CPH:DOX* 2018: OUR NEW PRESIDENT

Fake News // Demokrati

1

CPH:DOX* 2018: OUR NEW PRESIDENT

Fake News // Demokrati

2

Velkommen på CPH:DOX!

CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del

af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever på ungdomsuddannelser over

hele landet. Med udgangspunkt i verdens bedste dokumentarfilm er det vores ambition at bidrage til en

spændende, relevant og alsidig undervisning, der ikke altid behøver at finde sted i klasselokalet.

I skal se filmen 'Our New President’, der giver sit eget bud på, hvorfor Donald Trump blev valgt som

præsident.

Our new president, om filmen

Der er ingen tvivl om, hvem Rusland helst så vinde det amerikanske valg i 2016. Og der er heller ingen

tvivl om, hvordan det gik. Men hvordan det gik til er en anden sag, som stadig deler vandene. 'Our New

President' opruller Trumps valgsejr udelukkende gennem klip fra russisk propaganda. Absurditeten er

knivskarpt doseret i Maxim Pozdorovkins virtuost klippede film, der balancerer mellem satire og

indsigtsfuld, journalistisk analyse af det system af fake news og misinformation, som bragte hele

verden en ny og komplet utilregnelig præsident. Om russerne og deres troldefabrikker reelt var

indblandede i det amerikanske valg eller ej, vil tiden vise. Men at Putins folk fik hvad de ville have, viser

Pozdorovkins film allerede med al ønskelig tydelighed. I en tid, hvor propagandaen er vendt tilbage i

internettets ekkokamre og den offentlige debat, er 'Our New President' en film, alle burde se og blive

klogere af.

FAKE NEWS

CPH:DOX 2018

Forslag til undervisningsforløb om dokumentarfilmen OUR NEW

PRESIDENT. Udarbejdet af forsknings- og undervisningsprojektet Digital Ud(Dannelse) –

D.U.D.E

FAG

Dansk, samfundsfag, mediefag.

KERNEBEGREBER I FORLØBET

Fake news / Propaganda / Public service /Demokrati

MÅL

At navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information fra forskellige

medier/afsendere.

At anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier

til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge

aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere

foreliggende og egne løsninger herpå.

Før visning af OUR NEW PRESIDENT

Forberedelse til modul 1:

Lektie: Læs fagteksten FAKE NEWS, udarbejdet af D.U.D.E – Digital (Ud)dannelse.

Modul 1 (90 minutter)

Arbejdsspørgsmål (til elever)

Fake news:

Hvad forbinder du med begrebet “fake news”? Hvad er fake news?

Bør du beskæftige dig med fænomenet i gymnasiet? Diskuter om fake news er et problem.

Underbyg din argumentation med konkrete eksempler.

Betyder sandheden noget i politik? Er der flere sandheder? Ja/nej, hvorfor/hvorfor ikke?

Nyheder:

Hvor får du dine nyheder fra? Hvilke nyheder deler du?

Er der en klar linje mellem sandt og falsk?

Hvilke motiver er i spil i fake news?

Sidst 10 minutter af modul 1:

Optakt til OUR NEW PRESIDENT: Giv kort baggrundsinformation om forholdet mellem

Hillary Clinton og Vladimir Putin. Klassen ser sammen de første to minutter af dette klip

fra Reuters TV om forholdet mellem Hillary Clinton og Vladimir Putin (’Clinton’s ’reset’

belied deep doubts on Putin”):

https://www.reuters.com/article/us-usa-election-clinton-russia/skeptical-of-russia-

clinton-seen-going-toe-to-toe-with-putin-idUSKCN11Q0EY

Hvad siger videoklippet om forholdet mellem Hillary Clinton og Vladimir Putin?

Se evt. også videoklippet ‘Trump on Clinton: She speaks so badly of Putin’

http://wapo.st/2eRgR5y

Modul 2

VISNING AF OUR NEW PRESIDENT UNDER CPH:DOX

Modul 3 (90 minutter)

Lektie: Lav en researchopgave

Undersøg derhjemme, skriv stikord hjemme, og tag med til modul 3: Hvad er public

service? Hvem er public service-medierne? Hvilke forpligtelser er public service-medierne

underlagt?

Arbejdsspørgsmål (til elever)

Har filmen ændret din opfattelse af betydningen af fake news?

Hvad er public service? Hvad er dit syn på public service-mediernes rolle, efter du har set

filmen?

Hvad er gode nyheder ifølge chefen for Russia Today (RT)?

Hvilken funktion har journalistikken i Russia Today (RT) i filmen?

Hvordan fremstiller filmen Hillary Clinton og Donald Trump?

