Vores bygninger i fremtiden

Vores bygninger i fremtiden

Hvor skal vi hen, og hvad kræver det af strategien for renovering af eksisterende bygninger?

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

Bygningsstrategien – Dansk Energi den 18.9.2012 Det Økologiske Råd

Potentialer

Det Økologiske Råd Bygningsstrategien – Dansk Energi den 18.9.2012


Energiforbrug for en voksen person

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Varm

e g

nm

snit

Varm

e B

R 1

995

Varm

e B

R 2

006

Varm

e P

assiv

Hus

Varm

t van

d g

nm

snit

Varm

t vand +

solfang

El -

ge

nn

em

sn

it

Anlæ

g o

g v

edlig

ehold

El -

bedste

appara

ter

Tra

nspo

rt K

bh.

Tra

nspo

rt V

ejle

Indsatser


Energiforbrug i eks. bygninger

BR 2008 krav (55 kWh/m²/år, excl varmt vand)

Bygningsstrategien – Dansk Energi den 18.9.2012


”Sunde” sparepotentialer

Kilde: SBi – Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport



Incitamenter og barrierer



Incitamenter

Kilde: Energieffektivt byggeri

- Baggrundsrapport



Barrierer

Kilde: Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport


Hertil kan tilføjes:

Vi gider ikke bøvlet, vi tror ikke på rådgiverne og håndværkerne og vil i øvrigt hellere bruge

pengene på noget sjovere

Nye virkemidler fra strategien?


• Svært at se, at bygningsrenoveringsstrategien tilfører nye virkemidler, som kan forbedre rammebetingelserne for energirenoveringer markant

• Uden egentlige tilskudsmuligheder, så bliver det bare svært

• Energiselskabernes forøgede energispareforpligtelse fokuserer på bygninger, men har nok ikke en nødvendig tilskudsstørrelse

• Kontaktomkostningerne ved bygningsindsats er fortsat høje – de skal vendes om via tilskud og partnerskaber

• Rentabiliteten i egentlige energirenoveringer er fortsat lav

• Det bliver rigtig svært at komme med noget afgørende nyt


Krav fra Energieffektivitetsdirektivet


• Artikel 3A i EED kræver, at alle lande laver en fremadrettet strategi for at mobilisere investeringer i nationale bygninger af alle typer

i. Overblik over den nationale bygningsmasse

ii. Identifikation af kosteffektive tilgang til renovering efter bygningstype og klimazone

iii. Virkemidler til at stimulere kosteffektive dybe renoveringer eller opdelte dybe renoveringer

iv. Fremadrettet perspektiv for at guide investeringer fra enkelt- personer, bygningsindustrien og finansielle institutioner


Krav fra Energieffektivitetsdirektivet


i. Et erfaringsbaseret overslag over forventede energibesparelser og øvrige fordele

• Første udgave af strategien skal offentliggøres senest den 30.4.2014 og opdateres hvert 3. år og skal fremsendes til Kommissionen som en del af den Nationale Energi Effektivitets Plan

• Det må forventes at Bygningsrenoveringsstrategien skal udgøre det danske bidrag til Artikel 3A

• Dette kræver nok justeringer af kommissoriet bl.a. i forhold til dybe renoveringer


Indsatsmuligheder


Nye bygninger er ikke et problem


• Nye bygninger er med lavenergiklasse 2020 ved at være i mål især på varmesiden i bygningsdriften

• Vi må derfor forvente, at bygningsreglementets krav fremover vil fokusere mere på bygningerne samlede bæredygtighed – især materialeforbruget vil få større fokus

• Komponentkravene vil blive skærpet ved nybyggeri og renovering – hvilket gør energiselskabernes energispareopgave vanskeligere

• Også nye bygningers samspil med energisystemet vil komme i fokus – lavtemperaturvarme og fleksibilitet vil nok blive krav

• For nye bygninger er incitamentet klaret, og barriererne overvundet, så vi kan stille krav via BR


Renovering er udfordringen


• Der er kun rimelig økonomi i forbedringer af klimaskærm, når det sker samtidig med andre foranstaltninger

• Mulige øvrige fordele for indeklima, komfort, udseende m.v. kan være udløsende for en energiforbedring

• Uden tilskud ser det ud til at blive svært

• Bygningsrenoveringspuljen bør fokusere på de større og dybe renoveringer, som energiselskaberne ikke kan få gennemført

• Tekniske renoveringer har bedst økonomi og kan ske ved inddragelse af installatører m.v.

