Få mere ud af de kommunale vejbelysningsudbud - nu og i fremtiden

FÅ MERE UD AF DE KOMMUNALE VEJBELYSNINGSUDBUD‒ NU OG I FREMTIDENAndreas Christensen ● HortenAllan Ruberg ●Marco Paoli ● Kenneth Munck ● Christian Klinge ● ÅF Lighting A/S Peter Elman Hansen ● Egedal Kommune 20. september 2016

side 2

• Udbud med forhandling – hvornår kan og bør det bruges?

• Den gode drifts- og vedligeholdskontrakt

• Fællesudbud af drift og vedligehold for trafiksignaler

• Case: Egedal Kommunes besparelser

• Smart City-løsning

• LED-belysningens udfordringer: ansvar og garantier

• Belysningsarmaturer – hvordan vælges de rigtige?

• Når kontrakten er underskrevet – besparelser, kvalitet og performance

AGENDA

side 3

UDBUD MED FORHANDLING ‒ HVORNÅR KAN OG BØR DET BRUGES?

side 4UDBUD MED FORHANDLING

To varianter:

• Udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse (udbudslovens § 61)

• Udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse (udbudslovens § 80)

side 5

UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE

side 6

UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE

Bekendtgørelse Ansøgningsfrist Prækvalifikation Tilbudsfrist Tildelingsbeslutning

Mulighed for forhandling Standstill

• De interesserede økonomiske aktører tilkendegiver deres interesse ved en ansøgning om prækvalifikation

• Ordregiver kan begrænse antallet af virksomheder, der får mulighed for at afgive tilbud• Der gennemføres forhandlinger med tilbudsgiverne

side 7

• En af grundstenene i den nye udbudslov: Udvidede muligheder for at benytte udbudsformen ”udbud med forhandling".

• Udbudsproceduren er fortsat en åben proces, der indledes med prækvalifikation som ved et begrænset udbud.

• Betingelserne for at benytte udbud med forhandling er anført i lovens §61.

UDBUD MED FORHANDLING – UDBUDSLOVEN

side 8

Sidste års konference:

UDBUD MED FORHANDLING

Udbud med forhandling ”kan bruges til alle indkøb – bortset fra hyldevarer”

Agnete Gersing

side 9

Udbudslovens § 61:

• ”En ordregiver kan anvende udbud med forhandling i følgende tilfælde:

• 1) Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede

tilgængelige løsninger,b) kontrakten omfatter design eller innovative løsninger,c) kontrakten kan på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art,

kompleksitet eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke tildeles uden forudgående forhandling, eller

d) ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske specifikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fælles teknisk specifikation eller en teknisk reference […]”


side 10

Forarbejderne til udbudsloven:

• ”Proceduren kan f.eks. anvendes, når der kræves en tilpasning af allerede tilgængelige løsninger, jf. § 24, nr. 2, designindsats eller i forbindelse med komplekse indkøb såsom avancerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks. visse former for konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, eller it-projekter.”

• ”Det kan f.eks. omfatte it-løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platforme, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer m.v. Det kan også omfatte avanceret teknisk udstyr og medicinsk udstyr, der skal tilpasses ordregiverens behov for uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske ydelser.”


side 11

Der er endvidere mulighed for at anvende udbud med forhandling: (udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 2):

• ”Når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud kun afgives ikke-forskriftsmæssige eller uacceptable tilbud, jf. stk. 2 og 3.”

Udbudslovens § 61, stk. 2: Et tilbud er ikke-forskriftsmæssigt, når:1. Tilbuddet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet,2. Tilbuddet er modtaget for sent,3. Der foreligger bevis for ulovlig samordning eller bestikkelse, eller4. Ordregiveren har konstateret, at tilbuddet er unormalt lavt.


side 12

Udbudslovens § 61, stk. 3: et tilbud er uacceptabelt, når:1. Tilbuddet er indgivet af en tilbudsgiver, som ikke lever op til de fastsatte

minimumskrav til egnethed, eller2. Tilbuddet overstiger det af ordregiveren på forhånd fastsatte budget.


• ”Budgettet skal være fastsat, inden udbudsproceduren indledes, og kan eventuelt fremgå af udbudsmaterialet. Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at et budget er fastsat klart, præcist og før offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse.”

• Dette indebærer en ændring af praksis fra Klagenævnet for Udbud!


side 13

Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om:

• Hvorvidt ordregiveren vil forbeholde sig ret til at tildele en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud,

• Hvordan forhandlingsforløbet forventes at forløbe, herunder om forhandlingerne vil være opdelt i faser, og

• Om ordregiveren vil yde vederlag til deltagerne i forhandlingerne.

Husk også: udbuddets genstand og mindstekrav og kriterierne for tildelingen skal fremgå af udbudsmaterialet Det giver tilbudsgiverne en idé om, hvad der kan forhandles om.

UDBUD MED FORHANDLING – GENNEMFØRELSEN

side 14

Udbudslovens § 66:

• ”Stk. 1. En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om de indledende og alle efterfølgende tilbud, medmindre ordregiveren har forbeholdt sig ret til at tildele kontrakten på grundlag af det indledende tilbud.

• Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. Der kan ikke forhandles om de endelig tilbud og grundlæggende elementer, herunder mindstekrav og kriterier for tildeling.

