Tjek på fremtiden

Tjek på fremtiden

MESSEN VIL FOREGÅ FØLGENDE STEDER:

20. november 2012Greve Gymnasium kl. 17-20

22. november 2012Køge Handelsskole kl. 17-20

Stor uddannelsesmesse for dig, der skal videre fra folkeskole

– du skal bare vælge den rigtige vej...

SÆRTILLÆG I

Sydkysten

SIDE 8 - VVS. VVS-elever sætter bæredygtig verdensrekord.

SIDE 15 – EFTERTANKE.Vejledning giver stof til eftertanke.

SIDE 16 - VALG. Unge krydser grænser.

Tjek på fremtiden KØGE - STEVNS - SOLRØD - GREVE

Helt tjek på fremtiden bliver der aldrig, men gør du dig umage, kan du selv være med til at udstikke kursen og sætte dit eget fingeraftryk på din egen fremtid.

Tiden i folkeskolen har den ene klasse afløst den anden, indtil du nu her til sidst er kommet i 9. eller 10. afgangsklasse, og skal foretage dig et valg af den kommen-de ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt at alle vælger og gennem-fører en ungdomsuddannelse efter folke-skolen. Alle undersøgelser viser, at du med en gennemført ungdomsuddannelse har

n e m m e re ved at

fas t -

holde en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem livet. Du har nemmere ved at bygge videre på det fundament din gen-nemførte ungdomsuddannelse er, med kurser eller videreuddannelser og din livs-indkomst bliver større end hvis ikke gen-nemføre en ungdomsuddannelse.

Du skal også vide, at den ungdomsud-dannelse du vælger, bliver din indgang til arbejdslivet, men ikke til et job eller en branche du bliver i hele livet. Du vi måske selv søge nye udfordringer, måske lukker arbejdspladsen, og du bliver nødt til at gå over i et andet job, eller måske får du et tilbud senere i livet, du ikke kan sige nej til.

Det bedste Tjek på Fremtiden få du ved at vælge og gennemføre en af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser eller begynde på – og gennemføre - en af de 12 indgange, der er til en erhvervsuddan-nelse eller snakke med din UUV vejleder om hvilke andre uddannelsestilbud der er.

I 8., 9. og 10. klasse har du sammen med din UUV vejleder på skolen plan-lagt besøg på flere ungdomsuddan-nelser, du har været i praktik og måske også i brobygningsforløb med et læn-gere ophold på en ungdomsuddan-

nelse. Sammen med UUV’s præsenta-tion af mulighederne efter skolen, skal du

nu foretage dit valg af uddannelse. Det er altid godt at vende et valg med

nogle andre. De to uddannelsesmesser iGreve og Køge er alle tiders til et besøgsammen med dine forældre. Her kan I se og snakke med folk fra forskellige ung-domsuddannelser, som gør det nemme-re når ansøgningsskemaet i februar skaludfyldes og sendes til den valgte uddan-nelse i samarbejde med UUV vejlederenpå din skole.

På gensyn den 20. november på Greve Gymnasium eller på Køge Handelsskole den 22. november hvor UUV har samlet – næsten – alle ungdomsuddannelsesmu-lighederne til en messe hvor alle interes-serede kan få oplysninger og vejledningom valg af uddannelse.

Valg af - og gennemførsel af - en ud-dannelse er det første skridt på vejen til atfå ”Tjek på Fremtiden”.

God fornøjelse med messe og med demange gode artikler vi har samlet i den-ne avis om uddannelse, valg og fremtid.

Tjek på fremtiden

På www.uuv.dk kan du ind-taste dit cpr-nr. og få oplyst, hvem din vejleder er, samt få oplysninger om tlf.nr. og mail.

Ring, sms eller mail din vejle-der om en samtale.

Åben VejledningUUV har også en åben vej-ledning, hvor du kan møde op uden at have en aftale. Det foregår på følgende adresser.

GreveUUV’s Vejlederkontor Hundige Allé 11, 2670 GreveTorsdag k. 13.00-16.00Tlf.: 43 69 12 72

KøgeUUV-centeret KøgeØlbycenter 53, 1 sal,4600 KøgeMandag-onsdagkl. 13.00-16.00Torsdag kl. 13.00-18.00Tlf.: 56 67 26 52

SolrødUUV’s vejlederkontor, Solrød GymnasiumSolrød Center 2,2680 Solrød StrandOnsdag i lige uger kl. 13-00 -16.00Tlf.: 28792615 - 20256656

StevnsUUV’s vejlederkontor,Erikstrupskolen, Kronhøjvej 4,4660 St. HeddingeMandag i ulige uger kl. 13.00-16.00Tlf.: 24 61 88 47

Vejledning

Af Mark JensenCenterleder for UUV Køge Bugt.

Hør mere om de mange uddannelses-muligheder:

Erhvervsuddannelser og EUX på:• Tekniske skoler• Handelsskoler• Social- og sundhedsskoler• UCR/Slagteriskolen

Gymnasiale uddannelser:• HTX (højere teknisk eksamen)• HHX (højere handelseksamen)• STX (studentereksamen)• HF (højere forberedelseseksamen)

Andre uddannelser:• Internationale muligheder• Produktionsskoler• Søfartsuddannelser• Forsvar• EGU• Politi m.fl.

Program: Kl. 17.00: Fælles velkomst

Tre informationsrunder fra ungdoms-uddannelserne: 1. runde: 17.15-17.452. runde: 18.00-18.303. runde: 18.45-19.15

Arrangementerne holdes på:Greve Gymnasium, Rådhusholmen 12, Greve.Tirsdag den 20. november kl. 17.00-19.30.

Køge Handelskole, Lyngvej 19, Køge Torsdag den 22. november kl. 17.00-19.30.

Se også www.tjekpaafremtiden.dk

Informationsmøder

TJEK PÅFREMTIDEN

TJEK

PÅ

FREM

TID

EN

UDGIVER:UUV Køge BugtØlby Center 53, 1. sal4600 Køgewww.uuv.dk

Oplag: 97.500 eks.

I samarbejde med Sjællandske Medier ved

REDAKTION:Arne Egaa, Køge Onsdag

SALG:

[email protected]. 43 90 44 22



LAYOUT:Thomas Nielsen, Køge Onsdag

TRYK:Dagbladet Ringsted

Sydkysten

- følg dine drømme…Vejen � l dit drømmejob går gennem den bedste uddannelse, som du påbegynder på Solrød Gymnasium, hvor du vælger mellem STX(3 år) og HF(2 år).

På Solrød Gymnasium skal du arbejde med: - at realisere dine krea� ve drømme - at eksperimentere i de naturvidenskabelige fag - at lære nye sprog og nye kulturer at kende - at udforske menneskets psykologi og forstå sammenhænge i samfundet- at dyrke sport på eliteniveau

Du bliver en del af et fællesskab, som styrker din faglige udvikling, og som giver dig oplevelser for livet.

Grib drømmen og giv dig selv nye udfordringer i trygge rammer på Solrød Gymnasium.

SOLRØD GYMNASIUMSolrød Center 2 · 2680 Solrød Strand · Tlf. 56 18 40 00

De fleste ved det godt. Unge, der øn-sker en fremtid med job og perspek-tiv, skal tage en uddannelse. I Køge kan mange voksne huske, da der var masser af ufaglærte jobs på nogle af byens store industrivirksomheder - Junckers, Codan, Kemisk Værk eller et andet sted.

Sådan ser det fremtidige arbejds-marked desværre ikke ud!

Alle undersøgelser om fremtiden fortæller, at de ufaglærte jobs for-svinder. Den bedste gave, vi kan give de unge, når de er ved at være fær-dige med folkeskolen, er støtte i valg af ungdomsuddannelse og støtte i at holde fast ved deres valg og gøre ungdomsuddannelsen færdig.

Det kan være rigtig svært at vælge ungdomsuddannelse, når man er teenager – så her er familien en vigtig sparringspartner.

På samme måde kan motiverende støtte og hjælp fra familien være afgørende for, at ungdomsuddan-nelsen gennemføres. Samfundet har brug for, at de unge uddanner sig, og det har de i høj grad også selv!

For afgangseleverne står det frem-tidige valg af ungdomsuddannelse lige for. Ansøgningen skal sendes til marts.

De fire kommuner i Køge Bugt er gået sammen om to store uddannel-sesmesser på Køge Handelsskole og på Greve Gymnasium.

Med fire forskellige gymnasiale ret-

ninger og 12 indgange til erhvervsud-dannelserne er der meget at vælge imellem. Et besøg på messen kan være med til at give overblik og af-klaring for elever og forældre, så jeg håber, at mange vil tage imod tilbud-det og kikke forbi de to uddannelses-messer.