Hvilke virkemidler bruger filmen til at skabe en fortælling om henholdsvis Hillary Clinton

og Donald Trump?

Hvilken funktion har de nyhedsmedier, du bruger?

Eksempler på arbejdsformer (til underviseren) – til modul 1 og 3:

1. Hvad er fake news? Underviseren har forberedt en præsentation på

www.menti.com - (Wordcloud-generator). Eleverne finder individuelt 3-10 ord, de

forbinder med “fake news”. Wordclouden vises på projektor. Hvilke ord dominerer?

Underviseren får en fornemmelse for klassens forforståelse. Underviseren forsøger

igennem klassedialog at nå frem til en definition af “fake news”.

2. Summegrupper: Er fake news et problem? Bør man beskæftige sig med det i

gymnasiet? Eleverne skriver svar og begrundelse på tavlen eller fx fælles googledoc.

3. CASE: ”Politikker fundet død” (fra D.U.D.E-fagtekst)

Læs i DUDE-teksten “Politikker fundet død”. Hvordan kan man se, at denne artikel

er fake?

4. Ekstraopgave: Lad eleverne selv lede efter fake news. Når fupnyheden er

lokaliseret, skal de bestemme dens funktion og virkning.

5. Hvad er en nyhed?

Brainstorm. Par-øvelse: to og to noterer på papir. Lærer laver mindmap på tavlen.

Eleverne går til tavlen og noterer gode pointer i lærerens mind map. Fælles

opsamling hvor læreren gennemgår alle elevernes bidrag. Afslut brainstormen ved

at vise DUDEs skala for informationskvalitet.

6. Klassen deles i 3. Hver del skal finde gode eksempler på/fra hhv. zone 1-3 i skalaen

over informationskvalitet i fagteksten. Eleverne fremlægger eksemplerne, evt ud fra

et fælles Google-slide.

7. “News feed”

Hurtig rundspørge i klassen: Hvor får du dine nyheder fra? Lav en analyse af dit

facebook newsfeed: Hvilke nyheder deles, og hvilke nyheder og medier får du

reklamer fra?

8. Nyhedskriterierne

Eleverne arbejder i matrixgrupper omkring nyhedskriterierne. Hver gruppe har et

nyhedskriterium, de skal redegøre for og finde eksempler på. Arbejdsarket ses her

Kort opsamling Gå på Facebook, og kig dit newsfeed igennem igen: Hvilke

nyhedskriterier kan I finde? Diskuter i klassen med udgangspunkt i DUDE-

modellen, hvilke nyhedskriterier som kan sælge flest aviser/give flest views/hvilke

nyhedskriterier indeholder en fare i forhold til zone 1?

9. Clickbaits

Fortæl ikke eleverne, hvad emnet nu er, men vis dem i stedet eksempler på

”clickbaits”. Når eleverne har gættet, så præsenter dem for konceptet #stopclickbait,

som findes på fx Facebook og Instagram.

10. Analyse af clickbaits. Elevøvelse, arbejdsspørgsmål

- Gå på nyhedsmedierne og find et godt eksempel på clickbaits.

- Hvad gør det til clickbait? Lav en #stopclickbait-afsløring.

11. Kreativ skriveøvelse. Gå ind på Information, Berlingske, Børsen eller Kristeligt

Dagblad, og vælg en artikel, som ikke har clickbait. Giv den en ny overskrift med

clickbait-værdi.

12. Fake news

Inddel klassen i fire store grupper, som internt finder sammen i par.

Første gruppe arbejder med en artikel fra Rokokoposten.

Anden gruppe med videoen “Danish mother seeking” (ligger på youtube).

Tredje gruppe arbejder med en aprilsnarartikel.

Fjerde gruppe arbejder med en propaganda-artikel

Præsenter din tekst ud fra journalisters rygrad: Hvem handler det om? Hvad sker der?

Hvornår sker det? Hvorfor sker det? Hvordan sker det? Hvad så bagefter?

Udarbejdet af forsknings- og undervisningsprojektet Digital (Ud)Dannelse – D.U.D.E

www.digitaluddannelse.ku.dk

FAKE NEWS

DIGITAL (UD)DANNELSE – D.U.D.E

UNG:DOX 2018 FAGTEKST TIL UNDERVISNINGSFORLØB OM DOKUMENTARFILMEN

OUR NEW PRESIDENT.

Digital (Ud)Dannelse – D.U.D.E er et forskningsbaseret uddannelsesprogram til grundskolens udskolingsklasser og gymnasiale uddannelser. Målet med projektet er at klæde elever på til at sortere i de enorme mængder informationer, de dagligt udsættes for på nettet og de sociale medier. Eleverne

skal også lære at genkende, forstå og ikke mindst forhindre de mekanismer, som kan føre til uhensigtsmæssig digital adfærd.

