Februar 2012
Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur og deres pårørende En manual
2
Indholdsfortegnelse
INTRODUKTION ................................................................................................................................................................... 3
FORMÅL MED PSYKOEDUKATION ........................................................................................................................................ 5
MÅLGRUPPEN FOR PSYKOEDUKATION ................................................................................................................................ 5
UNDERVISNINGENS FORM ................................................................................................................................................... 8
OPBYGNING AF ET UNDERVISNINGSFORLØB ..................................................................................................................... 11
DOKUMENTATION MV....................................................................................................................................................... 14
TEMA 1: INTRODUKTION SAMT STRESS OG SÅRBARHED ................................................................................................... 17
TEMA 2: HVAD ER EMOTIONELT USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR? ............................................................................. 19
TEMA 3: ANGST OG DEPRESSION ....................................................................................................................................... 21
TEMA 4: REGULERING AF FØLELSER ................................................................................................................................... 22
TEMA 5: RELATIONER OG KOMMUNIKATION .................................................................................................................... 24
TEMA 6: HVAD KAN JEG GØRE, NÅR JEG HAR DET DÅRLIGT? ............................................................................................. 26
TEMA 7: BEHANDLING ....................................................................................................................................................... 28
TEMA 8: VALGFRIT TEMA OG EVALUERING AF FORLØBET .................................................................................................. 29
FORSLAG TIL SÆRLIGT FORLØB FOR PÅRØRENDE .............................................................................................................. 30
DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN ........................................................................................................................................ 31
OVERSIGT OVER BILAG ...................................................................................................................................................... 32
3
Introduktion
Alle patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur skal tilbydes psykoedukation1. Også
pårørende til disse patienter skal tilbydes psykoedukation. Denne manual beskriver, hvordan
psykoedukation for denne patientgruppe og deres pårørende tilrettelægges. Beskrivelsen er
målrettet underviserne på forløbet.
Manualen skal anvendes til forskellige grupper af voksne patienter: Til patienter, som har haft
sygdommen i kortere eller længere tid - og til patienter i ambulant behandling såvel som patienter,
der er indlagt. Manualen skal derfor kunne bruges fleksibelt, så den enkelte patients eller
pårørendes behov imødekommes.
Manualen skal bruges både til psykoedukation i gruppeforløb og til individuelle forløb, eller en
kombination af de to. Der er 8 temaer i manualen, samt et forslag til et særligt forløb målrettet de
pårørende.
Når et forløb tilrettelægges, kan et tema spredes over flere sessioner, eller flere temaer kan slås
sammen. Fokus skal være på, hvilke sessioner og emner, der er relevante i forhold til den enkelte
person eller gruppe.
Psykoedukation skal baseres på værdierne i Brugerstyret psykiatri. Den grundlæggende tanke er
her, at både behandlernes faglige ekspertise og patientens ekspertise i egne oplevelser og
præferencer er afgørende. Også de pårørendes erfaring og ressourcer er værdifulde. Samarbejdet
mellem fagpersoner, patienter og pårørende skal være baseret på respekt, anerkendelse og håb.
Psykoedukation tilrettelægges i dialog med deltagerne og ud fra et læringsperspektiv, der lægger
vægt på involvering og giver mulighed for at udveksle tanker og erfaringer.
Psykiatriens vision i forhold til psykoedukation er at:
Have fokus på at give redskaber og forebygge sygdom
Skabe fleksibilitet i forhold til den enkelte patient
Inddrage familien i en åben og ærlig dialog
Give personalet en fælles systematik i arbejdsgange og holdninger
Stille forskningsbaseret viden til rådighed
Definition af psykoedukation
Psykoedukation er i Region Sjælland defineret sådan:
Psykoedukation er defineret som systematisk og struktureret undervisningsaktivitet i
psykiatriske sygdomme og deres behandling. Disse aktiviteter skal øge patientens
muligheder for at skabe et selvstændigt og meningsfyldt liv. Psykoedukation er en del af
behandlingen for patienten og et tilbud til de pårørende i Psykiatrien Region Sjælland.
1. Nærmere krav til hvornår psykoedukation skal tilbydes patienter og pårørende beskrives retningslinjen Manualiseret psykoedukation (dok. Nr. 354060).
4
Sammenhæng mellem psykoedukation og rehabilitering
Hele behandlingen i Psykiatrien har overordnet til formål, at patienten rehabiliteres, dvs. bliver rask
eller i stand til at leve med sin sygdom. Psykoedukation er en del af rehabiliteringsprocessen.
Rehabilitering omfatter mange andre indsatser, både i Psykiatrien, i kommunerne og hos den
praktiserende læge.
Sammenhæng til pakkeforløb
I Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser er det beskrevet, at patienter med
personlighedsforstyrrelser – herunder med emotionelt ustabil personlighedsstruktur – skal tilbydes
såvel psykoedukation som psykoterapi. Denne manual beskriver den del af det samlede tilbud, der
består af psykoedukation.
Det samlede tilbud tilrettelægges lokalt. Man kan fx starte med det psykoedukative forløb og
herefter gå videre til det terapeutiske forløb. Eller de kan overlappe hinanden.
Evidens 2
Der er evidens for effekten af forskellige typer af strukturerede behandlingsprogrammer for
patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline typen. Disse
behandlingsprogrammer indeholder alle psykoedukative elementer, men det er uvist i hvilket
omfang psykoedukationen har betydning for de samlede behandlingsresultater.
Der findes enkelte randomiserede undersøgelser, hvor man har fundet positiv effekt af relativt korte
forløb, hvor patienter undervises i fx den nyeste viden om lidelsen. Sådanne interventioner synes at
have nogen virkning på de mere adfærdsmæssige symptomer, som fx impulsivitet og stormfulde
relationer. Herudover findes en langt række naturalistiske studier, der indikerer at psykoedukation
kan bidrage til at forbedre behandlingsalliancen, mindske ’borderline-adfærd’ og i øvrigt vurderes
meget positivt af patienter.
Undersøgelserne på området varierer meget med hensyn til indhold. Nogle programmer betoner
hovedsagelig formidling af viden, mens andre betoner færdighedstræning, og andre igen betoner
personlig refleksion med udgangspunkt i bestemte temaer. Herved bliver det igen vanskeligt at
bestemme de virksomme processer (viden, færdigheder eller non-specifikke gruppeprocesser).
2 Referencer: Blum N, St John D, Pfohl B, Stuart S, McCormick B, Allen J, Arndt S, Black DW: Systems Training for Emotional Predictability and Problem Solving (STEPPS) for outpatients with borderline personality disorder: a randomized controlled trial and 1-year follow-up. Am J Psychiatry. 2008 Apr;165(4):468-78.
Huband N, McMurran M, Evans C, Duggan C: Social problem-solving plus psychoeducation for adults with personality disorder: pragmatic randomised controlled trial. Br J Psychiatry. 2007 Apr;190:307-13.
Karterud, S: Manual for mentaliseringsbasert psykoedukativ gruppeterapi. Gyldendal Akademisk, 2011.
Linehan, M:Manual til dialektisk adfærdsterapi - færdighedstræning. Dansk psykologisk Forlag, 2004
Simonsen, S. Psykoedukation. I: Personlighedsforstyrrelser. red. Erik Simonsen. 1. udgave. København: Psykiatrifonden, 2008. s. 353-371.
Zanarini MC, Frankenburg FR. A preliminary, randomized trial of psychoeducation for women with borderline personality disorder. J Pers Disord. 2008 Jun; 22(3):284
5
Programmerne varierer også med hensyn til inddragelse af pårørende og med hensyn til hvornår de
tilbydes (før, begyndelse eller undervejs i behandlingen).
