Digitale billeder –Et eksamensprojekt i Dansk, Kultur og Kommunikation

Pædagoguddannelsen UC Syd, Aabenraa

Projektets praktiske del:

• At lave en fotobog om en gruppe beboere på et bosted. Billederne ertaget i de sidste uger, inden de fraflytter deres gamle bosted, som ersaneringsmodent og skal rives ned.

• Beboerne flytter ind i nybyggede lejligheder på samme matrikelnummer,men de deles ud over 3 forskellige afdelinger, med delvist nyebofæller/personale.

• Jeg har i dette projekt selv fotograferet og redigeret bogen. Dette skyldesdels tidsrammen for projektet og dels hensyn til beboerne, som befandtsig midt i en ret turbulent tid, og derfor havde meget andet om ørene.

• I ”real life” ville beboerne i langt større grad være deltagere i denpraktiske proces, ved i så høj grad som muligt at fotografere og redigerebillederne og bogen.

• Bogen er ikke i sig selv målet, og kan ikke stå alene. Projektet skalsnarere ses som et middel, et redskab til pædagogisk arbejde på flereniveauer.

Om bogen:

• d

De efterfølgende billeder viser enkelte sider fra bogen, som er på 26 sider. Den dårlige kvalitet skyldes, at de er fotograferet fra computeren, da bogen i skrivende stund ikke ikke er leveret.

Selve redigeringen af bogen er enkel: Billederne uploades fra computeren, der vælges layout, baggrund og evt. clipart og passepartout. Der er uendeligt mange kombinations-muligheder, og der kan downloades mere materiale. Det er supersjovt og ret enkelt

Som pædagogisk aktivitet er der masser af muligheder, og de fleste udviklingshæmmede vil kunne have glæde og udbytte af at deltage.

Prisen var 199 kr for den valgte model, A4-størrelse med softcover.

Yderligere oplysninger om produktet kan ses her: http://www.cewefotobog.dk/fotoboeger.php

Formål:

Med den gruppe mennesker, der her er tale om,

(udviklingshæmmede med et forholdsvist godt udviklet

talesprog), er formålet med bogen:

1. At den kan fungere som et middel til kommunikation for såvel borger som personale.

2. At fortælle livshistorie

3. At fastholde beboerens hukommelse.

Derudover kan digitale billeder bruges mange andre forskellige måder, afhængigt af brugergruppens kompetencer.

KommunikationKommunikation foregår mellem mennesker der vil hinanden noget, og som

inviterer hinanden ind i en verden af følelser, oplevelser og tanker. (Lorentzen 2007)

• Betingelse for god kommunikation: Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden.

• Intersubjektivitet kan vha. billeder opnås gennem samspil og fælles aktiviteter. Den fælles proces med at fremstille, redigere og se på billeder kræver samspil, hvorved der opleves samhørighed og nær kontakt. – ”bølgelængde” eller intersubjektivitet.

• Billeder kan fungere som et middel til at fastholde eller skabe en fælles oplevelsesverden. De kan fastholde fælles oplevelser, som senere kan bruges til at skabe en dialog, men det kan også í sig selv være en fælles oplevelse at kigge på billeder, og sammen gå ind den verden billederne beskriver.

• Billeder kan for den udviklingshæmmede være et hjælpemiddel til selv at starte en dialog, eller udtrykke ønske om kommunikation – og hvad der skal kommunikeres om.

• Digitale billeder kan bruges på forskellige måder, alt efter, hvor meget sprog den udviklingshæmmede behersker, og hvilke kompetencer der arbejdes henimod.

(Thomsen, F. S. 2011).

Livshistorie.

• Mange udviklingshæmmede bor på bosteder størstedelen af deres liv, og har dermed ikke familie, der deltager i deres daglige liv og kan fortælle historier fra, og dele minder om fortiden.

• Det er vigtigt at kunne fortælle historien om hvem man er, og da udviklingshæmmede ofte ikke selv kan fortælle historierne uden hjælp, kan billeder være et hjælpemiddel, som kan fortælle historien med få, eller uden ord.

• Da der ofte er stor udskiftning af personale på bostederne, er det vigtigt, at nyt personale har mulighed for at danne sig et andet indtryk af beboeren end hvad der fremgår af div. journaloptegnelser. Billedfortællinger viser mennesket bag journalen.

At fastholde hukommelse.Kommunikationshandicappede husker ikke nødvendigvis dårligt, men de kan have svært ved at

udtrykke det de husker. Her kan digitale billeder være en stor hjælp til at få gang i dialogen.Mange kommunikationshandicappede har dog skader i hjernen, som bevirker, at de har svært ved

at huske og derved også lære. Skaderne rammer ikke nødvendigvis hele hukommelsen, og det er derfor individuelt, hvordan man pædagogisk bedst kan arbejde med at støtte den.

Hukommelsen består forenklet set af arbejdshukommelse (korttidshukommelse), og langtidshukommelse. Den sidste er sammensat af følgende dele:

1. Procedural hukommelse (”Tavs viden” om ubevidste, automatiserede færdigheder, hvordan ting gøres, feks. bevægelsesmønstre som at cykle)

2. Deklarativ hukommelse, som er opdelt i episodisk hukommelse (personlige erindringer der knytter sig til tid og sted) og semantisk hukommelse (ordforråd og almen viden)

Det er især den deklarative hukommelse, som kan støttes ved at arbejde med billeder. Billeder kan indeholde store mængder informationer om tid, sted, begivenheder, følelser, relationer mm. og dermed støtte den episodiske hukommelse. Billeder kan desuden gennem dialog bruges til at træne den semantiske hukommelse, som man kender det fra sprogstimulering på børneområdet.

(Bruus-Jensen mfl. 2000)

Kilder

1. Bruus-Jensen, Lisbeth, Hansen, P. (2000). Digitale billeder - en nødvendig kommunikationsform (1 udg.). Roskilde: Forlaget Udvikling.

2. Lorentzen, P. (2007). Fra tilskuer til deltager (1 udg.). Aalborg: Materialecenteret.

3. Thomsen, F. S. (2011). Mening skaber vi sammen. I K. Mark (Red.), Pædagogens arbejde med sprog og billeder (1. udg., s. 163-188). Akademisk Forlag.