D.U.D.E er finansieret af TrygFonden og med hjemsted på Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

UNDERVISNINGSMATERIALE

Center for Information og Boblestudier udvikler sammen med Mehlsen Media et forskningsbaseret undervisningsmateriale til 8.-10.-klasser og gymnasiale uddannelser. Materialet udvikles og afprøves i samarbejde med lærere, elever og fagkonsulenter.

Som en del af materialet indgår et forløb om misinformation og fake news, skrevet af bl.a. Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard. Dette er et uddrag af undervisningsmaterialet. Materialet er under udvikling og afprøves på udvalgte skoler og gymnasier i 2018. Denne fagtekst er derfor en smagsprøve.

DIGITAL (UD)DANNELSE – D.U.D.E

http://digitaluddannelse.ku.dk

D U D E / / L A Y O U T F O R E S L A G 2 0 1 8 _ 0 0 1

”Dårlig information kan leve længe og

godt på et ureguleret informationsmarked – happy hour på fake

news.”

VINCENT F. HENDRICKS

Tror du, at popstjernen Lady Gaga blev arresteret for at kritisere den amerikanske præsidentfrue? Hvis du gør, så er du stødt på en af de mange fupnyheder, der er i omløb på sociale medier.

Fupnyheder – eller fake news – er historier, der klæder sig ud som nyheder, men som reelt ikke er det. Fake news er ikke et nyt fæno-men, men de fylder stadig mere i nyhedsbilledet. Omfanget af fake news er blusset kraftigt op i den digitale tidsalder, hvor de bidrager til misinformation og vildledning. Misinformation på nettet er i dag en global udfordring, der undergraver den demokratiske samtale, og som i sidste ende kan true demokratiet selv.

Det kan være svært at skelne en fupnyhed fra en reel nyhed. Hvis du ikke vil narres eller vildledes på nettet, skal du være opmærksom på, hvad fake news er, og hvordan og hvorfor de virker.

FAKE NEWS ER IKKE EN NYHED

I 1835 rapporterede den amerikanske avis The Sun om en ny såkaldt videnskabelig opdagelse af liv på månen. I et teleskop havde forskere set forskellige former for liv, deriblandt en race af flagermusemenne-sker, der byggede templer på månen. Historien blev krydret med må-nebeboernes frigjorte seksualitet og promiskuøse livsførelse.

En af bagmændene bag avisen The Sun var forretningsmanden Ben-jamin Day. Aviser som The New York Times og Wall Street Journal

FAKE NEWS

FØR LÆSNING: RIGTIGT ELLER FORKERT?Hvordan ved du, om en historie, du læser på nettet/sociale medier, er sand? Hvad kigger du efter? Skriv en l iste med markører, der kan afsløre fake news.

FIG. 1

MED BERETNINGER OM OPDIGTEDE FLAGERMUSE-

MENNESKER PÅ MÅNEN FORSØGTE THE SUN MED

STORT HELD AT SÆLGE FLERE AVISER I 1833.

var dengang luksusvarer, og med en pris på seks penny var aviserne forbeholdt de få. Benjamin Day lancerede i 1833 The Sun til én penny per avis og underbød dermed alle sine konkurrenter. Det var ikke kun prisen, han underbød. Det eneste og afgørende kriterium for histori-erne var, hvor mange aviser de kunne sælge. Også dengang var det i høj kurs at bringe sensationelt, dramatisk og saftigt kriminalstof for at sælge aviser. Med beretninger om flagermusemennesker på månen gik The Sun skridtet videre end tabloide sensationshistorier for at få flere læsere.

Fake news er altså ikke nogen nyhed. Hvad der imidlertid er nyt, er om-fanget og udbredelsen af dem. Via de sociale medier har producenterne af fake news adgang til et stort publikum. Fake news og misinformation på nettet er stigende, og de kan få personlige, politiske og samfunds-mæssige konsekvenser, som vi ikke tidligere har set.

I 2013 bekendtgjorde World Economic Forum, at digital misinforma-tion er en global udfordring på linje med klimaforandringer og stigende økonomisk ulighed.

“Den globale risiko for massiv digital misinformation

står i centrum for en konstellation

af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet

af globale styreformer.”

WORLD ECONOMIC FORUM”

Det er vigtigt, at du kan vurdere kvaliteten af informationer og være kildekritisk. Men det er ikke altid enkelt at afgøre, hvad der er misinformation. Historier kan have forskellige grader af misinformation og sandfærdighed, dvs. at nogle nyheder er tæt-

tere på sandheden end andre. Der er historier, som slet ikke er nyhe-der, selv om de giver det indtryk: fake news.