På alle skoler er der er en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvej-ledning, der kan hjælpe med valget. Når valget har fundet sted, gælder det om at holde kursen og gennem-føre ungdomsuddannelsen, mens man er ung. Det er nemlig meget nemmere at tage uddannelsen som ung, end når der senere kommer for-pligtelser, familie og et større forbrug.

Man får ikke en ungdomsuddan-nelse - det er noget man skal tage, som indgang til et voksenliv. Folkesko-len er de unges afsæt til de næste 3 – 4 år på en ungdomsuddannelse. Jeg ønsker alle en god uddannelsesaften den 20. eller den 22. november.


De fleste ved det godt

Af Marie StærkeBorgmester i Køge

- Det har været en drøm lige fra jeg var helt lille, siger Kevin Uche Asonze.

- Jeg kan godt lide at lave noget med biler. Og jeg kunne godt tænke mig at få mit eget autoværksted.

Kevin Uche Asonze, der går på Damagerskolen i Greve, er dansk født, men familien har rødder i Nigeria.

Og det der med at have fo-den under eget bord, er noget han godt vil stræbe efter.

- Jeg har været på et to gan-ge to dages introduktionskursus på EUC. Det var interessant, og har været med til at hjælpe mig med at træffe min beslutning, si-ger Kevin Uche Asonze.

Jeg kan godtlide biler

Scan koden og hørKevin Uche Asonze

- Man skal ikke ligne en stor undskyld-ning eller komme krybende langs fodpanelerne, siger tømrermester Pe-ter Wium, Nils Wium ApS.

Nils Wium ApS, er en mellemstor entreprenørvirksomhed, med hoved-vægten lagt på tømrerfaget.

Virksomheden beskæftiger godt et halvt hundrede medarbejdere, og af dem er de 14 lærlinge.

- Noget af det første, vi vælger at tage en lærling, eller rettere en kom-mende lærling, ind på, er først og fremmest den udstråling, de har, siger Peter Wium.

- Vi lægger vægt på, at de også er præsentable, og det er vigtigt, fordi de også kommer til at møde vores kunder, når de er med en svend ude på en opgave. Så repræsenterer de jo firmaet, og vi vil gerne fremstå godt i forhold til vores kunder.

- Vi ved da godt, at det kan være noget af et spring for en ung at skulle i en læreplads. Og det kan da ikke undgås, at man må-ske er lidt ge-

nert, den første dag, man møder på arbejdet.

- Men det skulle jo gerne hurtigt fortage sig, så vi også ser den unges eget jeg i den daglige fremtoning.

Prøveperiode- Derfor har vi også det princip, at vi siger ja til at tage en ung ind, men vi lover ikke noget.

- De kommer på prøve i 14 dage, hvor de så er ude med svendene. Og i løbet af den 14 dages periode vurderer vi så deres fremtoning, lige-som vi også ser på, om

h æ n -d e r n e er skruet r i g t i g t på.

- Det er en v u r d e -ring, vi

laver sammen med de svende den unge er ude med. Og er både håndlaget og fremtonin-

gen tilfredsstillende, så er vi også klar

til at lave en læ-rekontrakt, siger

Peter Wium.- Lærekon-trakten er jo

en gensidig aftale, hvor vi er forpligtet til at sikre, at den unge kommer til at prøve og lære h j ø r n e r af tøm-rerfaget.

A l l e dele af tømrer-faget

- Vi fører logbog over,

hvad hver enkelt lærling

laver, og den har lærlingen så

med, hver gang han er på skolen, si-

ger Peter Wium.- Det er jo beviset på, at

lærlingen gennem uddannel-sen kommer til at prøve alle dele af

tømrerfaget.- Vi sikrer, at lærlingen kommer ud

på både større og mindre opgaver. Og også at lærlingen kommer til at arbejde med både nybyggeri og med repapationsopgaver.

Forskellige udfordringer- Derfor vil en lærling gennem forlø-bet også komme til at arbejde sam-men med forskellige svende.

- Det er jo også med til at give en in-teressant afveksling gennem uddan-nelsesforløbet, så der hele tiden er nye

ud-f o r -d r i n g e r, siger Peter Wium.

- Vi tilstræber, at uddan-nelsen bliver så alsidig som muligt.

- Men det er jo også me-get afhængig af, hvilke opgaver vi får ind.

Lærertiden i tø m re r fa g e t er 3½ år ef-ter endt g r u n d -forløb.-ae


Den personlige udstrålingbetyder utrolig meget

Tømrervirksomheden Nils Wium ApS. ledes i dag af Peter Wium, Michael Andersen og Kristian Wium.

Lærertiden i tøm-rerfaget er 3½ år efter endt grund-forløb.

»Vi ved da godt, at det kan være noget af et spring for en ung at skulle i en lære-plads. Og det kan da ikke undgås, at man måske er lidt genert den første dag, man møder på arbejdet«.

Citat

Afd. Greve Afd. TaastrupGrevevej 20 Selsmosevej 2,øst,3.sal2670 Greve 2630 Taastrup

Telefon 46 15 43 15. [email protected] - www.produktionsskole.dk - www.pdskoler.dk

Produktionsskolen er et tilbud til unge under 25 år, som ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en ungdomsuddan -nelse, eller som er gået i stå, og har svært ved at komme videre.

Start når du vilProduktionsskolen har ingen faste optagel-sestidspunkter. Du kan starte, når du har brug for det og slutte, når du er klar til at komme videre i uddannelse.UU i din kommune skal godkende din opta-gelse. Produktionsskolen hjælper dig med at søge godkendelse.

Uddannelse og arbejdeUndervisningen foregår på skolens værksteder. Du lærer, mens du løser prak-tiske arbejdsopgaver.

Afdelingen i Greve tilbyder• Grønt og anlægsgartner• Bygge og anlæg• IT, pc, systemer og sup-

port• Film og foto • Kontor og reception• Køkken og restaurant• Musik, samspil og sang• Pædagog og naturlege-

plads• Idræt og Friluftsliv• Event og kultur• Hotel og Service

Afdelingen i Taastrup tilbyder• Krop, Stil og Sundhed• Medie, Web, foto og

grafi sk• Køkken• Service og Idræt.• Ide og butik, salg og

service

De fl este af værkstederne peger imod et af erhvervsud-dannelsernes grundforløb.

På værkstederne kan du fi nde ud af, hvad du vil og kan.Praktikophold og vejled-ning indgår i undervisnin-gen. Skolen hjælper dig med at lægge en plan, så du kan komme videre.Undervisningen er gratis, og du får skoleydelse, når du er på skolen.

Vil du vide mereMød os uddannelsesmessen ”Tjek på Fremtiden” i Greve den 20. november d.å.Kig ind på skolens hjem-meside eller ring og aftal et besøg.

Begge afdelinger ligger tæt ved offentlige trans-portmuligheder.Hurtigbus 600S kører lige til døren til afd. i Greve.Taastrup S-togs station lig-ger lige ved siden af afd. i Taastrup.

Færdig med skolen og hvad så? Uddannelse for alle!Er du også træt af at drukne i mængden? Kom til Greve og bliv set - vi har skræddersyet undervisning tilpasset dine behov.

Vi har 4 niveauer:

HF - Højere ForberedelseseksamenAVU (9. - 10. klasse)FVU - Bliv bedre til at læse, stave og regneOrdblindeundervisning

Læs meget mere på vores hjemmeside eller henvend dig til studievejledningen på tlf: 46 30 86 25.

VUC Roskilde GREVE-afdelingen

Rådhusholmen 12 A 2670 Greve

ww

w.v

ucro

skild

e.dk


- Vi stiller krav til de unge, der kommer i lære hos os. Og vi gør også klart op-mærksom på, at de unge selv har et ansvar for deres uddannelse.

Det siger Jørgen Bagger, der er HR-ansvarlig i DI-Teknik, der er en af Dan-marks største automationsvirksom-heder med mere end 20 års erfaring inden for automation og industriel el.

Virksomheden, der har hjemsted i Køge, har 140 ansatte, hvor de otte er lærlinge - både unge og voksenlær-linge.

- Det er en politik, at vi i snit skal have lærlinge svarende til 10% af vore timelønnede montører, siger Jør-gen Bagger.

- Men det sker da også, at vi overta-ger lærlinge fra andre virksomheder, der af den ene eller anden grund ikke kan fuldføre uddannelsen, det sted, hvor de kom i lære.

Typisk får virksomheden uopfordre-de henvendelser, og det er blandt dem, man vælger de unge, der skal have en læreplads.

Krav til lærlinge- Men vi gør det også klart for dem fra starten, at de skoleophold, de skal på i forbindelse med uddannelsen, skal ske på Den jyske Håndværkerskole.

- Det er en beslutning, der er truffet i samarbejde med vores egen lærlin-gevejleder. Og det er ud fra en vurde-ring af, at det er der, de får den bed-ste uddannelse, siger Jørgen Bagger.

