Embed Size (px)
Citation preview
Reklamer, reklamer i lange baner
Reklamer i undervisningen og ved prøverneMajken Tang Koch
Disposition for dagen
9.00-10.10 Reklamer i skolenEksamensgrundlagetReklameanalyse – hvordanReklamens funktionTv-reklamen Reklametypologi – storgenrerne
10.10 -10.25 Kaffe
10.25-12.00 Skriftsprog - billedsprogReklamernes stilReklametypologi – 3 grundgenrerPrimære og sekundære brugsværdier – Maslows behovshierarkiAfsender og modtagerrelationerMærkevarestategier
12.00-12.45 Frokost
12.45-13.45 Reklameanalyse
13.45-14.00 Kaffe
14.00-14.50 Retoriske appelformerIkonografiMotiver & Myter KampagnerReklame og Samfund Gallups kompas
14.50-15.00 Evaluering
Eksamensgrundlaget
Tekstopgivelser
Der skal til begge prøver opgives eksempler på mindst to andre udtryksformer, dvs. billeder, lyd, video m.v., som skal omfatte både fiktion og ikke-fiktion. (Her opgives ikke normalsider)
Eksamensgrundlaget
Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets områder kan inddrages. Der indgår et krav om fortolkning
Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen mm.
Eksamensgrundlaget – prøveform A
Når man har arbejdet grundigt med billed- og lydmedierne, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i opgivelserne, skal levende billeder og lyd naturligvis også indgå i prøveoplæggene for at dække opgivelserne
Har man arbejdet med - og opgivet - reklamer, må mindst et af prøveoplæggene naturligvis bestå i en reklamefilm
Et oplæg må ikke omfatte mere end én reklame
Eksamensgrundlaget – prøveform A
Oplæsning
Eleven udvælger et stykke, svarende til ½ normalside fra prøveoplægget til oplæsning.
Er prøveoplægget ”en anden udtryksform” skal læreren finde et egnet tekststykke, som har relation til oplægget. Fx artikel om reklamers betydning, effekt mm.
Eleven skal ikke forholde sig tolkende hertil, men kan inddrage det kort i eksamen
Eksamensgrundlaget – prøveform B
Synopsprøven
Klassen vælger fokusområder ud fra opgivelser
Eleven trækker et fokusområde – overværet af skoleleder
Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synops-udarbejdelse. Læreren vejleder
Eksamensgrundlaget – prøveform B
Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for småt. Mulighed for to tekstvalg/klip – 2 reklamer
Klip kan her være af længere varighed, da der ikke er nogen forberedelse - det skal ikke afvikles under prøven. Eventuel komparativ analyse
Eksamensgrundlaget – prøveform B
Eleven skriver synops:
1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde, præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg
2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af analyse og fortolkningspunkter, præsentation af perspektiveringsområder, kildefortegnelse
Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering
Reklamer, reklamer i lange baner
Reklamer opgives som sagproseReklameanalyse – Hvordan?
Som kunstværk Som fortælling Som samfundskommenterende
Reklamer parafraserer mange forskellige genrer og harforskellige funktioner, derfor må reklameanalysen afstemmes denenkelte reklame…
Reklamens funktion
På kort sigt: påvirke forbruger til at købe produkt På lang sigt: fastholde og forstærke en varers position på
markedet
Understøtte andre markedsføringsaktiviteter, fx konkurrencer, specielle tilbud, nye kampagner
Introduktion af ny vare: Produkter, som tilfredsstiller helt nye behov Produkter, som tilfredsstiller grundlæggende behov på
nye måder Produkter, som tilfredsstiller grundlæggende behov på
samme måde, som eksisterende produkter på markedet Opdragelse af nye forbrugere på markedet
fx nye bankkunder, nye mødre mm.
