Når hash er hverdag

-At samarbejde med de unge på ungdomsuddannelserne

SFI- konference 28. august 2014

august 2014 Helle Cold Larsen - Ungeprojektet Roskilde Kommune 1

Når hash er hverdag

Ungeprojektet Formål

- at klæde de unge på til selv at kunne træffe kompetente valg omkring rusmidler

- at opspore de unge med et begyndende storforbrug af rusmidler

- at støtte de unge i fastholdelse af uddannelse

Roskilde kommune, Sundhedscenteret – forebyggende og sundhedsfremme

2 ansatte (socialrådgiver og sygeplejerske), 10 skoler, alle unge i Roskilde der er tilknyttet en ungdomsuddannelse i alderen 15-25 år

2010-2011 projektperiode, satspuljemidler

2012 afprøve metoden på gymnasieskolerne i Roskilde

2013-2014 Ungeprojektet i drift, som et fast forankret tilbud til unge i Roskilde kommune tilknyttet en ungdomsuddannelse. Partnerskabsaftale skolerne og Roskilde kommune imellem

Tilbyder:

Undervisning/ Eksperimentarium, rådgivning, gruppeforløb og kompetenceudvikling

august 2014 Helle Cold Larsen, Ungeprojektet Roskilde Kommune 2

Filmen om Ungeprojektet


Eksperimentariet på besøg på Teknisk skole, Roskilde

At samarbejde med de unge

Metode:

Hvordan møder vi de unge, gør dem kompetente og giver dem lyst til at samarbejde?

Sætte rammen; ” her skal vi tale rusmidler i 2 timer”

Tydelighed (fx forebyggelse og ikke behandling)

Information og viden/ facts om hash

Ingen løftet pegefinger- rygge rammer

Sprogbrug

Kompetente fagpersoner de unge kan stole på

På deres hjemmebane, decentralt ude på skolen

Rumme at være i det - ikke dømme de unge

Præsentere alternativer til hash/ rusmidler

Være formbar, tilpasse efter behov


At forstå de unges valg Hash virker på alt!

Hash er let at ryge i hverdagen, passer ind også i en skoledag/ frikvarter

De ødelægger ikke deres liv, de fixer det

Struktur, skemaer, systemer og strategier for at få hverdagen til at fungere Jeg skal ryge inden kl.11 for så kan jeg være frisk til job senere

Jeg skal stå tidligt op og ryge ellers er jeg ikke rolig i skolen

Jeg skal senest ryge kl. 22, ellers kan jeg ikke komme op i morgen tidlig

Jeg ryger kun i weekenden eller s tager det overhånd

De unge er bange for at give slip på hashen Hvad skal jeg så gøre når jeg bliver ked af det? Hvad skal jeg så gøre når jeg er urolig?

Hvad skal jeg så gøre når jeg keder mig - hvad skal jeg lave ?

Hvad skal jeg så gøre når jeg synes jeg har for meget pres på?


Fordele/ ulemper øvelsen


Fordele Det gør mig normal Slapper af Lettere at være til Hjælper på ens temperament Man keder sig ikke Man er mere åben og social

Ulemper Hjernen går i stå Man er ligeglad Man kan få en hash psykose Man kan ikke huske en skid Forældrepres Det er dyrt

Ungeprojektets udfordringer De unge:

Bekymring for om de unge ville tale hash med os, ville de åbne op/ bruge os?

Meget få udfordringer med de unge. De har taget godt imod os, brugt os,

givet os positiv respons, anbefalet os til venner.

Ungdomsuddannelserne:

Skolernes holdning – 0 tolerance omkring rusmidler

Manglende stillingtagen/ rusmiddelpolitikker

Ekskludere eleverne frem for inkludere dem

Undervisernes holdninger/værdier, tilgang og sprogbrug

Bryde tabu-prøve at forstå hvilke unge der ryger hash og hvorfor

Vi forstørrer ikke problemet ved at tale om det/ det ” smitter ikke”


Cases Hashgruppen, der etableres på skolen, der ellers ikke havde

rusmiddelproblematikker…

Bekymring i en klasse

Skolen ved ikke hvad de skal gøre

Skolen ønsker undervisning omkring rusmidler

Forsøge at etablere en hashgruppe

Gennemføre en hashgruppe, tilpasse det til et skoleskema

Sparre med underviseren /skolen i at støtte gruppen

Opfølgning på hashgruppen


Respons Skolerne

”Vi har som skole fået et andet sprog omkring unge og hash"

" Vi er blevet meget bedre til at spørg ind til rusmidler"

" Vi har fået mere viden og kan nu handle og henvise ...rusmiddelpolitik"

" De unge ved at de kan få hjælp på skolen og ikke bare bliver smidt ud”

” Vi er blevet udfordret omkring vores 0-tolerance”

De unge

" I er ikke sådan nogle damer fyldt med fordomme"

" Vi kan snakke om det der betyder noget for os"

" I bliver ikke forskrækkede og dømmer os ikke som dårlige mennesker"

" Vi bliver inddraget og taget seriøst”


Tal 2013 2040 unge har deltaget i eksperimentariet eller modtaget undervisning

115 unge har været i rådgivningsforløb. 4,5 samtaler pr ung.

54 % henvist fra vejleder på skolen

86 % nævner hash som primær rusmiddel

Ved afslutning af rådgivningsforløb:

73,5 % stadig i uddannelse

12 % færdiggjort uddannelse

14,5 % ikke i uddannelse

19,5 % stoppet forbrug

51,5 % reduceret deres forbrug

29 % uændret forbrug


Sammenfatning Der skal arbejdes forebyggende, for at kunne støtte de unge i at træffe

kompetente valg omkring rusmidler. Jo tidligere - jo nemmere er det at støtte de unge i at træffe andre valg og ikke ende i et behandlingskrævende misbrug.

Fælles ansvar (kommune, forvaltning, skole, den unge, forældre)

At turde ”tænke ud af boksen”, gøre op med de vante rammer

Forpligte skolerne til at handle

Arbejde decentralt (mange tunge kommunale døre)

Støtte frontpersonale i at kunne rumme unge med hash problematikker (supervision, kompetenceudvikling)

Kunne tilbyde alternativer



”Jeg er stoppet med at ryge hash - for jeg har fået en kat”

Det handler om at sætte noget andet i stedet for - måske en floskel men det virker!


Helle Cold Larsen Ungeprojektet Roskilde Kommune [email protected] Telefon 24454116 www.sundhedscenter.roskilde.dk/ungeprojektet.asp

mailto:[email protected]

Government & Nonprofit

Når hash er hverdag