Upload
saxocom
View
225
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Grib fremtiden - spilleregler for det 21. århundrede er en guide til fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.
Citation preview
155 mm 837 mm 90 mm90 mm 155 mm8
Smudsomslag / Jacket / cmyk
231 mm
L&R Business
Foto
: to
RB
EN P
EtER
SEN
www.lrbusiness.dk
ISBN: 978-87-1141-595-5
PeteR HeSSeLdaHL
GRIBFReMtIdeNSpilleregler for det 21. århundrede
GR
IB FR
eM
tIde
N
PeteRHeSSeLdaHL
Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig
har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den
gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå
verden og udvikle løsninger til at trives i den.
De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to over-
ordnede udviklinger:
Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i
form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores for-
brug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der
foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret
digital teknologi.
Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af vi-
den, ideer og erfaringer med andre – og det samspil kan vi gøre langt
mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse
af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det
kræver, at vi forstår spillets regler.
Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede er en guide til
fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at
vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.
PeteR HeSSeLdaHL har som
journalist dækket fremtiden og
teknologiens frontlinje igennem
tyve år – i radio, tv, aviser, on-
line og i bøger. I 2003 blev han
ansat som fremtidsforsker i LEGo
VisionLab. Senere var han med
til at etablere oplevelsesparken
Danfoss Universe, og han arbejder
nu i Universefonden med fokus
på strategisk fremsyn, fremtidens
kompetencer, innovation og ud-
viklingen i Asien. Peter Hesseldahl
er født i 1961. Han er gift, har to
børn og bor i troense på tåsinge.
”Hvis man ser sin egen succes og
fællesskabets succes som ind-
byrdes afhængige, bliver det uhen-
sigtsmæssigt at holde viden for sig
selv. Innovation og udvikling sker,
når ideer forbindes på nye måder,
og derfor spilder man muligheder
for at skabe værdi, hvis man vælger
at holde sin viden hemmelig og
uden for samspillet.”
”Fremtidens produkter og tjenester
bliver så sammensatte og varierede,
og de vil forandre sig så hurtigt, at
det ikke længere er realistisk for et
enkelt firma at forsøge at mestre alle
aspekter af, hvordan produktet sam-
mensættes eller leveres til brugerne.
I stedet må virksomhederne åbne
op, indgå alliancer, samarbejde med
andre om udvikling, produktion og
markedsføring og – ikke mindst –
må de lære at inddrage brugerne.”
Peter Hesseldahls website er:
www.nynatur.dk
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 2 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Grib fremtiden– spilleregler for det 21. århundrede
AF PETER HESSELDAHL
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 30 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundredeAf Peter Hesseldahl
© 2011 Forfatteren og L&R BusinessL&R Business – et forlag underLindhardt og Ringhof Forlag A/S,et selskab i Egmont
www.lrbusiness.dk
Omslag: Olga BramsenSats: BookPartnerMediaTryk: Livonia Print Sia
1. udgave, 1. oplag 2011
ISBN 978-87-1141-595-5
Printed in Latvia
Kopiering fra denne bog må kun finde sted påinstitutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 5 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Indhold
Kapitel 1
INTRODUKTION 9
SAMMENHÆNG
Kapitel 2
ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 21
Kapitel 3
VERDEN SKAL FORSTÅS SOM ET KOMPLEKST SYSTEM 33
Kapitel 4
SELVORGANISERING ER KILDEN TIL VORES UDVIKLING OG VELSTAND 47
DELTAGELSE
Kapitel 5
VI BLIVER DELTAGERE OG MEDSKABERE 59
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 6 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Kapitel 6
FRA PRODUKT TIL PROCES 75
Kapitel 7
MULIGHEDEN FOR – OG KRAVET OM – KREATIVITET 91
Kapitel 8
FRA STYRING AF VIRKSOMHED TIL LEDELSE AF FÆLLESSKAB 109
ÅBENHED
Kapitel 9
MAN MÅ ÅBNE SIG FOR ALT DET OMVERDENEN KAN BIDRAGE MED 123
Kapitel 10
GIV SLIP – OG FÅ DEL I ET STØRRE FÆLLESSKAB 137
Kapitel 11
NOGEN SKAL TAGE DET FØRSTE SKRIDT 151
USIKKERHED
Kapitel 12
KUNSTEN AT TRIVES MED USIKKERHED OG HANDLE UDEN VISHED 169
Kapitel 13
EVOLUTION KRÆVER LØBENDE TILPASNING 181
Kapitel 14
DER SKAL VÆRE PLADS TIL FEJL 197
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 7 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
GRÆNSEOVERSKRIDENDE TEKNOLOGI
Kapitel 15
FØLG DEN TEKNOLOGISKE UNDERSTRØM 209
Kapitel 16
EVOLUTIONEN SKIFTER MEDIE:
FRA BIOLOGI TIL TEKNOLOGI OG KULTUR 231
FÆLLESSKAB OG INDBYRDES AFHÆNGIGHED
Kapitel 17
FRA ME-THINKING TIL WE-THINKING 249
Kapitel 18
STØRRE ANSVAR, MERE ANSVARLIGHED 259
Kapitel 19
FARVEL TIL ANONYMITETEN 271
Kapitel 20
STØRRE SAMMENFALD MELLEM DEN ENKELTES OG FÆLLESSKABETS
INTERESSER 287
Kapitel 21
VINDEREN TAGER DET HELE 309
NATURLIGE BEGRÆNSNINGER
Kapitel 22
DEN NUVÆRENDE VÆKST KAN IKKE FORTSÆTTE 329
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 8 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Kapitel 23
NYE FORMER FOR VÆKST I EN ULTRA LOW CARBON-VERDEN 347
Kapitel 24
DET SKAL VÆRE EN GOD FORRETNING AT REDDE JORDEN 361
Kapitel 25
FORTÆLLINGEN OM MENNESKEHEDEN SOM ET FÆLLESSKAB 375
Noter 389
Litteraturliste 407
Rulletekster 409
Stikordsregister 411
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 9 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
KAPITEL 1
Introduktion
En meget stor del af de forandringer, vi vil opleve i fremtiden, vil udfolde
sig i spændingsfeltet mellem to overordnede udviklinger:
– At menneskehedens dominans over planeten vil møde meget hånd-
faste udfordringer, ikke mindst i form af klimaforandringerne og
voksende begrænsninger i vores forbrug af naturens ressourcer.
– At verden, og alt hvad der foregår i den, forbindes ekstremt tæt med
stadig mere avanceret digital teknologi
På den ene side er naturen, der fordrer, at mennesket indordner sig og
finder sin plads inden for et større system; på den anden side teknolo-
gien, der gør mennesket til noget særligt, og som betyder, at vi kan over-
skride de grænser, som naturen ellers satte for os.
Hvordan de to mega-trends spiller med og mod hinanden har været den
røde tråd i mit arbejde, lige siden jeg skrev min første bog, Computer-
drømmen og de økologiske realiteter, engang for længe siden i 1992. Nu som
dengang er udfordringen at forstå, hvordan vi kan organisere os, så tek-
nologisk udvikling og bæredygtig udvikling ikke bliver modsætninger.