TV-reklamen
Adskiller sig fra den øvrige programflade: Parasitær programform: lever som snylter. Programmer
uden reklame, men ingen reklame uden programmer Bevidst anderledes form: skal påkalde sig opmærksomhed Kort varighed: fra 10-60 sekunder Hybrid form: blander forskellige genrer og
argumentationsformer
Gentagelse: vises et stort antal gange, så navn og kvalitet indarbejdes i publikums bevidsthed
Pris: reklamen er den dyreste programform på tv, både produktion og køb af sendetid
Retorik: en tv-reklame skal slå sit navn fast, sine kvaliteter og få forbrugeren til at ændre adfærd
USP
Unique selling position
En USP er en klar og entydig og unik kvalitet ved produktet
Dette USP fremhæves i argumentation og slogan for produktet
USP
Minna og Gunnar
”Fisk på 15 minutter - Det er der ingen ben i”
Karen Wolf
Karen Wolf
Episk reklame – produktet løser et problem 1. person-fortæller – flash back – retrospektivt fortalt Eksplicit voice-over. Ethos/logosappel Komparativ reklame ”Som vor mor troede hun lavede dem” Tryghed i hverdagen – sekundære brugsværdier Kvinden, kønsroller Ironi – i forhold til det fortalte – i samstillingen af lyd og
billede
Storgenrerne
Fiktion Iscenesættelse Tematisering af ”ikke-
viden” Usynlig arbejdsproces Underholdning Figurativt, symbolsk
afkodning
Fakta Præsentation af
virkelighed Tematisering af viden Synlig arbejdsproces Oplysning Direkte referentiel
afkodning
Storgenrerne
Fiktion Lyriske – associative
reklamer Episke reklamer Dramatiske reklamer
Fakta Præsentative
reklamer Testimonial Voice-over+ grafik-
dokumentation
Når man er 20, ta’r det 2 timer at blive smuk. Når man er 50, ta´r det kun 2 minutter. I 50’erne ved vi, hvad vi vil have og endnu vigtigere, hvad vi ikke vil have. Vi forstår vores huds skønhed og ved, hvad den behøver: Clarins Super Restorative Cremer giver en smuk hud med en strålende teint: med det samme får de huden til at se smukkere ud. Hvor herligt at vinde 2 timers ekstra glæde hver dag.
Skriftsprog – filmsprog
Skriftsprog – filmsprog
Et spring på 30 år Hvordan ser det, vi vil ha, ud? Det vi ikke vil ha? Forstå At vinde 2 timers ekstra glæde
Skriftsprog – filmsprog
Hvordan ser en tanke eller følelse ud?
Skriftsprog – filmsprog
Skriftsprog – filmsprog
Fortælleren
Reklamens stil
Lys
Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytterskygger som filmisk virkemiddel
High Key – lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst pånogenlunde samme måde
Ovenlys - falder naturligt
Modlys - glorificerer
Sidelys - skaber dualitet, splittelse
Nedefra – mystificerer
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
Kameravinkler
Normalperspektiv
Frøperspektiv
Fugleperspektiv
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
Billedkomposition
Et godt komponeret billede skal være i balance
Vandrette linier – skaber ro og balance
Lodrette linier – understreger det monumentale og magtfulde
Diagonale linier – understreger action, bevægelse og agresivitet
Kælkede (skæve) linier – skaber uro og giver os en fornemmelseaf, at noget er galt
Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion omtre dimensioner (højde, bredde og dybde)
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
S/h og farver
Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen
Farver kan også have symbolsk betydning
Hvid – renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft
Gul – lys, varme, munterhed MEN også falskhed
Grøn – håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed, fremmedgjorthed
Sort – død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet
Blå – det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske, det autentiske
Rød – kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
Kamerabevægelser
Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt)
Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned
Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet
Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
Klipning
Kontinuitetsklipning
Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C)
Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning, f.eks. nårperson kommer ind ad dør
Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser enperson, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up
Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens fikserings-punkt falder sammen med det næste billedes fikseringspunkt
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
A-kontinuerlig klipning
Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fraA til Z til G), - spring i tid, rum og handling
Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som ombilledet hopper
Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korteindstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe kontinuitet.
Krydsklipning – man klipper mellem to eller flere handlinger for at skabe forbindelse mellem dem
Lisbeth Juhl Sibbesen - DFI
Reklamens stil
Brug af Point of Views
Perceptuelt POVSom man ser…
Funktionelt POVSom om man ser…
Konceptuelt POVSom man føler…
Reklamens stil
Lyd
Voice Over Diegetisk – ikke diegetisk? Mand eller kvinde? Knyttet til appelform…
Underlægningsmusik Binder scener sammen, skaber stemning, kontrasterer…
Effektlyde Subjektiverer, skaber indlevelse eller distance
Typologi
Den præsentative reklame
Den lyriske reklame
Den episke reklame
Den præsentative reklame
Den præsentative reklame præsenterer varen og er identisk med mange billedannoncer fra aviser og magasiner. Her præsenteres produktet for de primære brugsværdier:
Allerede efter to uger er huden målbart fastere, blødere og mere spændstig.I denne uge kan du få 10 skærefaste bøftomater til kun 10,95 i ISO.