Center for Information og Boblestudier har udviklet en informati-onsskala som et redskab til at vurdere nyheder ud fra deres sand-hedsgrad. Informationsskalaen er delt i tre zoner. Jo længere ned ad skalaen fra zone 1 til 3, jo større er graden af misinformation.

FAKE NEWS OG INFORMATIONSKVALITET

FIG. SKALA OVER INFORMATIONSKVALITET

Center for Information og Boblestudier har udviklet en informationsskala som red-skab til at vurdere nyheder ud fra deres sandhedsgrad. Informationsskalaen er delt i tre zoner. større er graden af misinfor Jo længere ned

ad skalaen fra zone 1 til 3, jo mation

Zone 1 – SandhedszonenBekræftede kendsgerninger opnået med pålidelige metoder

Zone 2 – GråzonenFordrejninger: ensidig framing/spidsvinkling, cherry-picking/’kendsgerninger i udvalg”

Zone 3 – Vildledningszonen

Falske udsagn Misrepræsentation af, i modstrid med, kendsgerningsforholdLøgn Intenderet falsk udsagnBullshit Misrepræsentation af ens motiver og formål. Forstillelse. Fingering, Opløsning af skellet mellem falsk og sandFake news Fingerede nyheder, dvs. nyheder, der bevidst foregiver at være noget andet. Misrepræsentation af motiver. Formål, der simulerer journalistik og sandfærdighed

ZONE 1 – SANDHEDSZONEN

I zone 1 ligger nyheder og informationer, som er baseret på bekræf-tede kendsgerninger. I journalistik og videnskab er der pålidelige metoder til at fastsætte kendsgerningerne. Et eksempel på zone 1-in-formation er videnskabelige artikler, som ifølge akademisk skik bør være forsynet med en udførlig litteraturliste, detaljerede kildehen-visninger og referencer. Således har modtageren af informationer fra en gyldig akademisk artikel altid muligheden for at rekonstruere tekstens budskaber.

Et andet eksempel er journalistik, hvor der foreligger ”hårde beviser” som optagelser og materiale, der kan dokumentere historiens sand-færdighed, eller der er samstemmende vidneberetninger fra flere uafhængige tillidsværdige kilder.

ZONE 2 – GRÅZONEN

I zone 2 befinder sig to typer af nyheder/historier: fordrejede og udo-kumenterede.

Fordrejede historier er nyheder, der (spids)vinkles eller ramme-sættes på en ensidig måde, så de kan give en fordrejet opfattelse af virkeligheden. De involverer ikke direkte falske påstande. I stedet for er der tale om at fremhæve visse aspekter i en given sag på bekost-ning af andre, for eksempel ved kun at repræsentere én side i en sag, eller ved kun at give udvalgte sager opmærksomhed. Alle historier har en vinkel eller en ramme, men hvis vinklerne bliver spidse, og rammen for ensidigt, bliver det til fordrejning.

Framing, eller indramning, handler om at rammesætte eller vinkle et budskab, så du fremhæver nogle aspekter af en given sag på be-kostning af andre aspekter. Framing er både et spørgsmål om ord-valg og om fortælling/vinkel. Med et enkelt ord kan du vinkle en sag i en bestemt retning.

Et eksempel på framing er udtrykket ”cafépenge”, som vandt frem sidst i 1990’erne som en betegnelse for det beløb, som hjemmebo-ende studerende på ungdomsuddannelse fik i uddannelsesstøtte (SU). Bag udtrykket var oprindelig et politisk ønske om at halvere uddannelsesstøtten til hjemmeboende studerende, og udtrykket ca-fépenge bidrog til at skabe et billede af forkælede studerende, der

bruger skatteborgernes penge på unødvendige luksusgoder som for eksempel café latte. Cafépenge har siden sneget sig ind i sproget, men det er fortsat et værdiladet udtryk.

Spidsvinkling kan også ske ved at skrue en nyhedshistorie sammen på en ensidig måde. Hvis temaet for eksempel er arbejdsløshed, kan journalisten henvende sig til en arbejdsløs, som beretter om, hvor mange ansøgninger hun eller han sender hver måned uden held. El-ler journalisten kan henvende sig til en arbejdsgiver, som har svært ved at finde arbejdskraft. Det samme tema kan alt efter fokus fremstå som et spørgsmål om dovne, grådige, arbejdsløse skurke eller som systematiske vilkår, der rammer personer, som bliver ofre for ar-bejdsløshed. Sker vinklingen massivt og systematisk i én retning, er resultatet ubalanceret dækning og nyhedsformidling, som kan virke vildledende. Hvis du kun præsenteres for en side af sagen, kan det ske på bekostning af andre perspektiver og kendsgerninger, som hø-rer med til hele historien og det samlede billede.