Tværtimod: I det 21. århundredes spil er de hinandens forudsætning, ikke
mindst set i lyset af de udfordringer, vi står over for.
Presset på ressourcerne og den omfattende sammenkobling indebæ-
rer tilsammen, at vi mennesker deler skæbne – på godt og ondt. Vi påvir-
ker hinanden globalt, og vi bliver stadig mere indbyrdes afhængige. Vi
udveksler information, vi blander kulturer og økonomier på kryds og
tværs, og vi står over for de samme grundlæggende udfordringer.
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 10 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Det centrale tema i denne bog er, at forholdet mellem det individuelle
og det fælles forrykkes. Det er åbenlyst, at den enkeltes og helhedens
interesser i stigende grad er sammenfaldende, og at fællesskab og sam-
arbejde får langt større betydning fremover.
Man kan ikke længere stå udenfor. Man kan ikke gøre noget, uden at
det påvirker andre i en verden, hvor vi er knyttet så tæt sammen, og hvor
menneskehedens behov er blevet så store i forhold til de ressourcer, der
er til rådighed. Men det større fællesskab er ikke nødvendigvis en ind-
skrænkning af den enkeltes muligheder. Tværtimod kan vi, så let og ef-
fektivt som aldrig før, bruge hinandens ideer, erfaringer og kræfter til at
forbedre vores verden med nye løsninger og oplevelser.
Det springende punkt er, at samspillet imellem os forandres drastisk.
Det gælder forholdet mellem enkeltpersoner og fællesskabet, det gælder
forholdet mellem virksomheder og samfundet, mellem nationer og det
globale samfund samt mellem menneskeheden og resten af økosystemet.
Der er større chance for at klare sig, når mankender spillets regler
På mange helt grundlæggende områder er vores omstændigheder under
voldsom og hastig forandring. Digitaliseringen gennemsyrer alle aspek-
ter af vores liv. Biotech kan vende op og ned på den måde, vi forstår vores
krop på, og den måde, vi dyrker mad på. Nanotech står klar i kulissen
med revolutionerende nye materialer. Og samtidig ser miljøproblemerne
og klimaforandringerne ud til at kunne trække tæppet væk under det
herredømme, mennesket har haft over naturen i de seneste hundrede år
eller så. Endelig er der globaliseringen, der ælter kulturer og økonomier
sammen, hvad enten de vil eller ej.
Det spil, vi spiller i det 21. århundrede, er et ganske andet end det, vi
har vænnet os til. Det kræver andre kompetencer og andre måder at
handle på, hvis vi skal trives fremover.
Det er det, denne bog handler om:
– Hvad er de underliggende drivkræfter på vejen fremad?
– Hvordan vil de ændre vores vilkår og omstændigheder?
10 GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 11 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
– Hvordan forandres spillereglerne?
– Hvad skal man kunne for at klare sig?
Det er store, brede spørgsmål, og bogen er derefter. Vi skal ikke i dybden
med et enkelt begreb eller en specifik tese. Tværtimod er projektet at
træde et skridt tilbage for at få overblik og for at udlede nogle generelle,
overordnede spilleregler for tilværelsen i det 21. århundrede.
Det er svært at klare sig, hvis man ikke kender spillereglerne. Man kan
dårligt handle kompetent og hensigtsmæssigt, hvis ikke man forstår,
hvilket spil man er en del af. Og det bliver ikke nemmere, hvis spillet er
under løbende forandring, så spillereglerne jævnligt skrives om. Man ri-
sikerer at handle efter en logik, der ikke længere er brugbar – men fordi
man har vænnet sig til det gamle spil, har man svært ved at give slip på
det, der plejede at fungere. Man bliver som en hund i et spil kegler: klod-
set, defensiv, i vejen, i fare... Jeg bruger ordet »spilleregler« i to betydnin-
ger. Spillets regler er de generelle betingelser, man skal forstå at udnytte,
udfolde sig og trives under. Og det er de mere konkrete, håndfaste regler
og grænser for, hvad man vil kunne tillade sig fremover.
Mit mål med bogen er, at læserne (og jeg selv) får en større forståelse
og et bedre overblik over de grundlæggende mekanismer i udviklingen,
og får afstukket en logisk ramme, hvori man kan indsætte, ordne og tolke
den rivende strøm af indtryk, informationer, krav og nye muligheder,
som vi konfronteres med i vores arbejde og som privatpersoner og bor-
gere. Ved at kende spillereglerne og baggrunden for dem burde man bedre
kunne vurdere, prioritere og tage beslutninger på vejen videre.
Men lad mig straks få afklaret en spilleregel for bogen her: Ligesom
enhver amerikansk reklame slutter med en lynhurtig opremsning af alle
de forbehold, en advokat kan finde på at tage for utilfredshed blandt
kunderne, så indleder enhver fremtidsforsker med at påpege, at fremtiden
ikke kan forudsiges. Ideen med fremtidsforskning er at udfordre sine vante
forestillinger ved at overveje, hvad der ville ske, hvis nu... Det kan gå helt
anderledes, end nogen forventede, det er ikke til at vide. Men i det mind-
ste kan man forsøge systematisk at analysere, hvad det er for drivkræfter,
vi spiller med og imod. Den analyse kan bogen forhåbentlig gøre læseren
bedre rustet til at foretage.
INTRODUKTION 11
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 12 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Vores omstændigheder bliver merekomplekse
Bogens sprog er præget af den forståelse, som findes inden for systemte-
ori og kompleksitetsteori. Ord som evolution, feedback og selvorganise-
ring vil være strøet ud over siderne.
Kompleksitet er en måde at beskrive et system, hvor mange elementer
spiller tæt sammen. Et komplekst system er anderledes end et simpelt
system, fordi elementerne påvirker hinanden på kryds og tværs i et om-
fang, der gør systemet mere foranderligt og uforudsigeligt.
Og det er netop den vej, udviklingen går: Alt og alle forbindes, og vi
spiller sammen og påvirker hinanden på kryds og tværs i langt større
sammenhænge end tidligere. Vores omstændigheder, den type produk-
ter, vi forbruger og fremstiller, og den type udfordringer, vi står over for,
bliver mere og mere komplekse – og derfor er vi nødt til at kende spille-
reglerne i komplekse systemer.
Specielt én af mekanismerne i komplekse systemer fortjener op-
mærksomhed: Selvorganisering – at der kan opstå noget helt nyt i et sam-
spil, som ikke var til stede i nogen af de enkelte elementer. At summen
kan blive til mere end delene.
Det ekstra, der kan opstå ved selvorganisering, er den grundlæg-
gende kilde til fremgang og velstand i verden, og det er i den meka-
nisme, vi kan finde optimisme og håb for fremtiden: Når vi samarbej-
der, kan vi skabe mere, end vi havde hver for sig. Ved at dele ideer og
viden kan der opstå ideer og dybere indsigt – og dermed kan vi klare os
bedre her i verden.
