Det sociale internet, 2. gang

SYSTEMTEORISeidl & Becher, Luhmann og Tække

DAGENS FORELÆSNING

DAGENS FORELÆSNING

1.Systemteori v. Janus

DAGENS FORELÆSNING


2.Pause

DAGENS FORELÆSNING


2.Pause

3.Gruppearbejde

DAGENS FORELÆSNING


2.Pause

3.Gruppearbejde

4.Diskussion

DAGENS FORELÆSNING


2.Pause

3.Gruppearbejde

4.Diskussion

5.Næste gang

I FORHOLD TIL SIDSTE GANG

NIKLAS LUHMANN1927-1998

Hovedværker

Soziale Systeme (1984)Die Gesellschaft der Gesellschaft (1997)

STYRKER

Med ét begrebsapparat kan vi analysere både medier, kommunikation, interaktion, fællesskaber, og organisationer

STYRKER


Internettet kan iagttages som et netværk af sociale systemer – eller som et hyperkomplekst udbredelsesmedie

STYRKER


Internettet kan iagttages som et netværk af sociale systemer – eller som et hyperkomplekst udbredelsesmedie

Når vores teorier stritter i alle mulige retninger, har vi brug for en abstrakt teori til at samle dem.

STYRKER

SVAGHEDER

Begrebsapparatet er nogle gange hæmmet af Luhmanns ønske om at lave en universel teori, der dækker ALT

SVAGHEDER


Det resulterer i nogle unødigt svære udlægninger af mekanismer, der relativt let kan forklares af andre teorier.

SVAGHEDER


Det resulterer i nogle unødigt svære udlægninger af mekanismer, der relativt let kan forklares af andre teorier.

På trods af Luhmanns teori om kontingente iagttagelser, er teorien funderet på en objektiv sandhed om, at ‘der findes systemer’ i verden – Sociale Systemer, s.48

SVAGHEDER

If media and techniques of communication change, if the facilities and sensitivities of expression change, if codes change from oral to written communication, and, above all, if the capacities of reproduction and storage increase, new structures become possible, and eventually necessary, to cope with new complexities. (Luhmann, 1990, p. 100).

IAGTTAGELSE OG DISTINKTION


Iagttagelse: distinktionen mellem indikation (betegnelse) og distinktion (skelnen)


Iagttagelse: distinktionen mellem indikation (betegnelse) og distinktion (skelnen)

“Hvis man drager en distinktion, skelnes en markeret inderside fra en ikke markeret yderside. De to sider og distinktionen mellem dem udgør tilsammen en form (form = markeret⎤umarkeret).” -Tække & Paulsen, Luhmann & Organisation

Every observation draws a distinktion in the world and indicates the side it wants to observe- Seidl & Becher

Every observation draws a distinktion in the world and indicates the side it wants to observe- Seidl & Becher

Iagttagelse: kontingent, hverken nødvendig eller

umulig

AUTOPOIETISKE SYSTEMER


Systemer, der reproducerer sig selv ved at bruge sine egne elementer til at producere nye elementer


Systemer, der reproducerer sig selv ved at bruge sine egne elementer til at producere nye elementer

Operationelt lukkede

SOCIALE SYSTEMER

SOCIALE SYSTEMER

Konstituerende element: kommunikation

SOCIALE SYSTEMER

Konstituerende element: kommunikation– ikke mennesker

KOMMUNIKATION

Kommunikation er mindsteelementet i sociale systemer, og det er kommuikation alene, der reproducerer systemet

KOMMUNIKATION

Kommunikation er mindsteelementet i sociale systemer, og det er kommuikation alene, der reproducerer systemet

Mennesker kommunikerer ikke - kommunikation kommunikerer

KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATION

En ytring bliver kun del af kommunikationen, hvis der efterfølgende knyttes meningsfuldt an til den af en forståelse, og den forstås kun, hvis den selv meningsfuldt knytter an til forudgående kommunikation - Tække

KOMMUNIKATION

En enhed af tre selektioner: - Information

- meddelelse (ytring)

- forståelse (meddelt)

KOMMUNIKATION

En enhed af tre selektioner: - Information

- meddelelse (ytring)

- forståelse (meddelt)

Strukturel kobling: psykiske systemer kan påvirke/irritere kommunikationen fx via mediet ‘sprog’– men ikke være direkte determinerende for den

TRE TYPER MEDIER

TRE TYPER MEDIER

• SprogMediet, der gør erkendelse og den strukturelle kobling mellem sociale og psykiske systemer sandsynlig

TRE TYPER MEDIER


• UdbredelsesmedierMedier, der muliggør løsrivelsen af kommunikation fra tid og rum

TRE TYPER MEDIER


• UdbredelsesmedierMedier, der muliggør løsrivelsen af kommunikation fra tid og rum

• Symbolsk generaliserede kommunikationsmedierMedier, der sandsynliggør at ytringer kan blive forstået og have en effekt