• Stk. 3. Forhandlingen kan finde sted i flere successive faser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.”


side 15


• ”Ordregiveren kan indlede forhandlinger med tilbudsgivere, der har afgivet tilbud med forbehold over for mindstekrav medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. Forhandlingerne må dog ikke medføre ændringer i mindstekravet, og tilbudsgiveren skal, i det endelige tilbud, have frafaldet ethvert forbehold over for mindstekrav.”

Udbudsdirektivet (2014/24) artikel 29, stk. 3, andet afsnit:

• ”Minimumskravene og tildelingskriterierne er ikke genstand for forhandling.”

• Er det i overensstemmelse med udbudsdirektivet?


side 16

EU-Domstolens dom af 5. december 2013, sag C-561/12, Nordecon AS og Ramboll Esti AS

• Udbud vedrørende anlæg af motorvejstrækning. I udbudsbetingelserne var det angivet, at en del at strækningen skulle være med en midterrabat på 13,5m og en anden del skulle være med en midterrabat på 6m. Tildelingskriteriet var laveste pris. Der var angivet, at der ikke kunne gives alternative tilbud.

• Der indkom tilbud fra fire tilbudsgivere. Et tilbud (fra Nordecon og Ramboll) gik ud på at anlægge hele motorvejsstrækningen med en midterrabat på 6m. Efter modtagelse af tilbuddene iværksatte udbyderen forhandlinger med tilbudsgiverne, og opfordrede de andre tilbudsgivere til at ændre deres tilbud, så det var med 6m midterrabat på hele strækningen. Udbyderen besluttede herefter at indgå kontrakt med den ordregiver, der havde afgivet det laveste tilbud. Nordecon og Ramboll indbragte herefter sagen for de estiske klageorganer, hvorefter sagen blev bragt videre op til den estiske højesteret, som sendte anmodning til EU-domstolen om præjudiciel afgørelse.

UDBUD MED FORHANDLING – EU-PRAKSIS

side 17

EU-Domstolens dom af 5. december 2013, sag C-561/12

• Spørgsmålet var, om det gamle udbudsdirektiv skulle fortolkes således, at en ordregiver kunne forhandle med tilbudsgivere om tilbud, der ikke opfyldte mindstekravene.

• EU-Domstolen udtalte (præmis 37-39):

• ”Selv om den ordregivende myndighed råder over en forhandlingsbeføjelse inden for rammerne af et udbud med forhandling, er den således stadig forpligtet til at drage omsorg for, at de krav i kontrakten, som den har givet en bindende karakter, bliver overholdt. Hvis dette ikke var tilfældet, ville princippet om, at de ordregivende myndigheder handler på en gennemsigtig måde, blive tilsidesat […]. Hvis det anerkendtes, at et bud, der ikke var i overensstemmelse med de bindende betingelser, kunne antages med henblik på en forhandling, ville fastsættelsen af bindende betingelser i udbuddet i øvrigt miste enhver virkning, og det ville ikke være muligt for den ordregivende myndighed at forhandle med tilbudsgiverne på et for disse fælles grundlag baseret på de nævnte betingelser og følgelig at behandle disse lige. […] artikel 30, stk. 2, i direktiv 2004/18 ikke tillader en ordregivende myndighed at føre forhandlinger med tilbudsgiverne om tilbud, som ikke opfylder de bindende krav, der er fastsat i udbuddets tekniske specifikationer.”

UDBUD NORDECON AS OG RAMBOLL ESTI AS

side 18

Anbefaling:

• Få udarbejdet paradigme for gennemførelse af udbud med forhandling.

• Sørg for at have beskrevet grundlaget for forhandlingerne klart i udbudsbetingelserne og spar ikke tid på at dokumentere forhandlingsforløbet.

• Indkald til forhandlingsmøderne i god tid!

• Meld ud hvilke personer hos ordregiver der forventes at deltage i forhandlingerne – så kan tilbudsgiver afstemme sine ressourcer herefter!

• Vær opmærksom på, om der er forhold/spørgsmål under forhandlingerne, som kræver præciseringer af udbudsgrundlaget – som altid under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet!

UDBUD MED FORHANDLING – GENNEMFØRELSE

side 19

UDBUD MED FORHANDLING UDEN FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE

side 20

UDBUD MED FORHANDLING UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE

Kontakt med tilbudsgiver (e) Tildelingsbeslutning

Mulighed for forhandling

side 21

Udbudslovens § 80:

• ”En ordregiver kan anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud af bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter1. ikke er modtaget nogen ansøgninger eller tilbud, eller2. kun er modtaget ansøgninger eller tilbud, der er irrelevante i forhold til kontrakten.

• Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at der ikke foretages ændringer i grundlæggende elementer i det oprindelige udbudsmateriale, og at der sendes en rapport til Europa-Kommissionen, hvis denne anmoder herom.”

UDBUD MED FORHANDLING – UDEN OFFENTLIGGØRELSE

side 22

”Stk. 3. En ordregiver kan også anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, når bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør på grund af,

1) at udbuddet har til formål at skabe eller erhverve et unikt kunstværk eller en unik kunstnerisk optræden,

2) på grund af manglende konkurrence af tekniske årsager eller3) på grund af beskyttelse af eksklusive rettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder.

Stk. 4. Stk. 3, nr. 2 og 3, gælder kun, når der ikke findes et rimeligt alternativ eller erstatning og den manglende konkurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning af udbudsvilkårene.

Stk. 5. En ordregiver kan også anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begivenheder, som ordregiveren ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling.”