Teknologien alene kan ikke sikre det samspil. Teknologien forbinder
os stadig tættere, men vi er også nødt til selv at træde ind i samspillet ved
at åbne os for andres indsigt og ved at dele af vores egen viden og ideer.
Fremover må vi i langt højere grad forstå os selv som del af en større
sammenhæng; at vores egen succes er langt tættere knyttet til hele fæl-
lesskabets ve og vel.
Men det er ikke så enkelt endda. Komplekse systemer har færre klare
svar og ingen endelige løsninger. Omstændighederne forandres, balan-
cerne skifter, selv grundlæggende sandheder udfordres. Man må løbende
tilpasse sig for at forblive egnet til de gældende forhold. Vi kender det fra
12 GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 13 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
evolutionen i naturen – men det gælder også for virksomheder, der ud-
vikler nye produkter eller politikere, der vil lægger strategier. Hvis man
tror, at man har fundet de vises sten én gang for alle, så risikerer man for
alvor at komme ud af trit med realiteterne.
Mange af det 21. århundredes problemstillinger kan ikke forudsiges
eller løses endeligt. Verden er fuld af det, man på engelsk kalder wicked
problems; drilske udfordringer, der ikke har nogen oplagt rigtig løsning. I
stedet må vi lære at håndtere paradokser, dilemmaer og flertydige sand-
heder i takt med, at forholdene skifter.
Gråzonerne mellem det nye og det gamleverdensbillede
Denne bog er et både/og snarere end et enten/eller. Selvom der vil ske store
og hurtige forandringer i de kommende år, er der ikke tale om en fuld-
stændig udskiftning af logikken, så alt det gamle mister relevans og for-
svinder. Vi er snarere i en overgangsfase, en gråzone, hvor det nye og det
gamle overlapper og smelter sammen.
Lad mig give nogle eksempler. Der er en stærk trend i retning af, at
forbrugerne får mulighed for at være medskabere af de produkter og
tjenester, vi bruger. Det betyder ikke, at forbrugerne fremover vil klare
hele produktionen og designe alting selv, men ved at studere eksempler
på, at producenter og forbrugere spiller tættere sammen, får man et ind-
blik i, hvad det kan indebære af muligheder og udfordringer, efterhånden
som trenden får bedre fat.
Tilsvarende kommer vi i bogen ind på, hvordan en større del af mag-
ten, initiativet og ansvaret bliver fordelt ud til de mange deltagere i net-
værket snarere end at være samlet øverst i et hierarki. Det betyder ikke,
at der ikke fortsat vil være nogen, der er ledere, og nogen, der er medar-
bejdere, eller at alle beslutninger skal tages bottom up. Men ved at se på
organisationer, der fungerer som netværk, kan man lære noget om, hvor-
når hierarkier er det mest effektive, og hvornår de kommer til kort over
for en løsere og fladere form for organisering.
Som vi skal se, er der mange andre interessante eksempler på den type
gråzoner. For eksempel vil samarbejde og konkurrence blive blandet.
Åbenhed og hemmelighed vil rykke tættere sammen, ligesom offentlig-
INTRODUKTION 13
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 14 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
hed og privatliv vil blive sværere at holde adskilt. På det teknologiske
område vil vi opleve, at det virtuelle og det fysiske i stigende grad over-
lapper. Hvor er vi egentlig henne, når vi sidder og taler i telefonen, sam-
tidig med at vi surfer på nettet? »Her« og »der« flyder sammen – ikke helt,
men mere og mere i takt med, at alt og alle kommer online.
Det er i gråzonerne mellem det traditionelle og det radikalt anderle-
des, at det syder og bobler. Det er dér, sammenstødene og samspillet op-
står, det er dér, man finder dynamikken; den hastige vækst, den ny kultur
og forretningsmodellerne for en ny økonomi. Og så er det dér, man først
møder de nye krav til fremtidens kompetencer og mindset.
Tættere kobling, trangere forhold
Fællesskab og samspil får større betydning, men dermed ikke sagt at vi er
på vej mod en total sammensmeltning og en fuldstændig underkastelse
af individet i forhold til samfundet. Faktisk har den enkelte, takket være
teknologien, fået langt større ansvar og mulighed for at være kreativ og
præge sin tilværelse – men samtidig vil fællesskabet fremover holde den
enkelte ansvarlig i højere grad, for i et tæt koblet og trangt system er der
nødvendigvis snævrere grænser for den enkeltes udfoldelse.
Forskydningen i retning af større fællesskab giver sig udslag i mange
forskellige sammenhænge.
I erhvervslivet bliver det både gunstigt og nødvendigt at inddrage bru-
gere, samarbejdspartnere og sågar konkurrenter i langt større omfang.
Ellers kan man ikke udvikle og levere de mere sammensatte og præcist
tilpassede produkter, der efterspørges fremover.
Det kan bedre og bedre betale sig at samarbejde. Teknologien til at
udveksle og koordinere bliver hastigt billigere, og når værdiskabelsen
bygger på viden snarere end fysiske materialer, kan vi endda beholde det,
vi deler med andre.
14 GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 15 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Man kan sammenfatte det som overgangen fra industrialderen til en
ny kultur med nye roller, nye organisationsformer, nye måder at produ-
cere værdi på og nye krav til vores kompetencer. Vi kan endnu ikke over-
skue udviklingen tilstrækkeligt til at navngive den ny samfundsform.
Men netværket er et centralt element. Netværket er ikke hierarkisk. Viden,
handlekraft og kreativitet er spredt til langt flere deltagere. Netværket er
løsere knyttet, mere omskifteligt og mangfoldigt end industrisamfundets
standardiserede strukturer.
Det fordrer en anden indstilling at trives i et komplekst netværk.
Man skal være indstillet på at indgå i samspil, indstillet på at tænke de
fælles interesser med. Man skal være åben over for forandring og for-
skellighed og mere tryg ved at arbejde ud fra sandsynlighed snarere end
vished.
Det er ikke uden risiko at kaste sig ud i samspillet – men denne bogs
præmis er, at man alt andet lige bedre kan forholde sig kvalificeret til
usikkerhederne, hvis man kender spillereglerne og de mekanismer, der
generelt påvirker systemers opførsel.
Ideer og viden holder nøden fra døren
En af de vigtigste forandringer i de kommende årtier er, at vi vil gå fra en
periode med rigelige ressourcer og et voksende materielt forbrug til en
periode med et stort og voksende pres på de naturlige råstoffer: vand,
energi, fødevarer, metaller...
Vi er midt i et nervepirrende kapløb mellem en voksende befolknings
stigende krav og vores evne til at finde nye ressourcer og nye teknologier
til at løse de behov. Det store spørgsmål er, om vi kan nå at få udviklet nye
teknologier, inden manglen sætter ind, og der sker en form for sammen-
brud.
Hidtil er det gået forbløffende godt. Men de udfordringer, vi nu står
over for, kan virke uoverstigelige. Det pres på klodens ressourcer, der er
under opsejling, er enormt, og i forvejen er naturgrundlaget temmelig
nedslidt. Der er nok at være bekymret over.