I udviklingen af denne manual har vi i overensstemmelse med evidensen på området valgt at
strukturere psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur på den måde,
at der inddrages metoder og viden fra flere af de evidensbaserede behandlingsprogrammer - i
særdeleshed mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Samtidig er
manualen formuleret så åbent, at det skulle være muligt at vægte indhold og metoder, sådan at
man får mest muligt udbytte af de ressourcepersoner, som findes lokalt i de psykiatriske afdelinger
og klinikker.
Der foreligger ikke evidens for effekten af psykoedukation for pårørende til patienter med
emotionelt ustabil personlighedsstruktur, men det er generelt opfattelsen, at udbyttet af
behandlingen kan øges, når pårørende tilbydes psykoedukation.
Formål med psykoedukation
Formålet med psykoedukation er, at deltagerne opnår viden om sygdommen og får bedre mulighed
for at mestre sygdommen. Mere specifikt er det formålet at:
Styrke patientens forståelse af sin egen tilstand/egne tilstande
Styrke og understøtte patientens evne til at mestre hverdagen
Forbedre oplevelsen af livskvalitet
Øge effekten af behandlingen og mindske affektudbrud
Optimere samarbejdet med de pårørende/netværket i behandlingen
Mål for patienter
For patienter er målet med et psykoedukationsforløb at:
Opnå viden om personlighedsforstyrrelsen, dens symptomer og behandling
Få kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer
Få indsigt i redskaber til at kunne mestre livet med lidelsen
Få mulighed for at udveksle erfaringer
Få viden om, hvor man kan søge mere information og rådgivning
Mål for pårørende
For pårørende er målet med et psykoedukationsforløb at:
Opnå viden om personlighedsforstyrrelsen, dens symptomer og behandling
Få kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer
Få viden om, hvordan familie og netværk kan støtte i forløbet
Få mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk
Opnå indsigt i at sige ’til’ og ’fra’ i forhold til egen situation
Få viden om, hvor man kan søge mere information og rådgivning
Målgruppen for psykoedukation
Beskrivelse af målgruppen
Målgruppen for forløb beskrevet i denne manual, er voksne patienter fra og med 18 år med
diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur og deres pårørende.
6
Forudsætninger
For at sikre det størst mulige udbytte af psykoedukation til denne patientgruppe er det vigtigt at
være opmærksom på følgende:
Følelsesmæssige reaktioner
Patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur kan i undervisningen opleve en ophobning
af uudholdelige følelser, der kan føre til at de forlader lokalet. Ved at fortælle at dette kan ske, kan
man som underviser afdramatisere situationen og viser, at man er klar til at rumme denne type
handling. Underviseren kan fx sige, at det er i orden at forlade lokalet i et tidsrum, blot man ikke
forlader bygningen, og at man kommer tilbage når man er parat igen.
Det er vigtigt, at underviserne i deres forberedelse har forholdt sig til, hvordan de forholder sig til
det, når det sker. Hvis følelserne er meget intense, kan en af underviserne gå med patienten og
støtte denne.
Mennesker, der er i affekt, kan desuden have kognitive vanskeligheder, og derfor er det vigtigt at
tilstræbe en enkel formidling. Enkle metaforer og figurer og fx brug af illustrationer, tegninger og
tekst som supplement til den mundtlige formidling er en fordel. Undervisningen bør i høj grad
veksle mellem formidling og deltageraktivitet, herunder øvelser.
Sammenhæng til terapi
Patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur tilbydes ud over psykoedukation terapi,
enten individuelt og/eller i gruppe. I psykoedukationen kan patienterne blive introduceret til nogle
af de temaer, der arbejdes dybere med i terapien. En måde at sikre sammenhæng – og at vigtige
tanker og temaer ikke glemmes – er en personlig logbog, som patienterne kan have med i terapien
senere.
Gruppeeffekten
Nogle patienter profiterer af et individuelt, nøje tilpasset program, men mange har glæde af at dele
erfaringer i en gruppe. Enkelte patienter har måske ikke stort udbytte af selve indholdet af
programmet, men kan få meget ud af at være i en gruppe og udveksle erfaringer med ligesindede.
Netop for patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur er det dog ikke hensigten med
psykoedukation, at deltagerne danner netværk privat, mens forløbet varer. Dette fordi personlige
relationer mellem deltagerne erfaringsmæssigt kan påvirke deltagelsen i gruppen, hvis disse
relationer bliver komplicerede.
Inddragelse af pårørende og netværk
Pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur skal tilbydes psykoedukation.
Pårørende kan være familiemedlemmer, kæreste, venner, bedsteforældre eller andre nære
personer for patienten.
Pårørende tilbydes som udgangspunkt psykoedukation i gruppe. I denne manual er beskrevet, hvad
et kort forløb for pårørende kan indeholde. Det beskrevne forløb kan være et separat forløb for
pårørende. Et separat forløb sikrer, at pårørende kan tilbydes psykoedukation også i de tilfælde,
hvor der ikke er samtykke fra patienten.
Man kan lokalt vælge også at invitere pårørende med til en eller flere sessioner sammen med
patienterne. Her kan det beskrevne forløb for pårørende bruges som inspiration.
Man kan også vælge at invitere patienter med til pårørendeundervisningen.
7
Pårørende kan godt deltage i psykoedukation på hold for pårørende, selvom patienten ikke ønsker,
at de bliver involveret i behandlingen, da der ikke udveksles personlige oplysninger. Det er dog
vigtigt altid at fortælle patienten, at der er undervisning for pårørende.
Tavshedspligt
Nedenstående notat beskriver, hvordan tavshedspligten overholdes i forbindelse med
psykoedukation til pårørende:
Notat om tavshedspligt ifm. psykoedukation til pårørende
Deltagelse i gruppeforløb
Patient og behandler vurderer i samarbejde, om patienten vil have udbytte af at deltage i et
gruppeforløb.
Gruppeforløbet afvikles som en lukket gruppe, alene forbeholdt patienter. Man kan dog vælge at
invitere pårørende til at deltage i Tema 2 – Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
Deltagerantal på hold
Deltagerantal på hold fastsættes lokalt, så der tages højde for lokale forhold og muligheder samt
eventuelt forventet frafald.
Individuel psykoedukation
Hvis patient og behandler sammen vurderer, at patienten ikke er i stand til at deltage i et
gruppeforløb, skal patienten tilbydes systematisk og struktureret individuel psykoedukation.
Det individuelle psykoedukationsforløb planlægges i samarbejde med underviseren, og der afsættes
datoer og sted for undervisningen. Forløbet planlægges med udgangspunkt i manualens temaer.
Indholdet tilpasses patientens situation, ønsker og behov.
8
Undervisningens form
Region Sjælland har vedtaget en række principper for sundhedspædagogik på regionens
gruppebaserede patientuddannelser. Psykoedukation er i denne manual sidestillet med begrebet
patientuddannelser, og beskrivelserne nedenfor er i tråd med principperne.
Pædagogisk tilgang
Målet med psykoedukation er, at patienterne øger deres handlekompetence, så der skabes varige
sundhedsfremmende forandringer. Dette søges opnået ved en undervisning, der vægter:
Deltagelse og dialog
Opmærksomhed på at deltagerne er forskellige
Et bredt og positivt sundhedsbegreb med fokus på det, der giver værdi i deltagernes
hverdagsliv
Mulighed for udveksling af tanker og erfaringer
At inddrage patientens netværk
Fokus på læring frem for formidling
Repetition, struktur og genkendelighed
Kognitive vanskeligheder som nedsat koncentrationsevne eller nedsat hukommelse kan gøre det
sværere at tilegne sig information. Underviseren kan imødegå dette ved at bruge repetition, ved at
give mulighed for at vende tilbage til tidligere gennemgåede temaer, og ved at engagere deltagerne
i en dialog, hvor de selv formulerer meninger og tanker om stoffet. Det anbefales også, at der er en
klar, overskuelig og genkendelig struktur på sessionerne.
