen i langt højere grad vil bruge og betale for de utroligt mange kompetencer, som skolen råder over.

10

Billede fra autoværkstedet. Foto: Poul Nowack Kilder: Grenaa Tekniske Skoles årsrapporter Lærerrådsprotokoller Skolens 10 års jubilæumsavis Diverse avisudklip Bogen ”Uddannelse og samfund i historisk belysning” udgivet af U. P. 1975 Artikelskriverens egne oplevelser gennem de 25 år.