• Tung bevisbyrde – husk altid profylaksebekendtgørelse!

UDBUD MED FORHANDLING UDEN OFFENTLIGGØRELSE

side 23

Klagenævnets kendelse af 13. januar 2012

• Skanderborg Gymnasium indgik – uden udbud - kontrakt med arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S om teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med opførelse af en ny idrætshal i tilknytning til Skanderborg Gymnasium.

Ordregivers begrundelse for direkte tildeling:

• ”På baggrund af den til Friis & Moltke tilkomne ophavsret til de eksisterende bygninger tog indklagede kontakt til denne virksomhed for afsøgning af mulighederne for at lade opgaven med projektering af om-/tilbygningen varetage af Friis & Moltke og derved opretholde det samlede arkitektoniske udtryk for Skanderborg Gymnasium og derved tillige iagttage Friis & Moltkes ophavsret til bygningerne.”

DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER MOD SKANDERBORGGYMNASIUM

side 24

Klagenævnet udtalte:

”[Det] påhviler indklagede at godtgøre, at betingelserne i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, b), er opfyldt. Indklagede skal således godtgøre, at årsagen til den direkte tildeling var beskyttelsen af enerettigheder, jf. artikel 31, stk. 1, b), 1. led. Efter reglens 2. led skal indklagede godtgøre, at Friis & Moltke objektivt set var den eneste leverandør på markedet, der kunne udføre opgaven, herunder opfylde indklagedes behov. […] Indklagede har således ikke løftet bevisbyrden for, at de lovlige hensyn, som indklagede ønskede at varetage, ikke kunne have været tilgodeset ved, at Friis & Moltke blev inddraget i projektet på anden måde, eventuelt ved en af de fremgangsmåder, som klageren har anført.”

• Kontrakten blev erklæret for uden virkning og alternativ sanktion fastsat til kr. 45.000.

DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER MOD SKANDERBORGGYMNASIUM

side 25

• Tillige ved varer og tjenesteydelser (§ 81):− Forskning mv.− Supplerende leveringer− Varer på varebørs− Særlig fordelagtige vilkår

• I forlængelse af projektkonkurrence (§ 82)

• Gentagelsesarbejder (§ 83)

UDBUD MED FORHANDLING – UDEN OFFENTLIGGØRELSE

side 26

FORHANDLINGEN

side 27

Forberedelse:• Prioriter forberedelse til

forhandlingsmøder• Hvad er egne interesser?• Hvad er den anden parts interesser?• Hvor kan der skabes en ”win/win situation”• Lav dagsorden for forhandlingsmødet• Husk ligebehandlingsprincippet

Efter forhandlingsmødet:• Skriv et grundigt referat

FORHANDLING

side 28

DEN GODE DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT

side 29

− Ejerskab

− Overblik over anlæg

− Plan for renovering

− Ønske om besparelser

− Bedre kontrol med drift og investeringer

FORUDSÆTNING FOR UDBUD

side 30

Besparelser for 4-årig driftsperiode:

Brøndby kommune: Kr. 13.280.000,-

Brøndby kommune: 7.900 stk. armaturer

Gribskov Kommune: Kr. 15.644.000,-

Gribskov Kommune: 9.200 stk. armaturer

Greve kommune: Kr. 26.604.000,-

Greve kommune: 16.000 stk. armaturer

BESPARELSER

side 31

• Parterne− Navn, adresse, CVR.nr. mv.

• Indledning/præambel/formål− Angelsaksisk tradition (”Whereas”)− Brug i Danmark?− God ide?− Betydning ift. øvrig kontrakt

• Definitioner− Angelsaksisk tradition− Brug i Danmark?− God ide?− Eksempel: ”Belysningsanlægget”, ”Ydelserne” o.lign.

• Aftalegrundlaget− Definer hvilke dokumenter der samlet skal udgøre aftalen− Rangfølge?

KONTRAKTENS INDHOLD: INDLEDENDE BESTEMMELSER

side 32

− Renoveringsplaner

− Anlægsdata

− Designmanual

− Belysningsplan

KONTRAKT BESTÅR AF

side 33

• Beskrivelse af (real)ydelsen − Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB)/Kravspecifikation (objektivt konstaterbare krav)− Tillægsydelser? − Den anden parts eller tredjemandsforhold af betydning for realydelsen?

• Kendte standarder kan anvendes− Lovmæssige standarder − ISO godkendelse− Branchestandard eller ”god skik” (brancheforening)

KONTRAKTENS INDHOLD: PARTERNES YDELSER

side 34

• Overvej om det skal være muligt for leverandøren at benytte underleverandører:

− ”Medmindre det er forudsat i Leverandørens tilbud, må Leverandøren ikke overlade udførelsen af Driftskontrakten helt eller delvist til andre uden Kommunens forudgående skriftlige samtykke. Såfremt Kommunen tillader overdragelse af forpligtelser under Driftskontrakten, skal Leverandøren dokumentere, at den enhed, som overdrages dele af Driftskontrakten til udførelse er egnet til at varetage denne. Kommunen forbeholder sig ret til at afvise en underleverandør, som efter Kommunens opfattelse ikke kan varetage Driftskontraktens udførelse på en forsvarlig måde.”