Underviseren skal således evne at skabe et trygt og forudsigeligt miljø med en passende balance
mellem struktur og fleksibilitet. For eksempel:
Fast ugedag, tidspunkt og lokale
To gennemgående undervisere til gruppeforløb
Navne på de undervisere, der står for gruppen
Navneskilte til deltagerne i gruppen de første par gange
God, klar struktur
Genkendelighed og overskuelighed
Repetition af pointer
Klart og enkelt materiale
Gerne kaffe og te til rådighed
Fleksibilitet
Fleksibilitet er et nøglebegreb i forhold til at inddrage deltagerne. Det er derfor vigtigt, at
underviserne udviser fleksibilitet, både i forhold til emner, metoder og læringsprocessen.
Hver session har en fast struktur, men inden for denne ramme er der mulighed for at vælge ud i det
materiale, der er til rådighed. Fx kan en gruppe være meget optaget af stress, kilder til stress, at
identificere og genkende stress hos sig selv. Man kan da forestille sig, at emnet stress og sårbarhed
behandles over to gange. Omvendt, hvis kun få i gruppen har oplevet depression, er det måske ikke
så vigtigt at bruge meget tid på dette emne.
Fleksibilitet er også vigtigt for at inddrage deltagerne i drøftelser af temaerne og give mulighed for,
at alle kommer til orde. Deltagerne har forskellige forudsætninger, og underviserne skal kunne
9
veksle mellem de metoder, de anvender, for at inddrage alle i snakken, såvel de mere stille som de
meget aktive.
Man kan også forestille sig, at man for de enkelte deltagere tilrettelægger ”hjemmeøvelser”, der er
konstrueret således, at den enkelte ud fra sine forudsætninger får bedst muligt udbytte af øvelsen.
Hjemmeopgaver
Det anbefales, at deltagerne får hjemmeopgaver mellem hver session, da det kan øge deres
udbytte af forløbet. Undervisningen kan nemlig kun introducere til en proces, som deltagerne selv
må arbejde videre med.
Når der gives hjemmeopgaver er det vigtigt, at underviserne forinden har gjort op med sig selv:
Hvordan der skal følges op på hjemmeopgaverne
Om det forventes, at deltagerne laver hjemmeopgaven, eller om det eventuelt er frivilligt
Hvordan man tackler, når deltagerne ikke laver hjemmearbejde mellem sessionerne
Opfølgning
Det er især vigtigt, at deltagerne fra starten ved, præcis hvordan der vil blive fulgt op på
hjemmeopgaverne, så man undgår uopfyldte forventninger.
Hjemmeopgaven kan formuleres som specifikke refleksioner, som deltagerne skriver svar til mellem
sessionerne. Fx i en logbog. Når der følges op, tager man en runde, hvor hver deltager deler en
enkelt tanke, oplevelse eller ny erkendelse med gruppen. Hvis hjemmeopgaven er en øvelse, kan
man ved runden nøjes med at spørge til, hvordan deltageren udførte øvelsen. Man kan også vælge
endnu mere overordnet (og kortfattet), at bede hver enkelt deltager redegøre for, hvor tilfredse de
er med deres løsning af ugens hjemmeopgave.
Hvis deltagere ikke har lavet hjemmeopgaven
Man kan, når man spørger til hjemmeopgaven, forudsætte, at de har lavet det. Og man kan
pointere, at det er vigtigt - og sørge for at følge op. Det kan kræve en indsats.
Ikke terapi
I psykoedukation er det vigtigt at holde balancen mellem undervisning og terapi. Opfølgning på
hjemmeopgaver kan let glide over i individuel terapi. Her kan det blive nødvendigt at afgrænse og
henvise den enkelte deltager til samtaler med deres individuelle kontaktpersoner
Læringsmiljø
Underviseren skal medvirke til at:
Skabe et trygt læringsmiljø for alle deltagere
Skabe sammenhæng mellem viden om sygdommen og den enkeltes hverdagsliv
Sikre at deltagerne har indflydelse på undervisningen
Facilitere deltagernes aktive deltagelse
En måde at skabe tryghed i rummet for læring er at være åben om, hvad der skal foregå, hvad
målet er med forløbet og at give deltagerne mulighed for at i talesætte forventninger. Tryghed
skabes også gennem fælles aftaler om:
At udvise fortrolighed
At vise respekt for hinandens grænser
At der tales i en respektfuld tone til hinanden
10
At der ikke findes dumme spørgsmål
At kreativ tankegang legaliseres osv.
Det kan være en god idé inden forløbets start at holde en kort forsamtale med hver enkelt deltager,
hvor der er mulighed for at drøfte mål, ønsker, rammer og forventninger.
Man kan eventuelt bruge en kontrakt som den enkelte deltager underskriver.
Gruppekontrakt
Metoder i undervisningen
Læring, der er oplevelsesorienteret, har en større tilbøjelighed til at blive husket og dermed
anvendt. Dette fremmes ved at bruge øvelser, spil, lege, filmklip, eller billeder i stedet for tekst.
Forskellige typer af øvelser understøtter forskellige læringsstile og forudsætninger hos deltagerne.
Udover de øvelsesorienterede metoder, kan der anvendes:
PowerPoints med begrænset tekst
Tegninger, billeder og enkle metaforer
Fortællinger
Forskellige materialer med et unikt udtryk
Kunst
Krav til underviserne
Fagspecifik viden indenfor undervisningsfeltet
Kompetencer indenfor de valgte pædagogiske tilgange og metoder
Kunne indtage forskellige roller afhængigt af situationen, fx være styrende, empatisk,
støttende og inspirerende
Kunne give plads og afgrænse
Reflekterende tilgang til egen praksis og viden om, hvordan man håndterer patienter med
emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Ved gruppeforløb tilknyttes to, eventuelt flere, gennemgående undervisere. Mindst én med
gruppeerfaring. Det er vigtigt, at det er de samme 2 undervisere, der er med hver gang.
Underviserne skal indbyrdes have afstemt, hvordan de håndterer affektudbrud og lignende,
Underviseren skal kunne vurdere, i hvilket omfang der i gruppen er tryghed til at drøfte personlige
refleksioner og erfaringer, eller om drøftelsen skal foregå på et mere generelt plan.
11
Opbygning af et undervisningsforløb
Undervisning for patienter skal tage udgangspunkt i nedenstående temaer. Temaerne beskrives
længere fremme i manualen.
Temaer for patienter
1. Introduktion til forløbet samt stress og sårbarhed
2. Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
3. Angst og depression
4. Regulering af følelser
5. Relationer og kommunikation
6. Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?
7. Behandling
8. Valgfrit tema og evaluering af forløbet
Opbygning af et forløb for patienter
Psykoedukationsforløbet sammensættes og tilrettelægges lokalt. Et forløb for patienter bør som
udgangspunkt omfatte alle temaerne. Når forløbet tilrettelægges skal man forholde sig til alle
temaerne, men afhængig af relevans for deltagerne kan enkelte dele springes over i forløbet.
Det er op til underviserne sammen med deltagerne at planlægge tyngden af temaerne. Der tages
udgangspunkt i, hvad der er relevant for den enkelte patient eller for den enkelte gruppe.
Afhængigt af ønsker og behov kan temaerne således foldes ud eller ind som en harmonika: Et tema
kan være lig med en session. Men man kan også vælge at sprede et tema over flere gange eller slå
flere temaer sammen.