- Jeg har indtil nu kun mødt to an-søgere, der fandt, at det ikke kunne hænge sammen. Og så var der altså ingen læreplads hos os.

- Selv om det er kvaliteten af uddan-nelsen, der ligger os på sinde, så lig-ger der også en anden filosofi bag.

- Jeg mener, at unge har godt af at komme lidt væk fra mors kødgryder og prøve at stå på egne ben.

- Og det kan de på Den jyske Hånd-værkerskole, der har et fortrinligt sko-lehjem, som for øvrige også serverer noget god og lækkert mad.

- Og jeg kan da godt røbe, at vores lærlinge er begejstrede for, at vi stiller det krav, smiler Jørgen Bagger.

AnsvarJørgen Bag-ger lægger vægt på, at de unge også selv kan tage an-svar og ud-vise initiativ.

- De unge har jo selv et ansvar i forbindelse med den uddannelse, de tager. Derfor skal de også selv følge med i, hvilke krav skolen stiller, og de gør ofte selv opmærksom på, hvad de mangler at beskæftige sig med, inden de skal på et skoleophold.

- Det er vi glade for. Og vi tilrettelæg-ger så arbejdet på en sådan måde, at de kommer til at beskæftige sig med det, de mangler, inden de skal på skoleophold, siger Jørgen Bagger.

De unge har selvet ansvar for deresuddannelse

- Jeg kan da godt røbe, at vores lærlinge er begejstrede for det krav, vi stiller, smiler Jør-gen Bagger.

EUD

Tandklinikassistent

Maler

Frisør

Vvs

Mekaniker

Smed

Dørene går op, og hvilken uddannelse tar du? Næste opstart 14. januar 2013

Chauffør

Elektriker

Struktør

Murer

TømrerAlexander Evald, der går på Damagerskolen i Greve, har for-længst truffet sit valg.

Han vil uddanne sig som elek-triker. Godt inspireret af sin sto-rebror.

- Jeg har set hvad min store-bror laver, og det synes jeg ser spændende ud, siger Alexan-der Evald.

- Jeg har også været i praktik som elektriker, og det har været med til at understøtte min be-slutning. Det er det, jeg vil.

Han har valgt at tage EUX, der er en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag. Det giver ham bedre muligheder for at uddan-ne sig videre.

- Jeg vil måske senere læse vi-dere til installatør eller ingeniør.

- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Men der er jo også tid nok.

Alexander Evald kan godt lide at tale med - og være sammen med - andre mennesker.

- Det får jeg bedre mulighed for, når jeg er ude hos kunderne. Og frem for alt synes jeg, at det er bedre end at sidde på kontor, siger Alexander Evald.

Jeg har taget min beslutning

Jeg synes det er sjovt at skabe og udvikle ting, og derfor vil jeg meget gerne starte min egen virksomhed, siger Mohamed Selen.

Han går på Krogårdsskolen i Greve. Selv om familien har rød-der i Irak, er han dansk født.

- Jeg har det, som så mange andre unge: Jeg kan godt lide at lege med og skrue på biler, siger Mohamed Selen.

- Det har vakt en interesse hos mig for en uddannelse som fin-mekaniker.

- Jeg synes det er sjovt og spændende at lave små ting som f.eks. nøgler og låse til f.eks. biler, siger Mohamed Selem.

Sjovt at lave små ting

Scan koden og hørMohamed Selem.

Scan koden og hørAlexander Evald

Tjek på fremtidenKØGE - STEVNS - SOLRØD - GREVE

Det er en stor opgave at inspirere de unge til at tænke over - og beslutte - hvad de vil efter folkeskolen.

Det er en opgave, som i Stevns kom-mune er prioriteret højt.

Det samarbejde, der er skabt mel-lem lærerne i afgangsklasserne og UUV, bærer frugt, så vi i Stevns Kom-mune også kan bidrage til den sam-lede målsætning om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsud-dannelse.

Man kan ikke understrege vigtighe-den af, at unge får en uddannelse kraftigt nok.

Der er snart ikke flere jobs for ufag-lærte. Langt de fleste job kræver en eller anden form for uddannelse.

Derfor er udbuddet af uddannel-sesmuligheder også enormt stort. Og der er heldigvis også skabt forløb, så man kan veksle mellem uddannelse og arbejde - og man kan skifte ud-dannelsesretning undervejs.

Det er jo ikke alle, der fortsætter hele livet med den uddannelse, de fik i deres unge år. Og heldigvis for det.

Livet byder på mange udfordringer og muligheder. Og for dem alle gæl-der det, at man skal forstå at gribe dem, når de kommer.

Men det er også sikkert, at det er svært at gribe de udfordringer og muligheder, der kommer. For hvis ikke de har de færdigheder og uddannel-

sesmæssige forudsætninger for at bestride dem, glider de forbi næsen på én.

Vi er godt klar over, at der er unge, der føler, at folkeskolen måske ikke har været den bedste oplevelse for dem, og at de i hvert fald ikke skal på skolebænken mere.

Samfundet har udviklet sig, og den tid er forbi, hvor en virksomhed kunne ansætte en mand til af feje gulv og fortov, rydde op og hvad der ellers var af forefaldende arbejde.

Alle funktioner i en moderne virk-somhed i dag, kræver en eller anden form for uddannelsesmæssig forud-sætning. Selv tidligere ufaglærte job som f.eks. chauffør, kræver i dag en uddannelse.

Både den enkelte - og samfundet - har i dag brug for uddannelse.

Selv om vi har et uvurderligt sam-arbejde med UUV for at løse denne opgave, så er det ikke nok. Det er et værktøj, der skal vejlede de unge til at vælge det, der er det rigtige for dem.

Det er et fælles ansvar, at de unge får en uddannel-se efter folkesko-len.

En opgave atinspirere de unge

Tal er det eneste man kan stole på. Det er en slags filosofi hos Sofie Guldager Drewsen, der går i 9. klasse på Skovboskolen.

- Jeg har valgt at fortsætte på HTX, fordi jeg er en af dem, der sætter pris på kolde facts.

- Jeg tænker på at læse vi-dere til ingeniør. De skal jo lave mange beregninger på de ting, de laver. Og de ting, de skal konstruere eller bygge, skal jo kunne holde til det, de er bereg-net til - og helst lidt mere.

- Det er noget, der interesse-rer mig. Og det kunne jeg godt tænke mig at beskæftige mig med, siger Sofie Guldager Drew-sen.

Kolde factser vigtige

Scan koden og hørSofie guldager Drewsen

Alexander Evald, der går på Damagerskolen i Greve, har for-længst truffet sit valg.

Han vil uddanne sig som elek-triker. Godt inspireret af sin sto-rebror.

- Jeg har set hvad min store-bror laver, og det synes jeg ser spændende ud, siger Alexan-der Evald.

- Jeg har også været i praktik som elektriker, og det har været med til at understøtte min be-slutning. Det er det, jeg vil.

Han har valgt at tage EUX, der er en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag. Det giver ham bedre muligheder for at uddan-ne sig videre.

- Jeg vil måske senere læse vi-dere til installatør eller ingeniør.

- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Men der er jo også tid nok.

Alexander Evald kan godt lide at tale med - og være sammen med - andre mennesker.

- Det får jeg bedre mulighed for, når jeg er ude hos kunderne. Og frem for alt synes jeg, at det er bedre end at sidde på kontor, siger Alexander Evald.

Jeg har taget min beslutning

Jeg synes det er sjovt at skabe og udvikle ting, og derfor vil jeg meget gerne starte min egen virksomhed, siger Mohamed Selen.

Han går på Krogårdsskolen i Greve. Selv om familien har rød-der i Irak, er han dansk født.

- Jeg har det, som så mange andre unge: Jeg kan godt lide at lege med og skrue på biler, siger Mohamed Selen.

- Det har vakt en interesse hos mig for en uddannelse som fin-mekaniker.

- Jeg synes det er sjovt og spændende at lave små ting som f.eks. nøgler og låse til f.eks. biler, siger Mohamed Selem.

Sjovt at lave små ting

Scan koden og hørMohamed Selem.

Scan koden og hørAlexander Evald

Af Poul Arne NielsenBorgmester i Stevns

Eux - studiekompetencegivende erhvervsuddannelser.Eux er uddannelser til dig der lyster at bruge både hænder og hoved, til dig der ønsker at blive fagligt dygtige, er ambitiøs og

har mod på at tage to uddannelser samtidig, i en periode på ca. 4 år.Der venter dig spændende år under uddannelse, der veksler mellem skole og praktik i en virksomhed, og en efterfølgende karriere i brancher,

som har brug for dygtige unge med lyst og ambitioner.Med en eux uddannelse er du attraktiv for virksomheder - og det vil få betydning for dine karriere-muligheder og adgang til videregåendeuddannelse.