Den præsentative reklame har overvejende informativ værdi: Den angiver pris, hvor du kan få varen og varens indlysende anvendelsesmuligheder. Det betyder ikke, at der ikke er mange rosende tillægsord i speak og tekst.
Den lyriske reklame
Den lyriske reklame eller livsstilsreklamen præsenterer sin vare – ikke for den primære brugsværdi - men for de sekundære brugsværdier.
Her knyttes alle mulige egenskaber til produktet. Egenskaber produktet ikke umiddelbart besidder, men som producenten formoder, at modtageren gerne vil have.
Det viser sig ofte på den måde, at der knyttes en bestemt livsstil til produktet.
Når en reklamefilm viser smukke ”hiphop-sangerinder”, har de ikke nogen direkte forbindelse til produkter for uren hud. Men ved at placere den vare man reklamerer for i et univers af powerfuld musik og smukke sangerinder, kædes produktet sammen med en livsstil. De forskellige indstillinger knyttes sammen i montagen, der hermed fremstiller et fælleselement: ungdom, fest, munterhed. Disse sekundære brugsværdier knyttes til produktet for uren hud. Det hævdes ikke direkte, men indirekte, at produktet vil medføre fest, musik og munterhed.
Den episke reklame
Den fortællende reklame udmærker sig ved at fortælle en historie.
I reklamen for Mc`Donalds fortælles historien om et par, som kommer op at skændes. Han kommer for sent (måske til deres stævnemøde). På Mc`Donalds bliver de alligevel gode venner, men først efter de har sat tænderne i en "Big Mac". Den oprindelige problemfyldte stemning er blevet afløst af glæde og hygge. Som historien her viser, er det ikke kun sultbehovet, der tilfredsstilles.
Der reklameres også for de sekundære brugsværdier (at være kærester).Indledningen er næsten altid negativ og afslutningen næsten altid positiv.Denne ændring skyldes midten, hvor behovet for et eller andet tilfredsstilles.
Historien består af tre faser:
Problemidentifikation - Behov for produkt
Køb eller fortæring af produkt
Problemløsning - Behov stilles
Plot-point-modellen
www.sydfield.com
Primære og sekundære brugsværdier
Kort fortalt handler primære brugsværdier i reklamen om:
Varens reelle nyttefunktion og brugsværdi Væsentlige kvaliteter ved varen Oplysninger som adskiller varen (USP) og dens
nyttefunktion fra andre tilsvarende produkter Forbedringer og fornyelser
Kort fortalt handler sekundære brugsværdier i reklamen om:
Oplysninger om varens afledte nyttefunktioner Oplysninger om varen som statusgiver
De primære og sekundære brugsværdierkan være både modtager- og afsenderrelaterede
Reklamernes ideologi
Idealet for de fleste produktreklamen er atlevere et minimum af primær brugsværdi,sammen med et maksimum af lokkendeskin, der baseres på indføling i mennesketsønsker, behov og længsler, så de derforfristes til forbrug.
Reklamernes ideologi
Psykologen Maslow har opstillet et behovshierarki. Først når menneskets fundamentale behov er dækket, kan det søge at realisere andre behov i toppen af hierarkiet.
Først når sult og tørst er stillet, kan man koncentrere sig om tryghed og kærlighed.
Primær og sekundær brugsværdi
Langt de fleste reklamer søger at tilfredsstille behov i den nederste del af hierarkiet, og langt de fleste varer er fundamentalt set ens i forhold til disse behov. Ex: cola, mad, shampoo.
Men langt de fleste reklamer forsøger også at overbevise forbrugeren om, at de kan tilfredsstille behov højere oppe i hierarkiet.