Udokumenterede udsagn kan være sande eller falske. Nogle gan-ge er der noget om snakken, andre gange ikke. Det er svært at afgøre, når der netop kun er tale om rygter, der hverken er dokumenterede som kendsgerninger eller afsløret som blot et rygte. Imidlertid kan de have stor indflydelse på folks opfattelse af en sag eller en person, herunder politikere. Det gælder også, selvom rygterne er blevet afslø-ret som falske.

ZONE 3 – VILDLEDNINGSZONEN

I zone 3 af informationsskalaen ligger tre forskellige typer af nyhe-der/historier: løgne, bullshit og fake news.

Løgne Løgne er falske udsagn, hvor afsenderen godt ved, at det er falsk. En løgn består i bevidst at vildlede med et mål om at danne falske overbevisninger hos den, der lyves for, og manipulere vedkom-mendes opfattelse af, hvad kendsgerningerne er. Løgneren anerken-der skellet mellem sandt og falsk, kender til sandheden, men forsøger at skjule den med løgnen.

Disinformation er, ligesom løgne, bevidst vildledning og er en bre-dere betegnelse for informationer, der bevidst søger at vildlede mod-tagerne.

Bullshit I modsætning til at bedrage ved hjælp af falske udsagn gem-

mer afsenderen af bullshit sine reelle hensigter. Målet med bullshit er ikke nødvendigvis at få folk til at tro på indholdet af det, du siger. Det kan også være at få folk til at handle på en bestemt måde eller selv slippe af sted med noget – uden at det bliver opdaget, at det er det, du forsøger. Hvis du for eksempel bullshitter ved at tale udenom, kan du gøre det ved at lire en masse for sagen irrelevante, men faktu-elt korrekte informationer af. Det kan give et indtryk af, at spørgsmå-let forsøges besvaret, mens målet reelt er at trække tiden ud og netop slippe for at svare.

Bullshit ignorerer fuldstændigt spørgsmålet om sandhed og kends-gerninger, og det er meget problematisk, fordi succesfuld bullshit i store mængder kan bidrage til at opløse selve skellet mellem sandt og falsk. Bullshit består nemlig i at simulere eller fingere at være noget, man ikke er. Når man bullshitter, lader man, som om man er eller gør noget andet end det, man egentlig er eller gør.

Fake news Selv om fake news oftest består af falske eller udoku-menterede påstande, fordrejninger og forvanskninger, som til sam-men virker som misinformation, er det definerende træk ved fake news ikke, at deres indhold er falsk. Fake news er ikke nødvendigvis løgne. Meget fake news kan kategoriseres som en form for bullshit, hvor hensigten ikke nødvendigvis er at få folk til at tro på historien, men snarere at få dem til at agere på en bestemt måde, som er til ens fordel.

Det definerende træk ved fake news er, at de ”giver sig ud”, de finge-rer at være journalistik og sandhedssøgning, mens målet reelt er et helt andet. Ved at fremstå som ægte nyheder kan fake news give sig ud for at have oplysning eller sandhed som det endelige mål, men re-elt gælder det om vildledning eller at tjene penge, hvilket igen skjules for modtageren. Den øjensynlige troværdighed forsøges forstærket med seriøst klingende web-adresser, hvorfra de falske nyheder stam-mer, suppleret med yderligere vidnesbyrd i form af billed- og video-materiale, der er mere eller mindre begavet manipuleret.

Hver anden dansker er bekymret for at blive udsat

for fake news.

I hvilken grad er du bekymret for, om du bliver udsat for

‘fake news’ uden at vide det?

KILDEEn undersøgelse fra Megafon, der viser

danskernes bekymring for fingerede nyheder

med 1058 respondenter. FAKENEWS, Megafon,

internetundersøgelse, 2017.