Under hvert tema (beskrevet længere fremme i manualen) er der nævnt en række forslag til
indhold i undervisningen. Man behøver ikke bruge alle forslag. Der kan sorteres i forslagene, og
man kan udvælge det indhold, der er relevant indenfor det enkelte tema. Der skal være mulighed
for at gruppen eller den enkelte er med til at bestemme indholdet i forløbet og i den enkelte
session.
Forløbet afsluttes med en session med valgfrit indhold, hvor der er mulighed for at samle op på
ønsker og spørgsmål. Dette giver også mulighed for at evaluere det samlede forløb.
Ved planlægning af såvel individuelle forløb som gruppeforløb skal følgende skema anvendes
sammen med patienten:
Skema til planlægning af forløb for patient
Antal sessioner
Et forløb for patienter kan opbygges som et forløb med 8 sessioner, men det kan også være færre
eller flere. Varigheden af en session kan variere afhængig af den enkelte patients ressourcer eller
hvilken fase patienten eller gruppen er i. Varigheden for en gruppe er almindeligvis 1½ time.
12
For at kunne fastholde deltagernes motivation til at deltage i hele forløbet, er det vigtigt at forløbet
afvikles med en forudsigelig og fast kadence, hvilket indebærer, at aflysning er en absolut
undtagelse.
Folder, invitation og samlemappe
Til gruppeforløb skal der sendes/udleveres en invitation til deltagerne. Der skal udarbejdes en folder
til hvert forløb, som præsenterer forløbet og giver praktiske oplysninger. Denne folder sendes ud
eller udleveres sammen med invitationen til deltagerne.
Invitation
Kursusfolder til patienter – eksempel
Vejledning til udarbejdelse af lokal folder i x-media
Ved første session udleveres en samlemappe til patienterne, som materiale udleveret efter hver
session kan sættes ind i.
Særligt tilrettelagt forløb for pårørende
I denne manual er beskrevet et særligt forløb for pårørende. Indholdet i forløbet overlapper
indholdet i temaerne for patienter, men er kondenseret og har særligt fokus på de pårørendes rolle
og situation. Forløbet kan gennemføres over 2-3 aftener.
Til det særlige forløb for pårørende udarbejdes lokalt en folder, som præsenterer forløbet og giver
praktiske oplysninger:
Kursusfolder til pårørende – eksempel
Vejledning til udarbejdelse af lokal folder i x-media
Patienterne kan eventuelt inviteres til også at deltage i pårørendeforløbet, således at patienter og
pårørende modtager den samme information.
Pårørende kan også – fx som supplement til gruppeforløbet - inviteres til at deltage i
patientforløbets Tema 2: Emotionelt ustabil personlighedsstruktur – hvad er det?
Herudover kan der lokalt etableres andre grupper for pårørende. Fx samtalegrupper med fokus på
erfaringsudveksling pårørende til pårørende.
Tilpasning af metoder og materiale
Under beskrivelsen af de enkelte temaer i denne manual findes forslag til metoder og materiale, der
kan anvendes i undervisningen. Også her er der stor mulighed for fleksibilitet.
Det er muligt at tilpasse materialet i manualen og fx redigere i PowerPoints, så indholdet passer til
gruppen og til den planlagte session.
I behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse anvendes i Psykiatrien forskellige
terapiretninger, fx dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret terapi (MBT).
PowerPoints og øvrigt materiale i manualen er søgt tilpasset, så indholdet er på et overordnet
niveau, der kan anvendes uanset terapiretning. Underviserne kan vælge at supplere materialet med
fx egne slides og øvelser tilpasset den terapiretning, der anvendes lokalt. Der er til hvert tema
udarbejdet en supplerende ”værktøjskasse” med slides.
13
Alt materialet findes på Psykiatriens intranet under Psykoedukation. Herfra kan man gemme det på
eget drev/PC og derefter tilrette, så det passer til den planlagte undervisning.
Evaluering af et forløb
Psykoedukationen skal evalueres sammen med deltagerne efter hver session og når et forløb
afsluttes. Formålet er at sikre, at deltagernes behov opfyldes i videst mulige omfang, og at mål og
forventninger indfries for den enkelte.
Efter hver session
Ved evalueringen taler gruppen – eller den enkelte - sammen med underviseren om, hvad der
næste gang skal samles op på, og hvilke temaer, der er vigtige at fokusere mere på. Derved får
deltagerne indflydelse på forløbet, og samtidig får underviseren mulighed for eventuelt at justere
form og indhold.
Efter et samlet forløb
Det samlede forløb skal evalueres, så det bliver klart hvad den enkelte deltager har fået ud af
undervisningen, og hvad der eventuelt skal arbejdes videre med. Dette kan enten ske på den sidste
session eller ved en eftersamtale med hver enkelt deltager. Evalueringen kan være mundtlig, men
man kan også anvende et enkelt spørgeskema som deltagerne kan udfylde.
Enkelt spørgeskema til slutevaluering
Forslag til skriftlig evalueringsmetode
For nogle deltagere kan det være uvant at sige noget i en gruppe. Derfor er det vigtigt, at
evalueringsmetoden er enkel men alligevel kan vise noget. En måde, man kan gøre det, er at
anvende enkle skemaer. Metoden er følgende:
På den første session udfylder alle deltagere et forventningsskema. Der udfyldes et
evalueringsskema efter hver session. Alle skemaer gemmes og bruges i den afsluttende
evaluering/feedback.
Efter hver endt undervisningssession og udfyldt evalueringsskema er der dialog om, hvor vidt
forventningerne er indfriet, og om resultatet af evalueringen. Disse skemaer kan bruges:
Forventningsskema
Evalueringsskema
Beskrivelse af evalueringsmetoden
Underviser-logbog
Det kan være en god ide, at underviserne efter hver session noterer stikord i en logbog. Fx hvis et
emne har givet anledning til kraftige reaktioner, hvis en deltager har været forstyrrende, eller at
tiden var for knap. Det kan også være forslag til tilpasninger. Disse input er meget brugbare ved
tilrettelæggelsen af den kommende session og giver kolleger mulighed for at orientere sig om
forløbet.
14
De enkelte sessioners struktur
En undervisningssession kan opbygges sådan:
Velkomstdel
Kan fx indeholde:
Velkomst og præsentation
Introduktion til dagens program
Siden sidst
Spørgsmål og kommentarer fra sidst?
Opfølgning på hjemmeopgave
Hvilke forventninger har du/I til i dag?
Indholdsdel
Vil være en blanding af fremlæggelse og deltagernes forholden sig til dagens emne gennem fx
øvelser, dialog og udveksling af tanker og erfaringer.
Under de enkelte temaer findes forslag til metoder og materiale, som man kan bruge eller lade
sig inspirere af.
Pauser kan indlægges efter behov.
Afslutningsdel
Kan fx indeholde:
Introduktion til hjemmeopgave
Evaluering af sessionen:
Var der noget der var nyt/overraskende?
Hvad var særligt brugbart?
Hvad var mindre brugbart?
Hvornår mødes vi næste gang?
Hvad skal der ske næste gang?
Dokumentation mv.
Dokumentation
Følgende skal dokumenteres i patientens journal:
1. Hvilket tilbud, der sammen med patienten vurderes at være relevant
2. Planlægning af psykoedukation
3. Gennemførsel af psykoedukation
Ad 1:
I forbindelse med at patientens første behandlingsplan udarbejdes, aftales det med patienten,
hvilket tilbud, der er relevant - også til de pårørende. Hvis dette ikke er muligt på grund af
patientens sygdomstilstand, skal det dokumenteres, og aftalen indgås (og beskrives i
behandlingsplanen) så snart det er muligt. Vurdering og tilbud om psykoedukation dokumenteres i
behandlingsplanen under overskriften Genoptrænings- og rehabiliteringsplan. Det skal
15
dokumenteres, hvis patienten/de pårørende ikke ønsker at modtage psykoedukation. Eventuel
begrundelse for et nej medtages. Der anvendes følgende standardtekst i journalen:
Tekst til dokumentation af tilbud om psykoedukation i behandlingsplan
Som supplement og støtte i vurderingen kan følgende skema udfyldes sammen med patienten.