VejledningHar du brug for mere information, ring til nedenstående vejledere:Ivan Hansen Kim Chris Fladetlf: 20 86 57 16 tlf: 25 23 57 79

EUXBÅDESTUDENT OG HÅNDVÆRKER PÅ SAMME TID

Tømrer

Murer

Struktør

Elektrikerspeciale installationsteknik

Smedspeciale klejnsmed

OUTDOOR

DANS

FODBOLD

SPRING/PARKOUR

BESØG SKOLEN PÅ EFTERSKOLE.NU

Vestsjællands Idrætsefterskole er en boglig idrætsefterskole med mange idrætsfag, meget gymnastik og fæl-les opvisninger.

Vi er en gammel skole med rødder og traditioner, men vi er også en mo-derne skole med moderne bygninger og nye undervisningsfaciliteter. Vi har plads til 116 aktive elever på 9. og 10. klassetrin.

Vi tilbyder et efterskoleår med en-gagerede medarbejdere, masser af idræt, gymnastik, fællesskab, ture, fester, sang, skitur, skolegang og ikke mindst højt humør.

EN BOGLIGIDRÆTSEFTERSKOLE

Tjek på fremtidenKØGE - STEVNS - SOLRØD - GREVE


På EUC Sjælland by-der undervisningen på grundforløbet for vvs-elever lige nu på en spændende udfordring: Sæt verdensrekord. Byg verdens længste, alter-native, varmluft-solfan-ger. Den skal være 12 m lang.

900 tomme coca-coladåser, silicone, sort maling, træ, alumini-umsplader, søm, skruer og noget plexiglas. Det er ingredienserne til verdens længste alter-native solfanger, som ni elever på vvs-grund-forløbet er i gang med at bygge sammen med deres lærer Brian Vester-gaard.

- Vores projekt er at lave verdens største luft-bårne solfanger, fortæl-ler Brian. Rekorden må blive uofficiel, for Guin-ness Rekordbog ville desværre ikke accep-tere vores kategori, men pyt med det. Kom bare og slå os!

- Solfangeren skal være så bæredygtig som mulig og fremstil-les derfor fortrinsvis af genbrugsmater ialer. Det stimulerer kreativi-

teten, at vi hele tiden skal tænke på, om vi kan bruge nogle af de resurser, vi allerede har og ikke bare går i byg-gemarkedet efter noget nyt. Plexiglas og alumi-nium til kassen har vi skullet købe, men resten

havde vi selv, så 12 m solfanger kommer til at koste os ca. 1.500 kr.

VVS – et moderne fagMax Meyer, formand for Blik- og Rørarbejderfor-bundet, er overbevist om, at vvs-branchen har fremtiden for sig med det stærke fokus på klimavenlige energi-

løsninger. - Det er dér, væk-sten ligger. Man-

ge unge i dag har fokus på

en renere verden, så vi tiltrækker nye typer unge, der er klima-bevidste og kan se spæn-d e n d e mulighe-der inden for vvs-

faget: At vi ikke læn-

gere bare sætter toiletter

op, men er på forkant med ud-

viklingen.

Grøn energi er ikke svær

Jonas vil gerne være ventilati-onstekniker og er glad for solfan-ger-projektet. - I sådan et projekt ser vi, at der ikke skal de store resur-

ser til for at lave energi, der er bæredygtig. Det påvirker en, at det er så nemt, og så hjælper det en til at tænke, at når det ikke er så svært, om så ikke de almindelige ting kan forbedres, så det bliver mere grønt.

Teamwork giver succesoplevelserMaterialerne er klar til dagens arbejde. Tre sto-re plastsække fyldt med tomme dåser. En for én skal de have skåret bunden fint af. Til det for-mål har eleverne skul-let finde ud af at frem-stille en beholder, som dåsen kan fastgøres i, mens bunden skæres ud. Simon kan klare 100 dåser på 1½ time. Peter står og skyller dåserne. Jonas er en af dem, der klipper spidser ud i toppen af dåserne, så luften kan komme i rotation inde i røret. Hos tømrerne er der 4 - 5 ele-

ver i gang med at byg-ge en 12 m lang træ-ramme.

- I sådan et projekt kan alle være med, men hvis der er en, der sløser med sin opgave, så hænger de andre på den, siger Brian. Det

er en proces, hvor ele-verne lærer at arbejde sammen og have an-svar for det, de laver, og når det sker, giver det alle i teamet en succes-oplevelse.

Jeg sku´ spørge fra min farAt bygge så stor en sol-fanger er med til at give eleverne stolthed over a t være i

et fag, der genererer så meget forskellig bære-dygtig energi, der kan sænke CO2-udslippet på verdensplan. De fø-ler sig privilegerede overat være med til at tæn-ke i nye baner, eksperi-mentere og udforske, hvordan de kan gøre ting på en anderledesmåde. De kommer med idéer og input til pro-cessen hele tiden, somvi diskuterer igennem. –

Og så kommer ele-verne jo også

tilbage, nårde har

s n a k -k e t

o m

VVS-elever sætterbæredygtig verdensrekord

Hvad er en varmluft-solfanger

En varmluft-solfanger er et anlæg, der opfanger solens stråler og omdanner dem til varm luft.

Solfangeren består af en absorber, der opfanger og fastholder solens stråler. Ab-sorberen er monteret i en isoleret kasse med plexiglas, der sikrer den bedste pas-sage af solens stråler.

FAKTA

900 tomme coca-cola-dåser skal skylles, have bunden skåret af og klippet spidser i toppen, så de er klar til den videre proces til den alter-native solfanger. Kasper Hoff Tandrup Jensen, Simon Rosenberg og Peter Andersen er parat til dagens arbejde..

- I sådan et projekt ser vi, at der ikke skal de store resurser til for at lave bæredygtig energi, siger Jonas Bach Nielsen, som er elev på vvs-grundforløbet på EUC Sjæl-land.

Teamwork giver succesoplevel-ser: Solfangeren har lige bevist, at den kan bære sin egen vægt.

Fremtidens håndværker er grøn

Og efter at have været en tur rundt på værkstederne og mærket engagemen-tet hos eleverne, er man ikke i tvivl om, at fremtidens håndværker bliver grøn.

FAKTA

det derhjemme, og si-ger: Jeg sku´ for resten spørge fra min far … forældrene bliver jo nys-gerrige, når vi taler om gratis varme. Det er no-get, de kan forstå. Det spreder sig som ringe i vandet.

Bæredygtigt under-visningsmateriale- Når solfangeren er fær-dig, bruger vi den som undervisningsmateriale. Det er nemt, billigt og lærerigt, så mere bære-dygtigt bliver det ikke.

Modellen bliver led i et forsøg, hvor vi bl.a. undersøger, om der ta-bes effekt undervejs. Vi samarbejder med Data-linjen, som digita-liserer aflæsningen på modellen, så vi løbende kan følge med i, hvad der sker på forskellige niveauer i processen. De data, vi indsamler, kan vi bruge til udvik-ling og justering af nye projekter. Ændringerne i

det nye bygningsregle-ment fra 2010 betyder jo, at alle bygnings- og boligejere skal vælge

mere energieffektive løs-ninger i fremtiden, og så er det vigtigt, at vores elever bliver i stand til at rådgive om energi, slut-ter Brian Vestergaard,

faglærer på EUC Sjæl-land.

Fremtidens hånd-værker er grønOg efter at have været en tur rundt på værksteder-ne og mærket engagemen-tet hos ele-verne, er man ikke i tvivl om, at frem-t i d e n s h å n d -værker b l i ve r grøn. - Så far s k a l ende-lig bli-ve ved med at spørge …

V v s -e l e v e r f r e m s t i l -lede i pro-jekt-forløbet sidste år en varmluft-solfan-ger, der var 1 m lang. På den model var luften 25 gr. ved indsugningen og 45 gr. ved udluftningen. På projektet i år skal ele-verne undersøge, hvor stor effekten er på en model, der er 12 m.

En varmluft-solfanger kan bruges til ventilation af rum, fx et sommerhus, så man ikke behøver tænde for varmen.

Hvad er bære-dygtighedBæredygtighed er det, som »skaffer menneske-ne og miljøet det bed-ste uden at skade frem-tidige generationers mulighed for at dække deres behov«. Begrebet stammer fra Brundt-landrapporten fra 1987.

Bæredygtigt dannelsesprojektEUC Sjælland vægter bæredygtig udvikling i læringsaktiviteterne, hvor skolens pædago-gik bidrager med en

vigtig rolle. Valg af pædagogi-

ske metoder bidrager til et dannelsesprojekt, der præger fremtidige generationers måde at handle på i forhold til innovation, miljø, økono-mi, kultur og samfund.


At bygge så stor en solfanger er en proces, hvor eleverne lærer at arbejde sammen og have ansvar for det, de laver.