I høj

grad

40%

13%

37%

17% 19%

12%

2%0%

I nog

en gr

ad

I hve

rken

høj e

ller l

av gr

ad

I min

dre g

rad

I lav g

rad

Ved i

kke

“Politikker fundet død” stod der med to k’er på sitet Newsa.dk i januar 2017. Historien fortalte om en ung kvinde, der var fundet livløs på Bro-

stykkevej i indre Aarhus. Sammen med over-skriften var et billede af politikeren Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, som dog i artiklen blev omtalt som “Johannes Schmidt Nielsen”. Nyheden om Johanne Schmidt-Nielsens pludselige død spredte sig de ef-terfølgende dage på sociale medier, også til nyhedsmedierne. Men det var en fupnyhed. Og på Johanne Schmidt- Nielsens Facebook-profil kunne man den 19. januar 2017 læse de opmuntrende ord:

“Nix. Jeg er ikke død. Og jeg aner ikke, hvad det er for en hjemmeside. Hvis den har til for-mål at sætte fokus på falske nyheder, så må der være bedre metoder end at lægge beskri-velser af fiktive lig og falske blodige gernings-steder ud på nettet. PS. Overvejede at udtale til Metroxpress, at jeg er iskold … muahaha-haha.”

»POLITIKKER FUNDET DØD«

CASE

Et definerende træk ved fake news er, at de har et andet formål end journalistik og oplysning. Men hvad er ideen med at lave fake news? Det kan der være flere grunde til, og de fire hovedmotiver er: satire, markedsføring, clickbait (webtrafik) og propaganda.

SATIRE

Historier, som starter for sjov eller som satire, kan opfattes og mis-forstås, som var de reelle nyhedshistorier og spredes på nettet, uden at den vigtige detalje, at historien var satire, følger med.

Et eksempel på fake news – noget som ligner nyheder uden at være det – er satiremediet Rokokoposten, som bruger nyhedsmediernes genrer og stil til at fortælle usande og ofte overdrevne historier for sjov.

MARKEDSFØRING

Selve taktikken med at skjule ens reelle motivation og simulere jour-nalistiske produkter har marketingsfirmaer selv anvendt i forskellige former for skjulte reklamer. Jo mindre en reklame ligner en reklame, des bedre virker den, har man fundet ud af i reklamebranchen. Mar-keting, som anvender denne forklædningstaktik, kan nemlig trække på den troværdighed, som traditionelt har været knyttet til nyheds-formidling og journalistik. Deklareres den form for marketingspro-dukter ikke som det, de er – reklamer – kan de betegnes som en kommerciel form for fake news – også i tilfælde, hvor de ikke kom-mer med direkte falske påstande.

CLICKBAIT

En tredje måde, reklamer og markedsføring, er involveret i fake news på, er, at der er penge at tjene på nettet, hvis man får kliks, som leder

MOTIVERNE BAG FAKE NEWS

til en side, hvor der er reklamer integreret. Derfor kan der være re-klame- og annoncekroner i at producere og sprede fordrejede histo-rier, løse rygter og fake news, som giver kliks. Klik på internettet kan veksles til penge, og sandhedsværdien af det, der klikkes på, har i den kontekst ingen betydning – et klik er et klik.

Med det formål at lokke folk til at klikke på et link konstrueres de såkaldte clickbaits (”lokkemad”). Clickbaits er historier med spæn-dende overskrifter, der vækker folks nysgerrighed. Hvis du klikker på teksten, åbner et link til eksempelvis en artikel, en reklame eller en falsk historie.

”VI KLIKKER, SÅ DU SLIPPER”

Clickbaits er historier med lokkende artikler, der skal

vække din opmærksomhed, så du klikker på artiklen. Der findes masser af clickbaits-

artikler, der ikke er fake news. Men de lokkende over-skrifter kan virke overdrevne

og utroværdige.

Klik Ik’ er en Facebook-grup-pe, der tager kampen op mod clickbaits i Danmark. Det gør

gruppen ved at give svaret, der ligger bag lokkende net-

overskrifter.

Der kan tjenes store summer på fake news. Et eksempel er “Boris” fra Makedonien (Boris er ikke hans rigtige navn): I august-novem-ber 2016 tjente Borisop mod 16.000 dollars (svarende til omkring 106.000 danske kroner) på sine to websites, der producerede fake news i Donald Trumps valør og favør. Gennemsnitslønnen i Make-donien er 371 dollars (2400 kr.) om måneden, så Boris besluttede sig for at droppe gymnasiet til fordel for den nye beskæftigelse med cirkulation af falske nyheder, selvom han, sammen med andre, der deltog i dette nye forretningseventyr, var ligeglade med, om Trump vandt eller tabte valget. Det var blot et spørgsmål om at skaffe sig lommepenge til en ny mobiltelefon, ure, biler og flere drinks i baren.

PROPAGANDA

Fupnyheder om skandaler og ”afsløringer“ af korruption og svindel, eller af politikerens medlemsskab af skumle komplotter, kan bidrage til at miskreditere dem som korrupte, umoralske eller ligefrem onde. Eller til at angribe og forsøge at dæmonisere hele befolkningsgrup-per.