Skemaet kan scannes ind i journalen som supplement til det, der beskrives i behandlingsplanen.
Skema til registrering af tilbud om psykoedukation
Behovet for psykoedukation skal vurderes, hver gang behandlingsplanen revideres.
Ad 2
Det skal fremgå af behandlingsplanen, hvilket tilbud om psykoedukation, der er planlagt for
patienten. Som et redskab i planlægningen skal nedenstående skema anvendes (også omtalt
nederst s. 9). Skemaet skal ligge i papirform i patientens bilagsjournal. Når forløbet er slut, kan
skemaet scannes ind i journalen. Skemaet kan udleveres til patienten.
Skema til planlægning af forløb for patient
Ad 3
Dokumentation af den gennemførte psykoedukation sker i journalen. Der skal anvendes
standardtekster svarende til hvert tema. Teksten indsættes i notatformen 2N. Eventuelt i
forlængelse af det øvrige notat, hvis der fx ved et ambulant besøg er foregået andet end
psykoedukation. Der anvendes følgende standardtekst:
Tekst til dokumentation af modtaget psykoedukation i notat
Som en hjælp til registrering af deltagelse på hold kan underviserne benytte følgende skema:
Afkrydsningsskema for undervisere på hold
Krav til hvornår psykoedukation skal tilbydes til patienter og pårørende er beskrevet i denne
retningslinje:
Manualiseret psykoedukation, dok. Nr. 354060
Kvalitetssikring
Manualen og det tilhørende materiale revideres som minimum i forbindelse med revision af
retningslinjen. Alle, der anvender manualen, er velkomne til løbende at give feedback via feedback-
funktionen til retningslinjen i D4.
I de årlige tilfredshedsundersøgelser spørges patienterne, om de har modtaget undervisning i deres
sygdom og behandling, og om de synes, det har givet dem bedre muligheder for at håndtere livet
med sygdommen. Også i tilfredshedsundersøgelserne for pårørende, der gennemføres hvert 3. år,
spørges til psykoedukation.
16
At imødegå udfordringer i forhold til at gennemføre forløb
Kortlægningen af psykoedukation i 2011 viste, at forskellige forhold kan skabe vanskelige vilkår for
psykoedukation. Det er vigtigt at imødegå disse vanskeligheder, som er nævnt nedenfor.
Forhold i organisationen:
Tid: At implementere manualiseret psykoedukation kræver ordentlig og gentagen
information over tid. Det kan være svært blandt mange presserende opgaver. Vær bevidst
om, at der skal afsættes tid til implementeringen.
Forberedelse og opfølgning: Det tager ofte lige så lang tid at forberede undervisning, som
at afvikle den. Det er derfor vigtigt, at der gives tid til forberedelse og opfølgning af
undervisningen, også når psykoedukation er implementeret.
Ansvar: Det skal være tydeligt, hvor ansvaret for psykoedukation er placeret. Der bør i
hver enhed være en nøgleperson, der er ansvarlig for implementering og udvikling af
psykoedukation lokalt.
Kontakt: Ved psykoedukation på hold er det vigtigt, at der er kontakt mellem underviserne
og primærbehandlerne. Dette vil sikre sammenhængende forløb, hvor psykoedukation og
den øvrige behandling støtter op om hinanden.
Dokumentation: Manglende registrering kan gøre indsatsen mindre synlig og vanskelig at
følge op på. Derfor er det vigtigt at registrere al form for psykoedukation til både patienter
og pårørende. Det er også vigtigt, at dokumentationen i journalen fyldestgørende viser,
hvilken form for psykoedukation, patienten har fået, således at der kan bygges videre på
det, der er givet.
Forhold ved selve psykoedukationen:
Indhold: Hvis indholdet ikke er afstemt efter gruppedeltagerne eller den enkelte, risikerer
man, at det ikke opleves relevant, at læringsudbyttet minimeres, og at psykoedukation
fravælges. Det er derfor vigtigt med et inspirerende og nutidigt program.
Uddannelse: Underviserne skal have mulighed for at øge sine kompetencer om såvel
indhold, metoder og læring.
Transport:
Lang og besværlig transport kan gøre det svært for deltagerne at møde frem. Nogle har
ikke selv bil, og transportmulighederne er i visse dele af regionen begrænsede. For
patienter på kontanthjælp kan være umuligt jævnligt at bruge op mod 100 kr. pr. gang på
transport til deltagelse i et gruppeforløb.
Muligheder: Det har vist sig, at når patienterne eksempelvis afhentes på stationen, er der
en højere deltagelsesgrad. Visse steder har behandleren samlet få: 2-3 patienter i en lille
gruppe tæt på deres hjem. Dette fungerede fint. I visse tilfælde vil der være mulighed for
at kørselsgodtgørelse – læs mere her.
17
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed
Temaets formål
I første session lægges der især vægt på introduktion af forløbet, herunder præsentation af
deltagere og undervisere. Det er nemlig en forudsætning for læring, at deltagerne fremadrettet
føler sig trygge i rummet. Det er desuden målet fra starten at give deltagerne en fælles ramme ud
fra hvilken, man kan tale om psykiske vanskeligheder.
Målet er at deltagerne:
Føler sig trygge i gruppen fremadrettet
Får afstemt deres forventninger
Får overblik over det samlede forløb
Introduceres til strukturen i de enkelte sessioner
Får en grundlæggende viden om en nutidig forståelse af psyken
Muligt indhold
Introduktion
Beskrivelse af forløbet og temaerne
Rammer for undervisningen. Herunder gruppe/individuelt, struktur for afvikling af hvert
tema mm.
Spilleregler i gruppen, fx fortrolighed og accept af hinandens grænser
Viden
Stress-sårbarhedsmodellen: Sammenhæng mellem stress, sårbarhed og psykisk sygdom
Stressfaktorer og beskyttende faktorer
Refleksion
Arv eller miljø – har det nogen praktisk betydning?
Hvordan finder man en balance mellem ressourcer og krav fra selv og andre?
Hvornår er man henholdsvis syg og rask?
Hvad tænker I er egne stress- sårbarhedsfaktorer? Beskyttende faktorer? (hvis der er
tryghed i gruppen)
Var der noget i denne gennemgang som var nyt/overraskende for dig?
Mestring
Øget opmærksomhed på sig selv
Accept af det vi ikke kan ændre
Mod til at forandre hvor vi kan
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 1
Lav gerne handouts af PowerPoints, som deltagerne kan få med hjem.
Samlemappe udleveres til patienterne. Materiale fra sessionerne kan sættes ind, enten fra
start eller efter udleveret efter hver session
Navneskilte
Gruppekontrakt
18
Praktiske øvelser kan være grænseoverskridende første gang, men man kan netop overveje
nogle gode spørgsmål til fælles refleksion.
Forslag til hjemmeopgave:
Start en personlig logbog, som deltagerne kan have med i terapien senere. Dette kan skabe en
naturlig sammenhæng mellem forløbene. Heri kan den enkelte deltager tage noter. Efter 1. session
kan deltagerne fx arbejde med:
Forsøg at kortlægge egne sårbarheder
Hvad øger i sær mit stressniveau?
Hvordan kan jeg optimere mine ressourcer?
Hvad kan jeg med fordel lære at acceptere?
Hvad kan jeg realistisk set ændre på?
Hvad vil det kræve af mig at etablere en god døgnrytme?