Vi har aldrig været rigere, vi har aldrig haft stærkere teknologi og
større viden, men samtidig virker det, som om vi aldrig har været tættere
INTRODUKTION 15
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 16 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
på at køre menneskeheden lukt i afgrunden – og tage en stor del af de
øvrige arter på planet med i faldet.
Den gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at
forstå verden og udvikle løsninger til at trives i den. Det er vores evne til
innovation, der har hjulpet menneskeheden til at trives, og på den videre
vej frem er vi fortsat afhængige af vores indsigt og opfindsomhed. Det er
den, der gør mennesket til noget særligt, og gennem teknologien kan vi
forstærke den kreative proces, så vi hurtigere kan kombinere ideer fra
stadig flere deltagere.
Men det er ikke nok at være smart. Den største udfordring for det
moderne menneske er måske at vise ansvarlighed. Vores viden har givet os
magt og ansvar, ikke kun over vores egen arts skæbne. Mennesket domi-
nerer planeten. Vi kan forvalte planetens rigdom bæredygtigt, eller vi kan
sløse den bort i en selvforstærkende spiral af ødelæggelse. Det er op til os.
Vi skal forbinde vores ideer og vores viden for at skabe helt nye måder
at opnå langt mere nytte med en langt mindre belastning af kloden. Og vi
skal gøre det ud fra en forståelse af vores medansvar for den større sam-
menhæng, vi indgår i.
En business-bog for enhver
I udgangspunktet er bogen henvendt til folk i erhvervslivet. Mange af
eksemplerne handler om, hvordan virksomheder møder nye krav og mu-
ligheder, og om hvordan nogle virksomheder har haft succes med at for-
holde sig imødekommende over for tidens strømninger.
Men det er ikke en typisk business-bog med åndeløse vinderformler
eller tip til ledere. Der er ingen quick fixes. Det handler om baggrunden,
om de dybe, lange strømme, som man må lægge sin strategi ud fra.
Spillereglerne er så generelle, at jeg vil mene, at de har relevans for
stort set enhver borger, forbruger, medarbejder og lærer. Når jeg tager
udgangspunkt i erhvervslivet, er det, fordi business er dejlig konkret. Det
skal kunne løbe rundt. Hvis ikke der er nogen, der vil betale for ens ide,
så er den ikke god nok endnu. Der er en vældig kraft i business. Det er
praksis. Forbrugsmønstre, investeringer og innovation påvirker verden,
vores vilkår, muligheder og velstand meget direkte. I den forstand er busi-
ness så politisk som noget.
16 GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 17 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
En bog om mønstre og sammenhænge
Når man zoomer ud og betragter verdens gang i et større perspektiv, viser
der sig en stribe generelle og langtidsholdbare mønstre i udviklingen.
Ofte er mønsteret det samme i vidt forskellige sammenhænge, og derfor
kan man forstå logikken i ét område ved at sammenligne med mekanis-
merne bag udviklingen i et helt andet område. Det er den slags overord-
nede mønstre – eller »spilleregler« – jeg har været på udkig efter.
Den opmærksomme læser vil snart bemærke, at jeg har en bestemt
fremgangsmåde til at præsentere de mønstre: Jeg lancerer en mekanisme
– feedback, for eksempel – og hævder, at den er gennemgående og kan
genfindes på tværs af mange domæner. Derefter bakker jeg det op med en
stribe vidt forskellige eksempler, det kan være fra markedet, fra samfun-
det, biologien, sociale forhold og så videre. Sammenblandingen af begre-
berne har imidlertid et klart formål: At vænne os til at se, hvordan de
samme mekanismer optræder i vidt forskellige sammenhænge.
På det sproglige plan giver det sig udtryk i, at jeg blander ord og be-
tegnelser på kryds og tværs af faglige discipliner. Min påstand er, at
mange af de kategorier, vi før inddelte verden efter, ikke længere kan
holdes adskilte. Grænserne flyder ud, og disciplinerne smelter sammen.
Tilsvarende er de metaforer, vi brugte til at forstå verden, ikke dækkende
mere. Engang beskrev man verden som et urværk eller som en stor ma-
skine. I de senere årtier har vi brugt computeren og dens programmer
som billede på samfundet og dets processer. Men realiteterne i det 21.
århundrede kan i mange tilfælde bedre beskrives med ord og begreber fra
biologien. De systemer og sammenhænge, vi står over for og skal handle
i forhold til, opfører sig i stigende grad, som var de sansende, lærende og
intelligente.
Det er kontroversielt for nogle at betragte teknologi som levende, og
egentlig vil jeg nødig ud i filosofiske diskussioner om, hvorvidt det vir-
kelig er levende eller ej. Det er ikke en overvejelse, der holder mig vågen
om natten. Mit ærinde indskrænker sig til at konstatere, at teknologien
og vores kultur har udviklet sig til et stadie, hvor det i mange tilfælde
bedst kan beskrives med begreber fra biologien.
INTRODUKTION 17
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 18 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
En bog, der kan læses i flere hastigheder
Jeg har forsøgt at skrive og strukturere bogen, så den kan læses i mange
forskellige hastigheder. Overskrifter og underrubrikker er formuleret, så
man forhåbentligt hurtigt kan orientere sig og finde netop dét emne,
man har brug for at læse om. Ligeledes er kapitlerne samlet i sektioner,
der har samme overordnede tema, de afsnit, der konkluderer noget cen-
tralt er sat med fed skrift, så man nemt kan skimme bogen for de væsent-
ligste pointer – og så har jeg ladet en del gentagelser stå, så man bedre
kan læse kapitlerne ét ad gangen.
Størstedelen af mit baggrundsmateriale er skrevet på engelsk. Mange
steder i bogen har jeg citeret bøger, foredrag og interview som oprindelig
var på engelsk. Nogle af de citater er udgivet på dansk, men i de fleste
tilfælde anvender jeg mit eget bud på en oversættelse.
Sammenlignet med de elektroniske medier har bogen den markante
ulempe, at den ikke kan være dagsaktuel i detaljer. Bøger har deres egen
tidsregning. De tager årevis at skrive, mange måneder at producere, og de
er på markedet i år, ikke dage eller uger. Det er selvfølgelig frustrerende,
for man kan ikke skrive en bog om det moderne vilkår, uden at eksem-
plerne straks forældes. Som forfatter er man nødt til meget bevidst at
vælge cases og facts, som synes at være langtidsholdbare. Men hvem ved?
Skulle nogen finde på at læse dette engang om en fem-seks år, vil det
fremgå klart, at den er skrevet mellem 2007 og 2011, stærkt påvirket af
klimaproblematikken, finanskrisen, Wikipedia og John Mayers musik. I
morgen er det andre overskrifter og andre toner – men de generelle spil-
leregler her i bogen bliver næppe skrevet om lige med det første.
God fornøjelse med læsningen!