KONTRAKTENS INDHOLD: UNDERLEVERANDØRER

side 35

• Kontraktperiode og ophør− Hvornår træder aftalen i kraft?− Hvornår ophører aftalen?− Eventuelle muligheder for forlængelse

• Kan kontrakten opsiges – og hvordan?− ”Kommunen er berettiget til at opsige Driftskontrakten med seks 6 måneders skriftligt varsel,

hvis Kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der har indvirkning på Driftskontraktens udførelse.”

− Spørgsmål: Med virkning fra hvornår kan kontrakten opsiges?

• Husk: der er forskel på opsigelse og ophævelse!

KONTRAKTENS INDHOLD: KONTRAKTPERIODEN

side 36

• Hovedregel: Der er erstatningsansvar for det tabte beløb, når der er et ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng og påregnelighed.

• ”Leverandøren skal skadesløsholde Kommunen for eventuelle krav fra tredjemand mod Kommunen som følge af fejl begået af Leverandøren.

Såfremt Kommunen ophæver Driftskontrakten på grund af Leverandørens misligholdelse, er Kommunen berettiget til at inddrage hele eller dele af sikkerhedsstillelsen til dækning af meromkostninger i forbindelse med nyt udbud og eventuelle meromkostninger ved overdragelse af Driftskontrakten til en anden leverandør. Leverandøren er derudover ansvarlig for Kommunens tab efter dansk rets almindelige regler.”

KONTRAKTENS INDHOLD: ERSTATNINGSANSVAR

side 37

• Bod giver mulighed for at fastsatte en bøde uden at skulle dokumentere tab

• Giver mulighed for at lægge pres på leverandøren

• Nedbringer risikoen for tvister

• ”Kommunen er berettiget til at kræve bod i følgende tilfælde: 1. Når Leverandøren ikke senest 72 timer efter, at Kommunen skriftligt har påtalt

Leverandørens misligholdelse, har taget skridt til afhjælpning. 2. Manglende eller forsinket levering af dokumenter vedrørende Belysningsanlægget.”

KONTRAKTENS INDHOLD: BOD

side 38

• Hvad er misligholdelse?− Afhænger af aftalen – ydelsen skal være kontraktmæssig (kan være aftalt jf. tidligere

bemærkninger)− Defineres i kontrakten i samspil med de tekniske dokumenter

• Eksempler på misligholdelse:− ”Der foreligger misligholdelse, såfremt Leverandøren ikke opfylder Driftskontrakten i

overensstemmelse med dennes vilkår og/eller såfremt Driftskontrakten opfyldes i strid med sædvanlig god skik.”

KONTRAKTENS INDHOLD: MISLIGHOLDELSE

side 39

• Hvilke reaktionsmuligheder kan der anvendes, hvis der er tale om en misligholdelse?

• Ophævelse− Kræver væsentlighed. Hvad er væsentligt?

• Erstatning− Negativ kontraktsinteresse (stilles som om aftalen ikke var indgået)− Positiv opfyldelsesinteresse (stilles som om aftalen var gennemført)− Bemærk: tabsbegrænsningspligt − Afhjælpning

KONTRAKTENS INDHOLD: MISLIGHOLDELSE

side 40

− Energigaranti

− Dynamisk prisstuktur

− Bod og bonus

Bonus: Energibesparelse over f.eks. 60% deles

Bod: Manglende opfyldelse af energibesparelser

Kontrakt følger prisfald for LED armatur

NYE KONTRAKTMODELLER FOR VEJBELYSNING

side 41

− Teknisk + juridisk synergi

− 1+1>2

− Unikt samarbejde mellem ingeniører og advokater

− Maksimal effekt af udbud

− Holdbare gennemprøvede kontrakter

SYNERGI – AFPRØVEDE MODELLER

+

side 42

− Pris kontra design

− Total cost of ownership

− Én drifts- og vedligeholdelsespris pr. armatur/år

− Vægtning afhængig af kommunens ønsker og behov

− Fleksibilitet ved to-delte kontrakter D&V og Modernisering

− Fleksibilitet af mængder

AVANCEREDE EVALUERINGSMODELLER

side 43

• Udgangspunkt: kontrakter håndhæves ved de almindelige domstole, hvis andet ikke er aftalt

• De almindelige domstole giver den bedste mulighed for appel og er den billigste løsning i små sager

• Domstole og voldgift – hvorfor og hvorfor ikke?

Eksempel på klausul:

”Kan Parterne ikke opnå enighed ved uformelle drøftelser, mediation, (rets)mægling eller lignende, skal sag anlægges ved Kommunens hjemting, som er eksklusivt værneting i første instans.”

HÅNDHÆVELSE: DOMSTOLE ELLER VOLDGIFT?

side 44

• Husk: Sørg for, at der er sammenhæng mellem arbejdsbeskrivelsen og kontraktens bestemmelser – det skal være klart, hvordan kontrakten udføres korrekt!

• Få indsat misligholdelsesbeføjelser i aftalen, som er anvendelige – den aftalte bod skal være rimelig og give incitament til korrekt opfyldelse af aftalen.

• Hold tæt opsyn med Leverandøren efter kontraktstart og påtal uoverensstemmelser, så det rette samarbejde fastlægges fra starten.

SAMMENFATNING: DEN GODE KONTRAKT

side 45

FÆLLESUDBUD AF DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF TRAFIKSIGNALER

side 46

CASE: EGEDAL KOMMUNES BESPARELSER

side 47

SMART CITY-LØSNINGER – NYE MULIGHEDER

side 48

LED-BELYSNINGENS UDFORDRINGER

side 49

AT VÆLGE DE RIGTIGE BELYSNINGSARMATURER

side 50

NÅR KONTRAKTEN ER UNDERSKREVET – KONTRAKTSTYRING

side 51

SPØRGSMÅL?

side 52

TAK FOR I DAG!