TRE TYPER SOCIALE SYSTEMER


• SamfundetAl kommunikation i Verden



• Interaktionssystemerface-to-face-interaktion



• Interaktionssystemerface-to-face-interaktion

• OrganisationerBeslutningssystemer

SAMFUNDET

SAMFUNDET

kommunikation⎤alt andet

SAMFUNDET


Alle kommunikative elementer, der overhovedet bliver produceret. Omverden til de andre systemtyper

SAMFUNDET



Uddifferentieret i en række funktionssystemer

SAMFUNDET



Uddifferentieret i en række funktionssystemer

fx økonimi, politik, videnskab, ret, kærlighed, kunst, krig, massemedier

FUNKTIONSSYSTEMER

Symbolsk generaliseret kommunikationsmediefx magt (politik), sandhed (videnskab), penge (økonomi)

FUNKTIONSSYSTEMER


Binær kodefx ‘position⎤opposition’ (politik) ‘sand⎤falsk’ (videnskab) ‘betaling⎤ikke-betaling’ (økonomi)

FUNKTIONSSYSTEMER


Binær kodefx ‘position⎤opposition’ (politik) ‘sand⎤falsk’ (videnskab) ‘betaling⎤ikke-betaling’ (økonomi)

Lukkede i sagsdimensionen men åbne i socialdimensionen

FUNKTIONSSYSTEMER

MASSEMEDIEFUNKTIONSSYSTEMET

MASSEMEDIEFUNKTIONSSYSTEMET• SGK: Information


• Binær kode: ‘information⎤ikke-information’



• Tække: SGK: Nyheder




• Fordobling af realiteten





• Den tredje selektion (forståelse) kan ikke meddeles tilbage ind i systemet






• Envejskommunikation?






• Envejskommunikation?

• Kommunikation realiseres gennem selvreference/fremmedreference

INTERAKTIONSSYSTEMER

Interaktionssystemer betegner de momentane sociale systemer, der opstår, når to eller flere psykiske systemer er til stede samtidigt og kan iagttage hinandens tilstedeværelse

- Tække & Paulsen


Interaktionssystemer betegner de momentane sociale systemer, der opstår, når to eller flere psykiske systemer er til stede samtidigt og kan iagttage hinandens tilstedeværelse

- Tække & Paulsen

Beror på distinktionen ‘Til stede⎤ikke til stede’


Udbredelsesmedier for interaktionssystemer

SELVORGANISERENDE INTERAKTIONSSYSTEMER

ytring


ytring

ytring


ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring

ytring


Fællesskab

Fællesskab

≈Community

Fællesskab

≈Community

≈Selvorganiserende interaktionssystem

ORGANISATIONER

ORGANISATIONER

Organisationer er ikke andet end et komplekst netværk af beslutningskommunikationer - og altså ikke ledere, ansatte, bygninger og kontorer - Seidl & Becker

ORGANISATIONER


Distinktion:(et system af) beslutninger⎤al anden kommunikation’

ORGANISATIONER


Distinktion:(et system af) beslutninger⎤al anden kommunikation’

Lukket i socialdimensionen men åben i sags-dimensionen

ORGANISATIONER

Organisationer er kompleksitetsreducerende.

ORGANISATIONER


Alle beslutninger er med til at indsnævre organisationens sortiment af legitime temaer og kommunikationsbidrag

ORGANISATIONER



Beslutninger er kontingente og vedrører forhold, som er reelt uafgørlige. Altid flere ligeså gyldige alternative muligheder - Dinesen i ‘Luhmann & Organisation’

ORGANISATIONER



Beslutninger er kontingente og vedrører forhold, som er reelt uafgørlige. Altid flere ligeså gyldige alternative muligheder - Dinesen i ‘Luhmann & Organisation’

Tidligere træffede beslutninger fungerer som beslutningspræmisser for nye beslutninger.

GRUPPEARBEJDE

GRUPPEARBEJDEHvad sker der, når nye teknologier åbner for en feedback-kanal tilbage ind i massemediefunktionssystemet?


Ophører det med at være et massemedie? Og hvilken kode baserer det sig så på?



Hvilke udfordringer stiller den åbne feedback-kanal til den, der ytrer sig? Er det praktisk ladsiggørligt at tage højde for, når organisationer vil kommunikere?



Hvilke udfordringer stiller den åbne feedback-kanal til den, der ytrer sig? Er det praktisk ladsiggørligt at tage højde for, når organisationer vil kommunikere?

Forsøg ud fra disse betragtninger at analysere organisationers kommunikation på fx twitter, facebook og i blogs

DISKUSSION

NÆSTE GANG

NÆSTE GANGMedium Theory


Forelæsning ved Nicholai



Forholdsvist let tilgængeligt




Grundlæggende medieteori





Et sociologisk blik på medier: Hvad gør elektroniske (og nu digitale) medier ved individer og samfund samt ved det medierede indhold





Et sociologisk blik på medier: Hvad gør elektroniske (og nu digitale) medier ved individer og samfund samt ved det medierede indhold

Supplerende læsning: McLuhan: Understanding media; Meyrowitz: No Sense of Place

Education

Det sociale internet, 2. gang