18 GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 19 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Sammenhæng
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 21 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
KAPITEL 2
Alt og alle koblessammen, tættere og i
større systemer
»Der var engang en stor eksplosion, hvor alt blev blæst til atomer. Lige
siden er det gået den anden vej. Tiden gik, og delene begyndte at samle
sig, tættere og tættere, hurtigere og hurtigere.«
... Nogenlunde sådan forløber den historie, vi er en del af.
Det er tidens pil: Alt og alle kobles sammen og forbindes stadig tæt-
tere i større og mere komplekse sammenhænge.
Hvis vi går tilbage ursuppen, hvor livet opstod på kloden, og spoler ha-
stigt fremad, så opstod celler fra molekyler, der sammen kunne holde en
stabil kemisk proces kørende. Senere fandt enkelte celler sammen, de
dannede organismer med mere specialiserede funktioner, og de blev igen
til et utal af arter, som eksisterede sammen i et økosystem. En af arterne
var menneskene, som efter at have dannet familier og flokke gik videre i
Individualisme Fællesskab
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 22 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
endnu mere avancerede samarbejder. Vi skabte stammer, byer, nationer
og globale begivenheder som VM-finaler i fodbold.
Sammenkoblingen er blevet understøttet af teknologier: sprog, skrift,
penge, trykkekunsten, skibe, veje, flyvemaskiner, nye tekniske standar-
der, frihandelsaftaler – og så selvfølgelig internettet, mobiltelefonen og
den øvrige moderne informationsteknologi.
Sammenkoblingsprojektet har været i gang i milliarder af år, og det
skulle godt nok være underligt, hvis det ikke fortsætter i samme retning.
Så alt i alt: Når man forsøger at gætte på, hvad fremtiden kan bringe,
så er det den fremadskridende sammenkobling, der er megatrenden; den
dybe understrøm, som trækker alt andet med sig.
Grunden til, at det går den vej, er, at det i kampen om overlevelse
generelt er en fordel at slå sig sammen. Man er stærkere over for fjender,
man kan trække på flere kompetencer, og man spreder risikoen, når man
er flere. Når nogen har fundet måder at skabe samarbejde med andre på,
så har de ofte opnået en fordel, der gjorde, at de klarede sig bedre i kam-
pen om overlevelse end andre, der ikke ville samarbejde. Og derfor kunne
de gå videre i evolutionens store spil. Hver især kunne stenalderens jæ-
gere være heldige at fange en hare, men når de slog sig sammen, kunne
de nedlægge urokser.
Fra land til by til rumkolonier
Tendensen til sammenkobling går igen i alle mulige dimensioner. Inden
for videnskab forbindes observationer til en sammenhængende forstå-
else. I økonomien sammensættes produkter i globale forsyningskæder,
og der opbygges enorme systemer til udveksling af varer, tjenester og
penge. Kulturelt mødes og påvirker vi hinanden gennem medierne og
internettet. På det praktiske, fysiske plan forbindes vi af en stadig mere
vidtrækkende og effektiv infrastruktur af veje, containerskibe, rørled-
ninger og andet heavy duty-isenkram.
Sammenkoblingen i større flokke og mere komplekse fællesskaber er
så omfattende, at menneskeheden som art står midt i en historisk om-
stilling – en slags kvantespring i civilisationen. I 2008 passerede vi det
punkt, hvor over halvdelen af klodens befolkning blev byboere, og urba-
niseringen er endda først lige kommet op i fart. I de kommende få årtier
22 SAMMENHÆNG
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 23 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
vil hundreder af millioner mennesker flytte fra en tilværelse på landet for
i stedet at stimle tæt sammen i storbyer.
Det er ikke kun fysisk, at vi kobles tættere sammen. ITU, den Interna-
tionale Telekommunikations Union, opgjorde ved årsskiftet til 2011, at
5,3 milliarder mennesker nu havde en mobiltelefon – knap trefjerdedel
af klodens befolkning. Og så er der internettet: Ifølge ITU var der på
samme tidspunkt ca. to milliarder brugere af internettet, og af dem havde
1,6 milliard internetforbindelse i hjemmet1 – men det er ét af den slags
tal, man ikke skal lade stå utjekket for længe i sin PowerPoint-præsenta-
tion, for tallet stiger markant måned for måned.
Mobiltelefonerne breder sig imidlertid endnu hurtigere. Hvert år
kommer en halv milliard nye abonnenter til, og med højhastighedsnet og
de stadig flere funktioner på mobilerne vil det snarere være mobilen end
pc’en, der står for det næste store ryk i retning af at få de fleste på kloden
online. Folk anskaffer sig mobiltelefoner, før de får rindende vand eller
ordentlige toiletter, for selv for mennesker, der lever mellem åbne klo-
akker og uden elektricitet i hjemmet, er fordelene ved at komme i for-
bindelse med omverdenen åbenlyse. Med milliarder forbundet til de
samme banker, nyheder, popkultur og markeder vil vi se globalt samspil
i en helt anden skala og dybde end hidtil.
Vi bliver ét sammenhængende system; menneskeheden bliver så tæt
forbundet, at den i mange henseender bedst kan beskrives som en global
organisme.2
I princippet burde et af de forventelige næste skridt være, at vi udvider
kontakten til andre planeter. Indtil videre er der dog nok at gøre med at
sikre, at menneskehedens sammenkobling her på jorden ikke ender i et
sammenbrud for civilisationen. Evolutionen udsteder ikke garantier. Det
er langtfra givet, at det bliver mennesker, der fører denne planets ene-
stående gnist af liv videre, ud mod det uendelige univers.
Det bliver trangt på vej gennem tragten
Vi deler også i stigende grad skæbne som en art, der står over for en
fælles, afgørende udfordring.
Ifølge FNs prognoser bliver vi cirka en tredjedel flere mennesker på
kloden frem mod 2050. Vi er for tiden 6,8 milliarder, og FN forventer, at
ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 23
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 24 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
det vil vokse til 9,1 millard i 2050 – en tilvækst på 2,3 milliarder menne-
sker. For at sætte omfanget af væksten i perspektiv så var klodens sam-
lede befolkningstal i 1950 på 2,5 milliarder mennesker.
Ikke alene vokser befolkningen fortsat hastigt; vi forbruger også mere,
samtidig med at mange af de vigtigste ressourcer er godt på vej til at blive
udtømt: olie, vand, fisk, metaller, muldjord... Ydermere vil vi i de kom-
mende årtier for alvor begynde at mærke konsekvenserne af klimaforan-
dringerne. Skræmmende.
Der er teknologier i støbeskeen, som kunne tænkes at revolutionere
vores produktion og vores brug af energi og andre ressourcer. Befolk-
ningstilvæksten er under opbremsning, og der er en stigende bevidsthed
om og forståelse af de problemer, vi i fællesskab står over for. Men det er
et meget stort og meget trægt system, der skal skifte kurs. Vi står over for
en gennemgribende ombygning af klodens infrastruktur, og den slags
tager årtier. De biler, huse, vaskemaskiner, gasfyr og kraftværker, vi in-
vesterer i i dag, vil være hos os mange år endnu. Nye biler holder ca. 15 år,
før de skrottes. Bygningers levetid måles i årtier, hvis ikke århundreder.