Reklamer sælger også: kærlighed prestige
De sekundære brugsværdier sælges gennem: værdier associationer fascinationer Men altid gennem fysisk behovstilfredsstillelse!!
Reklamen foreslår FORBRUG som løsning på problemerne. I forbruget er alle lige og lige respekteret.
Reklamen er ofte sekundært løsningen på: seksuelle problemer kærlighed, erotik, ægteskabelige problemer forhold til børnene
Produktreklamerne prioriterer oftest private behov frem for offentlige behov: bil vs. offentlig transport sæbe, vaskepulver, shampoo vs. økologisk bevidsthed og miljøforbedringer
Per Helmer Hansen – Tv-reklamer – moderne minimyter
Afsenderrelation Modtagerrelation
Primær brugsværdiDenotationerFaktiske egenskaber
Et nyt og bedre produkt
Appel til den økonomiske/Kvalitets-bevidste køber
SekundærbrugsværdiKonnotationerAfledte egenskaber: social, kulturel status, image
Trendy designere, eksotisk, idyllisk fremstilling af råvare og produktionsmetode
Forbrugers status højnes, indplacering i ønsket segment.
Inspiration/Identifikation
Aspiration
Se på følgende reklamer Sæt hvert spot ind i skemaet. Hvilken eller
hvilke kategorier passer reklamen i? Hvilke denotationer og konnotationer benyttes? Spilles der på identifikation eller aspiration? Er der tydelige USP i reklamen? Understøtter reklamen en trend?
Per Helmer Hansen – Tv-reklamer – moderne minimyter
http://www.youtube.com/watch?v=yjH4g2lLxAY http://www.youtube.com/watch?v=0DdFRHizO4k http://www.youtube.com/watch?v=CLmE4lby_fI http://www.youtube.com/watch?v=GrYzJgTbF4Q
Afsenderrelation Modtagerrelation
Primær brugsværdiDenotationerFaktiske egenskaber
Forbedret sikkerhed og kørekomfortBilligere afgifter
Forbrugernes sikkerhed i højsædeFokus på forbrugers økonomi
SekundærBrugsværdiKonnotationerAfledte egenskaber: social, kulturel status, image
Trendy design, tysk topkvalitet
”Får drengerøven frem i dig!”Status
MærkevarestrategierPer Helmer Hansen – Tv-reklamer – moderne minimyter
Et produkt, som har en merværdi i forbrugerens øjne
1) Juridisk instrument – mærket sikrer mod efterligninger
2) Mærket som differentieringsanordning – mærket identificerer varen og adskiller det fra andre
3) Mærket som identitet – mærket sikrer ensartethed over hele verden
4) Mærket som virksomhed – mærket signalerer klare værdier
Kaffemaskinen
Brand extension
Et etableret produkt lægger navn +konnotationer til et nyt produkt
Camel + Marlboro producerer tøj og støvler
Konnotationer: den frie, uafhængige,
utæmmelige mand…
Porsche producerer solbriller og kaffemaskiner
Konnotationer: elegance, kvalitet, råstyrke…
Brand extension kan udføres på flere måderPer Helmer Hansen – Tv-reklamer – moderne minimyter
Upscale extensionLuksusversion
Franchise Line extensionExtension Nyt produkt i samme kategori
Nyt produkt i ny kategori
Downscale extensionDiscountudgave
Retoriske appelformer
Ethos
Kildeargumentation, hvor reklamens argumentation vil relatere til reklamen selv.
Reklamen fremtræder som troværdig, fordi kilden er pålidelig.
Ethos er appel i kraft af personlighedstræk eller karaktertegning. Når afsender søger tilslutning ved hjælp af ethos, baserer han tilslutningen på modtagers tillid til en person.
I traditionel retorik vedrører ethos specielt afsenderens troværdighed, men begrebet kan udvides til at omfatte enhver autoritet, afsenderen henviser til. Dette giver sig, i reklamerne, ofte udtryk i en troværdig, klar, koncis og utøvende voice-over.
Logos
Emneargumentation, som appellerer til godtagne myter og forestillinger, der på et givet tidspunkt er almindeligt udbredte i samfundet.
Logos er kendetegnet ved, at afsender appellerer til en rationel stillingtagen hos modtager. Nårafsender søger tilslutning ved hjælp af logos, holder han sig til sagen og koncentrerer sig om en saglig bevisførelse.