• Der er nok behov for mere uddannelse af aktører


Energibesparelser i etageboliger


Efterisolering


• Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet

• Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima – og mere dagslys m.v.

• Der skal isoleres optimalt, når man alligevel er i gang – der går mindst 20 år før næste gang er relevant – og det er dyrere at gøre det af to omgange

• Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele


Udvendig efterisolering


Ventilation

• En effektiv isoleringsevne kræver lufttætte bygninger

• Fælles mekanisk udsugning i etageejendomme er på vej væk

• Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard

• Individuelle anlæg til hver lejlighed kommer nærmere – også til renovering

• Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal oprettes – det skal være simpelt og robust


Det varme vand

• Der er store tab ved cirkulation af det varme vand i store bygninger

• Målere på varmt vand reducerer forbruget

• Udskiftning til moderne vandrør, kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab

• En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig

• Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed

• Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme – og sparer mange kWh el

• Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand


Vinduer og solafskærmning

• Balancen mellem tilført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og forår/efterår – vinduer mod nord bliver fremmet

• Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand – løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning

• Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via fjernvarme eller jordvarme – løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen

• Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduktion klarer næsten resten – problemet er at styre tilførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem til at reagere hurtigt på ”sol on-off”


Fjernvarmens rolle

• De fleste danske bygninger opvarmes i dag med fjernvarme

• Fjernvarmen har en rolle også i 2050

• Fjernvarme skaber fleksibilitet

• Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig vind-el

• Fjernvarmetemperaturerne bliver nok lavere for at øge effektiviteten ved at bruge VE og rigelig vind-el

• Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr kWh om vinteren end om sommeren


Behov for fleksibilitet og Smart Grid


Behov for udjævning af ”kogespids”

Kapacitets

problemer i el-nettet

Svingende produktion fra vind

Optimering af fjernvarme efter maks. effekt


Fleksibilitet

• Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger – og gøre energisystemet billigere

• Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling – f.eks. med faseskiftende materialer

• Styring med ”dims” i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling i forbrugsspids – og på sigt til at levere en smule overkøling til at tære på

• Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK


Jordvarme og VE-produktion


• Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret – det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden

• VE (solceller) kan herefter etableres på bygningen

• VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de nok betale sig i det lange løb

• Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt


Særligt om solceller

• ”Energibesparelser” i form af solceller er meget rentable for private boliger og offentlige bygninger, som sparer el-prisen på 215 øre/kWh

• Det må forventes at solcelleejere skal betale for brug af el-nettet, og at de favorable virksomhedsordningsfradrag og tilskud fra energiselskaberne forsvinder

• Nettomålerordningen er ikke designet for almene etageboliger eller store fælles anlæg – her er nok brug for en feed in ordning med fast pris for hver produceret kWh

• Og så forbedrer solceller jo ikke indeklimaet og bokvaliteten


Motivation


Energi og klima er ikke nok

• Der er behov for at kæde ønskede forbedringer på komfort, indeklima og sundhed sammen med energibesparelser

• En flottere arkitektur kan opnås med udvendig efterisolering

• Vær åben om dilemmaer, såsom at inddækning af altaner giver varmebesparelser, men også mindre dagslys, og at lavere fremløbstemperatur på varmen kræver mere effektive radiatorer


Et bedre indeklima som begrundelse

• At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser

• At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer

• At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg – som også reducerer støj fra gamle fælles ventilationsanlæg

• At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer

• At have et bedre indeklima og komfort i almene boliger tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.