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 [email protected] horten.dk

Fællesudbud af drift &vedligeholdelse af trafiksignaler

20. september 2016Marco Paoli

Kontorer i Herlev og i Randers

Kontorer i Stockholm, Göteborg,

Malmö, Oslo, Prag

ÅF trafik - Hvem er vi

2

Trafikgruppe - Hvem er vi?

Kompetencer 50 års erfaring med

trafiksignalanlæg

ITS – f.eks. anvendelse af ITS i

signalanlæg, variable tavler ved

vejarbejder, skoler mm.

Trafiksikkerhed (inkl.

trafiksikkerhedsrevisioner)

Tilgængelighedsprojekter og

tilgængelighedsrevisioner

Busprioritering

Cykeltrafik

Mikrosimuleringer vha. fx VISSIM

Styring af D&V af trafiksignalanlæg

Trafikanalyser, undersøgelser og

forstudier

Databehandling og statistik

3

Drift og vedligehold af trafiksignaler

VELFUNGERENDE signalregulerede

kryds - > en væsentlig forudsætning

for en velfungerende infrastruktur.

Stor forskel på hvad man betaler

for signalmateriel

Størrelsen på kommunen

Med (ved skrevet) driftsaftale eller

uden aftale

Driftsaftale

Spare tid

Spare penge

Bedre trafiksignaler

Bedre service for borgerne

4

Drift og vedligehold af trafiksignaler

VELFUNGERENDE signalregulerede

kryds - > en væsentlig forudsætning

for en velfungerende infrastruktur.

Stor forskel på hvad man betaler

for signalmateriel

Størrelsen på kommunen

Med (ved skrevet) driftsaftale eller

uden aftale

Driftsaftale

Spare tid

Spare penge

Bedre trafiksignaler

Bedre service for borgerne

5

Faktor 10

Aftalens omfang

Driftsaftale omhandler den daglige drift af alt det ydre udstyr og evt. detektorer.

Serviceaftale indeholder ikke meget andet end et årligt visuelt eftersyn af materiel og styreapparat og evt. nogle krav til døgnvagtsordning.

6

Size matters

Udbyde driften

Andre aktører end de vanlige signalleverandører

Større konkurrence

-> skarpere priser

Størrelsen på udbuddet har en stor betydning for tilbudspriserne -> -> Fælles udbud!

7

Vores erfaringer viser, at Vejdirektoratet har væsentlig lavere driftspriser end de fleste kommuner.

Blive enige om kravene Hvad indeholder de?

Ydre udstyr, Detektorer, Styreskabe

Andre ITS systemer

Udskift 1 til 1 eller renovation?

Overvågningssystem

Tilstandskrav

Responstider

Særlige strækninger

Bygherreleverancer

Bod og bonus

Rådgivning til den bedste fælles løsning

8

Udfordringen!!!

Det tekniske er sjældent problemet

Politisk vilje

Enighed om aftalens indhold

God samarbejdsrelationer

(Fælles?) Entrepriseledelse

9

10

Det tekniske er sjældent problemet

Politisk vilje

Enighed om aftalens indhold

God samarbejdsrelationer

(Fælles?) Entrepriseledelse

Udfordringen!!!

Kan være en del af rådgivningsaftalen!

Håndtering af driftsaftalen

Opfølgning Tilsyn – overvågning Udbedring af fejl og

uregelmæssigheder Entrepriseledelse

Opgaven kræver ressourcerAssistance fra ekstern rådgiver Behøver ikke plads fysisk i

kommunen Håndterer daglig

entrepriseledelse Eks. månedlige

opsamlingsmøder

Frigør kapacitet til andre opgaver

11

Gør dine trafiksignaler sexede

12

Gør dine trafiksignaler sexede

Finde indgangsvinkler

som fanger politikernes

opmærksomhed

Grøn politik – CO2

Støjreduktion

Tiltrække borgerne og

erhvervsliv

Smart løsninger – Branding

Model til beregning af

CO2 fra trafiksignaler

Nemmere at finde midler

til at investere i

trafiksignaler

13

Eftersyn af trafiksignaler

Systematisk eftersyn af trafiksignaler Sikre anlæggenes trafikale funktion

Store samfundsmæssige omkostninger pga. fejlbehæftede signalanlæg

14




15

1,3 mia. dkk




16

1,3 mia. dkk174 mio. dkk

ÅF LightingLED-belysningens udfordringer

20. september 2016Kenneth Munck

Erfaringer med LED armaturer

The good – the bad and the ugly

Fra Wild West til professionelle leverandører

Åben og kritisk tilgang til nye produkter og leverandører

Risikovurdering – 25-40 års levetid af udstyr

Hvor længe lever leverandøren?