Den svenske læge Karl-Henrik Robért, som stiftede den internatio-
nale miljøbevægelse The Natural Step, har sammenlignet menne-
skehedens situation i de kommende årtier med at skulle igennem
en tragt. Der er løsninger forude, men det tager sin tid, før de for
alvor kan ændre på situationen. I mellemtiden er der udsigt til, at
det bliver særdeles trangt, inden vi når ud på den anden side af trag-
ten.
Derfor sammenkobles menneskeheden også i den forstand, at det rum, vi
deler, bliver mere fyldt. Der bliver flere af os, og hver især fylder vi mere:
Vi forbruger mere, og vi bevæger os mere rundt.
Samspillet imellem os bliver tættere. Dels fordi alt og alle forbindes
på kryds og tværs. Dels fordi det bliver trangt med en voksende be-
folkning på en endelig planet.
Det bliver tydeligere, at vi påvirker hinanden, at vi er indbyrdes
afhængige, og at vi i stigende grad må forstå os selv som en tæt inte-
greret del af et stadig større fællesskab.
24 SAMMENHÆNG
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 25 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Samspillet og udviklingen accelererer
Og det går hurtigere og hurtigere. Jo tættere vi forbindes, des hastigere
kan vores samspil udfolde sig. Vi fjerner forsinkelser og forhindringer. Vi
skal ikke vente på, at posten kommer ud med brevene, vi skal ikke vente
på, at billederne fremkaldes, eller at computeren får arbejdet sig igen-
nem en kompliceret analyse. Vi kan rykke direkte videre.
Kigger vi igen på de lange historiske linjer, er der en tydelig tendens
til, at den teknologiske udvikling accelererer. Før kunne den samme op-
dagelse eller opfindelse blive gjort mange steder, uafhængigt af hinan-
den. Nu behøver vi kun at opfinde den dybe tallerken én gang og ét sted,
for viden kan deles med og videreudvikles af andre øjeblikkeligt.
Accelerationen er selvforstærkende; hvert fremskridt gør os i stand
til endnu hurtigere at udvikle de næste, endnu kraftigere teknolo-
gier til at understøtte vores samspil.
Hver ny teknologi stiller endnu bedre muligheder til rådighed for
udviklingen af den næste.
Man kan sige, at vi lever i de eksponentielle kurvers tegn. En stor del af de
udviklinger, der er helt afgørende for os, har den karakteristiske, stadig
stejlere stigning.
Nogle af kurverne er foruroligende. Ser man langt tilbage i historien,
voksede antallet af mennesker og vores belastning af naturgrundlaget
langsomt. Så sent som i år 1800 var der kun en milliard mennesker på
kloden, men derefter tog udviklingen fart. Befolkningstallet voksede, rig-
dommen voksede, forbruget af mad, energi og råstoffer gik stejlt i vejret.
Den udvikling har accelereret lige siden, og det er unægtelig svært ikke at
bekymre sig om, hvordan det videre forløb af den udvikling vil gå.
Andre af kurverne er opmuntrende og peger måske netop på, hvordan
vi kan løse udfordringen med at slippe gennem tragten af voksende for-
brug og svindende ressorcer.
Vores teknologi udvikler sig hurtigere og hurtigere. Det klareste eks-
empel er vel Moores lov, oprindeligt formuleret tilbage i 1965 af Intels
direktør, Gordon Moore. Moores lov siger, at computerkraften på chips
fordobles hvert andet år, og det er faktisk lykkedes industrien at fast-
ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 25
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 26 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
holde det ekstreme udviklingstempo lige siden de første integrerede
kredsløb i 1957.
Fairchild, en af pionéerne i branchen, solgte dengang deres første se-
rie transistorer for 150 dollars pr. stk. I skrivende stund kan man for den
dobbelte pris, 300 dollars, købe en Intel i7-processor med 781 millioner
transistorer på chippen.
Historisk er det enestående, at en grundlæggende teknologi gennem
fem årtier er forbedret med over 40 procent hvert år. Oven i købet er det
ikke kun computerkraften, der forøges efter Moores lov. Udviklingen in-
den for chips driver en tilsvarende hurtig forbedring af hukommelse og
transmissionshastigheder – og det ser stadig ud til, at industrien vil formå
at holde hastigheden, i hvert fald nogle fordoblinger endnu.
Med andre ord: Computere, mobiltelefoner og internettet har koblet
menneskeheden forbløffende tæt sammen gennem de seneste årtier
– men sammenkoblingen af mennesker og teknologier vil fortsætte på
fuld kraft. Meget tyder på, at de kommende årtier i højere grad vil være
præget af bioteknologi og nanoteknologi, formentlig i tæt følgeskab af
hastige udviklinger inden for forståelsen af hjernen, og hvordan vi tæn-
ker – det, der kaldes cognitive science.
De fire videnskaber, Nano, Bio, It og Cognitive science, omtales ofte
samlet som NBIC, for at markere, at de i mange henseender smelter sam-
men, fordi de opererer på et størrelsesniveau, hvor bits, gener, atomer og
neuroner udgør et fælles sprog og en fælles værktøjskasse. Når man ar-
bejder helt nede i »livets skala«, forsvinder de faglige skel mellem kemi,
fysik, elektronik og biologi.
De fire teknologier, der vil være toneangivende for de kommende års
udvikling, er altså også omfattet af tendensen mod tættere og mere om-
fattende sammenhæng. Ydermere, som den amerikanske opfinder og for-
fatter Ray Kurzweil påpeger,3 udvikler de fire teknologier sig alle ekspo-
nentielt – hurtigere og hurtigere.
Alle genstande forsynes med Den Digitale Kraft
I takt med at Moores lov gør computerkraften billigere, bliver flere og
flere af hverdagens objekter forsynet med, hvad man kunne kalde »den
digitale kraft«; kombinationen af sensorer, processorkraft og evnen til at
26 SAMMENHÆNG
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 27 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
kommunikere – og dermed bliver de spundet ind i en større sammen-
hæng. Man taler om det som the internet of things, fordi vores genstande,
hvad enten det er en løbesko eller en bil, vil udveksle informationer og
koordinere deres aktiviteter gennem nettet – ligesom vi selv gør.
En bil, der er forsynet med »kraften«, er således ikke blot et transport-
middel, men også en platform for en stribe nye tjenester, der alle bygger
på et netværk af funktioner. Bilisten kan modtage aktuel trafikinforma-
tion, men bilen kan også selv sende de informationer, den registrerer, om
hastighed eller vejforhold, videre til trafiksystemet, der så kan sørge for
at styre signaler og lysregulering for at dirigere trafikstrømmene. Både
chaufføren og passagererne kan forsynes med informationer og medier,
omend det – indtil videre – kun er passagererne, der kan nyde godt af
video og spil. Der kan sendes reklamer fra butikker undervejs, man kan
booke parkeringspladser på forhånd osv.