Der kan være politiske gevinster at vinde på at sprede fake news og andre former for misinformation, som kan virke som propagandavå-ben i politiske kampe, konflikter eller krige ved at skabe mistillid, intern splittelse og forvirring hos modstanderen. Eller kampgejst, loyalitet og støtte i egen lejr.

Et ældre eksempel på, at fake news er brugt til propaganda, går tilba-ge til den amerikanske uafhængighedskrig. I 1782, mens uafhængig-hedskrigen rasede, var Benjamin Franklin i Paris og repræsenterede USA i fredsforhandlinger med England. Under opholdet og forhand-lingerne fik han trykt en fingeret version af en reel avis, The Boston Independent Chronicle. Avisen indeholdt et opdigtet brev, der for-tæller en drabelig (løgne)historie om en massakre på og skalpering af over 700 mennesker, deriblandt bønder, kvinder, børn og endda babyer. Ifølge avisen var massakren begået af indfødte på englæn-dernes foranledning og ordre. Typografien imiterede den reelle avis, og der blev indsat fiktive annoncer og meddelelser, så avis-simule-ringen var tæt på komplet: behændigt produceret fake news med de muligheder, trykketeknologien gav dengang.

For Franklin var formålet med fake news ikke at sælge aviser til læ-sere og deres opmærksomhed til annoncører, men at påvirke den of-fentlige mening i England og Europa. Lykkedes det at få engelske avi-ser til at genoptrykke og cirkulere historien, ville det kunne så intern

FOTO

BENJAMIN FRANKLINS FAKE NEWS I FORM AF ET SIMULER-

ET TILLÆG TIL EN AVIS FRA 1782.

splid og vende den engelske befolkning og den europæiske offentlig-hed imod krigen og kongen. Hvis (løgn)historien kunne bidrage til, at England blev stillet i et dårligt lys på den geopolitiske scene og så intern splittelse mellem folk og regeringen, ville det stille amerika-nerne bedre i konflikten, det geopolitiske magtspil og ikke mindst de konkrete fredsforhandlinger.

Internettet har åbnet markedet for onlinenyheder og brudt masse-mediernes monopollignende status som producent og distributør af nyheder og information. Den traditionelle presse har en oplys-ningsrolle og et samfundsmæssigt ansvar over for befolkningen.

Den skal informere borgerne om det væsentlige, belyse samfunds-mæssige problemer, være dørvogter for den offentlige debat, værne om dens kvalitet, frasortere løgn, usandhed og vrøvl og derved kva-lificere den offentlige mening. Samtidig skal pressen agere vagthund over for magthaverne og holde dem ansvarlige over for befolkningen og afsløre magtmisbrug.

Den demokratiske nøglerolle til pressen fordrer journalistiske vær-dier som politisk og økonomisk uafhængighed, balanceret dækning, væsentlighed som udvælgelseskriterium, transparens og ubestikke-lighed, sandfærdighed og præcision. Public service handler om at støtte og forpligte medier til at tage et demokratisk oplysningsansvar på sig og lave programmer af ”alsidig, kulturel og oplysende art”, som det hedder i den danske radiolov af 1926.

Den digitale medieudvikling har skabt en decentraliseret infor-mationsstruktur på internettet. De tidligere medieforbrugere er nu potentielle medieproducenter. Alle med en mobil i lommen og computerprogrammer som Photoshop til efterbehandling eller ma-nipulation af billeder, lyd og video kan skabe medieprodukter, der tidligere krævede et stort og dyrt produktionsapparat, som kun de store massemedier havde til rådighed.

Samtidig har internettet og de sociale medier leveret en infrastruktur, som gør det let og billigt at offentliggøre og sprede et budskab eller en nyhedshistorie. Det har både gjort borgere til potentielle civiljourna-lister og banet vej for en knopskydning af online nyhedsplatforme og debat- og interessenicher. Den decentrale netværksstruktur har den konsekvens, at der ikke er journalistiske dørvogtere – gatekeepers – du skal passere for at publicere og distribuere nyhedshistorier. De kan spredes viralt og endda anonymt, hvis du bruger en platform, som tillader det, eller opretter en falsk profil på en, som ikke gør

VI ER ALLE MEDIEPRODUCENTER

“De tidligere medieforbrugere er nu potentielle

medieproducenter”

Misinformationer er skadelige, fordi de virker. Og det gør de ikke kun på grund af de medier, de spredes i. Der er også psy-kologiske mekanismer på spil. I 2005 præsenterede værten for det populære satireshow

The Colbert Report, Stephen Colbert, begrebet ”truthiness”. Det kan bedst oversættes med ”sandheds-agtigt”. Truthiness er ”at tro på det, som du føler er sandt, frem for det, som kendsgerningerne under-støtter”. Selvom begrebet kommer fra satiren, rammer det plet psy-kologisk: Vi mennesker tror på det, vi gerne vil tro på. Og vi vil gerne tro på historier og informationer, som passer med og bekræfter det, vi allerede er overbeviste om. Det føles godt at føle, at du har ret.