Gode erfaringer

Rivende teknologisk udvikling seneste 5-8 år

Lyskvalitet høj

Massive energibesparelser

Driftsbesparelser

Lang levetid 100.000 timer

Nye og billige styringsmuligheder

Nye produkter og øget konkurrence

Avancerede smart city løsninger

Faldende armaturpriser


Lavere energiforbrug 50-75%

Reduceret drift og vedligehold 10-35%

Færre lyskildeskift, bedre overvågningsmuligheder

Stadig

Eftersyn

Udvidede eftersyn

Sikkerhedseftersyn

Rengøring af armaturer

Udkald ved fejl

Driftsbesparelser

Fra simple ”stand alone” systemer integreret i armaturet

Til avancerede styrings- og overvågningssystemer – trådløs kommunikation – individuel dæmpning -farveskift

Nye styringsmuligheder

Dårlige erfaringer

Fugt og vand i armaturerne

Drivere er for dårlige

Følsom elektronik

Lyn følsomme

Tvivlsomme designs

LED generationer med børnesygdomme

Få lysfordelinger

Udfald op til 10%

Skærme falder af

Blænding stadig et problem


Vand i armaturerne !

De grimme

Useriøse leverandører – konkurser

Alvorlige børnesygdomme – transient følsomme umoden teknologi

Ingen kontrol af om armaturer lever op til specifikationerne

Der findes få opsamlede driftserfaringer

Nogle kommuner køber hvad som helst

Garantiforpligtelser uklare 2-5 år

Suger vand

Tvivlsom eller mangelfuld dokumentation

Ny undersøgelse - ÅF Lighting undersøger for Vejdirektoratet , VD og kommunernes drift erfaringer med LED.


Garantiperioden udvikler sig

Fra 2-5 års garanti

I dag er 10 år mulig

Vi er klar til at teste producenterne

Prissætning i udbud af garanti

- 8-10-15 eller 20 år

For få år siden var der kun 2 års garanti nu er 5 år standard

Husk garantioverdragelse når kontrakt udløber

Garanti - Hvor længe kan LED holde?

Hvordan er man stillet når problemerne opstår?

Nye armaturer?

Hvem skal betale for demontering og opsætningen af nyt armatur?

Transientbeskyttelse – hvorledes sikrer man sig?

Retssager

Vurdering af de eksisterende LED armaturer

Hvad dækker garantien

Overspændinger som kan beskadige armaturet

Kan komme fra

Elnettet

Lynnedslag i jorden omkring anlægget

Statisk elektricitet

En fuldtræffer

Hvor mange har oplevet lynnedslag?

Hvad er transienter?

Transienter

Pris for beskyttelse

Pris for armatur

Risiko for skader (lyn statistik)

Fare ved udfald

Tommelfingerregel

Pris for beskyttelse max 1:5

Risiko minimering

Risikovurdering

Løsninger for beskyttelse

Branchen er ved at finde fælles løsninger

Problemets omfang er faktisk ukendt

Producenterne har forbedret produkterne

Gamle generationer af produkter derude

Transientbeskyttelse løsninger

Datamængden og varianterne vokser

Håndtering LED-armaturdata kræver ny systematik for LED

Udviklingen går så stærkt at armaturdata fra sidste år er forskellig fra i år

Reservedele – udskiftning af ødelagte armaturer – data i driveren er nye muligheder

Armaturdata

Serieudskiftning af LED moduler

Levetid 80-100.000 timer = 20-25 år i vejbelysning

Serieudskiftning af LED moduler, eller køb og smid væk?

Skal man kunne åbne et armatur med følsom og avanceret elektronik i 10 meters højde om 25 år for at udskifte et LED-modul?

Effektiviteten stiger og prisen falder

Fordel med gradvis udskiftning

Priserne falder

Det er nødvendigt at foretage en analyse

Afhænger af:

Lyskildetyper

Alder

1:1 udskiftning

Dæmpningsprofil

Mastetyper

Mastehøjder

Masteafstande

Eksisterende dæmpning/natslukning

Besparelsespotentialer

Fra konventionel lyskilde til LED med styring

Kviksølv 65-70%

Natrium 25-30%

Lysrør 60-65%

Metalhalogen 20-30%

Kompaktlysrør 50-60%

Besparelsesmuligheder

Kan man få reservedele til armaturer når nye modeller kommer hvert år og udviklingen så hurtigt

Kræv en garanti for hvor længe reservedele lagerføres

Reservedelsgaranti

Ejerskab

Anlægsanalyse

Besparelsespotentialer – business case

Belysningsplan

Armaturkatalog

Styringsstrategi

Udbudsproces

Anlægsrenovering og budgetplan

Udskiftningsproces

The good – the bad – and the ugly

• Ny effektiv teknologi

• Børnesygdomme – broget marked

• Risiko for problemer

Sammenfatning

ÅF Lighting 20. September 2016

Allan Ruberg

Lys er liv, og…

Frederiksberg Slot, Danmark

- det stærkeste link mellem mennesker og arkitektur!

Køge Bugt Motorvejen, Danmark

- skaber trafiksikkerhed og fremkommenlighed!

Frederiksberg Kommune, Danmark

- giver en fornemmelse af sted og retning!

Nyborg Broerne, E45, Danmark

- tilføjer idenditet og oplevelse!

The Nyborg Bridges, Denmark

Tunnels & Bridges

- Defines space and settings

- definerer byrummet!

Frederiksberg Nye Pladser, Danmark

Helsingborg Havnefront, Sverige

- udvider åbningstiden!

Visby Store Torv, Gotland, Sverige

- skaber stemning og intimitet!

- skaber samhørighed!

Verdensparken, Oslo, Norge

- skaber social interaktion og aktivitet!