Argumentationen behøver ikke være logisk, men den vilfremstå logisk: man kan f.eks. drage logiskeslutninger fra et patetisk udgangspunkt. Denne form forArgumentation vil i reklamerne ofte udtrykkes ved brug af back-up-eksempler af lignende situationer eller lignende argumentationsmønstre.
Pathos
Seerargumentation, som appellerer til seerensfølelser.
Når afsender søger tilslutning ved hjælp af pathos, inddrager han modtager og baserer argumentation på hans følelser og stemninger i situationen.
Afsender appellerer f.eks. til ophidselse, vrede og angst. Reklamerne gør brug af stilistiske og genremæssige konventioner, fra andre film, for at fremprovokere den ønskede reaktion.
Ikonografi
Særlige rekvisitter, personer, kostumereller handlinger, der udgør ikoner for denenkelte reklamegenre
Rejsen: afgrænser handlingens rum. Tog fly, bil, skib, rumskib…
Grand Hotel: det offentlige rum, hvor mange er samlet om fælles gøremål. Som regel begrænset til et bestemt segment. Hotel, banegård, afgangshal, café…
Family House: familiens psykologiske og fysiske rum. Køkken, badeværelse, soveværelse, børneværelse, have…
Naturen: som fristedet og rammen om familien eller gruppen
Reklamerne låner/parafraserer kendte genrer
Motiver & Myter
Reklamefilm arbejder gerne med en række tematiske stereotyper
”Boy meets girl” (produktet er årsagen) Stafet (produktet præsenteres i mange
brugssammenhænge) Askepotmønstret (fra grå mus til ægte prinsesse – efter
konsumering af produkt) Mission (Produktet er årsagen til missionen eller
gevindsten) David og Goliat (Den lille narrer den store) Mirakel eller fortryllelse (produktet får magiske evner og
ændre tilværelsen radikalt)
Holdningskampagner
Reklamen fremstår ofte som en allegori - temaet bearbejdes i et andet rum
Arbejder ofte med de længere formater (1-6 min) Reklamen påviser ofte, hvor galt det kan gå, hvis man
ikke efterlever en særlig præmis
Ex: http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Licensforside.htm http://andk.medieraadet.dk/Sikker_Internet_Dag/SID07/TV_spot.aspx http://www.sikkertrafik.dk/db/files/deadman_walking_
2.wmv
Aktantmodellen
Avistid.dk
”Manden der havde en grønthøster i hovedet…”
Arbejdsspørgsmål
Udfyld aktantmodellen
Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien?
Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter helt/hjælper ogskurk/modstander plads? Måske efterstræber subjektet en andenobjektaktant i slutningen af historien?
Formuler reklamens præmis vha. aktantmodellen
Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Præmissen kunne forenklet lyde:
Det lykkes ham (subjektet) at få hende (objektet), trods dumhed og ignorance, og kun fordi avisen gav ham viden
Jeg er bare den logerende
Præmissen kunne skitseres sådanhttp://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie
Jeg er bare den logerende
Hvordan vil modellen se ud hvis han i stedet er subjekt?
Hvad stræber han efter? Hvad er hans projekt? Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?
Jeg er bare den logerende
Politiske reklamer
http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/df-bio-reklame2006-1500kbps.wmv
http://www.danskfolkeparti.dk/Valgfilm.asp
http://www.youtube.com/watch?v=w_V-Z1jEEeM
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=202325
http://www.youtube.com/watch?v=gQMV8u09sRo
Reklamer og Virkelighed
Reklamer og kønsrollerSnakker man reklamer, snakker man ofte ogsåkønsroller. Reklamerne prioriterer nogle heltbestemte mennesketyper, nogle bestemtekønsroller.
Tv-reklamer og effekt
Det koster store summer penge at køre en reklamekampagne på Tv
Et spot koster typisk mellem 200.000 og 500.000 at producere. En visning på Tv koster mellem 5.000 og 120.000 Skal en reklame køre med gennemslagskraft, skal man regne
med udgifter mellem 1 1/2 til 5 millioner kr.