Vvs-faglærer på EUC Sjælland Bri-an Vestergaard viser Jong Ivan Stub Jørgensen og Jonas Sten-felt Andersen, hvor vigtig sam-menlimningen af dåserne er, for at solfangeren bli-ver tæt.

Det er spændende at følge med i, hvor stor effekten er på en solfanger, der er 12 m lang. En snap måling viser, at ved en indstråling på ca. 600 W/m2, blev tempe-raturen i bunden målt til + 11 gr. C og i toppen til + 78 gr. Max-målingen i toppen blev i denne omgang på over +100 gr. C.

En for én skal dåserne have bunden skåret fint af. Til det for-mål har eleverne skullet finde ud af at fremstille en beholder, som dåsen kan fastgøres i, mens bunden skæres ud.

Hvad er bæredygtighed

Bæredygtighed er det, som »skaffer men-neskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulig-hed for at dække deres behov«. Begre-bet stammer fra Brundtlandrapporten fra 1987.

FAKTA

Genbrugsdåser-ne forvandles til noget der ser ret professionelt ud, når de har fået en gang sort ma-ling.

Uddannelse for alle!Vil du videre med dit liv? Kom til Køge og bliv set - vi har skræddersyet undervisning tilpasset dine behov.

Vi har 4 niveauer:

HF - Højere Forberedelseseksamen AVU (9. - 10. klasse) FVU - Bliv bedre til at læse, stave og regne Ordblindeundervisning

Læs meget mere på vores hjemmeside eller henvend dig til studievejledningen på tlf: 46 30 86 35.

VUC RoskildeKØGE-afdelingen

Gymnasievej 24600 Køge

ww

w.v

ucro

skild

e.dk

Der er brug for virksomheder til det stigende antal unge erhvervsskole-elever i Region Sjælland, der mangler en praktikplads. I juli 2012 stod 1.900 sjællændere uden den praktikplads, der er uundværlig, hvis de skal gen-nemføre deres erhvervsuddannelse. En stor del af regionens virksomheder tilbyder praktikpladser og giver en hånd med til at uddanne fremtidens faglærte. Men der er også brug for hjælp fra flere.

En praktikplads er både en inve-stering i et ungt menneskes fremtid, i virksomhedens egen vækst og i re-gionens fortsatte udvikling.

Flashmob er blevet et vigtigt værk-tøj til at skabe opmærksomhed om problemet med mangel på praktik-pladser.

Bag kampagnen står CELF, som er Center for Erhvervsrettede uddannel-ser på Lolland-Falster, samt de ni er-hvervsskoler på Sjælland - altså CELF, Region Sjælland, Den Europæiske So-cialfond samt skolerne Roskilde Tekni-ske Skole, Roskilde Handelsskole, UCR, Slagteriskolen i Roskilde, EUC Nord-vestsjælland, Køge Handelsskole, Se-landia - Center for Erhvervsrettet Ud-dannelse, EUC Sjælland, Næstved og ZBC Næstved, Ringsted, Vordingborg.

Alle skoler har optaget hver deres

del af en samlet flashmob til brug for kampagnen om flere praktikpladser i region Sjælland. Eleverne skal være med til at takke virksomheder for at tage elever i praktik. Alle deltagende skoler har peget en virksomhed ud, som de vil overraske med rød løber og morgenmad – det hele optages og klippes sammen til en flashmob. Køge Handelsskoles bidrag er hap-peningen foran Pioneer, hvor elever-ne siger tusind tak til indehaveren Sø-ren Marsner og hans medarbejdere.


Vi synes godt ompraktikpladser

Albert Steimle, der går på Sønd-re skole i Køge, er ikke i tvivl. Han skal starte STX på Køge Gymna-sium.

- Hele min familie har gået på Køge Gymnasium. de siger, at det er superfedt, og at det har været nogle af de bedste år, de har haft, siger Albert Steimle.

Han har haft mulighed for at snuse lidt til livet på Køge Gym-nasium.

- Jeg har været på et brobyg-ningsforløb. Jeg kan godt lide deres specialiserede undervis-ning, og ikke mindst det sociale liv, der er på gymnasiet.

Hvad der skal ske efter gym-nasiet, har han endnu ikke be-sluttet.

- Min farfar var bygningsinge-niør. Min far er maskiningeniør. Og jeg overvejer da at gå i de-res fodspor. Men jeg er ikke sik-ker endnu, siger Albert Steimle.

Superfedt på Køge Gymnasium

Scan koden og hørAlbert Steimle.

Køge Gymnasium, Gymnasievej 4 4600 Køge tlf.: 56 65 27 [email protected] www.kggym.dk

• Køge Gymnasium giver dig grundlag for din fremtidige uddannelse.• På Køge Gymnasium beskæftiger vi os med andet og mere end det boglige.• Se udbuddet af studieretninger på Køge Gymnasiums hjemmeside.

Vi ses på uddannelsesmessen,hvor du kan tale med en vejleder og en linieleder.Tlf. 56 14 25 14Mail: [email protected]ødproduktionsskole.dk

Solrød Produktionsskole”Den lille skole”

Har du styr på din fremtid

Uddannelse - er du klar til det?Har du brug for afklaring, for at vælge, og styrke din fremtid?

Få fl ere kompetencergennem værkstedsundervisning,socialt samvær,trygt miljø,praktikker,særlige behov,

Mød os på Uddannelsesmessen, Greve Gymnasium el. Køge Handelsskole


Færdig med folkeskolen – og hvad så? Lad mig sige det med det sam-me: Du skal selvfølgelig fortsætte med at uddanne dig. Og det skal du af flere grunde:

• Du får flere jobmuligheder, når du har en uddannelse

• Du får mulighed for en højere løn• Du udvikler dig både fagligt og

personligtSå der er for mig ikke tvivl om, at du

får en langt bedre fremtid, hvis du ta-ger en uddannelse. En uddannelse låser dig heller ikke fast i et bestemt job. Jeg kender mange, som har ta-get en uddannelse, men som arbej-der med noget helt andet, end det deres uddannelse sigtede imod.

Selv har jeg taget en uddannelse som elektriker, og senere blev jeg af-delingsleder i et større elektrikerfirma og tog en efteruddannelse som leder. I dag er jeg valgt som borgmester, og arbejder derfor ofte med noget helt andet, end det jeg er uddannet til.

Men jeg er meget glad for min ud-dannelse som håndværker, for den kan jeg tit bruge, når jeg for eksem-pel som borgmester skal tage stilling til projekter og større byggerier, som kommunen sætter i gang.

Det er altså ikke så vigtigt, hvilken uddannelse du tager, men det er vigtigt, at du tager en uddannelse. Og der er rigtig gode muligheder for spændende uddannelser uanset om du interesser dig for byggeri, in-dustri, pleje og kontorarbejde - eller

du vil videreuddanne dig og tage en gymnasial uddannelse.

Mange af jer spekulerer måske på, om der nu også er job til jer, når I en-gang er færdige med jeres uddan-nelser. Jeg tror, at det er vigtigere for jer, at vælge en uddannelse, som I har lyst til at tage. Det er meget svært at forudsige, hvordan beskæftigelsen vil være bare få år ud i fremtiden.

Der er også en del erhvervsuddan-nelser, hvor unge har svært ved at få en praktikplads. Lige nu kan vi for eksempel se, at virksomheder inden for byggefagene er forsigtige med at tage elever. Men det må ikke afholde dig fra at vælge en håndværksud-dannelse, hvis det er det du vil. Man-ge kommuner – også Greve Kommu-ne, gør for øjeblikket en særlig indsats for at få flere elever i byggefagene i praktik.

Så overvej, hvad du har lyst til. Tag en snak med dine forældre om, hvor-dan de kan støtte dig i dit valg. Og brug uddannelsesvejlederne i Ung-dommens Uddannelsesvejledning UUV Køge Bugt. De vil kunne hjælpe dig vi-dere med at træffe et godt valg.

Men frem for alt - vælg at tage en uddannelse.

Uddannelse er vigtigt

Af Hans BarlachBorgmester i Greve

Vejledningscafé

Hvis du har brug for hjælp til at vælge en uddannelse, så kan det være en god idé at besøge vores vejledningscafé. Vi har vejled-ningscafeer i Greve, Køge, Solrød og Stevns kommune, og du kan herunder se adresserne og åbningstiderne – vær opmærksom på, at i skolernes ferieperioder er der kun åbent i Køge.

GreveGreve Videncenter, Hundige Alle 11- 2670 GreveTorsdag: Kl. 13.00 - 16.00

KøgeØlbycenter 53, 1. sal - 4600 KøgeMandag: kl. 13.00 - 16.00Tirsdag: Kl. 13.00 - 16.00Onsdag: Kl. 13.00 - 16.00Torsdag: Kl. 13.00 - 18.00

Solrød Solrød Gymnasium, Solrød Center 2 - 2680 Solrød StrandOnsdag i ulige uger: Kl. 13.00 - 16.00

StevnsErikstrupskolen, Kronhøjvej 4 - 4660 St. HeddingeMandag i ulige uger: Kl. 13.00 - 16.00


Alle unge, der forlader 9. eller 10. klas-se skal parathedsvurderes i forhold til uddannelse.