Økonomien

• Der er altid et element af usikkerhed – jo mere det kan elimineres jo bedre er motivation

• Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages

• Prisen for varme og el vil komme til at svinge mere – dyrt, når der er lidt – og billigt, når der er meget

• Prisen for el og varme kan komme til at afhænge af behovet for effekt

• Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet

• Et bedre indeklima og større komfort har også en værdi – det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale


Fremtidens bygninger

Tak for opmærksomheden

Oplægget kan hentes på www.ecocouncil.dk

[email protected]


mailto:[email protected]

Smart Grid ready


Kilde: Dansk Energi

Smart grid og betydning for boliger


El-biler

Jordvarmepumper

Dynamiske prissignaler

Fjernvarmen

Apparater


Nye betalingsformer for el og varme

• Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer

• Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for

• Der vil komme prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt – og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen eller når vinden ikke blæser

• Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet

• Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed


Krav til fremtidens bygninger

• Energieffektive, både med hensyn til varme, varmt vand og el

• Godt termisk indeklima

• Bedre ventilation med varmegenvinding - tætheden bliver afgørende

• Mere dagslys – også fra nord

• Individuel temperaturregulering i alle rum

• Fjernvarme og jordvarme med solfangere og varmelager vil blive de vigtigste opvarmningsformer

• Fleksible, så energi kun bruges, når den er rigelig og billig

• Lavtemperatur, så vedvarende energi bruges bedst muligt


Kommissorium for bygningsstrategien


• Skærpelse af energikrav i BR for gennemførelse af effektiviseringer ved vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele

• Overholdelse af BR

• Muligheder for anvendelse af ESCO-modeller

• Strategien skal fremme og effektivisere energirenoveringen af eksisterende bygninger

• Skal understøtte energiforligets andre tiltag – herunder forøgelsen af energiselskabernes spareforpligtelse og energisparepakken.

• Alle dele af bygningsmassen skal med – med fokus på forskellige reguleringsmæssige rammer


Indhold af bygningsstrategien

• Omfatter alle bygninger med vurderinger og forslag til initiativer på:

• Barrierer for energirenovering i lovgivning

• Uddannelse af rådgivende og udførende

• Fremtidssikre og kontrollere krav i BR

• Kvalitetssikring og bæredygtighed i byggematerialer

• Innovation og erhvervsudvikling i byggeriet

• Finansiering og værdisætning ved energirenovering

• Arkitektoniske og indeklimamæssige hensyn og forbedringer


Skal tage hensyn til følgende

• Energiselskabernes spareindsats og målretningen mod bygninger

• Mulighederne for tiltag, der sikrer, at målretning mod bygninger ikke gør indsatsen fra energiselskaberne mindre omkostningseffektiv

• Byggepolitikken generelt med forbedret produktivitet, mere konkurrence og færre fejl og mangler

• Sikre at energimærkningen bidrager bedst muligt

• Indpasse vedvarende energi i bygninger - direkte eller via fjernvarmen

• Strategiens forslag skal være omkostningsneutrale

• Ændring af afgifter og tariffer må ikke medtages


Nedsættelse af 6 arbejdsgrupper

1. Enfamilieshuse – fritstående, kæde og rækkehuse og sommerhuse

2. Etageboliger og almene boliger – lejer, ejer og andel

3. Offentlige bygninger - kommuner, regioner og stat

4. Erhvervsbygninger – kontor, administration, handel og service og industri

5. Finansiering af energirenovering

6. Innovation og grøn erhvervsudvikling

Grupperne skal udarbejde hver deres initiativkatalog


Initiativkatalog og strategi

• Det brede netværk holder tre møder:

• Opstart, midtvejskonference og afsluttende konference

• Slutkonferencen formål er at drøfte og prioritere netværksgruppernes og dermed det samlede netværks resultater

• På baggrund af netværkskataloget vil regeringen udarbejde den færdige energirenoveringsstrategi og forelægge den for parterne bag energiforliget inden udgangen af 2013


Det grønne regnskab

• Et grønt regnskab kan være stærkt motiverende for bestyrelsen

• Sammenligninger med naboejendomme virker

• Hurtige og lette besparelser kan hentes

• Kan bruges aktivt af administration som argument for beboere

• Men kun få vil læse, hvis der ikke er andre oplysninger end forbrug af el, vand og varme


Kilde: Dansk Energi

VE off-site eller on-site?


Off-site produktion af energi

On-site produktion af energi = besparelse?


Documents

Vores bygninger i fremtiden