Vi har alle en tendens til alene at tro på det, som bekræfter os; vi harbeskæftigelses-bias: Historier, som passer med alt det, du i forvejen tror på, accepteres let og ukritisk som sand, hvorimod historier, som er i modstrid med din verdensopfattelse og dine overbevisninger, ofte afvises som utroværdige. Vi er psykologisk resistente over for ubelejlig fakta.

OS OG DEM OG BLÅ LØGNE

Hvis du identificerer dig kraftigt med den gruppe, du er, eller gerne vil være en del af, kan det medføre en gruppementalitet, hvor grup-pen – ens stamme – sættes før alt andet. Også sandheden. Især hvis de uden for gruppen opfattes som modstandere eller ligefrem fjen-der. Så gælder det alene om at vinde. Når der er uvenskab mellem personer og splittelse mellem grupper, har misinformation gode vil-kår, hvis bare de understøtter ens fasttømrede holdninger til den an-den eller de andre.

Hvis de andre betragtes som en fjende, kan det bidrage til at ret-færdiggøre såkaldte blå løgne over for en selv og gruppen. Udtryk-ket ’blå løgne’ er inspireret af sager, hvor politibetjente har løjet af korpsånd i retten for at dække over kolleger eller for at få en tiltalt dømt, selvom der ikke er tilstrækkelige beviser. Blå løgne er løgne, der kommer gruppen til fordel. De kan forstærke gruppens interne

FAKE NEWS, FÆLLESSKABER OG DEMOKRATI

sammenhængskraft og medlemmernes gensidige loyalitet. Men de, som ikke er med i gruppen, betaler prisen. Det være sig i klassen, i sportshallen eller på nettet.

Det gælder også på samfundsniveau: Hvis loyaliteten over for grup-pen af politibetjente er større end loyaliteten for loven og borgerne, er det undergravende for retsstaten. Bliver den politiske loyalitet over for partiet, ministeren eller præsidenten større end over for lov, for-fatning og borgerne som helhed, er det undergravende for demokra-tiet. Så kan en politisk leder slippe af sted med at lyve og bedrage, uden at det får konsekvenser, så længe vedkommende har et (lidt for loyalt) flertal bag sig.

Hvis opdelingen i venner og fjender bliver kraftig nok, kan faktare-sistensen blive til fakta-immunitet, dvs. at du bliver uimodtagelig for fakta og kendsgerninger, som er lige for dine øjne.

Menneskemængden samlet ved præsident

Donald J. Trumps indsættelse i 2017 til

venstre sammenholdt til højre med tilsvarende for

præsident Barack Obamas indsættelse i 2009.

Illustration: Jesse jacob

Et eksempel på, at stammetænkning kan medføre uimodtagelighed over for åbenlyse kendsgerninger, er diskussionen om, hvor mange personer der var til stede til Donald Trumps indsættelsesceremoni som præsident i 2017.

I en undersøgelse svarede 40 % af de adspurgte Trump-tilhængere, at billedet fra Obamas indsættelse i 2009, hvor menneskemængden var størst, reelt var fra Trumps indsættelse i 2017. Værre endnu: 15%

KILDER

Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard: Fake News. Når virkeligheden taber. Gyldendal 2017.

World Economic Forum (2017). Global Risks Report 2017:24. Verificeret 11.06.2017: https://www.weforum.org/reports/the-global-risks-report-2017

Lea Korsgaard: Den der råber lyver. En manual til løgnens tidsalder. 2017.

”Lov om radiospredning”, Lovtidende for Kongeriget Danmark. 1926.

af Trump-tilhængerne var ligefrem villige til at hævde, at menneske-mængden på billedet fra Trumps indsættelse var større end menne-skemængden på fotografiet ved Obamas indsættelse i 2009. Måske var det en blå løgn?

Kendsgerninger bliver knap så vigtige for politisk succes, hvis til-strækkeligt mange ikke har tillid til, at det rent faktisk er kendsger-ninger. Hvis mistilliden når et højt nok niveau, er resultatet en skep-ticisme, som undergraver vurderingen af magthaverne på et faktuelt grundlag og evnen til at stille dem til ansvar derefter: Hvis alt alli-gevel er løgn, er den ene løgner ikke værre end den anden – hellere min løgner end din... Mistillid af en sådan karat er undergravende for demokratiet.