Principper bag prisen
Gros Rating PointEt reklamespot som opnår 1 GRP bliver set én gang af 1% af befolkningen (20 GRP angiver at 20% af befolkningen har set spottet én gang)
Taget Rating PointTRP angiver at 1% af den ønskede målgruppe har set reklamen én gang (20 TRP angiver at 20 % af den ønskede målgruppe har set spottet én gang, eller at 1% af målgruppen har set spottet 20 gange)
De højeste GRP opnås ved at lægge sine reklamespots på de tidspunkter, hvor der er flest seere. Fx omkring ”Nyhederne”. Her er prisen også højest
De højeste TRP opnås ved at lægge sine reklamespots på de tidspunkter, hvor den ønskede målgrupper sidder foran skærmen
TV2 priser
Hver reklameblok har sin egen pris – prisen er ca. 5.500,- pr GRP for 30 sekunder
Reklameblokken efter ”Nyhederne” har GRP-tal på mellem 15 og 18. Det giver en pris på mellem 80.000,- og 100.000,-
En kampagne
En kampagne på 800 GRP kan opnås ved:
80% af seerne ser spottet 10 gange 40% af seerne ser spottet 20 gange 20% af seerne ser spottet 40 gange
Hvis annoncøren køber TRP, placerer TV2 reklamerne i fht de udsendelser, som forventer at tiltrække seere i den ønskede målgruppe
TV2 tjekker med ”Gallup TV-meter” og kompenserer med ekstra visninger, hvis de købte TRP ikke er opnået
TV2 priser
TV2-Reklame tilbyder TRP inden for en række veldefinerede målgrupper – fx Gallup-segmenter
Gallups kompas
http://www2.tns-gallup.dkGallupKompas er et segmenteringsværktøj, derudelukkende på baggrund af holdningsspørgsmål giver en nuanceret indsigt i forbrugernesholdninger, værdier og livsstil.
GallupKompas inddeler den danske befolkning i 9 homogene grupper (nedenstående illustrerer Kompas-fordelingen på den danske internet-befolkning):
Kompas segmenterne
De individorienterede Kort karakteristik: Det
individorienterede segment er det østligste af de ni segmenter i Kompasrosen – dog ikke i geografisk forstand, idet de individorienterede hovedsageligt skal findes vest for Storebælt, i særdeleshed i Jylland. Personerne i dette segment har en relativt jævn aldersmæssig fordeling, dog med en vis overrepræsentation blandt den yngre del af befolkningen under 40 år samt blandt mænd.
Kompas segmenterne
De fællesskabsorienterede
Kort karakteristik: I det Fællesskabsorienterede segment er det nøgleord som medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed der i overvejende grad kendetegner dette segments profilkarakteristika. Det fællesskabsorienterede segment er det vestligste segment i kompasrosen, men finder flest disciple øst for Storebælt, og er især overrepræsenteret i hovedstadsregionen, specielt København og Frederiksberg. Personerne i det Fællesskabsorienterede segment skal i stor udstrækning findes i aldersgruppen 40 og 59 år, og især kvinder synes at være stærkt repræsenteret her.
Kompas segmenterne
De moderne
Kort karakteristik: I det moderne segment finder man i stor udstrækning den yngre del af befolkningen, der er i færd med at opbygge en karriere og sætte sit præg på udviklingen i erhvervslivet. Den moderne dansker er i overvejende grad under fyrre år med en lille overvægt af mænd og ofte bosiddende i hovedstadsområdet, men der er dog ikke en meget udtalt geografisk skævhed for dette segment.
Kompas segmenterne
De traditionelle
Kort karakteristik: I det traditionelle segment finder man i stor udstrækning den ældre del af befolkningen. Personerne i dette segment har ydet sit til det danske samfund og nyder i stor udstrækning godt af det danske velfærdssamfunds goder. Det traditionelle segment, der ligger i bunden af Kompasrosen, kan man hovedsageligt finde i provinskommuner både øst og vest for Storebælt. En relativ stor del af personerne i det Traditionelle segment er ude af erhverv, men blandt dem der stadig er aktive på erhvervsmarkedet, findes mange arbejdere – især ufaglærte. Derfor er husstandsindkomsten heller ikke overraskende høj – størsteparten har en husstandsindkomst under 400.000 kroner om året og en personlig indkomst under 200.000 kroner om året.