Uddannelsesparathed er et helt nyt begreb i lovgivningen. Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddan-nelse, de ønsker at begynde på.

Det betyder, at en del unge falder fra, fordi de ikke er klar til de udfordrin-ger, som de møder på uddannelsen.

Derfor er det blevet besluttet, at alle unge, der efter 9. eller 10. klasse søger en ungdomsuddannelse skal parathedsvurderes.

Tidligere har det kun været elever, der søg-te en gymnasial uddannelse, der blev vurderet i forhold til de-res parathed til at kunne g e n n e m -føre deres ønskede u d d a n -nelse.

Nu er det også gælden-de for de elever, der søger optagelse på en er-hvervsskole.

Det er ele-vens vejleder, der i dialog med skolen, vur-derer om eleven er uddannelsespa-rat.

Uddannelsesparathed – hvad er det så!At være uddannelsesparat bety-der, at eleven vurderes at have de faglige, personlige og sociale forud-sætninger, som er nødvendige for at gennemføre henholdsvis en erhvervs-faglig eller en gymnasial uddannelse. Det betyder, at eleverne ud over at kunne klare de rent faglige krav bl.a. også skal være motiverede, kunne sætte sig mål og kunne begå sig blandt andre elever og studerende.

Hvis forældrene ikke er enige i vej-lederens parathedsvurdering skal detuddannelsessted, som den unge sø-ger, foretage den endelige vurdering.

En elev, der vurderes ikke uddannel-sesparat, skal i samarbejde med en vejleder fra UUV tage beslutning om,hvad der skal sættes ind med for atvedkommende kan blive uddannel-sesparat.

UUV Køge Bugt pointerer, at det ervigtigt, at uddannelsesparathedsvur-

deringen ikkeses som et

nega-tivt

stempel,men som et

godt redskab til at sikre, at de unge ikke kommer på enuddannelse, som de ikke er klar til og derfor lider nederlag.

Alle unge skalparatheds-vurderes i forholdtil uddannelse

Uddannelses- parathed

Vurderingen af uddannelsesparathed er et omdrejningspunkt i Folketingets ungepakke. Vurderingen gennemføres i dag for unge, som ønsker at gå i gymnasiet, men skal udbredes til også at om-fatte unge på erhvervsskoler. Kommunerne har via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fået hovedkompetencen til at fore-tage vurderingen af uddannelsesparathed.

Michella Beck startede om 17-årig på VUC i Næstved, hvor hun gik til FVU i Dansk og Ma-tematik, hvorefter hun tog eksa-men i Dansk, Engelsk og Mate-matik på G-niveau.

- Men så flyttede jeg til Ishøj, og har lige afsluttet en 10. klas-se på VUC i Greve, hvor jeg fik karaktererne 12 i 2 fag og 10 i 2 andre fag. Så nu starter jeg på HF.

- Her på Greveafdelingen er der virkelig hyggeligt. Her er ikke vildt mange mennesker, så alle kender alle, personalet er me-get søde, og lærerne er rigtig gode. Her er mange forskellige aldersgrupper i klassen, med mange forskellige synspunkter. Alligevel kan man sagtens kom-me overens.

Når Michella er færdig med sin HF, vil hun studere Japansk.

- Allerede nu bruger jeg min fritid til at lære om japansk kul-tur, grammatik og tegn.

- Og jeg er også ved at spare op til en billet til Japan. Jeg har nemlig tænkt mig at bo der i et år for at studere, og jeg ved at man kan søge stipendier for at

kunne klare det rent økonomisk.- Det land har altid fascineret

mig.

Japan har altid fascineret mig

- Jeg kan godt lide at gå i natu-ren, se dyrene, røre ved dem og er altid på udkig.

Det siger Celine Toest, der går på Roskilde Tekniske Skole, på linjen for dyr, planter og natur.

Hun har været i praktik i Zoo-logisk Have, og har som mål at blive dyrepasser.

- Jeg var på Roskilde Tekniske Skole sammen med en veninde i forbindelse med brobygning i 8. klasse, siger Celine Toest.

- Det var her jeg for alvor fandt ud af, at det er den uddannel-se, jeg gerne vil have.

Hun er nu gået i gang med grundforløbet og søger ihær-digt læreplads.

- Men det er ikke så lige til - faktisk er det vanskeligt. Og jeg tror nok, at jeg kan udelukke, at det bliver i en zoologisk have.

- Måske bliver det i en dyre-handel. Kan også være, at jeg vælger at blive dyrepasserassi-stent - og med en overbygning, kan jeg blive dyrepasser.

- Hvis jeg ikke kan få en prak-tikplads, har jeg talt med mine forældrene om at blive vete-rinærsygeplejerske. Men sko-

len ligger i Ko ld ing, så det k r æ -v e r n o k l i d t e k s -t r a over-v e -jelser, s i g e r C e l i n e Toest.

Mit mål er atblive dyrepasser

Scan koden og hørCeline Toest.

“Jeg valgte HTX Køge, fordi det var den direkte vej til medicin,

som jeg gerne ville læse på det tidspunkt.

Nu vil jeg hellere læse statskundskab, og HTX (KomDes-linjen) er stadig et godt valg, fordi den er målrettet og byder på en masse projektarbejde.

Lærerne er gode til at forberede os til univer-

sitetet, og så kan jeg godt lide, at det er en forholdsvis lille skole, så de ved, hvem jeg er – og ikke bare et personnummer.

HTX Kreativ

Idræt og adventure

Krop - Stil - Sundhed

Science din verden

Teknologi - Komm

unikation

Kultur - Samfund - Sprog

10 klasse KøgeEt sted med højt til loftet og plads til at udvikle dig. Et år til at vise dig, hvem du er, og hvad du kan blive...

KLASSEKLASSE10Gx

www.10klassekoege.dkOle Boye tlf. 51 31 52 69Afdelingsleder mail [email protected]

Gertrud Thøfner tlf. 28 79 27 67UUV vejleder mail [email protected]

INFORMA-TIONSAFTEN

Onsdag 9. januar

2013


Det er ikke ligegyldigt hvilket ud-dannelsestilbud, man hiver ned fra hylden. En uddannelse er med til at åbne døre og give muligheder. Når man vælger uddannelse er det en investering i sig selv og i fremtiden. Uddannelse og viden er Danmarks stærkeste kort i konkurrencen med udlandet og her spiller de unge en vigtig rolle.

I Solrød Kommune starter 95% af de unge på en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen og næsten 90% gennemfører. Det er me-get tæt på den danske målsætning om, at 95% af en årgang skal gen-nemføre en ungdomsuddannelse.

Når Danmarks unge skal tage en ungdomsuddannelse, er der er man-ge faktorer i spil:

For det første skal unge, der går ud af folkeskolen, være parate og moti-verede til at tage en uddannelse. De skal vide, der er mange flere mulighe-der end en studenterhue fra gymna-siet. For eksempel udfordrer erhvervs-skolerne også talentfulde unge og støtte dem i deres udvikling.

For det andet er en ungdomsud-dannelse et middel og ikke et mål. Uddannelse er det bedste middel til at sikre sig arbejde og dermed mu-ligheden for at forsørge sig selv. Unge skal så vidt muligt gennemføre ung-domsuddannelser, som er relevante for arbejdsmarkedet og som giver dem mulighed for at dygtiggøre sig.

For det tredje skal man tænke over

hvilke uddannelser, der fører til ar-bejde. Der skal balanceres mellem unges ønsker og samfundets behov i ungdomsvejledningen. Som sam-fundsøkonomien er lige nu, skal man skele lidt mere til samfundets behov end man gjorde tidligere. Det er svært at spå om fremtiden, men analyser vi-ser, at der i fremtiden vil være brug for arbejdskraft i fag, som handler om pleje, pasning og undervisning.

Alle unge skal i gang med en ud-dannelse, og så skal de også fær-diggøre den. I Solrød Kommune har vi politisk prioriteret og investeret i folkeskolen, så unge har gode forud-sætninger for at gennemføre en ung-domsuddannelse.

Jeg har i den senest tid været på en række virksomhedsbesøg, og det står lysende klart for mig, at det er nødvendigt at have en uddannelse, da virksomhederne kun i meget be-grænset omfang ansætter ufaglær-te – uanset om virksomheden er en international medicinalvirksomhed eller en lokal håndværksvirksomhed.

Derfor er jeg rigtig glad for, at så mange fortsætter på ungdomsud-dannelse, og jeg ser det som et udtryk for, at de unge har gode oplevelser med at uddanne sig og forstår hvor-for det er vigtigt.