Verdensparken, Oslo, Norge

Botanisk Have, København, Danmark

- skaber vækst ; )

E6, Andelva Rasteplads, Norge

- skaber tryghed!

Svindersvik Bro, Nacka, Sverige

- skaber forbindelse mellem mennesker!

Greenpace - FN klimatopmøde, København 2014

- skaber opmærksomhed!

- er den billigste måde at udføre et områdeløft!

Hjortegården, Herlev

- så, hvorfor I alverden…?


- så, hvorfor i alverden…?


Guerrilla lighting event

- så, husk alt hvad vi ser er LYS!

Gällivare Rådhus, Sverige

En helhedsorienteret tilgang til belysning

Tekniske ogkvantitative aspekter

Æstetiske ogkvalitative aspekter

Miljømæssige, økonomiske og bæredygtigheds aspekter

Hvem svarer først?

Konkurrence

For en dansk hovedstads

kommune med 15000 LED

armaturer kan det koster 6.500.000,-

ekstra i energiudgifter om

året

Hvad koster det at vælge det forkerte LED armatur?

Udvikling af strømbesparende vejbelysning

Statens Vegvesen, Norge

Statens Vegvesen, Norge

Baggrund

Årligt energiforbrug til offentlig

vejbelysning svarende til

NOK 1 milliard

Stort potentiale for

energibesparelser

Målsætning

Behov for en grundig analyse og

evaluering af de LED armaturer

som er på markedet

Sikre gode løsninger med den

nye teknologi

Behov for en national håndbog

med anbefalinger og

retningslinjer til alle Norges 438

kommuner

Statens VegvesenLitteraturstudie

Statens VegvesenMarkedsanalyse af LED-armaturer

I alt tre repræsentative norske

vejtyper

Vejgeometrier som er repræsentative

for de tre vejtyper

Armaturer udvalgt blandt anerkendte

producenter og leverandører,

herunder også norske leverandører

Salgsorganisation i norden

Udvælgelseskriterier

Beregningsgrundlag – vejprofiler

Vejtype 1

Mindre trafikvej i bynære områder (max. 50 km/h)

Vejtype 2

Større trafikvej i bynære områder (max. 60 km/h)

Vejtype 3

Større trafikvej udenfor bynære

områder (>60 km/h)

Norske vejbelysningsregler

Tre belysningsklasser

Tre standard vejgeometrier

Leverandører og producenter kontaktet for fremsendelse af

nyeste lysfordelinger

En lang række forskellige lysfordelinger er gennemgået

(grovsortering) fra mange forskellige armaturproducenter, for

at finde de egnede til den detaljerede analyse

Lysfordelinger holdt op imod erfaringsmæssige mindstekrav

Efter sortering er der foretaget detaljerede analyse af ca. 75

forskellige lysfordelinger

Analysemetode

Statens Vegvesen, NorgeMarkedsanalyse af LED-armaturer

ResultaterStatens VegvesenUdvikling af strømbesparende vejbelysning

God ≥ 0,50

Rimelig ≥ 0,35

Dårlig < 0,35

LokalvejMax 60 km/h

TrafikvejMax 60 km/h

Trafikvej >60 km/h

Højt

21 29 50

18 24 41

Middel 15 19 32

Lavt

12 13 23

9,7 10,9 15,1

Belysningsvirkningsgrad

Energiforbrug – MWh pr. km pr. år

Resultater Statens VegvesenUdvikling af strømbesparende vejbelysning

Hvad koster det at vælge det forkerte LED armatur… i Danmark?

Faktorer af betydning for energiforbrugForøgelse af energiforbrug –Faktor

Lysfordelingens og lysstrømmens tilpasning til vejen og belysningsklassen

1,7Dårlig vs. God

Konstant lysstrømstyring 1,1Ikke CLO vs. Brug af CLO

LED drivstrøm 1,15700mA vs. 350mA

Farvetemperatur 1,13000K/830 vs. 4000K/740

LED generation 1,2Tidligere år vs. nyeste

Samlet forøgelse af energiforbrug – antal gange 2,8

Procentforøgelse af energiforbrug 180%

For en dansk hovedstads

kommune med 15000 LED

armaturer kan det koster 6.500.000,-

ekstra i energiudgifter om

året

Hvad koster det at vælge det forkerte LED armatur?

1:1 udskiftning i dagens vejbelysningsudbud

Ved 1:1 udskiftning baserer de fleste udbud sig på et vurderet antal armaturer og sikrer dermed ikke indkøb af det mest effektive LED armatur.

Der vurderes ofte kun på armaturprisen!

Hvad med de samlede driftsomkostningerne over levetid!

1:1 udskiftning i dagens vejbelysningsudbud

Der kan indarbejdes en simpel

optimeringsmodel i tilbudslisten:

Armaturpris pr. km vej

El-udgift pr. km vej beregnet ud fra

armaturdata

Hvorfor pr. km vej:

Energieffektive armaturer pr. km vej = fokus

på optimering frem for stk. pris = normalt

lavere driftsomkostningerne over levetid

Etablering af nyanlæg i dagens vejbelysningsudbud

Der kan indarbejdes en simpel TCO prismodel som

består af følgende komponenter:

Anlægspris pr. km vej

El-udgift i levetid pr. km vej (f.eks. 25 år)

Udgift til drift og vedligehold i levetid pr. km vej

(f.eks. 25 år)

Hvorfor pr. km vej:

Færre armaturer og master pr. km vej = lavere anlægspris og lavere drift og vedligeholdelsespris samt normalt lavere energiforbrug = lavere TCO

Belysningsvirkningsgrad for offentlig belysning

Ny Europæisk Standard

Udvikling for den europæiske

standardiseringsorganisation, CEN, og det tyske

standardiseringsinstitut, DIN

Grundlaget for en ny europæisk standard

Ny og nem metode for af sammenligne

produkter og vælge det mest energi-effektive

vejbelysningsarmatur

Resultatet bliver et forholdstal der udtrykker

hvor godt den udsendte lysstrøm udnyttes til at

belyse vejen indenfor en specifik vejgeometri

Ny Europæisk StandardBelysningsvirkningsgrad for offentlig belysning

Strandlykkja, E6 motorvej, Norge

Tak!