Kompas segmenterne
De traditionel-individorienterede
Kort karakteristik: I det traditionelle-individorienterede segment er det nøgleord som fædrelandskærlighed, teknologi-skepsis samt gør-det-selv, der i stor udstrækning kan danne rammen for dette befolkningsudsnits udseende. Her finder man den ældre generation, der nyder sin pensionisttilværelse og ikke ønsker, at dagligdagen skal bryde med traditionelle danske rammer og værdier. Personerne i dette segment har typisk lavere indkomster og ofte ingen eller en lavere uddannelse. De har overvejende til huse i provinskommunerne – især vest for Storebælt, hvor landejendomme eller gårde ofte er den foretrukne boligform.
Kompas segmenterne
De moderne-individorienterede
Kort karakteristik: I det moderne-individorienterede segment finder man de unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske og karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. Det er ikke nødvendigvis en kort eller lang akademisk uddannelse, der har banet vejen for deres succes eller den overrepræsentation af højere indkomster, som er til stede i det moderne-individorienterede segment.
Kompas segmenterne
De moderne-fællesskabsorienterede
Kort karakteristik: I det moderne-fællesskabsorienterede segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - især når det kommer til Danmarks virke på den internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund. Dette segments politiske orientering har også sine rødder i partier som det Radikale Venstre, Ny-Alliance, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.
Kompas segmenterne
De traditionel-fællesskabsorienterede
Kort karakteristik: Det traditionelle-fællesskabsorienterede segment repræsenterer et befolkningsudsnit, som lægger stor vægt på ernæring og sunde interesser samt et velfungerende velfærdssamfund. Personerne i dette segment udgøres hovedsageligt af ældre i alderen 50 og derover med en klar overrepræsentation af kvinder. De traditionelle-fællesskabsorienterede har allerede forladt eller er i færd med at forlade arbejdsmarkedet, og de har nået et stadium i deres liv, hvor de vil sætte sig selv i centrum og nyde deres velfortjente otium.
Tv-reklamer og lovgivning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12056#K11
Reklamer skal klart kunne identificeres som reklame. Reklamer i fjernsyn må kun sendes i blokke, som skal
placeres mellem programmerne Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige
sendetid og højst 12 minutter pr. time Der må ikke udsendes reklamer for tobaksprodukter,
lægemiddelprodukter (håndkøbsvarer undtaget), fagforeninger, religiøse bevægelser og politiske partier
Fra et valg er udskrevet til afholdelsen må der ikke reklameres for politiske budskaber
Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved navn og logo – og sponsor må ikke have indflydelse på programindhold
Tv-reklamer og børn
http://borger.dk/forside/forbrug/reklamer/boern-og-reklame
Reklamer rettet mod børn og unge må ikke udnytte, at børn kan være lette at påvirke. Derfor skal beskrivelsen af et produkt i reklamer til børn være mere præcis og realistisk end i reklamer til voksne
Det betyder blandt andet, at reklamer for fx legetøj ikke må love mere, end de kan holde. Reklamer må heller ikke give indtryk af, at produktet er billigt ved fx at bruge ordet "kun". Desuden må reklamer ikke have et indhold, der lover børn popularitet, hvis de køber et bestemt produkt
Børn er lettere at påvirke gennem reklamer end voksne. Derfor er der enrække virkemidler, der ikke må indgå i reklamer rettet mod børn. Detdrejer sig blandt andet om:
Vold Brug af alkohol og andre rusmidler Farlig og hensynsløs adfærd Frygt og overtro Reklamer for chokolade, slik mm. må desuden ikke signalerer, at
produktet kan træde i stedet for almindelige måltider
Børn i reklamer Børn under 14 år må kun optræde i fjernsynsreklamer, hvis det er en
naturlig del af reklamen eller er nødvendigt for at forklare anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre
![Semesterbeskrivelse 7. semester [26.8.16] Mediefag · Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Efterår 2016 1 Semesterbeskrivelse 7. semester [26.8.16] Mediefag Oplysninger](https://img.dokumen.tips/doc/110x75/60331d95a2d7df7266041cf7/semesterbeskrivelse-7-semester-26816-mediefag-studienvnet-for-kommunikation.jpg)
