23
Organisationslinjen Master i IT, it-vest DIGITAL KOMMUNIKATION AU CUDIM

Grundlæg kom

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Grundlæg kom

OrganisationslinjenMaster i IT, it-vest

DIGITAL KOMMUNIKATION

AU CUDIM

Page 2: Grundlæg kom

DAGENS PROGRAM• 10-11: Fremlæggelser af deltagernes begrebs- og

analyseapparater

• 11-12: Grundlæggende kommunikationsbegreber

• 12-13: Frokost

• 13-14:30: Medium Theory og sociologi

• 14:30-15:30: Det dialogiske princip

• 15:30-17: Gruppearbejde, revidering af begrebsapparat

Page 3: Grundlæg kom

I MORGEN• 10-10:30: Opfølgning på gårsdagens gruppearbejde og

undervisning

• 10:30-11:30: Kommunikation i digitale rum

• 11:30-12:30: Frokost

• 12:30-14: Communities og Netværk

• 14-15: Gruppearbejde

• 15-16: Interaktivitetsteori

• 16-17: Gruppearbejde, afslutning

Page 4: Grundlæg kom
Page 5: Grundlæg kom

GRUNDLÆGGENDE KOMMUNIKATIONSBEGREBER

Page 6: Grundlæg kom

Program for oplæg

1. Forståelse af kommunikation

2. Processkolen

3. Semiotikskolen

4. Moderne modeller

5. Udfordringen ved nettet

Page 7: Grundlæg kom

KommunikationCiteret fra Fiske

- I assume that communication is amenable to study, but that we needa number of disciplinary approaches to be able to study itcomprehensively.

- I assume that all communication involves signs and codes. Signs areartefacts or acts that refer to something other than themselves; thatis, they are signifying constructs. Codes are the systems into whichsigns are organized and which determine how signs may be relatedto each other.

Kommunikation som social interaktion gennem meddelelser

- Kommunikation skal studeres gennem forskellige approaches

- Kommunikation involverer tegn og koder. Tegn er imaterielle og materiale artefakter og handlinger, der refererer til andet en dem selv. Koder er systemer, der determinerer hvordan tegn forståes

Kommunikationens meningsskabelse foregår gennem forhandling mellem afsender og modtager. Det er dermed gennem social interaktion og IKKE gennem transmission, at mening skabes!

Page 8: Grundlæg kom

DEN SEMIOTISKE VS. DEN PROCESSUELLE SKOLE

• Processuel, afsenderorienteret

• Kommunikation som noget, der kan være mere eller mindre effektivt

• “...communication as a process by which one person affects the behaviour or the state of mind of another.” (Fiske, 1982, s.2)

Den processuelle skole

Page 9: Grundlæg kom

DEN SEMIOTISKE VS. DEN PROCESSUELLE SKOLE

• Socialkonstruktivistisk, kontekstafhængig

• Kommunikation som gensidig produktion og udveksling af mening

• “...the studie of communication is the studie of text and culture.” (Fiske, 1982, s.2)

Den semiotiske skole

Semiotikkens genstandsfelt: “For communication to take place I have to create a message out of signs. This message stimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message in the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’ of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).

Page 10: Grundlæg kom

SHANNON & WEAVER

- Redundancy- Entropy- Noise- Channel- Medium- Code

Page 11: Grundlæg kom

SHANNON & WEAVER

Level A (technical problems): How accurately can the symbols of communication be transmitted?

Level B (semantic problems): How precisely do the transmittedsymbols convey the desired meaning?

Level C (effectiveness problems): How effectively does the received meaning affect conduct in the desired way?

Page 12: Grundlæg kom

C.S Peirces modelEt tegn er noget som står for noget andet for nogen- det første noget er tegnet- det andet noget er objektet- nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (det kaldes semiosis)

Page 13: Grundlæg kom

SemiosisSådan skabes forhandles

betydning/meningDet nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -

Page 14: Grundlæg kom

SemiosisSådan skabes forhandles

betydning/mening

Iidt langhåret, ja! Summasumarum er blot at meddelelsens mening skabes gennem forhandling mellem afsender og modtager

Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -

Page 15: Grundlæg kom

Genrer af meningsskabelse

- Ikonisk genkendelse - tegnet ligner objektet- Indeksikalsk genkendelse - der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt- Symbolsk genkendelse - arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder

Page 16: Grundlæg kom

Ikonisk genkendelse

Page 17: Grundlæg kom

Indeksikalsk genkendelse

Hvad kan dette billede sige os?

Page 18: Grundlæg kom

Symbolsk genkendelse

Page 19: Grundlæg kom

JAKOBSENOm Roman Jakobsens model: “He thus bridges the gap between the process and semiotic schools. His model is a double one. He starts by modelling the constitutive factors in an act of communication. These are the six factors that must be present for communication to be possible. He then models the functions that this act of communication performs for each factor” (Fiske).

- Context - det meddelelsen refererer til- Contact - den fysiske kanal og den psykologiske kanal mellem adresser og adressee- Code - et delt meningssystem som meddelelsen er struktureret ud fra (kulturelt)

- Emotive - beskriver forholdet mellem meddelelsen og adresser. Meddelelsen emotive funktion er at kommunikerer addressers følelser og attituder.- Conative - refererer til den effekt meddelelsen har på modtager.- Referential - refererer til meddelelsens anknytning til virkeligheden ()er det troværdigt?)- Phatic - holder forholdet mellem adresser og modtager ved lige- Metalingual - refererer til identifikation af den kode, der kommunikeres i (skal det læses som kunst, humor eller hvad?)- Poetic - refererer til meddelelsens udformning (altså æstetik. Det er selvfølgelig vigtigt når der er tale om skønlitteratur)

Page 20: Grundlæg kom

• Encoding, decoding

• Fokus på at man ikke nødvendigvis får det samme ud af kommunikationen, som afsenderen har intenderet

• Det er modtageren i sin egen specifikke modtagersituation, der skaber meningen med meddelelsen – ikke afsenderen.

STUART HALL

Page 21: Grundlæg kom

THORLACIUS

• Fokuseret på det visuelle og webkommunikation

• Et eksempel på, hvordan man gennem flere forskellige teorier skaber sit eget begrebsapparat

Page 22: Grundlæg kom

OPSUMMERENDE

• De forskellige teorier har forskellige styrker og svagheder.

• For at beskrive en kompleks størrelse som internettet, må man gå eklektisk til værks og skabe sit eget begrebsapparat af brugbare begreber

Page 23: Grundlæg kom

I MORGEN:

Hvad sker der, når vi forsøger at applicere disse modeller og teorier på internettet?