Man kan eventuelt udvælge nogle af spørgsmålene. Nogle af emnerne arbejdes der videre med i
Tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?
19
Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
Temaets formål
Formålet med Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur? er, at give deltagerne en
grundlæggende indsigt i, hvordan man praktisk og teoretisk forstår personlighedsforstyrrelser
generelt og herunder den emotionelt ustabile personlighedsstruktur.
Målet er at deltagerne:
Får adskilt myter og fakta om personlighedsforstyrrelsen
Får en forståelse af, hvordan emotionelt ustabil personlighedsstruktur defineres
Får en teoretisk forståelse af baggrunds- og vedligeholdelsesfaktorer
Får ord, de kan bruge efter behov til at forklare andre om deres vanskeligheder
Får viden om personlighedsstrukturers kompleksitet
Muligt indhold
Viden
Begrebet personlighed
Personlighedsforstyrrelser generelt, herunder de forskellige typer
Den emotionelt ustabile personlighedsstruktur
Specifikt om borderline type og impulsiv type
Diagnostisk definition
Hvad ved vi om årsag?
Hvad ved vi om hyppighed?
Hvad ved vi om at blive rask?
Tilknytningsteori
Refleksion
Hvilke myter og fordomme har I mødt?
Kunne I genkende jer selv i træk fra andre personlighedsstrukturer?
Hvornår er et personlighedstræk sundt/usundt?
Hvad definerer hvem vi er? Det vi gør? Det vi tænker? Det vi føler?
Var der noget i denne gennemgang som var nyt/overraskende for dig?
Mestring
Blive opmærksom på hvordan og hvornår egne symptomer kommer til udtryk i dagligdagen
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
Bemærk, at der er mange slides til dette tema, og at det derfor kan være nødvendigt for
underviseren at sortere i, hvilke der vises.
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 2
Brug modeller til forståelse og behandling af emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Der
findes udmærkede modeller indenfor både DAT og MBT. Det er vigtigt at anvende en
model, som giver god mening for underviseren selv, da formidlingen vil blive styrket af
dette.
20
Undervisers egne spontane tegninger på tavle
Illustrative historier/cases kan desuden anvendes.
Kendetegn ved de forskellige personlighedsstrukturer kan eksempelvis uddeles som
handouts.
Forslag til hjemmeopgave:
Sigtet er at blive opmærksom på hvordan og hvornår egne symptomer kommer til udtryk i
dagligdagen:
Registrér situationer, hvor symptomerne er på spil?
Hvilke følelser, kropslige fornemmelser og tanker lå forud for din adfærd?
Hvilke konsekvenser er der af din adfærd - på kort og på lang sigt?
Mulige gæster
Deltagernes pårørende kan eventuelt inviteres med til denne session
21
Tema 3: Angst og depression
Temaets formål
Formålet med temaet Angst og depression er at give deltagerne viden om disse diagnoser, som
hyppigt forekommer samtidigt med emotionelt ustabil personlighedsstruktur, og at deltagerne får
mulighed for at dele erfaringer og eventuelt oplevelser med mestring.
Målet er at deltagerne:
Får en forståelse af forholdet mellem emotionelt ustabil personlighedsstruktur og andre
diagnoser
Får viden om diagnoserne angst og depression og hvordan de behandles
Får en forståelse af forholdet mellem diagnoser som angst og depression og grundlæggende
følelser som frygt, separationsangst og tristhed
Opnår bedre forståelse af, hvordan de selv kan bidrage til behandling og bedring
Muligt indhold
Viden
Angst, herunder forskellige angstlidelser
Depression
Viden om behandling af disse tilstande
Forholdet (forskelle og ligheder) mellem diagnoserne angst og depression og
grundlæggende følelser som frygt, separationsangst og tristhed
Refleksion
Hvordan håndterer man angst og frygt (undgår, søger støtte, eksponering mm.)?
Hvordan kan andre hjælpe, når man er bange eller ked af det?
Hvad kan have udløst mine depressioner?
Hvad kendetegner depressiv tænkning?
Mestring
Øget bevidsthed om egne angst- og depressionssymptomer og hvordan de kan håndteres
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til Tema 3: Angst og depression
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til Tema 3
Deltagernes erfaringer med de forskellige diagnoser, noter aktuelle eller tidligere
depressive tanker, erfaringer med det at gå til en anden med frygt og bekymring
Forslag til hjemmeopgave:
Hjemmeopgavens tema er håndtering af angst og/eller depression.
Notér om du i løbet af den sidste uge har formået at gå til en anden (terapeut, gruppe,
familie, venner) med noget som gjorde dig urolig eller bange. Notér om det hjalp eller evt.
om du har nogle tanker om hvorfor det ikke hjalp.
Notér om du i løbet af den sidste uge har haft nogle depressive tanker, hvordan de
påvirkede dig og evt. om du formåede at rejse tvivl om deres rimelighed.
22
Tema 4: Regulering af følelser
Temaets formål
Formålet med temaet Regulering af følelser er at give deltagerne viden om og indsigt i, i hvor stor
grad følelserne styrer adfærden. Dette skal give viden om, at man med indsigt og behandling kan
blive mere herre over egne følelser, hvilket kan bidrage til at skabe et mindre konfliktfyldt liv.
Temaet skal øge deltagernes forudsætninger for at få mest muligt ud af det samlede
behandlingsforløb.
Målet er at deltagerne:
Får viden om følelser og de vanskeligheder, der for mennesker med emotionelt ustabil
personlighedsstruktur er forbundet med reguleringen af følelser
Får viden om, hvordan flertallet af mennesker (for det meste) håndterer følelser, med vægt
på hvordan vi gør det forskelligt
Bliver interesseret i at arbejde med egen følelsesregulering
Får et håb om at kunne få det bedre og få mere indflydelse på eget liv
Muligt indhold
Viden
Grundfølelser
Hvordan mærker og regulerer vi følelser, og hvorfor giver det større vanskeligheder for
mennesker med emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
Forsvarsmekanismer
Følelsesregulering
Refleksion
Hvorfor har vi følelser og hvad skal vi bruge dem til?
Er følelser/oplevelser sandheden om en situation?
Hvilke følelser mærker du oftest, og har de nuancer?
Hvad har du selv gjort for at styre dine følelser?
Hvordan vil du fremover arbejde med dine følelser?
Mestring
Blive bevidst om egne følelsesfaldgruber og finde vej til mulig forandring gennem øvelser
Blive opmærksom på egne og andres mentale tilstande
Få indsigt i misforståelser ved at øve samtale med venner eller familie
Se sig selv mere udefra og andre mere indefra.
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til tema 4: Regulering af følelser
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 4
Gruppeaktivitet: Debat og refleksion omkring følelser. Noter det, der bliver sagt på tavlen,
så kan man til slut se på, om dagens emne er blevet belyst, set i relation til det deltagerne
har sagt
23
Mulige gæster
Et menneske, der har diagnosen og et indgående kendskab til lidelsen og håndteringen af
denne. En som er godt på vej i livet. PsykInfo kan hjælpe med formidling af en kontakt på
tlf. 70 25 02 60
Forslag til hjemmeopgave:
Hjemmeopgaven skal støtte deltagerne i en øget bevidsthed om deres følelser.
Hvad kan fra dagens gennemgang hjælpe dig til at mærke og håndtere dine følelser bedre?
Hvordan kan du øve dig i det? Øv dig gerne.
Opmærksomhedsøvelsen om 5 følelser (findes i værktøjskassen)
Der er i værktøjskassen forslag til yderligere øvelser, deltagerne kan lave hjemme, og som
involverer venner og familie:
Tal med en ven eller familiemedlem om, hvordan de havde det i går eftermiddags
Vælg en situation, du har oplevet med en af dine nærmeste, og gå tilbage til
vedkommende og spørg igen om, hvilke tanker og følelser den anden fik i situationen.