Sådan kan man forestille sig mange andre eksempler på sammenkob-
lingen af funktionerne omkring én: Badeværelset kan gøres til en plat-
form for at levere helbredsundersøgelser på basis af analyser og informa-
tioner indsamlet fra badevægten, toilettet eller tandbørsten. Tilsvarende
kan mere professionelle miljøer, som sygehuse, klinikker, kontorer, under-
visningslokaler, butikker eller museer blive platforme for et væld af nye
ydelser, der bygger på, at grejet i rummet kan sanse lidt om, hvad der
foregår, og koordinere observationerne med en lang række andre things that
think.
Produkter og tjenester bliver mere sammensatte
Den stigende integration og voksende kompleksitet af vores teknologier
går helt tilbage til oldtiden. Nogle af de simpleste redskaber, man kan
forestille sig, er kæppe og pinde til at slå med, stængler brugt som reb og
flintesten brugt som kniv. Men nogen i stenalderen fandt ud af at sætte de
tre teknologier sammen til hakker, spyd og pile – og sådan har vi fortsat
med at udvikle teknologien ved at kombinere de eksisterende redskaber
på nye måder.4
Et af mine absolutte yndlingsmuseer er Londons Museum of science,
og specielt holder jeg af den lange centrale hal, hvor man går langs en
tidslinje fra slutningen af 1700-tallet op til nutiden og undervejs kan se
ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 27
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 28 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
teknologierne opstå. I starten er de maskiner og genstande, der udstilles,
typisk lavet af nogle få materialer: læder, jern, træ og glas. De er ret groft
forarbejdet, og det er indretninger, som kan fremstilles af en enkelt virk-
somhed, der laver alle delene selv.
Efterhånden som man bevæger sig op gennem industrialiseringen,
bliver varerne finere i forarbejdningen, og der indgår flere komponenter
og materialer. Det er ikke længere noget, som kan produceres på et en-
kelt værksted – nu er produkterne sammensat af komponenter fra en
række specialiserede underleverandører.
Tendensen fortsætter op til i dag, hvor biler, computere og fly er sam-
mensat af titusindvis af dele, der hver især er et stykke højt udviklet og
specialiseret teknologi, det har krævet sit eget produktionssystem at
frembringe.
Fra Robinson Crusoe-opfindere tilinnovationsnetværk
For et par hundrede år siden var det de ensomme genier som Thomas
Edison, James Watt og Marconi, der i deres værksteder gjorde opfindelser,
som ændrede verden. Men hvem har opfundet mobiltelefonen? Hvad vil
det overhovedet sige at »opfinde en mobiltelefon«? Er det senderen, der er
den afgørende nye komponent? Er det softwaren, er det infrastrukturen
og sendemasterne, er det batteriet eller de særligt nøjsomme computer-
chips? Den telefon, vi har i lommen, er en kombination af tusinder af
store og små opfindelser.
Ikke alene bliver de enkelte produkter langt mere sammensatte, men
deres værdi og funktionalitet beror i stigende grad på et langt større
omgivende system.
Elbiler fungerer ikke reelt og da slet ikke i stor skala, før en lang række
omgivende elementer er på plads. Batteriteknologien skal modnes, der
skal være en infrastruktur af ladestationer, der skal udvikles forretnings-
modeller, der skal skrives software og designes interfaces til betjeningen,
der skal være politiske målsætninger om at støtte vedvarende energi,
28 SAMMENHÆNG
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 29 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
høje priser på benzin osv. Projektet bliver ikke en succes for nogen af de
involverede, før hele systemet fungerer.
Tilsvarende med højdefinitions-tv, homebanking, intelligente elnet
eller højhastighedstog. Det er ikke enkeltstående produkter, men kom-
plekser af tæt forbundne og indbyrdes afhængige teknologier, og som en
bølge ruller de samlet gennem tiden.
Konsekvensen inden for business er, at selskaber, der tidligere kunne
være sig selv nok, nu bliver langt mere indbyrdes afhængige. Hvorvidt det
produkt eller den tjeneste, man fremstiller, har succes på markedet, hæn-
ger snævert sammen med kvaliteten af hele den infrastruktur af andre
produkter og tjenester, der tilsammen skaber brugerens oplevelse. Hvis
bare én af brikkerne mangler, står hele systemet i stampe, og derfor er
det i deltagernes interesse at samarbejde og koordinere på tværs for at
sikre, at alle er med. Man er nødt til at koordinere tekniske standarder,
dataudveksling, betjeningsformer, afregning, markedsføring osv. med de
andre virksomheder, der er med til at skabe det samlede resultat.
Kollektiv intelligens
Jo mere sammensatte ydelserne bliver, des mindre sandsynligt er det, at
det enkelte selskab selv kan have alle kompetencerne. Apple designer
nok deres iPhones i Californien, men derudover overlader de det meste af
den tekniske udvikling og produktionen til en mangfoldighed af hoved-
sagligt asiatiske underleverandører. Og dét, som en iPhone dybest set
giver adgang til: kommunikation, musik, video og et væld af programmer
til at lette hverdagen – alt dét skabes af tusinder af andre små og store
producenter.
Den engelske videnskabsjournalist Matt Ridley har i bogen The rational
optimist 5 sammenlignet to genstande, han har liggende på sit skrivebord.
Den ene er en flintøkse fra den tidlige stenalder, den anden er musen til
hans computer. De har nogenlunde samme form og størrelse, men de
repræsenterer to fuldstændig forskellige former for virksomhed. Flintøk-
sen blev lavet af en mand, der selv skulle bruge den, af de materialer, han
havde ved hånden. Computermusen derimod består af materialer og
dele, som er samlet fra hele verden. Plastikken er lavet af olie, der kan
ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 29
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 30 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
være hentet op i Mellemøsten, metallerne er hentet i fjerne miner, com-
puterchippen er fremstillet i Korea, softwaren er skrevet i Indien, og de-
signet er skabt i USA. Ydermere har musen ingen værdi uden at være
understøttet af elektricitet og af softwaren, der kan udnytte dens input.
Ridley skønner, at hvis man virkelig går helt tilbage i forsyningskæden,
kan computermusen være resultatet af en million menneskers indsats.
Som han konstaterer, er der ikke ét enkelt menneske, der ved alt det, der
kræves for at fremstille en mus. Vores redskaber er resultatet af en form
for kollektiv viden eller intelligens.
Én af konsekvenserne af integrationen er, at vi som individer får nye
roller. Vi har stadig brug for opfindertyper med geniale ideer, men i
mange tilfælde er det ikke nye ideer, der er mangel på, men snarere ev-
nen til at omsætte ideerne til et produkt, der kommer på markedet og
skaber virkelig værdi.
Dén proces kræver i højere grad, at mange faktorer og mange ideer
tænkes sammen. Derfor bevæger vi os bort fra »Robinson Crusoe-opfin-
deren« og går i retning af innovation i netværk, som Eric von Hippel,
professor i innovation and entrepreneurship ved MIT, har udtrykt det.6
Det er en af den ny tids vigtigste spilleregler: Man er nødt til at forstå
sig selv som en del af en større sammenhæng. Det er ikke nok at tænke på
sig selv, når ens egen skæbne er snævert knyttet til andres. Det gælder for
små og store virksomheder, for nationalstater og for enkeltpersoner.