…og høst de økonomiske besparelser for altid!

Køb et godt rådgivningsteam i dag…

1

Når kontrakten er underskrevet

Hvad så nu? 20. September 2016Allan Henry Nielsen

ÅF Lighting

2

”What we do in life…

echoes in eternity”

Forudsætning

Opstart

Materiel

Planlægning af projekter

Projektstyring

Kommunikation

Projektstyring

3

Politisk vilje og forståelse

Accept af ændringer og prioriteringer

Tid

Ressourcer

Projektansvarlig

Forudsætning

4

Opstart

Fastlæggelse af interessenter

Økonomiansvarlig

Arkitekt

Leverandør

Producent

Tilsynsansvarlig

Rådgiver

Mange LED udbydere

5

Opstart

Etablering af

projektgruppe

Fastlæggelse af roller

Gennemgang af

udbudskrav

Forventnings

afstemning

Mulig projektgruppe

Ordregiver

Leverandør

Rådgiver

Lysteknisk

El teknisk

Økonomi

”D&V Leverandør”

”Nuværende ejer af anlægget”

6

Forventnings afstemningForventning

7

Forventnings afstemningForventning

8

Forventnings afstemningRealitet

9


10

Forventnings afstemningForventet løsning

11


12

13



14


15

Opstart

Etablering af projektgruppe

Fastlæggelse af roller

Gennemgang af udbudskrav

Forventnings afstemning

Håndtering af konflikter

Udskiftning af medarbejdere

Mulig projektgruppe

Bygherre/Ordregiver

Entreprenør/Leverandør

Rådgiver

Lysteknisk

Elteknisk

Økonomisk

”D&V Leverandør”

”Nuværende ejer af anlægget”

16

Konkrete armaturvalg tilbudt af leverandør

Vejprofiler er ikke ens

Lysberegninger skal udføres og kontrolleres

Op til 3 gange større energiforbrug ved forkert

armaturvalg

Udbudskrav fastholdes

Transientbeskyttelse – Skal vi noget ekstra

Hvornår opgraderes der fra Klasse I eller II

Nye master og nye vejbelysningsskabe

Materiel

17

Planlægning af projekter

Koordinering af andre arbejder i kommunen

Armaturer til udskiftning først

Størst energiforbrug = Først til udskiftning

Holistisk tilgang anbefales

Område prioriteringer

18

Projektstyring

Koordinering mellem parterne

Byggemøder

Tidsplan

Rettidige leverancer

Økonomi

Dokumentation

Garantiforpligtelser

Tilsyn/Fagtilsyn

Afleveringsforretning

1 år og 5 år eftersyn

Sikring af energibesparelse

Beregning af energibesparelse

Kontrol af armaturets energiforbrug

Log af styringen, dæmpes der som forventet

19

FagtilsynHvad kontrolleres?

Kabelgrav

Dybder

Rør/ Kabeldækplade/

Markeringsbånd

Fundamenter

Kontrol af type

Placering

Kote overkant

fundament

Kabler

Type

Fremføringsmetode

20


Master

Kontrol af type

Montering

Lod

Orientering af lugeåbning

Skader ved montering

Supplerende

korrosionsbeskyttelse

Masteindsats

Fastgjort

Opmærket

Aflastning af kabler

Fasefølge21


Mastearme

Fastgørelse

Type

Orientering

Armaturer

Korrekt montage

Optik / Lysfordeling

Er lysåbningen vandret

Tilledninger

Type

Fastgørelse i mast

22


Skabe

Opstilling Tilslutning af kabler Opmærkning af

komponenter Tilslutning af kabler og

ledere Test af styring Skabsdokumentation

23

Kommunikation

Essentielt for en smidig proces

Byggemøder med klare mål og struktur

Dialog med øvrige kommunale afdelinger

Fortæl den gode historie til borgerne i kommunen

Hold løbende dialogmøder med

lokaludvalg/grundejerforeninger mv.

Annoncer løbende om projektets tidsplan og

fremdrift

24

Resumé

10 Gode råd

1. Klarlæg forudsætningerne for gennemførelse af projektet

2. Forventningsafstem de ønskede resultater

3. Aftal konflikt håndtering inden projekt opstart

4. Kontrol af lysberegninger og armaturvalg

5. Anvend en holistisk tilgang ved planlægning

6. Foretage kontrol måling af energiforbrug

7. Kontrol af lysstyringen

8. Hold fokus på garantierne

9. Tilsyn/fagtilsyn sikre resultatet

10.Fortæl den gode historie

25

26

Tak fordi I lyttede

Law

Få mere ud af de kommunale vejbelysningsudbud - nu og i fremtiden