24
Tema 5: Relationer og kommunikation
Temaets formål
Formålet med temaet Relationer og kommunikation er, at deltagerne opnår forståelse for
netværkets og relationernes betydning for trivsel og livskvalitet samt betydningen af at få støtte til
at udvikle og forbedre sin tilstand. Deltagerne får viden om kommunikation i forhold til sit netværk,
herunder hvordan de kan drage omsorg for sig selv i kommunikation og relationer.
Målet er at deltagerne
Får viden om, hvordan deres lidelse kan indvirke på nære og distante relationer
Får viden om nære og distante relationers betydning for lidelsens forløb
Får viden om gode kommunikationsmåder
Får redskaber til at arbejde med kommunikation
Bliver bedre til at drage omsorg for sig selv
Muligt indhold
Viden
Kommunikation: Verbal og kropssprog
Tryg og utryg tilknytning
Tilknytningens betydning for relationsmønstre senere i livet
Sammenhæng mellem relationer og trivsel
Refleksionscirkelen: Hvordan kan man bruge refleksion?
Refleksion
Erfaringsdeling om netværkets og relationers betydning
Erfaringsdeling: Hvad kan være vanskeligt i kommunikation?
Hvad er god og hvad er mindre god kommunikation
Hvad kan jeg gøre for at skabe, bevare eller styrke mit netværk?
Mestring
Blive bevidst om netværket og familiens betydning for trivsel og bedring
Opmærksomhed på hhv. faldgruber og god kommunikation
Refleksion - at lære af situationer
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til tema 5: Relationer og kommunikation
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 5
Netværksskema med vejledning
Supplerende slides om børn som pårørende
Arbejde med en case
Brainstorm om forslag til hvordan vi kan danne netværk.
To og to taler sammen om egne og andres grænser
Film om girafsprog: ”Words are windows – or they are walls” En præsentation af
girafsproget med Marshall Rosenberg. Skal købes som DVD. Link
Forslag til hjemmeopgave:
Hjemmeopgaven skal støtte deltagerne i en øget bevidsthed om deres netværk
Udfyld netværksskema
25
Overvej, hvem der kan være en hjælp for dig, når du har det svært. (Dette spørgsmål
knytter sig til muligt kommende arbejde med sikkerhedsplanen i Tema 6)
Brug eventuelt refleksionscirklen på en konkret situation
Mulige gæster
Evt. en gæst med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse og erfaring, der berører
håndtering og udvikling af kommunikation og relationer.
26
Tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?
Temaets formål
Formålet med temaet Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt? er at deltagerne får viden om,
hvad de selv kan gøre, når de har det dårligt, og at de således lærer at bryde affekten tidligere.
Deltagerne får redskaber til at udholde, dæmpe og søge hjælp, inden de skader sig selv, eller inden
selvmordstankerne bliver for stærke.
Målet er at deltagerne:
Bliver opmærksom på, hvad der kan få dem til at ”gå i affekt”
Bliver opmærksom på egne og andres reaktioner i forskellige situationer
Præsenteres for redskaber, som kan tages i brug med det samme ved få gentagelser
Dermed får mulighed for at øge deres daglige råderum og dermed flytte tærsklen for
affektgennembrud
Får viden om betydningen af at forebygge ved at være opmærksomme på søvn, livsstil og
at følge behandlingen
Bliver opmærksomme på at de selv kan tage del i deres behandling, og at det nytter med
små tiltag
Muligt indhold
Viden
Stress-sårbarhedsfaktorer
Opmærksomhedsøvelser, som kan bruges når man føler sig stresset eller presset
Holde ud-færdigheder - præsentation af forskellige metoder
Sikkerhedsplaner kan præsenteres og udformes af hver enkelt patient
Refleksion
Hvad har I gode erfaringer med (skriv ned på tavle)?
Hvad, der sker, hvis man ikke har sovet? Tag fx udgangspunkt i ugeplan
Hvorfor er man nogen gange i stand til at have de gode vaner og andre gange ikke? (Hvad
får mig til at snuble, selvforstærkende virkninger)
Mestring
Opmærksomhedsøvelser og holde ud-færdigheder kan bruges i alle sammenhænge alle
steder og gøres uden at det kan ses af andre
Øve vejrtrækningsøvelse
Skemalægge de ting som er gode for hver enkelt deltager, og som skal bruges når de er
ved at gå i affekt
Lave sikkerhedsplaner - gerne med gode ideer fra andre gruppemedlemmer
Ugeplan hvor man registrerer spidsbelastninger og affektreaktioner. Dette skal bruges af
patienten selv til at blive opmærksom på, hvad der er udløsende for nogle af
affektgennembruddene
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til tema 6
27
Lysreguleringsøvelse: Formål: At deltagerne bliver opmærksomme på, et muligt belastende
miljø, der stresser dem til at gå i affekt. Fremgangsmåde: Deltagerne kan forstille sig en
lysregulering (grøn gul og rød), hvor de skal lære at opdage når de går fra det grønne til
det gule. Her skal de lære at være opmærksomme på, at noget ændres. Deltagerne skal
lære at registrere de forskellige tilstande, blive opmærksom på at reagere i det gule felt før
de når det røde felt hvor man ikke kan handle med fornuften men handler i følelserne,
hvilket er uhensigtsmæssigt
Holde ud-færdigheder – uddelingskopier
Sikkerhedsplan
Opmærksomhedsøvelser. Man kan finde mange i manual for DAT af Marsha Linehan
Forslag til hjemmeopgave:
Prøv vejrtrækningsøvelsen hjemme
Arbejd med din sikkerhedsplan
En anden mulig hjemmeopgave kan være at udarbejde en ugeplan, hvor man registrerer
spidsbelastninger og affektreaktioner.
Mulige gæster
Evt. en gæst med diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur og erfaring med håndtering af
affekt
28
Tema 7: Behandling
Temaets formål
Formålet med temaet Behandling er, at deltagerne får viden om den behandling, de modtager og
hvad der forventes af henholdsvis patienter og behandlere, for at patienten kan få det bedre.
Formålet er på den måde, at deltagerne bliver bedre i stand til at bruge behandlingen og får et håb
om, at det kan hjælpe.
Målet er at deltagerne:
Får viden om de forskellige behandlingselementer og deres rationaler
Får mulighed for at dele erfaringer om typiske behandlingssituationer og hvordan de
mestres bedst.
Får fokus på, at det er vigtigt at følge behandlingen
Muligt indhold
Viden
Hvad arbejder man med i de forskellige terapityper, evt. forskelle mellem individuel terapi
og gruppebehandling
Hvad man kan gøre for at få mest mulig ud af behandlingen
Regler og rammer for behandlingen
Eventuelt skærmning, tvang og patientrettigheder
Refleksion
Hvad tænker du kan blive vanskeligt for dig ved at gå i terapi?
Hvad hvis jeg ikke har kemi med min terapeut?
Hvordan kan man forstå det, hvis man ikke har prøvet det?
Hvordan kan det hjælpe mig at høre om andres problemer?
Mestring
At blive bevidste om, hvordan man bruger behandlingen
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til tema 7: Behandling
Inddrag materialer fra den metode der arbejdes med lokalt
Gruppeaktivitet: Noter hvad du tænker kan blive vanskeligt for dig ved at gå i terapi
Slut af med at I taler om, hvad der er brug for at arbejde videre med i sidste session
Forslag til hjemmeopgave:
Hvis du har været i terapi, kender du så til, at det har været vanskeligt at tale om
relevante situationer fra dit liv?