Vi går fra »me-thinking« til »we-thinking«, som den engelske forfatter
og konsulent Charles Leadbeater udtrykker det. Fokus flyttes fra mig i
retning af os – og det er et andet udgangspunkt, end de fleste har været
vant til.
»We-thinking« indebærer, at man går fra at tænke på sin virksomhed
og dens produkter som stand-alone til i stedet at være forbundne og inte-
grerede. Man skal være indstillet på at opdyrke og udnytte samspillet
med partnere, brugere – og endda konkurrenter.
Det er i mange henseender den samme idé, som begrebet »open inno-
vation« dækker over: At man løfter blikket, udveksler informationer med
verden uden for ens organisation, bestræber sig på at åbne sine egne
platforme for andre og tilpasser sine egne komponenter til stadig bredere
platforme.
Traditionelt konkurrerer virksomheder på at være lukkede og kon-
30 SAMMENHÆNG
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 31 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
trollerende i forhold til resten af spillerne på markedet. Men i dag og
fremover indebærer dén strategi, at man ikke bliver en del af opbygnin-
gen og forløsningen af de nye lag af værdi og funktionalitet, som opstår i
samspil med andre.
Vi vender tilbage til open innovation og we-thinking i kapitel 9 og 17.
Indtil videre kan budskabet sammenfattes således:
Åbenhed er risikabel, men lukkethed er i stigende grad utilstrække-
lig.
Vores skæbne er fælles
Det gælder i almindelighed. De situationer, vi står i, den verden, vi lever
i, og de problemstillinger, vi skal løse, er sammensatte. Den globale øko-
nomi er generelt blevet meget tæt integreret, og dermed ser vi den
samme, stigende indbyrdes afhængighed: Råvarepriser overalt svinger i
takt, de finansielle markeder følger hinanden nøje, og vi oplever fælles
depressioner eller begejstring, når aktiekurser og investeringslysten svin-
ger.
Zoomer man helt ud, bliver det klart, at de store kriser, verden står
over for, i høj grad også er forbundne: energi, fødevarer, klima, sundhed,
økonomi, drikkevand, flygtninge, sikkerhed – det er områder, som ikke
kan forstås endsige håndteres som enkeltstående problemstillinger. Men-
neskeheden er i stigende grad ét sammenhængende system, og udsving i
én del forplanter sig hurtigt til resten.7
Vi kan ikke klare dem hver for sig. Vi er tvunget til at kigge op, rette
blikket mod omgivelserne og connecte – fuldstændig som stenalderman-
den måtte finde sig et par makkere at gå på jagt sammen med.
Kort sagt bliver enhver genstand, enhver teknologi, enhver person,
virksomhed eller nation tættere og tættere vævet sammen med andre.
Sammenkoblingen i større sammenhænge ændrer spillereglerne for vo-
res samspil, hvad enten det drejer sig om international politik, viden-
skab, kultur eller finanser og erhvervsliv.
Som nævnt er det ikke noget nyt – det er nærmest en grundlæggende
drivkraft gennem hele udviklingshistorien. Det nye er tempoet i samspil-
let, omfanget af systemet og den tæthed, vi efterhånden er nået til.
ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 31
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 32 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
Den nye tids spil kræver et afgørende skifte i vores selvopfattelse:
Fremover bliver det vigtigere, at vi forstår os selv, vores handlinger
og de produkter, vi fremstiller og forbruger, som dele af en langt
større sammenhæng.
Vi må erkende, at vi er indbyrdes afhængige – vores skæbner er
forbundet, på godt og ondt.
Desuden må vi forstå og udnytte, at udvikling og fremskridt op-
står, når hidtil adskilte områder forbindes.
Den sidste pointe: at der kan opstå noget helt nyt, når man kombinerer
kendte elementer, er vores kilde til håb.
Det magiske er, at der kan opstå noget i samspillet, som er anderledes
og mere værdifuldt end den simple sum af enkeltdelene. Den ekstra kva-
litet, der opstår, er dét, der gør det til en fordel at samarbejde frem for at
bekrige hinanden. Det er ikke altid nemt, men jo tættere vi hænger sam-
men, des mere nødvendigt er samarbejdet.
I denne bog kommer vi til at se nærmere på forudsætningerne for at
opnå den gevinst – og hvordan de har ændret sig markant her i netvær-
kenes tidsalder. Vi lægger ud med at undersøge de grundlæggende meka-
nismer, der præger systemer, hvor mange forskellige elementer spiller
tæt sammen – det, man kalder komplekse systemer.
........
32 SAMMENHÆNG
JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie
155 mm 837 mm 90 mm90 mm 155 mm8
Smudsomslag / Jacket / cmyk
231 mm
L&R Business
Foto
: to
RB
EN P
EtER
SEN
www.lrbusiness.dk
ISBN: 978-87-1141-595-5
PeteR HeSSeLdaHL
GRIBFReMtIdeNSpilleregler for det 21. århundrede
GR
IB FR
eM
tIde
NPeteR
HeSSeLdaHL
Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig
har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den
gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå
verden og udvikle løsninger til at trives i den.
De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to over-
ordnede udviklinger:
Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i
form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores for-
brug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der
foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret
digital teknologi.
Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af vi-
den, ideer og erfaringer med andre – og det samspil kan vi gøre langt
mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse
af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det
kræver, at vi forstår spillets regler.
Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede er en guide til
fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at
vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.
PeteR HeSSeLdaHL har som
journalist dækket fremtiden og
teknologiens frontlinje igennem
tyve år – i radio, tv, aviser, on-
line og i bøger. I 2003 blev han
ansat som fremtidsforsker i LEGo
VisionLab. Senere var han med
til at etablere oplevelsesparken
Danfoss Universe, og han arbejder
nu i Universefonden med fokus
på strategisk fremsyn, fremtidens
kompetencer, innovation og ud-
viklingen i Asien. Peter Hesseldahl
er født i 1961. Han er gift, har to
børn og bor i troense på tåsinge.
”Hvis man ser sin egen succes og
fællesskabets succes som ind-
byrdes afhængige, bliver det uhen-
sigtsmæssigt at holde viden for sig
selv. Innovation og udvikling sker,
når ideer forbindes på nye måder,
og derfor spilder man muligheder
for at skabe værdi, hvis man vælger
at holde sin viden hemmelig og
uden for samspillet.”
”Fremtidens produkter og tjenester
bliver så sammensatte og varierede,
og de vil forandre sig så hurtigt, at
det ikke længere er realistisk for et
enkelt firma at forsøge at mestre alle
aspekter af, hvordan produktet sam-
mensættes eller leveres til brugerne.
I stedet må virksomhederne åbne
op, indgå alliancer, samarbejde med
andre om udvikling, produktion og
markedsføring og – ikke mindst –
må de lære at inddrage brugerne.”
Peter Hesseldahls website er:
www.nynatur.dk