Af Niels Hörup Borgmester i Solrød

Skal du vælge uddannelse efter 9. klasse, 10. klasse eller efter-skole? eVejledning kan hjælpe dig med dit valg. Du kan chatte eller ringe til UUV og I kan sam-men gennemgå dine tanker og idéer.

I kan fx tale eller chatte om:• Hvilke uddannelser, der pas-ser bedst til dine ønsker om job i fremtiden • Det vil være bedst for dig at tage en kort eller lang uddan-nelse • Skal du vælge en uddannelse med meget teori eller hellere én, hvor du arbejder praktisk • Hvad du gør, hvis du har valgt forkert i første omgang og ger-ne vil skifte uddannelse

Måske har du brug for konkre-te svar på nogle spørgsmål. Du kan bl.a. få svar på:• Hvilke ungdomsuddannelser findes der? • Hvordan søger jeg om opta-gelse? • Hvad er forskellene på gymna-sierne? • Hvordan ser det ud med prak-tikpladser? • Er der mulighed for særlig hjælp, hvis jeg har brug det?

Inden du vælger Det er vigtigt at du sætter dig godt ind i dine muligheder. Måske har du været på intro-duktionskurser eller på bro-bygningskurser på nogle af uddannelserne, og fået nogle erfaringer du kan trække på? Du kan også tage på besøgs-dage eller informationsmøder på mange skoler

Gå på opdagelse i UddannelsesGuiden Uddannelsesguiden beskriver alle uddannelser i Danmark. Du kan læse om, hvad uddan-nelsen indeholder, hvor lang tid, den tager, hvordan økono-mien er, mens du uddanner dig og hvlke muligheder der er for at uddanne dig videre. Du kan også finde nogle redskaber, der kan hjælpe dig i dit valg, bl.a. Uddannelsesvælgeren og JobCity.

Kontakt eVejledning Du kan få råd og vejlednng på mail, chat, telefon og sms; dag, aften og weekend.

Skal du vælge?Ungdomsuddannelse er cool

TID TIL NÆRVÆR, RUM TIL UDVIKLING, PLADS TIL DIGVil du udvikle dig sammen med jævnaldrene på en lille e� erskole, hvor fællesskabet og nærværet er i centrum? Så har vi plads � l dig i skoleåret 2013-14. Afl æg Pederstrup E� erskole et uforpligtende besøg, oplev vores trygge atmo-sfære, baseret på FDF og kristne værdier, og hør, hvad vi kan � lbyde netop dig.

PEDERSTRUP EFTERSKOLE | PEDERSTRUPVEJ 120 | 4943 TORRIG L | 5493 5755 | [email protected] | WWW.PEDERSTRUP.DK

ER DUKLAR

TIL DETFEDESTE

ÅRI DIT LIV?

TEATERMUSIK

KUNST

KREATIVITETENGAGEMENT

KROP & IDENTITETFÆLLESSKABBÆREDYGTIGHED

FRILUFTVANDSPORT

Interesserer du dig for hvad der sker i sam-fundet omkring dig, og på den storpolitiske scene? Er du interesseret i at få mere at vide om andre kulturer og møde mennesker derfra? Er du optaget af klima, miljø og bære-dygtighed? Går du op i sundhed og passer på og plejer din krop?

På skolen kan duvælge imellem disse liniefag

Hos os lægger vi meget vægt på disse værdier

Faxehus er en politisk og bæredygtig skole. Undervisningen er delt op i to studieretninger, der hver især special-iserer sig i netop de to hovedområder. I hver studieretning bliver der gjort noget ekstra ud af nogle af fagene, og de indgår også i fælles projekter.

Det betyder at du får mere af det du interesserer dig for.___________________

Læs mere om os og se billeder og videoer påwww.faxehus.dk


- Hvis unge søger ind hos os, er det vigtigste, at de har flair for det hånd-værksmæssige. Og langt de fleste har da også hænderne skruet rigtigt på, siger Lars Rithz, Aksel V. Nielsens Maskinsnedkeri i Hårlev.

Virksomheden, der har seks med-arbejdere, er godkendt til to praktik-pladser, og dermed også læreplad-ser.

- Når vi ikke har nogen lærlinge, skyldes det ene og alene, at vi ikke har fået den rette henvendelse. Men vi er åbne overfor alle henvendelser, siger Lars Rithz.

- Det kan godt være lidt svært, at have en ung i en praktikplads. Og det er meget afhængig af, hvad de bliver sat til og hvem de arbejder sammen med.

Højteknologi- Vi har i branchen nok været lidt til-bageholdende med at fortælle om faget. Og det betyder, at de unge måske ikke helt får øjnene op for, hvil-ke muligheder, der er.

- Langt de fleste unge tror, at det at

være snedker, er noget med at stå og hamre mod et stemmejern. Men intet er jo mere forkert.

- I dag er et maskinsnedkeri en høj-teknologisk virksomhed med compu-terstyrede maskiner, som kræver, at man også har flair for at kunne hånd-tere programmering og betjening af maskinerne, siger Lars Rithz.

- Et maskinsnedkeri er jo en pragt-fuld arbejdsplads, hvis man kan lide af arbejde med et af naturens bedste materialer - nemlig træ, og lide at ar-bejde med højteknologisk maskineri,.

VærkstedsarbejdeAksel V. Nielsens Maskinsnedkeri pro-ducerer inventar til kontorer, butikker, banker, skoler og andre institutioner.

- Det betyder, at langt det meste af arbejdet foregår på værkstedet. Men nogle få gange om året er vi selv i marken for at montere det inventar, vi har produceret, siger Lars Rithz.

De fleste ungehar hænderneskruet rigtigt på

Engang imellem kan det være svært at overskue alle muligheder selv, må-ske er der ting, man slet ikke får øje på, og som man kan ende med at gå glip af.

Det skete heldigvis ikke for 19-årige Andreas, som med vejledningen hos UUV Køge Bugt fik øjnene op for mu-lighederne i et ophold på en ung-domshøjskole.

Efter 9. klasse var Andreas i tvivl om, hvilken retning han skulle og talte derfor flere gange med UUV Køge Bugt og vejleder Bente Kirketerp-Møl-ler. Han ender med at tage et halvt år på Egå Ungdomshøjskole ved Århus. Det bliver et betydningsfuldt halvt år for Andreas, som har sat sine tydelige spor.

Højskoleopholdet har været med-virkende til, at Andreas er blevet mere moden, målrettet og parat til en ung-domsuddannelse.

Vejlederen Bente Kirketerp-Møller har også mærket udviklingen hos Andreas:

Hiv gulvtæppet tilpas væk- Jeg har talt med ham et par gange mens han var på højskolen, og han var glad! Han var også forvirret - så-dan »Hold da op hvor der sker me-get!«, siger Bente Kirketerp-Møller.

Netop forvirringen fremhæver hun, fordi hun tror på, at det med at »hive gulvtæppet tilpas væk« under de unge, er det, der kan være med til at skubbe dem en smule, så de får mod på at angribe verdenen. Hun er ikke i tvivl om, at højskoleopholdet har gi-vet Andreas en oplevelse for livet, og

at det vil komme til at stå som noget særligt for ham resten af livet.

»Det var nærmest en åbenbaring«. Sådan beskriver Andreas den vejled-ning, han fik, om mulighederne på en højskole.

Skabe overblikDet er netop vejledningen vigtigste opgave at synliggøre og ikke mindst overskueliggøre de mange uddan-nelsesmæssige muligheder, som den enkelte unge har.

- Det er jo blevet vældig, vældig kompliceret at overskue verden, siger Bente Kirketerp-Møller.

- Vi har fået et samfund, hvor der er en masse information, så vi skal jo selv være i stand til at sortere det. Det

kan godt være, at man ved, at det ligger derude. Men der skal jo være overskud til at søge information.

- Det gælder i høj grad også ud-dannelsesmuligheder og valg - det er blevet så komplekst, at der er nødt til at være nogle, der - som Bente Kir-keterp-Møller udtrykker det - oversæt-ter alle disse muligheder for de unge, som ikke selv har overskuddet til det.

Det er ingen tvivl om, at vejlednin-gen i UUV Køge Bugt har været med til at synliggøre Andreas’ muligheder og dermed sætte gang i en vigtig proces og forandring hos ham.

Det kører bare derud afSom han selv udtrykker det:

- Jeg har jo været igennem en pro-ces qua nogle af de ting, jeg har væ-ret i gang med og har fået sat i gang.

Om sine egne oplevelser med vej-ledningen, siger han:

- Jeg fik smidt ting over til mig, som jeg kunne gå og gruble over. Vej-l e d n i n -gen har g i v e t mig stof til efter-tanke, så jeg kunne sige: Okay, hvad er det egentlig jeg vil?

- Vejlederen har været med til at skubbe mig i gang, og sige det er den her vej, du skal tage. Der har hun ligesom været denvejviser, der har sagt: »Nu skal du gøre sådan her, hvis du gerne vil der hen«.