29
Tema 8: Valgfrit tema og evaluering af forløbet
Temaets formål
Formålet med Valgfrit tema og evaluering af forløbet er, at deltagerne får mulighed for at tage
emner fra tidligere temaer op, som de gerne vil arbejde mere med, eller at nye temaer tages op.
Forløbet afsluttes og evalueres.
Målet er, at deltagerne:
Får direkte indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med
Får mulighed for at repetere indhold fra tidligere temaer eller at arbejde med et tema, de
er optagede af
Reflekterer over udbyttet af forløbet og hvad de evt. selv kan opsøge mere viden om
Giver input og erfaringer videre til gavn for kommende forløb
Muligt indhold
Viden
Valgfrit
Refleksion
Hvordan har forløbet været?
Hvad har du/I fået ud af det?
Forslag til ændringer og justeringer?
Mestring
Opsøge mere viden om emner, man ønsker at vide mere om
Forslag til materiale og metode
Enkelt skema til evaluering af forløbet - kan udfyldes under sessionen
Oversigt over supplerende litteratur og materiale
Kursusbevis med oversigt over emner, der er gennemgået – her kan Skema til planlægning
af forløb for patient eventuelt anvendes
30
Forslag til særligt forløb for pårørende
Særligt for pårørende
Dette tema er særligt målrettet pårørende. Temaet beskriver, hvad et forløb særligt målrettet
pårørende kan indeholde. Nogle af emnerne overlapper de øvrige temaer i manualen, der primært
er målrettet patienter.
Patienterne kan eventuelt deltage i sessionerne. Dele af temaet kan evt. også indgå som inspiration
til en session i patienternes psykoedukationsforløb, hvor de pårørende inviteres med.
Formål
Formålet med det særlige forløb for pårørende er, at pårørende får kendskab til diagnosen
emotionelt ustabil personlighedsstruktur og behandling og dermed bliver bedre i stand til at støtte
patienten under forløbet og samtidig tage vare på sig selv og resten af familien/netværket.
Målet er at deltagerne:
Opnår viden om personlighedsforstyrrelsen emotionelt ustabil personlighedsstruktur, dens
symptomer og behandling
Får kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og psykisk sygdom
Får viden om, hvordan familie og netværk kan støtte i forløbet
Får kendskab til værktøjer til at håndtere konflikter og grænsesætning
Får mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk
Forløbet:
Forløbet kan gennemføres over 2-3 aftener og gentages hvert halve eller hele år. Der samles en
gruppe af pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Undervisningen kan
lægges om aftenen, eksempelvis fra kl.17-20 for at komme pårørende med arbejde i møde. Der er
en pause med lidt at spise undervejs.
De to aftener kan primært fokusere på formidling af viden, mens der den sidste aften er fokus på
erfaringsdeling og dialog, evt. med udgangspunkt i et oplæg fra en patient og/eller pårørende, som
fortæller om deres liv med personlighedsforstyrrelsen.
Muligt indhold
Der er et todelt fokus på:
Viden om personlighedsforstyrrelsen og behandlingsmuligheder
Netværkets håndtering af at leve med sygdommen
Viden
Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur: Symptomer og stress-
sårbarhedsmodellen
Behandling af personlighedsforstyrrelsen
De pårørendes betydning for patientens behandling
Følelser og reaktioner i familien/netværket
Hvor kan man få hjælp: patient- og pårørendeforeninger, hjemmesider, PsykInfo mv.
31
Refleksion
Hvordan kan man sørge for at passe på sig selv (og familien) og samtidig støtte op om
patienten?
Hvordan kan man sætte grænser på en god og konstruktiv måde?
Hvordan kan man selv få støtte?
Diskuter rollen som pårørende ud fra oplæggene
Mestring
At søge støtte og hjælp til sig selv
Mestingsmuligheder i relationen med patienten hvilke?
Mulighed for at deltage i grupper (i eller udenfor psykiatrisk regi)?
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 1
PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 2
Værktøjskasse med supplerende PowerPoints til særligt forløb for pårørende
Supplerende slides om børn som pårørende
Veksle mellem oplæg og dialogskabende/erfaringsdelende metoder. For at skabe plads til
dialogen bør oplæggene alene ikke overskride 50% af tiden
Oversigt over supplerende litteratur og materiale
Film, fx Kærlighedens smerte, Nils Malmros, 1992
Film om girafsprog: ”Words are windows – or they are walls” En præsentation af
girafsproget med Marshall Rosenberg. Skal købes som DVD. Link
Mulige gæster
Patient og/eller pårørende med brugererfaring. Gerne kombinerede oplæg med begge.
Fokus på at leve med en personlighedsforstyrrelse – set fra såvel patienten som den
pårørendes vinkel
Deltagere i arbejdsgruppen
Hanne Larsen, afdelingssygeplejerske, Psykiatrisk klinik, Slagelse
Henriette Kinnerup, psykolog, Psykiatrisk Klinik, Næstved
Karin Mardahl, udviklingskonsulent, Psykiatrihuset (projektleder)
Karina Aga Sachse, konsulent, Enhed for Brugerstyret Psykiatri
Lotte Risak Asp, udviklingskonsulent, Psykiatrihuset
Sebastian Simonsen, psykolog ph.d., Psykiatrisk klinik, Roskilde
Viveca Møller, sygeplejerske, PAM, Vordingborg
Ulla Winther Fischer, sundhedsfaglig rådgiver, PsykInfo
32
Oversigt over bilag
Alle bilag findes på Region Sjællands hjemmeside under Sundhed Psykiatrien For fagpersoner
Psykoedukation. Klik her for at komme direkte ind på siden.
Kursusfoldere og invitation
Invitation
Folder om psykoedukation til patienter - eksempel
Folder om psykoedukation til pårørende - eksempel
Vejledning til udarbejdelse af lokal folder i x-media
Bilag vedrørende evaluering
Forventningsskema
Evalueringsskema
Beskrivelse af evalueringsmetoden
Enkelt spørgeskema til slutevaluering
Bilag vedrørende dokumentation
Skema til planlægning af forløb for patient
Skema til registrering af tilbud om psykoedukation
Afkrydsningsskema for underviser på hold
Tekst til dokumentation af modtaget psykoedukation – i notat
Tekst til dokumentation af tilbud om psykoedukation – i behandlingsplan
Materiale og metoder til temaerne
Tema 1: Introduktion til forløbet samt stress og sårbarhed
PowerPoints til temaet Introduktion samt stress og sårbarhed
Værktøjskasse til Tema 1
Gruppekontrakt
Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
PowerPoints til temaet Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur?
Værktøjskasse til Tema 2
Tema 3: Angst og depression
PowerPoints til temaet Angst og depression
Værktøjskasse til Tema 3
Tema 4: Regulering af følelser
PowerPoints til temaet Regulering af følelser
Værktøjskasse til Tema 4
Tema 5: Relationer og kommunikation
PowerPoints til temaet Kommunikation og relationer
Værktøjskasse til Tema 5
Netværksskema med vejledning
Supplerende slides om børn som pårørende
33
Tema 6: Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?
PowerPoints til temaet Hvad kan jeg gøre, når jeg har det dårligt?
Værktøjskasse til Tema 6
Holde ud-færdigheder – uddelingskopier
Sikkerhedsplan
Tema 7: Behandling
PowerPoints til temaet Behandling
Særligt forløb for familie og netværk
PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 1
PowerPoints til særligt forløb for pårørende - 2
Værktøjskasse til særligt forløb for pårørende
Supplerende slides om børn som pårørende
Oversigt over supplerende litteratur og materiale
Øvrige bilag
Notat om tavshedspligt ifm. psykoedukation til pårørende
Region Sjællands Principper for Sundhedspædagogik
Oversigt over supplerende litteratur og materiale