Andreas afsluttede 10. klasse på VUC i Faxe i sommeren 2012 og eftersommerferien startede han på Vilvor-de (Roskilde Tekniske Skole) i grund-forløbet til anlægsgartner udannelse.

- Det kører bare derud af, siger An-dreas.


Vejledningen giver stof til eftertanke- Jeg fik smidt ting over til mig, som jeg kunne gå og gruble over. Vejlednin-gen har givet mig stof til eftertanke, så jeg kunne sige: Okay, hvad er det egentlig jeg vil? Vejlederen har væ-ret med til at skubbe mig i gang, og sige det er den her vej, du skal tage. Der har hun ligesom været den vej-viser, der har sagt: »Nu skal du gøre sådan her, hvis du gerne vil der hen«.

Der findes flere tilskudsmuligheder for unge, der af UU vejledes til et høj-skoleophold. Som i Andreas’ tilfælde, kan man komme på højskole, med mulighed for nedsat elevbetaling via et særligt statstilsskud, hvis man er under 18 år.Hvis man er mellem 17½ og 25 år,

og ikke har en ungdomsuddannel-se eller ikke er i gang med en ung-domsuddannelse, kan man ligele-des søge om tilskud til betaling af et højskoleophold. Det er desuden mu-ligt at komme på et højskoleophold med mentor, hvis det står beskrevet i uddannelsesplanen.Hvis du vil vide mere om højskole-

ophold med tilskud, er du velkom-men til at kontakte UUV Køge Bugt, tlf.: 56672652 eller Jakob Hvenega-ard Andersen (Højskolernes Hus) tlf.: 33364266.


UUV tilbyder et fire ugers kursus for uddannelsesparate unge.

Formålet med kurset, der hedder »Unge Krydser Grænser«, er at hjæl-pe deltagerne til at vælge, hvilken uddannelse, de vil have.

- Mange unge står i et vadested, og har brug for vejledning og sparing med valget af uddannelse. Derfor har vi også en række vejledere, der er parate til hjælpe de unge på vej, siger Margrethe Tovgaard, UUV Køge Bugt.

Vejlderne kan bl.a. hjælpe med at afklare den enkelte unges mulig-heder, give information om uddan-nelser, revidere den unges uddan-nelsesplan, hjælpe med tilmelding til ungdomsuddannelse, hjælpe med en målgruppevurdering til produkti-onsskole og give idéer til, hvor man søger job.

- Vi har desuden en række virksom-hedskonsulenter, der kan hjælpe med at finde en praktikplads i en virk-somhed, siger Margrethe Tovgaard.

I en virksomhedspraktik kommer en ung ud og afprøver sine evner og in-teresser inden for et bestemt område. Praktikken kan vare op til 13 uger og er ulønnet.

LovkravDet er nu et lovkrav, at alle unge mel-lem 15 og 17 år skal være i uddan-nelse, beskæftigelse eller i anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en ungdomsuddan-nelse.

Anden aktivitet kan f.eks. være ud-landsophold, højskole, praktik eller et beskæftigelsesforløb, som er udbudt

af Jobcentret.- Det er en følge af det, der i daglig

tale kaldes Ungepakke II. Her er det et krav, at den unge skal følge den ud-dannelsesplan, den enkelte har lavet, da han eller hun forlod grundskolen. Eller der skal laves en ny sammen med den unges UU-vejleder, siger Margrethe Tovgaard.

- I Ungdommens Uddannelsesvej-ledning har vi pligt til at tage kontakt til en ung, senest fem dage efter at vi har registreret, at vedkommende ikke følger sin uddannelsesplan. Og senest 30 dage efter at vi har fået kontakt med vedkommende, skal vi tilbyde en ny aktivitet.

KonsekvenserDet kan have alvorlige konsekven-

ser ikke at overholde sin uddannel-sesplan eller have kontakt med UUV.

- Hvis en ung ikke overholder plig-ten til uddannelse, beskæftigelse el-ler anden aktivitet, kan det medføre, at kommunen tilbageholder udbeta-lingen af ungeydelsen til forældrene, siger Margrethe Tovgaard.

Unge krydsergrænser

»UXG har fået mig til at stå op og komme hver dag. Nu kender jeg mit mål og kan gå efter det. Det er med god motion og undervisning skiftevis. Man kører sur i det, hvis det er for ensformigt.«

Citat af en ungpå UXG-holdet

Mia-Maja Hansen gik ud af fol-keskolen i 9. klasse, og kom så på Produktionsskole.

- Men det var ikke det jeg ville. Jeg ville have noget mere variation. Min vejleder på UUV foreslog så, at jeg skulle gå til voksenundervisning. På VUC har jeg så gået på FVU i Mate-matik, Dansk og Engelsk, siger Mia-Maja Hansen.

- Det er gået rigtig godt. Der var socialt fællesskab, jeg fik mere selvtillid, og jeg fik genop-frisket alt det jeg var gået glip af. Især matematikken var godt.

- Det fik mig til at tænke over tingene. Jeg har også fået mange kammerater på VUC.

- Nu vil jeg tage en 9.-10. klas-ses eksamen. Sidst på 10. klasse vil jeg bestemme mig for, hvad jeg så skal.

- Går det godt med Naturvi-denskab, så skal jeg på HF. Jeg har nemlig altid drømt om at blive astrofysiker.

- Og hvis jeg skal gå på HF, så bliver det helt sikkert på VUC. Ellers kunne jeg tænke mig at tage en mere kreative uddan-nelse, fx som blomsterbinder.

- En HF-eksamen kan jo føre mange veje hen, siger Mia-Ma-ja Hansen.

Drøm om atbliver astrofysiker

- Jeg vil bygge videre på de gode værdier, jeg har fået gen-nem de seks år, jeg har været spejder, siger Mads Oliver Jes-persen. Han er 15 år gammel og går på Skovboskolen.

For ham handler det om vær-dier som bl.a. orden og disciplin, demokrati og troværdighed.

- Derfor vil jeg gerne søge ind i enten politiet eller militæret. Net-op de to organisationer repræ-senterer de værdier, jeg gerne vil bygge, siger Mads Oliver Jes-persen, der understreger, at han i sit fremtidige job meget gerne vil beskæftige sig med andre mennesker.

Inden han kommer så langt, skal han lige have en HF-uddan-nelse, som også er nødvendig for at få adgang til enten politi eller militær.

Men inden han starter på HF, har han planer om at komme på udveksling til enten Was-hington eller Californien.

- Jeg vil gerne blive bedre til engelsk, men jeg vil også gerne lære noget om andre kulturer. Og så håber jeg på at kunne få

nye venner i en anden del af verden, s i g e r Mads Oliver J e s -p e r -sen.

Gode værdierer vigtige

Scan koden og hørMads Oliver Jespersen

Unge Krydser GrænserUXG er et fire ugers afklarende vejledningskursus, hvor du har mulighed for at undersøge forskellige uddan-nelsesmuligheder.

Du får lejlighed til at sparre med andre unge om det vanskelige i at finde den rigtige uddannelsesvej.

Der vil være vejledere, der kan støtte, guide og vej-lede dig, og I vil sammen arbejde på, at dit valg af uddannelse bliver så kvalificeret som muligt.

Til sidst i forløbet kan der være en samtale mellem vejlederen i UXG og beskæftigelsesvejlederen i din kommune, hvor der redegøres for den uddannelses-plan, som du har udarbejdet som afslutning på kurset.

Fakta

Mia-Maja Hansen gik ud af fol-keskolen i 9. klasse, og kom så på Produktionsskole.

- Men det var ikke det jeg ville. Jeg ville have noget mere variation. Min vejleder på UUV foreslog så, at jeg skulle gå til voksenundervisning. På VUC har jeg så gået på FVU i Ma-

tematik, Dansk og Engelsk, siger Mia-Maja Hansen.

- Det er gået rigtig godt. Der var socialt fællesskab, jeg fik mere selvtillid, og jeg fik genop-frisket alt det jeg var gået glip af. Især matematikken var godt.

- Det fik mig til at tænke over tingene. Jeg har også fået mange kammerater på VUC.

- Nu vil jeg tage en 9.-10. klas-ses eksamen. Sidst på 10. klasse vil jeg bestemme mig for, hvad jeg så skal.

- Går det godt med Naturvi-denskab, så skal jeg på HF. Jeg har nemlig altid drømt om at blive astrofysiker.

- Og hvis jeg skal gå på HF, så bliver det helt sikkert på VUC. Ellers kunne jeg tænke mig at tage en mere kreative uddan-nelse, fx som blomsterbinder.

- En HF-eksamen kan jo føre mange veje hen, siger Mia-Ma-ja Hansen.

Drøm om atbliver astrofysiker

Documents

Tjek på fremtiden